Finansudvalget 2023-24
Aktstk. 31
Offentligt
2784966_0001.png
Transportministeren
Finansudvalget
Folketinget
22. november 2023
2023-5235
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 16. november stillet mig følgende
spørgsmål (FIU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DD).
Spørgsmål nr. 3:
Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser den foreslåede fi-
nansiering på 5,4 mio. kr. fra § 28.53.03. Rabatter til passager-
grupper på fjernbusruterne, som udgør hele det afsatte beløb på
kontoen, vil have for formålet med ordningen, herunder hvorfor
ordningen ikke har været brugt? Samtidig bedes redegjort for,
hvorfor der på finanslovsforslaget for 2024 er afsat 1,8 mio. kr. i
2024 og 5,7 mio. kr. i BO-årene, hvis ordningen ikke benyttes.
Svar:
I henhold til bekendtgørelsen nr. 1762 af 27. december 2018 om
kompensation for rabatter til bestemte passagergrupper i fjernbus-
trafikken i yderområder, yder Trafikstyrelsen godtgørelse for den
rabat fjernbusoperatører giver til bestemte passagergrupper.
Efterspørgslen på ordningen har været faldende de seneste år. Der-
for er der et mindreforbrug på bevillingen, der kan omprioriteres
til andre formål, uden det har konsekvenser for puljens formål. Der
forventes udgifter til ordningen på ca. 0,6 mio. kr. i 2023, der fi-
nansieres af overskydende bevillinger fra tidligere år. Derfor kan
hele bevillingen i 2023 omdisponeres.
I forslag til finansloven for finansåret 2024 er bevillingen blevet
nedjusteret til 1,8 mio. kr., som er en mere retvisende ramme på
baggrund af forbruget i tidligere år. Der vil blive taget stilling til
budgettering i BO-årene i det næstkommende finanslovsforslag.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen