Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 107
Offentligt
2809374_0001.png
11. januar 2024
Samlenotat til SAU
1) Præsentation af det belgiske formandskabsprogram
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Finansministeriet,
Udenrigsministeriet, Erhvervsministeriet og Skatteministeriet
2
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0002.png
Dagsordenspunkt 1: Præsentation af det belgiske
formandskabsprogram
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resume
Belgien varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2024. Det belgiske for-
mandskab ventes på ECOFIN 16. januar 2024 at præsentere sit arbejdspro-
gram. Fra dansk side ventes man at kunne tilslutte sig en generel støtte i Rådet
til formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den danske holdning til de enkelte
sager fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.
2. Baggrund
Belgien har EU-formandskabet i 1. halvår af 2024. Det belgiske formandskab
ventes på ECOFIN 16. januar 2024 at præsentere sit arbejdsprogram og priori-
teter på ECOFIN-området. Det belgiske formandskabs arbejdsprogram har ge-
nerelt fokus på fire områder: 1) Økonomisk politik, inklusiv det europæiske se-
mester. EU skal mobilisere den fornødne støtte til Ukraine. 2) EU’s budget. For-
mandsskabet vil bl.a. arbejde videre med nye egne indtægter. 3) Skat og told.
Det belgiske formandskab vil prioritere arbejdet for at modgå skatteundgåelse
samt det videre arbejde med et forslag om en fælles ramme for selskabsbeskat-
ning i EU-landene. 4) Finansielle tjenester og bankunionen. Formandsskabet
vil styrke Kapitalmarkedsunionen og Bankunionen samt styrke det indre mar-
ked yderligere.
I forlængelse af de foregående formandskaber ventes Belgien på ECOFIN-om-
rådet at prioritere reformen af de finanspolitiske regler med fokus på en aftale
med Europaparlamentet, de økonomiske konsekvenser af Ruslands krig i Ukra-
ine
,
implementeringen af genopretningsfaciliteten og REPowerEU, det europæ-
iske semester for 2024, en række igangværende finansielle og økonomiske sager
samt skatte- og afgiftssager. Der henvises til
bilag 1
for en oversigt over centrale
ECOFIN-sager.
Økonomisk-politiske område
Det belgiske formandskab ventes i 1. halvår 2024 at gennemføre forhandlinger
om reformen af EU’s finanspolitiske regler med Europaparlamentet pba. Rådets
aftale om en reform ifm. den ekstraordinære uformelle videokonference i ECO-
FIN 20. december 2023. Målet er en endelig reform inden europaparlaments-
valget 6.-9. juni 2024.
Rådets aftale fastholder centrale elementer i Kommissionens forslag til en re-
form af 26. april 2023. Aftalen fastholder bl.a., at landene skal udarbejde 4-årige
mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik. Planerne skal indeholde
landenes planlagte reformer og investeringer samt en 4-7 årig sti for de såkaldte
Side 2 af 28
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0003.png
offentlige nettoudgifter
1
, som skal sikre, at underskuddet bringes eller holder
under 3 pct. af BNP, og at gælden er faldende eller fastholdes på et moderat
niveau efter 4-7 år. Rådets aftale lægger samtidig op til en række ændringer
sammenlignet med Kommissionens forslag, bl.a. en række minimuskrav vedr.
udviklingen i gæld og underskud. Der henvises til orienteringsnotat vedr. Rå-
dets aftale oversendt til Folketingets Europaudvalg 22. december 2023 for en
nærmere gennemgang.
ECOFIN ventes i 1. halvår 2024 at implementere de finanspolitiske regler pba.
udspil og forslag fra Kommissionen. Den
generelle undtagelsesklausul
om flek-
sibilitet i de finanspolitiske regler, der har været aktiv siden 2020, deaktiveres i
2024, og Kommissionen har meddelt, at man i foråret 2024 vender tilbage til
brugen af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, der kan indebære
henstillinger om efterlevelse af de finanspolitiske regler.
ECOFIN vil også fortsætte arbejdet med implementeringen af genopretningsfa-
ciliteten (”Recovery and Resilience Facility” – RRF)
2
, som skal bidrage til at
imødegå de økonomiske konsekvenser af COVID-19-krisen og styrke den
grønne og digitale omstilling i EU-landene.
ECOFIN ventes i 1. halvår 2024 at skulle tage stilling til Kommissionens forslag
til rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner
ifm. eventuelle opdateringer samt ifm. udvidelse af planerne med REPowerEU
3
-
kapitler. REPower-kapitlerne skal indeholde tiltag, der bidrager til udfasning af
russisk fossil energi. Kun fire EU-lande mangler at få godkendt REPowerEU-
kapitler. ECOFIN vil muligvis også have horisontale drøftelser om implemente-
ringen af genopretningsfaciliteten.
ECOFIN ventes løbende at drøfte de økonomiske og finansielle aspekter af Rus-
lands invasion af Ukraine, herunder EU’s økonomiske assistance til Ukraine.
De offentlige nettoudgifter er defineret som de faktiske offentlige udgifter fratrukket renteudgif-
ter, konjunkturfølsomme ledighedsudgifter og udgifter finansieret af EU-midler (fx strukturfon-
dene) og korrigeret for diskretionære indtægtsforøgende- eller reducerende tiltag, fx skatte- og
afgiftsændringer.
2
Genopretningsfaciliteten skal yde finansiel assistance på op til 672,5 mia. euro (2018-priser),
heraf 312,5 mia. euro i tilskud og op til 360 mia. euro i lån. Rammerne for genopretningsfacilite-
ten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021. Forordningen er efterfølgende
revideret mhp. at tage højde for REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængig-
hed af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Den reviderede forordning trådte i
kraft 1. marts 2023.
3
Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til tilpasning af genopretningsfaciliteten som
led i REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængighed af fossile brændstoffer
fra Rusland så hurtigt som muligt. Det tjekkiske EU-formandskab nåede 14. december 2022 til
enighed med Europa-Parlamentet om en foreløbig aftale om finansiering af REPowerEU, der ef-
terfølgende blev godkendt i Rådet 20. december 2022. Forslaget blev endeligt vedtaget 21. februar
2023 og den reviderede forordning vedr. genopretningsfaciliteten, der indebar at EU-landene
skulle inkludere REPowerEU-kapitler i deres genopretningsplaner, trådte i kraft 1. marts 2023.
1
Side 3 af 28
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0004.png
Det Europæiske Råd (DER) ventes d. 1. februar 2024 at drøfte forslaget om fi-
nansiel assistance til Ukraine via Ukraine-faciliteten som led i forhandlingerne
om en midtvejsrevision af MFF-aftalen. ECOFIN ventes at skulle følge op på
mødet i DER. ECOFIN ventes også at drøfte andre økonomiske aspekter af kri-
gen.
Formandskabet ventes også at prioritere gennemførelsen af det europæiske se-
mester for 2024 på baggrund af prioriteterne og konklusionerne i Kommissio-
nens årlige
undersøgelse for bæredygtig vækst
og
varslingsrapport
(som iden-
tificerer EU-lande med risiko for makroøkonomiske ubalancer) samt udkast til
anbefalinger til euroområdet
som helhed, som blev offentliggjort i slutningen
af 2023. Gennemførelsen af semesteret 2024 vil bl.a. resultere i landespecifikke
anbefalinger til EU-landene om økonomisk-politiske udfordringer og priorite-
ter, som ventes vedtaget i juni og juli 2024 pba. udkast fra Kommissionen. Ar-
bejdet med semesteret for 2024 ventes generelt at tage højde for den fortsatte
implementering af EU-landenes genopretningsplaner, herunder initiativer re-
lateret til REPowerEU, samt implementeringen af de finanspolitiske regler.
Det finansielle område
Formandskabet ventes generelt at prioritere fremskridt med forhandlinger i Rå-
det om en række sager på det finansielle område samt forhandlinger med Eu-
ropa-Parlamentet på basis af enighed i Rådet. Formandskabet ventes at priori-
tere udestående trilogforhandlinger i starten af formandskabet mhp. at indgå
aftaler om disse, inden Europa-Parlamentet afslutter sit parlamentariske ar-
bejde forud for Europa-Parlamentsvalget i juni 2024.
Finansielle lovgivningsforslag hvor der udestår enighed i Rådet
En pakke af forslag fra april 2023 lægger op til revision af EU-rammerne for
krisehåndtering af kreditinstitutter, som kommer i problemer og bliver nødli-
dende, herunder krisehåndteringsdirektivet (”Bank Recovery and Resolution
Directive” – BRRD) og direktivet om nationale indskydergarantimidler (”Depo-
sit Guarantee Schemes Directive” – DGSD). Et overordnet formål med pakken
er dels, at flere institutter skal krisehåndteres inden for rammerne af BRRD,
herunder princippet om, at omkostningerne ved bankkriser skal bæres af ban-
kernes interessenter (bail-in) og ikke statslige midler (bail-out), og dels at ind-
skydergarantimidler i højere grad skal kunne bruges til krisehåndtering. Forsla-
get omfatter alle EU-lande og indgår samtidig i arbejdet med at styrke bankuni-
onen i regi af udvidet eurogruppe (EG+). Rådet ventes i 1. halvår 2024 at fort-
sætte forhandlingerne mhp. enighed.
Et forslag fra maj 2023 har til formål at sikre en styrket ramme for detailinve-
steringer (”Retail Investor Strategy” – RIS). Detailinvestorer skal i højere grad
deltage på de finansielle markeder og opnå værdi herved, modtage bedre råd-
givning, have bedre mulighed for at træffe investeringsbeslutninger og være
bedre beskyttet på tværs af EU. Rådet ventes i 1. halvår 2024 at fortsætte for-
handlingerne mhp. enighed.
Side 4 af 28
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0005.png
På området for betalingstjenester blev der i juni 2023 fremsat en pakke med
forslag til en digital euro, forslag til ændring af betalingstjenestedirektivet
(”Payment Services Directive/Regulation” – PSD III + PSR) samt forslag til en
ramme for finansiel datadeling (”Framework for Financial Data Access” – FIDA
el. Open Finance). Rådet ventes at fortætte forhandlingerne om sagerne i 1.
halvår 2024 mhp. enighed.
Der blev i oktober 2023 fremsat forslag til at ændre rammerne for de europæi-
ske finansielle tilsynsmyndigheder (EBA, ESMA, EIOPA) mhp. at nedbringe
byrder forbundet med indberetning af data fra finansielle institutioner til til-
synsmyndighederne og deling af disse data. Forhandlinger i Rådet pågår og ven-
tes at fortsætte i 1. halvår 2024 mhp. enighed.
Finansielle forslag hvor der udestår enighed i trilogforhandlinger mellem Rå-
det og Europa-Parlamentet
Trilogforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet om en pakke af for-
slag til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering ventes at fortsætte i 1.
halvår 2024. Det gælder en ændring af hvidvaskdirektivet og en ny hvidvaskfor-
ordning. Rådet og Europa-Parlamentet er i december 2023 nået til enighed om
en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed (”Anti-money-laundering authority” –
AMLA), som skal føre det direkte daglige tilsyn med udvalgte banker og andre
finansielle virksomheder (såkaldt forpligtede enheder) i EU, udvalgt efter risiko.
Placeringen af AMLA ventes drøftet mellem Rådet og Europa-Parlamentet.
Rådet nåede i december 2023 til enighed om et forslag til ændring af rammerne
for handel med afledte finansielle instrumenter, såkaldte derivater (EMIR), som
har fokus på at gøre denne handel mere sikker og modstandsdygtig. Der ventes
i 1. halvår 2024 at pågå trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.
Rådet nåede i december 2023 til enighed om en pakke om bæredygtig finansie-
ring, som bl.a. indeholder et forslag til forordning om ratings af miljø-, sam-
funds- og ledelsesmæssige risici (ESG-ratings). Der ventes i 1. halvår 2024 at
pågå forhandlinger med Europa-Parlamentet.
Rådet nåede i december 2023 til enighed om forslag til revision af rammerne
for finansielle benchmarks, benchmarkforordningen (BMR). Et finansielt
benchmark er et indeks, der bruges som reference til fx at fastlægge en rente i
lånekontrakter. Der ventes i 1. halvår 2024 at pågå forhandlinger med Europa-
Parlamentet.
Skatteområdet
På selskabsskatteområdet ventes ECOFIN at arbejde videre med tre direktivfor-
slag, som Kommissionen fremsatte i september 2023. Det gælder et forslag om
en fælles ramme for selskabsbeskatning i EU-landene (”Business in Europe:
Framework for Income Taxation” – BEFIT), et forslag om hovedsædebeskat-
ning (”Head Office Taxation” – HOT) og et forslag om transfer pricing.
Side 5 af 28
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0006.png
Formålet med en fælles ramme for selskabsbeskatning i EU-landene er at redu-
cere omkostninger for virksomheder i forbindelse med at efterleve selskabsskat-
teregler og skabe en ensartet tilgang til selskabsbeskatning i EU, hvor der er et
fælles regelsæt for
selskabsskattebasen.
Forslaget om hovedsædebeskatning indebærer, at SMV’er, som har fast drifts-
sted i andre EU-lande, får mulighed for at blive beskattet efter reglerne i det EU-
land, hvor selskabets hovedkontor har skattemæssigt hjemsted. Dog beskattes
overskuddet i det enkelte faste driftssted i dette driftssteds EU-værtsland og
med den skattesats, som er gældende for det pågældende EU-land. Forslaget
om transfer pricing indebærer bl.a., at OECD’s transfer pricing-retningslinjer
omsættes til EU-lovgivning.
Det forventes, at det belgiske formandskab i første omgang vil fokusere på di-
rektivforslaget om transfer pricing.
Ift. selskabsskatteområdet er det desuden muligt, at ECOFIN skal behandle
EU’s opfølgning på implementering af de resterende elementer af OECD-afta-
len, herunder spor 1 om delvis omfordeling af beskatningsretten for de største
og mest profitable globale koncerner.
Ift. indsatsen for bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddragelse er det muligt,
at ECOFIN vil drøfte, om der skal arbejdes videre med forslaget om fælles EU-
regler til bekæmpelse af skatteundgåelse ved brug af postkasseselskaber
(Unshell).
Derudover ventes ECOFIN at drøfte forslaget om fælles regler for kildeskat på
udbytter og renter (”Faster and Safer Relief of Excess Withholding Taxes” – FA-
STER), der dels skal sikre, at EU-landene har de nødvendige oplysninger til at
forhindre skatteundgåelse og -unddragelse for så vidt angår kildeskat, og dels
skal sikre en mere effektiv procedure for tilbagebetaling af kildeskat for aktio-
nærer. Det vil betyde, at aktionærerne hurtigere får refusion af kildeskat eller
indeholdelse med korrekt sats ved kilden, så deres skatteindbetaling svarer til
reglerne i de relevante dobbeltbeskatningsaftaler mv.
Det belgiske formandskab håber desuden at kunne påbegynde arbejdet med en
ny revision af direktivet om administrativt skattesamarbejde (”Directive on Ad-
ministrative Cooperation” - DAC). Forslaget skal tilvejebringe EU-lovgivning
om udveksling af oplysninger mellem EU-landene som følge af direktivet om
minimumsbeskatning. Forslaget skal sikre, at der sker udveksling af oplysnin-
ger mellem EU-landene, uanset resultatet af arbejdet i regi af OECD om en ud-
vekslingsordning, der også omfatter stater uden for EU.
EU’s sortliste over skattely uden for EU
opdateres halvårligt. Opdatering af
sortlisten ventes i Rådet i februar 2024 og forberedes af
Adfærdskodeksgrup-
pen for Erhvervsbeskatning
(Code of Conduct on Business Taxation). Adfærds-
kodeksgruppen vil muligvis arbejde videre med udvikling af et nyt kriterium 1.4
Side 6 af 28
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0007.png
om informationsudveksling om selskabers reelle ejere og forbedrede vejlednin-
ger til notifikation og vurdering af EU-landenes skatteordninger, bl.a. i lyset af
et revideret mandat for gruppen, som træder i kraft 1. januar 2024.
ECOFIN ventes også at skulle behandle forslag på moms- og afgiftsområdet,
herunder forslaget
Moms i den digitale tidsalder
(VAT in the Digital Age –
ViDA). Forslaget omhandler overordnet digitale rapporteringskrav ved brug af
såkaldt e-fakturering, ændrede momsregler for platformsøkonomien og én fæl-
les EU-momsregistrering for virksomheder, der handler på det indre marked.
ECOFIN vil muligvis nå til enighed om dele af forslaget under belgisk formand-
skab.
ECOFIN vil muligvis skulle arbejde videre med revision af energibeskatningsdi-
rektivet. Forslaget lægger op til, at minimumssatserne for beskatning af energi-
produkter forhøjes, indekseres og fastsættes pba. energiprodukternes energi-
indhold samt miljø- og klimapåvirkning, ligesom anvendelsesområdet for mini-
mumssatser foreslås udvidet til at omfatte nye teknologier samt energiproduk-
ter anvendt ifm. passagerflyvning og færgefart inden for EU.
Budgetområdet
På budgetområdet ventes der i juni og juli forhandlinger om Rådets position
ifm. Kommissionens forslag til
EU’s 2025-budget.
Desuden ventes forhandlin-
ger om
Rådets henstilling til decharge
på baggrund af Revisionsrettens årsrap-
port for 2022.
Herudover ventes drøftelser af Kommissionens ændrede forslag af 20. juni
2023 om
nye indtægter
til EU’s budget, der indebærer forslag til nye indtægts-
kilder til EU’s budget baseret på henholdsvis EU’s kvotehandelssystem, indførs-
len af en CO
2
-grænsetilpasningsmekanisme, implementeringen af spor 1 i
OECD-aftalen samt statistikdata om bruttooverskud i selskaber i EU-lande.
Der skal arbejdes videre med implementeringen af genopretningsinstrumentet
(Next
Generation EU,
NGEU)
4
, der blandt andet finansierer genopretningsfaci-
liteten, herunder det videre arbejde med gældsforvaltningen.
Toldområdet
EU-Kommissionen fremlagde forslag om en omfattende toldreformpakke i maj
2023. Reformpakken består af en ny EU-toldkodeks, ændring af forordningen
om toldfrihed samt en ændring af momsdirektivet og indebærer blandt andet
indførelsen af en ny fælles EU toldmyndighed og indførelse af ”told fra første
krone” på e-handel (dvs. at den nuværende toldfri bundgrænse på 150 euro
Genopretningsinstrumentet indebærer, at Kommissionen på vegne af EU-landene optager fæl-
les EU-lån mhp. at finansiere en række EU-budgetprogrammer og yde finansiel assistance for op
til 750 mia. euro (2018-priser). Genopretningsinstrumentet finansierer blandt andet genopret-
ningsfaciliteten.
4
Side 7 af 28
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0008.png
afskaffes). ECOFIN ventes at drøfte toldreformpakken i slutningen af det
belgiske formandskab.
Øvrige sager
ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-holdninger forud for IMF- og
G20-møder, særligt IMF’s forårsmøde 19.-21. april 2024.
3. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentationen af programmet.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivnings-
mæssige konsekvenser for Danmark.
6. Økonomiske konsekvenser
Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-
økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på
ECOFIN’s dagsordener i 1. halvår 2024 vil imidlertid kunne have væsentlige
statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser
for Danmark.
7. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu
ikke, men der ventes generel støtte til det belgiske formandskabs arbejdspro-
gram og prioriteter for ECOFIN i 1. halvår 2024.
9. Generel dansk holdning
Fra dansk side kan man tilslutte sig en generel støtte til det belgiske formand-
skabs arbejdsprogram og prioriteter i ECOFIN. Derudover vil den danske hold-
ning til de enkelte sager blive fastlagt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 8 af 28
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0009.png
Bilag 1: Oversigt over væsentligste ECOFIN-sager
Økonomisk-politiske sager
Sag/initiativ
Forløb/status
Styrkelse af det økono- Det Europæiske Råd (DER) og EU’s finansministre
miske samarbejde i EU (den udvidede eurogruppe) har i de senere år løbende
(styrkelse af ØMU’en)
haft drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en.
Styrkelse af bankunionen, kapitalmarkedsunionen og
den finansielle regulering for alle EU-lande ventes
fortsat at være en central del af ØMU-drøftelserne.
ØMU-arbejdet kan også komme til at omfatte andre
emner inden for det økonomisk-politiske område.
Genopretningsfacilitet
(RRF)
Genopretningsfaciliteten
skal understøtte reformer og
investeringer mhp. økonomisk genopretning i lyset af
COVID-19-krisen samt grøn og digital omstilling.
Fra
genopretningsfaciliteten
kan der ydes finansiel as-
sistance til EU-landene i form af direkte støtte og/eller
lån. Den samlede finansielle assistance fra
genopret-
ningsfaciliteten
kan udgøre op til 672,5 mia. euro
(2018-priser), heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360
mia. euro i lån.
Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til til-
pasning af EU’s genopretningsfacilitet som led i
REPo-
werEU-planen,
der har til formål at udfase EU's af-
hængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland
så hurtigt som muligt. Forslaget indebærer, at EU-lan-
dene kan inkludere REPowerEU-kapitler med nye tiltag
i deres genopretningsplaner. Med aftalen om finansie-
ring af REPowerEU blev afsat ny direkte støtte fra EU
på 20 mia. euro finansieret inden for EU’s kvotehan-
delssystem. I tillæg hertil blev åbnet op for, at ubrugte
lånemidler under genopretningsfaciliteten kan tages i an-
vendelse samt at EU-landene kan overføre midler fra
deres landekonvolutter under EU’s Brexit-tilpasningsre-
serve. Den reviderede forordning om genopretningsfa-
ciliteten trådte i kraft 1. marts 2023.
På baggrund af positive vurderinger fra Kommissio-
nen har Rådet siden juli 2021 behandlet og godkendt
alle EU-landenes oprindelige
genopretningsplaner.
Processen med
udbetaling af midler
fra genopret-
ningsfaciliteten på baggrund af opfyldte milepæle og
mål har været i gang siden ultimo 2021. De fleste
Side 9 af 28
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0010.png
lande har også i løbet af 2023 fået godkendt opdate-
rede genopretningsplaner i Rådet inklusiv REPowe-
rEU-kapitler.
ECOFIN ventes i 1. halvår 2024 på baggrund af forslag
fra Kommissionen at skulle godkende yderligere rådsbe-
slutninger om EU-landenes opdaterede genopretnings-
planer, herunder i enkelte tilfælde med et REPowerEU-
kapitel.
Reformen af EU’s fi- Det belgiske formandskab vil forsøge at nå til enighed
nanspolitiske regler
om en endelig reform af EU’s finanspolitiske regler
(”Stabilitets-
og Vækstpagten”)
i trilogforhandlinger
med Europaparlamentet inden europaparlamentsval-
get i juni 2024. Formandskabet deltager i forhandlin-
gerne på basis af Rådets aftale fra december 2023, som
danner basis for Rådets generelle indstilling, der ven-
tes formelt vedtaget i januar 2024. Rådets aftale fast-
holder centrale dele fra Kommissionens forslag af 26.
april 2023 til en reform af reglerne, men indebærer
også ændringer på visse områder.
Rådets aftale om en reform lægger op til, at overvåg-
ningen af og kravene til EU-landenes økonomiske po-
litik forankres i nationale mellemfristede planer for fi-
nans- og strukturpolitik, der fremsættes af landene,
vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet. I
planerne skal landene fastsætte en sti for udviklingen i
de offentlige nettoudgifter (dvs. de faktiske offentlige
udgifter fratrukket renteudgifter, konjunkturføl-
somme ledighedsudgifter og udgifter finansieret af
EU-midler og korrigeret for diskretionære indtægts-
forøgende- eller reducerende tiltag, fx skatte- og af-
giftsændringer). Kravene til udgiftsstien er differenti-
erede og afspejler, om landet har underskud og gæld
over hhv. 3 og 60 pct. af BNP. Reglerne indebærer
bl.a., at udgiftsstierne i lande med underskud og gæld
over hhv. 3 og 60 pct. af BNP skal leve op til visse mi-
nimuskrav til udviklingen i gælden. I lande med gæld
eller underskud over hhv. 60 og 3 pct. af BNP skal ud-
giftsstien også sikre en sikkerhedsmargin på 1,5 pct.-
point til underskuds-grænsen på 3 pct. af BNP
Landenes planer skal også indeholder reformer og in-
vesteringer, herunder tiltag der adresserer EU’s lande-
specifikke anbefalinger til de pågældende lande samt
eventuelle makroøkonomiske ubalancer identificeret
Side 10 af 28
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0011.png
under det europæiske semester. Reformerne og inve-
steringerne kan under visse betingelser, herunder at
de styrker holdbarhed og vækst, medføre en længere
horisont for udgiftsstien og dermed lempede krav til de
offentlige nettoudgifter i de enkelte år.
Landene kan ligesom i dag få henstillinger med bin-
dende krav til finanspolitikken, hvis store underskud
eller høj gæld ikke nedbringes. Beslutninger om hen-
stillinger tager højde for såkaldte
relevante faktorer,
hvor store gældsudfordringer vil være en særligt skær-
pende faktor.
Reformen indebærer også minimumskrav til EU-lan-
denes nationale finanspolitiske rammer, herunder at
landene skal etablere uafhængige institutioner ved lov
eller andre bindende bestemmelser, samt at disse in-
stitutioner bl.a. skal overvåge implementeringen af
EU-reglerne i EU-landene og enten udarbejde, vurdere
eller godkende økonomiske prognoser.
Økonomiske
konse- ECOFIN har siden Ruslands invasion af Ukraine 24.
kvenser af Ruslands februar 2022 løbende drøftet de økonomiske og finan-
krig i Ukraine
sielle aspekter af Ruslands krig i Ukraine, herunder
økonomisk assistance til Ukraine, implementeringen
af EU’s sanktioner mod Rusland, konsekvenserne af
krigen for Ukraine og EU’s økonomier samt håndterin-
gen heraf, og mulig anvendelse af et evt. overskud fra
immobiliserede russiske aktiver til at støtte Ukraines
genopbygning.
ECOFIN ventes i 1. halvår 2024 fortsat løbende at
drøfte økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-
lands krig i Ukraine,
jf. også nedenfor.
Finansiel assistance til Kommissionen har som led i midtvejsevalueringen af
Ukraine – Ukraine-faci- EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) fremsat forslag
litet
om en
Ukraine-facilitet.
Faciliteten skal yde finansiel assistance til Ukraine og
bidrage til at dække landets finansieringsbehov 2024-
27, ligesom faciliteten ifølge Kommissionen skal un-
derstøtte Ukraine på landets vej mod deltagelse i EU-
samarbejdet. Den finansielle assistance baseres på en
reform- og investeringsplan for Ukraine, der skal un-
derstøtte genopretning, genopbygning og modernise-
ring af Ukraine, den europæiske integration og gradvis
Side 11 af 28
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0012.png
tilnærmelse til EU’s regler og politikker – en såkaldt
Ukraine-plan, som skal godkendes af Rådet efter for-
slag fra Kommissionen. Der afsættes ifølge forslaget 50
mia. euro til faciliteten, indikativt fordelt på 33 mia.
euro i lån og 17 mia. euro i ikke-tilbagebetalingspligtig
finansiel støtte (tilskud mv.).
Rådet ventes hurtigst muligt i 1. halvår 2024 at drøfte
forslaget på baggrund af en eventuel aftale om facilite-
ten i Det Europæiske Råd (DER). Forslaget vil også
skulle besluttes af Europa-Parlamentet.
Finansielle sager
Sag/initiativ
Forløb/status
EU-tiltag til hvidvask- Der arbejdes aktuelt på nye EU-tiltag på hvidvaskom-
bekæmpelse
rådet, herunder forslag om en ny EU-hvidvasktilsyns-
myndighed, forslag til ændring af EU’s hvidvaskdirek-
tiv og ny hvidvaskforordning. Forslagene har generelt
til formål at styrke hvidvaskbekæmpelsen i EU-lan-
dene.
EU-hvidvasktilsynsmyndigheden
skal føre direkte til-
syn med udvalgte finansielle forpligtede enheder, som
udvælges efter en risikobaseret tilgang, som betyder, at
de forpligtede enheder, fx banker, hvor risikoen for
hvidvask er størst, underlægges direkte tilsyn. Dertil
kommer et geografisk princip, som indebærer, at myn-
digheden skal føre tilsyn med mindst én forpligtet en-
hed i hvert EU-land. Myndigheden skal derudover føre
tilsyn med de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder
og derigennem indirekte tilsyn med de forpligtede en-
heder, som ikke er udvalgt til direkte tilsyn. Rådet er
29. juni 2022 nået til enighed om forslaget om en EU-
hvidvasktilsynsmyndighed og 20. december 2022 om
forslagene til ændring af EU’s hvidvaskdirektiv og ny
hvidvaskforordning.
Rådet og Europa-Parlamentet nåede 13. december
2023 enighed om EU-hvidvasktilsynsmyndigheden.
Trilogforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parla-
mentet hvidvaskdirektivet og ny hvidvaskforordning
ventes at fortsætte i 1. halvår 2024. Derudover ventes
placeringen af hvidvasktilsynsmyndigheden drøftet.
Side 12 af 28
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0013.png
Styrkelse af bankunio- EU-drøftelserne om styrkelse af bankunionen omfat-
nen
ter fire arbejdsspor:
Rammerne for håndtering af nødlidende kre-
ditinstitutter og for brug af nationale indsky-
dergarantiordninger (BRRD/DGSD)
Fælles indskyderforsikringsordning (kun for
lande i bankunionen)
Indre marked for banktjenester (grænseover-
skridende bankintegration)
Regulering af risiko på bankers beholdning af
statsobligationer
Udvidet eurogruppe (EG+) nåede 16. juni 2022 til
enighed om en fælles erklæring, som fastlægger over-
ordnede prioriteter og en hensigtserklæring for styr-
kelse af bankunionen i de kommende år.
Erklæringen indebærer, at arbejdet – indtil afslutnin-
gen på den nuværende institutionelle cyklus (2019-
2024) – vil fokusere på at styrke EU-rammerne for kri-
sehåndtering af kreditinstitutter, som kommer i pro-
blemer og bliver nødlidende (BRRD), og på brugen af
nationale indskydergarantimidler (DGSD). Kommissi-
onen har 18. april fremsat forslag herom, jf. særskilt
afsnit.
Derudover indebærer erklæringen, at man senest i
starten af næste institutionelle cyklus (2025-30) gør
status for arbejdet mhp. at drøfte yderligere tiltag.
Pakke på forsikrings- Kommissionen fremsatte 22. september 2021 en pakke
området (revision af af nye forslag på forsikringsområdet.
Solvens II mv.)
Pakken består af et
forslag til en revision af Solvens II-
direktivet
om udøvelse af forsikringsvirksomhed. Dele
af direktivet vil skulle udmøntes i en kommende dele-
geret Solvens II-forordning (samlet ’Solvens II-reg-
lerne’). Rådet opnåede enighed i juni 2022.
Pakken består derudover af et
forslag til et nyt direktiv
for genopretning og afvikling af forsikringsselskaber.
Rådet opnåede enighed i december 2022.
Trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet om for-
slagene blev afsluttet i december 2023.
Side 13 af 28
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0014.png
Pakke vedr. kapitalmar-
kedsunionen, novem-
ber 2021 (ESAP,
AIFM/UCITS, ELTIF
og MiFID/MiFIR)
Kommissionen fremsatte 25. november 2021 en pakke
af forslag på kapitalmarkedsområdet, der skal bidrage
til den fælles udvikling af EU-landenes finansielle mar-
keder, den såkaldte kapitalmarkedsunion for alle EU-
lande. Alle er politisk færdigforhandlede, hvor der for
nogle af forslagene udestår en teknisk færdiggørelse
inden vedtagelse.
Pakken indeholder
forslag om et såkaldt fælles euro-
pæisk adgangspunkt (”European Single Access Point”
– ESAP),
som digitalt samler offentlige finansielle og
ikke-finansielle oplysninger om europæiske virksom-
heder, herunder om bæredygtighed og årsrapporter.
Der er i maj 2023 opnået en politisk aftale i trilogfor-
handlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet.
Pakken indeholder
forslag om revision af direktiver
om forvaltere af alternative investeringsfonde (”Al-
ternative Investment Fund Managers” – AIFM) og
kollektive investeringsinstitutter (”Undertakings for
Collective Investment in Transferable Securities” –
UCITS).
Der er i juli 2023 opnået en politisk aftale i
trilogforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parla-
mentet.
Pakken indeholder også forslag til
revision af forord-
ningen om europæiske langsigtede investeringsfonde
(”European Long-Term Investment Funds” - ELTIF).
En endelig aftale mellem Rådet og Europa-Parlamen-
tet er vedtaget i marts 2023.
Pakken indeholder derudover forslag om en
revision
af regler om markeder for finansielle instrumenter
(MiFID/MiFIR)
mhp. at øge gennemsigtighed i hand-
len med finansielle instrumenter i EU, fx aktier og ob-
ligationer, herunder ved at styrke incitamentet til at
etablere udbydere af såkaldt konsolideret løbende
handelsinformation (”Consolidated Tape Provider” –
CTP). Der er i juni 2023 opnået en politisk aftale i tri-
logforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamen-
tet.
Forslag vedr. kapital-
markedsunionen, de-
cember 2022 (børsno-
tering og EMIR)
Kommissionen fremlagde 7. december 2022 nye for-
slag, som har til formål at styrke kapitalmarkedsunio-
nen.
Side 14 af 28
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0015.png
Det gælder et forslag vedr.
notering af virksomheder
til handel på finansielle markeder.
Deri indgår bl.a. en
revision af prospektregler, dvs. krav om information til
investorer ifm. virksomheders optagelse til handel på
markedspladser (børsnotering) og løbende oplys-
ningsforpligtelser. Forslaget indebærer forenklede in-
formationsdokumenter (prospekter) og en højere tær-
skel for, hvornår et prospekt skal offentliggøres efter
EU-reglerne. Kommissionen foreslår også, at EU-lan-
dene forpligtes til at tillade, at landene skal give selska-
ber, der noteres på vækstmarkeder, mulighed for dif-
ferentierede stemmeretsklasser på deres aktier (aktie-
klasser). Der er opnået enighed i Rådet om børsnote-
ringsdelen i juni 2023. Der er i april 2023 opnået enig-
hed i Rådet om stemmeretsdelen af forslaget. Fsva.
ændringen af prospektreglerne er der opnået politisk
enighed i december 2023 mellem Rådet og Europa-
Parlamentet. Trilogforhandlinger mellem Rådet og
Europa-Parlamentet ventes at fortsætte i 1. halvår
2024.
Det gælder også et forslag til en
revision af forordnin-
gen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR),
som har til formål at skabe en sikker, robust og attrak-
tiv clearing af handel med afledte finansielle instru-
menter (derivater) i EU. EMIR fastlægger regler om
Over-The-Counter-derivataftaler, dvs. derivater som
handles bilateralt uden for regulerede markeder (fx
børser). Sådanne handler skal for nogle typer af deri-
vater cleares via centrale modparter. Det skal med for-
slaget fx være nemmere for centrale modparter at lan-
cere nye tjenester og aktiviteter. En central modpart er
en finansiel virksomhed, der understøtter udførelsen
(clearing) af finansielle transaktioner mellem to han-
delsparter og påtager sig modpartsrisikoen i tilfælde
af, at en af handelsparterne i en kontrakt ikke kan be-
tale i henhold til aftalen. Derudover foreslår Kommis-
sionen også at styrke det europæiske tilsyn med cen-
trale modparter. Der ventes i 1. halvår 2024 at pågå tri-
logforhandlinger med Europa-Parlamentet.
Straksbetalinger i euro
Forslaget om straksbetalinger fra oktober 2022 udgør
en ændring til SEPA-forordningen (”Single Euro Pay-
ments Area”) samt den gældende forordning for græn-
seoverskridende betalinger. Forslaget indeholder bl.a.
Side 15 af 28
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0016.png
krav om obligatorisk udbud i alle EU-lande af straks-
betalinger i euro for pengeinstitutter, der tilbyder al-
mindelige kreditoverførsler i euro, og et loft over geby-
rer for straksbetalinger. Formålet med forslaget er at
udbrede muligheden for straksbetalinger i euro mel-
lem medlemslandene, herunder også for medlems-
lande med anden national valuta end euro, bl.a. Dan-
mark.
Ved en straksbetaling flyttes midlerne fra betalers til
betalingsmodtagers konto inden for få sekunder, på
alle dage i året og på alle tidspunkter af døgnet. Det
adskiller sig fra almindelige kreditoverførsler, som
normalt gennemføres den følgende bankdag. En
straksbetaling kan både ske indenlands og på tværs af
grænser.
Der er i november 2023 opnået en politisk aftale i tri-
logforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamen-
tet.
Revision af rammer for
krisehåndtering af nød-
lidende kreditinstitutter
og nationale indskyder-
garantiordninger
(CMDI)
Kommissionen fremsatte i april 2023 forslag til
revi-
sion af EU-rammerne for krisehåndtering af nødli-
dende kreditinstitutter
i form af en revision af direktiv
om genopretning og afvikling af kreditinstitutter
(BRRD) og en revision af direktiv om nationale indsky-
dergarantiordninger (DGSD). BRRD og DGSD omfat-
ter alle EU-lande.
Der foreslås bl.a. ændringer af anvendelsesområdet for
BRRD, så reglerne på tværs af EU skal omfatte flere
mindre og mellemstore kreditinstitutter, når dette kan
opnå afviklingsmålene i samme grad sammenlignet
med nationale insolvensprocedurer (konkursregler).
Forslaget giver indskydergarantiordninger flere mu-
ligheder for at bidrage med finansiering ifm. håndte-
ring af nødlidende institutter under BRRD. Forslaget
fjerner indskydergaranti-ordningernes nuværende su-
persærstilling i tabshierarkiet, hvor de står sidst til at
dække tab, så indskydergarantiordninger sidestilles
med andre ikke-dækkede indskud (dvs. andre indlån
end almindelige indlån under indskydergarantigræn-
sen på 750.000 kr.).
Side 16 af 28
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0017.png
Forhandlinger i Rådet pågår og ventes at fortsætte i 1.
halvår 2024 mhp. enighed.
Styrket ramme for de- Kommissionen fremsatte i maj 2023 en pakke af for-
tailinvesteringer
slag til en styrket ramme for detailinvesteringer.
Det overordnede formål med strategien og tilhørende
forslag er ifølge Kommissionen at sikre varetagelsen af
private investorers (detailinvestorers) interesser. De-
tailinvestorer skal i højere grad deltage på de finan-
sielle markeder og opnå værdi herved, modtage bedre
rådgivning, have bedre mulighed for at træffe investe-
ringsbeslutninger, opnå bedre resultater og være bedre
beskyttet på tværs af EU. Forslaget udvider et nuvæ-
rende delvist forbud mod formidlingsprovision til at
omfatte såkaldt Execution Only-handler, dvs. hvor in-
vestorer kan foretage værdipapirhandler på egen hånd
og uden, at der forinden foretages personlig rådgiv-
ning. Formidlingsprovision betales fra investerings-
foreninger til pengeinstitutter m.fl. for, at institutterne
formidler og rådgiver deres kunder om investerings-
foreningernes værdipapirer.
Formidlingsprovision er i dag ikke tilladt ved porteføl-
jeplejeordninger, hvor kunden og et pengeinstitut ind-
går en aftale om, at instituttet træffer investeringsbe-
slutninger for kunden. Formidlingsprovision er der-
imod tilladt i situationer, hvor et pengeinstitut yder en
kvalitetsforbedrende service, fx rådgivning, adgang til
webinarer, investeringsanalyser og adgang til handel
via netbank.
Derudover styrkes bl.a. regler for procedurer for ud-
vikling og godkendelse af investeringsprodukter, of-
fentliggørelse og markedsføring af investeringspro-
dukter, egnethed- og hensigtsmæssighedstest af kun-
der samt styrket tilsyn og standarder for rådgivning.
Forhandlinger i Rådet pågår og ventes at fortsætte i 1.
halvår 2024 mhp. enighed.
ESG-ratings
Kommissionen fremlagde den 13. juni 2023 en pakke
om bæredygtig finansiering, som indeholder et
forslag
til forordning om ratings af miljø-, samfunds- og le-
delsesmæssige risici (ESG-ratings)
og en meddelelse
Side 17 af 28
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0018.png
om brugbarheden af rammerne for bæredygtig finan-
siering.
Der er opnået enighed i Rådet i december 2023. Tri-
logforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamen-
tet ventes at pågå i 1. halvår 2024.
Pakke på betalingsom- Kommissionen har i juni 2023 fremsat forslag til en
rådet
pakke på betalingsområdet.
Pakken inkluderer for-
slag til
digital euro
(digital centralbankvaluta, CBDC),
forslag til ændring af rammen for betalingstjenester
(PSDII) samt forslag til rammen for åben finans (Open
Finance).
En digital euro vil for indehaver indebære en digital
fordring på (eller tilgodehavende mod) Den Europæi-
ske Centralbank (ECB) og supplerer således kontanter,
som er fysiske fordringer på ECB. De mest almindelige
anvendte penge er i dag elektroniske euro, hvor den di-
rekte fordring (via indestående på konti mv.) er mod
en bank.
Formålet med forslaget om en digital euro er ifølge
Kommissionen overordnet at sikre adgang til central-
bankpenge i en digitaliseret økonomi. En digital euro
skal ifølge forslaget udgøre et simpelt, sikkert og billigt
digitalt betalingsmiddel i eurolandene, som er udstedt
af en centralbank, dvs. ECB. Forslaget indebærer, at
ikke-eurolande også kan få adgang til en digital euro
på frivillig basis og efter aftale med ECB.
Forslaget til revision af betalingstjenestedirektiver
samt forslag til en ramme for åben finans skal styrke
forbrugerbeskyttelse og konkurrence inden for elek-
troniske betalinger og gøre dette lettere for forbrugere
at dele deres finansielle data på en sikker måde mhp.
at opnå adgang til flere og bedre finansielle produkter
og services.
Forhandlinger i Rådet pågår og ventes at fortsætte i 1.
halvår 2024 mhp. enighed.
Finansielle benchmarks Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 sit
forslag til
revision af benchmarkforordningen (BMR).
Et finansielt benchmark er et indeks, der bruges som
reference til fx at fastlægge en rente i lånekontrakter.
Side 18 af 28
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0019.png
Formålet med forslaget er at lette de administrative
byrder for administratorer af mindre og ikke-væsent-
lige benchmarks og derved i sidste ende mindske om-
kostningerne for brugerne, fx banker og deres kunder.
Samtidig skal benchmarks fra administratorer i tredje-
lande også omfattes af reglerne.
Der er opnået enighed i Rådet i december 2023. Tri-
logforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamen-
tet ventes i 1. halvår 2024 mhp. enighed.
ESA-forordninger
Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 et
forslag til forordning om at ændre de fire forordninger,
der tilsammen etablerer
Det Europæiske Finanstil-
synssystem,
henholdsvis Det Europæiske Udvalg for
Systemiske Risici (ESRB), Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyn-
dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensions-
ordninger (EIOPA) og Den Europæiske Værdipapir-
og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).
Forslaget skal nedbringe byrder forbundet med indbe-
retning fra finansielle institutioner til tilsynsmyndig-
heder, hvor der i visse tilfælde kan være overlappende
krav i forhold til indberetning fra forskellige myndig-
heder – europæiske og nationale. Det skal også mulig-
gøre mere brug af data til andre formål end tilsyn, fx til
lovgivning, innovation og forskning.
Forhandlinger i Rådet pågår og ventes at fortsætte i 1.
halvår 2024 mhp. enighed.
Skatte- og afgiftssager
Sag/initiativ
Selskabsbeskatning
Implementering
OECD-aftalen
Forløb/status
– Mere end 135 medlemmer af OECD's Inclusive
af Framework nåede 8. oktober 2021 til enighed om en
aftale om international beskatning af selskaber. Lan-
dene bag aftalen repræsenterer mere end 90 pct. af
verdens BNP, og aftalen indebærer:
-
delvis omfordeling af beskatningsretten
til
indkomsten i de største og mest profitable globale kon-
cerner (spor 1), således at 25 pct. af residualprofitten
(dvs. profit, som overstiger 10 pct. af omsætningen) i
Side 19 af 28
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0020.png
koncerner med omsætning over 20 mia. euro beskattes
i de lande, hvor de har deres markeder. Forhandlin-
gerne om de tekniske udeståender forventes afsluttet
primo 2024.
-
en global minimumsskat på 15 pct.
(spor 2),
som sikrer, at indkomsten i alle store multinationale
koncerner med omsætning på mindst 750 mio. euro
betaler skat op til dette minimumsniveau.
Kommissionen fremsatte 22. december 2021 direktiv-
forslag til
implementering af effektiv minimumsbe-
skatning
af større multinationale koncerner i spor 2.
Rådet opnåede 15. december 2022 enstemmighed om
forslaget, som træder i kraft i dansk ret 31. december
2023.
Rådet vil muligvis – alt afhængig af udviklingen i
OECD-arbejdet – drøfte tilgang til implementeringen
af OECD’s spor 1 om delvis omfordeling af beskat-
ningsret.
Fælles ramme for sel- Kommissionen har offentliggjort forslaget om en
fæl-
skabsbeskatning i EU-
les ramme for selskabsbeskatning i EU-landene
(”Business in Europe: Framework for Income Ta-
landene (BEFIT)
xation” - BEFIT), som indebærer et fælles selskabs-
skatteregelsæt i EU med en fælles selskabsskattebase.
Forslaget om BEFIT er tænkt som en afløser til forsla-
get om
fælles konsolideret selsskabskattebase
(”Com-
mon (Consolidated) Corporate Tax Base”, CC(C)TB.
ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under belgisk
formandskab
Hovedsædebeskatning
(HOT)
Direktivforslaget om
hovedsædebeskatning
(Head Of-
fice Taxation - HOT) er en del af Kommissionens SMV-
pakke, som blev offentliggjort 12. september 2023.
Forslaget indebærer, at SMV’er, som har fast driftssted
(men ikke datterselskaber) i andre EU-lande, får mu-
lighed for at blive beskattet efter reglerne i det EU-
land, hvor selskabets hovedkontor har skattemæssigt
hjemsted. Dog beskattes overskuddet i det enkelte fa-
ste driftssted fortsat i dette driftsteds EU-værtsland og
med den skattesats, som er gældende for det pågæl-
dende EU-land. Det vil også betyde, at SMV’er kun skal
aflevere én selvangivelse til skattemyndighederne i
Side 20 af 28
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0021.png
hjemlandet, som deler denne med skattemyndighe-
derne i de EU-lande, hvor virksomheden har fast
driftssted.
ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under belgisk
formandskab.
Forslaget om
fælles transfer pricing-regler,
der blev
offentliggjort af Kommissionen 12. september, inde-
bærer bl.a., at OECD’s transfer pricing guidelines
(”TPG”) omsættes til EU-lovgivning, så armslængde-
princippet bliver en del af EU-retten. Armslængde-
princippet indebærer, at de indbyrdes transaktioner
skattemæssigt skal anses for at være sket til priser og
vilkår, som kunne være opnået mellem uafhængige
parter (dvs. på markedsvilkår). Det foreslås også, at
EU-landene skal følge en fælles EU-holdning i OECD i
forbindelse med det videre arbejde med TPG.
Transfer pricing
ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under belgisk
formandskab.
Fælles EU-regler til be- Kommissionen har i december 2021 fremsat forslag
kæmpelse af skatteund- om et direktiv, der skal
bekæmpe skatteundgåelse ved
gåelse ved brug af post-
brug af postkasseselskaber.
kasseselskaber
Formålet med forslaget er at bekæmpe brugen af sel-
(Unshell)
skaber og juridiske arrangementer med ingen – eller
kun minimal – forretningsmæssig og økonomisk akti-
vitet, der primært anvendes til skattemæssige formål.
I Kommissionens forslag foreslås en række rapporte-
ringskrav for selskaber mv., der som følge af nogle kri-
terier må antages ikke at have økonomisk eller forret-
ningsmæssig substans.
Forslaget forhandles fortsat på teknisk niveau. ECO-
FIN vil muligvis drøfte forslaget under belgisk for-
mandskab.
Håndtering af rådgive-
res rolle i skatteunddra-
gelse og aggressiv skat-
teplanlægning i EU
(SAFE)
Kommissionen vil muligvis under belgisk formand-
skab præsentere et forslag, som har til formål at inten-
sivere bekæmpelsen af skatteunddragelse og aggressiv
skatteplanlægning ved at
sætte ind over for skatteråd-
givere, som medvirker til at facilitere skatteundgåelse
og aggressiv skatteplanlægning.
Den konkrete udformning kendes endnu ikke.
Side 21 af 28
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0022.png
Der ventes ikke drøftelser i Rådet under belgisk for-
mandskab.
Kildeskatter på udbytter Kommissionen har 19. juni 2023 fremsat et forslag om
og renter (FASTER)
hurtigere og mere sikker lempelse af kildeskat (FA-
STER).
De tiltag, som Kommissionen foreslår, består af to ho-
vedelementer. Det ene hovedelement indebærer, at der
indføres fælles digitale bopælsattester. Det andet ele-
ment er en forpligtelse for EU-landene til at oprette et
system til hurtig refusion af skat på udbytter og/eller
et system (evt. et samlet kombineret system), som in-
debærer, at der indeholdes skat med den korrekte sats
ved kilden. Det betyder, at et EU-land kan indeholde
udbytteskat svarende til den korrekte skattesats i for-
bindelse med udbetaling af udbytte til udenlandske ak-
tionærer. ECOFIN ventes at drøfte forslaget og mulig-
vis opnå enighed om forslaget under belgisk formand-
skab.
Revision af direktivet Det belgiske formandskab sigter efter at kunne påbe-
om administrativt skat- gynde arbejdet med en ny
revision af direktivet om ad-
tesamarbejde (DAC9)
ministrativt skattesamarbejde (DAC9),
såfremt Kom-
missionen fremsætter forslag herom. DAC9 forventes
at have til formål at sikre udveksling af oplysninger
mellem EU-landene på baggrund af direktivet om mi-
nimumsbeskatning.
Det er muligt, at ECOFIN vil blive præsenteret for for-
slaget under belgisk formandskab, såfremt det frem-
sættes.
EU’s fælles
over skattely
sortliste ECOFIN vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner
om
en fælles sortliste over skattely uden for EU.
Listen
samt den tilhørende observationsliste er siden løbende
blevet opdateret. Efter seneste opdatering 17. oktober
2023 er 16 lande på sortlisten, mens 14 lande er på ob-
servationslisten.
Under det belgiske formandskab ventes sortlisten og
observationslisten opdateret (forventeligt ifm. et råds-
møde i februar). Derudover vil det belgiske formand-
skab muligvis arbejde videre med mulige styrkelser af
listen, herunder analyser af effekten af de defensive
foranstaltninger mod lande på listen samt udvikling af
Side 22 af 28
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0023.png
et nyt kriterium om informationsudveksling om reelle
ejere af selskaber mv. (kriterium 1.4).
Adfærdskodeksgrup-
pens mandat (Code of
Conduct on Business
Taxation – CoC)
EU-landene vedtog 8. november 2022 en revision af
Adfærdskodeksgruppens mandat,
som bl.a. indebæ-
rer, at Gruppen fremadrettet skal undersøge alle po-
tentielt skadelige skatteordninger (dvs. skatteregler,
som gælder i landene generelt, og som indebærer lav
eller ingen beskatning og dermed kan indvirke nega-
tivt på det indre marked ved at tiltrække udenlandske
investeringer), og ikke alene diskriminerende skatte-
ordninger (dvs. særordninger, der indebærer lempeli-
gere beskatning af nogle selskaber, end hvad der gæl-
der iht. landenes normale skatteregler). Det nye man-
dat træder i kraft 1. januar 2024.
Det belgiske formandskab ventes at arbejde videre
med monitorering af skatteordninger i EU.
Moms i den digitale Kommissionen fremsatte 8. december 2022 forslag,
tidsalder
der har til hensigt at
tilpasse momssystemet til den di-
gitale tidsalder.
Forslagene vedrører overordnet revi-
derede momsindberetningsforpligtelser og e-fakture-
ring, momsbehandling af platformsøkonomien og én
fælles EU-momsregistrering, når der handles på det
indre marked.
ECOFIN vil muligvis nå til enighed om dele af forslaget
under belgisk formandskab.
Det grønne område/klima
Sag/initiativ
Forløb/status
Energibeskatning
Kommissionen har i juli 2021 fremsat forslag til en re-
vision af energibeskatningsdirektivet. Forslaget er en
del af
”Fit for 55”-pakken
med forslag, der skal ud-
mønte EU’s 2030-klimamål.
Forslaget indebærer, at direktivets anvendelsesom-
råde udvides (med ny teknologi og energiprodukter
anvendt ifm. bl.a. passagerflyvning samt færgefart in-
den for EU), og at frivillige og obligatoriske afgiftsfri-
tagelser i nogen grad afvikles.
Side 23 af 28
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0024.png
Kommissionen foreslår at omlægge minimumssat-
serne. Omlægningen skal sikre en generel forhøjelse af
minimumssatserne i EU, ligesom omlægningen inde-
bærer, at minimumsafgifterne fastsættes efter energi-
produkternes energiindhold og ikke efter volumen,
som er tilfældet i dag. Kommissionens foreslår ligele-
des, at minimumssatserne skal afhænge af energipro-
dukternes klima- og miljøpåvirkning, idet produkter
med højere klima- og miljøpåvirkning indføres på hø-
jere trin for minimumssatser.
Kommissionen foreslår også, at minimumssatserne in-
dekseres, så man sikrer et tidssvarende prissignal, som
ikke udhules med tiden.
Det belgiske formandskab ventes at arbejde videre
med sagen, og ECOFIN vil muligvis drøfte sagen under
belgisk formandskab. Der ventes ikke enstemmighed
under belgisk formandskab.
Forslag om et EU-kli- Kommissionen forventes i 1. kvartal 2024 at præsen-
tere en meddelelse om et
nyt EU-klimamål for 2040.
mamål for 2040
Forhandlinger om overordnede rammer for målet og
udmøntning forventes påbegyndt i foråret 2024 med
drøftelse i Det Europæiske Råd.
Det er muligt, at der kommer en drøftelse på ECOFIN
med fokus på de økonomiske aspekter af klimamålet.
Sager vedr. EU-budgettet
Sag/initiativ
Forløb/status
EU’s budget for 2025
Next Generation
(NGEU)
Rådet forventes at fastlægge sin position til budgetfor-
slaget på ECOFIN-Budget i juli 2024 under belgisk for-
mandskab.
EU
Genopretningsinstrument (NGEU) på 750 mia. euro
finansierer en række EU-budgetprogrammer til øko-
nomisk genopretning i lyset af COVID-19, særligt gen-
opretningsfaciliteten.
Finansieringen tilvejebringes af et
genopretningsin-
strument
på 750 mia. euro (2018-priser), som finan-
sierer en række EU-budgetprogrammer til økonomisk
genopretning i lyset af COVID-19, særligt genopret-
ningsfaciliteten samt også forskningsprogrammet Ho-
risont Europa, investeringsprogrammet InvestEU,
Side 24 af 28
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0025.png
REACT EU-mekanismen under samhørighedspolitik-
ken.
Der skal under belgisk formandskab arbejdes videre
med implementeringen af instrumentet, herunder den
videre gældsforvaltning.
Decharge for EU-bud- Revisionsretten præsenterede i efteråret 2023 sin års-
gettet 2022
rapport om implementeringen af EU-budgettet i 2022.
Rapporten danner grundlag for decharge-proceduren,
hvor Europa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet,
meddeler Kommissionen decharge for budgetgennem-
førelsen.
Processen vedr. decharge for 2022-budgettet ventes
endeligt afsluttet på ECOFIN i foråret 2024 under bel-
gisk formandskab.
Forslag om ordning for
Kommissionen fremsatte 20. juni 2023 ændret
Den Europæiske Unions
forslag til Kommissionens forslag af 22. december
2021 om introduktion af
nye indtægtskilder til
egne indtægter
EU’s budget.
Kommissionens oprindelige forslag af 22. decem-
ber 2021 indebar, at der etableres nye indtægtskil-
der baseret på EU’s CO2-kvotehandelssystem
(ETS),
CO2-grænsetilpasningsmekanisme
(CBAM) samt spor 1 i OECD-aftalen om internati-
onal selskabsbeskatning.
Kommissionens ændrede forslag af 20. juni 2023
justerer Kommissionens oprindelige forslag, såle-
des at der lægges op til et højere bidrag fra den fo-
reslåede indtægtskilde baseret på EU’s CO2-kvo-
tehandelssystem samt en ny indtægtskilde baseret
på statistikdata om bruttooverskud i selskaber i
EU-lande.
Det belgisk formandskab ventes at forsøge at fremme
sagen, og ECOFIN vil muligvis drøfte sagen under bel-
gisk formandskab.
Toldområdet
Sag/initiativ
Forløb/status
Side 25 af 28
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0026.png
Toldreform –
Reform af EU’s toldko-
deks (EUTK)
Kommissionen har 17. maj 2023 præsenteret en
forslagspakke til en kommende
reform af EU’s
toldkodeks (EUTK).
Reformpakken indeholder bl.a. forslag om en fælles
EU-toldmyndighed,
et
EU-tolddatacenter,
harmoniserede sanktioner for overtrædelse af
toldreglerne, indførelse af ”told på første krone på e-
handel” (dvs. at den nuværende toldfri bundgrænse på
150 euro afskaffes) og en EU-fastlagt ressortfordeling
mellem toldmyndighederne og andre kompetente
myndigheder.
ECOFIN vil muligvis skulle drøfte pakken under
belgisk formandskab.
Forslag om import-, ek- Kommissionen har i oktober 2022 fremsat forslag til
sport- og transitforan- omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets
staltninger for skydevå-
forordning om skydevåben
fra 2012.
ben samt væsentlige
komponenter og ammu- Forslaget har til formål at forbedre koordineret kontrol
nition hertil.
mellem medlemsstaterne og sikre sporbarheden af
skydevåben, komponenter og ammunition. Forslaget
indebærer desuden en styrkelse af samarbejdet mel-
lem retshåndhævende myndigheder, herunder told-
myndigheder, og licensudstedende myndigheder in-
den for både import og eksport, ligesom der lægges op
til at forbedre den systematiske dataindsamling om in-
ternationale bevægelser af skydevåben til civil brug og
beslaglagte skydevåben. Forslaget er ikke omfattet af
Danmark retsforbehold.
Der er opnået enighed i Rådet. Trilogforhandlinger
med Europaparlamentet er netop opstartet og forven-
tes at forsætte i 1. halvår 2024 mhp. enighed.
Andre sager
Sag/initiativ/hjem-
mel
IMF/G20-møder
Forløb/status
ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-
holdninger forud for IMF- og G20-møder, særligt
IMF’s forårsmøde 19.-21 april 2024.
Side 26 af 28
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0027.png
HR Strategi
Kommissionen præsenterede den 5. april 2022 en ny
HR-strategi. Implementeringen heraf ventes at fort-
sætte via handlingsplanerne for de underrepræsente-
rede medlemsstater, herunder Danmark
Kommissionen ventes at publicere alle fælles hand-
lingsplaner for underrepræsenterede medlemslande.
Danmarks rapport blev oversendt til Folketingets Eu-
ropaudvalg den 27. november 2023. Resultaterne vil
blive evalueret i 1. kvartal 2024 baseret på data fra 31.
december 2023.
Fsva. danske tiltag ventes effekten af handlingsplanen
i sig selv at være begrænset, idet størstedelen af de
danske tiltag allerede indgår i Danmarks egen natio-
nale handlingsplan. Kommissionen ventes at offentlig-
gøre data for geografiske ubalancer primo 2. kvartal
2024.
Anvendelse af retsstats- Kommissionen fremlagde den 18. september 2022 et
mekanismen mod Un- forslag til Rådet om foranstaltninger mod Ungarn un-
garn
der EU’s såkaldte
retsstatsmekanisme,
som medfører
tilbageholdelse af midler fra strukturfondene.
Forslaget er vedtaget i Rådet 15. december 2022. Jf.
reglerne har Kommissionen revurderet situationen i
Ungarn et år efter vedtagelsen, dvs. i december 2023.
Kommissionen vurderede i den forbindelse, at risikoen
for EU-budgettet var uændret. Det er muligt, at ECO-
FIN vil blive orienteret om sagen i starten af belgisk
formandskab, ligesom Kommissionen kan foretage
nye vurderinger pba. anmodning fra Ungarn.
Side 27 af 28
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024
2809374_0028.png
Side 28 af 28