Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 16
Offentligt
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
6. oktober 2023
UDKAST
til
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love
(Ligestilling af krisecentertilbud til mænd)
§1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023,
som ændret ved § 1 i lov nr. 482 af 12. maj 2023, § 1 i lov nr. 753 af 13. juni
2023 og § 2 i lov nr. 743 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 109, stk. 1,
indsættes efter »vold«: » i nære relationer«, og »trusler om
vold eller tilsvarende krise i relation til familie- og samlivsforhold« udgår.
2.
I
§ 109
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Formålet med et midlertidigt ophold efter stk. 1 er at yde be-
skyttelse, støtte, omsorg og rådgivning, som kan bidrage til, at kvinden og
eventuelt ledsagende børn kan etablere en selvstændig tilværelse uden vold
i egen bolig. Beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning under opholdet må
ikke erstatte den øvrige hjælp og støtte, som kvinden har behov for og ret til
efter denne lov.«
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
3.
I
§ 109, stk. 4
og
5,
der bliver stk. 5 og 6, ændres »§§ 9-9 b« til: »§ 9«.
4.
I
§ 109, stk. 6,
der bliver stk. 7, ændres »stk. 4 og 5« i
1. pkt.
til: »stk. 5
og 6«, og i
2. pkt.
ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
5.
I
§ 109, stk. 7, 2. pkt.,
som bliver stk. 8, 2. pkt., ændres »Den« til: »For at
understøtte formålet med stk. 2 skal den«.
6.
I
§ 109, stk. 8,
der bliver stk. 9, indsættes som
6. pkt.:
»Ved fælles forældremyndighed over barnet, kan psykologbehandlingen
iværksættes med samtykke alene fra den forældremyndighedsindehaver,
som barnet ledsager under ophold på boformer efter stk. 1.«
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
7.
Efter § 109 indsættes:
Ȥ 109 a.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i bofor-
mer til mænd, som har været udsat for vold i nære relationer. Mændene kan
være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte.
Stk. 2.
Formålet med et midlertidigt ophold efter stk. 1 er at yde beskyt-
telse, støtte, omsorg og rådgivning, som kan bidrage til, at manden og even-
tuelt ledsagende børn kan etablere en selvstændig tilværelse uden vold i
egen bolig. Beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning under opholdet må
ikke erstatte den øvrige hjælp og støtte, som manden har behov for og ret til
efter denne lov.
Stk. 3.
Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller
ved henvisning fra offentlige myndigheder.
Stk. 4.
Lederen træffer afgørelse om optagelse og udskrivning.
Stk. 5.
Boformer efter stk. 1 skal senest 3 hverdage efter afgørelse om
optagelse i boformen give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i
mandens handlekommune, jf. § 9 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
Stk. 6.
Boformer efter stk. 1 skal så vidt muligt inden udskrivning fra
boformen, dog senest 3 hverdage herefter, give en orientering herom til
kommunalbestyrelsen i mandens handlekommune, jf. § 9 i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område.
Stk. 7.
Orienteringerne efter stk. 5 og 6 skal som minimum indeholde
mandens og eventuelle børns navne og CPR-numre samt dato og begrun-
delse for henholdsvis optagelsen og udskrivningen. For mænd, der optages
i boformen anonymt, jf. stk. 3, udelades mandens og eventuelle børns navne
og CPR-numre, og det skal i øvrigt sikres, at mandens anonymitet oprethol-
des.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde indledende og koordinerende
støtte og vejledning til mænd på boformer efter denne bestemmelse. For at
understøtte formålet efter stk. 2 skal den indledende rådgivning iværksættes
så tidligt som muligt efter orientering om optagelse i boformen og skal in-
troducere manden til den koordinerende rådgivning og skabe kontakt mel-
lem manden og den medarbejder, der varetager den koordinerende rådgiv-
ning. Den koordinerende rådgivning gives i forhold til bolig, økonomi, ar-
bejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og skal under-
støtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen
iværksættes, senest når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyn-
des, og gives, indtil manden og eventuelle børn er etableret i egen bolig.
2
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
Stk. 9.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde psykologbehandling til alle
børn, som ledsager faren under dennes ophold i boformer efter denne be-
stemmelse. Behandlingen skal have et omfang på mindst 4 timer og op til
10 timer afhængigt af barnets behov. Behandlingen skal udføres af en auto-
riseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset op-
holdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i
umiddelbar forlængelse heraf. Ved fælles forældremyndighed over barnet,
kan psykologbehandlingen iværksættes med samtykke alene fra den foræl-
dremyndighedsindehaver, som barnet ledsager under ophold på boformer
efter stk. 1.
Stk. 10.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 10 timers psykologbehand-
ling til mænd, der får ophold i boformer efter stk. 1. Behandlingen skal ud-
føres af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling
gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve
opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.
§ 109 b.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i bofor-
mer til personer, som har været udsat for vold i nære relationer. Personerne
kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte.
Stk. 2.
Formålet med et midlertidigt ophold efter stk. 1 er at yde beskyt-
telse, støtte, omsorg og rådgivning, som kan bidrage til, at personen og even-
tuelt ledsagende børn kan etablere en selvstændig tilværelse uden vold i
egen bolig. Beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning under opholdet må
ikke erstatte den øvrige hjælp og støtte, som personen har behov for og ret
til efter denne lov.
Stk. 3.
Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller
ved henvisning fra offentlige myndigheder.
Stk. 4.
Lederen træffer afgørelse om optagelse og udskrivning.
Stk. 5.
Boformer efter stk. 1 skal senest 3 hverdage efter afgørelse om
optagelse i boformen give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i
personens handlekommune, jf. § 9 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
Stk. 6.
Boformer efter stk. 1 skal så vidt muligt inden udskrivning fra
boformen, dog senest 3 hverdage herefter, give en orientering herom til
kommunalbestyrelsen i personens handlekommune, jf. § 9 i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område.
Stk. 7.
Orienteringerne efter stk. 5 og 6 skal som minimum indeholde
personens og eventuelle børns navne og CPR-numre samt dato og begrun-
delse for henholdsvis optagelsen og udskrivningen. For personer, der opta-
ges i boformen anonymt, jf. stk. 3, udelades personens og eventuelle børns
3
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
navne og CPR-numre, og det skal i øvrigt sikres, at personens anonymitet
opretholdes.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde indledende og koordinerende
støtte og vejledning til personer på boformer efter denne bestemmelse. For
at understøtte formålet efter stk. 2 skal den indledende rådgivning iværksæt-
tes så tidligt som muligt efter orientering om optagelse i boformen og skal
introducere personen til den koordinerende rådgivning og skabe kontakt
mellem personen og den medarbejder, der varetager den koordinerende råd-
givning. Den koordinerende rådgivning gives i forhold til bolig, økonomi,
arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og skal under-
støtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen
iværksættes, senest når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyn-
des og gives, indtil personen og eventuelle børn er etableret i egen bolig.
Stk. 9.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde psykologbehandling til alle
børn, som ledsager forælderen under dennes ophold i boformer efter denne
bestemmelse. Behandling skal have et omfang på mindst 4 timer og op til
10 timer afhængigt af barnets behov. Behandlingen skal udføres af en auto-
riseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset op-
holdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i
umiddelbar forlængelse heraf. Ved fælles forældremyndighed over barnet,
kan psykologbehandlingen iværksættes med samtykke alene fra den foræl-
dremyndighedsindehaver, som barnet ledsager under ophold på boformer
efter stk. 1.
Stk. 10.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 10 timers psykologbehand-
ling til personer, der får ophold i boformer efter stk. 1. Behandlingen skal
udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling
gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve
opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.«
8.
I
§ 163 a, stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
indsættes efter »109«: », 109 a, 109 b«.
9.
I
§ 166, stk. 2,
ændres »§ 109, stk. 3« til: »§ 109, stk. 4, § 109 a, stk. 4, §
109 b, stk. 4«.
10.
I
§ 177, stk. 1, nr. 5,
ændres »§§ 109 og 110« til »§§ 109-110«.
§2
I barnets lov, jf. lov nr. 721 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring:
4
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
1.
I
§ 41
indsættes som
stk. 3 og 4:
»Stk.
3.
Kun én forældremyndigheds samtykke kræves, når et barn under
12 år tilbydes behandling af en psykolog i offentligt eller privat regi, eller i
regi af civilsamfundsorganisationer, som følge af, at barnet har oplevet fy-
sisk eller psykisk vold i nære relationer.
Stk. 4.
Kun én forældremyndigheds samtykke kræves, når et barn eller en
ung, der er fyldt 12 år, tilbydes behandling af en psykolog i offentligt eller
privat regi som følge af, at barnet eller den unge har oplevet fysisk eller
psykisk vold i nære relationer.«
§3
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022, som ændret ved lov nr. 912 af 21.
juni 2022, § 2 i lov nr. 482 af 12. maj 2023, § 2 i lov nr. 753 af 13. juni 2023
og § 1 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 60, stk. 1,
ændres »§ 109, stk. 3« til »§ 109, stk. 4, § 109 a, stk. 4, §
109 b, stk. 4«.
§4
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1877 af 27. septem-
ber 2021, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 482 af 12. maj 2023 og senest
ved lov nr. 681 af 6. juni 2023, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 63, stk. 3,
indsættes efter »109«: », 109 a, 109 b«.
§5
I lov nr. 342 af 22. marts 2022 om boligforhold, som ændret ved § 2 i lov
nr. 889 af 21. juni 2022, § 2 i lov nr. 1311 af 27. september 2022, § 5 i lov
nr. 482 af 12. maj 2023 og § 25 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages føl-
gende ændring:
1.
I
§ 57 a, stk. 3,
indsættes efter »109«: », 109 a, 109 b«.
§6
5
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november
2020, som ændret ved lov nr. 2215 af 29. december 2020 og § 6 i lov nr.
753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 29 b, 1. pkt.,
ændres »§§ 109 eller 110« til: »§§ 109-110«, og »eller
trusler om vold« udgår.
§7
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
§8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
6
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og lovforslagets baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Formål med ophold på et krisecenter
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Krisecentertilbud til voldsudsatte mænd
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Krisecentertilbud til voldsudsatte personer
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Behandling af en psykolog af børn og unge ved kun én forældremyn-
dighedsindehavers samtykke
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning og lovforslagets baggrund
Regeringen offentliggjorde i sommeren 2023 handlingsplan mod partner-
vold og partnerdrab. Handlingsplanen indeholder 26 initiativer for at styrke
indsatsen og sætter kursen for en mere helhedsorienteret og forebyggende
indsats mod partnervold og partnerdrab. Som en del af handlingsplanen ind-
går et initiativ om ligestilling af krisecentertilbud til voldsudsatte mænd og
et initiativ om mulighed for, at børn og unge, som har oplevet eller været
vidne til fysisk eller psykisk vold i nære relationer kan modtage behandling
af en psykolog med kun én forældremyndighedsindehavers samtykke.
Lovforslaget indeholder en række forslag til ændringer af lov om social ser-
vice, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023(herefter servicelo-
ven), som bl.a. skal sikre en ligestilling af krisecentertilbud til mænd, så
mænd udsat for vold i en nær relation kan få støtte og omsorg på krisecentre
i lighed med kvinder. Som en del af lovforslaget tydeliggøres desuden de
juridiske rammer for indsatsen på midlertidige boformer efter servicelovens
§ 109, hvor målgruppen for og formål med ophold samt ansvarsfordeling
mellem tilbud og kommuner under og efter et ophold præciseres.
VIVEs rapport Partnervold i Danmark 2020 estimerer, at omkring 82.000
kvinder og 43.000 mænd i alderen 16-64 år årligt er udsat for fysisk, psy-
kisk, seksuel og/eller økonomisk vold af en nuværende eller tidligere part-
ner.
Kvinder og mænd udsat for partnervold har i dag ikke samme muligheder
for ophold på et krisecenter og dertilhørende hjælp. Voldsudsatte kvinder
har ret til ophold på kvindekrisecentre efter servicelovens § 109, hvor kvin-
8
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
derne kan være ledsaget af deres børn, og de modtager under opholdet om-
sorg og støtte. Samtidig har de krav på indledende og koordinerende støtte
og vejledning, jf. servicelovens § 109, stk. 7, ligesom både kvinderne og
deres børn har ret til op til ti timers gratis psykologbehandling, jf. service-
lovens § 109, stk. 8 og 9.
Servicelovens § 109 omfatter ikke mænd udsat for vold i nære relationer.
Voldsudsatte mænd kan få ophold på herberger, forsorgshjem m.v. (herefter
herberger) efter servicelovens § 110, som henvender sig til en anden og bre-
dere målgruppe end voldsudsatte mænd, og hvortil der ikke er knyttet
samme rettigheder som på kvindekrisecentre, herunder psykologhjælp, ind-
sats til ledsagende børn samt indledende og koordinerende støtte og rådgiv-
ning. Der har de seneste år løbende, både politisk og i civilsamfundet været
opmærksomhed på problemstillingen. Bl.a. har en række civilsamfundsor-
ganisationer, herunder mandekrisecentre og Institut for Menneskerettighe-
der, anbefalet, at voldsudsatte mænd bør have ret til ophold på specialise-
rede krisecentre og hjælp på lige fod med voldsudsatte kvinder. Samtidig
har kvindekrisecentre og kvindeorganisationer understreget vigtigheden af,
at indsatsen til voldsudsatte kvinder, som er mere udsatte for vold, herunder
især grov vold og partnerdrab, ikke forringes som følge heraf.
Kvindekrisecentre er historisk vokset ud af det frivillige initiativ. I 2004 fik
kvindekrisecentrene sin egen bestemmelse i serviceloven med lov nr. 222 af
31. marts 2004 om ændring af lov om social service og ligningsloven (For-
bedringer af ledsageordningen, præcisering af kvindekrisecentrenes virk-
somhed, indførelse af hjemmel til at drive døgnhuse m.v.), som havde til
formål at sætte fokus på kvindekrisecentrenes virksomhed for kvinder, som
har været udsat for fysisk, psykisk eller seksuel vold, trusler om vold eller
tilsvarende fra ægtefælle eller samlever. Formuleringen dækker over alle
former for vold i relation til familie- eller samlivsforhold. En kvinde, som
har været udsat for vold i relation til familie- eller samlivsforhold, og som i
øvrigt opfylder betingelserne for hjælp efter serviceloven, har således ret til
ophold på kvindekrisecenter. Interessenter på voldsområdet har imidlertid
peget på, at formuleringen ”eller tilsvarende krise” skaber uklarhed om vi-
sitationsgrundlaget til kvindekrisecentre.
Kvindekrisecentre og herberger, herunder mandekrisecentre godkendt efter
servicelovens § 110, er omfattet af det såkaldte
selvmøderprincip,
som in-
debærer en ret for borgeren til at få ophold og modtage hjælp på kvindekri-
secentre og herberger uden forudgående kommunal visitation. Selvmøder-
princippet og lederens indskrivningsret understøtter, at boformerne har en
akut karakter og er afgørende for, at kvinder udsat for vold og de allermest
9
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
udsatte borgere kan få akut hjælp og et tag over hovedet uden at skulle af-
vente en afgørelse fra kommunen.
Selvmøderprincippet har afgørende betydning for personer udsat for vold,
som har et akut behov for omsorg, støtte og beskyttelse. Selvmøderprincip-
pet rummer imidlertid elementer, der skaber udfordringer i mødet med kom-
munens myndighedsansvar for borgeren. Kommunen har det endelige an-
svar for borgeren, herunder for at iværksætte de rette indsatser og samtidig
finansieringsansvaret for opholdet på boformen, men kommunen har ikke
indflydelse på kapaciteten af, optagelsen i eller udskrivning fra boformerne.
Det kan medføre uklarhed om, hvem der har ansvaret for borgeren på hvilket
tidspunkt, ligesom det kan være svært for kommunen at have et indblik i,
hvad borgeren modtager af indsatser som led i opholdet og dermed borge-
rens eventuelle behov for andre indsatser under opholdet.
Efter servicelovens § 109, stk. 8, skal kommunen tilbyde psykologbehand-
ling til alle børn, som følger deres mor på krisecenter. Det er dog ikke alle
børn, der har oplevet eller været vidne til vold i nære relationer, som tager
ophold på krisecenter. Derfor bør også disse børn få styrket adgang til at
kunne modtage behandling af en psykolog, når de har oplevet eller været
vidne til fysisk eller psykisk vold i nære relationer. I barnets lov bliver det
med § 41 indført, at børn, der er fyldt 12 år, selv kan opsøge og modtage
behandling af en psykolog eller en psykoterapeut i regi af en civilsamfunds-
organisation, som følge af forældres misbrugsproblemer, psykiske sygdom,
konfliktfyldte samlivsophævelse eller overgreb mod barnet eller den unge,
eller som følge af at barnet eller den unge har oplevet eller været vidne til
fysisk eller psykisk vold i nære relationer. Børn og unge, der har oplevet
eller været vidne til vold i nære relationer, bør også få adgang til at modtage
behandling af en psykolog, i offentligt eller privat regi. Derfor foreslås det,
i forlængelse af den nuværende § 41 i barnets lov, at der kun kræves sam-
tykke fra én forældremyndighedsindehaver, når børn og unge tilbydes be-
handling af en psykolog i offentligt eller privat regi, eller i regi af civilsam-
fundet, med det formål at afhjælpe følgevirkninger af vold i nære relationer,
uanset at der er fælles forældremyndighed.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Formål med ophold på et krisecenter
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 81 i serviceloven, at formålet med at yde støtte til voksne
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale pro-
10
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
blemer er at sikre, at den enkelte får en sammenhængende og helhedsorien-
teret indsats, der modsvarer den enkeltes behov. Støtten skal ydes med det
formål at styrke den enkeltes egne muligheder og eget ansvar for at udvikle
sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte.
Desuden er formålet at medvirke til at sikre, at den enkelte kan fastholde sit
aktuelle funktionsniveau, og at yde kompensation, omsorg og pleje. Indsat-
serne til voksne skal således 1) forebygge, at den enkeltes problemer for-
værres, 2) understøtte den enkeltes muligheder for at fastholde egne ressour-
cer eller fremme øget selvstændighed samt forbedre den enkeltes sociale og
personlige funktion, 3) forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfol-
delse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og
pleje, 4) fremme inklusion i samfundet, herunder medvirke til at øge den
enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og sociale re-
lationer, og 5) sikre en helhedsorienteret støtte med tilbud afpasset efter den
enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene
boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september 2019 (herefter
almenboligloven), eller i botilbud efter serviceloven.
Boformer efter servicelovens § 109 er et midlertidigt døgntilbud til kvinder,
som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation
til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og
både kvinder og eventuelt medfølgende børn modtager omsorg og støtte un-
der opholdet.
2.1.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets overvejelser
Bestemmelsen om kvindekrisecentre blev indført i serviceloven i 2004 med
lov nr. 222 af 31. maj 2004 om ændring af lov om social service og lignings-
loven (Forbedringer af ledsageordningen, præcisering af kvindekrisecentre-
nes virksomhed, indførelse af hjemmel til at drive døgnhuse m.v.). Det føl-
ger af bemærkningerne til lovforslaget, at ”[v]oldsramte, voldstruede eller
tilsvarende truede kvinder, som f. eks. er på vej til at blive tvunget ind i et
ægteskab, kan optages midlertidigt på et kvindekrisecenter.”, jf. Folketings-
tidende 2003-04, tillæg A, side 3770.
Det er Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet vurdering, at ordene ”til-
svarende krise” i § 109, stk. 1, i serviceloven dækker over alle former for
vold i relation til familie- eller samlivsforhold. Dette skal bl.a. ses i lyset af,
at forståelsen af vold i nære relationer har udviklet sig siden indførelsen af
kvindekrisecentre i serviceloven, bl.a. er psykisk vold blevet indført i straf-
feloven. Interessenter på voldsområdet har påpeget, at formuleringen ”eller
tilsvarende krise” bør udgå af bestemmelsen i § 109, stk. 1, og at formålet
med denne præcision er at forhindre uklarhed om visitationsgrundlaget til
11
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
krisecentrene samt at sikre, at ophold på krisecentre udelukkende tilbydes
personer med behov for beskyttelse sammen med voldsfaglig behandling og
støtte. På den baggrund vurderer Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet,
at det vil være hensigtsmæssigt at præcisere målgruppebeskrivelsen i ser-
vicelovens § 109, stk. 1, herunder særligt, at krisecentre alene henvender sig
til personer udsat for vold i en nær relation. Det er ministeriets vurdering, at
ændringen af formuleringen ”som har været udsat for vold, trusler om vold
eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold” i service-
lovens § 109, stk. 1, ikke vil ændre målgruppen for krisecentre, men alene
præcisere den. Vold i nære relationer omfatter således forskellige former for
vold; psykisk vold, herunder stalking, fysisk vold, seksuel vold, økonomisk
vold, materiel vold, digital vold, og æresrelateret vold. Volden kan komme
til udtryk gennem verbale, nonverbale, digitale og fysiske handlinger. Trus-
ler om vold er også at betragte som vold i nære relationer og vil således også
fortsat være omfattet af bestemmelsen. Ministeriet vurderer derfor, at æn-
dringen ikke vil medføre en ændring af målgruppen.
Formålet med at yde støtte til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne eller med særlige sociale problemer, herunder på krisecentre,
fremgår af servicelovens § 81, jf. pkt. 2.1.1 om beskrivelsen af gældende
ret.
De gældende regler er efter ministeriets opfattelse ikke i tilstrækkelig grad
tydelige om, at formålet med et ophold på en boform efter § 109 er midler-
tidigt og ud over støtte, omsorg og rådgivning har til formål at beskytte bor-
geren og eventuelle ledsagende børn. Derudover er det ikke tilstrækkeligt
tydeligt, at den beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning, som kvinden og
eventuelle ledsagende børn modtager under opholdet, ikke må erstatte den
øvrige hjælp og støtte, som kvinden har behov for og ret til efter servicelo-
ven. Denne uklarhed kan medføre, at kvinder og eventuelle ledsagende børn
har længere ophold end nødvendigt, og at de ikke modtager den hjælp og
støtte, som de har behov for og ret til efter serviceloven.
Ophold på krisecentre adskiller sig imidlertid fra den øvrige hjælp, der ydes
efter servicelovens voksenbestemmelser, herunder øvrige botilbud, da der
er tale om tilbud, hvor kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold
eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold uden fore-
gående visitation fra kommunen kan møde op og få midlertidigt ophold
(selvmøderprincippet). Sammenholdt med udviklingen i antallet af pladser
på kvindekrisecentre og ønsket om, at personer, som akut har brug for op-
hold, kan få et ophold og hjælpes videre til en selvstændig tilværelse uden
vold, vurderes der at være behov for at præcisere formålet med et ophold.
12
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
På den baggrund vurderer Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, at det
vil være hensigtsmæssigt at indføre en ny formålsbestemmelse, der i tillæg
til servicelovens § 81 vil præcisere formålet med ophold på et krisecenter,
herunder særligt, at indsatsen under et ophold på et krisecenter udgør en
hjælp af midlertidig karakter, som skal hjælpe personer udsat for vold i nære
relationer og eventuelle ledsagende børn til at kunne etablere en selvstændig
tilværelse uden vold. Det vurderes i den forbindelse at være hensigtsmæssigt
at præcisere, at beskyttelse af personer, der har været udsat for vold i nære
relationer, er en væsentlig del af formålet med opholdet.
Dertil vurderes, at en ny formålsbestemmelse vil kunne understøtte tydelig-
hed både i forhold til borgere, boformer og kommuner som ansvarlige myn-
digheder om både tilbuddets karakter og den gældende ansvarsfordeling
mellem boformen og kommune, herunder indholdet af indsatsen på en bo-
form efter servicelovens § 109. En ny formålsbestemmelse vil således også
kunne tydeliggøre, at den enkelte borger kan have behov for støtte, der ræk-
ker ud over opholdet, behandling eller andet, som ligger ud over den hjælp,
som boformen kan tilbyde, og at støtte, omsorg og rådgivning under ophol-
det ikke må erstatte den øvrige hjælp og støtte, som borgeren har behov for
og ret til efter serviceloven.
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet ønsker desuden at tydeliggøre, at
den indledende og koordinerende rådgivning fra kommunen efter § 109, stk.
7, skal understøtte formålet med et ophold på et krisecenter. De nuværende
regler er ikke i tilstrækkelig grad tydelige om formålet med et ophold på et
kvindekrisecenter, hvilket kan medføre, at den indledende og koordinerede
rådgivning fra kommunen ikke i tilstrækkelig grad understøtter, at kvinder
udsat for vold i nære relationer og eventuelle ledsagende børn hjælpes til at
kunne etablere en selvstændig tilværelse uden vold.
På den baggrund vurderer Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, at det
vil være hensigtsmæssigt at indføre en ny formålsbestemmelse, der sammen
med servicelovens § 109, stk. 7, vil kunne tydeliggøre, at den indledende og
koordinerende rådgivning fra kommunen efter § 109, stk. 7, skal iværksæt-
tes så tidligt som muligt efter orientering om optagelse i boformen og der-
med understøtte formålet med et ophold på et krisecenter.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 109, stk. 1, i serviceloven affattes således, at kommunal-
bestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har
været udsat for vold i nære relationer. Kvinden kan være ledsaget af børn,
og de modtager under opholdet omsorg og støtte.
13
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
Den foreslåede ændring af servicelovens § 109, stk. 1, vil medføre, at be-
tegnelsen »udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til
familie- eller samlivsforhold« erstattes af »udsat for vold i nære relationer«.
Lovændringen vil ikke medføre ændringer for målgruppen for servicelovens
§ 109. Vold i nære relationer vil omfatte forskellige former for vold; psykisk
vold, herunder stalking, fysisk vold, seksuel vold, økonomisk vold, materiel
vold, digital vold, og æresrelateret vold. Volden kan komme til udtryk gen-
nem verbale, nonverbale, digitale og fysiske handlinger. Trusler om vold er
også at betragte som vold i nære relationer og vil således også fortsat være
omfattet af bestemmelsen.
Ændringen skal tydeliggøre målgruppen for kvindekrisecentre. Med den fo-
reslåede ændring foreslås en videreførelse af den retstilstand, der hidtil har
været gældende efter § 109 i serviceloven vedrørende målgruppen for kvin-
dekrisecentre. Boformer efter servicelovens § 109 vil således fortsat være et
midlertidigt døgntilbud til kvinder udsat for vold i nære relationer, herunder
også trusler om vold i nære relationer. Kvinderne kan være ledsaget af børn,
og både kvinder og eventuelt medfølgende børn modtager omsorg og støtte
under opholdet.
Det foreslås videre, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 109 om, at formålet med
et midlertidigt ophold efter § 109, stk. 1, er at yde beskyttelse, støtte, omsorg
og rådgivning, som kan bidrage til, at kvinden og eventuelt ledsagende børn
kan etablere en selvstændig tilværelse uden vold i egen bolig. Beskyttelse,
støtte, omsorg og rådgivning under opholdet må ikke erstatte den øvrige
hjælp og støtte, som kvinden har behov for og ret til efter serviceloven.
Hensigten med forslaget er at præcisere formålet med ophold på et kvinde-
krisecenter, herunder særligt, at indsatsen under et ophold på et kvindekri-
secenter skal udgøre en hjælp af midlertidig karakter, som skal hjælpe kvin-
der udsat for vold i nære relationer og eventuelle ledsagende børn til at
kunne etablere en selvstændig tilværelse uden vold. Dette forudsætter, at
kvinder med ophold på et kvindekrisecenter modtager en voldsfaglig ind-
sats, der specifikt retter sig mod voldsproblematikken og konsekvenserne
heraf.
Forslaget vil endvidere præcisere, at beskyttelse af kvinder, der har været
udsat for vold i nære relationer, er en væsentlig del af formålet med ophol-
det.
Det foreslås videre, at § 109, stk. 7, 2. pkt., der med lovforslagets § 1, nr. 2,
foreslås at blive stk. 8, 2. pkt., affattes således, at for at understøtte formålet
efter 109, stk. 2, skal den indledende rådgivning iværksættes så tidligt som
14
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
muligt efter orientering om optagelse i boformen og skal introducere perso-
nen til den koordinerende rådgivning og skabe kontakt mellem personen og
en medarbejder, der varetager den koordinerende rådgivning.
Formålet med ændringen er dermed at sikre, at rådgivningen vil understøtte
formålet med et ophold på et kvindekrisecenter efter den foreslåede nye be-
stemmelse i servicelovens § 109, stk. 2.
For nærmere om målgruppe for kvindekrisecentre samt formål med ophold
og den indledende og koordinerende rådgivning henvises til lovforslagets §
1, nr. 1, 2 og 5, og bemærkningerne hertil.
2.2. Krisecentertilbud til voldsudsatte mænd
2.2.1. Gældende ret
Boformer efter servicelovens § 109 er et midlertidigt døgntilbud til kvinder,
som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation
til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og
både kvinder og eventuelt medfølgende børn modtager omsorg og støtte un-
der opholdet.
Optagelse på kvindekrisecentret kan efter servicelovens § 109, stk. 2, ske
anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndig-
heder. Det er lederen af boformen, der træffer afgørelse om optagelse og
udskrivning, jf. servicelovens § 109, stk. 3.
Kvindekrisecentret har efter servicelovens § 109, stk. 4 og 5, orienterings-
pligt om optagelse og udskrivning af kvinder og eventulle ledsagende børn
til den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter serviceloven, jf. §§ 9-9
b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019 (herefter retssikkerhedsloven). Ori-
entering om optagelse skal ske senest tre hverdage efter optagelsen, mens
orientering om udskrivning så vidt muligt skal ske inden udskrivning fra
boformen, dog senest tre hverdage efter. Det følger af § 109, stk. 6, at ori-
enteringerne efter stk. 4 og 5 som minimum skal indeholde kvindens og
eventuelle børns navne og CPR-numre samt dato og begrundelse for hen-
holdsvis optagelsen og udskrivningen. For kvinder, der optages i boformen
anonymt, jf. stk. 2, udelades kvindens og eventuelle børns navne og CPR-
numre, og det skal i øvrigt sikres, at kvindens anonymitet opretholdes.
Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 109, stk. 7, tilbyde indle-
dende og koordinerende rådgivning til kvinder på krisecenter. Den indle-
dende rådgivning skal iværksættes så tidligt som muligt efter orientering om
optagelse på krisecentret og skal introducere kvinden til den koordinerende
15
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
rådgivning og skabe kontakt mellem kvinden og en medarbejder, der vare-
tager den koordinerende rådgivning. Den koordinerende rådgivning gives i
forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sund-
hedsvæsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens
øvrige tilbud.
Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 109, stk. 8, tilbyde børn,
som ledsager deres mor under et ophold på et krisecenter, psykologbehand-
ling. Dette blev indført med lov nr. 549 af 17. juni 2008 om ændring af lov
om social service. Psykologbehandlingen skal tilbydes, uanset hvilken støtte
barnet ellers i øvrigt har brug for. Behandlingens omfang kan strække sig
mellem fire og ti timer. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psyko-
log, og pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets
varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar
forlængelse heraf.
Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 109, stk. 9, tilbyde ti timers
psykologbehandling til alle kvinder, der får ophold på krisecenter. Dette
blev indført med lov nr. 1058 af 30. juni 2020 om ændring af lov om social
service. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets
varighed og skal iværksættes under opholdet eller i umiddelbar forlængelse
heraf. Det er muligt for kvinden at afslå tilbuddet, aftale færre timer eller
afbryde forløbet, hvis hun ønsker det. Behandlingen skal udføres af en au-
toriseret psykolog.
Mænd, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise
i relation til familie- eller samlivsforhold, kan ikke få ophold på kvindekri-
secentre efter servicelovens § 109.
Efter servicelovens § 110, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde midler-
tidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som
ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har et akut behov
for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende
hjælp. Blandt § 110-boformerne findes i dag en række specialiserede botil-
bud, som henvender sig til mænd, som er i krise af forskellige årsager, ek-
sempelvis grundet parbrud eller partnervold. De specialiserede botilbud er
godkendt af socialtilsynet som boformer efter servicelovens § 110 og visi-
tation til boformen skal ske inden for rammerne af § 110.
2.2.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets overvejelser
VIVEs rapport Partnervold i Danmark 2020 estimerer, at omkring 82.000
kvinder og 43.000 mænd i alderen 16-64 år årligt er udsat for fysisk, psy-
16
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
kisk, seksuel og/eller økonomisk vold af en nuværende eller tidligere part-
ner. På trods af at også mænd udsættes for vold i nære relationer, har volds-
udsatte mænd i dag ikke de samme muligheder for ophold på et krisecenter
og dertilhørende hjælp som voldsudsatte kvinder.
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet finder, at alle personer udsat for
vold i en nær relation bør have ret til en specialiseret krisecenterplads, psy-
kologbehandling, omsorg og støtte, beskyttelse og rådgivning samt støtte og
psykologhjælp til eventuelle ledsagende børn, og at muligheden for hjælp
ikke skal afhænge af køn. Det er derfor ministeriets vurdering, at mænd ud-
sat for vold i en nær relation bør have en lovsikret ret til ophold på krisecen-
ter svarende til den kvinder i dag har efter servicelovens § 109. En sådan ret
vil ligeledes sikre, at børn i hjem med vold ikke forskelsbehandles afhængigt
af, om de ledsager deres far eller mor under ophold på et krisecenter.
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet finder, at styrkelsen af indsatsen
for voldsudsatte mænd ikke må ske på bekostning af indsatsen til voldsud-
satte kvinder. Der bør således ikke ske en forringelse af voldsudsatte kvin-
ders rettigheder efter serviceloven. Flere interessenter og organisationer har
fremhævet, at der fortsat bør være et stærkt fokus på kønsdimensionen i vold
i nære relationer, idet det stadig i langt højere grad er kvinder, der bliver
udsat for vold i nære relationer, ligesom at kvinder oftere udsættes for gro-
vere former for vold end mænd. På den baggrund vurderer Digitaliserings-
og Ligestillingsministeriet, at der fortsat skal tages hensyn til det kønnede
aspekt i vold i nære relationer. Det er dog samtidig vurderingen, at mænd
skal have det samme tilbud om hjælp og støtte, når de bliver udsat for vold
i nære relationer.
Det er således ministeriets opfattelse, at der i tillæg til servicelovens § 109
bør indsættes en ny bestemmelse i serviceloven, som vil kunne sikre at også
mænd udsat for vold i nære relationer kan få ophold på et krisecenter.
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet finder, at en sådan ny bestem-
melse skal indeholde de samme rettigheder som den nuværende § 109, men
alene henvende sig til voldsudsatte mænd.
En særskilt bestemmelse til voldsudsatte mænd skal ses i lyset af, at det efter
ministeriets opfattelse fortsat vil være størstedelen af voldsudsatte, som har
behov og præference for et krisecentertilbud med kønsadskillelse. Samtidig
tages der med særskilte bestemmelser til kvinder og mænd hensyn til det
kønnede aspekt ved vold i nære relationer samt til den særlige voldsfaglige
praksis og ekspertise, som kvindekrisecentre har opbygget ved mangeårig
erfaring med voldsudsatte kvinders særlige udfordringer og behov.
17
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 109 a i serviceloven.
Det foreslås med § 109 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde mid-
lertidigt ophold i boformer til mænd, som har været udsat for vold i nære
relationer. Mændene kan være ledsaget af børn, og de modtager under op-
holdet omsorg og støtte.
Det foreslåede § 109 a, stk. 1, vil medføre, at voldsudsatte mænd og even-
tuelt ledsagende børn vil kunne få ophold på et krisecenter, såfremt de i øv-
rigt opfylder målgruppebetingelserne. Indholdet af bestemmelsen i den fo-
reslåede § 109 a, stk. 1, vil svare til indholdet af servicelovens § 109, stk. 1,
som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 1.
Formålet med et midlertidigt ophold efter det foreslåede § 109 a, stk. 1, vil
være at yde beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning, som kan bidrage til,
at manden og eventuelt ledsagende børn kan etablere en selvstændig tilvæ-
relse uden vold i egen bolig. Beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning under
opholdet må ikke erstatte den øvrige hjælp og støtte, som manden har behov
for og ret til efter serviceloven.
Mænd, som får ophold på boformer efter servicelovens § 109 a, stk. 1, vil
kunne få anonymt ophold, og optagelse vil kunne ske ved egen henvendelse
eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Det foreslås med § 109 a,
stk. 4, at lederen træffer afgørelse om optagelse og udskrivning.
Boformer efter det foreslåede § 109 a, stk. 1, vil senest tre hverdage efter
afgørelse om optagelse i boformen og så vidt muligt inden udskrivning fra
boformen, dog senest tre hverdage herefter, skulle give en orientering herom
til kommunalbestyrelsen i mandens handlekommune, jf. § 9 i retssikker-
hedsloven. Orienteringen vil som minimum skulle indeholde mandens og
dennes eventuelle børns navne og CPR-nr. samt dato og begrundelse for
henholdsvis optagelsen i boformen og udskrivningen fra boformen. Orien-
teringen kan endvidere med fordel indeholde oplysning om den takstmæs-
sige betaling for opholdet.
Det foreslås videre, at mænd og ledsagende børn får ret til indledende og
koordinerende støtte og vejledning samt psykologbehandling svarende til
den hjælp, som vil følge af servicelovens § 109, stk. 7-9, jf. lovforslagets §
1, nr. 5 og 6.
For nærmere om krisecentertilbud til voldsudsatte mænd henvises til lov-
forslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.
18
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
2.3. Krisecentertilbud til voldsudsatte personer
2.3.1. Gældende ret
Boformer efter servicelovens § 109 er et midlertidigt døgntilbud til kvinder,
som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation
til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og
både kvinder og eventuelt medfølgende børn modtager omsorg og støtte un-
der opholdet. Efter servicelovens § 110, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen
tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale pro-
blemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har et
akut behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og ef-
terfølgende hjælp. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Der findes i dag en række botilbud, som henvender sig til både kvinder og
mænd udsat for vold, herunder botilbud målrettet kvinder og mænd udsat
for æresrelateret vold. For at kunne optage både mænd og kvinder er disse
botilbud både godkendt af socialtilsynet som boformer efter servicelovens
§§ 109 og 110, og visitation til botilbuddene skal ske inden for rammerne af
hhv. §§ 109 og 110. Dertil findes der også botilbud, som er målrettet
LGBT+-personer, hvor køn ikke er afgørende for optagelse på boformen.
Botilbuddene er godkendt af socialtilsynet som boformer efter servicelovens
§ 110 og visitation skal ske inden for rammerne af § 110.
2.3.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets overvejelser
Ministeriet finder, som beskrevet i pkt. 2.2.2., at det fortsat vil være største-
delen af voldsudsatte, som har behov eller præference for et krisecentertil-
bud med kønsadskillelse. Som beskrevet i pkt. 2.3.1. findes der imidlertid
også botilbud, der både henvender sig til voldudsatte kvinder og mænd. Det
er ministeriets opfattelse, at det kan være relevant at afgrænse målgruppen
for et givent krisecenter på baggrund af andre parametre end køn. For ek-
sempel vil et botilbud kunne være målrettet både kvinder og mænd udsat for
vold i nære relationer, LGBT+-personer eller personer på flugt fra æresre-
laterede konflikter og således ikke være afgrænset på baggrund af køn, men
fortsat på baggrund af vold. Krisecentrene vil således kunne indrettes på en
måde, hvor der tages hensyn til den enkelte voldsudsattes behov, eksempel-
vis muligheden for fysisk adskillelse på baggrund af eksempelvis køn, sek-
suel orientering, kønsidentitet eller æresrelaterede konflikter.
Ministeriet finder derfor også, at der i tillæg til servicelovens § 109 og den
i lovforslagets § 1, nr. 7, foreslåede § 109 a om krisecentre for mænd bør
indsættes en bestemmelse om krisecentre til personer uden kønsangivelse.
19
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
Formålet er at understøtte det enkelte krisecenters valgfrihed til selv at de-
finere målgruppen nærmere og sikre, at alle personer udsat for vold i nære
relationer kan få ophold på et krisecenter. Ved at indsætte en særskilt be-
stemmelse målrettet personer udsat for vold i nære relationer vil det tydelig-
gøres, at alle personer, herunder også personer, der eksempelvis ikke iden-
tificerer sig med deres juridiske køn, har adgang til samme hjælp, som kvin-
der og deres ledsagende børn i dag har efter servicelovens § 109.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 109 b i serviceloven.
Det foreslås med § 109 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde mid-
lertidigt ophold i boformer til personer, som har været udsat for vold i nære
relationer. Personerne kan være ledsaget af børn, og de modtager under op-
holdet omsorg og støtte.
Det foreslåede § 109 b, stk. 1, vil medføre, at voldsudsatte personer og even-
tuelt ledsagende børn vil kunne få ophold på et krisecenter, såfremt de i øv-
rigt opfylder målgruppebetingelserne. Indholdet af bestemmelsen i den fo-
reslåede § 109 b, stk. 1, vil svare til indholdet af servicelovens § 109, stk. 1,
som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 1.
Formålet med et midlertidigt ophold efter det foreslåede § 109 b, stk. 1, vil
være at yde beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning, som kan bidrage til,
at personen og eventuelt ledsagende børn kan etablere en selvstændig tilvæ-
relse uden vold i egen bolig. Beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning under
opholdet må ikke erstatte den øvrige hjælp og støtte, som personen har be-
hov for og ret til efter serviceloven.
Personer, som får ophold på boformer efter servicelovens § 109 b, stk. 1, vil
kunne få anonymt ophold, og optagelse vil kunne ske ved egen henvendelse
eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Det foreslås med § 109 b,
stk. 4, at lederen træffer afgørelse om optagelse og udskrivning.
Boformer efter det foreslåede § 109 b, stk. 1, vil senest tre hverdage efter
afgørelse om optagelse i boformen og så vidt muligt inden udskrivning fra
boformen, dog senest tre hverdage herefter skulle give en orientering herom
til kommunalbestyrelsen i personens handlekommune, jf. § 9 i retssikker-
hedsloven. Orienteringen vil som minimum skulle indeholde personens og
dennes eventuelle børns navne og CPR-nr. samt dato og begrundelse for
henholdsvis optagelsen i boformen og udskrivningen fra boformen. Orien-
teringen kan endvidere med fordel indeholde oplysning om den takstmæs-
sige betaling for opholdet.
20
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
Det foreslås videre, at personer og ledsagende børn får ret til indledende og
koordinerende støtte og vejledning samt psykologbehandling svarende til
den hjælp, som følger af servicelovens § 109, stk. 7-9, som foreslås ændret
med lovforslagets § 1, nr. 5 og 6.
For nærmere om krisecentertilbud til voldsudsatte personer henvises til lov-
forslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.
2.4. Behandling af en psykolog af børn og unge med kun én forældre-
myndighedsindehavers samtykke
2.4.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 109, stk. 8, tilbyde børn,
som ledsager deres mor under et ophold på et krisecenter, psykologbehand-
ling. Dette blev indført med lov nr. 549 af 17. juni 2008 om ændring af lov
om social service og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Foræl-
dres udførelse af hjælp til børn i hjemmet m.m., udvidede beføjelser til An-
kestyrelsen og de sociale nævn, borgerstyret personlig assistance, styrket
indsats over for kvinder og børn på krisecentre m.v.). Psykologbehandlingen
skal tilbydes, uanset hvilken støtte barnet i øvrigt har brug for. Behandlin-
gens omfang kan strække sig mellem fire og ti timer. Behandlingen skal
udføres af en autoriseret psykolog, og pligten til at tilbyde psykologbehand-
ling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under
selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.
Pligten til at tilbyde psykologbehandling supplerer de allerede eksisterende
forpligtelser, som kommunalbestyrelsen har i forhold til at hjælpe børn og
unge med behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen skal således fortsat
iværksætte støttende indsatser efter § 32 i barnets lov for barnet, når der er
behov herfor.
Det fremgår ikke af servicelovens § 109, stk. 8, hvorvidt det ved fælles for-
ældremyndighed er tilstrækkeligt, at moderen, som barnet følger på krise-
center, samtykker til psykologbehandlingen, eller hvorvidt der også skal
indhentes samtykke fra en eventuel anden forældremyndighedsindehaver i
tilfælde med fælles forældremyndighed. Dette indebærer, at spørgsmålet om
samtykke til psykologbehandling efter servicelovens § 109, stk. 8, er under-
givet reglerne om forældremyndighed i forældreansvarsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1768 af 30. november 2020.
Efter forældreansvarslovens § 2 kan forældremyndighedens indehaver
træffe afgørelse om barnets personlige forhold ud fra barnets interesse og
21
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
behov. Det følger af lovens § 3, at når forældre har fælles forældremyndig-
hed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed
mellem forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos (bopælsforæl-
deren), kan dog på egen hånd træffe afgørelse om overordnede forhold i
barnets daglige liv. Dette indebærer, at eksempelvis væsentlig medicinsk
behandling og væsentlige indgreb betragtes som væsentlige beslutninger,
der kræver samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere, mens en
bopælsforælder på egen hånd kan give samtykke til, at barnet behandles hos
en skolepsykolog.
Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 13, i lov nr. 549 af 17. juni 2008
om ændring af lov om social service (Forældres udførelse af hjælp til børn i
hjemmet m.m., udvidede beføjelser til Ankestyrelsen og de sociale nævn,
borgerstyret personlig assistance, styrket indsats over for kvinder og børn
på krisecentre m.v.), jf. Folketingstidende 2007-08, tillæg A, side 5411, at
moderen kan afslå at give samtykke til psykologbehandling af barnet. Det
fremgår i forlængelse deraf, at efter de almindeligt gældende regler skal
kommunalbestyrelsen i sådanne tilfælde vurdere, om der er behov for at
iværksætte foranstaltninger uanset det manglende samtykke, hvis det vurde-
res at være til barnets bedste.
Kommunalbestyrelsen kan undlade at iværksætte psykologbehandling af et
barn på krisecenter, hvis behandlingen vurderes at være til skade for barnet,
eksempelvis hvis barnet allerede er i et andet behandlingsforløb, og iværk-
sættelse af psykologbehandlingen vil forstyrre dette.
For så vidt angår børn, der er fyldt 12 år, der ikke følger deres mor på krise-
center, hjemler § 41 i barnets lov en ret for børn og unge til at opsøge og
modtage behandling af en psykolog eller en psykoterapeut som følge af for-
ældres misbrugsproblemer, psykiske sygdom, konfliktfyldte samlivsophæ-
velse eller overgreb mod barnet eller den unge, eller som følge af at barnet
eller den unge har oplevet eller været vidne til fysisk eller psykisk vold i
nære relationer, i regi af civilsamfundsorganisationer uden samtykke fra en
forældremyndighedsindehaver.
2.4.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets overvejelser
Når børn vokser op med vold i nære relationer, kan det få store konsekvenser
for både deres opvækst og for deres voksne liv. Derfor er det afgørende, at
de får mulighed for at afhjælpe følgevirkninger af vold i nære relationer.
Med de nuværende regler er der mulighed for, at børn og unge, der ledsager
moderen på krisecenter, kan få behandling af en autoriseret psykolog, jf.
22
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
servicelovens § 109, stk. 8. Det fremgår ikke af bestemmelsens ordlyd, hvor-
vidt begge forældremyndighedsindehavere skal samtykke til denne behand-
ling, når der er fælles forældremyndighed. Ministeriet finder, at det for at
undgå risiko for, at en voldsudøvende forælder ved fælles forældremyndig-
hed kan modsætte sig psykologbehandlingen, bør præciseres, hvorvidt det
er tilstrækkeligt, at den forældremyndighedsindehaver, som barnet følger på
krisecenter, samtykker til behandlingen.
§ 41 i barnets lov hjemler en ret for børn og unge, der er fyldt 12 år, til at
opsøge og modtage behandling af en psykolog eller en psykoterapeut i regi
af civilsamfundet.
Ministeriet finder derfor, at der er et behov for at styrke adgangen til, at børn
og unge, der har oplevet eller været vidne til fysisk eller psykisk vold i nære
relationer, kan modtage behandling af en psykolog andre steder end i regi af
et krisecenterophold eller civilsamfundet.
Ministeriet finder også, at dette er særligt afgørende for børn under 12 år, da
disse ikke er omfattet af adgangen til at opsøge og modtage behandling af
en psykolog eller psykoterapeut uden samtykke fra forældremyndighedsin-
dehaveren efter § 41, stk. 1, i barnets lov.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i § 109, stk. 8, der med lovforslagets § 1, nr. 2, vil blive
stk. 9, indsættes et nyt 6. pkt., om, at psykologbehandlingen kan iværksættes
med samtykke alene fra den forældremyndighedsindehaver, som barnet led-
sager under ophold på boformer efter denne bestemmelse. Den foreslåede
bestemmelse vil medføre, at det er tilstrækkeligt, at den forældremyndig-
hedsindehaver, som barnet følger på krisecenter, samtykker til behandlingen
Det foreslås at tilføje til § 41 i barnets lov, at der kun kræves samtykke fra
én forældremyndighedsindehaver, når børn under 12 år, der har oplevet fy-
sisk eller psykisk vold i nære relationer, tilbydes behandling af en psykolog.
Behandling kan ske af en psykolog i privat eller offentligt regi, eller i regi
af en civilsamfundsorganisation.
Det foreslås at tilføje til barnets lov § 41, at der kun kræves samtykke fra én
forældremyndighedsindehaver, når et barn eller en ung, der er fyldt 12 år,
tilbydes behandling som følge af, at barnet eller den unge har oplevet fysisk
eller psykisk vold i nære relationer. Behandlingen kan ske i privat eller of-
fentligt regi, ud over den eksisterende mulighed i regi af civilsamfundet.
23
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
Som det fremgår af de foreslåede bestemmelsers ordlyd, gælder kravet om
én forældremyndighedsindehavers samtykke uafhængigt af, om der er fæl-
les forældremyndighed. I forlængelse heraf kan det bemærkes, at såfremt
der er fælles forældremyndighed vil den anden forældremyndighedsindeha-
ver dermed ikke kunne modsætte sig behandlingen.
I forlængelse heraf kan det bemærkes, at barnets lov § 41 stk. 1, vil gå forud
for denne foreslåede tilføjelse for så vidt angår børn, der er fyldt 12 år. For-
ældremyndighedsindehaveren vil dermed ikke kunne modsætte sig, såfremt
barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, efter barnets lov § 41, stk. 1, selv
vælger at opsøge og modtage behandling af en psykolog eller psykoterapeut
i regi af en civilsamfundsorganisation.
Den forslåede ordning ændrer ikke på kommunernes nuværende forpligtelse
til at iværksætte hjælp og støtte, da der alene er tale om en regulering af den
interne retstilling mellem forældremyndighedsindehaverne.
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet skønner i rapporten
”Vold og overgreb i Danmark 2021”, at ca. 20.000 mænd i 2021 blev udsat
for fysisk partnervold. Dette antal har været stigende fra ca. 7.000 i 2005 til
ca. 19.000 i 2017, og herefter relativt uændret. Desuden peger organisatio-
ner, der arbejder med voldsudsatte drenge og mænd på, at drenge og mænd
kan have sværere ved at række ud efter hjælp når de er voldsudsatte, bl.a.
fordi de er mænd. Fx fremgår det af Bryd Tavshedens rapport ”Drenge bry-
der tavsheden” fra 2022, at kun 11 pct. af henvendelserne til deres chat- og
telefonrådgivning i 2021 kommer fra drenge.
I den nuværende lovgivning er kvinder og deres medfølgende børn omfattet
af krisecentertilbud efter servicelovens § 109, mens mænd udsat for vold i
nære relationer kan få ophold efter servicelovens § 110. Servicelovens § 110
er målrettet en bredere målgruppe og giver bl.a. ikke samme mulighed for
at medbringe børn eller få psykologbehandling samt indledende og koordi-
nerende støtte og vejledning. Mænd har således ikke samme rettigheder som
kvinder på dette område.
Med lovforslaget sikres det, at mænd udsat for vold i nære relationer får
samme ret, som kvinder har til specialiseret krisecenterplads, psykologbe-
handling, indledende og koordinerende støtte og vejledning samt psykolog-
behandling til eventuelle ledsagende børn. Det vurderes således, at lov-
forslaget vil have positive ligestillingsmæssige konsekvenser, da lovforsla-
get ligestiller alles ret til krisecenterhjælp.
24
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget medfører både administrative og økonomiske konsekvenser
for kommunerne, der som noget nyt forpligtes til at tilbyde midlertidigt op-
hold i boformer til mænd, som har været udsat for vold i nære relationer.
Mændene vil kunne være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet
omsorg og støtte. Desuden medfører lovforslaget økonomiske konsekvenser
for staten som følge af, at staten efter den i lovforslagets § 1, nr. 10, foreslå-
ede ændring til servicelovens § 177, stk. 1, nr. 5, vil skulle refundere 50 pct.
af kommunens udgifter til boformer efter de foreslåede nye bestemmelser i
servicelovens §§ 109 a og 109 b.
Lovforslaget vurderes at ville medføre samlede offentlige merudgifter på
12,1 mio. kr. i 2024 og 22,8 mio. kr. årligt herefter (2024-pl). Heraf skønnes
kommunernes merudgifter at udgøre 5,9 mio. kr. i 2024 og 11,2 mio. kr.
årligt herefter fratrukket 50 pct. statsrefusion. I 2024 er der endvidere afsat
0,3 mio. kr. til omregistrering ved socialtilsynene. Merudgifter for staten
skønnes at udgøre 6,2 mio. kr. i 2024 samt 11,6 mio. kr. årligt herefter
(2024-pl). De statslige merudgifter udgør ud over refusionsudgifter til kom-
munerne implementereringsomkostninger til Tilbudsportalen samt driftsud-
gifter til Danmarks Statistik.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med kommu-
nerne.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige omstillingskonsekvenser el-
ler digitaliseringsrelaterede konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget
følger således seks ud af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
Således indeholder lovforslaget forslag til klare og enkle regler. Lovforsla-
get ændrer ikke på, at der kan kommunikeres digitalt med kommunerne.
Lovforslaget understøtter sammenhæng på tværs. Lovforslaget understøtter
tryg og sikker datahåndtering og anvendelse af offentlig infrastruktur, idet
der kan kommunikeres med kommunerne via Digital Post. Lovforslaget mu-
liggør dog ikke automatisk sagsbehandling, da kommunalbestyrelsen vil
skulle behandle hver sag individuelt, hvilket vil indebære faglige skøn i for-
hold til valg af psykolog med henblik på en hensigtsmæssig tilrettelæggelse
af behandlingen for den enkelte.
25
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget vurderes ikke at have direkte økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet. Forslaget kan medføre afledte positive økono-
miske konsekvenser for private leverandører af krisecentertilbud, som vil
kunne opleve øget efterspørgsel på ophold på krisecentertilbud.
Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er rele-
vante, eftersom forslaget ikke påvirker virksomhedernes muligheder for at
teste, udvikle og anvende digitale teknologier og forretningsmodeller.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vil have positive administrative konsekvenser for borgerne. Ved
vedtagelse af lovforslaget får alle personer, uanset køn, udsat for vold i nære
relationer adgang til ophold på krisecenter. Det forventes således, at flere
borgere udsat for vold i nære relationer vil kunne få specialiseret hjælp på
et krisecenter. Ligeledes får alle personer udsat for vold i nære relationer ret
til at være ledsaget af børn under ophold på krisecenter, ligesom både de
voldsudsatte personer og de ledsagende børn får adgang til psykologbehand-
ling, hvilket vil kunne sikre bedre hjælp til at modvirke de negative konse-
kvenser af volden.
7. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. oktober til den 8. november
2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F - Den Offentlige Gruppe, 6-Byerne, Adoption & Samfund, Adoptions-
nævnet, Adoptionspolitisk Forum, Adoptionstrekanten, Advokatrådet, Ad-
vokatsamfundet, Akademikerne, Amnesty International, Ankestyrelsen,
Baglandet København, Baglandet Vejle, Baglandet Ålborg, Baglandet År-
hus, Barnets Tarv Nu, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, Bed-
steforeningen, Brugerforeningen for aktive stofbrugere, Brugernes Aka-
demi, Bryd Tavsheden, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn
26
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
og Familier, Byretterne, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnehjælpsda-
gen, Børnehus Hovedstaden, Børnehus Midt, Børnehus Nord, Børnehus
Sjælland, Børnehus Syd, Børnenes Bureau, Børneringen, Børnerådet, Bør-
nesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Voldsramte (Region Hoved-
staden), Danmarks Lærerforening, Danmarks Statistik, Danner, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handicapforbund,
Dansk Kvindesamfund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog For-
ening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Selskab for Psykosocial Reha-
bilitering, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Stalkingcenter, Danske
Advokater, Danske Familieadvokater, Danske Handicaporganisationer
(DH), Danske Regioner, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, Den Danske
Dommerforening, Den Sociale Udviklingsfond (SUF), Den Uvildige Kon-
sulentordning på Handicapområdet, Departementet for Børn, Unge og Fa-
milie (Grønland), Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd,
Dialog Mod Vold, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, FABU, FADD –
Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Fagbevægel-
sens Hovedorganisation, Fagligt selskab for Sundhedsplejersker, Familie-
retshuset, FBU- ForældreLANDSforeningen, FOA – Fag og Arbejde, For-
eningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Kommunale
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen
af ledere af sundhedsordninger for børn og unge, Foreningen af Socialchefer
i Danmark, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Foreningen Rets-
sikkerhed i Familiers Trivsel (RIFT), Foreningen til støtte for Mødre og
Børn, Forældre og Fødsel, Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedsta-
den), Frivilligrådet, FTF, Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd),
Gadejuristen, Godfar, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord), HK Kom-
munal, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Holbæk Kommune (Soci-
altilsyn Øst), HOME-START, Institut for Menneskerettigheder, Joannahu-
set, Jordemoderforeningen, Julemærkefonden, Justitia, Justitsministeriet
(Færøerne), Jysk Børneforsorg, KFUM’s Sociale Arbejde, KL, Kredsdom-
merforeningen, Kristelig Fagbevægelse, Kvinderådet, KVINFO, Køben-
havns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen af Kvindekri-
secentre (LOKK), Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Landsfor-
eningen af tidligere og nuværende Psykiatribrugere, Landsforeningen af
ungdomsskoleledere, Landsforeningen af væresteder (LVS), Landsforenin-
gen Børn og Samvær, Landsforeningen DUI-leg og virke, Landsforeningen
for børn og forældre, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsforenin-
gen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb (SPOR), Landsforenin-
gen LEV, Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Landsstyreområdet
for Sociale Anliggender (Færøerne), Ledernes Hovedorganisation, Lev
27
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
2761788_0028.png
UDKAST
uden Vold, Livslinjen, Livsværk, LO, LOS – de private sociale tilbud, Læ-
geforeningen, Lær for Livet, Mandecentret, Manderådets Udvalg for Fami-
lieret, Mentorbarn, Mødrehjælpen, Nationalt Videnscenter for Demens, Of-
ferrådgivningen i Danmark, Plejefamiliernes Landsforening, PLO, Politi-
forbundet, Psykiatrifonden, Q-værk, Red Barnet, Red Barnet Ungdom, Re-
den Vesterbro, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden i Grønland,
Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rå-
det for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse
(SBH), Selveje Danmark, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), Sind,
Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund,
Socialt Lederforum, Socialt Udviklingscenter (SUS), SUMH – Sammen-
slutningen af Unge med Handicap, Syddansk Universitet (Juridisk Institut),
TABUKA, Tuba, Tænketanken Adoption, Udbetaling Danmark, ULF Ud-
viklingshæmmedes Landsforbund, Ungdommens Røde Kors, Vestre Lands-
ret, VIVE, Østre Landsret, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus
Universitet (Juridisk Institut) og SAND.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
før »Ingen«)
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Lovforslaget vurderes at medføre
samlede offentlige merudgifter på
12,1 mio. kr. i 2024, 22,8 mio. kr. år-
ligt herefter (2024-pl). Heraf skønnes
kommunernes merudgifter at udgøre
5,9 mio. kr. i 2024 og 11,2 mio. kr.
årligt i 2025 og frem (2024-pl) fra-
trukket 50 pct. statsrefusion. Merud-
gifter for staten skønnes at udgøre
6,2 mio. kr. i 2024 og 11,6 mio. kr.
årligt herefter (2024-pl).
Implemente-
Ingen
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Ingen
28
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
2761788_0029.png
UDKAST
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative Ved vedtagelse af lovforslaget forven- Ingen
konsekvenser for tes det, at flere borgere udsat for vold
borgerne
i nære relationer vil kunne få speciali-
seret hjælp på et krisecenter, hvilket
vil sikre en bedre hjælp til at modvirke
de negative konsekvenser af volden.
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Miljø- og natur- Ingen
mæssige konse-
kvenser
Forholdet til EU- Ingen
retten
Er i strid med de
fem principper
for implemente-
ring af erhvervs-
rettet EU-regule-
ring/ Går videre
end minimums-
krav i EU-regu-
lering (sæt X)
Ingen
Ja
Nej
X
29
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 109, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal
tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for
vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller sam-
livsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under op-
holdet omsorg og støtte. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvi-
ses til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 109,
stk. 1,
affattes således, at kommunal-
bestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har
været udsat for vold i nære relationer. Kvinden kan være ledsaget af børn,
og de modtager under opholdet omsorg og støtte.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen »udsat for vold, trusler
om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold«
erstattes af »udsat for vold i nære relationer«. Lovændringen vil ikke med-
føre ændringer for målgruppen for servicelovens § 109. Vold i nære relati-
oner omfatter forskellige former for vold; psykisk vold, herunder stalking,
fysisk vold, seksuel vold, økonomisk vold, materiel vold, digital vold, og
æresrelateret vold. Volden kan bestå af én voldsform, men består ofte af
flere voldsformer samtidigt eller adskilt over tid. Volden kan komme til ud-
tryk gennem verbale, nonverbale, digitale og fysiske handlinger. Trusler om
vold er også at betragte som vold i nære relationer og vil således også fortsat
være omfattet af bestemmelsen.
Vold, som udøves i en nær relation, er en handling eller hændelse, der –
uanset formålet – er egnet til at krænke den udsatte persons integritet eller
skræmme, smerte eller skade personen fysisk eller psykisk. Nære relationer
omfatter en nuværende eller tidligere partner, et familiemedlem eller en an-
den person i den udsattes nære, private netværk.
En nær relation kan være en nuværende eller forhenværende tæt relation i
den private sfære, og det kan være en relation, som ikke nødvendigvis ople-
ves eller har været oplevet som en positiv relation. Vold, der udøves af en
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
tredjepart på foranledning af en nær relation, er ligeledes at betragte som
vold i nære relationer.
Det følger af forarbejderne til servicelovens § 109, jf. Folketingstidende
2003-04, Tillæg A, side 3770, at voldsramte, voldstruede eller tilsvarende
truede kvinder, som f.eks. er på vej til at blive tvunget ind i et ægteskab, kan
optages midlertidigt på et kvindekrisecenter. Formuleringen dækker over
alle former for vold i relation til familie- eller samlivsforhold. Den foreslå-
ede ændring er begrundet i, at formuleringen ”eller tilsvarende krise” skaber
uklarhed om visitationsgrundlaget til kvindekrisecentre. Med den foreslåede
ændring tydeliggøres det, at målgruppen for boformer efter servicelovens §
109 er kvinder, som har været udsat for vold i en nær relation. Der er ikke
herudover tilsigtet ændringer i forhold til gældende retstilstand.
Med den foreslåede bestemmelse foreslås en videreførelse af den retstil-
stand, der hidtil har været gældende efter § 109 i serviceloven vedrørende
målgruppen for kvindekrisecentre. Boformer efter servicelovens § 109 vil
således fortsat være et midlertidigt døgntilbud til kvinder udsat for vold i
nære relationer, herunder kvinder udsat for trusler om vold i nære relationer.
Kvinderne kan være ledsaget af børn, og både kvinder og eventuelt medføl-
gende børn modtager omsorg og støtte under opholdet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 81 i serviceloven, at formålet med at yde støtte til voksne
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale pro-
blemer er at sikre, at den enkelte får en sammenhængende og helhedsorien-
teret indsats, der modsvarer den enkeltes behov. Støtten skal ydes med det
formål at styrke den enkeltes egne muligheder og eget ansvar for at udvikle
sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte.
Boformer efter servicelovens § 109 er et midlertidigt døgntilbud til kvinder,
som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation
til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de
modtager omsorg og støtte under opholdet. For en nærmere beskrivelse af
gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 2
i
§ 109
om, at formålet med et
midlertidigt ophold efter § 109, stk. 1, er at yde beskyttelse, støtte, omsorg
og rådgivning, som kan bidrage til, at kvinden og eventuelt ledsagende børn
kan etablere en selvstændig tilværelse uden vold i egen bolig. Beskyttelse,
31
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
støtte, omsorg og rådgivning under opholdet må ikke erstatte den øvrige
hjælp og støtte, som kvinden har behov for og ret til efter serviceloven.
Hensigten med det foreslåede nye stk. 2 er at præcisere formålet med ophold
på et kvindekrisecenter, herunder særligt, at indsatsen under et ophold på et
kvindekrisecenter skal udgøre en hjælp af midlertidig karakter, som skal
hjælpe kvinder udsat for vold i nære relationer og eventuelle ledsagende
børn til at kunne etablere en selvstændig tilværelse uden vold. Dette forud-
sætter, at kvinder med ophold på et kvindekrisecenter modtager en volds-
faglig indsats, der specifikt retter sig mod voldsproblematikken og konse-
kvenserne heraf.
Forslaget vil endvidere præcisere, at beskyttelse af kvinder, der har været
udsat for vold eller trusler om vold, er en væsentlig del af formålet med
opholdet. Med beskyttelse forstås beskyttelse mod voldens negative konse-
kvenser. Graden af beskyttelse kan variere, herunder om der er tale om be-
hov for fysisk beskyttelse.
Derudover vil forslaget tydeliggøre, at den beskyttelse, støtte, omsorg og
rådgivning, kvinder modtager under opholdet, ikke må erstatte den øvrige
hjælp og støtte, som disse har behov for og ret til efter serviceloven.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en større tydelighed i forhold til
borgere, boformer og kommuner som ansvarlige myndigheder om både bo-
tilbuddets karakter og den gældende ansvarsfordeling mellem boform og
kommune, herunder om indsatsen på en boform efter servicelovens § 109.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af servicelovens § 109, stk. 4, at boformer efter stk. 1 senest tre
hverdage efter afgørelse om optagelse i boformen skal give en orientering
herom til kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp
efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven.
Det følger af servicelovens § 109, stk. 5, at boformer efter stk. 1 så vidt
muligt inden udskrivning fra boformen, dog senest tre hverdage herefter,
skal give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i den kommune, der
har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven.
Servicelovens §§ 109, stk. 4 og 5 indeholder således regler om orientering
ved optagelse og udskrivning på kvindekrisecenter. For en nærmere beskri-
velse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærkninger.
32
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
Reglerne om en voksen borgers handlekommune er reguleret i § 9 i retssik-
kerhedsloven.
Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, at pligten til at yde hjælp til
en borger og afholde udgifterne hertil påhviler handlekommunen, jf. dog §§
9 b og 9 c. Handlekommunen er den kommune, hvor borgeren har sin bopæl
eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog § 9, stk. 2-12, og § 9 a.
Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 2, at handlekommunen for en
borger, der er gift, og som har fælles bopæl med ægtefællen, er den kom-
mune, hvor den fælles bopæl er.
Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 3, at en kommune vedbliver at
være handlekommune for en borger i sager efter serviceloven og efter § 115,
stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., når denne kom-
mune eller en anden offentlig myndighed har medvirket til, at borgeren i en
anden kommune har fået ophold i 1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov
om social service, 2) boliger efter § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i lov
om almene boliger m.v., 3) institutioner under sygehusvæsenet, 4) instituti-
oner under Kriminalforsorgen eller 5) boliger, boformer m.v., der træder i
stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4.
Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 4, at en kommune vedbliver at
være handlekommune efter stk. 3, så længe borgeren har ophold i det på-
gældende botilbud, et tilsvarende botilbud eller et tilbud omfattet af stk. 5,
og herefter, indtil borgeren har erhvervet en ny handlekommune efter stk. 1.
Det foreslås, at i
§ 109, stk. 4
og
5,
i retssikkerhedsloven, der med lovforsla-
gets § 1, nr. 3, vil blive stk. 5 og 6, ændres »§§ 9-9 b« til: »§ 9«.
Ændringen er en konsekvens af lov nr. 754 af 13. juni 2023, hvor retssik-
kerhedslovens §§ 9-9 b blev ændret. Spørgsmålet om, hvilken kommune der
er forpligtet til at yde hjælp efter serviceloven, og dermed hvilken kommune
der skal orienteres om optagelse i og udskrivning fra boformen, vil således
fortsat være reguleret i retssikkerhedsloven, hvoraf det følger, at en kom-
mune vedbliver at være handlekommune, når denne kommune eller anden
offentlig myndighed har medvirket til, at personen har fået ophold i bofor-
men efter § 109. Det vil herefter være den oprindelige handlekommune, der
vedbliver at være handlekommune i forhold til en kvinde, der er optaget i
en boform efterservicelovens § 109 i en anden kommune, idet lederens af-
gørelse om optagelse i en boform efter servicelovens § 109 sidestilles med,
at kvinden har fået ophold i boformen efter en offentlig myndigheds med-
virken.
33
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
Til nr. 4
Servicelovens § 109, stk. 4-6 indeholder regler om orientering ved optagelse
og udskrivning på kvindekrisecenter. For en nærmere beskrivelse af gæl-
dende ret henvises til pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Som konsekvens af det foreslåede nye stk. 2 i § 109 i retssikkerhedsloven,
jf. lovforslagets § 1, nr. 2, vil § 109, stk. 2-9, herefter blive til stk. 3-10. Som
konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen i
§ 109, stk. 6,
der med lov-
forslagets § 1, nr. 2, vil blive til stk. 7, i
1. pkt.
til »stk. 4 og 5« ændres til
»stk. 5 og 6«, og at »stk. 2« i
2. pkt.
ændres til »stk. 3«.
Til nr. 5
Det fremgår af servicelovens § 109, stk. 7, at kommunalbestyrelsen skal til-
byde indledende og koordinerende rådgivning til kvinder på kvindekrise-
center. Den indledende rådgivning skal iværksættes så tidligt som muligt
efter orientering om optagelse på krisecentret og skal introducere kvinden
til den koordinerende rådgivning og skabe kontakt mellem kvinden og en
medarbejder, der varetager den koordinerende rådgivning. Den koordine-
rende rådgivning gives i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole,
daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v., og den skal understøtte de enkelte
dele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. For en nærmere beskrivelse af
gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at
§ 109, stk. 7, 2. pkt.,
der med lovforslagets § 1, nr. 2, vil
blive stk. 8, 2. pkt., affattes således, at for at understøtte formålet efter det
foreslående nye § 109, stk. 2, skal den indledende rådgivning iværksættes
så tidligt som muligt efter orientering om optagelse i boformen og skal in-
troducere kvinden til den koordinerende rådgivning og skabe kontakt mel-
lem kvinden og en medarbejder, der varetager den koordinerende rådgiv-
ning.
Formålet med ændringen er at sikre, at rådgivningen vil understøtte formålet
med et ophold på et kvindekrisecenter efter den foreslåede nye bestemmelse
i servicelovens § 109, stk. 2. Efter denne nye bestemmelse vil formålet med
et midlertidigt ophold være at yde beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning,
som kan bidrage til, at kvinden og eventuelle ledsagende børn kan etablere
en selvstændig tilværelse uden vold i egen bolig. Derudover fremgår, at be-
skyttelse, støtte, omsorg og rådgivning under opholdet ikke må erstatte den
øvrige hjælp og støtte, som borgeren har behov for og ret til efter servicelo-
ven.
34
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Servicelovens § 109, stk. 8, indeholder en forpligtelse for kommunalbesty-
relsen til at tilbyde psykologbehandling til børn, som ledsager moderen un-
der dennes ophold på kvindekrisecenter. For en nærmere beskrivelse af gæl-
dende ret henvises til pkt. 2.4.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i
§ 109, stk. 8,
der med lovforslagets § 1, nr. 2, vil blive
stk. 9, indsættes som
6. pkt.,
at »Ved fælles forældremyndighed over barnet,
kan psykologbehandlingen iværksættes med samtykke alene fra den foræl-
dremyndighedsindehaver, som barnet ledsager under ophold på boformer
efter stk. 1.«
For at sikre at voldsudøveren ikke kan stille sig i vejen for, at barnet får den
tilbudte psykologbehandling efter servicelovens § 109, stk. 8, som med lov-
forslagets § 1, nr. 2, vil blive § 109, stk. 9, præciseres det med forslaget, at
det kun er forældremyndighedsindehaveren med del i forældremyndighe-
den, som barnet ledsager under ophold på kvindekrisecenteret, som vil
skulle samtykke til psykologbehandlingen. Denne præcisering ændrer ikke
ved forældremyndighedsindehaverens mulighed for at afslå psykologbe-
handlingen, ligesom præciseringen heller ikke ændrer ved 12-årige børns
egen ret til at opsøge og modtage behandling af en psykolog i regi af en
civilsamfundsorganisation, jf. § 41 i barnets lov.
Et barn anses for at ledsage forældremyndighedsindehaveren under dennes
ophold på kvindekrisecenter, når barnet har regelmæssigt ophold på krise-
centret med overnatning. Børn, der eksempelvis grundet en samværsordning
ikke bor fast med forældremyndighedsindehaveren på et krisecenter vil så-
ledes også være omfattet af tilbuddet om psykologhjælp, forudsat at barnet
har regelmæssigt ophold med overnatning.
I overensstemmelse med gældende ret, jf. Folketingstidende 2007-08, tillæg
A, side 5411, vil den enkelte kommunalbestyrelse selv skulle fastlægge,
hvordan hjælpen skal udmøntes. Det vil i alle tilfælde være kommunalbe-
styrelsen, som er ansvarlig for at tilbyde psykologbehandling til børn, som
ledsager moderen under dennes ophold på et krisecenter. Kommunen vil
have mulighed for at indgå aftale med kvindekrisecentret om at varetage
opgaven, hvis kvindekrisecentret har en psykolog tilknyttet, som kan vare-
tage behandlingsforløbet. I de tilfælde, hvor kommunen samarbejder med et
35
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
kvindekrisecenter om, at kvindekrisecenteret varetager psykologbehandlin-
gen på vegne af kommunen, vil kvindekrisecenteret ikke kunne indregne
udgiften hertil i taksten.
Til nr. 7
Boformer efter servicelovens § 109 er et midlertidigt døgntilbud til kvinder,
som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation
til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og
både kvinder og eventuelt medfølgende børn modtager omsorg og støtte un-
der opholdet. For en nærmere beskrivelse af servicelovens § 109 henvises
til pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som
§ 109 a
i serviceloven.
Det foreslås med § 109 a,
stk. 1,
at kommunalbestyrelsen skal tilbyde mid-
lertidigt ophold i boformer til mænd, som har været udsat for vold i nære
relationer. Mændene kan være ledsaget af børn, og de modtager under op-
holdet omsorg og støtte.
I dag er det alene kvinder udsat for vold i nære relationer, der kan få ophold
på boformer efter servicelovens § 109. Selvom kvinder er særligt udsatte for
vold i nære relation er der imidlertid også et stort antal mænd, som udsættes
for vold i en nær relation.
Det foreslåede § 109 a, stk. 1, vil medføre, at voldsudsatte mænd og even-
tuelt ledsagende børn vil kunne få ophold på et krisecenter, såfremt de i øv-
rigt opfylder målgruppebetingelserne. Indholdet af bestemmelsen i den fo-
reslåede § 109 a, stk. 1, vil svare til indholdet af servicelovens § 109, stk. 1,
som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 1.
Det vil efter den foreslåede § 109 a, stk. 1, ligesom efter gældende ret for så
vidt angår servicelovens § 109, stk. 1, være muligt at indrette de konkrete
botilbud til en mindre del af den samlede målgruppe. Et krisecentertilbud
efter servicelovens § 109 a vil således kunne vælge at indrette sig på en
måde, hvor der tages hensyn til den enkelte voldsudsattes behov, herunder
muligheden for fysisk adskillelse på baggrund af eksempelvis seksuel ori-
entering, æresrelaterede konflikter, misbrugsproblemer eller psykiske ud-
fordringer. Det er en forudsætning, at botilbuddet opnår godkendelse af so-
cialtilsynet.
Det vil være en betingelse for optagelse på boformer efter servicelovens §
109 a, at manden har været udsat for vold i nære relationer. Vold, som ud-
øves i en nær relation, er en handling eller hændelse, der – uanset formålet
36
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
– er egnet til at krænke den udsatte persons integritet eller skræmme, smerte
eller skade personen fysisk eller psykisk. Nære relationer omfatter en nuvæ-
rende eller tidligere partner, et familiemedlem eller en anden person i den
udsattes nære, private netværk.
Vold i nære relationer omfatter forskellige former for vold; psykisk vold,
herunder stalking, fysisk vold, seksuel vold, økonomisk vold, materiel vold,
digital vold og æresrelateret vold. Volden kan bestå af én voldsform, men
består ofte af flere voldsformer samtidigt eller adskilt over tid. Volden kan
komme til udtryk gennem verbale, nonverbale, digitale og fysiske handlin-
ger. Trusler om vold er også at betragte som vold i nære relationer og vil
således også fortsat være omfattet af bestemmelsen.
Vold, som udøves i en nær relation, er en handling eller hændelse, der –
uanset formålet – er egnet til at krænke den udsatte persons integritet eller
skræmme, smerte eller skade personen fysisk eller psykisk. Nære relationer
omfatter en nuværende eller tidligere partner, et familiemedlem eller en an-
den person i den udsattes nære, private netværk.
En nær relation kan være en nuværende eller forhenværende tæt relation i
den private sfære, og det kan være en relation, som ikke nødvendigvis ople-
ves eller har været oplevet som en positiv relation. Vold, der udøves af en
tredjepart på foranledning af en nær relation, er ligeledes at betragte som
vold i nære relationer. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 1, vedrørende § 109, stk. 1, i serviceloven.
Det foreslås med § 109 a,
stk. 2,
at formålet med et midlertidigt ophold efter
stk. 1 er at yde beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning, som kan bidrage
til, at manden og eventuelt ledsagende børn kan etablere en selvstændig til-
værelse uden vold i egen bolig. Beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning
under opholdet må ikke erstatte den øvrige hjælp og støtte, som manden har
behov for og ret til efter lov om social service.
Hensigten med forslaget er at angive et tydeligt formål med ophold på et
krisecenter efter det foreslåede § 109 a, stk. 1, i serviceloven, herunder sær-
ligt at indsatsen under et ophold på et krisecenter skal udgøre en hjælp af
midlertidig karakter, som skal hjælpe mænd udsat for vold i nære relationer
og eventuelle ledsagende børn til at kunne etablere en selvstændig tilværelse
uden vold. Dette forudsætter, at mænd med ophold på et krisecenter modta-
ger en voldsfaglig indsats, der specifikt retter sig mod voldsproblematikken
og konsekvenserne heraf.
37
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
Forslaget vil endvidere medføre, at beskyttelse af mænd, der har været udsat
for vold i nære relationer, er en væsentlig del af formålet med opholdet. Med
beskyttelse forstås beskyttelse mod voldens negative konsekvenser. Graden
af beskyttelse kan variere, herunder om der er tale om behov for fysisk be-
skyttelse.
Derudover vil forslaget bevirke, at den beskyttelse, støtte, omsorg og råd-
givning, mænd modtager under opholdet, ikke må erstatte den øvrige hjælp
og støtte, som disse har behov for og ret til efter serviceloven.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.
2, vedrørende det foreslåede nye § 109, stk. 2, i serviceloven.
Det foreslås med § 109 a,
stk. 3,
at optagelse i boformen kan ske anonymt
ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.
Mænd, som får ophold på boformer efter det foreslåede § 109 a, stk. 1, i
serviceloven vil kunne få anonymt ophold, og optagelse vil kunne ske ved
egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Retten
til anonymt ophold og optagelse vil svare til den ret kvinder har, jf. service-
lovens § 109, stk. 2, som med lovforslagets § 1, nr. 2, vil blive til § 109, stk.
3.
Det foreslås med § 109 a,
stk. 4,
at lederen træffer afgørelse om optagelse
og udskrivning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en leder af et krisecenter både
vil have kompetence til at træffe afgørelse om optagelsen, herunder afslag
på optagelse, og om udskrivningen af en borger på den konkrete boform.
Bestemmelsen svarer til gældende ret for så vidt angår servicelovens § 109,
jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 150 som fremsat,
side 38. Bestemmelsen vil ikke have betydning for borgerens ret til at for-
lade boformen af egen fri vilje og uden boformslederens afgørelse herom.
Det foreslås med § 109 a,
stk. 5,
at boformer efter stk. 1 senest tre hverdage
efter afgørelse om optagelse i boformen skal give en orientering herom til
kommunalbestyrelsen i mandens handlekommune, jf. § 9 i retssikkerheds-
loven.
Det foreslås med § 109 a,
stk. 6,
at boformer efter stk. 1 så vidt muligt inden
udskrivning fra boformen, dog senest tre hverdage herefter, skal give en ori-
entering herom til kommunalbestyrelsen i mandens handlekommune, jf. § 9
i retssikkerhedsloven.
38
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
Det foreslås med § 109 a,
stk. 7,
at orienteringerne efter stk. 5 og 6 som
minimum skal indeholde mandens og eventuelle børns navne og CPR-
numre samt dato og begrundelse for henholdsvis optagelsen og udskrivnin-
gen. For mænd, der optages i boformen anonymt, jf. stk. 3, udelades man-
dens og eventuelle børns navne og CPR-numre, og det skal i øvrigt sikres,
at mandens anonymitet opretholdes.
Boformer efter servicelovens § 109 a vil således efter optagelse og udskriv-
ning fra boformen, jf. de foreslåede stk. 5-7, skulle give en orientering
herom til kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde
hjælp. Forpligtelsen vil svare til forpligtelsen, som efter gældende ret følger
af servicelovens § 109, stk. 3 og 4, som med lovforslagets § 1, nr. 2, vil blive
til stk. 4 og 5.
Fristen for afgivelse af orientering i forbindelse med optagelse vil skulle
forstås således, at orienteringen som udgangspunktet skal ske så hurtigt som
muligt og senest tre hverdage efter afgørelse om optagelsen, jf. Folketings-
tidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 138 som fremsat, side 8, for så
vidt angår servicelovens § 109. En afgørelse om optagelse anses for truffet
i forbindelse med, at ophold på krisecentret påbegyndes. I forbindelse med
udskrivning fra krisecentret vil det være mest hensigtsmæssigt i relation til
iværksættelse af øvrige indsatser og tilbud, at den relevante kommune ori-
enteres om en planlagt udskrivning forud herfor. Eftersom manden selv kan
beslutte at forlade et krisecenter, vil det imidlertid ikke altid være muligt at
give en orientering forud for udskrivningen. Udgangspunktet er på den bag-
grund, at orientering så vidt muligt skal ske inden udskrivningen og senest
tre hverdage herefter. Spørgsmålet om, hvilken kommune der er forpligtet
til at yde hjælp efter serviceloven, og dermed hvilken kommune der skal
orienteres om optagelse i og udskrivning fra boformen, er reguleret i rets-
sikkerhedslovens § 9, stk. 3, hvoraf det vil følge, af den foreslåede ændring
i lovforslagets § 3, nr. 1, at en kommune vil vedblive at være handlekom-
mune, når denne kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket
til, at personen har fået ophold i boformen efter § 109 a. Det vil herefter
være den oprindelige handlekommune, der vil vedblive at være handlekom-
mune i forhold til en mand, der er optaget i en boform efter det foreslåede §
109 a i en anden kommune, idet lederens afgørelse om optagelse i boform
efter § 109 a sidestilles med, at manden har fået ophold i boformen efter en
offentlig myndigheds medvirken.
I overensstemmelse med gældende ret for ophold på boformer efter service-
lovens § 109 vil en mands ønske om anonymitet ved ophold på en boform
39
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
efter det foreslåede § 109 a i praksis kunne rejse spørgsmål om, hvor man-
den kommer fra, og dermed hvilken kommune der er ansvarlig for finansie-
ringen af opholdet og i øvrigt er forpligtet til at yde hjælp efter serviceloven.
Tvivlen vil kunne medføre, at det i særlige tilfælde ikke er muligt at over-
holde orienteringsfristen på tre hverdage. I overensstemmelse med gæl-
dende ret for ophold på boformer efter servicelovens § 109, vil mandens
oplysninger om handlekommune indledningsvist skulle lægges til grund, jf.
Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 138 som fremsat, side
9. Kommunen vil dog være forpligtet til så tidligt som muligt efter oriente-
ring om optagelse i boformen at iværksætte en indledende rådgivning, jf.
den foreslåede bestemmelse i servicelovens § 109 a, stk. 8. I de tilfælde,
hvor en mand, der ønsker at opretholde sin anonymitet over for kommunen,
tager imod tilbuddet om rådgivning, vil den indledende og koordinerende
rådgivning imidlertid som følge heraf få en mere generel karakter.
Orienteringen vil som minimum skulle indeholde mandens og dennes even-
tuelle børns navne og CPR-nr. samt dato og begrundelse for henholdsvis
optagelsen i boformen og udskrivningen fra boformen. Orienteringen kan
endvidere med fordel indeholde oplysning om den takstmæssige betaling
for opholdet.
For mænd, der optages i boformen anonymt, jf. det foreslåede § 109 a, stk.
3, udelades mandens og eventuelle børns navne og CPR-nr., og det skal i
orienteringerne i øvrigt sikres, at mandens anonymitet opretholdes. Kravet
om begrundelse for henholdsvis optagelse og udskrivning af manden og
dennes eventuelle børn indebærer en kort beskrivelse af baggrunden og
grundlaget for optagelsen samt mandens status i forbindelse med udskriv-
ningen. I de tilfælde, hvor en mand ønsker at benytte retten i det foreslåede
§ 109 a, stk. 3, til at blive optaget anonymt i boformen, vil boformen skulle
orientere den kommune, som er forpligtet til at yde hjælp efter serviceloven,
om, at en af kommunens borgere er blevet optaget i boformen samt orientere
om begrundelsen for optagelsen. Det skal sikres, at orienteringerne ikke in-
deholder oplysninger, der kan afsløre personens identitet.
Det foreslås med § 109 a,
stk. 8,
at kommunalbestyrelsen skal tilbyde indle-
dende og koordinerende støtte og vejledning til mænd på boformer efter
denne bestemmelse. For at understøtte formålet efter stk. 2 skal den indle-
dende rådgivning iværksættes så tidligt som muligt efter orientering om op-
tagelse i boformen og skal introducere manden til den koordinerende råd-
givning og skabe kontakt mellem manden og en medarbejder, der varetager
den koordinerende rådgivning. Den koordinerende rådgivning gives i for-
40
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
hold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundheds-
væsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens øv-
rige tilbud. Rådgivningen iværksættes, senest når forberedelsen til udflyt-
ning fra boformen påbegyndes og gives, indtil manden og eventuelle børn
er etableret i egen bolig.
Det foreslåede vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil være forpligtet til at
tilbyde indledende og koordinerende støtte og vejledning til mænd på bo-
former efter den foreslåede § 109 a i serviceloven. Forpligtelsen vil svare til
forpligtelsen, som efter gældende ret følger af servicelovens § 109, stk. 7,
som med lovforslagets § 1, nr. 2, vil blive til stk. 8, og som foreslås ændret
med lovforslagets § 1, nr. 5.
I rådgivningen vil der skulle tages højde for og inddrages alle de forhold,
der er relevante for den enkelte mands muligheder for at skabe sig en tilvæ-
relse uden vold. Her vil den ikke udtømmende liste af forhold, der følger af
§ 109 a, stk. 8, kunne være relevante for manden, ligesom andre forhold
såsom varetagelse af forældrerolle som eneforsørger, mandens sociale net-
værk m.v. vil kunne inddrages i rådgivningen.
Den indledende rådgivning vil indebære, at der gennem introduktionen til
den koordinerende rådgivning samtidig skabes kontakt mellem manden og
en medarbejder, der varetager den koordinerende rådgivning. Introduktio-
nen til den koordinerende rådgivning vil bl.a. skulle indeholde oplysninger
om indholdet af rådgivningen samt vejledning om, hvor manden vil kunne
henvende sig i tilfælde af, at manden uplanlagt flytter fra krisecentret, inden
den koordinerende rådgivning er iværksat.
Det vil være et vigtigt element i den indledende rådgivning, at der så tidligt
som muligt etableres kontakt mellem manden og en medarbejder, der vare-
tager den koordinerende rådgivning, og i den forbindelse vil planlægningen
af den indledende rådgivning med fordel kunne ske gennem direkte kontakt
med og inddragelse af manden.
I praksis vil det være hensigtsmæssigt, at den indledende og koordinerende
rådgivning varetages af den samme person. Det vil bero på en konkret vur-
dering, hvornår kommunen finder det mest hensigtsmæssigt at iværksætte
den koordinerende rådgivning, Den koordinerende rådgivning vil dog skulle
iværksættes senest, når forberedelsen til udflytning fra et krisecenter påbe-
gyndes. Derudover vil manden og hans eventuelle børn kunne søge rådgiv-
ning i kommunen efter servicelovens §§ 10-12 a.
41
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
I de tilfælde, hvor en mand undervejs i rådgivningsforløbet flytter fra krise-
centret til en bolig, der ikke er omfattet af de boligtyper, der er nævnt i rets-
sikkerhedslovens § 9, stk. 3, vil forpligtelsen til at yde koordinerende råd-
givning, ligesom i dag, herefter påhvile den nye handlekommune, jf. rets-
sikkerhedslovens § 9, stk. 4. Enhver behandling af personoplysninger i for-
bindelse med videregivelse af oplysninger om rådgivningsforløbet fra den
tidligere handlekommune til den nye handlekommune vil skulle ske under
behørig iagttagelse af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-
ven. I tilfælde, hvor manden har børn, finder § 132 i barnets lov om mel-
lemkommunal underretning også anvendelse.
Rådgivningen vil skulle understøtte formålet med et ophold på et krisecenter
efter det foreslåede § 109 a, stk. 2.
Det foreslås med § 109 a,
stk. 9,
at kommunalbestyrelsen skal tilbyde psy-
kologbehandling til alle børn, som ledsager faren under dennes ophold i bo-
former efter denne bestemmelse. Behandling skal have et omfang på mindst
fire timer og op til ti timer afhængigt af barnets behov. Behandlingen skal
udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling
gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve
opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf. Psykologbehandlingen kan
iværksættes med samtykke alene fra den far, som barnet ledsager under op-
hold på boformer efter denne bestemmelse. Ved fælles forældremyndighed
over barnet kan psykologbehandlingen iværksættes med samtykke alene fra
den forældremyndighedsindehaver, som barnet ledsager under ophold på
boformer efter stk. 1
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil skulle
tilbyde psykologbehandling til alle børn, som ledsager faren under ophold
på et krisecenter. Forpligtelsen vil svare til forpligtelsen, som efter gældende
ret følger af servicelovens § 109, stk. 8, som med lovforslagets § 1, nr. 2, vil
blive til stk. 9, og som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 6.
Den enkelte kommunalbestyrelse vil selv skulle fastlægge, hvordan hjælpen
skal udmøntes, jf. Folketingstidende 2007-08, tillæg A, side 5411, for så
vidt angår servicelovens § 109. Det vil i alle tilfælde være kommunalbesty-
relsen, som er ansvarlig for at tilbyde psykologbehandling til børn, som led-
sager faren under dennes ophold på et krisecenter. Kommunen vil have mu-
lighed for at indgå aftale med krisecentret om at varetage opgaven, hvis kri-
secentret har en psykolog tilknyttet, som kan varetage behandlingsforløbet.
42
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
I de tilfælde, hvor kommunen samarbejder med et krisecenter om, at krise-
centeret varetager psykologbehandlingen på vegne af kommunen, vil krise-
centeret ikke kunne indregne udgiften hertil i taksten.
Behandlingen vil skulle iværksættes under barnets ophold på krisecenteret
eller i umiddelbar forlængelse heraf og vil skulle udføres af en autoriseret
psykolog. Den enkelte kommunalbestyrelse fastlægger selv, hvordan hjæl-
pen vil skulle udmøntes.
Behandlingens omfang vil kunne strække sig fra mellem fire og ti timer alt
efter det enkelte barns behov. Har et barn efter ti timers behandling behov
for yderligere behandling, må denne bevilges efter § 32 i barnets lov eller
efter anden lovgivning.
Pligten til at tilbyde psykologbehandling vil supplere de allerede eksiste-
rende forpligtelser, som kommunalbestyrelsen har i forhold til at hjælpe
børn og unge med behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen vil således
fortsat skulle iværksætte støttende indsatser efter barnets lov over for barnet,
når der er behov herfor.
Forældremyndighedsindehaveren, som barnet ledsager på krisecenter, vil
kunne afslå at give samtykke til psykologbehandling af barnet. Efter de al-
mindeligt gældende regler vil kommunalbestyrelsen i sådanne tilfælde
skulle vurdere, om der er behov for at iværksætte støttende indsatser uanset
det manglende samtykke, hvis det vurderes at være til barnets bedste.
Kommunalbestyrelsen vil kunne undlade at iværksætte psykologbehandling
af et barn på krisecenter, hvis behandlingen vurderes at være til skade for
barnet, eksempelvis hvis barnet allerede er i et andet behandlingsforløb, og
iværksættelse af psykologbehandlingen vil forstyrre dette.
For at sikre at voldsudøveren ikke kan stille sig i vejen for at barnet får den
tilbudte psykologbehandling efter det foreslåede § 109 a, stk. 9, i servicelo-
ven, præciseres det, at det kun er forældremyndighedsindehaveren, som bar-
net ledsager under ophold på krisecenteret, som vil skulle samtykke til psy-
kologbehandlingen. Denne præcisering vil ikke ændre ved forældremyndig-
hedsindehaverens mulighed for at afslå psykologbehandlingen, ligesom
præciseringen heller ikke vil ændre ved børn, der er fyldt 12 års egen ret til
at opsøge og modtage behandling af en psykolog i regi af en civilsamfunds-
organisation jf. § 41 i barnets lov.
Et barn anses for at ledsage faren under dennes ophold på krisecenter, når
barnet har regelmæssigt ophold på krisecentret med overnatning. Børn, der
43
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
eksempelvis grundet en samværsordning ikke bor fast ved forælderen på
krisecenter vil således også være omfattet af tilbuddet om psykologhjælp,
forudsat at barnet har regelmæssigt ophold med overnatning.
Det foreslås med § 109 a,
stk. 10,
at kommunalbestyrelsen skal tilbyde ti
timers psykologbehandling til mænd, der får ophold i boformer efter stk. 1.
Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde
psykologbehandling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal
iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil skulle
tilbyde psykologbehandling til alle mænd, som tager ophold på et krisecen-
ter efter § 109 a. Forpligtelsen vil svare til forpligtelsen, som efter gældende
ret følger af servicelovens § 109, stk. 9, som med lovforslagets § 1, nr. 2, vil
blive til stk. 10.
I overensstemmelse med gældende ret for psykologbehandling på kvinde-
krisecentre vil kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af psykologbehand-
lingen efter det foreslåede § 109 a, stk. 10, skulle ske under hensyn til det
forventede forløb for henholdsvis manden med ophold på krisecenter og
dennes eventuelle børn, herunder i forhold til hvor de forventes at opholde
sig under forløbet, jf. Folketingstidende 2019-20 (1. samling), tillæg A, L
173, som fremsat, side 7. Psykologbehandling vil så vidt muligt skulle ko-
ordineres med den øvrige indsats for manden på krisecentret samt andre ind-
satser efter serviceloven og anden relevant lovgivning.
Anonymt ophold for mænd på krisecenter vil ikke i sig selv kunne være en
hindring for, at personen tilbydes psykologbehandling. Der henvises til Fol-
ketingstidende 2019-20 (1. samling), tillæg A, L 173, som fremsat, side 7.
Ved en times psykologbehandling forstås konsultationer, der varer 45-60
minutter, og honoraret herfor inkluderer de opgaver, som er relateret til den
konkrete konsultation, herunder forberedelse, afregning, tidsbestilling, føre
optegnelse m.v.
Af hensyn til at sikre den fornødne faglighed i behandlingen bør kommu-
nalbestyrelsen i videst muligt omfang anvende psykologer, der har relevant
fagligt kendskab til og behandlingsmæssig erfaring med de særlige proble-
matikker, det vedrører, herunder f.eks. vold i nære relationer, social kontrol
m.v. Dertil bør psykologbehandlingen indrettes på en måde, hvor der tages
hensyn til den enkeltes særlige behov, herunder i relation til køn, seksuel
orientering eller andet. Det kan være psykologer med tilknytning til et kri-
secenter eller lignende. Krisecentret vil enten selv kunne have en psykolog
44
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
ansat eller kan typisk formidle kontakt til en psykolog, som de er vant til at
samarbejde med og vil dermed ofte kunne være leverandør af psykologbe-
handlingen. Dette vil imidlertid ikke nødvendigvis være muligt eller hen-
sigtsmæssigt, f.eks. hvis manden kun har kort ophold på krisecentret eller
lignende.
Pligten til at tilbyde psykologbehandling vil gælde uanset opholdets varig-
hed. Imidlertid vil ophold, hvor manden og eventuelle ledsagende børn
f.eks. af sikkerhedsmæssige hensyn overflyttes til et andet krisecenter, ikke
i denne forbindelse være at betragte som et nyt ophold med yderligere tilbud
om ti timers psykologbehandling. Der henvises til Folketingstidende 2019-
20 (1. samling), tillæg A, L 173, som fremsat, side 7. Tilsvarende vil det
gælde for mænd med gentagne ophold inden for en kort tidsperiode, og som
allerede er i gang med et forløb hos en psykolog efter denne ordning, at der
som udgangspunkt ikke vil bevilges yderligere psykologbehandling.
Kommunalbestyrelsen vil snarest muligt efter modtagelse af orientering ef-
ter § 109 a, stk. 5, om mandens ophold skulle fremsætte tilbuddet til manden
med henblik på, at forløbet kan iværksættes. Forløbet kan fortsætte, efter
manden er etableret i egen bolig.
Hvis manden indledningsvis takker nej til tilbuddet om psykologbehand-
ling, vil denne under opholdet på krisecentret eller i umiddelbar forlængelse
heraf kunne genoptage tilbuddet ved at rette henvendelse til kommunen
herom. En mand vil således kunne genoptage tilbuddet efter flytning til egen
bolig, så længe det sker i tilknytning til overgangen hertil. Det vil typisk
være inden for de første to måneder efter mandens flytning. Formålet er at
sikre, at det ikke er et spørgsmål om timing for tilbuddet om psykologbe-
handling, der afgør, om manden kan gøre brug af tilbuddet. Kommunen er
ikke forpligtet til at genfremsætte tilbuddet.
I overensstemmelse med gældende ret for kvindekrisecentre, vil psykolog-
behandlingen ikke kunne finansieres over krisecentrets takst for ophold, jf.
Folketingstidende 2019-20 (1. samling), tillæg A, L 173, som fremsat, side
4. Kommunalbestyrelsen vil kunne tilkøbe psykologbehandling hos krise-
centret, hvis krisecentret har en psykolog tilknyttet, som kan varetage be-
handlingsforløbet.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som
§ 109 b
i serviceloven.
Det foreslås med § 109 b,
stk. 1,
at kommunalbestyrelsen skal tilbyde mid-
lertidigt ophold i boformer til personer, som har været udsat for vold i nære
relationer. Personerne kan være ledsaget af børn, og de modtager under op-
holdet omsorg og støtte.
45
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse i § 109 b, stk. 1, vil medføre, at personer udsat
for vold i nære relationer vil kunne få ophold på boformer efter servicelo-
vens § 109 b, såfremt de i øvrigt opfylder målgruppebetingelserne. Indhol-
det af bestemmelsen i den foreslåede § 109 b, stk. 1, vil svare til indholdet
af servicelovens § 109, stk. 1, som foreslås ændret med lovforslagets § 1,
nr. 1.
Servicelovens § 109 og den foreslåede § 109 a henvender sig til henholdsvis
kvinder og mænd. Den foreslåede § 109 b vil medføre, at alle personer, uan-
set køn eller kønsidentitet, vil kunne få ophold på boformer efter servicelo-
vens § 109 b, såfremt de i øvrigt opfylder målgruppebetingelserne. Krise-
centre, som ønsker at henvende sig til både kvinder og mænd, vil således
kunne oprettes som en boform efter § 109 b. Ligeledes vil personer, som
ikke identificerer sig med deres juridiske køn, også kunne få ophold på bo-
former efter § 109 b.
Det vil med forslaget, ligesom efter gældende ret for så vidt angår service-
lovens § 109, stk. 1, være muligt at indrette de konkrete botilbud til en min-
dre del af den samlede målgruppe. Krisecentrene vil kunne indrettes på en
måde, hvor der tages hensyn til den enkelte voldsudsattes behov, herunder
muligheden for fysisk adskillelse på baggrund af eksempelvis køn, seksuel
orientering, kønsidentitet, æresrelaterede konflikter, misbrugsproblemer el-
ler psykiske udfordringer. Det er en forudsætning, at botilbuddet opnår god-
kendelse af socialtilsynet.
Den foreslåede § 109 b vurderes primært at være relevant for, men ikke be-
grænset til, botilbud, der ønsker at henvende sig både til kvinder og mænd
samt botilbud til LGBT+-målgruppen, herunder transpersoner samt perso-
ner, der ikke nødvendigvis identificerer sig som enten mand eller kvinde.
En person vil kunne være i målgruppen for § 109 eller den foreslåede § 109
a og samtidig i målgruppen for § 109 b.
Det vil være en betingelse for optagelse på boformer efter servicelovens §
109 b, at personen har været udsat for vold i nære relationer. Vold, som
udøves i en nær relation, er en handling eller hændelse, der – uanset formålet
– er egnet til at krænke den udsatte persons integritet eller skræmme, smerte
eller skade personen fysisk eller psykisk. Nære relationer omfatter en nuvæ-
rende eller tidligere partner, et familiemedlem eller en anden person i den
udsattes nære, private netværk.
Vold i nære relationer omfatter forskellige former for vold; psykisk vold,
herunder stalking, fysisk vold, seksuel vold, økonomisk vold, materiel vold,
46
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
digital vold, og æresrelateret vold. Volden kan bestå af én voldsform, men
består ofte af flere voldsformer samtidigt eller adskilt over tid. Volden kan
komme til udtryk gennem verbale, nonverbale, digitale og fysiske handlin-
ger. Trusler om vold er også at betragte som vold i nære relationer og vil
således også fortsat være omfattet af bestemmelsen.
Vold, som udøves i en nær relation, er en handling eller hændelse, der –
uanset formålet – er egnet til at krænke den udsatte persons integritet eller
skræmme, smerte eller skade personen fysisk eller psykisk. Nære relationer
omfatter en nuværende eller tidligere partner, et familiemedlem eller en an-
den person i den udsattes nære, private netværk.
En nær relation kan være en nuværende eller forhenværende tæt relation i
den private sfære, og det kan være en relation, som ikke nødvendigvis ople-
ves eller har været oplevet som en positiv relation. Vold, der udøves af en
tredjepart på foranledning af en nær relation, er ligeledes at betragte som
vold i nære relationer. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 1, vedrørende § 109, stk. 1, i serviceloven.
Det foreslås med § 109 b,
stk. 2,
at formålet med et midlertidigt ophold efter
stk. 1 er at yde beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning, som kan bidrage
til, at personen og eventuelt ledsagende børn kan etablere en selvstændig
tilværelse uden vold i egen bolig. Beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning
under opholdet må ikke erstatte den øvrige hjælp og støtte, som personen
har behov for og ret til efter serviceloven.
Hensigten med forslaget er at angive et tydeligt formål med ophold på et
krisecenter efter det foreslåede § 109 b, stk. 1, i serviceloven, herunder sær-
ligt, at indsatsen under et ophold på et krisecenter skal udgøre en hjælp af
midlertidig karakter, som skal hjælpe personer udsat for vold i nære relatio-
ner og eventuelle ledsagende børn til at kunne etablere en selvstændig til-
værelse uden vold. Dette forudsætter, at personer med ophold på et krise-
center modtager en voldsfaglig indsats, der specifikt retter sig mod volds-
problematikken og konsekvenserne heraf.
Forslaget vil endvidere medføre, at beskyttelse af personer, der har været
udsat for vold i nære relationer, er en væsentlig del af formålet med ophol-
det. Med beskyttelse forstås beskyttelse mod voldens negative konsekven-
ser. Graden af beskyttelse kan variere, herunder om der er tale om behov for
fysisk beskyttelse.
47
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
Derudover vil forslaget bevirke, at den beskyttelse, støtte, omsorg og råd-
givning, personer modtager under opholdet, ikke må erstatte den øvrige
hjælp og støtte, som disse har behov for og ret til efter serviceloven.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2, vedrørende
det foreslåede nye § 109, stk. 2.
Det foreslås med § 109 b,
stk. 3,
at optagelse i boformen kan ske anonymt
ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.
Personer, som vil få ophold på boformer efter det foreslåede § 109 b, stk. 1,
i serviceloven vil kunne få anonymt ophold, og optagelse vil kunne ske ved
egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Retten
til anonymt ophold og optagelse vil svare til den ret kvinder har efter gæl-
dende ret, jf. servicelovens § 109, stk. 2, som med lovforslagets § 1, nr. 2,
vil blive til § 109, stk. 3.
Det foreslås med § 109 b,
stk. 4,
at lederen træffer afgørelse om optagelse
og udskrivning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en leder af et krisecenter både
vil have kompetence til at træffe afgørelse om optagelsen, herunder afslag
på optagelse, og om udskrivningen af en borger på den konkrete boform.
Bestemmelsen svarer til gældende ret for så vidt angår servicelovens § 109,
jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 150 som fremsat,
side 38. Bestemmelsen vil ikke have betydning for borgerens ret til at for-
lade boformen af egen fri vilje og uden boformslederens afgørelse herom.
Det foreslås med § 109 b,
stk. 5,
at boformer efter stk. 1 senest tre hverdage
efter afgørelse om optagelse i boformen skal give en orientering herom til
kommunalbestyrelsen i personens handlekommune, jf. § 9 i retssikkerheds-
loven.
Det foreslås med § 109 b,
stk. 6,
at boformer efter stk. 1 så vidt muligt inden
udskrivning fra boformen, dog senest tre hverdage herefter, skal give en ori-
entering herom til kommunalbestyrelsen i personens handlekommune, jf. §
9 i retssikkerhedsloven.
Det foreslås med § 109 b,
stk. 7,
at orienteringerne efter stk. 5 og 6 som
minimum skal indeholde personens og eventuelle børns navne og CPR-
numre samt dato og begrundelse for henholdsvis optagelsen og udskrivnin-
gen. For personer, der optages i boformen anonymt, jf. stk. 3, udelades per-
sonens og eventuelle børns navne og CPR-numre, og det skal i øvrigt sikres,
at personens anonymitet opretholdes.
48
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
Boformer efter de foreslåede § 109 b, stk. 5-7, vil således efter optagelse og
udskrivning fra boformen skulle give en orientering herom til kommunalbe-
styrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp. Forpligtelsen vil
svare til forpligtelsen, som efter gældende ret følger efter servicelovens §
109, stk. 3 og 4, som med lovforslagets § 1, nr. 2, vil blive til stk. 4 og 5.
Fristen for afgivelse af orientering i forbindelse med optagelse vil skulle
forstås således, at orienteringen som udgangspunktet skal ske så hurtigt som
muligt og senest tre hverdage efter afgørelse om optagelsen, jf. Folketings-
tidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 138 som fremsat, side 8 for så vidt
angår servicelovens § 109. En afgørelse om optagelse anses for truffet i for-
bindelse med, at ophold på krisecentret påbegyndes. I forbindelse med ud-
skrivning fra krisecentret vil det være mest hensigtsmæssigt i relation til
iværksættelse af øvrige indsatser og tilbud, at den relevante kommune ori-
enteres om en planlagt udskrivning forud herfor. Eftersom personen selv
kan beslutte at forlade et krisecenter, vil det imidlertid ikke altid være muligt
at give en orientering forud for udskrivningen. Udgangspunktet er på den
baggrund, at orientering så vidt muligt skal ske inden udskrivningen og se-
nest tre hverdage herefter. Spørgsmålet om, hvilken kommune, der er for-
pligtet til at yde hjælp efter serviceloven, og dermed hvilken kommune, der
skal orienteres om optagelse i og udskrivning fra boformen, er reguleret i
retssikkerhedslovens § 9, stk. 3, hvoraf det vil følge, af den foreslåede æn-
dring i lovforslagets § 3, nr. 1, at en kommune vil vedblive at være handle-
kommune, når denne kommune eller anden offentlig myndighed har med-
virket til, at personen har fået ophold i boformen efter § 109 b. Det vil her-
efter være den oprindelige handlekommune, der vil vedblive at være hand-
lekommune i forhold til en person, der er optaget i en boform efter det fore-
slåede § 109 b i en anden kommune, idet lederens afgørelse om optagelse i
boform efter § 109 b sidestilles med, at personen har fået ophold i boformen
efter en offentlig myndigheds medvirken.
I overensstemmelse med gældende ret for ophold på boformer efter service-
lovens § 109 vil en persons ønske om anonymitet ved ophold på en boform
efter det foreslåede § 109 b i praksis kunne rejse spørgsmål om, hvor perso-
nen kommer fra, og dermed hvilken kommune, der er ansvarlig for finan-
sieringen af opholdet og i øvrigt er forpligtet til at yde hjælp efter servicelo-
ven. Tvivlen vil kunne medføre, at det i særlige tilfælde ikke er muligt at
overholde orienteringsfristen på tre hverdage. I overensstemmelse med gæl-
dende ret for ophold på boformer efter servicelovens § 109, vil personens
oplysninger om handlekommune indledningsvist skulle lægges til grund, jf.
Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 138 som fremsat, side
49
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
9. Kommunen vil dog være forpligtet til så tidligt som muligt efter oriente-
ring om optagelse i boformen at iværksætte en indledende rådgivning, jf.
den foreslåede bestemmelse i servicelovens § 109 b, stk. 8. I de tilfælde,
hvor en person, der ønsker at opretholde sin anonymitet over for kommunen,
tager imod tilbuddet om rådgivning, vil den indledende og koordinerende
rådgivning imidlertid som følge heraf få en mere generel karakter.
Orienteringen vil som minimum skulle indeholde personen og dennes even-
tuelle børns navne og CPR-nr. samt dato og begrundelse for henholdsvis
optagelsen i boformen og udskrivningen fra boformen. Orienteringen kan
endvidere med fordel indeholde oplysning om den takstmæssige betaling
for opholdet.
For personer, der optages i boformen anonymt, jf. det foreslåede § 109 b,
stk. 3, udelades personens og eventuelle børns navne og CPR-nr., og det skal
i orienteringerne i øvrigt sikres, at personens anonymitet opretholdes. Kra-
vet om begrundelse for henholdsvis optagelse og udskrivning af personen
og dennes eventuelle børn indebærer en kort beskrivelse af baggrunden og
grundlaget for optagelsen samt personens status i forbindelse med udskriv-
ningen. I de tilfælde, hvor en person ønsker at benytte retten i det foreslåede
§ 109 b, stk. 3, til at blive optaget anonymt i boformen, vil boformen skulle
orientere den kommune, som er forpligtet til at yde hjælp efter serviceloven,
om, at en af kommunens borgere er blevet optaget i boformen samt orientere
om begrundelsen for optagelsen. Det skal sikres, at orienteringerne ikke in-
deholder oplysninger, der kan afsløre personens identitet.
Det foreslås med § 109 b,
stk. 8,
at kommunalbestyrelsen skal tilbyde indle-
dende og koordinerende støtte og vejledning til personer på boformer efter
denne bestemmelse. For at understøtte formålet efter stk. 2 skal den indle-
dende rådgivning iværksættes så tidligt som muligt efter orientering om op-
tagelse i boformen og skal introducere personen til den koordinerende råd-
givning og skabe kontakt mellem personen og en medarbejder, der varetager
den koordinerende rådgivning. Den koordinerende rådgivning gives i for-
hold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundheds-
væsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens øv-
rige tilbud. Rådgivningen iværksættes, senest når forberedelsen til udflyt-
ning fra boformen påbegyndes og gives, indtil personen og eventuelle børn
er etableret i egen bolig.
Det foreslåede vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil være forpligtet til at
tilbyde indledende og koordinerende støtte og vejledning til personer på bo-
former efter den foreslåede § 109 b i serviceloven. Forpligtelsen vil svare til
50
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
forpligtelsen, som efter gældende ret følger af servicelovens § 109, stk. 7,
som med lovforslagets § 1, nr. 2, vil blive til stk. 8, og som foreslås ændret
med lovforslagets § 1, nr. 5.
I rådgivningen vil der skulle tages højde for og inddrages alle de forhold,
der er relevante for den enkelte persons muligheder for at skabe sig en til-
værelse uden vold. Her vil den ikke udtømmende liste af forhold, der følger
af § 109 b, stk. 8, kunne være relevante for personen, ligesom andre forhold
såsom varetagelse af forældrerolle som eneforsørger, personens sociale net-
værk m.v. vil kunne inddrages i rådgivningen.
Den indledende rådgivning vil indebære, at der gennem introduktionen til
den koordinerende rådgivning samtidig skabes kontakt mellem personen og
en medarbejder, der varetager den koordinerende rådgivning. Introduktio-
nen til den koordinerende rådgivning vil bl.a. skulle indeholde oplysninger
om indholdet af rådgivningen samt vejledning om, hvor personen vil kunne
henvende sig i tilfælde af, at personen uplanlagt flytter fra krisecentret, in-
den den koordinerende rådgivning er iværksat.
Det vil være et vigtigt element i den indledende rådgivning, at der så tidligt
som muligt etableres kontakt mellem personen og en medarbejder, der va-
retager den koordinerende rådgivning, og i den forbindelse vil planlægnin-
gen af den indledende rådgivning med fordel kunne ske gennem direkte kon-
takt med og inddragelse af personen.
I praksis vil det være hensigtsmæssigt, at den indledende og koordinerende
rådgivning varetages af den samme medarbejder. Det vil bero på en konkret
vurdering, hvornår kommunen finder det mest hensigtsmæssigt at iværk-
sætte den koordinerende rådgivning, Den koordinerende rådgivning vil dog
skulle iværksættes senest, når forberedelsen til udflytning fra et krisecenter
påbegyndes. Derudover vil personen og dennes eventuelle børn kunne søge
rådgivning i kommunen efter servicelovens §§ 10-12 a.
I de tilfælde, hvor en person undervejs i rådgivningsforløbet flytter fra kri-
secentret til en bolig, der ikke er omfattet af de boligtyper, der er nævnt i
retssikkerhedslovens § 9, stk. 3, vil forpligtelsen til at yde koordinerende
rådgivning, ligesom i dag, herefter påhvile den nye handlekommune, jf. rets-
sikkerhedslovens § 9, stk. 4. Enhver behandling af personoplysninger i for-
bindelse med videregivelse af oplysninger om rådgivningsforløbet fra den
tidligere handlekommune til den nye handlekommune, vil skulle ske under
behørig iagttagelse af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-
ven. I tilfælde, hvor personen har børn, finder barnets lov § 132 om mellem-
kommunal underretning også anvendelse.
51
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
Rådgivningen vil skulle understøtte formålet med et ophold på et krisecenter
efter det foreslåede § 109 b, stk. 2.
Det foreslås med § 109 b,
stk. 9,
at kommunalbestyrelsen skal tilbyde psy-
kologbehandling til alle børn, som ledsager forældreren under dennes op-
hold i boformer efter denne bestemmelse. Behandling skal have et omfang
på mindst fire timer og op til ti timer afhængigt af barnets behov. Behand-
lingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psyko-
logbehandling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksæt-
tes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf. Ved fælles
forældremyndighed over barnet, kan psykologbehandlingen iværksættes
med samtykke alene fra den forældremyndighedsindehaver, som barnet led-
sager under ophold på boformer efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil skulle
tilbyde psykologbehandling til alle børn, som ledsager forældremyndig-
hedsindehaveren under ophold på et krisecenter. Forpligtelsen vil svare til
forpligtelsen, som efter gældende ret følger af servicelovens § 109, stk. 8,
som med lovforslagets § 1, nr. 2, vil blive til stk. 9, og som foreslås ændret
med lovforslagets § 1, nr. 6.
Den enkelte kommunalbestyrelse vil selv skulle fastlægge, hvordan hjælpen
skal udmøntes, jf. Folketingstidende 2007-08, tillæg A, side 5411, for så
vidt angår servicelovens § 109. Det vil i alle tilfælde være kommunalbesty-
relsen, som er ansvarlig for at tilbyde psykologbehandling til børn, som led-
sager forældremyndighedsindehaveren under dennes ophold på et krisecen-
ter. Kommunen vil have mulighed for at indgå aftale med krisecentret om
at varetage opgaven, hvis krisecentret har en psykolog tilknyttet, som kan
varetage behandlingsforløbet. I de tilfælde, hvor kommunen samarbejder
med et krisecenter om, at krisecenteret varetager psykologbehandlingen på
vegne af kommunen, vil krisecenteret ikke kunne indregne udgiften hertil i
taksten.
Behandlingen vil skulle iværksættes under barnets ophold på krisecenteret
eller i umiddelbar forlængelse heraf, og vil skulle udføres af en autoriseret
psykolog. Den enkelte kommunalbestyrelse fastlægger selv, hvordan hjæl-
pen vil skulle udmøntes.
Behandlingens omfang vil kunne strække sig fra mellem fire og ti timer alt
efter det enkelte barns behov. Har et barn efter ti timers behandling behov
for yderligere behandling, må denne bevilges efter § 32 i barnets lov eller
efter anden lovgivning.
52
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
Pligten til at tilbyde psykologbehandling vil supplere de allerede eksiste-
rende forpligtelser, som kommunalbestyrelsen har i forhold til at hjælpe
børn og unge med behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen vil således
fortsat skulle iværksætte støttende indsatser efter barnets lov over for barnet,
når der er behov herfor.
Forældremyndighedsindehaveren, som barnet ledsager på krisecenteret, vil
kunne afslå at give samtykke til psykologbehandling af barnet. Efter de al-
mindeligt gældende regler vil kommunalbestyrelsen i sådanne tilfælde
skulle vurdere, om der er behov for at iværksætte støttende indsatser uanset
det manglende samtykke, hvis det vurderes at være til barnets bedste.
Kommunalbestyrelsen vil kunne undlade at iværksætte psykologbehandling
af et barn på krisecenter, hvis behandlingen vurderes at være til skade for
barnet, eksempelvis hvis barnet allerede er i et andet behandlingsforløb, og
iværksættelse af psykologbehandlingen vil forstyrre dette.
For at sikre, at voldsudøveren ikke kan stille sig i vejen for at barnet får den
tilbudte psykologbehandling efter det foreslåede § 109 b, stk. 9, i servicelo-
ven, præciseres det, at det kun er den forældremyndighedsindehaver, som
barnet ledsager under ophold på krisecenteret, som vil skulle samtykke til
psykologbehandlingen. Denne præcisering vil ikke ændre ved forælderens
mulighed for at afslå psykologbehandlingen, ligesom præciseringen heller
ikke vil ændre ved børn, der er fyldt 12 årsegen ret til at opsøge og modtage
behandling af en psykolog i regi af en civilsamfundsorganisation jf. barnets
lov § 41.
Et barn anses for at ledsage personen under dennes ophold på krisecenter,
når barnet har regelmæssigt ophold på krisecentret med overnatning. Børn,
der eksempelvis grundet en samværsordning ikke bor fast ved forælderen
på krisecenter vil således også være omfattet af tilbuddet om psykologhjælp,
forudsat at barnet har regelmæssigt ophold med overnatning.
Det foreslås med § 109 b,
stk. 10,
at kommunalbestyrelsen skal tilbyde ti
timers psykologbehandling til personer, der får ophold i boformer efter stk.
1. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde
psykologbehandling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal
iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil skulle
tilbyde psykologbehandling til alle personer, som tager ophold på et krise-
53
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
center efter § 109 b. Forpligtelsen vil svare til forpligtelsen, som efter gæl-
dende ret følger af servicelovens § 109, stk. 9, som med lovforslagets § 1,
nr. 2, vil blive til stk. 10.
I overensstemmelse med gældende ret for psykologbehandling på kvinde-
krisecentre vil kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af psykologbehand-
lingen efter det foreslåede § 109 b, stk. 10, skulle ske under hensyn til det
forventede forløb for henholdsvis personen med ophold på krisecenter og
dennes eventuelle børn, herunder i forhold til hvor de forventes at opholde
sig under forløbet, jf. Folketingstidende 2019-20 (1. samling), tillæg A, L
173, som fremsat, side 7. Psykologbehandling vil så vidt muligt skulle ko-
ordineres med den øvrige indsats for personen på krisecentret samt andre
indsatser efter serviceloven og anden relevant lovgivning.
Anonymt ophold for personer på krisecenter vil ikke i sig selv kunne være
en hindring for, at personen tilbydes psykologbehandling. Der henvises til
Folketingstidende 2019-20 (1. samling), tillæg A, L 173, som fremsat, side
7.
Ved en times psykologbehandling forstås konsultationer, der varer 45-60
minutter, og honoraret herfor inkluderer de opgaver, som er relateret til den
konkrete konsultation, herunder forberedelse, afregning, tidsbestilling, føre
optegnelse m.v.
Af hensyn til at sikre den fornødne faglighed i behandlingen bør kommu-
nalbestyrelsen i videst muligt omfang anvende psykologer, der har relevant
fagligt kendskab til og behandlingsmæssig erfaring med de særlige proble-
matikker, det vedrører, herunder f.eks. vold i nære relationer, social kontrol
m.v. Dertil bør psykologbehandlingen indrettes på en måde, hvor der tages
hensyn til den enkeltes særlige behov, herunder i relation til køn, seksuel
orientering eller andet. Det kan være psykologer med tilknytning til et kri-
secenter eller lignende. Krisecentret vil enten selv kunne have en psykolog
ansat eller kan typisk formidle kontakt til en psykolog, som de er vant til at
samarbejde med og vil dermed ofte kunne være leverandør af psykologbe-
handlingen. Dette vil imidlertid ikke nødvendigvis være muligt eller hen-
sigtsmæssigt, f.eks. hvis personen kun har kort ophold på krisecentret eller
lignende.
Pligten til at tilbyde psykologbehandling vil gælde uanset opholdets varig-
hed. Imidlertid vil ophold, hvor personen og eventuelle ledsagende børn
f.eks. af sikkerhedsmæssige hensyn overflyttes til et andet krisecenter, ikke
i denne forbindelse være at betragte som et nyt ophold med yderligere tilbud
om ti timers psykologbehandling. Der henvises til Folketingstidende 2019-
54
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
20 (1. samling), tillæg A, L 173, som fremsat, side 7. Tilsvarende vil det
gælde for personer med gentagne ophold inden for en kort tidsperiode, og
som allerede er i gang med et forløb hos en psykolog efter denne ordning,
at der som udgangspunkt ikke vil bevilges yderligere psykologbehandling.
Kommunalbestyrelsen vil snarest muligt efter modtagelse af orientering ef-
ter det foreslåede § 109 b, stk. 5, om personens ophold skulle fremsætte
tilbuddet til personen med henblik på, at forløbet kan iværksættes. Forløbet
kan fortsætte, efter personen er etableret i egen bolig.
Hvis personen indledningsvis takker nej til tilbuddet om psykologbehand-
ling, vil denne under opholdet på krisecentret eller i umiddelbar forlængelse
heraf kunne genoptage tilbuddet ved at rette henvendelse til kommunen
herom. En person vil således kunne genoptage tilbuddet efter flytning til
egen bolig, så længe det sker i tilknytning til overgangen hertil. Det vil ty-
pisk være inden for de første to måneder efter personens flytning. Formålet
er at sikre, at det ikke er et spørgsmål om timing for tilbuddet om psykolog-
behandling, der afgør, om personen kan gøre brug af tilbuddet. Kommunen
er ikke forpligtet til at genfremsætte tilbuddet.
I overensstemmelse med gældende ret for kvindekrisecentre vil psykolog-
behandlingen ikke kunne finansieres over krisecentrets takst for ophold, jf.
Folketingstidende 2019-20 (1. samling), tillæg A, L 173, som fremsat, side
4. Kommunalbestyrelsen vil kunne tilkøbe psykologbehandling hos krise-
centret, hvis krisecentret har en psykolog tilknyttet, som kan varetage be-
handlingsforløbet.
Til nr. 8
Det følger af § 163, stk. 2, i serviceloven, at beboerne betaler for ophold i
boformer efter lovens §§ 107-110.
Det følger af § 163 a, stk. 1, 1. pkt., i serviceloven, at en kommune, der har
anvist en lejer til en udslusningsbolig, jf. § 63 i almenboligloven eller § 57
a i lov om boligforhold, jf. lov nr. 342 af 22. marts 2022,, skal refundere
lejeren forskellen mellem lejerens udgifter til leje og andre pligtige penge-
ydelser fratrukket støtte efter lov om individuel boligstøtte og det beløb, jf.
servicelovens § 163, stk. 2, som lejeren skulle have betalt i et botilbud om-
fattet af servicelovens §§ 107, 109 eller 110.
Det følger af § 163 a, stk. 1, 2. pkt., i serviceloven, at den kommunalbesty-
relse, der har anvist en lejer fra en anden boligsituation end et botilbud efter
§§ 107, 109 eller 110 til en udslusningsbolig, jf. § 63 i lov om almene boliger
55
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
m.v. eller § 57 a i lov om boligforhold, skal refundere lejeren forskellen
mellem lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydelser fratrukket
støtte efter lov om individuel boligstøtte og det beløb, jf. § 163, stk. 2, som
lejeren skulle have betalt for ophold i et botilbud efter § 110.
Det foreslås, at der i § 163 a, stk. 1, i serviceloven tilføjes en henvisning til
boformer omfattet af de foreslåede nye bestemmelser til §§ 109 a og 109 b
i serviceloven i sammenhæng med henvisningen til botilbud omfattet af ser-
vicelovens §§ 107, 109 og 110.
Det følger således af den foreslåede ændring af § 163 a, stk. 1,
1. pkt.,
at den
kommune, der har anvist en lejer til en udslusningsbolig, jf. § 63 i almenbo-
ligloven eller § 57 a i lov om boligforhold, vil skulle refundere lejeren for-
skellen mellem lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydelser fra-
trukket støtte efter lov om individuel boligstøtte og det beløb, jf. § 163, stk.
2, som lejeren skulle have betalt i et botilbud omfattet af §§ 107, 109 eller
110 og med den foreslåede ændring også efter boformer omfattet af de fo-
reslåede §§ 109 a og 109 b.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der også kan gives huslejerefusion
beregnet i forhold til, hvad lejeren skulle have betalt i en boform omfattet af
§§ 109 a og 109 b i serviceloven. Dette vil medføre, at borgere med ophold
på et krisecenter efter §§ 109 a og 109 b vil skulle betale et tilsvarende beløb
som for deres ophold på krisecentret ved overflytning til en udslusningsbo-
lig efter almenboliglovens § 63 eller § 57 a i lov om boligforhold.
Det følger således af den foreslåede ændring af § 163 a, stk. 1,
2. pkt.,
at
refusionen fra kommunen til lejeren, også vil gælde for boformer omfattet
af §§ 109 a og 109 b.
Formålet med den foreslåede ændring er at sikre beregning af, hvor meget
en borger, der ikke har haft ophold i midlertidige botilbud efter servicelo-
vens §§ 109 a og 109 b, vil skulle refunderes af lejen, jf. § 163 a, stk. 1.
Til nr. 9
Det fremgår af servicelovens § 166, stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgø-
relser efter denne lov kan, medmindre andet er fastsat i denne lov eller i
retssikkerhedsloven, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10
i retssikkerhedsloven.
Det fremgår videre af § 166, stk. 2, at afgørelser efter § 109, stk. 3, og § 110,
stk. 3, der træffes af lederen af boformen, kan indbringes for Ankestyrelsen
efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven.
56
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, som vil medføre, at § 109, stk.
3, vil blive til § 109, stk. 4, foreslås det, at henvisningen i § 166, stk. 2, til §
109, stk. 3, ændres til i stedet at henvise til § 109, stk. 4.
Som konsekvens af, at der med forslaget vil blive indført to nye boformer
efter henholdsvis §§ 109 a og 109 b, foreslås det, at § 166, stk. 2, også æn-
dres således, at afgørelser efter de foreslåede § 109 a, stk. 4, og § 109 b, stk.
4, vil kunne indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i rets-
sikkerhedsloven og administration på det sociale område.
Dette vil medføre, at borgere med ophold på boformer efter den foreslåede
§§ 109 a og 109 b, vil have klageadgang på samme måde som for kvinder
på kvindekrisecentre efter § 109, stk. 3, der med lovforslagets § 1, nr. 2, vil
blive til § 109, stk. 4.Til nr. 10
Det fremgår af servicelovens § 177, nr. 5, at kommunen modtager 50 pct.
statsrefusion for udgifterne til borgeres ophold på tilbud efter § 109.
Det foreslås, at henvisningen til § 109 i servicelovens § 177, nr. 5, ændres
til §§ 109-109 b i serviceloven.
Den foreslåede ændring til § 177, nr. 5, har til formål at sikre, at kommunen
vil modtage 50 pct. statsrefusion for udgifterne til borgeres ophold på bo-
former efter §§ 109 a og 109 b, svarende til gældende ret for så vidt angår §
109. De gældende regler for, at kommunerne kan modtage 50 pct. refusion
for udgifterne til borgernes ophold på boformer efter § 109 i serviceloven,
foreslås ikke ændret.
Til § 2
Til nr. 1
Barnets lov § 41, stk. 1, vil pr. 1. januar 2024 give børn og unge, der er fyldt
12 år, ret til at opsøge og modtage behandling af en psykolog eller en psy-
koterapeut som følge af forældres misbrugsproblemer, psykiske sygdom,
konfliktfyldte samlivsophævelse eller overgreb mod barnet eller den unge,
eller som følge af at barnet eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk
vold i nære relationer, i regi af civilsamfundsorganisationer uden forældre-
myndighedsindehaverens samtykke.
Det foreslås, at der tilføjes et nyt
stk. 3,
der vil medføre, at kun én forældre-
myndigheds samtykke kræves, når et barn under 12 år tilbydes behandling
57
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
af en psykolog i offentligt eller privat regi, eller i regi af civilsamfundsorga-
nisationer, som følge af, at barnet har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære
relationer.
Det foreslås, at der tilføjes et nyt
stk. 4,
der vil medføre, at kun én forældre-
myndigheds samtykke kræves, når et barn eller den en unge der er fyldt 12
år tilbydes behandling af en psykolog i offentligt eller privat regi som følge
af, at barnet eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære rela-
tioner.
Med det foreslåede § 41
stk. 3,
vil der kun kræves samtykke fra én foræl-
dremyndighedsindehaver, når børn under 12 år, tilbydes behandling af en
psykolog, i
offentligt eller privat regi, eller i regi af civilsamfundsorganisatio-
ner, som følge af, at de har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.
Med det forståede § 41,
stk. 4,
vil der kun kræves samtykke fra én forældre-
myndighedsindehaver når børn og unge, der er fyldt 12 år, tilbydes behand-
ling af en psykolog i privat eller offentligt regi, der har oplevet fysisk eller
psykisk vold i nære relationer. For de børn og unge, der er fyldt 12 år, vil
den foreslåede tilføjelse til § 41 derfor skulle ses som en supplerende ret, da
barnets lov § 41, stk. 1, går forud for denne foreslåede tilføjelse. Forældre-
myndighedsindehaveren kan dermed ikke modsætte sig, såfremt barnet eller
den unge, der er fyldt 12 år, selv vælger at opsøge og modtage behandling
af en psykolog eller psykoterapeut i regi af civilsamfundsorganisationer.
Som det fremgår af de foreslåede bestemmelsers ordlyd, gælder kravet om
én forældremyndighedsindehavers samtykke uafhængigt af, om der er fæl-
les forældremyndighed. I forlængelse heraf kan det bemærkes, at såfremt
der er fælles forældremyndighed, vil den anden forældremyndighedsinde-
haver dermed ikke kunne modsætte sig behandlingen.
I situationer, hvor begge forældremyndighedsindehavere adspørges vil det
dermed være tilstrækkeligt, at den ene samtykker. Dette kan f.eks. gøre sig
gældende i de sager, hvor der er tale om et barn eller ung, der er anbragt
uden for hjemmet, og barnet eller den unge har henvendt sig til psykologen
sammen med f.eks. en medarbejder fra anbringelsesstedet eller en fra bar-
nets familie eller netværk.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelses ordlyd, at bestemmelsen gæl-
der børn og unge, der har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.
Fortolkningen af
fysisk eller psykisk vold i nære relationer
lægger sig op ad
definitionen herpå beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1,
58
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
og vil dermed gælde de børn og unge, der indgår i eller har en relation til de
angivne nære relationer, der er beskrevet i disse bemærkninger.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelses ordlyd, at behandlingen vil
kunne ske i offentligt eller privat regi, eller i regi af civilsamfundsorganisa-
tioner. Med
offentligt
regi menes eksempelvis i regi af en kommunal afgø-
relse, med
privat
regi menes eksempelvis en privat praktiserende psykolog.
Med
civilsamfundsorganisationer
henvises der til samme afgrænsning af ci-
vilsamfundet som efter barnets lov § 41, stk. 1.
Det bemærkes desuden af de forslåede stk. 3 og 4 alene vedrører retstillin-
gen mellem forældremyndighedsindehaverne. Tilføjelsen til § 41 ændrer
derved ikke ved de almindelige regler om, hvem der har betalingsforpligtel-
sen for psykologbehandlingen og indeholder derved ikke nye tilskud eller
finansiering hertil.
Fsva. psykologbehandlingen i offentligt regi ændrer de forslåede tilføjelser
ikke på kommunernes eksisterende forpligtelse til at iværksætte hjælp og
støtte, men vedr. alene kommunernes indhentelse af samtykke, når de efter
en konkret vurdering har truffet afgørelse om iværksættelse af psykologbe-
handling.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af § 60 i retssikkerhedsloven, at når det fremgår af lovgivnin-
gen, kan kommunalbestyrelsens, herunder jobcenterets, afgørelser og afgø-
relser efter § 109, stk. 3, og § 110, stk. 4, i serviceloven, der træffes af lede-
ren af boformen, indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæf-
tigelsesudvalg.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, som bl.a. vil medføre, at § 109,
stk. 3, i serviceloven vil blive til § 109, stk. 4, foreslås det, at »§ 109, stk. 3«
i retssikkerhedslovens § 60, stk. 1, ændres til »§ 109, stk. 4«.
Som konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 7, vil blive indført to
nye boformer efter henholdsvis §§ 109 a og 109 b i serviceloven, foreslås
det også, at § 60, stk. 1, i retssikkerhedsloven, ændres således, at afgørelser
efter §§ 109 a, stk. 4, og § 109 b, stk. 4, i serviceloven vil kunne indbringes
for Ankestyrelsen.
59
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
Forslagene vil medføre, at borgere med ophold på boformer efter den fore-
slåede §§ 109 a og 109 b, vil have klageadgang på samme måde som for
kvinder på kvindekrisecentre efter servicelovens § 109.
Til § 4
Til nr. 1
Almene familieboliger kan efter almenboliglovens § 63, stk. 1, anvendes
som udslusningsboliger. Det fremgår af almenboliglovens § 63, stk. 3, at en
udslusningsbolig, jf. § 63, stk. 1, kan anvises til personer med betydelig ned-
sat psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, som har brug for
hjælp til at opnå og fastholde en bolig, herunder personer, der opholder sig
i midlertidige boformer efter §§ 107, 109 eller 110 i serviceloven, som ud-
lejes på de vilkår, der fremgår af § 4, stk. 3, i lov om leje af almene boliger.
Den berettigede personkreds for udslusningsboliger omfatter således kvin-
der på krisecenter, jf. servicelovens § 109.
Da der med lovforslagets § 1, nr. 7, vil blive indført to nye boformer efter
henholdsvis §§ 109 a og 109 b, og med henblik på at ligestille voldsudsatte
mænd og voldsudsatte personer, der opholder sig på et krisecenter, med
kvinder, der opholder sig på et krisecenter, foreslås det, at almenboligloven
ændres således, at der i § 63, stk. 3, indsættes efter »§ 109«: », 109 a, 109
b«, sådan at borgere, der har ophold på en af de to nye boformer, også vil
være omfattet af målgruppen for udslusningsboliger.
Med forslaget vil den berettigede personkreds for udslusningsboliger blive
udvidet, og målgruppen vil hermed også omfatte personer med ophold på et
krisecenter efter de foreslåede nye §§ 109 a og 109 b i serviceloven.
Til § 5
Til nr. 1
Det følger af § 57 a i lov om boligforhold, at kommunalbestyrelsen kan
indgå aftale med en privat udlejer om, at udlejeren stiller ledige boliger til
rådighed for kommunalbestyrelsen med henblik på udlejning som udslus-
ningsboliger, jf. stk. 3.
Det følger af § 57 a, stk. 3, i lov om boligforhold, at en udslusningsbolig, jf.
stk. 1, kan anvises til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne
eller særlige sociale problemer, som har brug for hjælp til at opnå og fast-
holde en bolig, herunder personer, der opholder sig i midlertidige boformer
60
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
efter §§ 107, 109 eller 110 i lov om social service, og udlejes på de vilkår,
der fremgår af stk. 4 og 5.
Da der med forslaget vil være hjemmel til to nye boformer efter henholdsvis
§§ 109 a og 109 b, og med henblik på at ligestille voldsudsatte mænd og
voldsudsatte personer, der opholder sig på et krisecenter, med kvinder, der
opholder sig på et krisecenter, ændres også lov om boligforhold således, at
der i § 57 a, stk. 3, efter »§ 109« indsættes: », 109 a, 109 b«, sådan at bor-
gere, der har ophold på en af de to nye boformer, også vil være omfattet af
målgruppen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en lejer, der efter § 57 a i lov om
bolighold får anvist en udslusningsbolig i en privat udlejningsejendom, vil
blive ligestillet med en lejer, der får anvist en udslusningsbolig i en almen
ejendom.
Til § 6
Til nr. 1
Det følger af § 29 b, 1. pkt., i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1768 af 30. november 2020, som navnlig ændret ved § 6, nr. 2, i lov nr.
753 af 13. juni 2023, at opholder et barn sig i en boform efter servicelovens
§§ 109 eller 110 med den ene forælder, og godtgøres det, at opholdet skyldes
vold eller trusler om vold fra den anden forælder, skal der af hensyn til bar-
nets bedste efter anmodning fra den forælder, som barnet opholder sig hos,
træffes en midlertidig afgørelse om, at barnet ikke har samvær eller anden
kontakt med den anden forælder. Efter bestemmelsens 2. pkt. gælder dette
dog ikke, hvis det anses for bedst for barnet at have kontakt med den anden
forælder.
Om betingelserne for optagelse på en boform efter servicelovens §§ 109 el-
ler 110 og om forståelsen af vold i servicelovens § 109 henvises til de al-
mindelige bemærkninger, pkt. 1, 2.1, 2.2 og 2.3, og de ved lovforslagets §
1, nr. 1, foreslåede ændringer af servicelovens § 109, stk. 1, og bemærknin-
gerne her.
§ 29 b i forældreansvarsloven skal ses i lyset af, at efter lovens § 1 skal
hensynet til barnets bedste og til barnets ret til trivsel og beskyttelse i alle
forhold, der er omfattet af loven, komme i første række. Afgørelser efter
forældreansvarsloven skal efter lovens § 4 træffes ud fra, hvad der er bedst
for barnet. Familieretshuset og familieretten skal ved afgørelsen have fokus
på barnets trivsel og på at skærme barnet mod vold og anden behandling,
61
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
der udsætter barnet for skade eller fare. Endvidere skal der være fokus på at
beskytte barnet mod at blive vidne til vold.
Som supplement til bestemmelserne om barnets bedste i forældreansvarslo-
vens §§ 1 og 4 indeholder loven i § 4 a en klar formodning for, at det er
bedst for et barn, at en forælder, der er idømt ubetinget fængselsstraf for
personfarlig kriminalitet af grovere karakter eller for overtrædelse af en
række af terrorbestemmelserne i straffeloven, at barnet ikke har samvær el-
ler anden kontakt med denne forælder mod den anden forælders ønske.
Ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, skal der tages hensyn til
hovedprincipperne i forældreansvarsloven om, at et barn har ret til to foræl-
dre, og at forældrene skal tage ansvar for barnet, dels ved at drage omsorg
for barnet, dels ved at samarbejde om væsentlige beslutninger vedrørende
barnet. Forældreansvarsloven bygger således på en formodning om, at det
er bedst for barnet at have kontakt med begge sine forældre. Der skal dog
altid foretages en konkret vurdering af barnets bedste i den enkelte sag, og
der kan således f.eks. træffes afgørelse om at afslå eller ophæve samvær,
hvis det er bedst for barnet. Dette vil eksempelvis i udgangspunktet være
tilfældet, hvis en forælder har udøvet vold mod barnet, ligesom vold mod
den anden forælder kan føre til, at barnets kontakt til den voldelige forælder
afskæres.
Efter bemærkningerne til forældreansvarslovens § 29 b vil den kun finde
anvendelse, hvis det godtgøres, at opholdet på boformen skyldes vold fra
den anden forælder, og det derfor umiddelbart anses for bedst for barnet ikke
at have kontakt med den anden forælder. Ved ophold i en boform efter ser-
vicelovens § 109 (dvs. et kvindekrisecenter) vil dette normalt kunne godt-
gøres ved fremlæggelse af en krisecentererklæring, som kvindekrisecenteret
har udfyldt, og ved ophold i en boform efter § 110 vil dette normalt kunne
godtgøres ved, at boformen bidrager med lignende oplysninger om årsagen
til opholdet m.v.
Med henblik på vurderingen af barnets bedste bør erklæringen m.v. inde-
holde oplysninger om den vold eller trusler herom, som er foregået i fami-
lien, en beskrivelse af behovet for midlertidigt at skærme barnet fra at have
kontakt med den anden forælder samt oplysninger om barnets situation og
belysning af barnets perspektiv, herunder i forhold til hvordan volden m.v.
påvirker barnet, og hvordan barnet selv oplever sin situation i forhold til at
have kontakt med den anden forælder.
Det er derfor vigtigt, at det nøje påses, at erklæringen indeholder den for-
nødne godtgørelse af, at opholdet skyldes vold eller trusler om vold fra den
62
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
anden forælder og af barnets perspektiv. Er dette ikke tilfældet, finder for-
ældreansvarslovens § 29 b kun anvendelse, hvis disse forhold godtgøres på
anden vis f.eks. ved politianmeldelse, skadestuerapport, andre sagkyndige
udtalelser m.v.
Fremlægges der ikke en erklæring fra kvindekrisecentret eller tilsvarende
oplysninger fra en boform efter § 110, vil det bero på en konkret vurdering,
om det trods den manglende erklæring m.v. vil kunne anses for godtgjort, at
betingelserne for at anvende forældreansvarslovens § 29 b er opfyldt.
Det bemærkes, at forældreansvarslovens § 29 b ikke pålægger de omhand-
lede boformer at udarbejde de nævnte erklæringer m.v.
Der henvises til Folketingstidende 2022-23, A, L 94 som fremsat, side 106-
107.
Det foreslås, at i
§ 29 b, 1. pkt.,
i forældreansvarsloven ændres »§§ 109 eller
110« til »§§ 109-110«, og at »eller trusler om vold« udgår.
Forslaget om at ændre henvisningen i forældreansvarslovens § 29 b til ser-
viceloven til lovens §§ 109-110 vil betyde, at forældreansvarslovens § 29 b
også vil finde anvendelse, når et barn opholder sig i en boform efter de ved
lovforslagets § 1, nr. 7, foreslåede nye bestemmelser i servicelovens §§ 109
a eller 109 b. Efter disse bestemmelser vil kommunalbestyrelsen skulle til-
byde midlertidigt ophold i boformer til mænd (§ 109 a) og personer (§ 109
b), som har været udsat for vold i nære relationer. Efter begge bestemmelser
vil de pågældende kunne være ledsaget af børn. Der henvises til lovforsla-
gets § 1, nr. 7, om indsættelse af §§ 109 a og 109 b i serviceloven og til
bemærkningerne hertil.
Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for forældreansvarslovens
§ 29 b vil betyde, at opholder et barn sig i en boform efter de foreslåede
bestemmelser i servicelovens §§ 109 a eller 109 b med den ene forælder, og
godtgøres det, at opholdet skyldes vold fra den anden forælder, skal der af
hensyn til barnets bedste efter anmodning fra den forælder, som barnet op-
holder sig hos, træffes en midlertidig afgørelse om, at barnet ikke har sam-
vær eller anden kontakt med den anden forælder. Dette vil dog ikke gælde,
hvis det anses for bedst for barnet at have kontakt med den anden forælder.
Det vil være en betingelse for anvendelsen af bestemmelsen for børn, der
opholder sig i de omhandlede boformer, at de ovennævnte betingelser for at
anvende forældreansvarslovens § 29 b er opfyldt. Den pågældende boform
vil således skulle udstede en erklæring m.v., der indeholder de oplysninger,
63
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
der beskrevet ovenfor under gældende ret, eller det vil skulle godtgøres på
anden måde, at betingelserne for at anvende forældreansvarslovens § 29 b
er opfyldt.
Det bemærkes, at forslaget ikke vil pålægge de omhandlede boformer at ud-
arbejde de nævnte erklæringer m.v.
Forslaget om at lade »eller trusler om vold« udgår af forældreansvarslovens
§ 29 b, 1. pkt., skal ses i sammenhæng med, at der med lovforslagets § 1, nr.
1, foreslås en tilsvarende ændring af servicelovens § 109, stk. 1. Som det
fremgår af bemærkningerne vil den foreslåede ændring af servicelovens §
109, stk. 1, ikke medføre ændring af målgruppen for bestemmelsen, der fort-
sat også vil omfatte kvinder, der er udsat for trusler om vold. Tilsvarende vil
gælde ved forslaget om at lade »eller trusler om vold« udgå af forældrean-
svarslovens § 29 b, 1. pkt. Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser i
servicelovens §§ 109 a og 109 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, ligesom service-
lovens § 109, stk. 1, foreslås affattet uden henvisning til trusler om vold.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 1, 2.1, 2.2 og
2.3, til den ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede ændring af servicelovens
§ 109, stk. 1, og bemærkningerne hertil, og til de ved lovforslagets § 1, nr.
7, foreslåede nye bestemmelser i servicelovens §§ 109 a og 109 b og be-
mærkningerne hertil.
Til § 7
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.
Det vil navnlig betyde, at henholdsvis mænd og personer vil kunne få op-
hold på boformer efter servicelovens §§ 109 a og 109 b fra 1. juli 2024.
For så vidt angår de foreslåede ændringer af serviceloven, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 6, vil ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 7 betyde, at disse ændringer
vil finde anvendelse sager med børn, som allerede har ophold på kvindekri-
secenter, hvor der endnu ikke er indhentet samtykke til psykologbehandling.
Dette vil imidlertid være ubetænkeligt, da de foreslåede ændringer i forhold
til verserende sager alene vil betyde, at i tilfælde af fælles forældremyndig-
hed over barnet, vil psykologbehandlingen kunne iværksættes med sam-
tykke alene fra den mor med del i forældremyndigheden, som barnet ledsa-
ger under opholdet.
64
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
UDKAST
Til § 8
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
Serviceloven, barnets lov, retssikkerhedsloven, lov om almene boliger og
lov om boligforhold gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan heller
ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning. De
ændringer, der med lovforslaget foreslås foretaget i disse love, skal derfor
heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.
Det fremgår af § 49 i forældreansvarsloven, at loven ved kongelig anordning
helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger. Loven er ved kongelig anordning nr.
680 af 6. juni 2016 sat i kraft for Grønland. Der er derfor grundlag for at
sætte ændringer af forældreansvarsloven i kraft for Grønland. Ændringer af
forældreansvarsloven kan derimod ikke sættes i kraft for Færøerne, da de
færøske myndigheder har overtaget sagsområdet person-, familie- og arve-
ret, herunder lovgivningen om forældreansvar.
Det foreslås, at den ved lovforslagets § 6 foreslåede ændring af forældrean-
svarsloven ikke skal kunne sættes i kraft for Grønland. Det skyldes, at æn-
dringen alene er en følge af ændringer af serviceloven, og at Grønland har
overtaget den sociale lovgivning, herunder de sagområder som serviceloven
regulerer.
65
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
2761788_0066.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om social service, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1089 af 16. august
2023, som ændret ved § 1 i lov nr.
482 af 12. maj 2023, § 1 i lov nr.
753 af 13. juni 2023 og § 2 i lov nr.
743 af 13. juni 2023, foretages føl-
gende ændringer:
1.
I
§ 109, stk. 1,
indsættes efter
»vold«: » i nære relationer«, og
»trusler om vold eller tilsvarende
krise i relation til familie- og sam-
livsforhold« udgår.
§ 109.
Kommunalbestyrelsen skal
tilbyde midlertidigt ophold i bofor-
mer til kvinder, som har været udsat
for vold, trusler om vold eller til-
svarende krise i relation til familie-
eller samlivsforhold. Kvinderne
kan være ledsaget af børn, og de
modtager under opholdet omsorg
og støtte.
Stk. 2-9. ---
2.
I
§ 109
indsættes efter stk. 1 som
§ 109. ---
Stk. 3-9. ---
nyt stykke:
»Stk. 2.
Formålet med et midler-
tidigt ophold efter stk. 1 er at yde
beskyttelse, støtte, omsorg og råd-
givning, som kan bidrage til, at
kvinden og eventuelt ledsagende
børn kan etablere en selvstændig
tilværelse uden vold i egen bolig.
Beskyttelse, støtte, omsorg og råd-
givning under opholdet må ikke er-
statte den øvrige hjælp og støtte,
som kvinden har behov for og ret til
efter denne lov.«
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
66
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
2761788_0067.png
UDKAST
§ 109. ---
Stk. 2-3 ---
Stk. 4.
Boformer efter stk. 1 skal se-
nest 3 hverdage efter afgørelse om
optagelse i boformen give en orien-
tering herom til kommunalbestyrel-
sen i den kommune, der har pligt til
at yde hjælp efter denne lov, jf. §§
9-9 b i lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område.
Stk. 5.
Boformer efter stk. 1 skal så
vidt muligt inden udskrivning fra
boformen, dog senest 3 hverdage
herefter, give en orientering herom
til kommunalbestyrelsen i den
kommune, der har pligt til at yde
hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i
lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område.
Stk. 5-9 ---
§ 109. ---
Stk. 2-5 ---
Stk. 6.
Orienteringerne efter stk. 4
og 5 skal som minimum indeholde
kvindens og eventuelle børns navne
og cpr-numre samt dato og begrun-
delse for henholdsvis optagelsen og
udskrivningen. For kvinder, der op-
tages i boformen anonymt, jf. stk. 2,
udelades kvindens og eventuelle
børns navne og cpr-numre, og det
skal i øvrigt sikres, at kvindens ano-
nymitet opretholdes.
Stk. 6-9 ---
§ 109. ---
Stk. 2-6 ---
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen skal
tilbyde indledende og koordine-
rende støtte og vejledning til kvin-
der på boformer efter denne be-
3.
I
§ 109, stk. 4
og
5,
der bliver stk.
5 og 6, ændres »§§ 9-9 b« til: »§ 9«.
4.
I
§ 109, stk. 6,
der bliver stk. 7,
ændres »stk. 4 og 5« i
1. pkt.
til:
»stk. 5 og 6«, og i
2. pkt.
ændres
»stk. 2« til: »stk. 3«.
5.
I
§ 109, stk. 7, 2. pkt.,
som bliver
stk. 8, 2. pkt., ændres »Den« til:
»For at understøtte formålet med
stk. 2 skal den«.
67
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
2761788_0068.png
UDKAST
stemmelse. Den indledende rådgiv-
ning skal iværksættes så tidligt som
muligt efter orientering om opta-
gelse i boformen og skal introdu-
cere kvinden til den koordinerende
rådgivning og skabe kontakt mel-
lem kvinden og en medarbejder, der
varetager den koordinerende råd-
givning. Den koordinerende råd-
givning gives i forhold til bolig,
økonomi, arbejdsmarked, skole,
daginstitutioner, sundhedsvæsen
m.v. og skal understøtte de enkelte
dele i kommunalbestyrelsens øv-
rige tilbud. Rådgivningen iværk-
sættes, senest når forberedelsen til
udflytning fra boformen påbegyn-
des, og gives, indtil kvinden og
eventuelle børn er etableret i egen
bolig.
Stk. 8-9 ---
§ 109. ---
Stk. 2-7 ---
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen skal
tilbyde psykologbehandling til alle
børn, som ledsager moderen under
dennes ophold i boformer efter
denne bestemmelse. Behandling
skal have et omfang på mindst fire
timer og op til ti timer afhængigt af
barnets behov. Behandlingen skal
udføres af en autoriseret psykolog.
Pligten til at tilbyde psykologbe-
handling gælder uanset opholdets
varighed. Tilbuddet skal iværksæt-
tes under selve opholdet eller i
umiddelbar forlængelse heraf.
Stk. 9 ---
6.
I
§ 109, stk. 8,
der bliver stk. 9,
indsættes som
6. pkt.:
»Ved fælles forældremyndighed
over barnet, kan psykologbehand-
lingen iværksættes med samtykke
alene fra den forældremyndigheds-
indehaver, som barnet ledsager un-
der ophold på boformer efter stk.
1.«
7.
Efter § 109 indsættes:
Ȥ 109 a.
Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde midlertidigt ophold i
68
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
2761788_0069.png
UDKAST
boformer til mænd, som har været
udsat for vold i nære relationer.
Mændene kan være ledsaget af
børn, og de modtager under ophol-
det omsorg og støtte.
Stk. 2.
Formålet med et midlerti-
digt ophold efter stk. 1 er at yde be-
skyttelse, støtte, omsorg og rådgiv-
ning, som kan bidrage til, at man-
den og eventuelt ledsagende børn
kan etablere en selvstændig tilvæ-
relse uden vold i egen bolig. Be-
skyttelse, støtte, omsorg og rådgiv-
ning under opholdet må ikke er-
statte den øvrige hjælp og støtte,
som manden har behov for og ret til
efter denne lov.
Stk. 3.
Optagelse i boformen kan
ske anonymt ved egen henvendelse
eller ved henvisning fra offentlige
myndigheder.
Stk. 4.
Lederen træffer afgørelse
om optagelse og udskrivning.
Stk. 5.
Boformer efter stk. 1 skal
senest 3 hverdage efter afgørelse
om optagelse i boformen give en
orientering herom til kommunalbe-
styrelsen i mandens handlekom-
mune, jf. § 9 i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale
område.
Stk. 6.
Boformer efter stk. 1 skal
så vidt muligt inden udskrivning fra
boformen, dog senest 3 hverdage
herefter, give en orientering herom
til kommunalbestyrelsen i mandens
handlekommune, jf. § 9 i lov om
retssikkerhed og administration på
det sociale område.
69
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
2761788_0070.png
UDKAST
Stk. 7.
Orienteringerne efter stk.
5 og 6 skal som minimum inde-
holde mandens og eventuelle børns
navne og CPR-numre samt dato og
begrundelse for henholdsvis opta-
gelsen og udskrivningen. For
mænd, der optages i boformen ano-
nymt, jf. stk. 3, udelades mandens
og eventuelle børns navne og CPR-
numre, og det skal i øvrigt sikres, at
mandens anonymitet opretholdes.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde indledende og koordi-
nerende støtte og vejledning til
mænd på boformer efter denne be-
stemmelse. For at understøtte for-
målet efter stk. 2, skal den indle-
dende rådgivning iværksættes så
tidligt som muligt efter orientering
om optagelse i boformen og skal in-
troducere manden til den koordine-
rende rådgivning og skabe kontakt
mellem manden og den medarbej-
der, der varetager den koordine-
rende rådgivning. Den koordine-
rende rådgivning gives i forhold til
bolig, økonomi, arbejdsmarked,
skole, daginstitutioner, sundheds-
væsen m.v. og skal understøtte de
enkelte dele i kommunalbestyrel-
sens øvrige tilbud. Rådgivningen
iværksættes, senest når forberedel-
sen til udflytning fra boformen på-
begyndes, og gives, indtil manden
og eventuelle børn er etableret i
egen bolig.
Stk. 9.
Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde psykologbehandling til
alle børn, som ledsager faren under
dennes ophold i boformer efter
denne bestemmelse. Behandlingen
70
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
2761788_0071.png
UDKAST
skal have et omfang på mindst 4 ti-
mer og op til 10 timer afhængigt af
barnets behov. Behandlingen skal
udføres af en autoriseret psykolog.
Pligten til at tilbyde psykologbe-
handling gælder uanset opholdets
varighed. Tilbuddet skal iværksæt-
tes under selve opholdet eller i
umiddelbar forlængelse heraf. Psy-
kologbehandlingen kan iværksæt-
tes med samtykke alene fra den far,
som barnet ledsager under opholdet
på boformer efter denne bestem-
melse. Ved fælles forældremyndig-
hed over barnet, kan psykologbe-
handlingen iværksættes med sam-
tykke alene fra den forældremyn-
dighedsindehaver, som barnet led-
sager under ophold på boformer ef-
ter stk. 1.
Stk. 10.
Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde 10 timers psykologbe-
handling til mænd, der får ophold i
boformer efter stk. 1. Behandlingen
skal udføres af en autoriseret psy-
kolog. Pligten til at tilbyde psyko-
logbehandling gælder uanset op-
holdets varighed. Tilbuddet skal
iværksættes under selve opholdet
eller i umiddelbar forlængelse
heraf.
§ 109 b.
Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde midlertidigt ophold i
boformer til personer, som har væ-
ret udsat for vold i nære relationer.
Personerne kan være ledsaget af
børn, og de modtager under ophol-
det omsorg og støtte.
71
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
2761788_0072.png
UDKAST
Stk. 2.
Formålet med et midlerti-
digt ophold efter stk. 1 er at yde be-
skyttelse, støtte, omsorg og rådgiv-
ning, som kan bidrage til, at perso-
nen og eventuelt ledsagende børn
kan etablere en selvstændig tilvæ-
relse uden vold i egen bolig. Be-
skyttelse, støtte, omsorg og rådgiv-
ning under opholdet må ikke er-
statte den øvrige hjælp og støtte,
som personen har behov for og ret
til efter denne lov.
Stk. 3.
Optagelse i boformen kan
ske anonymt ved egen henvendelse
eller ved henvisning fra offentlige
myndigheder.
Stk. 4.
Lederen træffer afgørelse
om optagelse og udskrivning.
Stk. 5.
Boformer efter stk. 1 skal
senest 3 hverdage efter afgørelse
om optagelse i boformen give en
orientering herom til kommunalbe-
styrelsen i personens handlekom-
mune, jf. § 9 i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale
område.
Stk. 6.
Boformer efter stk. 1 skal
så vidt muligt inden udskrivning fra
boformen, dog senest 3 hverdage
herefter, give en orientering herom
til kommunalbestyrelsen i perso-
nens handlekommune, jf. § 9 i lov
om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
Stk. 7.
Orienteringerne efter stk.
5 og 6 skal som minimum inde-
holde personens og eventuelle
børns navne og CPR-numre samt
dato og begrundelse for henholds-
vis optagelsen og udskrivningen.
72
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
2761788_0073.png
UDKAST
For personer, der optages i bofor-
men anonymt, jf. stk. 3, udelades
personens og eventuelle børns
navne og CPR-numre, og det skal i
øvrigt sikres, at personens anony-
mitet opretholdes.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde indledende og koordi-
nerende støtte og vejledning til per-
soner på boformer efter denne be-
stemmelse. For at understøtte for-
målet efter stk. 2, skal den indle-
dende rådgivning iværksættes så
tidligt som muligt efter orientering
om optagelse i boformen og skal in-
troducere personen til den koordi-
nerende rådgivning og skabe kon-
takt mellem personen og den med-
arbejder, der varetager den koordi-
nerende rådgivning. Den koordine-
rende rådgivning gives i forhold til
bolig, økonomi, arbejdsmarked,
skole, daginstitutioner, sundheds-
væsen m.v. og skal understøtte de
enkelte dele i kommunalbestyrel-
sens øvrige tilbud. Rådgivningen
iværksættes, senest når forberedel-
sen til udflytning fra boformen på-
begyndes, og gives, indtil personen
og eventuelle børn er etableret i
egen bolig.
Stk. 9.
Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde psykologbehandling til
alle børn, som ledsager forælderen
under dennes ophold i boformer ef-
ter denne bestemmelse. Behandling
skal have et omfang på mindst 4 ti-
mer og op til 10 timer afhængigt af
barnets behov. Behandlingen skal
udføres af en autoriseret psykolog.
73
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
2761788_0074.png
UDKAST
Pligten til at tilbyde psykologbe-
handling gælder uanset opholdets
varighed. Tilbuddet skal iværksæt-
tes under selve opholdet eller i
umiddelbar forlængelse heraf. Psy-
kologbehandlingen kan iværksæt-
tes med samtykke alene fra den for-
ælder, som barnet ledsager under
opholdet på boformer efter denne
bestemmelse. Ved fælles forældre-
myndighed over barnet, kan psyko-
logbehandlingen iværksættes med
samtykke alene fra den forældre-
myndighedsindehaver, som barnet
ledsager under ophold på boformer
efter stk. 1.
Stk. 10.
Kommunalbestyrelsen skal
tilbyde 10 timers psykologbehand-
ling til personer, der får ophold i
boformer efter stk. 1. Behandlingen
skal udføres af en autoriseret psy-
kolog. Pligten til at tilbyde psyko-
logbehandling gælder uanset op-
holdets varighed. Tilbuddet skal
iværksættes under selve opholdet
eller i umiddelbar forlængelse
heraf. «
§ 163 a.
Den kommune, der har an-
8.
I
§ 163 a, stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
ind-
vist en lejer til en udslusningsbolig, sættes efter »109«: », 109 a, 109 b«.
jf. § 63 i lov om almene boliger
m.v., skal refundere lejeren forskel-
len mellem lejerens udgifter til leje
og andre pligtige pengeydelser fra-
trukket støtte efter lov om indivi-
duel boligstøtte og det beløb, jf. §
163, stk. 2, som lejeren skulle have
betalt i et botilbud omfattet af §§
107 eller 110. Lejerens udgifter til
beboerindskud eller depositum ind-
går dog ikke i beregningen af refu-
sionen. Social- og ældreministeren
74
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
2761788_0075.png
UDKAST
fastsætter nærmere regler i en be-
kendtgørelse om de i denne bestem-
melse nævnte forhold.
Stk. 2. ---
§ 166. ---
Stk. 2.
Afgørelser efter § 109, stk. 3,
og § 110, stk. 3, der træffes af lede-
ren af boformen, kan indbringes for
Ankestyrelsen efter reglerne i kapi-
tel 10 i lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område.
§ 177.
Staten refunderer 50 pct. af
kommunernes udgifter til:
1-4)
5) Boformer efter §§ 109 og 110,
herunder udgifter til bistands-,
støtte-, beskæftigelses- og aktivi-
tetstilbud m.v. i forbindelse med
boformen.
9.
I
§ 166, stk. 2,
ændres »§ 109, stk.
3« til: »§ 109, stk. 4, § 109 a, stk. 4,
§ 109 b, stk. 4«.
10.
I
§ 177, stk. 1, nr. 5,
ændres »§§
109 og 110« til »§§ 109-110«.
§2
I barnets lov, jf. lov nr. 721 af 13.
juni 2023, foretages følgende æn-
dringer:
§ 41. ---
Stk. 2. ---
1. I
§ 41
indsættes efter stk. 2 som
nye stykker:
»Stk.
3.
Kun én forældremyn-
digheds samtykke kræves, når et
barn under 12 år tilbydes behand-
ling af en psykolog i offentligt eller
privat regi, eller i regi af civilsam-
fundsorganisationer, som følge af,
at barnet har oplevet fysisk eller
psykisk vold i nære relationer.
Stk. 4.
Kun én forældremyndig-
heds samtykke kræves, når et barn
eller en ung, der er fyldt 12 år, til-
bydes behandling af en psykolog i
offentligt eller privat regi som følge
75
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
2761788_0076.png
UDKAST
af, at barnet eller den unge har op-
levet fysisk eller psykisk vold i
nære relationer.«
§3
I lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område, jf.
lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. fe-
bruar 2022, som ændret ved lov nr.
912 af 21. juni 2022, § 2 i lov nr.
482 af 12. maj 2023, § 2 i lov nr.
753 af 13. juni 2023 og § 1 i lov nr.
754 af 13. juni 2023, foretages føl-
gende ændringer:
§ 60.
Når det fremgår af lovgivnin-
1.
I
§ 60, stk. 1,
ændres »§ 109, stk.
gen, kan kommunalbestyrelsens, 3« til »§ 109, stk. 4, § 109 a, stk. 4,
herunder jobcenterets, afgørelser § 109 b, stk. 4«.
og afgørelser efter § 109, stk. 3, og
§ 110, stk. 4, i lov om social ser-
vice, der træffes af lederen af bofor-
men, indbringes for Ankestyrelsen
eller Ankestyrelsens Beskæftigel-
sesudvalg.
Stk. 2-3.
§4
I lov om almene boliger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1877 af 27.
september 2021, som ændret bl.a.
ved § 3 i lov nr. 482 af 12. maj 2023
og senest ved lov nr. 681 af 6. juni
2023, foretages følgende ændrin-
ger:
1.
I
§ 63, stk. 3,
indsættes efter
»109«: », 109 a, 109 b«.
§ 63. ---
Stk. 2.---
Stk. 3.
En udslusningsbolig, jf. stk.
1, kan anvises til personer med be-
tydelig nedsat psykisk funktions-
76
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
2761788_0077.png
UDKAST
evne eller særlige sociale proble-
mer, som har brug for hjælp til at
opnå og fastholde en bolig, herun-
der personer, der opholder sig i
midlertidige boformer efter §§ 107,
109 eller 110 i lov om social ser-
vice, som udlejes på de vilkår, der
fremgår af § 4, stk. 3, i lov om leje
af almene boliger. Almene ung-
domsboliger, der anvendes som ud-
slusningsboliger efter stk. 1, skal
dertil anvises til unge uddannelses-
søgende og andre unge med et sær-
ligt behov derfor.
Stk. 4-5. ---
§5
I lov om boligforhold, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 342 af 22. marts
2022, som ændret ved § 2 i lov nr.
889 af 21. juni 2022, § 2 i lov nr.
1311 af 27. september 2022, § 5 i
lov nr. 482 af 12. maj 2023 og ved
§ 25 i lov nr. 679 af 3. juni 2023,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 57 a, stk. 3,
indsættes efter
»109«: », 109 a, 109 b«.
§ 57 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
En udslusningsbolig, jf. stk.
1, kan anvises til personer med be-
tydelig nedsat psykisk funktions-
evne eller særlige sociale proble-
mer, som har brug for hjælp til at
opnå og fastholde en bolig, herun-
der personer, der opholder sig i
midlertidige boformer efter §§ 107,
109 eller 110 i lov om social ser-
vice, og udlejes på de vilkår, der
fremgår af stk. 4 og 5.
Stk. 4-5. ---
77
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Kopi fra LIU - Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling
2761788_0078.png
UDKAST
§6
I forældreansvarsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1768 af 30. no-
vember 2020, som ændret ved lov
nr. 2215 af 29. december 2020 og §
6 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, fo-
retages følgende ændring:
§ 29 b.
Opholder et barn sig i en bo-
1.
I
§ 29 b, 1. pkt.,
ændres »§§ 109
form efter §§ 109 eller 110 i lov om eller 110« til: »§§ 109-110«, og
social service med den ene foræl- »eller trusler om vold« udgår.
der, og godtgøres det, at opholdet
skyldes vold eller trusler om vold
fra den anden forælder, skal der af
hensyn til barnets bedste efter an-
modning fra den forælder, som bar-
net opholder sig hos, træffes en
midlertidig afgørelse om, at barnet
ikke har samvær eller anden kon-
takt med den anden forælder. Dette
gælder dog ikke, hvis det anses for
bedst for barnet at have kontakt
med den anden forælder.
78