Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
S 114
Offentligt
2650355_0001.png
Offentligt
Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Nick Zimmermann (DF) har den 17. januar 2023 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 114 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 114:
Vil ministeren indføre indrejseforbud for personer fra tredjelande med SU-gæld,
som der ikke aktivt afdrages på?
Svar:
Jeg kan oplyse, at reglerne om indrejseforbud fremgår af udlændingelovens § 32.
Efter udlændingelovens § 32, stk. 1, fastsættes et indrejseforbud, hvorefter en ud-
lænding ikke uden tilladelse på ny må indrejse og opholde sig på det i afgørelsen
fastsatte område, jf. dog stk. 2 og 3, hvis udlændingen er udvist eller er pålagt at
udrejse af landet straks eller ikke udrejser i overensstemmelse med udrejsefristen
efter § 33, stk. 2. Der kan endvidere fastsættes et indrejseforbud i tilfælde, hvor en
udlænding opføres på FN’s eller EU’s sanktionslister, eller hvis en udlænding opfø-
res på den nationale sanktionsliste over religiøse forkyndere m.fl., som kan udeluk-
kes fra at indrejse i Danmark. Derudover kan der fastsættes et indrejseforbud, hvis
udlændingens opholdsret eller opholdstilladelse er bortfaldet efter § 21 b, stk. 1.
Endelig kan der fastsættes et indrejseforbud i tilfælde, hvor der er truffet afgørelse
om, at en udlænding ikke har medvirket til sin udrejse i medfør af hjemrejselovens
§ 3, stk. 2. Udlændingelovens § 32, stk. 1, oplister udtømmende, hvornår der kan
meddeles et indrejseforbud til Danmark. Indrejseforbud efter udlændingelovens §
32, stk. 1, meddeles af domstolene og udlændingemyndighederne.
Jeg mener, at de nuværende regler for, hvornår en udlænding kan blive meddelt et
indrejseforbud, er passende.
23. januar 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 1046
2192721
Kaare Dybvad Bek
/
Christina Fløystrup
Side
1/1