Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 58
Offentligt
2786858_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. november 2023
Internationalt kontor
Aida Sharzad Asr
2023-07119
3063579
Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes be-
handlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december
2023
Side:
3-11
Punkt 1
Forordning om overførsel af retsforfølgning i
straffesager
- Generel indstilling
Direktiv om beskyttelse af ofres rettigheder
- Politisk drøftelse
Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen
mod straffrihed
-
Statusdrøftelse
Evaluering af EPPO
-
Meningsudveksling
Rådets holdning og resultater vedrørende an-
vendelse af den generelle forordning om data-
beskyttelse (GDPR)
-
Godkendelse
EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention (EMRK)
-
Statusdrøftelse
E-Justice strategi og handlingsplan
-
Godkendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
12-15
Punkt 2
16-19
Punkt 3
20-23
Punkt 4
24-29
Punkt 5
30-34
Punkt 6
35-39
Punkt 7
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
40-42
Punkt 8
Konsekvenserne af Ruslands aggression mod
Ukraine
indre sikkerhed
-
Meningsudveksling
Konsekvenserne af situationen i Mellemøsten
for EU’s indre sikkerhed
-
Meningsudveksling
Imødegåelse af sikkerhedsudfordringer: Vur-
dering fra Intelligence Advisory Board
-
Statusdrøftelse
43-45
Punkt 9
46-49
Punkt 10
2
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0003.png
Dagsordenpunkt 1: Forordning om overførsel af retsforfølg-
ning i straffesager
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2023) 185
1. Resumé
Kommissionens forslag til forordning om overførsel af retsforfølgning i
straffesager er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 4.-5. december 2023 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling.
Forslaget har overordnet til formål at skabe fælles regler for overførsel af
retsforfølgning i straffesager fra en medlemsstat til en anden. Forslaget er
omfattet af det danske retsforbehold, og forslaget har derfor ikke i sig selv
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes
at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk side er man
foreløbigt overordnet positiv over for forslaget. Fra dansk side vil der være
fokus på, hvilken betydning forslaget vil have for Danmark i lyset af retsfor-
beholdet samt for det fremtidige samarbejde med de øvrige medlemsstater
på området for overførsel af retsforfølgning i straffesager.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 5. april 2023 et forslag til forordning om over-
førsel af retsforfølgning i straffesager.
Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1, litra
b og d. I henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (for-
beholdet vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i
en kommende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således
ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
En aftale mellem EU’s medlemsstater
om overførsel af retsforfølgning i
straffesager blev undertegnet i 1990, men trådte aldrig i kraft på grund af
manglende ratifikationer. I juli 2009 forelagde det daværende svenske for-
mandskab på vegne af 16 medlemsstater et initiativ med henblik på Rådets
rammeafgørelse om overførsel af retsforfølgning i straffesager. Medlems-
staterne besluttede imidlertid at indstille forhandlingerne, da Lissabontrak-
taten trådte i kraft den 1. december 2009.
3
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0004.png
I en rapport om vejen frem på området for gensidig anerkendelse af straffe-
retlige afgørelser fra maj 2019 foreslog det rumænske formandskab yderli-
gere at undersøge behovet for et lovgivningsforslag om overførsel af rets-
forfølgning i straffesager. I december 2020 opfordrede Rådet i sine konklu-
sioner om den europæiske arrestordre Kommissionen til at overveje, om et
EU-instrument om overførsel af retsforfølgning i straffesager ville være
gennemførligt og tilføre merværdi.
Kommissionen besluttede på den baggrund at foreslå et nyt instrument om
overførsel af retsforfølgning i straffesager. Initiativet indgår i Kommissio-
nens arbejdsprogram for 2022.
Forslaget har overordnet til formål at skabe fælles regler for overførsel af
retsforfølgning i straffesager fra en medlemsstat til en anden for effektivt at
kunne bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og for at sikre, at den
bedst egnede medlemsstat efterforsker eller retsforfølger en strafbar hand-
ling. Dette omfatter også at undgå overlappende straffesager i flere med-
lemsstater med risiko for overtrædelse af princippet om ne bis in idem samt
at undgå straffrihed i tilfælde, hvor der ikke kan ske udlevering af gernings-
personen til retsforfølgning.
Forslaget supplerer de eksisterende regler om retligt samarbejde i straffesa-
ger om anerkendelse af domme og retsafgørelser om i) fuldbyrdelse af
domme, ii) overgivelse af personer i henhold til en europæisk arrestordre,
iii) indsamling af bevismateriale gennem en europæisk efterforskningsken-
delse, samt procedurerne for gensidig retshjælp. Danmark er omfattet af en
række af rådets rammeafgørelser, der anvender princippet om gensidig an-
erkendelse af domme, herunder bl.a. Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA
af 27. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerken-
delse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller friheds-
berøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske
Union og Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om an-
vendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe begge som
ændret ved 2009/299/RIA. Yderligere deltager Danmark i samarbejdet om
den europæiske arrestordre, som blev indført ved Rådets rammeafgørelse
2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og er gen-
nemført i en række bestemmelser i udleveringsloven.
1
Vedtagelsen af fælles
1 Lov nr. 117 af 11/02/2020
4
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0005.png
regler for overførsel af retsforfølgning i straffesager vil supplere EU-lovgiv-
ningen om grænseoverskridende retligt samarbejde, navnlig ved at søge at
undgå straffrihed.
Forordningsforslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 21.
april 2023.
3. Formål og indhold
Formål
Forordningsforslaget har følgende fire overordnede formål:
1. At fastsætte fælles regler om overførsel af retsforfølgning i straffe-
sager fra én medlemsstat til en anden for effektivt at kunne bekæmpe
grænseoverskridende kriminalitet og for at sikre, at den bedst egnede
medlemsstat efterforsker eller retsforfølger en strafbar handling.
2. At forhindre, at der føres unødvendige parallelle straffesager vedrø-
rende de samme faktiske omstændigheder og den samme person i to
eller flere medlemsstater og at undgå straffrihed i tilfælde af afslag
på overgivelse af en person, for hvem der er udstedt en europæisk
arrestordre.
3. At øge respekten for de grundlæggende rettigheder i forbindelse med
overførsel af retsforfølgning i straffesager.
4. At forbedre effektiviteten og retssikkerheden i forbindelse med over-
førsel af retsforfølgning i straffesager.
Det fremgår af forslaget, at fælles regler for overførsel af retsforfølgning i
straffesager er afgørende for bekæmpelse af grænseoverskridende krimina-
litet. Det er især vigtigt ved forbrydelser begået af organiserede kriminelle
grupper, f.eks. narkotikahandel, smugling af migranter, menneskehandel,
ulovlig handel med skydevåben, miljøkriminalitet, IT-kriminalitet eller
hvidvaskning af penge. Retsforfølgning af organiserede kriminelle grupper,
der er aktive i flere medlemsstater, kan skabe store vanskeligheder for de
involverede myndigheder. Overførsel af retsforfølgning i straffesager er et
vigtigt redskab til at styrke bekæmpelsen af organiserede kriminelle grup-
per, der er aktive i medlemsstaterne i hele EU.
Anvendelsesområde og indhold
Forordningen finder anvendelse på alle anmodninger om overførsel af rets-
forfølgning, der fremsættes i forbindelse med straffesager.
5
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
Forslaget indeholder bl.a. kriterier og procedurer for anmodning om over-
førsel af retsforfølgning i straffesager og proceduren for at træffe afgørelse
om overførsel af retsforfølgning i straffesager.
Harmonisering af kriterierne for afgørelser om overførsel af straffesager
Forordningsforslaget vil harmonisere, hvilke kriterier både den anmodende
og den anmodede medlemsstat vil skulle lægge vægt på i forbindelse med
fremsættelse af anmodning om overførsel af retsforfølgningen i straffesager.
Herunder fastsættes regler for, hvilke forhold der kan begrunde afslag på en
anmodning om overførsel til strafforfølgning. Ligeledes fastsættes en tids-
frist for, hvor hurtigt anmodninger om overførsel til strafforfølgning vil
skulle besvares. På denne baggrund vurderer Kommissionen, at forord-
ningsforslaget vil kunne bidrage til at forebygge langvarige overførselspro-
cedurer og parallelle retssager i to eller flere medlemsstater.
Øge respekten for de grundlæggende rettigheder i forbindelse med overfør-
sel af retsforfølgning i straffesager
Efter forordningsforslaget skal den anmodende myndighed i overensstem-
melse med gældende national ret tage behørigt hensyn til den mistænktes
eller tiltaltes legitime interesser og sikre, at dennes processuelle rettigheder
i henhold til EU-retten og national ret respekteres. Forslaget indeholder så-
ledes en række garantier, der skal sikre overholdelsen af de grundlæggende
rettigheder for de personer, der er involveret i overførselsproceduren (mis-
tænkte, tiltalte og ofre).
Lempeligere kriterier for overførsel med henblik på. at undgå situationer af
straffrihed
Efter forordningsforslaget, vil anmodninger kunne fremsættes for enhver
strafbar handling. Forslaget supplerer dermed reglerne for europæiske ar-
restordrer, hvori der indgår sanktionstærskler. Forslaget sigter således mod
at forebygge, at der kan opstå situationer af straffrihed i de tilfælde, hvor
udstedelsen af en europæisk arrestordre viser sig at være uforholdsmæssig
eller umulig, f.eks. fordi sanktionstærsklen ikke ville være opfyldt. På denne
baggrund vurderer Kommissionen, at forslaget kan medføre, at proceduren
for den europæiske arrestordre vil blive anvendt i mindre grad.
Oprettelsen af et decentralt IT-system
Efter forordningsforslaget skal der udarbejdes et decentralt IT-system til
brug for forordningen. For at sikre hurtig, direkte, interoperabel, pålidelig
og sikker udveksling af sagsrelaterede oplysninger bør kommunikation i
6
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0007.png
henhold til denne forordning mellem de anmodende og de anmodede myn-
digheder og med inddragelse af centrale myndigheder, hvis en medlemsstat
har udpeget en central myndighed, samt med Eurojust som hovedregel fo-
regå via det decentrale IT-system, som er omhandlet i digitaliseringsforord-
ningen.
2
Systemet skal som hovedregel anvendes til udveksling af en stan-
dardiseret attest, der er oversat til alle EU-sprog, og alle andre relevante op-
lysninger og dokumenter samt al anden kommunikation mellem myndighe-
derne i henhold til forordningen. Hvis det ikke er muligt eller hensigtsmæs-
sigt at anvende IT-systemet, kan der anvendes andre kommunikationsmid-
ler.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udvalg for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre
Anliggender (LIBE) har den 10. oktober 2023 afgivet et udkast til betænk-
ning, hvori forordningsforslaget hilses velkommen og behovet for fælles
regler for overførsel af straffesager fremhæves. Udvalget understreger vig-
tigheden af et instrument, der indeholder en klar procedure for overførsel af
retsforfølgning, og som kan forbedre samarbejdet og udvekslingen af oplys-
ninger mellem medlemsstaterne. Forordningsforslaget er ifølge udvalget et
vigtigt skridt mod at forbedre forvaltningen af retsplejen og for at sikre den
bedst mulige bekæmpelse af kriminalitet. Udvalget støtter således fælles
regler for overførsel af straffesager, men peger samtidig på områder, hvor
forordningsforslaget kan forbedres, herunder tidspunktet for overførsel af
en straffesag, definitionen af ofre, og hvordan ofres rettigheder bliver be-
skyttet, når der sker overførsel af en straffesag fra et land til et andet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført, at en retlig ramme for overførsel af retsforfølg-
ning i straffesager ikke i tilstrækkelig grad og optimalt kan opnås ved, at
medlemsstaterne handler alene, da det er et grænseoverskridende anlig-
gende. Det fremgår ifølge Kommissionen af den nuværende fragmenterede
retlige ramme, som skaber juridiske og praktiske udfordringer. Det er Kom-
missionens vurdering, at heller ikke bilaterale aftaler mellem medlemssta-
terne vil kunne løse problemerne, da der i sidste ende vil være behov for
aftaler mellem alle medlemsstaterne. Derudover bekræfter svarene på de of-
fentlige og de målrettede høringer, at EU’s indsats
på området vil give bedre
resultater end medlemsstaternes indsats, og både Europa-Parlamentet og
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/850 af 30. maj 2022 om et IT-sy-
stem til grænseoverskridende elektronisk udveksling af oplysninger på området civil- og
strafferetligt samarbejde (e-CODEX-systemet) og om ændring af forordning (EU)
2018/1726
7
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
Rådet har erkendt, at udfordringerne kræver handling ud over det nationale
niveau. Kommissionen er på den baggrund blevet opfordret til at fremsætte
et lovgivningsforslag. Samlet vurderer Kommissionen, at det i betragtning
af det grænseoverskridende aspekt af de nævnte problemer er nødvendigt,
at forslaget vedtages på EU-plan for at nå målene.
Det er
af de af Kommissionen anførte grunde
regeringens vurdering, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Dansk lovgivning indeholder ikke bestemmelser om, hvorvidt det er Dan-
mark eller et andet land, der skal indlede retsforfølgning i forhold til en lov-
overtrædelse, som er omfattet af både dansk og udenlandsk straffemyndig-
hed.
Danmark har tiltrådt den europæiske konvention af 20. april 1959 om gen-
sidig retshjælp i straffesager. Konventionen er bekendtgjort ved bekendtgø-
relse nr. 18 af 17. juli 1963. Det er efter denne konventions artikel 21 muligt
at fremsætte anmodning om overførsel af retsforfølgning. Det fremgår af
den forklarende rapport til konventionen, at bestemmelsen særligt søges an-
vendt i situationer, hvor en mistænkt er flygtet til en anden medlemsstat,
hvorfra der ikke kan ske udlevering.
I februar 1970 blev der indgået en samarbejdsaftale mellem de nordiske
lande om retsforfølgning i et andet nordisk land end der, hvor den strafbare
handling er begået.
Danmark har endvidere tiltrådt den europæiske konvention af 15. maj 1972
om overførsel af retsforfølgning i straffesager. Konventionen blev gennem-
ført i dansk ret ved lov nr. 252 af 12. juni 1975 om overførsel til et andet
land af retsforfølgning i straffesager og trådte i kraft den 30. marts 1978.
Rådets rammeafgørelse af 30. november 2009 om forebyggelse og bilæg-
gelse af konflikter om udøvelse af straffemyndighed i straffesager har til
formål at løse de problemstillinger, der opstår som følge af, at to eller flere
EU-medlemsstater har straffemyndighed (jurisdiktion).
Blandt de nordiske lande har Danmark, Sverige og Norge ratificeret den eu-
ropæiske konvention om overførsel af retsforfølgning i straffesager.
8
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
Mellem Danmark, Island og Finland gælder den nordiske samarbejdsaftale
i sin helhed. Mellem Danmark, Sverige og Norge gælder §§ 4, 5, 7 og 8 i
den nordiske samarbejdsaftale udover bestemmelserne i den europæiske
konvention.
I forholdet mellem Danmark og et ikke-nordisk land gælder den europæiske
konvention, såfremt dette land har tilsluttet sig konventionen.
I henhold til artikel 3 i den europæiske konvention kan enhver kontrahe-
rende stat, som efter sin lovgivning er kompetent til at retsforfølge en lov-
overtrædelse, frafalde eller undlade retsforfølgning mod en mistænkt, som
er eller vil blive retsforfulgt for den samme lovovertrædelse af en anden
kontraherende stat.
Når en person mistænkes for at have begået en lovovertrædelse i henhold til
en kontraherende stats lovgivning, kan denne stat anmode en anden kontra-
herende stat om at overtage retsforfølgningen i de tilfælde og under de be-
tingelser, der er fastsat i den europæiske konvention,
Ifølge artikel 7, stk. 1, i den europæiske konvention kan der kun foretages
retsforfølgning i den anmodede stat, såfremt den pågældende lovovertræ-
delse ville have været en lovovertrædelse, hvis den var begået på denne stats
territorium, og lovovertræderen i så fald kunne være pålagt en sanktion også
i henhold til dens egen lovgivning (princippet om dobbelt strafbarhed).
En kontraherende stat kan anmode en anden kontraherende stat om overtage
retsforfølgning i en række nærmere opregnede tilfælde.
I konventionens artikel 10 og 11 er opregnet en række obligatoriske og fa-
kultative grunde til at afslå at imødekomme en anmodning om overførsel af
retsforfølgning.
Den anmodede stat skal bl.a. afslå at imødekomme en anmodning, såfremt
retsforfølgning er i strid med forbuddet mod dobbelt straf (princippet om ne
bis in idem), eller adgangen til strafforfølgning på tidspunktet for anmod-
ningens fremsættelse er forældet i den anmodende stat efter denne stats lov-
givning, jf. nærmere artikel 11.
9
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0010.png
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser, da det
er omfattet af retsforbeholdet.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
Det bemærkes imidlertid, at forordningsforslaget umiddelbart vil kunne
have en negativ betydning for Danmarks fremtidige samarbejde med øvrige
medlemsstater i forhold til overførsel af straffesager. Det skyldes, at de øv-
rige medlemsstater efter forordningsforslaget vil kunne samarbejde hurti-
gere og mere effektivt, hvorimod Danmark fortsat vil være bundet af de
gældende nationale og internationale regler på området. Danmarks stilling i
relation til forordningsforslaget og de mulige konsekvenser heraf vil blive
afdækket nærmere.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde i perioden den 12.-26. maj 2023.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdninger til sagen.
Der forventes dog at være opbakning blandt et flertal af medlemsstaterne til
vedtagelse af en generel indstilling.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget, der
har til formål at lette det retlige samarbejde i straffesager.
Det bemærkes, at Danmark som følge af retsforbeholdet i relation til forord-
ningsforslaget ikke vil kunne deltage i de fordele, forslaget medfører.
Fra dansk side har der været fokus på at afdække, hvilken betydning forsla-
get vil have for Danmark i lyset af retsforbeholdet, herunder for danske
10
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0011.png
myndigheder, samt for det fremtidige samarbejde med de øvrige medlems-
stater.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men
udvalget fik den 22. maj 2023 tilsendt et grund- og nærhedsnotat om forsla-
get, og et revideret grund- og nærhedsnotat den 25. september 2023.
11
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
Dagsordenpunkt 2: Direktiv om beskyttelse af ofres rettighe-
der
Nyt notat.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2023) 424
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
4.-5. december 2023 med henblik på politisk drøftelse af de foreslåede æn-
dringer. Kommissionen fremsatte den 12. juli 2023 forslag til direktiv om
ændring af direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for krimi-
nalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse (direktivet om ofres
rettigheder). Direktivforslaget indeholder en række målrettede foranstalt-
ninger til forbedring af ofres mulighed for at påberåbe sig deres rettigheder.
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet og har derfor hverken lovgivnings-
mæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man generelt
positivt indstillet over for forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen har den 12. juli 2023 fremsat forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2012/29/EU om minimumsstan-
darder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyt-
telse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA.
Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 3. august 2023.
Forslaget har hjemmel i EUF-Traktatens artikel 82, stk. 2, litra c, og skal
behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i EUF-Traktatens ar-
tikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling (forbeholdet
vedrørende retlige og indre anliggender), der er knyttet som bilag til EU-
Traktaten og til EUF-Traktaten, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af æn-
dringsdirektivet, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Dan-
mark, jf. også præambelbetragtning nr. 21 i Kommissionens forslag.
12
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
Det gældende direktiv om ofres rettigheder blev vedtaget den 25. oktober
2012 og er ikke blevet ændret eller revideret siden. Danmark er ikke bundet
af direktivet på grund af retsforbeholdet.
Det gældende direktivs overordnede formål er at fastsætte rammerne for
myndighedernes behandling af ofre for kriminalitet. Direktivet skal endvi-
dere sikre, at ofre (forurettede) får information, støtte, beskyttelse og kan
deltage i straffesager. Direktivet indeholder i den forbindelse minimumsreg-
ler om information og støtte til ofre, herunder om ofres rettigheder i forbin-
delse med anmeldelse, om ofres ret til at få information om sagen, og om
ofres ret til tolkning og oversættelse. Direktivet indeholder desuden regler
om ofres ret til at deltage i straffesager, herunder om ret til at blive hørt
under straffesagen og fremlægge beviser, om rettigheder i forbindelse med
afgørelser om ikke at rejse tiltale og om ret til erstatning. Endelig indeholder
direktivet nærmere regler om beskyttelse af ofre og anerkendelse af ofre
med særlige beskyttelsesbehov.
Som opfølgning på EU’s strategi for
ofres rettigheder (2020-2025) offent-
liggjorde Kommissionen den 28. juni 2022 en evaluering af direktivet om
ofres rettigheder, som har til formål at afklare, i hvilket omfang direktivet
har nået sit mål med hensyn til implementering og praktisk anvendelse i
medlemsstaterne. Evalueringen viser, at selvom direktivet i det store hele
har givet de forventede fordele og påvirket ofres rettigheder positivt, er der
fortsat specifikke problemer i forbindelse med ofres rettigheder i henhold til
direktivet. Evalueringen adresserer også samspillet mellem direktivet om
ofres rettigheder og anden relevant EU-lovgivning på området og fremkom-
mer med forslag til mulige forbedringstiltag i forbindelse med en eventuel
revision.
Det er på den baggrund, at Kommissionen har fremsat nærværende æn-
dringsdirektivforslag.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
4.-5. december 2023 med henblik på politisk drøftelse af de foreslåede æn-
dringer af direktivet om ofres rettigheder.
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag har følgende overordnede mål:
1. At sikre en betydelig forbedring af ofrenes adgang til information.
13
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2. At skabe større overensstemmelse mellem beskyttelsesforanstaltnin-
gerne og ofrenes behov med henblik på at sikre sårbare ofres sikker-
hed.
3. At sikre en forbedret adgang til specialiseret støtte for sårbare ofre.
4. At sikre en mere effektiv deltagelse i straffesager for ofre.
5. At skabe lettere adgang til erstatning fra gerningspersonen i alle sa-
ger, herunder nationale og grænseoverskridende sager.
Direktivforslaget er på dagsordenen for rådsmødet med henblik på en poli-
tisk drøftelse. Det er forventningen, at navnlig direktivforslagets artikel 1,
nr. 7, hvor det bl.a. foreslås at ændre artikel 16, stk. 2, i direktivet om ofres
rettigheder, så det bliver obligatorisk for medlemsstaterne at udbetale erstat-
ning til ofret på vegne af gerningspersonen umiddelbart efter dommen for
derefter at inddrive erstatningsbeløbet fra gerningspersonen, vil skulle drøf-
tes, da flere af medlemsstaterne finder bestemmelsen vidtgående.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet, jf. EU-Traktatens artikel 5, stk. 3. Kommissionen har i den
forbindelse bl.a. henvist til, at det anerkendes, at fastsættelse af minimums-
standarder for mistænktes og tiltaltes rettigheder og for ofres rettigheder er
afgørende for at lette den gensidige anerkendelse.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering. Nærhedsprincippet
anses således for at være overholdt.
6. Gældende dansk ret
Danmark har i vidt omfang regler svarende til ændringsdirektivforslaget,
herunder regler i straffeloven og retsplejeloven. Danmark har dog ikke til-
svarende regler for så vidt angår bl.a. obligatorisk udbetaling af erstatning
til offeret umiddelbart efter dom, som Kommissionen ønsker at indføre med
den foreslåede ændring af direktivets artikel 16, stk. 2, eller forbud mod vi-
deregivelse af ofrets personoplysninger til gerningspersonen, som Kommis-
sionen ønsker at indføre med den foreslåede artikel 21, stk. 3.
14
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0015.png
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser, da det
er omfattet af retsforbeholdet.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
Hvis man fra dansk side på et senere tidspunkt frivilligt vælger at indføre
regler svarende til direktivforslaget, vil der skulle tages særskilt stilling her-
til, herunder i forhold til de lovgivningsmæssige, økonomiske og andre kon-
sekvenser heraf.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og
Retligt Samarbejde i perioden fra den 26. september 2023 til den 28. sep-
tember 2023.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdninger til sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen deler ønsket om gode vilkår for ofre for kriminalitet og er derfor
generelt positivt indstillet over for forslaget, uanset at Danmark ikke vil
være bundet af direktivforslaget.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men Fol-
ketingets Europaudvalg fik den 29. september 2023 tilsendt et grund- og
nærhedsnotat om forslaget.
15
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0016.png
Dagsordenpunkt 3: Ruslands aggression mod Ukraine: Kam-
pen mod straffrihed
Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
4.-5. december 2023 med henblik på en statusdrøftelse. Det forventes, at der
vil blive gjort status for den hidtidige indsats og drøftet yderligere retlige
modsvar og indsatser blandt EU-medlemsstaterne i kampen mod straffrihed
for internationale forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands aggres-
sion mod Ukraine. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet
om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har i sig selv hverken lovgiv-
ningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man gene-
relt positivt indstillet over for at styrke indsatsen for retsforfølgelse af inter-
nationale forbrydelser begået i Ukraine.
2. Baggrund
Siden Rusland indledte sin aggression mod Ukraine den 24. februar 2022,
har der på justitsområdet været afholdt en række møder i EU-regi vedrø-
rende forskellige koordinationstiltag samt relevante lovgivningsinitiativer i
lyset af situationen i Ukraine, herunder indsamling af beviser for potentielt
begåede internationale forbrydelser.
Dagsordenspunktet har været på rådsmødet for retlige og indre anliggender
(RIA) ad flere omgange. På RIA-rådsmødet den 8.-9. december 2022 vedtog
EU-medlemsstaterne rådskonklusioner om bekæmpelse af straffrihed for
forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine.
Retsforfølgelse af internationale forbrydelser var senest på dagsordenen for
RIA-rådsmødet den 19.-20. oktober 2023. Det forventes bl.a., at der på RIA-
rådsmødet den 4.-5. december 2023 vil blive gjort status på trilogforhand-
lingerne for de retsforbeholdsramte EU-direktiver om henholdsvis overtræ-
delse af EU’s restriktive foranstaltninger og konfiskation, ligesom
det for-
ventes, at der vil blive drøftet mulige yderligere retlige modsvar og indsat-
ser.
16
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0017.png
Et af de områder, der løbende drøftes, er retsforfølgelse af internationale
forbrydelser i Ukraine. En særlig udfordring i denne sammenhæng vedrører
den såkaldte
”aggressionsforbrydelse”,
der indebærer et strafferetligt ansvar
for et lands øverste ledelse for en beslutning om ulovlig militær magtanven-
delse mod en anden stat. ICC har
i forhold til situationen i Ukraine
kun
jurisdiktion over krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og
folkedrab begået i Ukraine, men ikke over aggressionsforbrydelsen.
Da ICC ikke har jurisdiktion til at retsforfølge Ruslands aggression mod
Ukraine, har Ukraine foreslået oprettelsen af et særtribunal for retsforføl-
gelse af aggressionsforbrydelsen. Den danske regering har siden januar
2023 deltaget i en ukrainsk-ledet kernegruppe af lande, der undersøger mu-
lighederne for etablering af et sådant særtribunal.
Der er flere praktiske og juridiske udfordringer forbundet med etablering af
et særtribunal. Mens der i EU synes at være generel støtte til at arbejde for
et særtribunal, er der ikke enighed om, hvad der er den bedste model. Et
springende punkt i arbejdet bliver, om et tribunal skal være internationalt
forankret eller ukrainsk forankret med international støtte. Løsningen skal
være juridisk holdbar, ligesom det vil være afgørende, at der opnås bred
støtte på internationalt plan for at sikre legitimitet også fremadrettet.
Der findes yderligere indsatser, hvad angår efterforskning og bevisindsam-
ling af internationale forbrydelser i Ukraine. Danmark har bl.a. støttet ICC
med finansielle bidrag og sekundering af national ekspertise.
Hertil kommer, at Rigspolitiet i august 2023 sendte et efterforskningshold
bestående af fem kriminalteknikere og en retsmediciner til Ukraine i regi af
ICC i fire uger. Efterforskningsholdet har bidraget til efterforskningen af
krigsforbrydelser i Ukraine. Det er herudover planen at udsende yderligere
to efterforskningshold til Ukraine i regi af ICC.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den
4.-5. december 2023 med henblik på en statusdrøftelse. Det forventes, at der
vil blive gjort status og drøftet yderligere retlige modsvar og indsatser blandt
EU-medlemsstaterne i kampen mod straffrihed for internationale forbrydel-
ser begået i Ukraine.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
17
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0018.png
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Statutten for ICC blev ved lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale
Straffedomstol inkorporeret i dansk ret. Ved statutten fik ICC mulighed for
at strafforfølge folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden samt krigsfor-
brydelser. Det følger dog af komplementaritetsprincippet, at ICC kun har
jurisdiktion, hvis Danmark ikke selv gennemfører en effektiv efterforskning
og retsforfølger de pågældende personer.
Danmark har ikke ratificeret den senere tilføjelse til ICC-statutten om ag-
gressionsforbrydelser.
Der er i medfør af straffelovens regler om dansk straffemyndighed mulighed
for at retsforfølge bl.a. krigsforbrydelser omfattet af ICC-statutten, der er
begået i Ukraine, hvis gerningspersonen efterfølgende befinder sig i Dan-
mark.
Krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden er i al væsentlighed
strafbart efter straffelovens almindelige bestemmelser om bl.a. drab, vold,
voldtægt og frihedsberøvelse. Disse bestemmelser finder ligeledes anven-
delse på handlinger begået i udlandet. Personer, der begår krigsforbrydelser
i udlandet, kan derfor også holdes strafferetligt ansvarlige i Danmark.
Bestemmelserne om dansk straffemyndighed sammenholdt med de materi-
elle straffebestemmelser muliggør således, at personer, der har begået bl.a.
krigsforbrydelser, kan holdes strafferetligt ansvarlige i Danmark.
Regeringen er af den opfattelse, at selvstændige straffebestemmelser om tor-
tur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden vil sende et klart
og vigtigt signal til omverdenen og ikke mindst ofrene. Regeringen ønsker
derfor at ændre dansk ret, så der indføres straffebestemmelser, som selv-
stændigt kriminaliserer tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod men-
neskeheden. For at give de bedste rammer for udformningen af disse straf-
febestemmelser har justitsministeren nedsat et udvalg, som skal udarbejde
forslag til, hvordan bestemmelserne kan indføres i dansk straffelovgivning
og lave et lovudkast hertil.
18
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0019.png
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt bred enighed på EU-plan om at støtte op om kampen
mod straffrihed i forhold til begåede forbrydelser i Ukraine.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen fordømmer på det kraftigste den russiske aggression mod Ukra-
ine, ligesom regeringen udtrykker sin fulde solidaritet med Ukraine og den
ukrainske befolkning.
Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at styrke indsatsen
for retsforfølgelse af internationale forbrydelser i Ukraine.
Endvidere anser man det for vigtigt, at indsatsen med hensyn til indsamling
og opbevaring af beviser er effektiv og velkoordineret, herunder på EU-
plan.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Indsatsen for at sikre retsforfølgelse af internationale forbrydelser begået i
Ukraine har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-
ring i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre anliggender den 19.-
20. oktober 2023.
Emnet har også tidligere været genstand for drøftelser på rådsmøder for ret-
lige og indre anliggender (bl.a. rådsmødet den 8.-9. december 2022 og råds-
mødet den 9.-10. marts 2023), og det har også i den forbindelse været fore-
lagt for Folketingets Europaudvalg til orientering.
19
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0020.png
Dagsordenpunkt 4: Evaluering af EPPO
Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i margenen.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
4.-5. december 2023 med henblik på en drøftelse af Kommissionens evalu-
ering af forordningen om Den Europæiske Anklagemyndigheds (EPPO).
Det forventes, at evalueringen bl.a. vil omhandle en mulig udvidelse af
EPPO’s mandat
til at omfatte overtrædelse af EU-sanktioner. Det forventes,
at der på rådsmødet orienteres om problemstillingen, og at den fremtidige
proces herfor eventuelt drøftes. Det er forventningen, at der er generel støtte
til, at der udarbejdes en undersøgelse, som nærmere kan belyse en eventuel
udvidelse af EPPO’s mandat. Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Spørgs-
målet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har i sig selv hverken
lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side støtter
man en evaluering af EPPO-forordningen.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte i juli 2013 med hjemmel i TEUF artikel 86 et for-
ordningsforslag om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed
(EPPO). Forordningen blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 12.-13. oktober 2017. Der er på nuværende tidspunkt 22 med-
lemsstater, som deltager i samarbejdet om EPPO som led i et såkaldt for-
stærket samarbejde.
Der er løbende gjort status på implementeringen af EPPO på rådsmøderne
for retlige og indre anliggender (RIA), hvor spørgsmålet om fremdrift i im-
plementeringen har været et tilbagevendende punkt.
Det følger af EPPO-forordningens artikel 119, at Kommissionen senest 5 år
efter forordningens ikrafttræden, og herefter hvert 5 år, bestiller en evalue-
ring over forordningens gennemførelse og virkning, samt om EPPO’s effek-
tivitet, produktivitet og arbejdsmetoder. Det forventes, at evalueringen af
EPPO-forordningen vil foreligge inden udgangen af 2023.
20
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0021.png
Forinden rådsmødet den 13.-14. oktober 2022 havde den europæiske chef-
anklager sendt et brev til Kommissionen om en mulig udvidelse af EPPO’s
mandat til at omfatte overtrædelse af EU-sanktioner. Der foreligger ikke på
nuværende tidspunkt yderligere oplysninger omkring indholdet af en sådan
eventuel udvidelse af EPPO’s mandat. En udvidelse af EPPO’s mandat vil
kræve enstemmighed i Rådet.
Overvejelser om udvidelse
af EPPO’s mandat skal formentlig ses i lyset af
forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om definitionen af
strafbare handlinger og sanktioner for så vidt angår overtrædelse af Unio-
nens restriktive foranstaltninger, som er omfattet af retsforbeholdet. Direk-
tivet har til formål at fastsætte minimumsregler for definitionen af strafbare
handlinger og sanktioner for overtrædelser af Unionens restriktive foran-
staltninger. Forslaget er på nuværende tidspunkt i trilogforhandling. Det
spanske formandskab har oplyst, at de arbejder på, at trilogforhandlingerne
afsluttes under deres formandskab, dvs. inden udgangen af året.
Danmark har indgået en samarbejdsaftale med EPPO. Aftalen blev under-
skrevet af justitsministeren og EPPO’s chefanklager, Laura Codruţa Kövesi,
den 31. august 2023.
Aftalen har til formål at lette og smidiggøre det praktiske samarbejde mel-
lem den danske anklagemyndighed og EPPO ved at sikre klare og operatio-
nelle rammer for dette. For at opnå dette, er der i aftalen bl.a. fastsat bestem-
melser, som opregner, hvilket retsgrundlag parterne samarbejder på bag-
grund af, og bestemmelser om samarbejde i relation til databeskyttelse efter
de gældende regler. Derudover er der bestemmelser om bl.a. kommunikati-
onsgange og kontaktpunkter samt afholdelse af møder og konferencer mv.
Endelig giver aftalen mulighed for, at Danmark kan udstationere en ankla-
ger til EPPO’s hovedkvarter
i Luxembourg.
Det bemærkes, at samarbejdsaftalen mellem Danmark og EPPO ikke udgør
eller ændrer retsgrundlaget for samarbejdet mellem parterne, der fortsat vil
bestå af eksisterende Europaråds- og EU-retsakter mv. Samarbejdsaftalen
skal altså blot lette og smidiggøre det samarbejde, som allerede finder sted
på grundlag af bl.a. disse retsakter.
I forbindelse med indgåelsen af aftalen blev der i sommeren 2022 desuden
indsat en bestemmelse i retsplejeloven, som præciserer retsgrundlaget for
danske myndigheders og domstoles samarbejde med EPPO (lov nr. 897 af
21. juni 2022).
21
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0022.png
EPPO har desuden været på dagsordenen til et møde i Koordinationsudval-
get vedrørende Politisamarbejde og Retligt Samarbejde i Straffesager
(CATS), hvor fokus var på samarbejdet mellem nationale retssystemer og
EPPO,
herunder
sikring af de fornødne ressourcer til EPPO, det operationelle
samarbejde med nationale myndigheder samt samarbejdet med ikke-delta-
gende medlemslande.
3. Formål og indhold
Formålet med punktet er en drøftelse af Kommissionens evaluering af
EPPO-forordningens gennemførelse og virkning samt om EPPO’s effekti-
vitet og produktivitet og dens arbejdsmetoder. Det forventes, at evaluerin-
gen bl.a.
vil omhandle en mulig udvidelse af EPPO’s mandat til at omfatte
overtrædelse af EU-sanktioner.
Det forventes, at der på rådsmødet orienteres om evalueringen, og at den
fremtidige proces drøftes.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget en høring vedrørende sagen.
22
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der er generel støtte til Kommissionens undersø-
gelse af
EPPO’s
funktion.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side støtter man udarbejdelsen af en undersøgelse vedrørende
EPPO’s funktion.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
EPPO har ad flere omgange været forelagt for Folketingets Europaudvalg,
senest i forbindelse med forelæggelsen af RIA-rådsmødet den 8-9. juni
2023.
23
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0024.png
Dagsordenpunkt 5: Rådets holdning og resultater vedrø-
rende anvendelse af den generelle forordning om databeskyt-
telse (GDPR)
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
4.-5. december 2023 med henblik på godkendelse af Rådets holdning og re-
sultater vedrørende anvendelse af den generelle forordning om databeskyt-
telse (GDPR) (herefter Rådets holdning). Europa-Kommissionen skal i
2024 fremlægge en rapport om evaluering og revision af databeskyttelses-
forordningen. Rådets holdning indeholder en række fokusområder, som Rå-
det opfordrer Europa-Kommissionen til at se nærmere på i forbindelse med
den kommende evaluering. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lov-
givningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side støtter
man Rådets holdning.
2. Baggrund
I henhold til artikel 97 i databeskyttelsesforordningen
3
skal Europa-Kom-
missionen hvert fjerde år forelægge en rapport om evaluering og revision af
databeskyttelsesforordningen. Den 24. juni 2020 offentliggjorde Kommis-
sionen den første rapport
”Databeskyttelse som en hjørnesten i borgernes
indflydelse og EU's tilgang til den digitale omstilling
to års anvendelse
af den generelle forordning om databeskyttelse”.
Den anden rapport fore-
lægges i 2024.
Det følger af databeskyttelsesforordningen, at Kommissionen i forbindelse
med evalueringen navnlig skal undersøge anvendelsen af databeskyttelses-
forordningens kapitel V om overførsel af personoplysninger til tredjelande
eller internationale organisationer og kapitel VII om samarbejde og sam-
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen)
24
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
menhæng. I forbindelse med Kommissionens udarbejdelse af evaluerings-
rapporten skal Kommissionen tage hensyn til holdninger og resultater fra
bl.a. Rådet.
3. Formål og indhold
Rådets holdning og resultater vedrørende anvendelse af den generelle for-
ordning om databeskyttelse indeholder en række fokusområder, som Rådet
opfordrer Kommissionen til at evaluere og revidere i sin kommende rapport.
Det fremhæves indledningsvist, at databeskyttelsesforordningen udgør en
passende retlige ramme for beskyttelse af personoplysninger i EU. Rådet
opfordrer samtidig Europa-Kommissionen til at foretage en omfattende eva-
luering af forordningen.
Databeskyttelsesforordningen har efter Rådets opfattelse generelt bidraget
til et øget niveau af beskyttelse af personoplysninger på tværs af EU.
Rådet anser det nationale råderum, hvorefter der er hjemmel til nationalt at
fastsætte mere specifikke bestemmelser i forhold til visse typer af behand-
linger af personoplysninger, som værende gavnligt og relevant.
Rådet peger på, at Kommissionen bør tage højde for de tilbageværende im-
plementeringsudfordringer, som både offentlige myndigheder og private or-
ganisationer står over for, og fremhæver vigtigheden af relevant vejledning
og praktiske værktøjer.
Rådet fremhæver desuden, at overførsler af personoplysninger til tredje-
lande og den internationale dimension af databeskyttelsesforordningen har
central betydning. Rådet opfordrer Kommissionen til at gennemføre sin gen-
nemgang af eksisterende tilstrækkelighedsafgørelser samt udarbejde en stra-
tegi for vedtagelsen af fremtidige tilstrækkelighedsafgørelser. Udviklingen
af andre overførselsværktøjer skal desuden være en prioritet.
Endelig peger Rådet på, at den effektive anvendelse af databeskyttelsesfor-
ordningen skal evalueres i sammenhæng med nye teknologier og nye rets-
akter i EU. Det er således vigtigt at sikre sammenhæng, retssikkerhed og
effektiv beskyttelse af enkeltpersoners grundlæggende ret til beskyttelse af
deres personoplysninger.
Rådets holdning er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 4.-5. december 2023 med henblik på godkendelse.
25
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0026.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der har været foretaget en offentlig høring fra den 22. september 2023 til
den 9. oktober 2023. Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra ATP,
Danske Regioner, Dataetisk Råd, Fagbevægelsens Hovedorganisation,
F&P, KL og Aarhus Universitet.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar,
som er overvejende positivt indstillet over for den kommende evaluering af
databeskyttelsesforordningen.
Overførsel af personoplysninger til tredjelande
ATP og F&P finder, at der bør indføres en mere risikobaseret tilgang til
reglerne om overførsler af personoplysninger til tredjelande og internatio-
nale organisationer, herunder hensyntagen til om der indgår følsomme per-
sonoplysninger for at skabe en mere proportional beskyttelse af oplysnin-
gerne. Det anføres i den forbindelse, at ressourceforbruget hos virksomhe-
der bør være proportionalt med risikoen, uden at der derved gås på kompro-
mis med persondatabeskyttelsen.
F&P anfører, at Kommissionen bør tage initiativ til flere tilstrækkeligheds-
afgørelser, som vurderes at være det bedste grundlag for overførsel af data
26
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0027.png
til tredjelande. Kommissionen bør i forbindelse med brugen af standardkon-
trakter for overførsler vurdere, hvorvidt det givne lands lovgivning og prak-
sis udgør en hindring for overførsel af data til det pågældende land.
KL finder, at der bør være fokus på at gøre det overskueligt for myndigheder
og kunder at leve op til deres forpligtelser i forhold til tredjelandsoverførel-
ser, bl.a. til store tech-virksomheder samt deres underleverandører og ho-
vedsæder. Det øgede brug af cloud-løsninger har de seneste år været et stort
og grundlæggende positivt skridt for mange myndigheder og organisationer,
men der er også kommet udfordringer i forhold til, hvordan bl.a. kommu-
nerne forventes at kunne give instrukser til store aktører med globale mar-
keder. Der bør arbejdes for, at der skabes en bedre mulighed for på tværs og
fra centralt hold at adressere bl.a. store globale virksomheder, hvis forret-
ningsmodel i forhold til transparens, standardvilkår, løbende ændringer, un-
derleverandører, dataadgang fra flere lande mv. giver kommunerne store ud-
fordringer i forhold til at sikre compliance.
Øget vejledning
Danske Regioner og Aarhus Universitet bemærker, at pseudonymisering og
anonymisering bør være et fokusområde. Der savnes vejledning om, hvilke
momenter der er afgørende for, om et datasæt er tilstrækkelig anonymiseret.
F&P anfører, at der er behov for større gennemsigtighed i forhold til Det
Europæiske Databeskyttelsesråds udarbejdelse af retningslinjer, herunder
bredere og tidligere inddragelse af interessenter i processen.
Dataetisk Råd finder, at der bør fokuseres på, hvordan databeskyttelsesfor-
ordningen kan understøtte bredere compliance i virksomheder. Herunder er
der særlig behov for en øget støtte til SMV’er,
som ikke nødvendigvis har
tilstrækkelige ressourcer. Offentlige myndigheder bør endvidere have rette
ressourcer til at være ”compliant” med databeskyttelsesreglerne.
Samspil med nye teknologier og øvrig EU-lovgivning
Danske Regioner, Dataetisk Råd, KL og F&P bemærker, at det er vigtigt at
sikre samspil mellem overlappende EU-regulering. Derudover er det vigtigt
at sikre, at nye teknologier adresseres.
27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0028.png
Det nationale råderum
Aarhus Universitet bemærker, at det nationale råderum i databeskyttelses-
forordningen har medført en række betydelige udfordringer for gennemfø-
relsen af forskningsprojekter og forskningssamarbejder på tværs af med-
lemsstaterne og internationalt.
Øvrige bemærkninger
ATP efterlyser klarere retningslinjer, som bl.a. kan hæve barren for, hvad
der udgør et brud på persondatasikkerheden.
ATP finder desuden, at der bør indføres en mere kontraktbaseret tilgang til
dokumentationskravene til databehandlere.
Dataetisk Råd bemærker, at de nuværende databeskyttelsesregler ikke hånd-
hæves til reglernes fulde potentiale. Eksempelvis ses forordningens princip
om dataminimering jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra
c, ikke anvendt i forhold til at begrænse automatisk datahøst. Der bør end-
videre arbejdes for, at sagsbehandlingstiderne i grænseoverskridende klage-
sager nedbringes.
Dataetisk Råd og Fagbevægelsens Hovedorganisation opfordrer til, at der
kigges nærmere på databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra c,
hvorefter personlige og familiemæssige aktiviteter er undtaget forordnin-
gens anvendelsesområde, for at skabe mere klarhed og ensrettet praksis på
tværs af medlemslande om fortolkning af afgrænsningen.
Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dataetisk Råd peger på, at det bør
være et fokusområde at undersøge, om databeskyttelsesforordningen yder
tilstrækkelig beskyttelse af arbejdstagere ved brug af algoritmeledelse, her-
under AI-modeller, samt ved udnyttelse af deres rettigheder efter forordnin-
gen.
Dataetisk Råd anfører, at databeskyttelsesforordningens artikel 82 om ret til
erstatning med fordel kan evalueres med fokus på, om personer, som lider
tort, bliver tilstrækkeligt kompenseret.
Dataetisk Råd peger på anvendelsen af artikel 22 som et fokusområde. Der
bør i den forbindelse ses nærmere på, hvorvidt den registrerede gives til-
strækkelig beskyttelse mod profilering i praksis.
28
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0029.png
Dataetisk Råd bemærker generelt, at der fortsat er plads til, at databeskyt-
telsesforordningens regler kan få større gennemslagskraft og beskytte euro-
pæiske borgeres data bedre. Der bør i den forbindelse arbejdes på at sikre
øget gennemsigtighed omkring og indsigt i brugen af data, så brugere har en
reel kontrol med deres data.
Dataetisk Råd har en generel bekymring for, om nogle af bestemmelserne i
databeskyttelsesforordningen er uklare, hvilket kan indebære risiko for for-
skellige fortolkninger. Specielt i den offentlige sektor kan det efter rådets
opfattelse føre til, at der anvendes et forsigtighedsprincip i forhold til brug
af data, som betyder, at data ikke udnyttes i den grad, som de kunne i over-
ensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.
Aarhus Universitet bemærker, at fokus ofte er rettet mod sundhedsforsknin-
gen, men det bør ikke være eneste udgangspunkt for vurderingen af de
spørgsmål, der knytter sig til brugen af personoplysninger i forskning.
F&P anfører, at der bør anlægges en bredere fortolkning af hjemmelsgrund-
laget i forhold til samtykke, kontrakt og legitime interesser.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning blandt et flertal af medlemsstaterne til ved-
tagelse af Rådets holdning på det kommende rådsmøde for retlige og indre
anliggender den 4.-5. december 2023.
10. Regeringens generelle holdning
Det er regeringens holdning, at databeskyttelsesforordningen har bidraget
til en øget opmærksomhed og fokus på beskyttelse af personoplysninger
både hos offentlige myndigheder og virksomheder. Regeringen hilser Kom-
missionens kommende evaluering af databeskyttelsesforordningen velkom-
men. I den forbindelse er man fra dansk side generelt positivt indstillet over
for de fokusområder, der peges på i forslaget til Rådets holdning.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
29
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0030.png
Dagsordenpunkt 6:
EU’s tiltrædelse af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK)
Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
4.-5. december 2023 med henblik på en statusdrøftelse. Sagen er ikke om-
fattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke rele-
vant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-
ser. Fra dansk side er man generelt positivt stillet over for til sin tid at rati-
ficere en traktat om EU’s tiltrædelse af
Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention (EMRK). Danmark har allerede tiltrådt og ratificeret
EMRK.
2. Baggrund
Forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention (EMRK) er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 4.-5. december 2023 med henblik på en statusdrøftelse.
Med Lissabontraktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle tiltræde
EMRK, jf. artikel 6, stk. 2, i Traktaten om den Europæiske Union (TEU).
Tiltrædelsen af EMRK er dermed en del af implementeringen af Lissabon-
traktaten. Med tiltrædelsen vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
- i modsætning til i dag - kunne behandle klager over EU som sådan. Tiltræ-
delsen af EMRK ændrer imidlertid ikke Unionens beføjelser som fastsat i
TEU og Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Alle
Europarådets 46 medlemsstater, herunder de medlemsstater, der ikke er
medlem af EU, bl.a. Tyrkiet og Storbritannien, skal ratificere tiltrædelses-
traktaten, før EU kan tiltræde EMRK.
Sagen blev forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. juni
2010 forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg for så
vidt angår vedtagelsen af mandat til Kommissionen til at indlede forhand-
linger med Europarådets medlemsstater om vilkårene for EU’s tiltrædelse
af EMRK.
30
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. juni
2010 mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne med Europarådets
medlemsstater om vilkårene
for EU’s tiltrædelse af EMRK. Forhandlin-
gerne indledtes i juli måned 2010.
På et møde i Strasbourg den 3.-5. april 2013 lykkedes det Kommissionen og
Europarådets medlemsstater at nå til enighed om et udkast til en tiltrædel-
sestraktat. Kommissionen anmodede i august 2013 EU-Domstolen om en
udtalelse om, hvorvidt udkastet var foreneligt med TEU og TEUF. I EU-
Domstolens udtalelse af 18. december 2014 tilkendegav Domstolen, at det
foreliggende udkast til tiltrædelsestraktat hverken var foreneligt med TEU
artikel 6, stk. 2, eller den tilknyttede protokol. Domstolen pegede i den for-
bindelse bl.a. på, at traktatudkastet på flere punkter ikke i tilstrækkeligt om-
fang fastlagde forholdet mellem EU-retten og EMRK.
Den 4. oktober 2019 gav Folketingets Europaudvalg et nyt mandat, der sup-
plerede udvalgets mandat fra den 28. maj 2010, til at støtte, at Kommissio-
nen blev givet supplerende forhandlingsdirektiver med det formål at løse de
udfordringer, som EU-Domstolen pegede på i sin udtalelse. De supplerende
forhandlingsdirektiver blev vedtaget på rådsmødet for retlige og indre an-
liggender den 7.-8. oktober 2019, hvorefter forhandlingerne med Europarå-
dets medlemsstater om tiltrædelsestraktaten blev genoptaget i januar 2020.
Der blev nedsat en ad hoc forhandlingsgruppe bestående af alle medlems-
stater af Europarådet og en repræsentant fra Kommissionen (omtalt som
46+1-gruppen), som på baggrund af det allerede udførte arbejde skal ud-
forme et juridisk instrument, der sætter linjen for de nærmere omstændighe-
der for EU’s tiltrædelse af EMRK, herunder EU's deltagelse i konventions-
systemet, og i den sammenhæng undersøge eventuelle relaterede problem-
stillinger.
46+1-gruppen afholdt et indledende møde den 22. juni 2020 og har herefter
ca. kvartalsvist afholdt møder. På det sidste møde i 46+1 gruppen den 14.-
17. marts 2023, lykkedes det Kommissionen og Europarådets medlemssta-
ter at opnå foreløbig enighed om et nyt udkast til tiltrædelsestraktat, idet det
dog er aftalt, at forhandlingernes fjerde del vedrørende EU’s handlinger på
området for fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), som falder uden
for EU-Domstolens jurisdiktion, jf. nedenfor, skal håndteres internt i EU.
Der afholdes derfor for nuværende ikke yderligere møder i 46+1-gruppen.
31
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0032.png
Sideløbende med forhandlingerne om en tiltrædelsestraktat har der pågået
et arbejde med udfærdigelse af EU-interne regler af betydning for tiltrædel-
sen, som skal være på plads inden undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten.
Dette arbejde er stadig i gang.
3. Formål og indhold
De nu afsluttede forhandlinger i 46+1-gruppen var inddelt i fire overordnede
dele, hvoraf der blev opnået enighed om alle
på nær fjerde del vedrørende
EU’s handlinger på FUSP-området,
som falder uden for EU-Domstolens ju-
risdiktion.
Kommissionen præsenterede ved et tidligere møde i 46+1-gruppen konkrete
forslag til bestemmelser, der vil kunne indgå i en tiltrædelsestraktat og den
tilhørende forklarende rapport, vedrørende muligheden for at tillægge EU-
medlemsstaterne jurisdiktion, hvor EU-Domstolen ikke har domsmyndig-
hed (en såkaldt re-attributionsmekanisme). Kommissionens forslag blev
mødt med en lang række uddybende spørgsmål og skepsis særligt fra ikke-
EU-medlemsstaterne. Der har derfor pågået drøftelser mellem EU-med-
lemsstaterne om alternativer til den foreslåede ”re-attributionsmekanisme”,
herunder en mellemstatslig fortolkende deklaration. Formålet med deklara-
tionen er at sikre EU-Domstolens jurisdiktion ift. klager over krænkelser af
EMRK på FUSP-området, hvor EU-Domstolen ikke har jurisdiktion. Her-
udover er der i regi af FREMP blevet fremlagt to alternative forslag vedrø-
rende dels en
mekanisme indenfor EU’s institutionelle og juridiske ramme-
værk, hvorefter enten en national domstol (rotationsordning) eller en fælles
domstol i EU skal sikre en retlig prøvelse af klager over krænkelser af
EMRK på FUSP-området, og dels en mekanisme, hvor Rådet i første om-
gang behandler klagen, og EU-Domstolen på dette grundlag herefter vil
have jurisdiktion over klagen.
Der er i 46+1-gruppen enighed om, at denne del af forhandlingerne ikke skal
håndteres i tiltrædelsestraktaten, men i stedet skal løses internt i EU. Der er
dog ikke enighed i EU om, hvordan dette skal løses, og der pågår derfor
fortsat drøftelser herom i regi af arbejdsgruppen FREMP.
Det er forventningen, at sagen på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 4.-5. december 2023 vil
være en statusdrøftelse for EU’s arbejde med
tiltrædelse af EMRK. For så vidt angår den nuværende status for forhand-
lingerne om en tiltrædelsestraktat udestår pt. en håndtering af forhandlin-
gernes fjerde del, en senere vedtagelse af de interne EU-regler til gennem-
32
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0033.png
førelse af tiltrædelsestraktaten, vedtagelse af den rådsafgørelse, der skal be-
myndige EU til at tiltræde traktaten samt efterfølgende ratifikation af tiltræ-
delsestraktaten i samtlige af Europarådets medlemsstater.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Efter TEUF artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse om Unionens tiltræ-
delse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse. Der foreligger endnu
ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen forventes ikke at medføre ændringer af gældende dansk ret, men EU’s
tiltrædelse af EMRK vil til sin tid skulle ratificeres af Danmark.
Økonomiske konsekvenser
Efter det foreliggende traktatudkast skal EU
ligesom Europarådets med-
lemsstater
bidrage økonomisk til udgifterne til Den Europæiske Menne-
skerettighedsdomstol, og EU’s tiltrædelse vil således være
forbundet med
visse omkostninger, der afholdes over EU’s budget. Danmark finansierer ca.
2 pct. af EU’s budget.
Sagen har hverken samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det følger af Lissabontraktaten, som alle medlemsstater har ratificeret, at
EU skal tiltræde EMRK, jf. TEU artikel 6, stk. 2.
33
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0034.png
Den generelle forventning er herudover, at alle EU-medlemsstater vil være
positivt indstillede over for til sin tid at ratificere traktaten om EU’s tiltræ-
delse af EMRK.
10. Regeringens generelle holdning
Den danske regering er positivt indstillet over for til sin tid at ratificere trak-
taten om EU’s tiltrædelse af EMRK.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den
28. maj 2010 forud for vedtagelsen af Kommissionens mandat til på vegne
af EU at føre forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af EMRK med Europa-
rådets medlemsstater.
Sagen blev ligeledes forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med
vedtagelse af supplerende forhandlingsmandat den 4. oktober 2019 forud
for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2019.
Sagen har herudover flere gange været forelagt Folketingets Europaudvalg
til orientering, senest forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
8.-9. juni 2023.
34
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0035.png
Dagsordenpunkt 7: E-Justice strategi og handlingsplan
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resume
I forbindelse med udløbet af den nuværende flerårige strategi- og hand-
lingsplan for 2019-2023 for arbejdet med e-Justice forventes en ny flerårig
strategiplan for 2024-2028 vedtaget på rådsmødet for retlige og indre an-
liggender den 4.-5. december 2023. Sagen er ikke omfattet af retsforbehol-
det. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken
lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man
positivt indstillet over for indholdet af planen, og vil tage denne til efterret-
ning. Fra dansk side støttes de prioriteter for det videre arbejde, som er
angivet i planen.
2. Baggrund
I 2007 besluttede Rådet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe (e-Justice), der
skulle arbejde med at fremme anvendelse af informations- og kommunika-
tionsteknologi på det retlige område. Arbejdsgruppen har arbejdet med e-
Justice på baggrund af flerårige strategier og handlingsplaner
senest for
perioden 2019-2023. Strategi- og handlingsplanerne fastsætter de overord-
nede mål og generelle principper for arbejdet med e-Justice samt en liste
over projekter, der ønskes gennemført i perioden. Arbejdsgruppen har på
baggrund heraf bl.a. forhandlet om e-CODEX-forordningen
1
samt e-Justice-
pakken
2
bestående af e-Justice-forordningen og e-Justice-direktivet, der
begge er omfattet af retsforbeholdet.
Det spanske formandskab har i løbet af efteråret 2023 præsenteret et udkast
til en ny strategiplan for 2024-2028, der er blevet drøftet i e-Justice-arbejds-
gruppen. Det er af medlemslandene blevet besluttet, at strategi- og hand-
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordningen (EU) 2022/850 af 30. maj 2022 om et IT-
system til grænseoverskridende elektronisk udveksling af oplysninger på området for civil-
og strafferetligt samarbejde (e-CODEX-systemet) og om ændring af forordning (EU)
2018/1726.
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning og direktiv om digitalisering af retligt samar-
bejde og adgang til domstolsprøvelse i grænseoverskridende civil-, handels- og strafferet-
lige sager.
35
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
lingsplanen skal udgøre ét dokument, der omfatter både de strategiske over-
vejelser samt de konkrete områder, som medlemslandene ønsker at fokusere
arbejdet på i perioden.
3. Formål og indhold
Strategien for 2024-2028 fastlægger de overordnede mål og principper for
arbejdet med e-Justice for perioden. Strategien sigter overordnet mod at
skulle guide den igangværende digitale udvikling inden for retsområdet i
EU.
Strategien er fastlagt ud fra princippet om, at retssystemet
med dets cen-
trale rolle i samfundet
bør være på forkant med digitaliseringen og de ud-
fordringer, som kan høre med. Digitaliseringen af retssystemet sigter mod
at forbedre adgangen til retssystemet for borgere samt gøre det nemmere og
mere effektivt at anvende, både som borger og professionel.
Strategien fastsætter på den baggrund nogle overordnede rammer for, hvor-
dan der kan identificeres strategiske og operationelle målsætninger, der kan
sikre udviklingen i digitalisering samt mekanismer til at facilitere og følge
op på initiativer inden for e-Justice.
Arbejdet med målsætningerne skal sikre, at målsætningerne lever op til en
række principper, herunder grundlæggende rettigheder såsom ret til retfær-
dig rettergang, styrkelse af borgeres muligheder for at anvende digitale mid-
ler, interoperabilitet (dvs. de digitale systemers evne til at arbejde sammen)
blandt retssystemer, anvendelse af dataanalyse i forbindelse med afgørelser
og bæredygtighed.
Ud fra det overordnede mål er der fastlagt en strategi- og handleplan, som
viderefører arbejdet fra strategien fra 2019-2023. I denne periode blev både
e-CODEX-forordningen og e-Justice-pakken vedtaget. Vedtagelsen af rets-
akterne har medført, at en række implementeringsopgaver er blevet iværk-
sat. Disse opgaver er førsteprioritet i e-Justice-strategien for 2024-2028. For
så vidt angår e-Justice-forordningen udestår få tekniske drøftelser, før for-
slaget kan vedtages og offentliggøres, men det fremadrettede arbejde med
forordningen er medtaget i strategien, da vedtagelsen forventes inden års-
skiftet.
E-Justice-pakken omfatter digitalisering af 24 retsakter inden for det civil-,
handels- og strafferetlige område, der kræver vedtagelse af implemente-
ringsretsakter og udvikling af decentraliserede it-systemer og oprettelse af
36
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
såkaldte Europæiske Elektroniske Adgangspunkter (EEAP). Implemente-
ringsretsakterne vil blive vedtaget i fire ”pakker” frem mod slutningen af
perioden for strategiplanen i 2028. Derfor omfatter strategien også et stort
fokus på medlemslandenes, Kommissionens og eu-LISA’s
(der skal vare-
tage it-systemerne og EEAP) rolle samt opfølgning på implementeringen af
pakkerne.
Derudover forventes fokus for 2024-2028 at tage sigte på at forbedre ser-
viceringen af offentligheden centreret omkring retten til en effektiv beskyt-
telse og en retfærdig rettergang. De fire konkrete delmål er derfor:
a)
b)
c)
d)
Forbedring af adgangen til et digitalt retssystem
Forstærkelse af det digitale samarbejde
Effektivisering af det digitale retssystem
Udvikling af det digitale retssystem
Arbejdet med de strategiske delmål bør have borgerne i fokus, hvilket bl.a.
skal ske på baggrund af en videreudvikling af den europæiske e-Justice-por-
tal, hvor borgere og professionelle kan søge information omkring de enkelte
medlemslandes lovgivning og retsvæsen. Portalen er endvidere hjemsted for
en række online systemer, herunder direkte adgang til diverse formularer,
hvor formularerne er fastsat i en forordning eller direktiv.
Derudover er fastsat følgende yderligere konkrete arbejdsområder:
a)
b)
c)
d)
Real Time Applications
Data
AI
Andet
Disse områder er medtaget, fordi udviklingen og undersøgelser heraf facili-
terer målsætningerne i strategien. Relevante arbejdsgrupper bør derfor un-
dersøge og dele erfaringer inden for blandt andet brugen af videokonference
under retssager, samtidig maskintransskribering, maskinoversættelse og
maskintolkning, anvendelse af AI til brug herfor samt udviklingen og brug
af dataanalyser for at strømline afgørelser og sikre højere retssikkerhed for
EU-borgere.
Strategi- og handleplanen for 2024-2028 skal endvidere sikre en højere grad
af fleksibilitet end tidligere for at understøtte målsætningerne og arbejdsom-
råderne i planen. Der er derfor blandt andet indsat en midtvejsevaluering i
37
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0038.png
andet halvår af 2026, og de skiftende formandskaber opfordres til at tage
planen op på arbejdsgruppemøder for at se, om nye initiativer eller teknolo-
gier giver anledning til at revidere strategiplanen.
Endeligt introducerer strategien en grundbase for en opfølgningsmeka-
nisme, der skal give mulighed for at skabe et overblik over projekter og ini-
tiativer inden for digitalisering af det retlige område. Medlemslandene og
EU-institutionerne bør i den forbindelse aktivt bidrage med information om
implementeringen heraf. Det er dog vigtigt, at opfølgningsmekanismen ikke
pålægger medlemslandene unødige administrative byrder.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning blandt et flertal af medlemsstaterne til god-
kendelse af e-Justice strategien for 2024-2028 på det kommende rådsmøde
for retlige og indre anliggender den 4.-5. december 2023.
38
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man positivt indstillet over for arbejdet med at fremme
digitalisering af det retlige samarbejde og sikre bedre adgang til retssyste-
met. Det er dog vigtigt, at arbejdet sker inden for betryggende rammer, der
lever op til gældende lovgivning, herunder databeskyttelse og grundlæg-
gende rettigheder. Arbejdet må endvidere ikke pålægge medlemslandene
unødige administrative byrder.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
39
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0040.png
Dagsordenpunkt 8: Konsekvenserne af Ruslands aggression
mod Ukraine
indre sikkerhed
Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
4.-5. december 2023 med henblik på en meningsudveksling. Det forventes,
at meningsudvekslingen vil være en fortsættelse af tidligere drøftelser i EU-
regi på RIA-området af konsekvenserne af Ruslands aggression mod Ukra-
ine for EU’s indre sikkerhed. Sagen er ikke omfattet
af retsforbeholdet.
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lov-
givningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man po-
sitiv over for en meningsudveksling af konsekvenserne af Ruslands aggres-
sion mod Ukraine for
EU’s indre sikkerhed.
2. Baggrund
Som følge af Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 besluttede
EU’s justits-
og indenrigsministre den 14. oktober 2022 at iværksætte en
kontinuerlig og struktureret dialog om den indre sikkerhed med de ukrainske
myndigheder. Dialogen er baseret på de relevante ukrainske myndigheders
konkrete operationelle behov for at tackle centrale udfordringer for den in-
dre sikkerhed i både EU og Ukraine. Dialogen er baseret på følgende områ-
der: 1) grænsesikkerhed, 2) ulovlig handel med skydevåben, 3) voldelige
ekstremistiske udenlandske frivillige og 4) andre sikkerhedsrisici.
Det fremgår af EU’s seneste trusselsvurdering for 1. halvår af 2023
på ter-
rorbekæmpelsesområdet, at trusselsniveauet er uforandret i forhold til 2.
halvår af 2022. Trusselsniveauet er fortsat højt og skyldes særligt krigen i
Ukraine og konflikten i Mellemøsten.
Det fremgår endvidere, at Ruslands uprovokerede og uberettigede militære
aggression mod Ukraine hidtil har haft begrænsede konsekvenser for terror-
truslen i EU, men at de mellemlange og langsigtede konsekvenser kan være
betydelige.
40
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0041.png
Center for Terroranalyse (CTA) i Politiets Efterretningstjeneste (PET) vur-
derer, at krigen i Ukraine på nuværende tidspunkt ikke har direkte indfly-
delse på terrortruslen i Danmark, men krigen udgør aktuelt en destabilise-
rende faktor, der har potentiale til at påvirke udviklingen i trusselsbilledet i
Europa via f.eks. økonomisk recession, energi- og forsyningsproblematik-
ker, misinformation samt fremmedkrigerproblematik.
På sigt kan terrortruslen i Europa, herunder i Danmark, bl.a. blive påvirket
via ekstremistiske aktørers erhvervelse af våben, der i dag anvendes i krigen
i Ukraine, med henblik på at ramme mål i Europa.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre
anliggender (RIA) den 4.-5. december 2023 med henblik på en meningsud-
veksling. Det forventes, at meningsudvekslingen vil være en fortsættelse af
tidligere drøftelser i EU-regi på RIA-området af konsekvenserne af Rus-
lands aggression mod Ukraine for EU’s indre sikkerhed.
Drøftelsen finder sted efter det næste højniveaumøde med Ukraine medio
november 2023 som led i den strukturerede dialog om indre sikkerhed for
både EU og Ukraine. Punktet blev senest drøftet på RIA-rådsmødet den 28.
september 2023 i Bruxelles, hvor ministrene blev orienteret om den seneste
udvikling i den strukturerede dialog med Ukraine om indre sikkerhed for
både EU og Ukraine samt overvejelser omkring det fremadrettede fokus for
dialogen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke i selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
41
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0042.png
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen har ikke i sig selv andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige EU-med-
lemsstaters holdninger til dagsordenspunktet.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man positiv over for en meningsudveksling af konsekven-
serne af Ruslands aggression mod Ukraine for EU’s indre sikkerhed.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-
ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. september
2023.
42
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
Dagsordenpunkt 9: Konsekvenserne af situationen i Mellem-
østen for EU’s indre sikkerhed
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
4.-5. december 2023 med henblik på en meningsudveksling. Sagen er ikke
omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke re-
levant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-
ser. Fra dansk side er man positiv over for en meningsudveksling om kon-
sekvenserne
af situationen i Mellemøsten for EU’s indre sikkerhed.
2. Baggrund
Den palæstinensiske organisation Hamas, der står på EU’s terrorliste, gen-
nemførte den 7. oktober 2023 et angreb på Israel. Siden har det israelske
forsvar (IDF) igangsat en koordineret land-, luft- og søoperation i Gaza. IDF
er desuden til stede i bl.a. det nordlige Israel mod grænsen til Libanon.
Det fremgår af EU’s seneste trusselsvurdering for 1. halvår af 2023 på ter-
rorbekæmpelsesområdet, at trusselsniveauet er uforandret i forhold til 2.
halvår af 2022. Trusselsniveauet er fortsat højt og skyldes særligt krigen i
Ukraine og konflikten i Mellemøsten. Trusselsniveauet kan bl.a. blive på-
virket af destabiliserende eksterne hændelser, som f.eks. den potentielle
spill-over-effekt af konflikten i Mellemøsten.
Det fremgår endvidere, at truslen fra islamistisk/jihadistisk terrorisme fort-
sat er høj, selv om antallet af bekræftede angreb forbliver lav. Nogle med-
lemsstater har et højere trusselsniveau end andre, særligt i Vest- og Nordeu-
ropa, hvilket bl.a. skyldes opfattede blasfemihandlinger.
Det fremgår ydermere, at angreb fra enlige aktører fortsat er dominerende i
bl.a. islamistisk terrorisme, og at angriberne for det meste er inspireret af
ekstremistisk indhold online, selv om de ikke har eller kun har marginale
forbindelser til andre terrorister eller voldelig ekstremistiske organisationer.
43
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0044.png
Det fremgår herudover, at de seneste terrorangreb i Frankrig og Belgien hen-
holdsvis den 13. og 16. oktober 2023 kræver en samordnet indsats på natio-
nalt og EU-plan
for at øge den indre sikkerhed. Hamas’ angreb den 7. okto-
ber 2023 og Israels reaktion herpå kan inspirere og trigge enkeltpersoner i
Europa til at bruge vold og dermed øge den nuværende trussel mod EU’s
sikkerhed.
Det fremgår af Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD) fra marts
2023, at truslen mod Danmark fra militante islamister er i niveauet alvorlig
(niveau fire ud af fem). Siden offentliggørelsen af VTD’en har en række
forhold imidlertid bidraget til at skærpe terrortruslen mod Danmark inden
for det i forvejen høje niveau, og Center for Terroranalyse (CTA) vurderer,
at den aktuelle situation er præget af en høj grad af kompleksitet og markant
usikkerhed i trusselsbilledet.
Udviklingen i Israel og Gaza har skabt fornyet fokus på konflikten mellem
Israel og Palæstina. Politiets Efterretningstjeneste (PET) følger udviklingen
i trusselsbilledet og iværksætter de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
PET’s håndtering af sikkerhedstrusler, herunder mulige trusler fra indrejste,
sker på grundlag af en række redskaber og tiltag. I den forbindelse har PET
et tæt samarbejde med bl.a. Forsvarets Efterretningstjeneste, de danske ud-
lændingemyndigheder og udenlandske samarbejdspartnere.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre
anliggender (RIA) den 4.-5. december 2023 med henblik på en meningsud-
veksling. Der er forventeligt tale om en fortsættelse af tidligere drøftelser i
EU-regi.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
44
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0045.png
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdning til dagsordenspunktet.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man positiv over for en meningsudveksling af konsekven-
serne af situationen i Mellemøsten for EU’s indre sikkerhed.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg.
45
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0046.png
Dagsordenpunkt 10: Imødegåelse af sikkerhedsudfordrin-
ger: Vurdering fra Intelligence Advisory Board
Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
4.-5. december 2023 med henblik på en statusdrøftelse. Der forventes at
være en præsentation fra Intelligence Advisory Board (IAB), der leveres af
formandskabet for Counter Terrorism Group (CTG) (p.t. den spanske efter-
retningstjeneste CNI). Præsentationen forventes at indeholde en orientering
om de aktuelle sikkerhedsudfordringer inden for EU, herunder truslen fra
militant islamisme, samt om samarbejdet i regi af CTG for at imødegå trus-
len. Det er forventningen, at repræsentanten for IAB også vil berøre situa-
tionen i Mellemøsten. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmå-
let om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivnings-
mæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man positiv over
for en statusdrøftelse om sikkerhedsudfordringer i Unionen på baggrund af
en præsentation fra Intelligence Advisory Board.
2. Baggrund
Intelligence Advisory Board (IAB) er et samarbejde mellem sikkerheds- og
indenrigsefterretningstjenesterne fra EU-medlemsstaterne samt Norge,
Schweiz og Storbritannien. IAB briefede senest medlemsstaterne om sik-
kerhedsudfordringerne inden for Unionen på rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 8.-9. juni 2023. Fokus var på implikationerne af krigen i
Ukraine, truslen fra voldelig islamisme samt vigtigheden af tjenesternes ad-
gang til elektronisk kommunikationsdata for at kunne imødegå trusler mod
Europas sikkerhed.
IAB er ikke en del af det formelle EU-samarbejde, men blev oprettet i 2020
og har en rådgivende funktion i EU-regi. IAB kommunikerer således tjene-
sternes perspektiver, erfaringer og rådgivning mv. vedrørende en række bre-
dere sikkerheds- og efterretningsrelaterede emner, herunder også terrorbe-
kæmpelse, som dog primært henhører under forummet Counter Terrorism
Group (CTG).
46
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0047.png
Det fremgår af EU’s seneste trusselsvurdering for
1. halvår af 2023 på ter-
rorbekæmpelsesområdet, at trusselsniveauet er uforandret i forhold til 2.
halvår af 2022. Trusselsniveauet er fortsat højt og skyldes særligt krigen i
Ukraine og konflikten i Mellemøsten. Trusselsniveauet kan bl.a. blive på-
virket af destabiliserende eksterne hændelser, som f.eks. den potentielle
spill-over-effekt af konflikten i Mellemøsten.
Det fremgår endvidere, at truslen fra islamistisk/jihadistisk terrorisme fort-
sat er høj, selv om antallet af bekræftede angreb forbliver lav. Nogle med-
lemsstater har et højere trusselsniveau end andre, særligt i Vest- og Nordeu-
ropa, hvilket bl.a. skyldes opfattede blasfemihandlinger.
Det fremgår ydermere, at angreb fra enlige aktører fortsat er dominerende i
både islamistisk terrorisme, at angriberne for det meste er inspireret af eks-
tremistisk indhold online, selv om de ikke har eller kun har marginale for-
bindelser til andre terrorister eller voldelig ekstremistiske organisationer.
Det fremgår endelig, at de seneste terrorangreb i Frankrig og Belgien hen-
holdsvis den 13. og 16. oktober 2023 kræver en samordnet indsats på natio-
nalt og EU-plan
for at øge den indre sikkerhed. Hamas’ angreb den 7. okto-
ber 2023 og Israels reaktion herpå kan inspirere og trigge enkeltpersoner i
Europa til at bruge vold, og dermed øge den nuværende trussel mod EU’s
sikkerhed.
Det fremgår af Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD) fra marts
2023, at truslen mod Danmark fra militante islamister er i niveauet alvorlig
(niveau fire ud af fem). Siden offentliggørelsen af VTD’en har en række
forhold imidlertid bidraget til at skærpe terrortruslen mod Danmark inden
for det i forvejen høje niveau, og Center for Terroranalyse (CTA) vurderer,
at den aktuelle situation er præget af en høj grad af kompleksitet og markant
usikkerhed i trusselsbilledet.
Udviklingen i Israel og Gaza har skabt fornyet fokus på konflikten mellem
Israel og Palæstina. PET følger udviklingen i trusselsbilledet og iværksætter
de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. PET’s håndtering af sikkerheds-
trusler, herunder mulige trusler fra indrejste, sker på grundlag af en række
redskaber og tiltag. I den forbindelse har PET et tæt samarbejde med bl.a.
Forsvarets Efterretningstjeneste, de danske udlændingemyndigheder og
udenlandske samarbejdspartnere.
47
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0048.png
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre
anliggender (RIA) den 4.-5. december 2023 med henblik på en statusdrøf-
telse. Der forventes en præsentation fra Intelligence Advisory Board (IAB),
der leveres af formandskabet for Counter Terrorism Group (CTG) (p.t. den
spanske efterretningstjeneste CNI). Præsentationen forventes at indeholde
en orientering om de aktuelle sikkerhedsudfordringer inden for EU, herun-
der truslen fra militant islamisme, samt samarbejdet i regi af CTG for at
imødegå truslen. Det er forventningen, at repræsentanten for IAB også vil
berøre situationen i Mellemøsten.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdning til dagsordenspunktet.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man positiv over for en statusdrøftelse om sikkerhedsud-
fordringer i Unionen på baggrund af en præsentation fra Intelligence Advi-
sory Board.
48
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren
2786858_0049.png
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-
ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023.
49