S 595 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på S 595: Hvad er ministerens holdning til, at afskaffelsen af den gamle nettomålerordning bl.a. har været medvirkende til, at privatpersoner med små solcelleanlæg har fået en betydelig højere elregning gennem den seneste tid grundet de høje elpriser, end hvad de ville have haft, hvis den gamle ordning stadig havde eksisteret, hvor de havde haft mulighed for at »gemme« deres strøm?

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
S 595
Offentligt

Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

15. maj 2023

J nr.

2023 - 2687

Folketingsmedlem Morten Messerschmidt (DF) har d. 8. maj stillet mig følgende

spørgsmål S 595, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. S 595:

"Hvad er ministerens holdning til, at afskaffelsen af den gamle nettomålerordning

bl.a. har været medvirkende til, at privatpersoner med små solcelleanlæg har fået

en betydelig højere elregning gennem den seneste tid grundet de høje elpriser, end

hvad de ville have haft, hvis den gamle ordning stadig havde eksisteret, hvor de

havde haft mulighed for at »gemme« deres strøm?"

Svar

Solceller, som er etableret med henblik på et egetforbrug, kan i perioder producere

mere elektricitet, end ejeren af solcellen selv kan bruge. I den situation bliver over-

skudsproduktionen sendt ud på det kollektive elnet til gavn for elnettets øvrige elfor-

brugere.

For solcelleejere har det førhen været praksis, at det kun var differencen mellem

den solgte strøm og den købte strøm i løbet af året, som blev afregnet, og at strøm-

men dermed blev 'lagret' på elnettet og 'hentet' tilbage igen på et senere tidspunkt

inden for et år, såkaldt årsbaseret nettoafregning. Det bemærkes, at det fysisk ikke

er muligt at anvende elnettet som et batteri eller lager. I 2012 blev den årsbaserede

nettoafregning lukket for nye anlæg. For anlæg, der stadig er på den årsbaserede

nettoafregning, gælder det, at de ikke skal betale elafgift af den del af den produce-

rede strøm, som de kan bruge inden for et år. Ordningen blev lukket, fordi det var

blevet en attraktiv indirekte støtte. Med lukningen af den årsbaserede nettoafreg-

ning indførte man timebasseret nettoafregning, som gav mulighed for ikke at betale

elafgift for den del af egenproduktionen, som blev brugt inden for timen.

I dag er det alene den overskudsstrøm, som egenproducenten ikke kan bruge i det

øjeblik, den produceres, som sælges som overskudsstrøm til nettet. Det betyder, at

solcelleejerne køber og sælger mere strøm via det kollektive elnet og ikke kan

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

S 595 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på S 595: Hvad er ministerens holdning til, at afskaffelsen af den gamle nettomålerordning bl.a. har været medvirkende til, at privatpersoner med små solcelleanlæg har fået en betydelig højere elregning gennem den seneste tid grundet de høje elpriser, end hvad de ville have haft, hvis den gamle ordning stadig havde eksisteret, hvor de havde haft mulighed for at »gemme« deres strøm?

”gemme” strøm på nettet. Solcelleejere på ordningen for årsnettoafregning kunne

på den måde bruge elnettet som en slags fiktivt batteri. Det gav solcelleejeren en

stor besparelse på elafgifter, som andre elkunder ikke havde adgang til, men som

havde til formål at fremme solceller før det blev rentabelt at etablere solceller.

Med udgangen af 2020 blev fjernaflæste elmålere og flexafregning udrullet for alle

elforbrugere, herunder anlæg på årsbaseret nettoafregning, hvilket var en vigtig

etape på vejen mod det fleksible elmarked, hvor den enkelte elforbruger i højere

grad kan tilpasse sit forbrug til udsvingene i elpriserne, til gavn for elsystemet, den

grønne omstilling og elforbrugerne.

Historisk har solcelleanlæg i Danmark i høj grad været afhængige af økonomisk

støtte som fx ordningen for årsbaseret nettoafregning for, at elproduktionen fra an-

læggene var rentabel. Det er dog ikke tilfældet længere, da udbygningen med nye

solcelleanlæg, i høj grad sker støttefrit. Fra et samfundsøkonomisk synspunkt, me-

ner jeg derfor ikke, at vi bør støtte enkelte anlægsejeres VE-produktion, når vi i dag

får nye anlæg op helt uden støtte.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side

2/2