Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 431
Offentligt
2854157_0001.png
Fremtidens vilde vejr – er Danmark klar?
Et klimatilpasningsudspil fra forsikrings- og pensionsbranchen
April 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil
Indhold
Klimatilpasning skal op i tempo
................................................................................................... 4
Klimaforandringer koster samfundet dyrt
........................................................................... 5
Forsikringsselskabernes rolle og stormflodsordningen
..................................................6
Politisk opgave at prioritere klimatilpasning
......................................................................10
Nationalt niveau
.................................................................................................................................12
National klimatilpasningsplan 2.0 ............................................................................................12
Tilpasset lovgivning på klimatilpasningsområdet ...........................................................13
Øget fokus på ejendomme i udsatte områder ....................................................................14
Analyse af kommunernes klimatilpasningsaktiviteter .................................................14
Deling af skybrudsdata ..................................................................................................................15
Giv stormflodsordningen et servicetjek ...............................................................................16
Etablering af Nationalt Partnerskab for Klimatilpasning (NPK) ..............................17
OPP+-byggeri ......................................................................................................................................18
Fremtidens klimatilpasningsløsninger – ny styrkeposition for Danmark .........19
Lav nabotjek på klimatilpasningsområdet ......................................................................... 20
Udvid nedrivningspuljen til at omfatte klimaramte boliger ...................................... 20
Kommunalt niveau
..........................................................................................................................22
Krav til nybyggeri .............................................................................................................................22
Krav til byggeri i kystnære områder .....................................................................................22
Anvend vand mere rekreativt og som en ressource .....................................................22
Målret anlægsloftet til klimatilpasning ..................................................................................23
Borgernært niveau
.........................................................................................................................24
Bolig-job-ordning for klimatilpasning ..................................................................................24
National oplysningskampagne om forebyggelse.............................................................24
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil
2854157_0003.png
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil
2854157_0004.png
Klimatilpasning
skal op i tempo
Vildt vejr med orkaner, stormflod og oversvøm-
melser er ikke længere begivenheder i fjerne lande.
Klimaforandringerne er her nu, og de rammer over
hele Danmark, hvor der sker store skader og øde-
læggelser hos boligejere og forretningsdrivende.
2023 blev det vådeste år, som er registreret i
Danmark siden 1874
1
. Og det er et faktum, at klima-
relaterede skader i samfundet vil tage til i takt med
klimaforandringerne.
Det betyder, at flere danskere bliver efterladt i
ulykkelige situationer med ødelagte hjem, uoversku-
elige skader og værdiløse ejendomme. Sandsække
og watertubes er ikke længere tilstrækkeligt – og
selv den mest ambitiøse grønne omstilling kan ikke
forhindre de klimaforandringer og -skader, som
allerede er en realitet.
Derfor er der brug for en ambitiøs national plan for
klimatilpasning nu. Og planen skal pege på konkrete
løsninger og finansiering. I udspillet her er for-
sikringsbranchens oplæg til, hvordan vi løser den
opgave.
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil
2854157_0005.png
Klimaforandringer
koster samfundet
dyrt
I perioden fra 1980 til 2022 har naturkatastrofer
kostet EU-landene omkring 4,8 billioner kroner i
skadesomkostninger ifølge European Environmen-
tal Agency. Heraf er 66 mia. kr. skader i Danmark.
Opgjort i forhold til skader pr. indbygger ligger
Danmark på en 8. plads
2
. Disse skadesomkost-
ninger kan for Danmark blandt andet tilskrives
oversvømmelser fra havet, som opstår på baggrund
af en forhøjet havvandstand som følge af storm
samt vand fra oven.
Udover naturkatastrofer forventes de årlige skades-
omkostninger ved oversvømmelse at stige markant
de næste 100 år, hvis der ikke foretages klima-
tilpasning
3
. Et estimat, som COWI har udarbejdet
for Realdania i 2017, anslår, at vi om 100 år vil have
udgifter på 43 mia. kr. hvert år til at udbedre skader
pga. oversvømmelse
4
.
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil
2854157_0006.png
Forsikringsselskabernes
rolle og stormflodsordningen
Forsikringsbranchen arbejder hver dag for at skabe
tryghed for sine kunder. Og forventningen er, at
selskaberne både i dag og i fremtiden kan forsikre
sine kunder mod klimaskader og hjælpe dem godt
tilbage til hverdagen. Men det kræver, at risikoen
for skaden er kendt, og at risikoen ikke er så høj, at
forsikring ikke er en mulighed for alle danskere og
virksomheder.
Med det stigende niveau af skader, vi har oplevet de
seneste år, kan det på længere sigt være fortid med
fx dækning af skybrud for huse eller virksomheder
i særligt udsatte områder, da risikoen (og dermed
præmien) bliver så høj, at det ikke er muligt for den
enkelte at tegne forsikring. Den situation må vi som
samfund gøre alt for at undgå.
Både det private forsikringsmarked og stormflods-
ordningen
5
, som alle danskere med en brandfor-
sikring betaler en afgift til, er baseret på kollektive
løsninger, hvor flere går sammen om at dele en
potentiel risiko. Men de færreste vil i disse tider
med stigende omkostninger betale dyrt for, at andre
fortsat kan bo steder, hvor sandsynligheden for
vandskader er markant højere end andre steder.
Derfor skal vi klimasikre mere, så det fortsat kan
betale sig at tegne en forsikring og indbetale til
stormflodsordningen for alle boligejere.
Hvis stormfloder sker hyppigere i fremtiden, vil bo-
ligejere få sværere og sværere ved at opnå dækning
fra ordningen. Med klimaforandringerne vil den
stormflod, der i dag statistisk forekommer hvert 20.
år, bliver en hændelse, der kan ske hvert eller hvert
andet år fremover. Konkret betyder det, at bolig-
ejere ved stormflod i fremtiden kommer til at dække
deres egne skader, fordi kriterierne for dækning
af stormflod ikke er opfyldt. Stormflodsordningens
dækning kan ændres til fx 5-årshændelser, men
det vil betyde langt flere skader og dermed en langt
dyrere ordning, som skal finansieres af danskerne.
Konsekvenser og stormflodsordning
• En stormflodsordning med uændret dæk-
ningskriterie, altså 20-års hændelser, vil ikke
dække de stormfloder, som rammer i dag –
simpelthen fordi de ikke er voldsomme nok.
• En stormflodsordning med ændret dæk-
ningskriterie, fx 5-års hændelser, vil blive
meget dyrere at finansiere end i dag.
6
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil
2854157_0007.png
Fakta om klimaskader forårsaget af vand
I dag er ikke alle klimaskader/vandskader omfattet
af forsikringsdækning. Herunder er klimaskader
forårsaget af vand opdelt i tre kategorier.
Skybrud:
Skybrud er i dag dækket i de fleste forsikringssel-
skaber. Husforsikringen dækker skybrudskader,
når der er faldet mindst 15 mm regn på højst 30
minutter. I praksis betyder det, at der er tale om en
skybrudsskade i situationer, hvor vandet presses
tilbage gennem kloakken og ind i boligen gennem
toiletter og gulvriste, eller kommer ind i boligen gen-
nem døre og vinduer, da vandet ikke har mulighed
for at blive ledt bort via kloakkerne.
Grundvand:
Stigende grundvand er sjældent omfattet af en
forsikring. I nogle selskaber er det muligt at tilvælge
en tillægsdækning til husforsikringen, som blandt
andet dækker skader efter vand, der trænger ind i
huset. Det kan fx være grundvand, der trænger ind
gennem kældervægge eller op gennem kældergulv.
Stormflod:
Stormflod er dækket af en offentlig ordning, som
bliver administreret af Naturskaderådet
6
. Alle bo-
ligejere med en brandforsikring betaler 40 kroner
årligt via deres forsikring til den statslige ordning.
I 2023 var den samlede afgift på 193 mio. kr. For-
sikringsselskaberne opkræver afgiften på vegne
af staten, ligesom selskaberne håndterer skaderne
på vegne af Naturskaderådet, når der er udmeldt
stormflod.
Fakta om vandskader i 2023
Vandskader som skyldes skybrud, 2023
Mest regnfulde novemberdag i
Danmark nogensinde
Massive mængder regn ramte
Århus
3.401
3.859
3.000
2.000
2.075
1.173
1.000
jan.
feb.
mar.
apr.
maj
juni
juli
aug.
sept.
okt.
nov.
dec.
Anm.: Skadesstatistik er lavet på baggrund af indberetninger fra forsikringsselskaberne. Forsikringsselskaberne indberetter skadesdata kvartalsvist. Skader, der anmeldes mere end en måned
senere end skadestidspunktet, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: F&P's skadesstatistik
7
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil
2854157_0008.png
Vandskader som skyldes skybrud, 2023
3
2.322
Anm.: Skadesstatistik er lavet på baggrund af indberetninger fra forsikringsselskaber-
ne. Forsikringsselskaberne indberetter skadesdata kvartalsvist. Skader, der anmeldes
mere end en måned senere end skadestidspunktet, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: F&P's skadesstatistik
Vi skal forebygge mere effektivt
For omkring en halv million boliger i Danmark er
vandet faretruende tæt på
7
. Det kommer fra oven,
fra siden og nedefra. Et konservativt skøn er, at
danskerne alene i 2023 var ramt af klimarelaterede
skader for over 3 mia. kr. baseret på tal fra forsik-
ringsselskaberne og Naturskaderådet.
Gør vi intet, vil fremtiden byde på boliger i dele af
Danmark, hvor risikoen er så høj, at forsikring ikke
er en mulighed for alle danskere. Desuden vil bidra-
get til stormflodsordningen stige i takt med, at der
kommer flere stormfloder som følge af klimaforan-
dringerne. Den eneste farbare vej frem er forebyg-
gelse – men i dag bruger vi som samfund langt flere
ressourcer på at reparere end på at forebygge.
Det er derfor F&P’s vurdering, at der i øjeblikket er
en skæv balance mellem at forebygge og udbedre
klimaskader, og at det samfundsøkonomisk vil give
langt bedre mening, hvis vi bruger flere ressourcer
på at forebygge klimaskader, end vi gør i dag.
8
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil
2854157_0009.png
Fakta om stormflodsordningen
• I 2017 var der 478 sager og erstatninger for
knap 37 mio. efter stormflod
• Naturskaderådet forventer at dække 2.294
skader efter stormfloder i 2023. De 2.186
vedrører stormfloden i oktober 2023, de
111 vedrører stormfloden efter stormen Pia
i december.
• Det forventes, at erstatningsomkostningerne
løber op i 1,1, mia. kr. for stormfloden
i oktober, mens den for december foreløbig
er estimeret til ca. 20 mio. kr.
9
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil
2854157_0010.png
Politisk opgave at
prioritere klimatilpasning
Siden 2020 har den siddende miljøminister varslet
en snarlig national klimatilpasningsplan. Der er
imidlertid ikke sket meget, ud over at regeringen
i oktober 2023 umiddelbart efter den voldsomme
stormflod fremlagde Klimatilpasningsplan 1.0
8
, som
primært havde fokus på kystbeskyttelsesinitiativer
målrettet den jyske vestkyst og højtstående grund-
vand i byområder. Regeringen har afsat 1,3 mia.
kroner til indsatsen frem mod 2027, hvilket omtrent
er i samme størrelsesorden som skaderne fra én
stormflod.
Danskerne udtrykker en klar forventning om, at det
politiske niveau skal øge indsatsen og midlerne til
klimatilpasning
9
. Det kommer til udtryk gennem et
bredt ønske om genindførelse af fradrag for energi-
renoveringer og håndværkerfradrag med fokus på
klimatilpasningsløsninger. Desuden ser en bety-
delig andel af befolkningen gerne, at der justeres i
’nedrivningspuljen’ for at støtte nedrivning af huse
i højrisikoområder for klimarelaterede vejrskader.
Det signalerer en anerkendelse af, det er nødvendigt
med proaktive tiltag for at mindske konsekvenserne
af klimaforandringerne på boligmarkedet.
Derudover understøtter danskernes holdninger et
skifte mod mere stringente bygge- og udstyknings-
regler i områder udsat for klimarelaterede risici,
hvilket afspejler en forståelse for behovet for lang-
sigtet planlægning og sikkerhed. Flertallets holdning
til, at kommunerne bør prioritere klimatilpasninger,
selv i mødet med lokal modstand, viser et bredt
mandat til politiske beslutningstagere for at handle
beslutsomt og visionært på klimaområdet. Det er på
det bagtæppe, forsikrings- og pensionsbranchen
kalder på handling.
F&P spiller nu ud med branchens indspark til
en ny og samlet national klimatilpasningsplan.
Målet er dels, at vi som samfund finder en ansvarlig
samfundsøkonomisk balance mellem at erstatte
klimaskader og at forebygge, de sker. Samtidig
skal vi undgå at bygge boliger på steder, som vi ved
bliver oversvømmet og i stedet hjælpe de borgere
og virksomheder, som i fremtiden kommer til at bo
steder, hvor man ret beset ikke bør hverken bo eller
drive virksomhed.
Vi kan ikke vente længere, hvis vi som samfund skal
have en chance for at tilpasse Danmark til de fremti-
dige klimarealiteter.
F&P foreslår, at en ny national klimatilpasningsplan
indeholder løsninger på tre niveauer: Nationalt,
kommunalt – og målrettet den enkelte borger.
10
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil
2854157_0011.png
11
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil
2854157_0012.png
Nationalt niveau
National klimatilpasningsplan 2.0
Med udgangspunkt i det ekstreme vejr i 2023,
haster det med en samlet national plan, der fast-
lægger mål for, hvordan Danmark skal udvikles
i lyset af klimaforandringerne.
Der er behov for en national klimatilpasningsplan
2.0, der kortlægger de vigtigste problemstillinger
og indsatsområder i Danmark. Her skal fastlægges
niveauet for klimatilpasning, og der skal tages stil-
ling til, hvad der skal sikres, og hvad der nedpriorite-
res, fordi det ikke er samfundsøkonomisk holdbart.
Det er desuden nødvendigt at prioritere, hvilke
områder der skal klimatilpasses. Fx kostede sky-
bruddet, der ramte København i 2011, 4,85 mia. kr.,
da mange værdier er centreret i hovedstaden. Det
er således centralt at prioritere den forebyggende
indsats dér, hvor risikoen dels er størst, dels hvor
det samfundsmæssigt skaber størst værdi.
En klimatilpasningsplan 2.0 skal også kortlægge
særligt i miljøbeskyttede områder, som Natura
2000-områder, i forhold til at identificere, om der
er områder, hvor man ikke må klimasikre. Det kan
fx være, at en kommune ikke må bygge et dige, fordi
det går gennem et beskyttet område, hvilket bl.a.
Odense
10
og Køge
11
kommuner er udfordret af. I takt
med tiltagende klimaforandringer kan det være
nødvendigt at se på den lovgivning, der skal sikre
klimatilpasning, og den lovgivning der skal beskyt-
te naturen, som i dag alt for ofte spænder ben for
hinanden. Der er behov for, at vi i de samme områ-
der både kan oprette klimatilpasning og værne om
naturen, også når de to mål strider mod hinanden.
I en klimatilpasningsplan 2.0 bør det også drøftes,
om der er områder i Danmark, som fremover ikke
skal anvendes til beboelse eller virksomhed, hvis
områderne fx gentagende gange har været over-
svømmet efter skybrud eller stormflod. Det gælder
særligt ved etablering af nye boliger – men også i
spørgsmålet om, hvordan vi som samfund hjælper
de borgere og virksomhedsejere, som bor og driver
virksomhed i udsatte områder i dag. Fx er der regler
i stormflodsordningen, der betyder, at det ikke er
muligt at anvende erstatning efter en stormflods-
skade til en bolig på ny matrikel (se mere på side 16).
Med en national klimatilpasningsplan 2.0 er
der behov for et milliardløft af investeringerne
i klimatilpasning. F&P foreslår, at regeringen og
Folketinget etablerer en klimatilpasningsfond,
som skal sikre finansiering til klimatilpasnings-
projekter. Fonden skal sikre, at de statslige inve-
steringer kommer på niveau med udgifterne til at
håndtere skaderne, som med et konservativt skøn
alene i 2023 var på 3 mia. kr. Frem mod 2023 anbe-
faler F&P derfor, at der årligt afsættes 3 mia. kr. til
national klimatilpasning frem mod 2030. Finansie-
ringen af fonden skal ske via en prioritering af det
økonomiske råderum.
F&P anbefaler desuden, at opgaven placeres i Miljø-
ministeriet, der sammen med relevante sektormini-
sterier bliver ansvarlig for at udarbejde en national
handlingsplan og koordinere indsatserne, ligesom
det skal være en forudsætning for arbejdet, at der
findes finansiering til indsatserne.
12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil
2854157_0013.png
Tilpasset lovgivning på klimatilpasningsområdet
Der er brug for, at lovgivning på klimatilpasnings-
området bliver tilpasset, når planer på området skal
omsættes til konkrete løsninger.
Klimatilpasning er i dag reguleret af flere love og
regler, og de er ikke tænkt sammen. Fx må kom-
muner og vandselskaber godt hjælpe, når skybrud
giver vand i kældrene hos borgere og virksom-
heder, men ikke når vandet i stedet skyldes stigende
grundvand. Resultatet er uoverskuelig og usam-
menhængende lovgivning.
Fonden Teknologirådet har peget på, at der savnes
et strategisk niveau mellem implementering
af EU-lovgivning (vandrammedirektiv og
oversvømmelsesdirektiv) og udarbejdelsen af
kommuneplaner og lokalplaner
12
. Kommunernes
Landsforening ønsker også et sammenhængende
regelgrundlag
13
.
Der er således behov for sammenhæng mellem den
lovgivning, der beskriver løsninger og den særlov-
givning, som skal sikre udførelsen.
I de fleste af vores nabolande har man de seneste år
gennemarbejdet lovgivning og regler om vand for at
integrere udfordringer med klimatilpasning på den
mest optimale måde. I Holland har man fx samlet
otte forskellige love til én ny vandlov, som sikrer de
fremtidige klimaudfordringer. I Holland er det et
nationalt ansvar at beskytte borgere og virksom-
heder mod oversvømmelser, og der er vedtaget en
national vandplan, der indeholder den overordnede
nationale politik for vandhåndtering
14
.
F&P anbefaler, at der arbejdes for et sammenhæng-
ende, helhedsorienteret og ensartet regelgrundlag,
der kan gå på tværs af både kystområder og vand-
løbsopland.
13
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil
2854157_0014.png
Øget fokus på ejendomme
i udsatte områder
I Danmark er der udpeget 14 områder, som har
særlig risiko for oversvømmelse i fremtiden
15
. 12 af
disse risikoområder ligger ved kyster eller fjorde
i de indre danske farvande. Vurderingen er, at 29
pct. af det danske areal, og dermed over 440.000
helårsboliger og knap 160.000 fritidsboliger, allere-
de i dag er påvirket af vand fra forskellige former
for ekstremvejr – stormfloder, skybrud og stigende
grundvand
16
.
Boligejere og virksomheder i de områder kan have
svært ved at sælge deres bolig, ligesom det kan være
økonomisk vanskeligt at tilpasse en eksisterende
bolig til de voldsomme vandmængder, den vil blive
udsat for fremover.
F&P foreslår derfor en række tiltag, som skal hjælpe
boligejere og virksomheder i de mest udsatte områ-
der i Danmark:
• Klimasikringsstøtte
som bidrag til boligejere
eller virksomheder, der ofte oplever gentagende
skader på eksisterende bolig. Pengene skal an-
vendes til klimasikring af bygning eller i ekstreme
tilfælde til genopførelse et andet sted på grunden.
Det kan fx ske ved at omlægge udearealer eller
andre tiltag, der kan forebygge og begrænse ska-
der på matriklen.
• Indførelse af Blå Lån
til boligejere eller virksom-
heder, som skal tilskyndes til at bygge klima-
sikkert. I dag findes der grønne lån målrettet
energirenovering. Flere boligejere eller virksom-
heder er i dag placeret i meget udsatte områder
af Danmark, hvor der fx ofte står højt grundvand,
skybrud eller stormflod, og det derfor vil blive
vanskeligt eller umuligt at sælge boligen eller
virksomheden. Flere studier viser, at prisen på
en bolig/virksomhed falder mærkbart, når et
område fx rammes af oversvømmelse
17
.
• Blå lån kan også kombineres med erstatning fra
Naturskadeordningen. I dag må boligejere, som
har fået penge udbetalt af Stormflodsordningen,
kun bruge erstatningen til at udbedre skaden på
den matrikel, hvor skaden er sket, hvilket er uhen-
sigtsmæssigt. Det bør være muligt at flytte penge-
ne med til en ny matrikel, som er placeret sikkert
ift. klimaskader. Målet er således at tilskynde til at
flytte en ejendom i sikkerhed for stormflodsskade
og bygge klimasikkert på ny matrikel.
Analyse af kommunernes
klimatilpasningsaktiviteter
Tilbage i 2013 blev der mellem regeringen og Kom-
munernes Landsforening indgået en økonomiaftale
om, at kommunerne inden udgangen af 2013 skulle
udarbejde klimatilpasningsplaner. Kravet kom efter
de store oversvømmelsesskader i (især) København
og på Frederiksberg i 2011, og der viste sig i årene
derefter et meget forskelligt ambitionsniveau i de
enkelte kommuner i forhold til investeringsvilje og
til arbejdet med konkrete planer.
Der er ikke i dag et samlet overblik over, hvor langt
de enkelte kommuner er kommet i arbejdet med
klimatilpasningsplanerne, ligesom ingen har fulgt
op på planerne og på, om de afspejler de reelle
behov for klimatilpasning. Fx har Odense Kommune
først i slutningen af 2023 besluttet, at kommunen nu
investerer 3 mio. kr. i klimasikring
18
. Det er desuden
uklart, om der er områder i Danmark, hvor kommu-
nerne ikke har igangsat aktiviteter på trods af, at
der har vist sig et reelt behov for en indsats
19
. Det er
fx tilfældet i Sønderborg
20
.
F&P anbefaler, der skabes et overblik over kom-
munale indsatser, og det bør overvejes, om der
kan kræves handlepligt på (dele af) disse planer.
14
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil
2854157_0015.png
Deling af skybrudsdata
Alle landets kommuner skal udpege zoner, hvor der
er en oversvømmelsesrisiko. For at kommunerne
kan kvalificere deres risikokort, har de brug for
viden om, hvor skaderne sker, hvor store skaderne
er, og hvor store værdier der går tabt. Her ønsker
kommunerne adgang til relevante og opdaterede
data om klimaskader – herunder skybrudsdata fra
forsikringsbranchen.
Forsikringsselskaberne kan bidrage med data over
udbetalte erstatninger for skybrudsskader, som kan
bruges til at målrette klimatilpasningsindsatser i
Danmark. Selskaberne har data, der gør det muligt
præcist at se, hvor flest værdier ødelægges, samt
om der er områder, der rammes gentagne gange og
dermed tydeliggør, hvilke indsatser der vil have den
største effekt.
Som reglerne er i dag, kan forsikringsselskaberne
ikke dele data med kommunerne uden samtykke fra
skadelidte/kunde, og det samtykke skal til enhver
tid kunne tilbagekaldes. Det skyldes de nuværende
persondatabeskyttelsesregler (GDPR). Forsikrings-
selskabernes data er personhenførbare oplysnin-
ger, der knyttes til adressen, og de må ikke, i henhold
til GDPR, videregives til kommunerne. Tidligere
har branchen leveret oplysninger om adresse, dato
og erstatningssum for skybrudsskader, og det har
bidraget til en mere effektiv prioritering og optime-
ring af kommunernes indsatser.
F&P foreslår, der skabes en eksplicit hjemmel i
lovgivningen, så forsikringsselskaberne kan dele
skybrudsdata med kommunerne uden at skulle
håndtere samtykke fra skadelidte.
15
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil
2854157_0016.png
Giv stormflodsordningen et servicetjek
I den seneste tid har gentagne og voldsomme over-
svømmelser medført ødelæggelser af boliger og
virksomheder, og efterladt borgere i ulykkelige
situationer med ødelagte hjem og tabte værdier.
Alene stormfloden, der ramte store dele af det
sydlige Danmark den 20. og 21. oktober 2023, blev
en af de mest ødelæggende i ordningens levetid.
Alle fremtidsscenarier og beregninger viser, at Dan-
mark skal forberede sig på flere og voldsommere
stormfloder
21
. Samtidig er der i perioden fra 2009-
2021 bygget godt 8.000 flere bygninger med private
boliger i områder, der under de fremtidige tempe-
raturstigninger risikerer oversvømmelse, sammen-
lignet med områder, som ikke vil være i risiko for
oversvømmelse. Dermed er værdierne i kommende
risikoområder øget i de seneste år. I takt med
klimaforandringerne og den stigende hyppighed
og udbredelse af oversvømmelser er mere byggeri i
kystzonen med til at øge de forventede årlige skader.
Lokaliseringen af boliger og erhverv i udsatte områ-
der kan derfor blive endnu mere afgørende for
de forventede skader ved stormflod i fremtiden
22
.
Derfor foreslår F&P, at stormflodsordningen får et
servicetjek.
Blandt andet bør man overveje, om den omfor-
deling, ordningen er født med, er hensigtsmæssig.
I dag betaler alle det samme beløb i kroner og øre
ind til ordningen, uanset om man ejer en ejendom
tæt på vand, eller om man tværtimod bor et i et
klimasikkert område. På den måde understøtter
borgere med lav risiko for oversvømmelse dem
med høj risiko tæt på kysten.
Senest har De Økonomisk Vismænd peget på, om af-
giften bør afspejle den reelle oversvømmelsesrisiko,
så den vil tilskynde til at klimaforbedre boliger langs
kysten. Det er dog uklart, om en differentieret afgift
reelt vil være virkningsfuld, og det bør belyses som
del af servicetjekket af stormflodsordningen.
Det bør også undersøges, om reglerne i stormflods-
ordningen er tidssvarende, og om de understøtter
boligejernes mulighed for og motivation til, at bygge
nyt og klimasikkert, i stedet for gentagne gange at
reparere på den eksisterende bolig, som netop er
blevet oversvømmet
23
.
I dag har kommunerne mulighed for at opkøbe
oversvømmelsestruede grunde. Loven blev vedta-
get i 2022 og har efter F&P’s vurdering ikke været
anvendt. F&P foreslår, at ordningen udvides, så
erstatning fra Naturskaderådet kan anvendes til
genopførelse af en bygning på en ny matrikel.
Servicetjekket bør desuden se på, om stormflods-
ordningen forvrider både incitamentet til, hvor
man bosætter sig og incitamentet til klimatilpas-
ning. For bør der være incitamenter, der betyder,
at den enkelte undlader at bygge i stormflodsramte
områder og/eller den enkelte stormflodsikrer sin
bolig eller sommerhus? Og bør der være et maksi-
mum på, hvor mange gange man kan få erstatning
fra stormflodspuljen, så der skabes en motivations-
struktur for de borgere, som trods udsigterne til
vand i ejendomme, gerne vil blive boende?
Med det ændrede klima vil dét, der i dag er en
20-års hændelse om nogle få år være en 10-års
hændelse. Det taler også for at se på kriterierne for
erstatning, så der fx er en grænse for, hvor mange
gange man kan få erstatning eller hjælp til at flytte.
Endelig skal der kigges på, om muligheden for at
skabe løsninger for de såkaldte ”røde huse” (huse,
som ikke kan opnå en forsikring) kan anvendes i et
bredere perspektiv.
Samtidig bør det overvejes, om der skal øre-
mærkes midler til national klimatilpasning fx
ved at afgiften til Naturskadepuljen øges.
16
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil
2854157_0017.png
Etablering af Nationalt Partnerskab for
Klimatilpasning (NPK)
Et nationalt partnerskab for klimatilpasning skal
øge tempoet i Danmarks klimatilpasningsarbejde
(parallelt til den nedsatte NEKST, der skal fremme
grøn energi). NPK skal løse opgaver og koordinere
akutte klimatilpasningsudfordringer på tværs af
samfundet.
Med de voldsomme klimaforandringer står det klart,
at der skal fart på klimatilpasningsindsatser rundt
omkring i de danske kommuner. Men det kan være
vanskeligt at få sat klimatilpasningsprojekter i gang,
når fx Gudenåen løber gennem 18 kommuner,
for det betyder, at alle kommuner skal blive enige
om finansiering og løsninger.
Danskerne skal have klar besked om, hvilke ind-
satser kommunen planlægger for at imødegå bl.a.
stigende grundvand, vand fra oven og vand fra
kysterne, så de enkelte boligejere på bedst mulige
vis kan iværksætte klimatiltag på egen matrikel,
så skader forebygges og i bedste fald undgås.
Partnerskabet skal bestå af centrale aktører med
kendskab til klimatilpasning både i praksis og struk-
turelt. Målet skal bl.a. være at identificere og fjerne
barrierer for klimatilpasning, så vi kan sætte tempo
på forandringerne, sikre koordinering på tværs af
kommuner og prioritere, hvilke indsatser der haster
mest, så borgernes hjem og virksomheder beskyttes
mod fremtidens vejr.
17
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil
2854157_0018.png
OPP+-byggeri
F&P anbefaler at nedsætte en arbejdsgruppe,
der skal afsøge muligheden for at udbrede OPP til
klimasikringsprojekter – et OPP+. Arbejdsgruppen
skal fungere i regi af det offentlige, men i tæt sam-
spil med det private erhvervsliv og skal have til
opgave at udvikle modeller for en udvidet OPP-
model (OPP+) i forbindelse med større klimatil-
pasningsprojekter og -anlæg. Det kan fx ske ved,
at klimatilpasningsprojekter opføres som OPP i
samarbejde med fx institutionelle investorer. I OPP+
-projekter vil bygherre have ansvaret og bære risi-
koen for at opføre et givent projekt og vedligeholde
det mange år frem. Desuden skal bygherren betale
for eventuelle skader, så den enkelte kommune ikke
står med ansvaret og udfordringerne alene.
Et OPP+-projekt kan fx være et større anlægs-
projekt, en sluse, etablering af et dige eller anden
kystbeskyttelse. OPP+-projekter kan bidrage til at
øge tempoet i den danske klimatilpasningsindsats,
og bør derfor ses som en naturlig måde at finansiere
forebyggende anlægsprojekter på.
Ved at det offentlige involverer eksterne parter i
større klimatilpasningsprojekter, kan der opnås
bredere viden om teknologier og projektgennem-
førelse, som kan være afgørende for fremtidens
klimatilpasningsløsninger.
Fordelen ved OPP+ er, at drift og vedligehold tænkes
ind i ét og samme udbud af et projekt. Den største
investering foretages af den private part, mens
den offentlige part løbende betaler for opgaven, der
typisk strækker sig over en længere periode – fx
10-30 år. I dette tilfælde er udbedring af skader en
væsentlig del af driften.
F&P anbefaler derfor, at den statsligt nedsatte ar-
bejdsgruppe
24
, som skal se på samarbejdet mellem
det offentlige og private, også har fokus på at ud-
vikle modeller for en udvidet OPP+-model, som kan
bidrage til at forebygge klimarelaterede skader.
18
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil
2854157_0019.png
Fremtidens klimatilpasningsløsninger
– ny styrkeposition for Danmark
F&P vil arbejde for, at Danmark udvikler innova-
tive løsninger til forebyggelse af klimaskader i tæt
samarbejde med relevante erhvervsorganisationer,
fagforbund og andre centrale aktører. Det vil kunne
medvirke til at skabe en bredere alliance om et styr-
ket politisk fokus på klimatilpasning – ligesom der i
høj grad har været det på udviklingen af øvrig grøn
teknologi.
De nye løsninger bør i høj grad være tværgående,
så de kan håndtere mange udfordringer samtidig,
som fx forbedrer livet i byen og samtidig kan hånd-
tere nedbør og stigende grundvandsstand. Det kan
også være skalerbare rådgivningsydelser, it-syste-
mer eller fysiske produkter.
Danske virksomheder har mulighed for at levere
klimatilpasningsløsninger på det internationale
marked. Udfordringen om klimatilpasning er global,
hvorfor der er en international efterspørgsel.
19
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil
2854157_0020.png
Lav nabotjek på
klimatilpasningsområdet
Det er et faktum, at vi i Danmark har behov for langt
mere klimatilpasning. Men mere klimatilpasning
betyder langt højere udgifter, da klimatilpasning
kræver stor og langsigtet finansiering. I flere lande
omkring Danmark - Holland, Storbritannien, Norge,
Sverige og Tyskland - finansieres den nationale
klimatilpasningsindsats via skatter og national med-
finansiering af lokale initiativer, hvor udfordringer-
ne er størst.
I Holland er der oprettet en særlig skattefinansieret
fond, som dækker de nationale investeringer i kli-
matilpasning og udredninger. Det er tiltag, som kan
overføres til danske forhold. Holland bruger 9-10
mia. kr. på kystsikring, klimatilpasning og vand-
håndtering årligt. Det svarer til 0,18 pct. af landets
bruttonationalprodukt
25
.
F&P foreslår, at der igangsættes et nabotjek for
at undersøge, hvordan andre EU-lande finansierer
klimatilpasning. Dette med henblik på at finde inspi-
ration til, hvordan vi kan klimasikre Danmark.
Udvid nedrivningspuljen til
at omfatte klimaramte boliger
F&P foreslår, at den eksisterende nedrivningspulje
udvides til udlån i klimaudsatte områder målrettet
nedrivning af udsatte boliger eller virksomheder,
hvor der ikke kan opnås finansiering på markeds-
vilkår.
Den eksisterende nedrivningspulje er målrettet
udkantsområder med meget billige huse. Puljen var
i 2023 på 98 mio. kr. Nedrivning af klimaramte huse
eller virksomheder vil formentlig blive markant
dyrere, da disse bygninger pga. beliggenhed tæt på
vand ofte er meget dyre, og der kan potentielt være
mange ejendomme i risikozonen.
20
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil
2854157_0021.png
21
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil
Kommunalt niveau
Krav til nybyggeri
Fremtidens nye bygninger skal være klimarobuste.
De skal kunne tåle de mere ekstreme vejrforhold,
og det bør tænkes ind i projekteringen. Mere tørke,
mere fugt, vand, nedbør og storm vil påvirke husets
materialer og konstruktion.
I fremtiden bør der være bedre sammenhæng
mellem, hvad vi bygger, hvor vi bygger, og hvilke
materialer vi bygger med. Der er behov for, at vi
gentænker vores byggeskik, hvis vi skal imødegå
klimaforandringerne på en forsvarlig måde.
Mange forebyggelsesforanstaltninger er billigere at
indarbejde i huset under opførelsen frem for, når
huset står færdigt. Det gælder fx omfangsdræn,
højtvandslukke og en pumpebrønd, der kan holde
kloakvandet ude af kældre og afløb.
Meget nedbør kan også medføre, at grundvand og
grundvandsspejl står højere end normalt. Det har
betydning for funderingen af huset, og om der skal
foretages ekstra foranstaltninger i ydervæggene.
Kommunerne har ansvaret for, at nyudlagte om-
råder til byggeri er i stand til at klare fremtidens
klimaforandringer. Det kan betyde, at områder helt
skal friholdes for nybyggeri.
Fremtidens huse og bygninger forventes at kunne
holde mere end 100 år. F&P foreslår, at Bygnings-
reglementet ændres, så alt byggeri skal klimasik-
res, så byggeriet minimum kan modstå en 50-års
hændelse.
F&P foreslår desuden at nedsætte et ekspertudvalg,
der kommer med en række anbefalinger til frem-
tidens bygninger, deres udformning og placering.
Anbefalingerne kan danne baggrund for justering
af lovgivningen. Udvalget bør også drøfte, om det er
muligt at tilrettelægge nybyggeri, så klimatilpasning
indarbejdes ad hoc, efterhånden som udfordringer-
ne viser sig i form af oversvømmelser.
vandet. Samtidig er der krav om niveaufri adgang
– hvilket i sig selv i visse kystnære bebyggelser kan
være en udfordring, fordi det giver vandet uhindret
adgang.
I 2023 ændrede regeringen desuden planloven, så
det blev muligt at udstykke områder, der tidligere
var udlagt til landbrugsjord på småøer til beboelse
26
.
F&P foreslår, at Bygningsreglementet ændres,
så alt byggeri i kystnære områder skal klimasikres,
så byggeriet minimum kan klare en 50-års begiven-
hed. Samtidig bør det drøftes, om det fremover er
hensigtsmæssigt, at kommunerne kan give tilladelse
til at bygge i lavtliggende områder, som samtidig er
sårbare overfor oversvømmelse.
F&P anbefaler, at der skabes sammenhængende
lovgivning, så man ikke på den ene side sætter fokus
på truslen mod de danske kyster, mens man på den
anden side gør det muligt at bygge tæt på kystlinjen
visse steder i Danmark. Det er nødvendigt at afveje
udvikling af fx et øsamfund i forhold til forebyggelse
af stormflodsskader.
Anvend vand mere rekreativt
og som en ressource
Klimaforandringernes stigende regnvandsmæng-
der med ekstrem regn, stiller krav til nye måder
at håndtere regnvand i byerne. Generelt skal der
tænkes innovativt i by- og boligområder, hvor en
stor del af overfladen er belagt med ikke vandgen-
nemtrængelige materialer som fx fliser og asfalt,
og hvor den øgede mængde regnvand vil belaste de
eksisterende afløbssystemer og regn-kanaler.
Rekreative løsninger kan fx være grønne vægge og
tage samt flere beplantede byrum, der kan holde
på regnvandet. Også cykelstier i fx København kan
fungere som kanaler til at lede regnvandet ud
i Københavns Havn.
F&P foreslår, at en national klimatilpasningsplan
fokuserer på at skabe gode motivationsstrukturer
til kommuner og forsyningsselskaber for at etablere
vandopsamlingspunkter og bassiner til rekreative
formål, særligt i byerne, så fremtidens vand fra oven
skaber nye bymiljøer fremfor skader. Denne indsats
kan dække over både de enkelte bygningsejeres
indsats (det meget nære) såvel som hele by- og
lokalområder.
22
Krav til byggeri i kystnære områder
Reglerne om byggeri i kystnære områder er ikke
specielt detaljerede. De foreskriver, at bygherre
bør forholde sig til klimaændringerne, hvor der
forventes mere ekstreme vejrforhold. Der peges fx
på havspejlsstigning på 0,3-1,2 m frem mod år 2100,
og ’øget vindbidrag’ kan have betydning for områ-
der ved hav og fjorde. Det anbefales, at bygherre
vurderer sokkelkote, behovet for kystbeskyttelse og
andre forhold som fx bølger eller lokal stuvning af
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil
2854157_0023.png
Målret anlægsloftet til klimatilpasning
Anlægsloftet i kommunerne bør hæves målrettet
lokale klimatilpasningsinitiativer. Anlægsloftet
dækker over det beløb, som Danmarks 98 kom-
muner samlet set må bruge årligt til blandt andet
at renovere og bygge nye bygninger. Anlægsloftet
er styret af de årlige økonomiaftaler med Finans-
ministeriet, og er indført for at styre aktiviteten og
dermed inflationspresset i økonomien. Flere kom-
muner har milliarder af kroner til rådighed, som de
ikke må bringe i spil på grund af anlægsloftet, og det
bør ændres i forhold til klimatilpasning, hvilket kan
gøres uden at skabe inflationspres.
F&P mener, det er bedre at bygge diger eller udlæg-
ge større områder til rekreative vandopsamlings-
områder end at anvende endnu flere penge på at
skadesudbedre på grund af manglende diger.
Forebyggende offentlige investeringer er omfattet
af anlægsloftet, men ikke de private skadesudbe-
dringer. En målrettet udvidelse af anlægsloftet vil
derfor ikke bidrage til at overophede byggebran-
chen eller skabe yderligere inflation – da det ”blot”
vil flytte penge og arbejdskraft fra at udbedre
skader til at forebygge skader.
23
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil
2854157_0024.png
Borgernært niveau
Bolig-job-ordning for klimatilpasning
Flere danskere vil i kølvandet på klimaforandrin-
gerne og udsigterne til mere vand blive efterladt i
ulykkelige situationer med ødelagte hjem, uover-
skuelige skader og værdiløse ejendomme. Og endnu
flere kommer til at leve i enorm stor usikkerhed og
frygt for klimaskader.
Derfor foreslår F&P at udvide servicefradraget/bo-
lig-job-ordningen som økonomisk incitament til at
finansiere klimatilpasning. Boligejere kan dermed få
et ligningsmæssigt fradrag til klimasikring af egen
bolig, ligesom der tidligere er blevet indført fradrag
for energibesparende tiltag som fx udskiftning
af vinduer eller investering i efterisolering.
Med en udvidelse af bolig-job-ordningen foreslår
F&P, det bliver muligt at få fradrag for klimatilpas-
ningsløsninger som fx højvandslukke, faskiner
og omfangsdræn.
National oplysningskampagne om forebyggelse
I de fleste kommuner arbejdes der med et princip
om, at ansvaret for forebyggelse af skader fra over-
svømmelser er den enkelte grundejers (nytteprin-
cippet)
27
. Det er vigtigt at udbrede de gode råd til,
hvordan man som grundejer udlever det ansvar og
får mere viden om, hvordan man forebygger skader
forårsaget af vand.
F&P foreslår derfor, at der årligt gennemføres en
kampagne med fokus på, hvad den enkelte grund-
ejer selv kan gøre for at minimere risikoen for
skader på egen matrikel
28
.
Det kan bl.a. ske i et samarbejde med Beredskabs-
styrelsen og Videnscenter Bolius, der har stor erfa-
ring med oplysningskampagner til husejere. Det er
begrænset, hvad den enkelte kan gøre, når først DMI
varsler stormflod eller skybrud. Samtidig er det ofte
først, når skaden er sket, at boligejere er lydhøre
og motiverede for handling. Oplysningskampagnen
skal være årlig, og kan følges op af aktuelle push-
beskeder til borgere i udsatte områder. På baggrund
af data fra DMI (fx før varsel om stormflod)
sendes besked ud til de husejere, der forventes at
blive ramt. Når uvejret har lagt sig, følges op med
en nyhedsbesked, der anviser til konkret handling.
De gode råd om klimatilpasning bør formidles af alle
aktører på området, der er i kontakt med husejere.
Det kan være kommunen, forsyningsselskabet, for-
sikringsselskabet eller byggemarkedet. I tiden mel-
lem varslet uvejr, er der tid for husejere til at udføre
klimasikring, der virker, så skaderne undgås.
De gode råd skal være lette at følge, der skal oplyses
om udgifter til etablering, om hvem der udfører
arbejdet, og der skal være anvisning til mulig
finansiering.
24
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil
2854157_0025.png
25
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil
2854157_0026.png
Slutnoter
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
Sammendrag af året 2023 (dmi.dk)
European Climate Risk Assessment — European Environment Agency (europa.eu)
Økonomi og Miljø, 2023 (dors.dk)
Byernes udfordringer med havvandsstigninger og stormflod - Rapport
Naturskadeordningen omfatter reglerne om stormflod, oversvømmelse, tørke og stormfald. Naturskaderådet er
et uafhængigt råd, der afgør, om der har været stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer og tørke.
Naturskaderaadet.dk
Klimaforandringernes betydning for fremtidens arealanvendelse.pdf (concito.dk)
bilag-3-faktaark.pdf (mst.dk)
Epinion for F&P 2024
Natura-projekt sætter stopper for ønske om dige i Odense | TV 2 Fyn
Med 26,6 millioner i statsligt tilskud fortsætter arbejdet med Køge Dige (koege.dk)
Klimatilpasning for fremtiden
KL-udspil: Klimatilpasning for fremtiden
Nordeuropaeiske_erfaringer_med_klimatilpasning.pdf (concito.dk)
Flere kommuner skal forberede sig på vildere vejr og oversvømmelser - Kystdirektoratet
Klimaforandringernes betydning for fremtidens arealanvendelse.pdf (concito.dk)
70.000 boliger trues af vandmasserne: Bankerne beskyldes for at ignorere problemerne (finans.dk)
Efter kritik: Odense går fra nul kroner til klimasikring til tre millioner - klimamonitor.dk
Klimatilpasning i danske kommuners klimahandlingsplaner | CONCITO
Boligafdelinger oversvømmet under stormflod: ”Dybt frustrerende” (fagbladetboligen.dk)
Ændringer i havniveau (klimatilpasning.dk)
Microsoft Word - M23_Disk_Kapitel II.docx (dors.dk)
Bekendtgørelse om erstatning for skader forårsaget af stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer og tørke
(retsinformation.dk)
beslutningsreferat-af-3-moede-i-fops.pdf (kfst.dk)
IGN_Rapport_Bidragsmodeller_Klimatilpasning_Marts2021.pdf (ku.dk)
Til lovforslag nr. L 62 A, Folketinget 2023-24, Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning og forskellige
andre love (Opfølgning på evaluering af planloven m.v.) (ft.dk)
Se f.eks. information fra Slagelse Kommune:
Klima og bæredygtighed - Slagelse Kommune
Se evt. inspiration her:
Se Klimaklar Bolig (klimatilpasning.dk)
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil
2854157_0028.png
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf. 41 91 91 91
[email protected]
www.fogp.dk
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaber. Vi varetager branchens interes-
ser og arbejder for, at branchen bliver kendt for sit bidrag til at løse nogle af de største udfordringer,
det danske og internationale samfund står over for. Det drejer sig om velfærd og tryghed for den
enkelte dansker, og det drejer sig om bæredygtighed og den nødvendige grønne omstilling.