Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 173
Offentligt
2858945_0001.png
Kommenteret høringsoversigt
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
30. april 2024
Lov om ændring af udlændingeloven, lov om erhvervsuddannelser og lov om in-
stitutioner for erhvervsrettet uddannelse
(Ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har været sendt i høring i perioden fra den 29. februar til den 12. marts
2024 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, AC Akademikerne, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF Dan-
mark, Asylret, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Bedsteforældre for Asyl,
Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationer-
nes Fællesudvalg CFU, CEPOS, CEVEA, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksfor-
ening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danske Shipping- og Havnevirksomheder,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Dansk Center for
Undervisningsmiljø (DCUM), Dansk Erhverv, Danske Erhvervsakademier, Danske
Handicaporganisationer (DSI), Danske Havne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Lederne, Dansk Flygtninge-
hjælp, Dansk Industri, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Dansk Metal,
DFUNK
Dansk Flygtningehjælps Ungdom, Danske Regioner, Dansk Røde Kors,
Dansk Socialrådgiverforening, Danske SOSU-skoler
Lederne , Danske SOSU-skoler
Bestyrelserne, Danske Studerendes Fællesråd, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse,
Danske Universiteter, Danske Professionshøjskoler, Dataetisk Råd, Datatilsynet,
DEA, Det Centrale Handicapråd, De Danske Sprogcentre, Den Danske Helsinki-Ko-
mité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Nationale Inte-
grationsråd, DIGNITY
Dansk Institut Mod Tortur, Domstolsstyrelsen, DJØF, Etnisk
Ung, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH),
Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet, FOA,
Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,
Frie Funktionærer, Færøernes landsstyre, GLS-A, Handels, Transport og Serviceer-
hvervene, HK/Danmark, HK/Kommunal, HK Privat, HORESTA, Håndværksrådet, Ind-
vandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, In-
stitut for Menneskerettigheder, International Community/Erhvervs Aarhus, Journa-
listforbundet, Kirkernes Integrationstjeneste, Kommunernes Landsforening (KL),
Side
1/15
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Arbejdskraft og EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Vera Hafstrøm Fandrup
Sags nr.
Akt-id
2023 - 7892
2628304
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kommunale Tjenestemænd og Overens-
komstansatte, Kommunale Velfærdschefer, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, Kommunernes Revision/BDO, Kvindernes Internationale
Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landbrug & Fødevarer, Landsforenin-
gen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Ledernes Hoved-
organisation, Maritime Uddannelser, Mellemfolkeligt Samvirke, Mino Danmark,
Mødrehjælpen, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), Next, OMEP, Plums Fond
for fred, økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), PROSA, PRO-Vest, Præsi-
denten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees
Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rådet
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Voksen- og
Efteruddannelse (VEU-rådet), Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, samt-
lige byretter, Socialchefforeningen, SOS Racisme, STAR, Studievalg Danmark, Tek-
niq, Trykkefrihedsselskabet, Rådet for Socialt Udsatte, Udbetaling Danmark, Ud-
dannelsesforbundet, Udlændingenævnet, UNHCR, Ungdommens Røde Kors, Work-
live-stay Southern Denmark, Ægteskab uden grænser, Ældre Sagen, 3F og 3F Privat
Service, Hotel og Restauration (3F PSHR).
Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-
ninger fra:
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Flygtningehjælp, Fagbevægelsens hoved-
organisation (FH), Danske SOSU-skoler, Kommunernes Landsforening (KL), Land-
brug & Fødevarer, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Red
Barnet, Røde Kors, SOS Racisme, Udlændingenævnet, Finans Danmark, Refugees
Welcome og Datatilsynet.
Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovudkastet
eller har ikke ønsket at udtale sig herom:
Vestre Landsret, Østre Landsret, Rigsrevisionen, Danske Erhvervsskoler og
–Gym-
nasier, Danes Worldwide, DTU, Aalborg Universitet, Københavns Byret på vegne af
byretspræsidenterne, Den Katolske Kirke, CFU - Centralorganisationernes Fælles-
udvalg, Rigsrevisionen og Ankestyrelsen.
Nedenfor gengives de væsentligste punkter af indholdsmæssig karakter i de mod-
tagne høringssvar. Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til hø-
ringssvarene er anført i kursiv.
Bemærkninger af teknisk og generel politisk karakter samt bemærkninger, der ikke
vedrører lovudkastet, herunder vedrørende justeringer af bl.a. arbejdsmarkedstil-
knytningsordningen, betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse, reglerne
for positivlisterne og sagsbehandlingstiderne i Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til
høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg,
Uddannelses- og Forskningsudvalg samt Børne- og Undervisningsudvalg.
Side
2/15
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2. Høringssvarene
2.1 Generelle bemærkninger
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
anfører i deres høringssvar, at de er po-
sitive over for den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, der giver mulighed
for, at udlændinge, som ellers står til at skulle udrejse fra Danmark, kan fortsætte
deres ophold, hvis de er optaget på eller i gang med en erhvervsuddannelse eller
videregående uddannelse inden for fagområder, hvor der er mangel på arbejds-
kraft. FH ser også positivt på, at de nye regler gælder for udlændinge, der har mistet
deres opholdstilladelse i perioden fra den 1. juli 2020, hvor positivlisten for faglærte
trådte i kraft, til den 1. juli 2024, hvor den nye ordning træder i kraft.
FH
opfordrer til, at de udlændinge, som i ovenstående periode har opfyldt de fore-
slåede betingelser for uddannelsestilknytningen, men som har måttet forlade lan-
det, også får mulighed for at vende tilbage til landet og genoptage deres uddan-
nelse f.eks. på social- og sundhedsuddannelserne.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
anfører, at Danmark står i en situation, hvor der
både nu og fremover
er mangel på medarbejdere. Derfor mener DA, at det er
positivt, at det med lovændringen nu bliver muligt for visse udlændinge at uddanne
sig og opnå beskæftigelse, indenfor områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.
DA mener derfor også, at det er positivt, at der tages udgangspunkt i positivlisterne,
og at der samtidig meddeles opholdstilladelse for 6 måneder med henblik på at
søge beskæftigelse efter afslutning af uddannelsen. DA påpeger i den forbindelse,
at det imidlertid ikke er alle stillingsbetegnelser med mangel på medarbejdere, der
kan komme på positivlisten for faglærte.
Dansk Flygtningehjælp
sætter pris på muligheden for at fremkomme med bemærk-
ninger, men beklager den meget korte frist for bemærkninger.
Dansk Flygtningehjælp
finder det positivt, at der indføres et nyt opholdsgrundlag,
der giver flere muligheder for ophold for personer, der har fået inddraget eller næg-
tet forlænget deres opholdstilladelse, herunder for ukrainere og evakuerede afgha-
nere med ophold efter de to særlove, hvis nuværende opholdstilladelse udløber
med særloven henholdsvis i marts 2025 og november 2025 uden mulighed for for-
længelse.
Dansk Flygtningehjælp
anfører, at flygtninge af gode grunde ofte har brug for læn-
gerevarende beskyttelse og sikkerhed omkring deres opholdsgrundlag og har brug
for mulighed for at skabe sig en fremtid. Her kan en ny opholdsordning på baggrund
af uddannelsestilknytning være én af flere forskellige løsninger og fremtidsscena-
rier for den enkelte.
Dansk Flygtningehjælp
gør opmærksom på, at selvom mange flygtninge og familie-
sammenførte gør en stor indsats for at lære dansk på en af de tre danskuddannelser
Side
3/15
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
som en del af deres selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, så vil de ikke have det
krævede danskniveau, for at blive omfattet af den nye uddannelsestilknytningsord-
ning. Dansk Flygtningehjælp anfører i den forbindelse, at der kan være flere årsager
hertil, f.eks. at de ikke kan nå at afslutte deres danskuddannelse i tide, eller de har
fokuseret på ordinært fuldtidsarbejde og ikke har fulgt danskundervisning, eller de
har afsluttet Danskuddannelse 1 eller 2 og dermed ikke har det danskniveau, der
kræves for at blive optaget på en af de aktuelle uddannelser.
Danske SOSU-skoler
anfører, at de fuldt ud anerkender formålet med lovændrin-
gen og finder, at de foreslåede ændringer i udlændingeloven imødekommer beho-
vet for at kunne skabe mere fleksible rammer for meddelelse af opholdstilladelse
til udlændinge, der er optaget på en social- og sundhedsuddannelse med henblik
på efterfølgende beskæftigelse i sektoren. Danske SOSU-skoler anfører endvidere,
at for så vidt angår de foreslåede ændringer i lovforslagets § 2 omfattende lov om
erhvervsuddannelser og i forslagets § 3 omfattende lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse finder foreningerne, at disse er fuldt tilstrækkelige til at
sikre skolernes råderum i forhold til optagelse af udlændinge meddelt ophold efter
den nye opholdsordning.
Kommunernes Landsforening (KL)
anfører, at den nye opholdsordning taler direkte
ind i et aktuelt behov for at udnytte arbejdskraftpotentialet hos den internationale
arbejdskraft, der allerede er i landet, og som forventeligt allerede har sproglige
kompetencer, hvorfor KL hilser initiativet om en ny opholdsordning velkommen
med henblik på at imødegå arbejdskraftmangel i Danmark. KL finder det positivt, at
visse udlændinge, som er optaget på eller i gang med en uddannelse inden for om-
råder med mangel på arbejdskraft, får mulighed for at fortsætte deres ophold i
Danmark, hvilket vil understøtte både dansk erhvervsliv og velfærdssamfundet.
KL
er enig i vigtigheden af at sikre, at udlændinge, der har vist vilje til at bidrage til
Danmark gennem uddannelse inden for mangelområder, får mulighed for at fær-
diggøre deres uddannelse og derefter blive i Danmark med henblik på beskæfti-
gelse. KL påpeger samtidig, at der er enkelte dele af forslaget, som KL forholder sig
skeptisk overfor, og at disse ændringer bør overvejes nærmere for at sikre, at de
ikke har utilsigtede konsekvenser for borgere, kommunerne eller for arbejdsmar-
kedet.
KL
anfører endvidere, at det bør overvejes at lade udlændinge, som er udrejst af
Danmark for nyligt som følge af mistet opholdsgrundlag, og som, hvis de fortsat var
i Danmark, kunne opnå ophold efter uddannelsestilknytningsordningen, omfatte af
ordningen.
KL
bakker op om jobsøgningsopholdet på 6 måneder efter endt uddannelse med
henblik på at søge beskæftigelse. KL anfører dog også, at en ansøger, der har ophold
efter uddannelsestilknytningsordningen, ikke vil kunne ansættes i en fuldtidsstilling
umiddelbart efter uddannelsens afslutning, men skal afvente at der tages stilling til
en ansøgning efter positivlisten. KL foreslår derfor, at personer, som får ophold ef-
Side
4/15
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
ter uddannelsestilknytningsordningen og er i gang med f.eks. en social- og sund-
hedsuddannelse, også i jobsøgningsperioden efter endt uddannelse må påtage sig
en fuldtidsstilling, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles op-
holdstilladelse efter positivlisten.
Landbrug og Fødevarer
ser positivt på ministerens intention om at indføre en ny
opholdsordning til udlændinge, der har mistet eller står til at miste opholdstilla-
delse i Danmark, og som samtidig er optaget på en uddannelse, hvor der er mangel
på arbejdskraft (positivlisterne). Landbrug og Fødevarer anerkender, at denne ord-
ning kan være med til at øge arbejdsudbuddet inden for områder, hvor der er be-
tydelig mangel på arbejdskraft.
Ledernes Hovedorganisation
bakker op om forslaget, da der både i den private og
den offentlige sektor mangler medarbejdere. Ledernes Hovedorganisation støtter
at der tages udgangspunkt i de eksisterende positivlister, så de kendte positivlister
danner grundlaget for, om udlændingen senere kan varetage en arbejdsfunktion,
der kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse. Ledernes Hovedorga-
nisation mener endvidere, at det er fornuftigt, at de omfattede udlændinge får et
jobsøgningsophold efter endt uddannelse. Ledernes Hovedorganisation påpeger i
den forbindelse, at det er vigtigt, at der gives støtte til jobsøgning. Endelig ser Le-
dernes Hovedorganisation positivt på, at lovforslaget lægger op til en forenkling af
regler i studieopholdsbekendtgørelsen i forhold til den tilladte ugentlige arbejdstid
for udenlandske studerende.
Mellemfolkeligt Samvirke
er enig med regeringen i at håndtere det problem om,
at flygtninge mister deres opholdstilladelse til trods for, at de har vist, at de vil Dan-
mark. Mellemfolkeligt Samvirke anfører, at de i mange år har advokeret for en mere
human udlændingepolitik og anser det for positivt, at dette lovforslag både vil
gavne berørte medborgere samt det danske erhvervsliv og velfærdssamfund. Mel-
lemfolkeligt Samvirke er også positivt stemt for, at lovforslaget har tilbagevirkende
kraft, så det kommer flere til gode, men så dog helst, at regeringens lovforslag om
positive ændringer på udlændingeområdet havde et mere generelt udsyn, så det
gjaldt for flere frem for få. Derudover gør Mellemfolkeligt Samvirke sig overvejelser
om, hvordan det sikres, at berørte af det nye lovforslag ikke får indskrænket deres
rettigheder f.eks. i forhold til adgang til permanent opholdstilladelse.
Mellemfolkeligt Samvirke
anfører også, at den forskelsbehandling, der foreslås, fa-
voriserer blandt udlændinge i Danmark, således at det kommer dem til gode, der
har ressourcer til at tilgå uddannelse og senere hen arbejdsmarkedet, samt at det
er indenfor specifikke erhverv, at det kommer det danske erhvervsliv og velfærds-
samfund til gode, og at man dermed bevidst overser udlændinge i en sammenlig-
nelig situation med tidligere tilkendt beskyttelsesstatus, som har en ligeså begræn-
set adgang til at vende tilbage til deres oprindelsesland, hvilket kan føre til polari-
sering blandt de forskellige grupper af udlændinge. Mellemfolkeligt Samvirke gør
opmærksom på, at man med lovforslaget ikke tilgodeser de mange udlændinge, der
har bevist deres dedikation til det danske samfund ved at lære sproget, integrere
sig i lokalsamfundet med f.eks. frivilligt arbejde, eller for den sags skyld arbejder og
Side
5/15
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
bidrager til det danske samfund i et andet erhverv, end hvad der fremstår på posi-
tivlisten, ligesom de svageste, der er i risiko for at få inddraget deres midlertidige
opholdstilladelse, men ikke har ressourcer til at leve op til kravene i det nye lov-
forslag, bliver overset.
Red Barnet
hilser overordnet set forslaget om den nye uddannelsestilknytningsord-
ning velkomment. Red Barnet anfører, at de dog er stærkt kritiske over for det fak-
tum, at forslaget alene vedrører en relativt begrænset mængde af uddannelser, og
anfører, at børn og unge bør have lige muligheder for at vælge uddannelse, uden
at det skal have indflydelse på deres mulighed for fortsat ophold i Danmark. Red
Barnet ser desuden et behov for i lovgivningen at lave undtagelser for de børn og
unge med flugtbaggrund, som har fysiske eller psykiske helbredsproblemer eller
indlæringsvanskeligheder og derfor ikke kan opfylde betingelser såsom uddan-
nelse, selvforsørgelse, beskæftigelse og danskkundskaber ved ansøgning om op-
hold eller permanent opholdstilladelse, hvorfor Red Barnet anbefaler, at denne
gruppe sikres bedre muligheder for at opnå dispensation i praksis med henblik på
at forhindre diskrimination.
Røde Kors
anfører, at de overordnet er positivt indstillet overfor, at de personer,
som lovforslaget vedrører, får mulighed for at færdiggøre deres uddannelse og ef-
terfølgende får mulighed for at træde ind på det danske arbejdsmarked.
Finans Danmark
anfører, at i den nuværende økonomiske situation er mangel på
arbejdskraft en hæmsko for virksomhedernes muligheder for vækst og indtjening
og dermed samtidig en barriere for yderligere velstandsstigninger i Danmark, hvor-
for Finans Danmark bakker op om lovforslaget, idet lovforslaget medvirker til at øge
arbejdsudbuddet fra udlændinge, som benytter ordningen og enten er optagede
på eller i gang med en uddannelse.
SOS Racisme
finder overordnet, at formålet med lovforslaget er principielt fornuf-
tigt og påskønnelsesværdigt, idet det vil gavne både flygtningene og Danmark
modsat en stor del af den øvrige udlændingelovgivning i Danmark.
SOS Racisme
anfører, at der med lovforslaget er lavet minutiøse regler for rigtig
mange forhold for at sikre mod, at der ikke er folk, der får ophold, uden at de reelt
vil uddanne sig inden for et af de felter, hvor Danmark mangler arbejdskraft. SOS
Racisme anfører i den forbindelse, at ordningen måske ikke kommer til at rumme
ret mange af dem, der er i risiko for at få ophævet opholdspligten, og hvor i alt fald
nogle af regeringspartierne godt kan se, at det vil være ret så dumt at straffe ud-
lændingene med udrejsecenter, opholdspligt, meldepligt og efter 3. dom fængsel
og udvisningsdom med indrejseforbud og indberetning til SIS-2-systemet. SOS Ra-
cisme anfører endvidere, at det vil være direkte dumt af Danmark at smide menne-
sker ud eller nedbryde dem psykisk på udrejsecentre og i Ellebæk, hvis de gerne vil
tage en uddannelse, og især når de ovenikøbet vil få gode muligheder for at få an-
sættelse, idet der mangler uddannede mennesker på næsten alle niveauer inden
for sundhedsvæsenet og socialvæsenet, fra social- og sundhedshjælpere til special-
læger, og inden for den pædagogiske sektor i alle typer institutioner og skoler. SOS
Side
6/15
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
Rasisme anfører ligeledes, at de, der har prøvet det selv, ikke skal fratages denne
mulighed for opholdstilladelse, heller ikke hvis de er blevet straffet efter de eks-
treme strafskemaer på udrejsecentrene
efter 3. dom går man jo efter en fæng-
selsstraf.
SOS Rasismes
anbefaling er, at man gennemfører forslaget, men i en bedre udgave
end den foreslåede og over en længere periode end anført
der vil jo vedblive med
at komme diverse ophævelser for dem med midlertidigt asyl
derfor er det irrati-
onelt at sætte en frist for, hvor sent man må søge om uddannelse som grundlag for
opholdstilladelse.
Refugees Welcome
bifalder overordnet set forslagets udvidelse af mulighederne
for at fortsætte et ophold i Danmark og muligheden for at skifte opholdsgrundlag,
som muligvis vil forhindre nogle af de helt urimelige sager, som har været omtalt i
pressen, og som Refugees Welcome også har set i deres rådgivning. Refugees Wel-
come anfører, at lidt færre mennesker måske vil miste deres ret at være i Danmark
på trods af en stærk tilknytning, og selvom de har gjort alt, hvad der kan forventes
af dem, men at det dog fortsat vil være svært for den enkelte at tilrettelægge sin
fremtid og gennemskue konsekvenserne af et uddannelsesvalg, eftersom positivli-
sten løbende ændres. Refugees Welcome anfører endvidere, at lovforslaget udgør
en desværre snæver og kompliceret lappeløsning, som ikke burde være nødvendig.
Refugees Welcome
anfører ligeledes, at mange af de krav, som et flertal i Folketin-
get opfatter som tegn på, at en udlænding ”vil Danmark” og ”yder en indsats” i
praksis af både udlændingene selv og af organisationen som rådgivere opleves som
et uendeligt forhindringsløb af ulogiske og tilfældige chikaner, der hele tiden flytter
sig. Herudover anfører Refugees Welcome , at det er dybt problematisk, at man
med dette lovforslag kan flytte en person fra kategorien flygtning over i kategorien
arbejdsimmigrant
hvilket betyder en langt svagere juridisk situation med færre
rettigheder.
Udlændinge-og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle bemærkninger.
Det bemærkes i øvrigt, at der ikke med den foreslåede uddannelsestilknytningsord-
ning ændres på de gældende regler om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af
opholdstilladelse, ligesom der heller ikke ændres på det grundlæggende princip om,
at udlændinges, herunder flygtninges, ophold i Danmark som udgangspunkt er mid-
lertidigt. De udlændinge, der mister deres oprindelige opholdsgrundlag, og som op-
fylder betingelserne for at blive omfattet af den foreslåede ordning, vil således blive
meddelt en opholdstilladelse på et nyt og andet grundlag.
2.2. De omfattede uddannelser og kravet om studieaktivitet
Kommunernes Landsforening (KL)
anfører, at det på begge positivlister bør fremgå
præcis, hvilke danske uddannelser, der efterfølgende vil give ret til ophold efter den
nye ordning, og at det i et vejledningsøjemed vil være relevant for flere instanser,
at de specifikke uddannelser fremgår af positivlisterne, hvilket både gælder for Sty-
Side
7/15
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
relsen for International Rekruttering og Integration, kommunerne, uddannelsesin-
stitutioner samt vejledere. KL anfører endvidere, at det desuden vil lette processen
for den enkelte borger, som både ønsker uddannelse og arbejde i Danmark, at
træffe det rette valg af uddannelse. KL anfører ligeledes, at kriterierne for, at SIRI
træffer beslutning om studieaktivitet, uddannelse mv. bør tage udgangspunkt i ob-
jektive kriterier, som af hensyn til borgernes retssikkerhed bør være offentligt til-
gængelige og lette at orientere sig i.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det af lovforslagets
afsnit 2.2.1 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, fremgår, at hvorvidt en
uddannelse fører til, at den pågældende udlænding kan varetage en stilling, der
fremgår af positivlisten for personer med en videregående uddannelse eller positiv-
listen for faglærte, vil bero på Styrelsen for International Rekruttering og Integrati-
ons konkrete og individuelle vurdering af de kompetencer, der opnås på en given
uddannelse, sammenholdt med hvilke stillinger, der på ansøgningstidspunktet
fremgår af positivlisterne. Styrelsen for International Rekruttering og Integration
kan til brug for denne vurdering f.eks. benytte den nationale informations- og vej-
ledningsportal, der hjælper uddannelsessøgende til at træffe kvalificerede og infor-
merede uddannelsesvalg (UddannelsesGuiden).
Nogle uddannelser vil således i praksis kunne føre til, at udlændingen kan varetage
flere typer af stillinger. F.eks. kan erhvervsuddannelsen inden for kontor (kontorud-
dannelsen) være relevant for jobbet som kontormedhjælper, advokatsekretær, re-
ceptionist og regnskabsmedarbejder, alt efter hvilket speciale, der vælges undervejs
i uddannelsen. Tilsvarende kan flere stillinger varetages af personer med forskellige
uddannelser. F.eks. kan både professionsbacheloruddannelsen inden for webudvik-
ling og kandidatuddannelsen inden for webkommunikation være relevante for stil-
lingen som webudvikler.
Finder Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter en konkret og
individuel vurdering, at en udlænding er optaget på eller eventuelt påbegyndt en
uddannelse, der fører til, at den pågældende kan varetage en stilling, der fremgår
af en af positivlisterne, og opfylder udlændingen de øvrige betingelser, vil udlæn-
dingen blive meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede ordning. Opholdstilla-
delsen vil blive betinget af, at udlændingen er studieaktiv.
Er udlændingen ikke studieaktiv, vil den pågældendes uddannelsesinstitution uden
udlændingens samtykke skriftligt skulle videregive oplysning herom til Styrelsen for
International Rekruttering og Integration. Der henvises til bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 26.
Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse,
f.eks. fordi udlændingen ikke er studieaktiv, vil opholdstilladelsen som udgangs-
punkt blive inddraget.
Det foreslås dog også, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den
foreslåede uddannelsestilknytningsordning eller med henblik på studieskift, skal
Side
8/15
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
kunne bevare opholdsgrundlaget, selvom vedkommende ikke er studieaktiv, hvis
den manglende studieaktivitet er begrundet i sygdom, der er dokumenteret ved en
lægeerklæring eller lignende, og udlændingen fortsat er indskrevet på den uddan-
nelse, der danner grundlag for opholdstilladelsen. Det vil være Styrelsen for Inter-
national Rekruttering og Integration, der efter en konkret og individuel vurdering
tager stilling hertil. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.2.3.
Dansk Flygtningehjælp
gør opmærksomhed på, at der kan være uddannelsesinsti-
tutioner, som er usikre på optagelse af personer, hvis nuværende opholdstilladelse
er kortere end længden på den uddannelse, som de søger ind på, hvorfor Dansk
Flygtningehjælp opfordrer til, at det bliver tydeliggjort, at det er muligt at blive op-
taget på en uddannelse, der varer længere end den nuværende opholdstilladelse,
og at evt. udfordringer i den forbindelse løses.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at lovændringerne på ministeriets
område, jf. lovforslagets §§ 2 og 3, alene er ændringer, der sikrer, at en udenlandsk
elev, der opnår et nyt opholdsgrundlag i medfør af den foreslåede ændring i udlæn-
dingeloven om den nye uddannelsestilknytningsordning, jf. lovforslagets § 1, fortsat
- på baggrund af elevens nye opholdsgrundlag - kan indgå i beregningen af det til-
skud, som staten yder til uddannelsesinstitutionen. Høringssvaret har ikke givet an-
ledning til ændringer i lovforslaget.
2.3. Formodningsreglen
Dansk Flygtningehjælp
anfører, at det af lovforslaget fremgår, at formodningsreg-
len i studiebekendtgørelsens § 9 skal finde anvendelse ved ansøgning om ophold
efter uddannelsestilknytningsordningen, så Styrelsen for International Rekruttering
og Integration efter en konkret og individuel vurdering vil kunne meddele afslag på
opholdstilladelse, hvis der er formodning om, at formålet med at søge ind på ud-
dannelsen er at opnå ophold i Danmark. Dansk Flygtningehjælp gør i den forbin-
delse opmærksom på, at motivationen for at uddanne sig i Danmark kan være sam-
mensat af mange hensyn og have mange facetter, herunder ønsket om at skabe
bedre vilkår for sig selv og sin familie. Dansk Flygtningehjælp anfører, at det er de-
res erfaring, at langt de fleste flygtninge og familiesammenførte har et stort ønske
om at uddanne sig, arbejde og blive selvforsørgende, og at den nye ordning vil bi-
drage til den stærke motivation og ønsket om at blive integreret i Danmark. Dansk
Flygtningehjælp opfordrer derfor til, at Styrelsen for International Rekruttering og
Integration i deres konkrete og individuelle vurdering har en praksis, der udviser
forståelse for dette.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det af formodnings-
reglen vil følge, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter en
konkret og individuel vurdering kan meddele afslag på opholdstilladelse efter den
foreslåede uddannelsestilknytningsordning, hvis der er en vis formodning for, at ud-
lændingens intention ikke er at studere i Danmark.
Side
9/15
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er enig med Dansk Flygtningehjælp i, at mo-
tivationen for at søge ind på en bestemt uddannelse kan være sammensat af mange
hensyn. Det er således ikke til hinder for at kunne opnå opholdstilladelse efter den
foreslåede uddannelsestilknytningsordning, at en udlænding bevidst har valgt en
uddannelse inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft, med henblik
på eventuelt at kunne benytte den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, hvis
udlændingen på et senere tidspunkt måtte miste sit opholdsgrundlag.
Det fremgår af lovforslagets afsnit 2.2.1, at det vil kunne indgå som et element i
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations formodningsvurdering, om
en udlænding først søger og bliver optaget på en relevant uddannelse efter, at ved-
kommende er blevet bekendt med, at udlændingemyndighederne har igangsat en
sag med henblik på at vurdere, om udlændingens opholdstilladelse skal inddrages.
Det er efter den eksterne høring blevet præciseret i afsnittet, at dette dog ikke sig
selv vil føre til, at der er en formodning for, at udlændingens intention ikke er at
studere i Danmark. Det vil i alle tilfælde bero på en konkret og individuel vurdering,
om der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i Dan-
mark.
2.4. Forsørgelse m.v.
SOS Racisme
anfører, at de ikke vil få SU til uddannelsen men må forsørge sig selv,
medmindre de da allerede er i gang med en uddannelse, som de får SU til. SOS
Racisme anfører endvidere, at i princippet er regeringen kun interesseret i, at de
studerende søger ind på fuldtidsuddannelser/tager uddannelser på fuld tid, og
samtidig får de ret til at arbejde på fuld tid i juni, juli og august, hvor mange uddan-
nelser næsten er lukket ned - bortset fra afgangsprøver og eksaminer, og på max
20 timer om ugen resten af året, ligesom andre studerende/uddannelsessøgende,
men at de til gengæld ikke må få nogen form for forsørgelseshjælp, heller ikke SU,
og hvis nogen i deres familie får det, risikerer de at få inddraget opholdstilladelsen.
SOS Racisme anfører i den forbindelse, at de ikke ved, hvor mange der reelt vil tage
imod det, da det også kan risikere at vælte en opholdstilladelse, hvis nogen tæt på
dem får hjælp til forsørgelse. SOS Racisme anfører ligeledes, at man kunne gøre
betingelserne lettere, ved at flygtningene og de fordrevne kunne oppebære SHO-
ydelse eller anden ydelse, så de ikke behøvede både gå på en fuldtidsuddannelse
og have et studiejob eller andet arbejde op til 20 timer/uge og samtidig har mange
formentlig også brug for mere danskindlæring og en mentorordning
og alting ta-
ger tid, det tager også mere tid at uddanne sig på et andet sprog end ens moders-
mål.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der ikke med lov-
forslaget ændres på reglerne for modtagelse af kontanthjælpsydelser. Det skal end-
videre bemærkes, at det af afsnit 2.2.1. i lovforslaget bl.a. fremgår, at en udlænding,
der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestil-
knytningsordning eller med henblik på uddannelsesskift, vil være omfattet af de
gældende regler for modtagelse af kontanthjælpsydelser, hvis de ikke kan forsørge
sig selv. Det fremgår endvidere, at når udlændingen påbegynder den uddannelse,
Side
10/15
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
der danner grundlag for ansøgningen om opholdstilladelse, vil vedkommende være
fuldtidsstuderende og dermed ikke længere omfattet af de gældende regler for at
modtage kontanthjælpsydelser, idet det af § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv social-
politik fremgår, at der ikke kan ydes hjælp til personer under uddannelse.
Der skal endvidere bemærkes, at udlændinge, der indgiver ansøgning om opholds-
tilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, vil være berettiget
til SU og betalt uddannelse, hvis de havde ret hertil inden, de mistede deres oprin-
delige opholdsgrundlag.
SOS Racisme
påpeger, at de uddannelser, som flygtningen kommer ind på, måske
har brug for ekstra midler til at lave mentornetværk og til at lave noget ekstra
danskundervisning målrettet fagsproget. SOS Racisme påpeger, at der kan være
brug for ekstra undervisning for studerende på områder, hvor der mangler varme
hænder, idet det er vigtigt at kunne udtale ordene forståeligt. Hvad angår fagud-
dannelser inden for håndværk, har det ofte været et problem, at der blev diskrimi-
neret ved adgangen til lærepladser, og at der mangler lærepladser. Det er også vig-
tigt, at politikerne ser på denne del, da der er størst chance for at få arbejde bagef-
ter, hvis man har haft en læreplads og ikke hele tiden har fået skoleundervisning.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at lovændringerne på ministeriets
område, jf. lovforslagets §§ 2 og 3, alene er ændringer, der sikrer, at en udenlandsk
elev, der opnår et nyt opholdsgrundlag i medfør af den foreslåede ændring i udlæn-
dingeloven om den nye uddannelsestilknytningsordning. jf. lovforslagets § 1, fortsat
- på baggrund af elevens nye opholdsgrundlag - kan indgå i beregningen af det til-
skud, som staten yder til uddannelsesinstitutionen. Høringssvaret har ikke givet an-
ledning til ændringer i lovforslaget.
2.5. Retsstilling efter udløb af jobsøgningsopholdet
Mellemfolkeligt Samvirke
anfører, at det ikke er klart hvilke konsekvenser det har,
hvis en udlænding efter endt uddannelse og efter seks måneders jobsøgning stadig
ikke er kommet i arbejde, eller hvis vedkommende mister sit arbejde.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det af lovforslagets
afsnit 2.2.2 fremgår, at en udlænding, der efter afslutning af uddannelsen finder
beskæftigelse i jobsøgningsperioden, vil kunne påbegynde beskæftigelsen i det om-
fang, at den er i overensstemmelse med udlændingens hidtidige arbejdstilladelse,
dvs. ansættelse indtil 90 timer om måneden og fuld tid i månederne juni, juli og
august. Får udlændingen et tilbud om fuldtidsbeskæftigelse og indgiver ansøgning
om opholdstilladelse på baggrund heraf, kan vedkommende forvente at få svar på
sin ansøgning inden for ca. 1 måned.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at en udlænding, der
ikke efter udløbet af det seks måneders jobsøgningsophold har søgt om eller har
Side
11/15
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
opnået et nyt opholdsgrundlag, f.eks. på baggrund af beskæftigelse, vil skulle ud-
rejse af Danmark. Er en opholdstilladelse udløbet, uden at udlændingen er udrejst,
vil vedkommende således opholde sig ulovligt i Danmark.
2.6. Regler om familiesammenføring
Dansk Flygtningehjælp
opfordrer til, at man genovervejer muligheden for familie-
sammenføring for personer omfattet af uddannelsestilknytningsordningen, da det
er deres vurdering, at det nuværende forslag vil betyde, at flere ikke vil se ordnin-
gen som en reel mulighed, hvis det betyder, at de først vil kunne blive familiesam-
menført med deres ægtefælle efter op mod 11 års ophold i Danmark.
Røde Kors
anfører, at der i lovforslaget lægges op til, at de, der får ophold efter den
nye ordning som udgangspunktet alene skal have adgang til familiesammenføring
efter de normale regler, og at de dermed ikke, som det gælder for andre udlæn-
dinge med studieopholdstilladelse, vil få en lempelig adgang til familiesammenfø-
ring efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1. I den forbindelse bemærker Røde Kors, at
undersøgelser viser, at mennesker, som bliver adskilt fra deres familie, gennemgår
enorm stress og sorg, og at der derfor er tungtvejende humanitære hensyn, der
taler for, at familier skal have mulighed for at blive genforenet i sikkerhed.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at udlændinge, der op-
når opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, og som
efter endt uddannelse opnå opholdstilladelse efter en af de gældende erhvervsord-
ninger, vil kunne opnå opholdstilladelse efter de lempeligere regler for medfølgende
familie til udenlandske arbejdstagere, jf. herved udlændingelovens § 9 m. Det er så-
ledes alene i perioden, hvor udlændingen er under uddannelse, at de almindelige
regler om familiesammenføring finder anvendelse.
2.7. Bagudrettet spor for udlændinge, der har mistet deres hidtidige opholds-
grundlag, før lovens ikrafttræden
Kommunernes Landsforening
opfordrer til, at fristen for indgivelse af ansøgning på
det bagudrettede spor forlænges til f.eks. 31. december 2024.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal dertil bemærkes, at det foreslåede bag-
udrettede spor er ændret, således at der lægges op til, at der skal kunne indgives
ansøgning om opholdstilladelse frem til og med den 1. januar 2025.
Refugees Welcome
anfører, at fortolkningen af loven og de skønsmæssige afgørel-
ser hos alle tre styrelser er utroligt ufleksible og restriktive, hvilket fører til mange
forkerte afgørelser og klagesager, både når det gælder opholds- og meldepligten
for afviste samt krav til at få eller opretholde arbejds- og studietilladelser. Refugees
Welcome anfører endvidere, at den nuværende praksis stadig vil kunne spænde
ben for intentionen i dette lovforslag. F.eks. har Refugees Welcome set mødre blive
dømt for overtrædelse af opholdspligten i et udrejsecenter, alene fordi de besøgte
deres børn, og studerende har mistet deres opholdstilladelse samt mange penge i
Side
12/15
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
gebyrer, fordi de har arbejdet et par timer for meget ved siden af. Refugees Wel-
come anfører ligeledes, at der bør kunne ses igennem fingre med små overtrædel-
ser, hvor der er tale om misforståelser, forglemmelser, tekniske problemer osv. og
ikke bevidst omgåelse af reglerne.
Røde Kors
anfører, at administrationen af opholds- og meldepligt på udrejsecen-
trene i de senere år har været behæftet med fejl bl.a. på grund af problemer med
de elektroniske systemer. Røde Kors anfører i den forbindelse, at det på den bag-
grund bør ændres fra et generelt krav til i stedet at være en konkret individuel vur-
dering, om den enkeltes overtrædelse af opholds- og meldepligten bør give anled-
ning til afslag på ophold under den nye ordning.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det foreslåede bag-
udrettede spor er ændret, således at eventuelle sigtelser eller tiltaler for overtræ-
delse af meldepligt eller opholdspligt ikke vil have betydning for adgangen til at
opnå opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning.
Med den reviderede bestemmelse i lovforslagets § 4, stk. 5, foreslås det således, at
der ikke skal kunne gives opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknyt-
ningsordning, hvis udlændingen, i perioden fra den 1. juli 2020 og indtil Styrelsen
for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse, her i landet er udvist
efter udlændingeloven eller er idømt straf eller har vedtaget en bøde for overtræ-
delse af meldepligt efter hjemrejselovens § 12, stk. 1, eller opholdspligt efter hjem-
rejselovens § 13, stk. 1, eller efter udlændingeloven, straffeloven, lov om euforise-
rende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer m.v. Det foreslås endvidere, at
dette ikke skal omfatte udvisning pga. ulovligt ophold og straf efter udlændingelo-
ven for ulovligt ophold.
2.8. Myndighedernes vejledning
Dansk Flygtningehjælp
opfordrer til, at flygtninge, familiesammenførte samt ukra-
inere og afghanere med ophold efter de to særlove bliver vejledt grundigt om den
nye mulighed for at ansøge om opholdstilladelse efter uddannelsesstilknytnings-
ordningen, ansøgningsfristen og konsekvenserne af at overskride den, ligesom
Dansk Flygtningehjælp opfordrer til, at målgruppen vejledes grundigt om det nye
opholdsgrundlags betingelser og vilkår.
Dansk Flygtningehjælp
opfordrer endvidere til, at den 7-dages frist for indgivelse
af ansøgning efter den nye uddannelsestilknytningsordning forlænges, da det er en
stor omvæltning for de fleste at få endeligt afslag på forlængelse eller inddragelse
af den oprindelige opholdstilladelse, hvorfor Dansk Flygtningehjælp mener, at det
er mest hensigtsmæssigt, at fristen sættes til f.eks. 30 dage.
Refugees Welcome
anfører, at de danske udlændingeregler er vanvittigt komplice-
rede, og at Refugees Welcome ofte har oplevet at selv partiernes ordførere var i
tvivl om både gældende ret og implikationerne af diverse lovforslag, ligesom juridi-
ske rådgivere og advokater ofte er i tvivl i de enkelte sager, hvorfor der er brug for
Side
13/15
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
simplere regler, ikke endnu en særlig bestemmelse. Refugees Welcome bemærker
i den forbindelse, at information og kommunikation som regel kun findes på dansk
(og til en vis grad på engelsk) og at korte frister og høje gebyrer udgør en ekstra
barriere for de fleste udlændinge.
SOS Racisme
anfører, at fristerne for ansøgning bør udvides, bl.a. fordi det kan tage
lang tid før, man ved hvilke uddannelser, man bliver optaget på.
Mellemfolkeligt Samvirke
anfører, at de danske myndigheder er forpligtede til at
informere, involvere samt yde vejledning til de berørte borgere for at sikre, at de
kender til sagens omgang og konsekvenser. Mellemfolkeligt Samvirke anfører i den
forbindelse at med dette lovforslag, der endda har tilbagevirkende kraft, er der
også borgere, hvis opholdstilladelse blev inddraget, der skal kontaktes og informe-
res om nye rettigheder. Mellemfolkeligt Samvirke anfører ligeledes, at dette kom-
plekse lovforslag, der både vedrører udlændinge med tidligere opholdsgrundlag fra
enten udlændingelovens § 7, § 8, familiesammenførte eller særlove, har et bekym-
rende antal ubekendte og uklarheder, som efterlader en stor undren om de berør-
tes retssikkerhed. Mellemfolkeligt Samvirke anbefaler, at der med lovforslaget sik-
res garanti for klar og tydelig vejledning og sikring af udlændinges retssikkerhed, og
at der gives skriftlig information til berørte borgere på både dansk og deres mo-
dersmål samt bestræber sig på at de i dialogen bliver oplyst tilstrækkeligt og så en-
kelt som muligt for at undgå misforståelser.
Røde Kors
anfører, at det er vigtigt, at kommunerne oplyser og vejleder den enkelte
flygtning om muligheder og begrænsninger for at søge den nye opholdsordning,
herunder særligt flygtninge, der har ophold via særloven for fordrevne fra Ukraine,
da denne gruppe i høj grad har fundet ufaglærte job i brancher såsom rengøring,
hotel- og restauration og landbrug, og som ikke fremgår af positivlisterne.
Udlændingenævnet
anfører, at det ikke altid ud fra sagens oplysninger/akter eller
eIndkomst er muligt at se, hvorvidt en udlænding er indskrevet på en uddannelse,
og om denne uddannelse i givet fald er omfattet af den foreslåede ordning, hvorfor
det i visse tilfælde vil kunne være vanskeligt for Udlændingenævnet at vurdere, om
det vil være relevant at vejlede om den nye opholdsordning på baggrund af uddan-
nelsestilknytning. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at hvis nævnet
vejleder om den foreslåede ordning i alle sager, hvor nævnet træffer afgørelse om
inddragelse, nægtelse af forlængelse eller konstatering af ophør efter EU-reglerne,
vil dette evt. kunne bidrage til at skabe en forventning hos f.eks. en udlænding ind-
skrevet på erhvervsuddannelser om, at vedkommende vil kunne være omfattet af
den foreslåede ordning.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det i lovforslagets
afsnit 2.2.5 er præciseret, at det forudsættes, at Udlændingestyrelsen, Styrelsen for
International Rekruttering og Integration, Udlændingenævnet, Flygtningenævnet
og Udlændinge- og Integrationsministeriet på eget initiativ efter omstændighe-
derne vil vejlede om den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, herunder 7 da-
ges fristen for indgivelse af ansøgning samt ansøgningsgebyret i det omfang, det
Side
14/15
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
fremstår som nødvendigt og relevant. Det er endvidere præciseret, at dette hoved-
sageligt vil være i forbindelse med, at der træffes afgørelse om inddragelse eller
nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse eller i forbindelse med konstatering af
ophør af opholdsret efter EU-reglerne, og hvor det af sagens oplysninger fremgår,
at den pågældende udlænding er optaget på eller aktuelt er under uddannelse.
Bliver lovforslaget vedtaget, vil udlændinge- og integrationsministeren desuden ori-
entere Dansk Flygtningehjælp, der yder uvildig rådgivning til udlændinge uden lov-
ligt ophold i Danmark på bl.a. udrejsecentrene, om den nye uddannelsestilknyt-
ningsordning og det hertil knyttede bagudrettede spor, med henblik på at Dansk
Flygtningehjælp er klædt på til at vejlede udlændinge om ordningen i det omfang,
det vurderes relevant.
Det bemærkes i øvrigt, at hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil udlændingemyndig-
hedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk blive opdateret med henblik på, at an-
søgere og andre interessenter kan orientere sig om den nye uddannelsestilknyt-
ningsordning og de betingelser, der knytter sig til ordningen, herunder reglerne for
indgivelse af ansøgning.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Datatilsynet
anfører, at behandlingen af oplysninger efter artikel 6, stk. 1, litra e,
skal være nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse
eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige
har fået pålagt, og at det derfor bør sikres, at bestemmelsen ikke går videre end
behandling af oplysninger, der er nødvendig, herunder bør det præciseres i be-
mærkningerne, at der
gælder et krav om ”nødvendighed” ved behandling af oplys-
ninger.
Datatilsynet
anfører endvidere, at de har noteret sig, at der i lovforslagets bemærk-
ninger
for så vidt angår behandling af oplysninger om strafbare forhold
er hen-
vist til databeskyttelseslovens § 8, men at det ikke står Datatilsynet klart, hvorfor
der henvises til denne bestemmelse, idet ændringslovforslaget
inden for ram-
merne af databeskyttelsesforordningens artikel 10
i sig selv må anses for at tilve-
jebringe hjemmel til behandling af oplysninger om strafbare forhold. Datatilsynet
anfører i den forbindelse, at i det omfang, der er hjemmel til behandling af oplys-
ninger om strafbare forhold i anden lovgivning, skal der efter Datatilsynets opfat-
telse ikke tillige være hjemmel i databeskyttelseslovens § 8. Datatilsynet henviser i
den forbindelse til databeskyttelseslovens § 1, stk. 3, hvoraf det fremgår, at regler
om behandling personoplysninger i anden lovgivning, som ligger inden for data-be-
skyttelsesforordningens rammer for særregler om behandling af personoplysnin-
ger, går forud for reglerne i databeskyttelsesloven.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har indarbejdet Datatilsynets bemærknin-
ger i lovforslagets afsnit 3.
Side
15/15