FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Bilag 75
Offentligt

Februar 2024

Forsvarsteknologisk

forskning i Danmark

Nationalt Forsvars-

teknologisk Center

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

Resumé

består af alle otte danske universiteter og syv Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS’er).

Forsvarsteknologisk Forskning i Danmark

er udarbejdet af Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). NFC

Rapporten er en kortlægning af den aktuelle forskning på det forsvarsteknologiske område i Danmark. Der

gives et overblik over omfanget og karakteren af den direkte forsvarsrelaterede forskning samt perspektiver

på behovet for et løft af forsvarsteknologisk forskning i Danmark.

På baggrund af afdækningen har NFC identificeret ni platforme, som er udtryk for vidensmiljøer, der naturligt

hænger sammen. Tre platforme kategoriseres som nye teknologier med betydeligt langsigtet potentiale og

forsvarsinteresser: Kvanteteknologi, bioteknologi og nye materialer. Tre platforme kategoriseres som disrup-

tive teknologier med en eksisterende forsvarsteknologisk finansiering på over 10 mio. kr.: Kunstig intelligens

og systemintegration, luftbårne teknologier og undervandsteknologier. Tre platforme kategoriseres som dis-

ruptive teknologier med betydelig relevans og stærke civile vidensmiljøer, men uden eller begrænset dedi-

keret forsvarsteknologisk forskning: Maritime teknologier, cyberteknologier samt energi og grøn omstilling.

Der er i forbindelse med kortlægningen indrapporteret en samlet forskningsvolumen på 159,6 mio. kr. i åbne

projekter med direkte forsvarsrelateret finansiering. Finansieringen er centreret på relativt få platforme, her-

under særligt platformene for

luftbårne teknologier, kunstig intelligens og systemintegration

samt

nye ma-

terialer.

Rapporten præsenterer 3 hovedkonklusioner:

1. Der er et markant uudnyttet potentiale for dansk forsvarsteknologisk forskning på tværs af alle ni

platforme og begrænsede eller ingen aktuelle forsvarsmæssige investeringer med henblik på at ud-

nytte eksisterende stærke civile vidensmiljøer. Der er begrænset eller ingen direkte forsvarsrelateret

forskning på centrale områder med betydelig politisk interesse, f.eks. droner og ubemandede syste-

mer, cyberteknologi og det maritime område.

2. Den Europæiske Forsvarsfond er den største enkeltkilde til finansiering af dansk forsvarsteknologisk

forskning, men hjemtaget kan øges markant. En øget dansk indsats kan spille sammen med den vi-

dere institutionelle udvikling på EU-niveau – både i forhold til forsvarsteknologi, dual-use samt kriti-

ske teknologier.

3. En målrettet national indsats for at styrke de eksisterende civile vidensplatformes evne til at føde ind

i forsvarsrelaterede projekter er afgørende for et løft af dansk forsvar samt tiltrækning af yderligere

international finansiering. Der er behov for en sikkerhedsopgradering på forsvarsteknologi, men også

i bred forstand i forhold til kritiske teknologier.

Der ses muligheder for at opskalere og tilpasse forskningsstøtten og samarbejdet omkring forsvarsteknologi,

bl.a. gennem:

•

Dedikeret national forsvarsteknologisk forskningsstøtte for at kapacitetsopbygge civile vidensplat-

forme samt styrkelse af den eksisterende medfinansieringsordning på projektniveau.

Øget samarbejde med øvrige nationale aktører i innovationsmiljøet, herunder særligt Innovations-

fonden, EIFO, private fonde, CenSec samt brancheforeningerne.

Bedre udnyttelse af modkøbsordningen på forsknings- og innovationsområdet samt opskaleret ind-

sats for at håndtere kritiske teknologier.

Øget fokus på indsatsen for dansk deltagelse i europæiske partnerskaber og globale afsætningskæ-

der.

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

Indholdsfortegnelse

Resumé

Indledning og metode

1.1. Baggrund og formål med afdækningen

1.2. Afgrænsning af ”forsvarsteknologisk forskning”

1.3. Tilgang og metode

Hovedkonklusioner

Nationale platforme

3.1. Nye teknologier

3.2. Disruptive teknologier med eksisterende forsvarsfinansiering (over 10 mio. kr.)

3.3. Disruptive teknologier med forsvarsfinansiering under 10 mio. kr.

Igangværende forsvarsrelateret forskning

4.1. Omfanget af direkte forsvarsrelateret forskning i forsvarsteknologi

Konklusion og yderligere potentiale

5.1. Væsentlige konklusioner

5.2. Vidensmiljøernes fremhævede muligheder for yderligere potentiale

5.3. Triple Helix samarbejdet mellem forsvar, forsvarsindustri og forskningsverdenen

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

1. Indledning

og metode

Foto: Rune Dyhrholm, Forsvarsgalleriet

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

1. Indledning og metode

I denne kortlægning af forskning på det forsvarsteknologiske område i Danmark sættes fokus på status og

fremtidige muligheder for dansk forskning på området.

Kortlægningen er foretaget af Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). NFC består af alle otte danske

universiteter og syv Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS’er) og udgør dermed en samlet national

platform. Formålet er at bidrage til et teknologisk løft af Forsvaret og den danske forsvarsindustri gennem

interdisciplinære partnerskaber på tværs af vidensinstitutionerne.

Kortlægningen har til formål at give et overblik over omfanget og karakteren af den direkte forsvarsrelaterede

forskning (se afsnit 1.2. for afgrænsning) i Danmark. Samtidig bidrager den med perspektiver på det kritiske

behov for et løft af forsvarsteknologisk forskning, herunder gennem øget national finansiering.

1.1.

Baggrund og formål med afdækningen

I 2021 præsenterede regeringen sin Strategi for Dansk Forsvarsindustri

(herefter blot ”strategien”). Strate-

gien har til formål at understøtte en stærkere og mere bæredygtig dansk forsvarsindustri, herunder at under-

støtte et stærkt og moderne forsvar i en mere uforudsigelig sikkerhedspolitisk virkelighed. Den identificerer

en række teknologiske prioritetsområder, som fungerer som et retningsanvisende prioriteringsværktøj. Disse

teknologiske prioritetsområder var afsæt for etableringen af NFC i 2023, som er konstrueret på basis af en

struktur med lead og co-leads fordelt i NFC partnerkredsen.

I forlængelse af dette har NFC foretaget en afdækning af omfanget af direkte forsvarsrelaterede aktiviteter

inden for de teknologiske prioritetsområder. Som led i det forestående arbejde med opdatering af strategien

har afdækningen til formål at skabe et overblik over de danske kompetencer inden for forsvarsteknologisk

forskning. Overblikket har bl.a. til formål at:

•

Danne grundlag for regeringens udmøntning af forsvarsforliget af juni 2023, herunder den forestå-

ende opdatering af strategien

Danne grundlag for øget mobilisering af danske vidensmiljøer af relevans for forsvarskunder, herun-

der særligt øget inddragelse af civile forskningskompetencer

Danne grundlag for nye indsatsområder under NFC, inkl. fremtidig fordeling af midler allokeret via

forskningsreserven

Danne grundlag for en vurdering af særlige indsatsområder i forhold til EU og NATO.

1.2.

Afgrænsning af ”forsvarsteknologisk forskning”

Kortlægningen har som præmis, at begrebet

forsvarsteknologi

ikke er fast defineret. Som led i kortlægningen

arbejdes således med en sondring mellem projekter og aktiviteter, der på nuværende tidspunkt har en di-

rekte forsvarsrelateret anvendelse og forskning, der har potentiale for forsvarsrelateret anvendelse (herun-

der f.eks. civile projekter med dobbelt anvendelse, også kendt som dual-use).

Regeringens Strategi for Dansk Forsvarsindustri, 2021

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

Forskningsprojekter anses for at være direkte forsvarsrelateret, hvis én eller flere af nedenstående para-

metre er opfyldt:

1. Forsvaret er slutbruger (nationalt eller internationalt)

2. Projektet er finansieret af Den Europæiske Forsvarsfond (herefter EDF)

3. Der er samarbejde og/eller finansiering fra Forsvarsindustri eller sikkerhedsvirksomheder, f.eks. in-

den for cybersikkerhed eller beskyttelse af kritisk infrastruktur.

Ovenstående afgrænsning af forsvarsteknologisk forskning afspejler behovet for at afdække finansieringen

direkte

forsvarsrelateret forskning. Det vil sige forskning, der finansieres med henblik på at fremme ud-

viklingen af forsvarskapabiliteter. Der er således ikke tale om en afgrænsning af, hvad der er forsvars

rele-

vant,

og definitionen indeholder ikke en skelnen mellem teknologier med såkaldt dobbelt anvendelse og

teknologier udviklet direkte til forsvarsrelateret anvendelse (også kendt som dual-use og single-use). Tek-

nologier med dobbelt anvendelse er teknologier, der kan anvendes til både civile og militære formål

, men

som typisk oprindeligt er udviklet til civil anvendelse. Disse vil indgå i afdækningen, hvis der sker direkte

forsvarsrelateret finansiering heraf.

1.2.1.

Afgrænsning af forskningsprojekter vs. innovationsprojekter

Technology Readiness Level (TRL) er en metode til estimering af teknologiers modenhed og består af en skala

fra 1-9, hvor 1 (basale principper er dokumenteret) er laveste grad og 9 (teknologien er udgivet og industriel

produktion er startet) er højeste grad af modenhed

. Både universiteterne og GTS’er bedriver forskning og

innovation. Generelt kan det dog siges, at universiteternes aktiviteter typisk vil være på lavere TRL-niveauer,

mens GTS’erne vil bedrive mere anvendelsesorienteret forskning og dermed befinde sig på højere TRL-ni-

veauer.

Det har som udgangspunkt været op til den enkelte organisation at vurdere hvilke projekter, der falder under

ovenstående definition. Dermed kan der være forskelle i grænsesætningen mellem forskning og innovation,

men generelt er rådgivning og kommercielle ydelser ikke inkluderet i afdækningen.

1.3.

Tilgang og metode

NFC er konstrueret på grundlag af de teknologiske prioritetsområder, som identificeres i strategien. I forbin-

delse med NFC’s oprettelse udpegede de etablerende organisationer leads og co-leads inden for hvert tek-

nologisk prioritetsområde, jf. tabel 1.

Tabel 1: Teknologiske Prioritetsområder (TP) i NFC

Teknologiske Prioritetsområder (TP)/-delområde for NFC

TP1: Domænespecifikke teknologier af kritisk betydning for militære operationer

1. Modulære maritime teknologier

2. Rumteknologier til overvågning og kommunikation

3. Autonome og ubemandede systemer

SDU

DTU

SDU

DTU

AAU

DTU

FORCE

DFM

AAU

LEAD

CO-LEAD

Europe Commission:

Exporting dual-use items

(https://policy.trade.ec.europa.eu/help-exporters-and-importers/exporting-dual-use-

items_en)

Europe Commission:

About technology readiness levels – why using TRLs?

(

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

Teknologiske Prioritetsområder (TP)/-delområde for NFC

LEAD

CO-LEAD

DTU

FORCE

AAU

DTU

CO-LEAD

ALEXANDRA

ITU

DTU

FORCE

TP2: Kritiske teknologier til brug for kommandokontrol- og informationssystemer AAU

samt systemintegration

TP3: Avanceret software, kunstig intelligens og cyberteknologi

TP4: Avanceret materialeteknologi og -behandling til militære formål

AAU

TP5: Energi- og miljøoptimering samt energilagring i relation til operativ opgave- DTU

løsning

TP6: Kritisk vedligehold og levetidsstøtte for militære systemer

TP7: Kvanteteknologi

Arktis*

Sundhed og bioteknologi**

DBI

DTU

Noter:

* Arktis er tilføjet som selvstændigt teknologisk prioritetsområde, men går på tværs af samtlige TP’er.

**Sundhed og bioteknologi blev godkendt som teknologisk prioritetsområde af NFC’s styregruppe den 15. september 2023 på baggrund

af stærke danske kompetencer samt NATO’s fremhævelse af bioteknologi som ny, spirende teknologi

. Der er endnu ikke udpeget co-

leads på området.

Lead og co-leads for hvert teknologisk prioritetsområde har forestået kortlægningen af området. Tilgangen

til kortlægningen har dermed taget udgangspunkt i de enkelte vidensmiljøer, som har vurderet den mest op-

timale metode for afdækning af deres område. Der vil således være variationer i metode, omfang og indhold

mellem prioritetsområderne.

På tværs af områderne gælder det, at der er indsamlet data gennem rundspørge blandt de danske universi-

teter og GTS’er. Der er rettet henvendelse til relevante personer i de enkelte organisationer, der enten be-

skæftiger sig med eller har overblik over organisationens aktiviteter, herunder forskningsgrupper, testfacili-

teter samt projekter på det enkelte område.

De indmeldte niveauer for aktuel forsvarsforskning er defineret som åbne, godkendte og igangværende forsk-

ningsprogrammer. Det er således ikke f.eks. årligt niveau, men typisk åbne flerårige projekter. Det indeholder

heller ikke projekter, der endnu er i ansøgningsfasen.

1.3.1.

Forbehold for afdækningens resultater

Tilgangen til afdækningen af dansk forsvarsteknologisk forskning er i mange tilfælde netværks- og person-

drevet. Dette betyder, at datagrundlaget ikke kan betragtes som komplet eller udtømmende. Der er desuden

tale om et øjebliksbillede. Området er udpræget projektorienteret med løbende bevillinger, hvorfor der kan

være store udsving fra år til år.

Det metodologiske udgangspunkt i de teknologiske prioritetsområder gør desuden, at der kan være områder

af forsvarsteknologisk forskning, der ikke afdækkes, hvis det ikke falder ind under de fremhævede områder.

Det gælder for både GTS’erne og universiteterne, at de i stor udstrækning har konkrete ressourcer og meto-

der, der kan aktiveres til forsvarsrelateret brug og forskning. Afdækningen har vist en række aftaler uden

NATO Science & Technology Trends 2023-2024 vol. 1, side 57

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

konkret finansiering omkring fælles anvendelse af aktiver eller mere uformelle synergier. Disse indgår ikke i

forskningsvolumen, da de finansieres inden for egne rammer.

Afdækningen medtager som udgangspunkt ikke testanvendelse, produktudvikling eller kommercielle ydel-

ser. Det skyldes bl.a., at disse aftaler er underlagt fortrolighed og anses som rådgivningsvirksomhed og ikke

forskning. Det betyder, at en række forsvarsrelaterede aktiviteter hos særligt GTS’erne ikke er medtaget.

GTS’ernes relevans og vidensbase er således strukturelt undervurderet i denne afdækning af forskningsak-

tiviteter.

Afdækningen af det forsvarsteknologiske område kan og må ikke ske på bekostning af hensynet til fortrolig-

hed. Flere aktiviteter og projekter er underlagt strenge fortrolighedsklausuler – både i forhold til information

om projektets eksistens, men også i forhold til f.eks. kortlægning af finansiering. Dette har stor indflydelse

på det data, der kan afrapporteres i en afdækning af dansk forsvarsteknologisk forskning. I enkelte tilfælde

er afdækningen baseret på begrundede estimater. Dette gælder særligt i forhold til forskningsprojekter i

samarbejde med private virksomheder.

1.3.2.

Kortlægningens opbygning

Kortlægningen består af tre hoveddele. Første del beskriver overgangen fra teknologiske prioritetsområder

til platforme. Grupperingen af prioritetsområderne i en række nye platforme er baseret på kortlægningens

resultater og behovet for en anden tilgang til ambitionen om øget forsvarsrelateret forskning. Beskrivelsen

af platformene er baseret på de enkelte områders egne beskrivelser samt beskrivelserne i strategien.

Anden del præsenterer kortlægningens resultater med særligt fokus på forskningsvolumen og finansierings-

kilder. Denne del skitserer således omfang og volumen af den direkte forsvarsrelaterede forskning. Al data

er indsamlet af organisationerne selv.

Tredje del opsummerer de konklusioner, der kan drages på baggrund af kortlægningens resultater. Herud-

over præsenteres vidensmiljøernes egne vurderinger af yderligere potentiale på områderne samt de gene-

relle vurderinger af yderligere potentiale baseret på resultaterne og erfaringerne fra afdækningen.

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

2. Hovedkonklusioner

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

2. Hovedkonklusioner

Kortlægningen viser, at der i Danmark på tværs af alle ni platforme eksisterer en relativt begrænset direkte

forsvarsrelateret forskning set i forhold til de samlede muligheder og den civile forskningsplatform. Den sam-

lede volumen må anses for at være meget lav eller fraværende på centrale områder med betydelig politisk

interesse, såsom f.eks. droner/ubemandede enheder, cyberteknologi og det maritime område.

De primære kilder til finansiering er EU gennem særligt den Europæiske Forsvarsfond (EDF) samt den globale

forsvarsindustri. Begge områder skønnes at have betydeligt potentiale for opskalering. Finansiering fra for-

svarsindustrien – dansk såvel som globalt – vurderes at være strukturelt undervurderet i denne afdækning.

Afdækningen viser desuden, at den direkte forsvarsrelaterede forskning i forsvarsteknologi i Danmark er kon-

centreret på få områder. Der er afdækket finansiering for 159,6 mio. kr. i åbne projekter

, heraf går 43 % til

platformen for

luftbårne teknologier

og heraf primært til rumområdet efterfulgt af

kunstig intelligens og sy-

stemintegration

, som står for 27 % af den samlede volumen. Dette skal ses i lyset af stærke civile kompe-

tencer på alle områder med stort potentiale for forsvarsmæssig udnyttelse.

Kortlægningen viser desuden, at den direkte forsvarsrelaterede forskning i vidt omfang går til universiteterne,

som samlet står for over 80 % af den indrapporterede forskningsvolumen, hvoraf finansieringen overvejende

går til Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Aalborg Universitet (AAU). De resterende knap 20 % går til

GTS’erne, hvoraf Teknologisk Institut (TI) står for halvdelen. GTSerne kommercielle aktiviteter er dog ikke

medregnet.

På baggrund af kortlægningens resultater foreslås det, at NFC fremover arbejder med udgangspunkt i en

række platforme i stedet for de teknologiske prioritetsområder, der er fremhævet i regeringens strategi, som

illustreret i figur 1. Der er et grundlæggende behov for at udnytte eksisterende kompetencer og civile plat-

forme, og det vurderes, at en platformstilgang er mere gavnlig i den henseende. Dette beskrives i de kom-

mende afsnit.

Figur 1: Oversigt over NFC platforme

Tallene er for nogle projekter opgivet i samlet volumen, hvorved det spredes ud over en årrække. Andre projekter løber på årlig basis

og er således opgivet for 2023.

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

3. Nationale platforme

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

3. Nationale platforme

NFC’s teknologiske prioritetsområder har dannet udgangspunktet for afdækningen af forsvarsteknologisk

forskning i Danmark. Foruden de teknologiske prioritetsområder udpeget i strategien har NFC tilføjet Arktis

og sundhed og bioteknologi som særlige teknologiske prioritetsområder.

I løbet af afdækningen har det vist sig svært at arbejde inden for denne opdeling blandt de eksisterende

prioritetsområder. Dette gælder særligt snitfladerne inden for de teknologiske prioritetsområder, f.eks. op-

delingen i elektroniske systemer, cyberteknologi og kunstig intelligens samt opdelingen mellem teknologisk

understøttelse og domæneorienterede prioritetsområder. Herudover har NFC’s tilføjelse af Arktis som selv-

stændigt område vist sig vanskelig i praksis, da Arktis er et geografisk område og ikke en teknologi. Afdæk-

ningen viste et betydeligt civilt-militært potentiale i Arktis, men også at der ikke på nuværende tidspunkt

foregår selvstændig direkte forsvarsrelateret forskning, jf. ovenstående definition, om end mange af platfor-

mene er engageret i aktiviteter i og omkring Arktis.

For at adressere dette har det været mere naturligt at basere afdækningen på de naturlige klynger eller plat-

forme, der konkret er indrapporteret. Derfor har NFC på baggrund af kortlægningens resultater udpeget tek-

nologiske platforme, der tager udgangspunkt i, men delvist går på tværs af, de teknologiske prioritetsområ-

der. Disse platforme er ikke dannet på baggrund af abstrakte eller teoretiske overvejelser, men de praktiske

indmeldinger, NFC har modtaget. De vil dermed også være dynamiske og kan ændre karakter i takt med ud-

viklingerne inden for områderne, ligesom de kan tilpasses i lyset af dialoger med Forsvaret og andre partnere.

Afdækningen har vist, at der ikke er særskilt direkte forsvarsmæssig finansiering af droneområdet, men sna-

rere af forskellige understøttende teknologier såsom kunstig intelligens og radiokommunikation. I platfor-

mene indgår de understøttende teknologier til droneområdet således i hhv. platformene for kunstig intelli-

gens, luftbårne teknologier samt undervandsteknologier. Det har også vist sig vanskeligt i praksis at adskille

det teknologiske prioritetsområde for systemintegration (TP2) fra det teknologiske prioritetsområde for kun-

stig intelligens (TP3). Til gengæld fremstod krypto- og cyberteknologi (TP3) som sit eget område. Ligeledes

indgår Arktis ikke som selvstændig platform, men som et tværgående fokusområde.

Platformene skal ikke forstås som fasttømrede opdelinger eller en statisk model, men snarere en organisk

beskrivelse af dansk forsvarsteknologisk forskning i dag. Det er op til NFC’s partnere at understøtte, hvordan

de enkelte platforme udfoldes, så vidensmiljøernes kompetencer og erfaringer kommer arbejdet til gode.

De enkelte platforme er baseret på eksisterende, civile vidensmiljøer og skal ikke forstås som eksklusivt for-

svarsorienterede vidensmiljøer. Inden for hver platform er der i dag en stærk civil platform med solide kom-

petencer. Inden for de enkelte platforme varierer det, i hvor høj grad potentialet fra de civile vidensplatforme

er udnyttet i en forsvarsmæssig sammenhæng. Som eksempel kan det fremhæves, at forsvarsandele på kun-

stig intelligens og materialeområdet er relativt høje sammenlignet med anden finansiering, og den forsvars-

teknologiske forskning er dermed med til at drive den danske vidensbase. Omvendt på f.eks. de maritime og

grønne teknologier er forsvarsandelene meget lave eller ikkeeksisterende.

Platformene er grupperet i tre grupper, der baserer sig på NATO’s terminologi fra afdækningen af forsvars-

teknologiske trends 2023-43

: 1) Nye teknologier, 2) disruptive teknologier med forsvarsfinansiering over

NATO Science & Technology Trends 2023-2024 vol. 1

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

10 mio. kr. samt 3) disruptive teknologier med forsvarsfinansiering under 10 mio. kr. Derudover er kritisk

vedligehold og levetidsstøtte for militære systemer behandlet som selvstændigt teknologisk område med

relevans for samtlige platforme.

Samlet set kan de afdækkede vidensplatforme opstilles som i Figur 2.

Figur 2: Skematisk oversigt over afdækkede danske vidensplatforme

Nye teknologier

• Nye materialer

• Kvanteteknologi

• Bioteknologi

Disruptive teknologier med

forsvarsfinansiering over 10 mio.

• Luftovervågning

• Kunstig intelligens

• Undervandsområdet

Disruptive teknologier med

forsvarsfinansiering under 10

mio. kr

• Maritime platforme

• Energi og grøn omstilling

• Cyberteknologi

I nedenstående afsnit præsenteres de overordnede grupperinger for platformene samt de enkelte platforme.

De nuværende beskrivelser er sammenfatninger af vidensmiljøernes egne beskrivelser af området i forbin-

delse med afdækningen samt de fremhævede fokusområder i regeringens strategi.

3.1.

Nye teknologier

Nye teknologier er teknologier, som endnu ikke har nået fuld modenhed. Deres udvikling, anvendelse og på-

virkning endnu ikke er realiseret eller er ukendt. Inden for nye teknologier skønnes Danmark at have væsent-

lige eksisterende vidensplatforme på alle de tre platforme, der kan grupperes som nye teknologier, hhv. 1)

kvanteteknologi, 2) bioteknologi og 3) nye materialer.

Der er både tale om nye teknologier, såsom kvanteteknologi og bioteknologi, men også ældre teknologier,

der finder ny anvendelse, såsom på materialeområdet.

Teknologiernes potentielle indflydelse på militære kapabiliteter er endnu usikker. NATO anvender begrebet

om teknologier og videnskabelige opdagelser, der forventes at nå modenhed i 2023-2043

3.1.1.

Nye materialer

Platformen for nye materialer omfatter særlige materialeteknologier, der er specifikt konstruerede til mili-

tære formål af kritisk betydning for operativ opgaveløsning, herunder materialer særligt velegnet til det ark-

tiske klima. Avancerede materialer er materialer, der har nye eller forbedrede egenskaber og dermed poten-

tiale til forbedring af ydeevne m.m.

Området er et dynamisk teknologiområde og har gennem de seneste årtier været igennem en hastig udvik-

ling, herunder også i Danmark. Dette kommer ligeledes til udtryk i forhold til direkte forsvarsrelaterede akti-

viteter, hvor området ligger i top finansieringsmæssigt. Forskning inden for særligt fire områder dominerer i

NATO Science & Technology Trends 2023-2024 vol. 1, side 57

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

de danske vidensmiljøers afdækning: 1) letvægtsmaterialer, 2) materialer med sigte på bæredygtighed, 3)

sensoriske materialer samt 4) avancerede kompositmaterialer.

Ligeledes er der danske kompetencer og forsvarsmæssig relevans i såkaldt additiv produktion, som er 3D

print i stor skala. Betegnelsen dækker over produktioner, hvor tredimensionelle produkter skabes lag for lag.

Additiv produktion kan facilitere hurtigere integration af nye teknologier og inkorporering af nye og bedre

materialer til eksisterende produkter

3.1.2.

Kvanteteknologi

Kvanteteknologi dækker over en række forskellige såkaldte

muliggørende teknologier

med potentiale for

mange anvendelsesmuligheder for forsvar og forsvarsindustri. Kvanteteknologierne er fortsat så nye, at man

endnu ikke har klarhed over, hvilke områder det vil have størst indvirkning på.

Kvanteteknologien understøtter en signifikant teknologisk udvikling inden for flere områder og kan generelt

opdeles i tre hovedgrupper med stor relevans i en forsvarsmæssig kontekst:

•

Kvantesensorer

og deres ultrafølsomme egenskaber

Kvantekommunikation og -kryptering

til sikring af datasikkerhed

Kvantecomputere

og deres fænomenale regneevner.

Dansk forskning inden for kvanteområdet er på en række områder i verdensklasse og nyder stor international

anerkendelse

Danmark har i 2023 lanceret en ambitiøs national strategi for kvanteområdet og har opnået status i NATO-

sammenhæng som teknologisk accelerator på kvanteområdet.

3.1.3.

Bioteknologi

Sundhed og bioteknologi blev tilføjet som selvstændigt teknologisk prioritetsområde i regi af NFC i septem-

ber 2023, og området er således ikke blevet afdækket sammen med de eksisterende prioritetsområder. Af-

dækningsarbejdet af nuværende aktiviteter på området er påbegyndt, men den nærmere udfoldelse og af-

grænsning af platformen skal stadig fastsættes.

Bioteknologi er en bred disciplin, hvor biologiske processer, celler eller cellulære komponenter udnyttes til

at udvikle projekter og nye teknologier til specifikke formål. Der er således tale om en teknologisk anvendelse

af biologiske systemer, levende organismer eller disses produkter. Bioteknologi har stort potentiale til at ud-

øve betydelig indflydelse også i en forsvarsmæssig kontekst i fremtiden, hvor de danske kompetencer lige-

ledes har mulighed for at være med i front.

Clement, Sven (2023): NATO Special Report:

Novel Materials and Additive Manufacturing

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen: Forskning på Kvanteområdet

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

3.2.

Disruptive teknologier med forsvarsfinansiering over 10 mio. kr.

Disruptive teknologier er teknologier, der forventes at have stor eller revolutionerende effekt på forsvar og

sikkerhed i 2023-2043

. Teknologierne er kendetegnet ved grundlæggende at transformere eksisterende

systemer eller handlemåder.

Baseret på afdækningen af den forsvarsteknologiske forskning inden for disruptive teknologier er der foreta-

get en yderligere opdeling i platforme med forsvarsfinansiering over 10 mio. kr. og platforme med forsvars-

finansiering under 10 mio. kr. Det gælder for begge grupperinger, at der er markant uudnyttet potentiale og

en civil platform, som i højere grad kan udnyttes.

NFC har identificeret tre platforme inden for de disruptive teknologier med eksisterende kritisk masse:

•

Luftbårne teknologier

Kunstig intelligens og systemintegration

Undervandsteknologier

I nedenstående tre afsnit udfoldes platformene.

3.2.1.

Luftbårne teknologier

Platformen for luftbårne teknologier er en multidomæneplatform med fokus på rum og luft, herunder rum-

teknologier samt autonome og ubemandede systemer. Fremadrettet ses et meget betydeligt potentiale i at

samtænke forskellige systemer for overvågning, særligt omkring de arktiske områder.

F.eks. stiller Arktis særlige krav til overvågning og kommunikation, hvorfor satellitteknologi også fremhæves

i strategien. Satellitdata kan anvendes til detektion af anomalier og forandringer, f.eks. identificering af skibe

med slukket AIS (et såkaldt ”mørkt skib”). Satellitter kan f.eks. overvåge i nær realtid, herunder f.eks. moni-

torering af skibstrafik, havis, kritisk infrastruktur m.m. Satellitter er særdeles velegnede til at overvåge de

enorme Arktiske områder, Østersøen, Danmark inkl. farvande og resten af verden generelt.

Datamængderne fra satellitterne er enorme og kræver en robust infrastruktur. Analyserne kræver avance-

rede og automatiserede algoritmer. Universiteterne besidder i den forbindelse stor ekspertise inden for de

nyeste teknologier.

Overvågning fra droner har flere fællestræk med satellitter, men droner vil typisk operere med bedre rumlig

opløsning. Brugen af autonome og ubemandede systemer er dog ikke begrænset til overvågning, men om-

fatter teknologi til avanceret anvendelse af droner, herunder f.eks. sværmende droner samt autonome dro-

neoperationer. Derudover omfatter det særligt teknologier inden for modforanstaltning til detektion og be-

kæmpelse af autonome og ubemandede systemer.

De danske vidensmiljøer har stor ekspertise inden for kommunikationsteknologier til både satellitter og dro-

ner. Systemerne er så komplekse, at de danske vidensmiljøers rolle bliver at bidrage til specifikke teknologi-

områder samt at forstå og rådgive systemernes muligheder og begrænsninger til militære formål.

NATO Science & Technology Trends 2023-2024 vol. 1

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

Modforanstaltninger til detektion og bekæmpelse af autonome og ubemandede systemer

I takt med at antallet og anvendelsen af droner og ubemandede systemer stiger udgør disse desuden en

sikkerhedstrussel, som skal håndteres. Det vurderes, at særligt kritisk infrastruktur er udsat, og indsatser

for at imødekomme truslen er afgørende. Teknologierne til detektion og identificering af truslerne er i dag

relativt modne, men teknologierne til afskrækkelse og neutralisering – om end de eksisterer – fortsat er et

område under udvikling. Kunstig intelligens og elektroniske systemer

3.2.2.

Kunstig intelligens og systemintegration

Kunstig intelligens er maskiners evne til at udføre opgaver, der traditionelt set har krævet menneskelig intel-

ligens, herunder f.eks. mønstergenkendelse, forudsigelse m.m. og går derfor uundgåeligt på tværs af platfor-

mene. Fremtidens kampplads formodes at foregå i flere domæner mod en fjende med tilsvarende teknolo-

gisk niveau. Her bliver evnerne til at håndtere store datamængder, træffe de rigtige beslutninger hurtigt og

distribuere information og beslutning sikkert (se desuden afsnit vedrørende cyberteknologi under afsnit

3.3.3) kritiske for succes.

Kunstig intelligens går dermed på tværs af værn og domæner og forventes at blive et tværgående konkurren-

ceparameter for landenes evne til at absorbere og anvende stigende mængder af data.

Der er dermed store krav til teknologierne inden for avanceret software, kunstig intelligens og elektroniske

systemer både i forhold til udvikling og konstruktion af teknologierne, men også i relation til integration mel-

lem teknologier og systemer, samt afvikling og drift. Den øgede brug af automation kræver desuden forskning

og udvikling inden for human-machine interface samt samspillet mellem maskiner systemer og mennesker.

Digitale tvillinger er et digitalt simuleringsværktøj, som bør udvikles og anvendes i hele livscyklussen: design,

bygning, operation, vedligehold samt skrotning. Digitale tvillinger kan ligeledes assistere i forbindelse med

træning, i daglig drift samt opøvelse i brug af nye systemer og teknologier.

3.2.3.

Undervandsteknologier

Undervandsteknologier omfatter i dag særligt autonome undervandssystemer og -fartøjer, sonarer og over-

vågningsudstyr, forskellige ubådstyper samt fjernstyrede køretøjer.

Undervandsområdet er et særligt område med delt sektoransvar som følge af det danske sektoransvarsprin-

cip. Energiinfrastrukturen hører under Klima- og Energiministeriet, mens farvandsovervågningen hører under

Søværnet. Tilsvarende findes en række separate internationale samarbejder på undervandsområdet, som er

kendetegnet ved at være baseret på forsvaret og søværn, men også inddrager andre partnere. På baggrund

af dette vurderes det at være hensigtsmæssigt at udskille undervandsområdet fra det maritime område ge-

nerelt. Der vil dog være fællestræk, f.eks. i forhold til anvendelse af en modulariseret teknologitilgang, der

medvirker til at se overfladeenheder som datacentre frem for kampenheder.

Inden for forskningsverdenen kan man på undervandsområdet trække på en lang erfaring fra at samarbejde

med energibranchen og myndighederne på miljøområdet for overvågning af havbunden og infrastruktur.

Denne viden kan forholdsvist nemt trækkes ind i en forsvarsmæssig kontekst, hvilket er særligt relevant set

i lyset af, at Forsvarets opgaveportefølje også indeholder miljømæssige opgaver, herunder f.eks. havmiljø-

opgaver. Forskningsverdenen fremhæver på undervandsområdet særligt fokus på områder såsom akustisk

signaludbredelse og tolkning, herunder også undervandsmikrofoner, lyttesystemer og analyse.

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

3.3.

Disruptive teknologier med forsvarsfinansiering under 10 mio. kr.

Denne gruppering af platforme har samme kendetegn som beskrivelsen af disruptive teknologier ovenfor.

Den afgørende forskel er, at der i forbindelse med denne kortlægning er afdækket begrænset eller ingen

direkte forsvarsrelaterede projekter inden for platformene.

Dette på trods af en stor civil platform med betydelig relevans i forhold til anvendelse i en forsvarsrelateret

kontekst.

Afdækningen har identificeret tre platforme inden for de disruptive teknologier med begrænset eller ingen

forsvarsrelateret finansiering:

•

Maritime teknologier

Cyberteknologi

Energi og den grønne omstilling

Platformene beskrives i nedenstående tre afsnit.

3.3.1.

Maritime teknologier

Platformen for de maritime teknologier fokuserer særligt på modularitet samt modulær skibsbygning, skibs-

drift og -operation. Her lægges vægt på tilpasningsdygtige og modulære teknologier, der kan fremtidssikre

fartøjerne, kan anvendes til multifunktionsskibe og f.eks. tilpasses de særegne forhold i særligt Arktis.

Danmark har en lang tradition for at være førende globalt inden for modularisering af den civile skibstrafik,

herunder f.eks. i form af containerisering, i skibsbygning samt i den maritime branche generelt. Det er disse

elementer fra modulariseringen, der i dag trækkes over i en forsvarssammenhæng og anvendes bredere

blandt NATO-allierede. Danmark har været foregangsland på området gennem flere årtier, og hvis dette skal

fastholdes, er det vigtigt at trække på og samarbejde med alle interessenter, herunder særligt den civile base.

Der skal fortsat være fokus på at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft til drift, udvikling samt

forskning, ligesom der skal skabes et miljø, der kan fastholde medarbejdere, og dermed sikre at kompetencer

ikke tabes, men udvikles og vedligeholdes.

I regeringens forsvarsindustrielle strategi fremhæves teknologier til fleksibel opgaveløsning, tilpasningsevne

samt evnen til at operere i varierende klima. Fokus er på fleksible løsninger med udskiftelige moduler, der

muliggør en fuldstændig omdefinering af skibets formål afhængig af den forestående mission, herunder f.eks.

fra civil til forsvarsmæssig anvendelse.

3.3.2.

Energi og den grønne omstilling

I Danmark er energi og den grønne omstilling et område, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er afdækket

konkrete forsvarsrelaterede aktiviteter. Afdækningen har samtidig vist en stærk civil platform med solide

kompetencer, hvilket medfører et stort potentiale på området.

Platformen har særligt fokus på teknologi, der understøtter den operative opgaveløsning. Forholdene i Arktis

med store afstande og manglende infrastruktur medfører behov for særlige løsninger, der er energi- og mil-

jøoptimerede, herunder også mere mobile og effektive energilagringsenheder.

Området har i sin afdækning særligt lagt fokus på forsyningssikkerhed, tung transport og energi i lejre samt

miljøoptimering i deres vurdering af forsvarsrelevante områder (se desuden afsnit 5.2.5). Det gælder ikke

mindst på det maritime område, hvor den civile danske skibsfart er meget langt fremme i de internationale

bestræbelser på at finde alternative brændsler.

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

3.3.3.

Cyberteknologi

I et samfund, der i stigende grad er digitaliseret, er cyberspace et domæne, som skal beskyttes og overvåges

på samme niveau som andre domæner. Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund og er dermed

også særligt sårbar. Dette gør det blot mere vigtigt, at Danmark er med i front med teknologier, der kan fore-

bygge, opdage og håndtere cyberangreb.

Cybersikkerhed har potentiale til at være en konkurrenceparameter i udviklingen af danske produkter, civilt

såvel som forsvarsteknologisk. Begge aspekter er væsentlige for at definere en vision for dansk forskning

inden for cybersikkerhed. Der skal indtænkes løsninger og teknologier rettet mod sikring af borgere og virk-

somheder.

Danmark har på nuværende tidspunkt internationalt ledende kompetencer inden for særligt kryptoområdet,

men der er aktuelt en meget svag forsvarsmæssig omsætning af disse kompetencer. Cybersikkerhed og kryp-

toteknologi kombineres i denne platform, mens kvanteteknologi holdes adskilt som en fremtidig ny tekno-

logi. Der forventes dog en vekselvirkning mellem krypto- og kvanteområdet, i takt med at kvanteteknologi

gør de eksisterende kryptoteknologier mere sårbare.

3.3.4.

Kritisk vedligehold og levetidsstøtte for militære systemer

Kritisk vedligehold og levetidsstøtte er et teknologisk prioritetsområde med relevans for samtlige platforme

og med konkrete forsvarsrelaterede projekter. På nuværende tidspunkt vurderes der dog ikke at være po-

tentiale i at arbejde med området som selvstændig platform, men snarere indtænke det i arbejdet med de

andre platforme.

Kritisk vedligehold og levetidsstøtte for militære systemer omfatter særligt forsyninger og reservedele, repa-

rations- og vedligeholdelseskapaciteter samt levetids- og opdateringsprogrammer. Den vedvarende tekno-

logiske udvikling stiller stadig større krav til kontinuerlige levetidsopdateringer af anskaffede kapaciteter og

materielsystemer. Området omfatter endvidere særligt kritiske kompetencer, som kan opretholde og udvikle

særligt kritisk materiel.

Fysiske enheder samt de tilhørende digitale systemer skal designes, så der kan laves realtidsdataopsamling.

Målingerne samt efterfølgende analyser danner grundlag for forebyggende vedligehold og skal sikre effektiv

reservedelslogistik. Drift og vedligehold af de mekaniske, termodynamiske, elektroniske og digitale systemer

skal understøttes, og der skal være fokus på hele det logistiske system og infrastrukturen omkring. Logistik-

ken i forbindelse med udskiftning af moduler samt vedligehold skal indtænkes.

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

4. Igangværende

forsvarsrelateret forskning

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

4. Igangværende forsvarsrelateret forskning

Dette kapitel giver et overblik over omfanget af den direkte forsvarsrelaterede forskning i forsvarsteknologi i

Danmark. Der er tale om et øjebliksbillede, og forskningen på området vil være under løbende udvikling. Ka-

pitlet fokuserer i overvejende grad på finansieringssiden af den forsvarsteknologiske forskning. Dette både

fordi typen af forskning er meget teknisk, ligesom det ikke er muligt at videreformidle den konkrete karakter

af forskningen grundet hensyn til fortrolighed.

I de kommende afsnit præsenteres først den direkte forsvarsrelaterede forskningsvolumen på organisati-

onsniveau fordelt på finansieringskilder. Herefter præsenteres forskningsvolumen for de enkelte platforme.

4.1.

4.1.1.

Omfanget af direkte forsvarsrelateret forskning i forsvarsteknologi

Forskningsvolumen på organisationsniveau og type af finansieringskilder

Der foregår aktuelt direkte forsvarsrelaterede projekter og forskning ved de danske universiteter og GTS’er

til en estimeret samlet forskningsvolumen på ca. 160 mio. kr. Heraf står universiteterne for over 80 % af den

samlede forskningsvolumen. Af figur 3 fremgår det, at det særligt er koncentreret hos Danmarks Tekniske

Universitet (DTU) og Aalborg Universitet (AAU) med hhv. 46 % og 28 % af den samlede volumen. GTS’erne

står for de resterende knap 20 % og Teknologisk Institut (TI) for halvdelen heraf.

Der ses også en betydelig koncentration, når der fokuseres på platformsniveau, hvor

luftbårne teknologier

kunstig intelligens og systemintegration

står for hhv. 43 % og 27 % af den samlede volumen.

Som anført under metodeafsnittet er der formentligt et mørketal. Det skyldes dels, at strukturen med lead-

organisationer kan medføre, at der er projekter på øvrige vidensinstitutioner, der ikke er indfanget. Resulta-

terne af afdækningen har været forelagt NFC’s styregruppe samt de ansvarlige partnere for indrapportering,

hvor der har været mulighed for at indrapportere yderligere projekter samt justere beløb. Den angivne forsk-

ningsvolumen for organisationerne vurderes derfor at være så retvisende som muligt, når hensyn til fortro-

lighedskrav er medregnet.

Herudover er der en risiko for en strukturel undervurdering af GTS’ernes bidrag til direkte forsvarsrelaterede

aktiviteter, herunder kommercielle ydelser og rådgivningsvirksomhed til det private, ligesom finansiering af

testfaciliteter med mulig forsvarsrelateret anvendelse ikke er afdækket her. Det fremgår dog også, at særligt

TI har øget den forskningsmæssige indsats på forsvarsområdet på basis af kompetencerne inden for særligt

materialeteknologi samt evnen til at tiltrække og medskabe EU-projekter på området.

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

Figur 3: Samlet forskningsvolumen fordelt på organisationer

10%

Force

DTU

AAU

SDU

46%

28%

Alexandra

Ikke angivet

Note: Figuren er baseret på organisationernes egne indmeldinger

Tabel 2 viser finansiering af den direkte forsvarsrelaterede forskning fordelt på finansieringskilder. Finansie-

ringskilderne er i tabellen grupperet i fem typer:

1. National finansiering: F.eks. FMI’s medfinansieringspulje, Udviklings- og Forskningsministeriet

(f.eks. gennem CenSec), Innovationsfonden, m.fl.

2. Privat dansk finansiering: F.eks. private danske virksomheder, private fonde m.fl., men udelukkende

i forhold til finansiering af aktiviteter på universiteter og GTS’er (flere danske virksomheder har selv-

stændige forsknings- og udviklingsprogrammer, som ikke er inkluderet i afdækningen)

3. EU-finansiering: Den Europæiske Forsvarsfond (EDF)

4. Udenlandsk finansiering: F.eks. udenlandske statslige midler, udenlandske virksomheder m.fl.

5. Øvrige: Finansieringskilde er ikke angivet.

Tabellen viser, at EDF’en er den største enkeltkilde til finansiering af direkte forsvarsrelateret forskning i

Danmark med ca. 42,9 mio. kr., svarende til 26,9 % af den samlede volumen. Den største andel af finansiering

på 45,5 % kommer dog i form af udenlandske finansieringskilder med estimeret 72,6 mio. kr. Herefter følger

national finansiering, heraf primært FMI’s medfinansieringspulje, på ca. 38,2 mio. kr. svarende til 23,9 %.

Der er udelukkende opgivet 0,2 mio. kr. i privat finansiering fra danske firmaer. En række danske virksomhe-

der har tradition for at udføre store dele af forsknings- og udviklingsindsatsen selv. Alligevel vurderes den

angivne volumen ikke at være retvisende, men snarere et resultat af de fortrolighedskrav, der oftest stilles i

forbindelse med privat finansiering.

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

Tabel 2: Forskningsvolumen fordelt på finansieringskilder

FINANSIERINGSKILDE

NATIONAL FINANSIERING

PRIVAT DANSK FINANSIERING

EU-FINANSIERING

UDENLANDSK FINANSIERING

ØVRIG

I ALT

MIO. KR.

38,2

0,2

42,9

72,6

5,7

159,6

PROCENTVIS ANDEL

23,9 %

0,1 %

26,9 %

45,5 %

3,6 %

100 %

Note: En mindre andel af finansieringen under kategorien

øvrig

dækker over organisationers egenfinansiering.

4.1.2.

Finansiering på platformsniveau

Dette afsnit viser de overordnede tendenser for, hvordan direkte forsvarsrelateret forskning finansieres for-

delt på platformene. Platformene har ikke en entydig afgrænsning og kan i flere tilfælde være overlappende,

hvilket giver en vis usikkerhed i besvarelserne. Det er dog så vidt muligt forsøgt undgået, at projekter er regi-

streret flere steder.

Figur 4 viser den procentvise fordeling af finansieringen fordelt på platformene. Det fremgår, at der er stor

forskel på fordeling af midlerne på tværs af platformene samt en klar koncentration af finansieringen inden

for særligt tre platforme. Den store forskel på finansieringsniveauet inden for områderne dannede grundlaget

for den valgte gruppering af platformene med en adskillelse af hhv. disruptive teknologier med kritisk masse

og disruptive teknologier med uudnyttet potentiale.

Figur 4: Samlet forskningsvolumen i mio. DKK fordelt på platforme

Luftbårne teknologier

Kunstig intelligens og systemintegration

Nye materialer

Undervandsteknologier

Maritime teknologier

Bioteknologi

Kritisk vedligehold og levetidsstøtte

Cyberteknologi

Energi og grøn omstilling

Kvanteteknologi

Note: Figuren er baseret på områdernes egne indmeldinger. Enkelte tal er udtryk for estimat af hensyn til fortrolighed.

Det fremgår af ovenstående figur 4 samt nedenstående tabel 3, at

luftbårne teknologier

er det område, der

modtager den største andel af den samlede danske forsvarsrelaterede finansiering. Der er afdækket en sam-

let forskningsvolumen på ca. 68 mio. kr. i aktuelle åbne projekter på området. Dette svarer til 43 % af den

samlede finansiering af dansk forsvarsteknologisk forskning. En del projekter er ikke inkluderet i dette tal af

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

fortrolighedshensyn, hvormed tallet muligvis er større. Størstedelen af finansieringen til luftbårne teknolo-

gier ligger inden for rumområdet og kommer fra udenlandske finansieringskilder og udmøntes primært i pro-

jekter ved DTU. Dog er dronecenteret på Fyn f.eks. en væsentlig bidragsyder til den danske vidensbase, lige-

som flere danske virksomheder producerer droner og relateret udstyr uden at modtage specifik forsvarsori-

enteret forskningsstøtte.

estimeret finansiering på omkring 42,5 mio. kr. Dette svarer til ca. 27 % af den samlede forsvarsrelaterede

forskningsvolumen. Der ses en klar koncentration af aktiviteter ved Aalborg Universitet, men der er desuden

betydelige aktiviteter ved Alexandra Instituttet og Aarhus Universitet, ligesom en dansk virksomhed er lead

på et projekt finansieret af EDF’en om kunstig intelligens i forsvar. Kunstig intelligens er vanskelig entydigt at

afgrænse fra de andre områder, da forskningen på området sjældent står alene, men snarere går på tværs af

samtlige platforme og herudover også på tværs af domæner. Det har været op til den enkelte projektansvar-

lige at vurdere, hvor projektet passer bedst ind.

Jf. tabel 3 står

nye materialer

også for en substantiel del af den samlede forskningsvolumen svarende til

21,8 mio. kr. og 14 % af den samlede volumen. Dette kan særligt henføres til et succesfuldt hjemtag af

midler fra EDF’en, som er koncentreret om Teknologisk Institut.

Tabel 3: Forskningsvolumen i mio. kr. fordelt på afdækkede danske vidensplatforme

Kunstig intelligens og systemintegration

er det næststørste område finansieringsmæssigt, jf. tabel 3, med en

Platform

Nye teknologier

Kvanteteknologi

Bioteknologi

5,1

Nye materialer

21,8 mio. kr.

Disruptive med forsvarsfinansiering over 10 mio. kr.

Luftbårne teknologier

68 mio. kr.

Kunstig intelligens og systemintegration

42,5 mio. kr.

Undervandsteknologier

10,3 mio. kr.

Disruptive med forsvarsfinansiering under 10 mio. kr.

Maritime teknologier

8,9 mio. kr.

Energi og grøn omstilling

Cyberteknologi

Kritisk vedligehold og levetidsstøtte

3 mio. kr.

I alt

159,6 mio. kr.

Samlet finansiering i DKK

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

5. Konklusion og yderligere

potentiale

Foto: Rune Dyhrholm, Forsvarsgalleriet

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

5. Konklusion og yderligere potentiale

Dette kapitel opsamler og reflekterer over afdækningens hovedkonklusioner samt de indsatsområder, som

afdækningens resultater giver anledning til at fokusere på som følge, herunder perspektiver på hvordan det

danske forsvar samt internationale aftryk kan styrkes.

De enkelte vidensmiljøer har i forbindelse med afdækningen beskrevet deres vurderinger af væsentlige po-

tentialer inden for de enkelte områder. Dette præsenteres i afsnit 5.2. Der er her et stort fokus på teknologier

med dobbelt anvendelsesmulighed, der i dag primært anvendes civilt – eller hvor fokus i Danmark endnu ikke

har været på at finansiere forskning i forsvarsmæssig anvendelse af teknologierne. De tre platforme under

nye teknologier (kvanteteknologi, bioteknologi samt nye materialer) samt platformen

kunstig intelligens og

systemintegration

stemmer overens med det igangværende arbejde i NATO og EU med at opskalere indsat-

sen omkring kritiske teknologier. Kritiske teknologier ses som afgørende for langsigtet sikkerhed, men er

(endnu) ikke kategoriseret som dual-use og dermed med både civil og militær anvendelse.

Endeligt belyses triple helix samarbejdet i forhold til dets nuværende form, men også mulighederne i at styrke

fremtidig øget samarbejde mellem Forsvaret, vidensorganisationerne og virksomheder. De identificerede vi-

densplatforme kan udvikles i retning af triple helix platforme i tæt samarbejde med Forsvaret.

5.1.

Væsentlige konklusioner

Afdækningens resultater kan grupperes i tre hovedkonklusioner:

1. Der er et markant uudnyttet potentiale for dansk forsvarsteknologisk forskning og begrænsede eller

ingen aktuelle forsvarsmæssige investeringer med henblik på at udnytte eksisterende civile kompe-

tencer.

2. Den Europæiske Forsvarsfond er den største enkeltkilde til finansiering af dansk forsvarsteknologisk

forskning, men hjemtaget kan øges markant.

3. En målrettet national indsats for at styrke de eksisterende vidensplatformes evne til at føde ind i

forsvarsrelaterede projekter er afgørende for et løft af dansk forsvar samt tiltrækning af yderligere

international finansiering.

Uudnyttet potentiale for dansk forsvarsteknologisk forskning

Den væsentligste konklusion på afdækningen er, at der et markant uudnyttet potentiale for dansk forsvars-

teknologisk forskning på tværs af alle ni platforme. De store danske vidensplatforme, der allerede eksisterer,

inden for f.eks. bioteknologi, grøn energi og den maritime sektor forventes at få voksende betydning for både

EU og NATO samt dansk forsvar, bl.a. set i lyset af de stærke civile kompetencer, der findes i Danmark i dag.

Samtidig er der dog begrænsede eller ingen aktuelle forsvarsmæssige investeringer med henblik på at ud-

nytte disse kompetencer på det forsvarsmæssige område.

Den hastige vækst på materialeområdet viser potentialet i at øge den forsvarsmæssige volumen og relevans

i synergi med civile investeringer. Det vurderes, at der i vidt omfang er tale om en sideeffekt af betydelige

civile og grundforskningsorienterede investeringer i materialeteknologi, der siden finder anvendelse på for-

svarsområdet som følge af en betydelig personlig og netværksorienteret indsats.

Inden for kritiske teknologier ventes en betydelig opskalering af indsatsen fra både EU og NATO, der bl.a.

omfatter øgede investeringer i forskning, anvendelsesorienteret innovation og beskyttelse af vidensmiljøer i

lyset af den geopolitiske konkurrence. De identificerede platforme kan anvendes som instrument i en samlet

dansk indsats for at matche det øgede internationale fokus på kritiske teknologier. Det gælder både i forhold

til forskningsstøtte, bedre beskyttelse af viden samt formulering af missioner og strategier. De identificerede

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

platforme i denne afdækning matcher de identificerede udvalgte kritiske teknologier i USA, NATO og EU, jf.

figur 5.

Figur 5: Oversigt over kritiske teknologier i USA, NATO og EU samt NFC platforme

*Høj-risiko teknologier

EU som største enkeltkilde til finansiering af dansk forsvarsteknologisk forskning

EU er med den Europæiske Forsvarsfond (EDF) den største enkeltkilde til finansiering af dansk forsvarstek-

nologisk forskning. Der er fortsat betydeligt potentiale, og det vurderes at være muligt inden for en årrække

at fordoble eller tredoble hjemtaget for flere af platformene.

Det gør sig gældende for de tre platforme med den største direkte forsvarsrelaterede finansiering, at den

primære finansieringskilde ikke er national, men derimod hhv. udenlandsk finansiering og EDF’en.

Et øget dansk hjemtag fra EDF’en forudsætter, at kredsen af vidensmiljøer, der ansøger, udvides i både dyb-

den og bredden. Ligeledes skal Danmark som helhed søge at spille en mere strategisk rolle. Den danske stat

og Forsvaret kan gennem aktivt engagement støtte denne udvikling, herunder gennem støttebreve og hvor

relevant gennem national medfinansiering

Det væsentligste tiltag for at sikre øget dansk hjemtag vurderes at være en fælles prioritering og samtænkt

indsats for at styrke det danske – og på sigt nordiske – aftryk på de europæiske prioriteter og muligheder for

at sætte retningen på samarbejdet. Dette er til en vis grad lykkedes på materialeområdet, hvor den danske

rolle i EU-projekter er større end på andre områder, hvor der også er væsentligt potentiale. De etablerede

danske vidensplatforme, som er identificeret i denne afdækning, kan være et centralt afsæt herfor, da der

her findes et betydeligt antal danske forskere med grundigt sektorkendskab, som ikke i dag bidrager til for-

svarsteknologisk udvikling.

Medfinansiering er et krav på industrivinduet, men ikke forskningsvinduet.

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

Afdækningen har desuden vist, at de danske vidensplatforme indgår aktivt i internationale partnerskaber og

netværk med den globale industri. Det gælder særligt på materialeområdet, rumområdet, inden for radio-

kommunikation og kunstig intelligens. Men den producerede viden kommer kun i begrænset grad dansk in-

dustri, danske arbejdspladser og dansk forsvar til gavn. På disse områder er det danske forsvars rolle be-

grænset, men der vurderes at være et betydeligt potentiale, f.eks. i hensigterne i det nye forsvarsforlig om at

styrke den luftbaserede overvågning og maritime tilstedeværelse. Det nye forsvarsforlig tilbyder generelt nye

muligheder for at øge dansk hjemtag og vidensproduktion som også vil være til gavn for vores alliancepart-

nere.

En øget dansk indsats vil skulle spille sammen med den videre institutionelle udvikling på EU-plan – både i

forhold til forsvarsteknologi, dual-use og kritiske teknologier. Det kan bl.a. ske i samspil med den vedtagne

danske forsvarsfond ledet af EIFO samt eksisterende strukturer, såsom Innovationsfonden, erhvervsklyngen

CenSec og brancheforeningerne.

Målrettet national indsats

En målrettet national indsats for at styrke de eksisterende vidensplatforme og deres evne til at føde ind i

forsvarsrelaterede projekter vurderes at være af stor betydning – både for at kunne opskalere de danske

miljøer og for at tiltrække yderligere international finansiering.

Det er en generel problemstilling, at finansiering gennem internationale kilder medfører en stor grad af pro-

jektorientering med begrænset institutionalisering og forankring af platformene. Det betyder at de fleste af

platformene har svage administrative strukturer. Det medfører manglende ressourcer til at være fremadsku-

ende og udvide platformen mod nye finansieringskilder, ligesom evnen til at spille sammen med myndighe-

derne – herunder dansk forsvar – begrænses.

En målrettet indsats for at udnytte eksisterende civile kompetencer vurderes at være afgørende. Afdæknin-

gen har vist, at der inden for de enkelte platforme ses et betydeligt potentiale for at udnytte danske styrke-

områder inden for særligt den maritime branche, grønne løsninger samt bioteknologi, ligesom der ses mulig-

heder for at udvide det danske hjemtag på områder med betydelig eksisterende international forankring,

f.eks. kunstig intelligens, luftbårne teknologier, undervandsteknologier og nye materialer. Herudover bør mu-

lighederne for en øget forsvarsmæssig udnyttelse af de civile investeringer i bl.a. droner og kvanteområdet

udnyttes.

5.2.

Vidensmiljøernes fremhævede muligheder for yderligere potentiale

I forbindelse med afdækningen har de enkelte platforme fremhævet de områder, som de anser for at have

størst fremtidigt potentiale i en forsvarsmæssig kontekst. Disse områder fremhæves i de kommende afsnit

og udgør således forskernes egne vurderinger og beskrivelser af uudnyttet potentiale. I nedenstående afsnit

er de tre platforme under ”nye teknologier” ikke inkluderet, da potentialet på områderne i sin natur fortsat

er under afdækning. Der er således ikke så meget tale om uudnyttet potentiale, som der er tale om et område

under udvikling.

På tværs af platformene fremhæves øget samarbejde i regi af EU og NATO som et væsentligt punkt for yder-

ligere potentiale. Det fremhæves, at det særligt kan bidrage positivt gennem:

•

Adgang til viden og netværk

Påvirkning af beslutninger, herunder lobbyarbejde for bestemte prioriteringer eller teknologier

Adgang til yderligere finansieringskilder.

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

5.2.1.

Luftbårne teknologier

Universiteterne deltager allerede i projekter på rumområdet med internationale firmaer, forsvarsinstitutioner

og rumagenturer og har kendskab til state-of-the-art teknologi, f.eks. inden for overvågning, droner, naviga-

tion og kommunikation. Universiteterne er på mange områder, der er relevante for forsvars- og sikkerheds-

anvendelser, med på et højt internationalt niveau. Det betyder, at der er grundlag for at udvikle teknologiske

løsninger i dialog med Forsvaret, som vil kunne bidrage til, at både dansk industri og det danske forsvar vil

stå stærkt i forhold til industrien og forsvaret i de øvrige NATO-lande.

Universiteterne og GTS-institutterne kan i høj grad bidrage til forskning og udvikling af drone- og rumtekno-

logi til gavn for Forsvaret og forsvarsindustrien. Det gælder eksisterende satellitteknologi til brug nu og her,

men også fremtidens overvågnings-, navigations- og kortlægningsbehov.

Der ses her et særligt behov for at afdække danske muligheder for at levere systemer til en integreret over-

vågning af Arktis.

Droneområdet fremhæver det store potentiale i bedre udnyttelse af eksisterende civile projekter, som vur-

deres at have stor forsvarsmæssig relevans, men hvor der på nuværende tidspunkt ikke er forsvarsrelaterede

midler (se desuden afsnit 5.2.7. om autonome og ubemandede systemer for uddybning af droneområdets

potentiale).

5.2.2.

Kunstig intelligens og systemintegration

Kunstig intelligens forventes at blive en væsentlig konkurrenceparameter på tværs af alle værn og domæner.

Den samtidige betydelige automatisering og øget anvendelse af ubemandede enheder kan medføre en om-

kalfatring af kamppladsen og dermed ændrede konkurrenceparametre.

Området har betydeligt potentiale i en dansk kontekst, hvis det lykkes at kombinere de IT-mæssige kompe-

tencer hos industrien og i forskningsverdenen med et samarbejdende dansk forsvar, der er i stand til at se på

tværs af værn og samarbejde bredt. Det gælder både i spørgsmålet om den 1. brigade, der skal samtænke

data på tværs af kampenheder og f.eks. F35-programmet samt integration af data fra særlige geografiske

lokationer såsom de indre danske farvande og Arktis.

5.2.3.

Undervandsteknologier

Potentialet på undervandsområdet omhandler dels den generelle tendens vedrørende modularisering af ma-

ritime teknologier og dels potentialet i ubemandede enheder (se desuden afsnit 5.2.7 Autonome og ubeman-

dede systemer).

Potentialet i forskning og udvikling af droner til løsning af specifikke opgaver er stort. Dette kunne f.eks. være

overvågning af kritisk infrastruktur, opmålingsopgaver, search and rescue samt vedligehold. Området er i stor

vækst, og der er mulighed for at sikre yderligere fremdrift med triple helix samarbejder samt anden klynge-

dannelse, der kan sætte ekstra skub i dual-use teknologier, som kan komme det danske forsvar til gode.

Der vil her være betydelige synergier med det maritime område generelt.

5.2.4.

Maritime teknologier

Det maritime område fremhæver særligt koblingen til den civile skibsfart som et afgørende område for yder-

ligere potentiale. En stor del af de teknologier, der udvikles eller optimeres til Forsvarets nye skibe vil også

være interessante for den civile skibsfart. Derfor vil potentialet for den involverede industri være stort – både

i forbindelse med udviklingen, men også det efterfølgende salg.

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

Den danske maritime sektor, forsvarsindustrien og Søværnet mangler i dag uddannet personel, ingeniører og

faglærte. Uddannelse og træning skal sikres inden for både nuværende og nye teknologier. Der skal være

fokus på at tiltrække og fastholde højtkvalificeret arbejdskraft til drift, udvikling samt forskning, og der skal

skabes et miljø, der vil fastholde medarbejdere, så kompetencer ikke tabes, men udvikles og vedligeholdes.

Et tæt samarbejde mellem Søværnet, industrien, maritime skoler, GTS-institutter og universiteter kan sikre

dette vigtige kompetenceløft. Triple helix samarbejdet kan øges og styrkes, hvis kompetenceløftet tænkes

som en fælles opgave.

5.2.5.

Energi og den grønne omstilling

Afdækningen af denne platform viser, at der på nuværende tidspunkt ikke er direkte forsvarsrelateret finan-

siering af projekter på dette område. Området fremhæver dog et substantielt potentiale med stærke danske

kompetencer med mulighed for at tage en ledende rolle i internationale sammenhænge i arbejdet

Det vurderes, at særligt disse områder har betydeligt potentiale inden for det forsvarsmæssige område:

Forsyningssikkerhed.

Det er muligt at udnytte diverse energikilder, herunder fluktuerende energikilder som

sol og vind, og sikre en højere grad af stabilitet hen over året. Der er dog stadig behov for energilagre, og her

kan f.eks. biomasse anvendes til lagerkapacitet og gøre vores energinet robust overfor angreb.

Energi er dyrt at transportere og lagre og skal derfor så vidt muligt anvendes, hvor den produceres. Transport

og lagring kan dog være nødvendigt, og her er X billigst. Det er pt. en igangværende aktivitet i både EU samt

NATO at undersøge den mest optimale X og sikre kompatibilitet mellem medlemslandene.

grønne brændstoffer vil kunne gøre os uafhængig af import udefra. Råstoffer til de grønne brændstoffer ind-

befatter vand, energi og bæredygtigt kulstof. Inden for området fremhæves særligt: elektrolyse, råstofbe-

handling, katalyse, raffinering samt livscyklusanalyser, hvor Danmark har stærke kompetencer inden for

samtlige underområder. Dette potentiale kan være særligt relevant for Søværnet i kombinationen med civile

danske maritime kompetencer, da disse teknologier f.eks. kan tilbyde længere operationstid og mere støj-

svage fremdriftsmidler.

Tung transport og grønne brændstoffer.

At Danmark har adgang til teknologi og råstoffer, der kan levere

belige indsatser på området fra europæisk side. Flere af de helt store europæiske projekter er styret fra dansk

side. Til gengæld er der begrænsede kommercielle aktiviteter i Danmark. Der er stor fokus fra europæisk side

om at få styrket værdikæden på netop batterier, da disse udgør et vigtigt element i at være uafhængige af

f.eks. Kina. Dette tilbyder helt nye operationelle muligheder, som kan være særligt relevant for bl.a. hæren.

Let transport og batteri

. Hvor batteriudvikling i høj grad er flyttet uden for Europa, findes der flere videnska-

Energi i lejre.

Da grønne brændstoffer i en lang årrække bliver dyrere end de konventionelle brændstoffer og

måske aldrig kommer til at matche dem i pris, så vil transport af energi i lejre skulle gentænkes, evt. ved at

fremstille energien lokalt (f.eks. solenergi eller nukleart). De danske forskningsmiljøer har flere kompetencer

inden for dette og forsker bl.a. i micro-grids, organiske flow-batterier, ligesom danske virksomheder, under-

støttet af forskning, udvikler på containerbaseret nuklear.

Miljøoptimering og energieffektivitet.

Generelt fokus på miljøoptimering med mulighed for yderligere kon-

kretisering af forskningsemner har potentiale. Indarbejdning af teknikker og teknologier til at minimere tab

af materialer til omgivelserne og maksimere primært genbrug af produkter, sekundær genanvendelse af pro-

dukters delelementer og materiale bør være i fokus. Det er nødvendigt med et generelt fokus på energief-

fektiv drift af systemer. Selv med alternative og grønne brændstoffer, skal der være fokus på at bruge mindre.

De nye, alternative brændstoffer forventes at blive 3-4 gange dyrere end fossile brændstoffer, hvilket nød-

vendiggør og motiverer til skærpet fokus på energieffektivitet.

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

5.2.6.

Cyberteknologi

Cybersikkerhed er en stor prioritet for EU og NATO. I EU-regi investeres massivt i opskaleringen. Cybertek-

nologi ventes at blive et centralt satsningsområde i næste fase den Europæiske Forsvarsfond fra 2028-2033.

Med en rettidig indsats har Danmark således mulighed for at medtænke EU’s indsats og tage en større rolle

i defineringen af fælles europæiske prioriteter.

Der er stort potentiale i samtænkning af omsætning af nye teknologier inden for f.eks. kvante- og kryptotek-

nologi til både offentlig sikkerhed, danske firmaer og i kommercielle løsninger.

De danske vidensmiljøer har kompetencerne til at sikre dansk cybersikkerhed og sikre Danmark og danske

virksomheder og kompetencer en central plads i europæisk og transatlantisk cybersikkerhed. Et stærkt sam-

arbejde mellem det civile og Forsvaret i forhold til cyberteknologier vil medføre en række samfundsmæssige

gevinster, herunder bedre beskyttelse af Danmark, de danske virksomheder og borgerne. Ved at samarbejde

på tværs opnås stærke faglige miljøer og kritisk masse til at lukke et voksende kompetencegab.

5.2.7.

Autonome og ubemandede systemer

Resultaterne fra afdækningen viser, at der ikke er selvstændig forsvarsrelateret finansiering af droneområdet

på nuværende tidspunkt i Danmark. Autonome og ubemandede systemer går i højere grad på tværs af de

mere domæneorienterede platforme som undervandsområdet og luftbårne teknologier, ligesom det ikke ka-

tegorisk kan adskilles fra kunstig intelligens.

Området har dog stort potentiale. Autonome og ubemandede systemer har flere fordele i en forsvarssam-

menhæng, herunder muligheden for at anvende kapabiliteter og samtidig reducere antallet af militært per-

sonel. Krigen i Ukraine har i høj grad demonstreret, hvordan droner spiller en afgørende rolle på den moderne

kampplads og illustrerer hermed også vigtigheden af at kunne forsvare sig mod droner.

De danske forskningsmiljøer har en betydelig forskningsvolumen inden for autonome og ubemandede syste-

mer takket være signifikant finansiering fra f.eks. Innovationsfonden og investeringer fra EU (EUDP, Hori-

zon2020 m.fl.). Det vurderes, at de civile investeringer på området til en vis grad kommer det danske forsvar

til gode i dag, men der er fortsat stort potentiale i at udnytte de civile investeringer.

5.2.8.

Arktis

Arktis indgår som selvstændigt teknologisk prioritetsområde i NFC, hvorfor området er forsøgt afdækket på

samme måde som de resterende områder. Som allerede nævnt har dette dog i praksis været vanskeligt, da

der ikke er tale om et teknologisk, men geografisk område.

Afdækningen viste, at Forsvaret har stor erfaring med at løse opgaver i Arktis, ligesom der er en lang erfaring

med udforskningen af Arktis. Forsvarets opgaver opdeles normalt i tre hovedgrupper:

•

Overvågning

Kommando, kontrol og kommunikation

Operative indsatsenheder

Der er ikke afdækket konkret direkte forsvarsrelateret forskning med Arktis som hovedområde. Samtidig har

Arktis en helt særlig forsvarsmæssige betydning for Danmark, som i kraft af de udfordringer området giver

operationelt stiller helt unikke krav til teknologier, der skal anvendes i Arktis – og dermed til forskningen

inden for disse teknologier. Det gælder særligt inden for rum og andre luftbårne teknologier samt på under-

vandsområdet.

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

Der er samtidig potentiale for flere forskningsmæssige aktiviteter i både Grønland og Færøerne, der kan øge

den lokale vidensbase og inddragelse.

5.3.

5.3.1.

Triple Helix samarbejdet mellem forsvar, forsvarsindustri og forskningsverdenen

Samarbejdet mellem Forsvaret og forskningsverdenen

Dansk forsvars bidrag til den forsvarsrelaterede forskning er begrænset. Dette reflekterer selvsagt mang-

lende budgetter og en politisk valgt orientering over de seneste 15-25 år mod at købe hyldevarer.

Samtidig ses en række omkostningsfrie samarbejder mellem forskningsverdenen og Forsvaret på særligt

testområdet, herunder f.eks. test af autonome systemer, integration af lægefaglige uddannelser, samarbejde

i Arktis om logistik og afrapporteringer vedrørende forskningsmissioner. Disse indgår strukturelt ikke i denne

afdækning, men indikerer mulige synergier og potentiale for øget samarbejde.

Forsvaret er fra forskningssiden en interessant samarbejdspartner, da man her kan arbejde i miljøer med

ekstreme krav eller særlige forhold.

De identificerede vidensplatforme kan med fordel udvikles i retning af ”triple helix platforme” med deltagelse

af både myndigheder/Forsvaret og industrien, jf. figur 6. Dette skal ske med respekt for platformenes for-

skellighed og hensynet til konkurrencen blandt private aktører. Som første skridt kan platformene koordine-

res med Forsvarets teknologiradar og teknologiske køreplan.

Figur 6: Triple helix platform

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

De identificerede platforme kan desuden danne udgangspunkt for øget dansk forskerdeltagelse i internatio-

nale fora, herunder f.eks. NATO’s Science and Technology Organisation samt EU’s CAPTECH og dermed

danne grundlag for øget dansk operativ indsats i forskellige mellemstatslige fora.

Det forskningsmæssige samarbejde med Forsvaret er primært centreret omkring Den Nationale Medfinan-

sieringspulje i FMI. Herunder finansieres en række projekter, der fremskynder udviklingen af konkrete pro-

dukter til markedet. Det er indtrykket, at der er potentiale for opskalering.

Det vurderes også, at der er potentiale i at afsætte flere midler til national medfinansiering af EU-projekter i

regi af Den Europæiske Forsvarsfond. Inden for industrivinduet, hvor der ofte indgår forsknings- og innovati-

onskompetencer i projekterne, er det en reel begrænsning for dansk aftryk og hjemtag, at der mangler nati-

onal finansiering.

Det vurderes dog også, at en øget projektfinansiering under medfinansieringsordningen ikke i sig selv vil med-

føre det nødvendige strukturelle løft af de danske vidensmiljøer og muliggøre mere selvstændig tiltrækning

af udenlandsk finansiering. Dette kræver et skifte fra det projektorienterede fokus til et fokus på at styrke

vidensplatformene generelt.

Det skønnes desuden ikke, at øget medfinansiering i sig selv vil medføre et øget hjemtag fra Den Europæiske

Forsvarsfond. De administrative krav og andre barrierer for at ansøge om EU-projekter vurderes af mange

som for høje. Når danske forskere alligevel deltager i projekterne, er det oftest som følge af inddragelse gen-

nem deres internationale netværk. Et øget hjemtag inden for forskningsvinduet af Den Europæiske Forsvars-

fond vil kræve at flere forskere, der i dag ikke arbejder inden for det forsvarsmæssige område, inddrages i

højere grad. Det kan f.eks. ske gennem en målrettet indsats for at styrke de eksisterende civilt baserede

vidensplatforme og deres evne til at interagere med forsvarsrelaterede kunder – nationalt såvel som inter-

nationalt.

Der er behov for en samlet dansk strategi for EU’s forsvarsindustrielle samarbejde, herunder forskningsind-

satsen. Der ses også betydelige dynamikker på EU-niveau som en øget dansk indsats vil kunne spille sammen

med. Det gælder både forsvarsrelateret forskning, dual-use og kritiske teknologier.

5.3.2.

Samarbejdet mellem forsvarsindustrien og forskningsverdenen

Den begrænsede nationale finansiering har desuden medført, at der har været begrænsede muligheder for

samarbejde mellem (dansk) industri, forsvar og universiteter. Den danske forsvarsindustri er i sig selv be-

grænset og anvender med få undtagelser kun i ringe grad de danske forskningsmæssige kompetencer. Hvis

forskningen skal omsættes til løsninger, er det en væsentlig opgave at aktivere små og mellemstore virksom-

heder (SMV’er) samt understøtte spin-outs fra vidensinstitutionerne.

Flere danske virksomheder har selvstændige forsknings- og udviklingsprogrammer, der er større end på flere

danske vidensinstitutioner. Der er her potentiale for et større samvirke, så det sikres, at dansk industri hjem-

tager en større del af værdien i den bredere og civile vidensbase, der findes på danske vidensinstitutioner.

Det noteres også, at danske vidensinstitutioner i vidt omfang samarbejder med den globale industri og på

flere områder også med andre landes forsvar.

Der er fra danske virksomheders side stor opmærksomhed på forbedret rekruttering af teknologiske kompe-

tencer og menneskelige ressourcer fra uddannelsesstederne. Der er etableret en række udvekslings- og pro-

jektordninger, herunder f.eks. for erhvervskandidater samt PhD-forløb.

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Nationalt Forsvarsteknologisk Centers (NFC) afdækningsrapport af forsvarsteknologisk forskning i Danmark

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

Et målrettet samarbejde med nationale vidensplatforme kan for de større danske forsvarsvirksomheder give

nemmere adgang til identificering af relevante forskningsmæssige kompetencer, ligesom vidensplatforme

kan være med til at meddefinere mulige kommende nationale tildelinger af ordrer til dansk forsvar.

Der ses særligt et potentiale i at inkludere øget innovationsstøtte for de mange danske SMV’er, der er enga-

geret i forsvarsrelateret innovation. Det gælder både samarbejde med universiteter, men i særdeleshed også

med GTS-institutterne. Forsøget på at skabe et Security Tech Space omkring kryptomiljøet i Aarhus og Ale-

xandra Instituttet kan ses som eksempel herpå.

5.3.3.

Behov for øget sikkerhed omkring teknologisk forskning og udvikling

På tværs af nationale, europæiske og internationale projekter er der behov for en generel sikkerhedsmæssig

opgradering af den danske forskningsverden. Som en del af afdækningen er der konstateret væsentligt for-

skellige standarder og forventninger på tværs af partnerne, og der er generelt stor usikkerhed på området.

Optimalt set opstilles samstemmende krav til sikkerhed og klassificeringer – uanset om partneren er det

danske forsvar, den Europæiske Forsvarsfond eller den globale industri.

Der er behov for en øget sikkerhedsorientering på tværs af både forsvarsrelateret forskning, dual-use og kri-

tiske teknologier mere bredt.

Afslutningsvist kan det siges, at udvikling ikke kun er en teknisk udfordring. Det er en transformerende ud-

fordring, hvor forandring kræver grundlæggende skift i menneskelig adfærd, værdier, normer og kultur.