Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 215
Offentligt
2851245_0001.png
Udbygning af E20
syd om Odense
Resumé af miljøkonsekvensvurdering
April 2024 | Rapport nr. 623
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Vejdirektoratets resumerapport vedrørende miljøkonsekvensvurderingen af projektet om udbygning af E20 syd om Odense, fra transportministeren
2851245_0002.png
UDBYGNING AF E20
SYD OM ODENSE
Resumé af
miljøkonsekvensvurdering
DATO
April 2024
ISBN
(digital version)
978-87-7595-100-0
COPYRIGHT
Vejdirektoratet, 2024
Baggrund
Tilbage i 2011 offentliggjorde Vejdirektoratet en miljøkonse-
kvensrapport (MKR) for udbygning af E20 på strækningen
fra Blommenslyst i vest til motorvejskryds Odense i øst
til seks spor. I 2013 vedtog Folketinget en anlægslov for
projektet. Siden da er den østligste delstrækning fra til-
slutningsanlæg 50 i Odense SV til Motorvejskryds Odense
udbygget til seks spor, og tilslutningsanlæg 52 i Odense SV
er ombygget.
Den 28. juni 2021 blev der indgået et bredt politisk forlig om
”Infrastrukturplan 2035”. Det er besluttet at udarbejde en
opdateret miljøkonsekvensvurdering for udbygning af E20
syd om Odense fra de nuværende fire spor til seks spor.
Af det politiske forlig om Infrastrukturplanen 2035 fremgår
desuden, at der fra 2025 afsættes økonomiske midler til at
gennemføre udbygningen af motorvejen.
I perioden siden offentliggørelsen af MKR’en i 2011 er trafik-
ken vokset betydeligt, lovgivningen på natur- og miljøområ-
det er blevet skærpet på en række områder, og byudviklin-
gen i Odense er kommet tættere på motorvejen. Derfor er
der behov for at opdatere den foreliggende MKR inden et
anlægsprojekt for strækningen kan gennemføres.
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Vejdirektoratets resumerapport vedrørende miljøkonsekvensvurderingen af projektet om udbygning af E20 syd om Odense, fra transportministeren
2851245_0003.png
UDBygNINg AF E20 SyD OM ODENSE
Udbygning af E20 syd om
Odense
Udbygningsprojektet
Motorvejen syd om Odense er en del af Europavej
20 (E20). Motorvejen indgår i det transeuropæiske
vejnet, der skaber forbindelse mellem Sverige og
kontinentet via Øresunds- og Storebæltsforbindel-
serne. I national sammenhæng benævnes motor-
vejen Fynske Motorvej. Strækningen var den sidste
del af den 78 km lange motorvej over Fyn, som blev
færdiggjort i 1985.
Strækningen indgår i ”Det store motorvejs-H”.
Desuden betjener strækningen en del regional og
lokal pendlertrafik. Ifølge de seneste trafiktællinger
(2022) har strækningen en hverdagsdøgntrafik på
mellem 60.000 og 70.000 køretøjer og kapaciteten
er dermed tæt ved at være opbrugt.
Mod øst afsluttes projektet mod det nye anlæg
tilslutningsanlæg 50 Odense SØ som er forberedt til
udvidelsen til 6 spor. Mod vest sluttes til den 6-spo-
rede strækning, Middelfart - Odense, som er udført
i perioden mellem 2021 og 2022. Når udbygningen
af E20 syd om Odense er gennemført, vil der være 6
spor på motorvejen på hele strækningen fra motor-
vejskryds Fredericia til motorvejskryds Odense.
Der findes udover tilslutningsanlæg 50 Odense SØ,
to tilslutningsanlæg på strækningen:
• Tilslutningsanlæg 51, Odense S, som er et ruder-
anlæg tilsluttet en fordelerring, hvor også Dalum-
vej, Stenløsevej og Volderslevvej er tilsluttet.
Fordelerringen er trafikalt hårdt belastet, og der er
trafiksikkerhedsmæssige udfordringer.
• Tilslutningsanlæg 52, Odense SV, ved Assensvej
er ombygget til et dynamisk ruderanlæg - DDI an-
læg. Kapaciteten på både overført vej og ramper
er tilstrækkelig.
Udbygningsprojektet omfatter en symmetrisk ud-
bygning af motorvejen fra 4 til 6 spor på hele stræk-
ningen. Strækningen består af ca. 7 km i bynært
område, og ca. 5 km i åbent land.
Sideløbende med udbygning af motorvejen udføres
projektet Bane over Vestfyn. Jernbaneprojektet står
for udførelsen af den nye bro, hvor Ravnebjerggyden
føres over motorvejen og den nye jernbane. Ned-
rivning af den nuværende bro ved Ravnebjerggyden
er en del af motorvejsprojektet.
3
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Vejdirektoratets resumerapport vedrørende miljøkonsekvensvurderingen af projektet om udbygning af E20 syd om Odense, fra transportministeren
2851245_0004.png
UDBygNINg AF E20 SyD OM ODENSE
Trafik
Projektstrækningen havde i 2023 en trafikal belast-
ning på mellem 69.000 til ca. 72.000 køretøjer på et
typisk hverdagsdøgn mellem Svendborgmotorvejen
og tilslutningsanlæg 52. Vest for tilslutningsanlæg
52 benyttede ca. 61.000 køretøjer motorvejen på et
typisk hverdagsdøgn.
På hele strækningen er forventningen, at det trafika-
le niveau vil stige med ca. 2% årligt frem mod 2030.
Efter udvidelsen af E20 Fynske Motorvej, syd om
Odense, forventes mellem knap 81.000 og 93.000
køretøjer på et hverdagsdøgn i 2030, hvilket svarer
til en stigning på knap 6-8 pct, mere end hvis motor-
vejen ikke havde været udvidet.
På E20 mellem motorvejskryds Odense og tilslut-
ningsanlæg 50 (hvor strækningen allerede er udvi-
det) ses en stigning på knap 3.000 køretøjer på et
hverdagsdøgn i 2030, svarende til en cirka 3,5 pct.
Samtidig ses også en stigning på E45 Sønderjyske
Motorvej syd for Kolding V på 1.500 køretøjer eller en
2 pct. stigning i trafik i 2030.
Trafikale effekter efter en udbygning
Uden udvidelse
(i 2030)
Delstrækninger på E20
Fynske motorvej
MVK Odense - TSA 50
TSA 50 - TSA 51
TSA 51 - TSA 52
TSA 52 - TSA 53
Lokaliteter på
det øvrige vejnet
Rute 161 Middelfartvej
O2 ved Søndre Blvd.
18.300
29.600
19.700
28.800
-1.400
-900
-7,7 pct.
-2,9 pct.
83.300
86.400
84.200
75.900
86.200
93.300
89.200
80.700
2.900
6.900
5.000
4.800
3,5 pct.
8,0 pct.
5,9 pct.
6,3 pct.
Med udvidelse
(i 2030)
Forskel i trafikmængder
(pr. hverdagsdøgn)
Forskel
(procent)
4
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Vejdirektoratets resumerapport vedrørende miljøkonsekvensvurderingen af projektet om udbygning af E20 syd om Odense, fra transportministeren
2851245_0005.png
UDBygNINg AF E20 SyD OM ODENSE
0
kilometer
2
Figuren viser de beregnede ændringer i antallet af køretøjer i 2030,
som følge af udvidelsen.
generelt er der ikke så mange påvirkninger på det
øvrige vejnet. De primære veje som aflastes, er Rute
161 Middelfartvej (op til 1.300 færre køretøjer på et
hverdagsdøgn) og O2 i Odense (op til 900 færre
køretøjer på et hverdagsdøgn).
Assensvej oplever en mindre stigning på 500-700
køretøjer på et hverdagsdøgn, mens trafikken på
Munkebjergvej øges med cirka 1.000 køretøjer på et
hverdagsdøgn. Svendborgmotorvejens belastnings-
grad påvirkes kun minimalt af udvidelsen.
5
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Vejdirektoratets resumerapport vedrørende miljøkonsekvensvurderingen af projektet om udbygning af E20 syd om Odense, fra transportministeren
UDBygNINg AF E20 SyD OM ODENSE
Miljøforhold
I miljøkonsekvensrapporten er der redegjort for
udbygningsprojektets påvirkning under anlægsarbej-
det, og efterfølgende, når vejen er taget i brug.
Visse miljøtemaer er mere væsentlige i forbindelse
med miljøkonsekvensvurderingen af udbygningspro-
jektet. Det drejer sig især om:
• Beskyttede naturområder og beskyttede arter,
fordi der inddrages tilstødende naturarealer og
fordi der lever Bilag IV-arter i form af padder og
flagermus langs vejen
• Udledning af vejvand, fordi vandmængden stiger
med det større asfaltareal
• Landskab og visuelle forhold, fordi der etableres
støjskærme og ryddes beplantning
• Støjforhold, fordi trafikstøjen fra motorvejen udgør
et stort problem
På grundlag af miljøvurderingerne vurderes det
samlet set, at udbygningen af motorvej E20 syd om
Odense vil medføre en væsentlig påvirkning af flere
miljøparametre. På forskellige områder vil der fore-
komme både væsentlige negative og positive på-
virkninger, som påkalder sig særlig opmærksomhed.
De væsentlige negative påvirkninger opstår primært
i forbindelse med fældning at træer langs stræknin-
gen. Det er derfor som afværgetiltag indarbejdet at
beplantningen i videste muligt omfang genetableres.
Såfremt afværgetiltagene gennemføres, vurderes
det at projektet kan realiseres uden at medføre væ-
sentlige negative påvirkninger på miljøet.
sive arter samt Odense Å, der dels er et Natrua2000
område og dels er fredet. Ved udbygningen af E20,
Fynske Motorvej, kan der potentielt ske påvirkninger
af beskyttede naturområder og beskyttede arter
i både anlægsfasen og driftsfasen. I driftsfasen
sker påvirkningerne særligt på grund af støj og en
øget barriereeffekt. I anlægsfasen gennemføres
flere afværgetiltag, som kan hindre, mindske eller
kompensere for projektets påvirkninger af miljøet,
det gælder blandt andet opsætning af støjskærme,
etablering af erstatningsnatur, opsætning af pad-
dehegn mm. Samlet set vurderes projektet ikke at
medføre væsentlige negative påvirkninger. Der vur-
deres dog at ske en væsentlig positiv påvirkning idet
udformningen af de nye regnvandsbassiner langs
motorvejen sker på en måde, så de forbedrer forhol-
dene for det naturlige dyre- og planteliv i området.
Bilag IV-arter
Der er registreret 7 arter af flagermus spredt i un-
dersøgelsesområdet, hvor den største aktivitet er
registreret omkring Odense Å og Lindved Å. Derud-
over er der ved Elmelund Skov i den vestlige del af
undersøgelsesområdet også registreret flere forskel-
lige arter og stor aktivitet.
I området omkring Lindved Å er motorvejen alle-
rede forberedt til udbygningen og der skal derfor
ikke ske egentlige anlægsarbejder og broerne over
Odense Å udbygges ikke. Hvis broerne fremadrettet
bliver forsynet med to 3 meter støjskærme, vil dette
dæmpe støjen i området omkring Odense Å, men
også bidrage til at løfte overflyvende flagermus til en
mere sikker flyvehøjde end i dag.
Udbygningen af motorvejen medfører, at der flere
steder skal ryddes beplantning langs motorvejen og
for at undgå, at der sker skade på enkelte individer
og for at opretholde den økologiske funktionalitet vil
der for hvert flagermusegnet træ, der fældes blive
veteraniseret to og fredet et i nærområdet.
Odder findes i hele Odense Å-systemet og der er
ved feltbesigtigelse i 2022 fundet ældre spor, som
muligvis kunne være odder, og det vurderes derfor
at arten findes indenfor undersøgelsesområdet i og
Beskyttede naturområder og
beskyttede arter
Som en del af miljøkonsekvensvurdering af projek-
tet er gennemført en detaljeret naturkortlægning af
områderne omkring motorvejen, hvor biologer har
undersøgt alle naturområder og kortlagt plante- og
dyrelivet.
Indenfor projektområdet for E20 er der gjort fund af
bilag-IV arter, derudover findes en række §3 beskyt-
tet natur, fredskovsarealer, fredede padder og inva-
6
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Vejdirektoratets resumerapport vedrørende miljøkonsekvensvurderingen af projektet om udbygning af E20 syd om Odense, fra transportministeren
2851245_0007.png
UDBygNINg AF E20 SyD OM ODENSE
Odense Å
langs Odense og Lindved Å. Men motorvejen er alle-
rede i dag forberedt til udbygningen over Lindved Å
og broerne over Odense Å udbygges ikke, så der vil
ikke ske anlægsarbejder i disse områder. Støjskær-
me på broerne over Odense Å vil have ingen eller en
mindre positiv betydning for odderen.
Der er i tidligere feltundersøgelser og i de seneste
feltundersøgelser gennemført i 2022 fundet flere
bilag IV-arter i form af bl.a. lille og stor vandsal-
amander samt brun frø i de eksisterende regnvands-
bassiner, der også er registrerede som §3 beskyttet
sø og som udvides ifm. udbygningen af E20 Syd om
Odense. Der vil derfor blive gennemført en række
afværgetiltag ifm. gennemførelse af anlægsarbejder-
ne med udvidelsen af regnvandsbassinerne. F.eks.
vil blive opsat paddehegn om arbejdspladserne og
anlægsarbejder med udvidelse af regnvandsbassi-
ner vil ske i perioden fra 1. oktober til 1. marts, som
er uden for paddernes aktive periode.
Natura 2000 og fredede områder
En del af motorvejsstrækningen for E20 Fynske mo-
torvej ligger inden for Natura 2000- område N114,
Odense Å med Hågerup Å, Salling Å og Lindved Å.
Motorvejsstrækningen krydser både Lindved Å og
Odense Å. Dog er motorvejen allerede forberedt til
6 spor på det sted, hvor den krydser Lindved Å, så
miljøkonsekvensvurderingen omfatter kun motorve-
jens krydsning af Odense Å.
Der er gennemført både en væsentlighedsvurdering
og konsekvensvurdering af udbygningen af de to
parallelle broer over Odense, som i særlig grad vil på-
virke Natura 2000området og herunder også den be-
skyttede naturtype elle- og askeskov. Påvirkningen af
Natura 2000-området sker dels fordi broudvidelsen
vil kræve arbejdsarealer og dels fordi selve motor-
vejsbroerne vil blive bredere. På den baggrund er det
besluttet ikke at sideudvide de to broer over Odense
Å og at de nødvendige arbejder på broerne skal ske
uden inddragelse af områder med beskyttede natur-
typer. Herved vurderes udbygningen af E20 Syd om
Odense ikke at påvirke Natura 2000-området.
Området omkring Odense Å er ud over at være
Natura 2000-område også fredet med en kendelse
af 15. januar 2004. Men da der ikke sker en udvidel-
se af de parallelle broer over Odense Å, er projektet
ikke i strid med fredningens formål. Langs projekt-
strækningen ligger en række fredninger bl.a. Odense
Ådal – 6 kolonihaver, Hollufgård, Dalumgård, men
igen af disse berøres af projektet.
7
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Vejdirektoratets resumerapport vedrørende miljøkonsekvensvurderingen af projektet om udbygning af E20 syd om Odense, fra transportministeren
UDBygNINg AF E20 SyD OM ODENSE
§3 beskyttet natur, søer og vandløb
Der er tre beskyttede vandløb indenfor under-
søgelsesområdet. Det drejer sig om Odense Å,
Lindved Å og et tilløb til Lindved Å, men da man
allerede har foretaget den fysiske udbygning af
motorvejen frem til tilslutningsanlæg 50 påvirkes
Lindved Å og tilløb til Lindved Å ikke. Og da ud-
bygningen af de to broer hen over Odense Å ikke
gennemføres, påvirkes denne heller ikke.
Fredskov
Der findes langs den fynsk motorvej flere områder
med fredskov, som i større eller mindre grad bliver
påvirket af udbygningen af E20 Syd om Oden-
se. Samlet set skal der permanent nedlægges ca.
54.906 m
2
fredskov, som vil blive erstattet i forholdet
1:2 og midlertidigt berøres i alt ca. 79.184 m
2
, som
efter projektets afslutning vil blive genplantet.
For alle miljøpåvirkningerne i henholdsvis anlægs-
og driftsfasen er det vurderet, at der ikke vil ske væ-
sentlige påvirkninger på overfladevand. Den eksiste-
rende tilstand vil således ikke blive forringet, ligesom
der ikke vil blive hindret målopfyldelse for målsatte
vandområder som berøres af projektet.
Landskab og visuelle forhold
Landskabet i og omkring E20 gennem Odense udgør
et relativt sammensat landskab opbrudt af Odense
Ådal og Lindved Ådal og er allerede i dag påvirket af
motorvejen. Særligt i den vestlige- og østlige del af
projektområdet samt i den centrale del af stræknin-
gen gennem Odense er der udpeget større sammen-
hængende landskaber.
Med udbygning af den eksisterende motorvej E20
syd om Odense foretages der dels en udvidelse af
det eksisterende vejareal, men også etableringen
af en række støjskærme med en højde på op til 9 m
langs strækningen. I anlægsfasen betyder det, at
en hel del beplantning skal fjernes i områder, som
er landskabeligt udpeget pga. beplantningsbælter.
Fremover vil motorvejen derfor i højere grad dominere
det visuelle udtryk fra omkringliggende områder.
Odense Ådal er et bevaringsværdigt landskab og
der er på broerne over Odense Å overvejet at op-
sætte støjskærme. Da støjskærmene ikke vurderes
at have nogen væsentlig betydning for støjudbre-
delsen til boliger, og primært bidrager til at reduce-
re støjbelastningen af de rekreative arealer, er disse
støjskærme fravalgt. Det medfører samtidig, at
projektets økonomiske ramme kan overholdes.
Udledning af vejvand
Fra motorvejen sker der allerede i dag udledning
af vejvand til recipient, og den samlede mængde
vand der ledes via bassinerne, vil fremover blive
øget i forhold til tidligere på grund af vejudvidel-
sen. På den baggrund – og på grund af ændrede
klimatiske forhold - vil regnvandsbassinger blive
dimensioneret, sådan at de kan rumme den større
vandmængde, og dermed sikre, at afledningen af
vejvand kan holdes indenfor de eksisterende ud-
ledningstilladelser. De større regnvandsbassinger
vil ligeledes sikre en rensning af vejvand i form af
bundfældning af miljøskadelige stoffer og udskil-
lelse af eventuelt oliespild.
8
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Vejdirektoratets resumerapport vedrørende miljøkonsekvensvurderingen af projektet om udbygning af E20 syd om Odense, fra transportministeren
2851245_0009.png
UDBygNINg AF E20 SyD OM ODENSE
Bæredygtighed
Vejdirektoratet har ambitiøse mål om at bidrage til
at skabe en bæredygtig fremtid og tage del i den
grønne omstilling. Vejdirektoratet har derfor opstil-
let indsatser for, hvordan vi ønsker at arbejde med
bæredygtighed i vores projekter med udgangspunkt
i verdensmålene. Disse indsatser indbefatter følgen-
de temaer:
• Reducere CO
2
-udslip og klimabelastning
• Øge tilgængeligheden til alternative brændstoffer
langs statsvejene
• Reducere trafikstøj og forbrug af råstoffer
• Forbedre biodiversitet og trafiksikkerhed
• Arbejde for at skabe bedre arbejdssikkerhed
• Sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold i alle leve-
rancer
• Indarbejde bæredygtige løsninger
Konkret kan fremhæves justeringer i forhold til det
tidligere udbygningsprojekt, sådan at Vejdirektoratet
nu flere steder bruger eksisterende bygværker og
ombygger dem, i stedet for at bygge helt nyt. Tilslut-
ningsanlæg 51 er det mest markante eksempel, hvor
den nuværende fordelerring signalreguleres i stedet
for at bygge et helt nyt. Dette betyder er væsent-
ligt mindre forbrug af beton – og dermed en mindre
klimapåvirkning.
Broerne over Odense Å bevares også i store træk
som de er i dag. Den løsning betyder mindre klima-
påvirkning, at påvirkning af EU-beskyttet natur
undgås, mindre støj til omgivelserne og en lidt lavere
anlægsomkostning. Ulempen – for sådan nogen
er der også altid – er at der ingen nødspor er over
broerne, og at det kan blive nødvendig med en lokal
hastighedsbegrænsning på 90 km/t på broerne.
Udbygningsprojektet omfatter også længere og hø-
jere støjskærme i forhold til det oprindelige projekt.
Det betyder, at færre boliger vil være støjbelastet
over den vejledende grænseværdi for vejstøj.
9
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Vejdirektoratets resumerapport vedrørende miljøkonsekvensvurderingen af projektet om udbygning af E20 syd om Odense, fra transportministeren
2851245_0010.png
UDBygNINg AF E20 SyD OM ODENSE
Støj
Udbygning af E20 syd om Odense vil betyde, at støj-
påvirkningen langs med motorvejen vil ændre sig i
forhold til i dag. Det skyldes både, at trafikmængden
forventes at blive forøget fremover og at udbyg-
ningen også omfatter etablering af støjreducerende
tiltag langs motorvejen, som der ikke findes i dag.
De støjmæssige konsekvenser af motorvejsud-
bygningen er undersøgt, og der er foreslået støj-
afskærmning som sikrer, at den samlede støjbe-
lastning ved hovedparten af boligområderne langs
projektstrækningen mindskes sammenlignet med
en fremtidig situation uden en udbygget motorvej.
Støjvurderingerne har omfattet hele strækningen fra
motorvejskryds Odense til umiddelbart øst for tilslut-
ningsanlæg 53 Odense V.
Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdi-
er for støj fra vejtrafik, som anvendes, når det skal
afgrænses, hvilke områder der er støjbelastede, og i
vurderingen af behovet for afværgeforanstaltninger.
Den vejledende støjgrænse for acceptabel støj ved
boliger er 58 dB.
Fakta om støj
Støj fra veje beregners som et gennemsnitligt
støjniveau over et helt år. Støjens årsgennemsnit
udtrykker med ét tal niveauet for langtidsstøj-
påvirkningen af mennesker. Internationalt er
årsgennemsnittet anerkendt og anvendt som
en indikator for graden af gene, som mennesker
oplever ved forskellige støjniveauer, og som in-
dikator for de helbredsmæssige effekter af støj.
Derfor er der i Danmark, og også internationalt,
fastsat grænseværdier, som refererer til støjens
årsgennemsnit (betegnet L
den
).
Det gennemsnitlige støjniveau tager hensyn til,
at støjen varierer over tiden. Dvs. at støjen ty-
pisk er kraftigere i dagtimerne end om natten,
fordi der kører flere biler på vejene. Årsgennem-
snitsværdien betegnes L
den
(står for Level day,
evening, night)og beregnes som en sammen-
vejning af middelværdien for dagperioden fra kl.
7-19, aftenperioden kl. 19-22 og natperioden kl.
22-7. Der lægges 5 dB til aftenperioden og 10 dB
til natperioden for at tage højde for menneskers
særlige støjfølsomhed om aftenen og natten.
Støjbelastning 2024, hvis motorvejen
ikke udbygges
Støjpåvirkningen for en fremtidig situation uden ud-
bygning af E20, benævnes ”referencescenariet”, og
er beregnet for at danne et sammenligningsgrund-
lag, sådan at det er muligt at belyse de støjmæssige
konsekvenser ved vejudbygningen.
Den vurderede støjpåvirkning for referencescenariet
(år 2040) for en fremtidig situation uden etablering
af vejudbygning er opgjort ved antallet af støjbela-
stede boliger og støjbelastningstal (SBT). Opgørel-
serne fremgår af tabellen nedenfor, hvor antallet af
støjbelastede boliger er vist i 5 dB intervaller.
Opgørelsen viser, at 4.311 boliger beliggende inden
for beregningsområdet til støjundersøgelsen på-
virkes af vejstøjen med mere end Lden 58 dB. Her
udgøres størstedelen af de støjbelastede boliger af
række- og parcelhuse beliggende i Hjallese langs
motorvejens udstrækning.
Antal boliger med støj­
niveau på facaden, L
den
Uden udbygning, 2040
58 - 63 dB
3.030
63 - 68 dB
1.062
> 68 dB
219
Støj­
belastede
boliger
4.311
SBT
640,9
Antallet af støjbelastede boliger for referencescenariet (år 2040). En bolig betragtes som
støjbelastet, hvis den udsættes for vejstøj over 58 dB. Boliger udsat for vejstøj over 68 dB
betragtes som stærkt støjbelastet.
10
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Vejdirektoratets resumerapport vedrørende miljøkonsekvensvurderingen af projektet om udbygning af E20 syd om Odense, fra transportministeren
2851245_0011.png
UDBygNINg AF E20 SyD OM ODENSE
Opdatering af støjafskærmning i
forhold til 2011
I det oprindelige projekt fra 2011 var der planlagt
en række støjskærme langs motorvejen. Siden da
er det politisk blevet valgt at fremrykke etablering
af støjskærm nord for motorvejen ved Sanderum i
2019, samt opsætning af støjskærm ved Thujavej,
som forventes færdiggjort i 2024.
I det opdaterede projekt er de oprindeligt planlagte
støjskærme generelt gjort højere. Og i nogle tilfælde
er skærmene også forlængede, så de dækker en
større strækning langs motorvejen.
Det skal bemærkes, at der i Miljøkonsekvensrappor-
ten indgår støjskærme på begge sider af motorvejen
over Odense Å, som efterfølgende er blevet fravalgt.
Fravalget begrundes i, at støjskærmeningen ved
Odense Å ikke vurderes at have nogen væsentlig
betydning for støjudbredelsen til boliger og pri-
mært bidrager til at reducere støjbelastningen af de
rekreative arealer, Det medfører samtidig, at projek-
tets økonomiske ramme kan overholdes.
Ved afsøgning af behov for og støjreducerende virk-
ninger af støjskærme er der dels en målsætning om
at sænke den generelle støjbelastning for et område,
men samtidigt også, at nok boliger opnår en tilstræk-
kelig stor støjreducerende virkning. Endelig er omfan-
get af nye støjreducerende foranstaltninger underlagt
den økonomiske ramme for udbygningsprojektet. Det
betyder, at etablering af støjskærme langs nogle del-
strækninger er blevet fravalgt ud fra sammenstilling
af, hvilke støjskærme, der vil have den største støj-
reducerende effekt i forhold til de anvendte midler.
Undersøgte strækninger som er fravalgt, er støjskær-
me ved Ravnebjerg og Vejrup i vest samt øst for TSA
50 Odense SØ ved Højby, hvor motorvejen allerede er
blevet udbygget.
Kortet nedenfor viser strækningerne, hvor der plan-
lægges støjskærm.
Strækning
Hjallese, øst
Hjallese, øst
Hjallese, vest
Hjallese, vest
Odense Å til
TSA 52
Skærm­
højde
9 meter
9 meter
9 meter
9 meter
7 meter
Samlet skærm­
Placering i
længde
forhold til vejen
1,3 km
1,0 km
0,7 km
0,7 km
1,8 km
Nord
Syd
Nord
Syd
Nord
Støjskærme, der planlægges at blive etableret i forbindelse
med en udbygning af E20 syd om Odense.
Placering af planlagte støjskærme vist med rødt
11
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Vejdirektoratets resumerapport vedrørende miljøkonsekvensvurderingen af projektet om udbygning af E20 syd om Odense, fra transportministeren
2851245_0012.png
UDBygNINg AF E20 SyD OM ODENSE
Støjbelastning efter udbygning og nye skærme
I støjberegningen for den udbyggede motorvej
indgår effekterne af de støjskærme som planlægges
etableret i forbindelse med udbygningen. Eksiste-
rende støjskærm ved Sanderum og den kommende
støjskærm ved Thujavej indgår ligeledes i støjbereg-
ningen.
Sammenholdes opgørelsen med referencesituatio-
nen, vil antallet af stærkt støjbelastede boliger (L
den
> 68 dB) reduceres fra 219 til 181. Antallet af boliger
belastet med mere end 63 dB bliver næsten halve-
ret, mens antallet af boliger, der belastes med støj
med mellem 58 og 63 dB reduceres med ca. 660
boliger og den samlede støjbelastning (SBT) reduce-
res fra 640,9 til 517,1.
støjkortet på hjemmesiden
kan man se den be-
regnede støjudbredelse fra trafikken på motorvejen
i en situation uden udbygning og i en situation, hvor
motorvejen er udbygget og der er etableres nye
støjskærme.
Antal boliger med støj­
niveau på facaden, L
den
Projektsituation 2040
58 - 63 dB
2.369
63 - 68 dB
497
> 68 dB
181
Støj­
belastede
boliger
3.047
SBT
517,1
Antallet af støjbelastede boliger for en situation med udbygning af E20 Fynske Motorvej.
Støjudbredelse i 2040 uden udbygning af motorvejen
12
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Vejdirektoratets resumerapport vedrørende miljøkonsekvensvurderingen af projektet om udbygning af E20 syd om Odense, fra transportministeren
2851245_0013.png
UDBygNINg AF E20 SyD OM ODENSE
Omkostning i forhold til støjreduktion
Etablering af støjskærme langs motorveje har koster
ofte 30 - 40 mio. kr. per kilometer. Derfor er det
vigtigt at vurdere den støjmæssige gevinst op imod
omkostningen til støjskærmen.
Ud fra støjmodelberegninger kan man opgøre hvor
mange boliger der opnår en reduktion i støjniveau-
et. Når flere boliger opnår lavere støj og jo større
støjreduktionen er ved den enkelte ejendom, vil den
støjmæssige gevinst være større i forhold til omkost-
ningen ved støjskærmen.
Typisk beregnes den samlede støjreduktion som et
støjbelastningstal (SBT), der både tager hensyn til
antallet af boliger og størrelsen af støjreduktionen.
Sammenholdt med omkostningen på en støjskærm
kan man herefter opgøre omkostningen i forhold til
støjreduktionen.
Tabellen nedenfor viser omkostningen til ved reduk-
tion af støjen svarende til 1 SBT og omkostningen
per bolig, der opnår mindst 3dB støjreduktion i fem
forskellige boligområder lange E20 ved Odense.
Valgte støjskærme
Heliosvænget
Hjallese, Nordvest
Hjallese,
Nordøst
Hjallese, Sydvest*
Hjallese, Sydøst
Mio. kr./SBT
1,6
1,5
2,6
8,0
3,0
Kr./bolig/>3 dB
200.000
347.000
242.000
1.144.000
260.000
*) Støjskærm ved Hjallese Syd Vest giver også støjreduktion i
et rekreativt område langs Odense Å.
Tabellen viser bl.a., at man opnår den største støj-
reduktion i forhold til omkostningen til støjafskærm-
ning i området ved Heliosvænget, mens der er væ-
sentlig større omkostninger forbundet med at opnå
en tilsvarende støjreduktion i Hjallese Sydvest.
13
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Vejdirektoratets resumerapport vedrørende miljøkonsekvensvurderingen af projektet om udbygning af E20 syd om Odense, fra transportministeren
2851245_0014.png
UDBygNINg AF E20 SyD OM ODENSE
Arealbehov og ekspropriation
Arealbehov til udbygning af E20
En udbygning af motorvejen syd om Odense vil
kræve mere areal. Det er både permanente arealer til
selve vejudvidelsen og midlertidige arbejdsarealer,
som kun skal bruges i løbet af anlægsfasen.
arealkortet på hjemmesiden
kan du se, hvordan
udbygningen af udbygningen af E20 vil påvirke de
omkringliggende arealer.
Der skal erhverves arealer til udvidelsen af motor-
vejen samt etablering af nye regnvandsbassiner.
Til anlægsarbejdet er der behov for at erhverve
arealer midlertidigt. Disse arealer leveres tilbage når
anlægsarbejdet er færdigt. Arbejdsarealet er normalt
10 m bredt langs med vejstrækningen. Desuden kan
der være behov for arbejdsarealer til udvidelse af
broer, oplag af materialer, skurby og lignende.
Arealerne til udvidelse af vejen og til arbejdsarealer
og andre rettigheder erhverves gennem ekspropria-
tion.
I denne undersøgelse er der udarbejdet et skitse-
projekt for udbygningen. Det betyder, at det ikke kan
siges præcist på nuværende tidspunkt hvor stort et
areal, den enkelte ejendom skal af med. Opgørelsen
er omtrentlig. Der kan komme ændringer, når den de-
taljerede projektering skal udføres i en senere fase,
ligesom ekspropriationskommissionen har mulighed
for at ændre på omfanget af ekspropriationerne.
Ekspropriationerne foretages af en kommission, der
er uvildig og uafhængig af staten.
Ekspropriationerne forløber i en proces, hvor nabo-
er og ejere bliver hørt, hvorefter ekspropriations-
kommissionen skal tage stilling til evt. justering af
projektet.
Kommissionen fastsætter også erstatningen for
arealer, servitutter og ulemper forbundet med vej-
projektet.
Ekspropriation af hele ejendomme
På strækningen igennem Odense forventes at ca.
7 ejendomme skal totaleksproprieres. Disse ejen-
domme ligger omkring Stenløsevej og Volderslevvej
i Hjallese. På strækningen vest for Odense forventes
at ca. 3 ejendomme skal eksproprieres.
Ekspropriation
Processen
Arealer, der skal bruges til udbygning af E20, er-
hverves ved ekspropriation. Ekspropriation kan først
gennemføres efter der er taget politisk beslutning
om at realisere projektet.
14
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Vejdirektoratets resumerapport vedrørende miljøkonsekvensvurderingen af projektet om udbygning af E20 syd om Odense, fra transportministeren
2851245_0015.png
UDBygNINg AF E20 SyD OM ODENSE
Udbygning af motorvejen
Motorvejen ved Odense blev indviget i 1985, og
siden da er trafikken på E 20 steget markant. Den
stigende trafik har medført behov for udbygning
af motorvejen fra 4 til 6 spor. Med undtagelse af
projektstrækningen for dette projekt er hele stræk-
ningen fra motorvejskryds Odense (Svendborgmo-
torvejen) til motorvejskryds Fredericia (Østjyske
Motorvej) i dag 6-sporet motorvej.
Vejteknik
I det bynære område udbygges det nuværende
tværprofil med et ekstra kørespor på 3,50 m i hver
vejside. Midterrabatten, der nu er 3,0 m bred inds-
nævres til 2 meter og der anlægges 0,75 m brede
indvendige kantbaner. Der anlægges af besparel-
seshensyn ikke nødspor på den bynære strækning,
da afstandene mellem tilslutningsanlæggene er ret
korte, og bilister dermed har mulighed for at komme
væk fra selve motorvejen, hvis deres køretøj hava-
rerer. Den samlede bredde bliver dermed tilnærmel-
sesvis den samme som de nuværende 26,0 m.
De nuværende broer over motorvejen er trefags-
broer, hvor motorvejen udfylder det midterste fag
som netop er 26 m. Det er valgt at bevare disse
bygværker, idet det nye tværprofil netop kan pas-
sere. Hastighedsgrænsen på den bynære strækning
forventes at være 110 km /t, som i dag.
På samme måde er besluttet ikke at udbygge bro-
erne over Odense Å, hvilket kan betyde at der over
broerne skal være en lokal hastighedsbegrænsning
på 90 km/t.
I åbent land udføres et mere rummeligt tværprofil,
hvor det yderste kørespor er 3,75 m bredt. Midter-
rabatten udføres 3,0 m bred, og mellem midterra-
bat og kørebaner udføres 1,5 m brede indvendige
kantbaner. Med nødspor og opsamlingskant bliver
den samlede tværsnitsbredde 36 m. Her vil der være
ubrudt nødspor på hele strækningen, og hastigheds-
grænsen forventes at blive 130 km/t.
Bygværker
På strækningen i åbent land føres nødsporene igen-
nem broerne. Dette betyder at en enkelt overføring
må udskiftes – Ravnebjerggyden.
15
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Vejdirektoratets resumerapport vedrørende miljøkonsekvensvurderingen af projektet om udbygning af E20 syd om Odense, fra transportministeren
2851245_0016.png
UDBygNINg AF E20 SyD OM ODENSE
Som nævnt bevares broerne så vidt muligt på den
bynære strækning.
Tilslutningsanlæg 51 ombygges, så fordelerringen
signalreguleres ved tilslutning af skærende veje og
ramper. Etablering af signalanlæg vil forbedre mu-
ligheden for at afvikle trafikken fra de to frakørsels-
ramper fra motorvejen, og dermed mindske risikoen
for kø tilbage på motorvejen.
En større udbygningsløsning med tre spor i selve for-
delerringen og flere kørespor i til- og frafarterne ved
fordelerringen er undersøgt. Denne løsning ville give
større kapacitet i anlægget, men er fravalgt, for at sik-
re at projektets økonomiske ramme kan overholdes.
Samtlige stier og veje over og under motorvejen
bibeholdes svarende til dagens situation. Det inde-
bærer, at de bygværker, der fører veje, jernbaner og
stier under motorvejen, skal sideudvides.
Motorvejen føres over Odense Ådal på to ca. 90 m
lange dalbroer. Disse to broer sideudvides ikke, men
indrettes med tre kørespor i hver retning uden nød-
spor. Området omkring Odense Å er et EU-beskyt-
tet Natura 2000- område, og helt tæt på motorvejen
er flere særligt beskyttede prioriterede naturtyper.
Udbygningen af de to tvillinge-broer ville medføre en
påvirkning af de beskyttede naturtyper.
Det er Vejdirektoratets vurdering, at vi af hensyn til
bevarelse af arealerne med beskyttede naturtyper,
samt anlægsprojektet fremdrift og anlægsøkonomi,
arbejder videre med projekt uden breddeudvidelse
af de to broer over Odense Å.
Samkørselsplads
Der er ingen ledige arealer til en ny samkørselsplads
i umiddelbar nærhed til de to eksisterende tilslut-
ningsanlæg på udbygningsstrækningen. Derfor er
det nødvendigt at acceptere en vis afstand til en
samkørselsplads.
Som en del af udbygningsprojekt er det aftalt, at
Vejdirektoratet overtager en privat parkeringsplads
Grænseflade til jernbaneprojekt
I den vestlige del af projektområdet kom-
mer motorvejen til at forløbe tæt på den nye
jernbane over Vestfyn. Ved Ravnebjerggyden
nedrives den eksisterende bro over motor-
vejen, og der vil på jernbane-projektet blive
etableret en ny fælles bro, som fører Ravne-
bjerggyden over såvel jernbane som motorvej.
Den nye bro etableres umiddelbart vest for
den eksisterende bro over Ravnebjerggyden,
sådan, at broforbindelsen over Ravnebjerg-
gyden bibeholdes i anlægsperioden, indtil den
nye bro er færdigbygget.
på Hvidkærvej i erhvervsområdet vest for Assensvej.
Pladsen omdannes til en offentlig samkørselsplads,
og der etableres vejvisning til samkørselspladsen
fra Assensvej via Hvidkærvej og Højmevej. Samkør-
selspladsen forventes efterfølgende overdraget til
Odense Kommune.
Trafik i anlægsfasen
Udvidelse af motorvejen kræver betydelige arbejds-
arealer i anlægsfasen, men det tilstræbes at opret-
holde 2 spor i hver retning med 80 km/t på hverdage
i tidsrummet fra kl. 7 – 18. I trafiksvage perioder kan
man opleve, at trafikken afvikles med kun ét spor i
hver retning, men det vil primært ske om natten.
I forbindelse med ombygning af tilslutningsanlæg,
som kan påvirke trafikafviklingen betydeligt, kan der
forekomme lokal omlægning af trafikken, herunder
omlægning af busruter.
I forbindelse med sideudvidelse af bygværker i
åbent land vil skærende veje i perioder være lukket,
hvorved trafikken henvises til nærtliggende passa-
ger under eller over motorvejen. Så vidt det er muligt
vil der dog blive opretholdt en passage for gående
og cyklister, men der vil også være perioder, hvor
denne form for trafik må omlægges lokalt.
16
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Vejdirektoratets resumerapport vedrørende miljøkonsekvensvurderingen af projektet om udbygning af E20 syd om Odense, fra transportministeren
2851245_0017.png
UDBygNINg AF E20 SyD OM ODENSE
Klima
Ved at udvide E20 Syd om Odense udledes
der ca. 125.000 ton ekstra CO
2
over en 50-
årig periode, som følge af vejtrafikken, an-
lægsarbejdet er beregnet til at udlede 58.000
ton CO
2
fra både DK og udlandet. For yderli-
gere informationer om klima henvises til det
relevante baggrundsnotat.
17
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Vejdirektoratets resumerapport vedrørende miljøkonsekvensvurderingen af projektet om udbygning af E20 syd om Odense, fra transportministeren
2851245_0018.png
UDBygNINg AF E20 SyD OM ODENSE
Anlægs- og samfundsøkonomi
Samfundsøkonomi
De samfundsøkonomiske beregninger for udbygnings-
projektet er gennemført med modellen TERESA 6.0 på
grundlag af overslag på anlægs- og driftsomkostnin-
ger, resultater fra trafikberegningerne, samt beregnin-
ger af effekter på støj, uheld, luftforurening og klima.
Tabellen viser de samfundsøkonomiske hovedresulta-
ter for udbygningsprojektet som ’nutidsværdier’, hvor
alle omkostninger og effekter er opgjort i 2024-priser.
Overordnet viser beregningerne, at en udbygning af
E20 Syd om Odense er samfundsøkonomisk rentabel
med en nettonutidsværdi på 1.896 mio. kr. Den interne
rente for udbygningen er beregnet til 6,0 pct. hvilket
er noget større end diskonteringsrenten i dag. Med
andre ord vil samfundet tjene på at udbygge E20 Syd
om Odense.
Det er primært brugereffekterne i form af tidsgevin-
ster, dvs. trafikanterne nu kan komme hurtigere frem,
der bidrager til de positive effekter. For uddybning af
samfundsøkonomien henvises til baggrundsnotatet.
Samfundsøkonomiske hovedresultater
Anlægsomkostninger
Drifts- og vedligeholdelseseffekter
Brugereffekter
gener i anlægsperioden
Eksterne effekter
Øvrige konsekvenser (afgifter, arbejdsudbud)
I alt nettonutidsværdi (NNV)
Intern rente
Nettogevinst pr. offentlig omkostningskrone
-1.371
242
3.021
-630
40
594
1.896
6,0 pct
3,1
Samfundsøkonomiske hovedresultater for udbygningsprojektet
som ’nutidsværdier’, hvor alle omkostninger og effekter er op-
gjort i 2024-priser.
Metode til beregning af samfunds-
økonomi
Omkostninger og effekter opgøres over 50 år efter
åbning. Der beregnes tre resultatparametre:
Nettonutidsværdien er værdien i dag af summen af
alle omkostninger og gevinster i de kommende år.
Teknisk beregnes værdien ved at tilbageskrive ef-
fekterne med diskonteringsrenten, som er 3,5 pct.
de første 35 år, og derefter 2,5 pct. Et projekt er
rentabelt, hvis nutidsværdien er positiv. Det betyder,
at summen af alle fremtidige omkostninger – både til
anlæg og drift, men også omkostninger ift. støj, miljø,
mv – opvejes af de positive gevinster samfundet vin-
der ved projektet.
Intern rente er det samfundsøkonomiske afkast, som
projektet giver. Det kan sammenlignes med et afkast
på en investering. Hvis den interne rente er lig med
diskonteringsrenten, så giver projektet lige netop en
nettonutidsværdi på nul. Er den interne rente over
diskonteringsrenten, får man en positiv nettonutids-
værdi – man får et med andre ord et større afkast
end der kræves, og dermed et overskud. Med en
skiftende diskonteringsrente over årene (se ovenfor),
er der ingen helt fast grænse for hvilken intern rente
der skal til, for at et projekt giver samfundsøkono-
misk overskud (dvs. at det er rentabelt), men i prak-
sis er grænsen lidt under 3,5 pct.
Nettogevinst pr. offentlig krone er kort fortalt den
samfundsøkonomiske gevinst, man får for hver in-
vesteret offentlig krone. Det udregnes teknisk som
nettonutidsværdien divideret med nutidsværdien af
offentlige nettoomkostninger (typisk omkostninger til
anlæg og drift, samt afgiftsændringer). Den bereg-
nes kun, hvis projektet har positiv nettonutidsværdi.
18
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Vejdirektoratets resumerapport vedrørende miljøkonsekvensvurderingen af projektet om udbygning af E20 syd om Odense, fra transportministeren
2851245_0019.png
UDBygNINg AF E20 SyD OM ODENSE
Offentlig høring
Den offentlige høring af projektet gennemføres i
perioden fra 10. april til 15. juni 2024.
Hvis man har bemærkninger til eller synspunkter
om projektet, kan man indsende et høringssvar til
projektet via
hjemmesiden.
Tidsplan
• Offentlig høring af projektet og miljøkonse-
kvensvurderingen af udbygningsprojektet:
April - juni 2024
• Indstilling til transportministeren og forligskredsen
bag Infrastrukturplan 2035: Sommeren 2024
• Politisk beslutning om projektet: Efteråret 2024
• Anlægsbevilling på Finansloven: 2025 - 2030
• Besigtigelse og ekspropriation: 2026 - 2027
• Anlægsarbejde: 2027 - 2030
• Færdigudbygget motorvej: 2030
Indstilling og politisk beslutning
Når den offentlige høring af miljøkonsekvensvur-
deringen er afsluttet, behandler Vejdirektoratet
høringssvarene. Herefter udarbejder Vejdirektoratet
et høringsnotat og en indstilling med henblik på en
politisk drøftelse og stillingtagen. Indstillingen udar-
bejdes på baggrund af den gennemførte opdatering
af miljøkonsekvensvurderingen samt høringssvare-
ne. Herefter forventes forligskredsen bag Infrastruk-
turplan 2035 at godkende igangsættelse af anlægs-
projektet.
19
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Vejdirektoratets resumerapport vedrørende miljøkonsekvensvurderingen af projektet om udbygning af E20 syd om Odense, fra transportministeren
2851245_0020.png
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
Vejdirektoratet har kontorer i
Aalborg, Fløng, Middelfart,
Næstved, Skanderborg
og København
Find mere information på
vejdirektoratet.dk
Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet