Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
S 620
Offentligt
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 4348
Doknr.
709351
Dato
24-05-2023
Medlem af Folketinget Pelle Dragsted (EL) har d. 15. maj 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. S 620 til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 620:
”Mener ministeren, at det er statens opgave at medvirke til, at der kommer
endnu flere dyre, private udlejningsboliger i København, eller at det er statens
opgave – herunder gennem sin ejerskabspolitik – at medvirke til, at der i
København kan udvikles en blandet by, hvor de mennesker, der arbejder i
byen, også kan få råd til en bolig?”
Svar:
Som boligminister mener jeg, at det er statens opgave at understøtte, at der
kan skabes et blandet boligmarked og sikres byer, hvor der er plads til alle.
Derfor glæder det mig også, at der under den forrige regering blev igangsat en
række initiativer, der netop understøtter tilvejebringelsen af billige boliger.
Eksempelvis blev der afsat 5 mia. kr. frem til 2031 i
Fonden for blandede byer
til en række nye initiativer, der på forskellig vis forbedrer mulighederne for at
tilvejebringe nye almene boliger i særligt de større byer.
Som opfølgning på regeringsgrundlaget
Ansvar for Danmark
arbejdes der på et
boligpolitisk udspil, som yderligere vil understøtte skabelsen af et blandet
boligmarked og blandede byer.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1