BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 28: Orientering om fremsættelse af L 72 (Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og forskellige andre love (Udmøntning af VEU-trepartsaftale 2023 om voksen-, efter- og videreuddannelse)

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 28
Offentligt

Lovforslag nr.

L 72

Folketinget 2023-24

Fremsat den 8. november 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om

forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og

forskellige andre love

(Udmøntning af VEU-trepartsaftale 2023 om voksen-, efter- og videreuddannelse)

§1

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 7 af 5. januar 2023, som ændret ved

§ 1 i lov nr. 1701 af 27. december 2018, foretages følgende

ændring:

§ 16, stk. 1, 5. pkt.,

indsættes efter »alle uddannelser«: »,

og som afholdes med højst 5 års mellemrum«.

§2

I lov om forberedende voksenundervisning og

ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr.

529 af 27. april 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 1701 af

27. december 2018 og § 3 i lov nr. 2593 af 28. december

2021, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »stk. 2, 2. pkt.« til: »stk. 3, 2.

pkt.«

§ 4, stk. 1, nr. 4

udgår »for offentlige og private

virksomheders ansatte«.

§ 4

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Undervisningen efter stk. 1 kan endvidere omfatte

elementer af fagene i stk. 1, dog ikke af det fag, der er nævnt

i nr. 3.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

§ 4, stk. 4, 2.

3. pkt.,

affattes således:

»Ved afslutningen af trin 4 i undervisningen efter stk. 1,

nr. 4, og af trin 4 i undervisningen efter stk. 1, nr. 5, tilbydes

deltagelse i en lokalt stillet prøve. Undervisning efter stk. 1,

nr. 3, på trin 1-3 efter stk. 1, nr. 4, og på trin 1-3 efter stk. 1,

nr. 5, afsluttes med tilbud om en standpunktsbedømmelse.«

§ 5, stk. 3,

ændres »stk. 1, nr. 1-3« til: »stk. 1, nr. 1-5«,

og »stk. 2« ændres til: »stk. 3«.

§3

lov

videregående

uddannelse

(videreuddannelsessystemet)

for

voksne,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, som ændret

ved lov nr. 913 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

§ 25, stk. 4,

udgår »og opkræver betaling«.

§4

lov

åben

uddannelse

(erhvervsrettet

voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 28.

maj 2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 1701 af 27. december

2018, foretages følgende ændringer:

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

udgår »til individuel kompetencevur-

dering i forbindelse med videregående uddannelser og«.

§ 6, stk. 3,

ændres »stk. 2,« til: »denne lov«, og »i

forbindelse med grunduddannelse for voksne efter« udgår.

§ 8, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves.

§5

I lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1294

af 20. september 2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 295

DA001186

Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 23/22172

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 28: Orientering om fremsættelse af L 72 (Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og forskellige andre love (Udmøntning af VEU-trepartsaftale 2023 om voksen-, efter- og videreuddannelse)

af 20. marts 2023 og § 2 i lov nr. 727 af 13. juni 2023,

foretages følgende ændringer:

§ 20, stk. 1,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) understøtte koordination og samarbejde mellem aktø-

rer på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet og

beskæftigelsesområdet med henblik på at skabe et bed-

re match mellem virksomhedernes efterspørgsel efter

kompetencer og voksen-, efter- og videreuddannelses-

indsatsen,«.«

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

§ 20

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Beskæftigelsesministeriet udpeger efter inddra-

gelse af de regionale arbejdsmarkedsråd områder med man-

gel på arbejdskraft, hvor koordination og aktørsamarbejde

skal styrkes.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§6

I lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring

af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om

godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens

voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag,

forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse

af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte

(SVU) m.v.), som ændret ved § 11 i lov af 1701 af 27.

december 2018, § 4 i lov nr. 1737 af 27. december 2017, § 2

i lov nr. 2592 af 28. december 2021, § 1 i lov nr. 2593 af 28.

december 2021 og § 2 i lov nr. 1591 af 28. december 2022,

foretages følgende ændringer:

§ 2, nr. 2,

§ 3, nr. 3,

ophæves.

§ 5, stk. 1,

udgår », jf. dog stk. 2«, og

§ 5, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.

§ 5, stk. 6,

der bliver stk. 5, ophæves.

§7

I lov nr. 1701 af 27. december 2018 om ændring

af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om

forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning

for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov

om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige

andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og

videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-

godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)

som ændret ved § 4 i lov nr. 1054 af 30. juni 2020, § 2 i lov

nr. 2593 af 28. december 2021 og § 3 i lov nr. 1591 af 28.

december 2022, foretages følgende ændringer:

§ 1, nr. 5, 11, 14, 16, 23, 27

29,

ophæves.

§ 2, nr. 2, 6, 8

10,

ophæves.

§ 4, nr. 14,

ophæves.

§ 5, nr. 8,

ophæves.

§ 8, nr. 3, 5, 8

10,

ophæves.

§ 14, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

§ 2, nr. 4, træder i kraft den 1. januar 2024.«

§ 14, stk. 4,

udgår »§ 5, nr. 10, § 8, nr. 6 og 11, og«.

§8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2.

Regler, der er fastsat i medfør af § 4, stk. 5, i lov

om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervis-

ning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 27. april

2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 1701 af 27. december

2018 og § 3 i lov nr. 2593 af 28. december 2021, forbliver

i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i

medfør af denne lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Obligatoriske prøver i arbejdsmarkedsuddannelser

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-

jelser og den foreslåede ordning

3.2. Udbud af arbejdsmarkedsuddannelser

3.2.1. Undtagelse fra udbuds- og annonceringspligt

3.2.1.1. Gældende ret

3.2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-

jelser og den foreslåede ordning

3.2.2. Udbudsrunder og løbende udbudsgodkendelser,

herunder varig afskaffelse af de geografiske dæk-

ningsområder og genindførelse af fast kadence

3.2.2.1. Gældende ret

3.2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-

jelser og den foreslåede ordning

3.3. Løft af basale færdigheder

3.3.1. Udvidelse af målgruppen for forberedende vok-

senundervisningsfag i digital opgaveløsning og en-

gelsk med målgruppen

3.3.1.1. Gældende ret

3.3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-

jelser og den foreslåede ordning

3.3.2. Mulighed for udbud af fagelementer i forbereden-

de voksenundervisning

3.3.2.1. Gældende ret

3.3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-

jelser og den foreslåede ordning

3.3.3. Konsekvensændringer for tilbud om prøver og

standpunktsbedømmelse m.v.

3.3.3.1. Gældende ret

3.3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-

jelser og den foreslåede ordning

3.4. Styrkede vilkår for deltagelse i VEU

3.4.1. Mulighed for statens voksenuddannelsesstøtte

(SVU) til fagene digital opgaveløsning og engelsk

i forberedende voksenundervisning

3.4.1.1. Gældende ret

3.4.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-

jelser og den foreslåede ordning

3.4.2. Forhøjet VEU-godtgørelse og statens voksenud-

dannelsesstøtte (SVU)

3.4.2.1. Gældende ret

3.4.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-

jelser og den foreslåede ordning

3.4.3. Ikke karenskrav for at få VEU-godtgørelse for

uddannelsesdeltagere på visse overenskomster

3.4.3.1. Gældende ret

3.4.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-

jelser og den foreslåede ordning

3.4.4. Mulighed for oprettelse af særskilte moduler

3.4.4.1. Gældende ret

3.4.4.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets

overvejelser og den foreslåede ordning

3.4.5. Bortfald af deltagerbetaling til individuel kompe-

tencevurdering

3.4.5.1. Gældende ret

3.4.5.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets

overvejelser og den foreslåede ordning

3.4.6. Understøttelse af aktørsamarbejdet om og indsat-

sen for, at flere ledige og beskæftigede opkvalificeres

til at imødekomme konkrete kompetencebehov på

arbejdsmarkedet

3.4.6.1. Gældende ret

3.4.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgi-

verforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, KL, Dan-

ske Regioner, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Leder-

ne og Akademikerne) indgik den 12. september 2023 ”Tre-

partsaftale om langsigtede investeringer i voksen-, efter- og

videreuddannelse” (VEU-trepartsaftale 2023). Lovforslaget

er en udmøntning af de initiativer i aftalen, der kræver lov-

ændringer, og som foreslås implementeret ved nærværende

lovforslag.

Aftalen indeholder derudover en række initiativer, der for-

ventes gennemføret med bevillingsmæssig hjemmel på fi-

nansloven, initiativer, der forventes gennemført ved lovfor-

slag med fremsættelse i oktober 2024, fordi elementer i

initiativerne kræver nærmere udredning, samt initiativer der

alene kræver bekendtgørelsesændringer.

Aftalen bygger oven på tidligere VEU-trepartsaftaler, jf.

herom afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. En

række tidsbegrænsede initiativer fra de tidligere aftaler gø-

res varige fra og med den 1. januar 2024.

Det gælder prøver i arbejdsmarkedsuddannelserne. Der for-

ventes i 2024 i tilknytning hertil gennemført en mindre

ændring af bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser

m.v., således at det bliver muligt for en udbyder at ændre

prøveformen for en omprøve. Der forventes i 2026 gennem-

ført en evaluering af prøverne med henblik på eventuelle

justeringer efter dialog herom med arbejdsmarkedets parter

og udbyderne af arbejdsmarkedsuddannelser. Der forventes

sendt en redegørelse, såkaldt lovovervågning, til Børne- og

Undervisningsudvalget om resultaterne af evalueringen, når

denne er foretaget.

Herudover indebærer aftalen på arbejdsmarkedsuddannel-

sesområdet, at den nuværende udbudsmodel foreslås gjort

varig. Udbudsmodellen indeholder samlede udbudsrunder,

landsdækkende udbudsgodkendelser og mulighed for løben-

de udbudsgodkendelser og foreslås udbygget med genindfø-

relse af et krav om fast kadence mellem udbudsrunderne.

På arbejdsmarkedsuddannelsesområdet foreslås undtagelsen

fra udbydernes pligt til annoncering og udbud, den såkaldte

arkiveringsordning, gjort varig. Desuden foreslås en undta-

gelse fra karenskravet på 14 dages beskæftigelse som be-

tingelse for at få VEU-godtgørelse og et forsøg med VEU-

godtgørelse til fjernundervisning gjort varige. Hvad angår

godtgørelse til fjernundervisning foreslås muligheden for at

få godtgørelse dog udvidet således, at godtgørelse kan gives

ved både kurser med og uden prøver, hvad der forventes

udmøntet ved ændring af bekendtgørelse om godtgørelse

og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-

dannelse.

Ordningen med ansættelse af VEU-koordinatorer foreslås

videreført varigt, dog med en reduktion af antallet af VEU-

koordinatorer og gennemførelse af færre aktiviteter.

På området for almen voksen- og efteruddannelse foreslås

fagene digital opgaveløsning og engelsk i forberedende vok-

senuddannelse gjort varige. Målgruppen foreslås harmonise-

ret med målgruppen for dansk og matematik i forberedende

voksenundervisning, dvs. bliver ligesom dansk og matema-

tik for alle voksne, som har forudsætninger for at følge

undervisningen i det pågældende fag med udbytte, herunder

beskæftigede og ledige.

Som noget nyt foreslås der i forberedende voksenundervis-

ning indført mulighed for at udbyde fagelementer af de

nævnte fag. Der foreslås indført et nyt, øverste trin i digi-

tal opgaveløsning, og timetalsintervallet på engelsk foreslås

øget fra 20-30 til 30-60. Indførelsen af det ekstra trin vil gi-

ve anledning til konsekvensændringer vedrørende prøver og

standpunktsbedømmelser, både i lov om forberedende vok-

senundervisning og ordblindeundervisning for voksne og i

bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forbereden-

de voksenundervisning. Det ekstra trin og forhøjelsen af ti-

metalsintervallet vil bortset herfra alene blive implementeret

ved ændring af bekendtgørelsen.

Optagelse til forberedende voksenundervisning og ordblin-

deundervisning for vokse skal fremover kunne ske digitalt,

hvor det er fagligt forsvarligt. Bekendtgørelse om undervis-

ning m.v. inden for forberedende voksenundervisning og be-

kendtgørelse om ordblindeundervisning for voksne forven-

tes ændret, således at dette afspejles.

Forhøjelserne til 100 pct. af den maksimale dagpengesats

af såvel VEU-godtgørelse til erhvervsrettet VEU som SVU

(statens voksenuddannelsesstøtte) til forberedende voksen-

undervisning og ordblindeundervisning for voksne foreslås

gjort varige.

På videregående voksen- og efteruddannelse foreslås mulig-

heden for at oprette særskilte moduler uden for eksisterende

deltidsuddannelser gjort varig, og det foreslås, at deltagerbe-

taling til individuel kompetencevurdering bortfalder.

Aftalens enkelte punkter er uddybet under afsnit 3 i lovfor-

slagets almindelige bemærkninger.

2. Baggrund

Den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti) og (Dansk Arbejdsgiverforening,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, Landsorga-

nisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Danske Regio-

ner) indgik den 29. oktober 2017 ”Trepartsaftale om

styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreud-

dannelse (2018-2021)”, herefter VEU-trepartsaftalen for

2018-2021. Flere af aftalens initiativer krævede lovændrin-

ger.

Enkelte af de initiativer, der krævede lovændringer, blev

implementeret ved lov nr. 1693 af 26. december 2017

om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,

lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagel-

se i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om

statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bi-

drag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjel-

se af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte

(SVU) m.v.), herefter betegnet lov nr. 1693 af 26. december

2017.

De resterende initiativer, der krævede lovændringer, blev

efterfølgende implementeret ved lov nr. 1701 af 27. decem-

ber 2018 om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser

m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblin-

deundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring

ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

og forskellige andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-,

efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af

VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag), herefter betegnet lov nr. 1701 af 27. december 2018.

I henhold til aftalen skulle enkelte af initiativerne indføres

varigt, mens de resterende som udgangspunkt skulle være

tidsbegrænsede for aftaleperioden 2018-2021.

De nævnte ændringslove indeholder en række bestemmelser,

der er gjort tidsbegrænsede. Det er sket ved, at ændrings-

lovene også indeholder nyaffattelser af de pågældende be-

stemmelser, således at bestemmelserne ved nyaffattelsernes

ikrafttræden føres tilbage til den ordlyd, bestemmelserne

havde før ændringslovene.

Nyaffattelserne trådte oprindelig i kraft den 1. januar 2022.

I henhold til ”Aftale om styrket opkvalificering” indgået den

17. juni 2020 mellem den daværende regering (Socialdemo-

kratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Det

Konservative Folkeparti (aftalepartierne bag beskæftigelses-

reformen) blev målgruppen for fagene digital opgaveløsning

og engelsk i forberedende voksenundervisning uden for

VEU-trepartsaftalen udvidet fra at være offentlige og private

virksomheders ansatte til også at være beskæftigede, der ik-

ke indgik i virksomhedsrettede forløb, og ledige. Udvidelsen

af målgruppen blev implementeret ved lov nr. 1054 af 30.

juni 2020.

Den daværende regering (Socialdemokratiet) og arbejdsmar-

kedets parter indgik den 15. oktober 2021 ”Aftale om 1-årig

forlængelse af Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel

voksen-, efter- og videreuddannelse” (forlængelsesaftalen

fra 2021).

Forlængelsesaftalen indebar en tilbageførsel af målgruppen

for fagene digital opgaveløsning og engelsk i forberedende

voksenundervisning til offentlige og private virksomheders

ansatte. Forlængelsesaftalen indebar endvidere ændring af

de tidsbegrænsede bestemmelser om målgruppen for forbe-

redende voksenundervisningsfag i digital opgaveløsning og

engelsk og nyaffattelser af disse bestemmelser.

Aftalen blev implementeret ved lov nr. 2593 af 28. decem-

ber 2021, hvorefter ikrafttrædelsestidspunktet for nyaffattel-

serne blev udskudt med et år til 1. januar 2023, således at de

tidsbegrænsede bestemmelser gjaldt et år længere, dvs. til og

med den 31. december 2022.

Den daværende regering (Socialdemokratiet) og arbejdsmar-

kedets parter indgik endvidere den 30. september 2022 ”Af-

tale om 1-årig forlængelse til 2023 af trepartsaftale om styr-

ket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse

(2018-2022)” (forlængelsesaftalen fra 2022). Parterne var

ved denne forlængelsesaftale enige om endnu en etårig for-

længelse, der understøttede ro om rammerne og støttemulig-

hederne for at opfylde arbejdsmarkedets behov for voksen-

og efteruddannelse.

Forlængelsesaftalen fra 2022 indeholdt dog også en ændring

af en af de tidsbegrænsede bestemmelser. Et krav om, at

udbudsrunder på arbejdsmarkedsuddannelserne skulle afhol-

des med højst 4 års mellemrum, blev ophævet i forlængel-

sesperioden, således at der ikke i 2023 skal afholdes udbuds-

runder. Den daværende regering og arbejdsmarkedets parter

var enige om, at regeringen skulle udarbejde forslag til en

ny model for udbudsrunder på AMU-området, som kunne

indgå i trepartforhandlingerne i 2023. Der forventes fremsat

lovforslag om en ny udbudsmodel i efteråret 2024. Model-

len skulle tage udgangspunkt i, at udbudsrunder skal afhol-

des med fast kadence. Nærværende lovforslag indeholder et

forslag om genindførelse af en fast kadence for udbudsrun-

der.

Forlængelsesaftalen fra 2022 blev implementeret ved lov

nr. 1591 af 28. december 2022, hvorefter ikrafttrædelsestids-

punktet for nyaffattelserne blev udskudt med et år til 1. janu-

ar 2024, således at de tidsbegrænsede bestemmelser gjaldt et

år længere, dvs. til og med den 31. december 2023.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Obligatoriske prøver i arbejdsmarkedsuddannelser

3.1.1. Gældende ret

Det følger af § 2 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,

at efteruddannelsesudvalgene, der efter lovens § 5 nedsættes

af arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne, udarbejder

forslag til kompetencebeskrivelser fælles for den erhvervs-

rettede voksen- og efteruddannelsesindsats.

De fælles kompetencebeskrivelser skal angive mål og ram-

mer for den grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kom-

petenceudvikling for voksne og angive jobområder og de

tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer samt de ar-

bejdsmarkedsuddannelser og de enkeltfag, der kan bidrage

til udviklingen af disse kompetencer. Børne- og undervis-

ningsministeren godkender de fælles kompetencebeskrivel-

ser. Inden afgørelsen træffes, skal Rådet for Voksen- og

Efteruddannelser udtale sig om forslaget.

Det følger af § 6, stk. 1, lov om arbejdsmarkedsuddannelser

m.v., at efteruddannelsesudvalgene har til opgave i samar-

bejde med relevante myndigheder og uddannelsesinstitutio-

ner at udvikle prøver i arbejdsmarkedsuddannelser, i delmål

i disse og i enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskri-

velse, jf. § 10, stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene kan ind-

stille til børne- og undervisningsministerens godkendelse, at

arbejdsmarkedsuddannelser i særlige tilfælde helt eller for

en afgrænset periode fritages for prøve.

Endvidere følger det af bestemmelsen i § 6, stk. 1, at uddan-

nelser med myndighedskrav, såvel myndighedscertifikatud-

dannelser som branchecertifikatuddannelser, hvor der afhol-

des prøver på andet grundlag, eller hvor spørgsmålet om

prøver er reguleret af den kompetente myndighed, organisa-

tion el.lign., er fritaget for prøver efter lov om arbejdsmar-

kedsuddannelser m.v.

I henhold til lovens § 6, stk. 2, skal efteruddannelsesudval-

gene indberette fælles kompetencebeskrivelser, jf. § 2, med

deri optagne arbejdsmarkedsuddannelser, disses eventuelle

delmål, jf. § 10, og enkeltfag samt de dertil hørende prøve-

krav m.v., jf. stk. 1, til et centralt informationssystem for

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Børne- og undervisningsministeren kan i henhold til § 6,

stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. fastsætte

nærmere regler om efteruddannelsesudvalgenes arbejde med

arbejdsmarkedsuddannelse, om undtagelse af en uddannelse

fra udbydernes pligt til udbud og annoncering, om prøver,

om udvikling af prøver og om fritagelse af arbejdsmarkeds-

uddannelser for udvikling af prøver. Børne- og undervis-

ningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om

indberetningerne og informationssystemet.

Efter § 11, stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

afholdes der prøve i arbejdsmarkedsuddannelser, i disses

delmål og i enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskri-

velse, medmindre uddannelsen er fritaget for udvikling af

prøve efter denne lov. For så vidt angår uddannelser med

myndighedskrav, der er fritaget for udvikling af prøve, sker

eventuel prøveudvikling, prøveafholdelse, bedømmelse her-

af m.v. efter de regelsæt, der gælder om myndighedskrave-

ne.

Børne- og undervisningsministeren kan i henhold til § 11,

stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., fastsætte

nærmere regler om bl.a. afholdelse af og bedømmelse m.v.

af resultatet af prøver udviklet efter § 6, stk. 1, 2. pkt.,

herunder om omprøver, om tidsfrister for tilbud om omprø-

ve, om klage over prøver og om aflæggelse af prøve som

selvstuderende.

Der er i §§ 7 og 18 i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsud-

dannelser m.v. fastsat nærmere regler om prøvekravet og om

afholdelse af prøver, herunder krav til fastsættelse af prøve-

grundlag, prøverammer, prøveform, bedømmelsesgrundlag

og bedømmelseskriterier.

Bestemmelserne om prøver i arbejdsmarkedsuddannelser og

krav om udvikling af prøver blev indsat i lov om arbejds-

markedsuddannelser m.v. ved § 1, nr. 1-4, 13 og 15, i lov

nr. 1701 af 27. december 2018, som ændret ved § 3 i lov nr.

1591 af 28. december 2022.

Prøveordningen er i henhold til § 14, stk. 2, i lov nr. 1701

af 27. december 2018 tidsbegrænset. Det fremgår heraf at

denne lovs § 1, nr. 5, 14 og 16, dvs. § 6, stk. 1-3, og §

11, stk. 3 og 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,

nyaffattes og træder i kraft den 1. januar 2024.

Nyaffattelserne indebærer, at den ordning, der var gældende

før lov nr. af 27. december 2018, der etablerede den tidsbe-

grænsede ordning, genetableres den 1. januar 2024. Det vil

indebære, at der ikke længere vil være et krav om prøver i

arbejdsmarkedsuddannelserne. Baggrunden herfor er, at det

er aftalt i VEU-trepartsaftalen for 2018-2021 samt forlæn-

gelsesaftalerne fra 2021 og 2022, at prøveordningen alene

skal gælde i aftaleperioden, dvs. til og med udgangen af

2023.

3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er ved VEU-tre-

partsaftale 2023 enige om, at det tidsbegrænsede krav om

prøver i arbejdsmarkedsmarkedsuddannelser skal viderefø-

res varigt fra og med den 1. januar 2024.

Det er endvidere aftalt, at prøverne skal evalueres i 2026

med henblik på eventuelle justeringer, bl.a. fordi en forelø-

big evaluering af prøverne fra 2021, foretaget af Danmarks

Evalueringsinstitut (EVA), ikke konkluderer klart på effek-

ten af prøvekravet, og fordi det er Børne- og Undervisnings-

ministeriets vurdering, at evalueringen blev foretaget på et

relativt tidligt tidspunkt i implementeringen af prøverne,

hvorfor der ikke kunne konkluderes endeligt.

Det foreslås på denne baggrund, at nyaffattelserne i § 1, nr.

5, 14 og 16, vedrørende arbejdsmarkedsuddannelseslovens

§ 6, stk. 1-3, og § 11, stk. 3 og 4, i lov nr. 1701 af 27.

december 2018, ikke træder i kraft den 1. januar 2024, men

ophæves.

Det vil indebære, at kravet om prøver i arbejdsmarkedsud-

dannelserne fra og med den 1. januar 2024 videreføres

uændret i forhold til de bestemmelser, der i dag gælder

herom i lovgivningen om arbejdsmarkedsuddannelser. For at

forbedre brugen af prøver forventes dog i overensstemmelse

med VEU-trepartsaftale 2023 foretaget en mindre justering

af bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., såle-

des at det bliver muligt for en udbyder at ændre prøvefor-

men for en omprøve.

Børne- og undervisningsministeriet finder det på denne bag-

grund rettest, at kravet om prøver i arbejdsmarkedsmarkeds-

uddannelser undergives lovovervågning. Børne- og under-

visningsministeren vil derfor, når evalueringen af prøverne i

arbejdsmarkedsuddannelserne er foretaget, sende en redegø-

relse, såkaldt lovovervågning, til Børne- og Undervisnings-

udvalget om, hvorvidt målene med at indføre prøvekravet er

blevet indfriet, og om forudsætningerne for indførelsen af

prøvekravet holder.

Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 1, og bemærkningerne

hertil.

3.2. Udbud af arbejdsmarkedsuddannelser

3.2.1. Undtagelse fra udbuds- og annonceringspligt

3.2.1.1. Gældende ret

Børne- og undervisningsministeren kan efter § 6, stk. 3,

1. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 7 af 5. januar 2023, som ændret ved § 1

i lov 1701 af 27. december 2018, fastsætte nærmere regler

om bl.a. undtagelse af en uddannelse fra udbydernes pligt til

udbud og annoncering.

Efter arbejdsmarkedsuddannelseslovens § 10, stk. 4, oriente-

rer efteruddannelsesudvalgene, der efter lovens § 5 nedsæt-

tes af arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne, børne-

og undervisningsministeren om arbejdsmarkedsuddannelser,

som udvalgene har udviklet, og beskriver eventuelle lighe-

der med uddannelser, som inden for de forudgående 3 år er

undtaget fra de godkendte udbyderes udbuds- og annoncer-

ingsforpligtelse eller nedlagt uden forudgående undtagelse.

I henhold til lovens § 10, stk. 5, undtages en arbejdsmar-

kedsuddannelse optaget i en fælles kompetencebeskrivelse

som helhed fra udbydernes pligt til udbud og annoncering

efter 3 kalenderår uden aktivitet på arbejdsmarkedsuddan-

nelsen såvel som på dens eventuelle delmål. Tilsvarende

gælder for enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskri-

velse. Børne- og undervisningsministeren kan efter ansøg-

ning fra et efteruddannelsesudvalg undtage en arbejdsmar-

kedsuddannelse eller et enkeltfag optaget i en fælles kompe-

tencebeskrivelse fra pligten til udbud og annoncering, selv

om der ikke er forløbet 3 kalenderår uden aktivitet.

Efter § 10, stk. 6, tilbagekaldes godkendelsen af en arbejds-

markedsmarkedsuddannelse, medmindre uddannelsen kan

godskrives som meritgivende til en erhvervsuddannelse,

hvis arbejdsmarkedsuddannelsen i medfør af stk. 5 er undta-

get fra pligten til udbud og annoncering og i en periode af

en varighed på 3 på hinanden følgende kalenderår ikke har

aktivitet, herunder aktivitet på eventuelle delmål tilknyttet

arbejdsmarkedsuddannelsen. På baggrund af en aktivitet på

en arbejdsmarkedsuddannelse, dens delmål eller et enkelt-

fag, der i medfør af stk. 5 er undtaget fra pligten til udbud

og annoncering, kan det pågældende efteruddannelsesudvalg

bestemme, at pligten til udbud og annoncering indføres på

ny.

Efter § 10, stk. 7, er en arbejdsmarkedsuddannelse, hvorom

et efteruddannelsesudvalg med børne- og undervisningsmi-

nisterens godkendelse har besluttet, at den har særlig sam-

fundsmæssig betydning, ikke omfattet af stk. 5 og 6.

Der er i § 12 i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannel-

ser m.v. fastsat nærmere regler om undtagelse fra udbuds-

og annonceringspligten.

Bestemmelserne i arbejdsmarkedsuddannelseslovens § 6,

stk. 3, og § 10 om undtagelse fra udbuds- og annoncerin-

gspligten er implementeret ved § 1, nr. 4, 9, 10 og 22, i

lov nr. 1701 af 27. december 2018. Lov om arbejdsmarkeds-

uddannelser m.v. indeholdt ikke tidligere bestemmelser om

undtagelse fra udbuds- og annonceringspligten.

Det fremgår af § 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december

2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 1591 af 28. december

2022, at bestemmelserne om undtagelse fra udbuds- og an-

nonceringspligten er tidsbegrænsede, idet bestemmelserne i

§ 6, stk. 3, og § 10 nyaffattes med ikrafttræden den 1. januar

2024.

Med nyaffattelserne udgår undtagelsen fra udbuds- og an-

nonceringspligten af bestemmelserne, hvorved retstilstanden

bliver som før ikrafttrædelsen af lov nr. 1701 af 27. decem-

ber 2018.

Baggrunden herfor er, at det er aftalt i VEU-trepartsaftalen

for 2018-2021 samt forlængelsesaftalerne fra 2021 og 2022,

at initiativerne alene skal gælde i aftaleperioden, dvs. til og

med udgangen af 2023.

3.2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er ved VEU-tre-

partsaftale 2023 enige om, at de tidsbegrænsede bestemmel-

ser i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. om undtagelse

fra udbuds- og annonceringspligt skal videreføres varigt for

at undgå annoncering af kurser, som kun sjældent efterspør-

ges.

Det foreslås på den baggrund, at de nævnte nyaffattelser

ophæves, således at de ikke træder i kraft den 1. januar

2024. Ophævelsen af nyaffattelserne vil indebære, at be-

stemmelserne om undtagelse af en arbejdsmarkedsuddannel-

se fra udbuds- og annonceringsforpligtelsen videreføres.

Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 1, og bemærkningerne

hertil.

3.2.2. Udbudsrunder og løbende udbudsgodkendelser,

herunder varig afskaffelse af de geografiske dæknings-

områder og genindførelse af fast kadence

3.2.2.1. Gældende ret

Efter § 5 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser nedsætter

arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne et antal efter-

uddannelsesudvalg inden for større områder, som tilsammen

dækker arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling efter

denne lov.

Efteruddannelsesudvalgene udarbejder i henhold til lovens §

2 forslag til kompetencebeskrivelser fælles for den erhvervs-

rettede voksen- og efteruddannelsesindsats.

De fælles kompetencebeskrivelser skal angive mål og ram-

mer for den grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kom-

petenceudvikling for voksne og angive jobområder og de

tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer samt de ar-

bejdsmarkedsuddannelser og de enkeltfag, der kan bidrage

til udviklingen af disse kompetencer. Børne- og undervis-

ningsministeren godkender de fælles kompetencebeskrivel-

ser. Inden afgørelsen træffes, skal Rådet for Voksen- og

Efteruddannelser udtale sig om forslaget.

Det følger af § 16, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddan-

nelser m.v., at børne- og undervisningsministeren efter ud-

talelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelser godken-

der, hvilke offentlige og private uddannelsesinstitutioner der

kan udbyde de arbejdsmarkedsuddannelser, disses eventuel-

le delmål og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompe-

tencebeskrivelse. Godkendelsen omfatter samtlige arbejds-

markedsuddannelser og enkeltfag i den fælles kompetence-

beskrivelse. Børne- og undervisningsministeren kan bestem-

me, at nærmere angivne arbejdsmarkedsuddannelser og en-

keltfag ikke er omfattet af godkendelsen. Godkendelsen er

landsdækkende og gives på baggrund af samlede udbuds-

runder, der omfatter alle uddannelser. Indtil 1. januar 2023

fremgik det af bestemmelsen, at udbudsrunderne skulle af-

holdes hvert fjerde år, jf. nærmere herom nedenfor.

Godkendelse kan i særlige tilfælde gives mellem to samlede

udbudsrunder, hvor hvert års ansøgninger om godkendelse

bedømmes samlet.

Børne- og undervisningsministeren kan i henhold til § 16,

stk. 5, fastsætte nærmere regler om udbudsrunder og ud-

budsgodkendelse efter stk. 1, herunder om de godkendte

institutioners forvaltning af udbudsgodkendelser.

Bemyndigelsen er udmøntet i § 13 i bekendtgørelse nr. 1795

af 27. december 2018 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,

som ændret ved bekendtgørelse nr. 1622 af 28. december

2022, om procedure og kriterier for tildeling af godkendel-

ser til udbud.

Kravet om en fast kadence på 4 år for de samlede udbuds-

runder udgik ved § 1, nr. 1, i lov nr. 1591 af 28. december

2022.

Ændringen indebar, at det ikke længere var et krav, at næs-

te samlede udbudsrunde skulle afholdes senest i 2023. Æn-

dringen var begrundet i forlængelsesaftalen fra 2022, hvori

den daværende regering (Socialdemokratiet) og arbejdsmar-

kedets parter var enige om, at der i trepartsforhandlingerne i

2023 skulle indgå et forslag til en ny udbudsmodel. Der var

samtidig enighed om, at modellen skulle tage udgangspunkt

i, at udbudsrunder skal afholdes med fast kadence. Der hen-

vises herved til afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

For at undgå, at der skulle gennemføres en samlet udbuds-

runde samtidig med drøftelse af en ny udbudsmodel i 2023,

var der enighed om, at kravet om samlede udbudsrunder

mindst hvert fjerde år skulle bortfalde i forlængelsesperio-

den.

Bestemmelserne om udbudsrunder, landsdækkende godken-

delser m.v. blev indsat som tidsbegrænsede bestemmelser i

§ 16, stk. 1 og 5, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

ved § 1, nr. 26 og 28, i lov nr. 1701 af 27. december 2018,

som ændret ved § 3, i lov nr. 1591 af 28. december 2022.

Det fremgår af lov nr. 1701 af 27. december 2018, at ar-

bejdsmarkedsuddannelseslovens bestemmelser om samlede

udbudsrunder, løbende udbudsgodkendelser og landsdæk-

kende godkendelse nyaffattes, jf. § 1, nr. 27 og 29 i lov

nr. 1701 af 27. december 2018, jf. lovens § 14, stk. 2. Nyaf-

fattelserne træder i kraft den 1. januar 2024.

Nyaffattelserne indebærer, at samlede udbudsrunder udgår

af bestemmelsen i § 10 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser

m.v., og at udbudsgodkendelser kan gives landsdækkende

eller til et andet nærmere afgrænset geografisk område,

hvorved retstilstanden bliver som før ikrafttrædelsen af lov

nr. 1701 af 27. december 2018.

Baggrunden herfor er, at det er aftalt i VEU-trepartsaftalen

for 2018-2021 samt forlængelsesaftalerne fra 2021 og 2022,

at initiativerne alene skal gælde i aftaleperioden, dvs. til og

med udgangen af 2023.

3.2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er ved VEU-tre-

partsaftale 2023 enige om, at de gældende, tidsbegrænse-

de bestemmelser i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

om samlede udbudsrunder, løbende udbudsgodkendelser og

landsdækkende godkendelse skal videreføres for at sikre et

dynamisk udbud af arbejdsmarkedsuddannelser. Parterne er

endvidere enige om, at kravet om en fast kadence mellem

de samlede udbudsrunder skal genindføres, dog således at

der nu bliver krav om en samlet udbudsrunde mindst hvert

femte år i stedet for som tidligere hvert fjerde år.

Det foreslås på den baggrund, at § 1, nr. 27 og 29, i lov nr.

1701 af 27. december 2018, som senere ændret ved § 3 i lov

nr. 1591 af 28. december 2022, ophæves, således at de ikke

træder i kraft den 1. januar 2024. Ophævelsen af nyaffattel-

serne vil indebære, at arbejdsmarkedsuddannelseslovens §

16, stk. 1 og 5, om samlede udbudsrunder, løbende udbuds-

godkendelser og landsdækkende godkendelse videreføres.

Det foreslås endvidere at ændre § 16, stk. 1, i lov om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v., således at kravet om fast

kadence mellem udbudsrunderne genindføres, dog således at

der højst må gå 5 år og ikke som tidligere højst 4 år mellem

hver udbudsrunde.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 7, nr. 1, samt

bemærkningerne til disse bestemmelser.

3.3. Løft af basale færdigheder

3.3.1. Udvidelse af målgruppen for forberedende voksen-

undervisningsfag i digital opgaveløsning og engelsk

3.3.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 4-5, i lov om forberedende

voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne,

at forberedende voksenundervisning omfatter prøveforbere-

dende enkeltfagsundervisning i digital opgaveløsning og en-

gelsk.

De to fag blev indført i fagrækken som tidsbegrænsede fag

ved implementering af VEU-trepartsaftalen for 2018-2021

ved § 2 i lov nr. 1701 af 27. december 2018, som ændret

ved § 3 lov nr. 2593 af 28. december 2021 og ved § 3 i

lov nr.1591 af 28. december 2022, som en tidsbegrænset

ordning i aftaleperioden, der er forlænget til og med udgan-

gen af 2023.

Det fremgår af § 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december

2018, at bestemmelserne om de to fag i lov om forberedende

voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

nyaffattes pr. 1. januar 2024, jf. § 2, nr. 2, 4 og 6, i lov nr.

1701 af 27. december 2018. Nyaffattelserne vil indebære, at

de to fag udgår af fagrækken for forberedende voksenunder-

visning. Retstilstanden bringes herved tilbage til tilstanden

før ikrafttrædelsen af lov nr. 1701 af 27. december 2018.

De to fag blev oprindelig i overensstemmelse med VEU-tre-

partsaftalen for 2018-2021 indført som virksomhedsrettede

forløb, dvs. alene for ansatte i offentlige og private virksom-

heder.

Som følge heraf blev der i lovens § 3, stk. 1, 2. pkt., indsat

en henvisning til § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, dvs. til fagene digital

opgaveløsning og engelsk, således at undervisningen i de to

fag kunne forbeholdes en bestemt kreds.

Fagene blev heller ikke omfattet af lovens § 5, stk. 3,

hvorefter fag i forberedende voksenundervisning mindst fire

gange om året udbydes på alle trin af mindst to uddannelses-

institutioner m.v. inden for naturlige geografiske områder

(det såkaldte åbenhedskrav). Fagene blev heller ikke omfat-

tet af lovens § 10, stk. 1, hvorefter regionsrådet i samarbej-

de med voksenuddannelsescentrene og andre udbydere af

undervisning efter loven koordinerer indsatsen i regionen,

herunder den geografiske placering af udbuddet og kapacite-

ten, med henblik på at der er et tilstrækkeligt og varieret

tilbud til alle (kravet om regional koordinering).

Ved lov nr. 1054 af 30. juni 2020 blev målgruppen for de to

fag udvidet til ikke alene at være offentlige og private virk-

somheders ansatte, men også beskæftigede, der ikke indgik i

virksomhedsrettede forløb, og ledige.

Samtidig med udvidelsen af målgruppen blev fagene omfat-

tet af lovens § 5, stk. 3, om åbenhed og § 10, stk. 1, om

regional koordinering, da fagene ikke længere kun kunne

udbydes som virksomhedsrettede forløb. Bestemmelsen i §

3, stk. 1, 2. pkt., blev ikke ændret, og fagene kunne således

fortsat forbeholdes en bestemt kreds.

I forbindelse med implementering af forlængelsesaftalen fra

2021 blev målgruppen for de to fag på ny begrænset til

offentlige og private virksomheders ansatte ved en ændring

af § 4, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning

og ordblindeundervisning for voksne, jf. § 3, nr.1, i lov nr.

2593 af 28. december 2021. Bestemmelserne i § 5, stk. 3,

og § 10, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning

og ordblindeundervisning for voksne blev tillige ændret, jf.

§ 3, nr. 2 og 3, da de to fag nu ikke skulle omfattes af

bestemmelserne i § 5, nr. 3, og § 10, stk. 1. Bestemmelsen

i sidstnævnte lovs § 3, stk. 1, 2. pkt., blev fortsat ikke

ændret, og undervisningen i de to fag kunne således fortsat

forbeholdes en bestemt kreds. Bestemmelsen i § 3, stk. 1, 2.

pkt., er heller ikke ændret ved lov nr. 1591 af 28. december

2022.

Henvisningen til fagene digital opgaveløsning og engelsk,

dvs. til § 4, stk. 1, nr. 4-5, udgår derfor i henhold til § 2, nr.

4, jf. § 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, af § 3,

stk. 1, 2. pkt., pr. 1. januar 2024. Herefter er undervisningen

i digital opgaveløsning og engelsk ikke længere omfattet af

bestemmelsen i § 3, stk. 1, 2. pkt. Det er en naturlig følge af,

at nyaffattelserne af § 2 i lov nr. 1701 af 27. december 2018

indebærer, at de to fag udgår af fagrækken for forberedende

voksenundervisning.

Der er med hjemmel i § 4, stk. 5, i lov om forbereden-

de voksenundervisning og ordblindeundervisning for voks-

ne i bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forbe-

redende voksenundervisning fastsat regler om undervisnin-

gen, herunder om formålene med undervisningen for de

gældende målgrupper, om åbenhed og om regional koordi-

nering. Der henvises til bekendtgørelsens § 5 om digital

opgaveløsning og § 6 om engelsk.

3.3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er ved VEU-tre-

partsaftale 2023 enige om, at målgruppen for fagene digital

opgaveløsning og engelsk skal harmoniseres med målgrup-

pen for fagene læsning, stavning og skriftlig fremstilling

samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber

i forberedende voksenundervisning, dvs. at målgruppen skal

være alle, som har forudsætninger for at følge undervisnin-

gen med udbytte. Parterne er endvidere enige om, at fage-

ne digital opgaveløsning og engelsk videreføres varigt. Mu-

ligheden for at modtage statens voksenuddannelsesstøtte

(SVU) til fagene skal ligeledes videreføres varigt.

Det foreslås på den baggrund at ændre § 4, stk. 1, nr. 4 og 5,

i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeun-

dervisning for voksne, således at angivelsen af, at fagene

digital opgaveløsning og engelsk er forbeholdt offentlige og

private virksomhedens ansatte, udgår af bestemmelserne.

Med det foreslåede udvides målgruppen for de to fag, såle-

des at målgruppen herefter vil blive alle, der er fyldt 25

år, og som har forudsætninger for at følge undervisningen

med udbytte, jf. herved § 2, stk. 1, i lov om forberedende

voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Personer under 25 år har endvidere adgang, hvis en af betin-

gelserne herfor i lovens § 2, stk. 2, nr. 1-6, er opfyldt.

Med det foreslåede vil f.eks. beskæftigede, der ikke deltager

i et virksomhedsrettet forløb, ledige og uddannelsessøgende

ud over ansatte i virksomhedsrettede forløb kunne deltage

i undervisningsforløb i digital opgaveløsning eller engelsk

ligesom i fagene læsning, stavning og skriftlig fremstilling

samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber.

Med det foreslåede vil fagene digital opgaveløsning og en-

gelsk ikke længere være forbeholdt en bestemt kreds af

deltagere, og derfor vil fagene på ny skulle være omfattet

af § 5, stk. 3 (krav om åbenhed), og § 10, stk. 1 (regional

koordinering), i lov om forberedende voksenundervisning

og ordblindeundervisning for voksne.

Fagene vil pr. 1. januar 2024 blive omfattet af bestemmel-

serne i § 5, stk. 3, og § 10, stk. 1, som følge af nyaffattelser-

ne i § 3, nr. 3 og 5, i lov nr. 2593 af 28. december 2021, jf.

lovens § 4, stk. 2, som ændret ved § 4, nr. 1, i lov nr. 1591 af

28. december 2022. Der er således ikke behov for yderligere

lovændring.

Nyaffattelsen i § 2, nr. 4, i lov nr. 1701 af 27. december

2018 af bestemmelsen i § 3, stk. 1, 2. pkt., om forberedende

voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne,

hvorefter undervisningen i de to fag ikke kan forbeholdes en

bestemt kreds, træder i kraft den 1. januar 2024, jf. § 14, stk.

2, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, som ændret ved §

2 i lov nr. 2593 af 28. december 2021 og § 3 i lov nr. 1591

af 28. december 2022. Da fagene fremover skal være åbne

for alle, som har forudsætninger for at følge undervisningen

med udbytte, er der ikke behov for at ændre bestemmelsen i

§ 3, stk. 1, 2. pkt., som følge af udvidelsen af målgruppen.

Reglerne om formålene med undervisningen i de to fag i

bekendtgørelse nr. 439 af 15. april 2020 om undervisning

m.v. inden for forberedende voksenundervisning med sene-

re ændringer forventes ændret som følge af den foreslåede

ændring af målgruppen for de to fag. Det vil kunne ske i

medfør af § 4, stk. 5, i lov om forberedende voksenundervis-

ning og ordblindeundervisning for voksne, der som følge af

lovforslagets § 2, nr. 3, bliver § 4, stk. 6.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2, og § 6, nr. 2,

og bemærkningerne hertil.

3.3.2. Mulighed for udbud af fagelementer i forbereden-

de voksenundervisning

3.3.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om forberedende voksen-

undervisning og ordblindeundervisning for voksne, at for-

beredende voksenundervisning omfatter prøveforberedende

enkeltfagsundervisning i de fem fag, der er nævnt i bestem-

melsen i nr. 1-5, dvs. 1) læsning, stavning og skriftlig frem-

stilling, 2) talforståelse, regning og basale matematiske be-

greber, 3) mundtlig fremstilling og formidling for tosproge-

de, 4) digital opgaveløsning og 5) engelsk.

Bestemmelsen i § 4, stk. 1, giver ikke mulighed for at udby-

de undervisning, der kun omfatter elementer af fagene.

3.3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er ved aftale af

VEU-trepartsaftale 2023 enige om, at der skal indføres mu-

lighed for at udbyde fagelementer i forberedende voksenun-

dervisning.

Det foreslås, at forberedende voksenundervisning skal kun-

ne gives i elementer af hvert af fagene, dog ikke af faget

mundtlig fremstilling og formidling for tosprogede. Det

skyldes, at deltagere i dette fag ofte har meget svage for-

kundskaber og som følge heraf typisk har brug for at gen-

nemføre hele faget.

Det foreslåede vil give øget fleksibilitet i form af mulighed

for forløb med fokus på særlige emner i det pågældende

fag hos alle udbydere, herunder Kriminalforsorgen, af forbe-

redende voksenundervisning. Fagelementer vil derfor kunne

være relevante, når en deltager eller en gruppe medarbejdere

har et afgrænset behov inden for et fag.

Der forventes fastsat nærmere regler om fagelementer med

hjemmel i den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i §

4, stk. 5, der som følge af lovforslagets § 2, nr. 3, bliver

stk. 6, i lov om forberedende voksenundervisning og ord-

blindeundervisning for voksne. Det forventes, at der bliver

fastsat regler om, at der vil gælde samme regler om adgang

til fagelementer som til fagene, at et fagelement skal udgøre

en afgrænset enhed, at det ikke vil være muligt at deltage

i et fag og et fagelement i samme fag samtidigt, samt at

det skal være muligt at få udstedt en attestation for fuldført

undervisning i et fagelement.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne

hertil.

3.3.3. Konsekvensændringer for tilbud om prøver og

standpunktsbedømmelse m.v.

3.3.3.1. Gældende ret

Det følger af § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov om forberedende

voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne,

at undervisningen i digital opgaveløsning og engelsk er trin-

delt.

Det følger endvidere af § 4, stk. 4, 2. pkt., i lov om forbe-

redende voksenundervisning og ordblindeundervisning for

voksne, at der ved afslutningen af trin 3 i digital opgaveløs-

ning og trin 4 i engelsk tilbydes deltagelse i en lokalt stillet

prøve. Undervisning i digital opgaveløsning på trin 1 og 2

samt undervisning i engelsk på trin 1-3 afsluttes med tilbud

om en standpunktsbedømmelse, jf. lovens § 4, stk. 4, 3. pkt.

Der er med hjemmel i lovens § 4, stk. 5, i § 5 om digital

opgaveløsning og § 6 om engelsk i bekendtgørelse om un-

dervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning

fastsat regler om undervisningen, herunder om opdeling i

trin og om timetal, samt om prøver og standpunktskarakte-

rer.

3.3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Det foreslås som følge af initiativet i VEU-trepartsaftale

2023 om et nyt øverste trin i digital opgaveløsning, der vil

blive trin 4, at dette trin afsluttes med tilbud om deltagelse

i en lokalt stillet prøve, og at undervisning på trin 1-3 i digi-

tal opgaveløsning afsluttes med tilbud om en standpunktsbe-

dømmelse.

Med det foreslåede vil der blive overensstemmelse mellem

de tilbud om lokalt stillede prøver og standspunktsbedøm-

melser, der er for trin 1-4 i de to fag.

Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forbereden-

de voksenundervisning forventes ændret som følge af initi-

ativerne i VEU-trepartsaftale 2023 om et yderligere trin i

digital opgaveløsning og ændring af timetalsintervallet for

engelsk. Det vil kunne ske i medfør af § 4, stk. 5, i lov om

forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning

for voksne, der som følge af lovforslagets § 2, nr. 3, bliver §

4, stk. 6.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 4, og bemærk-

ningerne hertil.

3.4. Styrkede vilkår for deltagelse i VEU

3.4.1. Mulighed for statens voksenuddannelsesstøtte

(SVU) til fagene digital opgaveløsning og engelsk i forbe-

redende voksenundervisning

3.4.1.1. Gældende ret

I forbindelse med indførelse af de to fag blev der med §

13, stk. 9, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte etableret

mulighed for, at ét enkelt trin i et af disse fag kan udløse

statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), selv om uddannel-

sesforløbet ikke opfylder kravene til varighed i lovens § 12,

stk. 2, og § 13, stk. 6. Efter bestemmelsen i § 12, stk. 2,

kan SVU gives til uddannelse i sammenlagt mindst en uge

omregnet til heltid og sammenlagt højst 40 uger omregnet til

heltid, og efter § 13, stk. 6, gives SVU ikke til uddannelse

der i alt berettiger til mindre end ugesatsen for uddannelse

for heltidsuddannelse.

Initiativet blev implementeret ved § 8, nr. 7, 9 og 11, i lov

nr. 1701 af 27. december 2018, som ændret ved § 3 i lov nr.

1591 af 28. december 2022.

Af lov nr. 1701 af 27. december 2018 fremgår det af § 14,

stk. 2, og § 14, stk. 4, at bestemmelserne om SVU til et

enkelt trin eller mindre end heltidsundervisning i et af de to

fag nyaffattes, jf. § 8, nr. 8 og 10, og ophæves, jf. § 8, nr. 11,

pr. 1. januar 2024. Med nyaffattelserne og ophævelsen er der

således ikke længere mulighed for SVU til de to fag, hvilket

er en logisk følge af, at de to fag samtidig udgår af fagræk-

ken. Derved bliver retstilstanden som før ikrafttrædelsen af

lov nr. 1701 af 27. december 2018.

3.4.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er ved VEU-tre-

partsaftale 2023 enige om at videreføre fagene digital opga-

veløsning og engelsk varigt. Der henvises til afsnit 3.3.1.

i lovforslagets almindelige bemærkninger. I videreførelsen

af de to fag ligger, jf. de økonomiske forudsætninger bag

aftalen, en videreførelse af muligheden for, at ét enkelt trin

i et af disse fag kan udløse statens voksenuddannelsesstøtte

(SVU), jf. § 13, stk. 9, i lov om statens voksenuddannelses-

støtte, selv om uddannelsesforløbet ikke opfylder kravene til

varighed i lovens § 12, stk. 2, og § 13, stk. 6.

Det foreslås på den baggrund at ophæve de to bestemmelser

i § 8, nr. 8 og 10, i lov nr. 1701 af 27. december 2018,

der nyaffatter § 12, stk. 2, og § 13, stk. 6, i lov om statens

voksenuddannelsesstøtte. Det foreslås endvidere, at bestem-

melsen i § 8, nr. 11, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, der

ophæver § 13, stk. 9, i lov om statens voksenuddannelses-

støtte, udgår af § 14, stk. 4, i lov nr. 1701 af 27. december

2018.

De foreslåede ændringer vil indebære, at den gældende, tids-

begrænsede mulighede for at give SVU til fagene digital

opgaveløsning og engelsk videreføres, hvilket harmonerer

med, at fagene videreføres.

Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 5 og 7, samt bemærk-

ningerne hertil.

3.4.2. Forhøjet VEU-godtgørelse og statens voksenud-

dannelsesstøtte (SVU)

3.4.2.1. Gældende ret

Det følger af § 5, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud

ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,

at deltagere i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse kan

opnå godtgørelse for det tab af indtægt, som deres deltagelse

i uddannelsen medfører.

Det følger af 5, stk. 2, 1. pkt., at godtgørelsen ydes pr. un-

dervisningstime, for hvilken der samtidig har været et tab af

arbejdsindtægt. Godtgørelsen beregnes efter bestemmelsens

2. pkt. ud fra dagpengesatsen, således at godtgørelse for 7,4

undervisningstimer svarer til dagpengesatsens højeste beløb

for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. Der ydes således godtgørelse på 100 pct. af den maksi-

male dagpengesats.

Det følger endvidere af § 13, stk. 1, i lov om statens vok-

senuddannelsesstøtte, at SVU til forberedende voksenunder-

visning og ordblindeundervisning for voksne ved heltidsud-

dannelse udgør et beløb pr. uge svarende til fem gange

dagpengenes højeste beløb for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Satsen for SVU udgør således efter de gældende bestemmel-

ser 100 pct. af dagpengenes højeste beløb.

Bestemmelsen om forhøjet VEU-godtgørelse til erhvervsret-

tet voksen- og efteruddannelse til erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse blev indsat i lov om godtgørelse og tilskud

ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

ved § 4, nr. 13, i lov nr. 1701 af 27. december 2018. Bestem-

melsen om forhøjet SVU til forberedende voksenundervis-

ning og ordblindeundervisning blev indsat i lov om statens

voksenuddannelsesstøtte ved § 3, nr. 2, i lov nr. 1693 af 26.

december 2017.

Af de to sidstnævnte love fremgår det, at bestemmelserne

nyaffattes, jf. § 4, nr. 14, i lov nr. 1701 af 27. december 2018

og § 3, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.

Det følger af § 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december

2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 1591 af 28. december

2022, og af § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017,

som ændret ved § 2 i lov nr. 1591 af 28. december 2022,

at de nyaffattede bestemmelser træder i kraft den 1. januar

2024.

Nyaffattelserne indebærer, at retstilstanden før ikrafttrædel-

sen af lov nr. 1701 af 27. december 2018 og lov nr. 1693

af 26. december 2017, der etablerede de tidsbegrænsede

ordninger, genetableres den 1. januar 2024. Det indebærer,

at satsen for VEU-godtgørelse til erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse og satsen for SVU til forberedende voksen-

undervisning og ordblindeundervisning for voksne sænkes

fra 100 pct. til 80 pct. af dagpengesatsen.

Baggrunden herfor er, at det er aftalt i VEU-trepartsaftalen

for 2018-2021 samt forlængelsesaftalerne fra 2021 og 2022,

at initiativerne alene skal gælde i aftaleperioden, dvs. til og

med udgangen af 2023.

3.4.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er ved VEU-tre-

partsaftale 2023 enige om, at den gældende, tidsbegrænsede

forhøjelse af VEU-godtgørelse og forhøjelsen af SVU til

100 pct. af den maksimale dagpengesats skal gøres varige.

Mulighederne for at få dækket udgifter til løn, når borgere i

beskæftigelse deltager i opkvalificering, er med til at under-

støtte, at virksomheder og ansatte har råd og incitament til at

deltage i kurser.

Det foreslås på den baggrund at ophæve de to bestemmel-

ser, der nyaffatter § 5, stk. 2, i lov om godtgørelse i lov

om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse og § 13, stk. 1, i lov om statens

voksenuddannelsesstøtte.

De foreslåede ændringer vil indebære, at satserne for VEU-

godtgørelse til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og

for SVU til forberedende voksenundervisning og ordblin-

deundervisning for voksne forbliver på 100 pct. af den mak-

simale dagpengesats.

Der henvises til lovforslagets § 5 og § 6, nr. 5, samt be-

mærkningerne hertil.

3.4.3. Ikke karenskrav for at få VEU-godtgørelse for ud-

dannelsesdeltagere på visse overenskomster

3.4.3.1. Gældende ret

Det er efter § 2, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud

ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

et krav for at opnå godtgørelse, at uddannelsesdeltagere har

beskæftigelse i Danmark som lønmodtagere eller selvstæn-

digt erhvervsdrivende og ikke har en erhvervsrettet uddan-

nelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger

niveauet for en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse,

der kan sidestilles hermed, medmindre uddannelsen ikke har

været anvendt af den pågældende de sidste 5 år.

Børne- og undervisningsministeren kan i medfør af lovens §

2, stk. 2, 1. pkt., fastsætte nærmere regler om de betingelser,

der skal være opfyldt for at opnå godtgørelse og tilskud

til befordring samt kost og logi, og kan herunder fastsætte

nærmere regler om, hvilke former for beskæftigelse der kan

berettige til godtgørelse og tilskud til befordring samt kost

og logi.

Børne- og undervisningsministeren kan desuden i medfør af

lovens § 2, stk. 2, 2. pkt., fastsætte regler om, at det er en

betingelse for udbetaling af godtgørelse, at der foreligger

en beskæftigelsesperiode forud for en uddannelses påbegyn-

delse og efter en uddannelses afslutning (det såkaldte karen-

skrav), eller at arbejdsgiveren udbetaler løn under uddannel-

sen, jf. § 7, og at der for uddannelsesdeltagere omfattet

af visse overenskomster ikke er et krav om forudgående

beskæftigelsesperiode.

Bemyndigelsen er udnyttet i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse

om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse, hvorefter det er en betingelse

for at opnå godtgørelse og tilskud til befordring til uddan-

nelsesdeltagere, der er beskæftigede lønmodtagere, at de på-

gældende enten er i beskæftigelse hos samme arbejdsgiver

i en eller flere perioder på i alt 14 dage umiddelbart før og

umiddelbart efter uddannelsen, eller modtager løn under del-

tagelse i uddannelse, hvortil der ifølge lov, bekendtgørelse

eller bindende brancheaftale er knyttet særlige krav.

Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 2, er uddannelsesdeltagere,

der er omfattet af en overenskomst og i overensstemmelse

med denne er hjemsendt som følge af vejrliget, undtaget fra

kravet i stk. 1 om forudgående beskæftigelsesperiode, når

de under hjemsendelsen deltager i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse.

Hjemlen til at fastsætte regler om fravigelse af kravet om

forudgående beskæftigelsesperiode blev indsat i § 2, stk.

2, 2. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ved § 2, nr. 1, i

lov nr. 1693 af 26. december 2017, som ændret ved § 3 i lov

nr. 1591 af 28. december 2022.

Af § 2, nr. 2, i lov nr. 1591 af 28. december 2022 fremgår

det, at bestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov om godtgørelse

og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-

uddannelse nyaffattes således, at hjemmelen til at fastsætte

regler om, at der for uddannelsesdeltagere omfattet af visse

overenskomster ikke er et krav om forudgående beskæftigel-

sesperiode, udgår af bestemmelsens 2. pkt. Det følger af

§ 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, at den

nyaffattede bestemmelse træder i kraft den 1. januar 2024.

Nyaffattelsen indebærer, at den ordning, der var gældende

før den lovændring, der etablerede den tidsbegrænsede ord-

ning, genetableres den 1. januar 2024. Dermed ophæves

muligheden for at fastsætte regler om undtagelse fra kravet

om forudgående beskæftigelse i tilfælde af hjemsendelse

pga. vejrlig.

Retstilstanden bringes herved tilbage til tilstanden før æn-

dringen af lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ved lov nr. 1701

af 27. december 2018. Baggrunden herfor er, at det er aftalt

i VEU-trepartsaftalen for 2018-2021 samt forlængelsesafta-

lerne fra 2021 og 2022, at initiativet alene skal gælde i

aftaleperioden, dvs. til og med udgangen af 2023.

3.4.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er i VEU-treparts-

aftale 2023 enige om, at den gældende undtagelsen fra

karenskravet på 14 dages beskæftigelse for de uddannelses-

deltagere, der er omfattet af en overenskomst, og i overens-

stemmelse med denne er hjemsendt på grund af vejrlig,

skal gøres varig. Det vurderes, at det generelle karenskrav

er nødvendigt for at modvirke utilsigtet brug af godtgørel-

sessystemet. For at understøtte fleksibel kompetenceudvik-

ling videreføres undtagelsesordningen for deltagere, som

er hjemsendt som følge af vejrlig fra og med 2024 og

frem. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) fører

løbende tilsyn med, om ordningen bruges korrekt.

Det foreslås på den baggrund at ophæve den bestemmelse,

der nyaffatter § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om godtgørelse og

tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-

dannelse.

Den foreslåede ændring vil indebære, at muligheden for

undtagelse fra karenskravet videreføres uændret fra og med

1. januar 2024 for uddannelsesdeltagere, der i overensstem-

melse med den overenskomst, de er omfattet af, hjemsendes

på grund af vejrlig.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 1, og § 7, nr. 3, og

bemærkningerne hertil.

3.4.4. Mulighed for oprettelse af særskilte moduler

3.4.4.1. Gældende ret

Det følger af § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om åben uddannelse

(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørel-

se 609 af 28. maj 2019, som ændret ved § 5, nr. 8, og § 14,

stk. 2 og 4, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, at åben

uddannelse bl.a. er erhvervsrettede særskilte moduler.

Muligheden for oprettelse af særskilte moduler på videregå-

ende niveau, som ved oprettelsen ikke vil blive en del af

en eksisterende, videregående deltidsuddannelse (voksenud-

dannelse), blev indsat i lov om åben uddannelse (erhvervs-

rettet voksenuddannelse) m.v. ved § 5, nr. 1-7 og 10, i lov nr.

1701 af 27. december 2018, som ændret ved lov nr. 1591 af

28. december 2022.

Særskilte moduler er, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om åben ud-

dannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. moduler på

videregående niveau, som ikke er en del af en eksisterende

videregående deltidsuddannelse, og hvortil der er knyttet en

prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter efter § 2,

stk. 10, nærmere regler om særskilte moduler efter stk. 1, nr.

7, herunder om adgangskrav, udbud og godkendelse, jf. § 3,

stk. 11, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenud-

dannelse) m.v.

Efter § 3, stk. 11, kan uddannelsesinstitutioner under Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet, der er godkendt til

at udbyde erhvervsrettet videregående uddannelse, udbyde

særskilte moduler efter § 2, stk. 1, nr. 7, efter godkendelse af

uddannelses- og forskningsministeren.

Der er i bekendtgørelse nr. 1793 af 27. december 2018 som

ændret ved § 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1630 af 28. de-

cember 2022 fastsat nærmere regler om særskilte moduler

efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddan-

nelse) m.v.

Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3, må sær-

skilte moduler ikke ved oprettelsen indgå i en eksisterende

videregående uddannelse, og særskilte moduler skal tilrette-

lægges på deltid, sådan at et modul kan følges af personer

med fuldtidsarbejde.

Det følger af bekendtgørelsens § 2, at et særskilt modul på

akademi- eller diplomniveau skal have et omfang på enten 5

eller 10 ECTS-point. Et særskilt modul på masterniveau skal

have et omfang svarende til mindst 5 og højst 20 ECTS-po-

int.

Det følger af bekendtgørelsens § 10, at bekendtgørelsen op-

hæves den 1. januar 2024, medmindre andet bestemmes.

§ 5, nr. 8, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 nyaffatter § 2

i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)

m.v., Nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2024, jf. §

14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december 2018. Dermed ud-

går særskilte moduler af lov om åben uddannelse (erhvervs-

rettet voksenuddannelse) m.v. § 14, stk. 4, i lov nr. 1701 af

27. december 2018, der ligeledes træder i kraft den 1. januar

2024, ophæver denne lovs § 5, nr. 10, dvs. § 3, stk. 11, i lov

om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Nyaffattelserne og ophævelsen af bestemmelserne om sær-

skilte moduler i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet

voksenuddannelse) m.v. indebærer den ordning, der var gæl-

dende før den lovændring, der etablerede den tidsbegrænse-

de ordning, genetableres den 1. januar 2024. Dermed bliver

muligheden for at oprette særskilte moduler efter lov om

åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. op-

hævet den 1. januar 2024. Baggrunden herfor er, at det er

aftalt i VEU-trepartsaftalen for 2018-2021 samt forlængel-

sesaftalerne af 2021 og 2022, at bestemmelserne alene skal

gælde i aftaleperioden, dvs. til og med udgangen af 2023.

Som en følge af indførelsen af mulighed for at oprette sær-

skilte moduler er der i henhold til § 8, stk. 5, i lov om

statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 53

af 23. januar 2020, som ændret ved lov nr. 1701 af 27.

december 2018, givet bemyndigelse til, at uddannelses- og

forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan

gives SVU til særskilte moduler på videregående niveau, der

udbydes efter § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om åben uddannelse (er-

hvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og universitetslovens §

5, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelserne om SVU til særskilte moduler blev indsat i

lov om statens voksenuddannelsesstøtte ved § 8, nr. 2, 4 og

6, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, som ændret ved § 3 i

lov nr.1591 af 28. december 2022.

Af § 14, stk. 2 og 4, i lov nr. 1701 af 27. december 2018

fremgår det, at bestemmelserne om SVU i lov om statens

voksenuddannelsesstøtte til særskilte moduler nyaffattes, jf.

§ 8, nr. 3 og 5, og ophæves, jf. § 8 nr. 6, og at nyaffattelserne

og ophævelsen træder i kraft den 1. januar 2024.

Nyaffattelserne og ophævelsen indebærer, at den ordning,

der var gældende før den lovændring, der etablerede

den tidsbegrænsede ordning, genetableres den 1. januar

2024. Dermed er der fra og med den 1. januar 2024 ikke

mulighed for SVU til særskilte moduler, hvilket er samtidig

med, at muligheden for at udbyde særskilte moduler ophæ-

ves.

Retstilstanden bringes herved tilbage til tilstanden før lov nr.

1701 af 27. december 2018. Baggrunden herfor er, at det er

aftalt i VEU-trepartsaftalen for 2018-2021 samt forlængel-

sesaftalerne fra 2021 og 2022, at bestemmelserne alene skal

gælde i aftaleperioden, dvs. til og med udgangen af 2023.

3.4.4.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er ved VEU-tre-

partsaftale 2023 enige om, at muligheden for at udbyde

særskilte moduler og for at få SVU dertil skal gøres varig

for at tilskynde flere til at efteruddanne sig på videregående

niveau, mens de er i arbejde.

Det foreslås på den baggrund at ophæve de bestemmelser,

der nyaffatter de bestemmelser i lov om åben uddannelse

(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., der omhandler sær-

skilte moduler.

Det foreslås tillige at ophæve de bestemmelser, der nyaffat-

ter eller ophæver de bestemmelser i lov om statens voksen-

uddannelsesstøtte, der omhandler muligheden for SVU til

særskilte moduler efter lov om åben uddannelse.

De foreslåede ændringer vil indebære, at det efter 1. januar

2024 fortsat vil være muligt at udbyde særskilte moduler og

at modtage SVU dertil.

Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 4 og 5, og bemærknin-

gerne hertil.

3.4.5. Bortfald af deltagerbetaling til individuel kompe-

tencevurdering til videregående uddannelse

3.4.5.1. Gældende ret

Det følger af lov om videregående uddannelse (videreud-

dannelsessystemet) for voksne, jf. bekendtgørelse af lov nr.

1038 af 30. august 2017, at adgang til en videregående

uddannelse i videreuddannelsessystemet er betinget af, at

ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende ud-

dannelse, jf. lov om videregående uddannelse (videreuddan-

nelsessystemet) for voksne.

Institutionen kan dog, jf. lovens § 15, stk. 4, 1. pkt., optage

ansøgere til akademi- og diplomuddannelser, som har real-

kompetence, der efter en individuel kompetencevurdering

anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne.

Individuel kompetencevurdering har til formål at give ansø-

geren anerkendelse af dennes samlede viden, færdigheder og

kompetencer (realkompetencer) i forhold til en akademiud-

dannelse eller en diplomuddannelse. Anerkendelse af kom-

petence sker på baggrund af afklaring, dokumentation og

vurdering af deltagerens individuelle kompetencer i forhold

til adgangskrav til uddannelsen eller målbeskrivelserne i ud-

dannelsesreglerne, jf. § 15 a, stk. 1, i lov om videregående

uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Institutionen modtager tilskud og opkræver betaling for

individuel kompetencevurdering efter § 15 a i medfør af

lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)

m.v., jf. § 25, stk. 4, i lov om videregående uddannelse

(videreuddannelsessystemet) for voksne.

Det fremgår af § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om åben uddannelse

(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., at supplerende ud-

dannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskrav

til uddannelser, hvor der er fastsat adgangskrav, og individu-

el kompetencevurdering kan udbydes efter reglerne i denne

lov.

Det følger endvidere af lovens § 6, stk. 1, 2. pkt., at sta-

ten yder tilskud til delvis dækning af udgifter til individu-

el kompetencevurdering i forbindelse med videregående ud-

dannelser.

Endelig følger det af § 8, stk. 1, 3. pkt., at uddannelsesin-

stitutionerne opkræver betaling for individuel kompetence-

vurdering med undtagelse af vurderingerne efter § 6, stk.

3, og med undtagelse af vurderinger efter lov om videregå-

ende uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne,

for så vidt angår personer med uddannelse til og med

erhvervsuddannelsesniveau, der deltager i individuel kom-

petencevurdering i forbindelse med videregående uddannel-

se. Bestemmelsen indebærer, at uddannelsesinstitutionerne

skal opkræve betaling for individuel kompetencevurdering

for personer, der har gennemført en uddannelse på videregå-

ende niveau.

3.4.5.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

Mange danskere har tillært sig kompetencer gennem mange

år på arbejdsmarkedet. Disse realkompetencer kan anerken-

des i det formelle uddannelsessystem med en individuel

kompetencevurdering.

For ufaglærte og faglærte er individuel kompetencevurde-

ring efter de gældende bestemmelser gratis, hvorimod per-

soner, der har gennemført en videregående uddannelse,

skal betale deltagerbetaling, uanset om de har mange års er-

hvervserfaring og den videregående uddannelse ligger langt

tilbage. Deltagerbetalingen kan udgøre en barriere for dis-

se gruppers adgang til anerkendelse af deres specialiserede

kompetencer i det formelle uddannelsessystem.

Det foreslås på den baggrund at ændre de bestemmelser,

som indebærer, at uddannelsesinstitutionerne skal opkræve

betaling for individuel kompetencevurdering. Med forslaget

ændres således § 25, stk. 4, i lov om videregående uddan-

nelse (videreuddannelsessystemet) for voksne og § 6, stk.

1 og 3, samt § 8 i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet

voksenuddannelse) m.v.

Forslaget vil indebære, at der ikke vil være krav om delta-

gerbetaling i forbindelse med individuel kompetencevurde-

ring til videregående uddannelser for nogen ansøgere uanset

uddannelsesbaggrund.

3.4.6. Understøttelse af aktørsamarbejdet om og indsat-

sen for, at flere ledige og beskæftigede opkvalificeres til

at imødekomme konkrete kompetencebehov på arbejds-

markedet

3.4.6.1. Gældende ret

Det følger af § 29, nr. 7, i lov om organisering og under-

støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at det regionale

arbejdsmarkedsråd udpeger områder, hvor koordination og

aktørsamarbejde skal styrkes, og fastlægger det regionale

arbejdsmarkedsråds strategier for koordination og samarbej-

de mellem aktører på voksen-, efter- og videreuddannelses-

området, erhvervsfremmeområdet og beskæftigelsesområdet

med henblik på at skabe et bedre match mellem virksomhe-

dernes efterspørgsel efter kompetencer og voksen-, efter- og

videreuddannelsesindsatsen.

De otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) varetager efter

bestemmelsen VEU-koordinationen i RAR-områderne.

Efter lovens § 20, stk. 1, nr. 3, varetager Beskæftigelsesmi-

nisteriet sekretariatsfunktionen for RAR.

Beskæftigelsesministeriets opgaver hermed varetages af

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tre arbejds-

markedskontorer (AMK), og arbejdsopgaverne med VEU-

koordinationen varetages af VEU-koordinatorer i AMK.

Bestemmelsen i § 29, nr. 7, blev indsat som en tidsbegræn-

set bestemmelse i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v. ved § 9, nr. 3, i lov nr. 1701 af

27. december 2018, som bl.a. ændret ved § 3 i lov nr. 1591

af 28. december 2022.

Det fremgår af § 14, stk. 4, i lov nr. 1701 af 27. december

2018, at denne lovs § 9, nr. 3, dvs. § 29, nr. 7, i lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, er

undergivet en solnedgangsklausul og ophæves den 1. januar

2024.

Ophævelsen af § 29, nr. 7, indebærer, at det regionale ar-

bejdsmarkedsråd (RAR) efter 1. januar 2024 ikke længere

skal varetage VEU-koordinationen.

Retstilstanden bringes herved tilbage til tilstanden før lov nr.

1701 af 27. december 2018.

3.4.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er med VEU-tre-

partsaftale 2023 enige om, at VEU-koordinatorerne vide-

reføres varigt fra 2024 og frem for fortsat at understøtte

aktørsamarbejdet om og indsatsen for, at flere ledige og

beskæftigede opkvalificeres til at imødekomme konkrete

kompetencebehov på arbejdsmarkedet. På baggrund af en

samlet prioritering vil tiltaget dog blive videreført med en

reduceret bevilling og deraf reduceret indsats.

Det foreslås på ovenstående baggrund, at det fremover er

Beskæftigelsesministeriet, der varetager VEU-koordinatio-

nen.

Det foreslås således, at Beskæftigelsesministeriet understøt-

ter koordination og samarbejde mellem aktører på voksen-,

efter- og videreuddannelsesområdet og beskæftigelsesområ-

det med henblik på at skabe et bedre match mellem virk-

somhedernes efterspørgsel efter kompetencer og voksen-,

efter- og videreuddannelsesindsatsen.

Det foreslås videre, at Beskæftigelsesministeriet efter ind-

dragelse af de regionale arbejdsmarkedsråd fremover udpe-

ger områder med mangel på arbejdskraft, hvor koordination

og aktørsamarbejde skal styrkes.

Det foreslåede vil indebære, at Beskæftigelsesministeriets

arbejdsopgaver vil blive varetaget af Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering (STAR) og VEU-koordinatorer i

STAR’s tre arbejdsmarkedskontorer (AMK).

VEU-koordinatorernes arbejde vil være efterspørgselsdrevet

med henblik på at afhjælpe væsentlige rekrutteringsudfor-

dringer på tværs af det danske arbejdsmarked. Det vil f.eks.

kunne være inden for SOSU-området og den grønne omstil-

ling.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at det vil være Be-

skæftigelsesministeriet, der efter inddragelse af de regiona-

le arbejdsmarkedsråd (RAR) udpeger områder med mangel

på arbejdskraft, hvor koordination og aktørsamarbejde skal

styrkes. Dermed vil RAR blive inddraget forud for valg af

indsatsområder.

Med forslaget vil VEU-koordinationen og udpegning af om-

råder med mangel på arbejdskraft, hvor koordination og

aktørsamarbejdet skal styrkes, således fremover blive vare-

taget af Beskæftigelsesministeriet.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 1 og 2, og § 7, nr. 2, og

bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Trepartsaftalen om langsigtede investeringer i voksen-, efter

og videreuddannelse vil medføre forventede statslige merud-

gifter på 360,3 mio. kr. i 2024, 359,7 mio. kr. i 2025, 360,3

mio. kr. i 2026, 360,1 mio. kr. i 2027 og 360,4 mio. kr.

varigt i 2028 og frem (2024-pl). Af disse udgør de aftaleele-

menter, der kræver lovændring, 77,9 mio. kr. i 2024, 77,6

mio. kr. i 2025, 79,2 mio. kr. i 2026, 77,2 mio. kr. i 2027 og

77,5 mio. kr. i 2028 og varigt.

De samlede merudgifter for det offentlige på Beskæftigel-

sesministeriets område er 16,5 mio. kr. i 2024 og 19,0 mio.

kr. årligt i 2025 og frem. Heraf udgør 12 mio. kr. årigt lov-

bundne bevillinger. De samlede merudgifter dækker udgifter

til VEU-koordinatorerne på § 17.41.01, sporskifteordningen

på § 17.51.04 samt administration af sporskifteordningen på

§ 17.41.01.

Aftaleelementerne på Uddannelses- og Forskningsministeri-

ets område forventes at indebære samlede merudgifter for

det offentlige på 106,2 mio. kr. årligt i 2024-2025 og 105,2

mio. kr. årligt i 2026 og frem. Heraf udgør 5 mio. kr.

årligt lovbundne bevillinger i 2024 og frem. De samlede

merudgifter dækker udgifter deltagerbetaling på akademi-

og diplomuddannelser på § 19.84.03, øget aktivitet på åben

uddannelse mv. på § 19.26.01, øgede SVU-udgifter på §

19.84.01, samt løft af bevillingen til Uddannelses- og Forsk-

ningsstyrelsen på § 19.11.06.

Aftaleelementerne på Børne- og Undervisningsministeriets

område forventes at indebære samlede merudgifter for det

offentlige på 237,6 mio. kr. i 2024, 234,5 mio. kr. i 2025,

236,1 mio. kr. i 2026, 235,9 mio. kr. i 2027 og 236,2 mio. kr.

årligt i 2028 og frem. Heraf udgør 60,9 mio. kr. i 2024, 60,6

mio. kr. i 2025, 62,2 mio. kr. i 2026, 60,2 mio. kr. i 2027

og 60,5 mio. kr. i 2028 og frem lovbundne bevillinger. De

samlede merudgifter vedrører reserve til udmøntning af pul-

jer i forbindelse med trepartsaftale på § 20.11.79, takstforhø-

jelser og øget aktivitet til AMU på § 20.72.01, udvikling

og opdatering af prøver i AMU, implementering af udbre-

delse af servicekoncepter, kompetenceløft af AMU-ledere

og underviserne samt investering i digitalt læringsudstyr på

§ 20.72.06., kvalitetspulje til AMU på § 20.72.07, øget ak-

tivitet på almene voksenuddannelser på § 20.74.02, pulje

til opsøgende arbejde og reserve til opsøgende arbejde på

§ 20.74.04, forhøjet udviklingspulje på § 20.89.03, forhøjet

SVU på § 20.93.11 og løft af bevillingerne til Styrelsen for

Undervisning og Kvalitet på § 20.11.31 og Styrelsen for IT

og Læring på § 20.11.32.

De samlede økonomiske konsekvenser for staten indarbej-

des på ændringsforslag til finansloven for 2024.

Trepartsaftalen vil også medføre merudgifter til VEU-godt-

gørelse m.v., der er finansieret via arbejdsgiverens VEU-bi-

drag.

VEU-bidraget foreslås ikke ændret med nærværende lovfor-

slag, men af forslag nr. L 32 af 4. oktober 2023 til om

lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag og lov om erhvervsuddannelser (Justering af fleksibelt

uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for

2024, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannel-

ser til brug for beregning af lærepladsafhængigt arbejdsgi-

verbidrag for 2024, afskaffelse af færdiggørelsestaxameter

på grundforløbet m.v.). Der henvises til Folketingstidende

2023-24, tillæg A, L 32, som fremsat.

Lovforslaget forventes ikke at have kommunale eller regio-

nale økonomiske konsekvenser.

Lovforslaget forventes samlet set at have begrænsede imple-

menteringskonsekvenser for det offentlige.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke

at være relevante for lovforslaget

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-

gerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-

ser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13.- 31. okto-

ber 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Akademikerne, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, AOF

Danmark, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arkitektsko-

len Århus, ASE, ATP, BDO-Danmark, Beskæftigelsesrådet,

Bestyrelsesforeningen Danske HF og VUC, Bestyrelsesfor-

eningen for professionshøjskoler, Blik- og Rørarbejderfor-

bundet, Business Danmark, Centralorganisationernes Fæl-

lesudvalg, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evaluerings-

institut, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation,

Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Lærerforening, Dan-

marks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Private Sko-

ler, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk El-forbund, Dansk Center

for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplys-

nings Samråd, Dansk Industri, Dansk it, Dansk Metal,

Dansk Oplysningsforbund, Dansk Socialrådgiverforening,

Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske A-kasser, Danske Ad-

vokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervssko-

ler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervssko-

ler og -Gymnasier – Lederne, Danske Forlag, Danske

Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF &

VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Professionshøjsko-

ler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-

skoler – bestyrelserne, Danske Universiteter, Datatilsynet,

De Danske Sprogcentre, Den Uvildige konsulentordning

på Handicapområdet, Designskolen Kolding, Det Centrale

Handicapråd, Det Faglige Hus, DOF, Erhvervsskoleleder-

Sammenfattende skema

ne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagbevægelsens

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-

angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

gen«)

Økonomiske konsekvenser for

Ingen

Statslige merudgifter for 360,3 mio. kr. i

stat, kommuner og regioner

2024, 359,7 mio. kr. i 2025, 360,3 mio. kr.

i 2026, 360,1 mio. kr. i 2027 og 360,4 mio. kr.

i 2028 og varigt (2024-pl).

Implementeringskonsekvenser for Ingen

Ingen

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er- Ingen

Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

Ingen

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Er i strid med de fem prin-

cipper for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering/Over-

implementering af EU-retlige mi-

nimumsforpligtelser

Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, Fag og Arbej-

de (FOA), FGU Danmark, Finans Danmark, Finanssekto-

rens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Folkehøjskoler-

nes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund,

Fora, Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-

centrene, Kommunale Velfærdschefer, Foreningen af ledere

ved danskuddannelserne, Foreningen af tekniske og admi-

nistrative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd,

Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funk-

tionærer, FSR – danske revisorer, Frivilligrådet, Fængsels-

forbundet, Fødevareforbundet NFF, Gartneri-, Land- og

Skovbrugets Arbejdsgivere, Gymnasieskolernes Lærerfor-

ening, HK Danmark, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for

Menneskerettigheder, KL, Kooporationen, Kriminalforsor-

gen, Kriminalforsorgsforeningen, Kristelig Arbejdsgiverfor-

ening, Kristelig Fagbevægelse, LandboUngdom, Landbrug

& Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbesty-

relsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen

for social- og sundhedsområdet, Landssammenslutningen

af Handelsskoleelever, Landsforeningen Fleksjob, Landsfor-

eningen SIND, Lederne, LOF, Ordblindeforeningen, Net-

værket for kostafdelinger, Pension Danmark, Professions-

højskolernes Rektorkollegium, Rektorkollegiet for de Ma-

ritime Uddannelser, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen,

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

(REU), Rådet for digital sikkerhed , Rådet for Etniske Mi-

noriteter, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rå-

det), SMVdanmark, Studievalg Danmark, Tekniq Arbejdsgi-

verne, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddan-

nelseslederne og Ældre Sagen.

NEJ

Til § 2

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ved § 1, nr. 26, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 blev

§ 16, stk. 1, 5. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser

m.v. ændret, således at godkendelse til at blive udbyder af

arbejdsmarkedsuddannelse tildeles på baggrund af samlede

udbudsrunder, dvs. udbudsrunder, der omfatter alle uddan-

nelser. Udbudsrunderne skulle som minimum skulle finde

sted hvert fjerde år. Endvidere blev det indført i § 16, stk.

1, 6. og 7. pkt., at godkendelse i særlige tilfælde kan tilde-

les mellem to samlede udbudsrunder, og at bedømmelse af

hvert års ansøgninger i disse tilfælde sker samlet. Af de spe-

cielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 22 (den vedtag-

ne lovs § 1, nr. 26), jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A,

L 72 som fremsat, side 70, fremgik det, at baggrunden for

forslaget var et ønske i VEU-trepartsaftalen for 2018-2021

om lettere adgang til at blive udbyder af arbejdsmarkedsud-

dannelse.

Ved § 1, nr. 1, i lov nr. 1591 af 28. december 2022,

om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og

forskellige andre love, udgik kravet om, at udbudsrunder på

arbejdsmarkedsuddannelserne skulle afholdes med højst 4

års mellemrum, således at der ikke i 2023 skulle afholdes

udbudsrunder. Det fremgår af de almindelige bemærkninger,

afsnit 1, jf. Folketingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg

A, L 5 som fremsat, side 3, at baggrunden var forlængelses-

aftalen fra 2022, som indebar, at den daværende regering

og arbejdsmarkedets parter var enige om, at regeringen skul-

le udarbejde forslag til en ny model for udbudsrunder på

området for arbejdsmarkedsuddannelser, som ville kunne

indgå i trepartforhandlingerne i 2023. Modellen skulle tage

udgangspunkt i, at udbudsrunder skulle afholdes med fast

kadence.

Det foreslås, at kravet om fast kadence mellem de samlede

udbudsrunder genindføres i

§ 16, stk. 1, 5. pkt.,

dog således

at de samlede udbudsrunder afholdes med højst 5 års mel-

lemrum og ikke som tidligere 4 års mellemrum.

Det foreslåede vil ikke indebære bortfald af den eksister-

ende mulighed for, at godkendelse i særlige tilfælde kan

tildeles mellem to samlede udbudsrunder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget samt til lovforslagets § 7, nr. 1,

og bemærkningerne hertil.

Til nr. 1

Efter § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om forberedende voksenun-

dervisning og ordblindeundervisning for voksne, som affat-

tet ved § 2, nr. 4, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 kan

undervisning, der gennemføres lokalt eller i henhold til §

4, stk. 1, nr. 3, eller stk. 2, 2. pkt., forbeholdes en bestemt

kreds af deltagere. Der henvises herved til pkt. 3.3.1.2. i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 2, 2. pkt., i

§ 3, stk. 1,

2. pkt.,

ændres til en henvisning til stk. 3, 2. pkt.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåe-

de ændring om mulighed for undervisning i fagelementer, jf.

lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om forberedende voksen-

undervisning og ordblindeundervisning for voksne, at alle,

der er fyldt 25 år, og som har forudsætninger for at følge

undervisningen med udbytte, har adgang til forberedende

voksenundervisning. Det fremgår videre af bestemmelsens

stk. 2, at personer under 25 år har adgang til forberedende

voksenundervisning, hvis en af betingelserne i nr. 1-6, er

opfyldt. Loven finder dog, jf. bestemmelsens stk. 3, ikke

anvendelse for personer, der deltager i et afsøgningsforløb

efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år eller er

optaget på forberedende grunduddannelse i henhold til lov

om forberedende grunduddannelse.

Efter lovens § 4, stk. 1, nr. 1-5, omfatter forberedende

voksenundervisning prøveforberedende enkeltfagsundervis-

ning i bl.a. læsning, stavning og skriftlig fremstilling, tal-

forståelse, regning og basale matematiske begreber, digital

opgaveløsning og engelsk.

Der er ikke fastsat yderligere bestemmelser om målgrup-

pen for faget læsning, stavning og skriftlig fremstilling eller

for faget talforståelse, regning og basale matematiske begre-

ber.

Fagene digital opgaveløsning og engelsk er derimod i hen-

hold til lovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, forbeholdt offentlige og

private virksomheders ansatte. Deltagerne skal opfylde de

generelle adgangsbetingelser i lovens § 2, dvs. have forud-

sætninger for at følge undervisningen med udbytte og som

udgangspunkt være fyldt 25 år.

Det fremgår af § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om forberedende

voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, at

bl.a. undervisning i fagene digital opgaveløsning og engelsk

kan forbeholdes en bestemt kreds af deltagere. Pr. 1. januar

2024 nyaffattes § 3, stk. 1, således at undervisningen i disse

fag ikke længere kan forbeholdes en bestemt deltagerkreds.

De to fag vil desuden pr. 1. januar 2024 blive omfattet

af § 5, stk. 3, (krav om åbenhed) og § 10, stk. 1 (regional

koordinering) i lov om forberedende voksenundervisning og

ordblindeundervisning for voksne.

Det foreslås, at »offentlige og private virksomheders an-

satte« i

§ 4, stk. 1, nr. 4 og 5,

i lov om forberedende voksen-

undervisning og ordblindeundervisning for voksne, udgår.

Det foreslåede vil indebære en udvidelse af målgruppen,

idet de to fag ikke længere vil være forbeholdt en bestemt

kreds, men vil svare til målgruppen for faget læsning, stav-

ning og skriftlig fremstilling og faget talforståelse, regning

og basale matematiske begreber.

Der henvises for en nærmere beskrivelse af gældende ret

til pkt. 3.3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.1. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget samt til lovforslagets § 7, nr.

2, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 1-5, i lov om forberedende

voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne,

at forberedende voksenundervisning omfatter prøveforbere-

dende enkeltfagsundervisning i de fem fag, der er nævnt i

bestemmelsen i nr. 1-5, dvs. 1) læsning, stavning og skrift-

lig fremstilling, 2) talforståelse, regning og basale matema-

tiske begreber, 3) mundtlig fremstilling og formidling for

tosprogede, 4) digital opgaveløsning og 5) engelsk.

Bestemmelsen i § 4, stk. 1, giver ikke mulighed for udby-

de undervisning, der kun omfatter elementer af fagene.

Det foreslås, at der indsættes et

§ 4, stk. 2,

hvorefter un-

dervisningen skal kunne gives i elementer af hvert af fagene,

dog ikke af faget mundtlig fremstilling og formidling for

tosprogede, da deltagergruppen her ofte har meget svage

forkundskaber og har brug for hele fagets uddannelsestid.

Det foreslåede vil give øget fleksibilitet i form af mulig-

hed for forløb med fokus på særlige emner i det pågældende

fag hos alle udbydere, herunder Kriminalforsorgen, af forbe-

redende voksenundervisning. Fagelementer vil derfor kunne

være relevante, når en deltager eller en gruppe medarbejdere

har et afgrænset behov inden for et fag.

Der forventes fastsat nærmere regler om fagelementer

med hjemmel i den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse

i § 4, stk. 5, i lov om forberedende voksenundervisning og

ordblindeundervisning for voksne, der som følge af lovfor-

slagets § 2, nr. 3, bliver § 4, stk. 6.

Det forventes således, at der bliver fastsat regler om, at

der vil gælde samme regler om adgang til fagelementer som

til fagene, at et fagelement skal udgøre en afgrænset enhed,

at det ikke vil være muligt at deltage i et fag og et fagele-

ment i samme fag samtidig samt mulighed for attestation for

fuldført undervisning i fagelementer.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.2. i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 4, stk. 4, 2. pkt., i lov om forberedende

voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne,

at der ved afslutningen af trin 3 i digital opgaveløsning

og trin 4 i engelsk tilbydes deltagelse i en lokalt stillet

prøve. Undervisning i digital opgaveløsning på trin 1 og 2

samt undervisning i engelsk på trin 1-3 afsluttes med tilbud

om en standpunktsbedømmelse, jf. lovens § 4, stk. 4, 3. pkt.

Det foreslås, at

§ 4, stk. 4, 2. og 3. pkt.,

ændres således, at

der ved afslutningen af trin 4 i undervisningen efter stk. 1,

nr. 4, og af trin 4 i undervisningen efter stk. 1, nr. 5, tilbydes

deltagelse i en lokalt stillet prøve, og at undervisning efter

stk. 1, nr. 3, på trin 1-3 efter stk. 1, nr. 4, og på trin 1-3 efter

stk. 1, nr. 5, afsluttes med tilbud om en standpunktsbedøm-

melse.

Med det foreslåede vil der ske en forskydning mellem

mulighederne for en lokalt stillet prøve og en standpunkts-

bedømmelse i digital opgaveløsning, således at der på trin

3 fremover bliver mulighed for en standpunktsbedømmelse,

mens tilbuddet om prøven flyttes fra trin 3 til trin 4. Der vil

derved blive overensstemmelse mellem de tilbud om lokalt

stillede prøver og standspunktsbedømmelser, der er for trin

1-4 i fagene digital opgaveløsning og engelsk.

Børne- og undervisningsministeren vil i medfør af bemyn-

digelsen i lovens § 4, stk. 5, nr. 3, kunne fastsætte nærmere

regler om udmøntningen af bestemmelserne om prøve og

standpunktsbedømmelse. Der forventes fastsat regler om, at

den lokalt stillede prøve på trin 4 i digital opgaveløsning bli-

ver en kombineret mundtlig/praktisk prøve, ligesom prøven

på trin 3 i dag er det.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til af-

snit 3.3.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.3. i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter § 5, stk. 3, i lov om forberedende voksenundervis-

ning og ordblindeundervisning udbydes forberedende vok-

senundervisning, jf. § 4, stk. 1-3, og stk. 2, på alle trin af

mindst to uddannelsesinstitutioner m.v. inden for naturlige

geografiske områder.

Det foreslås, at

§ 5, stk. 3,

ændres således, at »stk. 1, nr.

1-3« ændres »stk. 1, nr. 1-5«, og at »stk. 2« ændres til »stk.

3«.

De foreslåede ændringer er konsekvenser af den foreslåe-

de ændring om udvidelse af målgruppen for fagene digital

opgaveløsning og engelsk, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, og

bemærkningerne dertil og af den foreslåede mulighed for

undervisning i fagelementer, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, og

bemærkningerne dertil.

Til § 3

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 25, stk. 4, i lov om

videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for

voksne modtager institutionen tilskud og opkræver betaling

for individuel kompetencevurdering efter §

15 a i medfør af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet

voksenuddannelse) m.v.

Som følge af VEU-trepartsaftalen 2023, hvorefter udgif-

terne til individuel kompetencevurdering fremover skal være

fuldt tilskudsfinansieret, og uddannelsesinstitutionerne der-

med ikke skal opkræve deltagerbetaling, forslås det, at »og

opkræver betaling« i

§ 25, stk. 4,

i lov om videregående

uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, udgår.

Det foreslåede vil indebære, at kravet om deltagerbetaling

i forbindelse med individuel kompetencevurdering til vide-

regående uddannelser bortfalder for de ansøgere, der hidtil

er blevet opkrævet deltagerbetaling.

Der henvises til afsnit 3.4.5. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Det fremgår af § 6, stk. 1, 2. pkt., i lov om åben uddan-

nelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., at staten yder

tilskud efter 1. pkt. til delvis dækning af udgifter til indivi-

duel kompetencevurdering i forbindelse med videregående

uddannelser og ved udstedelse af eksamensbevis.

Som følge af VEU-trepartsaftalen 2023, hvorefter udgif-

terne til individuel kompetencevurdering fremover skal være

fuldt tilskudsfinansieret, og uddannelsesinstitutionerne der-

med ikke skal opkræve deltagerbetaling, forslås det, at »til

individuel kompetencevurdering i forbindelse med videregå-

ende uddannelser og« i

§ 6, stk. 1, 2. pkt.

i lov om videre-

gående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne,

udgår.

Det foreslåede vil indebære, at kravet om deltagerbetaling

i forbindelse med individuel kompetencevurdering til vide-

regående uddannelser bortfalder for de ansøgere, der hidtil

er blevet opkrævet deltagerbetaling.

Der henvises til afsnit 3.4.5. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 6, stk. 3, i lov om åben uddannelse (er-

hvervsrettet voksenuddannelse) m.v., at staten yder tilskud

til dækning af individuel kompetencevurdering i forbindelse

med uddannelser og uddannelsesaktiviteter efter stk. 2, og i

forbindelse med grunduddannelse for voksne efter lov om

videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for

voksne.

Som følge af VEU-trepartsaftalen 2023, hvorefter udgif-

terne til individuel kompetencevurdering fremover skal være

fuldt tilskudsfinansieret, og uddannelsesinstitutionerne der-

med ikke skal opkræve deltagerbetaling, forslås det i

§ 6,

stk. 3,

i lov om videregående uddannelse (videreuddannel-

sessystemet) for voksne, at »stk. 2,« ændres til: »denne lov«,

og »i forbindelse med grunduddannelse for voksne efter«

udgår.

Det foreslåede vil indebære, at kravet om deltagerbetaling

i forbindelse med individuel kompetencevurdering til vide-

regående uddannelser bortfalder for de ansøgere, der hidtil

er blevet opkrævet deltagerbetaling.

Der henvises til afsnit 3.4.5. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 8, stk. 1, 3. pkt., i lov om åben uddannel-

se (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., at uddannelsesin-

stitutionerne opkræver betaling for individuel kompetence-

vurdering med undtagelse af vurderingerne efter § 6, stk. 3,

og med undtagelse af vurderinger efter lov om videregående

uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, for så

vidt angår personer med uddannelse til og med erhvervsud-

dannelsesniveau, der deltager i individuel kompetencevurde-

ring i forbindelse med videregående uddannelse.

Det foreslås, at

§ 8, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at kravet om deltagerbetaling

i forbindelse med individuel kompetencevurdering til vide-

regående uddannelser bortfalder for de ansøgere, der hidtil

er blevet opkrævet deltagerbetaling.

Der henvises til afsnit 3.4.5. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Efter den gældende § 29, nr. 7, i lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. varetager otte

regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) opgaver med at udpege

områder, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes,

og fastlægger det regionale arbejdsmarkedsråds strategier

for koordination og samarbejde mellem aktører på voksen-,

efter- og videreuddannelsesområdet, erhvervsfremmeområ-

det og beskæftigelsesområdet med henblik på at skabe et

bedre match mellem virksomhedernes efterspørgsel efter

kompetencer og voksen-, efter- og videreuddannelsesindsat-

sen.

De otte RAR varetager efter bestemmelsen den beskrevne

VEU-koordination i RAR-områderne.

Bestemmelsen ophæves pr. 1. januar 2024, da den er om-

fattet af en solnedgangsklausul, jf. § 14, stk. 4, i lov nr. 1701

af 27. december 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 1591 af

28. december 2022.

Efter gældende § 20, stk. 1, nr. 3, i lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., varetager

Beskæftigelsesministeriet som led i den statslige styring af

beskæftigelsesindsatsen bl.a. sekretariatsfunktionen for de

otte RAR.

Beskæftigelsesministeriets opgaver varetages af Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR’s) tre arbejds-

markedskontorer (AMK), og arbejdsopgaverne i forhold

til VEU-koordinationen varetages af VEU-koordinatorer i

AMK.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

afsnit 3.4.6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i

§ 20, stk. 1,

efter nr. 2, indsættes

et nyt nr. 3, om, at Beskæftigelsesministeriet understøtte

koordination og samarbejde mellem aktører på voksen-, ef-

ter- og videreuddannelsesområdet og beskæftigelsesområdet

med henblik på at skabe et bedre match mellem virksomhe-

dernes efterspørgsel efter kompetencer og voksen-, efter- og

videreuddannelsesindsatsen.

Forslaget betyder, at det fremover vil være Beskæftigel-

sesministeriet, der varetager VEU-koordinationen med at

understøtte og koordinere aktørsamarbejdet.

Beskæftigelsesministeriets opgaver vil blive varetaget af

VEU-koordinatorer i STAR’s tre AMK-kontorer.

VEU-trepartsaftale 2023 indebærer, at videreførelsen sf

VEU-koordinatorerne sker med en reduceret bevilling. Som

følge heraf foreslås indsatsen reduceret, så der fremover vil

blive gennemført færre aktiviteter, og der vil være færre

brancher med mangel på arbejdskraft, hvor indsatser vil

kunne gennemføres.

Det foreslåede vil indebære, at VEU-koordinatorernes ar-

bejde fremover vil være efterspørgselsdrevet med henblik

at afhjælpe væsentlige rekrutteringsudfordringer på tværs

af det danske arbejdsmarked. Det kunne fx være inden for

SOSU-området og den grønne omstilling.

Med forslaget vil det fremover være Beskæftigelsesmini-

steriet, der varetager opgaver med at understøtte og koordi-

nere aktørsamarbejdet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.6.2. i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovfor-

slagets § 7, nr. 2.

Til nr. 2

Efter den gældende § 29, stk. 7, i lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. varetager

otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) bl.a. opgaver med

at udpege områder, hvor koordination og aktørsamarbejde

skal styrkes, og fastlægger det regionale arbejdsmarkedsråds

strategier for koordination og samarbejde mellem aktører på

voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet, erhvervsfrem-

meområdet og beskæftigelsesområdet med henblik på at

skabe et bedre match mellem virksomhedernes efterspørgsel

efter kompetencer og voksen-, efter- og videreuddannelses-

indsatsen.

De otte RAR varetager efter bestemmelsen VEU-koordi-

nationen i RAR-områderne.

Bestemmelsen ophæves pr. 1. januar 2024, da den er om-

fattet af en solnedgangsklausul, jf. § 14, stk. 4, i lov nr. 1701

af 27. december 2018, som ændret ved § 3, nr. 1, i lov nr.

1591 af 28. december 2022.

Efter gældende § 20, stk. 1, nr. 3, i lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., varetager

Beskæftigelsesministeriet som led i den statslige styring af

beskæftigelsesindsatsen bl.a. sekretariatsfunktionen for de

otte RAR.

Beskæftigelsesministeriets opgaver varetages af Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR’s) tre arbejds-

markedskontorer (AMK), og arbejdsopgaverne i forhold

til VEU-koordinationen varetages af VEU-koordinatorer i

AMK.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

afsnit 3.4.6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes et

§ 20, stk. 2,

hvorefter

Beskæftigelsesministeriet efter inddragelse af de regionale

arbejdsmarkedsråd (RAR) udpeger områder med mangel

på arbejdskraft, hvor koordination og aktørsamarbejde skal

styrkes.

Forslaget vil betyde, at det fremover vil være Beskæftigel-

sesministeriet, der efter inddragelse af RAR udpeger områ-

der med mangel på arbejdskraft, hvor koordination og aktør-

samarbejdet skal styrkes. Dermed vil RAR blive inddraget

forud for valg af indsatsområder.

Beskæftigelsesministeriets arbejdsopgaver vil blive vare-

taget af STAR og VEU-koordinatorer i AMK.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.6.2. i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovfor-

slagets § 5, nr. 1.

Til § 6

Til nr. 1

I § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse blev

der ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, som

ændret ved § 11 i lov af 1701 af 27. december 2018, § 1 i

lov nr. 2593 af 28. december 2021 og § 2 i lov nr. 1591 af

28. december 2022 indsat en tidsbegrænset bestemmelse om

bemyndigelse til, at børne- og undervisningsministeren kan

fastsætte regler om, og at der for uddannelsesdeltagere om-

fattet af visse overenskomster ikke er et krav om forudgåen-

de beskæftigelsesperiode. Ved lov nr. 1693 af 26. december

2017 blev der endvidere ved § 3, nr. 2, i lov om statens vok-

senuddannelsesstøtte i § 13, stk. 1, indsat en tidsbegrænset

bestemmelse om forhøjelse til 100 pct. af den maksimale

dagpengesats af SVU (statens voksenuddannelsesstøtte) til

forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning

for voksne.

Lov nr. 1693 af 26. december 2017 nyaffatter ved § 2, nr.

2, bestemmelsen i § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om godtgørelse

og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-

dannelse. Lov nr. 1693 af 26. december 2017 nyaffatter ved

§ 3, nr. 3, bestemmelsen i § 13, stk. 1, i lov om statens

voksenuddannelsesstøtte. Det følger af § 5, stk. 2, i lov nr.

1693 af 26. december 2017, at nyaffattelserne træder i kraft

den 1. januar 2024.

Nyaffattelsen af § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om godtgørelse

og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-

dannelse indebærer, at børne- og undervisningsministeren

kan fastsætte regler om, at det er en betingelse for udbeta-

ling af godtgørelse, at der foreligger en beskæftigelsesperi-

ode forud for en uddannelses begyndelse, eller at arbejds-

giveren udbetaler løn under uddannelsen, jf. § 7. Der vil

således ikke længere som i den gældende affattelse være

bemyndigelse til at fastsætte regler om undtagelse fra kravet

om forudgående beskæftigelse, når hjemsendelsen sker på

grund af vejrlig.

Nyaffattelsen af § 13, stk. 1, i lov om statens voksen-

uddannelsesstøtte indebærer, at SVU til deltagelse i forbe-

redende voksenundervisning og ordblinde undervisning for

voksne nedsættes fra 100 pct. til 80 pct. af dagpengenes

højeste beløb.

Nyaffattelserne genetablerer dermed de ordninger, der var

gældende før lov nr. 1693 af 26. december 2017, om krav

om forudgående beskæftigelse og SVU på 80 pct. af dag-

pengenes højeste beløb. Dermed genindføres den 1. januar

2024 den retstilstand, der var gældende før de tidsbegræn-

sede ordninger, der blev etableret ved lov nr. 1693 af 27.

december 2017.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

afsnit 3.4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at

§ 2, nr. 2,

§ 3, nr. 3,

i lov nr. 1693 af 26.

december 2017 ophæves.

Med det foreslåede vil de gældende ordninger med mulig-

hed for undtagelse fra karenskravet og forhøjet SVU til del-

tagelse i forberedende voksenundervisning og ordblindeun-

dervisning for voksne blive videreført som varige ordninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.2. og afsnit 3.4.3. i de

almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december

2017, som ændret ved § 2 i lov nr. 1591 af 28. december

2022, at § 2, nr. 2, og § 3, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26.

december 2017 træder i kraft den 1. januar 2024.

De bestemmelser, der henvises til i § 5, stk. 2, dvs. § 1, nr.

3 og 5, § 2, nr. 2, og § 3, nr. 3, er i forvejen eller foreslås

med nærværende lovforslag ophævet.

Bestemmelsen i § 1, nr. 3, er ophævet ved § 4, nr. 1, i lov

nr. 1737 af 27. december 2018. Bestemmelsen i § 1, nr. 5, er

ophævet ved § 2, nr. 1, i lov nr. 2592 af 28. december 2021.

Ved § 2, nr. 2, nyaffattes § 2, stk. 2., 2. pkt., i lov om godt-

gørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse. Ved § 3, nr. 3, nyaffattes § 13, stk. 1, i lov

om statens voksenuddannelsesstøtte.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

afsnit 3.4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 2, nr. 2, og § 3, nr. 3, i lov nr. 1693 af

26. december 2017 ophæves, jf. lovforslagets § 6, nr. 1, og

bemærkningerne hertil.

Det foreslås på denne baggrund, at

§ 5, stk. 2,

i lov nr.

1693 af 26. december 2017 ophæves, og som følge heraf at

henvisningen i lovens

§ 5, stk. 1,

til stk. 2, udgår.

Der henvises herved til lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, afsnit 3.4.2. samt til lovforslagets § 6, nr. 1, og

bemærkningerne dertil.

Til nr. 3

Ved § 11, nr. 1, i lov nr. 1701 af 27. december 2018

blev § 2, nr. 4, i lov nr. 1693 af 27. december 2017 om

affattelsen af § 5, stk. 2, 1. pkt., i lov om godtgørelse og

tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-

og efteruddannelse pr. 1. januar 2022 ophævet. Ophævelsen

var begrundet i § 4, nr. 14, i lov nr. 1701 af 27. december

2018, som erstattede bestemmelsen i § 2, nr. 4.

Bestemmelsen i § 5, stk. 6, i lov nr. 1693 af 26. decem-

ber 2017, der med nærværende lovforslag bliver stk. 5, og

som henviser til § 2, nr. 4, blev ved en fejl ikke ophævet

samtidig.

Det foreslås af ordensmæssige hensyn, at

§ 5, stk. 5,

i lov

nr. 1693 af 27. december 2017 ophæves.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.2. i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Til § 7

Til nr. 1

Til: § 1, nr. 5, 14 og 16

I arbejdsmarkedsuddannelseslovens § 6, stk. 1, 2.-4. pkt.,

§ 6, stk. 2, 1. pkt., § 6, stk. 3, samt § 11, stk. 3 og 4, blev

der ved § 1, nr. 1-4, 13 og 15, i lov nr. 1701 af 27. decem-

ber 2018, som ændret ved bl.a. § 2 i lov nr. 2593 af 28.

december 2021 og § 3 i lov nr. 1591 af 28. december 2022,

indsat tidsbegrænsede bestemmelser om krav om prøver i

arbejdsmarkedsuddannelserne.

Lov nr. 1701 af 27. december 2018 nyaffatter ved § 1, nr.

5, 14 og 16, bestemmelserne i arbejdsmarkedsuddannelses-

lovens § 6, stk. 1, 2.-4. pkt., § 6, stk. 2, 1. pkt., § 6, stk. 3,

samt § 11, stk. 3 og 4. Det følger af § 14, stk. 2, i nr. 1701

af 27. december 2018, at nyaffattelserne træder i kraft den

1. januar 2024. Dermed genetableres den retstilstand, der

var gældende før denne lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 813

af 21. juni 2018, dvs. at de tidsbegrænsede bestemmelser

om krav om prøver i arbejdsmarkedsuddannelser i lov om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ikke videreføres.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at

§ 1, nr. 5, 14 og 16,

i lov nr. 1701 af 27.

december 2018 ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at bestemmelserne i arbejds-

markedsuddannelseslovens § 6, stk., 3, og § 11, stk. 3 og 4,

vedrørende prøvekravet ikke nyaffattes den 1. januar 2024,

og at der således fortsat vil være krav om prøver i arbejds-

markedsuddannelserne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til: § 1, nr. 5, 11 og 23

I arbejdsmarkedsuddannelseslovens § 6, stk. 3, § 10 og

§ 14, stk. 2, blev der ved § 1, nr. 4, 9, 10 og 22 i lov nr.

1701 af 27. december 2018, som ændret ved bl.a. § 2 i lov

nr. 2593 af 28. december 2021 og § 3 i lov nr. 1591 af

28. december 2022, indsat tidsbegrænsede bestemmelser om

undtagelse fra udbuds- og annonceringspligten i arbejdsmar-

kedsuddannelsesloven, den såkaldte arkivordning.

Lov nr. 1701 af 27. december 2018 nyaffatter ved § 1,

nr. 5 og 11, bestemmelserne i arbejdsmarkedsuddannelses-

lovens § 6, stk. 3, § 10 og § 14, stk. 2. Det følger af §

14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 28. december 2018, at nyaf-

fattelserne træder i kraft den 1. januar 2024. Dermed gen-

etableres den retstilstand, der var gældende før denne lov,

jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2018, dvs. at de

tidsbegrænsede bestemmelser om undtagelse fra udbuds- og

annonceringspligten i arbejdsmarkedsuddannelsesloven ikke

videreføres.

Der henvises for en nærmere beskrivelse af gældende ret

til afsnit 3.2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at

1, nr. 5, 11, og 23,

i lov nr. 1701 af 27.

december 2018 ophæves. Det foreslåede vil indebære, at be-

stemmelserne i arbejdsmarkedsuddannelseslovens § 6, stk.

3, § 10 og § 14, stk. 2, vedrørende undtagelse fra udbuds- og

annonceringspligten ikke nyaffattes pr. 1, januar 2024, men

videreføres.

Ikrafttrædelse af § 1, nr. 11, i lov nr. 1701 af 27. december

2018 ville have betydet, at den ændring, der blev foretaget

ved indførelse af delmål i arbejdsmarkedsuddannelseslovens

§ 10, stk. 2, ved § 1, nr. 8, i lov nr. 1701 af 27. december

2018, var blevet videreført den 1. januar 2024. Det skyldes,

at § 10, stk. 2, er indeholdt i affattelsen af § 1, nr. 11.

Ophævelsen af bestemmelsen i § 1, nr. 11, betyder imid-

lertid ikke en utilsigtet ophævelse af indsættelsen af delmål i

arbejdsmarkedsuddannelseslovens § 10, stk. 2. Det skyldes,

at § 1, nr. 8, trådte i kraft den 1. januar 2019, jf. § 14, stk. 1,

i lov nr. 1701 af 27. december 2018, og ikke nyaffattes, idet

§ 1, nr. 8, ikke er omfattet af § 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af

27. december 2018.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1. i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Til: § 1, nr. 27 og 29

I arbejdsmarkedsuddannelseslovens § 16, stk.1 og 5, blev

der ved § 1, nr. 26 og 28, i lov nr. 1701 af 27. decem-

ber 2018, som ændret ved bl.a. § 2 i lov nr. 2593 af 28.

december 2021 og §§ 1 og 3 i lov nr. 1591 af 28. decem-

ber 2022, indsat tidsbegrænsede bestemmelser om samlede

udbudsrunder hvert 4. år, løbende udbudsgodkendelser og

landsdækkende udbudsgodkendelser.

Lov nr. 1701 af 28. december 2018 nyaffatter ved § 1,

nr. 27 og 29, bestemmelserne i arbejdsmarkedsuddannelses-

lovens § 16, stk. 1 og 5. Det følger af § 14, stk. 2, i lov nr.

1701 af 28. december 2018, at nyaffattelserne træder i kraft

den 1. januar 2024. Dermed genetableres den retstilstand,

der var gældende før denne lov, jf. lovbekendtgørelse nr.

813 af 21. juni 2018, dvs. at de tidsbegrænsede bestemmel-

ser om samlede udbudsrunder m.v. udgår.

Der henvises for en nærmere beskrivelse af gældende ret

til afsnit 3.2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at

§ 1, nr. 27

29,

i lov nr. 1701 af 27.

december 2018 ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at arbejdsmarkedsuddannel-

seslovens gældende bestemmelser om samlede udbudsrun-

der, løbende udbudsgodkendelser og landsdækkende ud-

budsgodkendelser ikke nyaffattes den 1. januar 2024, og

at der fortsat vil være udbudsrunder, løbende udbudsgodken-

delser og landsdækkende udbudsgodkendelser.

Kravet om fast kadence mellem udbudsrunderne, der blev

ophævet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 1591 af 28. december

2022, foreslås genindført, dog med højst 5 års mellemrum

i stedet for som tidligere højst 4 år. Der henvises herom til

lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt til de

almindelige bemærkninger i lovforslagets afsnit 3.2.2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Til: § 2, nr. 2, 6, 8 og 10

Ved § 2, nr. 1, 3, 5, 7, 9, 12 og 14, ved lov nr. 1701 af 27.

december 2018 som ændret ved bl.a. § 2 i lov nr. 2593 af 28.

december 2021 og § 3 i lov nr. 1591 af 28. december 2022

blev der indsat tidsbegrænsede bestemmelser i § 1, 2. pkt., §

4, stk. 1, § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 4, stk. 4, om fagene digital

opgaveløsning og engelsk i lov om forberedende voksenun-

dervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Lov nr. 1701 af 28. december 2018 nyaffatter ved § 2,

nr. 2, 4, 6, 8 og 10 bestemmelserne i arbejdsmarkedsuddan-

nelseslovens § 16, stk. 1 og 5. Det følger af § 14, stk. 2, i

lov nr. 1701 af 28. december 2018, at nyaffattelserne træder

i kraft den 1. januar 2024. Dermed genetableres den retstil-

stand, der var gældende før denne lov, jf. jf. lovbekendtgø-

relse nr. 96 af 26. januar 2017, som ændret ved § 10 i lov nr.

745 af 8. juni 2018, dvs. at de tidsbegrænsede bestemmelser

om fagene digital opgaveløsning og engelsk udgår.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

afsnit 3.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at

§ 2, nr. 2, 6, 8 og 10,

i lov nr. 1701 af 27.

december 2018, ophæves.

For så vidt angår § 2, nr. 13 og 15, om nyaffattelse af

§ 5, stk. 3, og § 10, stk. 1, i lov om forberedende voksen-

undervisning og ordblindeundervisning for voksne i lov nr.

1701 af 27. december 2018 henvises til lovforslagets § 8 og

bemærkningerne dertil.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.1. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Til: § 4, nr. 14

I lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervs-

rettet voksen- og efteruddannelse blev der ved § 4, nr. 13, i

lov nr. 1701 af 27. december 2018, som ændret ved bl.a. §

2 i lov nr. 2593 af 28. december 2021 og § 3 i lov nr. 1591

af 28. december 2022, indsat en tidsbegrænset bestemmelse

i § 5, stk. 2, 1. og 2. pkt., hvorefter godtgørelse for 7,4

undervisningstimer svarer til dagpengesatsens højeste beløb

for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. Der ydes således i henhold til den tidsbegrænsede be-

stemmelse godtgørelse på 100 pct. af den maksimale dag-

pengesats lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Ved § 4, nr. 14, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, som

ændret ved bl.a. § 2 i lov nr. 2593 af 28. december 2021 og

§ 2 i lov nr. 1591 af 28. december 2022, nyaffattes § 5, stk.

2, 2. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Med nyaffattelsen af bestemmelsen i § 5, stk. 2, 2. pkt.,

nedsættes godtgørelsen ved deltagelse i voksen- og efterud-

dannelse til 80 pct. af dagpengesatsens højeste beløb.

Nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2024, jf. § 14,

stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december 2028. Nyaffattelsen

genindfører dermed den retstilstand, der var gældende før

ikrafttrædelsen af lov nr. 1701 af 27. december 2018, der

etablerede det tidsbegrænsede initiativ om godtgørelse sva-

rende til 100 pct. af den maksimale dagpengesats

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

afsnit 3.4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at

§ 4, nr. 14,

i lov nr. 1701 af 27. december

2018 ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at den forhøjede VEU-godt-

gørelse på 100 pct. af den maksimale dagpengesats videre-

føres varigt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.2. i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Til: § 5, nr. 8

I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannel-

se) m.v. blev der ved § 5, nr. 3, 6 og 7, i lov nr. 1701

af 27. december 2018, indsat tidsbegrænsede bestemmelser

om særskilte moduler i § 2, stk. 1, nr. 7, stk. 7 og stk.

10. Særskilte moduler efter § 2, stk. 1, nr. 7, jf. stk. 7, er

moduler på videregående niveau, som ikke er en del af en

eksisterende videregående deltidsuddannelse, jf. stk. 1, nr. 1,

og hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig

bedømmelse i øvrigt. Uddannelses- og forskningsministeren

fastsætter i henhold til § 2, stk. 10, nærmere regler om

særskilte moduler.

Ved § 5, nr. 8, i lov nr. 1701 af 27. december nyaffattes §

2 i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannel-

se) m.v., således at reglerne om særskilte moduler udgår af

bestemmelsen.

Af § 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december 2018

fremgår det, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar

2024. Dermed er der fra og med den 1. januar 2024 ikke

mulighed for særskilte moduler.

Med nyaffattelserne genindføres den 1. januar 2024 den

retstilstand, der var gældende før ikrafttrædelsen af lov nr.

1701 af 27. december 2018, der etablerede tidsbegrænsede

initiativer.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

afsnit 3.4.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at

§ 5, nr. 8,

i lov nr. 1701 af 27. december

2018, ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at muligheden for særskilte

moduler videreføres varigt.

Der henvises herved til i de almindelige bemærkninger

afsnit 3.4.4.

Til nr. 5

Til: § 8, nr. 3, 5, 8 og 10

I lov om statens voksenuddannelsesstøtte blev der ved §

8, nr. 2, 4, 6, 7 og 9, i lov nr. 1701 af 27. december 2018

som ændret ved § 3 i lov nr. 1591 af 28. december 2022

indsat tidsbegrænsede bestemmelser om SVU i § 2, nr. 3,

§ 8, stk. 3 og 5, § 12, stk. 2, og § 13, stk. 6 og 9. Efter

disse bestemmelser er der mulighed for at modtage SVU til

særskilte moduler og til fagene digital opgaveløsning og en-

gelsk i forberedende voksenundervisning, for så vidt angår

de to fag i forberedende voksenundervisning, også selv om

et uddannelsesforløb ikke opfylder kravene til varighed i

lovens § 12, stk. 2, og § 13, stk. 6.

Ved § 8, nr. 3, 5, 8 og 10, i lov nr. 1701 af 27. december

2018 som ændret ved § 3 i lov nr. 1591 af 28. december

2022, nyaffattes § 2, stk. 1, nr. 3, § 8, stk. 3, § 12, stk. 2, og

§ 13, stk. 6, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Med nyaffattelserne bortfalder muligheden for SVU til

særskilte moduler og til fagene digital opgaveløsning og

engelsk i forberedende voksenundervisning. Nyaffattelserne

indfører den ordning, der var gældende før ikrafttrædelsen

af lov nr. 1701 af 27. december 2018. Nyaffattelserne af

bestemmelserne om SVU til særskilte moduler og fagene

digital opgaveløsning og engelsk træder i kraft den 1. januar

2024, jf. § 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december 2018.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

afsnit 3.3.1., 3.4.1. og 3.4.4. i de almindelige bemærkninger

til lovforslaget.

Det foreslås, at

§ 8, nr. 3, 5, 8 og 10,

i lov nr. 1701 af 27.

december 2018, ophæves.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.1., 3.4.1. og 3.4.3 i

lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets

§ 7, nr. 5, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 6

Til: § 14, stk. 2

Det følger af § 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december

2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 1591 af 28. december

2022, at § 1, nr. 5, 11, 14, 16, 23, 27 og 29, § 2, nr. 2, 4, 6, 8

og 10, § 4, nr. 14, § 5, nr. 8, og § 8, nr. 3, 5, 8 og 10, træder i

kraft den 1. januar 2024.

Derved nyaffattes den 1. januar 2024 en række bestem-

melser i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om

forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning

for voksne, lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse

i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om åben

uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., og lov

om statens voksenuddannelsesstøtte. Nyaffattelserne genind-

fører pr. 1. januar 2024 den retstilstand, der var gældende

før ikrafttrædelsen af lov nr. 1701 af 27. december 2018.

Det foreslås, at henvisningerne til § 1, nr. 5, 11, 14, 16, 23,

27 og 29, § 2, nr. 2, 6, 8 og 10, § 4, nr. 14, § 5, nr. 8, og § 8,

nr. 3, 5, 8 og 10, udgår af

§ 14, stk. 2,

i lov nr. 1701 af 27.

december 2018.

Det foreslåede er en følge af lovforslagets § 7, nr. 1-5,

hvorved § 1, nr. 5, 11, 14, 16, 27 og 29, § 2, nr. 2, 6, 8 og 10,

§ 4, nr. 14, § 5, nr. 8, og § 8, nr. 3, 5, 8 og 10, i lov nr. 1701

af 27. december 2018, foreslås ophævet.

Det foreslåede vil indebære, at § 14, stk. 2, alene indehol-

der en henvisning til § 2, nr. 4 (§ 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om

forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning

for voksne) i lov nr. 1701 af 27. december 2018. Nyaffat-

telsen af § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om forberedende voksen-

undervisning og ordblindeundervisning for voksne træder

således i kraft den 1. januar 2024. Der henvises herved til de

almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.3.1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7, nr. 1-5, og

bemærkningerne dertil.

Til nr. 7

Til: § 14, stk. 4

Det følger af § 14, stk. 4, i lov nr. 1701 af 27. december

2018 som ændret ved § 2 i lov nr. 2593 af 28. december

2021 og § 3 i lov nr. 1591 af 28. december 2022, at § 5, nr.

10, § 8, nr. 6 og 11, og § 9, nr. 3, ophæves den 1. januar

2024. Bestemmelserne er således tidsbegrænsede.

Med bestemmelsen i § 5, nr. 10, i lov nr. 1701 af 27. de-

cember 2018 blev der i lov om åben uddannelse (erhvervs-

rettet voksenuddannelse) m.v. indsat en bestemmelse i § 3,

nr. 11, hvorefter uddannelsesinstitutioner under Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet, der er godkendt til at udbyde

erhvervsrettet videregående uddannelse, fik mulighed for at

udbyde særskilte moduler efter lovens § 2, stk. 1, nr. 7, efter

godkendelse af uddannelses- og forskningsministeren.

Med bestemmelsen i § 8, nr. 6, i lov om statens voksen-

uddannelsesstøtte fik uddannelses- og forskningsministeren

en tidsbegrænset bemyndigelse til at fastsætte regler om, at

der kan gives SVU til særskilte moduler på videregående

niveau, der udbydes efter § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om åben

uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og uni-

versitetslovens § 5, stk. 1, nr. 2.

Med bestemmelsen i § 8, nr. 11, i lov nr. 1701 af 27.

december 2018 fik børne- og undervisningsministeren i §

13, stk. 9, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte bemyn-

digelse til at fastsætte regler om, at der kan gives SVU til ét

trin af forberedende voksenundervisning i digital opgaveløs-

ning eller engelsk, selv om uddannelsesforløbet ikke opfyl-

der kravene til et uddannelsesforløbs varighed i § 13, stk. 6,

og § 12, stk. 2, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Med bestemmelsen i § 9, nr. 3, i lov nr. 1701 af 27.

december 2017, blev det i § 29, nr. 7, i lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., indført, at

det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) skal varetage VEU-

koordinationen for at understøtte aktørsamarbejdet om og

indsatsen for, at flere ledige og beskæftigede opkvalificeres

til at imødekomme konkrete kompetencebehov på arbejds-

markedet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

afsnit 3.4.1., 3.4.4. og 3.4.6. i de almindelige bemærkninger

til lovforslaget.

Det foreslås, at henvisningerne til § 5, nr. 10, og § 8, nr. 6

og 11, udgår af

§ 14, stk. 4,

i lov nr. 1701 af 27. december

2018.

Det foreslåede er en følge af lovforslagets § 6, nr. 4 og 5,

hvorved § 5, nr. 8, og § 8, nr. 6 og 11, i lov nr. 1701 af 27.

december 2018, foreslås ophævet.

Det foreslåede vil indebære, at § 3, stk. 11, i lov om åben

uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. samt §

8, stk. 5, og § 13, stk. 9, i lov om statens voksenuddannel-

sesstøtte ikke ophæves pr. 1. januar 2024, men gøres vari-

ge. Dermed videreføres muligheden for særskilte moduler

på videregående niveau, som ikke er en del af en eksister-

ende videregående deltidsuddannelse og for at give SVU

hertil.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at § 14, stk. 4,

fremover alene vil indeholde en henvisning til § 9, nr. 3

(§ 29, nr. 7, i lov om organisering og understøttelse af be-

skæftigelsesindsatsen m.v.) i lov nr. 1701 af 27. december

2018. Ophævelsen af § 29, nr. 7, lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. træder således

i kraft den 1. januar 2024.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.1., 3.4.3. og 3.4.5. i

de almindelige bemærkninger til lovforslaget, samt til lov-

forslagets § 5 og bemærkningerne dertil.

Til § 8

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Med nærværende lovforslag bliver stk. 2-6 i § 4 i lov

om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervis-

ning for voksne til stk. 3-7 som følge af den foreslåede

indsættelse af et nyt stk. 2 om fagelementer. Der henvises til

lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Af ordensmæssige hensyn foreslås det i

§ 8, stk. 2,

at med-

tage en bestemmelse om, at gældende bekendtgørelsesregler,

som er udstedt i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i

den gældende § 4, stk. 5, der med det foreslåede bliver stk.

6, fortsat skal have gyldighed.

Det foreslåede vil indebære, at ældre bekendtgørelsesreg-

ler finder anvendelse, indtil de ændres.

Det bemærkes, at de hovedlove, der foreslås ændret, ikke

gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft

for Færøerne og Grønland, da hovedlovene ikke indeholder

en anordningshjemmel.

Derfor vil nærværende ændringslov heller ikke gælde for

Færøerne og Grønland og vil heller ikke kunne sættes i kraft

for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendt-

gørelse nr. 7 af 5. januar 2023, som ændret ved § 1 i lov nr.

1701 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

§ 16.

Børne- og undervisningsministeren godkender efter

udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, hvilke

offentlige og private uddannelsesinstitutioner der kan udby-

de de arbejdsmarkedsuddannelser, disses eventuelle delmål

og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskri-

velse. Godkendelsen omfatter samtlige arbejdsmarkedsud-

dannelser og enkeltfag i den fælles kompetencebeskrivel-

se. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at

nærmere angivne arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag

ikke er omfattet af godkendelsen. Godkendelsen er lands-

dækkende. Godkendelsen gives på baggrund af samlede ud-

budsrunder, der omfatter alle uddannelser. Endvidere kan

godkendelse i særlige tilfælde tildeles mellem to samlede

udbudsrunder. I disse tilfælde bedømmes hvert års ansøgnin-

ger om godkendelse samlet.

Stk. 2-7. ---

§ 16, stk. 1, 5. pkt.,

indsættes efter »alle uddannelser«: »,

og som afholdes med højst 5 års mellemrum«.

§2

I lov om forberedende voksenundervisning og ordblin-

deundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af

27. april 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 1701 af 27.

december 2018 og § 3 i lov nr. 2593 af 28. december 2021,

foretages følgende ændringer:

§ 3.

Undervisning efter denne lov kan gennemføres lokalt

på offentlige og private virksomheder, i foreninger og fag-

lige organisationer, på uddannelsesinstitutioner m.v. Under-

visning, der gennemføres lokalt eller i henhold til § 4, stk. 1,

nr. 3-5, eller stk. 2, 2. pkt., kan forbeholdes en bestemt kreds

af deltagere.

Stk. 2.

---

§ 4.

Forberedende voksenundervisning omfatter prøvefor-

beredende enkeltfagsundervisning i de fem fag:

1 – 3) ---

4) Digital opgaveløsning for offentlige og private virk-

somheders ansatte.

5) Engelsk for offentlige og private virksomheders ansatte.

Stk. 2 -5.

---

§ 4. ---

Stk. 2 – 5.

---

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »stk. 2, 2. pkt.« til: »stk. 3, 2.

pkt.«

§ 4, stk. 1, nr. 4

udgår »for offentlige og private

virksomheders ansatte«.

§ 4

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Undervisningen efter stk. 1 kan endvidere omfatte

elementer af fagene i stk. 1, dog ikke af det fag, der er nævnt

i nr. 3.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

§ 4.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Ved afslutning af hvert trin i undervisningen efter

stk. 1, nr. 1 og 2, tilbydes deltagelse i en centralt stillet prø-

ve. Ved afslutningen af trin 3 i undervisningen efter stk. 1,

nr. 4, og af trin 4 i undervisningen efter stk. 1, nr. 5, tilbydes

deltagelse i en lokalt stillet prøve. Undervisning efter stk. 1,

nr. 3, på trin 1 og 2 efter stk. 1, nr. 4, og på trin 1-3 efter stk.

1, nr. 5, afsluttes med tilbud om en standpunktsbedømmel-

se. Personer, der ikke har deltaget i undervisningen efter stk.

1, nr. 1 og 2, kan indstille sig til prøve som selvstuderende.

Stk. 5.

---

§ 5. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Mindst fire gange om året udbydes forberedende

voksenundervisning, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2, på

alle trin af mindst to uddannelsesinstitutioner m.v. inden for

naturlige geografiske områder.

Stk. 4.

---

§ 4, stk. 4, 2.

3. pkt.,

affattes således:

»Ved afslutningen af trin 4 i undervisningen efter stk. 1,

nr. 4, og af trin 4 i undervisningen efter stk. 1, nr. 5, tilbydes

deltagelse i en lokalt stillet prøve. Undervisning efter stk. 1,

nr. 3, på trin 1-3 efter stk. 1, nr. 4, og på trin 1-3 efter stk. 1,

nr. 5, afsluttes med tilbud om en standpunktsbedømmelse.«

§ 5, stk. 3,

ændres »stk. 1, nr. 1-3« til: »stk. 1, nr. 1-5«,

og »stk. 2« ændres til: »stk. 3«.

§3

I lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessy-

stemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30.

august 2017, som ændret ved lov nr. 913 af 21. juni 2022,

foretages følgende ændring:

§ 25.

---

Stk. 2- 3.

---

Stk. 4.

Institutionen modtager tilskud og opkræver betaling

for individuel kompetencevurdering efter § 15 a i medfør af

lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)

m.v.

§ 25, stk. 4,

udgår »og opkræver betaling«.

§4

I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannel-

se) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 28. maj 2019, som

ændret ved § 5 i lov nr. 1701 af 27. december 2018, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 6.

Staten yder tilskud til delvis dækning af undervis-

ningsudgifter inkl. prøver og anden bedømmelse og udgifter

til administration, ledelse og bygningsdrift ved åben uddan-

nelse og ved supplerende uddannelsesaktiviteter efter § 2,

stk. 2, jf. dog stk. 2, stk. 5, 2. pkt., stk. 8 og 9 samt § 4 om

indtægtsdækket virksomhed. Staten yder tilskud efter 1. pkt.

til delvis dækning af udgifter til individuel kompetencevur-

dering i forbindelse med videregående uddannelser og ved

udstedelse af eksamensbevis.

Stk. 2-13.

---

§ 6.

---

Stk. 2.

---

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

udgår »til individuel kompetencevur-

dering i forbindelse med videregående uddannelser og«.

Stk. 3.

Staten yder tilskud til dækning af individuel kom-

petencevurdering i forbindelse med uddannelser og uddan-

nelsesaktiviteter efter stk. 2, og i forbindelse med grundud-

dannelse for voksne efter lov om videregående uddannelse

(videreuddannelsessystemet) for voksne.

Stk. 4-13.

---

§ 8.

Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for delta-

gelse i undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse,

jf. dog stk. 3 og stk. 6. Betalingen omfatter det antal eksa-

mensforsøg, der er mulighed for efter reglerne for den enkel-

te uddannelse, medmindre institutionen i vilkårene udtryk-

keligt har fastsat, at betalingen kun omfatter et lavere antal,

dog mindst to forsøg. Uddannelsesinstitutionerne opkræver

betaling for individuel kompetencevurdering med undtagel-

se af vurderingerne efter § 6, stk. 3, og med undtagelse

af vurderinger efter lov om videregående uddannelse (vide-

reuddannelsessystemet) for voksne, for så vidt angår person-

er med uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau,

der deltager i individuel kompetencevurdering i forbindelse

med videregående uddannelse.

Stk. 2 - 7.

---

§ 6, stk. 3,

ændres »stk. 2,« til: »denne lov«, og »i

forbindelse med grunduddannelse for voksne efter« udgår.

§ 8, stk. 1, 3. pkt.

ophæves.

§5

I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-

indsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1294 af 20. septem-

ber 2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 295 af 20. marts

2023 og § 2 i lov nr. 727 af 13. juni 2023, foretages følgende

ændringer:

§ 20.

Beskæftigelsesministeriet varetager som led i den

statslige styring af beskæftigelsesindsatsen opgaverne med

1 -2) ---

3 -4) ---

§ 20, stk. 1,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3)

understøtte koordination og samarbejde mellem aktører

på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet og beskæf-

tigelsesområdet med henblik på at skabe et bedre match

mellem virksomhedernes efterspørgsel efter kompetencer og

voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen,«.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

Stk. 2.

---

§ 20.

---

Stk. 2.

---

§ 20

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Beskæftigelsesministeriet udpeger efter inddragel-

se af de regionale arbejdsmarkedsråd områder med mangel

på arbejdskraft, hvor koordination og aktørsamarbejde skal

styrkes.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§6

I lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og

tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-

og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelses-

støtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus

til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Sta-

tens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.), som ændret ved

§ 11 i lov af 1701 af 27. december 2018, § 4 i lov nr. 1737 af

27. december 2017, § 2 i lov nr. 2592 af 28. december 2021,

§ 1 i lov nr. 2593 af 28. december 2021 og § 2 i lov nr. 1591

af 28. december 2022, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 2, 2. pkt.,

affattes således:

»Undervisningsministeren kan desuden fastsætte regler

om, at det er en betingelse for udbetaling af godtgørelse,

at der foreligger en beskæftigelsesperiode forud for en ud-

dannelses begyndelse, eller at arbejdsgiveren udbetaler løn

under uddannelsen, jf. § 7.«

§3

§ 13, stk. 1,

affattes således:

»SVU til forberedende voksenundervisning og ordblin-

deundervisning for voksne, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, udgør ved

heltidsuddannelse et beløb pr. uge svarende til 80 pct. af fem

gange dagpengenes højeste beløb for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved deltidsuddannelse

nedsættes SVU forholdsmæssigt.«

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 3 og 5, § 2, nr. 2 og 4, og § 3, nr. 3,

træder i kraft den 1. januar 2022.

§5

Stk. 1 -5.

---

Stk. 6.

Lovens § 2, nr. 4, har ikke virkning for ansøgninger

om godtgørelse og tilskud til befordring til erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse, der indgives før den 1. januar

2022, og for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der

er påbegyndt før den 1. januar 2022. For sådanne ansøgnin-

ger og uddannelser finder de hidtil gældende regler anven-

delse.

§ 2, nr. 2,

§ 3, nr. 3,

ophæves.

§ 5, stk. 1,

udgår », jf. dog stk. 2«, og

§ 5, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.

§ 5, stk. 6,

der bliver stk. 5, ophæves.

§7

I lov nr. 1701 af 27. december 2018 om ændring af lov

om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende

voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne,

lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgø-

relse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love (Styr-

ket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse

og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v.

til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) som ændret ved § 4

i lov nr. 1054 af 30. juni 2020, § 2 i lov nr. 2593 af 28.

december 2021 og § 3 i lov nr. 1591 af 28. december 2022,

foretages følgende ændringer:

§1

§ 6

affattes således:

»§ 6.

Efteruddannelsesudvalgene har til opgave at udarbej-

de analyser af og forslag til arbejdsmarkedsrelevant kompe-

tenceudvikling for voksne.

Stk. 2.

Efteruddannelsesudvalgene skal indberette fælles

kompetencebeskrivelser, jf. § 2, med deri optagne arbejds-

markedsuddannelser, disses eventuelle delmål, jf. § 10, og

enkeltfag til et centralt informationssystem for erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om efteruddannelsesudvalgenes arbejde med arbejds-

markedsuddannelse. Undervisningsministeren kan endvidere

fastsætte nærmere regler om indberetningerne og informati-

onssystemet.«

11.

§ 10

affattes således:

»§

10.

Arbejdsmarkedsuddannelser er korterevarende ud-

dannelser, der imødekommer nye eller udækkede behov

for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse til og med er-

hvervsuddannelsesniveau.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedsuddannelser udvikles af efterud-

dannelsesudvalgene inden for de fælles kompetencebeskri-

velsers rammer. Arbejdsmarkedsuddannelser kan sammen-

lægges, forkortes eller opdeles i delmål. Mål og delmål

beskrives i forhold til jobområder. Uddannelsernes mål og

eventuelle delmål kan ikke være identiske med enkeltfags

mål.

Stk. 3.

Efteruddannelsesudvalgene påser, at der ikke ud-

vikles nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor ud-

dannelsesbehovet kan tilgodeses gennem udbud af enkeltfag

eller anden offentligt reguleret uddannelse. Udvalgene kan

kun udvikle nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder,

hvor private initiativtagere allerede udbyder uddannelsesak-

tiviteter, hvis væsentlige arbejdsmarkedspolitiske og uddan-

nelsesmæssige hensyn taler for en statslig regulering af det

pågældende uddannelsesområde.

Stk. 4.

Efteruddannelsesudvalgene orienterer undervis-

ningsministeren om uddannelser udviklet efter stk. 2. Hvis

ministeren ikke har bemærkninger hertil inden for 6 uger,

herunder om, hvorvidt betingelsen i stk. 3 er overholdt,

anses en uddannelse for godkendt og optages i den eller

de fælles kompetencebeskrivelser, den er udviklet inden

for. Ministeren kan betinge sin godkendelse af, at der foreta-

ges bestemte ændringer i beskrivelsen. En godkendelse kan

tilbagekaldes.

Stk. 5.

Undervisningsministeren kan uanset bestemmelsen

i stk. 2 udvikle en arbejdsmarkedsuddannelse. Efteruddan-

nelsesudvalgene skal optage uddannelsen i de relevante fæl-

les kompetencebeskrivelser.

§ 1, nr. 5, 11, 14, 16, 23, 27 og 29,

ophæves.

Stk. 6.

Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse

fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler

om indholdet af arbejdsmarkedsuddannelser.«

14.

§ 11, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

For så vidt angår uddannelser med myndigheds-

krav, såvel myndighedscertifikatuddannelser som branche-

certifikatuddannelser, hvor der afholdes prøver, eller hvor

spørgsmålet om prøver er reguleret af den kompetente myn-

dighed, organisation el.lign., sker eventuel prøveudvikling,

prøveafholdelse, bedømmelse heraf m.v. efter de regelsæt,

der gælder om myndighedskravene. Enhver kan som selv-

studerende aflægge prøver, der indgår i offentligt udbudte

arbejdsmarkedsuddannelser, der afsluttes med prøve, uden at

have deltaget i undervisningen, medmindre andet er fastsat

af undervisningsministeren, jf. dog 1. pkt.«

16.

§ 11, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om uddannelsernes tilrettelæggelse og undervisnin-

gens afholdelse.«

23.

§ 14, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2. Undervisningsministeren kan udvikle arbejdsmar-

kedsuddannelser, jf. § 10, stk. 5, der kun kan udbydes i

forbindelse med særlige uddannelsesforløb efter stk. 1, og

som har til formål at understøtte deltagerens gennemførelse

af faglig arbejdsmarkedsuddannelse.«

27.

§ 16, stk. 1,

affattes således:

»Undervisningsministeren godkender efter udtalelse fra

Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, hvilke offentlige og

private uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de arbejds-

markedsuddannelser, disses eventuelle delmål og enkeltfag,

der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Godken-

delsen omfatter samtlige arbejdsmarkedsuddannelser og en-

keltfag i den fælles kompetencebeskrivelse. Undervisnings-

ministeren kan bestemme, at nærmere angivne arbejdsmar-

kedsuddannelser og enkeltfag ikke er omfattet af godkendel-

sen. Godkendelsen gives landsdækkende eller til et andet

nærmere afgrænset geografisk område.«

29.

§ 16, stk. 5,

affattes således:

»Stk.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om de godkendte institutioners forvaltning af udbuds-

godkendelsen efter stk. 1.«

§2

§ 1, 2. pkt.,

affattes således:

»For alle deltagere gælder det deres grundlæggende fær-

digheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling og i

talforståelse, regning og basale matematiske begreber.«

§ 4, stk. 1,

affattes således:

»Forberedende voksenundervisning omfatter prøveforbe-

redende enkeltfagsundervisning i de tre fag:

§ 2, nr. 2, 6, 8 og 10,

ophæves.

1) Læsning, stavning og skriftlig fremstilling.

2) Talforståelse, regning og basale matematiske begreber.

3) Mundtlig fremstilling og formidling for tosprogede.«

§ 4, stk. 2, 1. pkt.,

affattes således:

»Undervisningen efter stk. 1, nr. 1 og 2, opdeles i trin.«

10.

§ 4, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Ved afslutning af hvert trin i undervisningen efter

stk. 1, nr. 1 og 2, tilbydes deltagelse i en centralt stillet

prøve. Ved afslutningen af undervisningen efter stk. 1, nr. 3,

tilbydes en standpunktsbedømmelse. Personer, der ikke har

deltaget i undervisningen efter stk. 1, nr. 1 og 2, kan indstille

sig til prøve som selvstuderende.«

§4

14.

§ 5, stk. 2, 2. pkt.,

affattes således:

»Godtgørelsen beregnes ud fra dagpengesatsen således, at

godtgørelse for 7,4 undervisningstimer svarer til 80 pct. af

dagpengesatsens højeste beløb for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

§5

§ 2

affattes således:

»§ 2. Åben uddannelse er erhvervsrettede

1) deltidsuddannelser,

2) heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid,

3) enkeltfag,

4) fagspecifikke kurser,

5) korte kurser og

6) særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.

Stk. 2.

Supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på

at opfylde adgangskrav til uddannelser, hvor der er fastsat

adgangskrav, og individuel kompetencevurdering kan udby-

des efter reglerne i denne lov. Undervisningsministeren eller

uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler

herom.

Stk. 3.

Uddannelserne efter stk. 1, nr. 1 og 2, skal tilrette-

lægges på deltid således, at uddannelserne kan følges af per-

soner med fuldtidsarbejde, jf. dog stk. 7. Deltagerne har krav

på at kunne gennemføre uddannelserne som enkeltfag. Der

skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes forudsæt-

ninger. Hvis der er ledige pladser på en heltidsuddannelse,

kan uddannelsesinstitutionen dog indskrive deltagere på af-

grænsede dele af uddannelsen efter reglerne om åben uddan-

nelse.

Stk. 4.

Et enkeltfag er en fagligt afgrænset del af en ud-

dannelse, hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selv-

stændig bedømmelse i øvrigt. Udbuddet af enkeltfag skal

tilrettelægges efter reglerne i stk. 3, jf. dog stk. 7.

Stk. 5.

Fagspecifikke kurser efter stk. 1, nr. 4, er undervis-

ningsforløb af 1-4 ugers varighed omregnet til heltid, som

§ 5, nr. 8,

ophæves.

§ 4, nr. 14,

ophæves.

uddannelsesinstitutionen fastlægger på basis af de videregå-

ende kompetencegivende heltids- eller deltidsuddannelser,

som institutionen er godkendt til at udbyde, og som den

modtager tilskud til. Kurserne skal bygge på elementer, som

indgår i disse uddannelser.

Stk. 6.

Korte kurser efter stk. 1, nr. 5, er koncentrerede

undervisningsforløb af 1-8 ugers varighed omregnet til hel-

tid, som uddannelsesinstitutionen fastlægger frit efter lokalt

behov inden for rammer fastlagt af undervisningsministeren

eller uddannelses- og forskningsministeren, jf. stk. 9. I særli-

ge tilfælde kan undervisningsministeren eller uddannelses-

og forskningsministeren bestemme, at korte kurser kan have

en varighed på 3-5 dage omregnet til heltid.

Stk. 7.

Uddannelsesinstitutionerne kan sammensætte ud-

dannelsesaktiviteter efter stk. 1, herunder i kombinationer,

der udbydes på heltid eller deltid i særligt tilrettelagte ud-

dannelsesforløb af op til 1 års varighed omregnet til hel-

tid. Deltidsuddannelserne efter stk. 1, nr. 1, kan ligeledes

udbydes på heltid inden for denne tidsramme. I de særligt

tilrettelagte uddannelsesforløb kan korte kurser efter stk. 1,

nr. 5, almen voksenuddannelse og anden undervisning indgå

med op til 1/3 af det samlede uddannelsesforløb.

Stk. 8.

Åben uddannelse kan tilrettelægges som fjernun-

dervisning. Dette gælder dog ikke korte kurser efter stk.

1, nr. 5, medmindre undervisningsministeren eller uddannel-

ses- og forskningsministeren bestemmer andet.

Stk. 9.

Undervisningsministeren eller uddannelses- og

forskningsministeren fastsætter nærmere regler om de enkel-

te deltidsuddannelser efter stk. 1, nr. 1, om de fagspecifikke

kurser efter stk. 1, nr. 4, og om de korte kurser efter stk. 1,

nr. 5, herunder om adgangskrav og udbud, jf. § 3, stk. 4.

Stk. 10.

Undervisningsministeren eller uddannelses- og

forskningsministeren kan fastsætte regler om særligt tilrette-

lagte uddannelsesforløb, herunder om særskilt godkendelse

af uddannelsesforløb efter stk. 1, nr. 6.

Stk. 11.

Undervisningsministeren eller uddannelses- og

forskningsministeren kan fravige reglerne for heltidsuddan-

nelserne, herunder reglerne om adgangskrav, når de udbydes

som åben uddannelse, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 12.

Undervisningsministeren eller uddannelses- og

forskningsministeren fastsætter regler om, hvordan uddan-

nelsesaktiviteter efter stk. 1, nr. 1-3, måles i overensstem-

melse med et meritoverførselssystem.«

§8

§ 2, stk. 1, nr. 3,

affattes således:

»3) gennemgår en uddannelse, der giver ret til SVU, jf. §

4, stk. 1, og § 8, stk. 1, 2 og 4,«.

§ 8, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fast-

sætte regler om uddannelsestiden og om, at der kan tildeles

SVU til kombinationer af de uddannelser, der er nævnt i stk.

1 og 2.«

§ 8, nr. 3, 5, 8 og 10,

ophæves.

§ 12, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

SVU kan gives til uddannelse i sammenlagt

mindst 1 uge omregnet til heltid og sammenlagt højst i de

perioder, der er nævnt i § 5, stk. 1, og § 9, stk. 1.«

10.

§ 13, stk. 6,

affattes således:

»Stk. 6.

SVU gives ikke til uddannelse, der i alt berettiger

til mindre end ugesatsen for heltidsuddannelse, jf. stk. 1-3.«

§ 14

Stk. 1.

---

Stk. 2.

§ 1, nr. 5, 11, 14, 16, 23, 27 og 29, § 2, nr. 2, 4, 6, 8

og 10, § 4, nr. 14, § 5, nr. 8, og § 8, nr. 3, 5, 8 og 10, træder i

kraft den 1. januar 2024.

Stk. 3.

---

Stk. 4.

§ 5, nr. 10, § 8, nr. 6 og 11, og § 9, nr. 3, ophæves den

1. januar 2023.

§ 14, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

§ 2, nr. 4, træder i kraft den 1. januar 2024.«

§ 14, stk. 4,

udgår »§ 5, nr. 10, § 8, nr. 6 og 11, og«.