Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 141
Offentligt
2821318_0001.png
Hammelev, 06.02.2024
Til Folketingets Transportudvalg
Vedr. meget generende støj fra
Sønderjyske Motorvej v. Hammelev
- mellem afkørslerne 67 og 69.
======================
Den Sønderjyske Motorvej skærer igennem en del af Hammelev Sogn mellem afkørsel 69 og 67, og støjen
fra trafikken har været tiltagende. Så meget at det generer beboerne på begge sider – og også langt fra
motorvejen. Det har fået familier til at flytte endnu længere væk fra støjen.
De, der bor tættest på motorvejen, er kun 10-20 meter fra den og strejfes af
Rød Zone.
Det er også vinden
og blæsten, der skruer op og ned for støjen. Men den er der hele tiden. Døgnet rundt.
Derfor vil vi gerne have fjernet støjen fra kilden!
Vi vil meget gerne på akutlisten over strækninger, der står for at få etableret et støjværn.
Tællinger viser, at der på strækningen passerer lige knap 40.000 biler i døgnet.
Mange af de biler er lastvognstog, som er tungt læsset med gods. Og det giver også en hel del dækstøj.
Ingen er mere i tvivl om, at støj ikke kun er træls. Det er faktisk sundhedsskadeligt. Ikke mindst den støj,
som vi også udsættes for, når vi sover, gør stor skade på vores sundhed og liv. Den situation befinder
mange Hammelev-beboere sig i.
En af mulighederne for at dæmpe støjen er at få et lag støjdæmpende asfalt på den noget slidte
strækning. Samtidig bør de ekspansionsstykker fuges, hvor den høje bro over Tørning Å i begge ender
møder den faste vejbane. Bro og vejbane har forskubbet sig en smule, og det giver voldsomme dump-lyde,
når specielt tunge lastvognstog kører over broen.
Asfalteringen skal ske over en strækning på ca. 7 kilometer – fra afkørsel 69/Haderslev Nord til Ustrup
Rasteplads syd for Hammelev.
Det vil løbe op i 7-10 millioner kr. + moms.
Desuden vil det være meget ønskeligt med en beplantet jordvold på begge sider af motorvejen. Motorvejen
skærer igennem en meget smuk del af Sønderjylland med skov, marker, landsby og kuperet terræn.
Derfor er det meget vigtigt for os, at afskærmningen mod støjen etableres med sans for stedets værdi, og
at man har øje for biodiversitet i planlægning og udførelse.
På dele af strækningen ligger motorvejen dels under niveau, dels på niveau og dels over niveau. Derfor
bevæger støjen sig også meget uens. Men fælles for strækningen er, at støjen er der hele tiden og er
monoton.
(Se vedlagte støjmålinger)
Lodsejere på begge sider af motorvejen er positivt stemt for at lægge jord til jordvolde mod kompensation.
Der skal jordvolde på begge steder af den ca. 2,5 km. strækning. Jorden til voldene kan hentes inden for
kort afstand, fordi der bygges en del i Hammelev-området – dels boliger, dels industri.
Ud mod motorvejen skal jordvoldene plantes til på den øverste 2/3 – og på ”bagsiden” ind mod ’land’ skal
øverste 1/3 del beplantes. På begge sider skal det være bredbladet buske som Laurbærkirsebær. De
vokser hurtigt og kan trimmes uden stort besvær, hvis de kommer til at fylde for meget.
Og apropos lodsejere: Så er virkeligheden, at folk med ejendomme tæt på motorvejen ligger i
Rød Zone
og
har meget svært ved at låne penge til renovering af deres ejendom. Bankerne er nemlig i tvivl, om de kan
få deres penge retur, fordi ejendomme i Rød Zone ikke kan sælges
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Henvendelse af 6/2-24 samt præsentation fra foretræde 20/2-24 vedrørende støjdæmpning ved Hammelev på Sønderjyske Motorvej, fra Hammelev Sogns Borgerforening
2821318_0002.png
Jordvolde med beplantning vil løbe op i ca. 2-3 millioner kr. + moms.
Dertil kommer kompensation til de 4-5 lodsejerne, der har jord langs den nævnte motorvejsstrækning.
Når vi gerne vil have støjen fra motorvejen reduceret kraftigt, er det ikke fordi vi er specielt sarte og
overfølsomme. Mod øst langs Hammelev by har vi Ribevej med ca. 17.000 biler i døgnet. Dertil kommer at
vi er en del af indflyvningszonen til Fighter Wing Skrydstrup, der er i gang med af udfase F16-kampfly (dels
til Ukraine) og indfase F35-kampfly.
En del af Ribevej er blevet støjdæmpet med jordvold, efter at der er opført 68 rækkehuse ud mod den vej.
Støjen fra kampflyene må vi leve med, som vi har gjort i årtier, da det ikke er muligt at sætte vold eller
støjmur op mod dem….
Vi glæder os til at mødes med Transportudvalget tirsdag 20. februar 2024.
På arbejdsgruppens vegne
Lars Mikkelsen,
Anita Blenner
og Anna Marie Bohsen
Hammelev Sogns Borgerforening
Platanvej 21, Hammelev.
Mobil: 2532 8826.
Mail:
[email protected]
******************************