Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
S 586
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 15-05-2023
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPLLJE
Sagsnr.: 2306373
Dok. nr.: 2683994
Medlem af Folketinget Per Larsen (KF) har den 4. maj 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. S 586 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 586:
”Hvordan
vil ministeren sikre, at de patienter med svær tarmkræft, der lige nu venter
på en operation på Aarhus Universitetshospital, bliver opereret inden for gældende
frister?”
Svar:
Jeg har en klar forventning om, at regionerne sikrer og prioriterer tilstrækkelig kapaci-
tet til udredning og behandling af de mest sårbare patienter, og at de i øvrigt overhol-
der loven på kræftområdet. Det har jeg senest indskærpet overfor regionerne på
møde den 10. maj 2023 om opfølgning på aftale om akutplanen.
Regionerne har et ansvar for at tilbyde kræftpatienter udredning og behandling inden
for de maksimale ventetider, og patienterne skal kunne have tillid til, at de får den
behandling, de har krav på.
Region Midtjylland har oplyst Sundhedsstyrelsen, at de har iværksat en række kort-
og langsigtede tiltag for at rette op på forholdene på marve- tarmkirurgisk afdeling på
Aarhus Universitetshospital. Det indbefatter bl.a. igangsættelse af et arbejde med re-
kruttering og fastholdelse samt inddragelse af andre faggrupper på afdelingen for at
frigive ressourcer. Afdelingen har også indgået aftaler med andre hospitaler i og uden
for Region Midtjylland med særligt henblik på at frigive sengekapacitet til bl.a. HIPEC-
patienter, der kræver avanceret post-operativ pleje. Derudover har Region Midtjyl-
land henvendt sig til Sundhedsstyrelsen om en vurdering af, om andre hospitaler i
landet skal kunne varetage HIPEC-operationer, hvilket er under afklaring i Sundheds-
styrelsen.
Sundhedsstyrelsen er i tæt dialog med Region Midtjylland om sagen, herunder om de
tiltag regionen har taget, og om de redegørelser regionen hidtil har udarbejdet. Jeg
har bedt Sundhedsstyrelsen om at udarbejde en opsamling, når dialogen er tilende-
bragt. Den vil naturligvis blive sendt til Folketinget og drøftet i den Politiske Task
Force for Kræftforløb med sundhedsordførerne for Folketingets partier.
Med den genopretningsplan, jeg har iværksat, skal vi sideløbende have kigget kræft-
området igennem på tværs af regionerne, og vi skal have styrket regeloverholdelsen
og få forstærket indberetningen af overskridelser af de maksimale ventetider.