Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
S 311
Offentligt
2669983_0001.png
Offentligt
Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Mikkel Bjørn (DF) har den 28. februar 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. S 311 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål S 311:
Vil ministeren lægge et loft over antallet af ansøgninger om statsborgerskab, ek-
sempelvis på 100 eller 250 om året, så ansøgningerne kan behandles med den grun-
dighed, som en ansøgning om statsborgerskab fortjener?
Svar:
2. marts 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 3918
2241380
1.
Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få dansk indfødsret
uden ved lov (naturalisation). Dette indebærer, at behandlingen af ansøgninger om
naturalisation igennem mange år har været tilrettelagt således, at et flertal i Folke-
tinget i en aftale har beskrevet de betingelser, der skal være opfyldt for, at en an-
søger kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. En sådan aftale ud-
møntes i en cirkulæreskrivelse om naturalisation, der beskriver de betingelser, der
skal være opfyldt for, at en ansøger uden videre kan optages på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse, samt de betingelser, der skal være opfyldt for, at en ansø-
gers sag forelægges for Indfødsretsudvalget. Senest indgik den daværende regering
(Socialdemokratiet) den 20. april 2021 sammen med Venstre, Det Konservative Fol-
keparti og Liberal Alliance en ny aftale om indfødsret, som er udmøntet i cirkulæ-
reskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.
2.
Efter min mening bør ansøgere om dansk statsborgerskab, der opfylder de be-
tingelser, som et flertal i Folketinget har fastsat for, at man kan opnå dansk stats-
borgerskab, fremgå af det lovforslag om indfødsrets meddelelse, der fremsættes
for Folketinget. Også selvom dette tal måtte være højere end 100 eller 250.
Det er desuden mit klare indtryk, at ansøgninger om dansk statsborgerskab gen-
nemgår en grundig sagsbehandling i Udlændinge- og Integrationsministeriet ud fra
de kriterier, som et flertal i Folketinget har besluttet.
Side
1/2
S 311 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på S 311: Vil ministeren lægge et loft over antallet af ansøgninger om statsborgerskab, eksempelvis på 100 eller 250 om året, så ansøgningerne kan behandles med den grundighed, som en ansøgning om statsborgerskab fortjener?
Jeg er derfor ikke enig med spørgeren i, at der bør sættes et loft over antallet af
ansøgninger om statsborgerskab, eller at ansøgninger om dansk statsborgerskab
ikke behandles grundigt, som det er i dag.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2