ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del Bilag 61
Offentligt

UDKAST

Ældreudvalget 2023-24

(Omtryk - 02-09-2024 - Berigtigelse af høringsbrev) ÆLU Alm.del - Bilag 61

Offentligt

Forslag

til

Lov om ældretilsyn

Kapitel 1

Formål og opgaver

§ 1.

Ældretilsynet har til formål at støtte de omfattede plejeenheder, jf. §

2, i at sikre kvalitet i helhedsplejen ud fra ældreloven.

Stk. 2.

Formålet opnås gennem læringsorienteret dialog og ved at:

1) Bistå med rådgivning og sparring til plejeenhederne om kvalitet i hel-

hedsplejen jf. § 4, stk. 3.

2) Påse kvalitet i helhedsplejen i plejeenhederne ud fra ældreloven, jf. § 7,

stk. 1-3 og § 9, stk. 1.

Kapitel 2

Anvendelsesområde

§ 2.

Loven omfatter følgende kommunale og private plejeenheder og le-

verandører, som er registreret i Plejeoversigten, jf. § 27, stk. 2, i ældreloven:

1) Plejehjem m.v., jf. § 46 i ældreloven.

2) Plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller

lov om boliger for ældre og personer med handicap.

3) Friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger.

4) Andre, tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige pladser, hvor

hjælpen udgår fra servicearealer, og der er tilknyttet fast personale.

5) Leverandører, som leverer hjælp til borgere i eget hjem, jf. § 18 i ældre-

loven.

Kapitel 3

Ansvar for ældretilsynet

§ 3.

Ansvaret for at varetage funktionen som ældretilsyn efter denne lov

påhviler kommunalbestyrelsen i de kommuner, der udpeges af ældremini-

steren efter aftale med hver af de pågældende kommuner.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Stk. 2.

Ældreministeren fastsætter regler om ansvaret for varetagelsen af

opgaven som ældretilsyn, herunder om det geografiske dækningsområde,

opgavens indhold, ældretilsynets indretning og drift. Ministeren fastsætter

derudover nærmere regler om finansieringen af ældretilsynet.

Kapitel 4

Koordineret indsats indenfor rådgivning og sparring

§ 4.

Ældretilsynet koordinerer og iværksætter indsatsen vedrørende råd-

givning og sparring til plejeenheder i følgende tilfælde:

1) Efter anmodning fra den ældre eller dennes pårørende.

2) Efter anmodning fra plejeenheden.

3) I forbindelse med ældretilsynets tilsyn efter § 7, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Ældretilsynet vurderer i forbindelse med en anmodning efter stk.

1, nr. 1 og 2, om der er tale om forhold begrundet i kvalitet i helhedsplejen,

jf. § 9, stk. 1, som plejeenheden har behov for støtte til fra ældretilsynet,

eller om anmodningen skal videresendes til anden relevant myndighed.

Stk. 3.

Ældretilsynet bistår den enkelte plejeenhed med rådgivning og

sparring om kvalitet i helhedsplejen i overensstemmelse med vurderingen

efter stk. 2, og behovets omfang. Ældretilsynet skal derudover vejlede om

andre relevante myndigheders indsatser i forhold til plejeenhedens behov.

Kapitel 5

Ældrelinjen

§ 5.

Ældretilsynet skal i hver af de kommuner, som varetager funktionen

som ældretilsyn, have en let tilgængelig og direkte indgang (Ældrelinjen),

hvortil ældre, pårørende, personale og andre kan henvende sig anonymt om

bekymrende forhold i en plejeenhed.

Stk. 2.

Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter stk. 1, samt

enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, har under ansvar efter straffelovens

§§ 152-152 e tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning, som de under

deres virksomhed får kendskab til. Straffelovens § 152 f finder ligeledes

anvendelse.

Stk. 3

Ældretilsynet må ikke over for plejeenheden eller andre oplyse, at

tilsynet har modtaget en henvendelse efter stk. 1, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4.

Den, der har henvendt sig anonymt til ældretilsynet, jf. stk. 1, kan

over for ældretilsynet samtykke til, at ældretilsynet over for plejeenheden

eller andre oplyser, at tilsynet har modtaget henvendelsen. Vedkommende

kan samtykke til, at ældretilsynet over for plejeenheden eller andre oplyser

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

navnet på den, der har rettet henvendelse. Vedkommende kan helt eller del-

vis samtykke til, at ældretilsynet over for plejeenheden eller andre videregi-

ver henvendelsens indhold.

Stk. 5.

Ældretilsynet kan uden samtykke fra den, der har henvendt sig, jf.

stk. 1, videregive henvendelsens indhold, jf. stk. 1, til en anden offentlig

myndighed, hvis indholdet er relevant og nødvendigt for den anden myn-

digheds opgavevaretagelse.

Kapitel 6

Opstartsmøde

§ 6.

Ældretilsynet afholder opstartsmøde senest 3-6 måneder efter, at en

ny plejeenhed har registreret sig i Plejeoversigten.

Stk. 2.

Opstartsmøde efter stk. 1, indebærer dialog med plejeenheden om

ældretilsynet, herunder ældretilsynets rådgivning og sparring, jf. § 4, stk. 3,

Ældrelinjen, jf. § 5, og tilsynet med kvalitet i helhedsplejen ud fra ældrelo-

ven, jf. § 7, stk. 1, jf. § 9, stk. 1, samt eventuelt dialog om områder, hvor det

kan være relevant for plejeenheden at arbejde med kvalitet i helhedsplejen.

Kapitel 7

Tilsyn med kvalitet i helhedsplejen

§ 7.

Ældretilsynet påser kvalitet i helhedsplejen i de omfattede plejeenhe-

der ud fra ældreloven, jf. § 9, stk. 1.

Stk. 2.

Tilsyn efter stk. 1 gennemføres ud fra en løbende vurdering af,

hvor der kan være størst risiko, eller hvor der er en konkret bekymring for

kvalitet i helhedsplejen. Ældretilsynet gennemfører under alle omstændig-

heder et anmeldt tilsynsbesøg i hver plejeenhed inden for en periode på fem

år.

Stk. 3.

Som led i tilsynet efter stk. 2 foretager ældretilsynet en vurdering

af kvalitet i helhedsplejen.

Stk. 4.

Ældretilsynet orienterer mundtligt plejeenheden om de væsentlig-

ste observationer og konklusioner i tilsynet efter stk. 2 samt om vurderingen

af kvalitet i helhedsplejen med henblik på dialog og at fremme læring i ple-

jeenheden. Ældretilsynet udfærdiger en skriftlig opsamling på tilsynet på

baggrund af den mundtlige orientering.

Stk. 5.

Ældreministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelsen og

udførelsen af ældretilsynets tilsyn og om indhold i og form for ældretilsy-

nets skriftlige opsamling på tilsyn.

Samtilsyn

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

§ 8.

Tilsyn efter § 7, stk. 2, med plejeenheder, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-3, ud-

føres sammen med andre relevante tilsynsmyndigheder i det tilfælde, hvor

to eller flere tilsynsmyndigheder uafhængigt af hinanden udtager samme

plejeenhed til tilsyn i det samme kalenderår.

Stk. 2.

Ældretilsynet faciliterer den overordnede koordination mellem re-

levante tilsynsmyndigheder i forbindelse med samtilsyn.

Stk. 3.

Ældreministeren fastsætter efter forhandling med relevante mini-

stre regler om, hvilke tilsynsmyndigheder, der er omfattet af samtilsyn samt

om de overordnede rammer for samtilsyn efter stk. 1.

Vurdering af kvalitet i helhedsplejen

§ 9.

Ældretilsynet påser og vurderer kvalitet i helhedsplejen, jf. § 7, i de

omfattede plejeenheder, ud fra § 1, stk. 2, og §§ X-X i ældreloven. Vurde-

ringen foretages inden for følgende temaer:

1) Den ældres selvbestemmelse.

2) Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse.

3) Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

Stk. 2.

Ældreministeren fastsætter nærmere regler om ældretilsynets vur-

dering af kvalitet i helhedsplejen.

Samarbejde med andre myndigheder og tilsyn

§ 10.

Ældretilsynet samarbejder i relevant omfang med andre myndighe-

der og tilsyn med henblik på koordinering af tilsynet med kvalitet i helheds-

plejen, jf. § 7, stk. 1 og 2, og i forbindelse med at der træffes afgørelser

overfor en plejeenhed, jf. § 11.

Ældretilsynets sanktionsmuligheder

§ 11.

Når det er nødvendigt af hensyn til at sikre kvalitet i helhedsplejen

i en plejeenhed, jf. § 9, stk. 1, kan ældretilsynet træffe afgørelse om føl-

gende:

1) Påbud om krav til at sikre kvalitet i helhedsplejen i relation til et eller

flere af temaerne, jf. § 9, stk. 1, for en bestemt periode.

2) Påbud om at modtage den nødvendige støtte, jf. § 4.

3) Opfølgende tilsyn, jf. § 7, stk. 2, i forbindelse med påbud efter nr. 1 og

nr. 2.

4) Påbud om forbud mod indflytning af nye beboere i plejeenheden, jf. § 2,

nr. 1-4, for en bestemt periode.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

5) Påbud om forbud mod indtag af nye borgere hos leverandører, jf. § 2, nr.

5, for en bestemt periode.

Stk. 2.

Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Stk. 3.

Ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om ældretilsynets

afgørelser efter stk. 1.

Kapitel 8

Oplysningspligt og kommunikation

Plejeenhedens oplysningspligt

§ 12.

Plejeenheden er over for ældretilsynet forpligtet til:

1) Efter anmodning at give de oplysninger, som er nødvendige for, at ældre-

tilsynet kan vurdere kvalitet i helhedsplejen, jf. § 9, stk. 1.

2) Af egen drift og uden unødigt ophold at give ældretilsynet oplysninger

om bekymrende forhold og hændelser i plejeenheden og om, hvorvidt

andre tilsynsyndigheder har iværksat foranstaltninger over for plejeenhe-

den.

Stk. 2.

Ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om plejeenhedernes

oplysningspligt efter stk. 1.

Ældretilsynets oplysningspligt

§ 13.

Hvis ældretilsynet får oplysninger om overtrædelser, mangler eller

bekymrende forhold i en plejeenhed, som er nødvendige og relevante af hen-

syn til udførelsen af en opgave, som henhører under en anden offentlig myn-

dighed, videregiver ældretilsynet uden unødigt ophold oplysningerne til

denne anden myndighed, herunder oplysninger om, hvorvidt ældretilsynet

har iværksat foranstaltninger.

Den stedlige kommunalbestyrelses oplysningspligt

§ 14.

Bliver den stedlige kommunalbestyrelse orienteret om overtrædel-

ser, mangler eller bekymrende forhold i en plejeenhed efter § 13, skal kom-

munalbestyrelsen orientere de enkelte borgeres handlekommuner, jf. §§ 9-9

b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når disse

borgere kan blive berørt.

Kommunikation

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

§ 15.

Ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunikatio-

nen mellem ældretilsynet og plejeenhederne, kommunerne og andre myn-

digheder og tilsyn, jf. §§ 12-14, samt mellem ældretilsynet og Sundhedssty-

relsen. Ældreministeren kan i denne forbindelse fastsætte regler om, at kom-

munikationen skal foregå digitalt, og om anvendelse af bestemte IT-syste-

mer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Ældreministeren

kan endvidere fastsætte regler om at undtage plejeenheder helt eller delvis

fra digital kommunikation, når særlige omstændigheder taler for det.

Kapitel 9

Sundhedsstyrelsens tværgående rolle i forhold til ældretilsynet

§ 16.

Sundhedsstyrelsen faciliterer, at viden og praksis på tværs af de

kommuner, som varetager opgaven som ældretilsyn, koordineres og ajour-

føres.

Stk. 2.

Ældretilsynet skal efter anmodning fra Sundhedsstyrelsen give de

oplysninger, som er nødvendige som led i varetagelsen af opgaven efter stk.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 17.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 1 og 2 og §§ 4-16, træder i kraft den 1. juli 2025.

Overgangsbestemmelse

§ 18.

For plejeenheder, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-5, som før den 1. juli 2025 var

registeret hos Styrelsen for Patientsikkerhed efter den hidtidige bestem-

melse i § 150 c i serviceloven, finder § 6, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse,

dog således at ældretilsynet senest skal have afholdt opstartsmøde med disse

plejeenheder den 1. juli 2026.

Stk. 2.

[Udestår]

§ 19.

Kommunerne, som varetager funktionen som ældretilsyn efter

denne lov, overtager pr.

…

2025 det personale, som i kommunerne og i Sty-

relsen for Patientsikkerhed udelukkende eller helt overvejende er beskæfti-

get med varetagelsen af opgaven, jf. § 1. Den kommunalbestyrelse, som va-

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

retager funktionen som ældretilsyn, overtager det personale som har tjene-

stested i en kommune eller i Styrelsen for Patientsikkerhed, beliggende tæt-

test på kommunalbestyrelsen, der varetager ældretilsynet.

Stk. 2.

De pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres rets-

stilling ved virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende anvendelse for per-

sonale, der er ansat i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om

løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed,

eller individuel aftale, og som i forbindelse med overførsel efter stk. 1 ikke

er omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdra-

gelse.

Stk. 3.

Tjenestemænd har pligt til at følge med opgaverne til den nye an-

sættelsesmyndighed på vilkår, der svarer til de hidtidige vilkår. Den nye an-

sættelsesmyndighed udbetaler den samlede tjenestemandspension, idet pen-

sionsbyrden deles forholdsmæssigt mellem de to ansættelsesmyndigheder.

Territorial anvendelse

§ 20.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forenklet tværkommunalt ældretilsyn

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Kommunernes tilsyn på ældreområdet

2.1.1.2. Forsøgsordning med et statsligt Ældretilsyn

2.1.1.3. Obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Styrelsen

for Patientsikkerheds Ældretilsyn

2.1.1.4. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO)

2.1.1.5. Plejehjemsoversigten

2.1.1.6. Sundhedsstyrelsens rolle ift. ældreområdet

2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1. Oprettelse af et tværkommunalt og uafhængigt ældretilsyn

2.1.3.2. Ældretilsynets anvendelsesområde

2.1.3.3. Ældretilsynets formål og opgaver

2.1.3.4. Koordineret indsats indenfor rådgivning og sparring

2.1.3.5. Ældrelinjen i ældretilsynet

2.1.3.6. Opstartsmøde

2.1.3.7. Et risikobaseret og reaktivt ældretilsyn

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

2.1.3.8. Vurdering af kvalitet i helhedsplejen

2.1.3.9. Tilbagemelding på tilsyn

2.1.3.10. Ældretilsynets sanktionsmuligheder

2.1.3.11. Oplysningspligt for ældretilsynet, plejeenheden og den stedlige

kommunalbestyrelse

2.1.3.12. Sundhedsstyrelsens tværgående rolle ift. ældreområdet

2.2. Samtilsyn

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Forsøgsordning med et statsligt ældretilsyn

2.2.1.2. Det sundhedsfaglige tilsyn

2.2.1.3. Arbejdstilsynet

2.2.1.4. Fødevarestyrelsens fødevarekontrol

2.2.1.5. Kommunernes brandsyn

2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

1. Indledning og baggrund

Meget fungerer godt i ældreplejen. Mange ældre modtager hver dag pleje

og omsorg fra de mange fagligt dygtige og engagerede ledere og medarbej-

dere i ældreplejen. Ældreplejen står dog også over for udfordringer.

Årtiers voksende bureaukrati og ønsker om at styre ældreplejen tæt har re-

sulteret i en ældrepleje, hvor medarbejdere og ledere ikke i tilstrækkelig

grad kan imødekomme den ældres behov. Dette skyldes bl.a., at der bruges

for meget tid på dokumentation og registrering.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksde-

mokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Fol-

keparti og Radikale Venstre indgik på den baggrund den 18. april 2024

Af-

tale om en reform af ældreområdet.

Partierne ønsker med aftalen at ændre

tilgangen fra at styre efter standarder og kontrol til i stedet at styre efter

kvalitet, klare mål og værdier, og at der skabes de lovgivningsmæssige- og

forvaltningsmæssige rammer for, at medarbejdere og ledere i højere grad

kan imødekomme den enkelte ældres individuelle behov.

Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven igangsættes derfor en

central forandringsproces af ældreplejen, hvor omdrejningspunktet bliver

borgerens selvbestemmelse, og hvor den pleje og omsorg, borgerne får, til-

rettelægges med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov, og

med flere muligheder og mere frihed til, at borgerne selv kan vælge den

velfærd og service, der passer bedst til dem. Forslaget til ældreloven vil

samtidig medføre en helt ny tilgang til styring, visitation og kvalitet baseret

på mere tillid til medarbejderne, ledelsen og deres faglighed.

Aftalepartierne er enige om, at denne nye tilgang til ældreplejen, baseret på

mere tillid til medarbejderne, ledelsen og deres faglighed, medfører et behov

for, at tilsynet med ældreplejen får en ny rolle.

Der er gennem årene blevet skabt et tilsynsregime, der kontrollerer forhol-

dene og dokumentationen i ældreplejen i detaljen, og som samlet set med-

fører, at medarbejdere og ledere i ældreplejen oplever, at de bruger for me-

get tid på dokumentation og tilsyn, som i stedet kunne være brugt på omsorg

og pleje af borgerne i stedet.

Det skyldes bl.a., at der i dag eksisterer flere overlappende tilsyn på ældre-

området, som medfører et stort ressourceforbrug hos plejeenhederne, som i

stedet kunne være brugt på omsorg og pleje af borgerne.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Derudover har en arbejdsgruppe om tilsyn på ældreområdet i 2022 bl.a. pe-

get på, at det for kommunerne kan være en udfordring at opretholde en arms-

længde og sikre uvildighed i kommunernes eget tilsyn med den hjælp, som

kommunen selv og private leverandører leverer på ældreområdet.

Aftalepartierne er derfor enige om, at tilsynets fokus i højere grad skal flyt-

tes fra kontrol af plejeenheders dokumentation til fokus på læring, dialog og

kvalitet lokalt. Ældretilsynet skal fremover være lærende og understøtte

kvalitetsudvikling lokalt, men stadig føre tilsyn med kvaliteten af plejen og

omsorgen. Hertil skal tilsynet i højere grad end i dag være et værktøj for

ledere og medarbejdere i deres arbejde med mulighed for adgang til rådgiv-

ning og sparring, både når det gælder den generelle kvalitet i plejen, og når

der opstår særligt vanskelige situationer.

Aftalepartierne er desuden enige om, at der skal gennemføres en sanering

og begrænsning i antallet af statslige og lokale tilsyn og kontrolopgaver. Det

sker ved at afskaffe kommunernes nuværende tilsyn med de kommunale op-

gaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86, jf. servicelovens § 151, (herefter

det kommunale ældretilsyn), som i dag er lokaliseret i hver af de 98 kom-

muner, og ved at udfase den eksisterende forsøgsordning med et statsligt

ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed. Aftalepartierne er på den

baggrund enige om i stedet at oprette et nyt tværkommunalt ældretilsyn, som

forankres i et mindre antal kommuner.

Dette lovforslag udmønter sammen med de samtidigt fremsatte forslag til

ældreloven, lov om lokalplejehjem og lov om ændring af lov om social ser-

vice, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om

socialtilsyn og forskellige andre love (Ændringer som følge af ældreloven,

lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem) de lovgivningsmæssige ele-

menter i aftalen om en reform af ældreområdet.

Med dette forslag til en ny lov om ældretilsyn skabes således et nyt, forenk-

let tværkommunalt ældretilsyn inden for følgende overordnede politisk af-

talte rammer:

- Tilsynet skal være risikobaseret og målrettes de enheder, hvor der er størst

risiko for udfordringer med kvaliteten, ligesom der fortsat skal være mulig-

hed for at reagere på henvendelser til tilsynet (whistleblowerordning).

- Tilsynet skal i højere grad end i dag være et værktøj for ledere og medar-

bejdere i deres arbejde med mulighed for adgang til rådgivning og sparring,

både når det gælder den generelle kvalitet i plejen, og når der opstår særligt

vanskelige situationer.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Det følger endvidere af

Aftale om en reform af ældreområdet,

at der skal

indføres ”samtilsyn” på plejehjem.

Baggrunden for aftalens element om at indføre samtilsyn på plejehjem er

dels, at plejehjem i dag er underlagt tilsyn fra en række forskellige tilsyns-

myndigheder, uden at der nødvendigvis sker en nærmere koordinering til-

synene imellem, herunder i forhold til tilsynenes afrapporteringer. Dette

medfører et øget ressourceforbrug hos plejeenhederne, som skal forsøge at

navigere i de forskelligartede fagligheder, logikker og hensyn. Derudover

oplever nogle plejehjem at få besøg af forskellige tilsyn flere gange i løbet

af samme år, hvilket medfører er stort ressourceforbrug hos plejeenhederne,

som i stedet kunne være anvendt på pleje og omsorg af ældre borgere.

Formålet med samtilsyn på plejehjem er derfor dels at reducere tilsynstryk-

ket for de enkelte plejehjem ved at de relevante tilsynsmyndigheder gen-

nemfører planlagte tilsyn på plejehjem samtidigt, i det omfang de enkelte

tilsynsmyndigheder hver især har udtaget samme plejehjem til tilsyn i det

samme kalenderår. Derudover skal samtilsyn på plejehjem bidrage til at

undgå eventuelle modstridende krav fra de forskellige tilsynsmyndigheder.

Aftalepartierne er enige om, at samtilsynet som udgangspunkt omfatter det

nye, tværkommunale ældretilsyn, det sundhedsfaglige tilsyn, kommunernes

brandsyn, Fødevarestyrelsens fødevarekontrol og Arbejdstilsynets tilsyn.

Med dette forslag til en ny lov om ældretilsyn skabes således også det hjem-

melsmæssige grundlag for at der indføres samtilsyn på plejehjem.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forenklet tværkommunalt ældretilsyn

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Kommunernes tilsyn på ældreområdet

Det følger af § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024 (herefter retssikker-

hedsloven), at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan

de kommunale opgaver løses, og at tilsynet omfatter både indholdet af til-

buddene og den måde, opgaven udføres på. I § 148 a i lov om social service,

jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024 (herefter serviceloven), er

denne tilsynsforpligtelse uddybet i forhold til, at den stedlige kommunalbe-

styrelse skal føre et generelt driftsorienteret tilsyn med tilbuddets personale,

bygninger og økonomi.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Det følger desuden af servicelovens § 148, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i

den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter loven, jf. retssikkerhedslo-

vens §§ 9-9 b, fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne

kommune i forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om. Endvi-

dere følger det af bestemmelsens stk. 2, at kommunen løbende skal følge de

enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål (det per-

sonrettede tilsyn).

Efter servicelovens § 151, stk. 1, har den stedlige kommune pligt til at føre

tilsyn med, at de kommunale opgaver efter servicelovens §§ 83 (personlig

og praktisk hjælp og madservice), 83 a (rehabiliteringsforløb) og 86 (gen-

optræning og vedligeholdelsestræning), løses i overensstemmelse med de

afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i

henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. service-

loven § 139. Som det fremgår om tilsynet efter § 151, stk. 1 i vejledning nr.

9765 af 2. oktober 2023 om hjælp og støtte efter serviceloven, punkt 304,

påhviler det ligeledes kommunalbestyrelsen, i tilfælde, hvor de kommunale

opgaver udføres af andre (private), at føre tilsyn med den, der udfører opga-

ven.

Efter servicelovens § 151 a, stk. 1, har kommunalbestyrelsen i den kom-

mune, hvor friplejeboligerne ligger, på tilsvarende vis pligt til at følge op på

enkeltsager og føre tilsyn med indsatserne over for lejere og beboere i fri-

plejeboliger, jf. § 148, stk. 1 og 2, og § 151, stk. 1.

Det er en del af formålet med kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse ef-

ter servicelovens § 151, stk. 1, at præcisere forpligtelsen efter § 16 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område, og at sætte særlig

fokus på myndighedstilsynet med den hjælp, som kommunale og private

leverandører giver efter §§ 83, 83 a og 86.

Efter servicelovens § 151, stk. 2, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen som led

i tilsynsforpligtelsen efter servicelovens § 151, stk. 1, hvert år foretage

mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på plejehjem m.v., jf. servicelovens § 192,

i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller

lov om boliger for ældre og personer med handicap, og i andre tilsvarende

boligenheder i kommunen. Tilsynet må ikke varetages af leverandører eller

personer, der udfører opgaver på området. Som det fremgår om tilsynet efter

§ 151 i vejledning nr. 9765 af 2. oktober 2023 om hjælp og støtte efter ser-

viceloven, punkt 304, påhviler det ligeledes kommunalbestyrelsen at føre

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

tilsyn med den, der udfører opgaven, i tilfælde, hvor de kommunale opgaver

udføres af andre (private).

Efter servicelovens § 151 a, stk. 2, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen som

led i tilsynsforpligtelsen hvert år foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg i

friplejeboliger. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der

modtager kommunale serviceydelser, jf. servicelovens § 151, stk. 2, 2. pkt.,

og servicelovens § 151 a, stk. 2, 2. pkt. Tilsynet må ikke varetages af friple-

jeboligleverandører eller personer, der udfører opgaver for den friplejeleve-

randør, som tilsynet omfatter, jf. servicelovens § 151 a, stk. 2, 3. pkt. Som

det fremgår om tilsynet efter § 151 a, stk. 2 i vejledning nr. 9765 af 2. okto-

ber 2023 om hjælp og støtte efter serviceloven, punkt 309, påhviler pligten

til at følge op på enkeltsager og føre tilsyn i friplejeboliger kommunalbesty-

relsen i den kommune, hvor friplejeboligerne er beliggende.

Efter servicelovens § 151, stk. 3, gælder kommunalbestyrelsens forpligtelse

efter servicelovens § 151, stk. 1 og 2, ikke tilbud, som er omfattet af social-

tilsynet, jf. § 4 i lov om socialtilsyn.

Som det fremgår om tilsynet efter § 151 i vejledning nr. 9765 af 2. oktober

2023 om hjælp og støtte efter serviceloven, punkt 303, skal kommunalbe-

styrelsen aktivt, opsøgende og systematisk føre tilsyn med, at borgerne får

den hjælp, som de har krav på, og at hjælpen har den kvalitet

–

både fagligt

og økonomisk

–

som man har besluttet, der skal være i kommunen.

Efter servicelovens § 151 c, skal kommunalbestyrelsen endvidere udarbejde

og offentliggøre en tilsynspolitik for hjælp efter servicelovens § 83, som er

omfattet af reglerne om frit valg af leverandør efter § 91. Som det fremgår

om tilsynet efter § 151 c i vejledning nr. 9765 af 2. oktober 2023 om hjælp

og støtte efter serviceloven, punkt 305, skal tilsynspolitikken omfatte alle

opgaver og områder, hvor kommunalbestyrelsen har et forsyningsansvar for

tilbud efter § 83 til borgere i eget hjem og dermed har en tilsyns- og opfølg-

ningsforpligtelse. Det fremgår ydermere af vejledningens punkt 305, at

kommunalbestyrelsens tilsynspolitik, jf. servicelovens § 151 c, stk. 2, såle-

des skal omfatte kommunens egne retningslinjer og procedurer for, hvordan

der føres tilsyn med leverandørernes udførelse af hjælpen, og hvordan der

følges op på tilsynsresultaterne.

Kommunernes tilsyn på ældreområdet udgør myndighedsopgaver. Det in-

debærer, at tilsynsopgaverne ikke kan udliciteres til private eller til andre

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

myndigheder uden særskilt lovhjemmel. Det er derfor alene det sagsforbe-

redende arbejde, der ikke har karakter af myndighedsudøvelse, som kom-

munerne kan udlicitere i forbindelse med sådanne opgaver.

Det bemærkes i forhold til tilsynet med kommunerne, der i dag fører det

beskrevne tilsyn på ældreområdet, at dette varetages af Ankestyrelsen med

Indenrigs- og Boligministeriet som overordnet tilsynsmyndighed efter reg-

lerne i kapitel VI og VII i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 69 af 23. januar 2024 (herefter kommunestyrelsesloven). Det kom-

munale tilsyn kan se på, om kommuner overholder den lovgivning, der sær-

ligt gælder for offentlige myndigheder. Tilsynet er et retligt tilsyn. Tilsynet

kan således ikke tage stilling til, om kommuners dispositioner er rimelige

eller hensigtsmæssige eller til spørgsmål om skønsudøvelse, så længe skøn-

net udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen. Tilsynet om-

fatter heller ikke tilfælde, hvor særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan

tage eller har taget stilling til den pågældende sag.

2.1.1.2. Forsøgsordning med et statsligt ældretilsyn

I servicelovens kapitel 26 om opfølgning, tilsyn og betaling for tilsynet re-

guleres bl.a. Styrelsen for Patientsikkerheds forpligtigelse til at føre et risi-

kobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, mid-

lertidige pladser og hjemmeplejeenheder.

Det fremgår af servicelovens § 150, stk. 1, at Styrelsen for Patientsikkerhed

skal føre tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter §§ 83-87,

som ydes på de registreringspligtige kommunale og private enheder efter

servicelovens § 150 c, stk. 1 og 2.

Efter servicelovens § 150, stk. 2, skal Styrelsen for Patientsikkerhed gen-

nemføre tilsynet efter stk. 1 ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan

være størst risiko for, at den personlige hjælp, omsorg og pleje ikke har den

fornødne kvalitet. Styrelsen for Patientsikkerhed skal ligeledes på baggrund

af en begrundet mistanke gennemføre tilsyn efter stk. 1, hvis det vurderes

nødvendigt af hensyn til den fornødne kvalitet af den personlige hjælp, om-

sorg og pleje i en enhed.

Efter servicelovens § 150, stk. 3, skal Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis

styrelsen bliver bekendt med overtrædelser, mangler eller bekymrende for-

hold i forbindelse med tilsyn efter stk. 1, orientere vedkommende registre-

ringspligtige enhed og den stedlige kommunalbestyrelse.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Efter servicelovens § 150, stk. 4, skal den stedlige kommunalbestyrelse, i de

tilfælde, hvor de bliver orienteret om overtrædelser, mangler eller bekym-

rende forhold efter stk. 3, orientere de kommunalbestyrelser, som har ansvar

for hjælpen til de enkelte borgere, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, når disse borgere kan blive berørt.

Efter servicelovens § 150, stk. 5, fastsætter Styrelsen for Patientsikkerhed

nærmere regler om vurdering af kvaliteten af den personlige hjælp, omsorg

og pleje, herunder i form af opstilling af kriterier og indikatorer.

Det følger endvidere af servicelovens § 150 a, stk. 1, at den registrerings-

pligtige enhed er forpligtet til at give de oplysninger, som er nødvendige

som led i tilsynet, på anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Efter servicelovens § 150 a, stk. 2, har Styrelsen for Patientsikkerhed til en-

hver tid som led i tilsynet efter § 150, stk. 1, mod behørig legitimation uden

retskendelse adgang til alle registreringspligtige enheder omfattet af tilsy-

net.

Efter servicelovens § 150 b, stk. 1, udarbejder Styrelsen for Patientsikkerhed

en tilsynsrapport efter hvert tilsynsbesøg udført efter § 150, stk. 1. Styrelsen

for Patientsikkerhed udarbejder en årlig sammenfatning af observationer og

vurderinger som følge af tilsynene efter § 150, stk. 1.

Efter servicelovens § 150 b, stk. 2, fastsætter Styrelsen for Patientsikkerhed

regler om offentliggørelse af tilsynsrapporter og sammenfatninger, jf. stk. 1.

Efter servicelovens § 150 c, stk. 1, skal følgende enheder registrere sig hos

Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. dog stk. 2: 1) Plejehjem m.v., jf. § 192. 2)

Plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller

lov om boliger for ældre og personer med handicap. 3) Friplejeboligbebyg-

gelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger. 4) Andre tilsvarende boli-

genheder, herunder midlertidige pladser, hvor hjælpen udgår fra serviceare-

aler, og der er tilknyttet fast personale. 5) Leverandører, som leverer hjælp

efter § 83, jf. § 91.

Efter servicelovens § 150 c, stk. 2, omfatter registreringspligten efter stk. 1

ikke enheder, hvor hjælpen og støtten til borgerne i enheden i væsentligt

omfang omfatter støtte efter § 85. Disse vil i stedet som udgangspunkt være

omfattet af socialtilsynet.

Efter servicelovens § 150 c, stk. 3, fastsætter Styrelsen for Patientsikkerhed

nærmere regler om registrering efter stk. 1, herunder om, at registrering skal

ske elektronisk.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Det følger af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 652 af 25. maj 2018 om Styrel-

sen for Patientsikkerheds tilsyn på ældreområdet, at Styrelsen for Patient-

sikkerheds samlede vurdering af om den personlige hjælp, omsorg og pleje,

som ydes i en enhed, har den fornødne kvalitet efter servicelovens § 150,

stk. 2, vurderes inden for følgende temaer: Selvbestemmelse og livskvalitet,

herunder en værdig død, trivsel og relationer, målgrupper og metoder, orga-

nisation, ledelse og kompetencer, procedurer og dokumentation samt akti-

viteter og rehabilitering.

Det fremgår af forarbejderne til lovforslaget, som dannede baggrund for lov

nr. 560 af 29. maj 2018, at Styrelsen for Patientsikkerhed foretager en kon-

kret vurdering af forholdene i den registreringspligtige enhed, jf. Folketings-

tidende 2017-2018, L 210 som fremsat, side 19.

Det fremgår desuden af servicelovens § 150 d, stk. 1, at tilsiger forholdene

i den registreringspligtige enhed det, kan Styrelsen for Patientsikkerhed give

påbud om krav til den social- og plejefaglige indsats eller om midlertidigt at

indstille driften af den social- og plejefaglige indsats hos den pågældende

enhed helt eller delvis.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til lovforslaget, at vurderingen af

grundlaget for at anvende påbud vil bero på en samlet vurdering af, i hvilket

omfang der konstateres svigt i kvaliteten af de leverede ydelser, herunder

om svigt vedrører ydelser på flere områder, samt karakteren eller alvorlig-

heden af de svigt, som styrelsen konstaterer, jf. Folketingstidende 2017-

2018, L 210 som fremsat, side 19.

Det forudsættes ved Styrelsen for Patientsikkerheds påbud om indstilling af

driften, at Styrelsen for Patientsikkerhed har foretaget en vurdering af, at

den manglende kvalitet i indsatsen i den pågældende enhed generelt inde-

bærer en risiko for forværring af borgernes almentilstand. Det forudsættes

derudover, at der forud for en afgørelse om påbud har været en dialog mel-

lem Styrelsen for Patientsikkerhed og den enkelte enhed om de forhold, der

ligger til grund for afgørelsen om påbud.

Det følger endvidere af servicelovens § 150 d, stk. 2, at afgørelser efter stk.

1 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Det betyder, at

der ikke kan klages over en afgørelse om påbud, som træffes som led i til-

synet.

Det er forudsat, at Styrelsen for Patientsikkerhed er i dialog med de enheder,

hvor der føres tilsyn, og at dialogen med den enkelte enhed både omfatter

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

tilsynets fund og vurderinger, før der træffes afgørelse om påbud, jf. Folke-

tingstidende 2017-2018, tillæg A, L 210, side 19.

Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn udfører efter et påbud et opføl-

gende tilsyn for at kontrollere, om plejeenheden lever op til den fornødne

kvalitet. Denne opfølgning sker senest efter typisk tre måneder efter påbud-

det til plejeenheden. I enkelte tilfælde foretages opfølgningen administra-

tivt, hvor det konkret vurderes, at der herigennem sikres fornøden informa-

tion til vurdering af opfyldelsen af påbuddet. Såfremt målepunkterne ved

det opfølgende tilsyn ikke er opfyldt, følger Styrelsen for Patientsikkerhed

op, indtil det konkret vurderes, at målepunkterne er opfyldt, eller at plejeen-

heden er i stand til selv at udbedre de enkeltstående og konkrete fund.

Efter servicelovens § 157 a, kan en registreringspligtig enhed, som undlader

at afgive de krævede oplysninger efter § 150 a, stk. 1, undlader at registrere

sig efter § 150 c, stk. 1, eller undlader at efterkomme et påbud efter § 150 d,

stk. 1, straffes med bøde.

Efter servicelovens § 157 a, stk. 2 kan Styrelsen for Patientsikkerhed i for-

skrifter, der udstedes i medfør af § 150 b, stk. 2, og § 150 d, stk. 3, fastsætte

bestemmelser om straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

Efter servicelovens § 157 b, kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske per-

soner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

2.1.1.3. Obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Styrel-

sen for Patientsikkerheds Ældretilsyn

Det følger af § 150 e i serviceloven, at modtager en registreringspligtig en-

hed, jf. servicelovens § 150 c, et påbud om krav til den social- og plejefag-

lige indsats eller om midlertidigt at indstille driften af den social- og pleje-

faglige indsats hos den pågældende enhed helt eller delvis, jf. servicelovens

§ 150 d, stk. 1, skal vedkommende registreringspligtige enhed tage imod et

opfølgnings- og læringsforløb ved et udgående rejsehold under Videnscen-

ter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2020-

2021, L 170, som fremsat, side 4, at formålet med de obligatoriske opfølg-

nings- og læringsforløb er at sikre, at plejeenheden, der har modtaget et på-

bud, samtidig får målrettet støtte til faglig læring og udvikling i plejeenhe-

den. Forløbene skal derfor tilpasses til den enkelte enhed og omfatter bl.a.

socialfaglig støtte til, at den pågældende plejeenhed kan arbejde målrettet

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

med afhjælpning af de fejl og mangler, som er årsagen til påbuddet fra æl-

dretilsynet. Det enkelte forløbs indhold og varighed skal derfor også være

proportionalt med påbuddets karakter og de problemstillinger og faglige ud-

fordringer, som den enkelte plejeenhed har, og som forløbet skal følge op

på.

2.1.1.4. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO)

Det følger af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1702 af 5. december 2023 om

den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) i Social-

og Boligstyrelsen, at VISO dækker de mest specialiserede og komplicerede

problemstillinger inden for følgende områder: 1) Børn og unge med handi-

cap, 2) Børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer, 3) Ud-

satte grupper, 4) Voksne med handicap, 5) Socialpsykiatrien og 6) Special-

undervisning og specialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne.

Efter § 13, stk. 1, i serviceloven bistår den nationale videns- og specialråd-

givningsorganisation (herefter VISO) kommuner og borgere med gratis vej-

ledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkelt-

sager. Det følger af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1702 af 5. december

2023 om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) i

Social- og Boligstyrelsen, at specialrådgivning efter § 13, stk. 1, i service-

loven og § 165 i barnets lov skal være individuel og helhedsorienteret. Råd-

givningen kan omfatte specialiseret rådgivning om kompensations- og støt-

temuligheder, om målgruppen, om processer i komplekse sager eller om

metoder og værktøjer, som knytter sig til et specialrådgivningsforløb for en

bestemt målgruppe eller ydelse. Som det fremgår af Vejledning nr. 9347 af

28. marts 2017 om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven,

punkt 169, er den rådgivning, der ydes af VISO, alene vejledende. Det er

således kommunens ansvar at træffe de relevante afgørelser.

Efter bestemmelsens stk. 2 yder VISO gratis vejledende udredning til kom-

muner og borgere i de få mest sjældent forekommende specielle og kompli-

cerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være

til stede i den enkelte kommune eller i regionens tilbud. Kommunalbesty-

relsen træffer afgørelse om henvisning af borgeren efter 1. pkt. Det er ikke

muligt for borgeren selv eller et tilbud at anmode VISO om en udredning.

Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation træffer afgørelse

om ydelser efter § 13, stk. 1 og 2. Som det fremgår af Vejledning nr. 9347

af 28. marts 2017 om servicelovens formål og generelle bestemmelser i lo-

ven, punkt 168, er det VISO selv, der afgør om en konkret sag i henhold til

servicelovens § 13, stk. 1 og/eller stk. 2, falder inden for VISO’s område.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Henvendelser, som falder uden for, kan afvises, og denne afgørelse kan ikke

påklages.

Efter bestemmelsens stk. 5 sikrer VISO en systematisk indsamling, udvik-

ling, bearbejdning og formidling af den faglige viden på det sociale område

og på området for den mest specialiserede specialundervisning og special-

pædagogiske bistand m.v. VISO sørger for at koordinere og deltage i prøv-

nings-, forsknings- og informationsvirksomhed på hjælpemiddelområdet.

VISO har således en lovbestemt opgave med at udvikle og formidle faglig

viden på det sociale område og specialundervisningsområdet. VISO har bl.a.

haft tilbudt temadage og temaforløb med op til tre rådgivningssessioner om

aktuelle problemstillinger samt videnspublikationer om komplekse pro-

blemstillinger. I forhold til ældreområdet kan nævnes temaforløb om

”de-

mens og seksualitet”, ”demens og omsorgstræthed blandt personale” og ”de-

mens og pårørendeperspektivet i fokus” til fagpersoner, der er i berøring

med personer med demens og deres pårørende. Derudover har VISO afholdt

temadage og udgivet viden om personer med demens.

Det følger endvidere af § 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1702 af 5. december

2023 om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) i

Social- og Boligstyrelsen, at andre ministerier samt andre offentlige institu-

tioner kan mod anvisning af finansiering hertil bestille konkrete opgaver i

VISO, jf. de opgaver som er nævnt i § 7.

2.1.1.5. Plejehjemsoversigten

Reglerne for plejehjemsoversigten, herunder hvilke oplysninger der skal

indrapporteres til oversigten, er fastsat i servicelovens § 14 a og bekendtgø-

relse om plejehjemsoversigten, jf. bekendtgørelse nr. 1219 af 22. oktober

2018.

Formålet med plejehjemsoversigten er, jf. § 1 i bekendtgørelsen herom, at

give information om og overblik over alle plejehjem, plejeboligbebyggelser

og friplejeboligbebyggelser, at understøtte borgernes frie valg af tilbud og

at understøtte lige konkurrence mellem private og offentlige leverandører.

I bekendtgørelsens § 7, stk. 1-2, fremgår det, at kommunalbestyrelser, jf. §

4, og private tilbud, jf. § 5, løbende skal indberette oplysninger til pleje-

hjemsoversigten om nye tilbud eller ændringer i allerede eksisterende til-

bud. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, om indberet-

ningen af oplysninger om tilbud, der er del af den kommunale forsyning, jf.

§ 4, foretages af kommunen eller det enkelte tilbud. Kommunalbestyrelsen

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

bør inddrage det enkelte tilbud i forhold til, hvilke oplysninger der indberet-

tes til plejehjemsoversigten.

Oplysningerne, som skal tilbuddene skal indberette til plejehjemsoversig-

ten, er oplistet i bekendtgørelsens § 8. I forhold til tilsyn fremgår det af be-

kendtgørelsens § 8, nr. 4, litra h-j, at følgende skal indberettes: Seneste kom-

munale tilsynsrapport, hvis kommunen udarbejder en rapport i forbindelse

med sit tilsyn, seneste tilsynsrapport efter sundhedsloven, jf. § 213 b, stk. 1,

og seneste tilsynsrapport efter serviceloven, jf. § 150 b, stk. 1, i lov om social

service. Tilsynsrapporterne skal være tilgængelig på oversigten i de første

to år efter afrapporteringen.

2.1.1.6. Sundhedsstyrelsens rolle ift. ældreområdet

I medfør af § 214, stk. 1 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af

12. marts 2024, vejleder Sundhedsstyrelsen om udførelsen af sundhedsfag-

lige opgaver efter sundhedsloven og om udvalgte social- og plejefaglige op-

gaver på ældreområdet efter serviceloven. Både sundheds- og ældreministe-

ren og andre myndigheder har adgang til direkte rådgivning og anden bi-

stand fra Sundhedsstyrelsen i sundhedsfaglige spørgsmål og vedrørende so-

cial- og plejefaglige indsatser på ældreområdet, jf. § 214, stk. 2.

2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Med

Aftale om en reform af ældreområdet

og det samtidigt fremsatte forslag

til ældreloven foreslås en ny tilgang til ældreplejen med tildeling og udmønt-

ning af hjælpen i få sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsfor-

løb, og hvor hjælpen skal tilrettelægges og udmøntes i tæt samarbejde med

den ældre. Dette vil alt andet lige indebære færre forvaltningsretlige afgø-

relser.

For aftalekredsen bag

Aftale om en reform af ældreområdet

er det derfor

centralt, at tilsynet med ældreplejen får en ny rolle. Tilsynet skal fremadret-

tet have dialog og læring som fokus og understøtte plejeenhederne i at sikre

kvalitet i helhedsplejen.

Det er derudover Social-, Bolig- og Ældreministeriets opfattelse, at tilsynet

med ældreplejen fremadrettet også skal spille en central rolle i den fortsatte

sikring af ældres retssikkerhed i lyset af en ny tilgang til ældreplejen, som

gennemføres med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Gennem årene er der blevet skabt et tilsynsregime, der kontrollerer forhol-

dene og dokumentationen i ældreplejen i detaljen, og som medfører, at med-

arbejdere og ledere i ældreplejen oplever, at de bruger for meget tid på do-

kumentation, som i stedet kunne være brugt på omsorg og pleje af borgerne

i stedet.

Eksisterende undersøgelser peger således på, at medarbejdere og ledere i

kommunerne generelt mener, at der er mange tilsyn på ældreområdet, og at

hvert tilsyn er ressourcekrævende og belaster plejeenhederne ift. ressource-

forbrug.

På baggrund af eksisterende undersøgelser er det Social-, Bolig- og Ældre-

ministeriets opfattelse, at der i dag eksisterer flere overlappende tilsyn på

ældreområdet, som fører tilsyn med de samme forhold. Dette medfører et

stort ressourceforbrug hos plejeenhederne, som i stedet kunne have været

brugt på omsorg og pleje af ældre.

Udover at der er to forskellige ældretilsyn, der overlapper

–

både en forsøgs-

ordning med et statsligt ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed

og hver af de 98 kommuners eget ældretilsyn

–

så kommer flere andre tilsyn,

uden at der opleves at ske en nærmere koordinering tilsynene imellem, her-

under i forhold til tilsynenes afrapporteringer. Dette medfører et øget res-

sourceforbrug hos plejeenhederne, som skal forsøge at navigere i de forskel-

ligartede fagligheder, logikker og hensyn.

Med

Aftale om en reform af ældreområdet

er aftalepartierne derfor enige

om at skabe et nyt lærende tværkommunalt ældretilsyn samt de overordnede

rammer herfor.

Det nye ældretilsyn skal ses i tæt sammenhæng med aftalepartiernes over-

ordnede ambitioner om at frigive mere tid til pleje og omsorg. Derfor skal

det nye ældretilsyn erstatte de nuværende 98 ældretilsyn i kommunerne og

den eksisterende forsøgsordning med et statsligt ældretilsyn i regi af Styrel-

sen for Patientsikkerhed.

Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at der med etablerin-

gen af det nye ældretilsyn og afskaffelsen af det kommunale ældretilsyn og

udfasningen af forsøgsordningen med et statsligt ældretilsyn i Styrelsen for

Patientsikkerhed samtidig vil ske en reduktion i tilsynstrykket på plejeenhe-

derne på ældreområdet, så plejeenheder fremadrettet vil modtage færre til-

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

syn end i dag. Det skal bidrage til at reducere tidsforbruget på tilsyn og der-

med frigøre ressourcer, som i stedet kan anvendes på pleje og omsorg af

ældre.

Det nye ældretilsyn vil dermed efter Social-, Bolig- og Ældreministeriets

opfattelse understøtte de af regeringen og Kommunernes Landsforening be-

sluttede tiltag i regi af

Aftale om kommunernes økonomi for 2025,

der skal

reducere ressourcer brugt på tilsyn, herunder tiltagene om en 30 pct. reduk-

tion i det statslige og kommunale tilsynstryk på det kommunale og regionale

område. Det vil efter ministeriets opfattelse samtidig understøtte regerin-

gens ambition om i 2025 at reducere med 1.000 årsværk i den statslige ad-

ministration, som vil kunne bidrage til at finansiere den borgernære velfærd

i kommuner og regioner i 2025 og til et løft af de lokale velfærdsindsatser.

Med henblik på dels at varetage hensynet til at sikre et dialog- og lærings-

orienteret ældretilsyn, som samtidig understøtter ældres oplevelse af rets-

sikkerhed samt medarbejdernes retssikkerhed som følge af et større fagligt

ansvar, dels hensynet til at frigive mere tid til pleje og omsorg og sanere og

begrænse i antallet af statslige og lokale tilsyn og kontrolopgaver, foreslås

følgende udmøntning af de politisk besluttede rammer for det nye ældretil-

syn:

Indhold i det nye, forenklede tværkommunale ældretilsyn

1) Det nye ældretilsyn skal som en central del af deres opgave bistå med

rådgivning og sparring til plejeenhederne, når de har behov for støtte til at

sikre kvalitet i helhedsplejen. Ministeriet finder, at ældretilsynets rådgiv-

ningsfunktion både vil være relevant generelt set i den løbende dialog om

kvalitet i helhedsplejen men også skal kunne iværksættes på baggrund af

konkrete forhold i plejeenheden. Med henblik på at støtte enheden i at sikre

kvalitet i helhedsplejen vil indholdet f.eks. bestå af vejledning og frivillige

forløb, som tilpasses den enkelte plejeenheds behov. Det er ministeriets op-

fattelse, at ældretilsynet ikke altid vil være den rette myndighed til at løse

udfordringerne i plejeenheden, ligesom der også vil kunne være andre myn-

dighedsindsatser, som med fordel kan støtte plejeenheden f.eks. rejsehol-

dene i Sundhedsstyrelsen og den nationale videns- og specialrådgivningsor-

ganisation (VISO) i Social- og Boligstyrelsen.

2) Det nye ældretilsyn skal foruden opgaven med at bistå med rådgivning

og sparring til plejeenheder også have en koordinerende funktion, så pleje-

enhedens udfordringerne adresseres af den rette myndighed med det samme,

med henblik på, at plejeenheden får den mest hensigtsmæssige og hurtige

støtte.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

3) Der etableres en direkte linje til ældretilsynet, som vil give de ældre, på-

rørende, medarbejdere og andre, der er i kontakt med plejeenhederne, mu-

lighed for at henvende sig anonymt til det nye ældretilsyn om bekymrende

forhold i en plejeenhed.

4) Alle plejeenheder

–

eksisterende og nye

–

vil modtage et opstartsmøde

fra ældretilsynet. Ministeriet finder, at et opstartsmøde både vil kunne bi-

drage til implementering af ældrereformen og samtidig være med til at skabe

en tillidsbaseret og åben ramme for dialogen mellem ældretilsynet og pleje-

enheden, da plejeenheden i opstartsmødet vil kunne blive informeret om æl-

dretilsynets rådgivning, sparring og tilsyn, de bærende værdier i den kom-

mende ældrelov m.v.

5) Ældretilsynets tilsyn skal være et risikobaseret og reaktivt tilsyn, hvor

fokus rettes mod de plejeenheder, hvor der risiko for eller en konkret be-

kymring for kvaliteten af helhedsplejen. Ministeriet finder i den forbindelse,

at der i takt med indfasningen af ældretilsynet bør udarbejdes en egentlig

risikomodel. Ældretilsynet vil indtil da basere dets udvælgelse af plejeenhe-

der til tilsyn på tilsynets viden om enhederne, stikprøver, orienteringer fra

andre myndigheder, presseomtale eller anonyme henvendelser til ældretil-

synets direkte linje fra ældre, pårørende, medarbejdere og andre, der er i

kontakt med plejeenhederne.

6) Af hensyn til at understøtte retssikkerheden for ældre borgere, som mod-

tager pleje og omsorg efter det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov, skal

den risikobaserede tilgang ske inden for en fastsat periode, hvor alle pleje-

enheder vil modtage tilsyn inden for perioden. Ministeriet vurderer af hen-

syn til ikke skal belaste plejeenhederne mere, end hvad nødvendigt er og

samtidigt varetage hensynet til de ældres retssikkerhed, at denne periode

mest hensigtsmæssigt bør være på maksimalt fem år. Det bemærkes, at for-

søgsordningen med et statsligt ældretilsyn i Styrelsen for Patientsikkerhed i

praksis gennemfører tilsyn på ca. 10 procent af det samlede antal plejeenhe-

der årligt. Det bemærkes endvidere, at kommunalbestyrelsen i henhold til

gældende lovgivning hvert år skal foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg

på plejehjem m.v., jf. servicelovens § 192, i plejeboligbebyggelser, der er

omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og

personer med handicap, og i andre, tilsvarende boligenheder i kommunen.

Der er ikke fastsat nogen minimumsfrekvens for kommunalbestyrelsens til-

synsforpligtelse med hjemmeplejeenheder efter servicelovens § 151 c.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

7) Ældretilsynet skal have mulighed for at anvende sanktioner, så det sikres,

at plejeenheden retter op på de forhold, som har givet anledning til bekym-

ring eller kritik fra ældretilsynet. Ministeriet finder, at sanktionerne bør af-

spejle det dialog- og læringsorienterede formål med ældretilsynet, hvor

sanktionerne kan skabe grundlag for læring i plejeenhederne, men samtidig

afspejle behovet for at varetage retssikkerheden for ældre borgere, som er i

berøring med plejeenhederne.

Organiseringen af det nye, forenklede tværkommunale ældretilsyn

Med afsæt i de politisk besluttede rammer for det nye, forenklede tværkom-

munale ældretilsyn har Social-, Bolig- og Ældreministeriet gjort sig føl-

gende overvejelser i forhold til organiseringen af og indholdet i udmøntnin-

gen af det nye ældretilsyn:

Med

Aftale om en reform af ældreområdet

er aftalepartierne enige om de

overordnede rammer for et nyt tværkommunalt ældretilsyn, herunder at til-

synet forankres i et mindre antal kommuner, og at der vil blive inddraget

erfaringer fra relevante tilsyn fra andre sektorer.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer, at der i forbindelse med for-

ankringen af det nye ældretilsyn i et mindre antal kommuner vil skulle tages

højde for at sikre uafhængighed og uvildighed i tilsynet. Ministeriet finder

derfor, at det skal sikres, at den enkelte kommune ikke skal føre tilsyn med

egne plejeenheder eller plejeenheder beliggende i den konkrete kommune,

som det er tilfældet i dag, og organiseringen af det nye ældretilsyn vil såle-

des skulle indebære, at ældretilsynskommunen fører tilsyn med et antal an-

dre plejeenheder i andre kommuner i et på forhånd geografisk afgrænset

område. Ministeriet finder dertil, at udpegningen af ældretilsynskommu-

nerne bør ske efter aftale med de pågældende kommuner med henblik på at

sikre ejerskab til at varetage opgaven som ældretilsyn fremadrettet.

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1. Oprettelse af et tværkommunalt og uafhængigt ældretilsyn

Det foreslås med forslaget til lov om ældretilsyn, at der oprettes et tværkom-

munalt og uafhængigt ældretilsyn.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagene i § 1, nr. 17, § 4, nr. 1 og

§ 5, nr. 1, i det samtidigt fremsatte følgelovforslag, hvoraf det følger, at

kommuners ældretilsyn efter servicelovens § 151 ophører pr. 1. juli 2025,

samt at forsøgsordningen med det statslige ældretilsyn i regi af Styrelsen for

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Patientsikkerhed forlænges frem til den 1. juli 2025, hvorefter det vil op-

høre.

Med oprettelsen af det nye ældretilsyn vil kompetencerne til at føre tilsyn

med ældreplejen i plejeenheder (plejehjem, plejeboligbebyggelser m.v. og

hjemmeplejeenheder) blive samlet i et tilsyn i modsætning til i dag, hvor

både de 98 kommuner og det statslige ældretilsyn i regi af Styrelsen for Pa-

tientsikkerhed fører tilsyn ældreplejen i disse enheder.

Med forslagene varetages samlet set en række hensyn til både plejeenhe-

derne og de ældre borgere. For det første varetages hensynet til at under-

støtte kvalitet lokalt i plejeenhederne og hensynet til de ældres retssikkerhed

i og med, at viden og kompetencer inden for tilsyn på ældreområdet samles,

og risikoen for en forskelligartet tilgang til tilrettelæggelsen og udførelsen

af tilsynsopgaven reduceres. Hertil varetages hensynet til at sætte plejeen-

hederne fri til selv at tage ansvar på den måde, der passer til den enkelte

enhed og de ældre, som enten bor der eller modtager pleje og omsorg derfra.

Derudover varetages hensynet til at sikre mindre bureaukrati og tilsynstryk

for plejeenhederne ved at sanere i antallet af kommunale og statslige tilsyn

på ældreområdet.

For så vidt angår organiseringen af det nye ældretilsyn foreslås det med § 3,

at ansvaret for at varetage funktionen som ældretilsyn vil påhvile kommu-

nalbestyrelsen i de kommuner, der vil blive udpeget af ældreministeren efter

aftale med hver af de pågældende kommuner.

Kommunalbestyrelsen i de pågældende kommuner vil dermed få myndig-

hedsansvaret og det politiske ansvar for udførelsen af opgaven som ældre-

tilsyn efter denne lov. Ældretilsynet vil være at anse for en selvstændig myn-

dighed med eget personale, opgaveportefølje m.v.

Det foreslås videre at bemyndige ældreministeren til at fastsætte regler om

ansvaret for varetagelsen af opgaven som ældretilsyn, herunder om det geo-

grafiske dækningsområde, opgavens indhold, ældretilsynets indretning og

drift samt om finansieringen af ældretilsynet.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler

på bekendtgørelsesniveau om antallet af og den stedlige forankring af de

kommuner, som på baggrund af udpegning fra ældreministeren og efter af-

tale med hver af kommunerne, som fremover skal have ansvaret for at vare-

tage funktionen som ældretilsyn efter denne lov.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Det foreslås, at kommunerne udgøres af nogle af de kommuner, som i dag

varetager funktionen som socialtilsyn efter lov om socialtilsyn, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1109 af 1. juli 2022 (herefter socialtilsynsloven). Disse vil

dog kunne ændres, såfremt der viser sig et behov herfor på sigt.

Intentionen bag den tværkommunale forankring generelt og valget af kom-

muner er at sikre, at der fortsat er en vis grad af lokal forankring og lokalt

kendskab til plejeenhederne samtidig med, at der kan drages nytte af eksi-

sterende viden, eksisterende kompetencer og det eksisterende set-up inden

for tilsyn og ældre, som allerede er etableret. Samtidig er der et behov for,

at ældretilsynet etableres fra den 1. januar 2025 og frem mod den 1. juli

2025 med henblik på at kunne sætte i drift på dette tidspunkt, jf. den fore-

slåede § 17.

For at varetage hensynet til at sikre et uafhængigt ældretilsyn er det hensig-

ten med den foreslåede bemyndigelse at fastsætte regler om, at ældretilsynet

i de pågældende kommuner ikke skal kunne agere ældretilsyn overfor ple-

jehjem og hjemmeplejeenheder i egen kommune eller overfor plejehjem og

hjemmeplejeenheder, som den oprindelige ældretilsynskommune driver el-

ler har indgået driftsaftale med, og som er beliggende i andre kommuner. I

den forbindelse er det også hensigten med bemyndigelsen at fastsætte regler

om ældretilsynets geografiske dækningsområde.

Handlekommunens pligt til løbende at følge de enkelte sager for at sikre sig,

at hjælpen fortsat opfylder sit formål (det personrettede tilsyn) efter service-

lovens § 148, stk. 2, som med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven

reguleres i § 26, stk. 2, fsva. personer, som vil være omfattet af ældreloven,

berøres ikke af den foreslåede etablering af et nyt ældretilsyn. Det betyder,

at det personrettede tilsyn vil forblive i den ældres handlekommune, jf. rets-

sikkerhedslovens §§ 9

–

9 b.

Med bemyndigelsen er det endvidere hensigten at fastsætte regler om ind-

holdet i ældretilsynets opgave, ældretilsynets indretning og drift samt regler

om finansieringen af ældretilsynet.

For nærmere om oprettelsen og forankringen af det tværkommunale ældre-

tilsyn henvises til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil, samt for nær-

mere om ophør af det kommunale ældretilsyn og udfasningen af det statslige

ældretilsyn henvises til § 1, nr. 17, § 4, nr. 1 og § 5, nr. 1, i det samtidigt

fremsatte følgelovforslag og bemærkningerne hertil. Derudover henvises til

§ 26, stk. 2, og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til

ældreloven for så vidt angår det personrettede tilsyn.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

2.1.3.2. Ældretilsynets anvendelsesområde

Det foreslås med § 2, at anvendelsesområdet for det nye ældretilsyn vil være

følgende kommunale og private plejeenheder og leverandører, som er regi-

streret i Plejeoversigten, jf. § 27, stk. 2, i ældreloven:

1) Plejehjem m.v., jf. § 46 i ældreloven.

2) Plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller

lov om boliger for ældre og personer med handicap.

3) Friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger.

4) Andre, tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige pladser, hvor

hjælpen udgår fra servicearealer, og der er tilknyttet fast personale.

5) Leverandører, som leverer hjælp til borgere i eget hjem, jf. § 18 i ældre-

loven.

Det foreslåede vil medføre, at anvendelsesområdet for ældretilsynet vil være

de ovenfornævnte typer af plejeenheder. Anvendelsesområdet vil således

udgøre en videreførelse af den samme portefølje som i dag er omfattet af

hhv. kommunernes tilsyn med de kommunale opgaver efter servicelovens

§§ 83, 83 a og 86, jf. servicelovens § 151, og Styrelsens for Patientsikker-

heds tilsyn efter servicelovens § 150, stk. 1, jf. § 150 c, stk. 1 og 2. Det

bemærkes, at den nye plejehjemstype ”lokalplejehjem”,

jf. det samtidigt

fremsatte forslag til lokalplejehjem, vil være omfattet af henvisninger til ple-

jehjem m.v., jf. § 46 i ældreloven og plejeboligbebyggelser, der er omfattet

af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer

med handicap.

Det foreslåede vil dertil indebære, at de omfattede plejeenheder bl.a. både

vil modtage opstartsmøde, jf. § 6, vil have adgang til rådgivning og sparring

fra ældretilsynet, jf. § 4, stk. 3, og vil være omfattet af tilsyn med kvalitet i

helhedsplejen fra ældretilsynet, jf. den foreslåede §§ 7 og 9 og samtilsyn for

så vidt angår plejeenheder, jf. den foreslåede § 8.

For nærmere om det nye ældretilsyns anvendelsesområde henvises til lov-

forslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

2.1.3.3. Ældretilsynets formål og opgaver

Ældretilsynets formål og opgaver hænger sammen med ønsket om en ny

tilgang til ældreplejen, herunder at der indføres helhedspleje i form af få,

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

rummelige og sammenhængende pleje- og omsorgsforløb, hvor beslutnin-

ger om den konkrete hjælp fra gang til gang besluttes tæt på borgeren. Denne

nye tilgang til ældreplejen gennemføres med det samtidigt fremsatte forslag

til ældreloven.

Denne nye tilgang kalder på en ny tænkning og tilrettelæggelse af tilsyns-

opgaven på ældreområdet, hvor der skal skabes en samarbejdskultur og re-

lation mellem ældretilsynet og plejeenheden præget af tillid, åbenhed og

tryghed. Det nye ældretilsyn vil få en ny funktion og rolle i form af at være

en samarbejdspartner for plejeenhederne i relation til kvalitet i helhedsple-

jen, og ældretilsynets fokus vil være at skabe læring i plejeenhederne igen-

nem dialog, rådgivning og sparring samt tilsyn med henblik på, at plejeen-

hederne kan arbejde med og sikre kvalitet i helhedsplejen.

Det nye ældretilsyn skal derfor have som sin primære funktion at yde dia-

logbaseret og læringsorienteret rådgivning og sparring om kvalitet i hel-

hedsplejen til den enkelte plejeenhed. Ældretilsynet skal også have som

funktion at være en direkte linje for de ældre, pårørende m.fl. at indgive

bekymringer til om forhold i plejeenhederne. Derudover skal ældretilsynet

også have som funktion at påse kvalitet i helhedsplejen i de enkelte plejeen-

heder.

Derfor foreslås det med formålsbestemmelsen i § 1, at formålet med det nye

ældretilsyn vil være at støtte de omfattede plejeenheder i at sikre kvalitet i

helhedsplejen ud fra ældreloven.

Det foreslåede vil udgøre omdrejningspunktet for det nye ældretilsyns virke,

hvor formålet vil være at støtte de omfattede plejeenheder i at sikre kvalitet

i helhedsplejen ud fra ældreloven.

Med udtrykket »støtte« sigtes til den helt centrale funktion i ældretilsynet,

som vil være at bistå med rådgivning og sparring til plejeenhederne om fag-

lig kvalitet i helhedsplejen. Med udtrykket »støtte« sigtes i også til, at æl-

dretilsynet igennem deres virke vil have til hensigt at bidrage til læring i de

omfattede plejeenheder, så enhederne bliver i stand til at finde egne løsnin-

ger.

Læring i plejeenhederne vil være en forudsætning for, at kvaliteten i hel-

hedsplejen udvikler sig positivt i en hverdag præget af kompleksitet og dag-

lige prioriteringer, og så de ældre, bliver mødt med omsorg og høj faglighed

fra motiverede medarbejdere under de rigtige rammer.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Det foreslås derudover, at formålet opnås gennem læringsorienteret dialog

og ved at 1) bistå med rådgivning og sparring til plejeenhederne om kvalitet

i helhedsplejen, og ved at 2) påse kvalitet i helhedsplejen i plejeenhederne

ud fra ældreloven.

Den centrale metode i ældretilsynets virke vil således være læringsorienteret

dialog. Dialogen med de mange forskellige aktører, der tilsammen udøver

og modtager helhedspleje, herunder de ældre selv, deres pårørende, ledelsen

og personalet, vil bl.a. være afgørende for, at ældretilsynet vil kunne vurdere

kvalitet i helhedsplejen. Men dialogen vil ikke altid kunne stå alene, da det

at observere dagligdagssituationer som f.eks. spisning, genoptræning m.v. i

nogle situationer vil kunne give tilsynet relevant viden.

Ældretilsynet vil med det foreslåede både skulle agere som rådgivnings- og

sparringspartner for plejeenhederne

–

generelt og på baggrund af konkrete

forhold relateret til kvalitet i helhedsplejen

–

og samtidig vil skulle være den

myndighed, som vil have til opgave at påse kvalitet i helhedsplejen ud fra

det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.

Fælles for ældretilsynets formål, metoder og opgaver vil stå, at tilliden til

ledelsen og personalet, herunder til deres faglighed, vil være afgørende for

at sikre en tryg samarbejdskultur og ramme for dialogen, og hvor plejeen-

hederne er trygge ved at være åbne om udfordringer m.v. ved at række ud

til ældretilsynet efter rådgivning og sparring. Derudover vil tilliden være

afgørende i forhold til at kunne skabe motivation og ejerskab til at sikre den

gode kvalitet og arbejde med forbedring samt i forhold til at skabe rum for

læring. I den forbindelse henvises også til lovforslagets § 6 om opstartsmøde

med plejeenhederne, da opstartsmødet bl.a. vil have til formål at skabe en

tillidsfuld ramme for dialogen mellem plejeenheden og ældretilsynet.

For nærmere om ældretilsynets rådgivning og sparring samt vurdering af

kvalitet i helhedsplejen henvises til punkt 2.1.3.4, 2.1.3.7 og 2.1.3.8 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger samt §§ 4, 7 og 9 og bemærkningerne

hertil.

2.1.3.4. Koordineret indsats indenfor rådgivning og sparring

Som følge af den foreslåede formålsbestemmelse i § 1, vil ældretilsynets

centrale funktion være at støtte plejeenhederne i at sikre kvalitet i helheds-

plejen bl.a. ved at bistå med rådgivning og sparring.

Ældretilsynet vil dog ikke altid være den rette myndighed til at løse udfor-

dringerne i plejeenheden, hvis der er tale om forhold, som ikke er begrundet

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

i kvaliteten i helhedsplejen. Ligeledes vil der også kunne være andre indsat-

ser, som kan støtte plejeenheden, udover ældretilsynets rådgivning og spar-

ring, f.eks. rejseholdene i Sundhedsstyrelsen og den nationale videns- og

specialrådgivningsorganisation (VISO) i Social- og Boligstyrelsen.

For at sikre, at plejeenhedens udfordringer med det samme adresseres af den

rette myndighed, og at plejeenheden får den mest hensigtsmæssige støtte,

foreslås det med § 4, at ældretilsynet skal have en koordinerende funktion

for at sikre relevant rådgivning og sparring til plejeenhederne.

Konkret foreslås det, at ældretilsynet vil skulle koordinere og iværksætte

indsatsen vedrørende rådgivning og sparring til plejeenheder i følgende til-

fælde:

1) Efter anmodning fra den ældre eller dennes pårørende.

2) Efter anmodning fra plejeenheden.

3) I forbindelse med ældretilsynets tilsyn efter § 7, stk. 1 og 2.

Det foreslåede vil indebære, at den ældre eller dennes pårørende, som er i

berøring med en plejeenhed og plejeenheden selv, vil have mulighed for at

række ud til ældretilsynet og anmode om rådgivning og sparring til plejeen-

heden fra ældretilsynet. Derudover vil ældretilsynet i forbindelse med et til-

syn også selv kunne have observeret et behov for rådgivning og sparring om

kvalitet i helhedsplejen hos plejeenheden.

Der vil ikke efter forslaget om at den ældre eller dennes pårørende vil kunne

anmode om rådgivning og sparring til plejeenheden fra ældretilsynet være

tale om en klagemulighed over den konkrete kommunale afgørelse om visi-

tation af omsorgs- og plejeforløb eller den konkrete udmøntede helheds-

pleje. Derimod vil ældretilsynet på baggrund af anmodningen, hvis den er

begrundet i konkrete forhold, kunne indlede en dialog og eventuelt en ob-

servation rettet mod eventuelle generelle forhold relateret til kvaliteten i hel-

hedsplejen i plejeenheden. Ældretilsynet vil på den baggrund kunne vur-

dere, om det vil være relevant at bistå med rådgivning og sparring om kva-

litet i helhedsplejen, som vil kunne anvendes i den eller de konkrete situati-

oner, men som også vil kunne bidrage til læring fremadrettet.

Det bemærkes derudover, at forslaget om at den ældre eller dennes pårø-

rende eller plejeenheden vil kunne anmode om rådgivning og sparring fra

ældretilsynet ikke vil indebære, at ældretilsynet vil være forpligtet til at bistå

med rådgivning og sparring alene på baggrund af anmodningen. Ældretilsy-

net vil derfor også som følge af det foreslåede stk. 2 skulle vurdere, om der

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

er tale om forhold begrundet i kvalitet i helhedsplejen, jf. § 9, stk. 1, som

plejeenheden har behov for støtte til fra ældretilsynet, eller om anmodningen

skal videresendes til anden relevant myndighed.

Ældretilsynets koordineringsrolle vil således indebære, at ældretilsynet, når

der modtages en anmodning fra den ældre eller dennes pårørende eller fra

en plejeenhed, vil skulle vurdere, om der i anmodningen er tale om forhold

begrundet i kvalitet i helhedsplejen, som plejeenheden har behov for støtte

til fra ældretilsynet, eller om anmodningen vil skulle videresendes til anden

relevant myndighed. Ældretilsynet vil således i disse tilfælde være tildelt en

vis skønsmulighed.

Ældretilsynet vil i vurderingen af, hvilken myndighed, der er relevant,

skulle inddrage de oplysninger og omstændigheder, som følger af anmod-

ningen. Dette vil skulle holdes op imod anvendelsesområdet for den eller de

andre relevante myndigheder, herunder deres opgave og ekspertise inden for

dette område. Ældretilsynet vil på baggrund heraf skulle foretage en konkret

helhedsbedømmelse, og ældretilsynet vil således i disse tilfælde være tildelt

en vis skønsmulighed. Som eksempel på forhold, som kan være relevant at

videresende til anden myndighed kan nævnes forhold angående den enkelte

ældre borgers behov for støtte og omsorg. Henset til at det nye ældretilsyn

ikke vil være rettet mod den enkelte ældre borger, vil disse forhold i stedet

vil være relevant at videresende til den ældres handlekommune, som vil

være forpligtet til løbende at følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjæl-

pen fortsat opfylder sit formål. Derudover vil forhold, som angår f.eks. ar-

bejdsmiljøet være relevant at videresende til Arbejdstilsynet.

Hvis ældretilsynet vurderer, at plejeenhedens behov for støtte er relateret til

kvalitet i helhedsplejen

–

vil tilsynet være forpligtet til at bistå med rådgiv-

ning og sparring om kvalitet i helhedsplejen i overensstemmelse med om-

fanget af plejeenhedens behov. Ældretilsynet vil således i vurderingen af

omfanget af plejeenhedens behov være tildelt en vis skønsmulighed. Dertil

vil ældretilsynet være tildelt et vist prioriteringsrum. Rådgivningen og spar-

ringen forudsættes i overensstemmelse med den foreslåede formålsbestem-

melse at være dialogbaseret og have et læringsorienteret sigte, så plejeenhe-

den derigennem gøres i stand til at reflektere over og arbejde med kvaliteten

i helhedsplejen. Rådgivningen og sparringen vil ikke være afgrænset tids-

mæssigt, og der vil således kunne være tale om en enkeltstående vejled-

nings- og sparringsindsats eller flere på hinanden følgende indsatser i form

af et korterevarende frivillige forløb.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Det bemærkes, at ældretilsynets rådgivning og sparring vil have karakter af

at være

”vejledende”,

hvilket betyder, at ældretilsynet ikke vil kunne på-

lægge plejeenheden at indrette sin organisering og drift på en konkret og

specifik måde. Der vil således i stedet vil være tale om en nysgerrig og åben

dialog, hvor der udveksles synspunkter og viden mellem plejeenheden og

ældretilsynet. Hensigten er at bidrage med viden og nye indsigter til pleje-

enheden, som enheden vil kunne drage læring af med henblik på at kunne

finde de bedst egnede lokale løsninger generelt og i konkrete situationer.

Heroverfor står den foreslåede sanktionsmulighed i § 11, stk. 1, nr. 2, om

påbud om at modtage den nødvendige støtte fra ældretilsynet efter den fo-

reslåede § 4. I dette tilfælde vil plejeenheden være forpligtet til at modtage

rådgivning og sparring fra ældretilsynet, da ældretilsynet i forbindelse med

udstedelsen af påbuddet vil have vurderet, at denne sanktion vil være nød-

vendig af hensyn til at sikre kvalitet i helhedsplejen. Der henvises i den for-

bindelse til lovforslagets § 11 og bemærkningerne hertil.

Endelig foreslås det, at ældretilsynet vil skulle vejlede om andre relevante

myndigheders indsatser i forhold til plejeenhedens behov. Dette vil inde-

bære, at ældretilsynet

–

ud over selv at bistå med rådgivning og sparring til

plejeenheden

–

også vil være forpligtet til at vejlede om andre relevante

myndigheders indsatser i forhold til plejeenhedens behov.

Med »andre relevante myndigheders indsatser« sigtes mod aktuelle indsat-

ser på det pågældende tidspunkt. Dette kan f.eks. kan være indsatser i Sund-

hedsstyrelsen, der aktuelt via deres rejsehold under Videnscenter for værdig

ældrepleje (fremadrettet

fra 2025 ”Videnscenter

for ældrepleje”) vil kunne

bidrage med ny viden, redskaber og metoder i forhold til, hvordan der f.eks.

kan arbejdes med, hvordan afmagt og forråelse forebygges og håndteres.

Ligeledes vil den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation

(VISO) i Social- og Boligstyrelsen kunne være relevant f.eks. i sager om

demens, da de aktuelt tilbyder rådgivning generelt i sager om demens. VISO

tilbyder også gruppeforløb, hvis en plejeenhed har behov for rådgivning om

en problemstilling ift. en gruppe af borgere, der er demente f.eks. i forhold

til strukturering af hverdag, indretning af rum m.v.

For nærmere om den koordinerede indsats indenfor rådgivning og sparring

henvises til § 4 og bemærkningerne hertil.

2.1.3.5. Ældrelinjen i ældretilsynet

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Med § 5 foreslås det at indføre en let tilgængelig og direkte indgang i hver

af de pågældende kommuner, som vil skulle varetage funktionen som æl-

dretilsyn, hvortil ældre, pårørende, personale og andre kan henvende sig

anonymt om bekymrende forhold i en plejeenhed. Denne direkte indgang

benævnes »Ældrelinjen«.

Formålet med Ældrelinjen er først og fremmest at give de ældre, deres på-

rørende, ansatte og andre, der er i daglig kontakt med plejeenhederne, sik-

kerhed for, at de ved, hvortil de anonymt kan rette henvendelse, hvis de op-

lever bekymrende forhold i en plejeenhed. Linjen skal derfor også ses som

et redskab til at sikre de ældres m.fl. rettigheder henset til den frisættelse,

der sker af ældreplejen, med det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov.

Formålet er ligeledes at sikre ældretilsynet det bredest mulige vidensgrund-

lag for varetagelsen af opgaven med at påse kvalitet i helhedsplejen, så der

kan blive taget hånd om de bekymrende forhold, eller de kan blive videre-

sendt til rette myndighed. Ældrelinjen er således tiltænkt at have det samme

formål og sigte, som den gældende bekymringshenvendelsesmulighed til

ældretilsynet i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Som eksempler på »bekymrende forhold« kan nævnes oplysninger om en

forrået kultur, herunder en ubehagelig tone mellem personalet og de ældre

og manglende mulighed for selvbestemmelse.

Det foreslåede vil indebære, at ældretilsynet vil skulle oprette Ældrelinjen,

som skal være let tilgængelig for den ældre, dennes pårørende, ansatte m.fl.

Det forudsættes derfor af hensyn til målgruppen for Ældrelinjen og for at

sikre kendskab om Ældrelinjen, at denne er synlig og f.eks. fremgår tydeligt

på ældretilsynets hjemmeside(r), og at den er brugervenlig. For yderligere

at sikre kendskab til Ældrelinjen vil ældretilsynet også i forbindelse med

opstartsmøder, som foreslås med § 6, skulle oplyse om muligheden for at

henvende sig om bekymrende forhold til Ældrelinjen.

Ældretilsynet gives valgfrihed i forhold til udformningen af Ældrelinjen.

Ældretilsynet vil derfor frit kunne vælge, om linjen skal give mulighed for

at indberette mundtligt f.eks. via opkald til et særligt telefonnummer, skrift-

ligt f.eks. via en særlig e-mail eller kontaktformular på ældretilsynets hjem-

meside eller begge dele.

Med bestemmelsen foreslås det videre, at udgangspunktet for ældretilsynet,

i forhold til enhver oplysning, som ældretilsynet får kendskab til via Ældre-

linjen, vil være, at der vil gælde en absolut beskyttelse af personen som hen-

vender sig anonymt til ældretilsynet via Ældrelinjen og et forbud mod vide-

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

regivelse af oplysninger modtaget som led heri. Hertil foreslås få undtagel-

ser i form af, at den person, som har henvendt sig anonymt til ældretilsynet

vil kunne vælge at give samtykke til, at ældretilsynet f.eks. videregiver de

modtagne oplysninger. Derudover vil ældretilsynet uden samtykke fra den,

der har henvendt sig, kunne videregive henvendelsens indhold til en anden

offentlig myndighed, hvis indholdet er relevant og nødvendigt for den anden

myndigheds opgavevaretagelse.

Ældrelinjen vil således skulle sikre fortrolighed om identiteten på den eller

de personer, der nævnes i indberetningen, herunder henvenderen selv og en-

hver tredjemand. Ældrelinjen vil derfor skulle udformes på en måde, der

sikrer, at det alene er relevante personer fra ældretilsynet, der har adgang til

de modtagne indberetninger.

For nærmere om Ældrelinjen i ældretilsynet henvises til lovforslagets § 5 og

bemærkningerne hertil.

2.1.3.6. Opstartsmøde

Med lovforslagets § 6, foreslås det at fastsætte regler om, at ældretilsynet

vil skulle afholde opstartsmøde med den enkelte plejeenhed senest 3-6 må-

neder efter, at en ny plejeenhed har registreret sig i Plejeoversigten.

Formålet med opstartsmødet er at medvirke til at skabe en tillidsbaseret

ramme for den videre dialog og det videre samarbejde mellem den enkelte

plejeenhed, dennes leder og ældretilsynet. Dette vil særligt kunne bidrage til

at fremme forståelsen for, at ældretilsynet først og fremmest er en tryg sam-

arbejdspartner og støtte for plejeenheden, og at enheden således kan bede

om rådgivning og sparring fra ældretilsynet

–

generelt og på baggrund af

konkrete forhold relateret til kvalitet i helhedsplejen.

Opstartsmødet foreslås at indebære dialog med plejeenheden om ældretilsy-

net, herunder ældretilsynets rådgivning og sparring, jf. § 4, stk. 3, Ældrelin-

jen, jf. § 5, og tilsynet med kvalitet i helhedsplejen ud fra ældreloven, jf. §

9, stk. 1, samt eventuelt dialog om områder, hvor det kan være relevant for

plejeenheden at arbejde med kvalitet i helhedsplejen.

Ældretilsynet gives metodefrihed i forhold til tilrettelæggelsen af opstarts-

mødet under forudsætning af, hvad der vurderes for fagligt forsvarligt i den

enkelte situation. Opstartsmødet vil således kunne gennemføres fysisk eller

virtuelt, og flere plejeenheder vil eventuelt kunne slås sammen, hvis der

f.eks. er tale om udskiftning af lederen i flere plejeenheder inden for samme

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

kommune. Ligeledes vil flere kommuner evt. kunne slås sammen i forbin-

delse med afholdelsen af opstartsmøde til de eksisterende plejeenheder, jf.

lovforslagets § 19.

I det tilfælde, hvor ældretilsynet i forbindelse med opstartsmødet vurderer,

at der er risiko eller er en konkret bekymring for kvalitet i helhelhedsplejen,

vil ældretilsynet skulle gennemføre et tilsyn efter de foreslåede §§ 7 og 9.

For nærmere om ældretilsynets opstartsmøde henvises til lovforslagets § 6

og bemærkningerne hertil.

2.1.3.7. Et risikobaseret og reaktivt ældretilsyn inden for en periode på 5 år

Med lovforslagets § 7 foreslås det at fastsætte regler om ældretilsynets tilsyn

med kvalitet i helhedsplejen i de omfattede plejeenheder.

Konkret foreslås det, at ældretilsynet vil skulle påse kvalitet i helhedsplejen

i de omfattede plejeenheder ud fra ældreloven, jf. forslagets § 9, stk. 1.

Det foreslås videre, at tilsynet vil skulle gennemføres ud fra en løbende vur-

dering af, hvor der kan være størst risiko, eller hvor der er en konkret be-

kymring for kvalitet i helhedsplejen. Hertil foreslås det, at ældretilsynet un-

der alle omstændigheder vil skulle gennemføre et anmeldt tilsynsbesøg i

hver plejeenhed inden for en periode på fem år.

Hensigten med forslaget om et risikobaseret og reaktivt ældretilsyn inden

for en periode på fem år er på den ene side at iagttage hensynet til, at ældre-

tilsynet ikke skal belaste plejeenhederne mere, end hvad nødvendigt er, så

indsatsen rettes mod de enheder, hvor udfordringerne er. Hensigten med for-

slaget er derudover at varetage hensynet til de ældres retssikkerhed ved, at

alle plejeenheder skal have et tilsynsbesøg fra ældretilsynet, som anmeldes

på forhånd, inden for en femårig periode. Dette med henblik på at sikre, at

kvaliteten i helhedsplejen under alle omstændighed påses hvert tredje år, og

hvor det vurderes, om helhedsplejen generelt har en kvalitet, som står mål

med det beskrevne i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.

Det bemærkes, at forslaget skal ses i tæt sammenhæng med forslaget om

ældretilsynets rådgivnings- og sparringfunktion i § 4, som beskrevet under

punkt 2.1.3.4. Denne funktion bliver en helt central del af ældretilsynets op-

gaver og er afgørende i forhold til at understøtte, at plejeenhederne selv er i

stand til at sikre kvalitet i helhedsplejen, hvorfor det også er forventningen,

at behovet for tilsyn i det hele taget reduceres som følge heraf, og som følge

af den risikobaserede tilgang.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Den foreslåede § 7 vil for det første indebære, at aktiveringen af ældretilsy-

net vil ske, når ældretilsynet vurderer, at der er risiko eller at der er en kon-

kret bekymring for kvalitet i helhedsplejen i den pågældende plejeenhed.

Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis der sendes en bekymring ind til æl-

dretilsynet via Ældrelinjen, og ældretilsynet vurderer, at det giver anledning

til at reagere med den nødvendige hurtighed, eller når ældretilsynet i øvrigt

ud fra en risikovurdering vurderer, at en plejeenhed bør udtages til tilsyn af

hensyn til sikre kvalitet i helhedsplejen.

Den foreslåede § 7 vil derudover indebære, at alle plejeenheder vil skulle

have påset kvalitet i helhedsplejen af ældretilsynet inden for en femårig pe-

riode, og at dette skal ske som et anmeldt tilsynsbesøg. I det tilfælde hvor

ældretilsynet inden for fem år har været på fysisk, anmeldt besøg i plejeen-

heden

–

uanset om tilsynet var foranlediget af en konkret bekymring af eller

den løbende risikovurdering

–

vil denne betingelse således være at anse for

opfyldt. Baggrunden for, at der skal gennemføres et anmeldt og fysisk til-

synsbesøg er dels at sikre, at de relevante nøglepersoner og medarbejder-

grupper samt ledelsen på plejeenheden er tilstede ved tilsynsbesøget. Det

skal også ses i sammenhæng med, at et dialogbaseret tilsyn med fokus på at

sikre læring i plejeenhederne erfaringsmæssigt opnås mest hensigtsmæssigt

ved anmeldte tilsynsbesøg, så plejeenhederne har mulighed for at forberede

sig og reflektere over egen praksis, samt komme med input til opmærksom-

hedspunkter eller mål for tilsynet, som vil kunne understøtte tilsynets fokus

på at sikre læring og dialog.

I forhold til det reaktive tilsyn bemærkes, at dette vil ske ex officio og være

afgrænset til de tilfælde, hvor der er en konkret bekymring for kvalitet i hel-

hedsplejen. Er dette ikke er tilfældet, og får ældretilsynet oplysninger om

overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i en plejeenhed, som er

nødvendige og relevante af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhø-

rer under en anden offentlig myndighed, vil ældretilsynet i medfør af den

foreslåede § 13 skulle videregive disse, herunder oplysninger om, hvorvidt

ældretilsynet har iværksat foranstaltninger.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre personrettet

tilsyn efter § 26, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven fortsat

vil gælde.

I takt med indfasningen af det nye ældretilsyn er det forventningen, at der

vil blive udviklet en risikomodel, som vil skulle bidrage til, at tilsynet i

endnu højere grad målrettes de plejeenheder, hvor der er størst risiko for

kvaliteten i helhedsplejen. Risikomodellen forventes bl.a. udarbejdet ud fra

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

relevante faktorer og parametre i form af tilgængelige data på Plejeoversig-

ten f.eks. medarbejdergennemstrømning, lederskifte, sygefravær blandt per-

sonalet m.v.

Med den foreslåede § 7 differentieres der mellem tilsynsbesøg og tilsyn.

Ved tilsynsbesøg forstås et fysisk besøg i plejeenheden. Ved tilsyn forstås

både fysiske tilsynsbesøg samt administrative tilsyn, som ikke kræver et fy-

sisk besøg i plejeenheden, og som kan bestå af et telefon- eller virtuelt op-

kald eller at indhente skriftlig information. Ved tilsyn forstås endvidere en-

hver form for udøvelse af tilsynsvirksomhed, herunder de aktiviteter, der

indgår i myndighedens planlægning, forberedelse og gennemførelse af et

konkret fysisk tilsynsbesøg i samarbejde med plejeenheden, administrativt

tilsyn, opfølgning i form af afrapportering.

I det tilfælde, hvor ældretilsynet vurderer, at det vil være nødvendigt at gen-

nemføre et tilsyn, vil udførelsen af tilsynet både kunne ske ved et fysisk

anmeldt eller uanmeldt besøg i plejeenheden eller som et administrativt til-

syn i form af f.eks. en telefonsamtale med lederen eller indhentelse af skrift-

lig information. Ældretilsynet gives dermed metodefrihed i forhold til tilret-

telæggelsen og udførelsen af det reaktive tilsyn. Det skal bemærkes, at æl-

dretilsynets mulighed for at komme på uanmeldt fysisk besøg i plejeenheden

bør reserveres til de tilfælde, hvor tilsynets formål ellers ville have været

forspildt ved forudgående underretning. Ligeledes bør ældretilsynet i for-

bindelse med et tilsynsbesøg vurdere, hvor langt varsel der skal gives i det

konkrete tilfælde. Et kort varsel, koblet med det stærke fokus på risikoba-

sering, vil kunne bidrage til betydeligt til at reducere ressourcetrækket hos

plejeenheden og samtidig give ældretilsynet et mere reelt billede af praksis.

Det er dog vigtigt med den korte varsling at sikre, at tilsynet kan gennemfø-

res i praksis.

Det skal bemærkes, at ældretilsynet, som følge af den foreslåede § 10, vil

skulle samarbejde i relevant omfang med andre myndigheder og tilsyn med

henblik på koordinering af tilsynet med kvalitet i helhedsplejen, og i forbin-

delse med at der træffes afgørelser overfor en plejeenhed.

Det foreslås derudover med § 7, at bemyndige ældreministeren til at fast-

sætte nærmere regler om tilrettelæggelsen og udførelsen af ældretilsynets

tilsyn og om indhold i og form for ældretilsynets skriftlige opsamling på

tilsyn. Det er hensigten, at bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte

regler på bekendtgørelsesniveau om det beskrevne.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

For nærmere om ældretilsynets tilsyn og tilbagemelding på tilsyn henvises

der til § 7 og bemærkningerne hertil. Derudover henvises der til lovforsla-

gets § 9 og bemærkningerne hertil for nærmere om ældretilsynets vurdering

af kvalitet i helhedsplejen. Der henvises endvidere til lovforslagets § 10 og

bemærkningerne hertil for nærmere om ældretilsynet samarbejdspligt med

andre tilsyn og myndigheder. Dertil henvises der til § 8 og bemærkningerne

hertil for nærmere om samtilsyn.

2.1.3.8. Vurdering af kvalitet i helhedsplejen

Det foreslås med § 9 at fastsætte regler om ældretilsynets vurdering af kva-

litet i helhedsplejen i de omfattede plejeenheder, som foretages i forbindelse

med tilsyn, jf. den foreslåede § 7.

Konkret foreslås det, at ældretilsynet vil skulle påse og vurdere kvalitet i

helhedsplejen i de omfattede plejeenheder, ud fra § 1, stk. 2, og §§ X-X

ældreloven.

Det foreslås videre, at ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen vil

skulle foretages inden for følgende temaer:

1) Den ældres selvbestemmelse.

2) Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse.

3) Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

Det foreslåede skal ses i tæt sammenhæng med § 7, stk. 3, hvor det foreslås,

at ældretilsynet som led i tilsynet vil skulle foretage en vurdering af kvalitet

i helhedsplejen.

Med § 9, pålægges ældretilsynet således en pligt til at føre tilsyn med kva-

litet i helhedsplejen. De tre temaer, som fremgår af § 1, stk. 2, i det samtidigt

fremsatte forslag til ældreloven og er uddybet i §§ X-X i samme, udgør de

tre bærende værdier, som vil skulle være kendetegnende for helhedsplejen i

førnævnte lovforslag, og disse er derfor også de tre centrale temaer for æl-

dretilsynets vurdering af den enkelte plejeenheds kvalitet i helhedsplejen.

Der er tale om et tilsyn med, om helhedsplejen i plejeenhederne generelt har

kvalitet ud fra ældreloven, og således ikke et personrettet tilsyn med, om

hjælpen til den enkelte ældre borger opfylder sit formål. Kommunalbesty-

relsens forpligtelse til at føre et personrettet tilsyn vil fortsat være gældende.

Det samme gælder for kommunalbestyrelsens øvrige forpligtelser, herunder

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

at kommunalbestyrelsen vil skulle tildele pleje- og omsorgsforløb på bag-

grund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov

og ressourcer og føre tilsyn hermed.

Det skal bemærkes, at det er ledelsen af en plejeenhed, der har ansvaret for

at sikre, at de overordnede og tværgående rammer for ældreplejen er i orden.

Driftsherreansvaret indebærer, at kommunale og private enheder som mini-

mum skal sikre, at de tilbud, som de stiller til rådighed for borgerne, er for-

svarlige og i øvrigt lever op til gældende lovgivning. Enhederne har derfor

blandt andet pligt til at sikre, at der er den fornødne kapacitet, at personalet

har tilstrækkelige kvalifikationer, samt at de fysiske rammer er forsvarlige.

Ældretilsynet fører således et såvel reaktivt som planlagt risikobaseret tilsyn

ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko, eller hvor

der er en konkret bekymring for kvalitet i helhedsplejen.

Selve vurderingen af plejeenhedens kvalitet i helhedsplejen vil basere sig på

ældretilsynets løbende tilsynsviden- og praksis og et vurderingskoncept,

som vil blive udviklet frem imod idriftsættelsen af ældretilsynet den 1. juli

2025, og som vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Derfor forslås det

også at bemyndige ældreministeren til at fastsætte nærmere regler om æl-

dretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen.

Vurderingskonceptet skal bl.a. kunne danne udgangspunkt for dialogen mel-

lem ældretilsynet og plejeenhederne

–

bl.a. op til et tilsyn

–

for på den måde

at kunne ”samskabe”, hvad der skal være fokus på i tilsynet ud fra bl.a. ple-

jeenhedens behov. Derudover skal vurderingskonceptet også danne ramme

for ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen og dermed også ud-

gangspunkt for en vurdering af, hvor der er behov for støtte til plejeenhe-

derne i form af rådgivning og sparring eller anden form for læring. Vurde-

ringskonceptet vil således både sætte retning for kvalitet i helhedsplejen og

udgøre det faglige omdrejningspunkt for tilsynet hermed.

Ud over at basere ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen på æl-

dretilsynets løbende tilsyns- viden og praksis og vurderingskonceptet, for-

udsættes det, at ældretilsynet i forbindelse med tilsynsbesøg følger og ob-

serverer den daglige praksis tæt på de ældre, medarbejderne og ledelsen i

det omfang, det vurderes relevant, så der opnås indblik i hverdagsrutiner og

håndtering af komplekse situationer. Ligeledes forudsættes det, at ældretil-

synet undervejs i tilsynsbesøget gennemfører borgerinterview og eventuelt

pårørendeinterview i det omfang, det vurderes relevant i forhold til formålet

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

med det konkrete tilsynsbesøg. Den viden, som ældretilsynet vil opnå igen-

nem disse observationer og interviews, vil være at anse for hel centrale op-

lysninger i forhold til vurderingen af kvalitet i helhedsplejen.

For nærmere om ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen henvi-

ses til lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil.

2.1.3.9. Tilbagemelding på tilsyn

Med henblik på at sikre mest muligt udbytte og læring i plejeenhederne på

baggrund af ældretilsynets tilsyn, foreslås det med § 7, stk. 4, at fastsætte

regler om ældretilsynets tilbagemelding på tilsyn til enhederne.

Konkret foreslås det, at ældretilsynet mundtligt vil være forpligtet til at ori-

entere plejeenheden om de væsentligste observationer og konklusioner i til-

synet samt om vurderingen af kvalitet i helhedsplejen med henblik på dialog

og at fremme læring i plejeenheden. Dertil foreslås det, at ældretilsynet vil

skulle udfærdige en skriftlig opsamling på tilsynet på baggrund af den

mundtlige orientering.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ældretilsynet vil skulle give en

mundtlig og skriftlig tilbagemelding til plejeenheden på tilsyn, uanset om

tilsynet er anmeldt eller uanmeldt, og uanset om det planlagt eller reaktivt.

Tilbagemeldingerne

–

både den mundtlige orientering og den skriftlige op-

samling

–

vil begge skulle være individuelle og dermed målrettet den på-

gældende enhed og indeholde de væsentligste observationer og konklusio-

ner i form af tilsynets vurderinger, som følger af det enkelte tilsyn.

Det foreslåede vil derudover medføre, at tilbagemeldingerne skal kunne

danne grundlag for dialog og at fremme læring i plejeenhederne. Det forud-

sættes derfor, at tilbagemeldingerne formuleres tydeligt og konstruktivt, så

feedbacken til plejeenhederne vil kunne anvendes som et ledelsesredskab

og vil kunne bidrage til dialog og skabe motivation for at sikre kvalitet i

helhedsplejen.

Det bemærkes, at hvis et tilsyn, herunder ældretilsynets vurdering af kvalitet

i helhedsplejen, giver anledning til at iværksætte støtte i form af rådgivning

og sparring over for plejeenheden, vil ældretilsynet skulle vurdere dette som

følge af den foreslåede § 4, stk. 1. nr. 3. Det bemærkes endvidere, at hvis et

hvis et tilsyn, herunder ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen,

giver anledning til at iværksætte en sanktion over for plejeenheden, jf. den

foreslåede § 11, vil dette skulle meddeles plejeenheden i en afgørelse, og

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

ældretilsynet vil i den forbindelse skulle iagttage gældende forvaltningsret-

lige regler og grundsætninger, herunder om bl.a. partshøring og begrundelse

for afgørelsen.

For at sikre ensartethed i formatet for den skriftlige opsamling, foreslås det

at bemyndige ældreministeren til at fastsætte regler om indholdet i og for-

men for ældretilsynets skriftlige opsamling på tilsyn. Det er hensigten, at

bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler på bekendtgørelsesni-

veau i form af skabelon for den skriftlige opsamling.

For nærmere om ældretilsynets tilbagemelding på tilsyn henvises til lov-

forslagets § 7 og bemærkningerne hertil.

2.1.3.10. Ældretilsynets sanktionsmuligheder

Det foreslås med § 11, at ældretilsynet, når det er nødvendigt af hensyn til

at sikre kvalitet i helhedsplejen, vil kunne træffe afgørelse om følgende:

1) Påbud om krav til at sikre kvalitet i helhedsplejen i relation til et eller

flere af temaerne, jf. § 9, stk. 1, for en bestemt periode.

2) Påbud om at modtage den nødvendige støtte, jf. § 4.

3) Opfølgende tilsyn, jf. § 7, stk. 2, i forbindelse med påbud efter nr. 1 og

nr. 2.

4) Påbud om forbud mod indflytning af nye beboere i plejeenheden, jf. § 2,

nr. 1-4, for en bestemt periode.

5) Påbud om forbud mod indtag af nye borgere hos leverandører, jf. § 2, nr.

5, for en bestemt periode.

Det foreslåede vil indebære, at ældretilsynet vil have mulighed for at an-

vende sanktioner overfor de plejeenheder, der er omfattet af nærværende

lovforslag, når det vurderes nødvendigt af hensyn til at sikre kvalitet i hel-

hedsplejen i den enkelte plejeenhed.

Ældretilsynets mulighed for at anvende sanktioner skal ses som en del af det

retssikkerhedsmæssige værn om, at ældre borgere får en helhedspleje med

en kvalitet, der står mål med ældreloven. Derfor vil der også kunne være

tilfælde, hvor tilsynet får oplysninger om en plejeenhed, som gør, at der øje-

blikkeligt må træffes afgørelse om en sanktion f.eks. oplysning om akut ri-

siko for de ældre borgere. Ældretilsynets vurdering af behovet for at an-

vende en sanktion vil derfor også skulle ske ud fra de konkrete forhold i en

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

plejeenhed. Ældretilsynet sanktionsmuligheder skal også ses i tæt sammen-

hæng med ældretilsynets formål, hvor en central del vil være - ved lærings-

orienteret dialog– at støtte de omfattede plejeenheder i at sikre kvalitet i hel-

hedsplejen ved bl.a. at bistå med rådgivning og sparring til plejeenhederne.

Det forudsættes derfor, at der i forbindelse med anvendelsen af sanktioner

også sker en læringsorienteret dialog mellem den pågældende plejeenhed og

ældretilsynet, og at ældresynet i denne sammenhæng har fokus på at skabe

tillidsfuld samarbejdsrelation.

Vurderingen af, hvilken sanktionsmulighed, som er den bedst egnede i for-

hold til den enkelte plejeenhed, vil i overensstemmelse med proportionali-

tetsprincippet indebære, at ældretilsynet

–

når det betænkes at træffe afgø-

relse om en sanktion

–

altid vil skulle overveje den mindst indgribende for-

anstaltning først, inden en mere indgribende foranstaltning overvejes. Sank-

tionen vil som følge heraf skulle være rimelig i forhold til det mål, som øn-

skes opnået. Det bemærkes, at oplistningen af sanktionsmulighederne ikke

vil være til hinder for, at ældretilsynet vil kunne træffe afgørelse om flere

sanktioner samtidig, såfremt det vurderes rimeligt og nødvendigt i forhold

til det eller de mål, som ønskes opnået. Det bemærkes derudover, at bestem-

melsen vil gælde generelt og vil således ikke være afhængig af, om behovet

for at sikre kvalitet i helhedsplejen er konstateret i forbindelse med ældre-

tilsynets tilsyn.

Fælles for sanktionerne vil således gælde, at ældretilsynet

–

forud for valget

af en eller flere sanktioner

–

vil skulle foretage en konkret vurdering af for-

holdene i plejeenheden, herunder en vurdering af bekymringens karakter for

kvalitet i helhedsplejen set i forhold til andre mulige tiltag, herunder mulig-

heden for at støtte enheden med rådgivning og sparring om kvalitet i hel-

hedsplejen. Centralt for vurderingen vil også være, om kvaliteten i helheds-

plejen vil kunne sikres på baggrund af den eller de pågældende sanktioner.

Det forudsættes, i overensstemmelse med den foreslåede formålsbestem-

melse, at der i forbindelse med en afgørelse om en sanktion er læringsorien-

teret dialog mellem ældretilsynet og den enkelte plejeenhed om de forhold

og vurderinger, der ligger til grund for afgørelsen.

Fælles for sanktionerne vil derudover gælde, at ældretilsynets endelige vur-

dering af, at iværksættelse af en sanktion anses for det bedste redskab i for-

hold til den konkrete plejeenhed, vil udgøre en afgørelse. Ældretilsynet vil

som følge heraf forud for afgørelsen skulle iagttage gældende forvaltnings-

retlige regler og grundsætninger om bl.a. proportionalitet, partshøring og

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

begrundelse af afgørelse. I begrundelsen vil det skulle være tydeligt for ple-

jeenheden, hvad der ligger til grund for ældretilsynets vurdering.

Fælles for sanktionerne vil endvidere gælde, at ældretilsynet, som følge af

den foreslåede § 10, vil skulle samarbejde i relevant omfang med andre

myndigheder og tilsyn med henblik på koordinering af tilsynet med kvalitet

i helhedsplejen, og i forbindelse med at der træffes afgørelser om sanktioner

overfor en plejeenhed.

Det foreslås dertil, at ældretilsynets afgørelse om at anvende en sanktion vil

være afskåret fra klageadgang. Det vil indebære, at plejeenheden ikke vil

kunne påklage en afgørelse om en sanktion. Det gælder også spørgsmål om,

hvorvidt ældretilsynet har overholdt forvaltningsretlige regler ved sagernes

afgørelse. Dog vil plejeenhederne kunne klage til den relevante ældretil-

synskommunes borgmester, som er den øverste ansvarlige for tilrettelæg-

gelsen af den kommunale administration, hvilket blandt andet betyder, at

borgmesteren skal sikre, at sagsbehandlingen fungerer hensigtsmæssigt.

Klager over kommunens sagsbehandling eller en specifik sagsbehandler vil

derfor skulle rettes til kommunens borgmester. Det bemærkes, at bestem-

melsen svarer til, hvad der gælder for den gældende lovgivning om ældre-

tilsynet i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed. Retstilstanden videreføres

således uændret. Det skal herudover bemærkes, at det kommunale tilsyns

kompetence i forhold til de kommunalbestyrelser, som vil skulle varetage

funktionen som ældretilsyn, ikke berøres. Det kommunale tilsyn i Ankesty-

relsen vil således efter § 48 a i kommunestyrelsesloven kunne beslutte at

rejse en tilsynssag, hvis tilsynet bliver bekendt med, at et ældretilsyn mulig-

vis ikke overholder lovgivningen, som gælder for kommunerne, herunder

regler i denne foreslåede lov.

For nærmere om ældretilsynets sanktionsmuligheder henvises til lovforsla-

gets § 11 og bemærkningerne hertil. Der henvises derudover til lovforslagets

§ 10 og bemærkningerne hertil for nærmere om ældretilsynet samarbejds-

pligt med andre tilsyn og myndigheder.

2.1.3.11. Oplysningspligt for ældretilsynet, plejeenheden og den stedlige

kommunalbestyrelse

Det foreslås med §§ 12-14 at fastsætte regler om oplysningspligt for hen-

holdsvis plejeenheden, ældretilsynet og plejeenhedens stedlige kommunal-

bestyrelse.

For at sikre ældretilsynet et så oplyst grundlag som muligt at udføre deres

opgave ud fra

–

både i forhold til at kunne bistå med rådgivning og sparring

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

og i forhold til at kunne føre tilsyn med kvalitet i helhedsplejen

–

foreslås

det at fastsætte regler om oplysningspligt for plejeenheden til ældretilsynet.

Konkret foreslås det med § 12, at plejeenheden over for ældretilsynet vil

være forpligtet til:

1) Efter anmodning at give de oplysninger, som er nødvendige for, at ældre-

tilsynet kan vurdere kvalitet i helhedsplejen.

2) Af egen drift og uden unødigt ophold at give ældretilsynet oplysninger

om bekymrende forhold og hændelser i plejeenheden og om, hvorvidt andre

tilsynsyndigheder har iværksat foranstaltninger over for plejeenheden.

Det foreslåede nr. 1 viderefører den gældende § 150 a, stk. 1, i serviceloven,

og medfører, at ældretilsynet vil kunne afkræve de enkelte plejeenheder de

oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere kvalitet i helhedsplejen.

Oplysningerne vil kunne afkræves før, under og efter et tilsyn. De enkelte

plejeenheder vil efter forslaget være forpligtede til at afgive disse oplysnin-

ger.

Det foreslåede nr. 2 vil indebære, at plejeenheden vil være forpligtet til af

egen drift og uden unødigt ophold at give ældretilsynet oplysninger om be-

kymrende forhold og hændelser i plejeenheden og om, hvorvidt andre til-

synsyndigheder har iværksat foranstaltninger over for plejeenheden. Denne

pligt for plejeenheden vil være helt central for ældretilsynet i forhold til at

kunne aktivere det reaktive tilsyn.

Det foreslås videre med § 13, at hvis ældretilsynet får oplysninger om over-

trædelser, mangler eller bekymrende forhold i en plejeenhed, som er nød-

vendige og relevante af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhører

under en anden offentlig myndighed, vil ældretilsynet uden unødigt ophold

skulle videregive oplysningerne til denne anden myndighed, herunder op-

lysninger om, hvorvidt ældretilsynet har iværksat foranstaltninger.

Det bemærkes, at en del af bestemmelsens indhold allerede fremgår af den

gældende § 150, stk. 3, i serviceloven. Den foreslåede bestemmelse videre-

fører således allerede gældende ret, men er i den foreslåede § 13 ikke af-

grænset til kun at finde anvendelse i forbindelse med tilsyn og er ligeledes

heller ikke afgrænset til kun at gælde overfor vedkommende registrerings-

pligtige enhed og den stedlige kommunalbestyrelse.

Udvidelsen af anvendelsesområdet for ældretilsynets oplysningspligt er be-

grundet i hensynet til at sikre, at de nævnte oplysninger ikke falder mellem

to stole.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Med udtrykket »anden offentlig myndighed« sigtes bl.a. mod samme myn-

dighed, som er genstandsfelt for den gældende § 150, stk. 3 i serviceloven,

som omfatter den stedlige kommunalbestyrelse. Orienteringen af den sted-

lige kommunalbestyrelse bør derfor altid overvejes, da det ofte være rele-

vant af hensyn til at give kommunalbestyrelsen et så oplyst grundlag som

muligt til brug for varetagelsen af forsyningsforpligtelsen. »Anden offentlig

myndighed« vil f.eks. også kunne omfatte Arbejdstilsynet, hvis der er tale

om forhold relateret til arbejdsmiljø, eller den ældres handlekommune hvis

det angår forhold relateret til den enkelte ældre.

Endelig foreslås det med § 14, at hvis den stedlige kommunalbestyrelse bli-

ver orienteret om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i en ple-

jeenhed efter § 13, skal kommunalbestyrelsen orientere de kommuner, som

har ansvar for hjælpen til de enkelte borgere, jf. §§ 9-9 b i lov om retssik-

kerhed og administration på det sociale område, når disse borgere kan blive

berørt.

Det bemærkes, at bestemmelsen allerede fremgår af den gældende § 150,

stk. 4, i serviceloven. Den foreslåede bestemmelse viderefører således alle-

rede gældende ret. Formålet med videregivelse og efterfølgende behandling

af oplysninger fra den stedlig kommunalbestyrelse til handlekommunen

samt behandling i vedkommende kommune, er alene, at kommunalbestyrel-

serne kan iagttage kravene til opfølgning i forhold til indsatsen over for bor-

gerne.

Fælles for §§ 13-15 gælder, at både plejeenhedens, ældretilsynet og den

stedlige kommunalbestyrelses videregivelse af oplysninger og den efterføl-

gende behandling af disse oplysninger i hvert enkelt tilfælde i øvrigt vil

skulle ske i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-

veksling af sådanne oplysninger (herefter databeskyttelsesforordningen) og

databeskyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018. Der henvises til punkt

3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af

lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen.

For nærmere om henholdsvis plejeenhedens, ældretilsynets og den stedlige

kommunalbestyrelses oplysningspligter henvises til lovforslagets §§ 12-14

og bemærkningerne hertil.

2.1.3.12. Sundhedsstyrelsens tværgående rolle i forhold til ældretilsynet

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Det er vigtigt af hensyn til retssikkerheden for plejeenhederne og ældre bor-

gere, som modtager omsorg og pleje af plejeenhederne, at der sker en koor-

dinering af opgaveløsningen på tværs af de kommuner, som varetager op-

gaven som ældretilsyn, så det sikres, at der ikke udvikles forskellige tilgange

til opgaven, og så viden på tværs løbende koordineres og ajourføres.

Det foreslås derfor med § 16, at Sundhedsstyrelsen vil skulle facilitere, at

viden og praksis på tværs af de pågældende ældretilsynskommuner koordi-

neres og ajourføres. Det foreslås dertil, at ældretilsynet efter anmodning fra

Sundhedsstyrelsen vil skulle give de oplysninger, som er nødvendige som

led i varetagelsen af denne opgave.

Det foreslåede vil medføre, at Sundhedsstyrelsen vil skulle indtage en faci-

literende og praksiskoordinerende rolle i forhold til, at tage ansvar for at få

viden og praksis på tværs de kommuner, som varetager opgaven som ældre-

tilsyn, koordineret og ajourført. Med henblik på at kunne indtage denne rolle

forudsættes det, at Sundhedsstyrelsen løbende og i det omfang, det vurderes

som relevant for varetagelsen af opgaven, vil følge udførelsen af ældretilsy-

nets opgave i kommunerne. Dette vil også kunne indebære et behov for at

indhente de oplysninger fra ældretilsynet, som er nødvendige for at kunne

indtage den faciliterende rolle.

Det foreslåede vil skulle ses i sammenhæng med den gældende § 214 i sund-

hedsloven, hvorefter ældreministeren og andre myndigheder har adgang til

direkte rådgivning og anden bistand fra Sundhedsstyrelsen i sundhedsfag-

lige spørgsmål og vedrørende social- og plejefaglige indsatser på ældreom-

rådet. Det forudsættes derfor også, at Sundhedsstyrelsen i kraft af denne ek-

sisterende funktion vil kunne anvende og bistå bl.a. ældreministeren med

rådgivning og anden bistand som følge af den viden, som Sundhedsstyrelsen

vil oparbejde i forbindelse med varetagelsen af den faciliterende rolle.

For nærmere om Sundhedsstyrelsens tværgående rolle i forhold til ældretil-

synet henvises til lovforslagets § 16 og bemærkningerne hertil.

2.2. Samtilsyn på plejehjem

2.2.1. Gældende ret

I lov om social service fremgår der ikke eksplicit en forpligtelse for forsøgs-

ordningen med et statsligt ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed

til at udføre tilsyn på registreringspligtige plejeenheder omfattet af Styrelsen

for Patientsikkerheds tilsyn sammen med andre myndigheder og tilsyn.

Dette har dog været lovgivers oprindelige hensigt for så vidt angår sammen-

tænkning af Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn med det sundheds-

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

faglige tilsyn med behandlingssteder, og det fremgår således af forarbej-

derne til lovforslaget, som dannede baggrund for lov nr. 560 af 29. maj 2018,

at det er forudsat, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan sammentænke tilsy-

net med det tilsyn, der i henhold til sundhedsloven føres med behandlings-

steder, jf. Folketingstidende 2017-2018, tillæg A, L 210, som fremsat, side

8. Det fremgår endvidere af forarbejderne til lovforslaget, at det er forudsat,

at der skal ske en koordinering af de forskellige tilsynsindsatser overfor de

omfattede kommunale og private enheder, herunder eksempelvis i forbin-

delse med registreringer, indgange til styrelsen, koordinerede tilsynsbesøg,

herunder eventuelt ved et samlet tilsynsbesøg med både den social- og ple-

jefaglige indsats og den sundhedsfaglige behandling på en enhed, hvis det

vurderes givende.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret for så vidt angår forsøgsordnin-

gen med et statsligt ældretilsyn henvises til pkt. 2.1.1.2. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

2.2.1.1. Det sundhedsfaglige tilsyn

[Indsættes]

2.2.1.2. Arbejdstilsynet

Det følger af arbejdsmiljølovens § 72, stk. 1, nr. 7, jf. lovbekendtgørelse nr.

2062 af 16. november 2021, at Arbejdstilsynet bl.a. har til opgave at påse,

at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes, bort-

set fra §§ 17 a-c.

Arbejdsmiljølovens § 72 stk. 1, nr. 7, indeholder hjemlen for Arbejdstilsy-

nets tilsyn. Arbejdsmiljøloven indeholder ikke regler for, hvordan Arbejds-

tilsynets tilsyn skal tilrettelægges eller gennemføres, eller regler om, at Ar-

bejdstilsynets tilsyn skal gennemføres sammen med andre myndigheder.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1554 af 27. december 2019 om

ændring af lov om arbejdsmiljø m.v., jf. Folketingstidende 2019-20, Tillæg

A, side 10-11, at Arbejdstilsynet udtager virksomheder til tilsyn på bag-

grund af risikomodeller.

Arbejdsmiljøloven indeholder i § 76 en bestemmelse, som beskriver Ar-

bejdstilsynets rammer i forbindelse med tilsyn, herunder at Arbejdstilsynet

kan gennemføre tilsyn på alle offentlige såvel som private arbejdssteder.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Det fremgår af § 76, stk. 1, at enhver, der er pålagt pligter efter loven, efter

anmodning skal give Arbejdstilsynet alle oplysninger, der er nødvendige for

udøvelsen af tilsynets virksomhed.

Det fremgår af § 76, stk. 3, at Arbejdstilsynets medarbejdere uden retsken-

delse og mod behørig legitimation til enhver tid har adgang til offentlige og

private arbejdssteder, i det omfang, det er påkrævet, for at de kan varetage

deres hverv.

Det fremgår af § 76, stk. 5, at Arbejdstilsynets medarbejdere som led i til-

synets udøvelse uden retskendelse kan kræve tilgængelig dokumentation

udleveret, herunder foretage fotografiske optagelser og lignende, og med-

tage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse.

Det fremgår af § 76, stk. 6, at Arbejdstilsynets medarbejdere som led i til-

synets udøvelse kan tale med ansatte, uden at andre er til stede.

Det fremgår af § 76, stk. 7, at Arbejdstilsynets medarbejdere som led i til-

synets udøvelse kan gennemføre gruppesamtaler med ansatte, når det er ar-

bejdsmiljøfagligt begrundet.

2.2.1.3. Fødevarestyrelsens fødevarekontrol

Fødevarestyrelsen udfører offentlig kontrol med overholdelse af fødevare-

lovgivningen.

Forpligtelsen til at føre offentlig kontrol følger af EU-forordning 2017/625

af 15. marts 2017 om offentlig kontrol (kontrolforordningen) herunder for-

pligtelsen i artikel 138 og 139 til at reagere over for overtrædelser, samt af

lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 5. juli 2023 (fødevare-

loven).

Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser er fastlagt i bekendtgørelse nr.

1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser.

De almindelige regler for kontrollen er i artikel 9 i kontrolforordningen. Det

fremgår heraf, at den offentlige kontrol skal være risikobaseret, og at der, i

vurderingen af hvor ofte kontrol skal gennemføres, blandt andet skal ind-

drages oplysninger om omfanget og karakteren af fødevarevirksomhedens

aktiviteter, fødevarevirksomhedens regelefterlevelse, samt øvrige oplysnin-

ger, der kan tyde på fødevarevirksomhedens manglende overholdelse af fø-

devarelovgivningen.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Det følger endvidere af artikel 9 i kontrolforordningen, at Fødevarestyrel-

sens kontrolbesøg som udgangspunkt skal gennemføres uanmeldt, idet for-

målet med kontrollen er at give et så retvisende øjebliksbillede af virksom-

heden som muligt. Det kan dog i nogle situationer være nødvendigt at an-

melde en kontrol, f.eks. fordi det er vigtigt for gennemførelse af kontrolbe-

søget, at essentielle medarbejdere er til stede i virksomheden. En sådan an-

meldelse af kontrollen må ske højst 48 timer før kontrolbesøget, idet det

afgørende er, at formålet med kontrolbesøget ikke forspildes.

I særlige tilfælde varsler Fødevarestyrelsen kontrolbesøg skriftligt og med

14 dages varsel efter reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens an-

vendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr.

1121 af 12. november 2019 (retssikkerhedsloven). Der er tale om de kon-

troller, hvor formålet med kontrollen ikke forspildes ved den skriftlige vars-

ling 14 dage før kontrolbesøget.

Efter fødevarelovens § 52, stk. 1, træffer Fødevarestyrelsen de afgørelser,

som er nødvendige for at sikre overholdelse af fødevarelovgivningen. Sank-

tionerne omfatter indskærpelse, påbud, forbud og bøde, samt politianmel-

delse. Fødevarestyrelsen kan over for virksomheder, der gentagne gange

ikke efterkommer påbud eller forbud, også fratage virksomheden dens au-

torisation eller registrering. Dertil kommer skærpede sanktioner, som kan

anvendes overfor virksomheder, som gentagne gange har overtrådt fødeva-

relovgivningen inden for en periode på 12 måneder eller derover. De skær-

pede sanktioner omfatter forhøjede bødestørrelser, virksomhedskarantæne

eller administrative tvangsbøder.

Fødevarestyrelsen gennemfører derudover gebyrbelagte opfølgende kon-

troller i virksomheder, som får sanktioner for overtrædelse af fødevarelov-

givningen, jf. § 1, stk. 6 i bekendtgørelse nr. 562 af 17. maj 2023 om føde-

varekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater (fødevarekontrolbe-

kendtgørelsen).

2.2.1.4. Kommunernes brandsyn

Kommunalbestyrelserne (de kommunale redningsberedskaber) skal fore-

tage brandsyn, herunder bl.a. på plejehjem, jf. beredskabslovens § 36 og

Beredskabsstyrelsens Bekendtgørelse om brandsyn.

De materielle forhold som de kommunale redningsberedskaber påser over-

holdelsen af på et plejehjem fremgår af bygningsreglementets (BR 18) ka-

pitel 5 og den tilhørende vejledning i vejledningens kapitel 7.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Med virkning fra d. 1. januar 2021 blev der med byggelovsændringen (lov

nr. 2080 fra 2020 med ikrafttrædelse den 1. januar 2021) indført en hjemmel

i byggeloven (byggelovens § 16 C, stk. 8), som gjorde det muligt for de

kommunale redningsberedskaber også at håndhæve BR18, kap. 5, idet kom-

petencen til i forbindelse med brandsyn at udstede påbud og forbud ved

overtrædelse af bygningsreglementets regler om driftsmæssige foranstalt-

ninger (BR18 kap 5) blev henlagt til de kommunale redningsberedskaber.

På den baggrund blev der efterfølgende indsat hjemmelsbestemmelser m.v.

herom i Beredskabsstyrelsens nye og opdaterede brandsynsbekendtgørelse

(bekendtgørelse nr. 2341 fra 2021), som trådte i kraft 1. januar 2022.

Beredskabsstyrelsens brandsynsbekendtgørelse regulerer, hvilke bygnin-

ger/steder, som er brandsynsobjekter (bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen), hvor

ofte der skal foretages brandsyn, udfærdigelse af brandsynsrapporter efter

hvert brandsyn, hjemlen til at meddele påbud og forbud samt forskellige

andre primært processuelle regler i forbindelse med brandsyn.

Bygningsreglementet BR 18 i kapitel 5 om brand og den tilhørende vejled-

ning indeholder som nævnt de konkrete materielle driftskrav, som skal påses

på det enkelte plejehjem.

Kravene i BR 18, §§ 137

–

146 er de generelle driftskrav som gælder for

alle bygninger.

Disse suppleres for så vidt angår plejehjem m.fl. af de særlige driftskrav, §§

147

–

158, som gælder for drift, kontrol og vedligehold af hoteller m.v.,

plejeinstitutioner, forsamlingslokaler og daginstitutioner og lignende, hvor

brugen af bygningen nødvendiggør særlige driftsmæssige tiltag, for at op-

retholde brandsikkerheden i bygningen.

BR 18 er opbygget af funktionskrav, dvs. krav som f.eks. ”Brandsikkerhe-

den skal opretholdes i hele bygningens levetid”. Krav som udstikker en

ramme for, hvad der skal præsteres, men ikke hvordan.

De nøjagtige beskrivelser af, hvordan man opfylder BR 18’s krav, findes i

vejledningen, som er meget detaljeret og meget omfangsrig. I de senere år

er nye bygninger udstyret med en Drifts-, Kontrolplan og Vedligeholdelses-

plan (DKV-plan), som beskriver de særlige krav til en konkret bygning.

Denne supplerer/indgår i en bygnings byggetilladelse. Men for ældre byg-

ninger gælder, at plejehjemmene skal overholde de relevante krav i vejled-

ningen til BR 18.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Samtidigt skal brandsynsmyndigheden kontrollere overholdelsen af evt.

særlige vilkår, som måtte være meddelt af det kommunale redningsbered-

skab i bygningens levetid.

2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Plejehjem i dag er underlagt tilsyn fra en række forskellige tilsynsmyndig-

heder, uden at der nødvendigvis sker en nærmere koordinering tilsynene

imellem, herunder i forhold til tilsynenes afrapporteringer. Derudover ople-

ver nogle plejehjem at få besøg af forskellige tilsyn flere gange i løbet af

samme år, hvilket medfører er stort ressourceforbrug hos plejeenhederne,

som i stedet kunne være anvendt på pleje og omsorg af ældre borgere.

Med

Aftale om en reform af ældreområdet

er aftalepartierne derfor enige

om at indføre ”samtilsyn” på plejehjem.

Indførelsen af samtilsyn på plejehjem vil efter Social-, Bolig- og Ældremi-

nisteriets opfattelse kunne bidrage til at reducere plejehjemmenes tidsfor-

brug på tilsyn, når tilsynene fremadrettet i stedet kommer på tilsynsbesøg

på plejehjem samtidig. Derudover skal samtilsyn bidrage til at sikre et ko-

ordineret og helhedsorienteret tilsyn med plejehjem, der skal understøtte, at

tilsynene af borgerne og personalet på plejehjem og i kommunerne opleves

som fagligt meningsfulde og koordinerede.

Det følger af

Aftale om en reform af ældreområdet,

at ordningen med sam-

tilsyn som udgangspunkt omfatter det nye, tværkommunale ældretilsyn, det

sundhedsfaglige tilsyn, kommunernes brandsyn, Fødevarestyrelsens føde-

varekontrol og Arbejdstilsynet. Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets

vurdering, at erfaringerne fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærds (VIVE) evaluering af de prøvehandlinger med samtilsyn på

plejehjem, der er gennemført i løbet af 1. halvår 2024, har bekræftet, at der

er potentiale i at fortsætte udviklingen af samtilsyn for såvel plejehjemsen-

heder som for udvalgte tilsynsmyndigheder. Da der er forskellige potentialer

og udfordringer afhængigt af, hvilke tilsynsmyndigheder, der indgår i ord-

ningen med samtilsyn på plejehjem, er det ministeriets vurdering, at imple-

mentering af ordningen med samtilsyn på plejehjem derfor vil skulle ske i

to faser.

I fase 1 er det Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at ordningen

med samtilsyn på plejehjem i første omgang vil skulle omfatte det nye æl-

dretilsyn, det sundhedsfaglige tilsyn og Arbejdstilsynet.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

På baggrund af erfaringerne fra VIVEs evaluering af prøvehandlinger med

samtilsyn på plejehjem er det Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurde-

ring, at der i sideløbende med implementeringen af samtilsyn på plejehjem

i fase 1 vil skulle gennemføres en afdækning af løsningsmuligheder for,

hvordan Fødevarekontrollen og de kommunale brandsyn på sigt hensigts-

mæssigt vil kunne indgå i ordningen med samtilsyn på plejehjem i fase 2.

Det følger af

Aftale om en reform af ældreområdet,

at ordningen med sam-

tilsyn kun skal gælde for plejehjem. Det vil efter Social-, Bolig- og Ældre-

ministeriets opfattelse skulle omfatte plejehjem m.v., der er omfattet af æl-

dreloven, plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger

m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap og friplejebo-

ligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger.

Ordningen med samtilsyn på plejehjem skal ses i tæt sammenhæng med de

tiltag i regi af

Aftale om kommunernes økonomi for 2025,

som regeringen

og Kommunernes Landsforening indgik i maj 2024, der skal reducere res-

sourcer brugt på tilsyn, herunder blandt andet beslutningen om at det stats-

lige og kommunale tilsynstryk på det kommunale og regionale område skal

reduceres med 30 procent.

I overvejelserne omkring udvælgelse af plejeenheder til tilsyn er der lagt

vægt på, at de relevante tilsyn, der vil indgå i ordningen med samtilsyn på

plejehjem, fortsat vil kunne udtage plejeenheder til tilsyn på baggrund af

egne udvælgelsesmetoder- og kriterier. Det vil efter Social-, Bolig- og Æl-

dreministeriets vurdering understøtte, at formålet og hensynet med de en-

kelte tilsyn opretholdes, og at tilsynstrykket for de enkelte tilsyn ikke øges,

således at plejehjem ikke modtager tilsyn fra myndigheder, som på bag-

grund af egne udvælgelsesmetoder- og kriterier ikke vil skulle besøge ple-

jehjemmet i det pågældende år. Dette vil dermed efter Social-, Bolig- og

Ældreministeriets opfattelse understøtte de af regeringen og Kommunernes

Landsforening besluttede tiltag i regi af

Aftale om kommunernes økonomi

for 2025,

der skal reducere ressourcer brugt på tilsyn, herunder tiltagene om

en 30 pct. reduktion i det statslige og kommunale tilsynstryk på det kommu-

nale og regionale område.

Da der er tale om en ny ordning, er det Social-, Bolig- og Ældreministeriets

vurdering, at der i perioden frem mod den 1. juli 2025 vil være behov for at

ældretilsynet i samarbejde med relevante tilsynsmyndigheder videreudvik-

ler konceptet for samtilsyn, herunder bl.a. praksis for tilrettelæggelse og ud-

førelse af samtilsyn.

2.2.3. Den foreslåede ordning

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Med lovforslagets § 8, foreslås det, at tilsyn med plejehjem m.v. efter æl-

dreloven, plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger

m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap og friplejebo-

ligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger, vil skulle udføres

sammen med andre relevante tilsynsmyndigheder (samtilsyn) i det tilfælde,

hvor to eller flere tilsynsmyndigheder uafhængigt af hinanden udtager

samme plejeenhed til tilsyn i det samme kalenderår.

Hensigten med det foreslåede er således at sikre, at de relevante tilsynsmyn-

digheder, der fører tilsyn med plejehjem, fremover gennemfører tilsyn på

plejehjem samtidig, i det omfang, de enkelte tilsynsmyndigheder udtager

samme plejehjem til tilsyn i det samme kalenderår.

Det foreslåede vil indebære, at samtilsyn vil skulle gennemføres samtidig

mellem de tilsynsmyndigheder, som vil blive omfattet af kravet om samtil-

syn.

Det foreslåede vil endvidere omfatte de tilsynsbesøg, som de relevante til-

synsmyndigheder ud fra egne udvælgelseskriterier- og metoder vil plan-

lægge at gennemføre i det samme kalenderår. Det vil betyde, at hvis to ud

af tre tilsynsmyndigheder udtager samme plejeenhed til tilsyn i det samme

kalenderår, vil samtilsynet skulle gennemføres mellem disse tilsynsmyndig-

heder.

Det foreslåede vil således ikke begrænse, at de omfattede tilsynsmyndighe-

der fortsat vil kunne gennemføre øvrige special- eller reaktive tilsyn, som

de enkelte tilsynsmyndigheder eksempelvis foretager på baggrund af en

konkret anledning.

Med lovforslagets § 8, stk. 2, foreslås det, at ældretilsynet vil skulle facili-

tere den overordnede koordination mellem relevante tilsynsmyndigheder i

forbindelse med samtilsyn. Den foreslåede ordning vil medføre, at ældretil-

synet vil få en faciliterende rolle i forhold til at koordinere samtilsyn mellem

de myndigheder, som vil blive omfattet af ordningen.

I det omfang ældretilsynet ikke deltager i samtilsyn, forudsættes det, at de

deltagende tilsynsmyndigheder koordinerer indbyrdes, herunder i forhold til

tilrettelæggelsen og udførelsen af samtilsynet.

Med lovforslagets § 8, stk. 3, foreslås det desuden, at ældreministeren be-

myndiges til, efter forhandling med relevante ministre, at fastsætte regler

om, hvilke tilsynsmyndigheder, der vil blive omfattet af kravet om samtil-

syn, samt om de overordnede rammer for samtilsyn.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Det foreslåede vil medføre, at ældreministeren bemyndiges til, efter for-

handling med relevant ministre, at fastsætte nærmere regler om, hvilke til-

synsmyndigheder, der vil blive omfattet af kravet om samtilsyn, samt om de

overordnede rammer for samtilsyn. Det forventes, at bemyndigelsen vil

blive anvendt til at fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau herom.

I forhold til at fastsætte regler om, hvilke myndigheder, der omfattes af sam-

tilsyn, vil dette skulle ske efter forhandling med de relevante ministre. Det

tilstræbes i første omgang, at »relevante ministre« vil indbefatte indenrigs-

og sundhedsministeren og beskæftigelsesministeren, som er ressortansvar-

lige ministre for henholdsvis det sundhedsfaglige tilsyn efter sundhedslo-

vens § 213, stk. 1 og 2, og Arbejdstilsynets tilsyn efter lov om arbejdsmiljø

§ 72, stk. 1, nr. 7. Det tilstræbes efterfølgende, at Fødevarekontrollen, jf. lov

om fødevarer § 50, og de kommunale brandsyn, jf. beredskabslovens § 36,

i det omfang, det vurderes fagligt hensigtsmæssigt, på sigt vil kunne omfat-

tes af ordningen med samtilsyn i takt med udviklingen af ordningen.

For nærmere om samtilsyn henvises til lovforslagets § 8 og bemærkningerne

hertil.

3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne

Behandling af personoplysninger for myndigheder i Danmark samt virk-

somheder og personer etableret i Danmark er i almindelighed reguleret af

reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

[Udestår]

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Som følge af implementeringen af

Aftale om en reform af ældreområdet

vurderes lovforslaget at medføre merudgifter for staten på 5,0 mio. kr. i 2025

til etablering af ældretilsynet, herunder sikring af IT-understøttelse til udfø-

relse af tilsynsopgaver.

Ordningen med samtilsyn, jf. lovforslagets foreslåede § 8, vurderes desuden

at medføre negative økonomiske konsekvenser i beskedent omfang og im-

plementeringskonsekvenser for staten som følge af øget administrativt res-

sourceforbrug hos de statslige tilsynsmyndigheder i forbindelse med koor-

dinering af samtilsyn. Eventuelle merudgifter afholdes inden for ressortmi-

nisteriernes egne rammer.

Lovforslaget vurderes samlet set at medføre økonomiske mindreudgifter for

kommunerne. Dette følger af

Aftale om kommunernes økonomi for 2025

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

regeringens ambition om at reducere tilsynstrykket på det kommunale om-

råde med 30 pct., hvormed den økonomiske ramme til kommunernes udgif-

ter til tilsyn på ældreområdet reduceres tilsvarende. De kommunaløkonomi-

ske konsekvenser skal DUT-forhandles med KL.

For så vidt angår implementeringskonsekvenser for det offentlige vurderes

lovforslaget at medføre positive implementeringskonsekvenser for kommu-

nerne. Det skyldes, at lovforslaget vurderes at reducere tilsynstrykket og

dermed medføre færre tilsynsbesøg sammenlignet med gældende regler og

praksis i dag. Med lovforslaget vil der ske en omlægning til et forenklet og

risikobaseret tilsyn, hvormed tilsynet målrettes de plejeenheder, hvor der er

størst risiko for udfordringer med kvaliteten. Dette vil lempe tilsynet for de

enheder, hvor der ikke opleves udfordringer med kvaliteten. Samtidig læg-

ges der op til et forenklet tilsyn med mindre fokus på plejeenhedernes do-

kumentationspraksis og dermed samlet set et mindre omfattende tilsyn sam-

menlignet med eksisterende tilsynspraksis.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser eller imple-

menteringskonsekvenser for regionerne.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har desuden overvejet, hvorvidt lov-

forslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Det vurderes, at lovforslaget opfylder princip nr. 1 om klare og enkle regler,

da lovforslaget i vidt omfang vil medføre klare lovbestemmelser, og hvor

reglerne om ældretilsyn forenkles og samles et sted.

Lovforslaget ændrer ikke på, at det offentlige kan kommunikere digitalt med

borgerne og virksomheder. Princip nr. 2 om digital kommunikation er derfor

iagttaget i lovforslaget.

Det vurderes, at princip nr. 3 om at muliggøre automatisk sagsbehandling

ikke er iagttaget. Dette skyldes, at det er nødvendigt, at det nye ældretilsyn

behandler hver sag individuelt, hvilket indebærer faglige skøn, hvorfor der

ikke kan sagsbehandles efter objektive kriterier.

For så vidt angår princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur er det

forudsat i lovforslaget, at den eksisterende fællesoffentlige infrastruktur vil

blive benyttet.

Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af snyd og fejl er

opfyldt, idet lovforslaget bl.a. muliggør, at ældretilsynet vil kunne anvende

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

oplysninger, som plejeenheder med det samtidigt fremsatte forslag til æld-

relov vil skulle registrere på Plejeoversigten, og som derved vil kunne bru-

ges af ældretilsynet i kontroløjemed.

De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning (principperne nr. 4

og 5) er ikke relevante for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre direkte økonomiske og administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget vurderes dog at medføre

nogle positive afledte konsekvenser for erhvervslivet. Dette skyldes, at lov-

forslaget vurderes at reducere tilsynstrykket, og dermed medføre færre til-

synsbesøg sammenlignet med gældende regler og praksis i dag, hvilket vur-

deres at reducere tidsforbruget på tilsyn og dermed frigøre ressourcer, som

i stedet kan anvendes på pleje og omsorg af ældre.

Der må dog forventes omstillingsomkostninger i forbindelse med indførel-

sen af det nye ældretilsyn, herunder som følge af evt. ændrede registreringer

og tilgange, efterlevelse af plejeenhedens oplysningspligt (den foreslåede §

13), gennemførelse af opstartsmøde (den foreslåede § 6) m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

Lovforslaget vurderes at have nogle indirekte positive administrative kon-

sekvenser for borgerne. De i lovforslaget foreslåede principper om afbu-

reaukratisering og regelforenkling skal bidrage til, at borgerne oplever et

mere enkelt system, som i højere grad kan tilpasses individuelle behov.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. august 2024 til den 19.

september 2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.: Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Ar-

bejdsmiljøklagenævnet, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljørådgiverne, Ar-

bejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, BL - Danmarks Almene Boliger, Center

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

for Sund Aldring

–

KU, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiver-

forening, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk

Sygeplejeråd, Danske Beredskaber, Danske Diakonhjem, Danske Fysiote-

rapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seni-

orer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De sammenvirkende Menighedsple-

jere, DemensKoordinatorer i Danmark, Den Danske Dommerforening, Den

Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicap-

råd, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, EGV, Ergoterapeutfor-

eningen, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige

Seniorer, Fødevarestyrelsen, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kom-

munale Velfærdschefer, Kost & Ernæringsforbundet, Lederne, Lægefor-

eningen, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Nationalt Videnscenter for

Demens, OK-Fonden, PLO, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Lands-

forbund, Styrelsen for Patientsikkerhed, SUFO (Landsforeningen for an-

satte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg), Sundhedsda-

tastyrelsen, VIVE og Ældre Sagen.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Lovforslaget vurderes at medføre øko- Lovforslaget vurderes at medføre

konsekvenser for nomiske mindreudgifter for kommu- merudgifter for staten på 5,0 mio. kr.

stat, kommuner nerne.

i 2025 til etablering af ældretilsynet.

og regioner

Derudover vurderes lovforslagets

element om samtilsyn på plejehjem

at medføre negative økonomiske

konsekvenser for staten i mindre om-

fang.

Lovforslaget vurderes ikke at have

økonomiske konsekvenser for regio-

nerne.

Implemente-

Lovforslaget vurderes at medføre po- Lovforslaget vurderes ikke at have

ringskonsekven- sitive implementeringskonsekvenser implementeringskonsekvenser for

ser for stat, kom- for kommunerne.

staten og regionerne.

muner og regio-

ner

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Økonomiske

Ingen.

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen.

Administrative Lovforslaget vurderes at medføre po- Lovforslaget vurderes at medføre

konsekvenser for sitive afledte konsekvenser for er- mindre omstillingsomkostninger.

erhvervslivet

hvervslivet som følge af at lovforsla-

get vurderes at reducere tilsynstryk-

ket, og dermed medføre færre tilsyns-

besøg.

Administrative Ingen.

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen.

Miljø- og natur- Ingen.

mæssige konse-

kvenser

Ingen.

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej X

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

I servicelovens kapitel 26 reguleres forsøgsordningen i regi af Styrelsen for

Patientsikkerheds forpligtigelse til at føre et risikobaseret tilsyn med, om

den personlige hjælp, omsorg og pleje efter servicelovens §§ 83-87, som

ydes på de registreringspligtige kommunale og private enheder efter § 150

c, stk. 1 og 2, har den fornødne kvalitet.

Efter servicelovens § 151, stk. 1, har den stedlige kommune pligt til at føre

tilsyn med, at de kommunale opgaver efter servicelovens §§ 83 (personlig

og praktisk hjælp og madservice), 83 a (rehabiliteringsforløb) og 86 (gen-

optræning og vedligeholdelsestræning), løses i overensstemmelse med de

afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i

henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. service-

loven § 139. Det er en del af formålet med kommunalbestyrelsens tilsyns-

forpligtelse efter servicelovens § 151, stk. 1, at præcisere forpligtelsen efter

§ 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og at

sætte særlig fokus på myndighedstilsynet med den hjælp, som kommunale

og private leverandører giver efter §§ 83, 83 a og 86.

I servicelovens § 148 a, er tilsynsforpligtelsen i retssikkerhedslovens § 16

uddybet i forhold til, at den stedlige kommunalbestyrelse skal føre et gene-

relt driftsorienteret tilsyn med tilbuddets personale, bygninger og økonomi.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1.1.1 og

2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med lovforslagets kapitel 1 reguleres det nye ældretilsyns formål og opga-

ver og danner dermed rammen for ældretilsynets virke.

Det foreslås i

stk. 1,

at ældretilsynet har til formål at støtte de omfattede

plejeenheder, jf. § 2, i at sikre kvalitet i helhedsplejen ud fra ældreloven.

Det foreslåede vil udgøre omdrejningspunktet for det nye ældretilsyns virke,

hvor formålet vil være at støtte de plejeenheder, som er omfattet af ældretil-

synsloven, jf. den foreslåede § 2, i at sikre kvalitet i helhedsplejen ud fra det

samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Med udtrykket »støtte« sigtes til den helt centrale funktion i ældretilsynet,

som vil være at bistå med rådgivning og sparring til plejeenhederne om fag-

lig kvalitet i helhedsplejen. Med udtrykket »støtte« sigtes i den forbindelse

også til, at ældretilsynet igennem deres virke vil have til hensigt at bidrage

til læring i de omfattede plejeenheder, så enhederne bliver i stand til at finde

egne løsninger.

Det foreslås derudover i

stk. 2,

at formålet opnås gennem læringsorienteret

dialog og ved at:

1) Bistå med rådgivning og sparring til plejeenhederne om kvalitet i hel-

hedsplejen jf. § 4, stk. 3.

2) Påse kvalitet i helhedsplejen i plejeenhederne ud fra ældreloven, jf. § 7,

stk. 1-3 og § 9, stk. 1.

Det foreslåede vil for det første medføre, at den centrale metode i ældretil-

synets virke vil være læringsorienteret dialog. Dialogen med de mange for-

skellige aktører, der tilsammen udøver og modtager helhedspleje, herunder

de ældre selv, deres pårørende, ledelsen og personalet, vil bl.a. være afgø-

rende for, at ældretilsynet vil kunne vurdere kvalitet i helhedsplejen. Men

dialogen vil ikke altid kunne stå alene, da det at observere dagligdagssitua-

tioner som f.eks. spisning, genoptræning m.v. i nogle situationer vil kunne

give tilsynet relevant viden.

Det foreslåede vil for det andet medføre, at ældretilsynets opgaver både vil

indebære at agere som rådgivnings- og sparringspartner for plejeenhederne,

jf. den foreslåede § 4, stk. 3, og samtidig at være den myndighed, som vil

have til opgave at påse kvalitet i helhedsplejen ud fra det samtidigt fremsatte

forslag til ældreloven, jf. den foreslåede § 7, stk. 1-3 og § 9, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.3 og til

bemærkningerne til lovforslagets §§ 4, 7 og 9.

Til § 2

I servicelovens § 150 c, stk. 1 og 2, er det reguleret, hvilke kommunale og

private enheder, som er omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds anven-

delsesområde for deres tilsyn med, om den personlige hjælp, omsorg og

pleje efter servicelovens §§ 83-87, har den fornødne kvalitet. Tilsynet om-

fatter, jf. stk. 1: 1) Plejehjem m.v., jf. § 192. 2) Plejeboligbebyggelser, der

er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og

personer med handicap. 3) Friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

om friplejeboliger. 4) Andre tilsvarende boligenheder, herunder midlerti-

dige pladser, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er tilknyttet fast

personale. 5) Leverandører, som leverer hjælp efter § 83, jf. § 91. Efter stk.

2, er enheder, hvor hjælpen og støtten til borgerne i enheden i væsentligt

omfang omfatter støtte efter servicelovens § 85 ikke omfattet af tilsynet, da

disse i stedet som udgangspunkt er omfattet af godkendelse af og tilsyn fra

socialtilsynet.

I servicelovens § 151, stk. 2, er det reguleret, at kommunalbestyrelsen som

led i tilsynet med de kommunale opgaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og

86, hvert år skal foretage et tilsynsbesøg i plejehjem m.v., jf. § 192, i pleje-

boligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov

om boliger for ældre og personer med handicap, og i andre, tilsvarende bo-

ligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og

lejere, der modtager kommunale serviceydelser.

Hertil er anvendelsesområdet for den stedlige kommunalbestyrelses pligt til

at føre et generelt driftsorienteret tilsyn med personale, bygninger og øko-

nomi reguleret i § 148 a i serviceloven som værende kommunens egne tilbud

efter serviceloven, hvilket bl.a. omfatter plejehjem efter servicelovens §

192. Kommunalbestyrelsens pligt til at føre et generelt driftsorienteret tilsyn

efter § 148 a i lov om social service kan endvidere omfatte generelle tilbud

med aktiverende og forebyggende sigte efter § 79 i lov om social service, i

det omfang, tilbuddet opfylder definitionen af et tilbud i servicelovens for-

stand, jf. vejledning nr. 9347 af 28. marts 2017 om servicelovens formål og

generelle bestemmelser i loven, punkt 18.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1.1.1 og

2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med lovforslagets kapitel 2 reguleres anvendelsesområdet for det nye æl-

dretilsyn.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven omfatter følgende kommunale og private ple-

jeenheder og leverandører, som er registreret i Plejeoversigten, jf. § 27, stk.

2 i ældreloven:

1) Plejehjem m.v., jf. § 46 i ældreloven.

2) Plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller

lov om boliger for ældre og personer med handicap.

3) Friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

4) Andre, tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige pladser, hvor

hjælpen udgår fra servicearealer, og der er tilknyttet fast personale.

5) Leverandører, som leverer hjælp til borgere i eget hjem, jf. § 18 i ældre-

loven.

Det foreslåede vil medføre, at anvendelsesområdet for ældretilsynet vil være

de ovenfornævnte typer af plejeenheder. Anvendelsesområdet vil således

udgøre en videreførelse af den samme portefølje som i dag er omfattet af

hhv. kommunernes tilsyn med de kommunale opgaver efter servicelovens

§§ 83, 83 a og 86, jf. servicelovens § 151, og Styrelsens for Patientsikker-

heds tilsyn efter servicelovens § 150, stk. 1, jf. § 150 c, stk. 1 og 2. Det

bemærkes, at den nye plejehjemstype ”lokalplejehjem”, jf. det samtidigt

fremsatte forslag til lokalplejehjem, vil være omfattet af henvisninger til ple-

jehjem m.v., jf. § 46 i ældreloven og plejeboligbebyggelser, der er omfattet

af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer

med handicap.

Med henblik på sikre, at enhederne ikke både omfattes af tilsyn fra det nye

ældretilsyn og socialtilsynet, vil det foreslåede dertil medføre, at det kun er

de enheder, som er registreret i Plejeoversigten, jf. § 27, stk. 2, i det samti-

digt fremsatte forslag til ældreloven, som vil være omfattet af det nye æl-

dretilsyns anvendelsesområde. Plejeoversigten vil omfatte de ovenfor-

nævnte typer plejeenheder og vil ikke omfatte tilbud, hvor hjælpen og støt-

ten til borgerne i tilbuddet i væsentligt omfang omfatter støtte efter service-

lovens § 85.

Det foreslåede vil derudover indebære, at de plejeenheder, som foreslås at

være omfattet af anvendelsesområdet, bl.a. både vil modtage opstartsmøde,

jf. § 6, vil have adgang til rådgivning og sparring fra ældretilsynet, jf. § 4,

stk. 3, og vil være omfattet af tilsyn med kvalitet i helhedsplejen fra ældre-

tilsynet, jf. den foreslåede §§ 7 og 9 og samtilsyn for så vidt angår plejeen-

heder, jf. den foreslåede § 8.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.2.

Til § 3

I dag eksisterer der flere tilsyn med relevans for ældreområdet på henholds-

vis kommunalt og statsligt niveau. Her kan særligt fremhæves forsøgsord-

ningen med et statsligt ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed,

som fører tilsyn med, om den personlige hjælp, omsorg og pleje efter ser-

vicelovens §§ 83-87, har den fornødne kvalitet, og kommunernes tilsyn med

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

de kommunale opgaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86, jf. servicelo-

vens § 151, samt den stedlige kommunalbestyrelses pligt til at føre et gene-

relt driftsorienteret tilsyn med personale, bygninger og økonomi efter § 148

a i serviceloven.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1.1.1 og

2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med lovforslagets kapitel 3 reguleres det overordnede ansvar for ældretilsy-

net og dermed også forankringen af det.

Det foreslås i

stk. 1,

at ansvaret for at varetage funktionen som ældretilsyn

efter denne lov påhviler kommunalbestyrelsen i de kommuner, der udpeges

af ældreministeren efter aftale med hver af de pågældende kommuner.

Det foreslåede vil medføre, at der oprettes et nyt ældretilsyn, som vil være

tværkommunalt forankret, og at kommunalbestyrelsen i de pågældende

kommuner vil få myndighedsansvaret og det politiske ansvar for udførelsen

af opgaven som ældretilsyn efter denne lov. Ældretilsynet vil være at anse

for en selvstændig myndighed med eget personale, opgaveportefølje m.v.

De pågældende kommuner, som vil få ansvaret for at varetage opgaven som

ældretilsyn efter denne lov, vil blive udpeget af ældreministeren efter aftale

med hver af de pågældende kommuner.

Forslaget skal ses i tæt sammenhæng med forslagene i § 1, nr. 17, § 4, nr. 1

og § 5, nr. 1, i det samtidigt fremsatte følgelovforslag, hvoraf det følger, at

kommuners ældretilsyn efter servicelovens § 151 ophører pr. 1. juli 2025,

samt at forsøgsordningen med det statslige ældretilsyn i regi af Styrelsen for

Patientsikkerhed forlænges frem til den 1. juli 2025, hvorefter det vil op-

høre.

Med oprettelsen af det nye ældretilsyn vil kompetencerne til at føre tilsyn

med ældreplejen i plejeenheder (plejehjem, plejeboligbebyggelser m.v. og

hjemmeplejeenheder) således blive samlet i et tilsyn i modsætning til i dag,

hvor både de 98 kommuner og det statslige ældretilsyn i regi af Styrelsen

for Patientsikkerhed fører tilsyn ældreplejen i disse enheder.

Handlekommunens pligt til løbende at følge de enkelte sager for at sikre sig,

at hjælpen fortsat opfylder sit formål (det personrettede tilsyn) efter service-

lovens § 148, stk. 2, som med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven

reguleres i § 26, stk. 2, fsva. personer, som vil være omfattet af ældreloven,

berøres ikke af den foreslåede etablering af et nyt ældretilsyn. Det betyder,

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

at det personrettede tilsyn vil forblive i den ældres handlekommune, jf. rets-

sikkerhedslovens §§ 9

–

9 b.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at ældreministeren fastsætter regler om ansvaret

for varetagelsen af opgaven som ældretilsyn, herunder om det geografiske

dækningsområde, opgavens indhold, ældretilsynets indretning og drift.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler

på bekendtgørelsesniveau om antallet af og den stedlige forankring af de

kommuner, som fremover skal have ansvaret for at varetage funktionen som

ældretilsyn.

Det foreslås, at kommunerne udgøres af nogle af de kommuner, som i dag

varetager funktionen som socialtilsyn efter lov om socialtilsyn, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1109 af 1. juli 2022 (herefter socialtilsynsloven). Disse vil

dog, henset til formuleringen af den foreslåede § 3, stk. 1, kunne ændres,

såfremt der viser sig et behov herfor på sigt.

For at varetage hensynet til at sikre et uafhængigt ældretilsyn, så kommu-

nerne ikke både skal føre tilsyn med egne og private plejeenheder belig-

gende i kommunen, samtidig med, at kommunerne driver egne plejeenhe-

der, er det derudover hensigten med den foreslåede bemyndigelse at fast-

sætte regler om, at ældretilsynet i de pågældende kommuner ikke skal kunne

agere ældretilsyn overfor plejeenheder i egen kommune eller overfor pleje-

enheder, som den oprindelige ældretilsynskommune driver eller har indgået

driftsaftale med, og som er beliggende i andre kommuner. I den forbindelse

er det også hensigten med bemyndigelsen at fastsætte regler om ældretilsy-

nets geografiske dækningsområde.

Med bemyndigelsen er det endvidere hensigten at fastsætte regler om ind-

holdet i ældretilsynets opgave samt ældretilsynets indretning og drift.

Med stk. 2,

2. pkt.,

foreslås det, at ministeren fastsætter derudover nærmere

regler om finansieringen af ældretilsynet.

Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at ældreministeren bemyndiges til at fast-

sætte nærmere regler om finansieringen af ældretilsynet. Med den foreslå-

ede bemyndigelse er det hensigten at fastsætte regler på bekendtgørelsesni-

veau herom.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.1. For

nærmere om ophør af det kommunale ældretilsyn og udfasningen af det

statslige ældretilsyn henvises til § 1, nr. 17, § 4, nr. 1 og § 5, nr. 1, i det

samtidigt fremsatte følgelovforslag og bemærkningerne hertil. Derudover

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

henvises til § 26, stk. 2, og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte

forslag til ældreloven for så vidt angår det personrettede tilsyn.

Til § 4

I dag har ældretilsynene i hhv. kommunerne og Styrelsen for Patientsikker-

hed ikke en lovbestemt opgave i at støtte plejeenhederne med henblik på at

sikre kvalitet i ældreplejen. I forhold til forsøgsordningen med et statsligt

ældretilsyn i Styrelsen for Patientsikkerhed er der dog i medfør af § 150 e i

lov om social service et krav om, at modtager en registreringspligtig enhed,

jf. § 150 c, et påbud om krav til den social- og plejefaglige indsats eller om

midlertidigt at indstille driften af den social- og plejefaglige indsats hos den

pågældende enhed helt eller delvis, jf. § 150 d, stk. 1, skal vedkommende

registreringspligtige enhed tage imod et opfølgnings- og læringsforløb ved

et udgående rejsehold under Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundheds-

styrelsen. Formålet med disse forløb er, at plejeenheder, der har modtaget et

påbud, får målrettet støtte til faglig læring og udvikling i plejeenheden. For-

løbene omfatter bl.a. socialfaglig støtte til, at den pågældende plejeenhed

kan arbejde målrettet med afhjælpning af de fejl og mangler, som er årsagen

til påbuddet fra ældretilsynet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1.1.1 og

2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med lovforslagets kapitel 4 reguleres, at ældretilsynet skal have en koordi-

nerende funktion for at sikre relevant rådgivning og sparring til plejeenhe-

derne. Dette med henblik på at sikre, at plejeenhedens udfordringer med det

samme adresseres af den rette myndighed, og at plejeenheden får den mest

hensigtsmæssige støtte.

Det foreslås i

stk. 1,

at ældretilsynet koordinerer og iværksætter indsatsen

vedrørende rådgivning og sparring til plejeenheder i følgende tilfælde:

1) Efter anmodning fra den ældre eller dennes pårørende.

2) Efter anmodning fra plejeenheden.

3) I forbindelse med ældretilsynets tilsyn efter § 7, stk. 1 og 2.

Det foreslåede

nr. 1

nr. 2,

vil indebære, at den ældre eller dennes pårø-

rende, som er i berøring med en plejeenhed, og plejeenheden selv vil have

mulighed for at række ud til ældretilsynet og anmode om rådgivning og

sparring til plejeenheden fra ældretilsynet. Derudover vil ældretilsynet i

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

medfør af det foreslåede

nr. 3,

i forbindelse med et tilsyn efter den foreslå-

ede § 7, stk. 1 og 2, også selv kunne have observeret et behov for rådgivning

og sparring om kvalitet i helhedsplejen hos plejeenheden.

Der vil ikke efter forslagets nr. 1, være tale om en klagemulighed over den

konkrete kommunale afgørelse om visitation af omsorgs- og plejeforløb el-

ler den konkrete udmøntede helhedspleje. Derimod vil ældretilsynet på bag-

grund af anmodningen, hvis den er begrundet i konkrete forhold, kunne ind-

lede en dialog og eventuelt en observation rettet mod eventuelle generelle

forhold relateret til kvaliteten i helhedsplejen i plejeenheden. Ældretilsynet

vil på den baggrund kunne bistå med rådgivning og sparring om kvalitet i

helhedsplejen, som vil kunne anvendes i den eller de konkrete situationer,

men som også vil kunne bidrage til læring fremadrettet.

At ældretilsynet »koordinerer og iværksætter« udfoldes i det foreslåede

stk.

2 og 3.

Det foreslås således i stk. 2, at ældretilsynet vurderer i forbindelse med en

anmodning efter stk. 1, nr. 1 og 2, om der er tale om forhold begrundet i

kvalitet i helhedsplejen, jf. § 9, stk. 1, som plejeenheden har behov for støtte

til fra ældretilsynet, eller om anmodningen skal videresendes til anden rele-

vant myndighed.

Det foreslås derudover i stk. 3, at ældretilsynet bistår den enkelte plejeenhed

med rådgivning og sparring om kvalitet i helhedsplejen i overensstemmelse

med ældretilsynets vurdering efter stk. 2, og behovets omfang. Ældretilsynet

skal derudover vejlede om andre relevante myndigheders indsatser i forhold

til plejeenhedens behov.

Det foreslåede vil medføre, at ældretilsynet, når der modtages en anmodning

fra den ældre eller dennes pårørende, jf. stk. 1, nr. 1, eller fra en plejeenhed,

jf. stk. 1, nr. 2, vil skulle vurdere, om der i anmodningen er tale om forhold

begrundet i kvalitet i helhedsplejen, jf. § 9, stk. 1, som plejeenheden har

behov for støtte til fra ældretilsynet, eller om anmodningen vil skulle vide-

resendes til anden relevant myndighed.

Med »forhold begrundet i kvalitet i helhedsplejen« og henvisningen til den

foreslåede § 9, stk. 1, foretages den samme afgrænsning af området for æl-

dretilsynets forpligtelse til at bistå den enkelte plejeenhed med rådgivning

og sparring, jf. det foreslåede stk. 3, som vil gøre sig gældende for anven-

delsesområdet af ældretilsynets tilsynsforpligtelse efter den foreslåede §§ 7

og 9. Der henvises i den forbindelse til §§ 7 og 9 og bemærkningerne hertil.

Det skal bemærkes, at der frem mod idriftsættelsen af ældretilsynet vil blive

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

udviklet et vurderingskoncept, som vil bestå i en omsætning af de bærende

værdier og den materielle udmøntning heraf i det samtidigt fremsatte forslag

til ældreloven til kvalitetsmarkører for, hvordan kvalitet i helhedsplejen ud

fra ældreloven vil skulle afspejle sig i praksis og vil blive vurderet.

I det tilfælde, hvor anmodningen ikke er begrundet i forhold relateret til

kvalitet i helhedsplejen, vil ældretilsynet skulle vurdere, hvilken anden

myndighed, der vil være relevant, at videresende anmodningen til. I denne

vurdering vil indgå de oplysninger og omstændigheder, som følger af an-

modningen. Dette vil skulle holdes op imod anvendelsesområdet for den el-

ler de andre relevante myndigheder, herunder deres opgave og ekspertise

inden for dette område. Ældretilsynet vil på baggrund heraf skulle foretage

en konkret helhedsbedømmelse, og ældretilsynet vil således i disse tilfælde

være tildelt en vis skønsmulighed. Som eksempel på forhold, som kan være

relevant at videresende til anden myndighed kan nævnes forhold angående

den enkelte ældre borgers behov for støtte og omsorg. Henset til at det nye

ældretilsyn ikke vil være rettet mod den enkelte ældre borger, vil disse for-

hold i stedet vil være relevant at videresende til den ældres handlekommune,

som vil være forpligtet til løbende at følge de enkelte sager for at sikre sig,

at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Derudover vil forhold, som angår ar-

bejdsmiljøet være relevant at videresende til Arbejdstilsynet.

Hvis ældretilsynet vurderer, at plejeenhedens behov for støtte er relateret til

kvalitet i helhedsplejen, vil ældretilsynet, jf. det foreslåede stk. 3,

1. pkt.,

være forpligtet til at bistå den enkelte plejeenhed med rådgivning og spar-

ring om kvalitet i helhedsplejen i overensstemmelse med omfanget af pleje-

enhedens behov. Rådgivningen og sparringen forudsættes at være dialogba-

seret og have et læringsorienteret sigte, så plejeenheden derigennem gøres i

stand til at reflektere over og arbejde med kvaliteten i helhedsplejen. Råd-

givningen og sparringen vil ikke være afgrænset tidsmæssigt, og der vil så-

ledes kunne være tale om en enkeltstående vejlednings- og sparringsindsats

eller flere på hinanden følgende indsatser i form af et korterevarende frivil-

lige forløb.

Det bemærkes, at ældretilsynets rådgivning og sparring vil have karakter af

at være ”vejledende”, hvilket betyder, at ældretilsynet ikke i medfør af

det

foreslåede vil kunne pålægge plejeenheden at indrette sin organisering og

drift på en konkret og specifik måde. Der vil således i stedet vil være tale

om en nysgerrig og åben dialog, hvor der udveksles synspunkter og viden

mellem plejeenheden og ældretilsynet. Hensigten hermed er at bidrage med

viden og nye indsigter til plejeenheden, som enheden vil kunne drage læring

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

af med henblik på at kunne finde de bedst egnede lokale løsninger generelt

og i konkrete situationer.

Heroverfor står den foreslåede sanktionsmulighed i § 11, stk. 1, nr. 2, som

indeholder en mulighed for at træffe afgørelse om påbud om at modtage den

nødvendige støtte efter den foreslåede § 4. I dette tilfælde vil plejeenheden

være forpligtet til at modtage rådgivning og sparring fra ældretilsynet, da

ældretilsynet i forbindelse med udstedelsen af påbuddet vil have vurderet,

at denne sanktion vil være nødvendig af hensyn til at sikre kvalitet i hel-

hedsplejen. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 11 og bemærk-

ningerne hertil.

Med stk. 3,

2. pkt.,

vil ældretilsynet

–

udover selv at bistå med rådgivning

og sparring til den pågældende plejeenhed

–

også være forpligtet til at vej-

lede om andre relevante myndigheders indsatser i forhold til plejeenhedens

behov.

Med »andre relevante myndigheders indsatser« sigtes mod aktuelle indsat-

ser på det pågældende tidspunkt. Dette kan f.eks. kan være indsatser i Sund-

hedsstyrelsen, der aktuelt via deres rejsehold under Videnscenter for værdig

ældrepleje vil kunne bidrage med ny viden, redskaber og metoder i forhold

til, hvordan der f.eks. kan arbejdes med, hvordan afmagt og forråelse fore-

bygges og håndteres. Ligeledes vil den nationale videns- og specialrådgiv-

ningsorganisation (VISO) i Social- og Boligstyrelsen kunne være relevant i

sager om demens, da de aktuelt tilbyder rådgivning generelt i sager om de-

mens. VISO tilbyder også gruppeforløb, hvis en plejeenhed har behov for

rådgivning om en problemstilling ift. en gruppe af borgere, der er demente

f.eks. i forhold til strukturering af hverdag, indretning af rum m.v.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.4. Der-

udover henvises til §§ 7 og 9 og bemærkningerne hertil.

Til § 5

Det følger af § 150, stk. 1 i lov om social service, at Styrelsen for Patient-

sikkerhed skal føre tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje ef-

ter §§ 83-87, som ydes på de registreringspligtige kommunale og private

enheder efter § 150 c, stk. 1 og 2. Det følger endvidere af § 150, stk. 2 i lov

om social service, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal gennemføre tilsyn

med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter §§ 83-87 ud fra en løbende

vurdering af, hvor der kan være størst risiko for, at den personlige hjælp,

omsorg og pleje ikke har den fornødne kvalitet. Styrelsen for Patientsikker-

hed skal ligeledes på baggrund af en begrundet mistanke gennemføre tilsyn

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

efter stk. 1, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til den fornødne kvalitet

af den personlige hjælp, omsorg og pleje i en enhed. Det fremgår af forar-

bejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-2018, L 210, som

fremsat, side 16, at begrundet mistanke kan f.eks. være afstedkommet af

bekymringshenvendelser fra beboere eller pårørende eller på baggrund af

pressedækning.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1.1.2 i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med lovforslagets kapitel 5 reguleres ældretilsynets Pleje- og omsorgslinje.

Det foreslås i

stk. 1,

at ældretilsynet skal i hver af de kommuner, som vare-

tager funktionen som ældretilsyn, have en let tilgængelig og direkte indgang

(Pleje- og omsorgslinje), hvortil ældre, pårørende, personale og andre kan

henvende sig anonymt om bekymrende forhold i en plejeenhed.

Formålet med Ældrelinjen er først og fremmest at give ældre, deres pårø-

rende, ansatte og andre, der er i daglig kontakt med plejeenhederne, sikker-

hed for, at de ved, hvortil de anonymt kan rette henvendelse, hvis de oplever

bekymrende forhold i en plejeenhed. Linjen skal derfor også ses som et red-

skab til at sikre de ældres m.fl. rettigheder henset til den frisættelse af æld-

replejen, der sker med det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov. Formålet

er ligeledes at sikre ældretilsynet det bredest mulige vidensgrundlag for va-

retagelsen af opgaven med at påse kvalitet i helhedsplejen, så der kan blive

taget hånd om de bekymrende forhold, eller de kan blive videresendt til rette

myndighed. Ældrelinjen er således tiltænkt at have det samme formål og

sigte, som den gældende bekymringshenvendelsesmulighed til ældretilsynet

i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at ældretilsynet i de kommuner, som va-

retager funktionen som ældretilsyn, vil skulle oprette Ældrelinjen, som skal

være let tilgængelig for ældre, dennes pårørende, ansatte m.fl. Det forudsæt-

tes derfor af hensyn til målgruppen for Ældrelinjen og for at sikre kendskab

til Ældrelinjen, at denne er synlig og f.eks. fremgår tydeligt på ældretilsynets

hjemmeside(r), og at den er brugervenlig.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at Ældrelinjen vil skulle sikre fortro-

lighed om identiteten på den eller de personer, der nævnes i indberetningen,

herunder henvenderen selv og enhver tredjemand. Ældrelinjen vil derfor

skulle udformes på en måde, der sikrer, at det alene er relevante personer fra

ældretilsynet, der har adgang til de modtagne indberetninger. Af hensyn til

fortroligheden må indberetninger derfor ikke opbevares og behandles på et

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

almindeligt tilgængeligt sted som f.eks. et fælles drev eller et arkiv, hvor der

vil være generel adgang.

For yderligere at sikre kendskab til Ældrelinjen vil ældretilsynet også i for-

bindelse med opstartsmøder, som foreslås med § 6, skulle oplyse om mulig-

heden for at henvende sig om bekymrende forhold til Ældrelinjen.

Ældretilsynet gives valgfrihed i forhold til udformningen af Ældrelinjen.

Ældretilsynet vil derfor frit kunne vælge, om linjen skal give mulighed for

at indberette mundtligt f.eks. via opkald til et særligt telefonnummer, skrift-

ligt f.eks. via en særlig e-mail eller kontaktformular på ældretilsynets hjem-

meside eller begge dele.

Som eksempler på »bekymrende forhold« kan nævnes oplysninger om en

forrået kultur, herunder en ubehagelig tone mellem personalet og de ældre

og manglende mulighed for selvbestemmelse. Med »bekymrende forhold«

vil der også kunne være tale om forhold ved den pleje eller omsorg, der ydes

i de omfattede plejeenheder, som henvenderen ikke er tryg ved, eller mis-

tanke om faglige problemer ved den pleje og omsorg, der ydes i de omfat-

tede plejeenheder, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-6.

Det er ikke en forudsætning, at den der henvender sig til Ældrelinjen selv

modtager pleje- og omsorg. Det vil således være muligt for enhver, som er

i berøring med en plejeenhed, at rette henvendelse til Ældrelinjen.

Med

stk. 2,

foreslås det, at myndigheder og personer, der udøver opgaver

efter stk. 1, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, har under ansvar

efter straffelovens §§ 152-152 e tavshedspligt med hensyn til enhver oplys-

ning, som de under deres virksomhed får kendskab til. Straffelovens § 152

f finder ligeledes anvendelse.

Forslaget skal sikre, at tavshedspligt efter straffeloven gælder for kommu-

nalbestyrelsen, ældretilsynets medarbejdere og personer der udøver bistand

til de nævnte. Som for øvrige offentligt ansatte, må de nævnte personer ikke

videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de som led i deres ar-

bejde er eller bliver bekendt med. Der er ved overtrædelse af straffelovens

§§ 152-152 f fastsat straf for overtrædelse af bestemmelserne. Der undtages

dog for oplysninger, som myndigheden er forpligtet til at videregive efter

lovforslagets § 13, jf. nærmere herom nedenfor under bemærkninger til

§ 13.

En anmodning om aktindsigt, herunder i oplysninger til Ældrelinjen, vil

skulle vurderes efter de til enhver tid gældende regler i forvaltningsloven og

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

offentlighedsloven. Det bemærkes, at i det tilfælde, hvor henvender giver

samtykke til helt eller delvist at fravige anonymitet, vil dette kunne påvirke

vurderingen af spørgsmålet om aktindsigt efter forvaltningsloven og offent-

lighedsloven.

Med

stk. 3,

foreslås det, at ældretilsynet ikke over for plejeenheden eller

andre må oplyse, at tilsynet har modtaget en henvendelse efter stk. 1, jf. dog

stk. 4 og 5.

Det foreslåede vil medføre, at ældretilsynet vil have tavshedspligt med hen-

syn til enhver oplysning, som ældretilsynet får kendskab til i forbindelse

med en henvendelse til Ældrelinjen. Ældretilsynet må heller ikke på noget

tidspunkt over for plejeenheden eller andre oplyse, at ældretilsynet har mod-

taget en henvendelse via Ældrelinjen. Udgangspunktet vil således være, at

der vil gælde en absolut beskyttelse af personen som henvender sig til æl-

dretilsynet via Ældrelinjen og et forbud mod videregivelse af oplysninger

modtaget som led heri. Bestemmelsen udvider dermed den almindelige tavs-

hedspligt efter forvaltningslovens og straffelovens bestemmelser.

Med

stk. 4, 1. pkt.,

foreslås det, at den, der har henvendt sig anonymt til

ældretilsynet, jf. stk. 1, kan over for ældretilsynet samtykke til, at ældretil-

synet over for plejeenheden eller andre oplyser, at tilsynet har modtaget hen-

vendelsen.

Med stk. 4,

2. pkt.,

foreslås det, at vedkommende kan samtykke til, at æl-

dretilsynet over for plejeenheden eller andre oplyser navnet på den, der har

rettet henvendelse.

Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at den person, som har henvendt sig ano-

nymt til ældretilsynet, vil kunne vælge at give samtykke til, at ældretilsynet

over for plejeenheden eller andre vil kunne oplyse vedkommendes navn.

Med bestemmelsens stk. 4,

3. pkt.,

foreslås det, at vedkommende kan helt

eller delvis samtykke til, at ældretilsynet over for plejeenheden eller andre

videregiver henvendelsens indhold.

Det foreslåede 3. pkt. vil medføre, at den person, som har henvendt sig ano-

nymt til ældretilsynet, vil kunne vælge helt eller delvist at give samtykke til,

at ældretilsynet over for plejeenheden eller andre vil kunne videregive ind-

holdet af henvendelsen i den udstrækning, som vedkommende giver sam-

tykke hertil.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Med

stk. 5,

foreslås det, at ældretilsynet kan uden samtykke fra den, der har

henvendt sig, jf. stk. 1, videregive henvendelsens indhold, jf. stk. 1, til en

anden offentlig myndighed, hvis indholdet er relevant og nødvendigt for den

anden myndigheds opgavevaretagelse.

Det foreslåede vil medføre, at ældretilsynet uden samtykke fra den, der har

henvendt sig, vil kunne videregive henvendelsens indhold til en anden of-

fentlig myndighed, hvis indholdet er relevant og nødvendigt for den anden

myndigheds opgavevaretagelse, jf. den foreslåede § 13.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.4.

Til § 6

Med lovforslagets kapitel 6 reguleres ældretilsynets afholdelse af opstarts-

møde til plejeenheder.

Det foreslås med

stk. 1,

at ældretilsynet afholder opstartsmøde senest 3-6

måneder efter, at en ny plejeenhed har registreret sig i Plejeoversigten.

Det foreslåede opstartsmøde vil medføre, at ældretilsynet vil skulle afholde

opstartsmøde senest tre-seks måneder efter, at en ny plejeenhed har registre-

ret sig i Plejeoversigten.

Formålet med opstartsmødet er at skabe en tillidsbaseret ramme for den vi-

dere dialog og det videre samarbejde mellem den enkelte plejeenhed, dennes

leder og ældretilsynet. Dette vil særligt kunne medvirke til at fremme for-

ståelsen for, at ældretilsynet først og fremmest er en støtte og samarbejds-

partner for plejeenheden, og at enheden således kan bede om rådgivning og

sparring fra ældretilsynet

–

generelt og på baggrund af konkrete forhold re-

lateret til kvalitet i helhedsplejen.

I forhold til hvornår de »3-6 måneder« vil skulle beregnes ud fra, vil oplys-

ningen om registrering af en ny plejeenhed blive registreret automatisk i

Plejeoversigten. Registreringstidspunktet vil således være det tidspunkt,

hvor de »3-6 måneder« vil skulle beregnes ud fra. Kan registreringstids-

punktet ikke fastlægges som følge af f.eks. tekniske problemer med Pleje-

oversigten, må de »3-6 måneder« regnes ud fra det tidspunkt, hvor oplys-

ningen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om af-

sendelsestidspunktet.

Opstartsmødet foreslås med

stk. 2

at indebære dialog med plejeenheden om

ældretilsynet, herunder ældretilsynets rådgivning og sparring, jf. § 4, stk. 3,

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Ældrelinjen, jf. § 5, og tilsynet med kvalitet i helhedsplejen ud fra ældrelo-

ven, jf. § 7, stk. 1, jf. § 9, stk. 1, samt eventuelt dialog om områder, hvor det

kan være relevant for plejeenheden at arbejde med kvalitet i helhedsplejen.

Ældretilsynet gives med stk. 2 metodefrihed i forhold til tilrettelæggelsen af

opstartsmødet under forudsætning af, hvad der vurderes for fagligt forsvar-

ligt i den enkelte situation. Opstartsmødet vil således kunne gennemføres

fysisk eller virtuelt, og flere plejeenheder vil eventuelt kunne slås sammen,

hvis der f.eks. er tale om udskiftning af lederen i flere plejeenheder inden

for samme kommune. Ligeledes vil flere kommuner evt. kunne slås sammen

i forbindelse med afholdelsen af opstartsmøde til de eksisterende plejeenhe-

der, jf. den foreslåede overgangsbestemmelse i § 19, hvoraf det følger, at

eksisterende plejeenheder ligeledes vil skulle modtage et opstartsmøde fra

ældretilsynet, dog således at opstartsmøde med disse plejeenheder senest

skal være afholdt den 1. juli 2026.

I det tilfælde, hvor ældretilsynet i forbindelse med opstartsmødet vurderer,

at der er risiko, eller at der er en konkret bekymring for kvalitet i helhel-

hedsplejen, vil ældretilsynet skulle gennemføre et tilsyn efter den foreslåede

§ 7.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.6. Der-

udover henvises til § 19 og bemærkningerne hertil.

Til § 7

Det følger af § 150, stk. 5, i lov om social service, at Styrelsen for Patient-

sikkerhed fastsætter nærmere regler om vurdering af kvaliteten af den per-

sonlige hjælp, omsorg og pleje, herunder i form af opstilling af kriterier og

indikatorer.

Det følger endvidere af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 652 af 25. maj 2018

om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn på ældreområdet, at Styrelsen for

Patientsikkerheds samlede vurdering af om den personlige hjælp, omsorg

og pleje, som ydes i en enhed, har den fornødne kvalitet efter servicelovens

§ 150, stk. 2, vurderes inden for følgende temaer: Selvbestemmelse og livs-

kvalitet, herunder en værdig død, trivsel og relationer, målgrupper og meto-

der, organisation, ledelse og kompetencer, procedurer og dokumentation

samt aktiviteter og rehabilitering.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.2. i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med kapitel 7 reguleres ældretilsynets tilsyn med kvalitet i helhedsplejen.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Det foreslås med

stk. 1,

at ældretilsynet påser kvalitet i helhedsplejen i de

omfattede plejeenheder ud fra ældreloven, jf. § 9, stk. 1.

Det foreslåede vil medføre, at ældretilsynet i de kommuner, som varetager

funktionen som ældretilsyn, vil skulle påse kvalitet i helhedsplejen ud fra

ældreloven i de omfattede plejeenheder, jf. den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 1-

At kvalitet i helhedsplejen vil skulle påses ud fra det samtidigt fremsatte

forslag til ældrelov betyder, at ældretilsynet vil skulle vurdere, om helheds-

plejen generelt har en kvalitet, som står mål med det beskrevne i ældreloven.

Det bemærkes i den forbindelse, at der frem mod idriftsættelsen af ældretil-

synet vil blive udviklet et vurderingskoncept, der skal sætte retning for kva-

litet i helhedsplejen med afsæt i en omsætning af de bærende værdier og den

materielle udmøntning heraf i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven,

som skal danne ramme for, hvordan kvalitet i helhedsplejen ud fra ældrelo-

ven vil skulle afspejle sig i praksis og vil blive vurderet af ældretilsynet.

Med

stk. 2, 1. pkt.,

foreslås det, at tilsyn efter stk. 1 gennemføres ud fra en

løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko, eller hvor der er en

konkret bekymring for kvalitet i helhedsplejen.

Det foreslåede vil medføre, at ældretilsynet vil skulle føre et risikobaseret

tilsyn med kvalitet i helhedsplejen, hvor udvælgelsen af enheder til tilsyn

sker ud fra, om der er en generel risiko for kvalitet i helhedsplejen eller kon-

kret bekymring herfor. Det skal bidrage til en mere målrettet anvendelse af

ressourcerne til plejeenheder, hvor risikoen for udfordringer med kvalitet i

helhedsplejen vurderes at være størst. I det tilfælde, hvor ældretilsynet ud-

vælger en plejeenhed til tilsyn, vil udførelsen af tilsynet både kunne ske som

et fysisk anmeldt eller uanmeldt besøg i plejeenheden eller som et admini-

strativt tilsyn i form af f.eks. en telefonsamtale med lederen eller indhentelse

af skriftlig information. Det vil endvidere kunne ske såvel planlagt på bag-

grund af en generel risikovurdering som reaktivt på baggrund af en konkret

bekymring. Ældretilsynet gives dermed metodefrihed i forhold til tilrette-

læggelsen og udførelsen af det reaktive tilsyn.

I takt med indfasningen af det nye ældretilsyn er det forventningen, at der

vil blive udviklet en risikomodel, som vil skulle bidrage til, at de planlagte

tilsyn i endnu højere grad målrettes de plejeenheder, hvor der er størst risiko

for udfordringer med kvalitet i helhedsplejen. Risikomodellen forventes ud-

arbejdet ud fra relevante faktorer og parametre i form af tilgængelige data

på Plejeoversigten, f.eks. medarbejdergennemstrømning, lederskifte, syge-

fravær blandt personalet m.v.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Det foreslåede 1. pkt. vil således medføre, at indtil risikomodellen er udvik-

let, vil ældretilsynet bl.a. skulle gennemføre tilsyn efter det foreslåede stk.

1 baseret på bl.a. en stikprøveudvælgelse, ældretilsynets egen viden om ple-

jeenhederne, orienteringer fra andre myndigheder, presseomtale eller hen-

vendelser til ældretilsynets direkte linje (Ældrelinjen) fra ældre, pårørende,

medarbejdere og andre, der er i kontakt med plejeenhederne. Ældretilsynets

mulighed for at komme på uanmeldt fysisk besøg i plejeenheden bør dog

reserveres til de tilfælde, hvor tilsynets formål ellers ville have været for-

spildt ved forudgående underretning. Det bør derfor indgå i overvejelserne

om anmeldt eller uanmeldt tilsynsbesøg, om et anmeldt besøg vil give mu-

lighed for at vurdere enheden under normale driftsforhold. Det kan efter

omstændighederne give anledning til et uanmeldt tilsynsbesøg, hvis ældre-

tilsynet har en formodning om, at uregelmæssigheder kan rettes op eller

blive skjult i perioden op til det anmeldte tilsynsbesøg, men i øvrigt vil blive

fortsat efter besøget, eller hvis ældretilsynet på anden vurderer, at et anmeldt

tilsynsbesøg ikke vil kunne give et retvisende billede af plejeenhedens prak-

sis og kvalitet i helhedsplejen. Ligeledes bør ældretilsynet i forbindelse med

et tilsynsbesøg vurdere, hvor langt varsel der skal gives i det konkrete til-

fælde. Et kort varsel, koblet med det stærke fokus på risikobasering, vil

kunne bidrage til at reducere ressourcetrækket hos plejeenheden og samtidig

give ældretilsynet et mere reelt billede af praksis.

Det er dog vigtigt med den korte varsling at sikre, at tilsynet kan gennemfø-

res i praksis, herunder at der er de nødvendige nøglepersoner i form af med-

arbejdere og ledere tilstede i plejeenheden. Det skal særligt også ses i sam-

menhæng med den foreslåede § 8, hvormed tilsyn efter den foreslåede § 7,

stk. 2, med plejeenheder, jf. den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 1-3, udføres sam-

men med relevante tilsynsmyndigheder (samtilsyn) i det tilfælde, hvor to

eller flere tilsynsmyndigheder uafhængigt af hinanden udtager samme ple-

jeenhed til tilsyn i det samme kalenderår, hvor der også vil være et hensyn

til at sikre, at relevante medarbejdergrupper og ledelsen af plejeenhederne

er tilstede på dagen for samtilsyn.

Det skal derudover bemærkes, at et dialogbaseret tilsyn med fokus på at

sikre læring i plejeenhederne erfaringsmæssigt opnås mest hensigtsmæssigt

gennem anmeldte tilsynsbesøg, så plejeenhederne har mulighed for at for-

berede sig og reflektere over egen praksis, samt komme med input til op-

mærksomhedspunkter eller mål for tilsynet, som vil kunne understøtte tilsy-

nets fokus på at sikre læring og dialog.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Med stk. 2,

2. pkt.,

foreslås det, at ældretilsynet gennemfører under alle om-

stændigheder et anmeldt tilsynsbesøg i hver plejeenhed inden for en periode

på fem år.

Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at alle plejeenheder vil skulle have påset

kvalitet i helhedsplejen af ældretilsynet som led i et anmeldt tilsynsbesøg

inden for en femårig periode. Det betyder, at hvis ældretilsynet inden for

fem år har været på fysisk, anmeldt besøg i plejeenheden

–

uanset om tilsy-

net var foranlediget af en konkret bekymring (reaktivt tilsyn) eller den lø-

bende risikovurdering (planlagt tilsyn)

–

vil denne betingelse være opfyldt.

Det skal sikre, at alle plejeenheder modtager et fysisk tilsynsbesøg fra æl-

dretilsynet inden for en periode på maksimalt fem år fra seneste fysiske til-

synsbesøg, så det sikres, at helhedsplejen i alle plejeenheder generelt har en

kvalitet, som står mål med det beskrevne i det samtidigt fremsatte forslag til

ældrelov.

I perioden mellem disse fysiske besøg vil aktiveringen af ældretilsynet ske

på baggrund af, at plejeenhederne enten selv henvender sig til ældretilsynet,

eller når der f.eks. sendes en bekymring via Ældrelinjen, og ældretilsynet

vurderer, at henvendelsen giver ældretilsynet anledning til at reagere med

den nødvendige hurtighed (reaktivt tilsyn), eller når ældretilsynet i øvrigt ud

fra en risikovurdering vurderer, at en plejeenhed bør udvælges til planlagt

tilsyn af hensyn til sikre kvalitet i helhedsplejen.

Med det foreslåede 1. pkt. differentieres der mellem tilsynsbesøg og tilsyn.

Ved tilsynsbesøg forstås et fysisk besøg i plejeenheden. Ved tilsyn forstås

både fysiske tilsynsbesøg samt administrative tilsyn, som ikke kræver et fy-

sisk besøg i plejeenheden, og som kan bestå af et telefon- eller virtuelt op-

kald eller indhentning af skriftlig information. Ved tilsyn forstås endvidere

enhver form for udøvelse af tilsynsvirksomhed, herunder de aktiviteter, der

indgår i myndighedens planlægning, forberedelse og gennemførelse af et

konkret fysisk tilsynsbesøg i samarbejde med plejeenheden, administrativt

tilsyn, opfølgning i form af afrapportering.

I forhold til det reaktive tilsyn bemærkes, at dette således vil ske ex officio

og være afgrænset til de tilfælde, hvor der er risiko, eller hvor der er en

konkret bekymring for kvalitet i helhedsplejen. Hvis ældretilsynet bliver be-

kendt med forhold, der giver en begrundet mistanke om overtrædelser,

mangler eller bekymrende forhold, skal ældretilsynet reagere på dette, hvis

det vurderes nødvendigt af hensyn til at sikre kvalitet i helhedsplejen i en

enhed.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

I forhold til, hvornår der kan anses at være tale om en konkret bekymring

for kvalitet i helhedsplejen, vil det være en samlet helhedsvurdering af, om

de oplysninger, som ældretilsynet er i besiddelse af, giver ældretilsynet

grundlag for at reagere. Dels om ældretilsynet skal reagere ved at foretage

et fysisk tilsynsbesøg eller reagere på anden måde, f.eks. ved at foretage et

administrativt tilsyn, anmode plejeenheden om en redegørelse eller lig-

nende.

Er dette ikke er tilfældet, og får ældretilsynet oplysninger om overtrædelser,

mangler eller bekymrende forhold i en plejeenhed, som er nødvendige og

relevante af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhører under en an-

den offentlig myndighed, vil ældretilsynet i medfør af den foreslåede § 14

skulle videregive disse oplysninger uden unødigt ophold til denne anden

myndighed, herunder oplysninger om, hvorvidt ældretilsynet har iværksat

foranstaltninger.

Det foreslås med

stk. 3,

at som led i tilsynet efter stk. 2 foretager ældretilsy-

net en vurdering af kvalitet i helhedsplejen.

Med

stk. 4, 1. pkt.,

foreslås det, at ældretilsynet mundtligt orienterer pleje-

enheden om de væsentligste observationer og konklusioner i tilsynet efter

stk. 2 samt om vurderingen af kvalitet i helhedsplejen med henblik på dialog

og at fremme læring i plejeenheden.

Det foreslåede 1. pkt. vil indebære, at ældretilsynet vil skulle give en mundt-

lig tilbagemelding på tilsynsbesøget til plejeenheden, uanset om tilsynet er

anmeldt eller uanmeldt, og uanset om tilsynet er planlagt eller reaktivt.

Den mundtlige tilbagemelding vil skulle være individuel og dermed målret-

tet den pågældende enhed og indeholde de væsentligste observationer og

konklusioner i form af tilsynets vurderinger, som følger af det enkelte tilsyn.

Det foreslåede vil derudover medføre, at den mundtlige tilbagemelding skal

kunne danne grundlag for dialog og at fremme læring i plejeenhederne. Det

forudsættes derfor, at tilbagemeldingen formuleres tydeligt og konstruktivt,

så feedbacken til plejeenhederne vil kunne anvendes som et ledelsesredskab

og vil kunne bidrage til dialog og skabe motivation for at sikre kvalitet i

helhedsplejen.

Det bemærkes, at hvis et tilsynsbesøg, herunder ældretilsynets vurdering af

kvalitet i helhedsplejen, giver anledning til at iværksætte støtte i form af

rådgivning og sparring over for plejeenheden, vil ældretilsynet skulle vur-

dere dette som følge af den foreslåede § 4, stk. 1. nr. 3.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Det bemærkes endvidere, at hvis et tilsynsbesøg, herunder ældretilsynets

vurdering af kvalitet i helhedsplejen, giver anledning til at iværksætte en

sanktion over for plejeenheden, jf. den foreslåede § 11, vil dette skulle med-

deles plejeenheden i en afgørelse, og ældretilsynet vil i den forbindelse

skulle iagttage gældende forvaltningsretlige regler og grundsætninger, her-

under om bl.a. partshøring og begrundelse for afgørelsen.

I det tilfælde, hvor tilsyn efter den foreslåede § 7, stk. 2, udføres sammen

med relevante tilsynsmyndigheder efter den foreslåede § 8, vil ældretilsynet

kunne give en fælles mundtlig tilbagemelding til plejeenheden efter nær-

mere koordination med de relevante tilsynsmyndigheder. Den mundtlige til-

bagemelding til plejeenheden vil skulle foretages i overensstemmelse med

reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Med stk.

4, 2. pkt.,

foreslås det, at ældretilsynet udfærdiger en skriftlig op-

samling på tilsynet på baggrund af den mundtlige orientering.

Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at ældretilsynet vil skulle udfærdige en

skriftlig opsamling på tilsyn til plejeenheden, uanset om tilsynet er anmeldt

eller uanmeldt, og uanset om det planlagt eller reaktivt.

Den skriftlige opsamling vil i lighed med den mundtlige tilbagemelding

skulle være individuel og dermed målrettet den pågældende enhed og inde-

holde de væsentligste observationer og konklusioner i form af tilsynets vur-

deringer, som følger af det enkelte tilsyn.

Det foreslåede 2. pkt. vil derudover medføre, at den skriftlige opsamling i

lighed med den mundtlige tilbagemelding vil skulle kunne danne grundlag

for dialog og at fremme læring i plejeenhederne. Det forudsættes derfor, at

den skriftlige opsamling formuleres tydeligt og konstruktivt, så feedbacken

til plejeenhederne vil kunne anvendes som et ledelsesredskab og vil kunne

bidrage til dialog og skabe motivation for at arbejde med og sikre kvalitet i

helhedsplejen.

Det bemærkes endvidere, at hvis et hvis et tilsyn, herunder ældretilsynets

vurdering af kvalitet i helhedsplejen, giver anledning til at iværksætte en

sanktion over for plejeenheden, jf. den foreslåede § 11, vil dette skulle med-

deles plejeenheden i en afgørelse, og ældretilsynet vil i den forbindelse

skulle iagttage gældende forvaltningsretlige regler og grundsætninger, her-

under om bl.a. partshøring og begrundelse for afgørelsen.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 61: Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

UDKAST

Med

stk. 5

foreslås det, at ældreministeren fastsætter nærmere regler om til-

rettelæggelsen og udførelsen af ældretilsynets tilsyn og om indhold i og

form for ældretilsynets skriftlige opsamling på tilsyn.

Det foreslåede stk. 5 vil medføre, at ældreministeren bemyndiges til at fast-

sætte regler om indholdet i og formen for ældretilsynets skriftlige opsamling

på tilsyn.

Det er hensigten, at bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler på

bekendtgørelsesniveau i form af skabelon for den skriftlige opsamling. Det

skal sikre ensartethed i formatet for den skriftlige opsamling.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre personrettet

tilsyn efter § 26, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven fortsat

vil gælde.

Det skal bemærkes, at ældretilsynet, som følge af den foreslåede § 10, vil

skulle samarbejde i relevant omfang med andre myndigheder og tilsyn med

henblik på koordinering af tilsynet med kvalitet i helhedsplejen, jf. § 7, stk.

1 og 2, og i forbindelse med at der træffes afgørelser overfor en plejeenhed,

jf. § 11.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.7 og

2.1.3.9. Derudover henvises der til lovforslagets § 9 og bemærkningerne

hertil for nærmere om ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen.

Til § 8