Spm. nr. S 67

11) Til justitsministeren af:

Torsten Gejl (ALT):

Mener ministeren, at betegnelsen midlertidig grænsekontrol er den korrekte betegnelse for en grænsekontrol, der blev etableret i 2016 og siden hen er fornyet gentagne gange med skiftende begrundelser?

Skriftlig begrundelse

Spørgsmålet er en opfølgning på spørgsmål nr. S 21 og S 22 til ministeren

Værsgo.

Tak, formand. Mener ministeren, at betegnelsen midlertidig grænsekontrol er den korrekte betegnelse for en grænsekontrol, der blev etableret i 2016 og siden hen er fornyet gentagne gange med skiftende begrundelser?

Justitsministeren.

Mange tak for ordet. Det helt korte svar på spørgsmålet er ja. Jeg mener, at betegnelsen midlertidig grænsekontrol er den korrekte betegnelse for den grænsekontrol, som foregår på grænserne mod Tyskland og Sverige. Og det skyldes ganske enkelt, at det er den betegnelse, som anvendes i Schengenreglerne, der regulerer spørgsmålet om medlemstaternes mulighed for midlertidigt at genindføre grænsekontrol på de indre grænser.

Spørgeren har ret i, at der siden 2016 har været gennemført midlertidig grænsekontrol mod Tyskland, og samtidig har spørgeren også ret i, at grænsekontrollen er gennemført for flere perioder siden og med skiftende begrundelser. Senest genindførte den tidligere regering grænsekontrollen i en ny 6-månedersperiode fra den 12. november 2022 til den 11. maj 2023, og det skete på baggrund af truslen mod Danmark fra militante islamisters side og organiserede kriminelles udnyttelse af den frie bevægelighed samt bekymring om større migrationsstrømme i lyset af bl.a. Ruslands invasion af Ukraine. Det synes jeg var en rigtig beslutning. Så må vi selvfølgelig vurdere, om grænsekontrollen skal gennemføres for en ny midlertidig periode, når den nuværende periode udløber.

Jeg vil da også gerne understrege over for spørgeren, at det er vigtigt for regeringen, at kontrollen med vores grænser tilrettelægges så hensigtsmæssigt og smidigt som muligt og ikke skaber unødig gene for den enkelte borger. Derfor vil regeringen også bede den relevante myndighed om at vurdere grænsekontrollen med henblik på at undersøge, om den målrettet kan gøres smidigere for pendlere.

Hr. Torsten Gejl.

I Alternativet har vi flere gange været på besøg i grænselandet, og vi oplever, at store dele af befolkningen på begge sider af grænsen opfatter grænsekontrollen som en stor gene. Det er især bilkøerne på den tyske side ved de store grænseovergange, som er både uhensigtsmæssige og generende. Grænsekontrollen er en stor gene for tyskerne, der skal på arbejde i Danmark, og for danskere, der skal hjem fra arbejde i Tyskland; den er til stor gene for det erhvervs- og handelsmæssige samarbejde over grænsen i det hele taget, grænsekontrollen er til gene for dem, der uddanner sig på tværs af grænsen, for turismen, for den kollektive trafik og for samarbejdet mellem mindretallene på begge sider af grænsen. Hvis det så bare gav mening, kunne man forstå det, men grænsekontrollen bliver bl.a. opretholdt for at undgå terrorisme fra militante islamisters side og organiseret international kriminalitet.

Så sent som i dag siger den tyske sikkerhedsekspert på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet postdoc Adam Diderichsen, at den begrundelse, den tidligere danske justitsminister gav til EU for at opretholde grænsekontrollen, er pinlig og forvirret, og han spørger til, om man kunne få en større effekt, hvis man havde sat politikontrollen ind et andet sted. Så, hånden på hjertet, minister, tror ministeren selv på, at grænsekontrollen i sig selv kan stoppe organiseret kriminalitet og militante islamister i at lave terrorangreb på Danmark?

Justitsministeren.

For at svare på spørgsmålet med hånden på hjertet mener jeg, at grænsekontrollen har været et både rigtigt og også nødvendigt redskab. Hvis jeg ligesom skal blive i den tonalitet, som spørgsmålet er stillet i, stopper det i sig selv jo ikke alle trusler mod Danmark fuldstændig, men det kan være et væsentligt bidrag til at begrænse dem. Og det har det også været. Bare for at nævne en enkelt statistik er der alene i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. juli 2022 som en del af grænsekontrollen sammenlagt blevet beslaglagt 1.197 våben, hvoraf mange jo snildt kunne have været brugt til at gøre skade på andre mennesker.

Hr. Torsten Gejl.

Jo, men kan ministeren komme med et eneste konkret eksempel på, at grænsekontrollen har stoppet terror eller organiseret kriminalitet – altså et konkret eksempel? Ville ressourcerne ikke være bedre brugt i et internationalt efterforskningssamarbejde på tværs af grænserne?

Ministeren.

Jamen det er ikke et nulsumsspil, for de danske efterretningstjenester arbejder heldigvis, også dygtigt, rigtig tæt sammen med andre landes efterretningstjenester. Politiet arbejder sammen med både Tysklands og Sveriges politimyndigheder, og sådan gør vi over hele Europa. Men grænsekontrollen er et redskab til også at opdage de uregelmæssigheder, der kan foregå, når det er, at fremmede forsøger at krydse vores grænser.

Der nævnte jeg jo før, at jeg synes, det er mange våben, der er blevet beslaglagt. Der er også i samme periode blevet afvist 1.900 personer. Alt det bidrager selvfølgelig til at holde danskerne mere trygge og mere sikre.

Hr. Torsten Gejl.

Slesvig-Holstens danske erhvervsminister, Claus Ruhe Madsen, kritiserer grænsekontrollen mellem Danmark og Tyskland. Han mener, at Danmark skal holde op med at foregive, at grænsekontrollen er tidsbegrænset, og at den skal afskaffes hurtigst muligt, eller at man i det mindste skal finde frem til noget mindre indgribende som f.eks. stikprøvekontroller. Den grænsekontrol er bestemt ikke et godt signal om, at man i Danmark gerne vil et samarbejde med Tyskland, siger han.

Flensborg Avis har flere gange forsøgt at få en kommentar fra det danske Justitsministerium til kritikken fra Slesvig-Holstens erhvervsminister. Det har ikke været muligt at få. Nu vil jeg høre, om justitsministeren vil kommentere den kritik.

Justitsministeren for en afsluttende bemærkning til spørgsmålet.

Helt grundlæggende: Den danske regering har meget stor respekt for de stemmer og de røster, der er på den anden side af grænsen, som jo selvfølgelig ønsker, at det skal være så smidigt som muligt. Vi har også selv et ønske om, at det skal foregå så smidigt som muligt og med færrest mulige gener for den lokalbefolkning, der er afhængig af hele tiden at kunne krydse grænsen.

Derfor ved jeg jo altså også, at politiet allerede nu tilrettelægger og løbende tilpasser kontrollen ud fra de lokale forhold, efterretninger og trafikmønstre, og derfor har jeg altså også tillid til, at politiet benytter sig af alle de redskaber, som politiet har til rådighed, for at sikre en så skånsom gennemførelse af grænsekontrollen som overhovedet muligt.

Det afsluttede spørgsmålet, så vi siger tak til spørgeren.

Vi går straks videre til spørgsmål nr. 12 til justitsministeren af fru Rosa Lund.