Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets §71-tilsyn
Dato: 04-03-2024
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: anba
Sagsnr.:2024 - 2625
Dok. nr.: 104516
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 (Alm. del), som Folketingets §71-tilsyn
har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 7. februar 2024.
Spørgsmål nr. 2:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad årsagen er til, at der i årene 2022/2023 fortsat ses
regionale forskelle i, hvor mange voksne der udsættes for en eller flere typer
tvangsforanstaltninger pr. 100.000 borgere? Der henvises til Sundhedsstyrelsens
”Monitorering af tvang i psykiatrien –
Opgørelse for perioden 1. juli 2022
–
30. juni
2023”, jf. § 71-tilsynet
alm. del
–
bilag 14.”
Svar:
Mit ministerium har ikke konkret viden om årsagen til, at der i perioden 2022/2023
fortsat ses regionale forskelle i, hvor mange voksne der udsættes for en eller flere
typer tvangsforanstaltninger pr. 100.000 borgere.
Flere forskellige forhold kan imidlertid have indflydelse på, at der forekommer
regionale variationer i anvendelsen af tvang i psykiatrien generelt, også ift. brugen af
enkelte tvangsforanstaltninger, som der er hjemmel til at anvende i medfør af
psykiatriloven. Det kan bl.a. være som følge af forskelle i patientsammensætningen i
regionerne i forhold til antallet af patienter med alvorlige psykiske lidelser, der
kræver en længere og mere kompleks behandling, som kan være
overrepræsenterede nogle steder i landet, mens andre landsdele kan have flere
mindre komplekse og dermed mindre behandlingskrævende patienter. Desuden er
der for patienter, der indlæggelses med tvang, en øget risiko for tvangsindgreb under
indlæggelse, hvorfor forskelle heri også kan have indvirkning på regionale variationer
i den generelle anvendelse af tvang.
Sundhedsdatastyrelsen og regionerne har løbende et samarbejde om at sikre
ensartethed i registreringspraksis på tværs af regionerne ud fra Sundhedsstyrelsens
vejledninger om anvendelse af tvang og registrering af tvang i psykiatrien. Dette på
baggrund af, at Sundhedsstyrelsen foretog ændringer i disse i 2020, hvilket kan have
givet anledning til variation i regionernes registreringspraksis og dermed haft
indvirkning på de regionale forskelle i anvendelsen af tvang, der fremgår af
opgørelserne.
Der er bred enighed om, at der ikke er en enkeltstående indsats eller et
enkeltstående indgreb, som er udslagsgivende i forhold til at forebygge og reducere
anvendelsen af tvang i psykiatrien. Indsatsen heroverfor forudsætter et kontinuerligt
arbejde med en række gensidigt supplerende indsatser på flere planer og på tværs af
sektorer. Et afgørende element er vedvarende ledelsesfokus på alle niveauer i
organisationen, ligesom kompetenceudvikling af medarbejdere i alle funktioner er
grundlæggende for at kunne skabe og drive ændringer i kulturen. Sidstnævnte
vanskeliggøres af, at der generelt er udfordringer med både rekruttering og