Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 70
Offentligt
2806908_0001.png
NOTAT
Regler der skal forhindre, at alvorligt syge
sendes i beskæftigelsesrettede tilbud uden
hensyn til deres helbred
Januar 2024
J.nr. 23/07874
Indledning
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil afdække, om reglerne i syge-
dagpengesystemet virker efter hensigten, så alvorligt syge ikke bliver udsat for ar-
bejdsprøvning m.v. Formålet med notatet er at identificere og beskrive regler, som
skal forhindre , at sygemeldtes fx kommer i arbejdsprøvning uden hensyn til deres
helbredsmæssige situation.
Sygedagpenge
Indsats for sygedagpengemodtagere
Det fremgår af lov om sygedagpenge (SDP) § 7, stk. 1, 1. pkt., at retten til sygedag-
penge er betinget af, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det
følger endvidere af lovens § 12, at kommunen skal visitere en sygedagpengesag til
en af tre kategorier:
1) Kategori 1: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes inden for 8 uger fra
første fraværsdag
2) Kategori 2: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger
regnet fra første fraværsdag
3) Kategori 3: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger
fra første fraværsdag, hvor der på grund af øvrige udfordringer er behov
for en tværfaglig indsats
I sager, der er visiteret til kategori 1, fastlægger kommunen, hvordan opfølgningen
over for sygedagpengemodtageren skal være. Det er frivilligt for den sygemeldte at
deltage i tilbud som led i opfølgningen. For ledige medlemmer af en arbejdsløs-
hedskasse gælder dog en pligt til at deltage i kontaktforløb og tilbud efter reglerne
om ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Reglerne fremgår af lovens § 13
a.
I sager, der er visiteret til kategori 2 eller 3, skal kommunen holde opfølgningssam-
taler mindst 4 gange inden for de første 6 måneder. Den første samtale skal holdes
inden 8 uger regnet fra første fraværsdag, og skal som udgangspunkt foregå med
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 70: Orientering om kommende forhandlinger om kritisk gennemgang af Sygedagpengereformen, fra beskæftigelsesministeren
personligt fremmøde. Ved de efterfølgende opfølgningssamtaler er det som ud-
gangspunkt den sygemeldte der vælger, om samtalen skal foregå med personligt
fremmøde, telefonisk eller via video. Reglerne fremgår af lovens § 13 b.
Sygemeldte personer, der er visiteret til kategori 2, skal have en arbejdspladsbase-
ret indsats med gradvis tilbagevenden til arbejdet, påbegyndelse af arbejde, ansæt-
telse med løntilskud eller tilbud om virksomhedspraktik. Der skelnes mellem, om
personen er i et ansættelsesforhold eller ikke, i forhold til hvilken indsats, der er re-
levant. Indsatsen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger, behov og helbredstil-
stand. Sygemeldte i kategori 2 har endvidere ret til et kursus i mestring af følger af
sygdom med henblik på at fastholde et arbejde. Reglerne fremgår af lovens § 13 c.
Sygemeldte personer, der er visiteret til kategori 3, skal have en tværfaglig og hel-
bredsorienteret indsats, som er tilrettelagt med udgangspunkt i personens forudsæt-
ninger, behov og helbredstilstand med et fokus på at fastholde personens arbejds-
evne og tilknytning til arbejdsmarkedet. Reglerne fremgår af lovens § 13 d.
Standby-ordningen ved alvorlig sygdom
Alvorligt syge borgere kan blive omfattet af en standby-ordning, hvor kommunens
opfølgning kan ske uden kontakt til den sygemeldte. Det betyder, at den syge-
meldte ikke har pligt til at deltage i samtaler eller have en beskæftigelsesrettet ind-
sats. Den sygemeldte kan dog altid kontakte jobcenteret eller have en frivillig dia-
log med kommunen. Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig,
om sygdommen er livstruende. Reglerne fremgår af lovens § 13 b, stk. 5.
Der er udarbejdet en diagnoseliste, som anvendes til standby-ordningen. Syge-
meldte med en sygdom fra diagnoselisten har ret til at vælge, om de vil deltage i
kommunens opfølgning eller være omfattet af standby-ordningen.
Følgende sygdomme er omfattet af diagnoselisten:
Kræft
eksklusiv hudkræft og forstadier til kræft
Blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunktion.
Hjertestop med efterfølgende hjerneskade.
Sværere hjertesvigt.
Ventetid i forbindelse med invasiv behandling, fx hjerteindgreb.
Hjerneblødning eller blodprop i hjernen.
Amyotrofisk lateralsklerose.
AIDS i udbrud.
Større organtransplantationer.
Svære psykoser.
Komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræning
Diagnoselisten er ikke udtømmende for de diagnoser, der kan føre til standby. Det
beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om kontakt er hensigtsmæssig eller
mulig på grund af den sygemeldtes helbredstilstand. Det er kommunen, som tager
stilling hertil, og det er den sygemeldtes samlede situation, der skal lægges til
2
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 70: Orientering om kommende forhandlinger om kritisk gennemgang af Sygedagpengereformen, fra beskæftigelsesministeren
grund ved vurderingen af, om opfølgningen skal sættes på standby. Den sygemeld-
tes psykiske tilstand skal således også indgå i vurderingen.
Sygedagpengeperiode og forlængelse
Man kan som udgangspunkt få sygedagpenge i 22 uger inden for 9 måneder. Hvis
den sygemeldte efter de 22 uger stadig er uarbejdsdygtig, skal kommunen vurdere
personens situation og tage stilling til, om den sygemeldte opfylder en af mulighe-
derne for at få udbetalingen af sygedagpenge forlænget.
Udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges uden tidsbegrænsning, når en læge
vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Reglerne findes i
lovens § 27. Der skal være tale om, at personen aktuelt har en sygdom, der er livs-
truende og alvorlig.
Jobafklaringsforløb
Indsats for personer i jobafklaringsforløb
Jobafklaringsforløb er en ordning for personer, der er uarbejdsdygtige på grund af
egen sygdom, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter sygedagpengelo-
vens § 27.
Personer i jobafklaringsforløb er omfattet af et kontaktforløb. Kommunen skal
holde mindst 4 jobsamtaler inden for de første 6 måneder af jobafklaringsforløbet.
Den første samtale skal foregå med personligt fremmøde. Ved de efterfølgende op-
følgningssamtaler, er det som udgangspunkt personen, der vælger, om samtalen
skal foregå med personligt fremmøde, telefonisk eller via video. Reglerne fremgår
af §§ 31
33 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Personer i jobafklaringsforløb skal have en individuelt tilpasset, tværfaglig og hel-
hedsorienteret indsats med henblik på, at personen kommer tilbage i arbejde eller i
uddannelse. Indsatsen kan blandt andet bestå af tilbud om virksomhedspraktik, løn-
tilskud eller vejledning og opkvalificering efter kapitel 11
14 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Indsatsen skal tilpasses personens forudsætninger og behov,
herunder helbredstilstand. Reglerne findes i § 108 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Standby-ordningen
Alvorligt syge borgere i jobafklaringsforløb kan efter en konkret vurdering blive
omfattet af en standby-ordning, hvor kontaktforløbet kan foregå uden kontakt til
den sygemeldte. Standby-ordningen for personer i jobafklaringsforløb er den
samme som for sygedagpengemodtagere med den undtagelse, at diagnoselisten
ikke finder anvendes for borgere i jobafklaringsforløb. Reglerne findes i § 33 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
3
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 70: Orientering om kommende forhandlinger om kritisk gennemgang af Sygedagpengereformen, fra beskæftigelsesministeren
Skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats
Beskæftigelsesministeriet foretager årligt en opgørelse af kommunernes resultater
og beskæftigelsesindsats. Opgørelsen bruges til at afgøre, om kommunerne opfyl-
der resultat- og fokusmål i bekendtgørelsen om skærpet tilsyn med kommunernes
beskæftigelsesindsats. Opgørelsen omfatter indsatsen over for sygedagpengemod-
tagere og personer i jobafklaringsforløb med mindst 12 måneder på ydelsen/forlø-
bet.
Det betyder, at opfølgningssamtaler med sygemeldte, der er visiteret til kategori 2
og 3, samt jobsamtaler med personer i jobafklaringsforløb indgår i opgørelsen. Op-
gørelsen omfatter desuden de tilbud, der iværksættes efter kapitel 11-14 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats (eksempelvis tilbud om virksomhedspraktik). Tilbud
om øvrig vejledning og opkvalificering medregnes ikke i opgørelsen. Reglerne
fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 2, og § 5, jf. § 3, stk. 1 og 2.
STAR har foretaget et serviceeftersyn af skærpet tilsyn på tværs af målgrupper med
henblik på at justere identificerede uhensigtsmæssigheder. Eftersynet viser blandt
andet, at kommunerne generelt risikeres at tilskyndes til at sende borgere i aktive
tilbud, herunder syge borgere, som indgår i målingerne. Reformkommissionen har i
sin afrapportering fra maj 2023 påpeget samme problemstilling. Som led i arbejdet
i Ekspertgruppen om fremtidens beskæftigelsesindsats, kan bl.a. indgå overvejelser
om styring af beskæftigelsesindsatsen, herunder den skærpede tilsynsmodel.
4