Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
S 119
Offentligt
2651962_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
659811
Dato
26-01-2023
Medlem af Folketinget Pia Kjærsgaard (DF) har d. 19. januar 2023 stillet
følgende spørgsmål nr. S 119 til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 119:
Er ministeren indstillet på fremadrettet at forpligte kommunerne til at have en
klippekortordning, hvor de svageste hjemmeboende ældre og
plejehjemsbeboere har ret til en halv times ekstra hjælp om ugen, der kan
spares op?
Svar:
Regeringen er optaget af at sikre de ældre reel selvbestemmelse. Det er et
klart pejlemærke for arbejdet med ældreområdet. Et andet pejlemærke er
afskaffelse af unødigt bureaukrati og kontrol og dermed også, at vi ikke
utilsigtet kommer til at tilføre flere lag, der afstedkommer mere bureaukrati.
Det er erfaringen, at klippekortsordningerne mange steder netop har medført
øget bureaukrati, og derfor er løsningen efter min opfattelse ikke, at Folketinget
indfører et detaljeret lovkrav om, at kommunerne skal levere klippekortet til de
svageste hjemmehjælpsmodtagere og klippekortet til plejehjemsbeboerne. Vi
skal ikke have mere bureaukrati men derimod holde fokus på, hvordan vi kan
bidrage til en alderdom med livsglæde, hvor den enkelte ældre har mere
selvbestemmelse.
Regeringen ønsker, at den ældre borger sættes før systemet, og
medarbejderne skal mødes med tillid og respekt for fagligheden. Tiden i
ældreplejen skal bruges på nærvær og omsorg, og plejen skal gives med
udgangspunkt i den enkelte ældres behov.
Vi skal bevæge Danmark fra en velfærdsstat til et velfærdssamfund, hvor der
er langt mere lokal frihed, ansvar og engagement. Regeringens mål er en
ældrepleje, hvor den enkelte borger har mulighed for at vælge den velfærd og
service, der passer bedst til den enkeltes livssituation.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
1