Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Spørgsmål 1
Offentligt
2758546_0001.png
Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
4. oktober 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 1
Vil ministeren kommentere artiklen »Tre skyldige: Med til påsat brand i bandekonflikt«,
bt.dk, 4. oktober 2023, herunder: »De tre er 23, 24 og 27 år. En 19-årig fjerdemand var
oprindeligt også tiltalt i sagen, men ved sagens begyndelse gjorde hans forsvarer rede
for, at han opholdt sig i Tyrkiet, og at han var blevet syg dernede. Derfor er han udskilt fra
sagen. Retten fandt dog, at den 19-årige også har spillet en central rolle i brandstiftelsen.
Af de tre, der tirsdag blev kendt skyldige, er det kun to, der har fået dom. Den 23-årige
udeblev fra retsmødet, og han vil derfor få sin dom senere. Her fik den 27-årige to års
fængsel, mens den 24-årige fik et år og tre måneders fængsel. Den 27-årige ankede
på stedet, mens den 24-årige udbad sig betænkningstid«, vil ministeren på baggrund
heraf redegøre for de ekstremt lave straffe i sagen, herunder for om bandeparagraffen
er anvendt, hvordan en tiltalt angiveligt kan opholde sig i Tyrkiet, imens en anden tiltalt
ikke gad møde i retten, samt for hvorfor der ikke er sket fængsling eller blev afsagt
udeblivelsesdom?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Steffen Larsen
formand
1/1