FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del Bilag 43
Offentligt

DK2030

Danmark rustet til fremtiden

DK2030

– Danmark rustet til fremtiden

NOVEMBER 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

DK2030

Danmark rustet til fremtiden

NOVEMBER 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Forord

I Danmark engagerer vi os. I fællesskaber, i foreninger, i muligheder, i løsninger. Det præger livet

både på og uden for arbejdsmarkedet. Vi gør hver især Danmark lidt bedre, end det var i går. Det er

med til at gøre Danmark til et af verdens bedste lande at leve i.

Det skal Danmark også være for kommende generationer.

Vi skal håndtere de udfordringer, vi ser omkring os. Både dem, vi står over for nu og her, men også

dem, vi kan se i horisonten. Med regeringens 2030-plan tager vi livtag med de vigtigste udfordringer.

Klimakrisen kræver omfattende handling. Ud over at vi skal leve op til reduktionsmålene i 2025 og

2030, har regeringen sat sig nye ambitiøse mål. Vi har blandt andet fremrykket ambitionen om et kli-

maneutralt samfund til 2045. Og vi har sat et nyt mål om, at vi skal optage mere CO

, end vi udleder, i

2050. Med 2030-planen sætter vi yderligere midler af til grøn omstilling og klima.

Ruslands angrebskrig har ændret sikkerhedssituationen for Danmark og Europa. Det danske forsvar

skal styrkes. Samtidig med, at Danmark skal bidrage med en langsigtet, strategisk støtte til Ukraine.

Med 2030-planen opfylder vi NATO-forpligtelsen om forsvarsudgifter på 2 pct. af BNP fra 2023 og alle

år frem.

I Danmark har vi en høj grad af lige muligheder og en veludbygget offentlig velfærd. Men vi skal

styrke velfærden i de kommende år. Når man er alvorligt syg, skal der være et sundhedsvæsen, der

giver en hurtig og effektiv behandling. Når man bliver ældre og får brug for pleje, skal der være pleje-

tilbud, som i videst muligt omfang passer den enkeltes behov. Og er man en børnefamilie, skal man

trygt kunne aflevere sine børn i et godt dagtilbud. Regeringen vil derfor både dække basisvelfærden

og investere målrettet i velfærden.

Men penge gør det ikke alene. Vi skal skabe et velfærdssamfund med langt mere frihed til at sætte

borgerne før systemet.

Dansk erhvervsliv står stærkt. Men i takt med at verden ændrer sig, er det vigtigt, at vi er på forkant,

så danske virksomheder fortsat har gode rammevilkår, så vi fastholder og udvikler vores styrkepositi-

oner og så danske iværksættere har mulighederne for at skabe det næste væksteventyr. Det kræver

stærke og målrettede satsninger og adgang til dygtige medarbejdere.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, styrke sundhedsvæsnet, og give børn gode daginstituti-

oner og ældre en værdig pleje, har vi nemlig brug for dygtige medarbejdere. Derfor er arbejdskraft en

rød tråd gennem regeringens 2030-plan. Vi er allerede kommet langt, senest med personskatterefor-

men, som gør det mere attraktivt at arbejde. Med 2030-planen er der gennemført eller peget på kon-

krete initiativer og indsatsområder, der indfrier to tredjedele af målet om at øge beskæftigelsen med

45.000 fuldtidspersoner i 2030. Samtidig er der sat penge af til bedre løn- og ansættelsesvilkår i det

offentlige, som skal styrke fastholdelse og rekruttering af dygtige medarbejdere i vigtige dele af den

borgernære velfærd samtidig med, at vi understøtter en mere smidig arbejdstilrettelæggelse.

Med 2030-planen har vi samlet set plads til at investere i vores fælles velfærd, den grønne omstilling

og vores forsvar og sikkerhed – og samtidig lette skatten for arbejdende danskere.

Selv med en vellykket håndtering af udfordringerne på den kortere bane vil en række udfordringer

fortsat gøre sig gældende i årtierne efter 2030. Klimakrisen og den grønne omstilling vil trække store

samfundsressourcer og kræve aktive beslutninger. Hvis danskerne vælger at arbejde mindre eller ef-

terspørger mere offentlig velfærd end forudsat, kan det sætte velfærdssamfundet under pres. Rege-

ringen vil derfor fortsætte med at analysere langsigtede risici for det danske velfærdssamfund og

hvilke løsningsmuligheder, det i givet fald vil kalde på.

Med markante investeringer i velfærd, grøn omstilling, forsvar, vækst og erhvervsliv og ikke mindst

langsigtede løsninger på at skaffe og fastholde arbejdskraft er vi på rette vej. Det er den vej, regerin-

gen lægger frem i denne 2030-plan.

God læselyst.

Nicolai Wammen

Finansminister

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Indhold

Danmark rustet til fremtiden .........................................................................................10

1.1 Godt udgangspunkt for at udvikle Danmark ........................................................16

1.2 Ambitiøse mål og ansvarlige rammer ..................................................................34

1.3 Langsigtede generationsudfordringer og risici .....................................................37

Appendiks 1A Forløb i DK2030 ...........................................................................................48

Strategisk tilgang til grøn omstilling .............................................................................50

2.1 Status og tiltag på klima-, natur- og miljøområdet ...............................................55

2.2 Implementeringsdagsorden .................................................................................59

2.3 Internationalt arbejde ...........................................................................................62

2.4 Statsfinansielle konsekvenser..............................................................................64

2.5 Udfordringer efter 2030 ........................................................................................66

Sikkerhed i en ny verdensorden.................................................................................. 68

3.1 En skærpet sikkerhedspolitisk situation ...............................................................70

3.2 Fortsat markant og kontinuerlig støtte til Ukraine ................................................77

3.3 Vilje og evne til at tage ansvar – et historisk forsvarsforlig ..................................80

Målrettede prioriteringer skal styrke velfærden ........................................................... 84

4.1 Vækst i det demografiske træk frem mod 2030 ...................................................90

4.2 Prioriteringer til børn, unge og uddannelse..........................................................92

4.3 Prioriteringer til sundhed ....................................................................................102

4.4 Prioriteringer til psykiatri .....................................................................................109

4.5 Prioriteringer til tryghed ......................................................................................112

4.6 Yderligere prioriteringer for at styrke velfærden .............................................. 114

Flere i beskæftigelse ................................................................................................. 118

5.1 Stærkt arbejdsmarked i dag giver et robust udgangspunkt ...............................120

5.2 Udfordringer for fremtidens arbejdsmarked .......................................................123

5.3 Reformarbejdet fortsætter – potentialer for øget beskæftigelse ........................137

Appendiks 5A Udvikling i arbejdstid ..................................................................................151

Et stærkt dansk erhvervsliv ....................................................................................... 162

6.1 Høj velstand og produktivitet i Danmark ........................................................... 166

6.2 Globaliseringsprocessen skifter karakter .......................................................... 170

6.3 Danmark i en foranderlig verden....................................................................... 173

6.4 Gode rammevilkår skaber grobund for vækst og velstand ............................... 178

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Frisættelse og andre veje til bedre velfærd for pengene .......................................... 184

7.1 Velfærden skal drives med frihed under ansvar ............................................... 190

7.2 Fremtidens teknologiske muligheder skal udnyttes .......................................... 197

7.3 Skarpe prioriteringer skal frigøre ressourcer til kerneopgaven ......................... 202

Appendiks 7A Produktivitet i den offentlige sektor ............................................................210

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund ...................................... 214

8.1 Grøn omstilling, klima og miljø.......................................................................... 218

8.2 Fundamentet for velfærdssamfundet er en høj arbejdsindsats ........................ 224

8.3 Stigende forventninger til velfærdsydelser ........................................................ 230

8.4 Den danske arbejdsmarkedsmodel .................................................................. 241

8.5 Det danske skattesystem .................................................................................. 245

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Danmark

rustet til

fremtiden

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

DK2030

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

Danmarks udgangspunkt er stærkt, men den stærke økonomi er ikke kommet af sig selv. Reformer

og tiltag, som regeringer og folketing har gennemført gennem 3-4 årtier, har bragt os et godt sted

hen. Senest er vi kommet godt igennem pandemien og sidste vinters energikrise, som gav tårnhøj

inflation. Herhjemme er mere end 3 mio. personer i arbejde, ledigheden er lav, inflationen er i øjeblik-

ket blandt de laveste i EU og de offentlige finanser er stærke og holdbare. Det har styrket et funda-

ment, som i forvejen var godt.

Men vi ser også sprækker i vores velfærdssamfund. Der er eksempler i sundhedsvæsenet og pleje-

sektoren, som vi slet ikke kan være tilfredse med. Vi mangler arbejdskraft i både den offentlige og

den private sektor. I sprækkerne ligger kimen til udfordringer, som kan vokse sig større. Især når be-

hovet for offentlig service, sundhed og ældrepleje samtidig stiger i de kommende år, herunder fordi vi

heldigvis bliver flere ældre. De udfordringer ønsker regeringen at løse. Vi skal udvikle og udbygge vo-

res velfærd. Gøre vores velfærdsssamfund bedre. Og samtidig skal vi tage vores del af ansvaret for

at imødegå de voksende globale udfordringer. Regeringen afsætter 32 mia. kr. frem mod 2030 til at

styrke velfærden, blandt andet i kraft af 5 mia. kr. til en sundhedspakke, 3 mia. kr. til psykiatrien og

2�½ mia. kr. til børn, unge og uddannelse. Regeringen vil med 19 mia. kr. også dække basisvelfær-

den, når vi heldigvis bliver flere børn og ældre.

Vores tids største udfordring er klimakrisen. Krisen er global, men Danmark skal gå forrest, tage sin

del af ansvaret og vise en vej frem. Regeringen har en af verdens mest ambitiøse klimamålsætninger

og vilje til at nå målet. Vi afsætter i 2030-planen yderligere midler til blandt andet grøn omstilling, her-

under også i forhold til biodiversitetskrisen.

Putins krig i Ukraine har katastrofale konsekvenser for den ukrainske befolkning og følgevirkninger

langt ud over Ukraines grænser. Samtidig har Europa og Vesten vist, at vi kan stå sammen, når det

gælder. Det kommer med en pris, men det er helt afgørende for regeringen, at dansk sikkerhed styr-

kes, så Danmark kan tage et større ansvar i vores nærområde og i verdens brændpunkter. Regerin-

gen har sammen med Folketinget afsat 34,4 mia. kr. til en Ukrainefond, som skal hjælpe Ukraine i de-

res frihedskamp. Med denne 2030-plan vil regeringen øge fonden til 57,5 mia. kr. og løfte forsvarsud-

gifterne med yderligere 5 mia. kr., så Danmark kan leve op til vores NATO-forpligtelse om forsvarsud-

gifter på 2 pct. af BNP fra 2023 og i alle år frem.

Store årgange forlader arbejdsmarkedet de kommende år, og det stiller større krav til den offentlige

velfærd. Alene frem mod 2030 stiger antallet af ældre over 70 år med over 100.000. Derfor skal vel-

færden prioriteres, og ressourcerne i den offentlige sektor anvendes, så de giver mest mulig velfærd.

Regeringen vil derfor frisætte den offentlige sektor og fokusere på kerneopgaverne. Regeringen har

afsat 3 mia. kr. i 2030 til bedre løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor, finansieret af besparelser

på offentlig administration. Derudover vil regeringen nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen,

så den enkelte ledige sættes i centrum, og kommunerne sættes fri af unødige statslige proceskrav.

I Danmark mangler vi arbejdskraft i både den private og offentlige sektor. Og frem mod 2030 vil ar-

bejdsstyrken kun stige langsomt. Det modsvarer ikke de samfundsudfordringer, vi står over for. Der er

brug for flere medarbejdere med de rette kompetencer til både den offentlige kernevelfærd, den

grønne omstilling og til at understøtte vækst i det private erhvervsliv. Regeringen vil derfor øge ar-

bejdsudbuddet med 45.000 personer frem mod 2030. Med 2030-planen er der gennemført og plan-

lagt konkrete tiltag, der bringer os to tredjedele af vejen – herunder i kraft af personskattereformen,

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

omlægninger i uddannelsessystemet, og en kommende SU-reform. Med 2030-planen viser vi vejen til

en balanceret fremgang i både den offentlige og den private sektors beskæftigelse.

Det er en central forudsætning for velstandsudviklingen i Danmark, at vi har et stærkt erhvervsliv. Det

kræver gode rammevilkår, hvis danske virksomheder skal fortsætte med at levere de positive resulta-

ter, de leverer i dag. Vi skal bygge videre på vores danske styrkepositioner. Og for, at danske iværk-

sættere skal have bedre mulighed for, at deres virksomheder kan vokse sig store, vil regeringen

igangsætte initiativer, som skal forbedre vilkårene for danske iværksættere. Regeringen vil derudover

lette vilkårene for generationsskifte i familieejede virksomheder.

Regeringen vil derfor fortsætte reformsporet, herunder i kraft af en personskattereform, omlægninger

og investeringer i uddannelserne, en SU-reform, en omfattende frisættelse af den offentlige sektor, og

reformer, der understøtter vækst og den grønne omstilling.

Med 2030-planen viser vi dermed, hvordan vi med reformer og nye prioriteringer skaber plads til fort-

sat fremgang i både den private og den offentlige sektor. Med planen er der plads til, at vi kan inve-

stere i vores forsvar og sikkerhed, den grønne omstilling og bedre velfærd inden for blandt andet

sundhed, psykiatri og uddannelse ud over basisvelfærden – samtidig med, at der er plads til lavere

skat på arbejde, som øger arbejdsudbuddet og rådighedsbeløbet for de beskæftigede.

Regeringen ønsker også at rette blikket længere frem end 2030. Det er ikke kun de udfordringer vi

oplever i dag og de nærmeste år, vi skal tage livtag med. Vi skal også tænke årtier fremad, så både

fremtidens ældre, vores børn og børnebørn kan leve i et stærkt og klimaneutralt velfærdssamfund,

hvor alle har adgang til god pasning, undervisning, sundhedsbehandling og ældrepleje. Vores unge i

dag fortjener politikere, der tør lave de nødvendige forandringer og tænke langsigtet, så udfordringer

ikke når at vokse vores børnebørn over hovedet.

Danskernes krav og forventninger til velfærden vil stige i fremtiden. Hvis kravene stiger mere end det

såkaldte velstandskorrigerede demografiske træk, vil det udfordre den finanspolitiske holdbarhed og

mere bredt velfærdssamfundet. Hvis fremtidige, rigere generationer ønsker mere velfærd end lagt til

grund i fremskrivningerne, kan det føre til øget køb af private velfærdsydelser, således at forskelle i

forbrugsmuligheder kan vise sig på nye områder, fx blandt ældre. Der er i givet fald flere mulige veje

til håndtering af en sådan udfordring, og løsninger vil i sidste ende bero på politiske valg.

Langsigtede tendenser til faldende arbejdstid har også potentiale til at udfordre finansieringen og

sammenhængskraften i velfærdssamfundet. Regeringen vil fortsætte arbejdet med at analysere og

diskutere langsigtede risici for dansk økonomi og velfærdssamfundet, og hvilke løsningsmuligheder

det i givet fald kan kalde på.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Grøn omstilling

Vi skal nå de ambitiøse klimamål i 2025

og 2030 – og opnå klimaneutralitet i 2045

samt negative nettoudledninger i 2050.

Regeringen vil styrke miljøet og

biodiversiteten.

Ny sikkerhedssituation

Øget støtte til Ukraines frihedskamp og ny

styrkelse af det danske forsvar. Danmark

skal fortsat være blandt de mest markante

bidragsydere til Ukraines frihedskamp i

forhold til vores størrelse, og Danmarks

udgifter til forsvar og sikkerhed skal være

2 pct. af BNP fra 2023 og i alle år frem.

Udvikling af velfærden

Pengene skal følge med, når der i de

kommende år heldigvis bliver flere børn

og ældre. Derudover vil regeringen

investere i at udvikle velfærden, blandt

andet inden for psykiatri, sundhed, ældre-

pleje og uddannelse.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Medarbejdere med

de rette kompetencer

Skal udfordringerne løses, er der behov for

mere arbejdskraft. Regeringen har et mål om

at øge beskæftigelsen med 45.000 fuldtids-

personer i 2030 via politiske tiltag, herunder

via en personskattereform og ændringer i

uddannelsessystemet, så flere får de rette

færdigheder.

Et stærkt dansk erhvervsliv

Regeringen vil arbejde for gode vækst- og

konkurrencevilkår for erhvervslivet og bygge

videre på vores styrkepositioner. Regeringen

vil blandt andet fremme iværksætteri, forsk-

ning og udvikling og lette vilkårene for gene-

rationsskifte i familieejede virksomheder.

Frisættelse og andre veje

til bedre velfærd for pengene

Den offentlige sektor skal fokuseres

på den borgernære velfærd. Det kræver

strukturelle reformer af den offentlige sektor,

herunder en omfattende frisættelse og

forandring af den nuværende styring og

kultur samt større frihed til den lokale ledelse.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

1.1 Godt udgangspunkt for at udvikle Danmark

Den stærke danske økonomi har i de senere år ført til rekordhøj beskæftigelse og bidraget til, at

mange flere er kommet med i arbejdsfællesskabet. Lettere adgang til international rekruttering har

sammen med generelt gode løn- og arbejdsvilkår øget antallet af internationale medarbejdere. Samti-

dig har flere seniorer end ventet fastholdt tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det er godt for dem, der

finder glæde og mening i arbejdslivet, det er godt for danske virksomheder og det er godt for de of-

fentlige finanser, og styrker dermed mulighederne for at investere i at udvikle Danmark.

Mere international arbejdskraft og flere seniorer i arbejde skaber råderum til at investere i vores fælles

samfund. Siden regeringen trådte til er det skønnede finanspolitiske råderum i 2030 øget med 20 mia.

kr., blandt andet som følge af gennemført politik. Det er en endog meget positiv udvikling, som i over-

vejende grad skyldes, at den strukturelle beskæftigelse skønnes stærkere end tidligere ventet. Alene

udenlandsk arbejdskraft har leveret omkring en tredjedel af råderumsforøgelsen.

Den høje beskæftigelse og de sunde økonomiske strukturer er ikke kommet af sig selv.

Det står på skuldrene af årtier, hvor skiftende danske regeringer har ført ansvarlig økonomisk politik,

inden for rammerne af mellemfristede planer, og med en klar reformkurs, som har givet sunde offent-

lige finanser og understøttet jobfremgang.

Vores evne til at skue fremad har bidraget til, at der i god tid tages hånd om fremtidige udfordringer,

herunder ved at gennemføre strukturforbedrende reformer. Samtidig har budgetloven sikret bedre ud-

giftsstyring, og givet større overensstemmelse mellem planlagte og realiserede offentlige udgifter.

Reformer gennemført af skiftende regeringer siden 2006 skønnes at have løftet den strukturelle be-

skæftigelse med ca. 260.000 fuldtidspersoner og styrket de offentlige finanser med mere end 90 mia

kr., målt ved virkningen i 2025,

jf. figur 1.1.

Det mere end opvejer svækkelsen af de offentlige finanser

fra det fald i beskæftigelsen, som ellers ville følge af den demografiske udvikling og flere unge i ud-

dannelsessystemet samt andre forhold. Uden denne reformeffekt skulle det offentlige forbrug nedbrin-

ges svarende til, at der skulle være 165.000 færre offentligt ansatte, eller bundskatten alternativt

skulle hæves med ca. 10,5 pct.-point, hvis der ad den vej skulle opnås samme offentlige saldo, som

vi har i dag.

Det er markante resultater, og de solide samfundsstrukturer giver både manøvrerum i krisetider og er

en forudsætning for det danske velfærdssamfund.

De sunde offentlige finanser med lav offentlig gæld muliggjorde fx, at den resolutte coronahåndtering

med omfattende finanspolitiske hjælpetiltag kunne lade sig gøre uden at rokke ved det sunde funda-

ment. Det har været medvirkende til, at dansk økonomi står særdeles stærkt i dag.

Det robuste økonomiske fundament giver mulighed for at investere i blandt andet sundhed, psykiatri,

uddannelse og den grønne omstilling. Og det giver mulighed for at gøre det mere attraktivt at arbejde,

blandt andet gennem lettelser af indkomstskatten.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

Figur 1.1

Reformer har styrket dansk økonomi markant

+260.000

fuldtidsbeskæftigede

Uden effekten af reformer skulle:

+godt 90 mia. kr.



Det offentlige forbrug nedbringes

svarende til, at der skulle være

165.000 færre offentligt ansatte

eller



bundskatten skulle hæves med

ca. 10,5 pct.-point

for at opnå samme offentlige saldo, som vi

har i dag.

Beskæftigelse

Offentlige finanser

Anm.: Skøn for virkninger i 2025 med afsæt i

Økonomisk Analyse: Reformer har styrket dansk økonomi, november 2018

samt

egne beregninger.

Kilde: Egne beregninger.

Men en stærk økonomi betyder ikke, at midlerne er ubegrænsede. Der er udfordringer foran os, og

regeringen vil ruste Danmark til fremtiden. Det kræver både et tilstrækkeligt råderum og endnu flere

dygtige medarbejdere på det danske arbejdsmarked. Regeringen har sat sig det mål at løfte fuldtids-

beskæftigelsen med 45.000 i 2030 med nye politiske initiativer, og viser i 2030-planen, hvordan vi vil

investere i at udvikle Danmark.

De reformer, der er aftalt og gennemført i de sidste årtier har været vigtige for de muligheder, vi har i

dag. De reformer vi beslutter nu vil tilsvarende stille os bedre i fremstiden.

Regeringen har allerede indgået en række aftaler om reformer, som bringer os nærmere målene. I

den kommende tid vil regeringen fremlægge flere konkrete oplæg til at håndtere de udfordringer som

vi står overfor. Udfordringerne, og hvordan regeringen vil håndtere dem, er uddybet nærmere neden-

for og i kapitlerne i 2030-planen.

Grøn omstilling

Med aftalen om Klimaloven i 2019 tog et bredt flertal i Folketinget et vigtigt skridt i den grønne omstil-

ling. Loven sætter bindende rammer for reduktionen af Danmarks drivhusgasser og viser omverde-

nen Danmarks vilje til at gå forrest i den grønne omstilling. Danmark skal tage ansvar for vores del af

klimaudfordringen, og samtidig kunne inspirere til gode løsninger i andre dele af verden.

Med klimaloven er Folketinget forpligtet til at føre en politik, som sikrer, at drivhusgasudledningerne

reduceres med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark skal være klimaneutral i

2050. Regeringen vil fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045 og sætte et nyt mål om 110 pct. re-

duktion i 2050 i forhold til 1990.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

Da klimaloven blev aftalt i 2019 var reduktionsmankoen i 2030 på 18,9 ton CO

e. Med den seneste

Klimastatus og -fremskrivning 2023

er der aftalt tiltag, der nedbringer mankoen til 5,4 ton CO

jf. fi-

gur 1.2.

Det svarer til, at der er aftalt tiltag for tre fjerdedele af vejen til målet.

Figur 1.2

Reduktionsmanko i forhold til indfrielse af 70 pct.-målsætningen i 2030

Mio. ton CO

14,6

5,4

Reduktionsmanko 2019

Tekniske justeringer

Politiske aftaler, erhvervsliv, int.

samarbejde mv. siden 2019

Reduktionsmanko 2023

18,9

1,0

Mio. ton CO

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2023 og egne beregninger.

Den sidste fjerdedel kommer ikke af sig selv. Den kræver beslutninger ud over løbende implemente-

ring af det, som allerede er aftalt. Danmark skal leve op til sine klimaforpligtelser og nå de ambitiøse

mål for den grønne omstilling. Vi skal reducere udledningerne med 50-54 pct. i 2025, 70 pct. i 2030

og, hvis det står til regeringen, hæve ambitionen til nettoudledninger på 0 allerede i 2045.

For at nå 2030-målet vil regeringen træffe de nødvendige beslutninger, blandt andet ved at realisere

land- og skovbrugssektorens reduktionsmål samt holde tæt øje med, at de aftalte reduktioner imple-

menteres. Regeringen vil også præsentere et grønt luftfartsudspil med en passagerafgift på flyrejser

på gennemsnitligt 100 kr., hvor provenuet anvendes til blandt andet at gøre det muligt at etablere en

grøn indenrigsrute i 2025 og senest i 2030 fuld grøn indenrigsflyvning.

De fleste politiske aftaler, som bidrager til at reducere udledningerne og den grønne omstilling, har

været bredt funderet i Folketinget hen over den politiske midte. Det er godt og nødvendigt, at Folke-

tinget på tværs af politiske skel står sammen om den grønne omstilling. Langsigtede og stabile ram-

mer er afgørende for, at omstillingen skal lykkes.

Klimaet er ikke den eneste udfordring på det grønne område. Vi befinder os midt i en natur- og biodi-

versitetskrise, som ligeledes kalder på handling og forbedring af vores fælles natur og miljø. Også her

har vi taget nogle af skridtene, men vi har stadig mange foran os.

Regeringen vil indføre en lov om natur og biodiversitet, der bidrager til EU-målet om 30 pct. beskyttet

natur, heraf 10 pct. strengt beskyttet, og samtidig gennemføre de besluttede naturnationalparker. Der-

udover vil regeringen sikre, at Danmark lever op til vandrammedirektivet, der kræver, at der er skabt

forudsætninger for god økologisk tilstand i havmiljøet fra 2027, fremlægge en ambitiøs skovplan med

et mål om at etablere 250.000 hektar skov samt beskytte Danmarks drikkevand, blandt andet via en

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

kortlægning med udgangspunkt i de områder, der er strategisk vigtige for den nuværende og fremti-

dige drikkevandsforsyning.

Prioritering af grøn omstilling

Tiltag vedrørende klima, natur og miljø vil medføre udgifter. Derfor afsætter regeringen – ud over det

grønne råderum – en ny reserve på 4¼ mia. kr., som skal anvendes til at investere yderligere i den

grønne omstilling og i at udvikle velfærden. Det vil bidrage til, at der også er økonomi til de indsatser,

der skal til for at nå målene.

Boks 1.1

Prioriteringer der sikrer en ambitiøs grøn omstilling i 2030



Grønt råderum på 2�½ mia. kr. i 2030.



Nye midler fra reserve til velfærd og grøn omstilling på samlet set 4¼ mia. kr.



Indfri 2025- og 2030-målene, blandt andet ved reduktionsmålet for land- og skovbrugssektoren og

ved et løbende fokus på implementering af besluttede tiltag.



Indføre en passagerafgift på flyrejser på gennemsnitligt 100 kr. og anvende provenuet til blandt

andet at gøre det muligt at etablere en grøn indenrigsrute i 2025 og senest i 2030 fuld grøn

indenrigsflyvning.



Arbejde for ambitiøse mål og klog regulering i EU-regi, blandt andet i fastsættelse af 2040-mål.



Gennemføre lov om natur og biodiversitet, etablere mere skov og tiltag for drikkevandsbeskyttelse.



Gennemføre et genbesøg af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug med henblik på at sikre

de aftalte drivhusgasreduktioner og leve op til vandrammedirektivet, der kræver, at der er skabt

forudsætninger for god økologisk tilstand i havmiljøet fra 2027.

Forsvar og sikkerhed

Ruslands aggressive fremfærd med angrebskrigen på Ukraine har ændret Danmarks og Europas sik-

kerhedssituation. Den har vist nødvendigheden af, at vi står sammen med vores allierede i NATO og

EU, og at vi generelt styrker vores forsvar. Samtidig er Ukraines forsvarskamp fortsat dybt afhængig

af den militære støtte fra Danmark og resten af den frie verden.

Regeringen har sammen med partierne bag Ukrainefonden en klar ambition om, at Danmark skal

være blandt de mest markante bidragsydere til Ukraines forsvarskamp i forhold til vores størrelse.

Danmark har med Ukrainefonden blandt andet som et af de første lande i verden doneret F-16 kamp-

fly, og har sammen med USA og Nederlandene påtaget sig lederskab for den internationale flyvevå-

benskoalition.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

Danmark skal fortsat bidrage med en langsigtet, strategisk støtte til Ukraines frihedskamp, og der er

derfor behov for at styrke støtten yderligere. Derfor ønsker regeringen at øge den økonomiske ramme

til Ukrainefonden i 2025-2027.

Samtidig ønsker regeringen at løfte den økonomiske ramme i forsvarsforliget i 2028-2029. Der er

med tidligere aftaler afsat midler til, at de danske udgifter til forsvar og sikkerhed forventes at udgøre

2 pct. af BNP i 2023 og 2024. Med regeringens oplæg vil Danmark også fra 2025 og frem budgettere

efter et niveau for forsvarsudgifterne, inklusiv den militære støtte til Ukraine, svarende til 2 pct. af

BNP,

jf. figur 1.3.

Figur 1.3

Forsvarsudgifter i pct. af BNP 2024-2033

Pct. af BNP

2,5

Pct. af BNP

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2024

2025

2026

Forsvar

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

Ukrainefond

Løft af forsvarsforlig

Løft af Ukrainefond

0,0

Anm.: Estimering af forsvarsudgifternes andel af BNP efter NATO-definitionen er et øjebliksbillede, som er forbundet

med en række usikkerheder. Forsvarsudgifternes andel af BNP kan løbende ændre sig som følge af ændrede

skøn for udviklingen i BNP og skøn for forsvarsudgifterne.

Kilde: Finansministeriet og Forsvarsministeriet.

Konkret ønsker regeringen at løfte den militære støtte til Ukraine med samlet 10,5 mia. kr. i 2025, 7,4

mia. kr. i 2026 og 5,6 mia. kr. i 2027 (2024-priser). Derudover ønsker regeringen at løfte den økono-

miske ramme afsat i forsvarsforliget med 2,9 mia. kr. i 2028 og 2,0 mia. kr. i 2029.

Løftet til Ukrainefonden og Forsvaret bygger oven på de i forvejen historisk store aftaler, der er ind-

gået siden

Det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik,

marts 2022. Med

Aftale om for-

øgelse af den militære støtte under Ukrainefonden i 2023-2028

samt

Aftale om nationalt kompromis

om dansk sikkerhedspolitik

afsatte regeringen sammen med aftalepartierne 37,5 mia. kr. til den mili-

tære støtte til Ukraine. Den ramme vil regeringen nu løfte til 61,0 mia. kr. Det sender et klart signal om

en langsigtet dansk støtte til Ukraine.

Tilsvarende indgik regeringen i juni 2023 med bred opbakning fra Folketingets partier forsvarsforliget

Vilje og evne til at tage ansvar – Dansk forsvar og sikkerhed 2024-2033.

Aftalen sætter den strategi-

ske retning for dansk forsvar i de næste ti år, og understreger, at samarbejdet med allierede og part-

nere i NATO og EU er hjørnestenen for dansk forsvar og sikkerhed. Med forsvarsforliget blev der af-

sat ca. 150 mia. kr. fra 2024 til 2033 til en langsigtet styrkelse af dansk forsvar og sikkerhed. Den

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

ramme ønsker regeringen skal løftes til ca. 155 mia. kr. Det nye løft lægger regeringen op til at finan-

siere ved at lempe på tilpasningsstien frem mod målet for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP i

2030. Det er i overensstemmelse med ansvarlige finanspolitiske rammer,

jf. afsnit 1.2.

Regeringen vil

søge om forligskredsens opbakning til det yderligere løft.

Boks 1.2

Prioriteringer, der styrker Forsvaret og støtter Ukraines forsvarskamp



Nyt og yderligere løft, der bygger oven på Ukrainefonden og forsvarsforliget, og indebærer, at

Danmark budgetterer efter forsvarsudgifter på 2 pct. af BNP fra 2023 og frem.



Etablering og udvidelse af Ukrainefond i marts og juni 2023. Med de nye løft øges Ukrainefonden

fra 34,4 mia. kr. til 57,5 mia. kr.



Indgåelse af historisk forsvarsforlig i juni 2023 med samlet ramme på ca. 150 mia. kr. Med de nye

løft øges rammen i forsvarsforliget til ca. 155 mia. kr.

Udvikling af velfærden

Danmark er et stærkt velfærdssamfund med stor sammenhængskraft. Sådan skal det også være i

fremtiden. Men det kommer ikke af sig selv. Vi skal tage hånd om de problemstillinger, der viser sig

nu og i fremtiden. Sådan at vi udvikler og udbygger vores velfærd. Gør vores velfærdsssamfund

bedre.

Det handler både om, at vi bruger pengene til velfærd klogt. Men også, at vi prioriterer yderligere mid-

ler til velfærd.

Når vi i de kommende år bliver flere ældre danskere, som skal modtage en tidssvarende service fra

den offentlige sektor inden for blandt andet sundheds- og plejesektoren, kræver det, at der tilføres

ressourcer. Selvom mange ældre er friske, kommer der også flere, der lever med kroniske sygdomme

og demens. Det betyder flere ældre, som har behov for hjemmesygepleje, hjemmehjælp og rengø-

ring. De skal selvfølgelig have en tryg og værdig alderdom.

Væksten i det demografiske træk, som måler hvor meget de offentlige forbrugsudgifter skal vokse,

hvis udgifterne pr. bruger af den offentlige service skal fastholdes, skønnes at udgøre 19 mia. kr. fra

2023 og frem mod 2030. Regeringen vil prioritere den borgernære basisvelfærd, så pengene følger

med, når der bliver flere børn og ældre.

Derudover er der flere områder i den offentlige velfærd, som har behov for løft. Det gælder blandt an-

det i forhold til børn og unges trivsel, ligesom der er behov for bedre ældrepleje, styrket sundhedsvæ-

sen, psykiatri og uddannelser, herunder folkeskolen.

Regeringen vil udover midlerne til at dække basisvelfærden investere i at forbedre velfærden,

jf. figur

1.4.

Hertil kommer midler fra reserve til velfærd og grøn omstilling på samlet set 4¼ mia. kr. i 2030.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Figur 1.4

Centrale prioriteringer

af tryghed og udvikling

af kernevelfærd

Løft af borgernær

velfærd i 2030

mia. kr.

Andre løft

Kultur

mia. kr.

0,2

mia. kr.

Tryghed

mia. kr.

Løft af kernevelfærden

10¾

mia. kr.

Børn, unge

og undervisning

mia. kr.

2�½

Demografisk træk

3¼

Sundhed

mia. kr.

Psykiatri

mia. kr.

Anmærkning: Hertil kommer yderligere midler fra reserve til velfærd og grøn omstilling på samlet set 4¼ mia. kr.

i 2030. På grund af afrunding kan summerne afvige fra totalen.

Kilde: Egne beregninger

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

I foråret afsatte regeringen 5 mia. kr. ekstra i 2030 til sundhedsvæsenet i en ny sundhedspakke.

Blandt andet til en akut genopretning af kræftområdet med midler her og nu og fremover med en ny

kræftplan V, der skal videreudvikle kræftområdet i Danmark.

Regeringen har også afsat 3,2 mia. kr. ekstra frem mod 2030 til en historisk stor prioritering af psyki-

atriområdet på tværs af sektorer. Regeringen vil senere præsentere et udspil til en 10-årsplan for psy-

kiatrien og invitere til forhandlinger blandt Folketingets partier.

Tryghed

I Danmark er trygheden og tilliden høj, mens kriminaliteten er faldende. Det skal vi værne om. Rege-

ringen vil styrke domstolenes økonomi, og dermed understøtte retssikkerheden og tilliden ved at ned-

bringe sagsbehandlingstiden markant. Samtidig vil regeringen gennemføre en strafreform, der blandt

andet skal skærpe straffen for personfarlig kriminalitet og give domstolene en bredere vifte af sankti-

onsmuligheder, så fængselssstraffe anvendes klogere og over for de rette personer. Regeringen har

desuden lanceret en ny bandepakke med mærkbare konsekvenser for dem, der skaber utryghed,

mens dem, der gerne vil et liv uden for kriminalitet, hjælpes. Endelig vil regeringen etablere et nyt

fængsel. Regeringen prioriterer samlet set 2 mia. kr. i 2030 til at styrke trygheden.

Trivsel

For mange børn og unge mistrives. Samtidig forlader mange grundskolen uden en bestået afgangs-

prøve og er i risiko for at stå uden for uddannelses- og arbejdsfællesskabet fra en tidlig alder. Rege-

ringen har præsenteret Folkeskolens Kvalitetsprogram, der indeholder regeringens samlede ambition

for folkeskolen – med fokus på basale og praktiske færdigheder, børnenes udvikling, dannelse og triv-

sel. I alt afsætter regeringen en ramme på 2�½ mia. kr. i 2030 til børn, unge og undervisning mv.

Boks 1.3

Velfærdsprioriteringer frem mod 2030



Basisvelfærden dækkes. Regeringen afsætter 19 mia. kr. i 2030 til at dække væksten i det demo-

grafiske træk.



Sundhedspakke på 5 mia. kr. i 2030.



Historisk psykiatriløft på 3¼ mia. kr. i 2030.



Ramme til øget tryghed, herunder strafreform og nyt fængsel på 2 mia. kr. i 2030.



Ramme til børn, unge og undervisning mv. på 2�½ mia. kr. i 2030.



Løft af kulturområdet på 0,2 mia. kr. i 2030.



Yderligere midler fra reserve til velfærd og grøn omstilling på samlet set 4¼ mia. kr.

i 2030.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

Nok medarbejdere med de rette kompetencer

Den høje beskæftigelse og lave ledighed, vi har i Danmark, skal i høj grad ses i lyset af et velfunge-

rende arbejdsmarked og gennemførte reformer. Det har været helt afgørende for den fremgang, der

er set gennem de seneste årtier.

Frem mod 2030 ventes ikke den samme fremgang på arbejdsmarkedet, som vi har set de sidste godt

20 år. Fra 2000 og frem til 2023 steg beskæftigelsen strukturelt med over 200.000 fuldtidspersoner,

svarende til en gennemsnitlig stigning på ca. 9.000 fuldtidspersoner om året,

jf. figur 1.5.

Når der ses bort fra de reforminitiativer, som er gennemført siden regeringen trådte til, skønnes der

frem mod 2030 en langsommere vækst på godt 2.500 fuldtidspersoner om året. Udviklingen afspejler

især, at store årgange de kommende år trækker sig fra arbejdsmarkedet og bliver erstattet af mindre

årgange, og at reguleringen af aldersgrænserne for efterløn og folkepension i de kommende år sker i

et langsommere tempo end i de seneste 5-10 år.

Udsigten til en afdæmpet beskæftigelsesudvikling modsvarer ikke de samfundsudfordringer, vi står

over for. Der er behov for at føre en politik, som kan uddanne, fastholde og rekruttere mennesker

med de rette færdigheder. Der er brug for flere dygtige medarbejdere på arbejdspladserne i både den

private og den offentlige sektor, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling og velfærdssektoren skal

løftes. De private virksomheder skal have adgang til kvalificerede medarbejdere, så virksomhederne

fortsat kan være innovative og vokse. Det kræver også flere medarbejdere, når vores forsvar skal løf-

tes til at stå mål med den nye sikkerhedssituation.

Det kræver samtidig, at flere får de kompetencer og færdigheder, som efterspørges på arbejdsplad-

serne. Det kræver eksempelvis faglærte, når vi skal i mål med den grønne omstilling, og uddannede

medarbejdere inden for sundhed og ældrepleje, når vi bliver flere ældre.

Lønnen og arbejdsvilkårene i den offentlige sektor skal samtidig være indrettet på en måde, så vi kan

styrke fastholdelse og rekruttering af dygtige medarbejdere i vigtige stillinger i den borgernære vel-

færd og understøtte en mere smidig arbejdstilrettelæggelse.

Regeringen har derfor inviteret arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om udmøntningen af

en ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor. Regeringen går ind i forhand-

lingerne med syv målsætninger for rammens udmøntning,

jf. boks 1.4.

Der er således en række store udfordringer, som skal håndteres, samtidigt med at beskæftigelsen

som udgangspunkt vokser markant langsommere end vi har været vant til. Regeringen har et mål om

at øge beskæftigelsen med 45.000 fuldtidspersoner i 2030 via politiske tiltag. Det vil bringe den ven-

tede fremgang i fuldtidsbeskæftigelsen på højde med det vi har opnået siden 2000.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

Boks 1.4

Syv målsætninger for udmøntningen af den ekstraordinære ramme til løn og

arbejdsvilkår

1. Øge omfanget af kvalificeret arbejdskraft i sundheds- og ældreplejen.

2. Understøtte trygge rammer for de mindste børn og de sårbare borgere.

3. Tilskynde sundhedspersonale til at arbejde på sygehus og i vagt.

4. Øge arbejdstiden i velfærden.

5. Forbedre arbejdsmiljøet i velfærden.

6. Understøtte dynamiske og fleksible lønstrukturer.

7. Tage hensyn til den samfundsøkonomiske udvikling.

Det er en ambitiøs målsætning, hvilket skal ses i lyset af, at tidligere reformer har haft markante posi-

tive effekter på arbejdsmarkedsdeltagelsen for store grupper. De positive effekter kan naturligvis ikke

indfries en gang til, og potentialet er alt andet lige mindre nu end for fx 30 år siden.

Beslutninger truffet under denne regering vil øge den strukturelle fuldtidsbeskæftigelse med ca.

19.500 i 2030. Regeringen peger på konkrete initiativer og indsatsområder svarende til at fuldtidsbe-

skæftigelsen kan løftes med yderligere ca. 9.500 i 2030.

Figur 1.5

Den strukturelle beskæftigelse kan vokse med nye reformer

1.000 fuldtidspersoner

Årlig fremgang 2000-2023

Årlig fremgang 2023-2030

Strukturel

fuldtidsbeskæftigelse

før nye initiativer

Virkning af

regeringens

reformmål

1.000 fuldtidspersoner

Anm.: I opgørelsen af den strukturelle fuldtidsbeskæftigelse er der taget afsæt i en arbejdstid korrigeret for midlertidige

udsving ved hjælp af et Hodrick-Prescott-filter.

Kilde: Egne beregningrer.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

Det skal blandt andet ske gennem en personskattereform, som skal lempe skatten for danskere i ar-

bejde med i alt 6¾ mia. kr. Regeringen foreslår at forhøje beskæftigelsesfradraget for alle i beskæfti-

gelse og at give enlige forsørgere en ekstra håndsrækning ved at forhøje deres beskæftigelsesfra-

drag yderligere. Samtidig foreslår regeringen at lette topskatten samtidig med, at der indføres en eks-

tra skat for dem, der tjener allermest,

jf. boks 1.5.

Boks 1.5

Udspil til personskattereform

Regeringens reform

Mere attraktivt at arbejde

skal øge gevinsten ved at arbejde. Det skal både sikre,

at flere kommer i arbejde i stedet for at være på offentlig forsørgelse, og at flere vælger at arbejde lidt

mere, end de gør i dag. Reformen indeholder skattelettelser for i alt 6¾ mia. kr. efter tilbageløb og

adfærd (2023-niveau) inkl. udmøntning af en afsat reserve på �½ mia. kr. frem mod 2030, der kan

udmøntes til socialt balancerede lettelser af personskatterne.

Reformen består af tre centrale elementer:

Det almindelige beskæftigelsesfradrag forhøjes (4,8 mia. kr.)



Det almindelige beskæftigelsesfradrag forhøjes fra 10,65 pct. til 12,75 pct.



Samtidig forhøjes det maksimale fradrag fra 44.800 kr. til 56.200 kr. (2023-niveau).

Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere forhøjes (0,3 mia. kr.)



Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere forhøjes fra 6,25 pct. til 11,5 pct.



Samtidig forhøjes det maksimale fradrag fra 24.400 kr. til 44.900 kr.

Lettelse af topskatten (1,1 mia. kr.)



Ny mellemskat på 7,5 pct., så skattesatsen halveres for indkomst i indkomstintervallet fra 568.900

kr. op til 690.000 kr. (svarende til 618.400-750.000 kr. før AM-bidrag).



Ny topskat på 7,5 pct., så der fortsat betales en sats på 15 pct. af indkomst over 690.000 kr.

(svarende til 750.000 kr. før AM-bidrag).



Ekstra topskat på yderligere 5 pct., som betales af indkomst over 2,3 mio. kr. (svarende til 2,5 mio.

kr. før AM-bidrag).



Personskattereformen skønnes samlet set at øge arbejdsudbuddet med 5.150 fuldtidspersoner

frem mod 2030, hvoraf ¾ af virkningen kan henføres til øget arbejdstid blandt personer i beskæf-

tigelse og ¼ til øget deltagelse blandt personer, der er uden for beskæftigelse i dag. Afhængigt af

udmøntningen af reserven på �½ mia. kr. kan arbejdsudbudsvirkningen af den endelige reform

være større.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

Regeringen vil også i den kommende tid præsentere en SU-reform, som vil følge de linjer, regeringen

udstak i regeringsgrundlaget.

Hertil kommer regeringens ambition om at øge fuldtidsbeskæftigelsen med 4.000 gennem et nyt er-

hvervsstøttesystem. Hvis beskæftigelsen samlet set skal styrkes med 45.000 fuldtidsbeskæftigede i

2030, skal der yderligere indfris potentialer, svarende til ca. 12.000 fuldtidsbeskæftigede. Der kan

blandt andet peges på unge, der hverken er i job eller uddannelse, personer, der i lang tid har stået

uden for arbejdsfællesskabet, herunder ikke mindst ikke-vestlige indvandrere, samt international ar-

bejdskraft og muligheder for at reducere omfanget af deltid i den offentlige sektor.

På samme tid vil regeringen gennemføre politik, som understøtter, at flere får de rette kompetencer.

Regeringens forslag til finansloven for 2024 og universitetsreformen indeholder blandt andet et bety-

deligt løft af erhvervsuddannelserne, så det bliver mere attraktivt at vælge en praksisorienteret uddan-

nelsesvej, og så flere får færdigheder, som efterspørges på arbejdsmarkedet. Ydermere igangsætter

vi et ambitiøst reformarbejde i forhold til velfærdsuddannelserne for at understøtte, at flere vælger at

uddanne sig til eksempelvis lærere, pædagoger og sygeplejersker. Endelig vil regeringen nytænke og

reformere beskæftigelsesindsatsen, så udgifterne hertil reduceres med 3 mia. kr. i 2030. Det skal ske

ved at nedlægge jobcentrene, sætte kommunerne fri af statslige proceskrav og prioritere de indsat-

ser, der hjælper ledige tættere på arbejdsmarkedet.

Boks 1.6

Prioriteringer, der bidrager til flere medarbejdere med de ønskede kompetencer



Reform af universitetsuddannelserne inkl. investering i erhvervsuddannelser og videregående

velfærdsuddannelser.



Skattereform, der skal gøre det mere attraktivt at arbejde.



Ramme til bedre løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor.



Markant løft af erhvervsuddannelserne.



SU-reform.



Supplerende beløbsordning, der letter adgangen til international arbejdskraft. I tillæg hertil vil rege-

ringen indføre en ny ordning med lavere beløbsgrænser for certificerede virksomheder, der er om-

fattet af ordnede løn og arbejdsvilkår.



Kontanthjæpsreform inkl. pligt til at bidrage i 37 timer om ugen for borgere med et integrations-

behov.



Afskaffelse af store bededag som helligdag.



Der er fortsat potentialer for at øge beskæftigelsen eksempelvis blandt unge, der hverken er i job

eller uddannelse, samt blandt ikke-vestlige indvandrere.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

Regeringen fremlagde med regeringsgrundlaget et oplæg til en tilbagetrækningsreform. Regeringen

ønsker at skabe ro om tilbagetrækningsområdet og har lyttet til de bekymringer, der har været rejst.

Derfor er det ikke længere regeringens intention at gennemføre de skitserede tiltag på tilbagetræk-

ningsområdet i regeringsgrundlaget. Det skal være attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet,

og regeringen er positivt indstillet i forhold til at drøfte forslag, der kan øge seniorers beskæftigelse

samtidig med, at vi sikrer rimelige og værdige tilbagetrækningsmuligheder.

Et stærkt dansk erhvervsliv

Danmark er et af de mest velstående lande i verden. Det skyldes ikke mindst et stærkt og dynamisk

erhvervsliv med en høj omstillingsevne og en høj produktivitet. Danske virksomheder har løbende

været dygtige til at udnytte de muligheder, der er opstået i forbindelse med globaliseringen, digitalise-

ringen og den grønne omstilling. Det betyder, at dansk erhvervsliv i dag står stærkt med en konkur-

renceevne og en produktivitet, der er helt i top globalt, og med styrkepositioner inden for blandt andet

life science, søfart, forædlede fødevarer og grøn energi. På andre områder har vi spirende miljøer,

der på sigt kan blive styrkepositioner, fx inden for kvanteteknologi.

Dansk erhvervslivs succes hænger tæt sammen med, at Danmark er et af de bedste lande i verden at

drive virksomhed i,

jf. figur 1.6.

De gode resultater hænger sammen med en stærk samfundsmodel,

hvor et velfungerende velfærdssamfund og et stærkt erhvervsliv styrker og understøtter hinanden. Er-

hvervspolitikken har løbende skabt gode betingelser for, at danske virksomheder har kunnet imple-

mentere ny teknologi og udnytte mulighederne i den globale handel.

Figur 1.6

Internationale vurderinger af generelle rammevilkår i Danmark

Danmarks placering på ranglister

World Competitiveness Yearbook 2023

Innovation Scoreboard 2023

Ease of Doing Business 2020

Best Countries for Business 2018

Global Competetivness Report 2019

Economic Freedom of the World 2023

Index of Economic Freedom 2023

Kilde: IMD, EU-Kommissionen, Verdensbanken, Forbes, World Economic Forum, Fraser Institute og The Heritage

Foundation.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

Selvom erhvervslivet har et godt udgangspunkt, er det vigtigt, at vi fortsætter med at skabe gode be-

tingelser for virksomhedernes udvikling. Danske virksomheder ser ind i en fremtid, hvor en række glo-

bale tendenser vil ændre vilkårene for at drive virksomhed. Det gælder fx den teknologiske udvikling,

klimakrisen, øgede internationale spændinger og et skift i tyngdepunktet for den globale økonomi.

Samtidig er vigtigheden af forsyningssikkerhed på centrale felter blevet tydelig med krigen i Ukraine

og corona-pandemien. Alt det stiller tilsammen nye krav til erhvervspolitikken.

Regeringen vil derfor præsentere en ny globaliseringsstrategi, der skal bidrage til at give dansk er-

hvervsliv de bedst mulige betingelser for at imødegå udfordringerne, og gribe mulighederne i forbin-

delse med den teknologiske udvikling, den grønne omstilling og EU’s aktive industripolitik.

Regeringen vil desuden fokusere på at forbedre vilkårene for danske iværksættere. Regeringen af-

sætter 1 mia. kr. i 2030 til en ny iværksætterstrategi, der har til formål at styrke iværksætteri i hele

Danmark. Regeringen vil blandt andet gøre det lettere for danskere at investere i iværksættervirksom-

heder, gøre det mere attraktivt at være iværksætter uanset køn og forbedre mulighederne for at til-

trække kapital.

Regeringen vil derudover arbejde aktivt for at mindske mængden af byrder på erhvervslivet og styrke

produktiviteten, eksempelvis ved at fortsætte arbejdet med Automatisk Erhvervsrapportering. Rege-

ringen vil også nytænke og prioritere i erhvervsstøtten, så den understøtter danske virksomheder og

det danske samfund bedst muligt. Endvidere ønsker regeringen at forbedre vilkårene ved generati-

onsskifte og indføre et fradrag for virksomhedernes udgifter til forsknings- og udviklingsaktiviteter.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

Boks 1.7

Prioriteringer, der understøtter et stærkt dansk erhvervsliv



Regeringen vil præsentere en ny iværksætterstrategi, hvortil der prioriteres 1 mia. kr. årligt i 2030.

Det skal blandt andet gøre det lettere at investere i iværksættervirksomheder, gøre det mere at-

traktivt at være iværksætter uanset køn og gøre det lettere at tiltrække kapital.



Regeringen vil fremlægge en globaliseringsstrategi for dansk erhvervsliv, som skal understøtte en

fortsat god konkurrenceevne for danske virksomheder. Regeringen vil også styrke rammerne for

produktion af grønne teknologier i Danmark, og fremme danske interesser i udviklingen af EU’s

grønne industripolitik.



Regeringen vil nytænke og prioritere i erhvervsstøtten, så danske virksomheder understøttes bedst

muligt og samfundet får mest værdi for pengene.



Regeringen vil inden for rammerne af 2030-planen prioritere 0,8 mia. kr. fra råderummet til et rets-

krav på en skematisk model for værdiansættelse.



Regeringen vil prioritere en nedsættelse af satsen for bo- og gaveafgiften. Endvidere vil regeringen

prioritere et forhøjet F&U-fradrag.



Regeringen vil understøtte eksisterende og udvikle nye danske styrkepositioner. Regeringen

ønsker at prioritere 250 mio. kr. årligt i 2024-2027 til en ny National Strategi for Kvanteteknologi,

og 100 mio. kr. årligt frem mod 2027 til en ny strategi for life science.



Regeringen arbejder aktivt for at nedbringe mængden af byrder på erhvervslivet og sikre et bedre

samarbejde mellem offentlige myndigheder og erhvervslivet.



Regeringen vil fortsætte arbejdet med automatisering af bogførings- og regnskabsprocesser,

blandt andet i forhold til Automatisk Erhvervsrapportering, der skal understøtte, at erhvervslivet og

samfundet kan realisere det fulde potentiale på op mod 3 mia. kr. årligt.



Regeringen ønsker at forbedre den effektive konkurrence til gavn for produktiviteten, væksten og

forbrugerpriserne. Konkret ønsker regeringen at indføre: 1) Et nyt markedsefterforskningsværktøj

2) En call-in option i forhold til skadelige fusioner 3) En ændring af principper for bødeberegning

ved overtrædelse af konkurrenceloven.



I juli vedtog International Maritime Organization en ambitiøs målsætning om klimaneutral global

skibsfart i eller omkring 2050. Danmark vil i lyset af klimastrategien arbejde for at fastholde og

udbygge sin styrkeposition som grønt foregangsland på det maritime område.



Regeringen har annulleret den planlagte skatteforhøjelse på løbende beskatning af selskabernes

ejendomsavancer (lagerbeskatning). Regeringen har dermed annulleret en skattestramning for ca.

1 mia. kr. årligt.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

Frisættelse og andre veje til bedre velfærd for pengene

Danskerne har – med rette – store forventninger til, hvad den offentlige sektor leverer. De offentlige

tilbud skal kunne følge med udviklingen, eksempelvis nye behandlingsmuligheder inden for sund-

hedsvæsenet. Det kræver tilstrækkeligt med ressourcer. Derfor vil regeringen sikre, at pengene følger

med, når vi bliver flere børn og ældre. Og prioritere et yderligere løft af kernevelfærden inden for

blandt andet sundhed, psykiatri, børn, unge og uddannelse ud over det demografiske træk.

Flere penge gør det ikke alene. Det kræver også, at pengene bruges på en måde, som sikrer mest

mulig kvalitet for pengene. Når der investeres betydeligt i velfærden de kommende år, skal danskerne

være sikre på tre ting:



At ressourcerne gør en mærkbar forskel i danskernes hverdag.

At den offentlige sektor følger med tiden og udnytter de teknologiske muligheder.

At ressourcerne bruges på kerneopgaven og med respekt for, at det er borgernes penge.

Regeringen vil sikre større frihed til borgerne og dem, der skal lede og løfte velfærdsopgaverne i vo-

res samfund. Med frihed og flere ressourcer følger også et større lokalt politisk og ledelsesmæssigt

ansvar. Danskerne skal opleve, at den offentlige sektor leverer. Samtidig vil regeringen sikre en fort-

sat tidssvarende offentlig sektor, hvor vi udnytter fremtidens teknologiske muligheder. Og endelig vil

regeringen prioritere skarpt, så ressourcerne bruges på kerneopgaven – ikke på unødig administra-

tion og bureaukrati,

jf. figur 1.7.

Regeringen vil gennemføre en omfattende frisættelse af den offentlige sektor med det formål at fri-

gøre de ansattes tid og skabe frihed, selvbestemmelse og kvalitet for borgerne. Frisættelsen skal

komme danskerne til gavn og skabe tid til relationer mellem mennesker. Regeringen vil derfor give

flere valgmuligheder for den enkelte, øge det lokale ledelsesrum og udvise større tillid til medarbej-

dernes faglighed. Regeringen starter med en frisættelse af folkeskolen og ældreområdet, men det

slutter ikke der.

Det er en forudsætning for, at frisættelsen i sidste ende kommer borgerne til gavn, at der sker en om-

fattende omstilling af den måde, den offentlige sektor hidtil har været styret på. Der er behov for, at

den lokale ledelse rykker et skridt tættere på borgerne, og at der i øget grad skal skabes en kultur,

hvor den offentlige sektor analyserer fejl og tager ved lære af dem. Tillid er i den sammenhæng et

nøgleord.

Der er de senere år sket en stigning i udgifterne til administration i den offentlige sektor. En del af ud-

viklingen skyldes blandt andet håndteringen af covid-19 og den nødvendige genopretning af skatte-

væsenet. Men det forklarer ikke hele udviklingen. Og udviklingen skal vendes. Med de flerårige sam-

arbejdsprogrammer med KL og Danske Regioner har regeringen allerede taget initiativ til administrati-

onsbesparelser i kommuner og regioner for 3 mia. kr. i 2030. Det skal blandt andet indfris gennem

sanering og begrænsning af statslige og lokale regler, tilsyn og kontrolopgaver mv.

I tillæg til de flerårige samarbejdsprogrammer med kommuner og regioner vil regeringen tage initiativ

til et flerårigt arbejdsprogram på det statslige område, som har til formål at frigøre medarbejdernes tid,

sikre bedre ressourceudnyttelse, understøtte opgavebortfald og begrænse statslig administration og

bureaukrati. Regeringen vil præsentere et konkret oplæg herom primo 2024.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Figur 1.7

Frisættelse og andre veje til bedre velfærd for pengene

Frihed

under ansvar

Frisættelse af den

offentlige sektor

Digital

transformation

Udnyttelse af

teknologiske muligheder

Skarpe

prioriteringer

Mindre administration

og mere tid

til kerneopgaven

Indsatsområder:

• Administrations-

besparelser og effektiv

opgaveløsning

• Effektive indkøb

og bygninger

Indsatsområder:

• Få, klare mål og

fokus på resultater

• Frihed til medarbej-

dere og ledere

gennem blandt andet

regelforenkling og

sanering af tilsyn,

dokumentation og

kontrol

• Frit valg for borgerne

• Frihed til innovation,

samskabelse og større

lokalt ledelsesrum

Indsatsområder:

• Skalering af eksiste-

rende digitale løsninger

og velfærdsteknologi

• Udnyttelse af

fremtidens teknologier,

herunder kunstig

intelligens

Tillid, frihed, ansvar

– fundamentet for

bedre velfærd for pengene

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

Den danske offentlige sektor er blandt de mest digitaliserede i verden. Det har stor betydning for den

service, det offentlige kan tilbyde borgere og virksomheder. Men der er fortsat et stort potentiale ved

at udbrede eksisterende løsninger og udnytte fremtidens teknologier, fx kunstig intelligens. Det kræ-

ver, at der investeres klogt og langsigtet med henblik på at sikre en offentlig sektor, der følger med

udviklingen. Samtidig tager vi ansvar for at håndtere de sikkerhedsricisi, sociale balancer og etiske

dilemmaer, som den nye teknologi medfører.

Boks 1.8

Prioriteringer, der skal bidrage til frisættelse og bedre velfærd for pengene



Omfattende frisættelse af den offentlige sektor, som starter med folkeskolen og ældreområdet.



Administrationsbesparelser på 3 mia. kr. i kommuner og regioner, som prioriteres til at forbedre løn

og arbejdsvilkår i den offentlige sektor. Administrationsbesparelserne understøttes af de flerårige

samarbejdsprogrammer med kommuner og regioner, der blandt andet skal se på regelforenkling,

sanering og begræning af tilsyn mv.



Regeringen vil primo 2024 præsentere et oplæg til et flerårigt arbejdsprogram på det statslige

område, som har til formål at frigøre medarbejdernes tid, sikre bedre ressourceudnyttelse, under-

støtte opgavebortfald og begrænse statslig administration og bureaukrati.



Reform af beskæftigelsesindsatsen for 3 mia. kr., herunder nedlæggelse af jobcentrene.



Fokus på løbende at gennemføre skarpe prioriteringer og effektiviseringer de kommende år,

herunder udnytte teknologiske muligheder, fælles løsninger, effektive indkøb og energi-

effektiviseringer med henblik på at sikre en offentlig sektor, der følger med udviklingen.



Bedre velfærd og offentlig service for borgere og virksomheder og øvrige politiske initiativer ved at

prioritere de frigjorte midler til nye behov frem mod 2030.



Unødig statslig og kommunal regulering skal afskaffes. Den enkelte leder skal have et større ledel-

sesrum og ansvar for at tage del i det borgernære arbejde. Lederen skal have plads og frihed til

reelt at kunne lede til gavn for borgerne.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

1.2 Ambitiøse mål og ansvarlige rammer

Regeringens 2030-plan danner rammen om den overordnede økonomiske politik og viser, hvordan

det inden for ansvarlige rammer er muligt at håndtere fremtidige udfordringer, herunder ved at gen-

nemføre nødvendige investeringer i den grønne omstilling, investere i at udvikle det danske velfærds-

samfund, få flere dygtige medarbejdere med de ønskede kompetencer til både den private og offent-

lige sektor, og ved at styrke Danmarks forsvar og sikkerhed yderligere.

Siden regeringen trådte til, er der truffet beslutninger, som øger fuldtidsbeskæftigelsen med ca.

19.500. Med yderligere konkrete initiativer, herunder regeringens personskattereform og en SU-re-

form, kan beskæftigelsen øges med yderligere 9.500 fuldtidspersoner. Med indfrielse af regeringens

samlede målsætning for øget fuldtidsbeskæftigelse på 45.000, kan udsigten til stilstand i den struktu-

relle private fuldtidsbeskæftigelse vendes til en fortsat stigning, der ligger i forlængelse af udviklingen

siden 2000,

jf. figur 1.8.

Figur 1.8

Den private beskæftigelse løftes fra stilstand til fortsat fremgang (strukturelt)

1.000 fuldtidspersoner

2.000

Mål på +45.000

1.950

1.900

1.850

1.800

1.750

1.700

1.650

2000

2005

2010

2015

2020

2025

Reformforløb

2030

Grundforløb før regeringens politik

1.950

1.900

1.850

1.800

1.750

1.700

1.650

1.000 fuldtidspersoner

2.000

Anm.: Den strukturelle private fuldtidsbeskæftigelse er beregnet på baggrund af en arbejdstid korrigeret for midlertidige

udsving ved hjælp af et Hodrick-Prescott-filter. I Finansministeriets fremskrivninger beregnes udviklingen i den

offentlige beskæftigelse beregningsteknisk på baggrund af den indregnede offentlige forbrugsvækst mv. Den

strukturelle private beskæftigelse beregnes på baggrund heraf.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023

og egne beregninger.

Med de konkrete initiativer og reformer regeringen lægger op til i 2030-planen – som omfatter op mod

to tredjedele af den samlede reformambition på 45.000 – kan den private fuldtidsbeskæftigelse sam-

let set vokse med mere end 30.000 frem mod 2030, mens den offentlige beskæftigelse kan vokse

med over 15.000 fuldtidspersoner,

jf. figur 1.9.

I fravær af de reformer, regeringen allerede har gen-

nemført eller planlægger at gennemføre, ville der alternativt være udsigt til omtrent stilstand i den pri-

vate strukturelle beskæftigelse frem mod 2030.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

Figur 1.9

Fremgang i både privat og offentlig sektor med regeringens politik

1.000 fuldtidspersoner

Fremgang i privat beskæftigelse fra 2023-2030

Fremgang i offentlig beskæftigelse fra 2023-2030

Mulig fremgang, hvis regeringens reformmål nås

1.000 fuldtidspersoner

Fremgang inkl. konkrete

initiativer i 2030-planen

Anm.: Den strukturelle private fuldtidsbeskæftigelse er beregnet på baggrund af en arbejdstid korrigeret for midlertidige

udsving ved hjælp af et Hodrick-Prescott-filter. For den offentlige beskæftigelse er vist udviklingen i reformfor-

løbet inkl. nye regeringsprioriteringer,

jf. appendiks 1A.

Kilde: Egne beregninger.

Regeringen vil fastholde en ansvarlig økonomisk politik inden for budgetlovens rammer. En sund og

holdbar finanspolitik er blandt andet vigtig for, at der er rum og handlemuligheder til at håndtere øko-

nomiske kriser i fremtiden og for, at der ikke efterlades en regning til kommende generationer.

Der sigtes efter en tilpasning af de nuværende strukturelle overskud på de offentlige finanser frem

mod 2030. I 2030 planlægges efter et balancekrav på -0,5 pct. af BNP,

jf. figur 1.10.

Det indebærer

en gradvis og ansvarlig lempelse af finanspolitikken, som samtidig fastholder sunde offentlige finan-

ser med lav og stabil offentlig gæld. Frem mod 2030 vil der fortsat være en offentlig nettoformue på

knap 20 pct. af BNP

jf. figur 1.11.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

Figur 1.10

Den strukturelle saldo tilpasses gradvist mod

balancekravet på -0,5 pct. af BNP i 2030

Pct. af BNP

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Inkl. forøgelse af Ukrainefond og

fremrykning af styrkelse af Forsvaret

Underskudsgrænse i budgetloven

Pct. af BNP

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

Figur 1.11

Det er foreneligt med sunde offentlige finanser

og fortsat offentlig nettoformue

Pct. af BNP

-5

-10

-15

-20

-25

-30

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Offentlig nettogæld

Offentlig nettoformue

Pct. af BNP

-5

-10

-15

-20

-25

-30

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023

og egne beregninger.

Boks 1.9

Ansvarlige finanspolitiske rammer

Fundamentet for den økonomiske politik er ansvarlige og holdbare finanspolitiske rammer. Regerin-

gen tilrettelægger den økonomiske politik inden for rammerne af fastkurspolitikken, Velfærdsforliget

fra 2006, EU’s Stabilitets- og Vækstpagt og den danske budgetlov.



Balancekrav for de offentlige finanser på -0,5 pct. af BNP i 2030.



Overholdelse af budgetloven og internationale økonomiske forpligtelser.



Finanspolitisk holdbarhed.



Den offentlige gæld skal holde en god sikkerhedsmargin til EU’s grænse for ØMU-gælden på 60

pct. af BNP.



Skattestop, så der samlet set ikke opkræves mere i skat eller afgift end allerede aftalte indekserin-

ger af satser og beløbsgrænser tilsiger. Tobaks- og nikotinafgifter er undtaget og princippet gælder

ikke for erhvervsbeskatning, hvis provenuet – som med den kommende CO2e-afgift på landbruget

– føres tilbage krone for krone til erhvervene.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

1.3 Langsigtede generationsudfordringer og risici

Efter 2030 ser vi ind i yderligere udfordringer. Det gælder både udfordringer, vi allerede nu ved vil

komme; udfordringer som vi kan se i horisonten; samt udfordringer, som vi i dag ikke forestiller os,

men som vi af erfaring ved, også vil dukke op.

Udfordringer, vi ved vil komme, skal vi forberede os på i tide. Udfordringer, som vi allerede kan se i

horisonten, skal vi holde et vågent øje med, og i god tid analysere og diskutere. Alle udfordringer kan

dog ikke forudses, og derfor er en af de vigtigste forudsætninger for en tryg fremtid, at vi holder fast i

en sund, robust og omstillingsdygtig økonomi. En stærk økonomi giver rum til at handle, hvis og når

det bliver nødvendigt.

Den demografiske forskydning mod relativt flere ældre ventes at fortsætte frem mod 2045-2050. Det

vil på den ene side stille større krav til den offentlige velfærd og på den anden side mindske andelen

af befolkningen, som er på arbejdsmarkedet. Med de beregningstekniske antagelser om udviklingen

efter 2030 er der udsigt til voksende offentlige underskud, som i en periode fra ca. 2035 til ca. 2050

overstiger 1 pct. af BNP, svarende til grænsen i budgetloven,

jf. figur 1.12.

Figur 1.12

Udsigt til offentlige strukturelle underskud over 1 pct. af BNP i midten af århundredet

Pct. af BNP

3,0

2,0

1,0

0,0

-1,0

-2,0

-3,0

2000

2010

2020

2030

2040

2050

2060

Nuværende underskudsgrænse i budgetloven

Pct. af BNP

3,0

2,0

1,0

0,0

-1,0

-2,0

-3,0

Anm.: Figuren viser den strukturelle saldo i reformforløbet inkl. nye regeringsprioriteringer,

jf. appendiks 1A.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023 og egne

beregninger.

Fremskrivninger så langt frem i tid er selvsagt usikre, men hvis forudsætningerne holder, vil der som

udgangspunkt være behov for opstramninger i forhold til det beregningstekniske forløb i perioden

frem mod 2040-2045. Det vil skulle håndteres i fremtidige mellemfristede planer. Det kan fx være i

kraft af lavere vækst i de offentlige udgifter, øgede eller fremrykkede skatteindtægter samt yderligere

reformer, som øger beskæftigelsen og dermed skatteindtægterne. Der vil derfor også efter 2030 være

behov for løbende at arbejde med at forbedre strukturerne i økonomien og den offentlige velfærd.

På trods af denne udfordring – den såkaldte hængekøjeudfordring – skønnes finanspolitikken at være

holdbar, med de forudsætninger, der lægges til grund om blandt andet pensionsalder, arbejdstid og

det offentlige forbrug. Det skyldes, at andelen af befolkningen i beskæftigelse igen vil begynde at

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

stige i takt med, at aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet øges med levetiden og årgangene på

pension igen bliver mindre. Det er således beregningstekniske offentlige saldooverskud langt fremme

i tid, der gør, at finanspolitikken vurderes holdbar.

Ud over den demografiske udvikling er der samtidig en række brede udviklingstendenser og risici,

som kan udfordre holdbarheden og forskellige dele af vores samfundsmodel. I nærværende 2030-

plan beskrives derfor en række potentielle generationsudfordringer inden for følgende fem hovedom-

råder,

jf. nærmere i kapitel 8.

Grøn omstilling, klima og miljø

De globale klimaforandringer og biodiversitetskrisen er blandt de største udfordringer for vores børn

og børnebørns ve og vel. Regeringen har sat et ambitiøst mål om, at Danmark skal være klimaneu-

tralt i 2045.

Den grønne omstilling vil løbende kræve store investeringer i mange år frem. De fleste vil skulle fore-

tages i den private sektor. Omstillingen vil kræve betydelige arbejdskraftressourcer, adfærdsændrin-

ger og samtidig påvirke de offentlige finanser. Alene bortfaldet af energiafgifter, når vi ikke længere

bruger fossile brændsler, svarer isoleret set til en reduktion i skatteindtægterne på ca. 22 mia. kr. fra

2030 til 2045 i en stiliseret beregning,

jf. figur 1.13.

Figur 1.13

Statens indtægter fra energiafgifter – virkning af at provenu går mod 0 i 2045

Mia. kr. (2023-niveau)

2000

2010

2020

2030-planforløb, august 2023

2030

2040

2050

2060

Klimaneutralitet 2045

Mia. kr. (2023-niveau)

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023,

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Samtidig kan der løbende opstå behov for at hjælpe omstillingen på vej, fx i kraft af støtte til nye tek-

nologier og kompensationsordninger, ligesom mere ekstremt vejr og stigende vandstand kræver inve-

steringer i klimatilpasning. Sammen med øvrige opgaver inden for miljø- og naturområdet, herunder

modgåelse af biodiversitetskrisen, er det opgaver som må og skal løses af hensyn til fremtidige gene-

rationer. Det er opgaver som ligger ud over, hvad der indgår i holdbarhedsfremskrivningen af dansk

økonomi frem mod 2100, der alene er baseret på allerede besluttede tiltag. Omstillingen til et klima-

neutralt samfund vil derfor kræve nye massive investeringer og kræve, at der besluttes og gennemfø-

res yderligere tiltag.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

Derfor er der også en stor opgave i løbende at tilvejebringe råderum til håndtering af udfordringen,

herunder i takt med, at der besluttes nye initiativer og gøres fremskridt i den grønne omstilling. Bidrag

hertil vil blandt andet kunne ske i kraft af de potentialer, der angives i 2030-planen for at øge beskæf-

tigelsen ud over de konkrete tiltag, der er indeholdt i 2030-reformforløbet.

Arbejdstid og erhvervsdeltagelse

Befolkningens arbejdsindsats – både, hvor stor en del af befolkningen, der er i arbejde, og hvor me-

get vi hver især arbejder – er afgørende for finansieringen af de offentlige udgifter. Samtidig er høj

beskæftigelse vigtig for at kunne løfte opgaverne i både den private og offentlige sektor og dermed for

velstand og velfærd.

I Finansministeriets lange fremskrivninger, som ligger til grund for holdbarhedsberegningerne, er det

forudsat, at den aftalte arbejdstid ikke reduceres, og at den gennemsnitlige arbejdstid blandt de be-

skæftigede ikke falder. Samtidig skønnes det, at den gennemsnitlige realindkomst for både arbejdsta-

gere og overførselsmodtagere stiger med op mod 40 pct. frem mod 2050.

Historisk har der været en tendens til, at stigende velstand delvist er blevet omsat til mere fritid. Sam-

tidig har mange andre faktorer dog også påvirket arbejdstiden, herunder øget erhvervsdeltagelse

blandt kvinder, flere ældre og studerende i arbejdsstyrken mv. Dermed skal lavere gennemsnitlig ar-

bejdstid også ses i sammenhæng med, at flere deltager på arbejdsmarkedet. I de sidste 20 år er den

aftalte arbejdstid endvidere ikke faldet, og arbejdstidsændringer har ikke haft særlig indvirkning på

skatteindtægterne.

I Danmark er det arbejdsmarkedets parter, der står for at forhandle regler om arbejdstid. Det betyder,

at parterne har mulighed og ansvar for at inddrage samfundsøkonomiske hensyn ved eventuelle æn-

dringer i arbejdstiden. En generel reduktion i arbejdstiden vil have konsekvenser for arbejdsudbuddet,

skatteindtægterne og dermed mulighederne for at levere de offentlige velfærdsydelser.

Til illustration ville fx indførelse af en 32 timers arbejdsuge frem mod 2040 forværre de offentlige fi-

nanser med skønsmæssigt omtrent 60 mia. kr. Hvis det skulle finansieres gennem en forhøjelse af

bundskatten, ville rådighedsbeløbet for en arbejderfamilie med to børn samlet set falde med ca.

115.000 kroner om året, svarende til godt 9.500 kr. om måneden,

jf. figur 1.14.

Hvis det offentlige for-

brug alternativt skulle reduceres, ville det indebære en reduktion i de samlede arbejdstimer i det of-

fentlige svarende til omkring 90.000 medarbejdere i dag.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

Figur 1.14

Ændring i rådighedsbeløb eller antal offentligt beskæftigede ved finansiering af 32 timers

arbejdsuge gennem højere bundskat eller lavere offentligt forbrug

Rådighedsbeløb for en arbejderfamilie med to børn

Offentlig beskæftigelse

Eller

-115.000 kr. om året

-90.000 offentligt ansatte

Anm.: Bundskatten hæves med ca. 7 pct.-point i regneeksemplet til venstre.

Jf. nærmere om arbejdstid i appendiks 5A og

kapitel 8.

Kilde: Egne beregninger.

At arbejdstiden ikke falder i holdbarhedsberegningen afspejler, at formålet netop er at vurdere om fi-

nanspolitikken er holdbar givet

uændrede strukturer,

herunder uændret arbejdstid. Hvis fremtidige ge-

nerationer ønsker at arbejde mindre, vil det som udgangspunkt være op til de generationer – som får

gavn af den øgede fritid – at beslutte, hvordan de vil håndtere konsekvenserne for finansieringen af

de offentlige udgifter og reduceret arbejdsstyrke. Muligheden for lavere arbejdstid i fremtiden er derfor

i vid udstrækning et anliggende som fremtidige generationer selv må prioritere og håndtere.

Når dan-

skerne og arbejdsmarkedets parter skal vurdere balancen mellem arbejde og fritid, er det således vig-

tigt, at der er kendskab til konsekvenserne af lavere arbejdstid, ikke bare for den enkelte, men også

for finansieringen og produktionen af de offentlige velfærdsydelser.

Stigende forventninger til velfærdsydelser

Det offentlige forbrug kan fremover stige både i takt med ændringer i befolkningen og med stigende

velstand uden at sætte holdbarheden af de offentlige finanser over styr. Enkelt sagt er der plads til at

udbetale løn til et uændret antal pædagoger og lærere pr. barn/pr. elev, et uændret antal sygeplejer-

sker pr. patient, et uændret antal sosu-medarbejdere pr. hjemmehjælpsmodtager osv. Derudover er

der plads til, at indkøbet af medicin, undervisningsmaterialer, mad og hjælpemidler i ældreplejen og

meget andet kan følge med den generelle velstandsfremgang, som borgerne ser i privatlivet.

I fremskrivningen til 2050 indgår dermed en vækst i det reale offentlige forbrug, der er op mod 95 mia.

kr. højere end hvad der alene ville svare til dækning af det demografiske træk samt forsvarsløftet.

I kapitel 8 beskrives også andre risici for udviklingen i arbejdsudbuddet, herunder muligheden for at flere eller færre end

forudsat i holdbarhedsberegningen kan vælge at trække sig tilbage for egne midler inden folkepensionsalderen. I holdbar-

hedsberegningen er der i forvejen forudsat en betydelig stigning i antallet af selvpensionister,

jf. kapitel 8.

Det neutrale fremskrivningsprincip for det offentlige forbrug kaldes ofte ”det velstandskorrigerede demografiske træk”.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

Princippet bag fremskrivningen svarer grundlæggende til en uændret fordeling mellem privat og of-

fentligt forbrug, og at det offentlige forbrug udgør en konstant andel af BNP – og dermed kan finansie-

res med et uændret skattetryk – i en situation med uændret befolkningssammensætning mv.

Der er en debat om, at stigende velstand kan ventes at øge befolkningens krav og forventninger til

velfærdsydelser ud over, hvad der er lagt til grund i fremskrivningen. Argumentet er dels, at der ikke

er samme mulighed for løbende produktivitetsvækst i produktionen af tjenester, herunder offentlig

service, som i produktionen af varer, og at dette trækker i retning af, at de tjenester, som i Danmark

overvejende finansieres af det offentlige via skatterne, vil udgøre en stigende andel af økonomien og

beskæftigelsen. Derudover har der det seneste tiår været en stigende efterspørgsel efter privatfinan-

sierede velfærdsydelser på en række områder. Eksempelvis har 2,7 millioner danskere, primært pri-

vatansatte, tilkøbt private sundhedsforsikringer.

Diskussionen handler her ikke om hvorvidt det er offentlige eller private leverandører, der skal

produ-

cere

velfærdsydelserne, men om der vil være en større stigning i efterspørgslen efter velfærdsydelser

end det offentlige som udgangspunkt kan levere, og hvordan det i givet fald skal

finansieres

– herun-

der om det kan føre til øgede private tilkøb af ydelser eller andre private finansieringsformer.

Hvis man ser på den konkrete historiske udvikling over de seneste 40 år, hvor den offentlige vel-

færdsservice er forbedret markant på centrale områder som fx sundhed, er der ikke tegn på, at det

offentlige forbrug er vokset mere end det, der er lagt til grund for holdbarhedsvurderingen,

jf. figur

1.15.

Samtidig har der løbende været mulighed for omprioriteringer og produktivitetsforbedringer in-

den for det offentlige. Mens ressourcetilførslen på nogle områder er vokset mere, fx sundhed og soci-

alområdet, er den på andre områder vokset mindre. Det offentlige forbrugs andel af BNP er ikke hø-

jere end i start-1980'erne.

Figur 1.15

Udvikling i det offentlige forbrug har fulgt beregningstekniske principper over 40 år

Mia. kr. (2024-priser)

650

600

550

500

450

400

350

300

1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022

Offentligt forbrug (ekskl. COVID-19 udgifter)

Forudsat udvikling siden 1982 ved beregningstekniske principper

Mia. kr. (2024-priser)

650

600

550

500

450

400

350

300

Anm.: Det offentlige forbrug er opgjort ekskl. afskrivninger og covid-19 udgifter.

Kilde: Danmarks Statistik,

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023

og egne beregninger.

Udsvingene i det offentlige forbrug og den offentlige saldo i holdbarhedsberegningen stammer derfor i høj grad fra æn-

dringer i befolkningssammensætningen samt virkninger af stigende tilbagetrækningsalder, pensionsudbetalinger mv.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Figur 1.16

Offentligt forbrug

i Finansministeriets

fremskrivninger

Efterspørgsel

Håndtering

Strukturelt pres

(evt. yderligere efterspørgsel,

fx på grund af stigende forvent-

ninger til visse typer velfærd)

Øget offentlig service

Håndteres i udgangspunktet ikke

af råderum, men vil blandt andet kunne

imødegås gennem prioriteringer, der

frigør ressourcer til kerneopgaven

(omprioriteringer, bedre ressource-

udnyttelse, produktivitet mv.)

Velstandsstigning

(det velstandskorrigerede

demografiske træk)

I holdbarhedsfremskrivninger er

det lagt til grund, at det dækkes. Der er

i 2030-planen også afsat midler frem til

2030 til løft ud over demografien

Befolkningsudvikling

(det demografiske træk)

Det lægges til grund, at det

skal dækkes frem til 2030

Anmærkning: Efterspørgsel efter offentlige ydelser kan ikke måles og er ikke et veldefineret begreb. Efterspørgslen kan løst

opfattes som befolkningens forventninger og krav, og en øget efterspørgsel kan blandt andet komme til udtryk via politiske

beslutninger eller øget efterspørgsel efter lignende ydelser fra det private.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

Trods vækst er de privatfinansierede velfærdsydelser fortsat små i forhold til de skattefinansierede.

Eksempelvis svarer ydelser under sundhedsforsikringer, som er den mest udbredte private finansie-

ringstype, til ca. 2 pct. af de offentlige sundhedsudgifter. På andre områder, som fx andelen af børn i

privatskoler eller ældres tilkøb af praktisk hjælp til hus og have, fylder den private andel mere, men

det er fortsat sådan, at det offentlige står for langt størstedelen af finansieringen af både offentligt og

privat leverede velfærdsydelser.

Stiger efterspørgslen og forventningerne til velfærdsservice fremover endnu mere, end det lægges til

grund i fremskrivningerne, vil der komme pres på de offentlige finanser, eller flere kan tilkøbe private

velfærdsydelser som supplement til de offentlige. Det kan eksempelvis føre til større omfang af og

større forskelle i forbruget af private velfærdsydelser blandt fremtidens ældre. Indkomstforskelle

blandt fremtidens ældre vil ikke være større, men forskelle i forbruget kan vise sig på nye områder.

Der er i givet fald flere mulige veje til håndtering af en sådan udfordring, og løsninger vil i sidste ende

bero på politiske valg. Det vil være vigtigt at finde tilgange, som bevarer solidariteten og sammen-

hængskraften i det danske samfund.

I praksis vil der skulle foretages prioriteringer mellem de samlede offentlige udgifter, skatter og re-

formmuligheder. Der kan inden for det offentlige løbende arbejdes med omprioriteringer og bedre res-

sourceudnyttelse, herunder i kraft af frisættelse, mindre administration, opgavefokusering og ny tek-

nologi. Og der vil blandt andet skulle være løbende fokus på den begrænsede gruppe, som ikke spa-

rer særligt op til alderdommen og derfor i særlig grad vil være afhængig af offentlige ydelser.

For dansk økonomi som helhed er der allerede en høj opsparing til fremtidigt forbrug. Givet usikker-

heden og kompleksiteten i at finde de rette balancer, er det centralt, at vi i den kommende tid fortsæt-

ter med at diskutere og analysere de udfordringer og løsningsspor, vi står over for i forhold til at sikre

bedre velfærd til alle på langt sigt.

Samtidig skal vi også turde tro på vores evne til at udnytte de muligheder, som blandt andet ny tekno-

logi vil give. Brugt rigtigt rummer fx anvendelsen af kunstig intelligens et stort potentiale for produktivi-

tetsfremskridt også i den offentlige sektor, som kan være med til at styrke velfærdssamfundet og øge

den reelle fremgang i den offentlige service.

I Danmark har vi en ”generationskontrakt”, hvor man bidrager mest til samfundet, mens man er i den

arbejdsdygtige alder, men til gengæld har god adgang til pasning, undervisning og sundhedsbehand-

ling som barn, ung eller ældre. Denne generationskontrakt er også i fremtiden en central del af funda-

mentet for en tryg alderdom, og der skal være tillid til, at fællesskabet leverer, når tiden kommer.

Den danske flexicurity model

Den danske flexicurity model er kendt for at have bidraget til et stærkt arbejdsmarked med høj be-

skæftigelse, omstillingsdygtighed og tryghed for arbejdstagerne kombineret med fleksibilitet for virk-

somhederne. Den danske model, hvor parterne aftaler en lang række arbejdsvilkår via overenskom-

sterne, har skabt gode rettigheder i form af blandt andet arbejdsmarkedspensionerne, løn under syg-

dom, ret til barsel, ferier – og dertil skabt et arbejdsmarked med stor fleksibilitet og gensidig tillid.

Vores arbejdsmarked har blandt andet vist sin styrke i forhold til den skarpe internationale konkur-

rence, som mange virksomheder er i, ved at bidrage til en konkurrenceevne, der er helt i top globalt

set.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

Men der er samtidig udviklingstræk, som potentielt kan udfordre modellen, og som vi skal være op-

mærksomme på. Det gælder blandt andet tendensen til nye arbejdsformer og mere løse ansættelser,

som giver nye muligheder for den enkelte, men hvor lønmodtagerne ikke har de samme rettigheder

som på det organiserede arbejdsmarked. Mens de nye arbejdsformer kun udgør en meget lille del af

det samlede arbejdsmarked, er det vigtigt, at vi også her holder den rette balance mellem at tilgodese

individuelle valg og muligheder og fortsat sikre gode arbejdsvilkår generelt.

Figur 1.17

Organisationsgraden er faldet de seneste ti år,

men ca. uændret høj overenskomstdækning

Pct. af lønmodtagerne

Figur 1.18

Men stadig høj organisering i international

sammenhæng

Pct. af lønmodtagerne

100

Pct. af lønmodtagerne

100

NOR

AUT

ISL

FIN

CAN

DEU

SWE

NLD

ITA

20122013201420152016201720182019202020212022

Medlem af fagforening

Overenskomstdækning

Anm.: Figur 1.17 viser antal medlemmer af en fagforening pr. 31. december i det pågældende år i forhold til det

samlede antal af lønmodtagere i 4. kvartal samme år. Overenskomstdækningen er opgjort for antal fuldtids-

beskæftigede lønmodtagere. DA laver kun opgørelsen op til år med overenskomstforhandlinger. Figur 1.18 viser

andel af ansatte, som er medlem af en fagforning i 2019, som er seneste data.

Kilde: Danmarks Statistik, DA, OECD og egne beregninger.

En anden potentiel udfordring for arbejdsmarkedsmodellen er en tendens til en faldende organisati-

onsgrad blandt lønmodtagere i den private sektor. Tendensen hænger blandt andet sammen med, at

uddannelser og brancher, hvor organisationsgraden traditionelt er høj, udgør en mindre andel af den

private beskæftigelse. Samtidig kan tendensen, som især ses blandt unge, være påvirket af en kultur-

ændring i retning af øget individualisering.

Organisationsgraden er imidlertid stadig høj i Danmark, også i international sammenligning. Samtidig

er overenskomstdækningen i kraft af de aftaler, der indgås med virksomheder organiseret under DA,

uændret høj på over 80 pct. for privatansatte. Og dækningen er på 100 pct. for offentligt ansatte. Den

høje overenskomstdækning understøtter robustheden af den danske model og et fortsat velfunge-

rende arbejdsmarked med ordnede forhold.

Der er derfor uændret høj legitimitet om den rolle arbejdsmarkedets parter spiller i samfundet, herun-

der også i forhold til den lange række af trepartsaftaler, der er indgået mellem parterne og skiftende

regeringer henover årene – lige fra indførelsen af arbejdsmarkedspensionerne til fx aftalerne om løn-

kompensationsordningerne under coronapandemien.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

ESP

BEL

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

Regeringen vil etablere en permanent trepartsinstitution, der skal fremme et kontinuerligt samarbejde

mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, som løbende følger op på centrale reformspor og

nødvendige omstillinger.

Indretningen af skattesystemet

Skatternes grundlæggende opgave er at finansiere de offentlige udgifter. Indretningen af skattesyste-

met har samtidig stor betydning for borgernes økonomiske adfærd og velfærd, herunder i forhold til

tilskyndelsen til at arbejde, investere og spare op, i forhold til miljø- og klimapåvirkninger, og i forhold

til fordelingen af indkomsterne efter skat. Indretningen af skattesystemet er således vigtig i forhold til

at opnå politiske målsætninger på en lang række felter.

Danmark har gennem de seneste 30 år gennemført omfattende reformer af skattesystemet. Skatteba-

serne er blevet omlagt og udvidet, og samtidig er både marginalskatterne på arbejdsindkomst og sel-

skabsskattesatsen nedsat betydeligt. Skattesystemet er dermed blevet bedre indrettet til at under-

støtte blandt andet beskæftigelse, opsparing og investeringer. Samtidig er der i de senere år gennem-

ført de første faser af en grøn skattereform, og med indførelsen af det nye boligskattesystem i 2024

kobles boligskatterne igen til prisudviklingen på boligmarkedet. Det bidrager til at gøre boligpriserne

og dermed samfundsøkonomien mere stabil. I overgangen til det nye system får ingen boligejere øget

boligskat, og de fleste får lavere skat.

Samtidig med ændringerne i skattepolitikken har skatte- og afgiftsindtægterne udgjort en nogenlunde

uændret andel af BNP siden midten af 1980’erne,

jf. figur 1.19,

herunder også fordi en række skatte-

baser er vokset hurtigere end BNP.

Samtidig er indkomstforskelle efter skat fortsat små i international sammenhæng, hvilket afspejler en

relativt lille lønspredning og omfordeling via både skatte- og overførselssystemet. Derudover mind-

skes forskelle i de samlede forbrugsmuligheder som følge af en lige adgang til universelle velfærds-

ydelser inden for det offentlige forbrug.

Regeringen har indført et skattestop og fremlagt udspil til en reform, der sænker skatten på arbejds-

indkomst. Frem mod 2030 ventes en reduktion i skattetrykket i forhold til gennemsnittet for de sidste

40 år, herunder også på grund af faldende indtægter fra afgifter på fossil energi og fordi en stigende

andel af bilsalget udgøres af fossilfrie og dermed mindre afgiftsbelastede biler.

Med regeringens personskattereform reduceres den gennemsnitlige marginalskat for fuldtidsbeskæfti-

gede yderligere. Samtidig øges tilskyndelsen til at være i beskæftigelse i kraft af højere beskæftigel-

sesfradrag, og et ekstra løft for enlige forsørgere.

Med reformen vil regeringen samlet lempe skatten med 6¾ mia. kr. Reformen vil indebære, at ca. 70

pct. af de elektrikere, som på nuværende tidspunkt betaler topskat, fremover kun skal betale mellem-

skat. Det samme gælder for ca. 70 pct. af sygeplejerskerne og 75 pct. af metalarbejderne. En familie

med to børn kan få en skattelettelse på op til ca. 5.700 kr. om året.

På vigtige stræk ligger reformen dermed i forlængelse af de seneste årtiers skattereformer. Den eks-

tra topskat bidrager til, at indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten alene øges med 0,07 pct.-

point ved den samlede reform.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

Figur 1.19

Skatteindtægter som andel af BNP

Pct. af BNP

Figur 1.20

Selskabsskatteprovenu

Pct. af BNP

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

Pct. af BNP

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1980 1984 1988 1992 1996 2000 2004 2008 2012 2016 2020

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030

Personskatter mv.

AM-bidrag

Selskabsskat

Pensionsafkastskat

Moms

Øvrige indirekte skatter

0,0

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023

og egne beregninger.

Skattesystemet er også gjort mere robust i forhold til globaliseringen mv. Sårbarheden over for græn-

sehandel er reduceret ved reduktion af afgifter på grænsehandelsfølsomme varer. Samtidig har

momsprovenuet vist sig ikke at blive udhulet af køb af varer i udlandet via internethandel, ligesom in-

ternational skattekonkurrence heller ikke har udhulet provenuet fra selskabsskatter. Tværtimod er

provenuet fra selskabsskatter mere end fordoblet de sidste 40 år, idet nedsættelser af selskabsskat-

tesatsen er sket parallelt med, at selskabsskattebasen er udvidet og gjort mere robust,

jf. figur 1.20.

På internationalt plan er der indgået vigtige aftaler om international selskabsbeskatning. I starten af

2024 bliver der sat en global bund under selskabsskatten på 15 pct. Dermed bliver der også i højere

grad etableret fælles spilleregler mellem lande i forhold til den internationale selskabsbeskatning. Den

samlede OECD-aftale indeholder to spor og vurderes at være i overensstemmelse med regeringens

skattestop.

Samlet set fremstår indretningen af det danske skattesystem på den baggrund overordnet velfunge-

rende med relativt lav forvridning i forhold til provenuet, og samtidig mere robust over for nogle af de

tendenser, som vil præge det danske samfund i de kommende generationer, herunder fortsat digitali-

sering og internationalisering.

Fremover er det regeringens ambition at anvende skatte- og afgiftspolitikken til at fremme væsentlige

klima- og miljømæssige hensyn inden for rammerne af et skattestop. Blandt andet vil der blive taget

stilling til en klimaafgift på landbruget. Det ligger i forlængelse af den allerede besluttede CO2-afgift for

industrien mv. og den grønne omlægning af bilafgifterne fra 2020.

I takt med den grønne omstilling frem mod målet om klimaneutralitet i 2045 må der imødeses yderli-

gere fald i indtægterne fra energiafgifter. Udfasningen af fossile brændsler vil rent mekanisk reducere

provenuet med i størrelsesordenen 22 mia. kr. fra 2030 til 2045. Derfor er der også en stor opgave i

løbende at tilvejebringe råderum til håndtering af udfordringen, som vil kræve aktive beslutninger.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 1

Danmark rustet til fremtiden

Det gælder samtidig, at en eventuel tendens til lavere arbejdstid – og dermed lavere samfunds-

økonomisk aktivitet – vil gøre det vanskeligere at finansiere velfærdssamfundet, som vi kender det i

dag.

Alt i alt må det forventes, at der også fremover vil opstå muligheder eller behov for justeringer i skatte-

systemet. Det er derfor vigtigt løbende at være opmærksom på de udfordringer, som kan opstå, så

der kan handles i tide for at sikre, at skattesystemet også i de kommende årtier kan finansiere de of-

fentlige udgifter uden unødige forvridninger.

Det vil altid være et politisk spørgsmål at foretage afvejninger mellem fx beskæftigelsesincitamenter,

indkomstfordeling og miljø. I de kommende år – også efter 2030 – vil skatte- og afgiftssystemet ikke

mindst spille en vigtig rolle i forhold til at nedbringe klimabelastningen.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Appendiks 1A

Forløb i DK2030

Boks 1A

Overblik over mellemfristede forløb i regeringens 2030-plan

Grundforløb før regeringsprioriteringer

Forløbet afspejler 2030-planforløbet ekskl. reforminitiativer mv. besluttet under denne regering. Det gælder afskaf-

felse af store bededag som national helligdag, virkninger af Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannel-

serne i Danmark (juni 2023), fastholdelse af nuværende arbejdsevnekrav i seniorpension, annullering af den tidli-

gere besluttede lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer samt tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW

havvind og Energiø Bornholm (maj 2023).

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027

Forløbet er offentliggjort i august 2023 parallelt med offentliggørelsen af finanslovforslaget for 2024. Planforløbet er

baseret på allerede besluttet politik og er – i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet i budgetloven – grund-

laget for de fremsatte lovforslag til udgiftslofterne, som dækker en rullende 4-årig periode.

Reformforløb inkl. nye regeringsprioriteringer

Forløbet tager udgangspunkt i 2030-planforløbet. Ud over allerede besluttet politik indregnes virkninger på de offent-

lige finanser og beskæftigelse mv. af nye regeringsprioriteringer, herunder:

Nyt løft af den militære støtte i Ukrainefonden i 2025-2027 og yderligere løft af Forsvaret i 2028 og 2029 inkl. rente-

virkning af lavere offentlig nettoformue, udspil til reform af personskat, kontanthjæpsreformen fra 2023 inkl. pligt til at

bidrage i 37 timer om ugen for borgere med et integrationsbehov. Derudover er der indregnet beregningstekniske

forudsætninger om en kommende SU-reform, en kommende iværksætterstrategi, nyt erhvervsstøttesystem, nedsat

bo- og gaveafgift og ny model for værdiansættelse, et forsknings- og udviklingsfradrag, lønløft til udvalgte grupper i

den offentlige sektor, forhøjelse af den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og grøn luftfart. Regeringens prio-

riteringer er beskrevet næmere i 2030-planen. Konsekvenserne af de elementer i reformforløbet, der afspejler be-

sluttet politik, vil blive afspejlet i udgiftslofterne ved ændringsforslag til de fremsatte lovforslag om udgiftslofter, der er

fremsat sammen med finanslovforslaget for 2024.

Beskæftigelsesvirkningen af den supplerende beløbsordning, som havde virkning fra 1. april 2023, er desuden med-

regnet i reformforløbet frem mod 2030. Den skønnede beskæftigelsesvirkning, som udgør 4.500 fuldtidspersoner i

2030, vil blive uddybet og dokumenteret i en kommende økonomisk analyse om regneprincipper for beløbsordingen.

Virkningen på de offentlige finanser vil blive indregnet i den næstkommende mellemfristede fremskrivning.

Målforløb

Forløbet tager udgangspunkt i reformforløbet, men inkluderer opfyldelse af regeringens målsætning om at øge den

strukturelle fuldbeskæftigelse med samlet 45.000 i 2030. I målforløbet er fuldtidsbeskæftigelsen således øget med

yderligere ca. 16.000 i 2030 i forhold til reformforløbet, herunder fra et løft på 4.000 fuldtidspersoner gennem et nyt

erhvervsstøttesystem.

Som udgangspunkt er alle opjorte prioriteringer og finansieringstiltag oplyst i 2023-priser målt i forhold til 2023.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Strategisk

tilgang til grøn

omstilling

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Regeringen

vil træffe

beslutninger,

der bringer os

helt i mål med

2030-målet

Vi er allerede nået langt med vores klimamål i 2030. Regeringen vil

træffe de beslutninger, der bringer Danmark helt i mål. 2030-målet

skal blandt andet nås ved at realisere land- og skovbrugssektorens

reduktionsmål, og derudover vil der være et øget fokus på implemen-

tering af eksisterende aftaler.

Milliardbeløb

til blandt andet

grøn omstilling,

som kommer

oven i midler

fra grøn fond

Indfrielsen af klimamålene kræver investeringer. Derfor er der

med grøn fond afsat milliardbeløb, og regeringen afsætter nu

også med 2030-planen yderligere et milliardbeløb til blandt andet

den grønne omstilling.

Danmark

skal gå forrest

internationalt

og i EU med

ambitiøse mål

og klog

regulering

EU-regulering og den danske indsats i EU er en del af fundamentet

for dansk klimapolitik. Det er afgørende, at Danmark går forrest

internationalt og i EU. Her skal vi arbejde for ambitiøse mål, der går

hånd i hånd med klog EU-regulering og leverer omkostningseffektive

og markedsbaserede løsninger og reelle reduktioner.

Regeringen

vil styrke

indsatsen

for at håndtere

natur- og

biodiversitets-

krisen

Vi står i en natur- og biodiversitetskrise, og derfor vil regeringen

blandt andet indføre en lov for natur og biodiversitet og gennemføre

de besluttede naturnationalparker. Derudover vil det være et fokus

at sikre oprensning af generationsforurening, bedre havmiljø, rent

drikkevand og nedbringelse af kvælstofudledning.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 2

Strategisk tilgang til grøn omstilling

De seneste år har vist os, at ekstreme vejrfænomener og klimaforandringerne ikke blot er et fremtids-

scenarium langt ude i tiden. De påvirker allerede vores hverdag. Det seneste år har vi set hedebølge

og skovbrande i Sydeuropa, voldsomme oversvømmelser i Italien og i Danmark først en ekstrem tør

indledning på sommeren efterfulgt af den vådeste juli nogensinde målt.

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en af verdens mest ambitiøse klimalove med et mål om 70

pct. reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 i forhold til 1990 samt klimaneutralitet i senest 2050.

Regeringen ønsker at fremrykke klimaneutralitet til 2045 og sætte et nyt mål om 110 pct. reduktion i

2050. Denne indsats skal ske under hensyntagen til klimalovens guidende principper, som sikrer de

rette balancer mellem blandt andet at være et foregangsland, omkostningseffektivitet, konkurrence-

kraft og social balance samt reelle, globale reduktioner. Samtidig har Danmark været en drivende

kraft i at øge EU’s 2030-klimamål til mindst 55 pct. og vedtage klima- og energiregulering i Fit for 55-

lovpakken, der vil bidrage til ambitiøs og omkostningseffektiv grøn omstilling. Der er med Ruslands

invasion af Ukraine desto mere grund til at nedbringe vores forbrug af gas og andre fossile brændsler

– både for klimaet og vores sikkerhed.

Omstillingen er godt på vej. Siden

Aftale om klimalov (december 2019)

er der truffet beslutninger, der

medvirker til at nå næsten tre fjerdedele af reduktionsbehovet i 2030, og som sikrer mere grøn strøm,

gas og varme. Det betyder imidlertid ikke, at vi er i mål. Regeringen vil derfor træffe de nødvendige

beslutninger og prioritere midler til at komme i mål. Derudover vil vi følge op på implementeringen af

eksisterende aftaler, så de forventede reduktioner bliver til virkelighed og vi løbende er i stand til ju-

stere kursen. Det gælder også de beslutninger, der kræves for at indfri vores EU-forpligtelser.

Vi skal have resten af verden med. Klimaproblemstillingen er global, og det er i både Danmarks og

klimaets interesse, at vi gør brug af både eksemplets magt, vores mulighed for at præge EU’s klima-

indsats og globalt klimasamarbejde til at drive den globale omstilling fremad.

På trods af den markante indsats for at modvirke klimaforandringerne er det ansvarlige også at sikre

Danmark bedre mod oversvømmelser og ekstremt vejr, som vi desværre allerede må forvente. I takt

med at havet stiger, og vi oplever flere ekstremvejrhændelser, øges sårbarheden for kysten og de

over én million danskere, der bor kystnært. Vi skal derfor indrette os til at kunne håndtere mere eks-

treme vejrfænomener i fremtiden. Staten vil blandt andet komme til at spille en mere aktiv rolle på kli-

matilpasningsområdet for at understøtte kommunerne i, at nogle af de største og vigtigste klimatilpas-

ningsprojekter gennemføres. Dertil kommer den klimatilpasning, som finansieres og gennemføres af

private lodsejere.

Regeringen vil desuden som svar på natur- og biodiversitetskrisen indføre en lov om natur og biodi-

versitet med mål og virkemidler for et grønnere Danmark. Loven vil bidrage til EU's biodiversitetsstra-

tegi for 2030, hvor 30 pct. af EU's areal til lands og til havs skal være beskyttet natur og hvoraf de 10

pct. skal være strengt beskyttet. Regeringen vil endvidere fremlægge en plan for etablering af

250.000 hektar ny skov i Danmark, som kan bidrage til både forbedringer af klima og biodiversitet.

Derudover vil regeringen fortsætte oprensningerne af generationsforureningerne. Det vil bidrage til at

bevare den værdifulde ressource, som det danske drikkevand er, så vores børn og børnebørn trygt

kan drikke vandet direkte fra hanen. Endelig skal vi forbedre det danske vandmiljø ved at leve op til

vores forpligtelser i vandrammedirektivet.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 2

Strategisk tilgang til grøn omstilling

Tilgang til den grønne omstilling

Danmark skal gå forrest i den grønne omstilling. Det er regeringens ambition – både når det gælder

klima, natur og miljø. Det er vigtigt, at det sker med øje for at sikre de rette balancer. Danmark skal

være et foregangsland, omstillingen skal ske omkostningseffektivt, og den skal ske under hensyn til

virksomhedernes konkurrenceevne, den sociale balance, og så den sikrer reelle, globale reduktioner.

Det har været udgangspunktet i de hidtidige aftaler på det grønne område, og det vil også være sigte-

punktet for regeringen, når kommende beslutninger skal træffes. Andre lande skal se, at man kan

komme i mål med den grønne omstilling på en måde, der er fuldt forenelig med velstand og velfærd.

Frem mod 2030 kommer Danmarks internationale indsats til at fylde endnu mere. Den internationale

indsats er den mest direkte vej ind til at sikre en ambitiøs klimaindsats ud over egne grænser. Dan-

mark har kastet sig fuldtonet ind i kampen for at sikre et ambitiøst 2040-klimamål i EU og regulering.

Danmark arbejder for, at ambitiøse mål går hånd i hånd med klog regulering med omkostningseffek-

tive, markedsbaserede løsninger.

Reguleringen i EU opstiller samtidig nye rammer for den danske klimaindsats, hvor EU-regulering i

stigende grad vil være med til at drive den grønne omstilling. Derfor skal den nationale klimaindsats

indrettes, så den i størst mulig grad komplementerer EU-reguleringen og viser vejen med kloge, afba-

lancerede løsninger, der kan udbredes til resten af EU. En aktiv global indsats fra Danmark og EU

skal anspore til øget global handling frem mod 2025, hvor næste runde af nationale klimamål skal ind-

meldes, herunder ved at samtænke global klimapolitik med udviklingspolitikken.

På natur- og miljøområdet skal indsatsen også ske balanceret. Når regeringen vil indføre en lov om

natur og biodiversitet, skal målsætningerne udarbejdes under hensyntagen til forskellige behov og

balancer i samfundet. Det gælder fx hensyn til den samlede arealanvendelse, sameksistens med

landbrug, udbygning af vedvarende energi, friluftsliv mv. Når den grønne omstilling skal gå hurtigere,

kan det betyde, at hensynet til naturen må vige nogle steder. Derfor skal vi sikre, at naturen og miljøet

får bedre betingelser andre steder i Danmark. Det er afgørende, at indsatserne hviler på et fagligt

grundlag, hvor der i udgangspunktet inddrages forskellige vurderinger fra flere faglige kilder, og hvor

den samlede indsats prioriteres for at få mest miljø- og natureffekt for pengene.

For at nå vores grønne ambitioner – både på klima, natur og miljø – er det helt centralt fortsat at prio-

ritere midler til den grønne omstilling. Der er siden klimalovens vedtagelse allerede prioriteret mere

end 115 mia. kr. frem mod 2030 til den grønne omstilling,

jf. afsnit 2.4.

Derudover har et flertal i Folke-

tinget med

Aftale om Etablering af en grøn fond (juni 2022)

etableret et grønt råderum i 2024-2040 på

1�½ mia. kr. i 2024 og 3¼ mia. kr. årligt i 2025-2040 (2022-priser) – svarende til samlet set 53�½ mia.

kr. over perioden,

jf. boks 2.1.

Midler, der skal prioriteres til større og længerevarende investeringer i

klima, grøn energi og miljø, og som skal bidrage til den grønne omstilling i Danmark.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 2

Strategisk tilgang til grøn omstilling

Boks 2.1

Om udmøntninger fra grønt råderum

Det fremgår af

Aftale om etablering af en grøn fond (juni 2022)

at:



Midlerne i det grønne råderum skal bidrage til den grønne omstilling af Danmark, herunder indfrielse af Dan-

marks klimamål.

Det grønne råderum skal prioriteres til større og længerevarende investeringer i klima, grøn energi og miljø.

Udmøntning sker løbende på baggrund af oplæg fra regeringen blandt aftalepartierne.

Aftalepartierne indkaldes til drøftelser om den videre udmøntning med fokus på det grønne råderums første år. I

den forbindelse skal der drøftes en skovplan som et væsentligt element i den grønne omstilling og opfølgning på

at udnytte havvindsressourcer i Nordsøen fuldt ud dog mindst 35 GW.

Aftalen gælder i perioden 2024-2040.



Aftale om finansloven for 2023 (april 2023)

fremgår det, at regeringen og de af aftalepartierne, der indgår i

Aftale

om etablering af en grøn fond (juni 2022),

vil foreslå, at en eventuel fordyrelse af oprensningen af generationsforure-

ningen på Høfde 42 finansieres i de førstkommende år, når det grønne råderum udmøntes.

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm (maj 2023)

fremgår desuden, at parti-

erne bag det grønne råderum som led i fastsættelsen af rammerne for nyttiggørelse af havressourcer har afsat 500

mio. kr. til en havnaturfond i 2024-2030, og at det i det omfang der er merindtægter fra havvindudbuddene ud over

det forventede, øremærkes yderligere op til 350 mio. kr. Udgiftsprofilen er ikke fastsat.

Kilde: Aftale om etablering af en grøn fond (24. juni 2022), Aftale om finansloven 2023.

Desuden prioriterer regeringen med 2030-planen endnu flere midler til den grønne omstilling. I 2030

prioritereres midler ud fra en samlet ramme på 4¼ mia. kr. til grøn omstilling og velfærd. Sammen

med det grønne råderum bidrager det væsentligt til at komme i mål med de grønne mål og ambitio-

ner.

Regeringen har dog også en meget lang række af prioriteter på det grønne område; klimamål, udbyg-

ning af vedvarende energi, klimatilpasning, skovrejsning, omstilling af erhverv, natur og biodiversitet,

generationsforureninger, drikkevandsbeskyttelse, vandmiljø mv. Prioriteter, der vil trække på det

grønne råderum og de afsatte midler. Det betyder også, at selvom der nu prioriteres endnu flere mid-

ler, vil det være nødvendigt med yderligere finansiering, ligesom det fortsat kræver en omhyggelig pri-

oritering af både nye og eksisterende udgifter. Samtidig vil der være behov for forskellige værktøjer

for at nå i mål med den grønne omstilling.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 2

Strategisk tilgang til grøn omstilling

2.1 Status og tiltag på klima-, natur- og miljøområdet

Klima

Danmark har reduceret sine drivhusgasudledninger betragteligt – fra 78,4 mio. ton CO

e i 1990 til

46,2 mio. ton i 2021. Med de allerede besluttede initiativer skønnes udledningerne i 2030 at være

28,9 mio. ton CO

e i den nyeste Klimastatus og -fremskrivning 2023. Det svarer til, at der udestår en

reduktionsmanko på ca. 5,4 mio. ton CO

e til 70 pct.-målet i 2030,

jf. figur 2.1.

Der udestår endvidere en reduktionsmanko til 2025-målet på ca. 0,5-3,7 mio. ton CO

e. Der pågår

aktuelt forhandlinger i Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet om tiltag, der kan sikre indfrielse af

målet. Regeringen vil også præsentere et grønt luftfartsudspil med en passagerafgift på flyrejser på

gennemsnitligt 100 kr., hvor provenuet anvendes til blandt andet at gøre det muligt at etablere en

grøn indenrigsrute i 2025 og senest i 2030 fuld grøn indenrigsflyvning.

Figur 2.1

Reduktionsmanko reduceret med knap tre fjerdedele fra 2019 til 2023

Mio. ton CO

14,6

5,4

Reduktionsmanko 2019

Tekniske justeringer

Politiske aftaler, erhvervsliv, int.

samarbejde mv. siden 2019

Reduktionsmanko 2023

18,9

1,0

Mio. ton CO

Anm.: Summer kan afvige fra delelementer på grund af afrundinger.

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2023 og egne beregninger.

I tillæg til de nationalt fastsatte klimamål har Danmark en række EU-forpligtelser på klimaområdet.

Det gælder særligt byrdefordelingsaftalen og LULUCF-forordningen, der som led i EU’s Fit for 55-

pakke er blevet opjusteret. Danmark skønnes at have en

akkumuleret

reduktionsmanko på ca. 16,1

ton CO

e i byrdefordelingsaftalen for perioden 2021-2030 og en reduktionsmanko i LULUCF-forord-

ningen på ca. 8,8 mio. ton CO

e i perioden 2026-2029 og ca. 2,0 mio. ton CO

e i 2030. Der vil være

en betydeligt overlap mellem reduktioner, der bidrager til indfrielsen af 70 pct.-målet og EU-forpligtel-

serne.

Omstillingen er i de senere år kommet rigtig langt. Det er sket via en lang række aftaler, der har været

bredt funderet, oftest hen over midten i Folketinget. Alt fra aftaler for industrien til landbruget og inve-

steringer i fremtidens teknologier som CCS og Power-to-X,

jf. tabel 2.1.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 2

Strategisk tilgang til grøn omstilling

Tabel 2.1

Politiske aftaler med reduktionseffekter siden

Aftale om klimalov 2019

Reduktionseffekter

(mio. ton CO2e)

2025

Aftale om finansloven for 2020 (S, SF, RV og EL)

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

(S, V, RV, SF, EL, K, LA og ALT)

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

(S, V, DF, RV, SF, EL, K, LA og ALT)

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten (S, SF, RV, EL)

Aftale om finansloven for 2021 og Aftale om stimuli og grøn genopretning

(S, SF, RV, EL og ALT)

Aftale om grøn skattereform (S, V, RV, SF og K)

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

(S, V, DF, SF, RV, EL, K, NB, LA og KD)

Aftale om finansloven for 2022 og Delaftale om Investeringer i et fortsat

grønnere Danmark (S, SF, RV, EL, ALT og KD)

Grøn skattereform for industri mv. (S, V, SF, RV, og K)

Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler (S, RV, SF og EL)

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

(S, V, SF, RV, EL, K, DF, LA, ALT og KD)

Øvrige

Total

-0,1

-1,3

-1,0

-0,2

-0,5

-1,2

-0,5

-1,3

-0,3

-0,4

-0,03

-6,8

2030

-0,5

-0,7

-2,7

-1,9

-0,2

-0,5

-1,9

-0,5

-4,3

-0,4

-0,06

-14,1

Anm.: Opgørelsens total afviger fra reduktionen i figur 2.1, da der ikke indgår beslutningen om kuludfasning i Fyns-

værket, som skønnes at reducere CO

-udledningen med 0,5 mio. ton CO

i 2030. 1) Eksklusiv tekniske

reduktionspotentialer.

Kilde: Finansministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Derudover viser den seneste fremskrivning, at Danmark forventes at have en VE-andel i elforbruget

på 117 pct. i 2030, selvom elforbruget til blandt andet datacentre, PtX, elbiler og varmepumper stiger.

Ligeledes forventes Danmarks VE-andel af ledningsgas at stige til over 100 pct. i 2030, og med Kli-

mastatus og -fremskrivning 2023 skønnes antallet af gasfyr til opvarmning af boliger at blive reduceret

fra ca. 350.000 i 2020 til ca. 150.000 i 2035.

Den grønne omstilling er allerede kommet rigtig langt. Et af de primære fokusområder i de indgåede

aftaler har været udledninger fra fossile brændsler i industrien, forsyningssektoren og transportområ-

det. Områder, der i forvejen har været reguleret. De næste skridt, der skal tages, er yderligere tiltag

inden for særligt landbruget, hvor der historisk har været mindre direkte regulering af drivhusgasud-

ledningerne. Dertil vil der komme opfølgninger, herunder på transportområdet, der fortsat forventes at

stå for en stor del af drivhusgasudledningerne i 2030.

Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform vil snart offentliggøre deres endelige afrapportering, der

blandt andet omhandler en CO

e-afgift på landbruget. Det skal sikre implementeringen af udviklings-

sporet og reduktionsmålet for land- og skovbrugssektoren på 55-65 pct. i 2030 i forhold til 1990. En

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 2

Strategisk tilgang til grøn omstilling

e-afgift på landbruget, som udformes således at erhvervets konkurrenceevne ikke forringes, og

der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set, vil være et af de afgørende skridt mod

at indfri 70 pct.-målet i 2030. Det vil ligeledes være afgørende bidrag til at indfri Danmarks EU-forplig-

telser, herunder byrdefordelingsaftalen, der omfatter ikke-kvoteomfattede udledninger og netop sær-

ligt landbrugssektoren og transportsektoren, samt LULUCF-forordningen, der omfatter arealanven-

delse, arealændringer og skovbrugssektoren. Regeringen vil accelerere den grønne omstilling af

landbrug- og fødevareproduktionen, herunder udrulningen af nye lovende teknologier. Derfor følger

regeringen blandt andet løbende op på udviklingssporet fra

Aftale om grøn omstilling af dansk land-

brug (oktober 2021)

for at rykke indsatserne fra udvikling til implementering, så den grønne omstilling

af erhvervet understøttes.

Dansk fødevareproduktion skal være et eksempel til efterlevelse for andre landes klimaomstilling af

landbruget og derfor skal omstillingen og en CO

e-afgift indrettes, således at erhvervets konkurrence-

evne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set.

For at sikre denne balance vil regeringen indkalde til en grøn trepart på landbrugsområdet med både

erhvervet, grønne organisationer og relevante lønmodtagerorganisationer om udformningen af en

e-afgift. Treparten vil udgøre det visionspartnerskab for landbruget, som fremgår af regerings-

grundlaget

Ansvar for Danmark af december 2022.

Regeringen vil derudover komme med udspil til udrulning af drivmiddelinfrastruktur til tung vejtrans-

port, og selv om det går stærkt med personbiler, skal det fortsat sikres, at vi er på rette vej. Regerin-

gen vil derfor gøre status på grøn vejtransport i Danmark.

En grøn omstilling betyder også mere vedvarende energi. Nordsøen og Østersøen skal være grønne

kraftcentre, der leverer grøn strøm til resten af Europa. Regeringen vil derfor også fortsætte det store

fokus på mere vedvarende energi – både på land og havet.

Selvom der er taget mange, vigtige skridt for at reducere drivhusgasudledninger i Danmark, mærkes

konsekvenserne af de globale klimaforandringer allerede. Derfor er der behov for at imødegå de æn-

dringer i vejret, klimaforandringerne medfører. Der vil komme flere ekstreme vejrhændelser, og

grundvandsspejlet vil stå højere blandt andet som følge af øgede nedbørmængder. Regeringen har

derfor afsat over 1,3 mia. kr. i 2024-2029 til at investere i særligt kystbeskyttelse. Derudover udvikles

forslag til, hvordan fremdriften i den kommunale kystbeskyttelse kan styrkes. Desuden placeres myn-

dighedsansvaret for at håndtere højstående grundvand hos kommunerne. Det gør det muligt for spil-

devandsselskaber at gennemføre kollektive løsninger på højtstående grundvand i områder, hvor det

er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.

Staten kommer også til at spille en mere aktiv rolle i klimatilpasningsindsatsen i fremtiden. Der er

igangsat et arbejde med at stormflodssikre Københavnsområdet og med erfaringerne fra den indsats,

vil staten aktivt understøtte, at de største og mest komplicerede klimatilpasningsprojekter gennemfø-

res. Der igangsættes samtidig en række analyser, der blandt andet skal se på, om klimatilpasning i

forhold til oversvømmelser sker på et hensigtsmæssigt niveau i Danmark. Det skal understøtte, at

Danmark også i fremtiden står stærkt, når konsekvenserne af klimaforandringerne rammer.

Natur og miljø

Plante- og dyrearter uddør hurtigere end nogensinde, og naturudfordringerne er massive og globale.

Det gælder både naturen på land og i havet. Den seneste afrapportering til EU viste, at 95 procent af

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 2

Strategisk tilgang til grøn omstilling

de vurderede naturtyper på land og i havet i Danmark er i ugunstig bevaringstilstand. Herudover viser

den seneste danske rødliste, at danske dyre-, plante- og svampearter generelt ikke har fået det

bedre, siden rødlisten sidst blev opdateret i 2010, og at mange arter fortsat er i risiko for at uddø i

Danmark. Man kan med rette tale om, at Danmark og verden står i en natur- og biodiversitetskrise.

Tabet af biodiversitet i den danske natur skyldes flere faktorer. I Danmark har vi en høj udnyttelse af

vores landareal til jordbrug, byer og infrastruktur, hvilket har ført til en opdeling af naturen på mindre

og mere isolerede arealer. Havmiljøet er også presset af flere faktorer, herunder især kvælstofudled-

ning, og i flere områder er situationen meget kritisk for dyr, fisk og planter. Det er udfordringer, der

kræver handling, og hvor regeringen vil sætte ind på en række områder,

jf. boks 2.2.

Regeringen vil indføre en lov om natur og biodiversitet med mål og virkemidler for et grønnere Dan-

mark. Målet er at bidrage til EU’s biodiversitetsstrategi for 2030, der har som mål, at 30 pct. af EU’s

areal til lands og til havs skal være beskyttet natur, hvoraf de 10 pct. skal være strengt beskyttet na-

tur. Med den brede politiske aftale om Danmarks Havplan bringes det samlede beskyttede havareal

op over 30 pct., mens andelen af strengt beskyttede områder gradvist øges fra 6 pct., som udpeges

nu, til 10 pct. i 2030. Samtidig skal vandmiljøet forbedres ved at leve op til vandrammedirektivet, som

det er aftalt i

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug (oktober 2021).

Regeringen vil gennemføre de 15 besluttede naturnationalparker, og der kan udpeges yderligere op

til fem områder, hvor der kan etableres naturnationalparker. Hovedformålet med naturnationalpar-

kerne er at styrke natur og biodiversitet med store sammenhængende naturområder. Udover at

gavne biodiversiteten vil naturnationalparkerne give mulighed for nye spændende naturoplevelser og

mulighed for at dyrke friluftslivet. De 15 besluttede naturnationalparker skal gennemføres, idet lokale

kommunalbestyrelser/byråd involveres i parkernes gennemførsel og fremtidige drift. Der skal etable-

res lokale bestyrelser med relevant deltagelse efter inspiration fra organiseringen af de fem national-

parker. Der kan endvidere arbejdes på, at der kan udpeges op til tre yderligere nationalparker.

Miljøbeskyttelse handler også om at give et bedre miljø videre til de kommende generationer og

sørge for, at der ikke efterlades miljømæssige regninger i børneværelset. Derfor vil regeringen fort-

sætte med at gennemføre oprensninger af generationsforureninger og øge indsatsen mod PFAS-for-

urening. Danmark har noget af verdens bedste drikkevand, hvor det er helt naturligt at åbne for vand-

hanen og drikke det. Sådan skal det også være i fremtiden. Regeringen har derfor igangsat en kort-

lægning, som – med udgangspunkt i de strategisk vigtige indvindingsområder – skal identificere om-

råder med behov for drikkevandsbeskyttelse. Kortlægningen ventes at være afsluttet i 2026. Beskyt-

telsen af disse arealer skal tænkes sammen med etablering af natur på dele af arealerne.

Regeringen har samtidig en ambition om meget mere skov i Danmark, og regeringen vil fremlægge

en ambitiøs skovplan med et mål om etablering af 250.000 hektar ny skov i Danmark. Det vil kunne

bidrage til opnåelse af målet om klimaneutralitet og 110 pct. reduktion. Der skal i planen sikres størst

mulig synergi og afvejning med de mange formål med ny skov, blandt andet i forhold til klima, natur,

biodiversitet og friluftsliv.

Der er således en lang række indsatser i gang og planlagt på natur- og miljøområdet,

jf. boks 2.2.

Ind-

satser, der skal bidrage til at styrke natur og biodiversitetet.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 2

Strategisk tilgang til grøn omstilling

Boks 2.2

Udvalgte målsætninger og indsatsområder for natur og miljø



Regeringen vil indføre en samlet lov om natur og biodiversitet. Målet er at bidrage til EU's biodiversitetsstrategi for

2030, som har som mål, at 30 pct. af EU's areal til lands og til havs skal være beskyttet natur, hvoraf 10 pct. skal

være strengt beskyttet natur.

Regeringen vil sikre, at Danmark lever op til vandrammedirektivet, som det er aftalt i

Aftale om grøn omstilling af

dansk landbrug (oktober 2021).

Regeringen vil fremlægge en ambitiøs skovplan med et mål om etablering af 250.000 ha skov.

Regeringen vil beskytte Danmarks drikkevand. Derfor er der igangsat en kortlægning med udgangspunkt i de

strategisk vigtige indvindingsområder. Kortlægningen skal skabe viden om det eksakte behov for drikkevands-

beskyttelse.

Regeringen vil gennemføre en PFAS-handlingsplan, der skal afværge, inddæmme og oprense PFAS-forureninger.

Regeringen vil samtidig arbvejde for et forbud mod PFAS-stoffer på EU-plan og tage initiativer til begrænsning af

brugen i Danmark.



2.2 Implementeringsdagsorden

I klimalovens første levetid har fokus især været på at sikre de rette rammer og incitamenter til den

grønne omstilling – med aftaler i industrien, affaldsområdet, vejtransporten, landbruget og forsynings-

sektoren. I de kommende år vil implementering i højere grad være i fokus. Det vil indebære en tæt-

tere opfølgning på de initiativer, der skal bidrage til indfrielsen af klimamålene, og identifikation af

eventuelle risici for ikke at opnå de reduktioner, der er lagt til grund i aftalerne. Implementeringen vil

være et stærkt fokus for regeringen, og det er blandt andet også derfor, at de fleste af de store klima-

aftaler indebærer genbesøg af sektorerne. Det vil give muligheden for løbende at afstemme og til-

passe implementeringen af de vedtagne aftaler. Implementeringen skal ske i tæt samarbejde med er-

hvervslivet, hvorfor regeringen fortsætter den tætte dialog med klimapartnerskaberne og Grønt Er-

hvervsforum, som skal understøtte en hurtig og smidig implementering af de mange grønne aftaler.

Et større fokus på implementeringen vil også betyde, at det nuværende fokus på reduktionsmankoen

vil blive suppleret af en implementeringsstatus. Implementeringstatus viser hvor mange af de beslut-

tede reduktioner, der mangler at blive implementeret. Den giver muligheden for løbende at holde øje

med, om implementeringen er på rette spor og vurdere behovet for at gøre yderligere.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 2

Strategisk tilgang til grøn omstilling

Figur 2.2

Implementeringstatus

Mio. ton CO2e

5,4

7,2

Implementeret

Under implementering

Manko til 70 pct. mål

Anm.: Estimater for CO

-effekt er som estimeret ved aftaleindgåelse. Forvaltningsmæssig implementering er en forud-

sætning for at opnå reduktionseffekter af initiativerne. Hvornår effekten af tiltaget indtræffer, og hvor stor den

bliver, er dog behæftet med usikkerhed, da det vil afhænge af den samfundsmæssige gennemførsel samt øvrig

teknologisk og samfundsmæssig udvikling. Det bemærkes, at afvigelser i summen af reduktioner fra opgørel-

serne i figur 2.1 og tabel 2.1 blandt andet skyldes, at der indgår forskellige elementer (fx EU-tiltag, der ikke ind-

går i aftaleoversigten) samt forskelle i afrundinger.

Kilde: Klimaprogram 2023.

Implementeringen kræver først og fremmest, at de politisk besluttede initiativer følges op i vedtaget

lovgivning, udmøntninger af puljer mv. Det sikrer, at aftalerne får effekt. Desuden har implemente-

ringsdagsordenen også allerede udmøntet sig i en række implementeringsaftaler siden regeringens

tiltrædelse. Det gælder fx inden for havvind med

Tillægsaftale om udbudsvilkårene for 6 GW havvind

og Energiø Bornholm (maj 2023)

og CCS med

Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark

(september 2023),

der skaber større sikkerhed for, at de skønnede reduktioner fra CCS bliver til virke-

lighed. Det er eksempler på centrale aftaler, der implementerer allerede trufne beslutninger.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 2

Strategisk tilgang til grøn omstilling

Boks 2.3

Eksempler på implementeringsaftaler

Tillægsaftale om udbudsvilkårene for 6 GW havvind og Energiø Bornholm

Aftalen fastlægger rammerne for danmarkshistoriens største udbud af havvind på 9 GW, som i alt kan blive til 14

GW havvind eller mere, hvis udviklerne udnytter muligheden for såkaldt

overplanting.

Med aftalen udbydes 6 GW

havvind uden mulighed for støtte og med en årlig koncessionsbetaling for staten. Havvindsprojekterne gennemføres

for første gang med et statsligt medejerskab på 20 pct., så staten får en rimelig andel af havarealernes fremtidige

værdiskabelse, der eventuelt måtte være ud over koncessionsbetalingerne.

Med Energiø Bornholm udbydes et hybridprojekt, der binder de danske og tyske elmarkeder sammen, og som kan

blive en af verdens første energiøer af sin slags. Energiøen vil med minimum 3 GW havvind bidrage med store

mængder strøm og elforsyningssikkerhed i Europa. Der er afsat finansiering på op til 17,6 mia. kr. over 20 år hertil.

Dertil afsættes der i perioden 2024-2030 500 mio. kr. til en havnaturfond, som blandt andet kan bidrage til viden om

miljø- og natureffekterne af VE-udbygning på havet samt til omkostningseffektiv genopretning af havnatur og bio-

diversitet. I det omfang der er merindtægter fra udbud af 6 GW havvind ud over det forventede, øremærkes

yderligere op til 350 mio. kr. til en havnaturfond

Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark

Aftalen styrker rammevilkårene for hele værdikæden inden for fangst og lagring af CO

For det første skabes der klarhed for markedsaktørerne om støttevilkår idet CCS-midlerne samles under én samlet

pulje, der udbydes i hhv. 2024 og 2025. Puljen støtter i alt CCS med 27 mia. kr. over en 15-årig periode og skønnes

årligt at reducere udledningerne med 2,3 mio. t. CO

fra 2029.

For det andet skabes der klare rammer for transport af CO

via rør gennem blandt andet udarbejdelse af en ny

hovedlov for rørført transport af CO

, ligesom det fastslås at både private og statslige selskaber skal kunne eje,

etablere og drive infrastruktur til transport af CO

For det tredje aftales det, at statens ejerandel af CO

-lagringslicenser fastsættes til 20 pct. via Nordsøfonden.

Implementering handler også om at opbygge viden om og erfaring med hvilke teknologier og tiltag,

som har størst potentiale i fremtidens klimaindsats. Hvorvidt klimapolitikken indrettes klogt og lykkes

vil netop afhænge af den gode implementering. Et eksempel på det er justeringen af CCUS-puljens 1.

fase,

jf. boks 2.4.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 2

Strategisk tilgang til grøn omstilling

Boks 2.4

Justering af CCUS-puljens 1. fase

Med

Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)

blev der besluttet en pulje til fremme af fangst og lagring af

, der skulle sikre 0,4 mio. ton CO

-reduktioner i 2025. I forbindelse med den tekniske afklaring og markedsdialog

om puljen, blev det tydeligt, at der var tale om en meget stram tidsplan med statsstøttegodkendelse, udbudsproces,

etablering af regulatoriske rammevilkår mv. Dertil kom, at der efter afgørelse af udbuddet potentielt skulle foretages

en række støre anlægsinvesteringer, herunder etablering af et CO

-fangstanlæg, der kan tage 2-3 år. Der var såle-

des en høj risiko for, at de skønnede reduktioner ikke ville blive realiseret i 2025.

Det havde hidtil været forventet, at der i udbudsmaterialet skulle stilles krav om reduktioner i 2025. Da et sådan krav

kunne resultere i, at der ikke ville blive budt på puljen, blev udbudsmaterialet justeret, således at der var krav om

fuld reduktionseffekt i 2026, mens reduktioner i 2025 talte positivt med i den samlede vurdering.

CCUS-puljens første fase blev afgjort 15. juni 2023. Som ventet var der ikke nogen bydere, der kunne levere 0,4

mio. ton CO

i 2025, men vinderen (Ørsted) forpligtede sig på at levere 34.000 ton CO

i 2025 og 430.000 ton årligt

fra 2026 og 20 år frem. Ved tidligt at identificere risici og tilpasse implementeringen til disse blev det sikret, at der

allerede i 2026 vil være fuldskala fangst af CO

i Danmark.

Implementeringsdagsordenen gælder i særdeleshed på EU-området. Med forslagene under Euro-

pean Green Deal og vedtagelsen af Fit for 55-pakken følger en lang række tiltag, der skal implemen-

teres og indarbejdes i dansk lovgivning og regulering. Regeringen vil anlægge et tværgående blik, så

tiltagene bliver implementeret bedst muligt, og finansiering bliver tilvejebragt i relevant omfang.

Implementeringsdagsordenen er allerede i fuld gang. Forude og frem mod 2030 venter yderligere

store implementeringsopgaver. Det gælder blandt andet mere vedvarende energi på land, implemen-

tering af en lang række EU-direktiver (energieffektiviseringsdirektivet, bygningsdirektivet, og udvidel-

ser af kvotesystemet (ETS)), udfasning af olie- og gasfyr, de videre rammer for PtX, genbesøg af af-

taler for blandt andet industrien og opfølgning på landbrugsaftalen og grøn skattereform.

2.3 Internationalt arbejde

Den internationale indsats vil være en del af fundamentet i regeringens strategi for den grønne omstil-

ling – både frem mod 2030 og særligt i årene efter 2030. Det indebærer, at regeringen vil arbejde for

ambitiøse EU-mål og klog EU-regulering, og at reguleringen tænkes ind i de danske indsatser.

Danmark står kun for en lille andel af de globale drivhusgasudledninger. Derfor opnås den største kli-

maeffekt gennem en ambitiøs klima- og energipolitik i EU, som samtidig kan bidrage til, at EU kan gå

foran globalt og få andre store udledere med. Danmark kan også spille en stor rolle gennem det gode

eksempels magt og samarbejde med erhvervslivet og civilsamfundet om grønne løsninger, der gør en

forskel. Derfor vil regeringen bruge danske erfaringer, teknologier og ideer til at presse på for at øge

de globale klimaambitioner. Det er også afspejlet i klimalovens guidende principper, der netop tilsiger,

at Danmark skal være et foregangsland i den internationale klimaindsats.

Det er allerede lykkedes at vedtage en ambitiøs energi- og klimaregulering i EU, der i høj grad afspej-

ler danske prioriteter. Med Fit for 55-pakken styrkes EU klimaregulering blandt andet ved at udvide

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 2

Strategisk tilgang til grøn omstilling

kvotehandlen i EU frem mod 2030, så 80 pct. af EU’s samlede udledninger vil være omfattet af kvote-

handel mod 40 pct. i dag, og at salg af nye fossilbiler fra 2035 udfases i hele EU.

EU har desuden et stort potentiale for udbygningen af vindenergi, og der er allerede taget en række

skridt på EU-niveau mod at realisere de europæiske planer om en massiv udbygning af vedvarende

energi på hav og land. Regeringen vil derfor arbejde for at sikre, at EU’s fulde potentiale for vedva-

rende energi udnyttes, og at rammerne herfor er de mest optimale.

EU-regulering vil være med til at drive en stor del af den grønne omstilling og kommer til at bringe

Danmark og EU et stort stykke vej. Når klima- og energireguleringen sker på EU-niveau, sikres en

grøn omstilling samtidig med, at danske virksomheder får lige konkurrencevilkår med deres europæi-

ske konkurrenter. Det gør også, at arbejdspladser og udledninger ikke blot flyttes fra Danmark til an-

dre EU-lande, men at der i stedet sker en reel, grøn omstilling.

Regeringen vil derfor arbejde for et ambitiøst 2040-klimamål i EU og den fremtidige regulering på EU-

niveau, hvor ambitiøse mål går hånd i hånd med omkostningseffektive og markedsbaserede incita-

menter. Regeringen vil basere arbejdet på en række konkrete principper, der forener en ambitiøs og

klog klima- og energiregulering i EU med danske interesser og værdier,

jf. boks 2.5.

Boks 2.5

Regeringens principper for EU’s 2040-klimamål og fremtidige regulering



EU skal gå foran globalt med ambitiøse mål på linje med Parisaftalens 1,5 gradsmål for at inspirere og lægge

pres på andre store udledere til at følge EU’s eksempel.

EU’s klimamål skal indfris omkostningseffektivt gennem ensartede økonomiske og markedsbaserede incitamen-

ter på tværs af lande og sektorer.

Ansvaret for at betale for omkostningerne ved klimaforandringerne bør tilfalde dem, der udleder drivhusgasser,

mens de der bidrager til at øge optag af drivhusgas fra atmosfæren tilsvarende bør belønnes.

EU’s klimaindsats skal implementeres med en holdbar økonomisk politik og sunde offentlige finanser. EU’s

fælles midler skal bidrage effektivt og resultatorienteret til at opnå EU’s klimamål.

Sammenhængskraft og social balance bør understøttes gennem målrettet indsats rettet mod udsatte grupper og

virksomheder der har sværest ved at omstille sig på en måde, der sikrer en grøn omstilling og ikke reducerer

klimakrav.

EU's klimaregulering skal bidrage til den globale klimaindsats ved at fastsætte standarder med global effekt og

give lande incitamenter til at følge EU’s eksempel i overensstemmelse med WTO-reglerne.

EU’s klimapolitik skal bidrage til EU’s sikkerheds- og industripolitiske ambitioner ved at fremme EU’s energi-

uafhængighed, forsyningssikkerhed og industriel produktion af grøn teknologi.

EU’s klimaindsats skal fremme en effektiv og klima- og miljømæssigt bæredygtig fødevareproduktion i EU.

EU-klima- og energiregulering bør moderniseres med henblik på at sikre konsistens, undgå unødig dobbeltregu-

lering og bidrage til omkostningseffektiv reduktionsindsats og teknologiudvikling.



DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 2

Strategisk tilgang til grøn omstilling

Regeringen vil samtidig arbejde for fortsat at sikre gode rammevilkår for udvikling og produktion af

grønne løsninger i Europa. I den forbindelse har regeringen fokus på at håndtere risikoen for, at EU

og Danmark bliver for afhængige af produkter og råvarer fra enkelte tredjelande og på at fastholde

vores evne til at udvikle nye grønne teknologier. Derfor vil regeringen arbejde for en robust industripo-

litik i EU, der kan bidrage til at diversificere forsyningskæder og styrke EU’s evne til at nå i mål med

den grønne omstilling. Regeringen arbejder samtidig for, at omkostningerne forbundet med EU’s in-

dustripolitiske tiltag står mål med formålene.

2.4 Statsfinansielle konsekvenser

Den grønne omstilling har været højt prioriteret i de seneste år, hvor klimalovens mål og andre

grønne målsætninger er blevet en afgørende del af prioriteringerne for dansk økonomi. Der er siden

klimalovens vedtagelse prioriteret mere end 115 mia. kr. frem mod 2030 til den grønne omstilling. Tal-

let dækker over de samlede statslige udgifter til klimarelaterede tiltag i alle de gennemførte klimaafta-

ler og de løbende finanslovsaftaler.

Med grønt råderum og 2030-planen afsættes der yderligere fi-

nansiering til den fortsatte grønne omstilling.

Udgiftsbehov frem mod 2030

Ligesom de hidtidige aftaler, må det forventes, at indfrielsen af 70 pct-målet i 2030 vil indebære yder-

ligere udgifter. Det gælder både for det offentlige, men også for erhverv og husholdninger. De statsfi-

nansielle konsekvenser ved klimamålene vil i høj grad afhænge af, hvilke virkemidler der tages i brug,

og dermed hvordan forskellige hensyn vægtes, jf. klimalovens guidende principper.

Klimamålene – både 2025-målet, 70 pct.-målet i 2030 og Danmarks EU-forpligtigelser – kunne princi-

pielt nås ved en meget høj og ensartet beskatning af CO

e-udledninger. Det vil ikke i sig selv inde-

bære udgifter for staten, men derimod indtægter. Det vil dog have betydelige erhvervsøkonomiske

konsekvenser og risikere at sende virksomheder og udledninger ud af landet (lækage). Samtidig risi-

kerer det at skubbe til den sociale balance. Omvendt kunne målene også nås via store tilskud og om-

fattende kompensation. Det vil undgå at lægge større direkte byrder på virksomheder og forbrugere,

men det vil også gøre omstillingen dyrere for samfundet som helhed. Det er derfor afgørende, at det

bliver dyrere og sværere at forurene, men at både virksomheder og forbrugere understøttes i omstil-

lingen. Og at kompensationen afpasses, så den rette sociale balance sikres, når der lægges store

byrder på specifikke forbrugere og virksomheder. De allerede indgåede klimaaftaler viser, at reduktio-

ner ikke altid er opnået billigst muligt, men at der er valgt løsninger, som også afspejler andre hensyn.

De statsfinansielle omkostninger ved at indfri 2030-målet afhænger således af hvilke greb, der anven-

des. Det kan vises ved flere forskellige veje til at opnå omstillingen og reduktionerne; afgifter, tilskud

eller en kombination heraf.

En ren afgiftsvej uden kompensation vil som udgangspunkt indebære statslige indtægter og de lavest

mulige samfundsøkonomiske omkostninger. Størrelsen af udgifterne afhænger af, hvilke områder der

Opgørelsen indeholder akkumulerede udgifter fra aftalerne i tabel 2.1, herunder også afledt afgiftstab og evt. administrati-

onsomkostninger. Opgørelsen indeholder således også udgifter, der ikke direkte er forbundet med CO

e-reduktioner. Der

er i opgørelsen taget højde for omprioriteringer af midler mellem aftalerne. Derudover er grønne tiltag i øvrige aftaler, her-

under på miljø og landbrug, uden reduktionseffekt ikke talt med i opgørelsen.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 2

Strategisk tilgang til grøn omstilling

pålægges afgifterne, og hvor stor en afgift der pålægges. Afgiften i industrien eller en kommende af-

gift på fx landbruget skønnes isoleret set at give indtægter, der skal gå tilbage til erhvervets videre

udvikling. Hvordan en afgift på landbruget vil påvirke statsfinanserne, vil afvente resultaterne fra Ek-

spertgruppen for en grøn skattereform, og hvad der efterfølgende aftales, hvor afgiften skal udformes

på en måde, så der ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set. En ren afgiftsvej kan nemlig

også indebære, at store dele af et erhverv lukker, så produktionen i Danmark ikke omstilles. Det vil

give en betydelig risiko for lækage. Derfor kan midlertidige tilskud være relevante i forbindelse med

indfrielse af mankoen.

En ren tilskudsvej vil omvendt indebære betydelige statslige udgifter. Hvis der til illustration bereg-

ningsteknisk tages udgangspunkt i en pris på fx 1.500-2.000 kr. pr. ton CO

e (hvilket fx kunne være

ved CCS, pyrolyse eller lignende) vil det isoleret set betyde årlige statsfinansielle udgifter på ca. 8-11

mia. kr. årligt i 2030 for en manko på 5,4 mio. ton CO

e. De samlede udgifter vil afhænge af, hvornår

indsatsen igangsættes.

Ligeledes kan der som i mange af de hidtidige aftaler være en kombination af afgifter og tilskud, og

dertil kan komme et behov for eller ønske om yderligere udgifter. De store klimaaftaler (fx

Aftale om

grøn omstilling af vejtransporten (december 2020)

Aftale om grøn skattereform for industrien mv.

(juni 2022))

har indeholdt både afgifter (og afgiftsomlægninger) og tilskud, som især i indfasningsperi-

oden også har været finansieret af råderummet. Eksempelvis var

Aftale om grøn skattereform for in-

dustrien mv. (juni 2022)

finansieret af et CO

-afgiftsprovenu på samlet ca. 5�½ mia. kr. i perioden

2025-2030 og samtidig et træk på grønt råderum på samlet knap 5 mia kr. i perioden 2024-2030 samt

diverse reserver derudover. De tidligere klimaaftaler kan give en indikation af den samlede afvejning,

der foretages og de udgifter, som den resterende manko kan medføre.

Beregningerne og sammenligninger skal naturligvis tages med betydelige forbehold. De resterende

reduktioner vil givetvis ikke være lige så billige som de første, potentialet for teknologierne vil med en

vis sandsynlighed være mindre end den fulde reduktionsmanko, og det kan være svært at nå at im-

plementere inden 2030. Det skal derfor nærmere ses som en indikation på de udgifter, der potentielt

kan være forbundet med at indfri klimamålene i 2030.

Ud over klimamålene har regeringen også mange andre grønne prioriteter, fx mere skov, bedre drik-

kevandsbeskyttelse, indfrielse af vandrammedirektivet, oprensning af generationsforureninger mv.

Det er prioriteter, som også vil kræve yderligere midler. Der er således meget at tage fat på og et ud-

giftsbehov i indsatserne, som kræver den rette prioritering.

Når den grønne omstilling prioriteres højt, er det ligeledes centralt at kunne vurdere sammenspillet

mellem klimapolitik og økonomien. For at styrke dette arbejdes der på at udvikle og anvende en ny

grøn regnemodel, GrønREFORM. Modellen skal styrke grundlaget for en konsekvent og konsistent

vurdering af klimaeffekterne af den økonomiske politik samt økonomiske konsekvenser af klimapoli-

tikken,

jf. boks 2.6.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 2

Strategisk tilgang til grøn omstilling

Boks 2.6

GrønREFORM

For at understøtte en konsekvent og konsistent vurdering af klimaeffekterne af den økonomiske politik arbejdes der i

DREAM i samarbejde med ministerierne på at udvikle og ibrugtage en ny grøn regnemodel, GrønREFORM. Grøn-

REFORM integrerer økonomi og klima, og dermed fås et mere helhedsorienteret fundament at træffe økonomiske

beslutninger ud fra. GrønREFORM skal blandt andet anvendes i arbejdet med at vurdere miljø-, energi- og klimaef-

fekter af den økonomiske politik og samfunds- og erhvervsøkonomiske effekter af miljø-, energi- og klimapolitik.

Derudover skal GrønREFORM også kunne vurdere, hvordan den økonomiske udvikling forventes at påvirke driv-

husgasudledninger og anden forurening.

GrønREFORM består af en hovedmodel og en række delmodeller. Hovedmodellen er en samlet beskrivelse af den

økonomiske aktivitet i Danmark. Den indeholder en beskrivelse af produktion, arbejdskraft og energiforbrug i 52 re-

præsentative brancher, der spænder fra olieraffinaderier og kemisk industri til hoteller, restauranter og detailhan del.

Derudover indeholder modellen også en beskrivelse af husholdningerne, der forbruger varer fra virksomhederne og

tilbyder deres arbejdskraft til virksomhederne. Delmodellerne i GrønREFORM giver en mere detaljeret beskrivelse

af sektorer, der har særlig betydning for den grønne omstilling, herunder blandt andet landbrugssektoren, transport-

sektoren og energisektoren. GrønREFORM-modellen udvikles af modelgruppen DREAM i samarbejde med forskere

fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Aktuelt er dele af modellen ved at blive implementeret i Finansmi-

nisteriet og på tværs af centraladministrationen, herunder Klima-, Energi- og Forysningsministeriet.

2.5 Udfordringer efter 2030

Den grønne omstilling og de globale klimaforandringer er blandt de største udfordringer for nuvæ-

rende og fremtidige generationer. Det skal ses i lyset af de langsigtede ambitioner på klimaområdet,

at mere ekstremt vejr og stigende vandstand øger behovet for investeringer i klimatilpasning, og at

natur- og biodiversitetskrisen også vil en af de største udfordringer efter 2030. Indsatsen for klima,

miljø og biodiversitet og for at nå regeringens ambitiøse mål vil derfor trække store samfundsressour-

cer, ikke mindst efter 2030. Derfor vil klima, miljø og biodiversitet også være fokusområder i årene

efter 2030, i særdeleshed frem mod klimaneutralitet i 2045 og 110 pct. reduktion i 2050,

jf. kapitel 8.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Sikkerhed

i en ny

verdensorden

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Et skærpet,

komplekst

og alvorligt

trusselsbillede

Den sikkerhedspolitiske situation i Europa er med Ruslands invasion

af Ukraine blevet skærpet. Det stiller nye krav til Danmarks forsvar

og sikkerhed. Invasionen er et brud med den regelbaserede

verdensorden, som vi har kendt de seneste mange årtier. Samtidig

er truslerne fra nye områder taget til, fx inden for cyber- og hybrid-

krigsangreb. Grundlæggende ser vi ind i et mere komplekst og

alvorligt trusselsbillede, end vi har været vant til.

Behov for

langsigtet

støtte til

Ukraine

Danmark er gået forrest i støtten til Ukraine og har allerede bidraget

markant og kontinuerligt til Ukraines forsvarskamp. Regeringen vil

klart signalere, at Danmark står bag Ukraine hele vejen – også

på langt sigt. Derfor vil regeringen afsætte yderligere 23,5 mia. kr.

til den militære støtte under Ukrainefonden, således at de samlede

afsatte midler til militær støtte udgør 61,0 mia. kr. i perioden 2022

til 2028. Hertil kommer det danske bidrag til den humanitære og

civile støtte.

En historisk

styrkelse af

dansk forsvar

og sikkerhed

Med forsvarsforliget har regeringen og et bredt flertal i Folketinget

indgået et historisk forlig, hvor der samlet investeres 150 mia. kr.

i styrkelsen af dansk forsvar og sikkerhed over de kommende ti år.

Med forliget løftes de danske forsvarsudgifter til 2 pct. af BNP fra

2030 og frem. Regeringen har et ønske om at fremrykke indfasningen

af styrkelsen af Forsvaret og dansk sikkerhed ved et yderligere løft

i 2028 og 2029. Med løftet af forsvarsforliget og Ukrainefonden

vil Danmark således også fra 2025 og frem budgettere efter, at de

danske forsvarsudgifter skal udgøre 2 pct. af BNP.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 3

Sikkerhed i en ny verdensorden

3.1 En skærpet sikkerhedspolitisk situation

Ruslands invasion af Ukraine betyder, at Europa befinder sig i en ny og skærpet udenrigs- og sikker-

hedspolitisk virkelighed. Ruslands aggressionskrig udgør en trussel mod hele Europas fred og sikker-

hed og er et brud med den regelbaserede verdensorden. Rusland søger med militær magt at ændre

grænser og gennemtvinge en sikkerhedsorden baseret på stormagternes interessesfærer. Hvis Rus-

land opnår sine strategiske mål, bliver verden et farligere sted, særligt for mindre lande som Dan-

mark.

Den nye geopolitiske virkelighed kræver, at vi omstiller os for at kunne blive ved med at varetage og

værne om danske interesser og værdier. Danmark skal tage endnu større ansvar for sikkerheden i

Kongeriget, nærområdet i øst samt for NATO’s kollektive afskrækkelse og forsvar. Samtidig skal Dan-

mark opretholde fleksibilitet til fortsat at kunne imødegå og reagere på kritiske trusler i Europas nær-

område og i verdens brændpunkter. Regeringen har allerede taget store skridt i omstillingen af den

danske udenrigs- og sikkerhedspolitik med den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi fra 2023

samt Forsvarsforliget 2024-2033.

Samtidig har regeringen og et bredt flertal i Folketinget prioriteret det nødvendige løft af vores forsvar

samt en markant og kontinuerlig støtte til Ukraine. Der er i Nationalt kompromis om dansk sikkerheds-

politik og i Ukrainefonden allerede afsat 37,5 mia. kr. (2024-pl) fra 2022 til 2028 til den militære støtte

til Ukraine. Danmark er gået forrest i støtten til Ukraine og har leveret en række markante civile og

militære bidrag. Ukraine er dybt afhængig af, at Danmark sammen med resten af den frie verden står

på Ukraines side og langtidssikrer vores støtte til Ukraines forsvarskamp mod et aggressivt Rusland.

Regeringen ønsker at sende et klart signal om, at Danmark også på langt sigt støtter Ukraine. Det

kom blandt andet til udtryk ved beslutningen om at donere 19 F-16 kampfly, mere end 100 Leopard 1-

kampvogne, 14 leopard 2-kampvogne, et stort antal T72-kampvogne samt alle Danmarks 19 CA-

ESAR artilleripjecer til Ukraine. Danmark gik ligeledes forrest i F-16 træningskoalitionen, og har nu

sammen med USA og Nederlandene påtaget sig lederskab for den internationale flyvevåbenskoali-

tion.

Regeringen ønsker nu at øge støtten til Ukraines forsvarskamp yderligere fra 2025 til 2027. Samlet

set vil regeringen afsætte yderligere 23,5 mia. kr. (2024-pl) til den militære støtte under Ukrainefon-

den, således at der samlet er afsat 61,0 mia. kr. fra 2022 til 2028 til den militære støtte i Ukraine.

Det

er en markant forøgelse, der skal fastholde Danmark som en af de største bidragsydere målt i forhold

til vores størrelse – også i de kommende år. Løftet er samtidig tiltænkt som en del af et dansk bidrag

til et flerårigt sikkerhedstilsagn til Ukraine.

Det er samtidig et ønske for regeringen, at Danmark har et stærkt forsvar. Med Forsvarsforliget er der

allerede foretaget et historisk stort løft af dansk forsvar og sikkerhed. Løftet sikrer, at Danmark fra

2030 og frem budgetterer efter at indfri den fælles NATO-målsætning om forsvarsudgifter på 2 pct. af

BNP.

Regeringen ønsker, at Danmark hurtigere kan tage et større ansvar for vores samarbejde i NATO og

EU, og at Forsvaret i højere grad kan efterleve Danmarks NATO-styrkemål. Derfor lægger regeringen

Inkluderer både støtte under Ukrainefonden samt støtte afsat i Aftale om nationalt kompromis for dansk sikkerhedspoli-

tik (marts 2022).

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 3

Sikkerhed i en ny verdensorden

op til at løfte forsvarsudgifterne i 2028 og 2029. Regeringen og et bredt flertal har med tidligere aftaler

afsat midler svarende til 2 pct. af BNP til forsvar og sikkerhed i 2023 og 2024. Med regeringens øn-

ske om yderligere midler til forsvarsforliget og Ukrainefonden vil Danmark også i 2025 og frem bud-

gettere efter, at de danske forsvarsudgifter skal udgøre 2 pct. af BNP,

jf. figur 3.1.

Figur 3.1

Forsvarsudgifter målt som andel af BNP

Pct. af BNP

2,5

Pct. af BNP

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2024

2025

2026

Forsvar

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

Ukrainefond

Løft af forsvarsforlig

Løft af Ukrainefond

0,0

Anm.: Estimering af forsvarsudgifternes andel af BNP efter NATO definitionen for 2023-3033 er et øjebliksbillede,

som er forbundet med en række usikkerheder. Forsvarsudgifternes andel af BNP kan løbende ændre sig som

følge af ændrede skøn for udviklingen i BNP og skøn for forsvarsudgifterne.

Kilde: Finansministeriet og Forsvarsministeriet.

Regeringen lægger op til at håndtere det yderligere løft af Ukrainefonden og forsvarsforliget ved at

lempe de offentlige finanser og tilpasse stien for den strukturelle saldo frem mod saldomålet på -0,5

pct. af BNP i 2030. Det er muligt inden for en ansvarlig økonomisk ramme, fordi dansk økonomi står

stærkt. Regeringen fastholder sunde offentlige finanser med en lav og stabil offentlig gæld samt en

offentlig nettoformue på op mod 20 pct. af BNP i 2030. Samtidig giver justeringen til saldostien kun

begrænset indvirkning på den økonomiske aktivitet i Danmark i de kommende år, fordi Ukrainefonden

skal anvendes til at støtte Ukraines forsvarskamp.

Lempelsen af de offentlige finanser mindsker isoleret set den offentlige nettoformue med omkring 1

pct. af BNP i 2030. Det skønnes at øge de offentlige nettorenteudgifter med omtrent 1 mia. kr. i 2030,

hvilket derigennem mindsker prioriteringsrummet til andre formål.

Det er fortsat regeringens ønske, at alle relevante udgifter indgår i den danske indberetning til NATO.

Det er således lagt til grund som en forudsætning, at et analysearbejde af en række forsvarsrelevante

udgifter, som ligger uden for Forsvarsministeriets økonomi, fremadrettet vil kunne anvise yderligere

forsvarsrelaterede udgifter i størrelsesorden 1�½ mia. kr. som led i den danske opgørelse af forsvars-

udgifter til NATO.

En verdensorden under forandring

I disse år sker der en global magtforskydning. Vesten og Europas, og dermed Danmarks, betydning i

verden mindskes, mens andre lande og regioner vokser både befolkningsmæssigt, økonomisk, og

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 3

Sikkerhed i en ny verdensorden

teknologisk. Det ses både i Afrika og Asien, ikke mindst i Kina og Indien. Tidligere stormagter udfor-

dres af nye spillere i den strategiske globale konkurrence, og nye alliancer opstår.

Senest har vi set en bemærkelsesværdig udvidelse i BRIKS-kredsen

, der primært drives af Kina og

Rusland. Invitationen til de nye medlemmer, herunder Iran, Saudi-Arabien og Egypten, kan ses som

et ønske om at etablere en stærkere modpol til USA og Vesten. De fem oprindelige BRIKS-lande for-

ventes ifølge Oxford Economics tilsammen at stå for omkring halvdelen af verdens økonomiske

vækst i perioden 2022-2050 målt i købekraft. Til sammenligning vil EU og USA stå for omtrent 20 pct.

af den økonomiske vækst, ligeledes målt i købekraft. Med udvidelsen stiger BRIKS’ andel i den glo-

bale BNP fra 26 pct. til 29 pct.

Figur 3.2

Andel af verdens BNP i nominel USD

Pct.

100

4 pct.

21 pct.

3 pct.

1 pct.

9 pct.

17 pct.

23 pct.

17 pct.

Figur 3.3

Fordeling af verdens befolkning

Pct.

100

Mia.

2,5 mia.

1,4 mia.

0,05 mia.

0,8 mia.

0,5 mia.

0,03 mia.

4,7 mia.

3,7 mia.

5,3 mia.

0,7 mia.

0,06 mia.

0,7 mia.

Mia.

0,7 mia.

0,3 mia.

0,7 mia.

0,4 mia.

0,7 mia.

0,4 mia.

30 pct.

25 pct.

13 pct.

18 pct.

44 pct.

37 pct.

2000

Resten af verden

2023

USA

2050

Kina

Indien

2000

Nordamerika

Latinamerika

2023

Europa

Oceanien

2050

Asien

Afrika

Kilde:

Figur 3.2:

Oxford Economics databank.

Figur 3.3:

FN, Department of Economic and Social Affairs, Population Division (2022), World Population Pro-

spects 2022, Online Edition.

Den geopolitiske kontekst nødvendiggør, at Danmark danner nye alliancer og partnerskaber. Rus-

lands påvirkningskampagner i form af blandt andet desinformation er med til at øge mistilliden til det

internationale samarbejde og multilateralismen. Aktører som Kina forsøger at styrke deres indflydelse

og magt gennem tilbud om investeringer i blandt andet infrastruktur og søger samtidig at præge lan-

denes udenrigspolitiske orientering.

Danmark og EU skal både i ord og handling tilbyde landene i Afrika, Asien, Mellemøsten, Indo-Stille-

havsregionen samt Latinamerika attraktive, bæredygtige løsninger, som er tilpasset lokale forhold og

efterspørgsel. Vi skal være bedre til at lytte og forstå landenes prioriteter og behov, så samarbejdet

bliver baseret på en ligeværdig dialog med udgangspunkt i fælles interesser – og være klar til at indgå

i kritisk dialog, når vi er uenige.

Kina, Indien, Brasilien, Rusland og Sydafrika.

Kilde: Oxford Economics.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 3

Sikkerhed i en ny verdensorden

EU ønsker at være Afrikas foretrukne partner. Udviklingspolitikken skal fortsat være et centralt om-

drejningspunkt, men vi skal i højere grad styrke vores politiske, økonomiske og sikkerhedspolitiske

samarbejde med afrikanske partnere.

Asien og Indo-Stillehavsregionen er i stigende grad et økonomisk knudepunkt. Regionen er samtidig i

tiltagende grad genstand for både geopolitiske og lokale sikkerhedspolitiske spændinger, herunder

konflikter der bunder i territorialkrav. Danmark og Europa kan blive direkte berørt både økonomisk og

sikkerhedsmæssigt af eventuel eskalation, ligesom den regionale stabilitet kan blive udfordret. Det er

derfor hensigten at styrke Forsvarets indsigt i regionen, herunder ved fra 2024 at bidrage med en

stabsofficer til den amerikanske Stillehavskommando (INDOPACOM).

Danmarks Kina-politik skal være engageret, klarsynet og realistisk, forankret i en fælles strategisk til-

gang med resten af EU og i tæt dialog med USA og allierede i NATO. Vi skal agere på de udfordrin-

ger, der knytter sig til Kina som global aktør, men også have øje for de områder, hvor det er i vores

interesse at samarbejde. Det er blandt andet kommet til udtryk ved, at Danmark i august 2023 indgik

et nyt grønt arbejdsprogram for myndighedssamarbejde med Kina.

Komplekst trusselsbillede med behov for styrkelse af bred samfundssikkerhed

Danmark står i stigende grad over for et alvorligt og komplekst trusselsbillede. Vi ser, hvordan han-

dels- og industripolitikker samt områder som klima, energi, sundhed, fødevarer, forskning og udvikling

af nye teknologier bliver filtret sammen med udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Områder, der tidligere

var klarere adskilte fra hinanden.

Klimaforandringer er det 21. århundredes største udfordring. Konsekvenser som tørke og oversvøm-

melser rammer hårdest i fattige og skrøbelige lande og kan bidrage til spændinger. Klimaforandringer

kan øge irregulære migrationsbevægelser mod Europa og bidrage til grundlaget for øget radikalise-

ring.

Svage stater, manglende økonomisk udvikling og voldelige konflikter i blandt andet Sahel og Mellem-

østen er med til at skabe grobund for ustabilitet, radikalisering og udbredelse af voldelig ekstremisme.

Terrortruslen så vi igen blive til virkelighed med terrorangrebet mod Israel i oktober 2023.Terrortruslen

mod Danmark er fortsat i niveauet ”alvorlig” (niveau 4 ud af 5).

Koranafbrændingerne i Danmark i

2023 har medført en betydelig, negativ opmærksomhed fra blandt andre militante islamister. Dette

påvirker trusselsbilledet i Danmark og truslen mod danske interesser i udlandet. Trusselsbilledet er

som følge heraf skærpet inden for det i forvejen høje niveau.

Cybertruslen mod Danmark er ligeledes fortsat meget høj

, både hvad angår cyberspionage og -kri-

minalitet. Derudover er truslen fra fremmede staters aktiviteter i Danmark, herunder efterretningsvirk-

somhed og spionage, markant, bredspektret og vedvarende. I den forbindelse har Ruslands krig i

Ukraine blandt andet medvirket til at sætte fokus på truslen fra spionage og sabotage mod europæisk

kritisk infrastruktur samt skærpet de russiske efterretningstjenesters behov for at indhente oplysnin-

ger, der kan forbedre det russiske styres beslutningsgrundlag på især det udenrigs-, sikkerheds- og

forsvarspolitiske område. Det gælder også oplysninger, der kan indhentes i Danmark.

Center for Terroranalyse (2023): Vurdering af terrortruslen mod Danmark.

Center for Cybersikkerhed (2023): Cybertruslen mod Danmark.

Politiets Efterretningstjeneste (2023): Vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 3

Sikkerhed i en ny verdensorden

Endelig har vi set, hvordan pandemier og andre globale sundhedstrusler på kort tid kan skabe ustabi-

litet og få vidtrækkende økonomiske og politiske konsekvenser.

Vigtigheden af øget modstandsdygtighed og styrket bred samfundssikkerhed

Det komplekse trusselsbillede betyder, at vi skal styrke Danmarks og Europas modstandsdygtighed

og robusthed over for fremtidens udfordringer og kriser. Vi skal reducere kritiske afhængigheder, sår-

barheder og andre sikkerhedsrisici. Det gælder på forsvarsområdet, men det gælder også bredere

end det.

Hændelser som sabotagen mod Nord Stream-gasrørledningerne i Østersøen i 2022 og senest skader

på en gasrørledning og telekommunikationskabler i Østersøen understreger risikoen for skader og

eventuel sabotage ved infrastruktur. For at øge den brede samfundssikkerhed er der fortsat behov for

at fokusere på beskyttelsen af kritisk infrastruktur i Danmark. Øget modstandsdygtighed og beskyt-

telse, fx inden for telekommunikation, energi, havne mv. kræver et tæt samarbejde mellem relevante

aktører, herunder blandt andet infrastrukturejere, private aktører og relevante myndigheder.

Den grønne omstilling er helt central for at sikre Europas uafhængighed af fossile brændsler og der-

med en øget modstandsdygtighed. Vi skal samtidig sikre, at Danmark og EU ikke opbygger nye kriti-

ske afhængigheder i den grønne omstilling, som kan koste dyrt i fremtiden. At skabe sikre, stabile og

bæredygtige forsyningskæder og adgang til kritiske ressourcer kræver øget fokus på forsyningssik-

kerhed og kritiske afhængigheder i myndigheder og virksomheder samt nye internationale partnerska-

ber.

En øget samfundsrobusthed kræver, at vi styrker vores evne til at imødegå nye trusler indenfor cyber-

og hybridangreb. Det gælder både militært og civilt, hvor øget cyber- og informationssikkerhed og en

styrket efterretningsindsats er nødvendig. Det fordrer et styrket cyberforsvar på forsvarsområdet og i

relevante myndigheder på tværs af den offentlige sektor samt i den kritiske infrastruktur. Samtidig vil

Danmark fortsat gå forrest for at styrke internationale alliancer på cyberområdet, herunder både i EU,

NATO og FN.

Udviklingen af den brede samfundssikkerhed kan også ske ved at udvikle EU’s strategiske autonomi

og ved at styrke den økonomiske sikkerhed uden at gå på kompromis med EU’s åbne økonomi og et

velfungerende indre marked. Regeringen vil arbejde for en mere robust europæisk industripolitik, en

strategisk handelspolitik, globale partnerskaber og bedre brug af instrumenter, fx eksportkontrol in-

denfor dual-use området.

Investeringer i forskning og udvikling af forsvar og sikkerhed

Den teknologiske udvikling skaber nye muligheder, men også nye udfordringer, for Danmark og allie-

redes sikkerhed. Der er et stort fokus både i og uden for Vesten på udvikling og beskyttelse af tekno-

logier, der har civile og militære anvendelsesmuligheder (dual-use).

Regeringen har eksempelvis lanceret en national strategi for kvanteteknologi, som skal styrke forsk-

ning, udviklingen og anvendelsen af kvanteteknologi til gavn for erhvervsliv samt med henblik på at

løse globale udfordringer og de sikkerhedsmæssige risici, som kvanteteknologien afstedkommer. Her

tænkes blandt andet på cybersikkerhed, eksportkontrol og screening af udenlandske investeringer.

Regeringen ønsker også et styrket fokus på teknologi og innovation i NATO. Danmark er blandt de

ledende allierede i Defence Innovation Accelerator for the North Atlantic (DIANA), der skal fremme

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 3

Sikkerhed i en ny verdensorden

udviklingen af nye teknologier i alliancen. I Danmark er der således i regi af DIANA etableret et acce-

leratorsite og fire kvanteteknologiske testcentre forankret ved Niels Bohr Instituttet.

Internationalt forskningssamarbejde er generelt til gavn for en lille, men stærk, forskningsnation som

Danmark. Samtidig kan samarbejdet indebære risici af sikkerhedsmæssig, etisk og økonomisk karak-

ter. Vi skal derfor samtænke ønsket om styrket, dansk forskning og internationalt samarbejde med

nødvendigheden i at beskytte danske interesser. På den ene side er der et ønske om at styrke dansk

forskningskvalitet og -impact ved at samarbejde internationalt. Og på den anden side er det nødven-

digt at håndtere sikkerhedsrisici ved internationalt samarbejde om forskning og innovation inden for

blandt andet samfundsvigtige sektorer og beskytte mod uønsket videns- og teknologioverførsel af

hensyn til national og økonomisk sikkerhed. Det er nogle af de overvejelser, der indgik i afrapporterin-

gen fra Udvalget om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde (URIS), der

blev offentliggjort i 2022 med henblik på at danne grundlag for universiteternes øgede arbejde med at

mindske sikkerhedsrisici og øge sikkerheden i deres internationale samarbejde.

Globale partnerskaber og et styrket diplomati

Med en verdensorden under forandring er det vigtigt, at vi fortsat står tæt sammen med vores allie-

rede. Det gælder både i EU, FN, NATO samt i vores relationer til resten af verden.

Behov for et styrket NATO

NATO og et stærkt transatlantisk bånd er fortsat krumtappen for vores sikkerhed, ligesom USA vil

blive ved med at være Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske allierede. Vi skal i Danmark tage et

større ansvar for NATO’s kollektive afskrækkelse og forsvar, ikke mindst i Kongerigets nærområde.

Sammen med vores allierede og partnere har vi siden Ruslands invasion vist et imponerende sam-

menhold i svaret på den største sikkerhedspolitiske udfordring i årtier.

Danmark har allerede leveret markante bidrag til NATO’s forsvar og afskrækkelse, herunder til den

østlige flanke i de baltiske lande og i Østersøen. Men den skærpede sikkerhedspolitiske situation be-

tyder også, at der er behov for at videreudvikle NATO, så alliancen kan håndtere de alvorlige trusler

fra især Rusland. Det vil blandt andet kræve yderligere styrket afskrækkelse og et stærkere forsvar.

Det vil Danmark bidrage til. Endelig har vi, på grund af Danmarks geografiske placering, et ansvar for

at yde støtte til allierede på dansk jord.

EU-samarbejde

EU-samarbejdet er den vigtigste platform for dansk udenrigspolitik og afgørende for vores velstand og

sikkerhed. De økonomiske sanktioner mod Rusland er uden sidestykke og et klart eksempel på, at et

samlet EU kan og skal bruge sin økonomiske styrke til at fremme udenrigs- og sikkerhedspolitiske

mål.

EU skal samtidig påtage sig et større ansvar for egen sikkerhed i tæt samarbejde og komplementari-

tet med NATO – til gavn for vores fælles euroatlantiske sikkerhed. Afskaffelsen af det danske EU-for-

svarsforbehold åbner nye muligheder for, at Danmark tager et større ansvar for fred og sikkerhed i

Europa og resten af verden. Det gælder EU’s militære indsatser samt på områder såsom forsvarsin-

dustri, kapabilitetsudvikling, klima og forsvar, maritim sikkerhed, militær mobilitet samt cyber og hy-

brid.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 3

Sikkerhed i en ny verdensorden

Danmark skal arbejde for et handlekraftigt EU, som formår at omsætte sin økonomiske tyngde til at

indgå globale partnerskaber og handelsaftaler og forsvare europæiske interesser og værdier.

Udvidelse af EU er rykket op på dagsordenen som følge af den skærpede sikkerhedspolitiske situa-

tion. Vi skal engagere os aktivt i at hjælpe lande såsom Ukraine og lande på Vestbalkan med at blive

klar til medlemskab. Samtidig skal vi stå fast på, at nye medlemslande skal leve fuldt op til EU’s opta-

gelseskriterier.

Styrket diplomati

Den nye geopolitiske situation kræver ikke alene et stærkere forsvar, men også en større diplomatisk

indsats. Danmark har brug for en stærk og professionel udenrigstjeneste, der i den nye internationale

virkelighed kan varetage Danmarks interesser og sikkerhed, bygge alliancer og partnerskaber og bi-

stå danske virksomheder og borgere ude i verden. Derfor har regeringen prioriteret en styrkelse af

udenrigstjenesten med sit forslag til finansloven for 2024,

jf. figur 3.4.

Figur 3.4

Ramme til styrkelse af udenrigstjenesten (2024-pl)

Mia. kr.

3,5

3,1 mia. kr.

3,0

2,5

2,0

1,5

2,6 mia. kr.

1,0

0,5

0,0

2024

2025

Udgiftsbevilling som forudsat på FL23

2026

Styrkelse af udenrigstjenesten

2027

2,5 mia. kr.

2,4 mia. kr.

0,5 mia. kr.

3,1 mia. kr.

0,6 mia. kr.

3,3 mia. kr.

0,8 mia. kr.

Mia. kr.

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

3,2 mia. kr.

0,7 mia. kr.

Anm.: Udgiftsbevillingen består af Udenrigsministeriets driftsbevilling og enkelte tilskud.

Kilde: Aftale om finansloven for 2023 og Forslag til finansloven for finansåret 2024.

En øget diplomatisk indsats skal være med til at styrke alliancedannelsen med lande i andre dele af

verden, og forstærke bistanden og rådgivningen til danske virksomheder, ikke mindst med håndtering

af de geopolitiske udfordringer. Desuden skal grundlæggende funktioner som visumbehandling for-

stærkes.

En mere robust og styrket udenrigstjeneste indebærer også, at udenrigstjenesten vil være bedre ru-

stet til at modgå de skærpede fysiske samt cyber- og informationssikkerhedsmæssige trusler i Dan-

mark og på de danske repræsentationer. Samtidig er der behov for at styrke vores militære og for-

svarspolitiske forbindelser til allierede og partnere samt i regi af NATO og EU.

De danske repræsentationer ude i verden er grundlaget for at kunne varetage Danmarks internatio-

nale interesser bedst muligt. Regeringen overvejer løbende antal og placering af repræsentationer i

lyset af danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser og prioriteter.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 3

Sikkerhed i en ny verdensorden

3.2 Fortsat markant og kontinuerlig støtte til Ukraine

Danmark har siden Ruslands invasion ydet en bredspektret og langsigtet støtte til Ukraine i tæt sam-

arbejde med partnere og allierede. Det gælder både militær støtte, herunder særligt under Ukraine-

fonden, samt civil og humanitær støtte.

Militær støtte til Ukraine

Danmark er gået forrest i den militære støtte til Ukraine med store og substantielle bidrag. Senest er

den danske donation af 19 F-16 kampfly et skelsættende og langsigtet bidrag til Ukraines forsvars-

kamp. Som forudsætning for at F-16 kampflyene kan gøre en forskel for Ukraines forsvarskamp og

bidrage til at øge kontrollen med eget luftrum, har Danmark sammen med USA og Nederlandene ta-

get lederskab for en international flyvevåbenskoalition, der skal støtte Ukraines opbygning af deres

flyvevåben funderet på vestlige kampfly med F-16 som hjørnesten.

Danmark har også understøttet en substantiel træningsindsats af ukrainske soldater både nationalt

og i samarbejde med blandt andet Storbritannien, Tyskland og Nederlandene og i regi af EU gennem

EU’s militære træningsmission til støtte for Ukraine (EUMAM Ukraine), ligesom vi har leveret betyde-

lig militær støtte gennem Den Europæiske Fredsfacilitet.

Regeringen vil forsætte den markante danske støtte til Ukraines forsvarskamp og opbygning af sam-

fundsrobusthed, så længe der er behov for det. Regeringen vil derfor afsætte yderligere midler til den

langsigtede danske militære støtte til Ukraine ved at øge den samlede militære støtte under Ukraine-

fonden med 23,5 mia. kr.,

jf. tabel 3.1.

De samlede afsatte midler til militær støtte til Ukraine vil såle-

des udgøre 61,0 mia. kr. i perioden 2022-2028.

Tabel 3.1

Militær støtte til Ukraine

Mia. kr. (2024-pl)

1. Militær støtte finansieret af Aftale om nationalt

kompromis om dansk sikkerhedspolitik 2022

2. Nuværende ramme til militær støtte under

Ukrainefonden

3. Løft af ramme til militær støtte under Ukrainefonden

4. Ramme til militær støtte i alt (1+2+3)

2022

1,5

2023

1,6

13,7

15,3

2024

13,9

2025

2,4

10,5

13,0

2026

1,9

7,4

9,2

2027

1,5

5,6

7,1

2028

1,1

I alt

3,1

34,4

23,5

61,0

Anm.: Differencer mellem ’i alt’ og summer af enkeltkomponenterne skyldes afrundinger.

Kilde: Forsvarsministeriet og Finansministeriet.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 3

Sikkerhed i en ny verdensorden

Boks 3.1 indeholder en oversigt over udvalgte militære donationer.

Boks 3.1

Oversigt over udvalgte militære donationer

Kampfly, kampvogne og pansrede køretøjer



19 F-16 kampfly



110 Leopard 1A5-kampvogne doneret i samarbejde med Tyskland



14 Leopard 2A4-kampvogne doneret i samarbejde med Nederlandene.



15 T72EA kampvogne doneret i samarbejde med Tjekkiet og Nederlandene



54 M113 G4 pansrede mandskabsvogne med bevæbning.

Artilleri, panserminer og minerydningsudstyr



19 CAESAR 8x8-artillerisystemer



1/3 af omkostningerne ved produktion af 16 Zuzana-2-artillerisystemer, brisantgranater, tunge mortersystemer,

mortergranater, fængrør, brandrør til 155mm artilleriammunition både direkte til Ukraine og til samarbejde med

Norge.



Panserminer og minerydningsudstyr til land- og søminerydning, herunder minerydningsslanger og minerydnings-

køretøjer.

Landbaseret kystforsvar og luftforsvar



Landbaserede Harpoon-kystforsvarssystemer inklusiv missiler.



Bidrag til indkøb af luftforsvarssystemer.

Kilde: Forsvarsministeriet.

Danmarks civile og humanitære støtte til Ukraine

Genopbygningen af Ukraine er i gang og bliver langvarig. Behovene er allerede enorme. Regeringen

har planlagt civil støtte for 1,2 mia. kr. i 2023 og 1,5 mia. kr. i 2024. Den civile støtte dækker blandt

andet støtte til tidlig genopbygning af social- og energiinfrastruktur, humanitære indsatser, reformind-

satser og makrofinansiel støtte.

Danmarks civile støtte omfatter blandt andet humanitær bistand i og omkring Ukraine, understøttelse

af god regeringsførelse og reformindsatser – herunder indsatser, der kan understøtte EU-tilnærmel-

ser for regionen – samt bidrag til genopbygning og genopretning af kritisk infrastruktur med inddra-

gelse af dansk erhvervsliv og et fokus på at genopbygge bedre og grønnere. Dette gælder ikke

mindst i Mykolaiv, hvor Danmark har påtaget sig et særligt ansvar for genopbygningen. Her kan dan-

ske virksomheder byde ind med vigtige kommercielle løsninger inden for energi, vand, fødevarer, det

maritime område m.m.

I forbindelse med lanceringen af Ukrainefonden blev der etableret en ny statslig låne- og garantiord-

ning i Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) med en ramme på i alt 1 mia. kr. med det pri-

mære formål at understøtte danske virksomheders mulighed for at bidrage til genopbygningen af

Ukraine og baseret på konkret ukrainsk efterspørgsel matchet med danske virksomheders leverings-

muligheder.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 3

Sikkerhed i en ny verdensorden

Boks 3.2. indeholder en oversigt over udvalgte civile donationer.

Boks 3.2

Oversigt over udvalgte civile donationer

Vinterforberedelse 2022-2023



Materialer til sikring af beskadigede bygninger



Anlæg, pumper og rørlægning til sikring af vandforsyning

Støtte til tidlig genopbygning og opretholdelse af nødvendige samfundsfunktioner



Brændefyr og generatorer



Vandtårne



Skolebusser

Genopbygningspakke I



Yderligere støtte til udvikling og distribution af rent drikkevand



Bombesikring af skoler og institutioner



Genopbygning af varmeforsyningsanlæg i Mykolaiv

Anm.: Doneret siden februar 2022 til 18. oktober 2023.

Kilde: Udenrigsministeriet.

Med oprettelsen af Ukrainefonden sikres både militær og civil støtte og støtte til erhvervsindsatser til

og i Ukraine.

Danmark støtter også Ukraine via EU sammen med de øvrige EU-medlemslande. Danmark har bidra-

get til, at EU har kunnet yde støtte til Ukraine i 2022 og 2023 på i alt ca. 30,5 mia. euro pr. juni 2023 i

form af bidrag til lån på favorable vilkår samt direkte støtte i form af humanitær og civil støtte mv. Mid-

lerne bidrager blandt andet til, at Ukraine kan opretholde finansiel stabilitet og offentlige ydelser. Dan-

mark har ligeledes bidraget til, at EU har kunnet yde militær støtte til Ukraine via Den Europæiske

Fredsfacilitet på 5,6 mia. euro pr. juni 2023.

Regeringen arbejder for, at EU også i de kommende år bidrager med finansiel støtte til Ukraine, der

samtidig fremmer reformer, bekæmper korruption og bidrager til landets tilnærmelse til EU.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 3

Sikkerhed i en ny verdensorden

Figur 3.5

Fordeling af den danske ikke-militære støtte til Ukraine

Mio. kr.

1.000

800

600

400

200

783

633

Mio. kr.

1.000

800

600

400

≈

450

≈

400

≈

100

≈

200

Privatsektor, garantier

Freds- og

stabiliseringsindsatser

Genopbygning

Humanitær og akut

støtte

Sundhed

Anm.: Tallene er opdateret 18. oktober 2023.

Kilde: Udenrigsministeriet.

3.3 Vilje og evne til at tage ansvar – et historisk forsvarsforlig

Den 28. juni 2023 blev regeringen og et bredt flertal i Folketinget enige om retningen for udviklingen

af dansk forsvar og sikkerhed i et historisk rammeforlig. Med aftalen blev det besluttet at investere

150 mia. kr. over en 10-årig periode,

jf. tabel 3.2.

Aftalen bygger på Nationalt kompromis om dansk

sikkerhedspolitik 2022, herunder at Danmark skal efterleve NATO-målsætningerne om at anvende 2

pct. af BNP på forsvar og sikkerhed senest i 2030, samt at mindst 20 pct. af forsvarsbudgettet skal gå

til investeringer i nyt materiel.

Regeringen ønsker nu at løfte rammen afsat i forsvarsforliget yderligere med samlet 4,9 mia. kr. i

2028 og 2029. Løftet skal gøre det muligt for Forsvaret hurtigere at kunne tage et større ansvar i vo-

res samarbejde i NATO og EU, samtidig med at Forsvaret i højere grad kan efterleve Danmarks

NATO-styrkemål. Regeringen vil søge om forligskredsens opbakning til det yderligere løft.

Tabel 3.2

Den økonomiske ramme i forsvarsforliget

Mia. kr. (2024-pl)

Ramme afsat i forsvarsforliget

Regeringens oplæg til løft af rammen

Ny ramme i forsvarsforliget

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033

7,2

8,4

10,1

12,9

14,8

2,9

17,8

17,1

2,0

19,1

19,4

19,7

19,9

20,1

I alt

149,9

4,9

154,8

Anm.: Differencer mellem ’i alt’ og summer af enkeltkomponenterne skyldes afrundinger.

Kilde: Forsvarsministeriet og Finansministeriet.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

Reformindsatser

Finansiel støtte

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 3

Sikkerhed i en ny verdensorden

Regeringen står stadig fuldt bag de tre overordnede pejlemærker for styrkelsen af dansk forsvar og

sikkerhed, som forligspartierne blev enige om, og som skal sætte den strategiske retning de næste ti

år:

1. Vilje og evne til at løfte det fælles ansvar

Forliget understreger Danmarks vilje og evne til at løfte det fælles ansvar. Danmark skal i højere grad

leve op til de krav, som NATO og allierede har til os. Derfor skal Forsvaret kunne opstille flere styrker,

der skal kunne indsættes med større udholdenhed og hurtigere reaktionsevne, så Danmark kan bi-

drage solidt til NATO’s kollektive afskrækkelse og forsvar.

En central prioritet i opbygningen af Forsvaret er NATOs styrkemål til Danmark, hvilket skal efterleves

i højere grad. Samtidig skal Danmark engagere sig helhjertet i samarbejdet om sikkerhed og forsvar i

EU, herunder i EU’s militære missioner og operationer.

Med aftalen lægges der samlet set op til en re-orientering af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik

fra tilstedeværelse i verdens brændpunkter til fordel for større tyngde i Kongerigets nærområde. For-

svaret skal bidrage til sikkerheden i Danmark, Færøerne og Grønland. Målet er, at Arktis og Nordat-

lanten fortsat skal være et lavspændingsområde, hvor potentielle konflikter løses på fredelig vis. Med

dette mål for øje skal Danmark, Færøerne og Grønland samarbejde om at forbedre overvågning og

suverænitetshåndhævdelse i regionen samt understøtte nære allieredes og NATO’s opgaveløsning i

regionen.

Den største militære opgave i de kommende år gælder Danmarks sikkerhed og nærområde i øst,

hvor Danmark, sammen med vores nordiske allierede, har et særligt ansvar for sikkerheden og væ-

sentlige sikkerhedspolitiske interesser. Derfor skal Forsvaret opbygges til at kunne bidrage mere til

NATO’s kollektive afskrækkelse og forsvar.

Endeligt er Danmarks indsatser i resten af verden stadig centrale, blandt andet for at bekæmpe terro-

risme og forebygge irregulære migrationsstrømme i Nordafrika og Sahel eller andre af Europas nær-

områder. Forsvaret skal derfor fortsat kunne bidrage til at imødegå samt have styrker, der fleksibelt

og hurtigt kan reagere på kritiske trusler i Europas nærområde og verdens brændpunkter, herunder i

rammen af NATO, EU og FN. Det gælder også i forhold til at bidrage til stabiliserings- og træningsind-

satser.

2. Til gavn for samfundet

Danmarks samfundssikkerhed skal styrkes til bedre at kunne imødegå brede sikkerhedspolitiske ud-

fordringer som fx cyber- og hybrid krigsførelse, spionage, afledte effekter fra klimakrisen, truslen fra

terror, pandemier og naturkatastrofer. Det gælder i hele Kongeriget, på forsvarsområdet og på tværs

af myndigheder. Også Beredskabsstyrelsen spiller en vigtig rolle, og der skal i 2024 indgås en aftale,

der styrker området.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 3

Sikkerhed i en ny verdensorden

3. Fundamentet på plads

Forsvarets fundament skal genoprettes, så nye investeringer, opgaver og initiativer bygges oven på

et solidt fundament. Derfor er der afsat ca. 27 mia. kroner over de næste 10 år til at styrke Forsvarets

materiel, bygninger, IT og personel for at rette op på ophobede udfordringer i driften af Forsvaret.

Derudover er der afsat ca. 11 mia. kr. til yderligere investeringer i materiel og personel i lyset af den

nye sikkerhedspolitiske og økonomiske virkelighed, hvor det er dyrere og mere ressourcetungt at

drive det danske forsvar fremover. For at skabe de bedste forudsætninger for opbygning og styring i

den kommende 10-årige forligsperiode nedsættes desuden et ekspertudvalg, der skal komme med

anbefalinger til, hvordan organisationen drives veldrevet og effektivt.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Målrettede

prioriteringer

skal styrke

velfærden

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Et stærkt

velfærds-

samfund skal

udvikles og

fremtidssikres

Danmark er et stærkt velfærdssamfund med stor sammenhængs-

kraft. Sådan skal det også være fremover. Men det kræver, at vi

løbende udvikler det og tager hånd om de problemstillinger, der viser

sig nu og i fremtiden.

Pengene skal

følge med

når vi bliver

flere ældre

og børn

Velfærden skal følge med, når vi i de kommende år bliver flere

ældre og børn. Regeringen vil derfor prioritere midler til at dække

det demografiske træk, svarende til at der afsættes 19 mia. kr.

frem mod 2030.

Uddannelse

og sundhed

af høj kvalitet

kræver

målrettede

investeringer

Vores børn og unge skal dannes og forberedes på fremtiden.

Det kræver en sammenhængende uddannelsespolitik lige fra

folkeskolen til de videregående uddannelser. Og det kræver,

at der investeres i vores børn og unge.

Desuden skal Danmark have et velfungerende sundhedsvæsen

med høj kvalitet. Det kræver, at det forberedes og rustes til fremtiden.

Og det kræver, at der investeres i sundhedsvæsenet og psykiatrien.

Et substantielt

løft på godt

12 ¾ mia. kr.

skal udvikle

og styrke

velfærden

Derfor prioriteres der også midler til at udbygge velfærden.

Regeringen afsætter derfor yderligere 12

mia. kr. i 2030 til at

udvikle og styrke velfærden på prioriterede områder, hvor der er et

særskilt behov. Det gælder blandt andet børn, unge og uddannelse,

sundhed, psykiatri, tryghed og kultur.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 4

Målrettede prioriteringer skal styrke velfærden

Danmark er et stærkt velfærdssamfund med stor sammenhængskraft.

Der er lige adgang til en bred vifte af velfærdstilbud. Stort set alle børn går i daginstitution. Der er i

hovedsagen fri og gratis adgang til undervisning og uddannelse. Der er behandling og genoptræning,

hvis man kommer til skade eller bliver syg. I alderdommen er der adgang til ældrepleje og praktisk

hjælp til dem, der har behov.

Det stærke velfærdssamfund bidrager på mange punkter til, at Danmark er blandt de mest trygge og

velstående lande i verden. At den sociale mobilitet er høj. Og at der er hjælp til mennesker, der har

udfordringer.

Sådan skal det også være fremover, men det kommer ikke af sig selv. Et veludbygget velfærdssam-

fund som det danske kræver, at vi hele tiden udvikler det. Prioriterer skarpt, investerer ambitiøst og

tager hånd om de problemstillinger, der viser sig nu og i fremtiden.

Det er afgørende, at befolkningen i hele landet har adgang til gode og tidssvarende velfærdsydelser i

daginstitutioner, folkeskolen, sundhedsvæsenet, ældreplejen og hvor danskerne ellers har brug for

offentlig velfærd. Også fordi opbakningen til velfærdssamfundet ellers kan blive svækket.

Frem mod 2030 kommer der flere ældre i befolkningen, og det medfører en øget efterspørgsel efter

blandt andet sundhed og ældrepleje. Det er en central prioritet for regeringen, at den offentlige vel-

færd kan følge med den demografiske udvikling, så fundamentet ikke udhules. Det gælder ikke

mindst den nære velfærd i kommunerne og på sygehusene i regionerne. Derfor prioriterer regeringen

midler til, at udgifterne til det offentlige forbrug kan følge den demografiske udvikling.

Derudover prioriterer regeringen at bruge godt 12¾ mia. kr. fra det økonomiske råderum til at ud-

bygge og forbedre velfærden på en række områder frem mod 2030. Det kommer ud over, hvad der

skal dække det demografiske træk. Det er områder i samfundet, hvor der er særlige behov for at

styrke velfærden. Samlet set er der lagt op til at tilføre 32 mia. kr. til den borgernære velfærd.

Selvom regeringen vil afsætte midler til at udbygge velfærden de kommende år, så gør flere penge

det ikke alene. Der er derfor behov for at prioritere skarpt og effektivisere opgaveløsningen med hen-

blik på at sikre bedre velfærd for pengene,

jf. kapitel 7.

Regeringen vil reducere udgifter til administrative opgaver i stat, kommuner og regioner. Pengene

skal i højere grad bruges på kernevelfærd – og understøtte flere medarbejdere på områder, der arbej-

der tæt med borgerne, og hvor udfordringer med rekruttering og fastholdelse er størst.

Regeringens prioriteter er opsummeret i

figur 4.1.

Ud over basisvelfærden og de konkrete velfærdsområder, der beskrives i dette kapitel, er der inden

for råderummet i regeringens reformforløb også afsat plads til yderligere midler til velfærd og grøn

omstilling, til forsvarsløftet og til at dække løbende prioriteringer og uforudsete behov frem mod 2030.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Figur 4.1

Velfærdsprioriteringer

frem mod 2030

Velfærden skal følge med, når vi i de kommende år bliver flere ældre.

Regeringen vil afsætte midler, der sikrer, at de offentlige forbrugsudgifter

kan vokse, så udgifterne pr. bruger af den offentlige service fastholdes.

Det demografiske træk skønnes at udgøre 19 mia. kr. fra 2023 til 2030.

Derudover vil regeringen prioritere 10¾ mia. kr. til at løfte kernevelfærden

på en række områder frem mod 2030. Det dækker over:

- Ramme til børn, unge og uddannelse mv. på 2�½ mia. kr. i 2030

- Løft af psykiatrien på 3¼ mia. kr. i 2030

- Sundhedspakke på 5 mia. kr. i 2030

Endeligt afsætter regeringen 0,2 mia. kr. til løft af kulturområdet og

en ramme på 2 mia. kr. til øget tryghed frem mod 2030.

Hertil afsætter regeringen yderligere midler fra reserve til velfærd

og grøn omstilling på samlet set 4¼ mia. kr. i 2030.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Løft af borgernær

velfærd i 2030

mia. kr.

Andre løft

mia. kr.

Kultur

mia. kr.

0,2

Tryghed

mia. kr.

Løft af kernevelfærden

10¾

mia. kr.

Børn, unge

og undervisning

mia. kr.

2�½

Demografisk træk

3¼

Sundhed

mia. kr.

Psykiatri

mia. kr.

Anmærkning: Hertil kommer yderligere midler fra reserve til velfærd og grøn omstilling på samlet set 4¼ mia. kr.

i 2030. På grund af afrunding kan summerne afvige fra totalen.

Kilde: Egne beregninger

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 4

Målrettede prioriteringer skal styrke velfærden

4.1 Vækst i det demografiske træk frem mod 2030

I de kommende år er der udsigt til ændringer i befolkningens aldersfordeling, hvor der forventes en

markant stigning i antallet af borgere over 69 år. I den seneste befolkningsfremskrivning fra DREAM

og Danmarks Statistik skønnes det, at antallet af personer over 69 år ventes at stige med over

100.000 fra 2023 til 2030, svarende til en stigning på knap 12 pct.,

jf. figur 4.2.

Modsat forventes an-

delen af personer i alderen 15-69 år, som omfatter størstedelen af de erhvervsaktive, at falde med

over 20.000 i samme periode.

Befolkningsudviklingen har betydning for kravene til og antallet af ydelser, som især kommuner og

regioner hver dag leverer til borgerne. Fx er de gennemsnitlige offentlige forbrugsudgifter opgjort pr.

person væsentligt højere blandt ældre, især som følge af højere udgifter til sundhed og pleje end for

andre aldersgrupper.

Figur 4.2

Befolkningsfremskrivning opgjort i forhold til

2023

Pct.

-5

0-14-årige

15-69-årige

2030

Over 69-årige

2035

Pct.

Figur 4.3

Offentlig forbrugsvækst og demografisk træk

Pct.

2,0

Pct.

2,0

1,5

0,5

1,0

-5

0,0

2000-2023

2024-2030

Gns. vækst i offentligt forbrug

Heraf årlig vækst i demografisk træk

0,0

Anm.: Figur 4.2 illustrerer den forventede udvikling i udvalgte aldersgrupper frem mod 2030 og 2035 som andel af den

samlede befolkning. Figur 4.3 illustrerer den gennemsnitlige årlige vækst i det offentlige forbrug samt den gen-

nemsnitlige årlige vækst i det demografiske træk. Væksten i det demografiske træk og det offentlige forbrug er

korrigeret for midlertidige covid-19-relaterede udgifter. I perioden 2024-2030 er den gennemsnitlige vækst i det

offentlige forbrug opgjort på baggrund af den højest mulige offentlige forbrugsvækst med regeringens reform-

program.

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.

Med regeringens reformprogram, vil der være plads til en samlet vækst i de offentlige forbrugsudgifter

på 1,4 pct. i gennemsnit i 2024-2030,

jf. figur 4.3,

svarende til en samlet stigning på 58 mia. kr. Fra-

trukket udgifterne til løft af forsvarsudgifterne frem mod 2030 er den gennemsnitlige forbrugsvækst

1,0 pct. i 2024-2030. Væksten i det beregnede demografiske træk forudsættes i gennemsnit at ud-

gøre 0,5 pct. årligt i samme periode, svarende til en stigning på 19 mia. kr. i 2030. Det betyder, at vel-

færden kan følge med, når vi bliver flere børn og ældre, samtidig med at der er plads til at løfte den.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 4

Målrettede prioriteringer skal styrke velfærden

Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål for, hvor meget ressourceanvendelsen

til det

samlede

offentlige forbrug mekanisk vil ændre sig som følge af ændret befolkningssammen-

sætning, når det forudsættes, at den reale udgift pr. borger fastholdes uændret. Heri indgår en korrek-

tion for delvis sund aldring idet stigende levetid betyder, at en faldende andel i hver aldersgruppe vil

være i de sidste leveår, hvor sundhedsudgifterne erfaringsmæssigt er størst. Langt størstedelen af

udmøntningen af midler til at dække det demografiske træk vil fortsat ske i den enkelte kommune, re-

gion og institution, der lægger de faktiske budgetter for den nære velfærd blandt andet under hensyn-

tagen til lokale behov og prioriteringer.

Hvis velfærdssamfundet skal udvikles, gør flere penge det dog ikke alene. Det kræver også, at vi bru-

ger pengene bedre. Samt at der er nok velfærdsmedarbejdere til at løfte opgaven. I takt med at der

kommer flere ældre de kommende år, vil behovet for medarbejdere inden for vigtige velfærdsområ-

der, fx ældrepleje og sundhed også stige. Der er allerede rekrutteringsudfordringer i dag inden for

disse fag. Det skyldes blandt andet, at der er for få, der søger mod velfærdsfagene, og at der er for

mange, som forlader fagene. Samtidig er der inden for flere af velfærdsfagene mange, der arbejder

deltid, sygefraværet er højt og tilbagetrækningsalderen er relativ lav,

jf. Rekruttering af velfærdsmed-

arbejdere nu og i fremtiden.

Derfor har regeringen ekstraordinært afsat 3 mia. kr. til at forbedre løn- og arbejdsvilkår på nogle af

de velfærdsområder, der arbejder tæt med borgerne, og hvor udfordringerne med rekruttering og fast-

holdelse er størst. Regeringen ønsker også, at flere skal arbejde fuldtid i velfærdsfagene, og at flere

skal deltage i vagtarbejdet – særligt på de skæve tidspunkter. Rammen er finansieret ved, at kommu-

ner og regioner skal nedbringe udgifterne til administration med 1 mia. kr. i 2024. Samtidig har rege-

ringen tilkendegivet, at nedbringelsen af udgifter til administrative opgaver skal stige til 3 mia. kr. frem

mod 2030.

Det er regeringens ambition at øge den strukturelle fuldtidsbeskæftigelse med i alt 45.000 frem mod

2030, for at understøtte, at der er medarbejdere nok med de rette kompetencer til både den offentlige

velfærd, den grønne omstilling og de private virksomheder i øvrigt,

jf. kapitel 5.

Samtidig vil regeringen se på, hvordan vi bedst anvender pengene på tværs af velfærdsområderne.

Så der er penge nok til flere dagtilbud, undervisning og ældrepleje, når vi bliver flere børn og ældre.

Og så vi bedst tager hånd om de udsatte børn, unge og voksne samt mennesker med handicap, der

har brug for en hjælpende hånd. Derfor har regeringen nedsat et ekspertudvalg på det specialiserede

socialområde, der skal give anbefalinger til, hvordan der fremadrettet kan sikres en bæredygtig faglig

og økonomisk udvikling på området. Samtidig vil regeringen fremlægge tiltag, der skal bidrage til, at

de allermest udsatte mødes med værdighed. Så vi tager bedre hånd om dem, som har allermest be-

hov for det.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 4

Målrettede prioriteringer skal styrke velfærden

4.2 Prioriteringer til børn, unge og uddannelse

Den offentlige sektor bruger hvert år 60 mia. kr. på grundskolen,

herunder til specialtilbud og under-

støttende indsatser til børn og unge, som har brug for det. Efter grundskolen er der i hovedsagen fri

og lige adgang til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Det er en grundsten i vel-

færdssamfundet.

De fleste børn og unge i Danmark trives i skolen og er godt fagligt rustet til deres næste skridt i livet.

Men en gruppe unge forlader grundskolen uden en bestået afgangsprøve og kommer ikke godt i gang

med job eller uddannelse i deres ungdomsår. På erhvervsuddannelserne har søgningen gennem en

årrække været lav på trods af politiske ambitioner om at øge andelen, og fraværet og frafaldet er højt,

mens en stor andel af de unge på de gymnasiale uddannelser savner mere praktisk indhold på ud-

dannelsen.

Samtidig er der tegn på, at flere unge oplever problemer med mistrivsel end tidligere.

Det er vigtigt, at den enkelte unge føler sig som en del af et fællesskab, dygtiggør sig og får en god

start på arbejdslivet. Det giver det bedste udgangspunkt for også at blive en del af arbejdsfællesska-

bet som voksen – og for at leve et meningsfuldt liv. Derudover er det godt for samfundet, når endnu

flere unge får en uddannelse og kommer i beskæftigelse.

Derfor har regeringen afsat en ramme på 2�½ mia. kr. frem mod 2030 til børn, unge og uddannelse,

hvoraf regeringen allerede har præsenteret flere initiativer,

jf. figur 4.4 og boks 4.2.

Omfatter kommunale udgifter til folkeskole (herunder specialundervisning i regionale tilbud, kommunale specialskoler og

interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder samt efter- og videreuddannelse i folkeskolen) (48,9 mia. kr.)

samt offentlige udgifter til efterskoler (3,7 mia. kr.) og fri- og privatskoler (7,3 mia. kr.).

Reformkommissionen (2023): Nye Reformveje 2.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Figur 4.4

En sammenhængende

uddannelsespolitik

Fra folkeskole

til de videregående uddannelser

De udfordringer, Danmark står overfor, er ikke løst med én reform.

Regeringen vil derfor også se på hele vores uddannelsessystem

lige fra folkeskole til de videregående uddannelser.

Det kræver, at der investeres mere i vores børn og unge.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Tid til frihed og fordybelse

i folkeskolen

Folkeskolen er en grundpille i

vores samlede uddannelsessystem.

Derfor har regeringen præsenteret

et samlet program for folkeskolen,

som kan sikre mere frihed og

fordybelse til den danske folkeskole.

Det vil være til gavn for vores børn

og unge og deres fremtid, men også

til gavn for fællesskabet.

Stærke

erhvervsuddannelser

Hovedvejen i vores uddannelsessystem

er blevet, at de fleste tager en

gymnasial uddannelse og derefter

en videregående uddannelse.

Samtidig er der lav søgning til erhvervs-

uddannelserne. Regeringen vil styrke

erhvervsuddannelserne markant og

sikre, at flere børn og unge har lyst

til at tage en erhvervsuddannelse

og ikke falder fra undervejs.

43.000

unge er hverken i arbejde

eller under uddannelse

Kvalitetsløft af

velfærdsuddannelserne

Vores samfund har brug for, at der

er nok velfærdsmedarbejdere til at

tage sig af vores børn, syge og ældre.

Og regeringen ønsker velfærds-

uddannelser, som klæder velfærds-

medarbejderne godt på til at kunne

møde borgeren med nærvær

og høj faglighed.

Alle skal med

i fællesskabet

43.000 unger er hverken i arbejde

eller under uddannelse. Ingen er

tjent med at stå udenfor. Det er ikke

retfærdigt over for de mennesker,

der bliver parkeret og går glip af de

muligheder, uddannelse giver. Derfor

er det også centralt for regeringen

at forberede vores børn og unge

på fremtiden.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 4

Målrettede prioriteringer skal styrke velfærden

Boks 4.2

Milliardinvesteringer i børn, unge og undervisning

Forberedt på fremtiden II – Folkeskolens Kvalitetsprogram:



Forberedt på fremtiden II

er regeringens bud på et samlet kvalitetsprogram for folkeskolen, som regeringen ser

frem til at drøfte med folkeskoleforligskredsen og partierne i Sammen om Skolen. Regeringen vil med kvalitets-

programmet blandt andet skabe bedre balance mellem bogligt, kreativt og praktisk indhold og sætte folkeskolen

fri sådan, at det åbenlyst vigtigste kommer i fokus – de basale færdigheder, børnenes udvikling, dannelse og

trivsel, samt at skolen forbereder børnene på at begynde på en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddan-

nelse.



Regeringen lægger fuldt indfaset op til at prioritere ekstra 0,8 mia. kr. årligt til kvalitetsprogrammet og en mar-

kant investering i faglokaler på samlet set 2,6 mia. kr. i 2025-2027.

Derudover foreslår regeringen lokal frihed til at lave en kortere skoledag, hvor de frigjorte midler kan ompriorite-

res til andre indsatser, som lokalt vurderes hensigtsmæssigt. Det kan fx være to-voksenordninger, fritidsområdet

mv. Der skal være plads til forskellighed og lokale løsninger.



Løft af erhvervsuddannelserne:



Regeringen ønsker at styrke erhvervsuddannelserne markant, så de bliver et mere attraktivt uddannelsesvalg for

unge og voksne, og som fx ønsker at bidrage til den grønne omstilling. Der afsættes samlet ca. 0,3 mia. kr. i

2024 stigende til ca. 0,9 mia. kr. årligt fra 2030. De afsatte midler stammer blandt andet fra

Aftale om rammerne

for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark (juni 2023).

Løft af velfærdsuddannelserne:



Med

Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark (juni 2023)

har regeringen sam-

men med SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti aftalt, at der igangsættes

et arbejde med at reformere de professionsrettede velfærdsuddannelser på det videregående område med hen-

blik på at understøtte, at flere vælger at uddanne sig til eksempelvis lærere, pædagoger, sygeplejersker og soci-

alrådgivere. Partierne er enige om allerede fra 2025 at prioritere 0,2 mia. kr. stigende til 0,3 mia. kr. årligt i 2029

og frem til uddannelserne, herunder til en ny pædagoguddannelse.

Kvalitetsinvesteringer på universitetsområdet:



Med

Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark (juni 2023)

har regeringen sam-

men med SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti aftalt en række priorite-

ringer på universitetsområdet, herunder blandt andet til en permanentgørelse af takst-1 løftet (ca. 0,3 mia. kr. i

2030), højere takst til kandidatuddannelser på 75 ECTS og erhvervskandidatuddannelser (ca. 0,2 mia. kr. i

2030) samt kvalitetsløft af de akademiske bacheloruddannelser og kandidatuddannelser på 120 ECTS (ca. 0,2

mia. kr. fra 2030).

Indsatsen handler blandt andet om at øge kvaliteten i folkeskolen, styrke erhvervsuddannelserne for

at løfte kvaliteten, løfte kvaliteten på professionsuddannelserne på velfærdsområdet samt at øge søg-

ningen til både velfærdsuddannelser og erhvervsuddannelser. Nedenfor uddybes nogle af de tenden-

ser, som regeringen med målrettede prioriteringer frem mod 2030 vil begynde at tage hånd om.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 4

Målrettede prioriteringer skal styrke velfærden

Grupper med utilstrækkelig læring i folkeskolen

For mange forlader grundskolen uden basale færdigheder, og for mange består ikke folkeskolens af-

gangsprøve. Det er et problem for deres videre uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. I skole-

året 2021/2022 havde 12 pct. af de elever, der afsluttede 9. klasse i grundskolen, ikke resultater, der

lever op til kravene for at søge direkte optagelse på en erhvervsuddannelse,

jf. figur 4.5.

Figur 4.5

Andel elever, der afslutter 9. klasse i folkeskolen uden at leve op til adgangskravene for at søge

direkte optagelse på en erhvervsuddannelse, 2021/2022

Pct.

Lever ikke op til adgangskravene Under 2 i dansk og matematik

ved afgangseksamen**

Ikke bestået folkeskolens

afgangseksamen**

Under 2 i dansk og matematik i

standpunktskarakter***

Pct.

Anm.: Opgjort på baggrund af elever, der vurderes at afslutte 9. klasse i folkeskolen i 2022. Det bemærkes, at der er

usikkerheder forbundet med opgørelsen. Indberettede karakterer fra skoleåret 2021/2022 er baseret på delvist

ophøjede standpunktskarakterer grundet aflysninger af folkeskolens prøver som følge af covid-19. Opgørelsen

skal derfor tolkes med ekstra varsomhed. Elever på prøvefrie skoler forventes ikke at skulle aflægge 9.-klasse-

prøver og indgår derfor ikke.

En del af eleverne lever ikke op til to eller flere af de tre adgangskrav. Andelene fordelt på de tre adgangskrav

summer derfor ikke til den samlede andel af elever, der ikke lever op til adgangskravene for direkte optagelse på

erhvervsuddannelse.

Når en elev ikke lever op til disse to krav, kan det enten skyldes, at de ikke har opnået et tilstrækkeligt resultat i

de pågældende afgangsprøver eller, at de ikke har aflagt de pågældende prøver.

***

Dette krav udgør de faglige forudsætninger for uddannelsesparathedsvurderingen. Det er med

Aftale om at

afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen

af april 2023 blevet besluttet at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen

fra skoleåret 2024/2025.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. data fra Danmarks Statistik.

Andelen af elever, der ikke lever op til adgangskravene for at søge direkte optagelse på en erhvervs-

uddannelse varierer på tværs af skoletyper og tilbud. I folkeskolens normaltilbud (fx elever i normal-

klasser i folkeskolen) levede 7 pct. af eleverne ikke op til adgangskravene, mens andelen var 83 pct. i

folkeskolens specialtilbud (fx specialklasser samt elever på specialskoler, anbringelsessteder og

dagbehandlingstilbud).

Der kan være mange forskellige årsager til at unge forlader grundskolen uden tilstrækkelige forudsæt-

ninger til at komme videre på en ungdomsuddannelse. Fx kan det skyldes utilstrækkelig støtte i sko-

len, skoletræthed, mistrivsel eller manglende støtte og hjælp i hjemmet. Det er problemstillinger, som

regeringen vil tage fat på at adressere med Folkeskolens Kvalitetsprogram.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 4

Målrettede prioriteringer skal styrke velfærden

Tegn på at flere børn og unge mistrives

Undersøgelser viser, at langt de fleste er glade og trives i skolen eller på deres uddannelse (skoletriv-

sel),

er tilfredse med deres liv (livstilfredshed), har et godt helbred (selvvurderet

helbred),

samt gene-

relt har en tro på deres egen formåen (self-efficacy).

Internationale undersøgelser viser desuden, at

danske elevers skole- og uddannelsestrivsel er god – på niveau eller bedre – sammenlignet med an-

dre lande i Europa og de andre nordiske lande.

Der er dog samtidig tegn på, at der i de senere år er en stigende andel af børn og unge i Danmark,

der mistrives. Blandt andet viser Skolebørnsundersøgelsen 2022, at der på tværs af klassetrin er sket

et fald i andelen af piger med højest livstilfredshed sammenlignet med første måling i 2002, og at det

samme gør sig gældende for de ældste drenge,

jf. figur 4.6.

VIVE finder i en anden undersøgelse fra

2022 en stigning i andelen af 15- og 19-årige, som vurderer deres eget helbred som nogenlunde eller

dårligt,

jf. figur 4.7.

For de 3-, 7- og 11-årige har andelen ligget på et stabilt og relativt lavt niveau si-

den 2009.

Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil er andelen af de 16- til 24-årige, der vurderer, at de har et dårligt

eller mindre godt mentalt helbred, steget betydeligt fra 2010 til 2021 for både kvinder og mænd.

Samlet set ser det ud til, at den stigende mistrivsel særligt findes blandt de ældste børn og unge – og

at piger generelt trives dårligere end drenge. På tværs af undersøgelser er der endvidere ofte en so-

cial gradient, hvor børn og unge med forældre med lavere indkomster eller lavere uddannelser har

lavere trivsel. Det bemærkes, at covid-19 epidemien kan have betydning for målingerne i de seneste

år.

Jf. blandt andet Statens Institut for Folkesundhed (2023): Skolebørnsundersøgelsen 2022, VIVE (2022): Børn og unge i

Danmark. Velfærd og Trivsel og Børne- og undervisningsministeriet (2023): Elevtrivsel i folkeskolen – skoleåret

2022/2023.

VIVE (2019):

PISA 2018 – Danske unge i en international sammenligning 2018.

For de 3- og 7- årige er det morens vurdering af barnets helbred.

Sundhedsstyrelsen (2022):

Danskernes sundhed – Den nationale sundhedsprofil 2021.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 4

Målrettede prioriteringer skal styrke velfærden

Figur 4.6

Andel af børn med højest livstilfredshed fordelt

på klasser

Pct.

5. kl.

7. kl.

Drenge

2002

9. kl.

5. kl.

7. kl.

Piger

2022

9. kl.

Pct.

Figur 4.7

Andel af børn, der vurderer eget helbred som

nogenlunde eller dårligt fordelt på alder

Pct.

2009

3-årig

2013

7-årig

11-årig

2017

15-årig

2021

19-årig

Pct.

Anm.:

Livstilfredshed

måles ved spørgsmålet ”Hvor tilfreds er du for tiden med dit liv? Angiv på en skala fra 0 til 10,

hvor 10 betyder ’det bedst mulige liv’ og 0 betyder ’det værst tænkelige liv’. Besvarelser på 9-10 angives som ’høj

livstilfredshed’, besvarelser på 6-8 angives som ’middel livstilfredshed’ og besvarelser på 0-5 angives som ’lav

livstilfredshed’.

Selvvurderet helbred

måles ved spørgsmålet ”Synes du, dit helbred er:”, med svarmulighederne ’vir-

kelig godt’, ’godt’, ’nogenlunde’, ’dårligt’ og ’ved ikke’. For de 3- og 7- årige er det morens vurdering af barnets

helbred.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed (2023):

Skolebørnsundersøgelsen 2022

og VIVE (2022):

Børn og unge i Danmark.

Velfærd og Trivsel.

Stigende mistrivsel blandt børn og unge vil kunne føre til et yderligere pres på udgifter i blandt andet

uddannelsessystemet, til støtteordninger, specialundervisning mv. i de kommende år. Antallet af børn

og unge, elever og studerende, der modtager særlig støtte, er allerede steget markant i de seneste

år. Udviklingen har medført stigende udgifter kommunalt, regionalt og statsligt.

Der er ikke konsensus om hverken omfanget af den stigende mistrivsel eller de bagvedliggende årsa-

ger. Trivsel og mistrivsel er komplekse begreber, som kan anskues fra forskellige vinkler inden for og

på tværs af fagområder. Derfor har regeringen nedsat Trivselskommissionen, der frem mod udgan-

gen af 2024 skal belyse trivselsudfordringerne og komme med anbefalinger til, hvordan trivslen blandt

børn og unge i Danmark kan styrkes.

Dårlige forudsætninger fra grundskolen bæres med videre i voksenlivet

Der er sammenhæng mellem elevernes faglige resultater i grundskolen og deres sandsynlighed for

efterfølgende at være i beskæftigelse, uddannelse eller fuldføre en ungdomsuddannelse. Elever, der

forlader grundskolen uden en bestået afgangseksamen i dansk og matematik, har større risiko for

hverken at komme i beskæftigelse, uddannelse eller fuldføre en ungdomsuddannelse.

Således har 49 pct. af de unge 15- til 24-årige, der i 2022 hverken var i uddannelse eller beskæfti-

gelse, ikke bestået dansk og matematik i grundskolen. Til sammenligning gælder det samme kun for

12 pct. af de øvrige unge 15- til 24-årige,

jf. figur 4.8.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 4

Målrettede prioriteringer skal styrke velfærden

Figur 4.8

Andel af unge, der hverken er i uddannelse, beskæftigelse eller har fuldført en ungdomsuddannelse i

2022, fordelt på fagligt niveau fra grundskolen

Pct.

100

15-24 årige uden uddannelse eller beskæftigelse

Bestået dansk og matematik

Øvrige 15-24 årige

Ikke bestået dansk og matematik*

Pct.

100

Anm.: Unge uden uddannelse eller beskæftigelse defineres som 15-24 årige, der pr. 1. oktober 2022 ikke er i gang med

en uddannelse, ikke har fuldført en ungdomsuddannelse eller uddannelse på højere niveau, har en beskæftigel-

sesgrad svarende til mindre end ca. 18 timers lønmodtagerbeskæftigelse i ugen omkring d. 1. oktober, har været

tilmeldt en dansk grundskole i 8., 9. eller 10. klasse og ikke modtager førtidspension, efterløn, SU eller over-

gangsydelse.

Inkluderer også elever, der ikke har fået karakterer, eller hvor karaktererne er uoplyst eller ukendt.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.

Lav søgning til erhvervsuddannelserne for unge – og højt frafald og fravær

Søgningen til erhvervsuddannelserne har været lav for unge direkte efter 9. eller 10. klasse i de sene-

ste ti år – på trods af politiske ambitioner om at øge andelen, som søger en erhvervsuddannelse efter

afslutningen på grundskolen. Samtidig er frafaldet på erhvervsuddannelserne relativt højt. I kapitel 5

er der yderligere redegjort for udfordringerne på erhvervsuddannelser og med at uddanne tilstrække-

lig faglært arbejdskraft.

De afsatte midler til erhvervsuddannelserne kan derfor understøtte prioriteringer, der sigter på at øge

søgningen til erhvervsuddannelserne blandt unge og fuldførelsesprocenten på erhvervsuddannel-

serne. Højt frafald er udtryk for spildte ressourcer og spildt potentiale for opkvalificering til faglært. For

den enkelte kan fuldførelse af en erhvervsuddannelse potentielt bidrage til at øge selvtilliden samt un-

derstøtte den enkeltes videre vej i livet.

Regeringens styrkelse af erhvervsuddannelserne skal understøtte, at flere får lyst til at søge ind på en

erhvervsuddannelse og øge fuldførelsesprocenten. Det vil i så fald kunne bidrage til at understøtte

velfærden og den grønne omstilling.

Faldende søgning til og stort frafald på velfærdsuddannelserne

Gode velfærdsuddannelser er afgørende for vores alles velfærd. Det handler både om kvalitet, fx at

pædagogen og SOSU-hjælperen har de relevante kompetencer, til at kunne møde borgeren med stor

omsorg og høj faglighed. Men det handler også om kvantitet, fx at der i dag og i fremtiden er et til-

strækkeligt antal uddannede velfærdsmedarbejdere til at tage sig af vores børn, syge og ældre.

100

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 4

Målrettede prioriteringer skal styrke velfærden

Det er en udfordring, at et faldende antal unge, som i dag står over for at træffe et uddannelsesvalg,

opfatter velfærdsuddannelserne som en attraktiv karrierevej. Og det er også et problem, at nogle af

de unge, som søger ind på velfærdsuddannelserne, efterfølgende vælger at afbryde deres uddan-

nelse, fordi de ikke kan se sig selv i det efterfølgende job. Regeringen vil derfor igangsætte et reform-

spor, der skal styrke de professionsrettede velfærdsuddannelser blandt andet med henblik på at for-

bedre kvaliteten på uddannelserne.

Søgningen til velfærdsuddannelserne på professionsbachelorområdet (1. prioritet) er faldet markant

fra 2021 til 2022. Søgningen til sygeplejerske- og pædagoguddannelserne har været faldende siden

henholdsvis 2015 og 2016, mens søgningen til lærer- og socialrådgiveruddannelserne var relativt sta-

bil frem til 2021, hvorefter den er faldet,

jf. figur 4.9 og figur 4.10.

Antallet af 1. prioritetsansøgere har historisk ligget væsentligt højere end tilgangen for blandt andet

socialrådgiver-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne. Derfor har de faldende søgetal de sene-

ste år indtil videre kun i begrænset omfang resulteret i lavere tilgang. Hvis den nuværende udvikling

fortsætter, kan det imidlertid få konsekvenser for udbuddet af uddannede velfærdsmedarbejdere. Der-

til kommer, at en lavere søgning kan resultere i et mindre kvalificeret ansøgerfelt.

Figur 4.9

Søgning og tilgang på udvalgte

velfærdsuddannelser, 2011-2022

1.000 personer

2011

2013

2015

2017

2019

2021

Lærer

Socialrådgiver

Sygeplejerske

Pædagog

1.000 personer

Figur 4.10

Tilgang på udvalgte velfærdsuddannelser,

2011-2022

Indeks (2011=100)

150

140

130

120

110

100

2011

2013

2015

2017

2019

Lærer

2021

Pædagog

Socialrådgiver

Sygeplejerske

Indeks (2011=100)

150

140

130

120

110

100

Anm.: I figur 4.9 er tilgang de fuldt optrukne linjer, mens søgning er de stiplede. Søgning angiver antallet af 1.

prioritetsansøgninger.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Dertil kommer, at en betydelig del af de studerende, der påbegynder en velfærdsuddannelse, falder

fra uddannelsen. Det gælder særligt læreruddannelsen på professionsbachelorområdet,

jf. figur 4.11.

Frafaldet på SOSU-uddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er ligeledes højt,

særligt mellem grundforløbet og hovedforløbet. Frafaldet mellem grund- og hovedforløbet er dog re-

duceret med ca. 15-30 pct.-point fra 2017 til 2022,

jf. figur 4.12.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

101

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 4

Målrettede prioriteringer skal styrke velfærden

Figur 4.11

Frafald på udvalgte velfærdsuddannelser på

professionsbachelorområdet, 2011-2017

Pct.

2011

Lærer

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Pædagog

Socialrådgiver

Sygeplejerske

Pct.

Figur 4.12

Frafald på SOSU-uddannelserne og PAU,

2017-2022

Pct.

2017 2020 2022 2017 2020 2022 2017 2020 2022

Grundforløb

Mellem grund- og

hovedforløb

Hovedforløb

PAU

Pct.

SOSU assistent

SOSU hjælper

Anm.: I figur 4.11 er frafald opgjort fem år efter den studerendes start på den pågældende uddannelse. I figur 4.12 er

frafaldet opgjort tre måneder efter elevers start på grundforløb/hovedforløb. Frafaldet i overgangen mellem

grund- pg hovedforløb er opgjort tre måneder efter afsluttet grundforløb. Frafald på grundforløb er eksklusiv

frafald på grundforløbets 1. del og mellem grundforløbets 1. og 2. del. Kun elever, der starter på erhvervsuddan-

nelsen senest august to år efter endt uddannelsespligt eller undervisning i 10. klasse kan tilgå grundforløbets 1.

del. Det bemærkes, at figur 4.12 indeholder forskellige populationer.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Danmarks Statistik og egne beregninger.

4.3 Prioriteringer til sundhed

Vi har et godt og stærkt sundhedsvæsen i Danmark. I de seneste 20 år har der overordnet været en

positiv udvikling i sygehusvæsenet og vellykkede indsatser mod fx kræft og hjertesygdomme. Venteti-

den til operationer er faldet, mens overlevelsesraten for kræft er steget, og antallet af danskere, der

dør af hjerte-kar-sygdom, er halveret i løbet af de seneste 30 år.

Der viser sig dog også i disse år udfordringer for sundhedsvæsenet, som er presset på flere områder

og står over for en række fundamentale problemstillinger. COVID-19 epidemien og sygeplejerskekon-

flikten medførte forøgede ventelister, som fortsat er under afvikling. Derudover medfører stigningen i

antallet af borgere med kronisk sygdom og en ældre befolkning et pres på ressourcerne. Et pres som

forstærkes af manglende sammenhæng mellem sektorerne samt aktuelle rekrutteringsudfordringer

flere steder i sundhedsvæsenet og ældreplejen. Derudover skaber det ulighed i adgang til sundhed,

når det er i områder med den største sygdomsbyrde, hvor det er sværest at sikre de nødvendige

sundhedsfaglige ressourcer. Den teknologiske udvikling, ny medicin og nye behandlingsformer giver

højere kvalitet og flere tilbud i sundhedsvæsenet, men kan også medføre et forstærket pres på sund-

hedsvæsenet.

102

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 4

Målrettede prioriteringer skal styrke velfærden

Danmark skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse. Det kræver, at vi forbereder og ruster det til

fremtiden. Det kræver skarpe prioriteringer og en effektiv brug af pengene. Regeringen styrker sund-

hedsvæsenet og afsætter nye midler allerede fra 2023. Varigt vil løftet udgøre 5 mia. kr. fuldt indfaset

i 2030. Herudover gennemføres et historisk løft af psykiatrien, hvor regeringen prioriterer 3,2 mia. kr.

ekstra frem mod 2030,

jf. boks 4.3 og boks 4.4.

Boks 4.3

Udvalgte prioteringer og tiltag på sundhedsområdet

Markant løft af sundhedsvæsenet:

Regeringen har afsat 5 mia. kr. årligt fuldt indfaset til et varigt løft i 2030 til

sundhedsvæsenet i en ny sundhedspakke. Blandt andet til en akut genopretning af kræftområdet med midler her og

nu og fremover med en ny Kræftplan V, der skal videreudvikle kræftområdet i Danmark.

Fuldt finansieret 10-årsplan for psykiatrien:

Regeringen har afsat 3,2 mia. kr. ekstra frem mod 2030 til en histo-

risk stor prioritering af psykiatriområdet på tværs af sektorer,

jf. afsnit 4.4.

Trepartsforhandlinger om løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd:

Regeringen har inviteret arbejdsmarke-

dets parter til trepartsforhandlinger om en ekstraordinær ramme på 3 mia. kr. i 2030 til at forbedre løn og arbejdsvil-

kår i den offentlige sektor. Rammen skal bidrage til at øge omfanget af kvalificeret arbejdskraft i velfærden samt un-

derstøtte, at flere arbejder fuld tid, flere tager skæve vagter og fremme en mere dynamisk lønstruktur i den offentlige

velfærd.

Sundhedsstrukturkommission:

Skal udarbejde et beslutningsgrundlag, der opstiller og belyser modeller for den

fremtidige organisering af sundhedsvæsenet. Det skal understøtte et sammenhængende sundhedsvæsen med en

opgavefordeling mellem sygehuse og det nære sundhedsvæsen, der sikrer, at patienten kommer i centrum. Det

nære sundhedsvæsen skal desuden styrkes, så flere borgere kan blive behandlet i eller tæt på hjemmet. Derudover

skal den geografiske og sociale ulighed i sundhed nedbringes. Kommissionen skal også forholde sig til strukturen

for almen praksis, den regionale struktur, digitale løsninger og IT-infrastruktur, sundhedsvæsenets finansiering samt

kultur og ledelse. Kommissionen skal afslutte sit arbejde med én samlet afrapportering i foråret 2024.

Sundhedsfond:

Regeringen vil fremlægge forslag til en sundhedsfond til vedligeholdelse og modernisering af syge-

huse samt teknologi og digitalisering, som reducerer arbejdskraftsudfordringen, og sikrer danskerne nem og lige

adgang til forebyggelse og sygdomsbehandling.

Prioriteringsråd:

Regeringen vil nedsætte et tværgående, nationalt prioriteringsråd, der skal sikre mest sundhed for

pengene, fx ved at reducere overbehandling og uhensigtsmæssig aktivitet i sundhedsvæsenet. Det skal bidrage til

at frigøre ressourcer, som kan anvendes til at robustgøre sundhedsvæsenet.

Løftet af sundhedsområdet skal bidrage til at adressere en række underliggende tendenser på sund-

hedsområdet, der er uddybet nedenfor.

Stigende behov for sundhedsydelser

Danmark har i de seneste år brugt ca. 10 pct. af BNP på sundhed, hvoraf langt størstedelen finansie-

res gennem den offentlige sektor. Samtidig har de offentlige udgifter til sundhed været voksende, og

stiger generelt mere end de generelle offentlige serviceudgifter,

jf. figur 4.13.

En del er drevet af den

demografiske udvikling, men også prioriteringen af bestemte områder i sundhedsvæsenet og nye og

bedre behandlingsformer gennem fx ny teknologi eller ny medicin har betydning for udviklingen.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

103

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 4

Målrettede prioriteringer skal styrke velfærden

Figur 4.13

Offentlig forbrug pr. indbygger, 2000-2022

Figur 4.14

Antal kontakter fordelt på sygehusvæsen og

praksissektor, 2009-2018

Indeks (2009=100)

140

Indeks (2009=100)

140

Indeks (2000=100)

180

160

140

120

100

Indeks (2000=100).

180

160

140

130

120

110

100

2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022

100

110

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

100

Sygehusvæsenet

Praksissektoren

Off. forbrug i alt

Off. forbrug på sundhedsvæsen

Anm.: Det offentlige forbrug er i perioden 2020-2022 påvirket af forhold relateret til covid-19. I figur 4.14 er 2018

seneste år, idet der er databrud i 2019 pga. overgang til ny version af Landspatientregisteret (LPR3). Derudover

kan opgørelser vedr. aktivitetsåret 2020-2022 være påvirket af forhold vedr. covid-19, mens opgørelse vedr.

hospitalsaktiviteten i 2021 kan være påvirket af sygeplejekonflikten.

Kilde: Danmarks Statistik, Landspatientregistreret pr. 10 marts 2023 fra Sundhedsdatastyrelsen og eSundhed.

Aktiviteten i sundhedsvæsenet er ligeledes steget, særligt på sygehusene,

jf. figur 4.14.

Aktiviteten i

praksissektoren (almen praksis, speciallægehjælp mv.) har ikke udviklet sig i samme takt, og derfor

har rollefordelingen mellem de to sektorer ændret sig, så sygehusvæsenet fylder mere i den samlede

sundhedsindsats.

Den stigende aktivitet i sygehusvæsenet skyldes især de ældre aldersgrupper samt borgere med kro-

niske sygdomme og multisygdom (dvs. borgere med mindst to kroniske sygdomme). Antallet af bor-

gere med kronisk sygdom er steget med ca. 30 pct. siden 2009, hvilket betyder, at ca. hver 3. voksne

dansker i dag lever med mindst én kronisk sygdom.

Frem mod 2030 forventes en yderligere stigning

i antallet af danskere med mindst én kronisk sygdom. Samtidig er antallet af borgere med multisyg-

dom fordoblet i samme periode. Derfor er gruppen af borgere med kronisk sygdom også blevet en

patientgruppe med tungere sammensatte problemer, da hver 4. er multisyg.

De ældre aldersgrupper vil fylde en stadig større andel af befolkningen i de kommende år,

jf. figur

4.15.

En ældre befolkning vil forventeligt kræve flere ressourcer til sundhed, og vil forstærke nogle af

de aktuelle udfordringer i sundhedsvæsenet. Antallet af personer med én eller flere kroniske syg-

domme er stigende, og antallet forventes at fortsætte med at stige de kommende år. Kombineret med

den højere levealder, skal flere behandles i længere tid.

Regeringen har blandt andet nedsat Sundhedsstrukturkommissionen, der skal vurdere, hvor der sær-

ligt er potentiale for forbedringer i samspil og øget omstilling af opgaveløsningen, så den i højere grad

løses koordineret og i eller tæt på borgerens eget hjem, og hvor der tages et mere samlet ansvar for

Sundhedsdatastyrelsen:

Udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser.

Sundhedsstyrelsen (2022):

Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme.

104

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 4

Målrettede prioriteringer skal styrke velfærden

patientforløbet. Vurderingen skal blandt andet omfatte de største kronikergrupper, borgere med mul-

tisygdom samt ældre medicinske patienter.

De gennemsnitlige udgifter til sundhed er højest for de ældste aldersgrupper,

jf. figur 4.16.

Det bety-

der alt andet lige et underliggende pres på sundhedsvæsenet i Danmark, i takt med at befolkningen

bliver ældre. Derfor afsætter regeringen hvert år penge til at håndtere det demografiske træk. Og re-

geringen har samtidig prioriteret yderligere midler frem mod 2030, som grundlag for at forbedre – et

allerede godt – sundhedssystem, men hvor der har vist sig et stigende pres på flere områder.

Figur 4.15

Andelen af ældre i befolkningen, 2000-2060

Figur 4.16

Gennemsnitlige årlige sygehusudgifter pr.

borger pr. aldersgruppe, 2022

Pct.

2000

2060

2010

2020

2030

75+ årige

2040

2050

85+ årige

Pct.

Gns. årlige udgifter (1.000 kr.)

Alder

65+ årige

Anm.: I figur 4.15 angiver de stiplede linjer Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. I figur 4.16 er datagrund-

laget for de kommunale udgifter 85 kommuner, idet datagrundlaget kun er tilstrækkeligt for disse. Opgørelserne

for 2021 er påvirket af ændringer i aktiviteten som følge af covid-19 og sygeplejekonflikten. Udgifterne er

angivet i pris- og lønniveau for 2021 (2021-priser). Der indgår kun somatiske sygehusudgifter.

Kilde: Danmarks Statistik, CPR-registeret og Landspatientregisteret (DRG-grupperet).

Det stigende antal borgere med én eller flere kroniske sygdomme samt en ældre befolkning vil have

betydning for det fremtidige pres på sundhedsvæsenet og ældreområdet. Det er borgere, som ofte

har brug for mere pleje, og personer med multisygdom har ofte komplekse og ressourcekrævende

behandlingsforløb.

Den teknologiske og faglige udvikling på sundheds- og ældreområdet og en sti-

gende velstand vil samtidig øge forventningerne til tilbuddene.

Behov for sammenhæng mellem sektorer

En stor andel af borgere er i kontakt med flere sektorer i sundhedsvæsenet,

jf. figur 4.17,

hvor 6,4 pct.

af disse borgere er i kontakt med både kommune, hospital og den almene praksis på samme tid.

Langt størstedelen af borgere i kontakt med sundhedsvæsenet har på et tidspunkt i forløbet berøring

med den almene praksis, og heraf kommer ca. halvdelen også videre til hospitalsvæsenet.

Videns- og forskningscenter for multisygdom og kronisk sygdom (2022): Multisygdom i Danmark.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

105

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 4

Målrettede prioriteringer skal styrke velfærden

Sundhedsvæsenet skal være rustet til at kunne varetage så mange patienter med kontakt til flere sek-

torer. Allerede i dag kan patienter falde gennem sprækkerne mellem de tre sektorer, hvilket – ud over

at være hårdt for patienten – kan have store sundhedsmæssige konsekvenser. Manglende sammen-

hæng mellem sektorer vil sammen med en ældre befolkning føre til en forøgelse af forebyggelige ind-

læggelser, som vil kunne udfordre sundhedsvæsenets kapacitet yderligere.

Forekomsten af forebyggelige indlæggelser er steget og antallet af genindlæggelser er fortsat højt,

jf.

figur 4.18.

Hovedparten af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser er ældre borgere eller bor-

gere med kronisk sygdom – som vi vil få flere af fremover. En kerneårsag til forebyggelige indlæggel-

ser er den manglende sammenhæng mellem sektorer.

Derfor vil Sundhedsstrukturkommissionen blandt andet afdække potentialet i at skabe bedre sam-

menhæng på tværs af sektorer, herunder en omstilling til et mere nært sundhedsvæsen.

Figur 4.17

Borgere med kontakt med sundhedsvæsenet,

2021

Figur 4.18

Forebyggelige sygehusophold blandt ældre

(65+), 2014-2021

Antal (1.000)

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Genindlæggelser

Forebyggelige indlæggelser

Antal (1.000)

Kilde: Landspatientregistreret pr. 10 marts 2023 fra Sundhedsdatastyrelsen og eSundhed, samt Sygesikringsregisteret og

CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen.

Mangel på arbejdskraft i sundhedsvæsenet

Der er aktuelt rekrutteringsudfordringer flere steder i sundhedsvæsenet. Det samme gør sig gæl-

dende i ældreplejen,

jf. kapitel 5.

Desuden er der tegn på problemer med at fastholde medarbejdere

flere steder. Fx er den halvårlige afgangsrate på offentlige hospitaler – dvs. andelen, der i gennemsnit

forlader jobbet i løbet af et halvt år – steget for jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter i de

senere år.

Rekrutteringssituationen kan blive mere udfordrende i fremtiden, hvor der kommer nye

behandlingsmuligheder og flere ældre, uden at arbejdsstyrken tilsvarende bliver større i fravær af re-

former,

jf. figur 4.19.

Økonomisk Analyse: Rekruttering af velfærdsmedarbejdere nu og i fremtiden,

september 2023.

106

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 4

Målrettede prioriteringer skal styrke velfærden

Figur 4.19

Personer i den erhvervsdygtige alder i forhold

til antal personer over folkepensionsalderen

Antal i arbejdsstyrken i forhold til antal over folkpensionsalderen

Figur 4.20

Ændring i udbud og efterspørgsel i 2035

sammenlignet med 2021

1.000 personer

SOSU-hjælper SOSU-assistent Sygeplejerske

Læge

Udbud

Efterspørgsel

2000

2010

2020

2030

2040

2050

2060

2070

Anm.: I figur 4.19 er der med tilbagetrækningsreformen fastlagt en stigende folkepensionsalder indtil 2040, hvorefter

denne indekseres. Folketinget skal hvert 5. år fra 2015 med 15 års varsel tage beslutning om folkepensionsal-

deren. Det antages, at indekseringen videreføres. Dermed består personer i den erhvervsdygtige alder af alle 18-

64-årige, og personer over folkepensionsalderen af alle over 65 år i årene 2000-2018, hvorefter folkepensions-

alderen gradvis stiger til 65,5 år i 2019, 66 år i 2020, 66,5 år i 2021, 67 år i 2022-2029, 68 år i 2030-2034, 69 år i

2035-2039, 70 år i 2040-2044, 70,5 år i 2045-2070. I figur 4.20 kan fremskrivningerne ikke fortolkes som prog-

noser, men alene mekaniske fremskrivninger, der bygger på nuværende adfærd, personalesammensætning og

arbejdstid. Den fremtidige udvikling er forbundet med stor usikkerhed og vil afhænge af en række faktorer, som

ikke nødvendigvis er medtaget. Resultaterne er angivet i antal personer, ikke årsværk.

Kilde: Danmarks Statistik og

Økonomisk Analyse: Rekruttering af velfærdsmedarbejdere nu og i fremtiden,

september 2023.

Mekaniske fremskrivninger peger på, at rekrutteringsudfordringerne er tiltagende frem mod 2035 sær-

ligt på SOSU-området, hvis ikke det lykkes at øge udbuddet af arbejdskraft på området,

jf. figur 4.20.

De mekaniske fremskrivninger viser, at efterspørgslen vil overstige udbuddet med 14.500 personer i

2035 ved uændret adfærd.

Regeringen er meget opmærksom på rekrutteringsudfordringerne i dele af den offentlige velfærd og

særligt på de udfordringer, der vil vokse i de kommende år. Derfor har regeringen afsat en ekstraordi-

nær ramme på 3 mia. kr. til bedre løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd – og igangsat treparts-

forhandlingerne herom. Det er blandt andet med målsætninger om at øge omfanget af kvalificeret ar-

bejdskraft på sundhedsområdet og i ældreplejen samt at tilskynde sundhedspersonale til at arbejde

på sygehus. Endeligt er det en hovedprioritet for regeringen at gøre det mere attraktivt for velfærds-

medarbejderne at arbejde på fuld tid samt deltage i vagtarbejdet, særligt på de skæve tidspunkter.

Regeringen følger dermed op på en række af Robusthedskommissions anbefalinger.

Samlet betyder befolkningens stigende behov for pleje og behandling, at der allerede i dag mangler

medarbejdere. Regeringen er klar til at tage initiativ til de nødvendige beslutninger og gennemføre

grundlæggende strukturelle forandringer, som er forudsætningen for at skabe fremtidens sundheds-

væsen. Regeringen har derfor nedsat Sundhedsstrukturkommissionen, der skal forholde sig til udfor-

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

107

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 4

Målrettede prioriteringer skal styrke velfærden

dringer med, at der på tværs af landet er forskellige forudsætninger for at levere sundheds- og be-

handlingstilbud – og skal samtidig understøtte en markant omstilling af sundhedsvæsenet, så det

nære sundhedsvæsen styrkes og tager større ansvar for flere patienter.

Ulighed i adgang til sundhed

Det er en veletableret udfordring, at der er forskelle i sundhed på tværs af geografi og socioøkonomi

– der er desuden en sammenhæng mellem de to. Udkantskommuner har ofte også en befolkning

med dårligere socioøkonomi end gennemsnittet. Samtidig er der stor geografisk forskel på rekrutte-

ringsudfordringerne. Den generelle tendens er, at de områder, hvor der ses den største sygdoms-

byrde, også er de områder, hvor det er sværest at sikre de nødvendige sundhedsfaglige ressourcer.

Eksempelvis er middellevetiden flere steder lavere i Region Nordjylland og Region Sjælland,

jf. figur

4.21,

hvor der samtidig er flest lægedækningstruede områder,

jf. figur 4.22.

Det er dermed områder

med et tungt patientgrundlag, hvor der er udfordringer med at få læger til at etablere sig.

Figur 4.21

Middellevetid for 0-årige, 2018-2022

-80 år

80-81 år

81-82 år

82- år

Figur 4.22

Lægedækningstruede områder, 2021-2024

Lægedækningstruet

Ikke-lægedækningstruet

Anm.: I figur: 4.21 er middellevetid for 0-årige i Ærø, Samsø, Fanø og Læsø kommuner ikke vist, da tallene (på grund

af kommunernes størrelse) vurderes at være for usikre. I figur 4.22 er lægedækningstruede områder opgjort af

Danske Regioner for overenskomstperioden 2021-2024 efter kriterier fra ordning vedr. differentieret basis-

honorar til praktiserende læger, Danske Regioner 2018.

Kilde: Danmarks Statistik og Danske Regioner.

En af sigtelinjerne for Sundhedsstrukturkommissionens arbejde er et sundhedsvæsen med ensartet

høj kvalitet, hvor uligheden i sundhed både geografisk og socialt bliver nedbragt, så borgere har lige

adgang til samme høje kvalitet i hele landet og på tværs af sociale skel.

108

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 4

Målrettede prioriteringer skal styrke velfærden

4.4 Prioriteringer til psykiatri

Psykiske lidelser forekommer hos børn, unge, voksne og ældre. Det vurderes, at ca. 580.000 menne-

sker i dag har en psykisk lidelse og det skønnes, at ca. 40-50 pct. af befolkningen i et livsforløb får en

psykisk lidelse, herunder fx angst eller depression i en periode.

Det er således et område, der berø-

rer alle dele af befolkningen.

Antallet af mennesker i Danmark, som lever med psykiske lidelser, er steget i de senere år. Det har

betydet længere ventelister, ligesom det har haft betydning for, hvor hurtigt personer med en psykisk

lidelse kan få den rette hjælp.

Det er en hovedprioritet for regeringen at styrke psykiatrien. Regeringen har afsat yderligere 3,2 mia.

kr. ekstra frem mod 2030 til en historisk stor prioritering af psykiatriområdet på tværs af sektorer,

jf.

boks 4.4.

Boks 4.4

Udvalgt prioritering og tiltag til psykiatrien

Historisk løft af psykiatrien:

Regeringen har afsat 3,2 mia. kr. ekstra frem mod 2030 til en historisk stor prioritering

af psykiatriområdet på tværs af sektorer. Regeringen vil samlet afsætte 467 mio. kr. i 2024, 965 mio. kr. i 2025,

1.465 mio. kr. i 2026 og 1.965 mio. kr. i 2027, 2.465 mio. kr. i 2028, 2.865 mio. kr. i 2029 og 3.165 mio. kr. i 2030 til

et markant løft af psykiatrien. Midlerne kommer oveni de midler, der allerede er afsat, således at der fra 2020 til

2030 samlet set vil blive afsat 4,3 mia. kr. yderligere årligt til psykiatriområdet.

Det historiske løft dækker en her og nu prioritering på i alt 400 mio. kr. i 2024 til styrkelse af psykiatrien. Desuden

fremgår det af regeringens oplæg til udmøntning af forskningsreserven, at man i 2024 vil prioritere 100 mio. kr. til

psykiatrien. Dertil afsatte regeringen i forbindelse med regionernes og kommunernes økonomiaftale for 2024 67

mio. kr. i 2024 og 165 mio. kr. i 2025 og frem til et samlet dobbeltdiagnosetilbud og omlægning af de særlige pladser

i psykiatrien. Et samlet dobbeltdiagnosetilbud ibrugtages pr. 1. september 2024 med en trinvis indfasning frem til

2027. Parterne er desuden blevet enige om at omlægge de særlige pladser i psykiatrien til et længerevarende tilbud

forankret i den regionale psykiatri målrettet samme målgruppe. Omlægningen træder i kraft den 1. juli 2024.

Derudover skal løftet finansiere en 10-års plan for psykiatrien. Regeringen vil præsentere et udspil og invitere til for-

handlinger blandt Folketingets partier. Det er nødvendigt med en gradvis opbygning af psykiatrien over de kom-

mende år, da alle sektorer oplever mangel på kompetent arbejdskraft. Der er derfor behov for et løbende fokus på

den langsigtede udvikling og opbygning af den samlede indsats. Der er nedsat et Psykiatriråd, der skal være med til

løbende at følge udviklingen. Med den ekstra og historiske store investering i psykiatrien vil den kommende 10-års-

plan for psykiatrien være fuldt finansieret.

Markant stigning i aktiviteten i psykiatrien – særligt hos børn og unge

Inden for en 10-årig periode er der sket en stigning i aktivitetsniveauet i den regionale psykiatri. I

børne- og ungdomspsykiatrien er antallet af patienter øget med knap ca. 40 pct., mens antallet af

voksne patienter i kontakt med de psykiatriske sygehuse er øget med ca. 20 pct.,

jf. figur 4.23 og figur

4.24.

Sundhedsstyrelsen (2022): Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

109

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 4

Målrettede prioriteringer skal styrke velfærden

Figur 4.23

Børn og unge med kontakt til den regionale

psykiatri, 2009-2022

Antal (1.000)

2009

2011

Antal

2013

2015

2017

2019

2021

Andel af befolkningsgruppen (h. akse)

2,5

2,0

1,5

1,0

Pct.

4,5

4,0

3,5

3,0

Figur 4.24

Voksne med kontakt til den regionale psykiatri,

2009-2022

Antal (1.000)

140

120

100

2,5

2009

2011

Antal

2013

2015

2017

2019

2021

Andel af befolkningsgruppe (h. akse)

2,0

1,5

1,0

Pct.

4,0

3,5

3,0

Anm.: Antallet er opgjort som unikke personer, som har haft kontakt til den regionale psykiatri. I 2019 og 2020 kan

data være påvirket af databrud i forbindelse med overgangen til LPR3 og effekten af forhold vedr. covid-19.

Kilde: Landspatientregisteret version 30. marts 2021 for LPR2 af 10.maj for LPR3 og CPR-registeret, Sundhedsdata-

styrelsen, samt Danmarks Statistik.

Den stigende aktivitet i psykiatrien indenfor den 10-årige periode har været præget af både flere am-

bulante behandlinger og indlæggelser – og en tendens til at den enkelte patient indlægges flere

gange

Udfordringer med rekruttering af medarbejdere og kapacitet i psykiatrien

En forudsætning for at øge kapaciteten og kvaliteten i psykiatrien er, at der er et tilstrækkeligt antal

medarbejdere tilstede med de rette kompetencer. Der er ved udgangen af 2022 ansat ca. 13.000 ful-

tidspersoner med patientrettede funktioner på psykiatriske afdelinger. Det er en stigning på mere end

700 fuldtidsbeskæftigede svarende til ca. 6 pct. i forhold til 2019.

Men efterspørgslen stiger fortsat.

Og i hele landet oplever man udfordringer med ubesatte stillinger i psykiatrien. Derfor er rekruttering

og fastholdelse en central problemstilling.

Over den seneste 10-års periode er kapaciteten i psykiatrisk speciallægepraksis stort set uændret.

Men ventetider til psykiatriske speciallægepraksis er stigende og på et højt niveau.

Og der er bety-

delige regionale forskelle på, hvor store udfordringerne er. Der har i mange år været arbejdet på at

udvikle og forbedre indsatsen for mennesker med psykiske lidelser, og der har været igangsat mange

forskelligartede tiltag i forhold til at sikre bedre fysiske rammer, forbedre kapaciteten og øge kvalite-

ten. Dog opleves der fortsat udfordringer i indsatserne, der blandt andet dækker manglende sammen-

hæng og udfordringer med kapacitet. Det viser sig blandt andet i overholdelsen af udredningsretten,

Indenrigs- og Sundhedsministeriets egne beregninger baseret på Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).

Oversigt over kapaciteter og antal praksis på speciallægehjælp, CSC Scandihealth og Danske Regioner.

Ventetid for ikke-akutte patienter, jf. ”Find behandler” på Sundhed.dk.

110

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 4

Målrettede prioriteringer skal styrke velfærden

der er faldet de seneste år særligt i børne- og ungepsykiatrien,

jf. figur 4.25.

Derudover afspejler ka-

pacitetsudfordringerne sig også i ventetiderne til behandling på sygehus. For både børn, unge og

voksne er ventetiderne til behandling overordnet steget siden 2020,

jf. figur 4.26.

Figur 4.25

Overholdelse af udredningsretten for hhv. børn

og unge og voksne, 2017-2022

Pct. overholdelse af udredningsretten

100

2017

2018

2020

2021

2022

Børn og unge

Voksne

100

Figur 4.26

Ventetider til behandling på sygehus i

psykiatrien, 2020-2023

Gns. ventetid (dage)

2020

2021

Børn og unge

2022

Voksne

2023

Anm.: Efter overgang til ny elektronisk patientjournal i Region Nordjylland (ultimo marts 2022), er tallene for Region

Nordjylland for særligt 2.-4. kvartal 2022 væsentligt påvirket af fejl og mangler i registrering og indberetning.

Efter overgang til ny elektronisk patientjournal (EPJ) i Region Syddanmark (primo oktober 2021), er Region

Syddanmarks tal for 4. kvartal 2021 og hele 2022 påvirket af fejl og mangler i registrering og indberetning. I figur

4.25 er data for børne- og ungepsykiatrien fejlbehæftet grundet uens praksis på tværs af regionerne for, hvornår

en patient registreres som færdigudredt (’endeligt udredt’).

Kilde: Landspatientregisteret per 10. august 2023 og Det Centrale Personregister (CPR), Sundhedsdatastyrelsen.

Stigningen i mennesker med psykiske lidelser og udfordringer med rekruttering og kapacitet betyder,

at der er behov for nye løsninger. Covid-19 har tydeliggjort potentialerne ved at udvikle flere og bedre

digitale tilbud, herunder videosamtaler, internetbehandling og andre digitale løsninger. Digitale løsnin-

ger kan medvirke til at øge adgangen til støtte og behandling tæt på patient og pårørende, samtidig

med at færre fagpersoner kan behandle flere patienter.

Samtidig kan rettidige indsatser og forebyggende tiltag bidrage til at reducere antallet af børn og

unge, der har behov for udredning i psykiatrien. Regeringen ønsker, som et led i Folkeskolens Kvali-

tetsprogram at drøfte konkrete initiativer, der kan understøtte, at kommunernes pædagogisk-psykolo-

giske rådgivning (PPR) i højere grad arbejder med tidlige og forebyggende fællesskabsrettede indsat-

ser frem for at arbejde med individuelle udredninger. Der er afsat en økonomisk ramme til opfølgning

på drøftelserne. Den bygger oven på

Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed

fra sep-

tember 2022, hvor der blev afsat 100 mio. kr. i 2023, 257,5 mio. kr. i 2024 og 250 mio. kr. årligt i 2025

og frem til opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel

og symptomer på psykiske lidelser uden for behandlingspsykiatrien.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

111

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 4

Målrettede prioriteringer skal styrke velfærden

4.5 Prioriteringer til tryghed

Danmark er blandt de tryggeste samfund i verden. Der er meget høj social tillid, og der er en helt

grundlæggende tillid til vores retsstat og myndigheder, og danskernes tryghed er fortsat på et højt ni-

veau,

jf. figur 4.27.

Kriminaliteten i samfundet er samtidigt lav. Det kommer blandt andet til udtryk ved,

at anmeldelser for straffelovsovertrædelser er faldet med ca. 21 pct. fra 2013 til 2022,

jf. figur 4.28.

Figur 4.27

Tryghedsundersøgelse, 2013-2022

Tryghed (værdi)

100

Tryghed (værdi)

100

Figur 4.28

Anmeldte straffeovertrædelser, 2013-2022

Anmeldte straffeovertrædelse (1.000)

500

450

500

450

400

350

300

250

200

150

100

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

400

350

300

250

200

150

100

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2021 2022

Anm.: I figur 4.27 er der intet datapunkt for tryghed i 2020 grundet covid-19.

Kilde: Justitsministeriets Tryghedsundersøgelser og Danmarks Statistik.

Men der er også områder, hvor udviklingen går den forkerte vej. Den personfarlige kriminalitet er de

seneste 10 år steget,

jf. figur 4.29.

Den organiserede kriminalitet udvikler sig, og det samme gør den

organiserede økonomiske kriminalitet. Samtidig ved vi, at der er en større andel af borgere i særligt

udsatte boligområder end i resten af Danmark, der har oplevet rocker- eller bandeaktiviteter i deres

nabolag. Det er vigtigt, at vi som samfund tager klar afstand fra og sætter konsekvent og effektivt ind

over for de få, som skaber utryghed, mens vi rækker hånden ud til dem, der gerne vil et liv uden krimi-

nalitet, og som ønsker at tage del i fællesskabet. Det skal fortsat være trygt at bo og færdes i Dan-

mark. Tryghed bør ikke afhænge af fx geografi, alder eller køn, og man skal kunne færdes uden risiko

uanset geografi, alder eller køn.

Der er i dag udfordringer med mangel på kapacitet og bemanding i kriminalforsorgen samt stigende

sagsbehandlingstider. Det er vigtigt, at borgere, som har været udsat for en forbrydelse, møder et

retssystem, som tager effektivt hånd om sagen gennem hele systemet. I dag kan der gå lang tid fra

forbrydelse til domsafsigelse og evt. afsoning, hvilket blandt andet skyldes en øget kompleksitet som

følge af fx en stigning i det gennemsnitlige antal strafbare forhold pr. straffesag. Siden 2013 er den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra sagen anmeldes hos politiet til afsoningen påbegyndes i krimi-

nalforsorgen steget til næsten 450 dage,

jf. figur 4.30.

112

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 4

Målrettede prioriteringer skal styrke velfærden

Figur 4.29

Anmeldte straffeovertrædelser for personfarlig

kriminalitet, 2013-2022

Anmeldte overtrædelser (1.000)

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Seksualforbrydelser

Voldsforbrydelser mv.

Anmeldte overtrædelser (1.000)

Figur 4.30

Gennemsnitlige sagsbehandlingstid,

2013-2022

Gns. sagsbehandlingstid (dage)

500

Gns. sagsbehandlingstid (dage)

500

400

300

200

100

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

100

Anm.: I figur 4.29 kan stigning i anmeldte overtrædelser både henføres til reelle stigninger, men også lovændringer,

registreringspraksis og anmeldelsestilbøjelighed mv. I figur 4.20 vedrører sagsbehandlingstiden sager, der fører til

afsoning, og som er afgjort i første instans ekskl. betingede domme. Opgørelsen er dynamisk.

Kilde: Danmarks Statistik; Justitsministeriet.

Regeringen vil samlet set prioritere 2 mia. kr. frem mod 2030 til at styrke trygheden. Regeringen vil

blandt andet forbedre fundamentet under kriminalforsorgen med øget kapacitet, styrke domstolenes

økonomi, etablere et nyt fængsel samt gennemføre en ny bandepakke og en strafreform,

jf. boks 4.5.

Når regeringen investerer markant i trygheden, er det vigtigt, at borgerne også mærker effekten. Re-

geringen vil derfor arbejde for, at trygheden i samfundet og tilliden til retsvæsenet forbliver høj, og at

uligheden i tryghed reduceres. Samtidig vil regeringen arbejde for, at den generelle kriminalitet i sam-

fundet falder, færre ender tilbage i kriminalitet efter dom, og at sagsbehandlingstiderne i straffesags-

kæden nedbringes.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

113

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 4

Målrettede prioriteringer skal styrke velfærden

Boks 4.5

Prioriteringer og tiltag målrettet tryghed

Genopretning af kriminalforsorgen.

Regeringen har sammen med aftalepartierne bag

Aftale om kriminalforsor-

gens økonomi 2023-2025

skabt et fundament for ro og stabilitet om kriminalforsorgen ved at tilføre et markant øko-

nomisk løft, der skal skabe flere fængselspladser og flere fængselsbetjente. Endvidere vil regeringen etablere et nyt

fængsel.

Et politi, der fortsat leverer tryghed til danskerne.

Regeringen har sammen med aftalepartierne videreført øko-

nomien i

Aftale om politiet og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023

i 2024 og samtidig tilført yderligere ca. 75

mio. kr. til blandt andet at styrke politiets it-organisation. Der er samtidig tilført 95 mio. kr. i 2023 til den kriminalitets-

bekæmpende indsats i grænseområderne.

Løft af domstolenes økonomi.

Regeringen ønsker med en ny aftale om domstolenes økonomi 2024-2027 at priori-

tere ca. 0,5 mia. kr. i 2024 stigende til 0,7 mia. kr. i 2027. Regeringen lægger blandt andet op til en markant styr-

kelse, der skal sikre en væsentlig nedbringelse af sagsbehandlingstiden i domstolene.

Ny bandepakke.

Regeringen ønsker at prioritere ca. 150 mio. kr. årligt til en ny bandepakke, der blandt andet skal

tage bedre hånd om unge på kanten af bandekriminalitet, skærpe indsatsen mod brugen af våben, samt gøre op

med bandernes økonomiske kriminalitet.

Strafreform.

Regeringen vil gennemføre en strafreform:



Regeringen vil sætte hårdere og mere konsekvent ind over for blandt andet alvorlig personfarlig kriminalitet. Vi

skal som samfund tage tydeligt afstand fra den form for utryghedsskabende kriminalitet.



Regeringen vil styrke straffesagskæden fra forbrydelse til dom og afsoning. Regeringen ønsker ikke, at det er

kapaciteten i det strafferetlige system, der afgør, hvilken retspolitik der kan føres i Danmark, og der skal derfor

blandt andet sikres flere fængselspladser og fængselsbetjente end i dag.

Fokus på forebyggelse.

Regeringen vil arbejde for, at der for dem, der gerne vil fællesskabet, skal være tilstrække-

lige muligheder for støtte og andre forebyggende tiltag, der reducerer risikoen for ny kriminalitet. En styrket forebyg-

gelsesindsats har ikke kun betydning for den enkelte, der får hjælp til at fravælge et liv med kriminalitet, men kan

også få stor betydning for samfundet som helhed ved at mindske kriminaliteten og øge trygheden.

4.6 Yderligere prioriteringer for at styrke velfærden

Et stærkt velfærdssamfund – og tidssvarende offentlig service – kan ikke alene koges ned til et

spørgsmål om at tilføre flere penge. Det handler i ligeså høj grad om, hvordan de mange penge sam-

fundet i dag allokerer til offentlig velfærd, bruges klogt og tæt på borgeren. I et veludbygget velfærds-

samfund, som det danske, er der et konstant behov for at have fokus på bedre velfærd for pengene.

Regeringen vil derfor gennemføre en omfattende frisættelse af den offentlige sektor. Dette er nær-

mere beskrevet i

kapitel 7.

Der vil dog løbende kunne opstå behov for at lave yderligere målrettede løft af kernevelfærden – ud

over velfærdsområderne beskrevet i de foregående afsnit. Der afsættes derfor en reserve på 4¼ mia.

kr. i 2030, der blandt andet kan udmøntes til at styrke velfærden på prioriterede områder,

jf. boks 4.6.

Regeringen vil også i forbindelse med de årlige økonomiaftaler med kommuner og regioner og finans-

love præsentere konkrete forslag og udmøntninger til løft af kernevelfærden.

114

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 4

Målrettede prioriteringer skal styrke velfærden

Derudover afsætter regeringen med sin 2030-plan penge til at styrke kulturområdet for at understøtte

kulturen i hele landet og udbrede, at flere borgere får glæde af kulturelle tilbud.

Boks 4.6

Yderligere prioriteringer, der kan styrke velfærden

Reserve til velfærd og grøn omstilling:

Regeringen har afsat en reserve til velfærd og grøn omstilling på 4¼ mia.

kr. frem mod 2030.

Løft af kulturområdet:

Danmark skal fortsat have et stærkt kulturliv. Med finanslovforslaget for 2024 har regeringen

styrket kulturområdet med et kulturpas, der skal understøtte de unge, der hverken er i uddannelse eller job, i at få

kulturelle oplevelser. Derudover er afsat en reserve til initiativer fra regeringsgrundlaget, herunder en museumsre-

form. Regeringen vil i 2030 prioritere et løft på i alt 0,2 mia. kr.

Offentlige investeringer understøtter velfærd og sikkerhed

De offentlige investeringer er et centralt fundament for at understøtte danskernes velfærd, mobilitet

og sikkerhed. I de seneste år har de offentlige investeringer ligget på et historisk højt niveau og plan-

lægges også at gøre det de kommende år, hvor de stiger til over 100 mia. kr. årligt frem mod 2030,

jf.

figur 4.31.

Med 2030-planen forudsættes de samlede offentlige investeringer således at udgøre mellem 3,4 og

3,5 pct. af BNP i 2025-2030,

jf. figur 4.32.

De offentlige investeringer vil dermed fortsat være på linje

med det gennemsnitlige investeringsniveau i årene efter finanskrisen. Det er en høj andel set i forhold

til årene før finanskrisen, hvor gennemsnittet lå på 2,8 pct. af BNP.

Figur 4.31

Offentlige investeringer, 2000-2030

Figur 4.32

Offentlige investeringer (pct. af BNP),

2000-2030

Pct. af BNP

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Pct. af BNP

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

Mia. kr. (2024-priser)

120

100

2000

2005

2010

2015

2020

Mia. kr. (2024-priser)

120

100

2025

2030

Gns. 1990-2007

Bygninger og anlæg

Forskning og udvikling

Anm.: De offentlige investeringer er inkl. forskning og udvikling, men ekskl. nettokøb af bygninger og andre eksiste-

rende investeringsgoder.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse,

august 2023 og egne beregninger.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

115

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 4

Målrettede prioriteringer skal styrke velfærden

Den samlede investeringsramme til bygninger og anlæg skal finansiere både allerede planlagte og

igangsatte investeringer samt nye politiske prioriteringer frem mod 2030. Investeringsrammen ud-

møntes løbende – blandt andet i forbindelse med de årlige finanslove og økonomiaftaler med kommu-

ner og regioner.

Investeringsrammen finansierer blandt andet vedligeholdelse og udbygning af infrastrukturen, herun-

der initiativer fra

Aftale om infrastrukturplan 2035 (juni 2021),

samt byggerier på uddannelsesområdet

mv. i staten. Hertil kommer kommunale investeringer i daginstitutioner og skoler mv. og regionale in-

vesteringer i fx sundhedssektoren, herunder investeringer i de kvalitetsfondsstøttede sygehusbygge-

rier.

Regeringen vil fremlægge forslag til en ny sundhedsfond til vedligeholdelse og modernisering af syge-

huse samt teknologi og digitalisering, som forudsættes finansieret inden for investeringsrammen.

Sundhedsfonden skal bidrage til at reducere arbejdskraftsudfordringen og sikre danskerne nem og

lige adgang til forebyggelse og sundhedsbehandling. Samtidig skal den offentlige investeringsramme

medfinansiere forsvarsløftet i lyset af

Aftale om nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik

(marts 2022)

Aftale om dansk forsvar og sikkerhed 2024-2033 (juni 2023),

der er beskrevet i

kapi-

tel 3.

116

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Flere i

beskæftigelse

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Arbejds-

markedet står

stærkt, men

skal rustes til

kommende års

udfordringer

Ledigheden i Danmark er lav, og beskæftigelsesgraden er høj.

Men frem mod 2030 vil arbejdsstyrken som udgangspunkt stige

mindre, end vi har været vant til. Det modsvarer ikke de samfunds-

udfordringer, vi står over for. Der er brug for flere medarbejdere

med de rette kompetencer til både at sikre den offentlige kerne-

velfærd samt understøtte den grønne omstilling og vækst i det

private erhvervsliv.

Reformarbejdet

er godt i gang,

men er ikke slut

Regeringen vil samlet set øge arbejdsudbuddet med 45.000 personer

frem mod 2030 via politiske tiltag, herunder i kraft af personskatte-

reformen og ændringer i uddannelsessystemet, så flere får de rette

kompetencer og kommer tidligere ind på arbejdsmarkedet.

Regeringen har allerede gennemført en række reformer, der øger

arbejdsudbuddet. Men arbejdet er ikke slut.

Fortsat

komplekse

udfordringer

og potentialer

på det danske

arbejdsmarked

Der er blandt andet stadig 43.000 unge, der hverken er i job eller

uddannelse. Og for mange, der i lang tid har stået uden for arbejds-

fællesskabet, herunder blandt ikke-vestlige indvandrere. Kommer

flere i arbejde, er det godt for den enkelte, som bliver en del af et

arbejdsfællesskab og får større økonomisk frihed, og det er godt

for virksomhederne og vores velfærdssamfund.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

5.1 Stærkt arbejdsmarked i dag giver et robust udgangspunkt

Det danske arbejdsmarked står i dag stærkt. De underliggende strukturer er sunde, beskæftigelsen

rekordhøj og ledigheden lav. Over en lang årrække er beskæftigelsen steget, mens ledigheden er fal-

det. Siden 1990 og frem mod 2022 er den strukturelle beskæftigelse således steget med 430.000 per-

soner, mens ledigheden er faldet med 210.000 personer,

jf. figur 5.1 og 5.2.

Det danske arbejdsmar-

ked er samtidig karakteriseret ved et højt uddannelses- og kvalifikationsniveau, hvilket er en medvir-

kende årsag til, at produktiviteten i Danmark er blandt de højeste i verden,

jf. kapitel 6.

Figur 5.1

Den strukturelle beskæftigelse er steget over

en lang årrække…

1.000 personer

3.200

1.000 personer

3.200

Figur 5.2

…mens den strukturelle ledighed i samme

periode er faldet

1.000 personer

500

1.000 personer

500

3.000

400

2.800

300

2.600

200

2.400

100

2.200

1990 1994 1998 2002 2006 2010 2014 2018 2022

Faktisk beskæftigelse

2.200

Strukturel beskæftigelse

1990 1994 1998 2002 2006 2010 2014 2018 2022

Bruttoledighed

Strukturel bruttoledighed

Anm.: Figur 5.1 illustrerer den faktiske og strukturelle beskæftigelse fra 1990 til 2022. Figur 5.2 illustrerer den faktiske

og strukturelle bruttoledighed fra 1990 til 2022.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023

og egne beregninger.

Fremgangen i beskæftigelsen de seneste årtier afspejler en række forskellige faktorer, herunder en

voksende befolkning, blandt andet i kraft af øget tilgang af international arbejdskraft, samt gennem-

førte reformer. Samtidig er den høje beskæftigelse understøttet af sunde strukturer, blandt andet den

aktive arbejdsmarkedspolitik, der understøtter, at ledige kommer hurtigt tilbage i beskæftigelse. Det

danske arbejdsmarked er endvidere karakteriseret ved høj jobmobilitet, hvor den danske flexicurity-

model giver virksomhederne fleksibilitet i forhold til at kunne justere omfanget af arbejdskraft, mens

medarbejderne har et økonomisk sikkerhedsnet i tilfælde af ledighed eller sygdom.

De seneste mange års reformer af skat og tilbagetrækning mv. har været afgørende for fremgangen

på arbejdsmarkedet og dansk økonomi. Det gælder ikke mindst

Velfærdsaftalen (2006)

Tilbage-

trækningsreformen (2011),

som har sikret en grundlæggende kobling mellem den fortsat stigende le-

vealder og folkepensionsalderen. Reformerne har bidraget til, at flere personer uden for arbejdsstyr-

ken er kommet ind på arbejdsmarkedet, samt at ledige er uden beskæftigelse i kortere tid. Siden årtu-

sindskiftet har reformer og højere uddannelsesniveau mv. således bidraget til at øge den strukturelle

beskæftigelse med over 330.000 personer,

jf. figur 5.3.

120

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

Figur 5.3

Reformer og øget uddannelsesniveau mv. har drevet en stor del af beskæftigelsesfremgangen

1.000 personer

3.000

2.900

2.800

2.700

2.600

2.500

2.400

2.300

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

Strukturel beskæftigelse

Strukturel beskæftigelse ved uændret arbejdsmarkedstilknytning siden 2000

1.000 personer

3.000

2.900

2.800

2.700

2.600

2.500

2.400

2.300

Anm.: Figur 5.3 illustrerer den strukturelle beskæftigelse fra 2000 til 2022 samt udviklingen i den strukturelle beskæf-

tigelse for fastholdte strukturelle beskæftigelsesfrekvenser fra 2000 fordelt på køn, alder og herkomst. Dermed

er det kun demografiske ændringer, som driver udviklingen i ”Strukturel beskæftigelse ved uændret arbejds-

markedstilknytning siden 2000”. I figuren illustreres den strukturelle beskæftigelse ekskl. grænsearbejdere og sort

arbejde. Forskellene afspejler både virkningen af reformer, men også en effekt af øget uddannelsesniveau og evt.

ændrede normer mv. over perioden.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023

og egne beregninger.

Aktuelt befinder dansk økonomi sig i en højkonjunktur, med stor efterspørgsel på arbejdskraft og mel-

dinger om rekrutteringsudfordringer i en lang række brancher. Forhøjede renter og udsigten til høje

lønstigninger forventes dog at dæmpe beskæftigelsesfremgangen og dermed presset på dansk øko-

nomi. I 2030-fremskrivningen ventes en ”blød” landing, hvor beskæftigelsen gradvist nærmer sig det

strukturelle niveau, men hvor der fortsat vil være et pres på arbejdsmarkedet i en årrække.

Det er regeringens udgangspunkt, at udfordringen med mangel på medarbejdere i de næste år så vidt

muligt skal imødegås ved, at flere kommer i beskæftigelse eller går op i tid, og ikke ved fald i efter-

spørgslen efter arbejdskraft afledt af stigende lønomkostninger og svækkede vækstmuligheder for

virksomhederne. Situationen med høj efterspørgsel frembyder et godt grundlag for at få flere ind på

arbejdsmarkedet og understøtte en fortsat fremgang i økonomien.

Med et robust og sundt udgangspunkt for det danske arbejdsmarked, er der med yderligere reformer

således gode forudsætninger for, at arbejdsmarkedet også frem mod 2030 kan understøtte høj vel-

stand, høj produktivitet og høj beskæftigelse.

Reformer, der sikrer mere arbejdskraft med de rette kompetencer

Når vi ser frem mod 2030, ser vi ind i en periode, hvor relativt store årgange ventes at trække sig fra

arbejdsmarkedet og blive erstattet af mindre årgange. Væksten i arbejdsstyrken vil dermed aftage

samtidigt med, at den grønne omstilling vil kræve flere medarbejdere, og et stigende antal ældre øger

behovet for blandt andet ældrepleje og sundhedsydelser. Det stiller krav til det danske arbejdsmarked

og aktualiserer behovet for strukturelle reformer, som kan øge beskæftigelsen.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

121

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

Reformerne skal sikre

mere

arbejdskraft til både den offentlige kernevelfærd og til fortsat vækst i den

private sektor. Samtidigt er der også behov for, at arbejdskraften har de rette

kompetencer

til at stå

mål med de udfordringer og omstillinger, der venter frem mod 2030.

Regeringen har sat en ambitiøs reformdagsorden, der samlet set skal øge arbejdsudbuddet med

45.000 fuldtidspersoner frem mod 2030. Regeringen har allerede gennemført en række reformer og

fremlagt udspil, som samlet set øger arbejdsudbuddet med over 19.500 fuldtidspersoner frem mod

2030, herunder reform af universitetsuddannelserne og kontanthjælpsreformen. Derudover har rege-

ringen en række konkrete reformer på vej, som yderligere ventes at bidrage med næsten 9.500 fuld-

tidspersoner. Det drejer sig blandt andet om den allerede fremlagte personskattereform samt den

planlagte SU-reform,

jf. tabel 5.1 og nærmere i afsnit 5.2.

Tabel 5.1

Arbejdsudbudsvirkning af gennemførte og planlagte reformer og målet i 2030

2030

Fuldtidspersoner

Gennemførte reformer og beslutninger, herunder reform af universitetsuddannelserne og

kontanthjælpsreform

Kommende reformer, herunder personskattereform og SU-reform

Ambition om øget beskæftigelse fra en ny prioritering i erhvervsstøtten

Potentiale for at øge strukturel beskæftigelse

19.500

9.500

4.000

12.000

Måltal for løft af arbejdsudbuddet i 2030

45.000

Ud over de konkrete reformer, der allerede er fremlagt eller planlægges i den kommende tid, er der

en række potentialer for at øge beskæftigelsen yderligere. Der er fortsat en række grupper, som kun i

ringe grad har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er blandt andet 43.000 unge, der står uden for

beskæftigelse eller uddannelse. Og beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

er trods en positiv udvikling fortsat tydeligt lavere end for personer med dansk oprindelse. Inden for

nogle grupper af lønmodtagere er deltid udbredt eller sygefraværet højt, hvilket bidrager til, at den

gennemsnitlige arbejdstid i Danmark samlet set er lav i et internationalt perspektiv. Der er også fortsat

potentiale for at øge omfanget af international arbejdskraft yderligere, herunder fra andre EU-lande

eller fx ved at tiltrække flere personer uden for EU med de rigtige kompetencer på erhvervsordnin-

gerne.

For de nævnte potentialer er der ofte tale om komplekse udfordringer, hvor der ikke er nogen lette

løsninger. For unge eller voksne på kanten af arbejdsmarkedet, herunder mange ikke-vestlige indvan-

drere, vil et job ofte være vejen til et bedre og mere indholdsrigt liv eller bedre integration i det danske

samfund. Samtidig vil flere i beskæftigelse yderligere styrke dansk økonomi.

122

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

5.2 Udfordringer for fremtidens arbejdsmarked

Det danske arbejdsmarked står på et solidt fundament, men vejen mod et endnu stærkere arbejds-

marked frem mod 2030 kommer ikke af sig selv. Der er således en række udfordringer for fremtidens

arbejdsmarked.

Udsigt til lavere vækst i arbejdsstyrken

Frem mod 2030 vil store årgange forlade arbejdsmarkedet, mens mindre årgange træder ind. Det be-

tyder, at andelen af befolkningen, der er i de aldersgrupper, som er mest aktive på arbejdsmarkedet,

falder i de kommende år, mens andelen af personer over 67 år stiger,

jf. figur 5.4.

Samlet set forven-

tes antallet i alderen 15-66 år at falde med 32.000 personer frem mod 2030.

Den demografiske udvikling bidrager til, at fremgangen i den strukturelle beskæftigelse frem mod

2030 vil være lav i forhold til de sidste ca. 30 år. Siden 1991 er den årlige beskæftigelse i gennemsnit

steget med ca. 14.000 personer eller svarende til ca. 9.000 fuldtidspersoner årligt. Uden de af rege-

ringens reformer, der allerede er gennemført, ville beskæftigelsen frem mod 2030 blot stige med godt

2.500 fuldtidspersoner årligt,

jf. figur 5.5.

Figur 5.4

Demografisk udvikling medfører en faldende

befolkningsandel i den arbejdsdygtige alder

Pct.

Figur 5.5

Aftagende stigning i strukturel beskæftigelse

frem mod 2030

1.000 personer

1991-2023

2024-2030

Gennemsnitlig årlig udvikling i beskæftigelse

Gennemsnitlig årlig udvikling i fuldtidsbeskæftigelse

2000

2005

15-66 år

2010

2015

2020

2025

2030

0-14 år (h. akse)

Over 67 år (h. akse)

Anm.: Figur 5.4 illustrerer antallet i den arbejdsdygtige alder (15-66 år), antallet af børn i alderen 0-14 år og antallet af

ældre over 67 år som andel af den samlede befolkning fra 2000 til 2030. Figur 5.5 illustrerer udviklingen i den

strukturelle beskæftigelse i antal personer samt fuldtidsbeskæftigede i perioderne 1991-2023 og 2024-2030, når

der ses bort fra regeringens gennemførte tiltag med arbejdsudbudsvirkninger. I opgørelsen af fuldtidsbeskæf-

tigelsen er der taget afsæt i en arbejdstid korrigeret for midlertidige udsving ved hjælp af et Hodrick-Prescott-

filter.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023

og egne beregninger.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

123

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

I tillæg til en faldende befolkning i de mest erhvervsaktive aldre, er det også forventningen i den sene-

ste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik og DREAM, at der vil være ca. 115.000 flere per-

soner over 67 år i 2030 i forhold til i dag.

Samtidigt har samfundets ældste borgere generelt det høje-

ste behov og dermed træk på den offentlige service, særligt i form af sundhedsydelser og ældrepleje.

Hvis den offentlige service skal følge med udviklingen i demografien, vil der derfor være behov for

flere velfærdsmedarbejdere inden for navnlig sundhed og ældrepleje. Med afsæt i væksten i det of-

fentlige forbrug ekskl. regeringens reformer mv. skønnes den

offentlige

beskæftigelse at stige med

24.000 personer frem mod 2030. I fravær af yderligere reformer, giver det alt andet lige begrænsede

muligheder for vækst i den strukturelle beskæftigelse i den

private

sektor,

jf. figur 5.6.

Figur 5.6

Begrænset vækst i den strukturelle private

beskæftigelse i fravær af reformer

1.000 personer

500

450

400

350

300

250

200

150

100

2000

2005

2010

Privat beskæftigelse

Samlet beskæftigelse

2015

1.000 personer

500

450

400

350

300

250

200

150

100

2020

2025

2030

Offentlig beskæftigelse

Figur 5.7

Med regeringens reformprogram er der udsigt

til en stigning i den private beskæftigelse

1.000 fuldtidspersoner

-5

Privat beskæftigelse

Offentlig beskæftigelse

Vækst ekskl. gennemførte reformer mv.

Vækst inkl. regeringens samlede reformprogram

1.000 fuldtidspersoner

-5

Anm.: Figur 5.6 viser den samlede ændring i både den strukturelle private og den offentlige beskæftigelse frem mod

2030 i forhold til 2000 ekskl. regeringens reformer mv., hvor den lodrette stiplede streg angiver fremskrivnings-

årene. Figur 5.7 viser udviklingen i den strukturelle private og den offentlige fuldtidsbeskæftigelse fra 2023 til

2030 ekskl. virkningen af regeringens reformer mv. samt inkl. regeringens samlede reformprogram. I begge

figurer illustreres beskæftigelsen ekskl. orlov. Fremskrivningen af beskæftigelsen indregner blandt andet virk-

ninger af øget uddannelsestilbøjelighed, reformer mv., herunder virkningerne af den stigende efterløns- og

folkepensionsalder som led i

Velfærdsaftalen (2006)

Tilbagetrækningsreformen (2011).

I Finansministeriets frem-

skrivninger beregnes udviklingen i den offentlige beskæftigelse beregningsteknisk på bagrund af den indregnede

offentlige forbrugsvækst mv. Den strukturelle private beskæftigelse beregnes på baggrund heraf. I opgørelsen af

fuldtidsbeskæftigelsen er der taget afsæt i en arbejdstid korrigeret for midlertidige udsving ved hjælp af et

Hodrick-Prescott-filter.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023

og egne beregninger.

Den strukturelle fuldtidsbeskæftigelse i den private sektor forventes således at falde med over 3.000

personer fra 2023 til 2030, hvis der ses bort fra virkningen af allerede gennemførte tiltag,

jf. figur 5.7.

Hvis virkningen af regeringens gennemførte og kommende reformer medregnes, er der i stedet udsigt

til, at den strukturelle beskæftigelse i den private sektor vil stige med 31.000 personer fra 2023 til

Befolkningsfremskrivningen er baseret på antagelser om ind- og udvandring, fertilitet og dødelighed og er derfor også

forbundet med usikkerhed. Usikkerheden er særlig stor for udviklingen i antallet af børn, som endnu ikke er født.

124

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

2030. Samtidig vil den offentlige beskæftigelse som udgangspunkt stige mindre, når der tages højde

for reformprogrammet,

jf. figur 5.7.

Den mindre stigning skal ses i lyset af, at regeringen planlægger

at spare på offentlig administration og udmønte dele af det finanspolitiske råderum til et lønløft til of-

fentlige medarbejdere samt til en skattereform mv., herunder med henblik på at øge arbejdsudbuddet

til rådighed for begge sektorer.

Behov for flere velfærdsmedarbejdere – både i dag og på længere sigt

Dansk økonomi befinder sig aktuelt i en højkonjunktur med pres på arbejdsmarkedet. Højkonjunktu-

ren er også en medvirkende faktor bag de aktuelle rekrutteringsudfordringer i den offentlige sektor,

ganske som det også præger den private sektor. De stærke konjunkturer medfører blandt andet

større konkurrence om de velfærdsuddannede mellem den offentlige og private sektor, og på nogle

områder er flere velfærdsmedarbejdere i den seneste tid skiftet fra det offentlige til det private. Mange

steder i den offentlige velfærd er der udfordringer med at skaffe tilstrækkeligt med kvalificerede med-

arbejdere, særligt pædagoger, sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter og -hjælpere.

Igennem det meste af 2022 blev ca. 40 pct. af de opslåede stillinger inden for sundheds- og omsorgs-

området enten ikke besat eller besat med en medarbejder, der ikke havde de ønskede kvalifikationer,

jf. figur 5.8.

I 2023 faldt de forgæves rekrutteringsforsøg til ca. 20 pct., hvilket blandt andet også gæl-

der for sygeplejersker og SOSU-assistenter, og hvilket nogenlunde svarer til niveauet for arbejdsmar-

kedet som helhed,

jf. figur 5.9.

Folkeskolelærere er fortsat den stillingsbetegnelse med den laveste

forgæves rekrutteringsrate af de udvalgte grupper.

Figur 5.8

Den forgæves rekrutteringsrate på tværs af

arbejdsmarkedet er faldende i 2023…

Pct.

Mar 19

Jun 19

Sep 19

Dec 19

Mar 20

Jun 20

Sep 20

Dec 20

Mar 21

Jun 21

Sep 21

Dec 21

Mar 22

Jun 22

Sep 22

Dec 22

Mar 23

Jun 23

Sep 23

Figur 5.9

…og niveauet for flere velfærdsmedarbejdere

er tæt på arbejdsmarkedet som helhed

Pct.

Stillingsbetegnelse i alt

Pædagogisk arb. mv.

Hotel og restauration mv.

Sundhed og omsorg mv.

Bygge og anlæg

Anm.: Figur 5.8 og figur 5.9 viser den forgæves rekrutteringsrate for udvalgte stillingsbetegnelser opgjort af STAR. For-

gæves rekrutteringer dækker et halvt år ved hvert opgørelsestidspunkt. Fx dækker juni 2023 jobopslag i perioden

fra september 2022 til februar 2023.

Sundhed og omsorg mv.

dækker sundhed, omsorg og personlig pleje.

Pædagogisk

arb. mv.

dækker pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde.

Hotel og restauration mv.

dækker hoteller, restauration,

køkken og kantine.

Kilde: Jobindsats og egne beregninger.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

Mar 19

Jun 19

Sep 19

Dec 19

Mar 20

Jun 20

Sep 20

Dec 20

Mar 21

Jun 21

Sep 21

Dec 21

Mar 22

Jun 22

Sep 22

Dec 22

Mar 23

Jun 23

Sep 23

Stillingsbetegnelse i alt

Sygeplejerske

Folkeskolelærer

Pædagog

SOSU-assistent

125

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

Samtidig er der indikationer på, at rekrutteringsudfordringerne på det offentlige arbejdsmarked ikke

alene skyldes den aktuelle konjunktursituation, men for nogle grupper også har mere strukturel karak-

ter. En analyse fra Finansministeriet viser ved brug af mekaniske fremskrivninger af ændringer i ud-

bud og efterspørgsel efter velfærdsuddannede, at rekrutteringssituationen på nogle områder – særligt

i forhold til pleje af ældre og pasning af børn – i fravær af tilpasninger kan blive forværret frem mod

2035 set i forhold til 2021,

jf. tabel 5.2.

Tabel 5.2

Mekanisk fremskrivning af ændringer i udbud af og efterspørgsel efter velfærdsmedarbejdere i 2035

målt i forhold til 2021, udvalgte uddannelsesgrupper

Uddannelse

SOSU-hjælper

Pædagog

SOSU-assistent

Ernæringsassistent

Lærer

Fængselsbetjent mv.

Bioanalytiker

Radiograf

Jordemoder

Politi

Serviceassistent

Sygeplejerske

Pædagogisk assistent

Psykologi

Ergo- og fysioterapeut

Læge

Socialrådgiver

Udbud

500

4.600

6.700

-800

-700

200

1.000

900

1.600

2.500

3.100

10.600

5.000

5.100

7.900

12.400

10.800

Efterspørgsel

11.600

9.600

10.100

1.100

400

100

400

200

300

500

300

7.100

1.100

500

1.800

2.100

500

Ændring i udbud i forhold til

efterspørgsel

-11.100

-5.000

-3.400

-1.900

-1.100

100

600

700

1.300

2.100

2.800

3.600

3.900

4.600

6.000

10.300

Anm.: Tabel 5.2 viser mekaniske fremskrivninger af ændring i udbud og efterspørgsel efter uddannede velfærdsmedar-

bejdere i 2035 målt i forhold til situationen i 2021. Resultaterne afspejler således ikke, om der fx i udgangsåret

var rekrutteringsudfordringer eller knaphed på beskæftigede blandt nogle personalegrupper. Den mekaniske

fremskrivning er ikke en prognose, men alene en beregning på baggrund af nuværende adfærd, personalesam-

mensætning og en række antagelser mv. Fremskrivningen er forbundet med stor usikkerhed, og udviklingen vil

afhænge af en række faktorer, som ikke nødvendigvis er medtaget. Resultaterne er angivet i antal personer, og

der antages en konstant arbejdstidsfordeling i fremskrivningsårene.

Kilde:

Økonomisk Analyse: Rekruttering af velfærdsmedarbejdere nu og i fremtiden, september 2023.

På SOSU-området peger de mekaniske fremskrivninger på, at ændringen i efterspørgslen efter med-

arbejdere væsentligt kan overstige ændringen i udbuddet med den relevante uddannelse. I fravær af

nye indsatser eller andre tilpasninger vokser efterspørgslen efter SOSU-hjælpere og -assistenter i

den mekaniske fremskrivning med 21.700 personer frem mod 2035, mens udbuddet kun stiger med

126

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

omtrent 7.200 personer. Det svarer til, at efterspørgslen vokser med knap 15.000 personer mere end

udbuddet frem mod 2035,

jf. tabel 5.2.

Ligeledes indikerer beregningerne en vanskelig rekrutteringssituation for uddannede pædagoger,

hvor den forventede ændring i efterspørgslen overstiger ændringen i udbuddet med samlet ca. 5.000

personer. Det skal dog bemærkes, at fremskrivningerne af udbud og efterspørgsel efter velfærdsmed-

arbejdere frem mod 2035 er mekaniske og ikke en egentlig prognose,

jf. boks 5.1.

Boks 5.1

Fremskrivningerne af udbud og efterspørgsel efter velfærdsmedarbejdere

Fremskrivningerne af udbud og efterspørgsel efter velfærdsmedarbejdere frem mod 2035 er mekaniske og kan der-

for ikke bruges som en egentlig prognose. I praksis vil både efterspørgsel og udbud efter velfærdsmedarbejdere

afhænge af en række øvrige faktorer – fx at efterspørgslen efter nogle grupper af velfærdsmedarbejdere kan stige

enten mere eller mindre end, hvad det demografiske træk aktuelt tilsiger. Det gælder fx for fængselsbetjente mv.,

hvor ændringer i efterspørgslen som følge af fx belægsniveau, strafskærpelser, ændringer i kriminalitetsbilledet og

åbninger af nye fængsler mv.,

jf. også kapitel 4,

ikke er indregnet i fremskrivningerne.

Samtidig er fremskrivningen baseret på en antagelse om uændret uddannelsesfordeling i de enkelte brancher. Hvis

andelen af velfærdsmedarbejdere, der finder arbejde i den private sektor stiger yderligere, som det fx særligt har

været tilfældet for fængselsbetjente og jordemødre siden 2016, vil det øge efterspørgslen efter disse grupper ud

over det forudsatte i fremskrivningen. Ligeledes har andelen af beskæftigede sygeplejersker været faldende i regio-

nerne og i stedet stigende i den kommunale og private sektor. Om ændringer i efterspørgslen kan mødes af ændrin-

ger i udbuddet vil dermed også afhænge af, om udbuddet i samme grad søger arbejde inden for fagrelevante områ-

der og har de specifikke kompetencer, der efterspørges.

Derudover kan optagelsesmønstret på velfærdsuddannelserne ændre sig i forhold til i dag, ligesom tilbagetræknin-

gen fra arbejdsmarkedet kan udvikle sig anderledes end forudsat. Før sommer indgik regeringen, SF, Danmarksde-

mokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en

Aftale om rammerne for Reform af universitetsud-

dannelserne (juni 2023),

hvor der blandt andet er aftalt at investere nye midler i de professionsrettede velfærdsud-

dannelser på det videregående område, for at understøtte at flere vælger disse uddannelser, samt i at løfte kvalite-

ten af erhvervsuddannelserne, herunder særligt på SOSU-området.

Den mekaniske fremskrivning tager desuden ikke højde for eventuel øget produktivitet i det offentlige eller initiativer,

der forbedrer velfærdsuddannelserne og velfærdssektorens løn og arbejdsvilkår mv. Sidstnævnte er netop hensig-

ten med regeringens trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter om udmøntning af en ekstraordinær

ramme på 1 mia. kr. i 2024 stigende til 3 mia. kr. i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd.

Kilde:

Økonomisk Analyse: Rekruttering af velfærdsmedarbejdere nu og i fremtiden, september 2023.

På baggrund af de fremskrevne udfordringer på længere sigt med at sikre medarbejdere i ældreplejen

og på dagtilbudsområdet må det i fravær af tilpasninger forventes, at andelen med en formel uddan-

nelse inden for de enkelte områder kan falde. Det behøver ikke at være negativt, at fleksibilitet udnyt-

tes til at ansætte medhjælpere med en anden faglig baggrund eller nyslåede studenter med interesse

for velfærdssektoren. Men hvis denne type ansættelser i højere grad bliver normen, kan fagligheden

og kvaliteten af henholdsvis pleje, pasning og undervisning lide under det. Studier viser fx, at andelen

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

127

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

af uddannet pædagogisk personale i dagtilbud generelt har en positiv betydning for dagtilbuddenes

kvalitet samt på børnenes trivsel, læring og udvikling.

Behov for faglært arbejdskraft med de rette kompetencer

Der er behov for dygtige faglærte i både den offentlige og private sektor. Den demografiske udvikling

medfører, at der vil være behov for kvalificerede faglærte som fx SOSU’er, som kan tage sig af et sti-

gende antal ældre,

jf. ovenfor.

Samtidig vil der være behov for faglærte til den grønne omstilling.

Figur 5.10

Søgning til en erhvervsuddannelse blandt

unge er lavere end de politiske ambitioner

Pct.

2000

2003

2006

2009

2012

2015

2018

2021

Pct.

Figur 5.11

Under 6 ud af 10, som starter på

erhvervsuddannelserne, fuldfører

Pct.

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Pct.

Anm.: Figur 5.10 viser andelen, der søgte en erhvervsuddannelse ud af alle, der søgte en ungdomsuddannelse direkte

efter 9. eller 10. klasse via den fælles tilmelding til ungdomsuddannelser i 2000-2023. Opgørelsen inkluderer kun

førsteprioritetstilmeldingerne. Figur 5.11 illustrerer den forventede fuldførelsesprocent fordelt på tilgangsår. Den

angiver, hvor stor en andel af eleverne, der har tilgået en erhvervsuddannelse, som fuldfører eller forventes at

fuldføre (modelberegnet).

Kilde: Børne- og Undervisningsministeries datavarehus.

Antallet af faglærte i beskæftigelsen har været faldende over en årrække, og Finansministeriets frem-

skrivning indikerer, at der i 2030 vil være ca. 70.000 færre faglærte end i 2022.

Det faldende antal

faglærte skal ses i lyset af, at der er relativt mange faglærte i de aldersgrupper, der ventes at trække

sig tilbage fra arbejdsmarkedet i de kommende år, og relativt få faglærte i de unge årgange, der træ-

der ind på arbejdsmarkedet. Det skyldes blandt andet, at søgningen til erhvervsuddannelserne direkte

efter grundskolen har været lav i de seneste ti år på trods af politiske ambitioner om at øge andelen. I

perioden har søgningen til erhvervsuddannelserne direkte efter 9. eller 10. klasse således været ca.

Se blandt andet EVA (2017): Kvalitet i dagtilbud. Pointer fra forskning. Danmarks Evalueringsinstitut, Christoffersen,

M.N. et al. (2014):

Daginstitutioners betydning for børns udvikling. En forskningsoversigt,

SFI – Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd samt Sylva, K. et al. (2010):

Early Childhood Matters. Evidence from the Effective Pre-school and Primary Education Project,

Routledge Taylor & Francis Group.

Udviklingen i antallet af faglærte i den strukturelle beskæftigelse (opgjort ved den højest fuldførte uddannelse) frem mod

2030 er opgjort på baggrund af Finansministeriets fremskrivning af den uddannelsesfordelte arbejdsstyrke, hvor forudsæt-

ninger for den fremtidige uddannelsesadfærd er baseret på DREAMs uddannelsesprognose 2022. I DREAMs uddannelses-

prognose er virkningen af den nylige aftale om reform af universitetsuddannelserne ikke medregnet.

128

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

20 pct. af en ungdomsårgang, mens hver tredje søgte en erhvervsuddannelse direkte efter grundsko-

len i starten af årtusindet,

jf. figur 5.10.

Derudover er fuldførelsesprocenten på erhvervsuddannelserne knap 60 pct.,

jf. figur 5.11.

Fuldførel-

sesprocenten er kun steget relativt lidt over i de seneste ti år. Den manglende fremgang skal ses i ly-

set af en betydelig grad af frafald og omvalg på erhvervsuddannelserne, hvilket også medfører, at

tidsforbruget på erhvervsuddannelserne er relativt højt.

Søgningen til erhvervsuddannelserne kan bidrage til at forklare, at ca. 8.000 færre fuldførte en er-

hvervsuddannelse i 2022 sammenlignet med ti år tidligere. Samtidig fuldfører de nyuddannede fag-

lærte i gennemsnit uddannelserne i en senere alder end for 10 år siden,

jf. figur 5.12.

I 2012 var flertallet af dem, som fuldførte en erhvervsuddannelse, under 25 år, mens det omvendte

billede tegnede sig i 2022. Udviklingen har medført, at de nyuddannede faglærte i gennemsnit er ble-

vet knap ét år ældre i løbet af de seneste ti år, og erhvervsuddannelserne har i stigende grad fået ka-

rakter af voksenuddannelser. Hvis de nyuddannede faglærte i gennemsnit bliver ældre, betyder det

alt andet lige, at de over et livsforløb vil bidrage mindre til den faglærte beskæftigelse.

Figur 5.12

Dem, der fuldfører erhvervsuddannelserne, er i gennemsnit blevet ældre

Fuldført (pct.)

100

Alder (år)

28,4

28,6

28,7

28,5

28,8

29,1

29,3

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Under 20 år

20-24 år

Over 24 år

Gns. alder ved fuldført erhvervsuddannelse (h. akse)

Anm.: Figur 5.12 illustrerer fuldført erhvervsuddannelse opdelt på aldersgruppe samt gennemsnitsalder ved fuldført

erhvervsuddannelse. Søjlerne viser antallet af personer, som fuldførte en erhvervsuddannelse opdelt på alder.

Værdierne afspejles på den venstre akse. Kurven viser den gennemsnitlige alder for fuldført erhvervsuddannelse

opgjort ekskl. personer, hvor alderen er ukendt. Værdierne afspejles på den højre akse.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.

Der er et stort potentiale i at styrke erhvervsuddannelserne, så flere kan få en uddannelse. Faglærte

har både en højere tilknytning til arbejdsmarkedet og en højere timeløn end ufaglærte. Yderligere kan

det – som tidligere nævnt – bidrage til at understøtte den grønne omstilling og til den fortsatte håndte-

ring af den demografiske udvikling med et stigende antal ældre.

Økonomisk Analyse: Behov for 2. generationsreformer, oktober 2020.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

129

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

Hvis flere fuldfører en erhvervsuddannelse i en yngre alder, kan det rumme et potentiale for flere fag-

lærte i 2030, enten ved at flere begynder på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, og/eller

ved at fuldførelsesprocenten stiger. Det kan blandt andet opnås, hvis færre unge tilgår de gymnasiale

uddannelser, inden de starter på erhvervsuddannelserne, og i stedet vælger erhvervsuddannelserne i

umiddelbar forlængelse af grundskolen. Det kan fx ske ved, at erhvervsuddannelserne i højere grad

opfattes som et attraktivt alternativ til det almene gymnasium, eller hvis de unge får bedre forudsæt-

ninger – herunder faglige og sociale – for at fuldføre erhvervsuddannelserne og derigennem kan

mindske omfanget af frafald og omvalg.

Regeringen arbejder for at styrke kvaliteten af erhvervsuddannelserne og for at få flere til at søge

mod erhvervsuddannelserne – i den forbindelse vil regeringen også se mod Reformkommissionens

anbefalinger. Der er blandt andet afsat samlet 0,3 mia. kr. i 2024 stigende til 0,9 mia. kr. årligt fra

2030 til erhvervsuddannelsesområdet.

Regeringen ønsker blandt andet at understøtte et solidt øko-

nomisk grundlag for skolerne samt styrke erhvervsuddannelserne bredt set.

Samtidig ønsker regeringen med folkeskoleudspillet

Folkeskolens Kvalitetsprogram

at skabe en

bedre balance mellem bogligt, kreativt og praktisk indhold i folkeskolen, hvilket blandt andet kan bi-

drage til, at flere søger ind på en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Endelig har regeringen med finanslovforslaget for 2024 også lagt op til at permanentgøre muligheden

for at få forhøjet dagpengesats (110 pct.), mens man tager en erhvervsuddannelse inden for brancher

med mangel på arbejdskraft. Muligheden gælder for personer over 30 år, som enten er ufaglært eller

faglært med en forældet uddannelse.

Automatisering og nye teknologier

I de kommende år kan kunstig intelligens og andre teknologier som digitalisering og automatisering få

store dele af arbejdsmarkedet til at forandre sig, og det må ventes at påvirke nærmest samtlige bran-

cher i både den offentlige og private sektor. Den høje omstillingsevne på det danske arbejdsmarked

kommer derfor fortsat til at spille en afgørende rolle.

Danmark er allerede i dag en digital frontløber, hvor både borgere, virksomheder og offentlige myn-

digheder i stor udstrækning anvender digitale platforme og teknologier. Hvis vi formår at udnytte den

fortsatte teknologiske udvikling, kan det medføre store vækst- og produktivitetsgevinster, både gen-

nem mere effektive arbejdsgange og ved udviklingen af nye produkter og tjenester. Det gælder også i

den offentlige sektor,

jf. kapitel 7.

Samtidig kan den fortsatte teknologiske udvikling bidrage til at sikre

en effektiv grøn omstilling. Dog rummer teknologierne også en række risici som eksempelvis øget

misinformation og misbrug, som skal håndteres for bedst muligt at kunne beskytte sammenhængs-

kraften og den demokratiske samtale. Derudover kan øget automatisering bidrage til at fastholde og

eventuelt hjemtage produktion til Danmark, hvilket kan mindske afhængigheden af tredjelande i en tid

med stigende global usikkerhed.

Udviklingen af kunstig intelligens foregår med hastige skridt. Der er tale om en ny teknologi, som vi

ikke kender det fulde potentiale af endnu. Umiddelbare kortlægninger peger på, at anvendelsen af

De afsatte midler stammer fra kandidatreformen (Aftale

om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne

(juni

2023)),

hvor

det blev besluttet at tilføre erhvervsuddannelserne 0,3 mia. kr. årligt fra 2025 stigende til 0,4 mia. kr. fra 2030 og frem, samt

fra regeringens finanslovsforslag for 2024.

130

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

kunstig intelligens vil være forbundet med store vækst- og velfærdsgevinster, men også, at udviklin-

gen vil kræve stadigt flere kompetencer i forhold til anvendelsen og udviklingen af de nye teknolo-

gier.

Udbredelsen af nye teknologier inden for fx udviklingen af ny medicin, diagnosticering, udarbej-

delsen af salgsmaterialer og kontrakter og meget andet vil givetvis effektivisere brugen af arbejdskraft

og dermed frigøre ressourcer til andre opgaver. Det vil blandt andet også kunne afhjælpe manglen på

arbejdskraft i nogle af de jobfunktioner, hvor der i dag mangler medarbejdere.

Det er i forhold til de nye teknologier en vigtig fordel, at det danske arbejdsmarked generelt er karak-

teriseret ved stor omstillingsevne og et højt uddannelsesniveau. Arbejdsmarkedet har også tidligere

vist sig omstillingsdygtigt ved store teknologiske omvæltninger, i de senere årtier lige fra opfindelsen

af computere og robotter til udbredelsen af internettet, som har medført mange forandringer i den

måde, virksomhederne organiserer deres produktion og handel på. Sideløbende med, at det har over-

flødiggjort eller effektiviseret mange arbejdsfunktioner, har der været vækst i andre og ofte bedre be-

talte, men også mere videnskrævende jobtyper. Samlet set er både den samlede beskæftigelse og

velstand steget gennem mange år med teknologiske omvæltninger.

Effektivisering af jobfunktioner ved brug af kunstig intelligens kan have både positive og negative kon-

sekvenser for den enkelte medarbejder, for nogle i form af højere produktivitet og mere spændende

jobindhold, for andre ved, at dele af deres opgaver eller deres job bliver overflødiggjort. Ligesom ved

tidligere teknologiske omvæltninger vil nye jobs samtidig komme til, herunder fordi øget produktivitet

samtidig medfører øget velstand og dermed øget efterspørgsel. Som udgangspunkt må det forventes,

at arbejdskraften på det danske arbejdsmarked også fremover vil være godt stillet i forbindelse med

jobskifte som følge af den teknologiske udvikling. I den forbindelse er det afgørende, at der fortsat er

gode efteruddannelsesmuligheder for lønmodtagerne, herunder også i kraft af den aktive arbejdsmar-

kedspolitik. Som nævnt har medarbejderne på det danske arbejdsmarked også tidligere udvist stor

evne til at omstille sig og gribe nye muligheder.

Tager man et konkret eksempel, peger historiske erfaringer på, at automatiseringen i industrien i Dan-

mark ikke har været forbundet med store omkostninger for den enkelte eller for den samlede beskæf-

tigelse,

jf. boks 5.2.

McKinsey & Company og Innovationsfonden (2019):

An AI Nation? Harnessing the opportunity of artificial intelligence in Den-

mark.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

131

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

Boks 5.2

Automatisering af dansk industri og arbejdsmarkedets tilpasningsevne

Økonomiministeriet har i en analyse fra 2023 undersøgt, hvilke konsekvenser automatisering har haft for danske

lønmodtagere i industrien. Over en lang årrække er der sket en automatisering, og industrirobotter har været an-

vendt i danske virksomheder siden 1990’erne. I 2020 var der ca. 7.000 industrirobotter i brug, hvilket svarer til en

tidobling siden starten af 1990’erne¸

jf. figur 5.13.

Figur 5.13

Siden 1990’erne er antallet af indutrirobotter i Danmark tidoblet

1.000 industrirobotter

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017

2019

Beholdning

Nyinstallationer (h. akse)

0,0

Anm.: Figur 5.13 viser udviklingen i beholdningen og nyinstallationer af industrirobotter i danske virksomheder.

Blåskraverede områder angiver perioder med positivt outputgab.

Kilde: International Federation of Roboties, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Analysen viser, at automatiseringen af industrien i Danmark ikke har været forbundet med en nedgang i beskæfti-

gelsen. Resultaterne indikerer, at lønmodtagere, hvis funktioner er blevet overtaget af industrirobotter, har fundet

nye job i industrien, typisk med andre opgaver. Omstillingen har ikke være forbundet med omkostninger for de på-

gældende lønmodtagere i form af lavere løn eller længere perioder uden beskæftigelse.

Det kan blandt andet hænge sammen med, at den danske flexicurity-model gør virksomheder og lønmodtagere godt

rustet til at håndtere omstillingen på arbejdsmarkedet, som følger af øget automatisering, herunder fx at lønmodta-

gere må skifte jobfunktion, virksomhed eller branche. Virksomhederne i Danmark har stor frihed til at tilpasse deres

medarbejderstabs størrelse og sammensætning. Der er for lønmodtagerne samtidigt gode muligheder for efter- og

videreuddannelse, hvis de fremadrettet skal varetage en ny arbejdsfunktion, samt et sikkerhedsnet, som sikrer dem

økonomisk understøttelse i tilfælde af kortere ledighedsperioder.

Kilde: Økonomiminsteriet (2023):

Økonomisk Analyse: Robotter på det danske arbejdsmarked.

Nye teknologiers indtog påvirker typisk ikke alle jobtyper på samme måde. Hvor den teknologiske ud-

vikling hidtil ofte har forskudt efterspørgslen væk fra ufaglært og over mod højtuddannet og velkvalifi-

ceret arbejdskraft, er det muligt, at øget brug af kunstig intelligens især vil kunne øge effektiviteten i

mange administrative funktioner. Det vil på den ene side kunne mindske efterspørgslen efter nogle

typer højtkvalificeret arbejdskraft, men på den anden side også medføre nye opgaver, som kræver

kvalificerede medarbejdere i forbindelse med anvendelse af teknologierne, herunder kvalitetssikring

132

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

af de resultater, som produceres med kunstig intelligens, og udvikling af nye produkter. Det kan såle-

des potentielt være andre grupper af medarbejdere, der bliver påvirket, end ved tidligere teknologiske

gennembrud. Sideløbende hermed kan der være en øget efterspørgsel efter arbejdskraft inden for

jobtyper, der kræver tæt personlig kontakt inden for omsorg eller service, eller hvor kreativitet og

menneskelige relationer spiller en stor rolle.

For regeringen er det på den baggrund vigtigt, at uddannelserne, efteruddannelsesmulighederne og

den aktive arbejdsmarkedspolitik løbende indrettes, så de bedst muligt understøtter, at medarbej-

derne har kompetencer til at drage nytte af den fortsatte automatisering og digitalisering, og at de,

hvis arbejdsopgaver automatiseres, hurtigt kan finde ny beskæftigelse i andre stillinger, virksomheder

eller brancher. Samtidig skal vi høste gevinsterne af de nye muligheder, herunder ved brug af de nye

teknologier til at effektivisere arbejdsgange og afhjælpe manglen på medarbejdere i blandt andet dele

af sundhedsvæsenet og understøtte, at alle på arbejdsmarkedet får gavn af fremgangen.

Regeringen vil med den kommende digitaliseringsstrategi prioritere en række tiltag, der skal udnytte

de mange teknologiske muligheder ved blandt andet kunstig intelligens og effektiv anvendelse af

data, som kan effektivisere opgaveløsningen i samfundet og frigøre arbejdskraft. Det skal samtidig

sikres, at anvendelse, udvikling og udbredelse af teknologien sker på en etisk ansvarlig måde med

mennesket og samfundets bedste i centrum.

Regeringens reformambitioner

Det er regeringens ambition at løfte den strukturelle beskæftigelse med 45.000 fuldtidspersoner frem

mod 2030. Regeringen har siden den trådte til gennemført tiltag, som samlet set vil øge den struktu-

relle beskæftigelse med 19.500 fuldtidspersoner frem mod 2030. Det gælder blandt andet reformen af

universitetsuddannelserne og afskaffelsen af store bededag som helligdag og den nylige kontant-

hjælpsreform.

Regeringen vil i den kommende tid præsentere yderligere konkrete tiltag, som ventes at øge den

strukturelle fuldtidsbeskæftigelse med i størrelsesordenen 9.500 fuldtidspersoner – blandt andet igen-

nem den allerede fremlagte personskattereform og gennem en SU-reform som vil øge arbejdsudbud-

det frem mod 2030 og samtidig skal være med til at fremtidssikre SU-systemet og dets rolle i at

fremme den sociale mobilitet, et internationalt konkurrencedygtigt uddannelsesmiljø mv.,

jf. tabel 5.3.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

133

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

Tabel 5.3

Regeringens reformambitioner frem mod 2030: Virkning på strukturel beskæftigelse af gennemførte

og kommende reformer

2030

Fuldtidspersoner

Gennemførte reformer og beslutninger

- heraf afskaffelse af store bededag som helligdag

- heraf reform af universitetsuddannelserne

- heraf styrket international rekruttering via den supplerende beløbsordning

- heraf tiltag på tilbagetrækningsområdet

- heraf andre tiltag på FL23 og FFL24

- heraf nyt kontanthjælpssystem

- heraf arbejdspligt for borgere med et integrationsbehov

Kommende reformer (beregningsteknisk)

- heraf personskattereform

- heraf SU-reform

- heraf andre mindre tiltag med arbejdsudbudsvirkninger, fx grøn flyafgift

Ambition om øget beskæftigelse fra en ny prioritering i erhvervsstøtten

Potentiale for at øge strukturel beskæftigelse

Måltal for løft af arbejdsudbuddet i 2030

19.500

8.500

4.600

4.500

1.000

-400

1.000

300

9.500

5.200

4.600

-200

4.000

12.000

45.000

Anm.: Arbejdsudbudsvirkninger anført i tabellen er afrundet til nærmeste 100 personer.

Beskæftigelsesvirkningen af den supplerende beløbsordning, som havde virkning fra 1. april 2023, er medregnet i

reformforløbet frem mod 2030. Den skønnede beskæftigelsesvirkning vil blive uddybet og dokumenteret i en

kommende Økonomisk Analyse fra Finansministeriet om regneprincipper for beløbsordningerne,

jf. nærmere i

afsnit 5.3.

Regeringen ønsker at fastholde arbejdsevnekravet i seniorpension. Den tidligere aftalte lempelse af arbejdsevne-

kravet i seniorpensionsordningen fra maksimalt 15 til maksimalt 18 timer pr. uge fra 2024 og frem,

jf. Aftale om en

ny ret til tidlig pension (oktober 2020),

gennemføres dermed ikke.

Fra FL23 vedrører det forbedring af orlovsmuligheder i forbindelse med tvillingefødsler, forhøjet personfradrag

for personer under 18 år og forhøjelse af loftet for indbetaling på aktiesparekonto. Fra FFL24 vedrører det

permanentgørelsen af uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge.

Opgørelsen omfatter

Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst (oktober

2023)

Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp (oktober 2023).

I udspillet til personskattereformen indgår der en reserve til yderligere lettelse af personskatten for �½ mia. kr.

Evt. arbejdsudbudsvirkninger af udmøntningen af reserven vil afhænge af de konkrete tiltag og er dermed ikke

medregnet i opgørelsen. Opgørelsen af afrundet til nærmeste 100 personer.

I opgørelsen er der til illustration taget afsæt i regeringens forslag om, at det på videregående uddannelser

fremover alene bliver muligt at modtage SU til normeret studietid og have en maksimal SU-klipramme på 58

klip. Muligheden for SU-slutlån udvides,

jf. regeringsgrundlaget.

Regeringens forslag til en kommende reform kan

dog ende med at blive indrettet anderledes,

jf. regeringsgrundlaget,

hvor det fremgår, at det undersøges, om der er

behov for at indføre udvidede dispensationsmuligheder til fx udsatte enlige forsørgere, studerende, der modtager

handicaptillæg eller lignende.

Virkningen vedrører virkninger af den foreslåede grønne flyagift og forhøjelse af den særlige pensionsydelse med

4.700 kr., som fremgår af regeringsgrundlaget.

134

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

Regeringen fremlagde med regeringsgrundlaget et oplæg til en tilbagetrækningsreform. Regeringen

ønsker at skabe ro om tilbagetrækningsområdet og har lyttet til de bekymringer, der har været rejst.

Derfor er det ikke længere regeringens intention at gennemføre de skitserede tiltag på tilbagetræk-

ningsområdet i regeringsgrundlaget. Det skal være attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet,

og regeringen er positivt indstillet i forhold til at drøfte forslag, der kan øge seniorers beskæftigelse

samtidig med, at vi sikrer rimelige og værdige tilbagetrækningsmuligheder.

Regeringen har foreslået en reform af personskatterne, som skal sikre, at danskerne kan beholde en

større del af deres løn selv, og at det bedre kan betale sig at arbejde. Den kommende personskatte-

reform skal allerede fra 2025 øge lønmodtagernes rådighedsbeløb og gøre det mere attraktivt at ar-

bejde og yde en ekstra indsats. Regeringen vil lette beskæftigelsesfradraget for den enkelte lønmod-

tager, herunder særligt for enlige forsørgere. Desuden vil regeringen omlægge topskattesystemet ved

at indføre en ny mellemskat. Med reformen foreslår regeringen samtidig, at dem med de allerhøjeste

indkomster skal bidrage med lidt mere ved at indføre en

ekstra topskat.

Forslaget til reformen indehol-

der desuden også en reserve på �½ mia. kr. frem mod 2030, der kan udmøntes til socialt balancerede

lettelser af personskatterne.

Skattereformen vil være et vigtigt skridt i retning af regeringens mål om at øge den strukturelle be-

skæftigelse frem mod 2030, og samlet set skønnes reformen at øge den strukturelle fuldtidsbeskæfti-

gelse med næsten 5.200 fuldtidspersoner i 2030,

jf. boks 5.3.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

135

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

Boks 5.3

Udspil til personskattereform

Mere attraktivt at arbejde

Regeringens reform af personskat skal øge gevinsten ved at arbejde. Det skal både sikre, at flere kommer i arbejde

i stedet for at være på offentlig forsørgelse, og at flere vælger at arbejde lidt mere, end de gør i dag. Reformen inde-

holder skattelettelser for i alt 6¾ mia. kr. efter tilbageløb og adfærd (2023-niveau) inkl. udmøntning af en afsat

reserve på �½ mia. kr. frem mod 2030, der kan udmøntes til socialt balancerede lettelser af personskatterne.

Reformen består af tre centrale elementer:

Det almindelige beskæftigelsesfradrag forhøjes (4,8 mia. kr.)



Det almindelige beskæftigelsesfradrag forhøjes fra 10,65 pct. til 12,75 pct.



Samtidig forhøjes det maksimale fradrag fra 44.800 kr. til 56.200 kr. (2023-niveau).

Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere forhøjes (0,3 mia. kr.)



Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere forhøjes fra 6,25 pct. til 11,5 pct.



Samtidig forhøjes det maksimale fradrag fra 24.400 kr. til 44.900 kr.

Lettelse af topskatten (1,1 mia. kr.)



Ny mellemskat på 7,5 pct., så skattesatsen halveres for indkomst i indkomstintervallet fra 568.900 kr. op til

690.000 (svarende til 618.400-750.000 kr. før AM-bidrag)



Ny topskat på 7,5 pct., så der fortsat betales en sats på 15 pct. af indkomst over 690.000 kr. (svarende til

750.000 kr. før AM-bidrag)

Ekstra topskat på yderligere 5 pct., som betales af indkomst over 2,3 mio. kr. (svarende til 2,5 mio. kr. før AM-

bidrag)



Personskattereformen skønnes samlet set at øge arbejdsudbuddet med 5.150 fuldtidspersoner frem mod 2030,

hvoraf ¾ af virkningen kan henføres til øget arbejdstid blandt personer i beskæftigelse og ¼ til øget deltagelse

blandt personer, der er uden for beskæftigelse i dag. Afhængigt af udmøntningen af reserven på �½ mia. kr. kan ar-

bejdsudbudsvirkningen af den endelige reform være større.

Et løft i beskæftigelsen, svarende til regeringens mål om 45.000 fuldtidspersoner i 2030, vil mere end

modgå den aftagende vækst i den strukturelle beskæftigelse frem mod 2030,

jf. figur 5.14.

Dermed

forbedres også udgangspunktet for den efterfølgende periode med udsigt til aftagende beskæftigel-

sesandel fra 2030 og frem til midten af århundredet.

Forøgelsen af arbejdsudbuddet med 45.000 fuldtidspersoner vil samtidig løfte væksten i strukturelt

BNP pr. indbygger med 0,3 pct.-point om året (fra godt 0,8 pct. til ca. 1,1 pct. pr. år),

jf. figur 5.15.

Det

svarer til en forøgelse af BNP på 54 mia. kr. (2023-niveau) i 2030.

136

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

Figur 5.14

Regeringens reformambition vil hæve

beskæftigelsesandelen…

Pct. af befolkning

Figur 5.15

…og øge strukturel vækst i BNP pr. indbygger

Pct.

2,0

Inkl. virkningen af

regeringens reformprogram

og beskæftigelsesmål

Pct.

2,0

1,5

1,0

Ekskl.

gennemførte

reformer mv.

1,0

0,5

1990

2000

2010

2020 2030

2040

2050

Strukturel fuldtidsbeskæftigelse

Folkepensionsmodtagere (h. akse)

2060

0,0

1980-2023

2024-2030

0,0

Anm.: Figur 5.14 viser den strukturelle fuldtidsbeskæftigelse og antallet af folkepensionister som andel af den samlede

befolkning fra 1990 til 2060. Den stiplede linje i figuren viser udviklingen i den strukturelle fuldtidsbeskæftigelse

under forudsætning af, at regeringens mål om 45.000 flere fuldtidsbeskæftigede i 2030 implementeres. I opgø-

relsen af fuldtidsbeskæftigelsen er der taget afsæt i en arbejdstid korrigeret for midlertidige udsving ved hjælp af

et Hodrick-Prescott-filter. Figur 5.15 viser den gennemsnitlige vækst i BNP pr. indbygger i perioderne 1980-

2023 og 2024-2030, hvor væksten i 2024-2030 er opgjort ekskl. og inkl. regeringens samlede reformprogram,

herunder regeringens mål om 45.000 flere fuldtidsbeskæftigede i 2030.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023

og egne beregninger.

5.3 Reformarbejdet fortsætter – potentialer for øget

beskæftigelse

Ud over de konkrete gennemførte og planlagte reformer er der fortsat en række potentialer for at

styrke beskæftigelsen. Det gælder blandt andet unge, der hverken er i job eller uddannelse samt per-

soner, der i lang tid har stået uden for arbejdsfællesskabet, herunder ikke mindst ikke-vestlige indvan-

drere. Når flere bliver en del af arbejdsfællesskabet, giver det både større økonomisk frihed og livsin-

dhold for den enkelte, og samtidig vil det bidrage til at løse de udfordringer, samfundet står over for.

Udviklingen i beskæftigelsen og borgere på kanten

Den strukturelle beskæftigelse har som nævnt været stigende gennem en længere årrække. Det

dækker blandt andet over en forskellig udvikling på tværs af aldersgrupper. Sammenlignet med star-

ten af 1980’erne er der i dag flere unge, der er under uddannelse, hvilket isoleret set reducerer be-

skæftigelsen i ungdomsårene. Omvendt arbejder flere ældre mere, og de bliver længere på arbejds-

markedet blandt andet som følge af de gennemførte forhøjelser af aldersgrænserne for efterløn og

folkepension samt stigende uddannelsesniveau og helbred,

jf. figur 5.16.

Mens der således har været

et stort fald i beskæftigelsesfrekvensen blandt unge, og en stor stigning blandt over 50-årige, er den

strukturelle beskæftigelsesfrekvens kun steget en anelse for aldersgruppen 30-49 år siden 2000,

jf.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

137

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

figur 5.17.

Det hænger til dels sammen med en højere andel af (ikke-vestlige) indvandrere i befolknin-

gen og flere på førtidspension, men er også udtryk for, at gennemførte reformer især har øget be-

skæftigelsen for over 50-årige og reduceret ledigheden for unge og ældre.

Figur 5.16

Der er sket en udvikling mod, at flere unge

uddanner sig, mens flere ældre arbejder…

Pct.

100

...og forøget for den

ældre del.

Beskæftigelsesfrekvensen er reduceret for den

yngre del af befolkningen

Figur 5.17

…mens ”kernetroppernes” arbejdsmarkeds-

deltagelse har været omtrent uændret

Pct.

100

Pct.

2000

2003

15-29 år

2006

2009

30-49 år

2012

2015

50-69 år

2018

2021

15-64 år

16-19

20-24

25-29

30-34

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

1980-1984

2017-2021

Anm.: Figur 5.16 viser beskæftigelsesfrekvenser fordelt på aldersgrupper i 1980-1984 samt 2017-2021. Figur 5.17 viser

udviklingen i strukturelle beskæftigelsesfrekvenser fordelt på aldersgrupper i perioden 2000-2022.

Kilde: Danmarks Statistik,

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023

og egne beregninger.

Når beskæftigelsesfrekvenserne i Danmark for forskellige aldersgrupper sammenlignes med de øv-

rige lande i OECD – både de lande, som ligger henholdsvis højest og lavest på beskæftigelsesfre-

kvenser i de forskellige aldersgrupper – fremgår det, at frekvenserne generelt ligger højt i Danmark,

men ikke tæt på de højeste niveauer for fx de 20-35-årige,

jf. figur 5.18.

Det afspejler, at mange unge

er under uddannelse, og at uddannelserne færdiggøres i en relativt sen alder sammenlignet med

mange andre lande.

Regeringen har siden sin tiltræden gennemført reformer, der vil bidrage til at øge beskæftigelsesfre-

kvensen for den yngre del af befolkningen. Med

Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddan-

nelserne i Danmark (juni 2023)

mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget er der skabt nye

veje og muligheder for universitetsstuderende. Reformen indebærer blandt andet, at en del kandidat-

studerende skal optages på henholdsvis kandidatuddannelser på 1¼ studieår samt erhvervskandidat-

uddannelser, hvor de studerende arbejder og uddanner sig parallelt. Derudover indebærer reformen

en begrænsning af adgangen til de akademiske bacheloruddannelser, hvilket forventes at bidrage til

øget tilgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne samt en ændring af tidspunk-

tet for studiestart. Reformen medfører, at flere studerende tidligere vil træde ind på arbejdsmarkedet.

Den planlagte SU-reform forventes ligeledes at øge beskæftigelsesfrekvensen for de unge.

Beskæftigelsen blandt seniorer har været stigende over en længere årrække. Sammenligningen med

OECD-landene viser dog, at der trods fremgang de seneste år fortsat er et potentiale for øget ar-

bejdsmarkedsdeltagelse blandt ældre. Regeringen vil derfor arbejde for, at flere seniorer kan og vil

138

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

65-69

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

blive længere på arbejdsmarkedet. Det handler blandt andet om, at det skal være attraktivt for senio-

rer at blive på arbejdsmarkedet og om at fjerne barrierer, der holder seniorer væk fra at komme i job.

Figur 5.18

Dansk beskæftigelse ligger højt især for 40-59-

årige, men ikke så højt for dem under 35 år

Pct.

100

Pct.

100

Figur 5.19

Stor andel af udenforskabet er mellem 30 og 49

år

1.000 fuldtidspersoner

200

1.000 fuldtidspersoner

200

160

Resterende

grupper

(ca. 41.000 pers.)

Ressourceforløb

(ca. 18.000 pers.)

Sygedagpenge

(ca. 49.000 pers.)

+50 årige

(ca. 50.000 pers.)

160

120

30-49 årige

(ca. 84.000 pers.)

15-19

20-24

25-29

30-34

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

65-69

Kontanthjælp

(ca. 63.000 pers.)

16-29 årige

(ca. 38.000 pers.)

Laveste 10 pct.

Højeste 10 pct.

Danmark

Antal fordelt på ydelser

Antal fordelt på alder

Anm.: Figur 5.18 viser beskæftigelsesfrekvenser fordelt på aldersgrupper i 2022 for Danmark samt henholdsvis højeste

og laveste 10 pct. blandt OECD-lande. Figur 5.19 viser ”udenforskabet” i 2022 fordelt på ydelsesgrupper og

alder. Udenforskabet” er her opgjort som personer i alderen 16-64 år, der har modtaget en eller flere offentlige

indkomsterstattende ydelser i 80 pct. af tiden i et kalenderår. Ydelserne i opgørelsen omfatter dagpenge, ferie-

dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælpslignende ydelser (inkl. integrationsydelse og uddannelseshjælp), forreva-

lidering, revalidering, ledighedsydelse, ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Opgørelsen omfatter både perio-

der med passiv modtagelse og aktive foranstaltninger. Personer visiteret til fleksjob, men som modtager ledig-

hedsydelse, indgår i opgørelsen, mens personer, der er i fleksjob, ikke indgår.

Kilde: Danmarks Statistik, OECD og egne beregninger.

På trods af en generel høj beskæftigelse, er der fortsat en stor gruppe af borgere, som ikke er en del

af arbejdsmarkedet og som vedbliver på ydelser, der er tiltænkt som midlertidige. Det er en gruppe af

borgere, som kan betegnes ”udenforskabet”. Opgørelsen af udenforskabet er ikke entydig, men op-

gøres her som borgere, der modtager midlertidige ydelser i mindst 80 pct. af et år.

Gruppen af borgere i udenforskabet var i 2022 på ca. 170.000 personer, og en stor del af gruppen er

netop i alderen 30-49 år,

jf. figur 5.19.

Ikke-vestlige indvandrere, og især indvandrere fra MENAPT-

landene (Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet), er overrepræsenteret i udenfor-

skabet.

Borgere i udenforskabet kan have mange forskellige problemer på samme tid, og opgaven med at få

flere af disse borgere ind i arbejdsfællesskabet er dermed ikke lige til. Regeringen vil arbejde for, at

borgere på kanten af arbejdsmarkedet hjælpes i beskæftigelse. Det kan potentielt kræve andre typer

Personer, der er tilkendt førtidspension eller fleksjob, er ikke inkluderet i det viste ”udenforskab”, da førtidspension og

fleksjob er permanente ydelser, der gives til borgere med nedsat arbejdsevne. Personer, der er visiteret til et fleksjob, men

som er på ledighedsydelse, indgår i opgørelsen af udenforskabet. Betegnelsen udenforskabet bruges her specifikt i forhold

til arbejdsmarkedet, men ellers anvendes udtrykket ofte mere bredt om borgere, der ikke føler sig som del af, eller sat uden

for, samfundets fællesskaber, herunder lokale fælleskaber og foreninger, offentlige tilbud mv.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

139

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

af reformer, end de, der hidtil er gennemført og forsøgt. Indsatser kan potentielt handle om både posi-

tive økonomiske incitamenter, opkvalificeringsmuligheder, aktive indsatser og et rummeligt arbejds-

marked, samt at vi bliver bedre til at investere i forebyggende indsatser og behandling.

Regeringen ønsker at nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen. Der er således nedsat en

Ek-

spertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats,

der skal gentænke beskæftigelsesindsatsen, sætte

borgeren i centrum og give frihed til både sagsbehandlere og ledige,

jf. boks 5.4.

Boks 5.4

Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

Regeringen vil nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen og sætte den enkelte borger i centrum. Der skal gi-

ves frihed til dem, der kan selv, uden at gå på kompromis med jobfokus. Det skal blandt andet ske ved at nedlægge

jobcentrene. Regeringen har derfor nedsat en ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til en reform af

beskæftigelsesindsatsen med fokus på større frihed, forenkling og værdighed. Forslagene må ikke samlet svække

den strukturelle beskæftigelse. Ekspertgruppen skal afrapportere i juni 2024.

I sit arbejde skal ekspertgruppen anvise, hvordan udgifterne til den aktive beskæftigelsesindsats målrettes og priori-

teres, så der samlet set frigøres 3 mia. kr. i 2030. Målet med fremtidens beskæftigelsesindsats skal være større fri-

hed for både borgere og kommuner, og fokus på indsatser, der hjælper og tilskynder den enkelte tættere på job.

Beskæftigelsesindsatsen skal desuden i højere grad prioritere borgere, der har større udfordringer med at finde et

job. For dem ønsker regeringen en mere værdig beskæftigelsesindsats. Der skal findes den rette balance mellem

en aktiv beskæftigelsesindsats bygget op om ret og pligt, men hvor indsatsen i højere grad bygger på værdighed og

ordentlighed. Der er for mange negative historier om uværdig behandling af syge og udsatte borgere, som aktiveres,

uden at det hjælper dem tættere på et job. For mange borgere kommer i dag i klemme i et uforståeligt og komplekst

system. Der skal derfor tænkes nyt og ses på indsatserne for de borgere, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Der-

for ønsker regeringen blandt andet, at de mest udsatte fremover skal helt ud af beskæftigelsessystemet.

Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats

har som led i dets igangværende arbejde foretaget en indle-

dende analyse af udviklingen i befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder særligt med fokus på perso-

ner uden job og uddannelse fra 1980’erne til i dag. Analysen viser, at den gennemsnitlige ledighed for befolkningen i

den erhvervsaktive alder fra 18 til 64 år faldt fra godt 9 pct. af arbejdsstyrken i 1980-1994 til knap 4 pct. i perioden

2006-2020. Faldet i ledigheden er dog ikke en til en blevet omsat til højere beskæftigelse eller uddannelsesomfang.

Der er således sket en stigning i andelen af personer, der enten er selvforsørgende eller på ydelser længere væk fra

arbejdsmarkedet og som potentielt vil kunne bringes tættere på arbejdsmarkedet.

Det bemærkes dog, at udviklingen i beskæftigelsen fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) generelt

har vist en lavere stigning i beskæftigelsen fra 1980’erne til i dag end fx nationalregnskabet, ligesom tidsserien

tilbage til 1980’erne er forbundet med flere databrud.

Arbejdsmarkedsdeltagelse blandt ikke-vestlige indvandrere

Ses der bredt på gruppen af ikke-vestlige indvandrere er arbejdsmarkedsdeltagelsen lav set i forhold

til personer med dansk herkomst,

jf. figur 5.20.

Beskæftigelsesfrekvensen for både kvinder og mænd

med ikke-vestlig baggrund er dog steget over en årrække,

jf. figur 5.21.

Det skal blandt andet ses i

sammenhæng med gennemførte reformer, at der er færre nytilkomne blandt flygtninge og familiesam-

menførte, og at det kraftige opsving i beskæftigelsen i de seneste år har hjulpet flere ind på arbejds-

markedet.

140

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

Figur 5.20

Fortsat betydeligt beskæftigelsesgab for ikke-

vestlige kvinder og mænd…

Pct.-point

Vestlig

Ikke-vestlig

Kvinder

Vestlig

Ikke-vestlig

Mænd

Pct.-point

Figur 5.21

…på trods af stigende beskæftigelse over en

årrække

Pct.

100

2000

2003

2006

2009

2012

2015

2018

2021

Kvinder - dansk

Kvinder - vestlig

Kvinder - ikke-vestlig

Mænd - dansk

Mænd - vestlig

Mænd - ikke-vestlig

Pct.

100

Anm.: Figur 5.20 illustrerer beskæftigelsesgab (forskel i beskæftigelsesfrekvens) i 2022 mellem henholdsvis kvinder og

mænd med dansk herkomst og kvinder og mænd med både vestlig og ikke-vestlig baggrund. Figur 5.21

illustrerer beskæftigelsesfrekvenser for kvinder og mænd fordelt på herkomst (henholdsvis dansk herkomst,

vestlig baggrund og ikke-vestlig baggrund) fra 2000 til 2022.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023

og egne beregninger.

Ikke-vestlige indvandrere er en sammensat gruppe. Nogle er kommet til landet for at arbejde og har

gode jobmuligheder, mens andre er kommet af andre årsager, fx som flygtninge, familiesammenførte

til flygtninge eller andre familiesammenførte, og har ikke i samme omfang fået en tilknytning til ar-

bejdsmarkedet. Den lavere beskæftigelsesfrekvens for gruppen som helhed dækker over sammen-

sætningseffekter, der i et vist omfang kan forklares af forskelle i baggrundskarakteristika til personer

med dansk oprindelse, herunder forskelle i uddannelsesniveau. Beskæftigelsesgabet er størst for

flygtninge og familiesammenførte til flygtninge (25 pct.-point) mod 17 pct.-point for ikke-vestlige ind-

vandrere set under et. Beskæftigelsesgabet er størst for kvinder med opholdsgrundlag som flygtning

eller familiesammenført til flygtning, hvor beskæftigelsesgabet er 27 pct.-point, når man ser bort fra

førtidspensionister og personer i uddannelse. Det reduceres til 18 pct.-point, når der tages højde for

baggrundskarakteristika, men gruppen er stadig den, der har det største beskæftigelsesgab, jf.

Øko-

nomisk Analyse: Beskæftigelsesgab for flygtninge og familiesammenførte, november 2023.

Regeringen vil arbejde for at få flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde. For hver pct.-point ikke-vest-

lige indvandreres beskæftigelsesfrekvens øges, skønnes det at ville bidrage til en forbedring af grup-

pens samlede nettobidrag med ca. 0,9 mia. kr. (2023-niveau). Regeringen har blandt andet indført en

ny arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med et integrationsbehov,

jf. boks 5.5.

Regerin-

gen har samtidig sat som mål i regeringsgrundlaget, at forskellen mellem ikke-vestlige indvandrere i

arbejde og danskere i arbejde i løbet af de næste ti år skal reduceres markant. Det handler grundlæg-

gende om, at vi som samfund skal stille krav til indvandrere og flygtninge, mens de er i Danmark.

Flere skal bidrage til fællesskabet og være selvforsørgende – det gavner fællesskabet såvel som den

enkelte.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

141

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

Boks 5.5

Aftale om et nyt kontanthjælpsystem og en ny arbejdspligt

Der blev i oktober 2023 indgået tre aftaler på kontanthjælpsområdet.

Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i

arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst (oktober 2023)

mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Kon-

servative Folkeparti og Radikale Venstre forsimpler kontanthjælpssystemet og erstatter de nuværende ydelser med

én ydelse, med tre satsniveauer: Mindstesats (erstatter den nuværende SHO-sats), grundsats og forhøjet sats, som

skal gøre systemet mere gennemskueligt. Desuden sikres en tydelig økonomisk gevinst ved at tage et arbejde med

blandt andet indførelse af et lempeligere indkomstfradrag og et boligstøtteloft. Der er desuden fokus på, at flere

børn løftes ud af lavindkomstgruppen og får mulighed for et aktivt fritidsliv.

Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp (oktober 2023)

mellem regeringen, Liberal Alliance, Dan-

marksdemokraterne og Konservative Folkeparti fremrykker det nuværende beskæftigelseskrav, så det også gælder

for personer, som er kommet til landet før 2008. Det vil sige, at alle indrejste skal opfylde et krav om ophold i riget i 9

af de seneste 10 år og et krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år inden for de seneste 10 år for at kunne mod-

tage de højere ydelser. Det medfører, at ca. 10.000 fuldtidspersoner flyttes fra kontant- og uddannelseshjælp til

mindstesats.

Endelig bliver modtagere af den nye mindstesats (tidligere SHO-ydelse) med

Aftale om en ny arbejdspligt med klare

krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne (oktober 2023)

mellem regeringen,

Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti omfattet af den nye arbejdspligt, der som udgangspunkt stiller krav om

37 timers ugentlig deltagelse i eksempelvis nyttejobs, virksomhedspraktik mv., herunder for ledige borgere med inte-

grationsbehov der har været i landet i mange år.

De tre aftaler forventes samlet set at øge arbejdsudbuddet med 1.300 fuldtidspersoner i 2030.

Fortsat stor gruppe af unge, der ikke er i uddannelse eller beskæftigelse

De seneste tal fra 2022 viser, at der er ca. 43.000 unge mellem 15 og 24 år, der hverken er i uddan-

nelse eller har beskæftigelse i mere end ca. 18 timer pr. uge. Det svarer til en andel på ca. 6,4 pct.,

og det er en andel, der har været relativt stabil siden 2016,

jf. figur 5.22.

Der har siden 2017 været en politisk målsætning om, at andelen af unge uden uddannelse eller be-

skæftigelse skal nedbringes til 3,5 pct. I et internationalt perspektiv ligger Danmark relativt lavt målt

på andelen af unge uden uddannelse eller beskæftigelse,

jf. figur 5.23.

Således er andelen af unge

uden uddannelse eller beskæftigelse betydeligt lavere i Danmark end EU-gennemsnittet, men den er

højere end i fx Norge og Sverige. Det er dermed et potentiale for at nedbringe gruppens størrelse,

hvis det lykkes at gøre det lige så godt som de to nabolande.

142

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

Figur 5.22

Omtrent uændret andel af 15-24-årige, der

hverken er i uddannelse eller beskæftigelse

Pct.

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Andel

Antal (h. akse)

1.000 personer

Figur 5.23

Danmark ligger under EU-gennemsnittet, men

højere end Norge og Sverige

Pct.

Top 10 højest andel

EU-gennemsnit: 11,7 pct.

Rumænien

Italien

Grækenland

Bulgarien

Serbien

Cypern

Kroatien

Spanien

Slovakiet

Frankring

Tyskland

Slovenien

Portugal

Danmark

Luxemborg

Malta

Norge

Sverige

Island

Holland

Pct.

Bund 10 lavest andel

Anm.: Figur 5.22 viser udviklingen i antallet og andelen af unge uden uddannelse eller beskæftigelse fra 2016 til 2022.

Unge i gruppen uden uddannelse eller beskæftigelse defineres som 15-24-årige, der pr. 1. oktober ikke er i gang

med en uddannelse, ikke har fuldført en ungdomsuddannelse eller uddannelse på højere niveau, har en beskæf-

tigelsesgrad svarende til mindre end ca. 18 timers lønmodtagerbeskæftigelse i ugen omkring d. 1. oktober, har

været tilmeldt en dansk grundskole i 8., 9. eller 10. klasse og ikke modtager førtidspension, efterløn, SU eller

overgangsydelse. Figur 5.23 viser andelen af unge uden uddannelse eller beskæftigelse på tværs af europæiske

lande i 2022. I internationale sammenligninger benyttes en opgørelse af unge uden uddannelse eller beskæftigelse

kaldet NEET (Not in Education, Employment or Training), der afviger lidt fra den danske opgørelsesmetode.

Derfor afviger andel i figur 5.23 fra den viste i figur 5.22. I EU-gennemsnittet er der taget højde for forskelle i

befolkningsstørrelse på tværs af lande.

Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.

Gruppen af unge uden uddannelse eller beskæftigelse er en meget sammensat gruppe af unge men-

nesker, hvor afstanden til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet varierer meget. En stor del af de

unge uden uddannelse eller beskæftigelse har personlige eller sociale udfordringer (fx psykisk syg-

dom, funktionsnedsættelser mv.) eller mangler faglige kompetencer, mens andre har en tilknytning til

arbejdsmarkedet i form af få timers beskæftigelse

eller har påbegyndte uddannelser bag sig. Nogle

af de unge står kun midlertidigt uden for uddannelses- og arbejdsfællesskabet, mens andre har brug

for indsatser, der måske i første omgang ikke peger direkte mod uddannelse eller beskæftigelse, men

som kan understøtte en retning derhen.

Regeringen ønsker at samle alle ansvarlige kræfter i samfundet om at finde nye veje og løsninger,

der reelt kan hjælpe de unge, der i dag hverken er i gang med en uddannelse eller er i arbejde, ind på

et nyt spor. Løsningerne skal blandt andet findes ved, at de unge får bedre mulighed for at være en

del af samfundets forpligtende fællesskaber. Det er særskilt vigtigt for regeringen, at ingen unge efter-

lades uden fremtidsperspektiv. Regeringen vil samtidig arbejde for, at unge mennesker får bedre mu-

lighed for at tage et fritidsjob og derigennem oplever at være på en arbejdsplads med alle de erfarin-

ger, det giver.

Unge med op til ca. 18 timers beskæftigelse om ugen indgår i gruppen af unge uden uddannelse eller beskæftigelse.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

143

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

International arbejdskraft kan bidrage til flere kvalificerede medarbejdere

Når det går godt i dansk økonomi, og der efterspørges mere arbejdskraft, bliver der også rekrutteret

uden for landets grænser. I løbet af de seneste 20 år er der kommet mere international arbejdskraft til

Danmark. Således udgør indvandrere i 2023 omtrent 13 pct. af den samlede beskæftigelse, hvilket er

en stigning fra ca. 5 pct. i 2000,

jf. figur 5.24.

Ca.

halvdelen af de beskæftigede indvandrere kommer

fra EU/EØS og andre vestlige lande, og andelen har været stort set konstant over perioden.

Over de sidste 10 år er der særligt kommet flere indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag til

Danmark. Den årlige tilgang er over perioden fordoblet til omtrent 32.000 nye erhvervsopholdstilladel-

ser i 2022 og har siden 2017 udgjort mere end hver tredje nytilkommen indvandrer,

jf. figur 5.25.

Er-

hvervsophold dækker både over beløbsordningen, fast track-ordningen for certificerede virksomhe-

der, positivlisterne over erhverv med mangel på højt kvalificeret og faglært arbejdskraft, forskerordnin-

gen mv. Ordningerne er generelt målrettet international arbejdskraft uden for EU, mens arbejdskraf-

ten inden for EU/EØS kan bevæge sig frit, herunder efter hvor løn- og arbejdsforhold er bedst.

Den andenstørste gruppe af nytilkomne indvandrere har i mange år bestået af studerende, som ud-

gør omkring hver fjerde ny opholdstilladelse i 2022. Indvandringen af flygtninge og familiesammen-

førte er derimod faldet over en årrække, både siden konflikten i Syrien i 2014-2015 og mere grund-

læggende som følge af en række politisk besluttede stramninger på udlændingeområdet.

Figur 5.24

Indvandrere udgør en stigende andel af den

samlede strukturelle beskæftigelse

1.000 personer

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Indvandrere

Dansk oprindelse og efterkommere

Andel indvandrere (h. akse)

Pct. af beskæftigede

Figur 5.25

Siden 2017 har over hver tredje ny indvandrer

fået opholdstilladelse på en erhvervsordning

Pct.

100

2000

Pct.

100

2005

2010

Erhverv

Familiesammenført

Øvrige

2015

Asyl mv.

Studie mv.

2020

Anm.: Figur 5.24 viser den strukturelle beskæftigelse opdelt på henholdsvis dansk oprindelse og efterkommere og

indvandrere samt indvandrere som andel af den strukturelle beskæftigelse. Figur 5.25 viser nyankomne ind-

vandrere i hvert år fordelt på opholdsgrundlag ekskl. ophold på særlov for fordrevne Ukrainere, der i 2022

udgjorde knap 32.000 personer. Det bemærkes, at erhverv også inkluderer EU-borgere, der er indvandret med

henblik på erhverv, hvilket ikke er betinget af et jobtilbud i Danmark.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023

samt Danmarks Statistik og egne beregninger.

Indvandrere, som får deres første opholdsgrundlag på en erhvervsordning eller til studie, er generelt

forbundet med et positivt nettobidrag til de offentlige finanser i Danmark,

jf. figur 5.26.

Særligt perso-

ner med erhverv som første opholdsgrundlag har typisk en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet og

144

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

bidrager med skatteindtægter, samtidig med at udgifter til indkomstoverførsler og offentligt forbrug

(såsom uddannelse og sundhed) er lave. Set under ét er indvandrere i gennemsnit forbundet med et

positivt nettobidrag på ca. 6.000 kr. pr. person årligt. Det dækker over, at ikke-vestlige indvandrere i

gennemsnit er forbundet med en nettoudgift på 36.000 kr. pr. person årligt, mens vestlige indvandrere

i gennemsnit er forbundet med et nettobidrag på 62.000 kr. pr. person årligt.

Personer på beløbsordningen er i gennemsnit store bidragsydere til de offentlige finanser med et år-

ligt nettobidrag på over 400.000 kr. pr. person. Det skal ses i sammenhæng med, at opholdstilladel-

sen er betinget af en skattepligtig løn over beløbsgrænsen, som i 2023 var 465.000 kr. årligt, og et

typisk lavt træk på offentlige indkomstoverførsler og offentlige ydelser. Ser man på de årlige indkom-

ster for personer på beløbsordningen i 2022, er lønningerne samtidig relativt høje,

jf. figur 5.27.

I de

positive nettobidrag blandt personer på erhvervsordninger er der ikke taget højde for eventuel medrej-

sende familie, som kan udgøre en nettoudgift til de offentlige finanser.

Det afhænger blandt andet

af, om deres partner er i beskæftigelse. Det bemærkes også, at personer på erhvervsordninger og

tilhørende familiemedlemmer som udgangspunkt ikke modtager offentlige ydelser.

Figur 5.26

Nettobidrag er afhængigt af formål med

opholdsgrundlag ved første indrejse

Gns. årligt nettobidrag, 1.000 kr.

500

400

300

200

100

-100

-200

Erhverv Beløbs- Asyl mv. Familie- Studie

ekskl. ordningen

sammenført mv.

beløbs-

ordning

Øvrige

Figur 5.27

Det skal også ses i lyset af, at personer på

beløbsordningen generelt har høje lønninger

Personer

500

Beløbsgrænse på 465.000 kr.

Personer

500

Gns. årligt nettobidrag, 1.000 kr.

500

400

300

200

100

-100

-200

400

300

200

100

300.000

600.000

900.000 1.200.000 1.500.000 1.800.000

Anm.: Figur 5.26 viser det gennemsnitlige nettobidrag for indvandrere i 2019 (opregnet til 2023-niveau) fordelt på

første opholdsgrundlag. Figur 5.27 viser fordelingen i årsløn i 2022 for personer, der har fået opholdstilladelse

på beløbsordningen efter 1. juni 2016. Figuren viser ikke indkomster under 0,3 mio. kr. og over 1,8 mio. kr.

Årslønnen inkluderer lønindkomst inkl. AM-bidrag og AM-pligtige personalegoder (smalt lønbegreb), ATP og

indbetalinger til arbejdsmarkedspension opregnet til årsniveau. Øvrige personalegoder indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Ses der på alderssammensætningen for personer på beløbsordningen er langt hoveddelen i alders-

gruppen 28-40 år,

jf. figur 5.28.

Til sammenligning fordeler beskæftigede med dansk oprindelse sig

mere jævnt over aldersgrupperne fra 28 år og op, når personer under uddannelse ikke medtages, da

disse typisk er deltidsbeskæftigede. Aldersspredningen skal givetvis ses i sammenhæng med, at det

Økonomisk Analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2019 - revideret version, september 2023

(opregnet til 2023-ni-

veau).

Økonomisk Analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2018, oktober 2021.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

145

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

er vanskeligere for unge at opfylde indtægtskravet, hvilket også illustreres af de gennemsnitlige dan-

ske lønniveauer for unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse,

jf. figur 5.29.

Omkring

hver fjerde person af dansk oprindelse mellem 26-29 år med en erhvervskompetencegivende uddan-

nelse har således fx ikke en årlig løn over beløbsgrænsen på den supplerende ordning på 375.000 kr.

Figur 5.28

70 pct. af de beskæftigede på beløbsordningen

er mellem 28 og 40 år, mens beskæftigede med

dansk oprindelse fordeler sig mere jævnt

Pct.

Dansk oprindelse og efterkommere med erhvervskomp. udd.

Beløbsordningen

Pct.

Figur 5.29

Medianlønnen for unge danskere med en

erhvervskompetencegivende uddannelse er

under beløbsgrænsen

Årsløn, 1.000 kr.

800

700

600

500

400

300

200

100

18-21

22-25

26-29

30-33

34-37

38-41

42-45

46-49

50-53

54-57

58-61

62-66

Beløbsgrænse for den

supplerende ordning

Beløbsgrænse

Årsløn, 1.000 kr.

800

700

600

500

400

300

200

100

25 pct.

Median

75 pct.

Anm.: Figur 5.28 viser den procentvise beskæftigelse i 2022 på hvert alderstrin for henholdsvis beskæftigede med dansk

oprindelse og efterkommere med en erhvervskompetencegivende uddannelse og personer på beløbsordningen.

Personer under uddannelse indgår ikke. Figur 5.29 viser nedre kvartil, median og øvre kvartil for årslønnen i

2022 blandt beskæftigede med dansk oprindelse og efterkommere med en kompetencegivende uddannelse over

grundskoleniveau. Årslønnen inkluderer lønindkomst inkl. AM-bidrag og AM-pligtige personalegoder (smalt

lønbegreb), ATP og indbetalinger til arbejdsmarkedspension opregnet til fuldtidsårsniveau for personens

primære job (målt ved gennemsnitlige månedlige timer). Øvrige personalegoder indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Regeringen har allerede styrket adgangen til den internationale rekruttering ved blandt andet at ind-

føre en ny supplerende beløbsordning med en sænket beløbsgrænse på 375.000 kr. årligt, som er

gældende så længe ledigheden er tilstrækkeligt lav. Den supplerende beløbsordning gør det ligeledes

mere tilgængeligt for studerende at blive i Danmark og arbejde efter endt studie. Med afsæt i en kom-

mende analyse fra Finansministeriet skønnes det, at den nye supplerende beløbsordning har en be-

skæftigelseseffekt på omkring 4.500 fuldtidsbeskæftigede i 2030,

jf. boks 5.6.

Det fremgår derudover af regeringsgrundlaget, at regeringen, i tillæg til den supplerende beløbsord-

ning, vil indføre en ny ordning med lavere beløbsgrænser for certificerede virksomheder, der er om-

fattet af ordnede løn- og arbejdsvilkår. Der vil blive sat en årlig kvote på antallet af tilladelser på ord-

ningen. En sådan ordning sikrer, at en yderligere lettelse af adgangen til international arbejdskraft

sker under ordnede forhold.

146

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

Boks 5.6

Den supplerende beløbsordning skønnes at bidrage med omkring 4.500 fuldtidsbeskæftigede i 2030

Beløbsordningen giver personer fra tredjelande mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark i forbindelse med be-

skæftigelse og er med til at sikre de danske virksomheder adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det centrale krav i be-

løbsordningen er, at ansættelsen sker efter sædvanlige danske løn- og arbejdsvilkår og giver en årlig indkomst på

mindst 465.000 kr. i 2023. Der er i dag godt 14.000 fuldtidsbeskæftigede på den ordinære beløbsordning og fast

track-ordningen,

jf. figur 5.30.

Folketinget vedtog i marts 2023 en supplerende beløbsordning, der blev indført med virkning fra 1. april 2023. Den

supplerende beløbsordning er en særskilt ordning og adskiller sig fra den ordinære beløbsordning ved blandt andet

at have en beløbsgrænse på 375.000 kr. og en såkaldt ledighedsbremse, hvor tilgangen til ordningen lukker, hvis

den sæsonkorrigerede bruttoledighed overstiger 3,75 pct.

Den supplerende beløbsordning skønnes at bidrage med omkring 4.500 fuldtidsbeskæftigede i 2030,

jf. figur 5.31.

Tilgangen vurderes at være højest i de første år, hvorefter det lægges til grund, at ledighedsbremsen i en del af ti-

den vil lukke for tilgang i det beregningstekniske forløb. På længere sigt stiger antallet på ordningen og det vurde-

res, at antallet af fuldtidsbeskæftigede når omkring 9.300 i 2050. Vurderingen af den supplerende beløbsordning er

udarbejdet efter ordningens indførelse og bygger på en kommende Økonomisk Analyse om regneprincipper for be-

løbsordningerne fra Finansministeriet.

Figur 5.30

Der er i dag godt 14.000 fuldtidsbeskæftigede

på beløbsordningen og fast track-ordningen

Fuldtidsbeskæftigede

15.000

12.500

10.000

7.500

5.000

2.500

2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022

Beløbsordningen

Fast-track

Fuldtidsbeskæftigede

15.000

12.500

10.000

7.500

5.000

2.500

Figur 5.31

Den supplerende beløbsordning skønnes at

bidrage til yderligere omkring 4.500

fuldtidsbeskæftigede i 2030

Fuldtidsbeskæftigede

5.000

Fuldtidsbeskæftigede

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

Anm.: Figur 5.30 viser antallet af personer på beløbsordningen og fast track-ordningen fra 2008 til medio 2023.

Udenlandske arbejdstagere og selvstændige registreret i registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT) indgår i

målingen fra 1. januar 2011. Det betyder, at man ikke uden videre kan sammenligne niveauet før 2011 med

niveauet de følgende år. Pga. efterregistreringer kan tallene ændre sig – særligt for de nyeste måneder. For at

opnå opholdstilladelse via fast track-ordningens beløbsspor gælder de samme lønbetingelser som ved

opholdstilladelse via den ordinære beløbsordning. Af figur 5.31 fremgår den skønnede udvikling i antallet af

fuldtidsbeskæftigede på den supplerende beløbsordning frem mod 2030. Det er lagt til grund, at ledigheds-

bremsen i den supplerende beløbsordning ikke er bindende frem til og med 2028, hvorefter den beregnings-

teknisk antages at lukke for tilgang i 40 pct. af tiden.

Kilde: Jobindsats, Danmarks Statistik,

Økonomisk Analyse: Regneprincipper for beløbsordningerne

(under udgivelse) og egne

beregninger.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

147

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

Arbejdstid: Flere fra deltid til fuldtid og lavere sygefravær

Sammenlignet med andre europæiske lande ligger Danmark relativt lavt målt på

arbejdstid pr. be-

skæftiget, jf. figur 5.32.

For en nærmere beskrivelse af udviklingen i arbejdstid i Danmark over forskel-

lige tidsperioder,

se bilag 5A.

Figur 5.32

I et internationalt perspektiv

er arbejdstiden pr.

beskæftiget lav i Danmark…

Timer pr. beskæftigede

POL

GRC

CZE

SVK

FRA

ISL

PRT

HUN

ESP

CHE

LUX

BEL

NOR

DEU

IRL

SWE

FIN

AUT

ITA

NLD

500

1.000 1.500 2.000

Timer pr. beskæftigede

500

1.000 1.500 2.000

Figur 5.33

…og selv når der tages højde

for en høj

arbejdsmarkedsdeltagelse…

Pct. af befolkningen

ISL

NLD

NOR

CHE

SWE

IRL

DEU

LUX

AUT

CZE

HUN

SVK

FIN

POL

PRT

FRA

BEL

ESP

GRC

ITA

100

Figur 5.34

…viser sammenligningen, at

vi ligger realtivt lavt på den

samlede arbejdsindsats

Timer pr. person

ISL

CZE

POL

CHE

NOR

SVK

IRL

HUN

LUX

SWE

DEU

PRT

FRA

NLD

AUT

GRC

FIN

ESP

BEL

ITA

300

600

900

1.200

300

600

900

1.200

Pct. af befolkningen

Timer pr. person

Anm.: Figur 5.32 viser den gennemsnitlig arbejdstid pr. beskæftiget for 22 europæiske lande. Figur 5.33 viser beskæf-

tigelsesfrekvenser for samme lande for +15-årige, mens figur 5.34 viser den gennemsnitlige arbejdstid pr. borger

+15 år for landene. For de 22 europæiske lande foreligger sammenlignelige spørgeskemaundersøgelser af ugent-

lig arbejdstid, som med en metode foreslået af Produktivitetskommissionen (2012) er omregnet til et skøn for

samlet årlig arbejdstid.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Bilag 5A indeholder en nærmere beskrivelse af udviklingen i arbejdstid, både over en lang historisk periode, hvor arbejds-

tiden er faldet, og i de sidste par årtier, hvor arbejdstiden har været mere stabil, og endda er steget, når der ses bort fra ind-

virkningen af flere ældre og flere studerende samt andre sammensætningseffekter i arbejdsstyrken.

148

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

Den relative lave gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget skal dog ses i sammenhæng med en rela-

tivt høj

beskæftigelsesfrekvens

i Danmark, herunder at mange kvinder er på arbejdsmarkedet sam-

menlignet med en del andre lande,

jf. figur 5.33.

Tilsammen betyder de to forhold, at det gennemsnit-

lige

årlige antal arbejdstimer pr. indbygger

i Danmark ligger lidt under gennemsnittet for 22 europæi-

ske lande, herunder lavere end i Sverige, Norge og Tyskland,

jf. figur 5.34.

Den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark skal ses i sammenhæng med, at relativt mange arbejder på

deltid. Andelen af deltidsbeskæftigede i alderen 20-59 år er særligt høj i den kommunale sektor, hvor

27 pct. arbejder på deltid,

jf. figur 5.35.

Endvidere er sygefraværet relativt højt i dele af den offentlige sektor. Sygefraværet blandt fuldtidsan-

satte i kommuner og regioner er generelt højere end i staten og i den private sektor,

jf. figur 5.36.

For-

skelle kan blandt andet afspejle forskelle i arbejdsfunktioner, uddannelse, alder, køn mv. i sektorerne,

men kan også skyldes andre forhold på de enkelte arbejdspladser.

Regeringen vil derudover arbejde for, at ledelse, arbejdsvilkår og arbejdsmiljø i det offentlige under-

støtter et lavt sygefravær og højere arbejdstilfredshed, herunder for at afhjælpe mangle på medarbej-

dere og sikre flere kolleger i dagligdagen på mange offentlige arbejdspladser.

Figur 5.35

Relativt mange deltidsansatte i kommunerne

Figur 5.36

Højt og voksende sygefravær i kommuner og

regionerne

Gns. antal sygefraværsdage

Kommuner

Regioner

2013

Stat

Privat sektor

2021

Gns. antal sygefraværsdage

Pct.

Kommuner

Regioner

Stat

Privat

Pct.

Anm.: Figur 5.35 illustrerer andelen af deltidsansatte blandt 20-59-årige lønmodtagere fordelt på sektorer i 2021, hvor

deltidsbeskæftigelse defineres som mindre end 32 arbejdstimer pr. uge med afsæt i den registerbaserede

arbejdsstyrkestatistik (RAS). Figur 5.36 illustrerer det gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. år blandt løn-

modtagere i forbindelse med egen sygdom pr. fuldtidsansat i 2013 og 2021. Det bemærkes, at tal for 2021 er

påvirket af coronapandemien, og at der er variation inden for gruppen af deltidsbeskæftigede i forhold til den

ugentlige arbejdstid.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

149

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 5

Flere i beskæftigelse

Regeringen har afsat 3 mia. kr. til at forbedre løn- og arbejdsvilkår for velfærdsmedarbejdere, der le-

verer kernevelfærden. Regeringen har indkaldt arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger

herom. Regeringen har fokus på, at manglen på personale i velfærdsfagene forstærkes af, at der er

mange, som arbejder på deltid. Regeringen vil derfor blandt andet belønne dem, der fremover vælger

at arbejde fuldtid inden for de velfærdsområder, hvor der er behov for mere arbejdskraft nu og i frem-

tiden. Samtidig vil regeringens reform af personskat blandt andet øge gevinsten ved at arbejde lidt

mere, fx ved at gå fra deltid til fuldtid,

jf. boks 5.3.

150

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Appendiks 5A

Udvikling i arbejdstid

I dette bilag ses der nærmere på den historiske udvikling i arbejdstiden og de vigtigste drivkræfter bag

udviklingen. Efter at den aftalte arbejdstid gennem en lang periode blev sat ned og den gennemsnit-

lige arbejdstid pr. beskæftiget er faldet meget, er der i de sidste 2-3 årtier indtrådt en betydelig stabili-

sering. Til trods for fortsat velstandsfremgang har den aftalte normarbejdstid været konstant de sene-

ste 20 år, og i de sidste 15 år – for hvilke der foreligger detaljerede registerdata – er den gennemsnit-

lige arbejdstid for lønmodtagere faktisk steget, når man ser bort fra indvirkningen af flere ældre og

flere studerende og andre sammensætningseffekter i arbejdsstyrken. Stigningen i arbejdstiden renset

for sammensætningseffekter skal blandt andet ses i lyset af gennemførte reformer. Samtidig vurderes

den opgjorte arbejdstidsændring i nationalregnskabet de seneste 15 år ikke at have haft synderlig

indvirkning på udviklingen i skattegrundlaget og dermed de offentlige finanser.

Arbejdstiden over længere historiske perioder og drivkræfter bag udviklingen

Set over en lang historisk periode er arbejdstiden i Danmark og andre udviklede lande, navnlig i Eu-

ropa, faldet i takt med både kortere arbejdsuge og længere ferier. Den faldende arbejdstid er blandt

andet udtryk for, at stigende produktivitet og timeløn ikke kun er blevet omsat til højere indkomst og

forbrug, men også til mere fritid. Ønsket om kortere arbejdstid – som også skal ses i lyset af andre

forhold end stigende velstand, herunder at det i dag er almindeligt, at begge voksne i parfamilier del-

tager på arbejdsmarkedet – har bidraget til, at den aftalte arbejdstid er blevet sat ned.

I Danmark blev den normale overenskomstaftalte arbejdsuge sænket til 40 timer i 1976 (sammenlig-

net med fx 60 timer i 1900) og arbejdsugen blev senest afkortet til 37 timer indfaset over fire år fra

1987. Fem ugers ferie blev indført i 1979 og er nu en ret under ferieloven, og den sjette ferieuge med

mulighed for 5 feriefridage blev indfaset frem mod 2003 (ikke generaliseret ved lov). Ikke-afholdte fe-

riefridage udbetales som løn. Siden 2003 er den normale overenskomstaftalte arbejdstid ikke sat ned.

Som udgangspunkt må det forventes, at den aftalte arbejdstid bredt afspejler lønmodtagernes præfe-

rencer i afvejningen mellem indkomst og fritid. Den overenskomstaftalte arbejdstid kan samtidig på-

virke præferencerne via normer og sædvaner, herunder via virksomhedernes arbejdstilrettelæggelse

og fordi individers valg mellem indkomst og fritid kan være påvirket af, hvad andre i deres omgangs-

kreds eller resten af samfundet gør. Værdien af fritid kan fx afhænge af, om ens partner og omgangs-

kreds samtidig har fri, og værdien af indkomst og forbrug kan afhænge af, hvad andre har af forbrugs-

muligheder. Virkningen af sådanne normer og institutionelle forhold ses blandt andet ved, at den af-

talte arbejdstid for lønmodtagere i høj grad er koncentreret om en arbejdsuge på 37 timer.

Samtidig vil der altid være grupper eller individer, der ønsker en anden arbejdstid end den aftalte nor-

malarbejdstid. Det kan fx være, at unge under uddannelse eller ældre ønsker at arbejde mindre end

normalarbejdstiden, mens andre ønsker at arbejde mere. Udviklingen i den gennemsnitlige

faktiske

arbejdstid kan derfor afvige fra udviklingen i den

aftalte

arbejdstid. Ændringerne i den faktiske ar-

bejdstid og den aftalte arbejdstid har i vidt omfang fulgt hinanden over tid, men dog med forskelle som

følge af sammensætningseffekter i arbejdsstyrken, konjunkturudsving mv.,

jf. figur 5A.1.

Mens arbejdstiden således er faldet i lange perioder, er der ikke grundlag for at antage en bestemt

kvantitativ sammenhæng mellem arbejdstid og velstand. Hvor meget af en given velstandsfremgang,

der ønskes omsat i mere fritid, kan både afhænge af, hvor meget fritid, man har i forvejen, hvor meget

DK203 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

151

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Appendiks 5A

Udvikling i arbejdstid

forbrug, man ønsker sig (herunder relativt til andre og givet de nye og forbedrede produkter, der hele

tiden kommer på markedet), de økonomiske incitamenter i blandt andet skattesystemet, samt i hvor

høj grad arbejde anses for at give livsindhold og personlig udvikling relativt til fritid.

Figur 5A.1

Aftalt og gennemsnitlig årlig arbejdstid har i

høj grad fuldt hinanden (1966-2022)

Timer

2.100

2.000

1.900

1.800

1.700

1.600

1.500

1.400

Forøgelse i 2024 som

følge af afskaffelse af

store bededag som

helligdag

Timer

2.200

2.100

2.000

1.900

1.800

1.700

1.600

1.500

Figur 5A.2

Sammenhæng mellem velstand og arbejdstid

er blevet mindre udtalt over tid (1966-2022)

Gennemsnitlig årlig arbejdstid

2.100

Gennemsnitlig årlig arbejdstid

2.100

1.900

Stærk

sammenhæng

mellem indkomst

og arbejdstid

1.900

1.700

Mindre stærk

sammenhæng mellem

indkomst og arbejdstid

1.700

1.500

1.300

1.400

1966 1974 1982 1990 1998 2006 2014 2022

Faktisk arbejdstid

Aftalt arbejdstid (heltidsnorm), h. akse

1.300

100

120

Timeproduktivitet (2010=100)

1966-1993

1994-2022

140

1.300

Anm.: Figur 5A.1 viser udviklingen i den gennemsnitlige arbejdstid for alle beskæftigede fra 1966 til 2022 i national-

regnskabet og den aftalte standardarbejdstid. Niveauet i 2020 er korrigeret med interpolation pba. COVID-19.

Figur 5A.2 viser et krydsplot mellem den gennemsnitlige arbejdstid for lønmodtagere samt arbejdsproduktivitet

opgjort i nationalregnskabet. I figuren er 2020 ikke medtaget pba. COVID-19.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Siden 1960’erne har arbejdstiden generelt set været faldende, men de sidste godt 30 år har faldet i

arbejdstiden været beskedent. Fra 1966 til 1993 faldt den gennemsnitlige arbejdstid blandt beskæfti-

gede lønmodtagere og selvstændige med ca. 25 pct., dvs. med godt 1 pct. om året i gennemsnit. De

seneste ca. 30 år er arbejdstiden også aftaget, men sammenhængen med velstandsfremgang har

været betydelig mindre, dvs. velstanden er steget uden, at arbejdstiden er faldet væsentligt. Den gen-

nemsnitlige arbejdstid (inkl. selvstændige og påvirket af forskellige sammensætningseffekter) er sam-

let set faldet med ca. 3 pct. over de sidste godt 30 år.

Den forskellige udvikling i første og sidste del af perioden siden 1966 skal ses i lyset af en række for-

hold. I 1960erne startede arbejdstiden fra et højere niveau og den årlige produktivitetsvækst og derfor

reallønsfremgang var høj, hvilket i betydelig grad blev konverteret til mere fritid,

jf. figur 5A.2.

Samtidig

begyndte kvinder i stigende grad at arbejde. Sidstnævnte tendens fortsatte i 1970erne og starten af

1980erne. I samme periode førte oliekriserne til høj ledighed, og i et forsøg på at reducere ledighe-

den, forsøgte man i mange europæiske lande at ”fordele arbejdet”, herunder via nedsættelser af den

aftalte arbejdstid.

Endvidere blev skatten på arbejde generelt sat op, også i Danmark.

Det har formentlig bidraget til en forskellig udvikling i arbejdstiden mellem Europa og andre verdensdele som i høj grad

har holdt sig frem til i dag. Se fx Alesina m.fl. (2005):

Work and Leisure in the United States and Europe: Why So Different?.

152

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Appendiks 5A

Udvikling i arbejdstid

Indretningen af den økonomiske politik skiftede imidlertid markant i løbet af 1980erne og 1990erne.

Fra første del af 1990erne blev marginalskatten på arbejde sat ned samtidig med, at skattebaserne

blev gjort bredere. Den gennemsnitlige marginalskat for fuldtidsbeskæftigede toppede i Danmark på

60 pct. i 1993. Den er siden reduceret til ca. 45 pct.,

jf. også kapitel 8.

Samtidig var kvinders erhvervs-

deltagelse i højere grad kommet på linje med mændenes. Disse faktorer har bidraget til, at den gen-

nemsnitlige arbejdstid har været mere stabil de sidste 30 år. For perioden siden 2008, hvor der fore-

ligger registerdata, kan faldet i den gennemsnitlige arbejdstid grundlæggende henføres til forskydnin-

ger i arbejdsstyrkens sammensætning på alder og herkomst og hvor mange, der er under uddannelse

med sideløbende deltidsjob,

jf. senere.

Nogle af de centrale forklarende faktorer bag udviklingen i arbejdstiden i de to delperioder er opsum-

meret i tabel 5A.1.

Tabel 5A.1

Udviklingen i den faktiske arbejdstid i 1967-1993 og i 1994-2022 og centrale forklarende faktorer

1967-1993

Gennemsnitlig årlig vækst i den faktiske arbejdstid

-1,1

1994-2022

-0,1

Centrale forklarende faktorer

Velstand: Gns. årlig realvækst i timelønnen, pct.

Stigende erhvervsfrekvens blandt kvinder, pct.-point

Gennemsnitlig marginalskat for fuldtidsbeskæftigede, ændring i pct.-point

Aftalt arbejdstid, (gns. årlig vækst, helårsnorm), pct.

Sammensætningseffekt i arbejdsstyrken (socio-demografisk), pct.-point

2,5

+23

Ca. +24

-0,8

1,1

-15

-0,1

Anm.: Tabellen viser ændringer den faktiske gennemsnitlige arbejdstid (blandt alle beskæftigede inkl. selvstændige) samt

ændringer i udvalgte økonomisk-politiske og strukturelle faktorer bag udviklingen i arbejdstiden siden 1966

opdelt i to delperioder.

Erhvervsfrekvensen er opgjort for 15-69-årige kvinder. Opgørelsen for første delperiode tager afsæt i en lineær

interpolation af de 10-årige opgørelser af erhvervsfrekvensen blandt kvinder i Danmarks Statistik (2014):

65 år i

tal – Danmark siden 2. verdenskrig.

Opgørelsen for anden delperiode tager blandt andet afsæt i RAS-data.

Ændringen i marginalskatten i 1967-1993 er groft opgjort på baggrund af skøn for den gennemsnitlige marginal-

skat tilbage til 1983 samt udviklingen i gennemsnitsskatten for lønindkomst tilbage til 1966. For perioden 1994-

2022 anvendes skøn for perioden 1994-2019.

Bidraget til lønmodtageres arbejdstid fra ændringer i demografi og socioøkonomisk sammensætning er kun

opgjort fra 2008 og ikke fra 1966,

jf. nedenfor.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den betalte arbejdstid for lønmodtagere og beskatningsgrundlaget er ikke

faldet de sidste 15 år

Der findes en række kilder fra Danmarks Statistik, som kan bruges til at opgøre arbejdstiden, herunder

blandt andet nationalregnskabet (NR) samt arbejdstidsregnskabet (ATR), hvoraf sidstnævnte er tilgæn-

gelig fra 2008. De to opgørelser adskiller sig ved, at NR inkluderer skøn for ubetalte arbejdstimer og

sort arbejde mv., hvormed det samlede antal arbejdstimer er højere end i ATR, som kun måler de

DK203 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

153

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Appendiks 5A

Udvikling i arbejdstid

arbejdsgiverbetalte arbejdstimer,

jf. boks 5A.1.

De to datakilder har siden 2008 – og særligt siden 2013

– vist forskellige trends for den gennemsnitlige arbejdstid,

jf. figur 5A.3.

Boks 5A.1

Danmarks Statistiks opgørelser af arbejdstid i henholdsvis arbejdstids- og nationalregnskabet

Arbejdstidsregnskabet (ATR) er en opgørelse af blandt andet præsterede arbejdstimer, antal beskæftigede og antal

job, som baserer sig på Danmarks Statistiks arbejdsmarkedsregnskab og beskæftigelse for lønmodtagere. Arbejds-

tidsopgørelsen i ATR omfatter de arbejdsgiverbetalte præsterede timer (inklusiv betalte overarbejdstimer og eksklu-

siv betalte fraværstimer). I dets nuværende form går ATR tilbage til 2008.

Nationalregnskabet (NR) er en sammenhængende beskrivelse af samfundsøkonomien, hvori der også indgår en

opgørelse af det samlede præsterede timer i hele økonomien. I NR er de præsterede timer opgjort tilbage til 1966,

hvor opgørelsen for de senere år delvist baserer sig på ATR. I opgørelsen af præsterede timer i NR inkluderes i til-

læg til ATR-data skøn for arbejdsomfanget for selvstændige, sort arbejde og ubetalt overarbejde. Det skal ses i

sammenhæng med, at der i NR skal være konsistens mellem produktion og beskæftigelse, idet NR måler al produk-

tion, som udføres. Tillægget fra ubetalte timer og sort arbejde foretages ved en korrektion, som blandt andet tager

udgangspunkt i arbejdskraftsundersøgelsen (AKU), som er en stikprøvebaseret undersøgelse. Sådanne skøn er

naturligvis forbundet med en vis usikkerhed.

Kilde: Danmarks Statistik.

I resten af bilaget vises for det første, at faldet i arbejdstiden i NR-opgørelsen relativt til ATR-opgørel-

sen ikke har haft nogen synderlig betydning for beskatningsgrundlaget og de offentlige finanser. For

det andet udnyttes den registerbaserede opgørelse af arbejdstiden i BFL-registret (Beskæftigelse For

Lønmodtagere) til at vise, at faldet i arbejdstiden for lønmodtagere siden 2008 skyldes sammensæt-

ningseffekter i arbejdsstyrken. Renset for sammensætningseffekter er den underliggende arbejdstid

faktisk steget. Herunder er deltidsfrekvenser generelt faldet for både kvinder og mænd, med undta-

gelse af de unge, idet en større andel i dag er under uddannelse.

Fra 2008 og frem til 2022 har den årlige arbejdstid pr. beskæftiget i NR været faldende (med et sam-

let fald på ca. 3 pct., heraf ca. 2 pct. for lønmodtagere), mens arbejdstiden pr. beskæftiget lønmodta-

ger i ATR kun er faldet en anelse,

jf. figur 5A.3.

Dette er også belyst i ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed (2023):

Er arbejdstiden virkelig faldende?

og i De Økonomi-

ske Råd (2023):

Dansk økonomi, efterår 2023.

154

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Appendiks 5A

Udvikling i arbejdstid

Figur 5A.3

Siden 2008 har arbejdstiden for lønmodtagere i ATR været cirka konstant

Timer

1.650

1.600

1.550

1.500

1.450

1.400

1.350

1.300

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022

Faktisk arbejdstid i NR

Gennemsnitlig arbejdstid i ATR

Aftalt arbejdstid (heltidsnorm), h. akse

Timer

1.850

1.800

1.750

1.700

1.650

1.600

1.550

1.500

1.450

Anm.: Figuren illustrerer udviklingen i den årlige arbejdstid ved årsnormen (højre akse) samt udviklingen i den faktiske

gennemsnitlige arbejdstid i nationalregnskabet og arbejdstiden blandt lønmodtagere ifølge ATR, indekseret til

niveauet i nationalregnskabsopgørelsen i 2008.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den forskellige udvikling i de to opgørelser afspejler de tre elementer, som er inkluderet i national-

regnskabsopgørelsen, men ikke i ATR-opgørelsen. De har kun haft lille eller ingen betydning for ud-

viklingen i beskatningsgrundlaget:

Faldende bidrag fra selvstændiges arbejdstimer.

Der har i perioden både været et fald i den op-

gjorte arbejdstid for selvstændige og i selvstændiges andel af beskæftigelsen, hvoraf den første

faktor spiller den største rolle. Udviklingen kan blandt andet ses i lyset af, at der er blevet færre

landmænd mv. og flere, der har selvstændig virksomhed inden for internetydelser mv. På trods af

det opgjorte fald i selvstændiges arbejdstid har der været en større fremgang i indkomsterne

blandt selvstændige, end der har været for lønmodtagere – svarende til at faldet i arbejdstiden op-

vejes af en større stigning i indkomsten pr. time

. Den del af arbejdstidsfaldet i NR har således

ikke haft negativ betydning for skattegrundlaget og de offentlige finanser.

Faldende omfang af skyggeøkonomi mv.

Omfanget af ”sort arbejde” i NR-opgørelsen er faldet fra

godt 1�½ til ca. 1 pct. af de samlede præsterede timer. Sort arbejde påvirker som udgangspunkt

ikke indkomstskatteindtægterne.

Faldende omfang af ubetalte overarbejdstimer.

Tillægget for ubetalte overarbejdstimer i NR-opgø-

relsen er aftaget fra ca. 3�½ til godt 3 pct. af de samlede præsterede timer. Ikke-betalte overar-

bejdstimer påvirker ikke umiddelbart skattegrundlaget, dog må det over tid forventes, at en gene-

rel tendens til færre ikke-betalte overarbejdstimer vil afspejles i årsindkomsterne.

Den gennemsnitlige indkomst blandt selvstændige er i perioden steget med godt 80 pct. (nominelt), mens den er steget

med ca. 35 pct. for beskæftigede lønmodtagere. Den større indkomststigning blandt selvstændige vurderes blandt andet at

være relateret til sammensætningseffekter inden for gruppen af selvstændige.

DK203 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

155

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Appendiks 5A

Udvikling i arbejdstid

Figur 5A.4

Forskel mellem NR og ATR-opgørelse skyldes

tre forhold med lille betydning for skatterne

Timer

1.600

1.550

1.500

1.450

1.400

1.350

1.300

1.250

1.200

2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022

Selvstændige

Beskæftigelse i alt

Sort arbejde mv.

Lønmodtager

Ubetalte timer

Figur 5A.5

De tre elementer har hver især bidraget til fald i

den opgjorte arbejdstid i NR (2008-2022)

Pct.

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

-2,5

-3,0

ATR

Bidrag fra

udvikling i

arbejdstid blandt

selvstændige

Bidrag fra

udvikling i sort

arbejde mv.

Bidrag fra

udvikling i

ubetalte timer

Pct.

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

-2,5

-3,0

-3,5

Timer

1.600

1.550

1.500

1.450

1.400

1.350

1.300

1.250

1.200

Anm.: I figur 5A.4 vises udviklingen i den gennemsnitlige arbejdstid fra 2008 til 2022 opgjort som præsterede timer pr.

beskæftiget i nationalregnskabet. Desuden vises tillægget fra ubetalte timer og sort arbejde i opgørelsen af

arbejdstiden i NR. Endeligt vises også bidraget fra selvstændiges arbejdstid (inkl. medarbejdende ægtefæller) i

ATR og arbejdstiden blandt lønmodtagere (betalte timer). Niveauer i 2020 er korrigeret med interpolation pba.

af midlertidige udsving sfa. COVID-19. Figur 5.5 opdeler forskellen i den opgjorte ændring i arbejdstiden i ATR

og NR fra 2008 til 2022 i bidrag fra de tre elementer.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Registerdata for arbejdstid, deltidsfrekvenser og arbejdsstyrkens

sammensætning

Arbejdstiden for forskellige grupper af lønmodtagere fordelt på alder og køn mv. kan belyses ved

hjælp af BFL-registret, som indeholder den registrerede arbejdstid for lønmodtagere baseret på e-ind-

komst. Data er tilgængelige fra 2008. Den samlede ændring i den gennemsnitlige arbejdstid for løn-

modtagere fra 2008 til 2022 er stort set den samme i BFL- og ATR-opgørelserne, og BFL-data benyt-

tes i det følgende til at belyse, hvad der ligger bag forskydninger i ATR-arbejdstiden.

Fra 2008 til 2022 er den gennemsnitlige arbejdstid faldet blandt unge (konkret unge under 28 år), hvil-

ket skal ses i lyset af, at flere unge i dag er under uddannelse, dvs. flere har et deltidsarbejde ved si-

den af studierne,

jf. figur 5A.6.

Modsat er arbejdstiden steget for de ældre, navnlig de over 60-årige.

Det skyldes både bedre helbred, højere uddannelsesniveau og styrkede incitamenter for de ældre i

løbet af perioden, herunder at efterløns- og folkepensionsaldrene er hævet, sidstnævnte fra 65 til 67

år. Det betyder blandt andet, at der har været en særlig stor stigning i arbejdstiden blandt 65- og 66-

årige, hvor mange tidligere var folkepensionister med deltidsjob, mens de beskæftigede nu hovedsa-

gelig arbejder almindelig tid. For de øvrige aldre, dvs. de 28-59-årige, er den gennemsnitlige, registre-

rede arbejdstid stort set uændret (i figuren vist som gennemsnit på tværs af køn, herkomst og uddan-

nelsesniveau).

At arbejdstiden er steget for væsentlig flere aldersgrupper end den er faldet, er ikke ensbetydende

med at den samlede arbejdstid er steget. For selv om arbejdstiden ”underliggende” er steget i gen-

nemsnit på tværs af typer, så har sammensætningen af beskæftigelsen også ændret sig. Det gælder

156

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Appendiks 5A

Udvikling i arbejdstid

navnlig i forhold til aldersdimensionen. Både de unge og de ældre udgør således en større andel af

lønmodtagerne i 2022 end de gjorde i 2008,

jf. figur 5A.7.

Selv om arbejdstiden for de ældre generelt

er steget, er den fortsat lavere for beskæftigede over folkepensionsalderen, og for de unge, end for

alderstrinnene derimellem. Ændringer i beskæftigelsens sammensætning fordelt på alder trækker

derfor ned i den opgjorte gennemsnitlige arbejdstid i ATR (og NR) fra 2008 til 2022,

jf. også nedenfor.

Figur 5A.6

Gennemsnitlig arbejdstid er lavere blandt unge

men højere blandt ældre i 2022 end i 2008

Timer

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80

2008

2022

Arbejdstiden blandt ældre i

beskæftigelse steget, blandt

andet fordi

folkepensionsalderen er sat op

Unges arbejdstid er

faldet fordi flere er

under uddannelse

Timer

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

Figur 5A.7

Unge og ældre udgør en større andel af

lønmodtagerbeskæftigelsen i 2022 end i 2008

Pct.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2008

2022

Unge og ældre udgør

en større andel af

lønmodtagerne

Pct.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Anm.: Figur 5A.6 illustrerer den gennemsnitlige arbejdstid blandt lønmodtagerne i 2008 og 2022 fordelt på alderstrin.

Figur 5A.7 illustrerer antallet af lønmodtagere på de enkelte alderstrin som andel af den samlede lønmodtager-

beskæftigelse i 2008 og 2022.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

At arbejdstiden er lavere blandt unge og ældre afspejler navnlig, at flere arbejder på deltid, herunder

fx ved siden af modtagelse af SU eller folkepension.

Ser man mere bredt på udviklingen i deltidsfrekvenser gælder det for både mænd og kvinder, at an-

delen af deltidsansatte lønmodtagere over 26 år er faldet siden 2008,

jf. figur 5A.8.

Kvindelige løn-

modtagere har overordnet set en højere deltidsfrekvens end mænd, men faldet siden 2008 har været

mest udtalt for kvinderne (samt for mænd over 65 år).

Den samlede andel af deltidsbeskæftigede (inkl. unge og ældre) har været relativt stabil i både den

offentlige og private sektor fra 2008 til 2022, men andelen faldt i den offentlige sektor i 2021 og 2022,

jf. figur 5A.9.

DK203 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

157

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Appendiks 5A

Udvikling i arbejdstid

Figur 5A.8

Deltidsfrekvenser er generelt faldet for både

kvinder og mænd men steget for de unge

Pct.

100

20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80

Mænd

Mænd, 2008

Kvinder

Kvinder, 2008

Figur 5A.9

Den samlede deltidsfrekvens på tværs af

alderstrin har været relativt stabil

Pct.

100

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

Alle lønmodtagere

Offentlig sektor

Privat sektor

Pct.

Anm.: Figurerne illustrerer deltidsfrekvensen blandt lønmodtagere over alderstrin fordelt på køn og på sektorer på

baggrund af BFL-registret. I figur 5A.8. illustrerer de stiplede serier deltidsfrekvensere i 2008. I fgur 5A.9

illustreres deltidsfrekvensen på tværs af alle alderstrin.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

På baggrund af ovenstående er det muligt at beregne, hvor høj den gennemsnitlige arbejdstid ville

være i 2022, hvis de beskæftigede lønmodtagere havde samme fordeling på alder, køn og herkomst

som i 2008. En sådan beregning viser, at arbejdstiden i 2022 i så fald ville være lidt højere end i 2008

– i stedet for det lille fald, der har været ifølge BFL-opgørelsen. Der har dermed være en ”underlig-

gende” stigning i arbejdstiden, som imidlertid overskygges af den ændrede demografi, når man ser på

gennemsnittet.

Beregningen kan udvides, så den korrigerer for, at der også er sket andre ændringer i den socioøko-

nomiske sammensætning. Fx er der over perioden kommet flere i fleksjob, som generelt har lav ar-

bejdstid. Det har isoleret set trukket ned i den gennemsnitlige arbejdstid. Korrigerer man også for så-

danne ændringer i den socioøkonomiske sammensætning, herunder også i andelen af unge, der stu-

derer, og ældre, der er arbejdende pensionister mv., har der været en ”underliggende” stigning i ar-

bejdstiden af samme størrelsesorden som det fald, der ellers er opgjort for gennemsnittet,

jf. figur

5A.10.

Den underliggende stigning kan blandt andet afspejle gennemførte reformer, herunder øget

tilskyndelse til beskæftigelse blandt ældre og nedsat marginalskat mv. Sammen med stigende uddan-

nelsesniveau har disse modvirket, at stigende velstand ellers forventeligt ville trække ned i arbejdsti-

den.

158

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Appendiks 5A

Udvikling i arbejdstid

Figur 5A.10

Arbejdstiden er underliggende steget men ændret sammensætning har trukket gennemsnit ned

Pct.

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

Underliggende arbejdstid

Faktisk arbejdstid

Ændringer i den demografiske og

socioøkonomiske sammensætning

har trukket den gennemsnitlige

arbejdstid ned

Pct.

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

Anm.: Figur 5A.10 illustrerer udviklingen i den underliggende gennemsnitlige arbejdstid blandt lønmodtagere siden

2008 samt inkl. virkningen af ændringer i den demografiske og socioøkonomiske sammensætning. Virkningen

som følge af ændringer i demografi og socioøkonomi er beregnet ved at opgøre den gennemsnitlige arbejdstid,

når den demografiske sammensætning og den socioøkonomiske sammensætning (dvs. lønmodtagereandel af

befolkningen fordelt på beskæftigelsestype samt køn og alder) holdes konstant fra 2008. Opgørelsen af den

faktiske arbejdstid er opgjort på baggrund af BFL-registret.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Arbejdstid i de mellem- og langfristede fremskrivninger

I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger forudsættes arbejdstiden efter konjunkturårene at

være konstant for hver alders-, køns- og herkomstgruppe inden for forskellige typer beskæftigelse,

herunder ordinært beskæftigede, beskæftigede studerende, arbejdende pensionister og efterløns-

modtagere, samt personer i fleksjob eller anden støttet beskæftigelse i forbindelse med den aktive

arbejdsmarkedspolitik.

Det er altså kun ændringer i sammensætningen langs disse dimensioner samt et bidrag fra ændringer

i arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, der påvirker udviklingen i den gennemsnitlige arbejdstid i frem-

skrivningen ved uændrede regler. Hertil kommer et bidrag fra gennemførte og indregnede reformer,

herunder eksempelvis afskaffelsen af store bededag som fridag og reguleringen af aldersgrænserne i

pensionssystemet i overensstemmelse med levetidsindekseringsmekanismen.

Det antages således implicit, at der ikke sker ændringer i den aftalte arbejdstid i de kommende år, og

at deltidsfrekvensen inden for de enkelte sociodemografiske grupper ikke ændrer sig.

Hvis der sker ændringer i den overenskomstaftalte normalarbejdstid vil det som udgangspunkt blive

afspejlet i skønnet for de offentlige finanser og det finanspolitiske råderum. Tilsvarende kan eventu-

elle øvrige konstaterede ændringer i den faktiske arbejdstid også sætte sig i vurderingen af de offent-

lige finanser.

De langsigtede holdbarhedsberegninger tager afsæt i den mellemfristede fremskrivning og et sæt af

beregningstekniske principper og forudsætninger for årene efter. Den langfristede fremskrivning er

således en mekanisk fremskrivning under en række stiliserede antagelser, og ikke et forsøg på at

DK203 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

159

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Appendiks 5A

Udvikling i arbejdstid

skønne over den mest sandsynlige udvikling. Fremskrivningen danner grundlag for beregningen af

holdbarhed, dvs. en beregning af om den nuværende finanspolitik ved uændrede strukturer kan vide-

reføres på langt sigt uden at den offentlige gæld vokser uholdbart.

For arbejdsmarkedet tages der fx afsæt i, at både arbejdstid, beskæftigelsesfrekvens, overførselsan-

dele mv. for forskellige demografiske grupper er konstante efter 2030. Derudover indregnes virkninger

af ændret uddannelsesniveau, stigende pensionsaldre og øvrige reformer.

Det er muligt, at fremtidige

generationer vil ønske kortere gennemsnitlig arbejdstid end der er lagt til grund i de beregningstekniske

principper. Udgangspunktet i holdbarhedsberegningerne er som hidtil, at det i givet fald vil være ønsker,

som fremtidige generationer må tage stilling til og håndtere, dvs. både de positive og negative konse-

kvenser heraf er et anliggende for de generationer, det berører.

Mens der i holdbarhedsberegningerne regnes med uændret arbejdstid for hver socioøkonomisk gruppe, indregnes sti-

gende arbejdsmarkedsdeltagelse i forbindelse reguleringen af aldersgrænser i pensionssystemet. Indregningen af stigende

beskæftigelse for nogle aldersgrupper er således en konsekvens af regelændringer. Det bemærkes, at finanspolitikken også

er holdbar, når det indregnes et sæt af generationsneutrale principper for blandt andet reguleringen af aldersgrænser i pensi-

onssystemet,

jf. nærmere i DK2030 – et grønnere, sikrere og stærkere Danmark 2030 (september 2022) og Holdbarhed og generationsmæs-

sig neutralitet (2017).

160

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Et stærkt

dansk

erhvervsliv

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Et stærkt

dansk

erhvervsliv

skaber

velstand

Danmark er et af de mest velstående lande i verden, ikke mindst

på grund af et stærkt og omstillingsparat erhvervsliv. Fremgangen i

velstanden i de seneste årtier er drevet af produktivitetsforbedringer

navnlig som følge af teknologiske fremskridt og øget samhandel

med udlandet, der blandt andet styrker konkurrencen, fører til en

øget grad af specialisering og giver adgang til store udenlandske

markeder. Både teknologi og international samhandel har også i

fremtiden potentialet til at være drivkræfter bag velstandsudviklingen.

Danmark skal

fortsat være

blandt de

bedste lande

at drive

virksomhed i

Dansk erhvervslivs succes hænger tæt sammen med, at Danmark

er et af de bedste lande i verden at drive virksomhed i. Ramme-

vilkårene er i top i international sammenligning. Men verden ændrer

sig, fx i form af ny teknologi, klimakrisen, øgede internationale

spændinger og et skifte i tyngdepunktet for den globale økonomi.

Samtidig er vigtigheden af forsyningssikkerhed blevet tydelig med

krigen i Ukraine og coronapandemien. Alt det stiller nye krav og

ændrer vilkårene for at drive virksomhed i Danmark. Derfor vil

regeringen fremlægge en globaliseringsstrategi for dansk erhvervsliv,

der skal understøtte en fortsat god konkurrenceevne for danske

virksomheder, så de fortsat har gode muligheder for at levere

de løsninger, verden efterspørger.

Regeringen

vil styrke

iværksætteri

i hele Danmark

Danmark har en række styrkepositioner med virksomheder i det

globale førerfelt, blandt andet inden for life science, søfart, forædlede

fødevarer og grøn energi. På andre områder har vi spirende miljøer,

der på sigt kan blive det – fx inden for kvanteteknologi. For at under-

støtte disse har regeringen blandt andet præsenteret en ny National

Strategi for Kvanteteknologi og vil desuden præsentere en ny strategi

for life science. Samtidig er det vigtigt, at nye virksomheder med

nye ideer og løsninger har gode muligheder for at vokse sig store.

Regeringen vil derfor fremlægge en iværksætterstrategi, der skal

styrke iværksætteri i hele Danmark.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 6

Et stærkt dansk erhvervsliv

Danmark er et af de mest velstående lande i verden. Det skyldes ikke mindst et stærkt og dynamisk

erhvervsliv, og danske virksomheder har løbende været dygtige til at udnytte de muligheder, der er

opstået i forbindelse med globaliseringen, digitaliseringen og den grønne omstilling. Dansk økonomi

står i dag stærkt med en konkurrenceevne og en produktivitet, der er helt i top globalt set.

De gode resultater hænger tæt sammen med, at Danmark er et af de bedste lande i verden at drive

virksomhed i. Et stærkt velfærdssamfund bidrager til at skabe gode rammevilkår for virksomhederne,

og Danmark skiller sig blandt andet positivt ud, når det kommer til kvaliteten af arbejdsstyrken, infra-

struktur og digitalisering. Samtidig drager dansk erhvervsliv nytte af et fleksibelt og dynamisk arbejds-

marked, som har understøttet, at ressourcer løbende flyttes til brancher i fremgang, og at gevinsterne

fra fx nye teknologier og globaliseringen er kommet lønmodtagerne til gode over en bred kam.

Det er en central forudsætning for velstandsudviklingen i de kommende år, at produktiviteten fortsæt-

ter med at stige. I Danmark er højere produktivitet historisk kommet alle i samfundet til gode i form af

højere løn og lavere forbrugspriser. International handel og nye teknologier, fx kunstig intelligens og

kvanteteknologi, har i fremtiden potentialet til at være centrale drivkræfter bag velstandsudviklingen.

Selvom udgangspunktet er godt, er det vigtigt at vi fortsætter med at tilpasse rammevilkårene og er-

hvervspolitikken i Danmark, så de fortsat skaber gode betingelser for virksomhedernes udvikling.

Dansk erhvervsliv står i de kommende år over for en række globale tendenser, der kan ændre vilkå-

rene for at drive virksomhed. Det gælder fx den teknologiske udvikling, klimakrisen, øgede internatio-

nale spændinger og et skifte i tyngdepunktet for den globale økonomi. Regeringen vil derfor præsen-

tere en globaliseringsstrategi, der skal bidrage til, at dansk erhvervsliv kan gribe mulighederne og

imødegå udfordringerne fra disse globale tendenser.

Regeringen vil derudover fokusere på at forbedre vilkårene for danske iværksættere. Regeringen vil

præsentere en ny iværksætterstrategi, der har til formål at styrke iværksætteri i hele Danmark, hvortil

der prioriteres 1 mia. kr. årligt i 2030. Regeringen vil blandt andet gøre det lettere at investere i iværk-

sættervirksomheder, gøre det mere attraktivt at være iværksætter uanset køn og gøre det lettere at

tiltrække kapital.

Regeringen vil desuden arbejde aktivt for at mindske mængden af byrder på erhvervslivet og undgå

utilsigtet overimplementering af EU-regler. Regeringen vil også nytænke og prioritere i erhvervsstøt-

ten, så den understøtter danske virksomheder og det danske samfund bedst muligt. Regeringen øn-

sker at forbedre vilkårene ved generationsskifte for familieejede virksomheder, og vil derfor prioritere

en nedsættelse af satsen for bo- og gaveafgiften og prioritere 0,8 mia. kr. inden for rammerne af

2030-planen til et retskrav på en skematisk model for værdiansættelse. Regeringen vil endvidere prio-

ritere et forhøjet fradrag for virksomhedernes udgifter til forsknings- og udviklingsaktiviteter. Derud-

over vil regeringen understøtte eksisterende og nye styrkepositioner. Det skal blandt andet ske igen-

nem målrettet brug af vækstplaner, og regeringen har blandt andet præsenteret en ny National Stra-

tegi for Kvanteteknologi og vil desuden præsentere en ny strategi for life science.

En oversigt over udvalgte prioriteter på erhvervsområdet fremgår af boks 6.1.

164

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 6

Et stærkt dansk erhvervsliv

Boks 6.1

Udvalgte initiativer som understøtter erhvervslivet



Regeringen vil præsentere en ny iværksætterstrategi, hvortil der prioriteres 1 mia. kr. årligt i 2030. Det skal

blandt andet gøre det lettere at investere i iværksættervirksomheder, gøre det mere attraktivt at være iværksæt-

ter uanset køn og gøre det lettere at tiltrække kapital.



Verden ændrer sig, hvilket stiller nye krav. Regeringen vil derfor fremlægge en globaliseringsstrategi for er-

hvervslivet, der skal understøtte en fortsat god konkurrenceevne for danske virksomheder. Gennem konkrete

initiativer skal strategien understøtte, at erhvervslivet fortsat er omstillingsparat og står stærkt globalt.

Regeringen vil både understøtte eksisterende og nye styrkepositioner. Det skal blandt andet ske gennem målret-

tet brug af vækstplaner og på et fundament af gode, generelle rammevilkår, herunder som led i en kommende

globaliseringsstrategi.

Det er en prioritet for regeringen, at dansk erhvervsliv har gode rammer for at levere på den stigende globale

efterspørgsel efter teknologier til den grønne omstilling. Regeringen arbejder for at styrke rammerne for produk-

tion af grønne teknologier i Danmark, og fremme danske interesser i udviklingen af EU’s grønne industripolitik.

Regeringen vil nytænke og prioritere i erhvervsstøtten, så danske virksomheder understøttes bedst muligt og

samfundet får mest værdi for pengene.

Regeringen vil inden for rammerne af 2030-planen prioritere 0,8 mia. kr. fra råderummet til et retskrav på en ske-

matisk model for værdiansættelse.

Regeringen vil prioritere en nedsættelse af satsen for bo- og gaveafgiften. Endvidere vil regeringen prioritere et

forhøjet F&U-fradrag.

Som led i National Strategi for Kvanteteknologi ønsker regeringen at prioritere 250 mio. kr. årligt frem mod 2027,

der dels skal understøtte forskning inden for kvanteteknologi og støtte til kommercialisering af kvanteteknologi.

Regeringen arbejder aktivt for at nedbringe mængden af byrder på erhvervslivet, og sikre et bedre samarbejde

mellem offentlige myndigheder og erhvervslivet. Erhvervslivets EU- og regelforum vil spille en vigtig rolle heri.

Regeringen vil fortsætte sin indsats for at mindske unødige byrder fra EU-lovgivning.

Regeringen vil fortsætte arbejdet med automatisering af bogførings- og regnskabsprocesser, blandt andet i for-

hold til Automatisk Erhvervsrapportering, der skal understøtte, at erhvervslivet og samfundet kan realisere det

fulde potentiale på op mod 3 mia. kr. årligt.

Regeringen vil prioritere 100 mio. kr. årligt frem mod 2027 til en ny strategi for life science, der skal understøtte,

at yderligere vækstpotentialer i life science-industrien og sundhedsvæsenet indfries.

Regeringen ønsker at forbedre den effektive konkurrence til gavn for produktiviteten, væksten og forbrugerpri-

serne. Konkret ønsker regeringen at indføre: 1) Et nyt markedsefterforskningsværktøj 2) En call-in option ift. ska-

delige fusioner 3) En ændring af principper for bødeberegning ved overtrædelse af konkurrenceloven.

I juli vedtog International Maritime Organization en ambitiøs målsætning om klimaneutral global skibsfart i eller

omkring 2050. Danmark vil i lyset af klimastrategien arbejde for at fastholde og udbygge sin styrkeposition som

grønt foregangsland på det maritime område.

Regeringen har annulleret den planlagte skatteforhøjelse på beskatning af selskabernes ejendomsavancer

(lagerbeskatning), og dermed annulleret en skattestramning for ca. 1 mia. kr. årligt.



DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

165

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 6

Et stærkt dansk erhvervsliv

6.1 Høj velstand og produktivitet i Danmark

Danmark er et af de mest velstående lande i verden målt på bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger,

jf. figur 6.1.

Velstanden i et samfund afhænger grundlæggende af to forhold: Hvor mange timer der

arbejdes, og værdien der skabes pr. arbejdstime. Sidstnævnte kaldes også for produktivitet.

Danmarks høje velstand hænger tæt sammen med, at danske virksomheder har en høj produktivitet

relativt til de fleste andre OECD-lande. I 2021 havde Danmark fx en højere gennemsnitlig produktivitet

end lande som USA, Sverige og Tyskland,

jf. figur 6.2.

Figur 6.1

Danmark er blandt de mest velstående lande i

OECD …

BNI pr. indbygger (1.000 USD)

100

BNI pr. indbygger (1.000 USD)

100

Figur 6.2

… på grund af en høj produktivitet

BNP pr. arbejdstime (USD)

100

BNP pr. arbejdstime (USD)

100

GRC

SVK

LVA

HUN

POL

PRT

ESP

LTU

EST

CZE

SVN

ISR

JPN

NZL

ITA

KOR

EU27

GBR

FRA

CAN

FIN

BEL

AUS

AUT

DEU

SWE

NLD

USA

CHE

NOR

Anm.: I figur 6.1 vises BNI pr. indbygger, 1.000 USD, løbende priser og PPP-korrigeret i 2021. Data er kun tilgængeligt

for nogle lande i 2022, og derfor vises sammenligningen i 2021, hvor data er tilgængeligt for alle lande. Derfor

vises også 2021-data i figur 6.2. I figur 6.2 vises BNP pr. arbejdstime i 2021, USD, løbende priser og PPP-

korrigeret. Forskelle i produktivitet mellem lande skal fortolkes med forsigtighed, da forskellene er små, og

forskelle mellem lande kan afspejle forskelle i konjunktursituationen. Desuden kan de relative forskelle i nogen

grad være påvirket af forskellige opgørelsesmetoder for arbejdstimer.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Historisk har højere produktivitet været den vigtigste drivkraft bag øget velstand. Siden 1990 er vel-

standen vokset med 1,8 pct. om året i gennemsnit, hvoraf højere produktivitet har bidraget med 1,4

pct.-point om året,

jf. figur 6.3.

I Danmark er højere produktivitet kommet alle i samfundet til gode. Med højere produktivitet kan virk-

somhederne producere mere med et givent input af kapital og arbejdskraft. Højere produktivitet fører

derfor til højere løn og lavere priser, da virksomhederne kan producere flere varer og tjenester med

de samme ressourcer. Lavere priser har forbedret købekraften for alle, uanset i hvilken virksomhed

eller branche produktivitetsvæksten genereres. Af samme årsag følger reallønningerne i hele økono-

mien produktivitetsudviklingen for hele økonomien. Reallønnen stiger således ikke kun i de brancher,

hvor produktiviteten stiger, men også i de brancher hvor mulighederne for at øge produktiviteten er

mindre, herunder dele af den offentlige sektor samt dele af de private tjenesteerhverv.

166

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

GRC

HUN

PRT

LVA

POL

EST

KOR

CZE

NZL

LTU

SVN

ISR

JPN

SVK

ESP

CAN

ITA

EU27

AUS

GBR

FIN

FRA

NLD

DEU

AUT

BEL

SWE

USA

CHE

NOR

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 6

Et stærkt dansk erhvervsliv

Samtidig med at en større andel af den danske befolkning er kommet i beskæftigelse siden 1990,

blandt andet understøttet af en række reformer, er den gennemsnitlige arbejdstid faldet. Det afspejler

blandt andet, at den aftalte arbejdstid blev sat ned frem til 2003 med indførslen af den 37 timers ar-

bejdsuge og den 6. ferieuge. Samtidig er der sket forskydninger i beskæftigelsen blandt andet med en

stigende andel af ældre i arbejde, hvis gennemsnitlige arbejdstid oftest er lavere end den øvrige be-

skæftigelse,

jf. bilag 5.1.

Figur 6.3

Bidrag til velstandsudviklingen, 1990-2022

Pct. p.a.

2,0

+0,2

1,5

+1,4

+0,1

-0,1

1,0

+0,3

1,5

Bidrag til BNP pr. indbygger

Samhandel med udlandet

1,8

Pct. p.a.

2,0

0,5

0,0

Gennemsnitlig

arbejdstid

Bytteforholds-

gevinst

Produktivitet

Løn- og

formueindkomst

fra udlandet

Beskæftigelses-

frekvens

Velstand pr.

indbygger

0,0

Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige årlige realvækst i velstanden pr. indbygger målt ved bytteforholdskorrigeret

BNI pr. indbygger i perioden 1990-2022. Bidragene fra produktivitet, beskæftigelsesfrekvens, gennemsnitlig

arbejdstid, løn- og formueindkomst fra udlandet samt bytteforholdsgevinster er opgjort pr. indbygger.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Som en lille åben økonomi nyder Danmark i høj grad glæde af international handel og grænseover-

skridende investeringer. Siden 1990 er udenrigshandlen – målt som summen af eksport og import –

næsten fordoblet som andel af BNP, og svarer i 2022 til knap 130 pct. af BNP. Alene eksporten udgør

70 pct. af BNP i 2022. Samtidig er danske virksomheders engagement og tilstedeværelse i udlandet

øget, så danske direkte investereringer til og fra udlandet tilsammen udgør lidt over 100 pct. af BNP i

2022, mod blot 12 pct. i 1990,

jf. figur 6.4.

Danmarks store samhandel med udlandet er en vigtig drivkraft bag produktivitetsudviklingen. Globali-

seringen og EU’s indre marked styrker konkurrencen og ansporer løbende virksomhederne til at løse

opgaverne bedst muligt og finde nye innovative løsninger. Produktiviteten styrkes endvidere ved en

øget grad af international specialisering og vidensspredning ved deltagelse i globale værdikæder.

Sammensætningen af udenrigshandlen har også bidraget til at løfte velstanden i Danmark. Såkaldte

bytteforholdsgevinster har alene øget velstanden i Danmark med 0,3 pct.-point om året siden 1990.

Det afspejler, at danske virksomheder løbende har været i stand til at sælge varer og tjenester til ud-

landet til fortsat højere priser i forhold til de varer og tjenester, som vi køber af udlandet,

jf. figur 6.5.

Det er fx sket ved, at vi importerer elektronik og biler, der er faldet i pris over tid, og omvendt ekspor-

terer medicin og vindmøller, der generelt har haft en mere robust prisudvikling.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

167

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 6

Et stærkt dansk erhvervsliv

Endelig modtager Danmark netto løn- og formueindkomst fra udlandet som følge af danske virksom-

heder og lønmodtageres aktiviteter i udlandet. Det har i gennemsnit øget velstanden med 0,2

pct.-point om året siden 1990. Dette skyldes primært, at danskerne har akkumuleret en betragtelig

udlandsformue, som løbende generer et positivt afkast.

Figur 6.4

Udenrigshandel og direkte investeringer

Pct. af BNP

140

120

100

1990

2022

1990

2022

Udenrigshandel

Direkte udenlandske

investeringer

Pct. af BNP

140

120

100

Figur 6.5

Prisen på dansk eksport og import

Indeks (2000=100)

180

160

140

120

100

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Eksportprisindeks

Importprisindeks

Indeks (2000=100)

180

160

140

120

100

Anm.: I figur 6.4 er udenrigshandel summen af eksport og import som andel af BNP. Direkte udenlandske investe-

ringer udgør summen af beholdningen af indadgående og udadgående direkte udenlandske investeringer i

forhold til BNP.

Kilde: Danmarks Statistik, UNCTAD og egne beregninger.

Samhandlen med udlandet har været en forudsætning for, at Danmark i dag har opbygget styrkeposi-

tioner inden for fx life science, søfart, forædlede fødevarer og grøn energi. Det skyldes blandt andet,

at samhandlen med udlandet giver lande mulighed for at specialisere sig i at producere de varer og

tjenester, hvor de har komparative fordele. Dertil giver samhandlen danske virksomheder adgang til

store udenlandske markeder, hvilket både giver muligheder for meget større virksomheder, men også

bidrager til at øge konkurrencen og nytænkningen i de enkelte virksomheder.

Værdiskabelsen i Danmark skabes med et relativt lavt direkte klimaaftryk. Det afspejler blandt andet,

at Danmark er langt fremme i den grønne omstilling. I industrien er det fx lykkedes at reducere CO

udledningen siden 1990, således at Danmark i 2021 var blandt de lande i EU, hvor industrien udledte

mindst CO

i forhold til værdiskabelsen,

jf. figur 6.6.

Den effektive energiudnyttelse kan bidrage til at

understøtte danske virksomheders konkurrenceevne givet den globale, grønne omstilling, som heldig-

vis vinder frem.

Det høje produktivitetsniveau i Danmark afspejler også, at danske virksomheder og den offentlige

sektor har været dygtige til at implementere ny teknologi. Danmark er således i dag et af de mest digi-

taliserede lande i verden. Danmark har i flere år været højt placeret i internationale rangeringer,

blandt andet i EU-Kommissionens Digital Economy and Society Index (DESI), som på baggrund af en

Det kan formegentlig også afspejle sammensætningseffekter inden for industrien.

168

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 6

Et stærkt dansk erhvervsliv

række indikatorer opgør digitaliseringsgraden på tværs af EU-lande,

jf. figur 6.7.

Danmark er ligeledes

langt fremme med automatisering, hvilket blandt andet ses ved en høj andel af robotter i industrien.

Figur 6.6

-intensitet i industrien

Gram drivhusgasser pr. BVT

1.200

1.000

800

600

400

200

Gram drivhusgasser pr. BVT

1.200

1.000

Figur 6.7

Digitaliseringsgrad

DESI (indeks)

800

600

400

200

IRL

SWE

SVN

DEU

FIN

LVA

ITA

EU27

FRA

CZE

AUT

HUN

NLD

EST

NOR

ESP

PRT

BEL

LTU

POL

SVK

GRC

Anm.: I figur 6.6 er CO

-intensiteten opgjort som gram drivhusgasser pr. bruttoværditilvækst i euro i 2021. Figur 6.7

viser DESI i 2022, der er et indeks for graden af digitalisering i de enkelte EU-lande.

Kilde: Eurostat, EU-kommissionens DESI 2022 og egne beregninger.

Implementering af ny teknologi har været en væsentlig faktor for produktivitets- og dermed velstands-

udviklingen i Danmark, og det vil også være tilfældet i de kommende år.

I disse år tager den teknologiske udvikling et spring fremad. Det gælder blandt andet kunstig intelli-

gens, kvanteteknologi og grønne teknologier. Det er teknologier, som kan have et stort potentiale for

at øge produktiviteten inden for en række områder, herunder blandt andet i administrative funktioner

og udviklingen af nye produkter, eller gøre fremskridt i den grønne omstilling. Et potentiale som vi

endnu ikke kender rækkevidden af, men som vil skabe store forandringer i arbejdsfunktionen i både

den private og offentlige sektor. I Danmark har vi gode forudsætninger for, at et sådan teknologispring

kommer alle til gode, blandt andet som følge af et omstillingsparat erhvervsliv, et fleksibelt arbejds-

marked samt det høje danske uddannelsesniveau med gode muligheder for efteruddannelse, omsko-

ling og opkvalificering.

Regeringen vil skabe bedst mulige forudsætninger for, at danske virksomheder kan udvikle og imple-

mentere nye teknologier. Regeringen prioriterer derfor et forhøjet fradrag for virksomhedernes udgif-

ter til forsknings- og udviklingsaktiviteter, der skal understøtte innovation og nytænkning i danske virk-

somheder.

Som led i National Strategi for Kvanteteknologi prioriterer regeringen 50 mio. kr. årligt frem mod 2027,

der skal understøtte kommercialisering, udvikling og anvendelse af kvanteteknologi. Regeringen øn-

sker dertil at prioritere 200 mio. kr. årligt på forskning og innovation inden for kvanteteknologi, så der

samlet set prioriteres 1,2 mia. kr. frem mod 2027.

Økonomiministeriet (2023): Robotter på det danske arbejdsmarked.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

ROM

BUL

GRC

POL

SLK

HUN

HRV

CYP

CZE

ITA

LVA

BEL

PRT

EU27

LTU

DEU

FRA

SVN

AUT

EST

LUX

ESP

MLT

IRL

SWE

NLD

FIN

169

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 6

Et stærkt dansk erhvervsliv

Derudover vil regeringen fortsætte de ambitiøse investeringer i digitalisering og automatisering på

tværs af både den offentlige og private sektor, herunder fortsætte arbejdet med Automatisk Erhvervs-

rapportering, der skal understøtte, at erhvervslivet og samfundet kan realisere det fulde potentiale på

op mod 3 mia. kr. årligt ved automatisering af bogførings- og regnskabsprocesser.

6.2 Globaliseringsprocessen skifter karakter

Den internationale handel er steget over de seneste årtier. Teknologiske fremskridt og liberaliseringer

af verdenshandlen, særligt i 1990’erne og 2000’erne, har åbnet den internationale handel for nye

markeder, og gjort det muligt for vestlige virksomheder at eksportere til og investere i blandt andet

Asien og Østeuropa.

Den stigende økonomiske integration på tværs af lande – ofte kaldet

globaliseringen

– kommer blandt

andet til udtryk ved, at verdenshandlen er vokset omtrent dobbelt så hurtigt som den globale værditil-

vækst i en periode mellem 1990 og frem til finanskrisen. Handelsintensiteten, dvs. verdenshandlens

andel af globalt BNP, steg i denne periode fra 38 pct. til 61 pct.,

jf. figur 6.8.

I samme periode voksede

investeringer på tværs af lande knap fire gange så hurtigt som BNP.

Efter finanskrisen er der dog tegn på, at udviklingen i den globale handel er stagneret. Hvor verdens-

handlen i perioden før finanskrisen voksede ca. dobbelt så hurtigt som globalt BNP, er de to nærmere

vokset i et 1:1-forhold i de seneste 15 år i løbende priser. I 2022 var handelsintensiteten på 61 pct. af

BNP – det samme som i 2008. De globale investeringer er steget i samme periode.

Figur 6.8

Den globale handelsintensitet er stagneret efter finanskrisen

Pct. af globalt BNP

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

Handelsintensitet

Direkte udenlandske investeringer

Anm.: Handelsintensiteten er opgjort som summen af global import og eksport som andel af globalt BNP. De direkte

udenlandske investeringer er ligeledes opgjort som andel af globalt BNP. Der ses på beholdningen af investerin-

ger, i modsætning til flowet, og investeringerne er opgjort på baggrund af udstrømningen af investeringer.

Kilde: Verdensbanken, UNCTAD og egne beregninger.

170

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 6

Et stærkt dansk erhvervsliv

Der kan være flere forklaringer bag denne udvikling. Handelsintensiteten påvirkes af konjunkturud-

sving, og i årene efter finanskrisen var en lav investeringsaktivitet i avancerede økonomier medvir-

kende til at reducere tempoet i den internationale handel.

Mere strukturelt er der tegn på, at mange gevinster ved globale værdikæder er høstet. Det gælder fx i

form af specialisering, hvor de endelige forbrugsgoder består af komponenter produceret i mange for-

skellige lande. Dertil kommer, at udviklingen af avanceret robotteknologi og kunstig intelligens frem-

over kan betyde, at nogle varer og tjenester i stigende grad kan produceres med et lavere input af ar-

bejdskraft og i højere grad kræver specialiseret arbejdskraft.

Dermed kan billig arbejdskraft i fremti-

den blive mindre afgørende for, hvor virksomhederne placerer deres produktion.

Stagnationen i den internationale handel kan også være forårsaget af diskretionære beslutninger i

form af en stigning i antallet af globale handelshindringer, der i dag markant overstiger omfanget af

handelsliberaliseringer,

jf. figur 6.9.

Antallet af handelshindringer og -liberaliseringer siger ikke i sig

selv noget om omfanget af interventionerne, da de kan variere i størrelse. Alligevel tegner det sti-

gende antal af handelshindringer et billede af, at geopolitik og protektionisme spiller en stadig større

rolle i den globale handel. Overvejende er det verdens største økonomier, der introducerer nye han-

delshindringer, herunder USA og EU

jf. figur 6.10.

Figur 6.9

Stigning i antallet af handelshindringer

Antal

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2009

2011

2013

2015

2017

2019

2021

Hindringer

Liberaliseringer

Antal

3.500

3.000

2.500

2.000

Figur 6.10

Fordeling af nye handelshindringer

Pct. af nye handelshindringer

1.500

1.000

500

2009

2011

USA

2013

2015

2017

Kina

2019

Indien

2021

Rusland

Storbritannien

Anm.: Antallet af handelsinterventioner er både import- og eksportrettede og opdelt efter om der er tale om handels-

hindrende tiltag eller liberaliseringer. Antallet er korrigeret for forsinkelser i indberetningstidspunkt og er opgjort

med årlig skæringsdato ultimo året (31. dec.). Der fokuseres på handelsinterventioner rettet mod varer, investe-

ringer og service. I figur 6.10 er udvalgte landes handelshindringer opgjort som andel af alle nye handels-

hindringer.

Kilde: Global Trade Alert og egne beregninger.

Økonomi- og indenrigsministeriet (2018): Økonomisk Analyse nr. 36, Dansk økonomi og frihandel under pres.

Se fx OECD, The future of Global Value Chains. Business as usual or a new normal?, OECD Science, Technology and

Policy Papers, July 2017 No. 41 og WEF, The Future of Manufacturing, Opportunities To Drive Economic Growth, Ge-

neva 2012.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

171

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 6

Et stærkt dansk erhvervsliv

Handelshindringerne kan have forskellig karakter, og kan fx være i form af told eller eksporttilskud,

men kan også dække over nye produktstandarder, kvoter eller beskyttede geopolitiske betegnelser.

Det stigende omfang af handelshindringer trækker i sig selv i retning af at gøre handel på tværs af

landegrænser mere vanskeligt.

Der er flere årsager til det stigende omfang af handelshindringer. Med Ruslands krig i Ukraine er der

fx indført en række handelssanktioner over for Rusland og Belarus. Krigen og coronapandemien har

sammen med stigende geopolitiske spændinger endvidere tydeliggjort vigtigheden af forsyningssik-

kerhed, hvilket har trukket i retning af, at nogle lande i stigende grad beskytter kritisk infrastruktur. Der

kan også være miljø- og sundhedsmæssige hensyn.

Det har skubbet til en international udvikling, hvor både EU, USA og Kina har gennemført tiltag med

henblik på at sikre en større grad af forsyningssikkerhed ved politisk at tilgodese hjemlig produktion

eller ved fx at begrænse eksport af højteknologiske produkter. Fx indeholder både USA's

Inflation Re-

duction Act (IRA),

Kinas

Made in China 2025

og EU’s

Green Deal Industrial Plan

mærkbare industri-

politiske tiltag,

jf. boks 6.2.

Sådanne tiltag vil potentielt kunne sikre en større grad af forsyningssikker-

hed, men indebærer ofte også en afvejning i forhold til, at tiltagene potentielt kan føre til stigende om-

kostninger og/eller lavere produktivitet, der kan koste vækst og velstand.

De industripolitiske tiltag kan fx bidrage til, at nogle lande opnår en konkurrencebeskyttelse af speci-

fikke virksomheder eller brancher. Det gælder særligt, hvis fx statsstøtte ikke ydes generelt. Sådanne

tiltag kan risikere at skabe en ond spiral, hvor lande forsøger at overgå hinanden i statsstøtte. Det kan

skade den globale vækst og velstand, idet støtten risikerer at fastholde ressourcer i specifikke bran-

cher og virksomheder med lav produktivitet.

Udviklingen skal også ses i lyset af en voksende international frygt for, at andre lande yder strategisk

og konkurrenceforvridende statsstøtte til specifikke brancher med henblik på at kunne opnå en så stor

en andel af et bestemt marked eller en bestemt vare, at de kan kontrollere prisen og forsyningen.

Omvendt kan den del af de industripolitiske tiltag, der drejer sig om støtte af udvalgte teknologier po-

tentielt bidrage til at styrke innovation og udbredelsen af disse. USA’s IRA har tiltrukket sig stor op-

mærksomhed fra EU, da den kan bidrage til at tiltrække investeringer til USA i teknologiske nøglesek-

torer, herunder grønne teknologier. Man skal dog være opmærksom på, at skøn over det samlede

niveau for grønne subsidier i IRA’en peger mod, at disse ikke er større end niveauet af støtte til den

grønne omstilling i EU, og at der er store usikkerheder forbundet med at vurdere mulige konsekven-

ser for EU’s konkurrenceevne. Tiltagene i den amerikanske IRA er i højere grad rettet mod etablering

af produktion af grønne teknologier i stor skala, og i mindre grad mod innovation,

jf. boks 6.2.

I forbindelse med den grønne omstilling er det grundlæggende positivt, at andre lande – herunder

Kina og USA – understøtter opskalering, industrialisering og udvikling af grønne teknologier. USA’s

IRA kan ses som USA’s vej ind i den grønne omstilling, og støtten kan åbne for nye erhvervsmulighe-

der for danske virksomheder. Fx gives der i USA’s IRA støtte til virksomheder, der leverer teknologi

og udstyr til produktion af brint. EU-regulering, national regulering samt administrative processer må

ikke udgøre en barriere for at tiltrække investeringer og skalere den grønne omstilling. Det er således

vigtigt for EU’s konkurrenceevne, at den grønne omstilling understøttes af hurtige og smidige godken-

delses- og myndighedsprocesser både på EU-plan og i de enkelte medlemslande.

172

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 6

Et stærkt dansk erhvervsliv

Regeringen anerkender derfor, at vi befinder os i en ny geopolitisk virkelighed, hvor industripolitikken

er kommet tilbage på bordet globalt set – ikke mindst for grøn teknologi. Regeringen arbejder derfor

aktivt for at fremme danske interesser i udviklingen af EU’s grønne industripolitik. Overordnet set vil

regeringen arbejde for at styrke EU’s grønne industris konkurrenceevne gennem forbedrede ramme-

vilkår, mere effektiv anvendelse af EU-midler og mobilisering af private investeringer. Samtidig vil re-

geringen arbejde for at undgå et skadeligt statsstøttekapløb, herunder ved at arbejde for, at de mid-

lertidige lempelser af EU’s statsstøtteregler for at understøtte økonomien og den grønne omstilling

ikke fortsættes, med mindre der er klar evidens for, at de er nødvendige og proportionelle.

6.3 Danmark i en foranderlig verden

Med globalisingen er Danmarks integration i den globale handel steget. Ligesom verdenshandlen er

Danmarks udenrigshandel vokset omtrent dobbelt så hurtigt som værditilvæksten fra 1990 og frem til

finanskrisen,

jf. figur 6.11.

Det dækker både over en fremgang i vare- og tjenestehandlen.

Efter et markant tilbageslag efter finanskrisen har handelsintensiteten i Danmark generelt været sti-

gende, navnlig som følge af en stigende tjenestehandel. En stor del af stigningen i Danmarks handel

er dog sket i 2021 og 2022, hvor Danmarks vare- og tjenestehandel i både priser og mængder er ste-

get hurtigere end BNP.

Som en lille åben økonomi bliver Danmark alt andet lige påvirket mere end de fleste andre lande af

en nedgang i den globale handel. Danmark er både relativt afhængig af udenlandske input i produkti-

onen af danske varer sammenlignet med andre lande, og en relativt høj andel af danske varer og tje-

nester anvendes som input i produktionen i udlandet,

jf. figur 6.12.

Figur 6.11

Danmarks udenrigshandel

Pct. af BNP

160

140

120

100

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Varehandel

Tjenestehandel

Pct. af BNP

160

140

120

100

Handelsintensitet

Figur 6.12

Danmarks afhængighed af udlandet

Pct.

100

Pct.

100

Anm.: I figur 6.11 er handelsintensiteten opgjort som summen af eksport og import som andel af BNP. I figur 6.12 er

afhængighed af udenlandsk input opgjort som andelen af udenlandsk input, der anvendes i den indenlandske

produktion, som andel af det samlede input. Afhængigheden af udenlandske markeder viser andelen af et lands

output, der anvendes som input i produktionen i udlandet. Indikatorerne vises for 2019.

Kilde: Danmarks Statistik, OECD (2023): Risks and opportunities of reshaping global value chains, og egne

beregninger.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

USA

AUS

JPN

NZL

GBR

ISR

FRA

CAN

ITA

ESP

DEU

NOR

SWE

CHE

LVA

GRC

FIN

OECD

PRT

NLD

AUT

KOR

POL

LTU

BEL

EST

SVN

CZE

SVK

HUN

Afhængighed af udenlandsk input

Afhængighed af udenlandske markeder

173

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 6

Et stærkt dansk erhvervsliv

Boks 6.2

Eksempler på industripolitiske tiltag blandt de store globale aktører

Inflation Reduction Act

Den amerikanske

Inflation Reduction Act

(IRA) trådte i kraft den 1. januar 2023. Den indeholder støtteordninger til

fremme af klimavenlige investeringer og produktion i USA, men også tiltag på fx sundhedsområdet. Klima- og

energitiltagene skønnes at beløbe sig til ca. $391 mia. over 10 år, hvilket svarer til 1,5 pct. af USA’s BNP i 2022.

Væsentlige dele af støtten gives indirekte som skatterabatter, og beløbet er således behæftet med usikkerhed. Med

IRA’en styrkes en række sektorer som fx vindteknologi, solceller, brint, energi-effektivisering og elbiler, og IRA’en

udlægges af mange som en amerikansk ”klimalov”. Men konteksten for dens tilblivelse kan i høj grad ses som en

indsats for at skabe nye industrielle arbejdspladser i USA og undgå overførsel af produktion af nye teknologier til

Kina. Fx kan der i en række tilfælde opnås yderligere skatterabatter ved opfyldelsen af krav til lokalt produceret

indhold i industriprodukter. Foruden subsidier til den grønne omstilling, har USA også indført implicitte handels-

barrierer, som fx skattefordele ved køb af amerikansk producerede varer og produkter med amerikansk indhold,

samt statsstøtte til etablering af drift/produktion i USA. Det samlede niveau for grønne subsidier i USA’s IRA er ikke

underlagt et fast loft, hvorfor det samlede beløb vil afhænge af, hvor mange, der faktisk benytter dem. Det samlede

beløb, som estimeret af USA’s Congressional Budget Office, forventes at være omtrent på niveau med støtten, der

gives til den grønne omstilling i EU, om end subsidier til vedvarende energi er højere i EU. Tiltagene i den ameri-

kanske IRA er i højere grad rettet mod etablering af produktion af grønne teknologier i stor skala, og i mindre grad

mod innovation.

IRA’en vil sandsynligvis have en effekt på investeringer i de brancher den vedrører, men dens

betydning for Europa og europæiske virksomheders konkurrenceevne er fortsat usikker. Det skyldes blandt andet,

at de potentielle investeringer som IRA’en kan udløse, endnu ikke er fuldt realiseret.

Made in China 2025

Den kinesiske regering har en strategi om at transformere Kina fra at være verdens fabrik til at blive en førende

global producent og innovatør inden for avancerede teknologier og højværdiindustrier, for dermed at gøre landet til

en global magt inden for teknologi, industri og økonomi. De konkrete initiativer har skabt spændinger med en række

vestlige lande på grund af bekymringer over handelspraksis, teknologioverførsel og geopolitisk indflydelse. Et blandt

flere eksempler er

Made in China 2025,

som er en omfattende industripolitisk strategi, der blandt andet sigter mod

at fremme forskning og udvikling inden for avancerede teknologier, som fx kunstig intelligens, robotter, kvante-

teknologi og bioteknologi, samt opgradering af traditionelle industrier som automobilindustrien, elektronikindustrien

samt grøn og bæredygtig produktion.

EU’s Green Deal Industrial Plan

I lyset af blandt andet det (grønne) teknologikapløb mellem USA og Kina, globale udsving i forsyningskæder og kri-

gen i Ukraine har EU-Kommissionen i 2023 taget initiativ til

Green Deal Industrial Plan

(GDIP). Planen præsenterer

en række initiativer til at understøtte Europas grønne industrier, en europæisk egenforsyning inden for centrale

grønne teknologier og en hurtig klimaomstilling. I den forbindelse er der blandt andet indført nye midlertidige stats-

støtteregler, som blandt andet betyder, at landene kan etablere støtteordninger til etablering og opskalering af pro-

duktionskapacitet inden for udvalgte grønne teknologier som fx vindteknologi og Power-to-X. Som en del af GDIP

har Kommissionen præsenteret

Net Zero Industry Act,

som skal understøtte EU’s egenproduktion af strategiske

nøgleteknologier, blandt andet industriel fremstilling af centrale elementer for den grønne omstilling.

Estimat fra Committee for a Responsible Federal Budget (2022) på baggrund af opgørelse fra Congressional Budget Of-

fice (2022): Estimated Budgetary Effects of Public Law, 117-169.

Kleimann, D., N. Poitiers, A. Sapir, S. Tagliapetra, N. Véron, R. Veugelers and J. Zettelmeyer (2023):

How Europe should

answer the US Inflation Reduction Act,

Policy Contribution 04/2023, Bruegel.

EU-Kommissionen (2023): Report on EU policy initiatives for the promotion of investments in clean technologies (Pre-

liminary assessment of measures taken by the EU to stimulate investments into clean technologies and the impact of the

US Inflation Reduction Act on investments).

174

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 6

Et stærkt dansk erhvervsliv

Globaliseringen har generelt haft stor positiv betydning for dansk økonomi. Danmarks høje velstands-

niveau skyldes i høj grad vores deltagelse i den globale handel som en lille, åben økonomi. Det har

blandt andet bidraget til at styrke produktiviteten, hvilket er kommet alle i samfundet til gode i form af

højere indkomst og lavere forbrugspriser. Det har samtidig givet danske husholdninger adgang til et

bredere og billigere udvalg af produkter, hvilket har styrket købekraften.

Med globaliseringen er udenlandske investeringer og arbejdskraft også i højere grad blevet tilgænge-

lige for danske virksomheder. Det har ligeledes haft positiv betydning for dansk økonomi. Analyser

peger fx på, at udenlandsk ejede virksomheder i gennemsnit er mere produktive end danskejede virk-

somheder i Danmark.

Derudover spiller udenlandsk arbejdskraft en vigtig rolle i forbindelse med kon-

junkturudsving. Det kan blandt andet ses på udstedelsen af erhvervsopholdstilladelser, der er positivt

korreleret med udviklingen i beskæftigelsen.

Det har også vist sig under det seneste opsving, hvor

udenlandske statsborgere har stået for omkring halvdelen af væksten i lønmodtagerbeskæftigelsen

relativt til 2019.

Samhandlen med udlandet har sideløbende haft betydning for erhvervsstrukturerne i Danmark. Glo-

baliseringen har åbnet store globale markeder for danske virksomheder, der har gjort det muligt for

danske virksomheder at ekspandere mere, end det ville være muligt på det danske marked. Det ses

blandt andet ved, at store virksomheder i Danmark i dag tegner sig for en større andel af omsætnin-

gen end for 20 år siden. Virksomheder med flere end 100 ansatte udgjorde i 2000 44 pct. af omsæt-

ningen i Danmark, hvilket er steget til 52 pct. i 2021,

jf. figur 6.13.

Det er særligt de største og eksport-

orienterede virksomheder, der står for en voksende andel af værdiskabelsen.

Tilvæksten er sket

uden en tilsvarende stigning i virksomhedernes andel af beskæftigelsen.

Et andet eksempel på et skift i erhvervsstrukturerne er, at danske virksomheder i stigende omfang

benytter globale forretningsmodeller, hvor varer produceres og sælges i udlandet under dansk ejer-

skab, uden at de har været på dansk jord – såkaldt

merchanting

processing.

Disse typer aktivite-

ter udgjorde ca. 16 pct. af vareeksporten i 2022 mod blot 2 pct. i 2005 og medregnes i det danske

BNP,

jf. figur 6.14.

på kryds og tværs af hele verden. Diversificerede forsyningskæder kan mindske risici for danske virk-

somheder. De seneste år har dog vist, at voksende geopolitisk usikkerhed kan skabe sårbarheder i

forsyningssikkerheden, blandt andet i forbindelse med coronapandemien, Ruslands krig i Ukraine og

løbende handelskonflikter.

Det kan føre til såkaldt

re-shoring

– det vil sige, at virksomheder med fabrikker i udlandet flytter (dele

af) deres produktion tilbage til Danmark. Der er imidlertid ikke aktuelle tegn på, at danske virksomhe-

der i særlig grad overvejer

re-shoring.

Det kan fx afspejle, at mulighederne for at øge produktionen i

Danmark er begrænset af mangel på arbejdskraft. Flere danske virksomheder overvejer derimod at

flytte aktiviteter tættere på deres udenlandske kunder, sælge til flere markeder og skaffe flere under-

leverandører for at gøre sig mindre sårbare af enkelte markeder og leverandører.

Se fx Erhvervs- og Vækstministeriet (2012): Vækstpolitisk Redegørelse og Pedersen & Skaksen (2008).

Økonomiministeriet (2023): Økonomisk Redegørelse, marts 2023.

Økonomiministeriet (2023): Økonomisk Redegørelse, august 2023.

DI (2023): Superstjernevirksomheder fylder stadig mere i dansk økonomi.

DST (2021): Hvordan indgår dansk produktion af varer i udlandet i Nationalregnskabet?

DI (2022):

Globaliseringen lider ingen nød i Danmark.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

175

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 6

Et stærkt dansk erhvervsliv

Figur 6.13

Store virksomheder fylder en større del af

omsætningen

Pct.

Omsætning

Ansatte

Omsætning

Ansatte

Små virksomheder (0-9)

2000

Store virksomheder (100+)

2021

Pct.

Figur 6.14

Stigende omfang af fabriksløs produktion

Pct. af vareeksport

2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021

Processing

Merchanting

Anm.: I figur 6.13 er små virksomheder defineret ved at have mellem 0 og 9 ansatte, og store virksomheder er defineret

ved at have over 100 ansatte. Figuren viser virksomhedernes andel af den samlede omsætning og det samlede

antal ansatte i firmastatistikken. I figur 6.14 er processing en forretningsmodel, hvor en dansk virksomhed får

sine råvarer forarbejdet i udlandet. Merchanting er fabriksløs produktion, hvor en dansk virksomhed handler i

udlandet med produkter, som den får specialfremstillet i udlandet.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danske virksomheders aktive rolle i globaliseringen betyder, at danske forsyningskæder i dag rækker

Der er fx tegn på, at danske virksomheder ønsker at reducere deres afhængighed af Kina, og om-

vendt ekspandere i Vesten og andre dele af Asien. Ligesom det er tilfældet for mange andre lande er

Danmarks samhandel med Kina steget de seneste årtier – især vareimporten fra Kina er steget mar-

kant mere end samhandlen med vores traditionelle handelspartnere,

jf. figur 6.15.

Samtidig tegner

Kina sig for en tredjedel af Danmarks potentielt kritiske importafhængigheder, det vil sige inputs i pro-

duktionen af danske varer, der kun produceres i få lande og derfor gør forsyningen sårbar,

jf. figur

6.16.

På globalt plan tales der ligeledes i EU- og G7-landene om

de-risking,

som dækker over et ønske om

at blive mindre afhængig af Kina, når det fx gælder sjældne jordarters metaller, hvor Kina er domine-

rende på verdensmarkedet.

176

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 6

Et stærkt dansk erhvervsliv

Figur 6.15

Vareimport fra udvalgte lande

Pct. af vareimporten

2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021

Kina

Storbritannien

Sverige

Tyskland

USA

Pct. af vareimporten

Figur 6.16

Danmarks potentielt kritiske afhængigheder

fordelt på produktionslande

Kina

37 pct.

Resten af

verden

25 pct.

Anm.: I figur 6.15 er vareimporten fra udvalgte lande opgjort som andel af Danmarks samlede vareimport opgjort ud

fra betalingsbalancestatistikken. De kritiske importafhængigheder i figur 6.16 er opgjort i forhold til varernes

handelsværdi i 2019.

Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsministeriet baseret på BACI-databasen, 2019 og egne beregninger.

Generelt set er de usikkerheder, danske virksomheder står over for, samlet set blevet større i de se-

neste år. Fx som følge af Ruslands krig i Ukraine, større risici i forsyningskæderne, højere renter og

inflation – samt en overordnet bevægelse mod en ny global magtbalance. Usikkerhederne må forven-

tes også at være betydelige i de kommende år, og regeringen vil derfor arbejde for en mere robust

handels- og industripolitik, der understøtter vækst og velstand.

Regeringen vil blandt andet præsentere en ny globaliseringsstrategi, der skal understøtte en fortsat

god konkurrenceevne for danske virksomheder med henblik på at styrke dansk vækst ud fra et lang-

sigtet perspektiv. Strategien skal bidrage til, at dansk erhvervsliv kan udnytte muligheder fra globale

hovedtendenser og EU’s aktive industripolitik. Derfor har regeringen nedsat et Virksomhedsforum for

globale risici, der skal rådgive regeringen om, hvilke rammevilkår og afhængigheder, der er særligt

kritiske for dansk erhvervslivs forsyningskæder og de danske styrkepositioner i lyset af de globale ho-

vedtendenser. Det skal samlet understøtte både eksisterende danske styrkepositioner og udviklingen

af nye styrkepositioner på ryggen af et fundament af gode, generelle rammevilkår. Regeringen vil

også gøre en indsats for, at det bliver nemmere for danske virksomheder at navigere i en geopolitisk

usikker verden. Gennem en række konkrete initiativer skal erhvervslivet være omstillingsparat og stå

stærkt globalt.

Globaliseringen har også skærpet behovet for mere ensartede regler, når det fx gælder selskabsskat,

energi og klima. Internationalt arbejder regeringen således for, at vigtige aftaler om international sel-

skabsbeskatning og EU's regulering på energi- og klimaområdet kan gennemføres og forbedres. Det

er fx af stor betydning, at globale selskaber betaler skat på lige fod med andre virksomheder. Derfor

er det positivt, at der allerede i starten af 2024 bliver sat en effektiv global bund under selskabsskat-

ten, og at der derved bliver skabt en mere ligelig og retfærdig selskabsbeskatning af verdens største

selskaber.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

177

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 6

Et stærkt dansk erhvervsliv

I overensstemmelse med OECD-aftalen om mindstebeskatning af multinationale selskaber kan rege-

ringen tiltræde, at spor 1, som vedrører omfordeling af beskatningsret fra hjemlandet til markedslan-

det, også implementeres. Danmark har accepteret omfordelingen som en del af en samlet løsning,

hvor mindreprovenuet ved omfordelingen af beskatningsretten fra Danmark omtrent opvejes af mer-

provenuet ved minimumsbeskatningen. Det vurderes derfor, at den samlede aftale er i overensstem-

melse med regeringens skattestop. Aftalen vil have størst effekt, hvis flest mulige store multinationale

virksomheder, herunder tech-giganterne, omfattes af aftalen, så de i fremtiden betaler en del af deres

skat i de lande, hvor de har deres markeder. Derfor lægger regeringen vægt på, at andre ligesindede

lande – særligt større økonomier, som fx USA – ratificerer OECD-aftalen.

6.4 Gode rammevilkår skaber grobund for vækst og velstand

Dansk erhvervslivs succes hænger tæt sammen med, at Danmark er et af de bedste lande i verden at

drive virksomhed i. Det ses blandt andet ved, at Danmark placerer sig blandt de førende lande i for-

skellige undersøgelser af virksomhedernes rammevilkår,

jf. figur 6.17.

Figur 6.17

Internationale vurderinger af generelle rammevilkår i Danmark

Danmarks placering på ranglister

World Competitiveness Yearbook 2023

Innovation Scoreboard 2023

Ease of Doing Business 2020

Best Countries for Business 2018

Global Competetivness Report 2019

Economic Freedom of the World 2023

Index of Economic Freedom 2023

Kilde: IMD, EU-Kommissionen, Verdensbanken, Forbes, World Economic Forum, Fraser Institute og The Heritage

Foundation.

De gode resultater betyder dog ikke, at vi kan hvile på laurbærrene. Der er konstant udvikling i lan-

dene omkring os, og vores gode position kræver, at vi hele tiden forbedrer rammevilkårene. Det gæl-

der kort sagt om at bygge videre på vores solide fundament.

De gode rammevilkår kan blandt andet tilskrives en robust samfundsmodel, hvor et velfungerende

velfærdssystem og et stærkt erhvervsliv styrker og understøtter hinanden. Den offentlige sektor tilve-

jebringer uddannelse, infrastruktur, sundhed og børnepasning, der understøtter produktiviteten i den

private sektor. Den private sektor driver omvendt vækst og velstand til gavn for danske husholdninger

og leverer samtidig finansiering af den offentlige sektor.

178

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 6

Et stærkt dansk erhvervsliv

De danske rammevilkår skiller sig positivt ud på forskellige måder. Danske virksomheder har blandt

andet adgang til højt kvalificeret arbejdskraft med et højt uddannelsesniveau, og den danske flexicu-

rity-model bidrager til et fleksibelt og dynamisk arbejdsmarked, således at arbejdskraften nemt og

hurtigt flyttes til de virksomheder, der har behov for arbejdskraft og kan betale mest.

De gode rammevilkår afspejler også en høj kvalitet af infrastrukturen. En god transportinfrastruktur er

vigtigt for et moderne samfund og for dansk erhvervsliv. Råvarerne skal nå frem til virksomhederne,

produkterne skal nå ud til kunderne, medarbejderne skal kunne komme på arbejde, og travle familier

skal ikke spilde dyrebar tid. Samtidig er det vigtigt for sammenhængskraften, at der er mulighed for, at

den enkelte dansker kan bo og arbejde i alle dele af landet. I Danmark er kvaliteten af infrastrukturen

generelt høj,

jf. figur 6.18.

Foruden den fysiske infrastruktur er også den digitale infrastruktur på et

højt niveau i Danmark.

Figur 6.18

Kvalitet af infrastruktur

Indeks, 1-7

Jernbaner

OECD

Veje

Havne

Danmark

Lufttransport

Indeks, 1-7

Anm.: Uvægtet gennemsnit. Indeksskalaen går fra 1 til 7, hvor 7 er det bedste. Figuren viser den oplevede kvalitet af

infrastruktur.

Kilde: World Economic Forum (2018): The Global Competitiveness Report 2018.

Den samlede ramme til offentlige investeringer vil med den nye 2030-plan fortsat ligge på et historisk

højt niveau. Det afspejler blandt andet initiativer i

Infrastrukturplan 2035

fra 2021, der er indgået af et

bredt flertal af Folketingets partier.

Af aftalen fremgår det, at der samlet set investeres og igangsættes initiativer på transportområdet for

ca. 192 mia. kr. (2024-pl) frem mod 2035. Heraf vil der foretages store, nye investeringer på jernba-

neområdet samt fornyelse og vedligehold af den eksisterende infrastruktur for ca. 101 mia. kr. Dette

skal gøre den kollektive transport til et effektivt, attraktivt og grønt tilvalg for flere danskere.

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i EU målt ved EU-Kommissionens Digital Economy and Society Index, se

blandt andet figur 6.7.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

179

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 6

Et stærkt dansk erhvervsliv

Derudover er der med aftalen afsat ca. 80 mia. kr. til at udbygge og forbedre det danske vejnet i alle

landsdele med ambitionen om at skabe mere sammenhængende vejforbindelser på tværs af landet –

der samtidig understøtter mobiliteten uden for de større byområder. På den mest belastede del af vej-

nettet skal investeringerne bidrage til en effektiv trafikafvikling, således at færre sidder i kø.

Den grønne omstilling af transportsektoren er en prioritet for regeringen i de kommende år. Særligt i

de tidlige stadier er der behov for, at staten understøtter denne udvikling og sikrer, at de rette vilkår er

til stede for borgere og erhverv. Der er med Infrastrukturplanen afsat ca. 0,6 mia. kr. (2024-pl) til ud-

rulning af ladeinfrastruktur til personbiler frem mod 2030, der allerede er ved at blive etableret langs

statsvejnettet. Dertil er der afsat ca. 0,4 mia. kr. (2024-pl) til drivmiddelinfrastruktur til tung vejtrans-

port. I tillæg hertil vil regeringen snarligt præsentere en konkret udrulningsplan for ladeinfrastruktur til

tung vejtransport langs statsvejnettet. Det er regeringens ambition, at der med afsæt i puljerne sættes

yderligere handling bag fremme af grøn transport.

Rammevilkårene er ligeledes gode med hensyn til at starte og registrere virksomhed i Danmark, hvil-

ket afspejles i en højere etableringsrate af nye virksomheder end gennemsnittet i EU,

jf. figur 6.19.

Figur 6.19

Etableringsrate

Pct. af aktive virksomheder

Figur 6.20

Overlevelsesrate

Pct.

100

Pct.

100

GRC

AUT

ITA

SWE

BEL

CHE

DEU

ESP

NOR

CZE

FIN

EU27

SVN

IRL

POL

SVK

NLD

HUN

FRA

LVA

EST

PRT

LTU

Anm.: Etableringsraten i figur 6.19 er antallet af nye virksomheder som andel af det samlede antal aktive virksomheder

i 2020. Tallene er ekskl. holdingselskaber. Figur 6.20 viser overlevelsesrater for virksomheder opgjort i 2020.

’Overlevet 1 år’ er andelen af virksomheder, der blev etableret i 2019, der stadig var aktive i 2020. ’Overlevet 5

år’ er andelen af virksomheder, der blev etableret i 2015, der stadig var aktive i 2020.

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

Der er ligeledes en sund og konstant udskiftning af virksomheder i Danmark. Det er en naturlig del af

et dynamisk erhvervsliv, at nye virksomheder etableres og ikke-rentable virksomheder lukker. Der-

med opstår også ændringer i erhvervsstrukturen, når der sker ændringer i efterspørgslen og den tek-

nologiske udvikling. Der er en over gennemsnitlig andel af virksomheder i Danmark, der ikke overle-

ver både 1 og 5 år efter etablering relativt til øvrige lande i EU,

jf. figur 6.20.

Det skal blandt andet ses

i forhold til den relativt høje etableringsrate i Danmark.

180

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

LTU

DEU

PRT

LVA

ESP

EST

ITA

FRA

IRL

FIN

CHE

EU27

NOR

CZE

SVN

POL

SVK

AUT

GRC

BEL

HUN

NLD

SWE

Overlevet 1 år

Overlevet 5 år

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 6

Et stærkt dansk erhvervsliv

Udskiftningen i virksomheder bidrager til, at arbejdskraft og kapital ikke fastlåses i lavproduktive virk-

somheder, også kaldet zombievirksomheder. Et højt antal af lavproduktive virksomheder er både et

problem for samfundet og øvrige virksomheder, da de beslaglægger arbejdskraft og kapital, der

kunne være brugt mere effektivt andre steder. I Danmark er der en relativt lav andel af zombievirk-

somheder, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med, at Danmark har gode rammer for afvik-

ling af svage virksomheder.

I Danmark er der samtidig en relativt stor andel af virksomheder, der kommer ind i markante vækst-

forløb. Andelen af såkaldte vækstvirksomheder i Danmark ligger blandt andet over gennemsnittet i

EU, når man ser på et gennemsnit over perioden 2016-2019,

jf. figur 6.21.

Det kan blandt andet af-

spejle det dynamiske erhvervsliv, hvor der startes mange virksomheder, men hvor mindre produktive

virksomheder også nedlægges.

Figur 6.21

Vækstvirksomheder

Pct. af aktive virksomheder

EU27

POL

ISL

LTU

NOR

FIN

SWE

GRC

DEU

HUN

NLD

ITA

FRA

CZE

SVK

SVN

ESP

LVA

AUT

EST

PRT

BEL

Anm.: Vækstvirksomheder er virksomheder, der har en annualiseret vækst på minimum 10 pct. i antallet af ansatte i en

treårig periode og i startperioden har minimum 10 ansatte. Vækstvirksomhederne er opgjort som andelen af

aktive virksomheder i et gennemsnit over årene 2016-2019, da 2020 er påvirket af corona.

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

Gode rammevilkår indebærer også, at virksomhederne har god adgang til risikovillig kapital, der sikrer

at nye ideer og innovationer får mulighed for at blive ført ud i livet. Danske virksomheder har overord-

net set fornuftig adgang til risikovillig kapital. Niveauet for både venture- og accelerationsinvesteringer

i Danmark lå i et gennemsnit over perioden 2020-2022 relativt højt i forhold til øvrige lande i OECD,

jf.

figur 6.22.

Se fx S. Andersen m.fl. (2019): Zombievirksomheder fylder kun lidt i Danmark, Danmarks Nationalbank.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

181

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 6

Et stærkt dansk erhvervsliv

Figur 6.22

Venture- og accelerationsinvesteringer

Indeks (OECD=100)

250

200

Indeks (OECD=100)

250

200

150

100

150

100

OECD

AUT

GRC

NOR

DEU

NLD

PRT

ITA

IRL

BEL

Ventureinvesteringer

Accelerationsinvesteringer

Anm.: Venture- og accellerationsinvesteringer er opgjort som pct. af BNP, og som et gennemsnit for perioden 2020-

2022 på grund af store årlige udsving. For begge typer investeringer er OECD sat til indeks 100. Venture-

investeringer dækker over investeringer fra både indenlandske og udenlandske investorer, og offentligt ejede

fondes ventureinvesteringer er inkluderet i opgørelsen. Ventureinvesteringerne dækker både seed-, opstarts- og

ekspansionsinvesteringer. Accelerationsinvesteringer er både fra indenlandske og udenlandske investorer og

fonde. Offentligt ejede fondes investeringer er med i opgørelsen.

Kilde: Invest Europe, Eurostat, OECD og egne beregninger.

Selvom erhvervslivet har et godt udgangspunkt, og Danmark har en række styrkepositioner med virk-

somheder i det globale førerfelt, er det vigtigt, at vi fortsætter med at tilpasse rammevilkårene og er-

hvervspolitikken i Danmark, så den skaber gode betingelser for virksomhedernes udvikling. Ikke

mindst for nye virksomheder med nye ideer og løsninger, som har potentialet til at blive fremtidens

erhvervssuccesser.

For at understøtte fremtidens erhvervssuccesser vil regeringen præsentere en ny iværksætterstrategi,

der har til formål at styrke iværksætteri i hele Danmark. Hertil prioriteres der 1 mia. kr. årligt i 2030.

Med strategien vil regeringen blandt andet gøre det lettere at investere i iværksættervirksomheder,

gøre det mere attraktivt at være iværksætter uanset køn og gøre det lettere at tiltrække kapital.

Regeringen vil desuden lette skatten ved virksomhedsoverdragelser af familieejede virksomheder, og

prioritere 0,8 mia. kr. inden for rammerne af 2030-planen til et retskrav på en skematisk model for

værdiansættelse.

Regeringen vil derudover nytænke og prioritere i erhvervsstøtten, så danske virksomheder understøt-

tes bedst muligt og samfundet får mest værdi for pengene. Erhvervsstøtten kan være et vigtigt værk-

tøj til at fremme grøn vækst, innovation og konkurrenceevne på relevante områder og under de rette

forudsætninger. Regeringen lægger derfor op til, at ændringerne skal ske på baggrund af anbefalin-

ger fra ”Ekspertudvalget for fremtidens erhvervsstøtte”.

182

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

SWE

FRA

ESP

CHE

FIN

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Frisættelse og

andre veje til

bedre velfærd

for pengene

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Regeringen

investerer

i velfærden,

men flere

penge gør det

ikke alene

Regeringen vil investere betydeligt i velfærdssamfundet frem

mod 2030. Det er ansvarligt i lyset af blandt andet den demografiske

udvikling og behov for at styrke centrale velfærdsområder. Men flere

penge gør det ikke alene.

Velfærden

skal drives

med frihed

under ansvar

Regeringen vil gennemføre en omfattende frisættelse af den måde,

den offentlige sektor styres på, med henblik på at frigøre de ansattes

tid og skabe mere værdi for borgerne. Målet er et velfærdssamfund

med langt mere lokal frihed, ansvar og engagement, og hvor

borgeren sættes før systemet.

Behov for

at fokusere

på kerne-

opgaverne

og udnytte

ny teknologi

Regeringen vil sikre, at midlerne anvendes effektivt og til kerne-

opgaven, tættere på borgerne. Det kræver skarpe prioriteringer,

og at fremtidens teknologiske muligheder udnyttes.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 7

Frisættelse og andre veje til bedre velfærd for pengene

Den offentlige sektor er til for danskerne. Så når der investeres betydeligt i den offentlige sektor de

kommende år, er det afgørende, at:



ressourcerne gør en mærkbar forskel i danskernes hverdag

den offentlige sektor følger med tiden og udnytter de teknologiske muligheder

ressourcerne bruges på kerneopgaven og med respekt for, at det er borgernes penge

Regeringen vil sikre større frihed til borgerne og dem, der skal lede og løfte velfærdsopgaverne i vo-

res samfund. Der skal være tid til relationer mellem mennesker – til varme og til omsorg. Medborger-

skab er det vigtigste i et stærkt velfærdssamfund. Det starter og slutter med et større personligt an-

svar og flere valgmuligheder for den enkelte. Bureaukratiet skal vige for at give borgerne mere indfly-

delse på daginstitutioner, skoler og plejehjem.

Regeringen ønsker et samfund, hvor der er større tillid og flere muligheder, så borgerne kan vælge

den velfærd og den service, som passer bedst til dem. Det kræver blandt andet, at man lokalt – som

medarbejder og leder – har frihed under ansvar til at yde en faglig indsats – og dermed blandt andet

en sanering af regler, tilsyn, dokumentation og kontrol. Der er brug for et opgør med nulfejlskultur og

mere plads til den lokale ledelse, så vi kan lægge sporene til en grundlæggende forandring, der kan

mindske regulering og kontrol. Målet er at frigøre tid til kerneopgaven og meget mere plads til lokale

valg og prioriteringer.

Med frihed og flere ressourcer følger også et større lokalt politisk og ledelsesmæssigt ansvar. Dan-

skerne skal opleve, at den offentlige sektor leverer. Samtidig vil regeringen sikre en fortsat tidssva-

rende offentlig sektor, hvor vi udnytter fremtidens teknologiske muligheder. Og endelig vil regeringen

prioritere skarpt, så ressourcerne bruges på kerneopgaven – ikke på unødig administration og bu-

reaukrati,

jf. figur 7.1.

186

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Figur 7.1

Frisættelse og andre veje til bedre velfærd for pengene

Frihed

under ansvar

Frisættelse af den

offentlige sektor

Digital

transformation

Udnyttelse af

teknologiske muligheder

Skarpe

prioriteringer

Mindre administration

og mere tid

til kerneopgaven

Indsatsområder:

• Administrations-

besparelser og effektiv

opgaveløsning

• Effektive indkøb

og bygninger

Indsatsområder:

• Få, klare mål og

fokus på resultater

• Frihed til medarbej-

dere og ledere

gennem blandt andet

regelforenkling og

sanering af tilsyn,

dokumentation og

kontrol

• Frit valg for borgerne

• Frihed til innovation,

samskabelse og større

lokalt ledelsesrum

Indsatsområder:

• Skalering af eksiste-

rende digitale løsninger

og velfærdsteknologi

• Udnyttelse af

fremtidens teknologier,

herunder kunstig

intelligens

Tillid, frihed, ansvar

– fundamentet for

bedre velfærd for pengene

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 7

Frisættelse og andre veje til bedre velfærd for pengene

Stærkt udgangspunkt, men behov for at få mere og bedre velfærd for pengene

Danmark har en af verdens bedste offentlige sektorer. Den offentlig sektor er grundlæggende velfun-

gerende og leverer hver dag service af høj kvalitet til borgere og virksomheder. Der er generelt høj

tilfredshed med den offentlige service i Danmark sammenlignet med mange andre lande,

jf. figur 7.2-

7.5.

Figur 7.2

Tilfredshed med sundhedssystemet i udvalgte

lande, 2022

Pct.

100

GRC

HUN

LTU

POL

LVA

SVK

ITA

PRT

EST

ESP

IRL

SVN

FIN

FRA

SWE

CZE

DEU

NOR

AUT

NLD

LUX

BEL

CHE

Figur 7.3

Tilfredshed med uddannelsessystemet i

udvalgte lande, 2022

Pct.

100

LTU

HUN

LVA

SVK

ITA

DEU

GRC

EST

POL

ESP

FRA

PRT

SWE

CZE

AUT

BEL

LUX

NLD

SVN

IRL

CHE

FIN

NOR

Pct.

100

Pct.

100

Figur 7.4

Tilfredshed med retssystemet i udvalgte lande,

2022

Pct.

100

SVK

ITA

LTU

LVA

HUN

GRC

POL

CZE

PRT

SVN

ESP

FRA

BEL

EST

IRL

NLD

DEU

LUX

AUT

SWE

FIN

CHE

NOR

Figur 7.5

Tilfredshed med sundheds-, uddannelses- og

retssystemet i udvalgte lande (gns.), 2022

Pct.

100

LTU

HUN

SVK

GRC

ITA

LVA

POL

PRT

ESP

EST

SVN

CZE

FRA

DEU

IRL

SWE

BEL

NLD

AUT

LUX

FIN

NOR

CHE

Pct.

100

Pct.

100

Anm.: Figurerne viser den gennemsnitlige tilfredshedsscore (pct.) på tværs af besvarelser vedr. sundheds-, uddannelses-

og retssystemet i OECD-lande, der også er EU-lande samt Norge og Schweiz.

Kilde: OECD Government at a Glance 2023 (Gallup World Poll 2022) og egne beregninger.

Vi har samtidig en relativt stor offentlig sektor og højt offentligt forbrug som andel af samfundsøkono-

mien, ligesom en forholdsvis stor andel af den samlede beskæftigelse er i den offentlige sektor,

jf. fi-

gur 7.6 og figur 7.7.

En stor del af vores ressourcer anvendes således i den offentlige sektor – også

sammenlignet med andre lande. Det forpligter til, at ressourcerne anvendes effektivt. En af grundene

188

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 7

Frisættelse og andre veje til bedre velfærd for pengene

til, at vi har en stor offentlig sektor, er netop, at den fungerer godt i forhold til mange andre lande – og

at vi derfor som land har valgt at organisere mange vigtige ydelser inden for fx sundhed, ældrepleje

og uddannelse i det offentlige, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Den danske sam-

fundsmodel hænger samtidig kun godt sammen, fordi en meget stor andel af danskerne arbejder og

dermed også giver plads til en stærk og værdiskabende privat sektor.

Figur 7.6

Offentligt forbrug som andel af BNP i udvalgte

lande, 2019

Pct.

Figur 7.7

Offentlig beskæftigelse som andel af samlet

beskæftigelse i udvalgte lande, 2019

Pct.

IRL

LTU

PORT

LUX

POL

SVN

ITA

ESP

AUT

LVA

EST

SVK

CZE

HUN

GRC

DEU

FRA

BEL

FIN

NLD

SWE

Anm.: Figur 7.6 viser det offentlige forbrug som andel af BNP i 2019 på tværs af udvalgte lande. Figur 7.7 viser den

offentlige beskæftigelse som andel af den samlede beskæftigelse i 2019 på tværs af udvalgte lande. Der anvendes

tal fra 2019, idet det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse kan være påvirket af forhold relateret til

covid-19 i perioden 2020-2022.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Selvom vi grundlæggende har en god offentlig sektor, står vi over for en række udfordringer de kom-

mende år, blandt andet:



Ændret demografi med flere børn og ældre,

jf. kapitel 4

Rekrutteringsudfordringer i dele af den offentlige sektor,

jf. kapitel 5

Potentielt stigende efterspørgsel på offentlig service som følge af velstandsudvikling mv.,

jf. kapi-

tel 8

Derudover oplever blandt andre kommunerne en stor udgiftsvækst på visse områder, herunder fx det

specialiserede socialområde samt specialundervisning. Regeringen har prioriteret midler, der som mi-

nimum modsvarer det demografiske træk på det offentlige forbrug, således at pengene følger med, i

takt med at der bliver flere børn og ældre.

Yderligere prioriteres midler til et løft af kernevelfærden

inden for blandt andet sundhed, psykiatri, børn, unge og uddannelse ud over demografien. Samtidig

tager regeringen en række initiativer, der skal sikre flere medarbejdere med de rette kompetencer,

I Finansministeriets beregning af det demografiske træk på det offentlige forbrug sammenholdes den forventede befolk-

ningsudvikling med de seneste kendte gennemsnitlige reale udgifter pr. person (inkl. korrektion for delvis sund aldring).

Opgørelsen af det demografiske træk tager ikke højde for, at marginalomkostningerne kan være mindre end gennemsnits-

omkostningerne inden for nogle områder, fx det kollektive offentlige forbrug.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

DEU

NLD

ITA

LUX

PRT

ESP

GRC

CZE

AUT

SVN

POL

BEL

SVK

HUN

LAT

IRL

FRA

EST

LTU

FIN

SWE

189

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 7

Frisættelse og andre veje til bedre velfærd for pengene

blandt andet ved at prioritere en ramme på 3 mia. kr. fra administrationsbesparelser til at forbedre løn

og arbejdsvilkår i den offentlige sektor, investere i uddannelse og gennemføre reformer, der øger ar-

bejdsudbuddet. Prioriteringen af den offentlige velfærd er nødvendig og ansvarlig i lyset af de sam-

fundsudfordringer, vi står over for. Men flere penge gør det ikke alene.

Veje til bedre velfærd for pengene

Værdien af den offentlige service for borgere og virksomheder afhænger af forskellige forhold: Hvor

mange penge der bruges, hvor effektivt de bruges, og om de omsættes til velfærdsydelser, som bor-

gerne efterspørger. Det handler i sidste ende om at skabe mærkbare resultater for danskerne,

jf. Ap-

pendiks 7A.

Bedre velfærd skal blandt andet opnås gennem innovation på de enkelte institutioner, hvor ledere og

medarbejdere finder gode løsninger med inddragelse af borgere, et aktivt civilsamfund og offentlig-

private partnerskaber. Det kræver, at den offentlige sektor i højere grad drives med frihed under an-

svar for ledere og medarbejdere. Regeringen vil derfor gennemføre en omfattende frisættelse af den

offentlige sektor, som skal fremme frihed og højere kvalitet for borgerne,

jf. afsnit 7.1.

Bedre velfærd kræver derudover, at der fra politisk hold – lokalt og nationalt – sørges for, at midlerne

anvendes effektivt og prioriteres derhen, hvor de skaber mest værdi for danskerne. Regeringen vil

investere i, at den offentlige sektor kan udnytte fremtidens teknologiske muligheder som fx digitalise-

ring og samtidig have fokus på at værne om sikkerheden og den enkeltes tryghed og individuelle be-

hov,

jf. afsnit 7.2.

Og regeringen vil prioritere skarpt, så midlerne i højere grad anvendes på kerneop-

gaven frem for administration og bureaukrati,

jf. afsnit 7.3.

7.1 Velfærden skal drives med frihed under ansvar

Når der de kommende år investeres betydeligt i den offentlige sektor, skal danskerne opleve, at res-

sourcerne gør en mærkbar forskel. Regeringen vil gennemføre en omfattende frisættelse af den of-

fentlige sektor med det formål at frigøre de ansattes tid og skabe frihed, selvbestemmelse og kvalitet

for borgerne. Frisættelsen skal komme danskerne til gavn og skabe tid til relationer mellem menne-

sker. Regeringen starter med en frisættelse af folkeskolen og ældreområdet, men det slutter ikke der.

Mennesker er forskellige. Derfor ønsker regeringen et samfund, hvor der er større tillid, og hvor bor-

gerne har større frihed til at vælge den velfærd og den service, som passer bedst til dem. Hvor man

lokalt – som medarbejder og leder – har frihed under ansvar til at yde en faglig indsats. Konkret bety-

der det, at social- og sundhedshjælperen skal buge mere af sin tid på at være sammen med den æl-

dre medborger og mindre tid på at dokumentere sit arbejde.

Regeringen har grundlæggende tillid til, at borgere, medarbejdere og ledere er dem, der selv skaber

den bedste velfærd. Det kræver lokal frihed, ansvar og engagement. Derfor skal blandt andet ledel-

sesrummet styrkes.

Frisættelse indebærer blandt andet, at der skal fokus på få, klare mål, og at lederen skal stå på mål

for de resultater, der leveres. Frisættelsen skal udfyldes af et større fagligt rum til medarbejderne og

den faglige ledelse samt til lokale politiske prioriteringer. Med frisættelse og flere ressourcer følger

derfor et større decentralt ansvar for de lokale beslutninger.

190

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 7

Frisættelse og andre veje til bedre velfærd for pengene

Regeringen mener, at en grundlæggende forandring kræver tillid og et opgør med nulfejlskultur, ret-

tigheder, særhensyn og millimeterdemokrati. Det kan mindske regulering og kontrol, så der kommer

mere tid til kerneopgaven og mere plads til lokale valg og prioriteringer. Regeringen er samtidig be-

vidst om at imødegå de dilemmaer, som en omfattende frisættelse af den offentlige sektor rejser. Fri-

sættelsen må fx ikke ske på bekostning af de borgere, der har allermest brug for et stærkt velfærds-

samfund, men som ikke altid kommer til orde eller har ressourcerne til at kræve deres ret. Derfor vil

regeringen fastholde få centrale hegnspæle på velfærdsområderne og samtidig værne om det frie

valg.

Regeringen vil også prioritere initiativer, der kan understøtte frisættelsen gennem frigørelse af res-

sourcer til kerneopgaven. Det er blandt andet centralt at fastholde og udbygge fælles løsninger i den

offentlige sektor, hvor det giver mening og kan frigøre ressourcer til kerneopgaven,

jf. afsnit 7.3.

Regeringen vil styrke samarbejdet mellem det offentlige, civilsamfundet og det private erhvervsliv og

gennem en vifte af forskellige offentlige og private tilbud fremme udvikling og innovation.

Regeringen vil blandt andet frisætte den offentlige sektor gennem:



Få, klare mål og fokus på resultater

Frihed til medarbejdere og ledere gennem blandt andet regelforenkling og sanering af tilsyn, do-

kumentation og kontrol

Frit valg for borgerne

Frihed til innovation, samskabelse og større lokalt ledelsesrum

Få, klare mål og fokus på resultater

Fundamentet for en omfattende frisættelse af den offentlige sektor er, at der sættes en klar retning for

opgaveløsningen med få klare mål. Målene skal være langsigtede og retningsgivende for, hvilke re-

sultater der skal opnås for borgerne, ligesom de skal være meningsfulde for medarbejdere og ledere i

den offentlige sektor. Det er derfor centralt, at målene forstås, anerkendes og optages som centrale

pejlemærker for opgaveløsningen.

Der er over tid sket en knopskydning af de mål, som medarbejderne skal opfylde. Og for ofte fokuse-

res der på proces- og aktivitetskrav frem for de resultater, som borgerne i sidste ende skal opleve.

Regeringen vil derfor have fokus på få, klare og langsigtede mål for, hvilke resultater der skal opnås,

blandt andet ved at tydeliggøre det i politiske aftaler. Lederen skal stå på mål for de resultater, der

leveres, men der skal til gengæld være udpræget lokal frihed til at finde vejen derhen. Regeringen vil

samtidig sikre en tydeligere kobling mellem ressourcer og målene på området. Danskerne skal have

vished om, at ressourcerne gør en mærkbar forskel i deres hverdag,

jf. figur 7.8.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

191

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Figur 7.8

Frisættelse og flere

ressourcer skal følges

af resultater for borgerne

og større lokalt ansvar

Frisættelse

Resultater

for borgerne

Flere ressourcer

Lokalt ansvar

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 7

Frisættelse og andre veje til bedre velfærd for pengene

Frihed til medarbejdere og ledere gennem blandt andet regelforenkling og

sanering af tilsyn, dokumentation og kontrol

Siden årtusindskiftet er mængden af love og regler målt som antal ord i lovgivningen i Danmark ste-

get med 64 pct.,

jf. figur 7.9.

Dette på trods af, at skiftende regeringer har haft ambitioner om det

modsatte. Antallet af ord i love og bekendtgørelser fortæller selvfølgelig ikke hele historien, og en

mindre bindende lovgivning kan godt indeholde flere ord. Men udviklingen tegner alligevel et billede

af den måde, omfanget af love og regler har udviklet sig over tid.

Reglerne har betydning for, hvordan medarbejderne tilrettelægger deres arbejde. Når der kommer

flere regler til, kan det blandt andet betyde, at den enkelte medarbejder skal bruge mere tid på at do-

kumentere og dermed har mindre tid til kerneopgaven. I ældreplejen viser kortlægninger fx, at medar-

bejderne kun bruger ca. 50 pct. af deres arbejdstid på ansigt-til-ansigt-tid med borgeren,

jf. figur 7.10.

Figur 7.9

Udvikling i regelmængden målt som antal ord i

gældende love og bekendtgørelser, 2000-2022

Mio. ord ekskl. tal

Tusind ord

Figur 7.10

Tidsanvendelse i en gns. uge for medarbejdere

på ældreområdet inkl. ledere, 2017

64 pct.

Samlet arbejdstid

100%

Sygefravær og pauser

Praktiske forhold og transport

12%

Forberedelse og opfølgning på

borgeraktiviteter (dokumentation mv.)

13%

Øvrig tidsanvendelse

17%

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Love og bekendtgørelser, i alt

Folkeskoleloven (h. akse)

Serviceloven (h. akse)

Sundhedsloven (h. akse)

Ansigt-til-ansigt-tid

50%

Anm.: Figur 7.10: Øvrig tidsanvendelse omfatter uddannelse og kompetenceudvikling, tilsyn og underretning,

administration og ledelse, intern mundtlig kommunikation og sparring samt kontakt og kommunikation.

Kilde: Herby (2023); Rambøll og Qvartz for Finansministeriet, Kulegravninger af ældrepleje- og dagtilbudsområdet

(2018) og egne beregninger.

Regeringen vil sammen med kommuner og regioner arbejde for at sanere i eksisterende unødig regu-

lering, herunder særligt proces-, aktivitets- og dokumentationskrav, der tager tid fra kerneopgaven.

Regeringen vil blandt andet have fokus på i højere grad at arbejde med overordnede hegnspæle,

som fastholder et stort lokalt handlerum. Samtidig har regeringen fokus på, at statslige tilsyn, doku-

mentations- og kontrolopgaver saneres, reduceres og koordineres bedre, således at kontrol og tilsyn i

højere grad sker i samarbejde med de relevante aktører og med fokus på læring og inddragelse.

Arbejdet med regelforenkling er startet med folkeskolen. For mange centrale krav skaber ikke god un-

dervisning. Det gør lokalt engagement og frihed under ansvar. Blandt andet derfor har regeringen

fremlagt Folkeskolens Kvalitetsprogram. Regeringen foreslår, som en del af kvalitetsprogrammet, en

af de mest vidtgående og ambitiøse frisættelser af folkeskolen i mange år. Hvor man tidligere har sat

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

193

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 7

Frisættelse og andre veje til bedre velfærd for pengene

folkeskolen fri i forhold til enkelte krav eller inden for bestemte temaer, foreslår regeringen nu en mar-

kant frisættelse for både læreren, eleven, skolelederen og den kommunale forvaltning. En frisættelse,

der suppleres med, at skolebestyrelsen får mere indflydelse til at sætte lokal retning for deres egen

skoles udvikling,

jf. boks 7.1.

Boks 7.1

Frisættelse af folkeskolen

Regeringen ønsker blandt andet:



at give muligheder for lokalt at afkorte skoleugen. Og at der gives frihed til, at man lokalt kan beslutte, hvad de

frigjorte ressourcer skal anvendes til. Det kan være en kortere skoledag for at få flere voksne i undervisningen

eller i SFO’en. Det kan også understøtte, at man lokalt arbejder mere forebyggende ved at prioritere hjælp til de

klasser, hvor der er elever med særlige behov. Ligesom skoleugens længde kan fastholdes, fx hvis der lokalt er

gode erfaringer hermed. Der skal være plads til forskellighed,



at der skal udarbejdes nye læreplaner, og at en af ambitionerne for de nye læreplaner er, at antallet af mål redu-

ceres med 90 pct. i forhold til det nuværende antal af mål,

at afskaffe krav om fuld kompetencedækning, så der fx gives større fleksibilitet til, at eleverne fx i de mindste

klasser kan have de samme lærere i løbet af skoledagen,

at afskaffe centrale lovkrav om henholdsvis 45 minutters bevægelse samt lektiehjælp og faglig fordybelse og i

stedet at give skolebestyrelserne bedre mulighed for at sætte præg og retning på dette ved at fastsætte princip-

per for motion og bevægelse samt lektiehjælp og faglig fordybelse,

at igangsætte et serviceeftersyn af kvalitetstilsynet med folkeskolerne, herunder at gøre tilsynet mindre bureau-

kratisk for kommuner og skoler,

at igangsætte et flerårigt samarbejdsprogram med KL om regel- og procesforenklinger på folkeskoleområdet, jf.

økonomiaftalen mellem regeringen og KL for 2024.



Overstående frisættelsesinitiativer er blot et udsnit af frisættelsesinitiativerne i kvalitetsprogrammet, der tilsammen

skal sikre en vidtgående frisættelse af folkeskolen. En frisættelse, som skal understøtte langt bedre rammebetingel-

ser for, at folkeskolen ledes, udvikles og drives lokalt – med afsæt i ledere og medarbejderes fagligheder og døm-

mekraft – til glæde og gavn for elever og forældre.

Kilde: Forberedt på Fremtiden II (Folkeskolens Kvalitetsprogram).

Ansvaret for regelforenkling og -sanering er ikke kun placeret i Folketinget. En del regulering og krav

er ikke pålagt af staten, men er i stedet indført af de enkelte kommuner, regioner eller institutioner.

Det er derfor en fælles opgave, at den samlede mængde af administrative byrder nedbringes – i både

staten, kommunerne og regionerne.

Regeringen vil desuden blandt andet gennemføre en omfattende frisættelse af ældreområdet med

fokus på mere selvbestemmelse til den ældre, kontinuitet i hjælpen og opgør med unødvendigt bu-

reaukrati og kontrol,

jf. boks 7.2.

194

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 7

Frisættelse og andre veje til bedre velfærd for pengene

Boks 7.2

Frisættelse på ældreområdet

Regeringen vil fremlægge forslag til en ny ældrelov med få klare værdier, der skaber bedre rammer for en alderdom

med livsglæde og tid til nærvær og omsorg. Frem for skemaer og minuttyranni. Regeringen vil blandt andet have

følgende pejlemærker i arbejdet:



Give den ældre reel selvbestemmelse.

Udvide det frie valg, så private leverandører får flere muligheder for at levere ældrepleje. Uden at det medfører

unødigt yderligere bureaukrati.

Give ældre mere frihed til at bo, som de vil.

Sikre større kontinuitet i den hjælp og pleje, den enkelte ældre modtager.

Afskaffe al unødigt bureaukrati og kontrol.

Frit valg for borgerne

Borgeren skal sættes før systemet, og det er derfor den enkelte borgers behov, der skal i centrum.

Regeringen vil styrke det frie valg, så den enkelte borger får flere muligheder for at vælge den velfærd

og service, som passer til den enkeltes behov og livssituation. Udvidelsen af det frie valg skal samti-

dig ske, uden at det medfører unødigt yderligere bureaukrati.

Det frie valg kan desuden fremme konkurrencen blandt både offentlige og private leverandører, hvil-

ket kan bidrage til at skabe bedre kvalitet og effektivitet samt anspore til innovation i tilrettelæggelsen

af den offentlig service.

Frihed til innovation, samskabelse og større lokalt ledelsesrum

Borgernes behov bliver stadig mere komplekse og individuelle. Løsningerne skal derfor løbende til-

passes, så de passer til det, som borgerne faktisk efterspørger. Det starter med en erkendelse af, at

det ikke altid er regeringen og Folketinget, der har svaret.

Regeringen vil derfor skabe større rum for, at løsninger kan opfindes og afprøves lokalt, og at der ar-

bejdes med forsøgsordninger og eksperimentelle implementeringer, med henblik på at der kan dra-

ges erfaringer og læring fra resultaterne. Hvis der er gode erfaringer med bestemte indsatser, vil det

kunne deles og viderebringes. Der er allerede gode erfaringer med lokale løsninger. Fx har 8 ud af 10

offentlige arbejdspladser indført mindst én innovation inden for en toårig periode. Men selvom det er

tilfældet, er det kun halvdelen af de offentlige innovationer, som er forsøgt delt med andre arbejds-

pladser.

Regeringen vil samtidig have fokus på at øge inddragelsen, indflydelsen og ansvaret for tilrettelæg-

gelsen af velfærdsopgaverne blandt både offentlige institutioner, private virksomheder, civilsamfund

og borgere. Samskabelse mellem relevante aktører skal sikre lokal forankring af den offentlige ser-

vice og vil kunne danne grundlag for nye tilgange og løsninger,

jf. boks 7.3.

Offentlig innovation kan være nye eller væsentligt ændrede produkter, serviceydelser, processer, organisationsformer eller

måder at kommunikere med omverdenen på, som er ny for arbejdspladsen (Center for Offentlig-Privat Innovation (2023)).

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

195

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 7

Frisættelse og andre veje til bedre velfærd for pengene

Boks 7.3

Eksempler på lokale løsninger, innovationer og samskabelse



Roskilde Kommune har igangsat et arbejde med at udvikle en ny helhedsorienteret tilsynsmodel på ældreområ-

det, der inddrager relevante aktører på området (borgere, pårørende og professionelle) fra starten i tilrettelæg-

gelsen af, hvordan tilsynet skal udformes og udføres. Hensigten er at skabe en tilsynsmodel, der bygger på tillid,

dialog og organisatorisk læring frem for kontrol, der er afkoblet fra den daglige organisatoriske praksis.

Næstved Kommune har i et offentligt-privat samarbejde igangsat et projekt på plejeområdet, som skal sikre, at

personalet kan bruge tiden der, hvor de gør mest gavn og samtidig øge trygheden for de ældre. Projektet går ud

på, at en digital assistent oversætter kamerabilleder fra plejeboliger til tekst og animationer på personalets enhe-

der, som gør, at personalet er i stand til at skride hurtigt ind, hvis beboere fx er urolige.

Favrskov Kommune har nedbragt energiforbruget og forbedret indeklimaet på en række skoler gennem et offent-

lig-privat samarbejde om energirenovering, hvor besparelser i energiforbruget investeres direkte i renovering af

bygningerne.



Kilde: VIVE, CO-PI og DI.

Regeringen vil styrke samarbejdet mellem den offentlige og private sektor med henblik på at sikre en

større ligestilling og konkurrence mellem leverandører og skabe bedre mulighed for privat medfinan-

siering samt kommercialisering af de løsninger, der udvikles. Desuden vil regeringen undersøge for-

skellige former og muligheder for fremtidens velfærdsinstitutioner, herunder modeller, hvor velfærds-

institutioner er selvstyrende enheder med egen bestyrelse og driftsøkonomi og med frihedsgrader

som private virksomheder eller selvejende institutioner.

Endelig vil regeringen styrke det lokale ledelsesrum. Erfaringer peger på, at de lovgivningsmæssige

rammer kun udgør en mindre barriere for nytænkning og frisættelse. Det handler derfor i høj grad om

en kulturforandring, hvor frisættelsen udfyldes af et større lokalt ledelsesansvar, herunder for de fag-

lige prioriteringer. Det skaber behov for god ledelse på tværs af den offentlige sektor, så offentlige le-

dere vil kunne indtage det nye ledelsesrum og tage del i det borgernære arbejde. Lederen skal have

plads og frihed til reelt at kunne lede til gavn for borgerne.

Det er en forudsætning for, at frisættelsen i sidste ende kommer borgerne til gavn, at der sker en

grundlæggende forandring af den måde, den offentlige sektor hidtil har været styret på. Der er behov

for, at den lokale ledelse rykker et skridt tættere på borgerne, og at der i øget grad skabes en kultur,

hvor den offentlige sektor analyserer fejl og tager ved lære af dem. Tillid er i den sammenhæng et

nøgleord.

196

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 7

Frisættelse og andre veje til bedre velfærd for pengene

Eksempler på regeringens initiativer fremgår af

boks 7.4.

Boks 7.4

Eksempler på regeringens initiativer vedr. frisættelse af den offentlige sektor



Folkeskolens Kvalitetsprogram, der indeholder en omfattende frisættelse af folkeskolen blandt andet med udar-

bejdelse af nye læreplaner og en ambition om at afskaffe 9 ud af 10 bindende og vejledende mål i læreplanerne.

Omfattende frisættelse af ældreområdet med afsæt i en ny ældrelov med få klare værdier.

Fokus på at fastlægge få, centrale opgaver og mål for institutionerne på velfærdsområderne.

Afskaffelse af unødig statslig og kommunal regulering.

Sanering og begrænsning i antallet af statslige og lokale tilsyn og kontrolopgaver.

Større ledelsesrum og ansvar for den enkelte leder til at tage del i det borgernære arbejde. Lederen skal have

plads og frihed til reelt at kunne lede til gavn for borgerne.



7.2 Fremtidens teknologiske muligheder skal udnyttes

Den offentlige sektor skal følge med tiden og udnytte de teknologiske muligheder. Danmark er blandt

de førende lande inden for digitalisering af den offentlige sektor. Det skyldes ikke mindst, at medar-

bejdere, borgere og virksomheder har taget nye digitale løsninger til sig. Men vi står også stærkt i

dag, fordi der historisk er truffet langsigtede beslutninger, investeret i nye digitale løsninger og arbej-

det systematisk med at skabe forudsætningerne for en digitaliseret offentlig sektor.

Danmark skal også fremover være i toppen internationalt, når det kommer til at udnytte ny teknologi i

den offentlige sektor. Det er et ambitiøst mål, som kræver et langsigtet strategisk arbejde og ambiti-

øse investeringer i fremtidens digitale løsninger. Selvom Danmark har et stærkt udgangspunkt, er der

fortsat et betydeligt potentiale for at udbrede eksisterende løsninger og udnytte fremtidens teknologi-

ske muligheder, blandt andet kunstig intelligens. Samtidig er det afgørende, at det sker på en etisk og

sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Og at Danmark på samme tid går forrest i arbejdet med at under-

støtte digital inklusion, så ingen bliver hægtet af.

Regeringen vil blandt andet udnytte de teknologiske muligheder i den offentlige sektor gennem:



Skalering af eksisterende digitale løsninger og velfærdsteknologi

Udnyttelse af fremtidens teknologier, herunder kunstig intelligens

Skalering af eksisterende digitale løsninger og velfærdsteknologi

Danmark er godt rustet til at omsætte digitalisering og nye teknologier til værdiskabende løsninger for

borgere og virksomheder. Det skyldes ikke mindst, at den offentlige sektor allerede i vid udstrækning

anvender digitale og teknologiske løsninger sammenlignet med andre lande,

jf. figur 7.11.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

197

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 7

Frisættelse og andre veje til bedre velfærd for pengene

Figur 7.11

Digitaliseringsgrad inden for offentlige

services på tværs af EU-lande, 2022

Score

(0-100)

100

ROU

GRC

BGR

SVK

HRV

POL

HUN

CYP

ITA

DEU

CZE

BEL

FRA

PRT

SVN

AUT

LVA

LTU

SWE

LUX

IRL

ESP

NLD

MLT

FIN

EST

Figur 7.12

Udbredelse af udvalgte teknologier på

fagområder og vurdering af relevans

Score

(0-100)

100

Software-robotter

(RPA)

Velfærdsteknologi Kunstig intelligens

Pct.

Teknologiens udbredelse i kommunerne

Teknologiens relevans for opgaveløsningen

Anm.: Figur 7.11 viser indikatoren ”Digital Public Services” fra The Digital Economy and Society Index (DESI) fordelt

på de 27 EU-lande. Figur 7.12 viser

dels

udbredelsen af udvalgte teknologier blandt 9 fagområder i de 98 kom-

muner målt som andelen, der har en given teknologi i drift,

dels

fagområdernes vurdering af relevansen af tekno-

logierne for opgaveløsningen på det pågældende fagområde. Velfærdsteknologi dækker over mobilitetsrobotter,

spise/måltidsrobotter, sanserobotter, hygiejnerobotter, medicinhåndteringsrobotter, skærmbesøg, trænings-

videoer og telemedicin. Kunstig intelligens dækker over deep learning, machine learning og NLP.

Kilde: Eurostat, DESI 2022. Kommunernes Teknologiradar 2023.

I dag anvender over halvdelen af kommunernes fagområder allerede software-robotter,

jf. figur 7.12.

Robotterne kan blandt andet automatisere rutineprægede opgaver og dermed frigøre tid og ressour-

cer til kerneopgaven og den borgernære velfærd. Der eksisterer således allerede en række gode ek-

sempler på automatiseringsløsninger i mindre skala i den offentlige sektor,

jf. boks 7.5.

198

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 7

Frisættelse og andre veje til bedre velfærd for pengene

Boks 7.5

Eksempler på automatisering, der kan frigøre tid og ressourcer til kerneopgaven



Ringkøbing-Skjern Kommune har i 2019 etableret et Robotic Process Automation (RPA) team på 2,5 årsværk,

der udvikler RPA-løsninger til at understøtte administrative processer, fx autosvar, automatiske mødeindkaldel-

ser og opslag i systemer. I 2021 frigav løsningerne 7-8 administrative årsværk svarende til en nettobesparelse

på 3,6 mio. kr.

Sønderborg Kommune har udviklet en aktindsigtsplatform, som ved hjælp af RPA har reduceret det manuelle

arbejde i aktindsigtsprocessen med ca. 70 pct. I kombination med et videreudviklingsprojekt mellem Sønder-

borg, Vejen og Fredensborg kommuner, hvor kunstig intelligens anonymiserer følsomme oplysninger, forventes

en reduktion af behandlingstid per aktindsigt på 33-50 pct.

Statens Administration (SAM) har siden 2016 arbejdet med RPA-projekter og løbende udbredt løsningerne in-

ternt. Siden 2018 er der blevet gennemført automatiseringstiltag ved brug af over 60 robotter, hvilket har frigjort

ressourcer i SAM svarende til mere end 50.000 effektive timer eller over 40 årsværk. Siden 2019 er løsningerne

desuden blevet udbredt til andre statslige institutioner.

Norddjurs Kommune har siden 2020 arbejdet med en løsning, der automatisk sorterer og journaliserer den ind-

gående post i kommunens hovedpostkasse og fordeler den, så den kommer til den rigtige modtager første gang.

Norddjurs Kommune har ved anvendelse af løsningen oplevet en reduktion i den tid, der bruges på fordeling af

indkommende post på ca. 66 pct. i forhold til tidligere.



Kilde: KL, Deloitte, Økonomistyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen.

Tilsvarende anvendes velfærdsteknologi allerede i dag som en integreret del af opgaveløsningen in-

den for blandt andet ældrepleje og sundhed, fx måltidsrobotter, skærmbesøg, træningsvideoer og te-

lemedicin. Erfaringer med velfærdsteknologiske løsninger peger blandt andet på, at borgere og pårø-

rende oplever en større grad af selvstændighed, tryghed og livskvalitet. Ny teknologi kan således ikke

alene medvirke til at frigøre ressourcer til den borgernære velfærd, men kan også i sig selv bidrage til

et kvalitetsløft for borgerne,

jf. boks 7.6.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

199

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 7

Frisættelse og andre veje til bedre velfærd for pengene

Boks 7.6

Eksempler på velfærdsteknologi, der kan frigøre tid og øge kvaliteten for borgerne



Aarhus Kommune har lavet et forsøg med bevægelsessensorer hos sårbare ældre i hjemmeplejen, som tidligere

har oplevet fald i hjemmet. Sensorerne sender en alarm, hvis der registreres inaktivitet i hjemmet, fx på badevæ-

relset. Både ældre og pårørende har oplevet løsningen som tryghedsskabende.

Vejle Kommune har arbejdet med skærmbesøg i ældreplejen, hvor plejepersonale kan foretage korte samtaler

med borgerne via tablets. Det har frigivet transporttid mv. svarende til 2,4 årsværk ved anvendelse af skærmbe-

søg hos cirka 40 borgere. Både medarbejdere og borgere oplever, at skærmbesøg giver mere fleksibilitet og

mere fokuserede samtaler.

Aalborg Kommune har anvendt en medicinrobot, der hjælper med dispensering af medicin til borgere i eget

hjem. Det frigør tid til, at medarbejderne kan udføre andre opgaver imens. Robotten har en præcision på 99,9

pct., og borgerne er generelt tilfredse med løsningen, som giver øget selvstændighed og styring af hverdagen.

Syddjurs Kommune har udviklet en datamodel, der ved hjælp af data og sensorer kan vurdere behovet for ren-

gøring af lokaler. Ved at analysere sensordata kan kommunen undgå overflødig rengøring og reducere arbejds-

tiden med ca. 18 pct.



Kilde: KL, Aarhus Kommune og Deloitte.

I samarbejde med kommuner og regioner vil regeringen fortsætte arbejdet med at udbrede kloge digi-

tale løsninger og velfærdsteknologi i den offentlige sektor. I forbindelse med aftalerne om kommuner-

nes og regionernes økonomi for 2024 har regeringen, KL og Danske Regioner blandt andet aftalt at

ville udmønte 500 mio. kr. i 2023-2028 til teknologi, it-infrastruktur og udstyr i sundhedsvæsenet. For-

målet er at sikre lettere og mere fleksibel digital kontakt til det samlede sundhedsvæsen i forbindelse

med konsultationer, behandling, opfølgning, pleje og genoptræning i eget hjem.

I forbindelse med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2023 er der endvidere

igangsat en 10-årsplan for ny teknologi og automatisering af den offentlige sektor, der løbende skal

anvise tiltag, som ved hjælp af ny teknologi og automatisering kan frigive ressourcer i den offentlige

sektor. I 2023 er der afsat midler til indsatser, der skal udbrede løsninger om dosispakket medicin,

datadrevet ruteplanlægning, digital hudkræftdiagnostik og regelbaseret indberetning af kliniske kvali-

tetsdata i kommuner og regioner, herunder praksissektoren.

Regeringen vil samtidig have fokus på effektiv styring af større it-projekter i staten, øget realiserbar-

hed af it-projekter, mere fokus på formål med it og bedre balance mellem opgaver og ressourcer, så

der ikke sættes flere it-projekter i gang, end det er muligt at gennemføre.

Udnyttelse af fremtidens teknologier, herunder kunstig intelligens

Kunstig intelligens kommer i fremtiden til at ændre vores samfund markant. Både måden vi arbejder

på, driver forretning på, leverer offentlig service på, bruger offentlig service på og interagerer med hin-

anden på. Allerede i dag overgår kunstig intelligens menneskelige evner på visse områder og inde-

holder potentiale til at kunne bistå med en lang række opgaver i den offentlige sektor både inden for

administrative processer og kerneopgaven,

jf. boks 7.7.

200

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 7

Frisættelse og andre veje til bedre velfærd for pengene

Boks 7.7

Eksempler på brug af kunstig intelligens



Region Hovedstaden anvender kunstig intelligens til at hjælpe radiologer med at screene patienter for bryst-

kræft. Alle screeningsbilleder bliver vurderet af to læger. Den ene læge kan nu erstattes af kunstig intelligens for

den gruppe af kvinder, der har lav sandsynlighed for kræft. Hermed udnyttes radiologernes kapacitet og kompe-

tencer mere effektivt, hvorved ventetider reduceres.

Erhvervsstyrelsen anvender maskinlæringsalgoritmer til at identificere virksomheder til kontroludvælgelse med

henblik på at finde fejl og bedrageri. Erhvervsstyrelsen modtager årligt over 300.000 årsrapporter og 350.000

selskabsregistreringer. Siden 2019 har styrelsen udviklet maskinlæringsløsninger, som kan bidrage til at mål-

rette kontrollen. Kontrollen sker derfor delvist på baggrund af maskinlæringsalgoritmer og delvist på baggrund af

øvrige (fx manuelle) kontrolformer. Erfaringen viser, at 2/3 af stråmandssagerne og 65 pct. af regnskaberne, der

er kontrolleret på baggrund af maskinlæringsalgoritmer, indeholder fejl.

Aarhus Kommune har i samarbejde med en række andre kommuner udviklet og testet et analyseværktøj, der

optimerer ruteplanlægningen i forbindelse med transport til hjemmehjælp, varelevering mv. Hvor kommunen

havde anslået et behov på 43 biler, blev behovet reduceret til 30, svarende til en besparelse på 30 pct. Ved brug

af kunstig intelligens kortlægges det faktiske kørselsbehov på baggrund af GPS-data, hvilket bidrager til at opti-

mere udnyttelsen af kommunens køretøjer.

Skattestyrelsens Borger- og Virksomhedsvejledning bruger i dag ca. 11 årsværk på manuelt at visitere ca.

350.000 henvendelser til relevante fagområder. Der udvikles derfor i samarbejde med Udviklings- og Forenk-

lingsstyrelsen og Økonomistyrelsen et kunstig intelligens-værktøj, som automatisk foretager visiteringen. Løsnin-

gen ventes at føre til en effektiviseringsgevinst på 50-60 pct. af de anvendte årsværk samt derudover at redu-

cere henvendelsers liggetid og føre til hurtigere sagsbehandling.



Kilde: Region Hovedstaden, KL, Rambøll, Smart City Insights, Økonomistyrelsen og Erhvervsministeriet.

Regeringen vil arbejde for, at den offentlige sektor følger med tiden og udnytter mulighederne for

bedre og mere effektiv opgaveløsning gennem ny teknologi. Det kræver kloge og langsigtede investe-

ringer. Regeringen foreslår blandt andet at prioritere 100 mio. kr. til forskning i kunstig intelligens som

led i udmøntningen af forskningsreserven i 2024.

Samtidig vil regeringen sikre, at anvendelse, udvikling og udbredelse af kunstig intelligens sker på en

sikkerhedsmæssig og etisk ansvarlig måde med mennesket og borgerens grundlæggende rettigheder

i centrum. Det kræver blandt andet klare regulatoriske rammer for anvendelsen af kunstig intelligens

(inkl. generativ kunstig intelligens), så offentlige myndigheder har klarhed om, hvordan blandt andet

data må anvendes i opgaveløsningen.

Regeringen vil som del af en kommende digitaliseringsstrategi yderligere styrke indsatsen for, at Dan-

mark griber de teknologiske muligheder, som kunstig intelligens giver, og at det samtidig sker på en

ansvarlig måde.

Det er samtidig afgørende, at alle borgere kan være med i en digitaliseret offentlig sektor – ikke

mindst dem, der har allermest brug for velfærd. Tempoet for den digitale udvikling har været højt. Når

Danmark skal være et digitalt foregangsland, skal vi derfor også gå forrest i arbejdet med at sikre in-

kluderende digital service.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

201

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 7

Frisættelse og andre veje til bedre velfærd for pengene

Eksempler på regeringens initiativer fremgår af

boks 7.8.

Boks 7.8

Initiativer med henblik på at udnytte fremtidens teknologiske muligheder



500 mio. kr. til teknologiske løsninger i sundhedsvæsenet.

Forslag om at prioritere 100 mio. kr. til forskning i kunstig intelligens.

Digitaliseringsstrategi for Danmark, der blandt andet vil indeholde initiativer målrettet digitalisering og ny tekno-

logi i den offentlige sektor.

10-årsplan for ny teknologi og automatisering af den offentlige sektor, der løbende skal anvise tiltag, som ved

hjælp af ny teknologi og automatisering kan frigive årsværk i den offentlige sektor.

Udbredelse af eksisterende løsninger og velfærdsteknologi med henblik på at frigøre ressourcer til kerne-

opgaven og løfte kvaliteten i den offentlige service.

Indsatser for digital inklusion med henblik på at styrke vilkårene for de borgere, der er udfordret af

digitaliseringen, og at fremme et mere inkluderende digitalt velfærdssamfund for alle.

Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2022-2025, der blandt andet indeholder initiativer målrettet bruger-

venlig digital service, effektiv datadeling i den offentlige sektor og udvikling af dansk sprogteknologi.

Styrket it-styring i staten med henblik på at sikre, at der i de kommende år investeres klogt i den eksisterende og

fremtidige it-portefølje, og at staten har de nødvendige forudsætninger for blandt andet at kunne anvende nye

teknologier.



7.3 Skarpe prioriteringer skal frigøre ressourcer til

kerneopgaven

Den offentlige sektor er på mange måder velfungerende og leverer service af høj kvalitet til mange

mennesker. Regeringen vil udbygge velfærden og sikre, at pengene følger med, i takt med at der bli-

ver flere børn og ældre, samt prioritere et yderligere løft af kernevelfærden ud over demografien. Det

skal sikre, at der er penge nok til flere dagtilbud, undervisning og ældrepleje, når vi bliver flere børn

og ældre. Men uanset tilførsel af flere midler til demografi mv., så vil der de kommende år være be-

hov for at foretage prioriteringer og effektiviseringer i hele den offentlige sektor for at få mest muligt

for skattekronerne. Fx har kommunerne de seneste år oplevet et opadgående udgiftspres på det spe-

cialiserede socialområde samt specialundervisning. En fortsat udgiftsvækst på disse områder fremad-

rettet vil bidrage til behovet for skarpe prioriteringer.

Samtidig bruger vi for mange af skatteborgernes penge og medarbejdernes kostbare tid og ressour-

cer på administration og bureaukrati. Og der er fortsat potentiale for at gøre tingene klogere og mere

effektivt, så danskerne får mere for pengene. Det gælder i forhold til de eksisterende udgifter, men

ikke mindst i forhold til de nye prioriteter frem mod 2030 inden for blandt andet sundhed, psykiatri, ud-

202

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 7

Frisættelse og andre veje til bedre velfærd for pengene

dannelse, tryghed, forsvar mv., hvor regeringen vil have stort fokus på at anvende ressourcerne ef-

fektivt. Når der investeres betydeligt i den offentlige sektor de kommende år, skal danskerne være

sikre på, at ressourcerne bruges på kerneopgaven og med respekt for, at det er borgernes penge.

Regeringen vil blandt andet prioritere skarpt og frigøre ressourcer til kerneopgaven gennem:



Administrationsbesparelser og effektiv opgaveløsning

Effektive indkøb og bygninger

Administrationsbesparelser og effektiv opgaveløsning

Regeringen har prioriteret en ekstraordinær ramme på 1 mia. kr. i 2024 stigende til 3 mia. kr. i 2030 til

løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd. Rammen finansieres af besparelser på kommuner og re-

gioners udgifter til administration, som er steget gradvist de senere år,

jf. figur 7.13 og 7.14.

Figur 7.13

Administrative årsværk i regioner og

kommuner, 2013-2023

Administrative

årsværk

Administrative

årsværk

Figur 7.14

Administrationsudgifter i regioner (2019-2022)

og kommuner (2013-2022)

Mia. kr.,

2023-pl

Mia. kr.,

2023-pl

50.000

45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Regioner

Kommuner

50.000

45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Regioner

Kommuner

Anm.: Figur 7.13 viser udviklingen i administrative årsværk i kommuner og regioner opgjort på baggrund af stillings-

kategorier. For kommunerne er stillingskategorier inden for administration og it mv., akademikere, journalister

og chefer medtaget i opgørelsen. For regionerne er stillingskategorier inden for administration og it mv., akade-

mikere og chefer medtaget i opgørelsen. Det gælder for stillingerne i kommunerne og regionerne, at de er af-

grænset til ordinært ansatte (tjenestemænd og overenskomstansatte). Figur 7.14 viser administrationsudgifterne i

opgørelse fra kontoplanen for hhv. kommuner og regioner. For kommunerne er administrationsudgifterne op-

gjort på baggrund af regnskabsdata og afgrænset til ’Hovedfunktion 6.45 Administrativ Organisation’ og ’Grup-

pering 200 Ledelse og administration’. For regionerne kan de samlede administrationsudgifter i kontoplanen

først opgøres fra 2019 og frem, idet der i 2019 blev foretaget en kontoplansændring, som muliggjorde en samlet

opgørelse af både decentral og central administration. Opgørelsen indeholder administrationsudgifter til IT. Den

består af kontiene 1.50.33.-1.50.37., 2.60.40, 2.85.80, 3.60.51., 4.20.12. og 4.20.13. og arterne 10:76 og 78:99.

Kilde: Kommunernes og regionernes løndatakontor (KRL) og egne beregninger.

For at understøtte kommunerne og regionerne i deres arbejde med at nedbringe udgifterne til admini-

strative opgaver og friholde den borgernære velfærd fra besparelsen har regeringen og hhv. KL og

Danske Regioner med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2024 aftalt at etablere

to flerårige samarbejdsprogrammer. Som led i samarbejdsprogrammerne vil regeringen blandt andet

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

203

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 7

Frisættelse og andre veje til bedre velfærd for pengene

se fordomsfrit på, hvordan statslige styrelsers anbefalinger, vejledninger og krav mv. kan reduceres

og gøres mere hensigtsmæssige, og hvordan de statslige tilsyns- og kontrolopgaver kan saneres, for-

enkles og koordineres bedre,

jf. boks 7.9.

Boks 7.9

Flerårige samarbejdsprogrammer med kommuner og regioner

Regeringen har med økonomiaftalerne for 2024 med KL og Danske Regioner aftalt to flerårige samarbejdsprogram-

mer mellem regeringen og hhv. KL og Danske Regioner. De flerårige samarbejdsprogrammer har til formål at under-

støtte kommunerne og regionernes arbejde med at udvikle velfærden inden for de økonomiske rammer og tilveje-

bringe de forudsatte administrationsbesparelser i kommuner og regioner.

Det flerårige samarbejdsprogram på det kommunale område er organiseret i tre spor: i) Enklere rammer for opgave-

løsningen, herunder initiativer der omhandler aktiviteter fra statslige styrelser, statslige regelforenklinger, forenkling

af kommunernes egne regler og procedurekrav. ii) Udbetaling Danmark og digitaliseringsklar lovgivning og forenk-

ling af puljeadministration, begrænset opfølgning og kontrol af opgaveløsningen. iii) Strukturelle tiltag, herunder at

sikre effektive offentlige indkøb i fællesskab, øget anvendelse af fælles løsninger samt udvikling og implementering

af nye teknologiske løsninger.

Det flerårige samarbejdsprogram på det regionale område indeholder initiativer angående statslige reguleringer,

tilsyn, forenklinger af regionernes egne regler og procedurekrav og opfølgning på Robusthedskommissionens anbe-

falinger i forhold til blandt andet at sikre bedre brug af ressourcerne gennem mere fleksibel brug af kompetencer,

digitalisering og implementering af ny teknologi. Dertil indeholder samarbejdsprogrammet et initiativ vedrørende me-

dicin, der blandt andet skal undersøge mulighederne for en bedre styring og mere rationelt medicinforbrug, fx gen-

nem god ordinationspraksis, styrket automatisering og fokus på samspillet mellem sygehusmedicin og tilskuds-

medicin.

Kilde: Aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2024.

Regeringen vil samtidig nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen, så udgifterne reduceres med

3 mia. kr. i 2030. Det skal ske ved at nedlægge jobcentrene, sætte kommunerne fri af unødige stats-

lige proceskrav og prioritere de indsatser, der hjælper ledige tættere på arbejdsmarkedet. Regeringen

har nedsat en ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til en reform af beskæftigelsesind-

satsen,

jf. kapitel 5.

Regeringen vil derudover sætte ind over for administrationsudgifter i staten, hvor der er sket en bety-

delig stigning de senere år,

jf. figur 7.15 og 7.16.

En del af udviklingen skyldes blandt andet håndte-

ringen af covid-19 og den nødvendige genopretning af skattevæsenet. Men det forklarer ikke hele ud-

viklingen. Og der er brug for at sætte ind de steder, hvor udviklingen skal vendes.

204

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 7

Frisættelse og andre veje til bedre velfærd for pengene

Figur 7.15

Administrative årsværk og ledere i staten,

2013-2023

Administrative

årsværk og

ledere

Administrative

årsværk og

ledere

Figur 7.16

Lønudgifter til administrative årsværk og

ledere i staten, 2013-2023

Mia. kr.,

2023-niveau

Mia. kr.,

2023-niveau

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

Anm.: Figur 7.15 viser administrative årsværk og ledere i staten, hvor Danmarks Statistiks DISCO-fagklassifikationer er

anvendt til at klassificere administrative årsværk i ISOLA. Opgørelsen er skønsbaseret med udgangspunkt i

beskrivelserne af fagklassifikationerne. Figur 7.16 viser lønudgifterne til administrative årsværk og ledere i staten.

Udgifterne er reguleret til 2023-niveau med reguleringsprocenten fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Det bemærkes, at afgrænsningen af administrative årsværk og udgifter er forskellig mellem stat, kommuner og

regioner, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne udviklingen i og antallet af administrative årsværk og udgifter

på tværs af delsektorer.

Kilde: ISOLA og egne beregninger.

Det bemærkes, at opgørelsen af administration i staten ikke 1:1 kan sammenlignes med niveauet i

kommuner og regioner, da de er opgjort forskelligt,

jf. boks 7.10.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

205

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 7

Frisættelse og andre veje til bedre velfærd for pengene

Boks 7.10

Opgørelse af administration

På statens område er administrative årsværk opgjort på baggrund af DISCO-fagklassifikationer. Statens ansatte er

fordelt på godt 500 arbejdsfunktionskoder. Ud fra de enkelte arbejdsfunktionskoder er det vurderet, hvilke af de 500

arbejdsfunktioner der har administrativ karakter. For mange af arbejdsfunktionerne kan dette relativt entydigt be-

stemmes, men der er også visse arbejdsfunktioner, hvor vurderingen er vanskelig. Administrative årsværk opgøres

på statens område ud fra, om arbejdsfunktionen primært er relateret til kontorarbejde. Dette inkluderer hovedsage-

ligt akademisk ansatte i centraladministrationen, der har arbejdsfunktioner inden for blandt andet forvaltning. Der-

med omfatter administrative årsværk typisk jurister, økonomer, diplomater mv., hvorimod lærere, forskere, ansatte

inden for politi og militær mv. typisk ikke medregnes som administrative.

Det er på baggrund af arbejdsfunktioner vanskeligt at adskille administrativt arbejde i centraladministrationen fra

andet akademisk arbejde i staten. Det bemærkes hertil, at anvendelsen af DISCO-fagklassifikationer er forbundet

med en vis usikkerhed, da der ikke er styring eller centrale retningslinjer for registreringen, hvorfor en registreret

DISCO-kode ikke konsekvent er retvisende for arbejdsfunktionen. Dertil kommer, at det i staten ikke er muligt at

afgøre, om det kun er en mindre andel af en medarbejders tid, der anvendes på opgaver af administrativ karakter.

Lønudgifterne til administration i staten er opgjort på lønarter, der anvendes til statslige OK-forhandlinger og medta-

ger grundløn, kvalifikations- og funktionstillæg, vederlag, andre tillæg, over-/merarbejde og tjenestefrihed. For staten

er det hele medarbejderens løn, der medtages i opgørelsen, og der er dermed ikke mulighed for at skelne, om en

medarbejder ikke udelukkende varetager administrative funktioner. Samtlige ledere i staten er derudover medtaget i

opgørelsen. Det vurderes derfor, at opgørelsesmetoden til en vis grad overvurderer antallet af administrative års-

værk.

På kommuner og regioners område opgøres administrative årsværk for både ledere og medarbejdere på baggrund

af stillingskategorier. Dette er ikke direkte sammenligneligt med opgørelsen af administrative årsværk i staten. Admi-

nistrationsudgifter er ligeledes opgjort forskelligt i kommuner og regioner i forhold til staten. Det er for statens om-

råde ikke muligt at lave en tilsvarende opgørelse på administrative stillingskategorier. Administrationsudgifter på

kommuner og regioners område er baseret på udgifter på udvalgte hovedfunktioner på deres kontoplan,

jf. figur

7.14.

Udviklingen i administration i staten er blandt andet drevet af Skatteministeriet og Justitsministeriet. Stigningen i ad-

ministration på Skatteministeriets område er navnlig sket siden 2017 som led i genopretningen af skattevæsenet.

Herudover bemærkes det, at stigningen i både årsværk og lønudgifterne også skal ses i lyset af håndteringen af

covid-19, hvor der er ansat flere i blandt andet Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet. Derudover har der gene-

relt været en stigning i udgifterne til administrative årsværk i staten over tid på tværs af ministerområder.

Det bemærkes, at administration opgjort på baggrund af stillingskategorier og fagklassifikationer ikke nødvendigvis

giver et fuldt billede af omfanget og karakteren af administrative opgaver. Fx vil det kunne fremstå som øget admini-

stration i opgørelsen, hvis man aflaster faggrupper som fx lærere, politibetjente eller SOSU’er ved i højere grad at

anvende administrative årsværk (fx HK’ere) til at varetage administrative opgaver.

Kilde: Økonomistyrelsen.

I tillæg til de flerårige samarbejdsprogrammer med kommuner og regioner vil regeringen tage initiativ

til et flerårigt arbejdsprogram på det statslige område, som har til formål at frigøre medarbejdernes tid,

sikre bedre ressourceudnyttelse, understøtte opgavebortfald og begrænse statslig administration og

bureaukrati. De frigjorte ressourcer kan prioriteres til nye politiske initiativer og behov frem mod 2030.

Regeringen vil præsentere et konkret oplæg herom primo 2024.

206

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 7

Frisættelse og andre veje til bedre velfærd for pengene

Regeringen vil blandt andet løbende forholde sig til, hvilke opgaver statsadministrationen skal vare-

tage – og på hvilket niveau. Regeringen er parat til at se fordomsfrit på, hvilke projekter og opgaver

der kan nedprioriteres eller helt bortfalde. Fx eksisterer der i dag en række rapporteringskrav på

tværs af statslige departementer og styrelser, som er indført med de bedste intentioner, men hvor ge-

vinsterne ved rapporteringen ikke nødvendigvis står mål med ressourceforbruget. Regeringen vil

blandt andet løbende og systematisk gennemføre analyser i staten med henblik på at pege på mulige

omprioriteringer, opgavebortfald og effektiviseringer, blandt andet som klar hovedregel i forbindelse

med indgåelse af flerårsaftaler.

Samtidig vil regeringen have et vedvarende fokus på effektiv organisering, herunder på at optimere

lag og ledelsesspænd i staten samt benytte specialisering og fælles løsninger, hvor det giver mening.

Det gælder både større grad af specialisering inden for kerneopgaven, hvor fx oprettelsen af National

enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i politiet bidrager til at løse de mest komplekse og alvorlige sager

om økonomisk, organiseret og it-relateret kriminalitet endnu bedre. Og det gælder inden for admini-

stration og støttefunktioner i staten, hvor fælles løsninger inden for blandt andet it-drift og administra-

tion hvert år frigør ressourcer til andre prioriteter,

jf. boks 7.11.

Boks 7.11

Gevinster ved Statens It og Statens Administration



Statens It (SIT) blev oprettet i 2010 og varetager i 2023 den basale it-drift for ca. 39.000 brugere på 21 minister-

områder. Samling af den basale it-drift i SIT har medført konkrete økonomiske gevinster for samtlige kunder som

følge af stordriftsfordele i form af prisreduktioner på gennemsnitligt 4,4 pct. årligt siden 2016.

Der har blandt

andet været økonomiske gevinster for nye kunder ved overgang samt i form af øget gennemsigtighed og undgå-

ede alternativomkostninger. Endelig oplever de fleste af SIT’s kunder kvalitative gevinster, herunder i form af

driftsstabilitet og øget informationssikkerhed, idet SIT er certificeret efter ISO 27001 standarden.

Statens Administration (SAM) blev oprettet i 2011 og varetager i 2023 løn- og regnskabsadministrationen for

mere end 160 statslige institutioner. SAM realiserer effektiviseringspotentialer for statslige institutioner gennem

stordriftsfordele ved samling af administrative opgaver. Eksempelvis viser en tidligere analyse, at opgavesamlin-

gen hos SAM har betydet en effektivisering af opgaveløsningen på ca. 50 pct. Samtidig opnås der standardise-

rings- og digitaliseringsfordele, som øger kvaliteten i varetagelsen af administrative opgaver.



Den gennemsnitlige prisreduktion på 4,4 pct. årligt siden 2016 er i løbende priser (ekskl. pris- og lønreguering)

for perioden 2016-21 og i faste priser (inkl. pris- og lønregulering) for perioden 2021-23.

Kilde: Statens It og Statens Administration.

Regeringen vil derudover have fokus på at nedbringe sygefravær og imødegå høj medarbejderom-

sætning på de områder, hvor det er relevant. Staten skal være en attraktiv arbejdsplads med større

fleksibilitet, mangfoldige karriereveje, medbestemmelse i arbejdsopgaver, klart mandat for ledere og

et systematisk fokus på medarbejderudvikling.

Effektive indkøb og bygninger

Der er i en årrække arbejdet med fælles indkøb på tværs af den offentlige sektor. Det har gjort det

muligt at udnytte skalafordele og sikre gode vilkår gennem fælles udbud,

jf. boks 7.12.

En stor del af

de offentlige indkøb foretages dog fortsat decentralt, hvilket kan give fleksibilitet i forhold til lokale be-

hov. Regeringen vil fortsætte arbejdet med at købe klogt og effektivt ind gennem fælles udbud, hvor

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

207

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 7

Frisættelse og andre veje til bedre velfærd for pengene

det giver mening. Samtidig vil regeringen nedbringe klimaaftrykket fra de offentlige indkøb, blandt an-

det ved at have skarpt fokus på, hvor meget der købes ind.

Boks 7.12

Gevinster ved fælles offentlige indkøb

Arbejdet med fælles indkøb i den offentlige sektor blev intensiveret i midten af 1990’erne med dannelsen af Staten

og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), som siden er suppleret med Statens Indkøbsprogram i Økonomistyrelsen.

Tilsammen har Økonomistyrelsen og SKI mellem 50-60 rammeaftaler, som giver de enkelte institutioner mulighed

for at købe en lang række forskellige varer og tjenesteydelser ind på gode vilkår. Eksempelvis har Statens Indkøbs-

program siden 2006 medført besparelser på i alt 2,7 mia. kr. på indkøb i staten og selvejesektoren.

Ligesom regeringen har fokus på effektive indkøb, er det vigtigt, at de offentlige bygninger udnyttes

effektivt og ikke bruger unødig energi. Nogle offentlige institutioner kan indrette bygningsmassen

mere effektivt og reducere energiforbruget. Samtidig lægger regeringen vægt på, at de offentlige insti-

tutioner agerer professionelt som bygherrer i forbindelse med nybyggerier og renoveringer. Regerin-

gen vil arbejde målrettet med at forbedre udnyttelsen, indretningen og energieffektiviteten af de of-

fentlige bygninger, så udgifterne og energiforbruget kan reduceres, blandt andet med afsæt i erfarin-

ger fra ind- og udland,

jf. boks 7.13.

Boks 7.13

Erfaringer på bygningsområdet



I Finland har Senaatti – som modsvarer Bygningsstyrelsen i Danmark – gennem en årrække arbejdet målrettet

med lokalitets- og porteføljestrategier. Strategierne indeholder blandt andet brug af aktivitetsbaserede kontormil-

jøer, strategisk porteføljestyring samt øget brug af hjemmearbejde. Herigennem er det lykkedes at reducere det

gennemsnitlige arealforbrug pr. ansat med ca. 35 pct. og frigøre årlige besparelser på ca. 120 mio. kr. euro.

I Holland arbejdes der med en strategi om at samlokalisere statslige institutioner i store og fleksible ejendomme.

Hovedparten af de statslige institutioner er således fysisk placeret i fælles ejendomme med flere brugere. Der-

med opnås mulighed for stordriftsfordele i de enkelte ejendomme og større fleksibilitet ved organisationstilpas-

ning af de enkelte institutioner.

I Danmark blev der i 2018 ibrugtaget et nyt kontorknudepunkt på 41.000 m2 på Kalvebod Brygge, som huser en

række offentlige myndigheder. Bygningens størrelse og fleksibilitet har gjort det muligt at håndtere både udvi-

delse af Energistyrelsens arealbehov, ressortændringer og politiske omprioriteringer inden for rammerne af den

eksisterende bygning. Hermed har det været muligt at udnytte arealerne effektivt og at undgå omkostninger til

flytning og evt. private lejemål.



Kilde: Senaatti (Finland), Rijksvastgoedbedrijf (Holland) og Bygningsstyrelsen (Danmark).

208

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 7

Frisættelse og andre veje til bedre velfærd for pengene

Eksempler på regeringens konkrete prioriteringer fremgår af

boks 7.14.

Boks 7.14

Prioriteringer, der skal frigøre ressourcer til kerneopgaven



Reform af beskæftigelsesindsatsen for 3 mia. kr., herunder nedlæggelse af jobcentrene.

Administrationsbesparelser i kommuner og regioner på 1 mia. kr. i 2024 stigende til 3 mia. kr. i 2030, som priori-

teres til at forbedre løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor. Flerårige samarbejdsprogrammer med KL og

Danske Regioner med henblik på at understøtte besparelserne på kommuner og regioners administration.

Besparelser i staten på 0,4 mia. kr. i 2024. Regeringen vil primo 2024 præsentere et oplæg til et flerårigt

arbejdsprogram på det statslige område, som har til formål at frigøre medarbejdernes tid, sikre bedre ressource-

udnyttelse, understøtte opgavebortfald og begrænse statslig administration og bureaukrati.

Løbende analyser i staten, herunder som den klare hovedregel i forbindelse med flerårsaftaler samt på øvrige

områder, med henblik på at identificere opgavebortfald, effektiviseringer mv.

Bedre velfærd, offentlig service for borgere og virksomheder og øvrige politiske initiativer ved at prioritere de

frigjorte midler til nye behov frem mod 2030.



DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

209

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Appendiks 7A

Produktivitet i den offentlige sektor

Værdien af den offentlige service for borgere og virksomheder afhænger af forskellige forhold: Hvor

mange penge der bruges, hvor effektivt de bruges, og om de omsættes til velfærdsydelser, som bor-

gerne efterspørger. Frem mod 2030 er der aktuelt plads til, at det offentlige forbrug mere end dækker

det demografiske træk. Værdien for borgerne afhænger samtidig af, hvor meget velfærd der kan leve-

res for pengene, fx antallet af behandlinger. Og i sidste ende handler det om at skabe mærkbare re-

sultater for pengene, fx når flere overlever livskritiske sygdomme eller får flere gode leveår efter be-

handling.

Det er derfor afgørende med et vedvarende fokus på at bruge ressourcerne effektivt og prioritere

dem, så de anvendes på de områder, hvor der er behov og efterspørgsel fra borgere og virksomhe-

der,

jf. figur 7A.1.

Det gælder både i forhold til prioriteringen af det eksisterende offentlige forbrug,

som udgør 568 mia. kr. i 2023. Og det gælder i forhold til anvendelsen af råderummet frem mod

2030,

jf. figur 7A.2.

Figur 7A.1

Veje til bedre velfærd

Figur 7A.2

Det eksisterende offentlige forbrug og

råderummet frem mod 2030

Mia. kr. (2023-priser)

700

600

500

400

300

200

100

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Finanspolitisk råderum inkl. reformprogrammet

Offentlig forbrug ekskl. råderum

Bedre velfærd

gennem flere

ressourcer

Bedre velfærd

gennem større

produktivitet

Bedre velfærd

gennem

prioritering af,

hvor der er

størst

efterspørgsel

700

600

500

400

300

200

100

Værdi for borgere og virksomheder

Anm.: Figur 7A.2 illustrerer udviklingen i det offentlige forbrug siden 2000 samt det finanspolitiske råderum frem mod

2030 målt i forhold til 2023 (opgjort inkl. virkninger af regeringens reformprogram mv. svarende til ca. 58 mia.

kr.). Det offentlige forbrug er opgjort ekskl. afskrivninger og er ligesom opgørelsen af det finanspolitiske

råderum korrigeret for midlertidige udgifter forbundet med COVID-19, håndteringen af situationen i Ukraine

samt skønnede driftsudgifter i regi af Ukraine-fonden. Det finanspolitiske råderum er på linje med vanlig praksis

indregnet som offentligt forbrug.

Kilde: Finansministeriet.

2030-planforløb: Grundlag for udgiftsloft 2027,

august 2023 og egne beregninger.

Produktivitet i den offentlige sektor

Det er ikke muligt at måle produktiviteten i den offentlige sektor retvisende, herunder fordi den offent-

lige service ikke handles på et egentligt marked. Som en grov indikator for produktivitetsudviklingen i

210

DK2030 - Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Appendiks 7A

Produktivitet i den offentlige sektor

den offentlige sektor tages der i det følgende – rent illustrativt – udgangspunkt i forskellen i udviklin-

gen i det individuelle offentlige forbrug opgjort ved hhv. input- og output-metoden. Indikatoren for pro-

duktivitetsvækst målt på denne måde kan bl.a. afspejle ændrede arbejdsgange, bedre kapacitetsud-

nyttelse og ny teknologi,

jf. boks 7A.1.

Boks 7A.1

Måling af produktivitet i den offentlige sektor

Produktivitet siger noget om, hvor effektivt inputs anvendes i produktionen af en vare eller tjeneste. Produktivitet

måles derfor ofte som forholdet mellem det input, der indgår i produktionen, og værdien af outputtet af produktio-

nen. I det private marked kan værdien af output opgøres ud fra prisen. Hvis en forbruger fx køber et produkt fra en

privat virksomhed, afspejler prisen, hvor stor værdi forbrugeren som minimum tillægger produktet. De markedsbe-

stemte priser er derfor en vigtig kilde til information ved opgørelse af produktiviteten.

Der er imidlertid udfordringer ved at opgøre produktiviteten i den offentlige sektor. Det skyldes netop, at de varer og

tjenester, som det offentlige producerer, ikke sælges på et egentligt marked, men i langt de fleste tilfælde stilles gra-

tis til rådighed for borgerne, dvs. der er ikke en markedspris på offentlig produktion. Det betyder, at det ikke er muligt

at opgøre produktiviteten i den offentlige sektor på samme måde som i den private sektor.

Historisk har værdien af det offentlige forbrug været baseret på den såkaldte inputbaserede metode. Værdien af den

offentlige produktion opgøres alene ud fra omkostningerne til produktionen, der primært består af løn og indkøb af

varer og tjenesteydelser i produktionen af offentlig service. Udviklingen i det offentlige forbrug opgjort ved input-me-

toden afspejler dermed ressourcetilførslen, og udviklingen i denne kan kun opfange enkelte produktivitetsforbed-

ringer, fx som følge af ændringer i sammensætningen af arbejdsstyrken ved et fastholdt antal timer eller ved æn-

dringer i forholdet mellem kapital og arbejdskraft (for det offentlige forbrug inkl. afskrivninger).

Siden 2014 har Danmarks Statistik dog også opgjort det offentlige forbrug ved den såkaldte outputbaserede meto-

de. I modsætning til den inputbaserede metode inkluderes der indikatorer for den producerede mængde offentlige

serviceydelser på en række områder. Det kan fx være antallet af knæoperationer på sygehusene eller antallet af

elevtimer på universiteterne. Den outputbaserede opgørelse tager dermed skridt i retning af at måle, hvad det of-

fentlige rent faktisk leverer, i stedet for at se på omkostningerne forbundet med produktionen. Den outputbaserede

metode dækker dog ikke hele det offentlige forbrug og måler heller ikke kvaliteten af den offentlige service, og kan

blandt andet derfor ikke sammenlignes med værdien af produktionen i den private sektor.

Ved at følge forholdet mellem den input- og outputbaserede opgørelse af det offentlige forbrug kan der fås en grov

indikation af produktivitetsudviklingen i dele af den offentlige sektor. Her afspejler mertilvæksten i det offentlige for-

brug opgjort ved den outputbaserede metode blandt andet produktivitetsforbedringer relateret til ændrede arbejds-

gange, bedre kapacitetsudnyttelse og ny teknologi.

Metoden har svagheder, idet den målte produktivitetsvækst alene hviler på grove mængdeindikatorer

inden for dele af den offentlige service og fx ikke tager højde for ændringer i kvaliteten af den offent-

lige service. Den outputbaserede opgørelse af det offentlige forbrug kan kun opgøres for det individu-

elle offentlige forbrug, som fx sundhedsydelser og undervisning, der udgør omtrent 70 pct. af det

samlede offentlige forbrug, og der findes samtidig ikke gode mængdeindikatorer for alle dele af det

individuelle offentlige forbrug.

Hvis der ikke desto mindre til illustration tages udgangspunkt i denne opgørelse, er produktiviteten i

den offentlig sektor steget med ca. 7 pct. fra 2007 til 2022, svarende til ca. 0,4 pct. årligt. Det skal

DK2030 - Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

211

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Appendiks 7A

Produktivitet i den offentlige sektor

blandt andet ses i lyset af, at der løbende er gennemført tiltag med henblik på at sikre bedre ressour-

ceudnyttelse og taget nye teknologiske løsninger i brug. Størstedelen af produktivitetsforbedringerne

er sket frem mod 2015. I årene derefter har udviklingen i den input- og outputbaserede opgørelse af

det individuelle offentlige forbrug været omtrent parallel frem til corona-pandemien i 2020,

jf. figur

7A.3 og 7A.4.

Figur 7A.3

Udviklingen i det offentlige forbrug opgjort ved

input- og outputmetoden

Indeks (2007=100)

130

125

120

115

110

105

100

2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021

Inputmetoden

Outputmetoden

Indeks (2007=100)

Corona-

pandemien

Figur 7A.4

Udviklingen i produktivitetsindikatorer i den

offentlige og private sektor

Indeks (2007=100)

130

125

120

115

110

105

100

2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021

Offentlig sektor

Private byerhverv

Private tjenester

Indeks (2007=100)

Corona-

pandemien

130

125

120

115

110

105

100

130

125

120

115

110

105

100

Anm.: Se boks 7A.1 for information om opgørelsen af produktivitet i den offentlige sektor. Den solide linje i begge

figurer markerer året 2019. I årene herefter påvirker coronapandemien produktiviteten i både den offentlige og

private sektor. Det bemærkes, at datagrundlaget kan være påvirket af forskellige forhold i perioden. Private

byerhverv dækker over private virksomheder ekskl. finansielle virksomheder og primære erhverv, fx landbrug.

Private byerhverv dækker over brancherne fremstilling, bygge- og anlægsvirksomhed samt private tjenester.

Private tjenester omfatter handel og transport, information og kommunikation, finansiering og forsikring,

ejendomshandel, boliger og erhvervsservice. Produktivitetsudviklingen i den private sektor er målt som realt

BVT pr. præsteret arbejdstime.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den opgjorte produktivitetsstigning i den offentlige sektor har været lavere end i den private sektor i

perioden. Det kan bl.a. afspejle, at der ikke er de samme muligheder for at implementere ny tekno-

logi, automatisere og outsource produktionen i store dele af den offentlige sektor, som der er for pri-

vate virksomheder. Det kan også afspejle metodiske forskelle mellem opgørelsen af produktivitet i

den offentlige og private sektor. Når der ses på produktivitetsudviklingen i private tjenester, har udvik-

lingen imidlertid været mere sammenlignelig med udviklingen i den offentlige sektor i perioden.

Når der ses isoleret på udviklingen i de individuelle offentlige udgifter, er de steget 11 pct. mellem

2007 og 2022 svarende til 43 mia. kr. i 2023-priser. I samme periode er produktivitetsindikatoren ste-

get 7 pct. Det svarer til, at uden produktivitetsforbedringer skulle de offentlige udgifter i samme peri-

ode være steget med yderligere 30 mia. kr. i 2023-priser for at opnå samme omfang offentlig service i

2023. Det illustrerer, at forbedringer af produktiviteten i den offentlige sektor har stor betydning for

omfanget af offentlig service.

212

DK2030 - Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Appendiks 7A

Produktivitet i den offentlige sektor

Scenarier for produktivitetsudvikling i den offentlige sektor frem mod 2030

Det er vanskeligt at forudsige produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor frem mod 2030. På den

ene side kan det antages, at en række ”lavhængende frugter” er høstet gennem effektiviseringstiltag

de seneste årtier, herunder fællesstatslige og -offentlige løsninger, digitalisering mv. På den anden

side kan nye teknologier indeholde et betydeligt potentiale for produktivitetsvækst i den offentlige sek-

tor både i forhold til de borgerrettede aktiviteter og administrative processer.

Der er opstillet tre illustrative scenarier for produktivitetsudviklingen frem mod 2030 for det individuelle

offentlige forbrug med udgangspunkt i den historiske udvikling i perioden 2007-2019 målt ved input-

og outputmetoden. Ét hvor produktiviteten vokser svarende til den opgjorte gennemsnitlige udvikling i

2007-2019 i figur 7A.4, ét med en vækst lidt over den historiske udvikling og ét med en vækst lidt un-

der. Som det fremgår, har produktivitetsudviklingen stor betydning for den service, det offentlige kan

levere,

jf. figur 7A.5.

Figur 7A.5

Produktivitetsgevinst for individuelt offentligt forbrug i 2030

Mia. kr. (2023-priser)

Lavt scenarium

Middel scenarium

Højt scenarium

Anm.: De tre scenarier for produktivitetsudviklingen i det individuelle offentlige forbrug er opgjort på baggrund af den

historiske indikator for produktivitetsudvikling målt ved input- og outputmetoden i årene 2007-2019. Middel-

scenariet illustrerer en fortsættelse af den historiske trend, mens hhv. det lave og høje scenarie illustrerer udvik-

linger, hvor den historiske trend er hhv. 20 pct. lavere og 20 pct. højere end den historiske trend. Produktivitets-

gevinsten i 2030 er beregnet ved at fremskrive deflatoren for det individuelle offentlige forbrug opgjort ved

outputmetoden i hvert af de tre scenarier i forhold til de mellemfristede fremskrivninger af deflatoren for det

individuelle offentlige forbrug opgjort ved inputmetoden. Beregningen illustrerer således, hvor meget mere

realvækst, der er plads til inden for rammerne af et uændret nominelt offentligt forbrug. Tal vises i 2023-priser.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Såfremt produktiviteten i den offentlige sektor stiger i samme tempo, som indikatoren peger på histo-

risk, vil den offentlige sektor potentielt være i stand til at øge den offentlige service svarende til 28

mia. kr. i 2023-priser inden for rammerne af et uændret nominelt offentligt forbrug. Disse produktivi-

tetsforbedringer kan både bidrage til, at den offentlige sektor kan levere mere service for pengene, og

at kvaliteten af servicen til borgere og virksomheder kan løftes.

DK2030 - Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

213

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Generations-

udfordringer

for det danske

velfærds-

samfund

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Generations-

udfordringer

vil trække

store samfunds-

ressourcer

Selvom dansk økonomi og velfærdssamfundet står stærkt, er der

udfordringer, som fortsætter efter 2030, ligesom nye udfordringer kan

opstå. Klimakrisen og den grønne omstilling er blandt generations-

udfordringerne, som fortsætter efter 2030, og som vil trække store

samfundsressourcer og kræve aktive beslutninger i de kommende år.

Tilstrækkeligt

arbejdsudbud

er afgørende

for fremtidens

velfærd

Indretningen af vores velfærdssamfund vil endvidere blive udfordret,

hvis danskerne ønsker at arbejde mindre, eller hvis pensionsalderen

ikke følger med levetiden op. Opretholdelse af et tilstrækkeligt

arbejdsudbud er afgørende for finansieringen og produktionen af

den offentlige velfærd samt for det private erhvervsliv.

Stigende

forventninger

kan udfordre

velfærds-

samfundet

Danskernes krav og forventninger til velfærdsservice vil stige

fremadrettet. Hvis kravene til offentlig service stiger mere end det

såkaldte velstandskorrigerede demografiske træk, vil det udfordre

den finanspolitiske holdbarhed og mere bredt velfærdssamfundet.

Samtidig kan blandt andet internationaliseringen og den teknologiske

udvikling påvirke eksisterende samfundsstrukturer, herunder på

arbejdsmarkedet og i forhold til skattesystemet.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

Når Danmark og dansk økonomi står stærkt i dag, er det blandt andet et resultat af, at skiftende rege-

ringer løbende har taget fat om de udfordringer, samfundet har stået over for gennem de seneste år-

tier. Med 2030-planen fortsætter regeringen reformlinjen.

Selv med en vellykket håndtering de kommende år vil en række udfordringer fortsat gøre sig gæl-

dende i årtierne efter 2030. Samtidig vil der dukke nye udfordringer op, som vi ikke kender omfanget

eller karakteren af endnu.

Udfordringer, vi er relativt sikre på, skal vi forberede os på i tide. Andre udfordringer, som kan ses i

horisonten, skal vi holde et vågent øje med – og i god tid analysere og diskutere, hvordan vi bedst

kan håndtere. Alle udfordringer kan dog ikke forudses. Derfor er en af de vigtigste forudsætninger for

en tryg fremtid og et godt dansk velfærdssamfund, at vi holder fast i en sund, robust og omstillings-

dygtig økonomi. En stærk økonomi giver rum til at handle, hvis og når det bliver nødvendigt. Og

mange udfordringer vil bedst kunne håndteres, efterhånden som de viser sig eller tegner sig klarere.

Dette kapitel dykker ned i 5 kendte eller potentielle udfordringer, der vil strække sig over generationer:

Grøn omstilling, klima og miljø.

De globale klimaforandringer er blandt de største udfordringer for nu-

værende og fremtidige generationer. Danmark skal tage ansvar og vise en god vej til, hvordan lande

kan bidrage til at bremse den globale opvarmning og begrænse skaderne af den. Indsatsen for klima

og biodiversitet vil trække store samfundsressourcer, også efter 2030. Mere ekstremt vejr og stigende

vandstand giver blandt andet behov for øgede investeringer i klimatilpasning. Den grønne omstilling

vil kræve betydelige investeringer, arbejdskraftressourcer og adfærdsændringer og samtidig påvirke

de offentlige finanser, herunder ved at skattebaser fra afgifter på fossil energi vil falde bort. Det er en

transformation, som vil kræve løbende handling, teknologiudvikling og omstilling – og kræve, at der

løbende skaffes råderum i den offentlige økonomi.

Fundamentet for velfærdssamfundet er en høj arbejdsindsats.

Fundamentet for velfærdssamfundet er

baseret på, at alle arbejdsdygtige så vidt muligt er i beskæftigelse. Det er nødvendigt for at sikre til-

strækkelig finansiering og bidrager til, at der er det nødvendige antal medarbejdere til at løfte opga-

verne i den offentlige og den private sektor. Frem til 2045 falder arbejdsudbuddet relativt til befolknin-

gens størrelse som følge af den demografiske udvikling med færre i de mest erhvervsaktive aldre og

flere ældre. Herudover kan danskerne i fremtiden ønske at omsætte en del af den stigende velstand

til kortere arbejdstid, eller flere kan vælge at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensions-

alderen. Det vil mindske arbejdsstyrken og presse finansieringen af velfærdssamfundet. Det er ikke et

problem her og nu, og som udgangspunkt ikke et forhold, nuværende generationer skal spare op til i

kraft af fx højere skatter. Hvis fremtidige generationer ønsker at arbejde mindre, vil det som udgangs-

punkt være op til de generationer – som får gavn af den øgede fritid – at beslutte, hvordan de vil

håndtere de afledte konsekvenser. Når danskerne og arbejdsmarkedets parter skal vurdere balancen

mellem arbejde og fritid, er det således vigtigt, at der er kendskab til virkningerne af lavere arbejdstid

ikke bare for den enkelte, men også for samfundsøkonomien

den kollektive velfærd.

Stigende forventninger til velfærdsydelser.

Stigende velstand vil som udgangspunkt øge danskernes

krav og forventninger til den offentlige velfærd. Efterspørgslen kan stige mere end lagt til grund i de

langsigtede fremskrivninger. Når man betragter de sidste 40 år under ét, er udgifterne ikke steget

mere end det velstandskorrigerede demografiske træk, men der har derudover været en vis vækst i

private velfærdsydelser. Hvis fremtidige, rigere generationer ønsker mere velfærd end lagt til grund i

216

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

fremskrivningerne, kan det føre til øget køb af private velfærdsydelser, således at forskelle i forbrugs-

muligheder kan vise sig på nye områder, fx blandt ældre. Der er i givet fald flere mulige veje til hånd-

tering af en sådan udfordring, og løsninger vil i sidste ende bero på politiske valg. Inden for det offent-

lige kan der løbende arbejdes med omprioriteringer og bedre ressourceudnyttelse, herunder i kraft af

mindre administration, frisættelse, opgavefokusering og ny teknologi. Desuden rummer vækst i privat-

finansierede ydelser også mulighed for en aflastning af offentlige udgifter og potentiel fokusering på

kerneydelser. Nulevende generationer skal samtidig kunne føle sig sikre på, at de kan få en god og

tidssvarende velfærdsservice, når de som ældre får brug for pleje og sundhedsbehandling. Det er en

del af den danske ”generationskontrakt”, hvor man bidrager mest til samfundet, mens man er i den

arbejdsdygtige alder, men til gengæld har god adgang til pasning, undervisning og sundhedsbehand-

ling som barn, ung eller ældre. Denne generationskontrakt er også i fremtiden en central del af funda-

mentet for en tryg alderdom, og der skal være tillid til, at fællesskabet leverer, når tiden kommer.

Den danske arbejdsmarkedsmodel.

Den danske flexicurity model har bidraget til et stærkt arbejds-

marked med sunde strukturer, høj beskæftigelse og stærke lønmodtagerrettigheder. Men der er ud-

viklingstræk, som potentielt kan udfordre elementer i modellen, herunder nye arbejdsformer, faldende

organisationsgrad, og omstillingsbehov i forbindelse med den teknologiske udvikling i form af øget

brug af robotteknologi, digitalisering og kunstig intelligens. Ny teknologi overflødiggør nogle jobfunkti-

oner, men skaber samtidig nye job og er en grundlæggende drivkraft bag øget velstand og velfærd.

Den danske model har netop vist sin styrke gennem de seneste årtier med god omstillingsevne, høj

beskæftigelse og fortsat velstandsfremgang for alle grupper på arbejdsmarkedet. Vi skal holde øje

med tendenser, der potentielt kan have uønskede afledte konsekvenser, men samtidig turde tro på og

løbende understøtte, at det danske arbejdsmarked også fremover vil være i stand til at håndtere om-

stillinger, levere fremgang og fastholde ordnede forhold for både arbejdstagere og virksomheder.

Indretningen af skattesystemet.

Skatterne finansierer de offentlige udgifter, og samtidig har indretnin-

gen af skattesystemet stor betydning for borgernes økonomiske adfærd og velfærd. Det gælder

blandt andet i forhold til tilskyndelsen til at arbejde, investere og spare op, i forhold til fordelingen af

indkomsterne efter skat, og i forhold til konsekvenser for miljø og klima. Det danske skattesystem vur-

deres overordnet set velfungerende og robust. Der er brede skattebaser og dermed relativt lav for-

vridning i forhold til det samlede provenu. Endvidere vil det nye boligskattesystem bidrage til at redu-

cere udsving i boligpriserne og dermed samfundsøkonomien. Samtidig vurderes skattesystemet at

være blevet langt mere robust over for nogle af tendenserne, som vil præge det danske samfund i de

kommende generationer, herunder fortsat digitalisering og internationalisering. Skattepolitikken spiller

en vigtig rolle i at fremme den grønne omstilling, men omstillingen og en eventuel tendens til lavere

arbejdstid vil på sigt medføre tab af skatteindtægter, der kan give behov for justeringer. Det er derfor

vigtigt løbende at være opmærksom på de udfordringer, som kan opstå, så der kan handles i tide, for

at skattesystemet også i de kommende årtier kan finansiere de offentlige udgifter uden unødige for-

vridninger og understøtte ønskede adfærdsændringer.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

217

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

8.1 Grøn omstilling, klima og miljø

De globale klimaforandringer og biodiversitetskrisen er vores tids største udfordringer. Klimaforandrin-

ger er allerede tydelige og påvirker dagligdagen for mange. Vejret er blevet mere ekstremt, og her-

hjemme har vi set varmerekorder og tørke, og også kraftige skybrud, langvarig regn og stormfloder.

For vores børn og børnebørn vil konsekvenserne af de globale klimaforandringer blive endnu større.

Danmark skal gå forrest og vise en god vej til, hvordan verden kan bremse den globale opvarmning

og begrænse skaderne. Det kræver store investeringer i grønne energikilder og klimatilpasning, ud-

vikling af ny teknologi samt ændringer i produktionsmetoder og forbrugsvaner. De fleste investeringer

vil skulle foretages i den private sektor.

Det er en transformation, som fordrer handling både i dag og mange år frem. Den grønne omstilling

vil kræve betydelige arbejdskraftressourcer og samtidig påvirke de offentlige finanser, herunder ved

at skattebaser fra afgifter på fossil energi vil falde bort. Der er således en stor opgave i løbende at til-

vejebringe råderum til håndtering af udfordringen i takt med, at der besluttes nye initiativer.

Plante- og dyrearter uddør hurtigere end nogensinde, og naturudfordringerne er massive og globale.

Det gælder både naturen på land og i havet. Den seneste afrapportering til EU viste, at 95 procent af

de vurderede naturtyper på land og i havet i Danmark er i ugunstig bevaringstilstand. Herudover viser

den seneste danske rødliste, at danske dyre-, plante- og svampearter generelt ikke har fået det bedre

siden rødlisten sidst blev opdateret i 2010, og at mange arter fortsat er i risiko for at uddø i Danmark.

Man kan med rette sige, at Danmark og verden står midt i en global natur- og biodiversitetskrise.

Vi har i Danmark 10 kendte generationsforureninger, som potentielt udgør en risiko mod overflade-

vand og grundvand og dermed drikkevand. Det er teknisk komplekse, omkostningstunge og tidskræ-

vende sager at rydde op. Fra 2021 er der påbegyndt en systematisk indsats i forhold til de 10 genera-

tionsforureninger med statslig medfinansiering og regionerne som udførende myndighed.

Indfrielse af klimamål i 2045 og 2050

I Danmark er vi godt i gang med den grønne omstilling. Vi har reduceret udledningerne af drivhusgas-

ser (CO

e) med 41 pct. siden 1990 og siden klimalovens indførelse i 2019 er der indgået aftaler, som

svarer til at nå over tre fjerdedele af vejen mod 70-pct. reduktionsmålet i 2030.

Regeringen har med regeringsgrundlaget også hævet de langsigtede ambitioner på klimaområdet.

Regeringen vil fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045 og sætte et nyt mål om 110 pct. reduktion

af drivhusgasudledningerne i 2050 i forhold til 1990.

Givet opfyldelse af 70 pct.-målet i 2030 kræver klimaneutralitet i 2045, at de samlede årlige nettoud-

ledninger skal reduceres med 23,5 mio. ton CO

e fra 2030 til 2045. For at indfri 2050-målet om 110

pct. reduktion skal de samlede årlige nettoudledninger reduceres med yderligere 7,8 mio. ton frem

mod 2050.

Samlet set skal de samlede årlige nettoudledninger således reduceres med 31,2 mio. ton

e fra 2030 til 2050. Til sammenligning reduceres udledningerne med 4,3 mio. ton CO

e frem mod

2030 som følge af

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

Klimastatus og -fremskrivning 2023

fremskriver på nuværende tidspunkt alene drivhusgasudledningerne frem til 2035, hvorfor

det ikke er muligt at foretage en egentlig vurdering af, hvor langt Danmark er i forhold de langsigtede mål.

218

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

Det må derfor forventes, at der politisk skal vedtages og gennemføres gennemgribende tiltag med

effekt efter 2030, for at nå målsætningen om klimaneutralitet i 2045. Det er for nuværende ikke muligt

at vurdere omfanget konkret. De tiltag, der er taget for at nå 2030-målsætningen, kan også medføre,

at udledningerne falder i årene efter 2030. Endvidere kan den teknologiske udvikling medføre, at fx

det grønne valg bliver billigere relativt til anvendelse af fossile brændstoffer, hvorved en del af omstil-

lingen vil ske også på grund af andre faktorer end politiske initiativer.

Opfyldelse af klimamålene vil under alle omstændigheder kræve en omfattende omstilling i samtlige

sektorer i Danmark, herunder især landbruget, transport, industri og byggeri,

jf. figur 8.1.

Selv ved op-

nåelse af klimaneutralitet, skal der frem mod 2050 opnås negative udledninger for 7,8 mio. ton CO

herudover. Negative udledninger kan fx komme fra fangst og lagring af CO

(CCS), fra biogene kilder

eller direkte fra atmosfæren og øget skovrejsning.

Klimatilpasning

Selvom både Danmark og resten af verden sammen har sat ambitiøse klimamål, er det uundgåeligt,

at vi kommer til at opleve klimaforandringer. Selv de mest positive udledningsscenarier fra FN’s klima-

panel, IPCC, viser temperaturstigninger frem mod år 2100. Lægges IPCC’s mellemhøje scenarie for

drivhusgasudledning til grund, ventes temperaturen i Danmark at være 2,0 grader højere i 2071-2100

end i referenceperioden 1981-2010. DMI vurderer, at den globale opvarmning blandt andet vil med-

føre flere ekstreme vejrhændelser i Danmark,

jf. tabel 8.1.

Tabel 8.1

Ændringer i vejret som følge af klimaforandringer

Reference

Tidsperspektiv

Årlig gennemsnitstemperatur (ændring)

Vinternedbør (ændring)

Årligt antal skybrud (ændring)

Middelhavniveau (ændring)

Hyppighed for stormflodshændelser

(20-årshændelse)

1981-2010

Ca. en gang hvert 20. år

Mellemhøjt udledningsscenarie

2071-2100

2,0°C

12 pct.

40 pct.

40 cm

Ca. en gang hvert andet år

(12 gange oftere)

Amn.: Det mellemhøje udledningsscenarie svarer omtrent til et udledningsniveau, hvor nuværende klimapolitikker og

-ambitioner (nationally determined contributions, NDC’s) implementeres.

Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut pba. data fra Klimaatlas.

I tabel 8.1 er der taget udgangspunkt i IPCC’s mellemhøje udledningsscenarie, som medfører en glo-

bal temperaturstigning på gennemsnitligt 2 grader. Lægges dette scenarie til grund, kan vi i fremtiden

vente at få 12 pct. mere vinternedbør. Store mængder regn over flere måneder kan få grundvands-

spejlet til at stige så meget, at det forårsager forsumpning og oversvømmelser på jordoverfladen samt

oversvømmelser af kældre. Med en øget mængde vinternedbør kan man også forvente, at vandstan-

den i vandløb generelt vil stå højere, og at der vil være større risiko for, at vandløb vil gå over deres

bredder.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

219

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Figur 8.1

Fremskrivning

uden yderligere tiltag viser,

at landbrug og transport

vil stå for en stor andel

af de samlede

nettoudledninger i 2035

Landbrug, skove,

gartneri og fiskeri

58%

32%

Transport

CCS

Carbon Capture Storage

= Fangst og lagring af CO

-10%

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Fremstillingserhverv

og bygge-anlæg

Produktion af olie, gas

og VE-brændstoffer

(inkl. korrektion ift.

metantabsregulering)

Affald

(inkl. affaldsforbrænding

samt korrektion ift. biocovers)

Husholdninger

El og fjernvarme

Kilde: Klimastatus- og fremskrivning 2023.

0,5%

Serviceerhverv

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

DMI forventer ligeledes at nedbøren i højere grad vil falde som kraftige byger. I scenariet forventes

antallet af skybrud øget med 40 pct., og det øger risikoen for oversvømmelse i særligt byer, hvis der

ikke gennemføres klimatilpasningstiltag. Samtidig ventes middelhavniveauet at stige med 40 cm. Med

havniveaustigninger følger øget risiko for stormfloder og oversvømmelse langs kysterne. Risikoen for

stormflodshændelser vil øges, så hændelser, der forekom hvert 20. år i referenceperioden, ventes at

forekomme en gang hvert andet år i slutningen af dette århundrede.

Den øgede hyppighed af forskellige typer af ekstreme vejrhændelser øger også risikoen for ’sammen-

faldende vejrhændelser’, fx når store nedbørsmængder falder sammen med en stormflodshændelse.

Det forstærker oversvømmelsesrisikoen i kystnære områder, hvor kyst, vandløb og by mødes, og kan

kræve yderligere varslingsindsats og investeringer i klimatilpasning på sigt.

Forventningerne til fremtidens vejr viser, at der er behov for at tænke langsigtet for at ruste Danmark

til fremtiden. Derfor har regeringen lanceret sit udspil til Klimatilpasningsplan 1, der særligt har fokus

på at håndtere højstående grundvand samt bidrage til, at der sker fremdrift på store og vigtige kom-

munale kystbeskyttelsesprojekter.

Der er imidlertid behov for mere viden om det fremtidige investeringsbehov. Med regeringens klimatil-

pasningsplan igangsættes derfor analysespor, der skal tilvejebringe viden om, hvorvidt klimatilpas-

ning i forhold til oversvømmelse sker på et hensigtsmæssigt niveau i Danmark. Med Klimatilpasnings-

plan 1 igangsættes en række tiltag og analyser, som skal understøtte, at Danmark også i fremtiden

står stærkt, når konsekvenserne af klimaforandringerne rammer.

Natur og biodiversitet

Biodiversiteten er både i Danmark og globalt i tilbagegang. Det kræver handling, hvis vi skal videre-

give en jordklode til fremtidige generationer med mangfoldig artsrigdom og rig natur. Vi er nødt til at

prioritere naturen og sørge for, at der er områder, hvor natur og biodiversitet har førsteprioritet.

Derfor vil regeringen indføre en samlet lov om natur og biodiversitet med mål og virkemidler for et

grønnere Danmark. Målet er at bidrage til EU’s biodiversitetsstrategi for 2030, der har som mål, at 30

pct. af EU’s areal til land og til havs skal være beskyttet natur, hvoraf 10 pct. skal være strengt be-

skyttet natur.

For at give natur og biodiversitet et tiltrængt løft, vil regeringen gennemføre de 15 besluttede naturna-

tionalparker med involvering fra de lokale kommunalbestyrelser. For yderligere at styrke natur og bio-

diversitet kan der udpeges op til yderligere fem områder, hvor der kan etableres naturnationalparker,

mens der kan arbejdes på at udpege op til tre yderligere nationalparker som kan være med til at

skabe store sammenhængende naturområder.

Derudover er det danske vand- og havmiljø desværre alt for mange steder kendetegnet af omfattende

iltsvind, og dermed af manglende liv. F.eks. er tilstanden meget kritisk for dyr, fisk og planter og opgø-

relser viser, at fiskebestandene er i tilbagegang. Med Aftale om Danmarks Havplan fra juni 2023 kom-

mer vi op på at have beskyttet mere end 30 pct. af det danske havareal, mens andelen af strengt be-

skyttede områder gradvist forøges fra 6 pct., som udpeges nu, til 10 pct. i 2030. Derudover skal vi

leve op til vandrammedirektivet, som det også er aftalt i landbrugsaftalen samt havstrategidirektivet.

222

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

Regeringen har en ambition om meget mere skov i Danmark. Regeringen vil derfor fremlægge en

ambitiøs skovplan med et mål om etablering af 250.000 hektar ny skov i Danmark. Det vil kunne bi-

drage til opnåelse af målet om nettonegative emissioner, og der skal sikres størst mulig synergi og

afvejning med de mange formål med ny skov, f.eks. i forhold til klima, natur, biodiversitet og friluftsliv.

Grøn omstilling og de offentlige finanser

De statsfinansielle konsekvenser ved indfrielse af regeringen målsætninger, herunder klimamålene,

vil blandt andet afhænge af, hvor stor en del af reduktionerne, som vil komme fra den teknologiske

udvikling. Udviklingen går stærkt, og prisen på en række grønne energikilder er faldet kraftige de se-

neste 10 år. Det er derfor muligt, at grøn energi produceret på markedsvilkår kan udkonkurrere dele

af energien produceret med fossile brændstoffer.

I et scenarie, hvor hele den grønne omstilling sker på markedsvilkår uden statsstøtte, vil de statsfi-

nansielle konsekvenser primært afhænge af, hvordan de statslige indtægter fra energiindtægter, fra

salg af kvoter og CO

-afgifter mv. påvirkes.

Som et illustrativt eksempel kan der ses på, hvad det vil betyde for de statslige indtægter, såfremt

energiafgifterne på fossile brændsler er bortfaldet i 2045, hvor regeringen har som målsætning, at

Danmark skal være klimaneutral. Det skønnes konkret at medføre en reduktion af skatteindtægterne

fra 2030 til 2045 med ca. 22 mia. kr., hvilket vil kræve tilsvarende ny finansiering,

jf. figur 8.2.

Der er i

beregningerne ikke taget højde for evt. påvirkning på skatteindtægterne fra elafgift mv.

Figur 8.2

Illustration af provenu fra energiafgifter – virkning af klimaneutralitet i 2045

Mia. kr. (2023-priser)

2000

2010

2020

2030-planforløb, august 2023

2030

2040

2050

2060

Klimaneutralitet 2045

Mia. kr. (2023-priser)

Illustrativ

indfasningsprofil

Anm.: Figur 8.2 viser provenuet fra energiafgifter baseret på et beregningsteknisk eksempel, hvor nettoudledningerne

reduceres lineært frem mod 2045. Det bemærkes, at der i eksemplet ikke er indregnet evt. påvirkning af elafgif-

ten, bilafgifter, indtægter fra salg af CO2-kvoter mv.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023

og egne beregninger.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

223

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

Det er dog sandsynligt, at der vil være behov for at hjælpe omstillingen på vej, fx i kraft af afgifter,

støtte til nye teknologier eller evt. kompensationsordninger. De statsfinansielle konsekvenser vil, lige-

som for indfrielse af 2030-målet, i høj grad afhænge af de konkrete virkemidler, som anvendes. Afgif-

ter, som skaber incitament til grøn omstilling, kan give staten indtægter, i hvert fald i en periode indtil

den grønne omstilling er gennemført. Omvendt vil tilskud til grønne teknologier som fx CCS eller kom-

pensationsordninger være en – eventuelt midlertidig – omkostning for staten.

Ud over mulige omkostninger for staten forbundet med klimaneutralitet, vil mere ekstremt vejr og sti-

gende vandstand også give behov for investeringer i klimatilpasning, enten direkte betalt af det offent-

lige eller betalt af private aktører, evt. med offentlige tilskud.

Sammen med øvrige opgaver inden for miljø- og naturområdet, herunder modgåelse af biodiversitets-

krisen, er det opgaver som må og skal løses af hensyn til fremtidige generationer, og som ligger ud

over, hvad der indgår i holdbarhedsfremskrivningen af dansk økonomi frem mod 2100, som er base-

ret på allerede besluttede tiltag.

Derfor er der også en stor opgave i løbende at tilvejebringe råderum til håndtering af udfordringen,

herunder i takt med, at der besluttes nye initiativer og gøres fremskridt i den grønne omstilling. Bidrag

hertil vil blandt andet kunne ske i kraft af de potentialer, der angives i 2030-planen for at øge beskæf-

tigelsen ud over de konkrete tiltag, der er indeholdt i 2030-reformforløbet.

8.2 Fundamentet for velfærdssamfundet er en høj

arbejdsindsats

Velstanden i et samfund afhænger grundlæggende af, hvor meget vi arbejder, og hvor effektive vi er,

mens vi arbejder – produktiviteten. Danmark er et af de rigeste lande i verden. Det skyldes blandt an-

det et stærkt arbejdsmarked med høj erhvervsdeltagelse og et højt produktivitetsniveau. Det er først

og fremmest produktivitetsudviklingen, der bestemmer den fremtidige velstandsfremgang. Højere pro-

duktivitet – i den private og navnlig den offentlige sektor – kan også bidrage til bedre offentlig service.

Som udgangspunkt er voksende privat produktivitet dog nogenlunde neutralt for de offentlige finan-

ser, fordi både private og offentlige lønninger samt indkomstoverførsler øges parallelt. Derimod har

det samlede arbejdsudbud – altså både antallet af beskæftigede, og hvor mange timer vi arbejder –

stor betydning, ikke bare for velstanden, men i høj grad også for finansieringen af det danske vel-

færdssamfund.

Den demografiske udvikling indebærer, at vi i de kommende årtier bliver flere ældre og samtidig færre

i de mest erhvervsaktive aldre,

jf. figur 8.3.

De generationer, som går på pension, vil være større end

de årgange, der træder ind på arbejdsmarkedet, og samtidig har de generationer, der trækker sig til-

bage i perioden frem mod 2040, udsigt til en længere pensionsperiode end mange tidligere og senere

generationer. Antallet af beskæftigede vil derfor i en årrække frem mod omkring 2045 udgøre en fal-

dende andel af den samlede befolkning,

jf. figur 8.4.

Regeringens mål om at øge den strukturelle be-

skæftigelse med 45.000 fuldtidspersoner i 2030 reducerer hængekøjen i arbejdsudbuddet, men der

vil fortsat være udsigt til fald i en periode efter 2030.

224

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

Figur 8.3

Flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder

frem mod 2045

Indeks (2023=100)

150

140

130

120

110

100

2023 2027 2031 2035 2039 2043 2047 2051 2055 2059

0-17 årige

18-69 årige

70+

Indeks (2023=100)

150

140

130

120

110

100

Figur 8.4

Fuldtidsbeskæftigelsen fylder en mindre andel

af den samlede befolkning frem mod ca. 2045

Pct. af befolkningen

2000

Pct. af befolkningen

2060

2010

2020

2030

2040

2050

Forløb inkl. planlagte reformer

Grundforløb før regeringens reformer

Målforløb

Anm.: Figur 8.3 viser ændringer ifølge DREAM og Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Figur 8.4 viser den

strukturelle fuldtidsbeskæftigelse som andel af befolkningen. Målforløbet viser udviklingen i den strukturelle

fuldtidsbeskæftigelse under forudsætning af, at regeringens mål om 45.000 flere fuldtidsbeskæftigede i 2030

indfris. I opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen er der taget afsæt i en arbejdstid korrigeret for midlertidige

udsving ved hjælp af et Hodrick-Prescott-filter.

Kilde: Danmarks Statistik,

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,

august 2023 og egne beregninger.

Det stigende antal ældre vil medføre et øget behov for sundhedsydelser og ældrepleje, og i den be-

regningstekniske fremskrivning efter 2030 medfører det, at beskæftigelsen i den offentlige sektor sti-

ger. Samtidig aftager antallet af beskæftigede i den private sektor i en periode. Efter 2040 stiger den

private beskæftigelse igen i takt med, at den demografiske modvind aftager,

jf. figur 8.5.

Den demografiske udvikling trækker således i retning af øgede offentlige udgifter, og samtidig mind-

skes andelen af befolkningen, der er på arbejdsmarkedet, hvilket dæmper væksten i skattegrundla-

get. Med de beregningstekniske antagelser om udviklingen efter 2030 er der dermed udsigt til vok-

sende offentlige underskud, som i en periode fra ca. 2035 til ca. 2050 overstiger 1 pct. af BNP (struk-

turelt), dvs. større underskud end grænsen i budgetloven,

jf. figur 8.6.

I perioder med lavkonjunktur vil

de faktiske underskud på den offentlige saldo dermed risikere at overstige de 3 pct. af BNP, som er

grænsen for uforholdsmæssigt store underskud i EU-traktaten.

Efter ca. 2045 forventes igen en stigning i den andel af befolkningen, som er i beskæftigelse, i en

grad så de offentlige finanser skønnes holdbare givet de forudsætninger, der lægges til grund om

blandt andet pensionsalderen, arbejdstid og det offentlige forbrug.

Fremskrivninger så langt frem i tid er selvsagt usikre. Hvis forudsætningerne holder, vil der som ud-

gangspunkt være behov for opstramninger i forhold til det beregningstekniske forløb i perioden frem

mod 2040-2045, som vil skulle håndteres i fremtidige mellemfristede planer. Det kan fx være i kraft af

en lavere vækst i dele af de offentlige udgifter, øgede eller fremrykkede skatteindtægter eller yderli-

gere reformer, som øger beskæftigelsen og dermed skatteindtægterne. Der vil derfor også efter 2030

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

225

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

være behov for løbende at arbejde med at forbedre strukturerne i økonomien og den offentlige vel-

færd.

Figur 8.5

Flere offentligt beskæftigede og færre i den

private sektor – reformer løfter den private

beskæftigelse

1.000 personer

200

160

120

-40

-80

-120

-160

2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050

Privat beskæftigelse

Offentlig beskæftigelse

Optrukne linjer med

regeringens reformprogram

2018

Stiplede linjer

uden reformer

Figur 8.6

Den strukturelle saldo vil i en årrække falde

under budgetlovens underskudsgrænse

1.000 personer

200

160

120

-40

-80

-120

-160

Pct. af BNP

2,0

Pct. af BNP

2,0

1,0

0,0

-1,0

Budgetlovens

underskudsgrænse

-2,0

2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060

2030-planforløb, august 2023

Ekskl. regeringens reformer

-1,0

-2,0

Anm.: Figur 8.5 viser ændringen i privat og offentlig beskæftigelse i forhold til 2018, hvor de stiplede linjer er et

grundforløb ekskl. regeringens reformer, hvor råderummet frem til 2030 beregningsteknisk disponeres til

offentligt forbrug. Figur 8.6 viser udviklingen i den strukturelle saldo i Finansministeriets mellemfristede

fremskrivning og eksklusiv regeringens planlagte og gennemførte reformer.

Kilde: Dannarks Statistik,

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,

august 2023 og egne beregninger.

I holdbarhedsberegningen er det forudsat, at den

aftalte

arbejdstid ikke reduceres, og at den

gen-

nemsnitlige

faktiske arbejdstid blandt de beskæftigede ikke falder.

Samtidig skønnes den gennem-

snitlige realindkomst for både arbejdstagere og overførselsmodtagere at stige med op mod 40 pct.

frem mod 2050.

Historisk har der været en tendens til, at stigende velstand til dels er blevet omsat til mere fritid, dvs.

kortere arbejdstid,

jf. figur 8.7.

En række andre faktorer har dog også påvirket den gennemsnitlige ar-

bejdstid siden 1980, herunder ændringer i skattesystemet, øget erhvervsdeltagelse blandt kvinder,

flere studerende mv. I de sidste 20 år er den aftalte arbejdstid derimod ikke faldet, og ændringer i ar-

bejdstiden har ikke haft nogen særlig indvirkning på skatteindtægterne,

jf. appendiks 5A.

En generel reduktion i arbejdstiden vil have direkte konsekvenser for arbejdsudbuddet, skatteindtæg-

terne og dermed finansieringen af de offentlige velfærdsydelser. Til illustration ville fx indførelse af en

32 timers arbejdsuge i 2040 isoleret set medføre en markant forværring af hængekøjeudfordringen,

jf.

figur 8.8.

Hvis der skal leveres samme niveau af offentlig velfærd ved uændret finanspolitisk holdbar-

hed, vil det eksempelvis kræve en forhøjelse af bundskatten med ca. 7 pct.-point, hvilket sammen

med den reducerede arbejdstid vil medføre et fald i den disponible indkomst for en typisk arbejderfa-

milie med to børn på ca. 20 pct., svarende til ca. 115.000 kr. om året i dagens niveau. Alternativt

Se Appendiks 5A for en nærmere beskrivelse.

226

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

skulle det offentlige forbrug reduceres med ca. 60 mia. kr., svarende til arbejdsindsatsen fra ca.

90.000 offentligt ansatte, og en reduktion på op mod 10 pct. i indkøbet af varer og tjenester fra den

private sektor (der som udgangspunkt består af medicin, undervisningsmaterialer, hjælpemidler og

meget andet). En sådan reduktion af det offentlige forbrug vil have store konsekvenser for produktio-

nen af offentlige serviceydelser og derved muligheden for at leve op til befolkningens forventninger, fx

på pleje- og sundhedsområdet, i uddannelsessystemet og på andre områder.

Virkningen af lavere arbejdstid vil således udgøre en markant udfordring for velfærdssamfundet, og

også for mængden af arbejdskraft til rådighed for det private erhvervsliv. De beregnede virkninger i

det stiliserede eksempel vil potentielt kunne dæmpes lidt, hvis reduktionen af arbejdstiden også sæn-

ker efterspørgslen efter visse dele af det offentlige forbrug, fx efterspørgslen efter børnepasning. Des-

uden kan afledte produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor potentielt bidrage til, at faldet i den

offentlige service bliver mindre, selv om antallet af arbejdstimer i det offentlige reduceres kraftigt, men

det er ikke givet, at der vil være en sådan effekt.

Figur 8.7

Den gennemsnitlige arbejdstid har historisk

fulgt med den aftalte arbejdstid ned

Timer

1.650

1.600

1.550

1.500

1.450

1.400

1.350

1.300

1980 1986 1992 1998 2004 2010 2016 2022

Faktisk arbejdstid i NR

Gennemsnitlig arbejdstid i ATR

Aftalt arbejdstid (heltidsnorm), h. akse

Indfasning af 6.

ferieuge, 2000-2003

Indfasning af kortere

arbejdsuge (40 til 37 timer),

1985-1990

Timer

1.850

1.800

1.750

1.700

1.650

1.600

1.550

1.500

1.450

Figur 8.8

Ved 32 timers arbejdsuge i 2040 forværres

hængekøjen markant

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

2000

2010

Strukturel saldo

ved lavere arbejdstid

2020

2030

2040

2050

Budgetlovens

underskudsgrænse

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

2060

Anm.: I 2020 faldt den gennemsnitlige arbejdstid som følge af coronanedlukningen, hvilket er korrigeret ud i figur 8.7.

Arbejdstiden ifølge arbejdstidsregsnkabet (ATR) er indekseret til niveauet i nationalregnskabet i 2008. Figur 8.8

viser udviklingen i den strukturelle saldo i Finansministeriets mellemfristede fremskrivning og i et beregnings-

teknisk eksempel af konsekvenserne af en 32 timers arbejdsuge i 2040.

Kilde: Danmarks Statistik,

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,

august 2023 og egne beregninger.

Det vil også svække arbejdsudbuddet og de offentlige finanser, hvis en større andel af de beskæfti-

gede vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen for egne midler og

altså selvpensionerer sig.

I Finansministeriets langsigtede fremskrivninger er det lagt til grund, at der vil ske en stigning i omfan-

get af selvpensionering i de kommende årtier i takt med den højere folkepensionsalder og modningen

af pensionsformuerne. Der er således indregnet en stigning i antallet af selvpensionister fra ca. 6.000

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

227

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

i 2022 til omkring 25.000-30.000 personer i årene 2040-2050.

Det svarer i gennemsnit til, at op mod

10 pct. af de tre årgange lige under folkepensionsalderen er selvpensionerede. Hertil kommer, at ca.

en tredjedel af de samme årgange samtidig forudsættes at have trukket sig tilbage på tidlig pension,

efterløn, seniorpension eller almindelig førtidspension. Ud over tilbagetrækning med offentlige ydelser

begrænses omfanget af selvpensionering af, at udbetalingerne fra pensionsordninger tidligst kan på-

begyndes 3-5 år før folkepensionsalderen, ligesom der er et betydeligt økonomisk incitament til at

fortsætte med at arbejde frem til og efter folkepensionsalderen. Den potentielle udfordring med tab af

skatteindtægter fra arbejdsindkomst som følge af selvpensionering skal således vurderes i lyset af, at

en stigende grad af selvpensionering og anden tilbagetrækning allerede er indeholdt i Finansministe-

riets fremskrivninger.

Hængekøjeudfordringen vil desuden forværres, hvis pensionsalderen ikke følger den planlagte indek-

seringsmekanisme, som betyder, at pensionsalderen stiger, når danskerne lever længere. Levetidsin-

dekseringen af folkepensionsalderen, som grundlæggende blev vedtaget med

Velfærdsaftalen (2006),

sikrer, at folkepensionsalderen følger levetiden,

jf. figur 8.9.

Levetidsindekseringen er dermed afgø-

rende for holdbarheden af de offentlige finanser,

jf. figur 8.10.

Figur 8.9

Levetidsindekseringen indebærer en

folkepensionsalder, der følger levetiden

Folkapensionsalder

Fastholdt på 69 år

Folkepensionsalder

Figur 8.10

Uden levetidsindekseringen ville den danske

økonomi ikke være holdbar

Pct. af BNP

-1

-2

Pct. af BNP

-1

-2

Budgetlovens

underskudsgrænse

Strukturel saldo ved

pensionsalder på 69 år

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

-3

2000 2008 2016 2024 2032 2040 2048 2056 2064 2072 2080

Anm.: Figur 8.9 viser den forventede folkepensionsalder sammenlignet med en fastholdt folkepensionsalder på 69 år.

Figur 8.10 viser den offentlige saldo med levetidsindeksering af folkepensionsalderen og for fastholdt folke-

pensionsalder på 69 år.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023

og egne beregninger.

Formålet med holdbarhedsberegningerne er grundlæggende at vurdere om finanspolitikken er hold-

bar givet

uændrede strukturer,

herunder blandt andet uændret arbejdstid. Hvis fremtidige generatio-

ner ønsker at arbejde mindre, vil det som udgangspunkt være op til disse generationer – som får

gavn af den øgede fritid – at beslutte, hvordan de vil håndtere konsekvenserne for finansieringen af

Indregningen af selvpensionering er en konsekvens af regelændringer vedrørende folkepensionsalderen mv.

Det bemærkes, at den danske økonomi også er holdbar med det forslag til ændret regulering af folkepensionsalderen, der

blev fremlagt af

Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning

i 2022,

jf. Danmarks Konvergensprogram 2023.

228

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

de offentlige velfærdsudgifter og reduceret arbejdsudbud. Muligheden for faldende arbejdstid i fremti-

den er derfor som udgangspunkt ikke en udfordring, som nuværende generationer skal spare op til

ved fx at betale mere skat i dag eller på anden vis.

I Danmark er det arbejdsmarkedets parter, der står for at forhandle regler om blandt andet arbejdstid.

Arbejdsmarkedets parter repræsenterer hovedparten af danske arbejdsgivere og arbejdstagere og

har derfor mulighed og ansvar for at inddrage bredere samfundsøkonomiske hensyn ved eventuelle

beslutninger om ændringer i arbejdstiden.

For den enkelte, der fx måtte vælge at arbejde deltid eller være hjemmegående i en periode, har et

sådant valg ikke nogen betydning for adgangen til offentlige velfærdsydelser i Danmark som fx sund-

hed, undervisning til ens børn eller pleje til ens ældre pårørende. For den enkelte er der et indtægts-

tab, men for resten af borgerne er der også et økonomisk tab, nemlig i form af et lavere bidrag til skat-

teindtægterne – en såkaldt eksternalitet.

Arbejdsmarkedets parter kan imidlertid tage højde for den eksternalitet, som ændringer i den aftalte

arbejdstid vil have via skatterne. Lavere arbejdstid bredt i samfundet vil medføre mindre offentlig ser-

vice som følge af færre offentlige indtægter eller, hvis man ønsker at opretholde det offentlige service-

niveau, et lavere privat forbrug, som følge af dels lavere bruttoindkomst, dels højere skattetryk. Når

danskerne og arbejdsmarkedets parter skal vurdere balancen mellem arbejde og fritid, er det således

vigtigt, at der tages hensyn til konsekvenserne af lavere arbejdstid, ikke bare for den enkelte, men

også for finansieringen og produktionen af den offentlige velfærd.

Hvis der opstår et nedadgående pres på arbejdsudbuddet, vil det kræve nye aktive beslutninger, der

understøtter sunde offentlige finanser, herunder fx ved at tilskynde til, at flere går fra deltidsbeskæfti-

gelse til fuldtid i det offentlige, at flere kan komme ind på arbejdsmarkedet, ligesom fx kvalificeret

udenlandsk arbejdskraft også vil kunne bidrage til at opretholde arbejdsudbuddet og skatteindtæg-

terne (dog afhængigt af omfanget af medbragt familie og opholdstid i Danmark mv.).

Det gælder imidlertid samtidig, at potentialet for yderligere reformer er mindre end førhen, herunder

fordi den strukturelle ledighed allerede er lav og tilbagetrækningsalderen i forvejen sættes op. Samti-

dig vil fx øget tilskyndelse til højere arbejdstid via lavere skat på arbejde svække skatteindtægterne

og dermed ikke kunne modgå den potentielle finansieringsudfordring.

I lyset af, at fremtidige ønsker om lavere arbejdstid således vil være vanskelige at håndtere, er det

afgørende allerede nu at være opmærksom på problemstillingen, herunder ved at bevare et sundt ud-

gangspunkt for de offentlige finanser og undgå initiativer, der kan lede til generelt kortere arbejdstid.

Det bemærkes, at der er usikkerhed om, i hvor høj grad ændringer i den aftalte standardarbejdstid påvirker den gennem-

snitlige arbejdstid, navnlig på langt sigt. Ændrede præferencer for fritid kan komme til udtryk via ændringer i den overens-

komstaftalte arbejdstid, og omvendt kan den aftalte arbejdstid påvirke normer og ønsker til arbejdstid, herunder fordi fritid

fx kan have en større værdi, hvis ens ægtefælle eller omgangskreds også har fri,

jf. også Appendiks 5A.

Det bemærkes, at holdbarhedsberegningen implicit forudsætter uændret aftalt arbejdstid, men samtidig stigende tilbage-

trækningsalder i tråd med den aftalte levetidsindeksering, hvilket blandt andet betyder, at fremtidige generationer alt andet

lige bærer en større finansieringsbyrde. Finanspolitikken er dog også holdbar, når der forudsættes en række generationsneu-

trale principper, herunder en lempeligere regulering af folkepensionsalderen,

jf. nærmere i DK2030 – et grønnere, sikrere og stær-

kere Danmark 2030, september 2022 og Holdbarhed og generationsmæssig neutralitet, april 2017.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

229

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

8.3 Stigende forventninger til velfærdsydelser

Det offentlige forbrug udgør i dag ca. 25 pct. af BNP. I Danmark prioriteres de offentlige ressourcer

især på borgernær velfærd som sundhed, undervisning, børnepasning og ældrepleje mv. Det indivi-

duelle offentlige forbrug udgør således omtrent ¾ af det samlede offentlige forbrug, hvilket dermed er

højt i international sammenhæng,

jf. figur 8.11.

Der er i mere end et årti efter 2030 udsigt til et opadgående pres på det offentlige forbrug som følge

af den demografiske udvikling,

jf. figur 8.12.

Det skal ses i sammenhæng med, at de ældste og yng-

ste borgere er de aldersgrupper, som modtager flest velfærdsydelser – i form af børnepasning, under-

visning, sundhedsydelser og ældrepleje – og dermed har det største offentlige udgiftstræk.

Figur 8.11

De individuelle offentlige forbrugsudgifter –

den borgernære velfærd - er høje i Danmark

Pct. af BNP

Figur 8.12

Det offentlige forbrug vokser i det beregnings-

tekniske forløb fra 2030 frem mod 2050

Pct. af strukturelt BNP

Gennemsnit

2000-2022

IRL

HUN

SVK

GRC

PRT

POL

LUX

LTU

LVA

EST

ITA

CZE

SVN

ESP

AUT

DEU

BEL

FRA

FIN

NLD

SWE

1985 1993 2001 2009 2017 2025 2033 2041 2049 2057

Inkl. regeringens reformer

Ekskl. regeringens reformer

Anm.: Figur 8.11 viser de individuelle offentlige udgifter som andel af BNP i 2021 for udvalgte lande. Figur 8.12 viser

offentligt forbrug som andel af strukturelt BNP i fremskrivningen, inklusiv og eksklusiv regeringens planlagte og

gennemførte reformer.

Kilde: OECD, Danmarks Statitistik,

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023

og egne beregninger.

Finansministeriets langsigtede fremskrivninger af det offentlige forbrug tager dels højde for det demo-

grafiske træk, dels en velstandsopskrivning,

jf. boks 8.1.

Det demografiske træk tager højde for, at

forbruget af offentlige ydelser varierer på tværs af alder, køn og herkomst og opgør, hvor meget res-

sourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk ændres ved demografiske ændringer. Væksten

i det demografiske træk måler således, hvor meget de offentlige forbrugsudgifter skal vokse, hvis ud-

gifterne pr. bruger af den offentlige service skal fastholdes, når det forudsættes, at antallet af brugere

følger den demografiske udvikling.

Individuelt forbrug dækker over ydelser, der benyttes af enkeltpersoner, herunder uddannelse, sundhedsvæsen, dagtilbud,

hjemmepleje mv. Omvendt dækker kollektivt forbrug over ydelser som forsvar, politi, retsvæsen mv.

230

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

Boks 8.1

Beregningstekniske principper i Finansministeriets langsigtede fremskrivninger af offentligt forbrug

I årene efter 2030 bygger fremskrivningen af de offentlige finanser på beregningstekniske principper og forudsæt-

ninger, som overordnet set afspejler, at strukturerne i økonomien i 2030 videreføres uændret.

Fremskrivningen af det offentlige forbrug bygger på to beregningstekniske elementer i Finansministeriets langsig-

tede fremskrivning, nemlig det demografiske træk og en løbende velstandsopskrivning:

Det demografiske træk:

Offentligt forbrug fastholdes pr. bruger

På baggrund af historiske udgiftsmønstre opgøres, hvor meget ressourceanvendelsen til det samlede offentlige for-

brug rent mekanisk ændres ved demografiske ændringer. Det forudsættes, at den reale udgift pr. bruger fastholdes,

dog med en korrektion for delvis sund aldring, som afspejler, at stigende levetid betyder, at en faldende andel i hver

aldersgruppe vil være i de sidste tre leveår, hvor sundhedsudgifterne erfaringsmæssigt er størst.

Beregningsteknisk velstandsopskrivning:

Offentligt forbrug pr. bruger følger lønvæksten

De offentlige forbrugsudgifter pr. bruger af den offentlige service følger lønvæksten. I fravær af demografiske æn-

dringer indebærer dette isoleret set, at det offentlige forbrug fremskrives som en fast andel af BNP (nominelt). Vel-

standsopskrivningen forudsætter løbende produktivitetsvækst i den private sektor.

I holdbarhedsberegningen er det således lagt til grund, at udgifterne til offentlig service fra 2030 kan stige svarende

til udviklingen i befolkningen samt en løbende opskrivning i takt med stigende velstand. Det betyder i princippet, at

1) der er plads til at aflønne et uændret antal pædagoger og lærere pr. barn/pr. elev, et uændret antal læger og sy-

geplejersker pr. patient og et uændret antal sosu-medarbejdere pr. hjemmehjælpsmodtager/plejehjemsbeboer osv.,

og 2) at der er plads til, at indkøbet af medicin, undervisningsmaterialer, hjælpemidler i ældreplejen mv. kan følge

med den generelle udvikling i produktiviteten i den private sektor og privatforbruget for den enkelte borger.

Princippet svarer i praksis til, at det reale offentlige forbrug – opgjort ved inputmetoden,

jf. nedenfor,

og med de an-

vendte forudsætninger om privat produktivitetsvækst mv. – kan vokse med det demografiske træk samt et tillæg på

ca. �½ pct.-point pr. år. Stigende offentlige udgifter forbundet med en aldrende befolkning betyder i kombination med

velstandsopskrivningen, at det offentlige forbrug i fremskrivningen vil udgøre en stigende andel af BNP frem mod

midten af århundredet.

Det bemærkes, at realvæksten i det offentlige forbrug i fremskrivningen er opgjort ved den såkaldte inputmetode,

som ikke tager højde for produktivitetsvækst i det offentlige. Det hænger sammen med, at de offentlige ydelser ikke

afsættes på et marked, og at det ikke er muligt at opgøre en samlet retvisende produktivitetsvækst i det offentlige.

Realvæksten i det offentlige og private forbrug kan derfor ikke meningsfyldt sammenlignes. Antages det til illustra-

tion, at produktivitetsvæksten i det offentlige er fx 0,4 pct. pr. år, svarende til forskellen mellem de såkaldte output-

og inputmetoder i 2007-2019,

jf. Danmarks Statistik,

vil realvæksten i servicen være tilsvarende højere. En anden

antagelse vil give en anden effekt.

Velstandsopskrivningen optræder beregningsteknisk i de langsigtede fremskrivninger ud fra et bench-

mark om, at udgifterne til det offentlige forbrug følger den generelle udvikling i samfundet og dermed,

at det offentlige forbrug som andel af BNP er konstant ved uændret demografi.

Princippet svarer til,

at der forudsættes en uændret fordeling mellem privat og offentligt forbrug, og at det offentlige forbrug

udgør en konstant andel af BNP og dermed kan finansieres med et uændret skattetryk, i en situation

med uændret befolkningssammensætning mv.

Beregningsteknisk vil væksten i de offentlige forbrugsudgifter følge den nominelle lønudvikling ved uændret demografi.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

231

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

De offentlige finanser er holdbare på langt sigt, givet de beregningstekniske antagelser. Det betyder,

at samfundet og dets strukturer kan videreføres ”som det er i dag”, uden at føre til en uholdbar gælds-

opbygning. Holdbarhedsindikatoren skønnes til ca. 1,5 pct. af BNP,

jf. 2030-planforløb: Grundlag for

udgiftslofter 2027, august 2023.

Potentielt pres for mere offentlig velfærdsservice

Det offentlige forbrug følger således den demografiske udvikling og den generelle velstandsudvikling i

fremskrivningen. Frem mod 2050 er der dermed forudsat en vækst i det reale offentlige forbrug, som i

dagens penge er ca. 95 mia. kr. højere end, hvad der alene ville svare til dækning af det demografi-

ske træk samt forsvarsløftet til 2 pct. af BNP. Det er ud over, hvad der måtte følge af øget produktivi-

tet i den offentlige sektor (som ikke kan måles retvisende,

jf. også kapitel 7).

Stigende velstand kan dog potentielt betyde, at befolkningens krav og forventninger til den offentlige

velfærd stiger ud over, hvad der er lagt til grund i fremskrivningen. Der peges på to overordnede teo-

retiske årsager til en sådan udvikling, nemlig Wagner-effekten og Baumols-omkostningssyge.

Når velstanden og levestandarden stiger i samfundet, kan det betyde, at efterspørgslen efter offentlig

service vokser mere end den generelle velstand, og således et pres for, at det offentlige forbrug som

andel af BNP stiger.

Teknologisk udvikling, inklusiv fx udvikling af ny og bedre sundhedsbehandling,

vil således øge BNP, men vil samtidig også kunne øge efterspørgslen efter sundhedsydelser i form af

adgang til den nye og bedre behandling. Et sådant skift i sammensætningen af danskernes efter-

spørgsel i retning af mere offentlig service benævnes Wagner-effekten.

Hvis de offentlige finanser

fortsat skal være holdbare, kan det kræve et stigende skattetryk, eller tilsvarende reduktioner i andre

offentlige udgifter, eller øget beskæftigelse. Et sådant strukturelt pres er ikke lagt til grund i de lang-

sigtede fremskrivninger af de offentlige finanser,

jf. figur 8.13.

Ud over eventuelle ønsker og forventninger om mere velfærd kan der også være forhold i forbin-

delse med produktionen af offentlig service, som kan trække i retning af, at det offentlige forbrug

stiger som andel af BNP. Mulighederne for produktivitetsfremskridt er generelt lavere i produktio-

nen i den offentlige sektor end i den private sektor, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng

med, at den offentlige sektor primært producerer serviceydelser (børnepasning, pleje, undervis-

ning mv.), mens den private sektor i højere grad producerer varer. Mens erfaringerne peger på, at

nye behandlingsformer i sundhedsvæsenet og velfærdsteknologi i ældreplejen mv. løbende kan

øge produktiviteten, er det oplagt vanskeligere at øge produktiviteten inden for fx børnepasning og

mange omsorgs- og plejekrævende ydelser.

Eftersom offentlige ydelser ikke afsættes på et marked, kan der ikke opgøres en efterspørgsel i traditionel forstand. Om-

fanget af offentlige ydelser besluttes i en politisk proces, hvor ”efterspørgslen” udtrykkes via borgernes ønsker i demokrati-

ske valg, og hvor borgerne løbende foretager en afvejning mellem ønsker til offentlig service og skattebelastningen mv.

Teknisk tilsiger Wagner-effekten, at indkomstelasticiteten af offentligt forbrug er større end én (nominelt), hvilket svarer

til, at offentligt forbrug antages at være et såkaldt

luksusgode.

232

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Figur 8.13

Offentligt forbrug

i Finansministeriets

fremskrivninger

Efterspørgsel

Håndtering

Strukturelt pres

(evt. yderligere efterspørgsel,

fx på grund af stigende forvent-

ninger til visse typer velfærd)

Øget offentlig service

Håndteres i udgangspunktet ikke

af råderum, men vil blandt andet kunne

imødegås gennem prioriteringer, der

frigør ressourcer til kerneopgaven

(omprioriteringer, bedre ressource-

udnyttelse, produktivitet mv.)

Velstandsstigning

(det velstandskorrigerede

demografiske træk)

I holdbarhedsfremskrivninger er

det lagt til grund, at det dækkes. Der er

i 2030-planen også afsat midler frem til

2030 til løft ud over demografien

Befolkningsudvikling

(det demografiske træk)

Det lægges til grund, at det

skal dækkes frem til 2030

Anmærkning: Efterspørgsel efter offentlige ydelser kan ikke måles og er ikke et veldefineret begreb. Efterspørgslen kan løst

opfattes som befolkningens forventninger og krav, og en øget efterspørgsel kan blandt andet komme til udtryk via politiske

beslutninger eller øget efterspørgsel efter lignende ydelser fra det private.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

Forskelle i produktivitetsvæksten betyder, at de relative priser ændrer sig, så prisen på varer og tjene-

ster med høj produktivitetsvækst falder relativt til priserne på varer og tjenester med lav produktivitets-

vækst. Stigende produktivitet i den private vareproduktion presser dermed prisen på offentlige (og pri-

vate) serviceydelser op relativt til prisen på privatproducerede varer. Det offentlige forbrug vil derfor

gradvist blive dyrere relativt til den private produktion. Det er den såkaldte Baumol-effekt, og disse

priseffekter er fuldt indregnet i fremskrivningen. Hvis det yderligere blev lagt til grund, at realvæksten i

den offentlige service skulle holde mere eller mindre trit med efterspørgslen efter private varer og tje-

nester, selvom priserne udvikler sig forskelligt, ville det nominelle offentlige forbrug stige som andel af

nominelt BNP (Baumols-omkostningssyge).

Der er imidlertid ikke grund til, at det reale forbrug af forskellige varer og tjenester, med forskellige

produktivitets- og prisudviklinger, skulle vokse i samme takt. Inden for det private forbrug er der fx

også betydelige forskelle i produktivitetsvæksten på tværs af varer og tjenester, og dermed potentielt

basis for Baumols-omkostningssyge. Der er imidlertid også markant forskel i forbrugsvæksten på

tværs af forbrugskategorier. For varer med relativt høj produktivitetsvækst og dermed relativt lav pris-

udvikling er det reale forbrug vokset markant mere end forbruget af tjenesteydelser,

jf. figur 8.14.

For-

bruget af tjenester som andel af det samlede nominelle privatforbrug er således ikke steget væsentligt

siden 2000, selv om tjenester er blevet dyrere relativt til varer,

jf. figur 8.15.

Figur 8.14

Betydelig variation i realvæksten på tværs af

forskellige private forbrugskategorier

Indeks (1990=100)

300

Indeks (1990=100)

300

Figur 8.15

Forbruget af private tjenester fylder en lidt

større andel af det samlede privatforbrug i dag

Pct.

1990 1994 1998 2002 2006 2010 2014 2018 2022

Varer

Tjenester

Fødevarer

250

200

150

100

1990 1994 1998 2002 2006 2010 2014 2018 2022

Forbrug i alt

Varer

Tjenester

100

Fødevarer

Anm.: Ikke alle forbrugskategorier er medtaget, herunder bolig, biler, energi og turisme. Figur 8.15 er opgjort som

andel af det samlede privatforbrug (nominelt) for udvalgte forbrugskategorier og summer derfor ikke til 100.

Private tjenester omfatter både konkurrenceudsatte og mindre konkurrenceudsatte tjenester.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Wagner/Baumol-effekter kan blandt andet være holdt i skak af, at der hele tiden fremkommer nye pro-

dukter, som kan være med til at øge den reale efterspørgsel inden for erhverv med højere produktivi-

tetsvækst. Samlet set afhænger efterspørgselssammensætningen således af et samspil mellem ind-

komstelasticiteter, relative priselasticiteter samt løbende innovation og teknologisk udvikling.

De Økonomiske Råd vurderede i 2017, at Baumols-omkostningssyge ikke har spillet en væsentlig rolle i Danmark i perio-

den 1966 til 2013,

jf.

DØR (2017):

Dansk Økonomi, efterår 2017.

234

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

Hidtidig udvikling i det offentlige forbrug

Den historiske udvikling i det offentlige forbrug viser ikke tydelige tegn på Wagner- eller Baumol-effek-

ter. Det offentlige forbrug er overordnet vokset på linje med Finansministeriets beregningstekniske

principper siden starten af 1980’erne,

jf. figur 8.16.

Der er dog forskel på forbrugsvæksten i forskellige

delperioder. Det offentlige forbrug steg fx væsentligt mere end de beregningstekniske principper fra

slutningen af 1990’erne til 2010, mens den offentlige forbrugsvækst fra 2010 til 2022 har været la-

vere.

Udviklingen i udgifterne er grundlæggende bestemt af politiske valg og prioriteringer.

Det offentlige forbrug har samtidig også udgjort en relativt konstant andel af BNP de sidste 40 år (ca.

24-26 pct.), når der ses bort fra blandt andet konjunkturmæssige udsving.

Figur 8.16

Udvikling i det offentlige forbrug i forhold til de

beregningstekniske principper

Mia. kr. (2023-priser)

600

550

500

450

400

350

300

1982 1987 1992 1997 2002 2007 2012 2017 2022

Offentligt forbrug

Beregningsteknisk udvikling

Mia. kr. (2023-priser)

600

550

500

Figur 8.17

Vækst i det offentlige individuelle og kollektive

forbrug

Indeks (1982 = 100)

180

Indeks (1982 = 100)

180

160

140

450

400

350

300

140

120

100

1982 1987 1992 1997 2002 2007 2012 2017 2022

Individuelt off. forbrug

Kollektivt off. forbrug

Beregningsteknisk

Anm.: Det beregningstekniske princip er opgjort som beskrevet i boks 8.1. Niveauet faldt i 2022 idet deflatoren for det

offentlige forbrug var højere end lønvæksten som følge af den høje inflation. Det offentlige forbrug er opgjort

ekskl. afskrivninger og covid-19 udgifter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Mens det offentlige forbrug samlet set omtrent har fulgt de beregningstekniske principper, er nogle

udgiftsområder vokset mere og andre mindre. Samtidig har der løbende været mulighed for ompriori-

teringer og produktivitetsforbedringer inden for den offentlige sektor samt inden for de brede udgifts-

områder, der ses på her.

Siden 1982 – dvs. over en periode på 40 år frem til i dag – er det

individuelle

offentlige forbrug vokset,

så det i dag er 11 pct. højere end hvis det havde fulgt det beregningstekniske princip. Omvendt er det

De Økonomiske Råd udførte i

Dansk Økonomi, efterår 2020

en lignende analyse over en længere tidshorisont, som fandt,

at det samlede offentlige forbrug overordnet har fulgt beregningstekniske principper i 1966-2019. Dog har der været delpe-

rioder med mindre- og mervækst. De Økonomiske Råd anvender på teknisk niveau nogle lidt andre metoder og estimerer

blandt andet en langsommere vækst i det demografiske træk end Finansministeriet.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

235

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

kollektive

offentlige forbrug vokset markant mindre,

jf. figur 8.17.

Det er således især den borger-

nære velfærd, som er blevet prioriteret.

Det individuelle offentlige forbrug kan yderligere underopdeles for perioden efter 1995. Særligt de of-

fentlige forbrugsudgifter til sundhedsområdet er steget mere end svarende til det beregningstekniske

princip. Siden 1995 er udgifterne på sundhedsområdet i gennemsnit steget med ca. 0,6 pct.-point pr.

år mere end det beregningstekniske princip,

jf. tabel 8.2.

Det samme gør sig gældende for udgifter til

social beskyttelse, dvs. udgifter til dagtilbud og handicapområdet mv., hvor den gennemsnitlige mer-

vækst i perioden har udgjort 0,5 pct.-point pr. år.

Omvendt er udgifter på undervisningsområdet i gennemsnit steget 0,3 pct.-point mindre pr. år end det

beregningstekniske princip, og også udgifterne til ældrepleje er steget lidt langsommere i perioden.

Tabel 8.2

Årlig mervækst i det offentlige forbrug i forhold til det beregningstekniske princip siden 1995 fordelt

på udgiftsområder

Gns. årlig

Gns. årlig faktisk

beregningsteknisk

vækst i 1996-2022

Pct.

Offentligt forbrug i alt

1,3

1,2

0,1

Gns. årlig

mervækst,

pct.-point

Andel af det

samlede forbrug i

2022

Individuelt forbrug

- heraf undervisning

- heraf sundhed

- heraf social beskyttelse

- heraf fritid, kultur mv.

- heraf ældrepleje

Kollektivt forbrug

1,4

0,7

1,9

1,4

0,5

1,7

0,9

1,2

1,0

1,3

0,9

1,2

2,0

1,2

0,2

-0,3

0,6

0,5

-0,7

-0,2

74,4

17,2

26,1

20,4

2,3

8,5

25,6

Anm.: Det beregningstekniske princip er opgjort som beskrevet i boks 8.1. Det offentlige forbrug er opgjort ekskl.

afskrivninger og covid-19 udgifter. Det bemærkes, at plejehjemsudgifter ikke indgår under

sundhed

ligesom

udgifter til hjemmehjælp ikke indgår under

social beskyttelse.

De to underområder er i stedet samlet under

ældrepleje.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Frem mod 2030 er der plads til, at det samlede offentlige forbrug inkl. løft af forsvaret kan vokse mere

end de langsigtede principper tilsiger, samtidig med, at skatten sættes ned. Eksklusive forsvarsløftet

og grønt råderum svarer realvæksten frem til 2030 omtrent til det beregningstekniske princip, dvs. der

er plads til at dække det demografiske træk og desuden tilføre flere ressourcer. Regeringen har fast-

lagt en række overordnede prioriteringer inden for det offentlige forbrug, herunder løft af sundhed,

psykiatri og uddannelse mv.,

jf. kapitel 4.

Derudover er der fortsat et rum til løbende prioritering og

udmøntning i de kommende år.

Individuelt offentligt forbrug fylder ca. ¾ af det samlede offentlige forbrug, men kollektivt forbrug fylder ca. ¼.

236

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

Udsigter og problemstillinger efter 2030

Baseret på den historiske udvikling i det offentlige forbrug er der altså ikke entydige tegn på, at

Baumols-omkostningssyge og Wagner-effekter fremadrettet vil presse det samlede offentlige forbrug

uholdbart op. Der har dog inden for nogle områder været en tendens til et stigende omfang af private

velfærdsydelser i de senere år, hvilket kan indikere, at efterspørgslen på nogle områder er vokset

hurtigere end den offentlige service,

jf. boks 8.2.

Der fokuseres i afsnittet på sundhed og ældrepleje.

Boks 8.2

Private velfærdsydelser

Der er ikke en entydig definition af private velfærdsydelser. Der fokuseres i afsnittet på privatfinansierede velfærds-

ydelser inden for sundhed og ældrepleje, der fungerer som supplement til nært beslægtede ydelser inden for det

offentlige forbrug. Spørgsmålet om flere private velfærdsydelser i fremtiden handler i denne sammenhæng ikke om,

hvorvidt de bliver leveret (produceret) af det offentlige eller private leverandører, men om hvordan ydelserne finan-

sieres – herunder om en stigende efterspørgsel kan føre til øgede individuelle tilkøb af ydelser eller andre private

finansieringsformer.

Selv om Danmark har en universel velfærdsmodel, hvor der grundlæggende er fri og lige adgang til velfærdsydelser

finansieret over skatterne – på nogle områder dog med delvis egenbetaling – så er der også et element af private

tilkøbsmuligheder. Det gælder fx inden for skoleområdet, med privatskoler, frie grundskoler og efterskoler, og inden

for sundhed og ældrepleje med fx tandpleje og sundhedsforsikringer, der blandt andet kan give adgang til hurtigere

behandling i nogle tilfælde, eller ældres køb af fx praktisk hjælp til hus og have, personlig pleje eller madservice.

Danmark har således allerede i dag en blanding af offentlige og private velfærdsydelser, hvor de private ydelser

blandt andet kan være med til at give større valgfrihed, så ydelser i højere grad kan modsvare individuelle ønsker og

behov. Omfanget af private ydelser er fortsat småt, men er på nogle områder voksende.

De private tilbud betyder endvidere, at de som gør brug af private tilbud, bærer en større del af finansieringen af de

samlede ydelser, idet de fortsat betaler skat på linje med andre. Samtidig har de dog også gavn af flere eller mere

individuelt rettede ydelser end dem, der ikke vælger, eller ikke har råd til, at gøre brug af private tilbud.

På et område som fx privat- og friskoler er det offentlige tilskud til de private ydelser koblet til de offentlige enheds-

udgifter på området. Det bidrager til, at fx forældre til børn i fri- og privatskoler fortsat har interesse i at understøtte

prioritering af folkeskolen. Også på andre områder står det offentlige fortsat for langt størstedelen af ydelserne og

udgifterne. De private ydelser erstatter derfor ikke de offentlige ydelser på de forskellige hovedområder, men udgør

først og fremmest et fleksibelt supplement. De grundlæggende og vitale ydelser stilles fortsat til rådighed for alle

danskere helt eller delvist betalt af det offentlige via skattefinansieringen.

Tilkøbsydelser i hjemmeplejen som fx personlig pleje, praktisk hjælp og madservice er ifølge nogle

undersøgelser steget.

Det er alene private leverandører af hjemmepleje, der må tilbyde sådanne

tilkøbsydelser.

Området er ikke dækket af fyldestgørende statistik. Ifølge en spørgeundersøgelse fra Ældre Sagen er fx andelen af svar-

personer over 50 år, der betaler for praktisk hjælp, øget fra 7 pct. i 2015 til 14 pct. i 2021,

jf.

Ældre Sagen (2023):

Fremtidsstu-

diet 2021.

Forskellige analyser fra forskningsinstituttet VIVE tegner et blandet billede, hvor nogle finder stigninger, mens

andre ikke gør, jf. fx VIVE (2020):

Hjemmehjælp og omsorgsrelateret livskvalitet,

VIVE (2021):

Tilkøbsydelser på ældreområdet og på

botilbud

og VIVE (2020):

Præferencer for fremtidens ældrepleje.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

237

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

Derudover er der sket en stigning i antal sundhedsforsikrede siden 2002,

jf. figur 8.18.

Sundhedsfor-

sikringer er et supplement til det offentlige sundhedsvæsen. Ydelserne omfatter blandt andet tilskud

eller hurtigere adgang til undersøgelser og behandlinger, mindre operationer, psykologbehandling,

fysioterapi og kiropraktor. Sundhedsforsikringer er blevet en del af lønpakken for mange ansatte, og

langt størstedelen af de private sundhedsforsikringer betales af arbejdsgiverne. Erstatningsudgifterne

udgør dog kun en meget lille del af de samlede sundhedsudgifter. Eftersom størstedelen af det poten-

tielle antal forsikrede nu er dækket, ventes desuden ikke samme vækst i antallet af sundhedsforsikrin-

ger fremover.

Udgifterne til sundhed finansieres fortsat i langt overvejende grad af det offentlige, idet den offentlige

finansieringsandel udgør 85 pct.,

jf. figur 8.19.

Husholdningerne finansierer 13 pct. af sundhedsudgif-

terne, især drevet af egenbetaling til tandlæge, mens sundhedsforsikringer står for de resterende 2

pct.

Figur 8.18

Antallet af sundhedsforsikrede er steget fra 0,2

mio. i 2003 til 2,7 mio. i 2022

1.000 personer

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2003

2006

2009

2012

Antal forsikrede

Bruttoerstatningsudgifter (h. akse)

Figur 8.19

Det offentlige finansierer langt størstedelen af

de samlede sundhedsudgifter

Pct.

100

Pct.

100

Mio. kr.

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2015

2018

2021

Bruttopræmieindtægter (h. akse)

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

Husholdningers egenbetaling

Forsikringsfinansiering

Offentlig finansiering

Anm.: I figur 8.18 er data blevet justeret fra 2015 til 2016, hvorfor antal forsikrede før og efter 2016 ikke er direkte

sammenlignelige. Statistikken er baseret på indsamling af data fra danske forsikrings- og pensionsselskaber, der

udbyder sundhedsforsikringer (Tryg, Danica Pension, Skandia Liv (fra 2020 AP Pension), PensionDanmark, If,

Topdanmark, PFA, Codan, Gjensidige, PenSam og Dansk Sundhedssikring). Figur 8.19 viser fordelingen af ud-

gifter til sundhed fordelt på finansieringskilde.

Kilde: Forsikring og Pension, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Ud over den generelle indkomstfremgang kan der være flere forhold, som betyder, at efterspørgslen

efter velfærdsydelser fremadrettet kan stige.

Det gælder navnlig inden for sundhedsområdet, ikke bare på grund af demografien med flere ældre,

men i høj grad også som følge af den løbende udvikling af nye behandlingsmuligheder, flere kroni-

Se Danmarks Statistik (april 2023):

Lille fald i sundhedsudgifterne i 2022.

Det bemærkes, at privathospitaler mv. står for en

større del af aktiviteten i sundhedsvæsenet end den private finansieringsdel.

238

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

kere og bedre medicin. Eftersom godt helbred er en helt grundlæggende betingelse for gode levevil-

kår, kan danskerne med rette forvente et sundhedsvæsen, der følger med tiden og leverer ydelser af

høj international kvalitet. Sundhedsvæsenet er samtidig et område, hvor der historisk har været stor

stigning i produktiviteten som følge af ny teknologi, medicin og bedre brug af ressourcerne. Der vil

også fremadrettet være mulighed for, at nye teknologier og ny medicin mv. kan give flere og bedre

behandlinger for en given ressourceindsats. Heri indgår også, at mens nye teknologier og medicin

kan være dyre i starten, er der en tendens til, at prisen falder, efterhånden som patenter udløber og

markedet udvikler sig.

Et andet centralt område, hvor der potentielt kan opstå stigende efterspørgsel, er ældreområdet. Der

er således udsigt til en stigning i fremtidige pensionisters indkomster, hvor den gennemsnitlige brutto-

dækningsgrad – dvs. indkomsten som pensionist i forhold til den tidligere indkomst på arbejdsmarke-

det – ventes at stige til omkring 85 pct. i 2040,

jf. figur 8.20.

Det skyldes blandt andet, at flere og flere

vil have indbetalt til arbejdsmarkedspensioner gennem hele arbejdslivet. Fra midten af dette århund-

rede forventes pensionssystemet således at være fuldt modnet.

Figur 8.20

Folkepensionisterne bliver i de kommende

årtier rigere i forhold til deres tidligere

indkomst i arbejdslivet…

Pct.

100

2020

2040

2060

2080

Pct.

100

Figur 8.21

… og indkomstfremgangen ses på tværs af

indkomstgrupper frem mod 2060

1.000 kr. (2023-niveau)

350

300

250

200

150

100

25. percentil

2020

50. percentil

2040

1.000 kr. (2023-niveau)

350

300

250

200

150

100

75. percentil

2060

Anm.: Figur 8.20 viser gennemsnitlige bruttodækningsgrader ved overgang til pension. Figur 8.21 viser bruttoindkom-

sten for personer over folkepensionsalderen for 25., 50. og 75. percentil. Bruttoindkomsten er opgjort som den

personlige indkomst, arbejdsmarkedsbidrag og indbetalingerne til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger

(inkl. arbejdsmarkedsbidrag) i vækst- og inflationskorrigerede 2023-priser. Se boks 2.6 i Kommissionen om

tilbagetrækning og nedslidning (2022):

Fremtidssikring af et stærkt pensionssystem

for nærmere om metode.

Kilde: Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning (2022):

Fremtidssikring af et stærkt pensionssystem

og egne

beregninger.

Indkomstfremgangen blandt pensionister forventes at medføre en betydelig og bredt funderet stigning

i forbrugsmulighederne, herunder i forhold til køb af velfærdsydelser. Indkomstfremgangen ud over

den generelle indkomstfremgang i samfundet svarer til knap 20 pct. fra 2020 til 2040 for både 25., 50.

og 75. percentil,

jf. figur 8.21.

Samtidig vil indførelsen af obligatorisk pensionsopsparing for overfør-

selsmodtagere fremadrettet bidrage til, at færre står uden ekstra pensionsopsparing ud over arbejds-

markedets tillægspension. Det bidrager endvidere til, at andelen af folkepensionisterne, der modtager

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

239

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

den højest mulige folkepension inklusiv den supplerende pensionsydelse (ældrechecken), forventes

at falde fremadrettet,

jf. figur 8.22.

Indkomstfremgangen skyldes blandt andet, at udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner, ATP og pri-

vate pensionsopsparinger vil stige i takt med, at arbejdsmarkedspensionerne modnes. Ikke desto

mindre vil folkepension fortsat udgøre en væsentlig del af de danske pensionisters indkomstgrundlag,

jf. figur 8.23.

Udgifterne til folkepension ventes således at ligge på omtrent 5-6 pct. af BNP (før skat)

med udsving som følge af demografisk sammensætning. Folkepensionen er med til at sikre mod fat-

tigdom blandt ældre, og indretningen af folkepensionen bidrager til at mindske de risici, der er for den

enkelte i forhold til perioder med sygdom og tabt arbejdsevne gennem livet. Hertil kommer mindsket

risiko over for den usikkerhed, der er knyttet til fremtidige afkast på pensionsopsparingen i et opspa-

ringsbaseret pensionssystem.

Figur 8.22

Andelen med ret til fuld folkepension inklusiv

supplerende pensionsydelse falder markant

fremadrettet

Pct.

2000

2010

2020

2030

2040

2050

2060

Pct.

Figur 8.23

Også efter modning af arbejdsmarkeds-

pensionerne er folkepensionen vigtig for

pensionsindkomsterne

Pct. af BNP

1980

1990

2000

2010

2020

2030

2040

2050

Pct. af BNP

2060

Pensionsudbetalinger

Udgifter til folkepension

Anm.: Figur 8.22 viser andelen af folkepensionister med en personlig tillægsprocent på 100. Det bemærkes, at der ses

bort fra personer med en tillægsprocent på 100 som følge af den midlertidige forhøjelse af fradraget i indkomst-

grundlaget i perioden 2020-2034. Figur 8.23 viser de samlede pensionsudbetalinger og overførsler til folkepen-

sionister i procent af BNP. De samlede udbetalinger udgøres af udbetalinger fra livrenter, ratepensioner, alders-

opsparinger, kapitalpensioner, ATP (inkl. Obligatorisk Pensionsordning) samt indeståender i LD fonden.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023,

Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning

(2022):

Fremtidssikring af et stærkt pensionssystem

og egne beregninger.

Når fremtidens pensionister bliver rigere, er det ikke et problem for den offentlige service, men det

kan øge krav og forventninger til en højere kvalitet af den offentlige hjælp. Det vil samtidig øge antal-

let af pensionister, som har råd til og dermed mulighed for selv at tilkøbe ydelser, herunder ydelser af

mere luksusbetonet art, som det offentlige ikke stiller til rådighed.

Indkomstforskelle i alderdommen afspejler især forskelle i løbet af arbejdslivet, herunder arbejdsind-

sats, timeløn og beskæftigelseshistorik. Pensionister med lange arbejdsliv, fuldtidsarbejde og højere

indkomst bag sig har generelt større forbrugsmuligheder, og de vil derfor også have bedre mulighed

for at tilkøbe ekstra rengøring, dyrere mad eller havehjælp mv. Hvis flere ældre vælger det, øger det

240

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

ikke i sig selv forskellene i de samlede forbrugsmuligheder, men det betyder, at forskelle i forbruget af

velfærdsydelser potentielt kan stige. Det kan således føre til både større omfang af og større forskelle

i forbruget af (private) velfærdsydelser blandt fremtidens ældre.

Såfremt fremtidige generationer efterspørger, at det offentlige forbrug på fx sundhedsvæsenet og

pleje skal vokse mere end det beregningstekniske princip, er der flere mulige veje til at håndtere ud-

fordringen, og løsningsmodeller vil i sidste ende bero på politiske valg. Der kan løbende arbejdes

med omprioriteringer og bedre ressourceudnyttelse i den offentlige service, herunder i kraft af mindre

administration og opgavefokusering. I dele af velfærden kan teknologi også bidrage til bedre service

for de samme penge.

I praksis vil der løbende skulle foretages prioriteringer mellem de samlede offentlige udgifter, skatter

og reformmuligheder. Der vil blandt andet skulle være fokus på den begrænsede gruppe, som ikke

sparer særligt op til pensionstilværelsen. For dansk økonomi som helhed er der dog allerede en høj

opsparing til fremtidigt forbrug og velstandsfremgangen for fremtidige pensionister er bredt funderet.

Et generelt princip i planlægningen af finanspolitikken er, at de generationer, som får glæde af fx

bedre offentlig service i fremtiden også som udgangspunkt må stå for finansieringen. Nuværende ge-

nerationer skal derfor som udgangspunkt ikke betale mere i skat eller på anden vis spare mere op for,

at fremtidige generationer kan få bedre offentlig velfærd end forudsat.

Nulevende generationer skal samtidig kunne føle sig sikre på, at de kan få en god og tidssvarende

offentlig service, når de som ældre får brug for pleje og sundhedsbehandling. Det er en del af den

danske ”generationskontrakt”, hvor man bidrager mere til samfundet, mens man er i den arbejdsdyg-

tige alder, men til gengæld har god adgang til pasning, undervisning og sundhedsbehandling som

barn, ung eller ældre. Denne generationskontrakt skal også i fremtiden udgøre en central del af fun-

damentet for en tryg alderdom.

8.4 Den danske arbejdsmarkedsmodel

Det danske arbejdsmarked står stærkt. Beskæftigelsen og erhvervsdeltagelsen er høj og ledigheden

lav. Det er navnlig et resultat af løbende reformer gennem de sidste 40 år, som har forbedret struktu-

rerne på arbejdsmarkedet, øget arbejdsudbuddet og sikret stærke institutionelle rammer, herunder

med den danske flexicurity-model som omdrejningspunkt.

Reformer på arbejdsmarkedet har blandt andet bidraget til at reducere den strukturelle ledighed fra

over 10 pct. i 1993 til i dag godt 3�½ pct.,

jf. figur 8.24.

Det viser sig også i et kraftigt fald i langtidsle-

digheden, som er under en tredjedel af niveauet i midten af 1990’erne. Samtidig er den strukturelle

beskæftigelse øget og er historisk høj,

jf. figur 8.25.

Det er sket samtidig med, at langt flere unge i dag

er i gang med en uddannelse.

Opsparingen i dansk økonomi er særdeles høj, hvilket blandt andet kommer til udtryk i årlige betalingsbalanceoverskud

på over 10 pct. af BNP. Den tidligere udlandsgæld er vendt til en udlandsformue i dag på ca. 85 pct. af BNP. Det er både

de private husholdninger, virksomhederne og den offentlige sektor, der sparer op. De danske husholdninger har i internati-

onal sammenligning den største pensionsopsparing med en samlet formue på i størrelsesorden 175 pct. af BNP, som ventes

at stige til 220 pct. på sigt. Herudover har husholdningerne en fri nettoformue inkl. boliger på over 500 pct. af BNP.

Samtidig er der allerede foretaget en stor opsparing i kraft of offentlig gældsnedbringelse de seneste 25-30 år. Den offent-

lige nettogæld, som var på 38 pct. af BNP i 1995, er således vendt til en offentlig nettoformue på 18 pct. af BNP i 2022.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

241

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

Figur 8.24

Reformer på arbejdsmarkedet har sænket den

strukturelle ledighed markant siden 90’erne

Pct. af arbejdsstyrken

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20 22

Strukturel ledighed

Faktisk ledighed

Pct. af arbejdsstyrken

Figur 8.25

Og reformer har bidraget til historisk høj

strukturel fuldtidsbeskæftigelse

1.000 fuldtidspersoner

2.600

1.000 fuldtidspersoner

2.600

2.550

2.500

2.450

2.400

2.350

2000

2004

2008

2012

2016

2020

2.350

Anm.: Figur 8.24 viser den strukturelle og den faktiske ledighed. Figur 8.25 viser den strukturelle fuldtidsbeskæftigelse.

I opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen er der taget afsæt i en arbejdstid korrigeret for midlertidige udsving ved

hjælp af et Hodrick-Prescott-filter.

Kilde: Danmarks Statistik,

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023

og egne beregninger.

Samtidig er produktiviteten i Danmark høj, understøttet af en generelt veluddannet og velkvalificeret

arbejdsstyrke, hvilket blandt andet skal ses i lyset af et godt dansk uddannelsessystem og veludbyg-

gede muligheder for opkvalificering og efteruddannelse.

Det høje uddannelsesniveau bidrager også til et tilpasningsdygtigt arbejdsmarked, som desuden un-

derstøttes af høj mobilitet, hvor mange beskæftigede hvert år skifter job,

jf. figur 8.26.

Hermed kan

arbejdskraften i høj grad søge hen, hvor den efterspørges og gør mest gavn, ligesom ledige relativt

hurtigt finder beskæftigelse igen. Det har fx også været tilfældet igennem de økonomiske kriser de

senere år, hvor arbejdsmarkedet generelt er kommet stærkt igen.

Det er blandt andet et resultat af den danske flexicurity-model, som understøtter et fleksibelt og dyna-

misk arbejdsmarked med høj jobomsætning. Flexicurity bygger på tre ben:



Fleksible regler for ansættelser og afskedigelser understøtter, at virksomhederne lettere kan an-

sætte og afskedige medarbejdere og dermed omstille og tilpasse produktionen.

Et udbygget økonomisk sikkerhedsnet for lønmodtagere ved ledighed.

En effektiv aktiv arbejdsmarkedspolitik, som er med til at understøtte at ledige borgere kommer

hurtigst muligt tilbage i beskæftigelse og står til rådighed for arbejdsmarkedet.



242

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

Figur 8.26

Det danske arbejdsmarked er fleksibelt målt på

antal beskæftigede, der skiftede job i 2022

Pct. af beskæftigelsen

NZL

FIN

NLD

ISL

SWE

NOR

CAN

IRL

ESP

FRA

DEU

AUS

BEL

PRT

ITA

POL

Figur 8.27

Få strejker og lockouter på det danske

arbejdsmarked de sidste 15 år

Antal arbejdsstandsninger

1.400

1.200

1.000

Antal arbejdsstandsninger

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

1996 1999 2002 2005 2008 2011 2014 2017 2020

Pct. af beskæftigelsen

800

600

400

200

Anm.: Figur 8.26 viser andelen af beskæftigede, der har skiftet job inden for de seneste 12 måneder, i 2022, i udvalgte

lande. Figur 8.27 viser antal arbejdsstandsninger som følge af strejker og lockouter.

Kilde: OECD og Danmarks Statistik.

Flexicurity-modellen tilgodeser dermed balancen mellem virksomhedernes behov for fleksibilitet og

lønmodtagernes behov for sikkerhed. Flexicurity-modellens styrker er åbenbare. Alligevel er det cen-

tralt løbende at sikre, at modellens delelementer er tidssvarende såvel nu som i fremtiden. Regerin-

gen har således nedsat

ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats

med henblik på at sikre,

at vores aktive arbejdsmarkedspolitik i højere grad bygger på værdighed og ordentlighed samtidig

med, at den understøtter et fleksibelt arbejdsmarked med høj beskæftigelse og lav ledighed.

Arbejdsmarkedets parter forhandler kollektive overenskomstaftaler om en lang række arbejdsvilkår og

lønforhold, ligesom parterne ofte indgår i trepartsaftaler med regeringen. Det har skabt gode rettighe-

der i form af blandt andet arbejdsmarkedspensionerne, løn under sygdom, ret til barsel og ferier. Sy-

stemet giver gode og gennemskuelige rammer for både arbejdsgivere og arbejdstagere og et arbejds-

marked med både fleksibilitet og gensidig tillid. Modellen understøtter således et godt samarbejds-

klima og effektiv konfliktløsning, hvor der findes fælles løsninger på modstridende interesser. Konflik-

ter på det danske arbejdsmarked er derfor også relativt sjældne,

jf. figur 8.27.

Arbejdsmarkedets par-

ter spiller dermed også en central rolle i forhold til at fastholde de gode strukturer på det danske ar-

bejdsmarked, herunder den danske flexicurity-model.

Modellen bygger på en høj organisationsgrad, både blandt lønmodtagere og arbejdsgivere. Over 80

pct. af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked er dækket af en overenskomst – og 100 pct. for

lønmodtagere i den offentlige sektor,

jf. figur 8.28.

Når virksomheder har overenskomst, gælder den

for alle medarbejdere, også de der ikke er medlem af en fagforening.

Der er dog en række tendenser, der kan udfordre den høje organisering. I de senere år er en afta-

gende andel af lønmodtagerne organiseret, og i 2022 var ca. 64 pct. af lønmodtagerne medlem af en

fagforening. Det er særligt blandt yngre aldersgrupper, at organisationsgraden er aftagende. Selvom

færre lønmodtagere er medlem af en fagforening, er overenskomstdækningen dog som nævnt stadig

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

243

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

høj på over 80 pct., og den er heller ikke aftaget væsentligt over de sidste 20 år.

I international sam-

menhæng er organiseringen blandt danske lønmodtagere også høj,

jf. figur 8.29.

Figur 8.28

Organisationsgraden er faldet de seneste ti år,

men ca. uændret høj overenskomstdækning

Pct. af lønmodtagerne

Figur 8.29

Stadig høj organisering i international

sammenhæng

Pct. af lønmodtagerne

100

Pct. af lønmodtagerne

100

2012

2014

2016

2018

2020

2022

Medlem af fagforening

Overenskomstdækning

ISL

FIN

NOR

CAN

DEU

SWE

NLD

ITA

Anm.: Figur 8.28 viser antal medlemmer af en fagforening pr. 31. december i det pågældende år i forhold til det sam-

lede antal af lønmodtagere i 4. kvartal samme år. Overenskomstdækningen er opgjort for antal fuldtidsbeskæf-

tigede lønmodtagere. DA laver kun opgørelsen op til år med overenskomstforhandlinger. Figur 8.29 viser andel

af ansatte, som er medlem af en fagforning i 2019, som er seneste data.

Kilde: Danmarks Statistik, OECD og egne beregninger.

I forbindelse med udbredelsen af digitale platforme og deleøkonomi, hvor der formidles ydelser og

opgaver, er der opstået nye arbejdsformer med mere fleksible løn- og arbejdsvilkår, som afviger fra

det traditionelle arbejdsmarked. Nogle platforme har dog virksomheds- eller brancheoverenskomster

for nogle af deres opgaver. Der arbejdes i EU på et fælles direktiv, som skal skabe klare rammer og

sikre ordentlige vilkår for personer, der arbejder via digitale platforme. Det er vigtigt at sikre balance

mellem retssikkerhed for arbejdstagerne og fleksibilitet, hvor der også tages hensyn til, at platforms-

økonomien har været med til at skabe nye muligheder for beskæftigelse og vækst, som giver værdi

for både arbejdstagere og for samfundet.

Ud over udfordringer knyttet til organisationsgraden stiller blandt andet den teknologiske udvikling

også krav til en omstillingsparat arbejdsstyrke og dermed til en bred opkvalificerings- og efteruddan-

nelsesindsats.

I takt med den teknologiske og samfundsmæssige udvikling ændres løbende de kompetencer, som

virksomhederne efterspørger. Det danske arbejdsmarked har historisk vist sig omstillings- og tilpas-

ningsdygtigt, fx i forhold til den teknologiske udvikling. Når ny teknologi sænker efterspørgslen efter

arbejdskraft i én branche, bliver denne arbejdskraft typisk ansat i andre brancher. Den teknologiske

udvikling, herunder udbredelsen af kunstig intelligens og den grønne omstilling mv., kræver en fortsat

Ifølge DA’s opgørelse var overenskomstdækningen 85 pct. i 1998,

jf.

DA (1999):

Arbejdsmarkedsrapport 1999.

244

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

ESP

AUT

BEL

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

høj grad af omstillingsdygtighed og tilegnelse af nye færdigheder. Det kan potentielt blive i endnu hø-

jere grad end tidligere, og vil forventeligt berøre nye grupper af blandt andet vidensarbejdere, som

ikke tidligere har været udsat samme store skift som fx produktionsmedarbejdere. Vidensarbejdere

har dog generelt gode forudsætninger for at kunne tilegne sig og bruge nye teknologiske muligheder.

Det er derfor vigtigt at fastholde og understøtte god omstillingsevne og muligheder for sporskifte i li-

vet, blandt andet gennem et godt uddannelsessystem og brede muligheder for videreuddannelse. Det

høje uddannelsesniveau i Danmark og den store fokus på løbende videreuddannelse og opkvalifice-

ring af arbejdskraftens kompetencer understøtter høj omstillingsevne blandt de beskæftigede. Samti-

dig skal uddannelsessystemet være indrettet, så det understøtter arbejdsmarkedets fremtidige behov,

herunder kompetencer til at løfte velfærdsopgaverne og den grønne omstilling. Her vil den teknologi-

ske udvikling også kunne være med til at lette en del af opgaverne og frigive arbejdskraft og arbejds-

tid fra andre aktiviteter til gavn for disse sektorer.

Det er vigtigt at være opmærksom på udviklingstendenser, der potentielt kan have uønskede sidevirk-

ninger. Den danske model vurderes dog at være robust til at kunne tackle sådanne udfordringer. Mo-

dellen har netop vist sin styrke gennem de seneste årtier med høj beskæftigelse og fortsat velstands-

fremgang for alle grupper på arbejdsmarkedet. Det er centralt også fremadrettet at understøtte, at det

danske arbejdsmarked fortsat vil være i stand til at håndtere omstillingerne og levere fremgang samt

sikre ordnede forhold for både arbejdstagere og virksomheder.

8.5 Det danske skattesystem

Skatternes grundlæggende opgave er at finansiere de offentlige udgifter. Indretningen af skattesyste-

met har samtidig stor betydning for borgernes økonomiske adfærd og velfærd, herunder for tilskyndel-

sen til at arbejde, investere og spare op; i forhold til miljø- og klimamæssig adfærd; og for fordelingen

af husholdningernes disponible indkomster. Indretningen af skattesystemet spiller derfor en vigtig

rolle i forhold til at opnå politiske målsætninger på mange felter.

Danmark har gennem de seneste 30 år gennemført omfattende reformer af skattesystemet. Skatteba-

serne er blevet omlagt og udvidet, og samtidig er både marginalskatterne på arbejdsindkomst og sel-

skabsskattesatsen nedsat betydeligt. Skattesystemet er dermed blevet bedre indrettet til at under-

støtte beskæftigelse, opsparing og investeringer. Samtidig er der i de senere år aftalt de første faser

af en grøn skattereform. Regeringen har desuden indført et skattestop og vil nedsætte skatten på ar-

bejdsindkomst,

jf. kapitel 1 og 5.

Samtidig med ændringerne i skattepolitikken har skatte- og afgiftsindtægterne udgjort en nogenlunde

uændret andel af BNP siden midten af 1980erne,

jf. figur 8.30,

herunder også fordi en række skatte-

baser er vokset hurtigere end BNP som følge af formueopbygning og lavere renter. Frem mod 2030

ventes skattetrykket at falde i forhold til gennemsnittet over de sidste 40 år, herunder afledt af fal-

dende indtægter fra afgifter på fossil energi og registreringsafgiften (strukturelt) efterhånden som en

stigende andel af bilsalget udgøres af fossilfrie biler mv.

De samlede indtægter fra boligskatter (ejendomsværdiskat og grundskyld mv.) har også været stabile

i pct. af BNP trods nominalprincippet i skattestoppet siden 2001. Med indførelsen af det nye boligskat-

tesystem i 2024 kobles boligskatterne igen til prisudviklingen på boligmarkedet. I overgangen til det

nye system får ingen boligejere øget boligskat, og de fleste får lavere skat. Derfor er det samlede

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

245

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

skatteprovenu lavere i en længere årrække. På langt sigt ventes provenuet at rette sig igen i takt

med, at skatterabatter til eksisterende ejere ophører, når ejerne fraflytter deres bolig mv.

Der har tidligere været bekymring for, at globaliseringen, internethandel og EU's indre marked ville

sætte væsentlige dele af skatteindtægterne under pres, især i forhold til selskabsskat samt moms og

afgifter. Tilpasninger af afgifts- og skattestrukturen samt internationale skatteaftaler har imidlertid gjort

skattesystemet mere robust og provenuerne fra disse skattekilder under ét er ikke aftaget.

Samlet set fremstår indretningen af det danske skattesystem i dag overordnet velfungerende med re-

lativt lav forvridning i forhold til provenuet, og samtidig mere robust over for nogle af de tendenser,

som vil præge det danske samfund i de kommende generationer, herunder fortsat digitalisering og

internationalisering. Dog vil den grønne omstilling udhule en række skattebaser, også efter 2030.

Mulighederne for strukturforbedrende skatteomlægninger – forstået som omlægninger, der har positiv

indvirkning på en eller flere politiske målsætninger uden at have særlig negativ virkning på andre – er

mindre end førhen, men der kan også fremadrettet opstå nye udviklinger, som kan kalde på tilpasnin-

ger. Det vil altid være et politisk spørgsmål at foretage afvejninger mellem fx beskæftigelsesincita-

menter, indkomstfordeling og miljø mv. I de kommende år – også efter 2030 – vil skatte- og afgiftssy-

stemet ikke mindst spille en vigtig rolle i forhold til at nedbringe klimabelastningen,

jf. også kapitel 2.

Personskatter, selskabsskat og afgifter

Siden 1993 er den højeste marginalskat nedsat fra 68 til 56 pct. og den gennemsnitlige marginalskat

for fuldtidsbeskæftigede er sat ned fra ca. 60 til ca. 45 pct., dvs. en reduktion på en fjerdedel,

jf. figur

8.31.

I 2003 blev der endvidere indført et beskæftigelsesfradrag, som øger tilskyndelsen til at være i

beskæftigelse. Fradraget er siden sat op ad flere omgange. Siden 2003 er personskatterne sænket

med mere end 50 mia. kr. opgjort i umiddelbare virkninger, det vil sige før adfærd og tilbageløb.

Figur 8.30

Skatteindtægter har udgjort en nogenlunde

fast andel af BNP

Pct. af BNP

Figur 8.31

Gennemsnitlig marginalskat på lønindkomst

er reduceret

Pct.

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030

Personskatter mv.

AM-bidrag

Selskabsskat

Pensionsafkastskat

Moms

Øvrige indirekte skatter

1983 1987 1991 1995 1999 2003 2007 2011 2015 2019

Alle skatteydere

Fuldtidsbeskæftigede

Anm.: Figur 8.31 viser den gennemsnitlige marginalskat på lønindkomst for alle skatteydere og for fuldtidsbeskæf-

tigede. De stiplede linjer angiver den højeste og laveste marginalskat på lønindkomst.

Kilde: Danmarks Statistik, Skatteministeriet,

2030-planforløb,

august 2023 og egne beregninger.

246

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

Det samlede provenu fra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag (som blev indført i 1994) har været

nogenlunde konstante i pct. af BNP siden 1994. Det skal ses i sammenhæng med nedsættelsen af

skatteværdien af blandt andet rentefradraget og ligningsmæssige fradrag, som har været med til at

finansiere nedsættelsen af marginalskatterne på arbejde. Hertil kommer, at fx indtægterne fra aktie-

indkomstskat er steget ca. 25 mia. kr. fra 2000 til 2022 (strukturelt),

jf. figur 8.32.

Det hænger blandt

andet sammen med en høj opsparing og formueopbygning i Danmark, mere udbredt aktieejerskab og

højere aktiekurser over perioden.

Figur 8.32

Provenu fra aktieskat er steget markant…

Pct. af BNP

2,5

Pct. af BNP

2,5

Figur 8.33

…og det samme er selskabsskatteprovenuet

Pct. af BNP

4,0

3,5

Pct. af BNP

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1990

2000

2010

Faktisk

2020

2030

Strukturelt

2040

2,0

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1990

2000

2010

Faktisk

2020

2030

Strukturelt

2040

0,0

Anm.: Figur 8.33 viser selskabsskatteprovenuet eksklusiv indtægter vedrørende aktiviteter i Nordsøen.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,

august 2023 og egne beregninger.

Der er siden 1990’erne sket en generel udvidelse af skattebaser og nedsættelse af skattesatser på

familiernes positive og negative kapitalindkomster. Det har, ud over bidraget til finansiering af lavere

skatter på arbejdsindkomst, også medført en mere ensartet beskatning af husholdningernes formue-

placeringer. Nedsættelsen af skatteværdien af rentefradraget har isoleret set også bidraget til en min-

dre skattemæssig begunstigelse af ejerboliger, mens den gradvise udhuling af ejendomsværdiskatten

siden 2001 har trukket modsat.

Med regeringens personskattereform i 2030-planen reduceres den gennemsnitlige marginalskat for

fuldtidsbeskæftigede med yderligere ca. 1,1 pct.-point, mens marginalskatten for indkomster over 2,5

mio. kr. øges til ca. 61 pct.,

jf. boks 5.3 i kapitel 5.

Samtidig øges tilskyndelsen til at være i beskæfti-

gelse i kraft af højere beskæftigelsesfradrag, som øger rådighedsbeløbet for den brede gruppe af løn-

modtagere. Hertil kommer et ekstra løft af beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere. På vigtige

stræk ligger reformen dermed i forlængelse af de seneste årtiers skattereformer. Den ekstra topskat

bidrager til, at reformen alene øger Gini-koefficienten med 0,07 pct.-point.

Danmark er blandt de lande i OECD, der har de mindste forskelle i de disponible indkomster målt ved

Gini-koefficienten. Indkomstskatternes bidrag til at reducere de umiddelbare indkomstforskelle er dog

aftaget som følge af rækken af skattereformer gennem tre årtier. Det afspejler, at sigtet med refor-

merne i høj grad har været at øge beskæftigelsen. De stadig små indkomstforskelle i international

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

247

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

sammenhæng afspejler en relativt lille lønspredning og fortsat omfordeling via både skatte- og over-

førselssystemet. Derudover mindskes forskelle i de samlede forbrugsmuligheder som følge af en lige

adgang til universelle velfærdsydelser inden for det offentlige forbrug.

På selskabsområdet er selskabsskattesatsen i Danmark i løbet af de seneste 30 år blevet mere end

halveret fra 50 pct. i 1989 til 22 pct. i dag. En lignende udvikling i retning af faldende selskabsskatte-

satser har også været i gang i en række andre, især europæiske, lande. Parallelt med satsnedsættel-

serne er selskabsskattebasen blevet udvidet og gjort mere robust.

Satsnedsættelserne har ikke ført

til en reduktion i provenuet fra selskabsskat, som tværtimod har udvist en stigende tendens de sene-

ste årtier og i dag er næsten dobbelt så højt som i 1990,

jf. figur 8.33.

På det seneste er der indgået vigtige aftaler om international selskabsbeskatning. I starten af 2024

bliver der sat en global bund under selskabsskatten på 15 pct. Det skal bidrage til at sikre en mere

rimelig og ensartet beskatning af nogle af verdens største selskaber, som ellers har kunnet udnytte

muligheder for at flytte skattegrundlag til lande med meget lav selskabsskat. Dermed bliver der også i

højere grad etableret fælles spilleregler mellem lande.

Figur 8.34

Faldende provenu fra fra energiafgifter og

registreringsafgift

Pct. af BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040

Faktisk (reg.afgift)

Strukturelt (reg.afgift)

Faktisk (energiafgift)

Pct. af BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Figur 8.35

Fald i grænsehandel med blandt andet

nydelsesmidler

Pct. af BNP

6,0

5,0

4,0

0,6

3,0

0,4

2,0

1,0

0,0

2011

2013

2015

2017

e-grænsehandel

Nydelsesmidler (h.akse)

2019

2021

Dansk e-handel

0,2

Pct. af BNP

1,0

0,8

0,0

Kilde: Danmarks Statistik,

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,

august 2023 og egne beregninger.

På afgiftsområdet har det blandt andet været et sigte at nå overordnede mål i klima- og energipolitik-

ken, herunder i kraft af lavere afgifter på elforbrug som overvejende produceres med vedvarende

energi, og opnå øget robusthed over for grænsehandel.

Kan blandt andet henføres til stramninger af afskrivningsreglerne for bygninger og driftsmidler, en afvikling af adgangen

til skattefrie investeringsfondshenlæggelser og nedskrivninger af varelagre. Der er også indført særlige regler for finansielle

selskaber og for sambeskatning med udenlandske datterselskaber. Dertil har et beskåret rentefradrag for virksomheder også

haft en væsentlig betydning.

248

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

Afgifter på grænsehandelsfølsomme nydelsesmidler er således reduceret over en årrække, hvilket

har gjort afgiftssystemet mindre sårbart.

Grænsehandlen med nydelsesmidler har generelt været

faldende,

jf. figur 8.35.

Grænsehandlen afhænger dog også af afgiftssatserne i vore nabolande. Det

kunne fx ses i 2022, hvor Tyskland midlertidigt reducerede benzin- og dieselafgifterne, og grænse-

handlen steg.

Over de seneste 10-15 år er e-handlen steget meget herunder for køb i udenlandske netbutikker. Pro-

venuet fra moms har imidlertid vist sig at være robust over for køb af varer i udlandet via internethan-

del, blandt andet i kraft af indgåede aftaler på EU-niveau.

Fremover er det regeringens ambition at anvende skatte- og afgiftspolitikken til at fremme væsentlige

klimahensyn inden for rammerne af et skattestop. Blandt andet vil der blive taget stilling til en klimaafgift

på landbruget. Det ligger i forlængelse af den allerede besluttede CO2-afgift for industrien mv. og den

grønne omlægning af bilafgifterne fra 2020. Skattepolitikken er således et vigtigt instrument i den

grønne omstilling.

I takt med den grønne omstilling frem mod målet om klimaneutralitet i 2045 må der imødeses yderli-

gere fald i indtægterne fra energiafgifter. Udfasningen af fossile brændsler vil rent mekanisk reducere

provenuet med i størrelsesordenen 20-25 mia. kr. fra 2030 til 2045. Derfor er der også en stor opgave

i løbende at tilvejebringe råderum til håndtering af udfordringen, herunder i takt med, at der løbende

besluttes nye initiativer og gøres fremskridt i den grønne omstilling,

jf. afsnit 8.1.

Selvom marginalskatterne på arbejde er blevet nedsat over tid for at øge arbejdsudbuddet og modgå

tendens til faldende arbejdstid, er skatten på arbejdsindkomst i Danmark relativt høj blandt OECD-

landene, navnlig for højere indkomster,

jf. figur 8.36-8.38.

Det skal ses i sammenhæng med, at skat-

terne finansierer en lang række ydelser som børnepasning, uddannelse, forskning og udvikling samt

ældrepleje mv., der også er med til at understøtte arbejdsudbud og velstand, og dermed modvirker de

forvridende effekter af skatterne. Samtidig bidrager progressionen i skattesystemet til, at indkomstfor-

skellene i Danmark efter skat fortsat er små i international sammenhæng.

Det gælder blandt andet afskaffelsen af afgiften på sodavand (2014), tillægsafgiften på alkoholsodavand (2018) og embal-

lageafgiften på pantbelagte emballager til øl og sodavand (2019) og nedsættelse af afgifterne på øl og vin (2019). En undta-

gelse herfra er de forhøjelser af tobaksafgifterne, der er gennemført i 2020 og 2022.

Hvis en virksomhed i EU sælger varer og ydelser til forbrugere i andre EU-lande til et samlet beløb, som overstiger

75.000 kr. årligt (10.000 EUR), skal der betales moms i forbrugslandet med det pågældende lands momssats. I praksis vur-

deres det at gælde for langt de fleste virksomheder.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

249

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

Kapitel 8

Generationsudfordringer for det danske velfærdssamfund

Figur 8.36

Marginalskatten på arbejde

svarer til EU-gennemsnittet i

OECD for lavtlønnede…

Pct.

0 10 20 30 40 50 60

Belgien

Luxembourg

Finland

Litauen

Nederlandene

Tyskland

Italien

Østri

Tyrkiet

Danmark

OECD-EU 22-gns.

Island

Australien

Canada

Letland

Slovenien

Portugal

Norge

Ungarn

Grækenland

Storbritanien

Frankrig

Israel

Slovakiet

Sverige

Irland

Polen

Spanien

USA

Tjekkiet

Japan

Korea

Schweiz

Estland

New Zealand

Mexico

Costa Rica

Chile

0 10 20 30 40 50 60

pct.

Figur 8.37

…såvel som

gennemsnitslønnede…

Figur 8.38

…og er blandt de højeste i

OECD for højtlønnede

Pct.

0 10 20 30 40 50 60 70

Belgien

Luxembourg

Italien

Tyskland

Irland

Østri

Finland

Nederlandene

Norge

Litauen

Slovenien

Frankrig

Danmark

OECD-EU 22-gns.

Portugal

Tyrkiet

Australien

Island

USA

Letland

Grækenland

Ungarn

Sverige

New Zealand

Storbritanien

Spanien

Estland

Israel

Slovakiet

Canada

Polen

Schweiz

Japan

Tjekkiet

Korea

Mexico

Costa Rica

Chile

0 10 20 30 40 50 60 70

pct.

Pct.

0 10 20 30 40 50 60

Belgien

Danmark

Sverige

Italien

Irland

Nederlandene

Luxembourg

Finland

Portugal

Slovenien

Tyskland

Israel

Norge

Island

Canada

OECD-EU 22-gns.

Storbritanien

Frankrig

Østri

Spanien

Grækenland

Litauen

Australien

Tyrkiet

USA

Schweiz

Japan

Slovakiet

Ungarn

New Zealand

Letland

Korea

Polen

Tjekkiet

Mexico

Estland

Costa Rica

Chile

0 10 20 30 40 50 60

pct.

Anm.: Lavtlønnede er en enlig uden børn med en løn på 67 pct. af gennemsnittet, gennemsnitslønnede er en enlig uden

børn med en løn på 100 pct. af gennemsnittet og højtlønnede er en enlig uden børn med en løn på 167 pct. af

gennemsnittet. Marginalskatten på lønindkomst for gennemsnitslønnede med en løn på 100 pct. af gennem-

snittet er korrigeret fra 48,6 pct. til 41,7 pct. (svarende til værdien angivet i Taxing Wages 2022: Impact of

COVID-19 on the Tax Wedge in OECD countries) da den vurderes at være forkert i seneste udgave fra 2023.

Det bemærkes, at man skal være påpasselig med at sammenligne marginalskatter på tværs af hele OECD, da

indretningen af skattesystemet kan variere.

Kilde: Taxing Wages 2023: Indexation of Labour Taxation and Benefits in OECD countries og Taxing Wages 2022:

Impact of COVID-19 on the Tax Wedge in OECD countries.

250

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

ꞏ

November 2023

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

DK2030

Danmark rustet til fremtiden

November 2023

Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Tlf. +45 3392 3333

E-mail: [email protected]

ISBN 978-87-94224-65-9 (digital version)

ISBN 978-87-94224-64-2 (trykt version)

2023/24:03

Design: BGRAPHIC

Foto: Jacob Lund, iStock

Publikationen kan hentes på

fm.dk / regeringen.dk

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: 2030-planen, fra finansministeren

DK2030

– Danmark rustet til fremtiden

NOVEMBER 2023

Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Tlf. +45 3392 3333

E-mail: [email protected]