Indenrigsudvalget 2023-24
INU Alm.del Bilag 52
Offentligt
2880462_0001.png
Indenrigs- og sundhedsministeren
Kopi til: Folketingets Indenrigsudvalg
København den 9. juni 2024
Åbenhed om privat partistøtte (B152)
Ministeren har kommenteret vores henvendelse af 8. maj 2024 til brug for behandlingen af B152.
(Endeligt svar på spørgsmål 1). Da ministerens svar tilsyneladende bygger på en grundlæggende
misforståelse af vores forslag, tillader os skrive direkte til ministeren herom for at afklare denne.
Ministeren forstår vores forslag sådan, at vi foreslår at der ikke skal gælde nogen regler om åbenhed
om privat partistøtte fra fysiske personer. Dette er en misforståelse. Vi skriver i vores forslag
følgende:
For
fysiske personer
skal det være muligt anonymt at donere til et politisk parti inden for
den samme økonomiske ramme, som man i øvrigt efter ligningsloven kan få fradrag for
bidrag til almennyttige organisationer.
De administrative forhold er ikke andre end de, der i øvrigt gælder for mindre
organisationer i civilsamfundet, og der ses ikke at gælde andre hensyn til beskyttelse end de,
der gælder støtte til eksempelvis religiøse foreninger eller andre værdibårne
civilsamfundsorganisationer. Spørgsmålet om håndtering af CPR-numre ved indberetning til
skattevæsenet er heller ikke anderledes end for disse foreninger.
Det vil sige, at der er en økonomisk ramme for det enkelte bidrag, som er den ramme der i
ligningsloven er fastlagt for bidrag, der kan opnå skattefradrag. Det er i 2024 18.300 kr. For at det
kan forblive anonymt, skal det indberettes til skattevæsenet på linje med andre bidrag.
Der stilles hermed ikke andre krav eller administrative byrder til de politiske partier, end de der i
øvrigt stilles til foreninger i civilsamfundet, hvoraf en del ikke modtager offentlige tilskud i samme
omfang som partierne gør efter reglerne om offentlig partistøtte. Der er hermed også fastsat en
økonomisk ramme.
Ministeren skriver, at forslaget vil kunne lægge op til omgåelse af reglerne, fordi forslaget vil
indeholde en oplagt risiko for, at privat partistøtte fra juridiske personer bliver kanaliseret gennem
fysiske personer.
Vi er enige med ministeren i, at der er en sådan risiko. Men vi har endnu ikke set
nogle modeller, hvor der ikke er en sådan risiko andet end en beslutning om, at alle bidrag uanset
størrelse og uanset, om de kommer fra fysiske eller juridiske personer, skal offentliggøre.
(1/2)
© Transparency International Danmark
[email protected]
INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Henvendelse af 9. juni 2024 fra Jesper Olsen, Transparence International Danmark vedr. ministerens svar om åbenhed om privat partistøtte
2880462_0002.png
Når vi lytter på debatten i Folketinget herom, hører vi ikke, at der er nogen, der støtter, at der skal
findes en balance mellem hensynet til politisk frihed og det berettigede hensyn til offentlighed om
finansieringen af politiske partier. Hvis en fysisk person vælger at kanalisere penge, som man
modtager fra en juridisk person, må det alt andet lige vel være en privat sag.
Det bemærkes, at et sådant bidrag fra den juridiske person vil være skattepligtigt, og at
skattemyndighederne vil have mulighed for at kontrollere dette, da anonymiteten er betinget af
reglerne om skattefradrag, jf. ovenstående.
Det bemærkes, at der også med de eksisterende regler er muligheder for omgåelse gennem at lave
flere mindre donationer under offentliggørelsesgrænsen. Således synes den beskrev omgåelsesrisiko
ikke betydende at tale imod en ændring af reglerne.
Hvis ministeren og partierne kan komme med en model uden nogen form for omgåelsesrisiko, vil vi
naturligvis kunne bakke op om det.
Ministeren skriver, at hverken Europarådets antikorruptionsorgan GRECO, EU Kommissionen eller
partistøtteudvalget har anbefalet en sådan model, som vi har foreslået. Det er vi helt opmærksomme
på. Det er vores forsøg på at bidrage til udviklingen af modeller.
Hvis vi kan læse ministerens bemærkninger herom derhen, at det betyder, at ministeren har som
målsætning, at den model, der er udkommet af de politiske forhandlinger, er i fuld compliance med
GRECO’s anbefalinger, kan vi kun bifalde dette. Vi vil i den forbindelse opfordre til, at ministeren
indhenter en vurdering fra GRECO inden vedtagelse.
Med venlig hilsen
Jesper Olsen
Formand
(2/2)
© Transparency International Danmark
[email protected]