Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 173
Offentligt
2858944_0001.png
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Den 08. 03. 2024
Vedrørende sagsnr.: 2023-7892
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny
opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.)
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har ingen bemærkninger til ovenstående høring.
På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Med venlig hilsen
Trine Simmel Olsen Økonomikonsulent
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0002.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
International Arbejdskraft og EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Att.: Vera Hafstrøm Fandrup
København, den. 11. marts 2024
Svar til Udlændinge-og Integrationsministeriet vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny
opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.) UIM: 2635109
Vi siger indledningsvis tak for invitationen til at afgive udtalelse om ovenstående udkast til forslag. Vi er glade for
denne mulighed, og giver gerne høringssvar på fremtidige høringer på dette område. For vores medlemmer og os har
det en stor betydning, at vi bliver hørt.
Da det konkrete forslag ikke vedrører vores medlemmer, som primært er danske statsborgere bosat i udlandet, har vi
ingen bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Michael Bach Petersen
Generalsekretær i Danes Worldwide
Danes Worldwide
· Nørre Voldgade 21, 4. sal · 1358 København K
[email protected] · +45 3332 0913 · www.danes.dk · Find os på Facebook, LinkedIn & YouTube
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0003.png
Høringssvar om høring over udkast til for-
slag til lov om ændring af udlændingeloven
m.fl. (Ny opholdsordning på baggrund af ud-
dannelsestilknytning mv.)
Dansk Arbejdsgiverforening har den 29. februar 2024 modtaget hø-
ring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven
m.fl. (Ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.)
Lovforslaget er en udmøntning af dele af regeringsgrundlaget, hvoraf
det fremgår, at regeringen vil give ret til fortsat ophold for visse ud-
lændinge, som uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel
på arbejdskraft.
Med lovforslaget forslås det, at det etableres en ny opholdsordning,
som giver visse udlændinge, der mister deres hidtidige opholds-
grundlag, og som er optaget på eller i gang med en uddannelse inden
for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft, mulighed for at
forsætte deres ophold i Danmark.
Danmark står i en situation, hvor der
både nu og fremover
er man-
gel på medarbejdere. Derfor mener Dansk Arbejdsgiverforening, at
det er positivt, at det med lovændringen nu bliver muligt for visse ud-
lændinge at uddanne sig og opnå beskæftigelse, indenfor områder,
hvor der er mangel på arbejdskraft.
Dansk Arbejdsgiverforening mener derfor også, at det er positivt at
der tages udgangspunkt i positivlisterne, og at der samtidig medde-
les opholdstilladelse for 6 måneder med henblik på at søge beskæfti-
gelse efter afslutning af uddannelsen.
12. marts 2024
MKJ
Dok ID: 420985
Vester Voldgade 113
Det er imidlertid ikke alle stillingsbetegnelser med mangel på medar-
bejdere, der kan komme på positivlisten for faglærte. F.eks. kan ud-
dannede chauffører eller tjenere ikke komme på listen, selvom der er
udbredt mangel herpå
ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Det
skyldes at andelen af faglærte indenfor disse stillingskategorier er for
1552 København V
Tlf.: 33 38 90 00
CVR 16834017
[email protected]
da.dk
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0004.png
lav til, at stillingen kan komme på positivlisten, også selvom der er
konstateret mangel på medarbejdere indenfor de pågældende stil-
lingsbetegnelser.
DA foreslår derfor, at der i tillæg til positivlisterne laves en liste over
stillingsbetegnelser, hvor andelen af faglærte er lav, så flere får inci-
tament til at tage en uddannelse indenfor områder hvor der er man-
gel på faglærte kompetencer. Derved vil ordningen også kunne med-
virke til at afhjælpe manglen på faglærte i Danmark.
Alternativt foreslår DA, at der åbnes op for, at elever der har en lære-
plads, på et område hvor der er mangel på medarbejdere (og som
ikke fremgår af positivlisten), sikres mulighed for at blive i Danmark
gennem arbejdsmarkedstilknytningsordningen. Det kan ske ved at
lade læretid indgå i opgørelsen af ordningens beskæftigelseskrav.
Dansk Arbejdsgiverforening har ikke yderligere bemærkninger til for-
slaget.
Side 2/2
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Maria Cecilie Kjeldsen
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0005.png
DRC Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10
DK 1300 København K
Danmark
T: +45 3373 5000
[email protected]
www.drc.ngo
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
12. marts 2024
DRC Dansk Flygtningehjælps bemærkninger til lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny
opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.)
Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 29. februar 2024 sendt ovenstående lovforslag i
høring med en frist for eventuelle bemærkninger den 12. marts 2024.
DRC Dansk Flygtningehjælp sætter pris på muligheden for at fremkomme med bemærkninger, men
skal beklage den meget korte frist for bemærkninger.
Ifølge lovforslaget er formålet med den nye uddannelsestilknytningsordning at sikre, at udlændinge,
der mister deres oprindelige opholdsgrundlag, men som har vist, at de vil Danmark ved at være
optaget på eller være i gang med en uddannelse inden for et område, hvor der er mangel på
arbejdskraft, får mulighed for at færdiggøre deres uddannelse og blive i Danmark med henblik på
beskæftigelse, hvis de får ansættelse og opfylder betingelserne efter en af udlændingelovens
erhvervsordninger som positivlisten for faglærte og positivlisten for personer med en videregående
uddannelse.
Lovforslaget omfatter en bred gruppe af personer med ophold efter en række bestemmelser i
udlændingeloven,
herunder
flygtninge
med
beskyttelsesstatus,
kvoteflygtninge,
familiesammenførte, der har fået inddraget eller nægtes forlængelse af deres opholdstilladelse eller
personer, hvis opholdsret efter EU-retten konstateres ophørt.
Det foreslås ligeledes, at uddannelsestilknytningsordningen skal omfatte udlændinge, der har
ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine eller lov
om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder
m.v., hvis opholdstilladelse udløber.
Det fremgår også, at lovforslaget skal ses som led i den samlede indsats, der skal sikre nødvendig
arbejdskraft til det danske erhvervsliv og velfærdssamfund.
Generelle bemærkninger
DRC Dansk Flygtningehjælp finder det positivt, at der indføres et nyt opholdsgrundlag, der giver flere
muligheder for ophold for personer, der har fået inddraget eller nægtet forlængelse af deres
opholdstilladelse og for ukrainere og evakuerede afghanere med ophold efter de to særlove, hvis
nuværende opholdstilladelse udløber med særloven henholdsvis i marts 2025 og november 2025
uden mulighed for forlængelse.
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0006.png
Flygtninge har af gode grunde ofte brug for længerevarende beskyttelse og sikkerhed omkring deres
opholdsgrundlag og har brug for mulighed for at skabe sig en fremtid. Her kan en ny opholdsordning
på baggrund af uddannelsestilknytning være én af flere forskellige løsninger og fremtidsscenarier
for den enkelte.
Den ny uddannelsestilknytningsordnings målgruppe er umiddelbart meget bred, men af lovforslaget
fremgår det, at det vurderes, at den nye uddannelsestilknytningsordning vil blive relevant for en
meget begrænset gruppe. Det skønnes derfor, at de offentlige merudgifter til udbetaling af SU og
taxameter vil være 1,8-3,0 mio. kr. årligt på Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og
Forskningsministeriets område.
DRC Dansk Flygtningehjælp har følgende bemærkninger til dele af lovforslaget, som kan forklare
nogle af årsagerne til den meget begrænsede gruppe, der reelt vil kunne benytte den nye
uddannelsestilknytningsordning.
Mulighed for optagelse på uddannelserne
DRC Dansk Flygtningehjælp vil gerne gøre opmærksom på, at selvom mange flygtninge og
familiesammenførte gør en stor indsats for at lære dansk på en af de tre danskuddannelser som en
del af deres selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, så vil de ikke have det krævede danskniveau,
for at blive omfattet af den nye uddannelsestilknytningsordning. Det kan der være flere årsager til,
f.eks. at de ikke kan nå at afslutte deres danskuddannelse i tide, eller de har fokuseret på ordinært
fuldtidsarbejde og ikke fulgt danskundervisning, eller de har afsluttet Danskuddannelse 1 eller 2 og
dermed ikke har det danskniveau, der kræves for at blive optaget på en af de aktuelle uddannelser.
DRC Dansk Flygtningehjælp skal desuden gøre opmærksomhed på, at der kan være
uddannelsesinstitutioner, som er usikre på optagelse af personer, hvis nuværende opholdstilladelse
er kortere end længden på den uddannelse, som de søger ind på. Vi skal derfor opfordre til, at det
bliver tydeliggjort, at det er muligt at blive optaget på en uddannelse, der varer længere end den
nuværende opholdstilladelse og evt. udfordringer i den forbindelse løses.
Regler om familiesammenføring
Ifølge lovforslaget skal de almindelige regler om familiesammenføring i udlændingeloven gælde for
personer, der meddeles opholdstilladelse efter uddannelsestilknytningsordningen medmindre der
foreligger ganske særlige grunde. Der vil derfor ikke være en lempeligere adgang til
familiesammenføring som for andre udlændinge med studieopholdstilladelse.
Ifølge de nugældende regler om familiesammenføring skal referencen i Danmark opfylde en række
betingelser, herunder kravet om at kunne opfylde betingelserne for ansøgning om permanent
opholdstilladelse.
Ukrainere og evakuerede afghanere med ophold efter de to særlove kan, som lovgivningen er nu,
ikke tælle opholdsårene i Danmark med i opholdskravet ved ansøgning om permanent ophold,
hvorfor det for dem vil have meget lange udsigter at kunne ansøge om familiesammenføring, hvis
de får nyt opholdsgrundlag som følge af uddannelsestilknytningsordningen. Derudover gælder det
for alle ansøgere, at uddannelse ikke tælles med i beskæftigelseskravet ved ansøgning om
permanent ophold.
2/4
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0007.png
Vi skal opfordre til, at der sikres en rimelig adgang til familiesammenføring og som minimum som
tilsvarende opholdsgrundlag, hvis uddannelsestilknytningsordningen skal være en reel mulighed for
målgruppen.
DRC Dansk Flygtningehjælp vil derfor gerne opfordre til, at man genovervejer muligheden for
familiesammenføring for personer omfattet af uddannelsestilknytningsordningen, da det er vores
vurdering, at det nuværende forslag vil betyde, at flere ikke vil se ordningen, som en reel mulighed,
hvis det betyder, at de først vil kunne blive familiesammenført med deres ægtefælle efter op mod
11 års ophold i Danmark.
Vi vil samtidig gerne benytte lejligheden til at opfordre til, at der gennemføres lovændringer, så
uddannelse igen kan tælle med i beskæftigelseskravet ved ansøgning om permanent ophold, da
denne bestemmelse afholder flere mennesker fra at påbegynde en uddannelse herunder bl.a.
uddannelse til social- og sundhedshjælper.
Formodningsreglen
Af lovforslaget fremgår det, at formodningsreglen i studiebekendtgørelsens § 9 skal finde
anvendelse ved ansøgning om ophold efter uddannelsestilknytningsordningen, så Styrelsen for
International Rekruttering og Integration efter en konkret og individuel vurdering vil kunne meddele
afslag på opholdstilladelse, hvis der er formodning om, at formålet med at søge ind på uddannelsen
er at opnå ophold i Danmark. Et nævnt eksempel på en sådan formodning vil være, at personen
først søger og bliver optaget på en relevant uddannelse efter, at den pågældende er blevet bekendt
med, at udlændingemyndighederne har igangsat en sag med henblik på vurdering af om en
opholdstilladelse skal inddrages.
DRC Dansk Flygtningehjælp skal gøre opmærksom på, at motivationen for at uddanne sig i Danmark
kan være sammensat af mange hensyn og have mange facetter, herunder ønsket om at skabe bedre
vilkår for sig selv og sin familie. Det er vores erfaring, at langt de fleste flygtninge og
familiesammenførte har et stort ønske om at uddanne sig, arbejde og blive selvforsørgende. Den
nye ordning vil bidrage til den stærke motivation og ønsket om at blive integreret i Danmark. Vi skal
derfor opfordre til, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i deres konkrete og
individuelle vurdering har en praksis, der udviser forståelse for dette.
Ansøgningsfrist
I lovforslaget foreslås det, at ansøgningen om opholdstilladelse efter den nye
uddannelsesstilknytningsordning skal indgives senest 7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse
om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af den oprindelige opholdstilladelse i
Flygtningenævnet eller Udlændingenævnet med mindre særlige grunde taler imod. DRC Dansk
Flygtningehjælp skal opfordre til, at denne ansøgningsfrist forlænges, da det er en stor omvæltning
for de fleste at få endeligt afslag på forlængelse eller inddragelse af den oprindelige
opholdstilladelse. Vi mener derfor, at det er mest hensigtsmæssigt, at fristen gøres lidt længere
f.eks. 30 dage.
Det foreslås ligeledes, at en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede
uddannelsestilknytningsordning vil skulle afvises, hvis ansøgningen indgives efter, at en udlændings
opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine
3/4
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0008.png
eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske
myndigheder m.v., er udløbet, medmindre særlige grunde taler imod.
Vejledning af målgruppen
DRC Dansk Flygtningehjælp skal opfordre til, at flygtninge, familiesammenførte samt ukrainere og
afghanere med ophold efter de to særlove bliver vejledt grundigt om den nye mulighed for at ansøge
om opholdstilladelse efter uddannelsesstilknytningsordningen, ansøgningsfristen og
konsekvenserne af at overskride den. Vi skal ligeledes opfordre til, at målgruppen vejledes grundigt
om det nye opholdsgrundlags betingelser og vilkår.
Med venlig hilsen,
Charlotte Slente
Generalsekretær
DRC Dansk Flygtningehjælp
4/4
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0009.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
International Arbejdskraft og EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendes via e-mail:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
12. marts 2024
Journal nr. 24/1002770
vjoha
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlæn-
dingeloven m.fl. (Ny opholdsordning på baggrund af ud-
dannelsestilknytning mv.)
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har den 29. februar 2024 via Danske Uni-
versiteter modtaget Udlændinge- og Integrationsministeriets høring af 29. februar
2024 vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingelo-
ven m.fl. (Ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.)
DTU har ingen bemærkninger til høringen andet end, at ændringerne hilses vel-
komne.
Der henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets sag 2023 – 7892.
Venlig hilsen
CVR-nr. DK 30 06 09 46
Jørgen Jensen
Direktør og Studiechef
Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS)
Danmarks Tekniske Universitet
Ledelse og Administration
Anker Engelunds Vej 101
Bygning 101
2800 Kongens Lyngby
Tlf. 45 25 25 25
Dir. 45 25 10 74
[email protected]
www.dtu.dk
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0010.png
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: [email protected]
Udlændinge- og Integrationsministeriet
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Sagsnr. 24-0658
Vores ref. CHBO
Den 7. marts 2024
Bemærkninger til høring over forslag til ændring af
udlændingeloven m.fl. (Ny opholdsordning på baggrund af
uddannelsestilknytning mv.)
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden for at afgive høringssvar til
forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny opholdsordning på baggrund af
uddannelsestilknytning mv.)
FH er positiv over for en ny opholdsordning, der giver mulighed for, at udlændinge, som ellers
står til at skulle udrejse fra Danmark, kan fortsætte deres ophold, hvis de er optaget på eller i
gang med en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse inden for fagområder, hvor
der er mangel på arbejdskraft.
Der er også positivt, at de nye regler gælder for udlændinge, der har mistet deres
opholdstilladelse i perioden fra den 1. juli 2020, hvor positivlisten for faglærte trådte i kraft, til
den 1. juli 2024, hvor den nye ordning træder i kraft.
FH ser gerne, at de udlændinge, som i ovenstående periode har opfyldt de foreslåede
betingelser for uddannelsestilknytningen, men som har måtte forlade landet, også får
mulighed for at vende tilbage til landet og genoptage deres uddannelse fx på social- og
sundhedsuddannelserne.
Afslutningsvist vil FH gøre opmærksom på, at vi anbefaler, at reglerne for permanent ophold
ændres, så erhvervsuddannelser og videregående uddannelser til og med professionsbachelor
tæller med til optjeningen af beskæftigelseskravet.
Med venlig hilsen
Nanna Højlund
Næstformand, FH
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0011.png
Udlændinge- og Integrations ministeriet
International Arbejdskraft og EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
København den 12. marts 2024
Høring over udkast til forslag til lov om
ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny
opholdsordning på baggrund af uddan-
nelsestilknytning)
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne kvitterer hermed for muligheden for at afgive
høringssvar i høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.v. med henblik på etab-
lering af ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning.
Foreningerne anerkender fuldt ud formålet med lovændringen og finder, at de foreslåede ændringer i ud-
lændingeloven
forslagets § 1
imødekommer behovet for at kunne skabe mere fleksible rammer for
meddelelse af opholdstilladelse til udlændinge, der er optaget på en social- og sundhedsuddannelse med
henblik på efterfølgende beskæftigelse i sektoren.
For så vidt angår de foreslåede ændringer i lovforslagets § 2 omfattende lov om erhvervsuddannelser og i
forslagets § 3 omfattende lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse finder foreningerne, at disse
er fuldt tilstrækkelige til at sikre skolernes råderum i forhold til optagelse af udlændinge meddelt ophold
efter den nye opholdsordning.
Foreningerne har ingen yderligere bemærkninger til det fremsendte udkast til lovforslag.
Med venlig hilsen
På foreningernes vegne
e.b.
Michael Kümmel
chefkonsulent
Bestyrelserne
Ny Vestergade 17, 2. sal
1471 København K
42 41 35 01
[email protected]
1
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0012.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Udlændinge- og Integrationsministeriet
International Arbejdskraft og EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
4. marts 2024
J.nr.: 24/05965-2
Sagsbehandler: Dorte Stilling
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 29. februar 2024 (sagsnr. 2023-7892) anmodet
om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven
m.fl. (Ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0013.png
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
Studieservice Uddannelsesjura
og Sekretariat
Fredrik Bajers Vej 1
9220 Aalborg Ø
Sagsbehandlere:
Sine Sø Kristensen/ Maria Løns-
man Hukiær
Telefon:
9940 7618 /
9940 7334
Email:
[email protected]
Dato: 12.03.2024
Sagsnr.: 2024-081-00500
Aalborg Universitets høringssvar vedr. høring over ny opholdsordning på baggrund af
uddannelsestilknytning
Aalborg Universitet (herefter AAU) har modtaget høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændinge-
loven m.fl. (Ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.).
Forslaget har været sendt i høring ved relevante parter i organisationen. AAU har ingen bemærkninger til lov-
forslaget.
Med venlig hilsen
Sine Sø Kristensen
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0014.png
Østre Landsret
Præsidenten
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Sendt pr. mail
1. marts 2024
J.nr.: 24/05958-2
Sagsbehandler: CRJ
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 29. februar 2024 (sagsnr. 2023 - 7892) anmodet
om eventuelle bemærkninger til lovudkast om ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny opholdsordning på
baggrund af uddannelsestilknytning mv.).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0015.png
Københavns Byret
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Præsidenten
Domhuset,
Nytorv
25
1450 København K.
Tlf. 996870 15
CVR 21 659509
adin.kbh(& domstoldk
J.nr. 24/05982
Den 7. marts 2024
Ved en mail af 29. februar 2024 har Udlændinge-
og
Integrationsministeriet anmodet om even
tuelle bemærkninger over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven mfl. (Ny
opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning m.v.).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke har be
mærkninger til udkastet.
Der henvises til j.nr. 2023
7892.
Med venlig hilsen
Insen
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0016.png
NOTAT
Udlændinge- og Integrationsministeriet
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Dato: 12. marts 2024
Sags ID: SAG-2024-01043
Dok. ID: 3431771
KL's bemærkninger til udkast til forslag til lov om
ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny opholdsordning
på baggrund af uddannelsestilknytning mv.)
KL har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven
m.fl. (Ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.) med
frist for afgivelse af bemærkninger den 12. marts 2024.
KL vil indledningsvis kvittere for udkastet til lovforslaget for den ny
opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning. Den nye
opholdsordning taler direkte ind i et aktuelt behov for at udnytte
arbejdskraftpotentialet hos den internationale arbejdskraft, der allerede er i
landet, og som forventeligt allerede har sproglige kompetencer.
KL hilser derfor initiativet om en ny opholdsordning velkommen med henblik
på at imødegå arbejdskraftmangel i Danmark. Det er positivt, at visse
udlændinge, som er optaget på eller i gang med en uddannelse inden for
områder med mangel på arbejdskraft, får mulighed for at fortsætte deres
ophold i Danmark. Det vil understøtte både dansk erhvervsliv og
velfærdssamfundet.
KL er enig i vigtigheden af at sikre, at udlændinge, der har vist vilje til at
bidrage til Danmark gennem uddannelse inden for mangelområder, får
mulighed for at færdiggøre deres uddannelse og derefter blive i Danmark
med henblik på beskæftigelse.
Samtidig ønsker KL at påpege, at der er enkelte dele af forslaget, som KL
forholder sig skeptisk overfor. Disse ændringer bør overvejes nærmere for at
sikre, at de ikke har utilsigtede konsekvenser for borgere, kommunerne eller
for arbejdsmarkedet.
Konkrete bemærkninger
Selve lovforslaget indeholder en række elementer, hvor KL’s kommentarer
særligt knytter sig til følgende:
Automatisk jobsøgningsophold efter afsluttet uddannelse
Det bagudrettede spor
Administration af ordningen
Vedr. automatisk jobsøgningsophold efter afsluttet uddannelse
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3484
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0017.png
NOTAT
Af lovudkastet fremgår det, at en udlænding med ophold efter
uddannelsestilknytningsordningen får et jobsøgningsophold på 6 måneder
efter endt uddannelse mhp. at søge beskæftigelse. Det bakker KL op om.
Imidlertid må udlændingen, på baggrund af det foreliggende udkast, kun
arbejde 90 timer om måneden (fuldtid i juni, juli og august) efter afsluttet
uddannelse, indtil der søges og opnås opholdstilladelse efter positivlisten.
Timebegrænsningen udgør en barriere for rekruttering til eksempelvis det
kommunale sundheds- og ældreområde. En ansøger, der har ophold efter
uddannelsestilknytningsordningen, vil ikke kunne ansættes i en
fuldtidsstilling umiddelbart efter uddannelsens afslutning, men skal afvente
at der tages stilling til ansøgning efter positivlisten.
KL foreslår derfor, at personer, som får ophold efter
uddannelsestilknytningsordningen og er i gang med f.eks. en social- og
sundhedsuddannelse, også i jobsøgningsperioden må påtage sig en
fuldtidsstilling, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles
opholdstilladelse efter positivlisten.
Vedr. det bagudrettede spor
Det fremgår af udkastet, at udlændinge, der i perioden 1. juli 2020 til 30. juni
2024 har mistet deres opholdsgrundlag og på dette tidspunkt var optaget på
en uddannelse, der kan give arbejde efter positivlisten, kan opnå ophold
efter uddannelsestilknytningsordningen, hvis de fortsat opholder sig i
Danmark.
Her bør det overvejes, at lade udlændinge, som er udrejst af Danmark for
nyligt som følge af mistet opholdsgrundlag, og som, hvis de fortsat var i
Danmark, kunne opnå ophold efter uddannelsestilknytningsordningen, være
omfattet af ordningen. Dermed får disse udlændinge mulighed for at søge
om ophold og vende tilbage til Danmark og fortsætte deres
uddannelsesforløb, hvorefter de kan indgå på det danske arbejdsmarked på
områder med mangel på arbejdskraft.
Fristen for indgivelse af ansøgning bør desuden forlænges, fx til 31.
december 2024.
Vedr. administration af ordningen
I forhold til administration af ordningen mener KL, at det af hensyn til
vejledning af borgerne vil være hensigtsmæssigt med en række mindre
justeringer.
Bedre oversigt over uddannelsesmuligheder
KL mener, at det på begge lister bør fremgå præcis, hvilke danske
uddannelser, der efterfølgende vil give ret til ophold efter den denne nye
ordning. I et vejledningsøjemed vil det være relevant for flere instanser, at
de specifikke uddannelser fremgår af positivlisterne. Dette gælder både
ift. styrelsen for International Rekruttering og Integration, kommunerne,
uddannelsesinstitutioner samt vejledere. Desuden vil det lette processen
for den enkelte borger, som både ønsker uddannelse og arbejde i
Danmark, at træffe det rette valg af uddannelse.
Objektive kriterier
Dato: 12. marts 2024
Sags ID: SAG-2024-01043
Dok. ID: 3431771
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3484
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0018.png
NOTAT
Flere steder i lovforslaget fremgår det, at Styrelsen for International
Rekruttering og Integration vil træffe beslutning på baggrund af en
individuel og konkret vurdering. Som udgangspunkt mener KL, at
kriterierne for at træffe beslutning om studieaktivitet, uddannelse mv. bør
tage udgangspunkt i objektive kriterier som af hensyn til borgernes
retssikkerhed bør være offentligt tilgængelige og lette at orientere sig i.
KL tager forbehold for en kommende politisk behandling, da dette ikke har
været muligt inden for den givne tidsfrist.
Dato: 12. marts 2024
Sags ID: SAG-2024-01043
Dok. ID: 3431771
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3484
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3
Nicolas Johansen
Jasper Voigt Møllebro
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0019.png
Dato
Side
11. marts 2024
1 af 1
Udlændinge- og Integrationsministeriet
International Arbejdskraft og EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om
erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til forslag til lov om
ændring af udlændingeloven, lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse (Ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.).
Landbrug & Fødevarer ser positiv på, at ministerens intention at indføre en ny opholdsordning til
udlændinge, der har mistet eller står til at miste opholdstilladelse i Danmark, som samtidig er
optaget på en uddannelse, hvor der er mangel på arbejdskraft (positivlisterne). Vi anerkender, at
denne ordning kan være med til at øge arbejdsudbuddet inden for områder, hvor der er betydelig
mangel på arbejdskraft.
Dog skal det bemærkes, at Landbrug & Fødevarer gerne ser, at positivlisten for faglærte udvides
yderligere, så arbejdsudbuddet på flere områder med mangel på arbejdskraft øges. Der har de
senere år været mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for det grønne område samt tilstødende
erhverv, der blandt andet er vigtig for at sikre den grønne omstilling.
Derudover mener Landbrug & Fødevarer, at det er vigtigt, at der fortsat er fokus på at styrke SIRI’s
sagsbehandling for at undgå unødvendigt, lange sagsbehandlingstider, som tidligere har været
tilfældet.
Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Malika Buhr Pedersen
Erhvervspolitisk chef
Erhverv & Viden
Landbrug & Fødevarer
M +45 30178894
E [email protected]
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0020.png
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0021.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
International Arbejdskraft og EU-ophold
Slotsholmsgade 10 1216 København K
E-mail:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
12. marts 2024
Høringssvar vedr. Lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny
opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.)
Mellemfolkeligt Samvirke takker for muligheden for at indgive bemærkninger om fremsendte udkast
til lovforslag.
Mellemfolkeligt Samvirke er enig med regeringen i at håndtere det problem om, at flygtninge mister
deres opholdstilladelse til trods for, at de har vist, at de vil Danmark. Mellemfolkeligt Samvirke har i
mange år advokeret for en mere human udlændingepolitik og vi anser det som positivt at dette
lovforslag både vil gavne berørte medborgere samt det danske erhvervsliv og velfærdssamfund. Vi er
også positivt stemt for, at lovforslaget har tilbagevirkende kraft, så det kommer flere til gode.
Vi så dog helst at regeringens lovforslag om positive ændringer på udlændingeområdet havde et
mere generelt udsyn, så det gjaldt for flere frem for få. Derudover gør vi os overvejelser om, hvordan
det sikres at berørte af det nye lovforslag ikke får indskrænket sine rettigheder fx i forhold til adgang
til permanent opholdstilladelse. Derfor har vi følgende bemærkninger:
Lige behandling frem for forskelsbehandling
Med dette lovforslag lægges der op til, at den nye opholdsordning skal give visse udlændinge, der
mister deres hidtidige opholdsgrundlag, og som er optaget på eller er i gang med en uddannelse
inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft, mulighed for at fortsætte deres ophold i
Danmark. Behovet for lovforslaget begrundes med at de bliver pålagt at udrejse Danmark, da de ikke
længere lever op til de oprindelige betingelser for deres opholdstilladelse, selvom de fremstår
velintegrerede i det danske samfund f.eks. ved at være under uddannelse for relevante brancher.
Den forskelsbehandling der foreslås, favoriserer blandt udlændinge i Danmark således at det kommer
dem til gode, der har ressourcer til at tilgå uddannelse og senere hen arbejdsmarkedet, samt at det
er indenfor specifikke erhverv, der kommer det danske erhvervsliv og velfærdssamfund til gode. Ved
ikke at lovgive med virkning for alle potentielt berørte, bliver mange udlændinge, der er i en
sammenlignelig situation med tidligere tilkendt beskyttelsesstatus, og ligeså er begrænset adgang til
at vende tilbage til deres oprindelsesland, bevidst overset. Ydermere kan det føre til polarisering
blandt de forskellige grupper af udlændinge.
1
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
Vi vil gerne gøre opmærksom på
at beskrivelserne ’at fremstå velintegreret’ og ’at man vil Danmark’
dækker over mere end at man er optaget på en uddannelse og er arbejdsdygtig. F.eks. kan det
indbefatte en udlændinges tilknytning til det danske samfund eller tilknytning til herboende
personer. Med dette lovforslag tilgodeser man ikke de mange udlændinge, der har bevist deres
dedikation til det danske samfund ved at lære sproget, integrere sig i lokalsamfundet med f.eks.
frivilligt arbejde, eller for den sags skyld arbejder og bidrager til det danske samfund i et andet
erhverv, end hvad der fremstår på positivlisten. Vigtigst af alt overses de svageste, der er i risiko for at
få inddraget deres midlertidige opholdstilladelse, men ikke har ressourcer til at leve op til kravene i
det nye lovforslag. Vi må minde regeringen om at mange af disse udlændinge lige så gerne vil
Danmark, men at der nu bevidst lovgives og øges et skel mellem dem og de mere ressourcestærke.
Mellemfolkeligt Samvirke anbefaler derfor regeringen at styrke fokus på udlændingelovens §
26. Vi foreslår, at udlændingelovens § 19a fjernes og § 26 igen finder anvendelse i sager om
nægtelse af forlængelse og inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge, samt at det understreges i bemærkningerne til loven, at
tilknytning til Danmark generelt skal tillægges større betydning i vurderingen af den enkeltes
sag. Det bør således sikres, at tilknytning til Danmark igennem beskæftigelse, uddannelse,
sprogkundskaber og børns selvstændige tilknytning tillægges større betydning, og
tilknytningen til børn over 18 år og andre nære familiemedlemmer bør ligeledes tillægges
væsentlig betydning.
Langsigtede løsninger frem for særlov
Lovforslaget er endnu et eksempel på den øgede tendens til særlovgivning på udlændingeområdet
(Ukrainere, Afghanere mm.) og vi er bekymrede for at særlov bliver til praksis. Mængden af lovtiltag
afspejler et tydeligt behov for justeringer i udlændingepolitikken, hvortil vi anbefaler at prioritere
grundige langsigtede løsninger. Risikoen ved for meget særlovgivning kan være administrativt
ressourcespild, længere sagsbehandlingstid og ikke mindst forvirring for den enkelte med fare for at
ens fulde rettigheder ikke efterleves.
Med det såkaldte paradigmeskift og dets lovændringer i 2015 og 2019, blev der fundamentalt
ændret på dansk asylpraksis. Det har kompliceret udlændingeområdet generelt og midlertidigheden
har utvivlsomt været en stressfaktor for mange medborgere. Vi opfordrer til at regeringen
genovervejer de stramme tiltag om midlertidighed frem for at særlove bliver til praksis.
Mellemfolkeligt Samvirke m.fl. har længe argumenteret for en mere fair asylpolitik, der bl.a.
indebærer ændring for, hvornår man kan få sin opholdstilladelse inddraget.
Mellemfolkeligt Samvirke anbefaler, at udlændingelovens § 19, stk. 1 ændres således, at
FN’s Flygtningekonventions regler om ophør af beskyttelse igen skal gælde for alle typer asyl
i Danmark. Det vil betyde, at der skal være indtrådt »fundamentale, stabile og varige
ændringer i oprindelseslandet« for at inddrage eller nægte forlængelse af opholdstilladelser
på grund af ændrede forhold i oprindelseslandet.
Styrket retssikkerhed
Institut for Menneskerettigheder vurderer at myndighedernes vejledning på udlændingeområdet på
afgørende punkter er mangelfuld, hvilket indebærer unødig stor risiko for fejltolkninger, manglende
2
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0023.png
viden og misforståelser
1
. Med særlove er der faktuelt mere for den enkelte at skulle sætte sig ind i,
forstå og ansøge om. De danske myndigheder er forpligtede til at informere, involvere samt yde
vejledning til de berørte borgere for at sikre at de kender til sagens omgang og konsekvenser. Med
dette lovforslag, der endda har tilbagevirkende kraft, er der også borgere, hvis opholdstilladelse blev
inddraget, der skal kontaktes og informeres om nye rettigheder.
Dette komplekse lovforslag, der både vedrører udlændinge med tidligere opholdsgrundlag fra enten
Udlændingelovens § 7, § 8, familiesammenførte eller særlove, har et bekymrende antal ubekendte
og uklarheder, som efterlader en stor undren om de berørtes retssikkerhed.
Såsom det utydelige i hvilke konsekvenser lovforslaget har i henhold til permanent opholdstilladelse.
Vil uddannelse på uddannelsestilknytningsordning tælle som beskæftigelse i henhold til
beskæftigelseskravet for permanent opholdstilladelse? Vil kravet om 3,5 års beskæftigelse inden
ansøgning om permanent opholdstilladelse tælle fra at vedkommende var i beskæftigelse på
midlertidig opholdstilladelse eller tælle forfra når vedkommende kommer på
uddannelsestilknytningsordning? Eller fra at personen efter endt uddannelse kommer i arbejde?
Derudover er det uklart hvilke konsekvenser det har, hvis en udlænding efter endt uddannelse og
efter seks måneders jobsøgning stadig ikke er kommet i arbejde, eller hvis vedkommende mister sit
arbejde. Får vedkommende i så fald inddraget sin opholdstilladelse?
Det er heller ikke tydeligt, hvordan myndighederne vil sikre fyldestgørende vejledning til mulige
ansøgere om det nye opholdsgrundlag. Især for dem der kan få gavn af at lovforslaget har
tilbagevirkende kraft. Hvordan vil man sikre at de udlændinge, der fik frataget sin opholdstilladelse,
bliver orienteret om deres udvidede mulighed for nyt opholdsgrundlag?
Der er adskillige risici forbundet med ikke at være fuldt oplyst om sine rettigheder. Bl.a. at ens
udsigter til permanent opholdstilladelse forlænges; risikoen ved hvis nogle fravælger gode jobs over
uddannelser; samt om man udover at leve op til kravene for den nye lovgivning, også lever op til
kravene på de udvalgte uddannelser inkl. at mestre det danske sprog tilstrækkeligt.
Mellemfolkeligt Samvirke anbefaler at der med lovforslaget sikres garanti for klar og tydelig
vejledning og sikring af udlændinges retssikkerhed.
Mellemfolkeligt Samvirke anbefaler at der gives skriftlig information til berørte borgere på
både dansk og deres modersmål samt bestræber sig på at de i dialogen bliver oplyst
tilstrækkeligt og så enkelt som muligt for at undgå misforståelser.
Med venlig hilsen
Ditte Ingemann
Senior Policy Advisor
1
Institut for Menneskerettigheder, Man kan aldrig vide sig sikker (2022)
3
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0024.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
1216 København K
København, 12. marts 2024
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny opholdsordning på bag-
grund af uddannelsestilknytning mv.)
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 29. februar 2024 anmodet om Red Barnets
eventuelle bemærkninger til forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny opholdsordning på
baggrund af uddannelsestilknytning mv.).
Red Barnet hilser det overordnet set velkomment, at en
gruppe af unge kan bevilliges opholdstilladelse,
hvis de på tidspunktet for afgørelsen om ophold er optaget på en fuldtidsuddannelse, der på ansøgnings-
tidspunktet fører til, at ansøgeren efter endt uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne
grundlag for meddelelse af opholdstilladelse.
Red Barnet er dog stærkt kritisk over for det faktum, at forslaget alene vedrører en relativt begrænset
mængde af uddannelser. Børn og unge bør have lige muligheder for at vælge uddannelse, uden at det
skal have indflydelse på deres mulighed for fortsat ophold i Danmark.
Red Barnet ser desuden et behov for i lovgivningen at lave undtagelser for de børn og unge med flugt-
baggrund, som har fysiske eller psykiske helbredsproblemer eller indlæringsvanskeligheder og derfor ikke
kan opfylde betingelser såsom uddannelse, selvforsørgelse, beskæftigelse og danskkundskaber ved an-
søgning op ophold eller permanent opholdstilladelse. Red Barnet anbefaler, at denne gruppe sikres bedre
muligheder for at opnå dispensation i praksis med henblik på at forhindre diskrimination.
Red Barnet mener desuden, at det er vigtigt, at
al uddannelse, erhvervsuddannelse, videregående ud-
dannelse og lønnede praktikforløb tæller med i kravet til permanent ophold for børn og unge med flugt-
baggrund.
Red Barnet står til rådighed ved ønske om uddybelse af ovenstående. Kontakt senior børnerettighedsjurist,
Amalie Bang,
[email protected]
Med venlig hilsen
Johanne-Schmidt Nielsen, generalsekretær
Red Barnet
Rosenørns Allé 12
1634 København V
Telefon 35 36 55 55
[email protected]
www.redbarnet.dk
Red Barnet
altid på børnenes side
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0025.png
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø
Tlf. 3525 9200
[email protected]
CVR-nr.: 20 70 02 11
12-03-2024
Høringssvar vedrørende ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.
Røde Kors takker for muligheden for at afgive høringssvar på
Forslag til Lov om ændring af udlændin-
geloven, lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Ny op-
holdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.)
Med forbehold for evt. detaljer, som vi pga.
den korte frist for svar ikke har kunne nå at oplyse nærmere, har vi nedenstående bemærkninger til
lovforslaget.
Røde Kors er overordnet positivt indstillet overfor, at de personer, som lovforslaget vedrører, får mu-
lighed for færdiggøre deres uddannelse og efterfølgende får mulighed for at træde ind på det danske
arbejdsmarked gennem etableringen af en ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning.
Vi ved, at uddannelse for mange flygtninge kan være afgørende for at skabe en varig tilknytning til
det danske arbejdsmarked. Og vores erfaring gennem vores frivillige indsatser på integrationsområ-
det er, at det er udslagsgivende for at kunne deltage aktivt i samfundslivet herunder uddannelsessy-
stemet i Danmark, at flygtninge og fordrevne får mulighed for at tilegne sig de rette forudsætninger,
inden en uddannelse påbegyndes herunder styrkede danskkundskaber, netværk, trivsel, handleevne
og oplevelse af at kunne navigere i samfundet. I 2023 fik mere end 12.000 flygtninge og fordrevne
støtte og hjælp af 3200 frivillige fik
Røde Kors’ frivillige
integrationsindsatser.
Desuden kan vi konstatere, at der på nuværende tidspunkt er rekordmange flygtninge i job. Det er en
god udvikling, da vores erfaring er, at beskæftigelse kan være afgørende for integrationen, herunder
en aktiv samfundsdeltagelse, sprogfærdigheder, fællesskaber og ikke mindst naturligvis muligheden
for at kunne forsøge sig selv.
Særligt vedr. opholdsgrundlag
Røde Kors finder det positivt, at ordningen også omfatter personer, der har fået inddraget eller næg-
tet forlænget en opholdstilladelse tilbage fra 2020. Dog bemærker vi, at det stilles som et krav, at
flygtninge, der har været pålagt opholds- og meldepligt, ikke er sigtet, tiltalt eller dømt for mang-
lende overholdelse. I den forbindelse ønsker vi at påpege, at administrationen af opholds- og melde-
pligt på udrejsecentrene i de senere år har været behæftet med fejl bl.a. på grund af problemer med
de elektroniske systemer. På den baggrund mener vi, at det ikke bør ændres fra et generelt krav
til
i stedet at være op til en konkret individuel vurdering, om den enkeltes overtrædelse af opholds- og
meldepligten bør give anledning af afslag på ophold under den nye ordning.
Altid til stede
rødekors.dk
1
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0026.png
Røde Kors bemærker endvidere, at det kan have lange udsigter for nogle flygtninge at vende hjem.
Derfor mener vi, at det vil det være nødvendigt at overveje, hvordan det sikres, at fx gruppen af
ukrainske og afghanske fordrevne, som ikke har kompetencerne til at tage en dansk uddannelse, men
hvis opholdsgrundlag på særlove snart udløber, fortsat kan sikres beskyttelse.
Særligt vedr. positivlister
Det fremgår af lovforslaget, at det alene er uddannelser, der på ansøgningstidspunktet fører til stillin-
ger, der er fremgår på positivlisten for faglærte eller positivlisten for personer med en videregående
uddannelse, der meddeles opholdstilladelse på baggrund af. Hertil vil Røde Kors bemærke, at det vig-
tigt, at kommunerne oplyser og vejleder den enkelte flygtning om muligheder og begrænsninger for
at søge den nye opholdsordning. Det kan fx være særligt relevant for flygtninge, der har ophold via
særloven for fordrevne fra Ukraine, da denne gruppe i høj grad har fundet ufaglærte job i brancher
såsom rengøring, hotel- og restauration og landbrug, og som ikke fremgår af positivlisterne.
Særligt vedr. familiesammenføring
I lovforslaget lægges der op til, at de, der får ophold efter den nye ordning som udgangspunktet
alene skal have adgang til familiesammenføring efter de normale regler. Dermed vil de ikke, som det
gælder for andre udlændinge med studieopholdstilladelse få en lempelig adgang til familiesammenfø-
ring efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1. I den forbindelse bemærker Røde Kors, at undersøgelser
viser, at mennesker, som bliver adskilt fra deres familie, gennemgår enorm stress og sorg. Derfor er
der tungtvejende humanitære hensyn, der taler for, at familier skal have mulighed for at blive genfor-
enet i sikkerhed.
Særligt vedr. midlertidighed
Det fremgår, at regeringen med lovforslaget ikke ønsker at ændre ved, at flygtninges ophold i Dan-
mark er midlertidigt. I den forbindelse ønsker vi at bemærke, at nyere forskning viser, at uvished og
midlertidighed i en længere periode er ødelæggende for mennesker. Derfor mener vi, at der bør være
en tidsmæssig grænse for, hvor længe flygtninges ophold i Danmark kan være midlertidigt.
Venlig hilsen
Anders Ladekarl
Generalsekretær
rødekors.dk
2
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0027.png
1
SOS Racisme
Nørre Allé 7,
2200 Kbh. N.
[email protected]
www.sosracisme.dk
København, d.12. marts 2024
Vedrørende: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny
opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.)
.
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet,
Att.
[email protected], [email protected] og [email protected]
SOS Racisme, Danmark, takker for at have fået tilsendt lovforslaget til høring.
Formålet med lovforslaget er, at Danmark holder på nogle af de flygtninge og familiesammenførte
til flygtninge og andre,
som efter paradigmeskiftelovgivningen og andre ”skøre og dysfunktionelle”
dele af udlændingelovgivningen ellers skulle udrejse fra Danmark. De vil så få chancen for at blive i
Danmark, hvis de samtidig er startet på eller optaget på eller har ansøgt om at komme på en
uddannelse inden for et område, hvor der mangler arbejdskraft, og om muligt inden for en
erhvervsuddannelse. Og efter en succesfyldt endt uddannelse vil de få mulighed for at blive her i
Danmark og søge arbejde. Og det vil håndtere et problem ifølge i regeringsgrundlaget, 2022:
Håndtere det problem, vi har set den seneste tid, med unge kvinder fra Syrien, der har mistet
deres opholdstilladelse til trods for, at de har vist, at de vil Danmark. Derfor vil regeringen give ret til fortsat
ophold for visse udlændinge, som uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.
De vil ikke få SU til uddannelsen men må forsørge sig selv, medmindre de da allerede er i gang med
en uddannelse, som de får SU til. Og vi forstår lovforslaget således, at hvis de vil have en langvarig
akademisk uddannelse såsom fx læge skal de selv betale for uddannelsen, ligesom udenlandske
studerende, der kommer til Danmark for at studere som selvbetalere, skal. For ph.d.-studerende
gælder andre regler.
I princippet er regeringen kun interesseret i at de studerende søger ind på fuldtidsuddannelser
/tager uddannelser på fuld tid, og samtidig får de ret til at arbejde på fuld tid i juni, juli og august,
hvor mange uddannelser næsten er lukket ned - bortset fra afgangsprøver og eksaminer, og på max
20 timer om ugen resten af året, ligesom andre studerende/uddannelsessøgende. Til gengæld må
de ikke få nogen form for forsørgelseshjælp, heller ikke SU, og his nogen i deres familie får det,
risikerer de at få inddraget opholdstilladelsen! Så vi ved ikke, hvor mange der reelt vil tage imod
det, da det også kan risikere at vælte en opholdstilladelse, hvis nogen tæt på dem får hjælp til
forsørgelse.
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2
Der er desuden lavet minutiøse regler for rigtig mange forhold, for at sikre mod, at der ikke er folk,
der får ophold uden de reelt vil uddanne sig inden for et af de felter hvor Danmark mangler
arbejdskraft. Derfor kommer ordningen måske ikke til at rumme ret mange af dem, der er i risiko
for at få ophævet opholdspligten, og hvor i alt fald nogle af regeringspartierne godt kan se, at det
vil være ret så dumt at straffe udlændingene med udrejsecenter, opholdspligt, meldepligt og efter
3. dom fængsel og udvisningsdom med indrejseforbud og indberetning til SIS-2-systemet.
Desuden ønsker regeringen at behandle ukrainerne bedre, end den socialdemokratiske regering +
folketingsflertallet gjorde med de unge syriske kvinder. Dem tvang man på Kærshovedgård, når de
ikke ville rejse frivilligt tilbage til Assads efterretningsinstitutioner, som også før borgerkrigen var
kendt for deres brug af tortur.
En af de mest problematiske undtagelser i lovforslaget side 41 - 42 øverst er:
Det vil for det tredje være en betingelse, at udlændingen uden at opnå nyt
opholdsgrundlag har opholdt sig i Danmark, siden den pågældende mistede
sit opholdsgrundlag. Det er i den forbindelse uden betydning, om udlændingen opholder sig i
Danmark, selvom den udrejsefrist, som udlændingemyndighederne har fastsat, er udløbet, eller om
udlændingen lovligt opholder sig i Danmark i medfør af en udrejsefrist, som endnu ikke er udløbet.
Det vil for det fjerde være en betingelse, at udlændingen ikke efter, at opholdstilladelsen blev
nægtet forlænget, inddraget eller udløb, eller opholdsretten konstateret ophørt, har været eller bliver
sigtet, tiltalt eller dømt for overtrædelse af meldepligt efter hjemrejselovens § 12, stk. 1, eller
opholdspligt efter hjemrejselovens § 13, stk. 1.
Det vil bl.a. indebære, at udlændinge, som har fået nægtet forlænget eller inddraget deres
opholdstilladelse, og som i den forbindelse bliver pålagt melde- og opholdspligt af
Hjemrejsestyrelsen, fordi de eksempelvis ikke medvirker til deres udrejse, vil kunne tildeles en
opholdstilladelse efter den foreslåede ordning.
Den foreslåede betingelse indebærer også, at disse udlændinge således ikke må være sigtet, tiltalt
eller dømt for overtrædelse af de pålagte kontrolforpligtelser i perioden frem til, at der meddeles
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4. Den
pågældende skal med andre ord kontinuerligt i hele den periode, hvor vedkommende er uden
opholdsgrundlag og pålagt kontrolforpligtelser, have givet mødet på de af Hjemrejsestyrelsen
nærmere angivne tidspunkter og have boet og overnattet på det indkvarteringssted, den pågældende
er henvist til. Det bemærkes i denne sammenhæng, at det er forudsat i bemærkningerne til
hjemrejseloven, at sager om mellem 0-10 overtrædelser af melde- og/eller opholdspligten i
1.-2. gangstilfælde for den omhandlede persongruppe afsluttes med en advarsel.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at adgangen til at
opnå opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, som
udgangspunkt skal være forbeholdt udlændinge, der
ikke aktivt har modarbejdet de danske myndigheders udsendelsesbestræbelser ved ikke at overholde
opholds- og meldepligt. Udlændinge- og Integrationsministeriet finder imidlertid, at helt
enkeltstående forhold om overtræ-
delse af melde- og opholdspligt ikke skal være til hinder for, at en udlænding
UDKAST
42
kan opnå opholdstilladelse efter den foreslåede ordning. En advarsel vil derfor ikke afskære en
udlænding fra at opnå opholdstilladelse efter ordningen.
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
3
Bliver Styrelsen for International Rekruttering og Integration først efter, at
der er meddelt opholdstilladelse, bekendt med, at udlændingen har været
sigtet, tiltalt eller dømt for overtrædelse af de pålagte kontrolforpligtelser,
vil opholdstilladelsen som udgangspunkt blive inddraget, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1.
Der henvises til afsnit 2.1.2.4.
I SOS har vi sammenlignet straffesystemet for overtrædelser af forpligtelserne på udrejsecentrene
med en meget grov mobning og med det dummebødesystem nogle narkobander nogle gange
bruger. Her er det simpelthen ondsindet lovgivning fra Folketinget med det formål at skræmme,
udvise, og udsende flest muligt og frihedsberøve flest muligt i afviste og udviste udlændinge. Det
anførte vil formentlig udelukke mange syriske kvinder og mænd og kvinder af andre nationaliteter,
som har været udsat for at få paradigmeskiftelovpakkens midlertidige opholdstilladelser
tilbagetrukket eller ikke forlænget, mens forholdene i deres hjemland fortsat var skrøbelige, med
terrorbombninger mange steder og hvor de risikerede forfølgelse fra statsmagtens side og
afpresning fra forskellige sikkerhedstjenesters, oprørsstyrkers og privates side, fx i Syrien, DR
Congo og Somalia og Irak
men ifølge danske idylrapporter ikke overtrådte artikel 3 i EMRK.
Så vi foreslår, at det tredje og det fjerede punkt udgår. Det er i øvrigt kun ved 1. tilfælde af
pligtovertrædelser, beboere på udrejsecentre idømmes en advarsel. Folk, der udebliver fra
udrejsecentrene, i lang tid risikerer straf efter Straffeloven § 143 op til 4 års fængsel.
Kort efter man for alvor tog fat på at ophæve opholdsretten for syrere fra Damaskus og senere fra
hele Damaskusregionen, var der blæst om en række sager fra Syrien, og nogle syrere nægtede at
tage på Kærshovedgård. Flygtninge med midlertidigt ophold efter afghaner- og ukrainerloven skulle
ikke kunne blive sat på udrejsecentre og dermed dømt for pligtforsømmelser; mens de syriske
piger blev det, hvis de ikke har været der en dag. Der var og er dog så meget rod i
Hjemrejsestyrelsens og Anklagemyndighedens behandling af pligtovertrædelser og straffe, at der
ofte er tale om justitsmord, og en manglende eller mildt sagt helt mangelfuld efterforskning af, om
de omhandlede var lovligt undskyldt.
Specielt om beboerne på udrejsecentrene var lovligt undskyld på grund af svigtende
kommunikation internt i Hjemrejsestyrelsen mellem det anmeldende kontor i Hjemrejsestyrelsen
og andre dele af Hjemrejsestyrelsen, der fx har hjemrejsesamtaler med folk i Birkerød, dem i
Hjemrejsestyrelsen, der bevilger besøgsorlov til folk, etc., dem der noterer, at en person er sat i
varetægtsarrest eller fængsel, og derfor ikke kan gennemføre pligterne på udrejsecentrene, eller
Hjemrejsestyrelsens lokale administration, fordi kontoret lukkede tidligt den pågældende dag, hvor
den nye udviste flygtning ankom.
Desuden efterforsker politiet heller ikke altid anmeldelserne grundigt, og kan ikke altid få det
bekræftet, hvis en person var indlagt; men sigter hellere én for meget end én for lidt. Og endelig
svigter SALTO-systemet. Rigsadvokaten har endnu ikke offentliggjort rapporten fra en undersøgelse
der blev sat i værk om SALTO-systemet for cirka 4 år siden, og gamle straffede potentielle
overtrædelser af pligterne er ikke gennemgået for systemsvigt. Selv om de gamle straffe har været
gennemført, forlænger/forstærker hver tidligere straf fængselsperioden for beboerne.
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
4
SOS Racisme finder overordnet:
1.
at selve formålet principielt er fornuftigt og påskønnelsesværdigt
Det vil gavne både flygtningene og Danmark
modsat en stor del af den øvrige
udlændingelovgivning i Danmark. Syrerne og andre, for hvem man vil ophæve
opholdstilladelsen efter paradigmeskiftelovpakken, slipper for at tage hjem til forfølgelse i
hjemlandet, og kan således række ud efter halmstrået, og formentlig efter end uddannelse
opnå to års arbejde i Danmark eller længere, som kan sikre dem senere mod udsendelse.
Indtil de kan tjene sammen til at få permanent ophold om cirka 10 år. Det samme gælder
flygtninge med midlertidigt beskyttelsesophold fra andre lande, og afghanere og
familiemedlemmer til dem. Og også ukrainerne vil kunne profitere af lovændringen, og selv
om der står noget andet i Regeringsgrundlaget, er det måske især den gruppe, man har
tænkt på, og det samme gælder afghanere, der har hjulpet Danmark, og disses familier.
Det bør bare gennemføres med udeladelse af hele afsnittet om overtrædelser af pligter på
udrejsecentrene. På den måde vil det også sidestille de rigtige flygtninge under
udlændingelovgivningen med flygtningene på de to nyere særlove.
Og fristerne for ansøgning bør udvides, bl.a. fordi det kan tage lang tid før man ved hvilke
uddannelser man bliver optaget op.
Helst så SOS Racisme, at man havde ophævet den dysfunktionelle og ondsindede
paradigmeskiftelovpakke, der tager alt håb og forventning om uddannelse og
retfærdighed fra unge flygtninge, og som ikke lever op til Flygtningekonventionens bud
om at give folk lige så gode betingelser som landets indbyggere.
2.
For mange unge flygtninge er spørgsmålet, om de skal arbejde eller uddanne sig.
Hvis de har arbejde hos samme arbejdsgiver mindst to år, kan de slippe for at få ophævet
deres opholdstilladelse, og samtidig kan arbejdet i nogle tilfælde tælle med i den
arbejdsmængde de skal have udført, for at få permanent opholdstilladelse.
Da flygtninge med beskyttelsesasyl, kun får forlænget deres opholdstilladelse for 1, max 2
år ad gangen, vil det være noget af en gambling at skulle vælge mellem uddannelse og
arbejde. For hvis de har arbejdet mindst to år hos samme arbejdsgiver, skal deres
opholdstilladelse ikke tages fra dem, selv om Danmark vurderer forholdene modsat
UNHCR, at flygtningene bare kan tage hjem i mange syriske regioner, Somalis, D R Congo,
mv.
Man kunne gøre betingelserne lettere, ved at flygtningene og de fordrevne kunne
oppebære SHO-ydelse eller anden ydelse, så de ikke behøvede både gå på en
fuldtidsuddannelse og have et studiejob eller andet arbejde op til 20 timer/uge og samtidig
har mange formentlig også brug for mere danskindlæring og en mentorordning
og alting
tager tid, det tager også mere tid at uddanne sig på et andet sprog end ens modersmål.
Hvis mange skal arbejde 50 timer om ugen risikerer det måske at gå ud over uddannelsen.
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
5
De uddannelser, disse mennesker kommer ind på, har måske brug for ekstra midler til at
lave et mentornetværk og til at lave noget ekstra danskundervisning målrettet fagsproget
og de studerende, i arbejde med mennesker, hvor der jo bl.a. mangler mennesker med
varme hænder, er det også vigtigt at man kan udtale ordene forståeligt, hvorfor der kan
være brug for ekstra undervisning i dette felt under uddannelsen
i alt fald for dem der
ikke er kommet til Danmark i skolealderen. Hvad angår faguddannelser inden for håndværk
har det ofte været et problem at der blev diskrimineret ved adgangen til lærepladser, og
der manglede lærepladser. Det er også vigtigt at politikerne ser på denne del. Også fordi
der er størst chance for at få arbejde bagefter, hvis man har haft en læreplads og ikke hele
tiden fået skoleundervisning.
Det vil være direkte dumt af Danmark at smide mennesker ud eller nedbryde dem psykisk
på udrejsecentre og i Ellebæk, hvis de gerne vil tage en uddannelse, og især når de
ovenikøbet vil få gode muligheder for at få ansættelse, idet der mangler uddannede
mennesker på næsten alle niveauer inden for sundhedsvæsenet og socialvæsenet, fra
social- og sundhedshjælpere til speciallæger, og inden for den pædagogiske sektor i alle
typer institutioner og skoler. Og de, der har prøvet det selv, skal ikke fratages denne
mulighed for opholdstilladelse, heller ikke hvis de er blevet straffet efter de ekstreme
strafskemaer på udrejsecentrene
efter 3. dom går man jo efter en fængselsstraf.
Så vores anbefalinger er, at man gennemfører forslaget, men i en bedre udgave end den
foreslåede, og over en længere periode end anført
der vil jo vedblive med at komme
diverse ophævelser for dem med midlertidigt asyl
derfor er det irrationelt at sætte en frist
for hvor sent man må søge om uddannelse som grundlag for opholdstilladelse.
Venlig hilsen,
For SOS Racisme, Danmark,
Anne Nielsen, Talsperson
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0032.png
Dato:
Sagsnr.:
Sagsbeh.:
12. marts 2024
24/075638
ivto
Sendt via e-mail til
[email protected], [email protected], [email protected]
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om
erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Ny opholds-
ordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.)
Udlændingenævnet er ved e-mail af 29. februar 2024 anmodet om eventuelle bemærkninger til
udkast til lov om ændring af udlændingeloven, lov om erhvervsuddannelser og lov om instituti-
oner for erhvervsrettet uddannelse (Ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning
mv.).
Udlændingenævnet skal i den anledning afgive følgende høringssvar:
Det fremgår af pkt. 2.1.2.5. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at Udlændingenævnet
i forbindelse med afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse eller
i forbindelse med konstatering af ophør af opholdsret efter EU-reglerne i relevant omfang vil
vejlede om den foreslåede uddannelsestilknytningsordning og 7 dages fristen for indgivelse af
ansøgning.
Udlændingenævnet bemærker, at det ikke altid ud fra sagens oplysninger/akter eller eIndkomst
er muligt at se, hvorvidt en udlænding er indskrevet på en uddannelse, og om denne uddannelse
i givet fald er omfattet af den foreslåede ordning. Det vil derfor i visse tilfælde kunne være van-
skeligt for Udlændingenævnet at vurdere, om det vil være relevant at vejlede om den nye op-
holdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning. Det bemærkes, at hvis Udlændingenævnet
vejleder om den foreslåede ordning i alle sager, hvor Udlændingenævnet træffer afgørelse om
inddragelse, nægtelse af forlængelse eller konstatering af ophør efter EU-reglerne, vil dette evt.
kunne bidrage til at skabe en forventning hos f.eks. en udlænding indskrevet på erhvervsuddan-
nelser om, at vedkommende vil kunne være omfattet af den foreslåede ordning.
1
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0033.png
Der henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets Id: 2635109.
Michael Kistrup
Side 2
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0034.png
C
ZESLAW
K
OZON
R
OMERSK
-
KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN
G
L
. K
ONGEVEJ
15
DK-1610 K
ØBENHAVN
V
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Arbejdskraft og EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
6.marts 2024
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny
opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.). Sagsnummer 2023-7892
På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at blive inddraget i
ovennævnte høring. Vi har ingen kommentarer til lovforslaget, men glæder os over, at
det indeholder lempelser af Udlændingeloven.
Med de venligste hilsner
+ Czeslaw Kozon
Romersk-katolsk biskop af København
TLF
(+45) 33 55 60 80 ·
FAX
(+45) 33 55 60 86 ·
E
-
MAIL
[email protected]
·
GIRO
500-1471
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0035.png
Sendt pr. email til
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny op-
holdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.)
Finans Danmark har modtaget ovennævnte lovforslag i høring.
Formålet med den foreslåede nye uddannelsestilknytningsordning er at sikre, at
udlændinge, der mister deres oprindelige opholdsgrundlag, men som har vist, at
de vil Danmark ved at være optaget på eller være i gang med en uddannelse
inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft, får mulighed for at fær-
diggøre deres uddannelse og herefter – hvis de får et ansættelsestilbud og opfyl-
der betingelserne efter en af udlændingelovens erhvervsordninger – at kunne
blive i Danmark med henblik på beskæftigelse.
Høringssvar
8. marts 2024
Dok: FIDA-1941317218-709869-v1
Kontakt
[Owner]
I den nuværende økonomiske situation er mangel på arbejdskraft en hæmsko
for virksomhedernes muligheder for vækst og indtjening og dermed samtidig en
barriere for yderligere velstandsstigninger i Danmark.
På den baggrund bakker Finans Danmark op om lovforslaget, idet lovforslaget
medvirker til at øge arbejdsudbuddet fra udlændinge, som benytter ordningen
og enten er optagede på eller i gang med en uddannelse.
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0036.png
Vera Hafstrøm Fandrup
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Mads Nordstrøm Kjær
29. februar 2024 13:48
UIM International Arbejdskraft og EU-ophold; Vera Hafstrøm Fandrup; Marianne
Ulrik Mertens
Vedr. Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny
opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.)
Brev til samtlige ministerier om forpligtelsen til at høre Datatilsynet.pdf
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
Datatilsynet har modtaget Udlændinge og Integrationsministeriets høring over forslag til lov.
Fremsendelsesmailen eller høringsbrevet ses ikke at omtale databeskyttelsesretlige forhold.
Høringen ses endvidere at være fremsendt til en række forskellige modtagere, og høringen ses således ikke at være
stilet direkte og udelukkende til Datatilsynet.
Datatilsynet har derfor ikke læst det fremsendte høringsmateriale.
Det følger af databeskyttelseslovens § 28, at der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af
lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle forskrifter, der har betydning for beskyttelsen af
privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger. Det er således alene i de tilfælde, hvor der er forhold,
der kan være af betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, at
Datatilsynet skal høres.
Datatilsynet modtager imidlertid løbende et meget stort antal høringer over lovforslag, bekendtgørelser m.v., som
ikke har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Datatilsynet har tidligere udsendt breve om denne problemstilling til samtlige ministerier, uden at dette ses at have
haft den fornødne effekt. Det seneste brev fra juni 2021 vedlægges til orientering.
Erfaringsmæssigt er op mod 66 pct. af høringerne således irrelevante for Datatilsynet, hvilket skal ses i forhold til, at
tilsynet bruger mange ressourcer på at læse og forholde sig til disse høringer.
Hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet derfor ønsker, at Datatilsynet skal forholde sig til den fremsendte
høring, bedes ministeriet i en ny henvendelse til Datatilsynet angive, hvilke dele af forslaget m.v. der er relevante
for Datatilsynet at forholde sig til.
Hvis Datatilsynet ikke hører fra ministeriet i rimelig tid inden høringsfristens udløb, kan ministeriet ikke forvente
at modtage et høringssvar fra tilsynet.
Med venlig hilsen
Mads Nordstrøm Kjær
Fuldmægtig, cand.jur.
[email protected]
T 29 49 32 95
1
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 33 19 32 00
[email protected]
www.datatilsynet.dk
2
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0038.png
Vera Hafstrøm Fandrup
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vera Hafstrøm Fandrup
6. marts 2024 09:39
Vera Hafstrøm Fandrup
VS: Ekstern høring (UIM Id: 2635109)
Fra:
info cfu-net <[email protected]>
Sendt:
5. marts 2024 14:56
Til:
Merethe Bjerager <[email protected]>
Emne:
SV: Ekstern høring (UIM Id: 2635109)
Kære Merethe.
CFU har ikke bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Camilla Christensen
Fuldmægtig
Niels Hemmingsens Gade 10, 4.
1153 København K
Telefon 33 76 86 74
Mail:
[email protected]
CFU
-
Centralorganisationernes Fællesudvalg
1
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0039.png
Vera Hafstrøm Fandrup
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vera Hafstrøm Fandrup
6. marts 2024 09:40
Vera Hafstrøm Fandrup
VS: Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (UIM Id:
2635109)
Fra:
[email protected] <[email protected]>
Sendt:
29. februar 2024 13:42
Til:
UIM International Arbejdskraft og EU-ophold <[email protected]>; Vera Hafstrøm Fandrup <[email protected]>;
Marianne Ulrik Mertens <[email protected]>
Emne:
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (UIM Id: 2635109)
Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 29. februar 2024 sendt udkast til forslag til lov om ændring af
udlændingeloven m.fl. i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.
101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens
opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten
eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf.
+45 33 92 84 00
Dir.
+45 33 92 85 73
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger
her
1
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0040.png
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
8. marts 2024
Ankestyrelsens bidrag til høring om ændring af udlændingeloven
– jeres j.nr. UIM Id: 2635109
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved mail af den 29. februar
2024 bedt Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af høring om ændring af
udlændingeloven.
Ankestyrelsens bemærkninger
Ankestyrelsen finder ikke grundlag for at komme med bemærkninger i
anledning af høringen.
J.nr. 24-22176
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Venlig hilsen
Sidsel Bomholdt Jacobsen
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
Høringssvar fra foreningen
Refugees Welcome
vedr.:
Ny opholdsordning på baggrund af uddannelses lknytning mv.
Høringsfrist 12. marts 2024
Refugees Welcome takker for opfordringen l at afgive høringssvar l lovforslaget.
Overordnet set bifalder vi forslagets udvidelse af mulighederne for at fortsæ e et ophold i Danmark, og
muligheden for at ski e opholdsgrundlag. Forslaget vil muligvis forhindre nogle af de helt urimelige sager,
som har været omtalt i pressen, og som vi også har set i vores rådgivning. Måske vil lidt færre mennesker
miste deres ret l at være i Danmark på trods af en stærk lknytning og selvom de har gjort alt, hvad der
kan forventes af dem. Det vil dog fortsat være svært for den enkelte at lre elægge sin frem d og
gennemskue konsekvenserne af et uddannelsesvalg, e ersom posi vlisten løbende ændres.
Lovforslaget udgør desværre en snæver og kompliceret lappeløsning, som ikke burde være nødvendig. Der
er brug for at revidere Udlændingeloven på en langt mere fundamental måde: kort sagt bør vi rulle det
såkaldte paradigmeski e lbage, forenkle reglerne og sam dig indføre en mere helhedsbaseret vurdering af
de enkelte sager. I store træk er der tale om følgende problemer:
Kravene l at opnå permanent ophold er blevet for høje, og uddannelse tæller ikke med.
Tilknytning vurderes for snævert i forbindelse med inddragelse, og asylretligt er Danmark o e på
tynd is.
Administra onen er for rigid og restrik v hos både Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen og
SIRI.
Danmark har brug for udlændinge, som bygger en frem d i landet gennem at lære dansk, tage en
uddannelse og engagere sig i samfundet. Flygtninge har brug for det samme – ingen vinder ved kortvarige,
usikre opholds lladelser under et stramt og uforudsigeligt regelsæt.
Integra on
Mange af de krav, som et flertal i Folke nget opfa er som tegn på, at en udlænding ”vil Danmark” og ”yder
en indsats” opleves i praksis af både udlændingene selv og af os som rådgivere som et uendeligt
forhindringsløb af ulogiske og lfældige chikaner, der hele den fly er sig. Hvorfor tæller et del dsjob ikke
som selvforsørgelse? Er det bedre for integra onen at en person gør rent end at vedkommende tager en
bachelor? Hvorfor regnes en faglig uddannelse med elevløn og kontrakt ikke som arbejde? Hvorfor tæller en
bestået Danskuddannelse 1 ikke, selvom det kræver en kæmpe indsats for en kvinde, der er kommet som
analfabet? Vi kunne blive ved…
Besky else
Så længe den danske regering ikke følger UNHCRs anbefalinger og vurderinger mht. hvilke flygtninge, der
har et fortsat behov for besky else, og hvornår man kan inddrage en flygtnings opholds lladelse, er det
også dybt problema sk, at man med de e lovforslag kan fly e en person fra kategorien flygtning over i
kategorien arbejdsimmigrant – hvilket betyder en langt svagere juridisk situa on med færre re:gheder.
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0042.png
UNHCR har gentagne gange, bl.a. i et 12-siders notat fra 2022
1
hens llet l at den danske regering stopper
med at inddrage opholds lladelser e er den nuværende praksis og sam dig le er adgangen l permanent
ophold og statsborgerskab for flygtninge.
Administra on og lovkompleks
De danske udlændingeregler er vanvi:gt komplicerede, og vi har o e oplevet at selv par ernes ordførere
var i tvivl om både gældende ret og implika onerne af diverse lovforslag. Selv juridiske rådgivere og
advokater er o e i tvivl i de enkelte sager. Der er således brug for simplere regler, ikke endnu en særlig
bestemmelse. Informa on og kommunika on findes som regel kun på dansk ( l en vis grad på engelsk) og
korte frister og høje gebyrer udgør en ekstra barriere for de fleste udlændinge.
Fortolkningen af loven og de skønsmæssige afgørelser hos alle tre styrelser er utroligt ufleksible og
restrik ve, hvilket fører l mange forkerte afgørelser og klagesager, både når det gælder opholds- og
meldepligten for afviste samt krav l at få eller opretholde arbejds- og studie lladelser. Den nuværende
praksis vil stadig kunne spænde ben for inten onen i de e lovforslag. Fx har vi set mødre blive dømt for
overtrædelse af opholdspligten i udrejsecenter alene fordi de besøgte deres børn, og studerende har mistet
deres opholds lladelse samt mange penge i gebyrer fordi de har arbejdet et par mer for meget ved siden
af. Der bør kunne ses igennem fingre med små overtrædelser, hvor der er tale om misforståelser,
forglemmelser, tekniske problemer osv. og ikke bevidst omgåelse af reglerne.
Med venlig hilsen
Refugees Welcome
Valhøjvej 12E, 1. 2500 Valby
refugeeswelcome.dk
[email protected]
1
http://refugees.dk/aktuelt/2022/december/fn-advarer-imod-danmarks-paradigmeskifte/
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
2858944_0043.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt til
[email protected], [email protected]
,
[email protected]
15. april 2024
J.nr. 2024-11-0096
Dok.nr. 582463
Sagsbehandler
Ajla Catovic
Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsnr.: 2635109
Høring over lov om ændring af udlændingeloven, lov om erhvervsud-
dannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Ny
opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.)
1.
Ved brev af 29. februar 2024 sendte Udlændinge- og Integrationsministeriet ovennævnte
udkast til lovforslag i høring. Ved e-mail af samme dato bad Datatilsynet ministeriet om at
oplyse bl.a., om udkastet indeholdt bestemmelser, som havde betydning for beskyttelsen af
privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger. Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriet svarede ikke på denne henvendelse, og Datatilsynet lukkede sagen den 11. marts
2024.
Ved e-mail af 5. april 2024 har Udlændinge- og Integrationsministeriet efterfølgende fremsendt
en ny version af udkastet til lovforslag og i den forbindelse anmodet om Datatilsynets bemærk-
ninger til udkastet til lovforslag. Ministeriet har henvist til udkastets § 4 samt bemærkningerne
i lovforslagets afsnit 2.1.2.6 og 3.
2.
Det fremgår af udkastets § 4, stk. 2, at der, hvis visse nærmere bestemte betingelser er
opfyldt, kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingeloven § 9 i, stk. 4, som affattet
ved udkastets § 1, nr. 6.
Af pkt. 3 i bemærkningerne fremgår bl.a. en beskrivelse af forvaltningslovens § 29, som hand-
ler om indsamling af oplysninger om en ansøgers rent private forhold i ansøgningssager. Da-
tatilsynet har noteret sig, det, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har anført om, at
det med indførelsen af § 9 i, stk. 4, i udlændingeloven
i henhold til forvaltningslovens § 29
vil være nødvendigt at indhente ansøgerens samtykke til indsamling af oplysninger om ansø-
gerens rent private forhold, men at dette samtykke ikke skal udgøre behandlingsgrundlaget.
Af bemærkningerne under afsnit 3 fremgår således bl.a. følgende:
”Udlændinge-
og Integrationsministeriet vurderer, at Styrelsen for International
Rekruttering og Integrations og Udlændingenævnets behandling af ikke-føl-
somme personoplysninger om udlændinge i forbindelse med ansøgningen og ef-
terfølgende kontrol, er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,
litra e.”
Det er Datatilsynets forståelse, at der med ændringslovforslaget ønskes tilvejebringelse af en
national hjemmel til behandlingen af personoplysninger, og at behandlingsgrundlaget udgøres
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Orientering til BUU med kommenteret høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv.
af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. lov om ændring af udlændingelo-
ven, lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Ny
opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.) § 4, stk. 2, og udlændingelovens
§ 9 i, stk. 4, og at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 4, stk. 2
sammen med
udlændingelovens § 9 i, stk. 4, skal udgøre et supplerende hjemmelsgrundlag i forhold til da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Datatilsynet har på den baggrund også forstået det sådan, at det er Udlændinge- og Integra-
tionsministeriets opfattelse, at de pågældende bestemmelser ligger inden for det nationale
råderum efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3.
Datatilsynet har ikke forholdt sig nærmere hertil, herunder selv foretaget en vurdering af, hvor-
vidt de foreslåede bestemmelser ligger inden for det nationale råderum.
Datatilsynet gør dog opmærksom på, at behandlingen af oplysninger efter artikel 6, stk. 1, litra
e, skal være nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Det
bør derfor sikres, at bestemmelsen ikke går videre end behandling af oplysninger, der er nød-
vendig,
herunder bør det præciseres i bemærkningerne, at der gælder et krav om ”nødvendig-
hed” ved behandling af oplysninger.
3.
Datatilsynet har noteret sig, at der i lovforslagets bemærkninger
for så vidt angår behand-
ling af oplysninger om strafbare forhold
er henvist til databeskyttelseslovens § 8.
Det står ikke Datatilsynet klart, hvorfor der henvises til denne bestemmelse, idet ændringslov-
forslaget
inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 10
vel i sig selv må
anses for at tilvejebringe hjemmel til behandling af oplysninger om strafbare forhold. I det om-
fang, der er hjemmel til behandling af oplysninger om strafbare forhold i anden lovgivning, skal
der efter Datatilsynets opfattelse ikke tillige være hjemmel i databeskyttelseslovens § 8.
Datatilsynet henviser i den forbindelse til databeskyttelseslovens § 1, stk. 3, hvoraf det frem-
går, at regler om behandling personoplysninger i anden lovgivning, som ligger inden for data-
beskyttelsesforordningens rammer for særregler om behandling af personoplysninger, går
forud for reglerne i databeskyttelsesloven.
4.
Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Ajla Catovic
Side 2 af 2