Dato:
17. januar 2024
Finansudvalget
Folketinget
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende aktstykke nr. 112
om udbetalingen af ydelser til H.M. Kong Frederik den Tiende. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Spørgsmål nr. 2:
”Kan statsministeren oplyse, om H.M. Dronning Margrethe i sin kommende
egenskab af rigsforstander vil få udbetalt det samme beløb som hidtil, eller om
hele dette beløb nu vil udbetales til H.M. Kong Frederik, så det samlede afløb på
Finanslovens § 1 er uændret (bortset fra pl-regulering)?”
Svar:
Statsministeriet kan henvise til, at det bl.a. fremgår af aktstykket, at der ikke med akt-
stykket er taget stilling til den fremtidige ordning for Kongehusets økonomi, idet akt-
stykket alene er udtryk for en videreførelse af de nuværende ydelser.
Ovenstående indebærer, at afløbet på finanslovens §§ 1 og 2 vil være uændret frem til
vedtagelsen af en ny civillistelov. I forbindelse med vedtagelsen af en ny civillistelov
mv. vil der skulle fastlægges de fremtidige rammer for Kongehusets virke, der under-
støtter et moderne og fremtidssikret monarki. Som finansministeren har udtalt, er det
regeringens forventning, at der samlet set skal afsættes flere ressourcer. Det er regerin-
gen helt indstillet på.
Det fremgår endvidere af aktstykket, at ydelserne for februar 2024 og frem vil blive
efterreguleret, når der er vedtaget en ny civillistelov mv.
Som det fremgår af min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende aktstykke
nr. 112, forventer Statsministeriet at fremsætte et forslag til lov om Kong Frederik den
Tiendes civilliste i indeværende folketingssamling.