Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Spørgsmål 247
Offentligt
2829059_0001.png
Socialudvalget
Til:
Dato:
Social- og boligministeren
23. februar 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SOU alm. del
Spørgsmål 247
Ministeren skriver i svar til spørgsmål 173 “Det kan generelt oplyses, at det følger af Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 7, at der ikke kan idømmes
straf for en forbrydelse, hvis strafansvar er forældet. Hvorvidt der er indtrådt forældelse
beror på fortolkning og anvendelse af national ret, der skal opfylde kravet om klarhed og
forudsigelighed, jf. Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
– for praktikere, 6. udgave (2023), side 821. Det vil bero på en konkret vurdering af
samtlige omstændigheder i sagen, om straffelovens §§ 215 og 261 er overtrådt, og om
der er sket forældelse.” Vil ministeren forholde sig til SOU spørgsmål 173, 175, 176 og
178 i forhold til Artikel 25 i FN's Konvention om Beskyttelse af Personer mod Tvungen
Forsvinding, der omhandler, at staterne skal undersøge og retsforfølge, hvis et barn f.eks.
er stjålet eller dokumenter er forfalskede, og særligt se på Artikel 8 i samme konvention,
der omhandler ophævelse af forældelsesfristen, samt redegøre for, om denne konvention
ophæver forældelsesfristen, som er gældende i de paragraffer i straffeloven, som ministe-
riet henviser til?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 6. marts 2024.
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Nanna W. Gotfredsen
formand
1/1