Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del Bilag 174
Offentligt
2854527_0001.png
Sagsnr.
2024 - 2468
Doknr.
843538
Dato
19-04-2024
Bilag 2.l: Samarbejdschikane herunder introduktion af
begrebet forældrefremmedgørelse i forældreansvarslo-
ven
Initiativ
Barnets ret til begge forældre og forældrenes ansvar for at skærme barnet mod
deres indbyrdes konflikter skal sikres ved, at samarbejdschikane, herunder for-
ældrefremmedgørelse, får en fremtrædende plads i forældreansvarsloven.
Baggrund og indhold
Der er situationer, hvor forældre ikke kan samarbejde om deres barn, herunder
sikre barnets kontakt med begge forældre. Eksempelvis hvis den ene forælder
chikanerer samarbejdet med den anden forælder eller bevidst manipulerer bar-
net for at svække eller afbryde kontakten mellem barnet og den anden foræl-
der. En sådan samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse kan være ska-
deligt for barnet. Det gælder især i de få sager, hvor chikanen betyder, at den
ene forælder fremstår som fremmed for barnet, og den chikanerende forælder
uden rimelig grund afbryder kontakten mellem barnet og den anden forælder.
Forældrene har pligt til at sikre, at barnet ikke gøres til et våben i relationen
mellem dem og til at skærme barnet mod deres konflikter.
Med initiativet ønsker man derfor at tydeliggøre, at Familieretshuset og familie-
retten ved vurderingen af barnets bedste i sager efter forældreansvarsloven
skal inddrage hensynet til barnets ret til begge forældre. I vurderingen skal
eventuel samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, indgå. Samti-
dig skal det fremgå tydeligt af loven, at det vil kunne få konsekvenser for den
forælder, som udøver samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse. Ek-
sempelvis ved at forældremyndigheden tillægges den anden forælder alene, at
barnets bopæl flyttes til den anden forælder, eller at samværet begrænses eller
ophæves. Dette må dog ikke betyde, at en forælder, som har reelle grunde til
at afbryde barnets kontakt med den anden forælder, afholder sig fra at gøre det
af frygt for at blive beskyldt for samarbejdschikane eller forældrefremmedgø-
relse. Alle afgørelser efter forældreansvarsloven skal således fortsat træffes ud
fra, hvad der er bedst for barnet.
Tidsplan
SBÆM er i gang med at udarbejde det lovforslag, der skal udmønte initiativet.
Det forventes, at udkast til lovforslaget sendes i offentlig høring ultimo juni 2024
med henblik på at fremsætte lovforslaget for Folketinget okt.
Økonomi
Initiativet medfører ikke merudgifter.
1