ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Orientering om og kopi af lovforslag om lov om ændring af investeringsscreeningsloven, der er sendt i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 161
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af investeringsscreeningsloven

(Særskilte tidspunkter for investeringsscreening i forbindelse med visse

havvindudbud og andre større offentlige energiprojekter)

§1

I investeringsscreeningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1256 af 27. oktober

2023, foretages følgende ændring:

Efter § 14 d indsættes i

kapitel 3 a:

»Særskilte

tidspunkter for ansøgning om tilladelse til visse særlige

økonomiske aftaler om større offentlige energiprojekter m.v.

§ 14 e.

Ansøgning om tilladelse til at indgå en særlig økonomisk aftale

efter § 7, stk. 1, kan indgives efter, at den udenlandske investor har modtaget

eventuel underretning om at være blevet prækvalificeret eller efter udløbet

af tilbudsfristen for den offentlige udbudsprocedure for aftalen, når følgende

betingelser er opfyldt:

1) Den særlige økonomiske aftale indgås med Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet eller underliggende myndigheder eller selvstændige

offentlige virksomheder ejet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

2) Deltagelsen i den offentlige udbudsprocedure for den særlige

økonomiske aftale er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2022/2560 af 14. december 2022 om udenlandske subsidier, der

fordrejer det indre marked.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Orientering om og kopi af lovforslag om lov om ændring af investeringsscreeningsloven, der er sendt i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Gældende ret

2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Orientering om og kopi af lovforslag om lov om ændring af investeringsscreeningsloven, der er sendt i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1. Indledning

Danmark er omkranset af store havarealer med gode vindressourcer, og de

danske farvande har ressourcemæssigt potentiale til at blive grønne

energiværker, der kan forsyne Danmark og Europa med grøn energi og

bidrage til den grønne omstilling. Danmarkshistoriens største udbud af 9

GW havvind er på vej og kan sikre grøn strøm til millioner af danske og

europæiske husstande og produktion af grøn brint. Udbud af 6 GW havvind

forventes offentliggjort i løbet af foråret 2024, mens udbudsprocessen

vedrørende Energiø Bornholms eltekniske udstyr allerede er igangsat på

baggrund af Energinets og tyske 50Hertz fælles udbud og forventes

efterfulgt af udbud af de tilknyttede 3 GW havvind.

Tempoet i den grønne omstilling og udbygningen af vedvarende energi,

herunder havvind, skal op og barrierer her for skal fjernes ved eksempelvis

at muliggøre større parallelitet i nødvendige processer.

Samtidig er sikkerhedstruslen mod Danmark kompleks og markant skærpet

i de senere år, som følge af de nye geopolitiske forskydninger, øget

stormagtskonkurrence, klimaforandringer samt demografiske forhold. Der

er i stigende grad behov for at beskytte dansk kritisk infrastruktur, som store

havvindmølleparker kan udgøre, mod fremmede magter, der potentielt kan

udnytte sårbarheder i den kritiske infrastruktur til sabotage eller lignende,

hvilket kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed og offentlige

orden i Danmark.

Som led i beskyttelsen af den kritiske infrastruktur, gennemføres der

screeninger

investeringer

bydere

medfør

investeringsscreeningsloven og som noget nyt screenes også i medfør af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2022/2560 af 14.

december 2022 om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked

(på engelsk »Foreign Subsidies Regulation«, herefter kaldet »FSR«), som

trådte i kraft den 12. juli 2023. Reglerne skal sikre det indre marked mod

konkurrenceforvridende støtte fra lande uden for EU ved at indføre krav om

bl.a. virksomheders forudgående anmeldelse til Europa-Kommissionen af

fusioner og deltagelse i offentlige udbudsprocedure, der overstiger nærmere

tærskelværdier. Mange udbud inden for især energisektoren har en så stor

værdi, at de falder inden for anvendelsesområdet for FSR, hvorved de er

underlagt Kommissionens screeningsmekanisme. Det betyder, at endelig

kontrakttildeling skal afvente Kommissionens sagsbehandling, der i tilfælde

af behovet for tilbundsgående undersøgelser kan tage flere måneder.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Orientering om og kopi af lovforslag om lov om ændring af investeringsscreeningsloven, der er sendt i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

For bl.a. at beskytte den kritiske infrastruktur, er der i

investeringsscreeningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1256 af 27. oktober

2023, fastsat regler om såkaldte »særlige økonomiske aftaler«. De særlige

økonomiske aftaler udgøres bl.a. af leverandøraftaler og drifts- eller

serviceaftaler, som opfylder nogle nærmere krav i bekendtgørelse nr. 1491

af 25. juni 2021 om afgrænsning af anvendelsesområdet for lov om

screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark

(investeringsscreeningsloven),

herefter

omtalt

som

»anvendelsesbekendtgørelsen«.

Således kan kontrakter, der indgås af virksomheder uden for EU- eller

EFTA-lande med danske offentlige myndigheder inden for kritisk

infrastruktur, være omfattet af kravet om forhåndstilladelse til at indgå

aftalen, jf. investeringsscreeningslovens § 7, stk. 1. For udbud af en offentlig

kontrakt, som samtidig vurderes at være en særlig økonomisk aftale efter

investeringsscreeningsloven, følger det af Erhvervsstyrelsens fortolkning af

reglerne, at Erhvervsstyrelsens screeningstidspunkt, og hermed også den

udenlandske investors ansøgningstidspunkt, forekommer efter, at

ordregiver har fundet frem til, hvilken tilbudsgiver ordregiveren har til

hensigt at indgå kontrakten med, men inden kontrakten endeligt

underskrives og indgås.

Kombinationen af de to screeningsmekanismer, der er uafhængige af

hinanden, hhv. Kommissionens FSR-screening og Erhvervsstyrelsens

investeringsscreening, for udbud på især Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets område, kan medføre risiko for forsinkede og

mindre attraktive udbudsprocesser i offentlige projekter af afgørende

vigtighed for Danmarks grønne omstilling og forsyningssikkerhed. Dertil

vil der i fastsættelsen af tilbuddenes vedståelsesfrister skulle tages højde for

begge screeningsordninger, hvor der potentielt kan gå i omegnen af et år fra

tilbudsfrist til kontraktindgåelse, hvilket udgør et væsentligt risikoelement

for tilbudsgiver, der kan gøre udbuddene mindre attraktive.

For at undgå ovennævnte risici i forhold til processen for disse udbud af

væsentlig økonomisk og samfundsmæssig betydning, indeholder forslaget

særskilte ansøgningstidspunkter for de særlige økonomiske aftaler, der

indgås på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område, og hvor

deltagelse i udbuddet vil være underlagt FSR-screening. Disse særskilte

ansøgningstidspunkter skal give mulighed for, at udenlandske investorer,

der har til hensigt at indgå sådanne aftaler, kan ansøge om

investeringsscreening allerede efter at være blevet prækvalificeret, hvis

udbuddet indeholder en prækvalifikation (udvælgelse), eller direkte efter

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Orientering om og kopi af lovforslag om lov om ændring af investeringsscreeningsloven, der er sendt i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

tilbudsfristens udløb under alle omstændigheder. Dermed skal den

udenlandske investor i disse tilfælde ikke afvente, at tilbudsevalueringen er

afsluttet, hvorved der fra dansk side sikres øget parallelitet i

udbudsprocessen mellem FSR og investeringsscreeningsloven.

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 7, stk. 1, i investeringsscreeningsloven, at en »udenlandsk

investor«, som har til hensigt at indgå en såkaldt »særlig økonomisk aftale«

inden for en særligt følsom sektor eller aktivitet med en dansk virksomhed

eller anden dansk enhed, på forhånd skal ansøge Erhvervsstyrelsen om

tilladelse hertil. »Udenlandske investorer« er bl.a. virksomheder

hjemmehørende uden for riget eller EU/EFTA, eller som er kontrollerede af

parter uden for EU/EFTA. En »dansk enhed« kan ifølge § 3, stk. 3, nr. 2, i

anvendelsesbekendtgørelsen, være offentlige myndigheder og institutioner

inden for kritisk infrastruktur efter investeringsscreeningslovens § 6, stk. 1,

nr. 5, jf. denne bekendtgørelses § 11. Lovens § 6 opregner netop de særligt

følsomme sektorer og aktiviteter og omfatter på den måde bl.a.

virksomheder inden for kritisk infrastruktur, som igen er nærmere defineret

i anvendelsesbekendtgørelsens § 11.

En »særlig økonomisk aftale« er i anvendelsesbekendtgørelsen afgrænset til

at omfatte bl.a. leverandøraftaler og drifts- eller serviceaftaler. Hvad der

nærmere forstås ved disse aftaler, fremgår af bekendtgørelsens §§ 13 og 14.

Det er en forudsætning, at den udenlandske investor får kontrol med eller

betydelig indflydelse på den danske virksomhed eller enhed, hvilket er

tilfældet, når aftalens genstand omfatter alle eller en væsentlig del af

aktiviteterne hos den danske aftalepart og når mindst ét af flere nærmere

oplistede forhold foreligger, herunder bl.a., at aftalen er indgået for en

længere periode end 24 måneder. Det fremgår af bemærkningerne til det

seneste

ændringslovforslag

til

investeringsscreeningsloven,

jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 127 som fremsat, side

6, at hvis den særlige økonomiske aftale indgås med en offentlig myndighed

eller institution, og genstanden for aftalen identificeres af

sektormyndigheden som eksisterende eller kommende kritisk infrastruktur

efter opførelse/etablering, har Erhvervsstyrelsen i forbindelse med

administrationen af reglerne lagt til grund, at dette i sig selv giver en

formodning om, at aftalen udgør en væsentlig del af den offentlige

myndigheds eller institutions aktiviteter.

Som det fremgår af investeringsscreeningslovens § 7, stk. 1, påhviler det

den udenlandske investor, der har hensigt til at indgå en særlig økonomisk

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Orientering om og kopi af lovforslag om lov om ændring af investeringsscreeningsloven, der er sendt i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

aftale, på forhånd at ansøge om tilladelse hertil hos Erhvervsstyrelsen. Inden

sagen er endeligt færdigbehandlet og afgjort i Erhvervsstyrelsen eller evt.

ved erhvervsministeren, må der således ikke underskrives og indgås

kontrakt. Ansøgningstidspunktet for så vidt angår særlige økonomiske

aftaler, der er sendt i udbud, er efter det tidspunkt, hvor den udenlandske

investor er blevet udpeget som vinder af udbuddet, hvilket i de fleste

offentlige udbud vil være sammenfaldende med tidspunktet for ordregivers

indhentelse af endelig dokumentation fra den byder, som ordregiveren har

til hensigt at tildele kontrakten. Dette er udtryk for Erhvervsstyrelsens

fortolkning af investeringsscreeningsreglerne, og dette ansøgningstidspunkt

er desuden ligeledes fastlagt angående ansøgninger om tilladelser til

kontrakter efter investeringsscreeningslovens § 9 a vedrørende etablering,

medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen, jf. Folketingstidende 2022-

23 (2. samling), tillæg A, L 127 som fremsat, side 23.

2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Selvom screeningsmekanismen i FSR forfølger et andet formål end

investeringsscreeningsloven,

nemlig sikring af EU’s indre marked mod

fordrejninger som følge af støtte fra lande uden for EU, kan der være

offentlige udbudsprocedurer, som er omfattet af begge screeningsordninger.

Ligesom efter investeringsscreeningslovens § 7, stk. 1, skal ordregiver også

for så vidt angår FSR afvente sagsbehandlingen i form af en indledende og

evt. også en tilbundsgående undersøgelse, før der kan indgås endelig

kontrakt. Der kan dog efter FSR indgås kontrakt, hvis den vindende

virksomhed ikke er omfattet af den tilbundsgående undersøgelse. For udbud

af aftaler omfattet af både FSR og investeringsscreeningsloven, kan de to

sagsbehandlingsprocesser medføre, at der kan gå i omegnen af et år fra

tilbudsfrist til kontraktindgåelse. Dette kan bl.a. medføre ekstra lange

vedståelsesfrister, der kan gøre udbuddene mindre attraktive for potentielle

tilbudsgivere.

For at undgå dette i udbud af stor betydning for Danmarks grønne omstilling

og forsyningssikkerhed, lægges der op til i investeringsscreeningsloven at

indføre en mulighed for, at de udenlandske investorer kan indgive

ansøgning om tilladelse til at indgå en særlig økonomisk aftale efter § 7, stk.

1, på et tidligere tidspunkt i udbudsprocessen end efter den gældende

retstilstand, såfremt visse betingelser er opfyldt.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at udenlandske investorer kan indgive ansøgning om tilladelse

til at indgå en særlig økonomisk aftale i henhold til

investeringsscreeningslovens § 7, stk. 1, efter, at den udenlandske investor

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Orientering om og kopi af lovforslag om lov om ændring af investeringsscreeningsloven, der er sendt i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

i den offentlige udbudsprocedure for den særlige økonomiske aftale er

blevet prækvalificeret eller efter tilbudsfristens udløb, når følgende

kumulative betingelser er opfyldt: 1) Aftalen indgås med Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet eller underliggende myndigheder eller

selvstændige offentlige virksomheder ejet af Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet, og 2) deltagelsen i den offentlige udbudsprocedure

for den særlige økonomiske aftale er omfattet af reglerne i FSR.

Med de særskilte ansøgningstidspunkter hhv. efter eventuel meddelelse om

at være blevet prækvalificeret og efter tilbudsfristens udløb vil det sikres, at

screeningen ved Erhvervsstyrelsen for så vidt angår aftaler, der opfylder de

omtalte krav, kan starte på et tidligere stadie i udbudsprocessen, end hvad

der følger af den ellers gældende retstilstand, hvor ansøgningstidspunktet

først ligger efter, at tilbudsevalueringen er afsluttet, som redegjort for under

gældende ret i pkt. 2.1. For alle andre ansøgninger om tilladelse til at indgå

en særlig økonomisk aftale efter § 7, stk. 1, hvor de kumulative betingelser

i den foreslåede bestemmelse for tidlig indgivelse af ansøgningen ikke er

opfyldt, vil der fortsat som efter den gældende retstilstand først kunne

ansøges efter tilbudsevalueringen er foretaget, og den udenlandske investor

dermed er udpeget som vinderen af udbuddet, men inden kontrakten

endeligt er underskrevet.

Det bemærkes, at der ikke er foreslået en pligt til at indsende ansøgningen

på de anførte tidspunkter, men blot en mulighed for at gøre det. Dog er det

forventningen, at udenlandske investorer vil benytte sig af denne mulighed

for at fremme den effektive afholdelse af udbuddet og for at skabe klarhed

om egen retsstilling for så vidt angår investeringsscreeningsloven så hurtigt

i processen som muligt.

De to kumulative betingelser er valgt for at indsnævre feltet af potentielle

udenlandske investorer, som kan benytte sig af muligheden for ansøgning

på et tidligere tidspunkt end efter den gældende retstilstand.

Den første betingelse om, at aftalen skal indgås med Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet, herunder de underliggende myndigheder eller

ministeriets selvstændige offentlige virksomheder, er foreslået med afsæt i,

at det vurderes at være på dette område, hvor hovedvægten af udbud

omfattet af såvel FSR som investeringsscreeningsloven foreligger. Det er

samtidig på dette område, at der er identificeret en potentiel tidsmæssig

udfordring. Eksempelvis kan nævnes udbuddene af 6 GW havvindparkerne

fordelt på Nordsøen I, Hesselø, Kattegat og Kriegers Flak II. Desuden kan

udbuddet af 3 GW, som er tilknyttet Energiø Bornholm, også nævnes. Hvis

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Orientering om og kopi af lovforslag om lov om ændring af investeringsscreeningsloven, der er sendt i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ikke denne betingelse indføres, vil det alt andet lige medføre flere sager og

dermed såvel flere statsfinansielle som erhvervsøkonomiske omkostninger.

Den anden betingelse foreslås for at afgrænse, at muligheden for at ansøge

tidligere kun finder anvendelse, når FSR og investeringsscreeningsloven

finder anvendelse på de samme aftaler.

Den foreslåede ordning er generelt baseret på den allerede kendte ordning

for ansøgninger om tilladelse til særlige økonomiske aftaler. Der vil således

alene være tale om mulighed for et tidligere screeningstidspunkt for så vidt

angår visse særlige økonomiske aftaler efter § 7, stk. 1, med den følge, at en

virksomhed kan få sin sag behandlet hos Erhvervsstyrelsen tidligere end

først efter budevalueringen er afsluttet.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

De to ansøgningstidspunkter henholdsvis efter, at den udenlandske investor

har modtaget eventuel underretning om at være blevet prækvalificeret eller

efter udløbet af tilbudsfristen for den offentlige udbudsprocedure for aftalen,

er valgt ud fra en afvejning af såvel statsfinansielle som

erhvervsøkonomiske omkostninger. Dette skal ses i lyset af, at jo flere

ansøgninger efter § 7, stk. 1, der kommer, jo flere omkostninger medfører

det til sagsbehandling, idet flere virksomheder samlet set vil have potentialet

til at være omfattet af kravet om forhåndstilladelse.

Det vurderes, at lovforslaget vil medføre statslige meromkostninger til

primært øget sagsbehandling og vejledning i Erhvervsstyrelsen på 0,4 mio.

kr. i 2024 og 0,3 mio. kr. i 2025, faldende til 0,1 mio. kr. årligt fra 2026 og

frem. De statslige meromkostninger er beregnet ud fra antagelsen om, at der

med indførelse af særskilte screeningstidspunkter forventes et øget antal

screeningssager.

At de samlede omkostninger 2024 og 2025 er større end i 2026 og frem

skyldes, at antallet af udbud i 2024 og 2025 omfattet af den foreslåede

bestemmelse vil være højere i disse år som følge af udbuddene af de 6 GW

havvind, mens der fra 2025 og frem forventes en normalisering i forhold til

antallet af havvindudbud.

Omkostningerne i 2024 forventes at kunne afholdes inden for

Erhvervsstyrelsens økonomiske ramme, [mens udgifter i 2025 og frem

forventes finansieret i forbindelse med evaluering og mulig justering af

øvrige elementer af investeringsscreeningsloven i 2024.]

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Orientering om og kopi af lovforslag om lov om ændring af investeringsscreeningsloven, der er sendt i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner og

kommuner.

Lovforslaget

vurderes

ikke

medføre

implementeringskonsekvenser for Erhvervsstyrelsen.

væsentlige

Digitaliseringsklar lovgivning

Det vurderes, at lovforslaget i videst muligt omfang følger principperne for

digitaliseringsklar lovgivning.

For så vidt angår princip 1) om enkle og klare regler, efterleves det ved dels

den klare angivelse af de mulige ansøgningstidspunkter, ligesom

opregningen af de kumulative betingelser tydeliggør retsstillingen for

eventuelle ansøgere.

For så vidt angår princip 2) om digital kommunikation, vil lovforslaget

bygge på den eksisterende ordning for screening af særlige økonomiske

aftaler, der sendes i udbud, hvorfor ansøgningerne fortsat vil ske digitalt via

Erhvervsstyrelsens eksisterende digitale indberetningsløsning på virk.dk.

For så vidt angår princip 3) om muliggør automatisk sagsbehandling, er

betingelserne i lovforslagets bestemmelse udformet således, at de har en

objektiv karakter, hvilket understøtter, at administrationen af lovforslagets

indhold kan ske helt eller delvis digitalt.

For så vidt angår princip 4) om sammenhæng på tværs

–

ensartede begreb

og genbrug af data, er begrebet i den foreslåede bestemmelse »offentlig

udbudsprocedure« valgt for at benytte begrebet fra FSR-forordningen, hvor

det er nærmere defineret. I forlængelse af beskrivelsen af princip 3) vil data

om hvilke virksomheder, der er blevet prækvalificerede, såfremt der er en

prækvalifikation, samt data om hvilke virksomheder, der har indsendt

tilbud, være i ordregivers besiddelse, hvorfor disse data nemt vil kunne

genbruges på tværs af myndigheder, herunder i forbindelse med

Erhvervsstyrelsens sagsbehandling.

For så vidt angår princip 5) om tryg og sikker datahåndtering, er de omtalte

muligheder under princip 4) for indhentelse af oplysninger fra den danske

enhed hjemlet i investeringsscreeningslovens § 14 c, stk. 2, hvorved

Erhvervsstyrelsen f.eks. kan verificere om en virksomhed er blevet

prækvalificeret. Desuden er Erhvervsstyrelsens og Erhvervsministeriets

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Orientering om og kopi af lovforslag om lov om ændring af investeringsscreeningsloven, der er sendt i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ansatte under ansvar efter straffeloven underlagt tavshedspligt ift. de

fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem

myndighedsopgavernes varetagelse, jf. investeringsscreeningslovens § 39.

For så vidt angår princip 6) om anvendelse af offentlig infrastruktur, foreslås

ordningen at basere sig på de allerede etablerede løsninger på virk.dk for

indgivelse af ansøgninger efter investeringsscreeningslovens § 7, stk. 1,

hvorved den eksisterende offentlige infrastruktur anvendes.

For så vidt angår princip 7) om forebygge snyd og fejl, vurderes det generelt,

at omfanget og incitamentet for snyd er meget lavt ifm. brug af ordningen,

da der alene er tale om en mulighed og et tilbud for virksomhederne til at

indsende ansøgning om investeringsscreening på et tidligere stadie i

udbudsprocessen end tilfældet er i dag. Den foreslåede ordning vil således

ikke medføre større risiko for snyd eller fejl i forhold til, at en screening

gennemføres.

Lovforslaget medfører ingen implementeringskonsekvenser for kommuner

og regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Område for Bedre

Regulering, som vurderer, at forslaget medfører administrative

konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under

4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Lovforslaget ændrer ikke på den nuværende definition og afgrænsning af

udenlandske investorer for så vidt angår særlige økonomiske aftaler, der

sendes i udbud. Det vil derfor fortsat primært være de udenlandske

investorer, der er hjemmehørende uden for EU/EFTA, der vil skulle søge

om tilladelse efter den foreslåede bestemmelse.

Lovforslaget forventes alt andet lige at medvirke til kortere

vedståelsesfrister i de omfattede udbud, hvilket vil betyde en kortere

bindingsperiode på virksomhedernes ressourcer og dermed åbne mulighed

for, at virksomhederne kan tilbyde mere konkurrencedygtige priser.

På samfundsniveau vurderes det, at lovforslaget hverken vil medføre direkte

erhvervsøkonomiske konsekvenser over 50 mio. kr., eller en virkning på

strukturelt BNP større end 100 mio. kr.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Orientering om og kopi af lovforslag om lov om ændring af investeringsscreeningsloven, der er sendt i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Lovforslaget forventes ikke at medføre nye efterlevelseskonsekvenser.

Innovations- og iværksættertjekket vurderes ikke relevant for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2022/2560 af 14. december 2022 om udenlandske

subsidier, der fordrejer det indre marked (kaldet »FSR« efter det engelske

navn »Foreign Subsidies Regulation«). De regler, der er relevant for især

udbud, trådte i kraft d. 12. oktober 2023. Formålet med FSR er sikring af

EU’s indre marked mod fordrejninger som følge af støtte fra lande uden for

EU. Sagsbehandlingsproceduren ifm. især anmeldelsespligten til Europa-

Kommissionen

kombination

med

sagsbehandlingen

efter

investeringsscreeningsloven, kan medføre negative følgevirkninger for

udbuddet, herunder bl.a. ekstra lange vedståelsesfrister. Derfor indføres

mulighed for tidligere ansøgning efter investeringsscreeningslovens § 7, stk.

1, for at sikre en større parallelitet mellem hhv. FSR og

investeringsscreeningsloven. Da der dog hverken er tale om implementering

af EU-lovgivning eller supplerende regulering til en forordning, eftersom

FSR og investeringsscreeningsloven er to ordninger, der er uafhængige af

hinanden, vurderes de fem principper for implementering af EU-regulering

ikke at være relevante.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. marts 2024 til den 7. april

2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

[se vedlagte høringsliste].

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Orientering om og kopi af lovforslag om lov om ændring af investeringsscreeningsloven, der er sendt i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Det vurderes, at lovforslaget vil

medføre

statslige

meromkostninger til primært

øget

sagsbehandling

vejledning i Erhvervsstyrelsen

på 0,4 mio. kr. i 2024 og 0,3

mio. kr. i 2025, faldende til 0,1

mio. kr. årligt fra 2026 og frem.

De statslige meromkostninger

er beregnet ud fra antagelsen

om, at der med indførelse af

særskilte screeningstidspunkter

forventes et øget antal

screeningssager.

Lovforslaget vurderes ikke at

medføre væsentlige

implementeringskonsekvenser

for Erhvervsstyrelsen.

Lovforslaget forventes ikke at

medføre nye

efterlevelseskonsekvenser.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser Lovforslaget forventes alt

Det vurderes, at forslaget kan

for erhvervslivet

andet lige at medvirke til

medføre administrative

kortere vedståelsesfrister i de konsekvenser for

omfattede udbud, hvilket vil erhvervslivet. Disse

betyde en kortere

konsekvenser vurderes at være

bindingsperiode på

under 4 mio. kr.

virksomhedernes ressourcer

og dermed åbne mulighed for,

at virksomhederne kan tilbyde

mere konkurrencedygtige

priser.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Orientering om og kopi af lovforslag om lov om ændring af investeringsscreeningsloven, der er sendt i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø-

konsekvenser

naturmæssige

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Forholdet til EU-retten

Der er hverken tale om implementering af EU-lovgivning eller

supplerende regulering til en forordning.

Nej

Er i strid med de fem

principper for implementering

erhvervsrettet

EU-

regulering/ Går videre end

minimumskrav

EU-

regulering (sæt X)

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Orientering om og kopi af lovforslag om lov om ændring af investeringsscreeningsloven, der er sendt i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 7, stk. 1 i investeringsscreeningsloven, at en

udenlandsk investor, som ikke er omfattet af undtagelserne i § 2, stk. 1, 2.

pkt., og stk. 3, og som har til hensigt at indgå en særlig økonomisk aftale

inden for en særligt følsom sektor eller aktivitet, der er omfattet af § 6, med

en virksomhed hjemmehørende i Danmark eller en enhed omfattet af regler

fastsat i medfør af § 3, stk. 3, på forhånd skal ansøge Erhvervsstyrelsen om

tilladelse til aftalen. En »dansk enhed« er ifølge § 3, stk. 3, nr. 2, i

bekendtgørelse nr. 1491 af 25. juni 2021 om afgrænsning af

anvendelsesområdet for lov om screening af visse udenlandske direkte

investeringer m.v. i Danmark (investeringsscreeningsloven), bl.a. offentlige

myndigheder og institutioner inden for kritisk infrastruktur efter

investeringsscreeningslovens § 6, stk. 1, nr. 5, jf. denne bekendtgørelses §

11.

Hvis den særlige økonomiske aftale er udbudspligtig og således skal indgås

på baggrund af en udbudsprocedure, følger det af Erhvervsstyrelsens

fortolkning

gældende

investeringsscreeningsregler,

ansøgningstidspunktet foreligger efter det tidspunkt, hvor den udenlandske

investor er blevet udpeget som vinder af udbuddet, men inden kontrakten

endeligt underskrives og indgås. Dette vil i de fleste offentlige udbud være

sammenfaldende med tidspunktet for ordregivers indhentelse af endelig

dokumentation i henhold til f.eks. udbudslovens § 151, stk. 1. Der henvises

i øvrigt til gennemgangen af gældende ret under pkt. 2.1.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 14 e,

hvorefter en ansøgning om tilladelse

til at indgå en særlig økonomisk aftale efter § 7, stk. 1, kan indgives enten

efter, at den udenlandske investor har modtaget eventuel underretning om at

være blevet prækvalificeret eller efter udløbet af tilbudsfristen for den

offentlige udbudsprocedure for aftalen, når følgende to kumulative

betingelser er opfyldt: 1) Den særlige økonomiske aftale indgås med Klima-

, Energi- og Forsyningsministeriet eller underliggende myndigheder eller

selvstændige offentlige virksomheder ejet af Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet, og 2) deltagelsen i den offentlige udbudsprocedure

for den særlige økonomiske aftale er omfattet af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2022/2560 af 14. december 2022 om udenlandske

subsidier, der fordrejer det indre marked.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Orientering om og kopi af lovforslag om lov om ændring af investeringsscreeningsloven, der er sendt i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Når der i den foreslåede bestemmelse anvendes udtrykket »offentlig

udbudsprocedure«, skal det forstås i overensstemmelse med definitionen på

en »offentlig udbudsprocedure« i FSR art. 2, nr. 3, litra a-d. Det kan

fremhæves, at efter litra a indbefattes enhver tildelingsprocedure, der er

omfattet af direktiv 2014/24/EU med henblik på indgåelse af en offentlig

kontrakt eller direktiv 2014/25/EU med henblik på indgåelse af en

vareindkøbs-, bygge- og anlægs- og tjenesteydelseskontrakt. Direktiv

2014/24/EU er i dansk ret implementeret i udbudsloven, mens der for så vidt

angår direktiv 2014/25/EU er tale om forsyningsvirksomhedsdirektivet, jf.

udbudslovens § 24, nr. 12, der i dansk ret er implementeret ved

bekendtgørelse nr. 1078 af 29. juni 2022. På samme måde vil, ifølge FSR

art. 2, nr. 3, litra b, en procedure med henblik på tildeling af en koncession

på bygge- og anlægsarbejder eller på tjenesteydelser, som er omfattet af

direktiv 2014/23/EU (»koncessionsdirektivet«, jf. udbudslovens § 24, nr.

19), falde ind under definitionen på en »offentlig udbudsprocedure«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en udenlandsk investor, der

opfylder betingelse nr. 1 og 2, kan indgive ansøgningen efter § 7, stk. 1,

efter to tidspunkter: Enten efter eventuel underretning om at være blevet

prækvalificeret eller efter udløbet af tilbudsfristen for den offentlige

udbudsprocedure.

For så vidt angår tidspunktet efter eventuel underretning om at være blevet

prækvalificeret, skal der hermed forstås ordregivers underretning til

virksomheden om, at denne er blevet opfordret til at afgive tilbud, deltage i

en dialog eller lignende i en udbudsprocedure, der indeholder en

udvælgelsesfase. Der vil i overensstemmelse med definitionen af en »trinvis

procedure« i FSR art. 2, nr. 6, være tale om følgende procedurer: »en

offentlig udbudsprocedure i overensstemmelse med artikel 28-32 i direktiv

2014/24/EU og artikel 46-52 i direktiv 2014/25/EU, enten det begrænsede

udbud, et udbud med forhandling, et udbud med forhandling uden

forudgående offentliggørelse, en konkurrencepræget dialog eller et

innovationspartnerskab, eller en tilsvarende procedure i overensstemmelse

med direktiv 2014/23/EU.« For så vidt angår udbudsloven, vil der således i

henhold til udbudslovens § 145, stk. 1, være tale om opfordringen til at

afgive tilbud, jf. udbudslovens § 59, stk. 5, for begrænset udbud, § 64, stk.

2, for udbud med forhandling, og § 75, stk. 3, for innovationspartnerskaber,

samt opfordringen til at deltage i dialogen, jf. § 69, stk. 2, for

konkurrencepræget dialog.

Som det fremgår af bestemmelsen ordlyd, skal den udenlandske investor

have modtaget underretning om at være blevet prækvalificeret, dvs. meddelt

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Orientering om og kopi af lovforslag om lov om ændring af investeringsscreeningsloven, der er sendt i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

at være blevet opfordret til f.eks. at afgive tilbud, hvorimod selve

indsendelsen af anmodningen om at blive prækvalificeret ikke er

tilstrækkeligt.

Da det ikke er alle udbud efter f.eks. udbudsloven, der har en

prækvalifikation (udvælgelse), herunder proceduren »offentlige udbud« i

henhold til udbudslovens §§ 56 og 57, er det angivet, at ansøgningen efter §

7, stk. 1, kan indsendes efter »eventuel« underretning om at være blevet

prækvalificeret. Såfremt den offentlige udbudsprocedure ikke indeholder en

prækvalifikation, vil der i sagens natur heller ikke kunne ansøges om

screening efter meddelelse om at være blevet prækvalificeret, men derimod

først efter udløbet af tilbudsfristen, hvis de to betingelser i øvrigt er opfyldt.

For så vidt angår tidspunktet efter udløbet af tilbudsfristen for den offentlige

udbudsprocedure, vil der her være tale om udløbet af den tilbudsfrist, som

er angivet i udbudsmaterialet.

En forudsætning for at en ansøgning efter § 7, stk. 1, kan behandles er, at

den udenlandske investor »har til hensigt« at indgå en særlig økonomisk

aftale. Hvis den udenlandske investor således ikke har indsendt et tilbud

inden udløbet af tilbudsfristen, og dermed ikke indgår i evalueringen af de

indkomne tilbud, kan den udenlandske investor heller ikke anses for at have

til hensigt at indgå en særlig økonomisk aftale i henhold til § 7, stk. 1.

Selvom det undervejs i udbudsprocessen måtte vise sig, at den udenlandske

investor har afgivet et ukonditionsmæssigt tilbud eller, at det f.eks. efter

indhentelse af endelig dokumentation viser sig, at tilbudsgiveren er omfattet

af en udbudsretlig udelukkelsesgrund, påvirker dette isoleret set ikke

sagsbehandlingen af ansøgningen efter § 7, stk. 1, afgivet inden for

rammerne af den foreslåede § 14 e. Såfremt ordregiveren annullerer det

pågældende udbud, vil der ikke længere foreligge en hensigt til at indgå en

særlig økonomisk aftale i henhold til § 7, stk. 1, hvorfor

sagsbehandlingsprocessen kan afbrydes.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis betingelserne i nr. 1) og 2)

er opfyldt, kan en ansøgning efter § 7, stk. 1, indsendes straks efter de oven

for omtalte to tidspunkter, om end det skal bemærkes, at der alene er tale

om en mulighed og ikke en pligt til at indsende ansøgningen efter disse

tidspunkter, jf. i øvrigt beskrivelsen af den foreslåede ordning i pkt. 2.3 i de

almindelige bemærkninger. Centralt er dog stadigvæk, som det følger af §

7, stk. 1, at der på forhånd ansøges om tilladelse, og at der således ikke

indgås kontrakt inden tilladelsen er meddelt.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Orientering om og kopi af lovforslag om lov om ændring af investeringsscreeningsloven, der er sendt i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

For at sikre sig, at virksomheden faktisk er blevet prækvalificeret eller har

indsendt et tilbud, kan Erhvervsstyrelsen i henhold til § 14 c, stk. 1, kræve

alle relevante oplysninger fra ansøger, herunder dokumentation, der

bekræfter prækvalificering hhv. afgivet tilbud, ligesom Erhvervsstyrelsen

efter den gældende § 14 c, stk. 2, kan indhente oplysninger hos f.eks. den

pågældende ordregiver til brug for bl.a. verificering af oplysningerne fra

ansøger.

Den foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse, såfremt de angivne

kumulative betingelser i § 14 e er opfyldt.

Det foreslås som

nr. 1,

at den særlige økonomiske aftale skal indgås med

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet eller underliggende myndigheder

eller selvstændige offentlige virksomheder ejet af Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet. Der er således tale om et ordregiverspecifikt krav

om, at den særlige økonomiske aftale indgås med en af disse aktører. Et

eksempel på en underliggende myndighed under Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet, er Energistyrelsen, mens Energinet er en selvstændig

offentlig virksomhed oprettet og ejet af Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet.

Det foreslås som

nr. 2,

at deltagelsen i den offentlige udbudsprocedure for

den særlige økonomiske aftale skal være omfattet af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2022/2560 af 14. december 2022 om

udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked.

Forordningen »FSR«, finder under visse betingelser anvendelse på

virksomheders deltagelse i offentlige udbudsprocedurer og medfører

således en række pligter i forbindelse med afgivelse af tilbud på de udbud,

der er omfattet af FSR. Således vil der bl.a. være krav om forudgående

anmeldelse af såkaldte »finansielle bidrag« til Europa-Kommissionen efter

art. 29, stk. 1, når betingelserne i art. 28, stk. 1 og 2 er opfyldt, hvilket bl.a.

indebærer, at den anslåede værdi af det pågældende offentlige udbud,

eksklusive moms, er på mindst 250 mio. euro, jf. art. 28, stk. 1, litra a.

Hvorvidt en virksomhed vil være omfattet af anmeldelsespligten i art. 29,

skal angives af ordregiveren i udbudsbekendtgørelsen eller i det resterende

udbudsmateriale, jf. art. 28, stk. 6, om end det følger af samme bestemmelse,

at manglende angivelse heraf ikke berører anvendelsen af forordningen på

kontrakter, der falder ind under dens anvendelsesområde.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Orientering om og kopi af lovforslag om lov om ændring af investeringsscreeningsloven, der er sendt i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til § 2

Det foreslås i

§ 2,

at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.

Det foreslåede vil medføre, at ansøgninger efter § 7, stk. 1, der opfylder de

to betingelser i den foreslåede § 14 e, kan indsende ansøgningen efter de

nævnte tidspunkter i denne bestemmelse. Dermed er det underordnet,

hvornår den offentlige udbudsprocedure for den særlige økonomiske aftale

blev offentliggjort, ligesom det er underordnet, hvor langt i processen

allerede offentliggjorte udbud er. Hvis den udenlandske investor således

inden d. 1. juli 2024 allerede har modtaget underretning om at være blevet

prækvalificeret, eller tilbudsfristen allerede er udløbet inden d. 1. juli 2024,

og den udenlandske investor har afgivet tilbud i den pågældende udbud, kan

der således d. 1. juli 2024 indgives ansøgning i henhold til den foreslåede §

14 e.

De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland, da

hovedloven ikke gælder for Færøerne eller Grønland, jf.

investeringsscreeningslovens § 50.