Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 103
Offentligt
UDKAST
Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del - Bilag 103
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af tjenestemandsloven
(Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår)
§1
I tjenestemandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 511 af 18. maj 2017,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter kapitel 7 indsættes:
»Kapitel
7a
Særbestemmelse om rigsadvokaten
§ 34 a.
Rigsadvokaten ansættes som tjenestemand på åremål uden mulighed
for forlængelse eller genansættelse.
Stk. 2.
Åremålsansættelsen sker for en periode på ti år.
Stk. 3.
Bestemmelserne i §§ 33 a-33 c finder ikke anvendelse på
rigsadvokaten.
Stk. 4.
Hvis den pågældende ikke tidligere har haft varig ansættelse som
tjenestemand, fastsættes der i henhold til §§ 45-47 et pensionsgivende
skalatrin til brug for beregningen af pensionen.«
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2024
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på ansættelsesforhold indgået før
lovens ikrafttræden. For sådanne ansættelsesforhold finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Lovudkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår), fra justitsministeren
UDKAST
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Lovudkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår), fra justitsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
I lyset af de seneste års debat om rigsadvokatens rolle har lovforslaget til
formål at gennemføre en ændring af ansættelsesvilkårene for kommende
rigsadvokater, således at rigsadvokaten fremover vil blive ansat for en
tidsbegrænset periode uden mulighed for forlængelse eller genansættelse.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Lovudkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår), fra justitsministeren
UDKAST
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår
2.1.1. Gældende ret
Stillingen som rigsadvokat er klassificeret som en tjenestemandsstilling.
Stillingen var indtil 2018 en varig stilling, hvorefter den blev besat på
åremål.
Det fremgår af tjenestemandslovens § 2, nr. 1-3, at ansættelse som
tjenestemand sker som enten varig ansættelse, ansættelse på prøve med
senere varig ansættelse for øje eller på åremål.
Tjenestemandslovens kapitel 6 a indeholder særbestemmelser om
åremålsansættelse. Det fremgår således af § 33 a, stk. 1, at ansættelse som
tjenestemand på åremål sker af personer, som enten 1) allerede er ansat som
tjenestemand, 2) er ansat i stillinger, i hvilke ansættelse kan medregnes i
pensionsalderen i medfør af tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1 eller 2,
eller som 3) er fratrådt med ret til aktuel eller opsat pension fra stillinger
som nævnt i nr. 1 eller 2. Af § 33 a, stk. 2, fremgår det, at ansættelse på
åremål af andre end de i stk. 1 nævnte kan ske på tilsvarende vilkår som
tjenestemænd. Bestemmelserne om kongelig udnævnelse og reglerne i lov
om tjenestemandspension finder dog ikke anvendelse.
Af § 33 b fremgår det, at vedkommende minister bestemmer, hvilke
stillinger der kan besættes på åremål, jf. dog § 34, stk. 1.
Det fremgår af tjenestemandslovens § 33 c, at åremålsansættelse sker for et
tidsrum af 3-6 år. Åremålsansættelsen kan forlænges med indtil i alt 3 år.
Genansættelse efter fornyet opslag kan ske højst to gange eller i øvrigt, hvis
genansættelsen er begrundet i objektive forhold.
Af § 33 d, stk. 1, fremgår det, at placering af en varigt ansat tjenestemand,
som efter en åremålsansættelses udløb eller ophør af anden årsag, der ikke
kan tilregnes den pågældende, genindtræder i varig ansættelse, sker på
vilkår, der fastsættes ved aftale i henhold til § 45. Af stk. 2, fremgår det, at
ret til genindtræden i varig ansættelse ikke gælder for tjenestemænd i staten,
der ansættes på åremål i folkekirken, eller for tjenestemænd i folkekirken,
der ansættes på åremål i staten.
Reglerne
om
pension
til
åremålsansatte
findes
i
tjenestemandspensionslovens kapitel 4 a. Det fremgår således bl.a. af § 16
a, stk. 1, at pensionen til tjenestemænd på åremål, jf. § 33 a, stk. 1, i lov om
tjenestemænd, fastsættes med udgangspunkt i den pågældendes
4
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Lovudkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår), fra justitsministeren
UDKAST
pensionsmæssige placering under den seneste varige ansættelse inden
pensioneringstidspunktet.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den nuværende rigsadvokat blev som den første i stillingen ansat på åremål
på baggrund af et ønske om at sikre tilstrækkelig fornyelse og udvikling i
anklagemyndigheden. Rigsadvokaten indtager en særlig rolle i samfundet
som anklagemyndighedens øverste chef, og i lyset af de senere års debat
findes det rigtigst, at kommende rigsadvokater ansættes på åremål, hvor der
ikke er mulighed for forlængelse eller genansættelse. Herved sikres der på
den ene side udvikling og fornyelse i stillingen, mens der på den anden side
ikke kan stilles spørgsmål til, hvorvidt rigsadvokatens ageren kan begrundes
med et ønske om forlængelse eller genansættelse.
Ved fastlæggelsen af ansættelsesperiodens længde er der taget hensyn til, at
perioden vil give den enkelte rigsadvokat tilstrækkelig tid til at sætte sig ind
i stillingen og sætte sit præg på den samt sikre den fornødne kontinuitet og
konsolidering.
Endvidere er der taget hensyn til, at Europarådets rådgivende
anklagerkomité (CCPE) i 2014 anbefalede, at et lands øverste anklager
udnævnes enten for en tilstrækkelig lang periode eller uden tidsbegrænsning
for at sikre stabiliteten af mandatet og gøre vedkommende uafhængig af
politiske forandringer. I udtalelsen henvises til en rapport fra
Venedigkommissionen fra 2010, hvor det bl.a. anføres, at den øverste
anklager bør udnævnes varigt eller for en relativt lang periode uden
mulighed for genudnævnelse.
Efter en samlet afvejning af ovennævnte hensyn, finder Justitsministeriet, at
rigsadvokaten fremover bør ansættes for en periode på ti år uden mulighed
for forlængelse eller genansættelse.
Det foreslås derfor, at rigsadvokaten fremover ansættes som tjenestemand
på åremål uden mulighed for forlængelse eller genansættelse. Det foreslås
endvidere, at åremålsansættelsen sker for en periode på ti år, og at
bestemmelserne i tjenestemandslovens §§ 33 a-33 c ikke vil finde
anvendelse i forhold til rigsadvokaten. Den foreslåede ordning vil medføre,
at kommende rigsadvokater vil blive ansat i en åremålsstilling af ti års
varighed uden mulighed for forlængelse eller genansættelse. Efter udløbet
af den 10-årige periode skal der således ansættes en ny rigsadvokat.
Endvidere foreslås det, at der i tilfælde, hvor den pågældende ikke tidligere
har haft varig ansættelse som tjenestemand, i henhold til §§ 45-47 skal
5
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Lovudkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår), fra justitsministeren
UDKAST
fastsættes et pensionsgivende skalatrin til brug for beregningen af
pensionen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske eller implementeringsmæssige
konsekvenser for det offentlige af betydning.
Forslaget vurderes i øvrigt at være i overensstemmelse med principperne for
digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. januar 2024 til den 13.
februar 2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Samtlige byretter, Aalborg Universitet
(Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Advokatrådet,
Akademikernes Centralorganisation (AC), Centralorganisationen af 2010 –
CO10, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Copenhagen
Business School (Juridisk Institut), Danske Advokater, Danske Regioner,
Den Danske Dommerforening, Direktoratet for Kriminalforsorgen, DJØF,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening ,
Domstolsstyrelsen
,
Foreningen
af
Offentlige
Anklagere,
Forhandlingsfællesskabet, HK Stat, Institut for Menneskerettigheder,
Justitia, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO),
6
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Lovudkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår), fra justitsministeren
2811444_0007.png
UDKAST
Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Universitet (Juridisk
Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Offentligt Ansattes
Organisationer
(OAO),
Politiforbundet,
Retspolitisk
Forening,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut),
Transparency International Danmark.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
anfør »Ingen«)
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Implementerings Ingen
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser for
borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Miljø-
og Ingen
naturmæssige
konsekvenser
Ingen
7
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Lovudkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår), fra justitsministeren
2811444_0008.png
UDKAST
Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
retten
Er i strid med de
principper
for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej
X
8
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Lovudkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår), fra justitsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af tjenestemandslovens § 2, nr. 1-3, at ansættelse som
tjenestemand sker som enten varig ansættelse, ansættelse på prøve med
senere varig ansættelse for øje eller på åremål. Tjenestemandslovens kapitel
6 a indeholder særbestemmelser om åremålsansættelse.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at indsætte et nyt kapitel
7 a
med titlen
Særbestemmelse om
rigsadvokaten.
Det foreslås endvidere at indsætte en ny
§ 34 a,
hvorefter
rigsadvokaten ansættes som tjenestemand på åremål uden mulighed for
forlængelse eller genansættelse, jf. stk. 1. Herudover foreslås det i
bestemmelsens
stk. 2,
at åremålsansættelsen sker for en periode på ti år.
Ifølge
stk. 3
vil bestemmelserne i §§ 33 a-33 c ikke finde anvendelse på
rigsadvokaten. Ifølge det foreslåede
stk. 4,
skal der, hvis den pågældende
ikke tidligere har haft varig ansættelse som tjenestemand, i henhold til §§
45-47 fastsættes et pensionsgivende skalatrin til brug for beregningen af
pensionen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommende rigsadvokater vil
blive ansat i en åremålsstilling af en varighed på maksimalt ti år. Der vil
ikke være mulighed for at forlænge ansættelsen, ligesom der heller ikke vil
være mulighed for genansættelse af den pågældende. Efter udløbet af den
10-årige periode skal der således ansættes en ny rigsadvokat.
Endvidere vil forslaget medføre, at særbestemmelserne om
åremålsansættelse i tjenestemandslovens §§ 33 a- 33 c, ikke vil finde
anvendelse på rigsadvokaten, da deres indhold bliver erstattet af den
foreslåede særbestemmelse om rigsadvokaten, jf. forslagets § 1.
Tjenestemandslovens § 33 d, som vedrører retten til at genindtræde i varig
ansættelse efter åremålsansættelsens udløb, vil fortsat finde anvendelse på
rigsadvokatens ansættelsesforhold.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Lovudkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår), fra justitsministeren
UDKAST
Med forslaget ændres ikke på stillingens karakter af tjenestemandsstilling.
Det vil sige, at kommende rigsadvokater fortsat vil blive ansat som
tjenestemænd, og at ansættelsesforholdet således fortsat vil være omfattet af
tjenestemandslovens regler om pligter, disciplinærforfølgning og afsked
m.v. Med forslaget tilsigtes der ikke ændringer af lønningsvilkårene for
kommende rigsadvokater, og reglerne i cirkulære nr. 9358 af 19. april 2016
om åremålsansættelse samt aftale om løn og andre ansættelsesvilkår under
åremålsansættelse i staten (åremålsaftalen) vil således finde anvendelse i
relevant omfang. Det vil sige, at bl.a. reglerne om åremålstillæg og
fratrædelsesbeløb således vil finde anvendelse på ansættelsesforholdet.
Endvidere vil det, i tilfælde hvor den pågældende ikke i forvejen er
tjenestemand, kunne aftales, at vedkommende har ret til varig ansættelse
efter åremålets udløb.
Eftersom rigsadvokaten ansættes som tjenestemand på åremål, jf. forslagets
§ 1, nr. 1, fastsættes pensionen til rigsadvokaten på samme måde som
pensionen til andre tjenestemænd på åremål efter reglerne i
tjenestemandspensionslovens kapitel 4 a. Det vil sige, at pensionen
fastsættes med udgangspunkt i den pågældendes pensionsmæssige placering
under den seneste varige ansættelse inden pensioneringstidspunktet. Efter
det foreslåede
stk. 4,
skal der, i tilfælde hvor den pågældende ikke tidligere
har haft varig ansættelse som tjenestemand, i henhold til §§ 45-47 fastsættes
et pensionsgivende skalatrin til brug ved beregningen af pensionen. I
tilfælde, hvor den, der skal ansættes som rigsadvokat, ikke i forvejen er ansat
som tjenestemand, vil der således skulle aftales et pensionsgivende skalatrin
til brug for beregningen af pensionen. Vedkommendes pension vil herefter
blive fastsat ud fra dette skalatrin. Skalatrinnet vil skulle fastsættes efter
aftale med vedkommende centralorganisation.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i
§ 2, stk. 1,
at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024. Det vil
sige, at rigsadvokater, hvis ansættelsesforhold begynder på denne dato eller
senere, vil blive ansat som tjenestemænd i en åremålsstilling af ti års
varighed uden mulighed for forlængelse eller genansættelse.
Det foreslås endvidere i
§ 2, stk. 2,
at loven ikke finder anvendelse på
ansættelsesforhold indgået før lovens ikrafttræden. For sådanne
10
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Lovudkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår), fra justitsministeren
UDKAST
ansættelsesforhold finder de hidtil gældende regler anvendelse. Det vil sige,
at ansættelsesforhold, der er indgået før lovens ikrafttræden og således
allerede består på dette tidspunkt, ikke bliver omfattet af de foreslåede
regler. Det vil i stedet være de vilkår, som er aftalt med den pågældende, der
vil gælde.
Til § 3
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Grønland og Færøerne. Det
skyldes, at forslaget vedrører en ændring af rigsadvokatens
ansættelsesvilkår, og da rigsadvokaten er ansat i Danmark, vurderes det ikke
relevant, at loven skal gælde for henholdsvis Grønland og Færøerne.
11
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Lovudkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår), fra justitsministeren
2811444_0012.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I
tjenestemandsloven,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 511 af 18.
maj 2017, foretages følgende
ændringer:
-
1.
Efter kapitel 7 indsættes:
»Kapitel
7 a
Særbestemmelse om rigsadvokaten
§ 34 a.
Rigsadvokaten ansættes
som tjenestemand på åremål uden
mulighed for forlængelse eller
genansættelse.
Stk. 2.
Åremålsansættelsen sker for
en periode på ti år.
Stk. 3.
Bestemmelserne i §§ 33 a-33
c finder ikke anvendelse på
rigsadvokaten.
Stk. 4.
Hvis den pågældende ikke
tidligere har haft varig ansættelse
som tjenestemand, fastsættes der i
henhold
til
§§
45-47
et
pensionsgivende skalatrin til brug
for beregningen af pensionen.«
12