Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 41
Offentligt
2774678_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. oktober 2023
Politikontoret
Emilie Glismand
2022-01391
3032513
SAMLENOTAT
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om import-,
eksport- og transitforanstaltninger for skydevåben samt væsentlige
komponenter og ammunition hertil og om gennemførelse af artikel 10
i De Forenede Nationers protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstil-
ling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammu-
nition hertil, der supplerer De Forenede Nationers konvention om be-
kæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (”FN’s vå-
benprotokol”) (omarbejdning)
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2022) 480
1. Resumé
Kommissionen har den 28. oktober 2022 fremsat et forslag til omarbejdning
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om skydevåben fra 2012.
Forslaget har overordnet til formål at bekæmpe og forebygge ulovlig handel
med skydevåben til og fra EU, herunder at afhjælpe risiciene i forbindelse
med import og eksport af skydevåben, komponenter og ammunition. De fo-
reslåede regler skal muliggøre en koordineret kontrol mellem medlemssta-
terne og sikre sporbarheden af skydevåben gennem bl.a. korrekt registre-
ring af oplysninger om skydevåben, forenkling af toldmyndighedernes ar-
bejde med at opdage ulovlige skydevåben, komponenter og ammunition
samt en begrænsning af importen af halvfabrikerede skydevåben og væsent-
lige komponenter hertil. De foreslåede regler indebærer desuden en styr-
kelse af samarbejdet mellem retshåndhævende myndigheder (herunder told-
myndigheder) og licensudstedende myndigheder inden for både import og
eksport, ligesom der lægges op til at forbedre den systematiske dataindsam-
Side 1/19
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Samlenotat om forslag til ændring af skydevåbenforordningen
2774678_0002.png
ling om internationale bevægelser af skydevåben til civil brug og beslag-
lagte skydevåben.
Med henblik på at skabe balance mellem på den ene side behovet for øget
sikkerhed og på den anden side at lette den lovlige handel med skydevåben
sigter forslaget mod at sikre lige vilkår og mindske den administrative byrde
for økonomiske operatører og ejere af skydevåben, herunder ved hjælp af
digitalisering af procedurer og i visse tilfælde fritagelser fra import- og eks-
porttilladelser til jægere, konkurrenceskytter og samlere. Endelig har for-
slaget til formål at fjerne det eksisterende regeloverlap i anvendelsesområ-
derne for forordningen om skydevåben og fælles holdning 2008/944/FUSP
af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærtek-
nologi og -udstyr. Forslaget er ikke omfattet af Danmarks retsforbehold.
Nærhedsprincippet er ikke relevant, da forslaget hører under EU’s enekom-
petence. Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige, økonomiske og
administrative konsekvenser.
Det spanske formandskab har fremlagt kompromisforslag, som regeringen
kan støtte.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 28. oktober 2022 forslag til Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning om import-, eksport- og transitforanstaltninger for
skydevåben samt væsentlige komponenter og ammunition hertil og om gen-
nemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers protokol om bekæmpelse
af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter
samt ammunition hertil, der supplerer De Forenede Nationers konvention
om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (”FN’s vå-
benprotokol”) (omarbejdning).
De nuværende EU-regler om eksport af skydevåben er fastlagt i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012 om
gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers protokol om bekæm-
pelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, kompo-
nenter samt ammunition hertil, der supplerer De Forenede Nationers kon-
vention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet
("FN's våbenprotokol"), og om fastsættelse af udførselstilladelse og indfør-
sels- og transitforanstaltninger for skydevåben og dele, komponenter samt
ammunition hertil (herefter "forordningen om skydevåben").
Side 2/19
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Samlenotat om forslag til ændring af skydevåbenforordningen
Kommissionen har i forbindelse med præsentationen af forslaget fremhæ-
vet, at der anslås at være op mod 35 millioner ulovlige skydevåben i hæn-
derne på civile i EU, og at omkring 630.000 skydevåben er registreret som
stjålet eller bortkommet i Schengeninformationssystemet (SIS). Kommis-
sionen bemærker, at de reviderede regler vil øge sikkerheden og adressere
ulovlig handel med våben samt muliggøre koordinerede kontroller og risi-
kovurderinger for at styrke sporbarheden af våben. Reglerne vil desuden
lette den lovlige handel med skydevåben til civil brug og reducere den ad-
ministrative byrde for producenter, forhandlere og brugere af skydevåben.
Forordningsforslaget er fremsat i overensstemmelse med prioriteterne i
Kommissionens strategi for EU's sikkerhedsunion for 2020-2025, hvoraf
fremgår, at der skal foretages en vurdering af, om reglerne om eksporttilla-
delser og import- og transitforanstaltninger for skydevåben stadig er egnede
til formålet. Forslaget afspejler desuden prioriteterne i Kommissionens EU-
strategi til bekæmpelse af organiseret kriminalitet og udgør en opfølgning
på gennemførelsen af EU's handlingsplan for 2020-2025 om ulovlig handel
med skydevåben.
Baggrunden for forslaget er bl.a. resultaterne fra trusselsvurderingen af grov
og organiseret kriminalitet fra 2021, som blev offentliggjort af Den
Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol),
og en undersøgelse fra 2018 fra FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kri-
minalitetsbekæmpelse (UNODC). Forordningsforslaget er endvidere frem-
sat i overensstemmelse med prioriteterne i Kommissionens strategi for EU's
sikkerhedsunion for 2020-2025, hvoraf fremgår, at der skal foretages en vur-
dering af, om reglerne om eksporttilladelser og import- og transitforanstalt-
ninger for skydevåben stadig er egnede til formålet. Forslaget afspejler des-
uden prioriteterne i Kommissionens EU-strategi til bekæmpelse af organi-
seret kriminalitet og udgør en opfølgning på gennemførelsen af EU's hand-
lingsplan for 2020-2025 om ulovlig handel med skydevåben.
Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 3. november 2022.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF) artikel 207 vedrørende EU’s fælles handelspolitik.
Derudover har forslaget hjemmel i TEUF artikel 33, idet forslaget omhand-
ler aspekter vedrørende udveksling af oplysninger og samarbejde mellem
toldmyndigheder, mellem toldmyndigheder og kompetente licensudste-
dende myndigheder og mellem disse myndigheder og Kommissionen. For-
Side 3/19
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Samlenotat om forslag til ændring af skydevåbenforordningen
2774678_0004.png
slaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget er ikke omfattet af det danske retsforbehold.
Forslaget har siden november 2022 været genstand for forhandlinger i tol-
dunionsarbejdsgruppen. Det spanske formandskab har den 25. oktober 2023
tilkendegivet, at der på baggrund af det foreliggende udkast til kompro-
mistekst, som er sendt til medlemsstaterne den 20. oktober 2023, arbejdes
henimod vedtagelse af en generel indstilling under deres formandskab. Der
er lagt op til vedtagelse af en generel indstilling, der forventes at omfatte
samtlige bestemmelser i formandskabets kompromistekst. De centrale æn-
dringer i forhold til Kommissionens forslag er gengivet i de enkelte afsnit
nedenfor. Da forhandlingerne i rådsarbejdsgruppen på nuværende tidspunkt
endnu ikke er afsluttet, vil der fortsat kunne ske ændringer af kompromistek-
sten frem mod den endelige vedtagelse på et rådsmøde.
3. Formål og indhold
Forslaget har følgende fem overordnede formål:
1. At bekæmpe og forebygge ulovlig handel med skydevåben til og fra
EU, herunder ved at afhjælpe risiciene i forbindelse med import og
eksport.
2. At muliggøre en koordineret kontrol mellem medlemsstaterne med
henblik på at sikre sporbarheden af skydevåben.
3. At forbedre den systematiske dataindsamling om internationale be-
vægelser af skydevåben til civilt brug samt data om beslaglagte vå-
ben.
4. At præcisere de licensudstedende myndigheders rolle og forbedre
samarbejdet mellem retshåndhævende myndigheder (herunder told-
myndigheder) og de licensudstedende myndigheder.
5. At skabe en klar retlig ramme med fokus på digitalisering af proce-
durer og fjerne det eksisterende regeloverlap mellem anvendelses-
området for forordningen om skydevåben og anvendelsesområdet
for fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles
regler for eksport af militærteknologi og -udstyr.
3.1. Emne, definitioner og anvendelsesområde
Forordningsforslagets kapitel I fastsætter genstanden for og formålet med
forordningen (artikel 1), oplister en række definitioner (artikel 2), fastsætter
Side 4/19
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Samlenotat om forslag til ændring af skydevåbenforordningen
2774678_0005.png
forordningens anvendelsesområde ved at definere, hvad der er udelukket fra
anvendelsesområdet (artikel 3), og fastsætter undtagelser fra Unionens told-
procedurer (artikel 4).
3.1.1. Genstanden for forordningen og anvendelsesområde
Ifølge artikel 1 fastsætter forordningen regler for import- og eksporttilladel-
ser og import-, eksport- og transitforanstaltninger for skydevåben, deres væ-
sentlige komponenter, ammunition, gas- og signalvåben, deaktiverede sky-
devåben, halvfabrikerede skydevåben, halvfabrikerede væsentlige kompo-
nenter og lyddæmpere (herefter omtalt som skydevåben mv. som opført i
bilag I).
Ifølge artikel 3 er transaktioner mellem stater eller statslige overførsler ude-
lukket fra forordningens anvendelsesområde. Forordningen finder ligeledes
ikke anvendelse på våben mv. som opført i bilag I og på Den Europæiske
Unions fælles liste over militært udstyr, som eksporteres eller reeksporteres
fra Unionens toldområde, medmindre det pågældende våben mv. midlerti-
digt eksporteres eller reeksporteres i overensstemmelse med forordningens
artikel 17. Skydevåben mv. der er beregnet til væbnede styrker, politiet eller
offentlige myndigheder er endvidere udelukket fra forordningens anvendel-
sesområde. Endelig er antikke skydevåben og kopier heraf udelukket fra an-
vendelsesområdet.
3.2. Krav i forbindelse med indpassage og import
Som noget nyt ift. den gældende forordning fastsætter forordningsforslagets
kapitel II (artikel 5-13) krav, der gælder i forbindelse med indpassage og
import af våben mv. som oplistet i bilag I. Bestemmelserne øger harmoni-
seringen af procedurerne for bevægelser af skydevåben i EU og har til for-
mål at give toldmyndighederne og de kompetente myndigheder mulighed
for at spore alle bevægelser af skydevåben.
Forordningsforslagets artikel 5 fastlægger de økonomiske operatørers for-
pligtelser ved import. Med henblik på at forbedre sporbarheden af skydevå-
ben fastsættes det i artikel 6, at alle skydevåben som oplistet i bilag I, bortset
fra historiske våben, skal mærkes i henhold til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2021/555 af 24. marts 2021 om kontrol med erhvervelse
og besiddelse af våben (kodifikation), inden de importeres til EU.
Forordningsforslagets artikel 7 fastsætter, at alle deaktiverede skydevåben
skal ledsages af den deaktiveringsattest, der er fastsat i våbendirektivet. De-
Side 5/19
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Samlenotat om forslag til ændring af skydevåbenforordningen
2774678_0006.png
aktiveringsattesten skal tilgå den kompetente myndighed via det fælles elek-
troniske system. Formålet med bestemmelsen er at forhindre import af for-
kert deaktiverede skydevåben, der udgør en trussel på grund af muligheden
for at reaktivere disse skydevåben.
Med sigte på at forhindre import af ombyggelige signalvåben og gas- og
signalvåben, uden at de er godkendt som skydevåben, fastsætter forslagets
artikel 8 importregler for disse våben. Bestemmelsen indeholder en forplig-
telse til på importtilladelsen at angive, at de pågældende våben ikke kan om-
bygges i overensstemmelse med betingelserne i Kommissionens gennemfø-
relsesdirektiv (EU) 2019/69 af 16. januar 2019 om tekniske specifikationer
for signalvåben og gas- og signalvåben i henhold til Rådets direktiv
91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben. Artikel 8 fastsætter
desuden, at Kommissionen i form af gennemførelsesretsakter vedtager en
liste over modeller af ikke-konverterbare gas- og signalvåben og en liste
over gas- og signalvåben, der vurderes at være konvertible.
Forordningsforslagets artikel 9 indeholder en definition af, hvem der kan
ansøge om importtilladelse. Desuden begrænser artiklen importen af halv-
fabrikerede skydevåben og væsentlige komponenter til autoriserede våben-
handlere og -mæglere, hvilket ifølge Kommissionen er en vigtig nyskabelse,
der i væsentlig grad mindsker truslen om hjemmelavede skydevåben uden
mærkning eller registrering (såkaldte "spøgelsesvåben").
Artikel 9 a fastsætter proceduren for importtilladelser, herunder at medlem-
sstater skal behandle ansøgninger om importtilladelser inden for en periode
på højst 90 hverdage – og ved behørigt begrundede årsager højst 110 hver-
dage – fra den dato, hvor alle de nødvendige oplysninger er blevet indgivet
til de kompetente myndigheder.
Af forordningsforslagets artikel 10 fremgår krav til importtilladelse til for
ikke-unionsvarer, som er opført i forordningens bilag 1, der midlertidigt
kommer ind i Unionens toldområde, f.eks. i forbindelse med jagtekspeditio-
ner, sportsskydningsarrangementer og våbenudstillinger. Disse kræver efter
artikel 10 en såkaldt enkelt importtilladelse, der i artikel 9, stk. 2, litra a, er
defineret som en tilladelse til en enkelt overførsel af en eller flere våben mv.
som oplistet i bilag 1, der er gyldig i maksimalt et år. Bestemmelsen oplister
desuden kravene til en sådan enkel importtilladelse. Det fremgår ligeledes
af artikel 10, at det er muligt nationalt at udstede en generel tilladelse til
midlertidig indførsel af visse våben.
Side 6/19
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Samlenotat om forslag til ændring af skydevåbenforordningen
2774678_0007.png
Artikel 11 i forordningsforslaget fastsætter reglerne for indførsel af våben
mv. som oplistet i bilag 1 efter midlertidig udførsel af det pågældende våben
mv. Ifølge bestemmelsen kan personer, der har et europæisk skydevåbenpas
eller i henhold til våbendirektivet har tilladelse til at fremstille, erhverve,
besidde, opbevare eller handle med skydevåben mv., der er opført i forord-
ningens bilag, i en række tilfælde importere skydevåben mv. som oplistet i
bilag I til Unionens toldområde uden importtilladelse.
Det fremgår af artikel 12, at i tilfælde af bevægelser i Unionens toldområde
af ikke-EU-varer, der er opført i bilag I, skal den i artikel 9 eller 10 omhand-
lede importtilladelse indeholde oplysninger om de planlagte bevægelser.
Det følger af artikel 13, at forordningen ikke afskærer medlemsstaterne fra
at fastsætte eller anvende importrestriktioner, der er begrundet i hensynet til
den offentlige sædelighed, den offentlige orden eller den offentlige sikker-
hed eller af hensyn til beskyttelse af menneskers, dyr eller planters sundhed,
eller af hensyn til nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk
værdi, eller af industriel og kommerciel ejendomsret. Bestemmelsen inde-
holder et krav om at underrette Kommissionen, hvis en medlemsstat påtæn-
ker at tage artikel 13 i brug, og at Kommissionen med undtagelse af visse
tilfælde skal give medlemsstaten tilladelse til at anvende de påtænkte im-
portrestriktioner.
3.4. Krav i forbindelse med eksport, reeksport og exit
Forordningsforslagets kapitel IV (artikel 14-20) indeholder regler om krav i
forbindelse med eksport, reeksport og exit.
Med det formål at lette harmoniseringen af regler om eksporttilladelser i EU,
defineres det i artikel 14, hvem der kan ansøge om eksporttilladelse, og hvad
en sådan tilladelse skal indeholde.
Med henblik på harmonisering af reglerne i EU fastsættes det i artikel 15,
hvad medlemsstaterne skal kontrollere, inden der udstedes en eksporttilla-
delse. Det fastsættes også, at eksportøren skal fremlægge de nødvendige do-
kumenter for medlemsstaterne. Desuden fastsættes det, at medlemsstater
skal behandle ansøgninger om eksporttilladelser inden for en periode på
højst 90 hverdage – og ved behørigt begrundede årsager 110 hverdage – fra
den dato, hvor alle de nødvendige oplysninger er blevet indgivet til de kom-
petente myndigheder.
Side 7/19
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Samlenotat om forslag til ændring af skydevåbenforordningen
2774678_0008.png
I artikel 16 fastlægges det, hvilke oplysninger der skal fremgå af en eksport-
tilladelse, importtilladelse udstedt af det pågældende tredjeland eller den do-
kumentation, der ledsager eksporttilladelsen. Det fremgår af bestemmelsen,
at våben mv. som oplistet i bilag I skal være mærket i overensstemmelse
med kravet hertil i våbendirektivet, før de eksporteres. Bestemmelsen har til
formål at øge sporbarheden af skydevåben.
Artikel 17 fastsætter en undtagelse til artikel 14 om eksporttilladelse, såle-
des at jægere, sportsskytter og personer, der genopfører historiske begiven-
heder, i visse tilfælde ikke kræves tilladelse til midlertidig eksport eller re-
eksport og kun skal overholde de relevante toldprocedurer uden at skulle
forhåndsregistrere midlertidige varebevægelser eller anmode om en for-
håndstilladelse om at foretage sådanne bevægelser. Det fastsættes også, at
en medlemsstat kan suspendere eksportprocessen, i tilfælde af at den kom-
petente myndighed har mistanke om, at den pågældende jæger, sportsskytte
og personer, der genopfører historiske begivenheder ikke opfylder kravene
for de forenklede procedurer. Med denne bestemmelse indføres en harmoni-
sering af reglerne om administrative forenklinger i EU, som vil bidrage til
at mindske den administrative byrde for jægere, konkurrenceskytter og per-
soner, der genopfører historiske begivenheder.
Med hjemmel i forordningens artikel 17 a kan den kompetente myndighed
udstede en simplificeret eksporttilladelse i tilfælde af eksempelvis reeksport
inden for 180 dage af skydevåben mv. som oplistet i bilag I efter midlertidig
indførsel til vurdering, udstilling eller til reparation, forudsat at varerne for-
bliver ejendom af en person, der er etableret uden for Unionens toldområde,
og reeksporteres til denne person, og at eksportøren angiver referencenum-
meret på angivelsen om midlertidig indførsel eller aktiv forædling i reeks-
portangivelsen. Ansøgning om en sådan tilladelse sker gennem det fælles
elektroniske system, og ansøgningen skal behandles af den kompetente
myndighed inden for 20 hverdage og i visse tilfælde inden for 40 hverdage.
I henhold til artikel 18 skal medlemsstaterne tage hensyn til alle relevante
overvejelser og forpligtelser, når medlemsstaterne beslutter, om der skal ud-
stedes en eksporttilladelse eller en simplificeret eksporttilladelse efter arti-
kel 17 a. Bestemmelsen har til formål at forhindre omgåelse af våbenemb-
argoer og andre sikkerhedsproblemer.
Side 8/19
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Samlenotat om forslag til ændring af skydevåbenforordningen
2774678_0009.png
Med henblik på at forhindre misbrug af eksporttilladelser eller en simplifi-
ceret eksporttilladelse efter artikel 17 a fastsætter forordningsforslagets ar-
tikel 19 grundene til, at en medlemsstat kan give afslag på eksporttilladelse,
et krav om at kontrollere ECRIS og SIS, en forpligtelse til at underrette om
afslag ved hjælp af det fælles elektroniske system, og en forpligtelse til at
kontrollere dette system, inden der udstedes en eksporttilladelse. Desuden
fastsættes det, at medlemsstaterne hvert år skal kontrollere, at betingelserne
for tilladelse er opfyldt.
I artikel 20 fastsættes det, at eksportører igennem det fælles elektroniske
system skal fremlægge bevis for modtagelsen af den afsendte forsendelse
inden for to måneder, og det anføres, hvilke foranstaltninger der skal træffes,
når disse dokumenter ikke foreligger. Denne bestemmelse indføres for at
kontrollere, om en eksport rent faktisk er blevet importeret i det land, der er
angivet i eksporttilladelsen. Dette har til formål at forhindre omdirigering af
skydevåben.
3.5. Tilsyn og kontrol
Forordningsforslagets kapitel V (artikel 22-25) indeholder en række nye be-
stemmelser om myndighedernes tilsyn og kontrol, herunder samarbejdet
mellem myndighederne.
I artikel 22 fremgår det, at den kompetente myndighed, der udsteder eks-
porttilladelsen, kan foretage kontrol efter forsendelsen for at sikre, at eks-
porten af våben mv., der er opført i bilag I, er i overensstemmelse med de
tilsagn, der er givet i slutbrugererklæringen som angivet i bilag IV, eller at
varerne er ankommet på den planlagte slutdestination.
Artikel 23 indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger og sam-
arbejde mellem de forskellige myndigheder. Disse bestemmelser har til for-
mål at skabe en bedre forbindelse mellem toldmyndighederne og de kom-
petente licensudstedende myndigheder.
Artikel 24 fastsætter importørens eller eksportørens forpligtelse til at frem-
lægge bevis for en gyldig import- eller eksporttilladelse og toldmyndighe-
dernes behandling af de pågældende våben mv., som ønskes importeret eller
eksporteret.
I artikel 25 beskrives toldmyndighedernes forpligtelser efter resultaterne af
kontrollen efter artikel 24. Hvis en ulovlig forsendelse opdages, skal told-
Side 9/19
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Samlenotat om forslag til ændring af skydevåbenforordningen
2774678_0010.png
myndighederne inden for 24 timer underrette de kompetente myndigheder i
den pågældende toldmyndigheds land – i Danmark politiet – herom, der her-
efter skal håndtere sagen inden for 10 hverdage. I særlige tilfælde kan dette
ske inden for 30 hverdage. Bestemmelsen fastsætter ligeledes, at den kom-
petente myndighed skal indføre oplysninger om den ulovlige forsendelse i
det fælles elektroniske system.
3.6. Digitalisering og administrativt samarbejde
Forordningsforslagets kapitel VI (artikel 26-29) indeholder regler om øget
digitalisering og øget administrativt samarbejde mellem toldmyndigheder,
mellem toldmyndigheder og kompetente licensudstedende myndigheder og
mellem disse myndigheder og Kommissionen.
I forslagets artikel 26 fastsættes det, at medlemsstaterne har pligt til at op-
bevare oplysninger om våben mv. som oplistet i bilag I i mindst 20 år. Be-
stemmelsen har til formål at lette sporbarheden af skydevåben. I forslagets
artikel 27 fremgår det, at medlemsstaterne kan kræve et gebyr for at dække
de administrative udgifter, der er forbundet med at håndtere ansøgninger om
tilladelser.
Forordningsforslagets artikel 28 omhandler oprettelsen af et elektronisk,
sikkert og krypteret licenssystem og dets sammenkobling med EU's kom-
mende kvikskrankemiljø på toldområdet (kaldet Single Window for told)
for at lette udvekslingen af oplysninger mellem toldmyndighederne og de
kompetente myndigheder, men også for at lette proceduren for ansøgning
om en import- eller eksporttilladelse. På denne måde gøres procedurerne
digitale, hvilket vil mindske den administrative byrde for de økonomiske
operatører og de kompetente nationale myndigheder. Registrering af øko-
nomiske operatører og fysiske personer i det elektroniske licenssystem vil
kun være nødvendig, hvis de skal anmode om import- eller eksporttilladel-
ser. Individuelle ejere af skydevåben, der er omfattet af administrative for-
enklinger i henhold til artikel 10 og 17 og 17 a, såsom jægere, konkurrence-
skytter eller samlere, for hvem fritagelsen for import- og eksporttilladelser
gælder, vil derfor ikke være forpligtet til at lade sig registrere i systemet.
I forslagets artikel 29 fastsættes det, at medlemsstaterne skal indsende årlige
statistikker til Kommissionen, og indholdet af disse data fastlægges. Denne
bestemmelse vil gøre det muligt løbende at følge udviklingen med hensyn
til import og eksport.
Side 10/19
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Samlenotat om forslag til ændring af skydevåbenforordningen
2774678_0011.png
3.7. Almindelige og afsluttende bestemmelser
Forordningsforslagets kapitel VII (artikel 30-40) indeholder en række al-
mindelige og afsluttende bestemmelser.
Det fremgår af forslagets artikel 30, at medlemsstaternes skal indføre foran-
staltninger for at sikre, at tilladelsernes ægthed kan verificeres eller valide-
res.
Af artikel 31 fremgår det, at medlemsstaterne skal indføre foranstaltninger
for at sætte deres kompetente myndighed i stand til at håndhæve anvendel-
sen af forordningen, herunder konfiskation og salg eller destruktion af våben
mv. opført i bilag I, indsamle oplysninger om våben mv. opført i bilag I samt
fastslå, at en persons forpligtelser i henhold til forordningen bliver korrekt
opfyldt. Det følger desuden af artikel 31, at den kompetente myndighed i
medlemsstaten, der udsteder den importtilladelse, der er anvendt til ekspor-
ten fra et tredjeland, der er part i FN's våbenprotokol på eksporttidspunktet,
efter anmodning fra eksporttredjelandet skal bekræfte importen af våben
mv. som opført i bilag I, og som er omfattet af importtilladelsen.
Forordningsforslagets artikel 32 fastsætter, at medlemsstaterne fastsætter
bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning. Med for-
slagets artikel 33 nedsættes Koordinationsgruppen for Import og Eksport,
og artiklen indeholder bestemmelser om, hvem der skal være repræsenteret,
og om gruppens opgaver. Gruppen består af repræsentanter for de myndig-
heder, der er omfattet af forslagets artikel 34, stk. 2, dvs. den nationale myn-
dighed, der i hver medlemsstat har ansvaret for den integrerede kontrol med
skydevåben og for koordineringen mellem de forskellige myndigheder med
beføjelser inden for bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben. Grup-
pens opgave består i at undersøge alle spørgsmål vedrørende anvendelsen
af forordningen, der rejses af formanden for gruppen (en repræsentant fra
Kommissionen) eller af en repræsentant for en de myndigheder, der er om-
handlet i artikel 34, stk. 2.
Artikel 34 fastsætter medlemsstaternes forpligtelser til at underrette Kom-
missionen om vedtagelsen af foranstaltninger til gennemførelse af forord-
ningen og til at underrette de øvrige medlemsstater og Kommissionen om,
hvem der er de ansvarlige kompetente nationale myndigheder. Den fastsæt-
ter også tidsplanen for Kommissionens revision af gennemførelsen af for-
ordningen.
Side 11/19
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Samlenotat om forslag til ændring af skydevåbenforordningen
2774678_0012.png
Forslagets artikel 35 tillægger Kommissionen beføjelse til at vedtage dele-
gerede retsakter om en række emner. Artikel 36 fastsætter procedurerne for
vedtagelse af disse delegerede retsakter. Artikel 37 fastsætter, at Kommis-
sionen bistås af et udvalg svarende til det udvalg, som følger af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011
om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kon-
trollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.
Forslagets artikel 38 fastsætter en overgangsordning for import- og eksport-
tilladelser, der er udstedt af de kompetente myndigheder eller ansøgt om
inden ikrafttrædelse af den nye forordning.
Med artikel 39 ophæves forordning (EU) nr. 258/2012, og artikel 40 fast-
sætter, at forordningen vil være gældende fra 48 måneder efter ikrafttræ-
delse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver.
Europa-Parlamentet har udpeget Udvalget om International Handel (INTA)
som ansvarlig for sagen. INTA-udvalgets betænkning forventes vedtaget på
Europa-Parlamentets plenarforsamling den 8. november 2023.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF) artikel 33 om styrkelse af toldsamarbejdet og artikel
207 vedrørende EU’s fælles handelspolitik. Lovgivning, der er vedtaget på
området for EU's fælles handelspolitik og området om toldunionen, henhø-
rer under EU's enekompetence, jf. TEUF artikel 3, stk. 1, litra a og e. For-
slaget hører derfor under EU’s enekompetence.
Nærhedsprincippet gælder kun på de områder, hvor EU ikke har enekompe-
tence, jf. artikel 5, stk. 3, i Traktaten om Den Europæiske Union.
Kommissionen fremhæver dog, at der er behov for handling på EU-plan, og
at formålet med lovgivningen er at sikre, at der ikke findes juridiske smut-
huller, som gør det muligt at omgå EU-lovgivningen om import, eksport og
transit af skydevåben mv.
Side 12/19
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Samlenotat om forslag til ændring af skydevåbenforordningen
Regeringen er enig i, at der er behov for klare regler for at sikre, at der ikke
kan ske omgåelse af EU-lovgivningen om import, eksport og transit af sky-
devåben samt væsentlige komponenter og ammunition hertil.
6. Gældende dansk ret
De danske regler om import, eksport og transit af våben findes i våbenloven,
våbenbekendtgørelsen, våbenpasbekendtgørelsen og våbencirkulæret.
Derudover gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 258/2012
af 14. marts 2012 om gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers
protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevå-
ben og dele, komponenter samt ammunition hertil, der supplerer De Fore-
nede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende orga-
niseret kriminalitet ("FN's våbenprotokol"), og om fastsættelse af udfør-
selstilladelse og indførsels- og transitforanstaltninger for skydevåben og
dele, komponenter samt ammunition hertil. Nærværende forordningsforslag
erstatter den tidligere forordning.
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog desuden den 17. maj 2017 direktiv nr.
2917/853 (våbendirektiv III), der bl.a. har til formål at sikre sporbarheden
af våben og våbendele. Direktivet er implementeret i våbenloven og våben-
bekendtgørelsen.
Efter våbenlovens § 6, stk. 1, nr. 1-9, er det forbudt at udføre en række våben
mv. uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger
dertil. Tilladelser til bl.a. udførsel af skydevåben mv. til lande uden for EU
udstedes som udgangspunkt af Rigspolitiet, jf. våbenbekendtgørelsens § 31,
stk. 1, jf. dog stk. 2 og 3.
Det fremgår dog af våbenlovens § 6, stk. 2, nr. 2, at lovens § 6, stk. 1, ikke
gælder for udførsler, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012, dvs. forordningen om skyde-
våben. Våbenlovens § 6, stk. 1, og våbenbekendtgørelsens regler udstedt i
medfør af våbenlovens § 6, stk. 1, gælder herefter for udførsel af våben mv.,
der ikke er omfattet af forordningen om skydevåben.
Efter våbenlovens § 1, stk. 1, er det forbudt uden tilladelse af justitsministe-
ren eller den, ministeren dertil bemyndiger, at indføre eller fremstille, her-
under samle, de våben mv., der er oplistet i § 1, stk. 1, nr. 1-10. Der gælder
ikke efter våbenlovens § 1 eller øvrige bestemmelser på samme måde som
Side 13/19
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Samlenotat om forslag til ændring af skydevåbenforordningen
2774678_0014.png
lovens § 6, stk. 2, nr. 2, en undtagelse for så vidt angår indførsel af våben
omfattet af forordningen om skydevåben.
Våbenbekendtgørelsen indeholder desuden i §§ 32-34 nærmere regler om
midlertidig indførsel, midlertidig udførsel samt genindførsel og genudførsel
af våben til brug ved jagt, fiskeri og konkurrenceskydning samt ammunition
hertil i rimeligt omfang.
Indførsel af våben mv. efter våbenlovens § 1, stk. 1, og udførsel af våben
efter § 6, stk. 1, uden tilladelse (eller dispensation) straffes i medfør af vå-
benlovens § 10, stk. 1, med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skær-
pende omstændigheder fængsel indtil 2 år.
Er der tale om forsætlig udførsel af skydevåben eller andre våben, som på
grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig
skade, kan forholdet henføres under straffelovens § 192 a, hvor strafferam-
men er fængsel fra 2 år indtil 8 år. Sker overtrædelsen af § 192 a med forsæt
til terrorisme, er strafferammen fængsel indtil livstid i medfør af straffe-
lovens § 114 stk. 1, nr. 6.
Det er toldmyndighederne, der kontrollerer, at ressortmyndighedernes reg-
ler på området overholdes ved at sikre, at der foreligger den nødvendige
tilladelse til ind- eller udførsel af en vare, der er omfattet af en varebestem-
melse, herunder våben, ammunition, militært udstyr og eksplosivstoffer mv.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er tale om et forslag til en forordning, som efter vedtagelse vil være
direkte gældende i Danmark. En vedtagelse af forslaget vil dog indebære
behov for vedtagelse af lovgivning, der supplerer forordningen.
Forslagets kapitel II indfører som noget nyt en række bestemmelser om im-
port af våben til EU, herunder hvem der kan ansøge om en importtilladelse,
operatørernes forpligtelser ved import, og hvordan licensudstedende myn-
digheder skal håndtere importansøgningen. Forslaget forventes i den forbin-
delse at have lovgivningsmæssige konsekvenser, da det bl.a. vil være nød-
vendigt at indføre en undtagelse til våbenlovens § 1, stk. 1, om indførsel af
våben, der svarer til våbenlovens § 6, stk. 2, nr. 2, om udførsel af våben.
Herefter vil det skulle fremgå af våbenloven, at våbenlovens regler om ind-
Side 14/19
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Samlenotat om forslag til ændring af skydevåbenforordningen
2774678_0015.png
førsel af våben ikke gælder for indførsel af våben omfattet af forordningen
om skydevåben.
Der er desuden behov for at foretage en række konsekvensrettelser i artikel-
henvisningerne til forordningen i våbenloven og våbenbekendtgørelsen.
Det kan ikke udelukkes, at forslaget vil kunne indebære yderligere lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser.
Det er Skatteministeriets vurdering, at forordningsforslaget ikke forventes
at indebære lovgivningsmæssige konsekvenser på toldområdet.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget forventes på det foreliggende grundlag at have varige økonomiske
konsekvenser for det offentlige, herunder de danske toldmyndigheder og po-
litiet, der bl.a. kan henføres til gennemførelse af de nye krav, der følger af
forordningen samt forøget sagsbehandling. Det bemærkes, at der i over-
gangsperioden forud for indførelsen af EU-Kommissionens elektroniske li-
censsystem fastsættes visse forpligtelser til udveksling af oplysninger. I
overgangsperioden må der således også forventes økonomiske konsekven-
ser for sagsbehandlingen hos de danske toldmyndigheder og politiet. Udgif-
terne forbundet med forslaget vil især afhænge af tidspunktet for etablerin-
gen af EU-Kommissionens it-system, samt hvilke informationer der vil
skulle udveksles i overgangsperioden.
Herudover vil der kunne forekomme betydelige merudgifter, såfremt for-
ordningsforslaget medfører behov for nyudvikling eller tilpasning af poli-
tiets eksisterende it-systemer samt tilpasning af kommende it-løsninger hos
Skatteforvaltningen. Integrationen mellem myndighedernes it-systemer kan
øge kompleksiteten og derfor også merudgifterne. Der kan på det forelig-
gende grundlag ikke skønnes nærmere over udgifterne hertil.
Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige
merudgifter, skal afholdes inden for eksisterende bevillinger, jf. budgetvej-
ledningens bestemmelser herom.
Administrative konsekvenser
Forslaget forventes at have en række administrative konsekvenser for Rigs-
politiet og Politiets Administrative Center, der behandler tilladelser om hen-
holdsvis udførsel og indførsel af våben, komponenter og ammunition. De
Side 15/19
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Samlenotat om forslag til ændring af skydevåbenforordningen
2774678_0016.png
nye bestemmelser vil indebære en række nye opgaver og dermed et øget
ressourceforbrug for Rigspolitiet og Politiets Administrative Center. Det
gælder bl.a. i forhold til behandling af ansøgninger, indberetning af oplys-
ninger om tilladelser til Kommissionens elektroniske system, samt en for-
pligtelse til at de kompetente myndigheder – som i Danmark vil være Rigs-
politiet – i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om eksporttilla-
delse skal kontrollere ECRIS og SIS at have administrative konsekvenser.
Såfremt forordningsforslaget medfører et behov for nyudvikling eller tilpas-
ning af politiets eksisterende it-systemer, vil det desuden have indvirkning
på Rigspolitiets samlede it-portefølje. Det skal i den forbindelse bemærkes,
at politiet har gennemført en replanlægning af politiets it-portefølje og i den
forbindelse har vurderet det nødvendigt at udskyde og nedlukke en række
projekter for at understøtte, at politiet kan eksekvere på de højest priorite-
rede og mest kritiske projekter for dansk politi. Såfremt der bliver tale om
behov for større it-mæssige ændringer, vil disse skulle prioriteres ind i poli-
tiets øvrige it-udviklingsportefølje og dermed potentielt påvirke øvrige pri-
oriterede projekter.
Forslaget forventes at medføre en mindre administrativ ændring for told-
myndighederne som følge af kontrollen af de fornødne import- og eksport-
tilladelser. Det vurderes, at forslagets artikel 24, 25 og 28 i praksis vil med-
føre, at toldmyndighedernes verifikationen af import- og eksporttilladelser i
forbindelse med toldbehandling af angivelser fremover vil være digital og
dermed erstatte den eksisterende manuelle proces. Dette vil forventeligt
mindske toldmyndighedernes administrative opgaver ved ind- og udførsel
af genstande omfattet af forslagets toldpositionsnumre, da fysisk fremvis-
ning af tilladelse ikke vil være nødvendig. Vurderingen er dog baseret på, at
ordningen først finder anvendelse tidligst fra 2025 og derved kommer til at
være en del af det kommende Single Window-setup på toldområdet, hvor
de første dele i forhold til de kommende EU-regler skal være klar i 2025.
Dertil kommer, at Skatteforvaltningen i øjeblikket gennemfører en række
store, komplekse it-udviklingsprojekter, som frem mod udgangen af 2024
lægger beslag på Skatteforvaltningens it-udviklingskapacitet. It-understøt-
telsen skal derfor prioriteres sammen med andre højt prioriterede it-udvik-
lingsopgaver.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.
Side 16/19
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Samlenotat om forslag til ændring af skydevåbenforordningen
2774678_0017.png
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og
Retligt Samarbejde den 29. november 2022.
Forslaget har derudover været sendt i høring hos følgende interessenter: Ad-
vokatrådet, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Våbenhandlerforening,
Dansk Erhverv, Dansk Firmaidræt, Dansk Industri, Dansk Land- og Strand-
jagt, Dansk Militaria Forening, Dansk Skytte Union, Danske Advokater,
Danske Regioner, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerfore-
ning, Det Kriminalpræventive Råd, DGI Skydning, Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen, Fonden for Nyborg Fæstning, Fængselsforbundet, Gadejuri-
sten, Institut for Menneskerettigheder, Jagttegnslærerforeningen i Danmark,
Justitia, Kriminalforsorgsforeningen, Landsforeningen af Forsvarsadvoka-
ter, Landsforeningen KRIM, Miljøministeriet, Nordisk Våbenforum, Poli-
tiets Efterretningstjeneste, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Samtlige
byretter, Sikkerhedsbranchen, Sikkerhedsstyrelsen, Skydebaneforeningen
Danmark, Sø- og Handelsretten, Vagt- og Sikkerhedsindustrien, Vestre
Landsret, Vaabenhistorisk Selskab og Østre Landsret.
Der er modtaget høringssvar fra Det Kriminalpræventive Råd, Dansk Indu-
stri, Danmarks Jægerforbund og Danmarks Våbenhandlerforening.
Generelle bemærkninger
Det Kriminalpræventive Råd (DKR) finder, at forordningsforslaget ud fra
et kriminalpræventivt perspektiv har flere gode elementer. DKR har i den
forbindelse tilkendegivet, at bekæmpelse og forebyggelse af ulovlige
strømme af skydevåben er en vigtig opgave. Ifølge DKR bidrager kontrol
med skydevåben, komponenter og ammunition til at begrænse udbredelsen
af ulovlige skydevåben og forebygger derfor kriminalitet i samfundet. Da-
taindsamling muliggør forskning og kan give beslutningstagere og myndig-
heder et bedre overblik over problemets karakter og omfang, hvilket mulig-
gør lov- og praksisændringer, der skal tilvejebringe kriminalitetsforebyg-
gende tiltag.
Dansk Industri (DI) noterer, at transaktioner mellem medlemsstater samt di-
rekte salg til de væbnede styrker, politiet eller offentlige myndigheder ikke
er omfattet af forordningsforslaget. DI har i den forbindelse oplyst, at DI’s
medlemmer alene handler med skydevåben, hvor slutbrugeren er væbnede
styrker, politiet eller offentlige myndigheder, hvorfor DI’s medlemmer ikke
vil blive omfattet af nærværende forslag. DI bemærker dog, at forslaget læg-
Side 17/19
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Samlenotat om forslag til ændring af skydevåbenforordningen
2774678_0018.png
ger op til øget brug af digitale løsninger i forbindelse med ansøgningspro-
cedurer og toldbehandling ved ind- og udførsel af skydevåben. Indenfor den
kommercielle ind- og udførsel af skydevåben samt krigsmateriel er der stor
efterspørgsel på flere digitale løsninger, som kan lette det administrative ar-
bejde for virksomhederne. DI opfordrer derfor til, at de digitale løsninger
udvides til også at omfatte de kommercielle dele af området.
Danmarks Jægerforbund (DJ) bemærker, at forordningsforslagets formål
om at bekæmpe og forebygge ulovlig handel med skydevåben til og fra EU
samt forslagets formål om at lette den administrative byrde for ejere af sky-
devåben stemmer overens med Danmarks Jægerforbunds motto om, at vå-
benområdet skal være trygt og enkelt. DJ er tilfreds med tiltag i retning af
mindre bureaukrati.
Danmarks Våbenhandlerforening (DV) ser positivt på ønsket om at indføre
en større grad af samarbejde mellem toldmyndigheder og andre relevante
myndigheder indenfor EU for at lette import-, eksport- og transitprocedu-
rerne, som DV ser et stort behov for. DV ser ligeledes positivt på en større
systematisering af indsamlingen af data om internationale bevægelser af
skydevåben til civil brug, forudsat at dette kan gøres på en måde, der ikke
lægger yderligere byrder på erhvervslivet. DV bemærker i den forbindelse,
at det er uklart, om dette vil blive tilfældet, når forordningen er implemen-
teret, da det før har vist sig at skabe meget store problemer for branchen.
DJ støtter op om den forenklede procedure i forslagets artikel 10 vedrørende
midlertidig indførsel af skydevåben og ammunition for bl.a. jægere, der rej-
ser med deres skydevåben til EU.
For så vidt angår EU-våbenpasset (artikel 17) bemærker DJ, at EU-våben-
passet skal kunne udstedes inden for en acceptabel sagsbehandlingstid,
f.eks. maksimalt 20 dage, som tidligere har været gældende.
DJ bemærker desuden, at der i forslaget lægges op til at fjerne afsnittet i
artikel 9, litra b (forslagets artikel 17, litra b), i den gældende forordning om
skydevåben, om at jægere og sportsskytter, når de forlader Unionen, kan
vælge at fremvise et andet dokument end det europæiske skydevåbenpas,
som anses for gyldigt til dette formål af de kompetente myndigheder i den
pågældende medlemsstat. DJ støtter op om den foreslåede ændring, som
ifølge forbundet vil gøre det mindre bureaukratisk at indføre våben i eksem-
Side 18/19
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Samlenotat om forslag til ændring af skydevåbenforordningen
2774678_0019.png
pelvis Sverige, der i dag ikke anerkender EU-våbenpasser som gyldigt rej-
sedokument.
DV understreger afslutningsvis behovet for et tæt samarbejde mellem myn-
dighederne og branchen. DV foreslår i den forbindelse, at der nedsættes et
hurtigtarbejdende udvalg med inddragelse af våbenbranchen, der kan be-
handle implementeringen af forordningen i dansk lovgivning.
9. Generelle forventninger og andre landes holdninger
Forslaget har foreløbigt været behandlet på en række møder i toldunionsar-
bejdsgruppen fra november 2022 og senest på et arbejdsgruppemøde den
25. oktober 2023.
Det forventes, at der overordnet set vil være støtte fra et kvalificeret flertal
af medlemsstaterne til formandskabets kompromisforslag.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er positivt indstillet over for forslaget. Regeringen støtter såle-
des ambitionen om en styrket fælles EU-indsats for at bekæmpe og fore-
bygge ulovlig handel med skydevåben til og fra EU. I den forbindelse er
regeringen enig med Kommissionen i behovet for en koordineret kontrol
mellem medlemsstaterne og øget samarbejde mellem de relevante myndig-
heder for at sikre sporbarheden af skydevåben. Regeringen ser positivt på
formålet om at skabe en klar retlig ramme, som sikrer en balance mellem på
den ene side behovet for at øge sikkerheden og på den anden side at reducere
de administrative byrder i forhold til den lovlige handel med skydevåben.
Det er regeringens vurdering, at vedtagelse af forordningsforslagets regler
om digitalisering må forventes at indebære behov for udvikling eller tilpas-
ning af it-systemer på både Justitsministeriet og Skatteministeriets område.
Regeringen finder det derfor positivt, at der under forhandlingerne har været
bred enighed blandt medlemsstaterne om at sikre, at der er tilstrækkelig tid
for medlemsstaterne til at gennemføre de nye regler, således at forordningen
vil være gældende fra 48 måneder efter ikrafttrædelse, og at det elektroniske
tilladelsessystem, som Kommissionen skal etablere, træder i kraft senest 24
måneder efter vedtagelse af forordningen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der blev den 1. december 2022 oversendt et grund- og nærhedsnotat om
forslaget til Folketingets Europaudvalg.
Side 19/19