Spm. nr. S 186

12) Til transportministeren af:

Torsten Gejl (ALT):

Er det stadig regeringens holdning, at Lynetteholmen – Københavns og danmarkshistoriens største byudviklingsprojekt – skal gennemføres, uden at statskassen skal betale en krone?

Spm. nr. S 186

12) Til transportministeren af:

Torsten Gejl (ALT):

Er det stadig regeringens holdning, at Lynetteholmen – Københavns og danmarkshistoriens største byudviklingsprojekt – skal gennemføres, uden at statskassen skal betale en krone?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand. Er det regeringens holdning, at Lynetteholmen – Københavns og danmarkshistoriens største byudviklingsprojekt – skal gennemføres, uden at statskassen skal betale en krone?

Ministeren.

Tak, formand, og tak til ordføreren for spørgsmålet. Det er sådan, at Lynetteholmsprojektet i grove træk består af to økonomier. Der er anlæg af halvøen, og så er der den efterfølgende byudvikling.

Anlægget af halvøen vurderes at koste ca. 3,3 mia. kr., og de udgifter forventes fortsat at finansieres fuldt ud af indtægterne ved at modtage jord. 3,3 mia. kr. er mange penge. Men det er ikke i nærheden af at være hverken danmarkshistoriens eller Københavns største anlægsprojekt – bare for at slå det fast i forhold til antydningen i spørgsmålet.

Dernæst kommer fasen, hvor halvøen skal byudvikles. Byudviklingen har et langt perspektiv, og der er ikke truffet konkret beslutning om den endnu. Eksterne rådgivere har vurderet, at byudviklingen i det, man kalder Østhavnen, hvor Lynetteholmen er langt den største bidragsyder, giver værdier på den gode side af 17 mia. kr., hvorfor det formentlig er det, ordføreren hentyder til.

For at kunne byudvikle området skal der i sagens natur etableres den nødvendige infrastruktur. Det kunne være en metro og en vejtunnel. De seneste beregninger peger i retning af, at indtægterne fra byudviklingen i Østhavnen godt kan finansiere den infrastruktur, som er nødvendig for at kunne lave byudviklingen.

Så jeg deler sådan set spørgerens opfattelse, hvis jeg må forstå det sådan, af, at statskassen ikke behøver at bidrage til byudvikling i Østhavnen. Tværtimod er det sådan, at byudviklingen i Østhavnen kan bidrage til, at vi kan løse nogle bredere trafikale problemer, f.eks. ved en fuld østlig ringvej helt ud til Københavns Lufthavn, sådan at vi kan lede biltrafikken nordfra uden om Københavns centrum, eller ved at der bliver bygget en længere metrostrækning, der også betjener Amagerbrogade og aflaster strækningen under havnen, hvor der allerede er trængsel i dag. Hvis ønskerne til infrastruktur er store, kan det naturligvis ikke alt sammen dækkes af indtægter fra byudviklingen, men indtægterne hjælper det i hvert fald godt på vej.

Tak. Spørgeren.

Altså, vi taler om det samlede projekt, når vi siger, at det er stort. I Alternativet mener vi jo, at Lynetteholmen er en katastrofe for både miljø og klima og et projekt med et ret stort demokratisk underskud. Der er mange spørgsmål, og ministeren kan være sikker på, at vi nok skal komme til dem alle sammen.

I forhold til temaet for mit spørgsmål i dag handler det jo om finansieringen. Den forrige regering var så stålsat på, at Lynetteholmen var selvfinansieret, at den tidligere minister faktisk insisterede på, at en journalist fra B.T. skulle godtage den præmis, hvis der overhovedet skulle laves et interview. Nu har vi en udenrigsminister, nuværende udenrigsminister, der på pressemødet den 5. oktober 2018 var statsminister og præsenterede Lynetteholmen som et kinderæg, og som udtaler:

»Og det er jo det, der er det unikke ved det her, det er, at vi, uden at vi skal henvende os til skatteborgerne i det ganske danske land, altså har en mulighed for at lave en fantastisk udvikling af København, som kommer hele Danmark til gode.«

Men kan vi være sikre på, at det ikke er danske skatteborgere i det ganske danske land, som skal betale noget her, altså at skatteborgere i Vestjylland f.eks. ikke skal betale en omfartsvej, der går omkring København? Forstår ministeren den bekymring, og mener ministeren, at det er fair, hvis skatteyderne skal have penge op af lommen til at finansiere Lynetteholmen?

Ministeren.

Ja, det er forventningen, at der ikke skal bruges en krone. Men når jeg så siger »forventningen« nu, er det selvfølgelig også, fordi politikere på sådan et område måske godt kan være lidt utilregnelige. Det er klart, at jeg jo ikke kan garantere for, at kommende politikere ikke får så høje ambitioner om infrastruktur på området, at det ikke kan holdes inden for beløbet. Men altså, jeg forholder mig ikke til, hvad det er fair eller hvad det ikke er fair skatteborgerne skal betale; jeg forholder mig til, at der ikke er nogen forventning om yderligere finansiering i projektet, altså at det hviler i sig selv, og hvis kommende politikere beslutter noget andet, er det jo det, flertallet gør, og så må vi udføre det.

Spørgeren.

Altså, når den nuværende udenrigsminister og daværende statsminister sagde, at det var skønheden i det her projekt, at vi ikke skulle henvende os til skatteborgerne på noget tidspunkt, synes ministeren så ikke, at ministeren sår en del tvivl, når ministeren siger, at man jo ikke ved, hvad de kommende ministre kommer til at mene, og at man kun forventer, at det vil betale sig selv? Kan ministeren garantere for, at det her projekt kommer til at betale sig selv?

Ministeren.

Som situationen er lige nu, ville jeg ønske, at transportministeren suverænt kunne disponere over Transportministeriets prioriterede midler. Det ønsker jeg så ikke, når jeg sidder i opposition. Men det er nok meget sundt, at uanset hvem der er i regering, er det forligsbelagt stof, så derfor er det jo det, der er et flertal for, som vi selvfølgelig udfører, og der er jo ingen i det her Ting, som kan gøre noget ved, hvis kommende politikere ønsker at bruge flere midler på ét område eller flere midler på et andet område. Så det er lidt svært at give garantier for, må jeg sige.

Spørgeren.

By & Havns budget vedrørende etablering af Lynetteholmen er blevet revideret mange gange, bl.a. som følge af ændringer og fordyrelser af entrepriser. Der er fortsat store udgifter, som ikke indgår i anlægsbudgettet, herunder etablering af sluseport, udgiften til kompenserende udgravning og dem, som svenskerne kræver, og effekten af det stærkt forhøjede renteniveau. Altså, det er blevet meget dyrere at finansiere ting. Kan ministeren oplyse, hvordan regeringen forestiller sig at disse ikkehåndterede udgifter bliver håndteret, uden at skatteborgerne skal betale det?

Ministeren for en afsluttende bemærkning.

Der er jo ikke nogen forventninger om, at det her ikke er et hvile i sig selv-projekt. I infrastrukturplanen for 2035 er der afsat nogle midler, som skal ses som et udlæg, men det er jo så meningen, at de skal komme ind i indtægter igen. Så er det klart, at der er ting, der går op, og ting, der går ned, og det vil der jo også være, før man engang i fremtiden er færdig med projektet, men den klare vurdering er, at det kommer til at hvile i sig selv og holder sig inden for den økonomiske ramme.

Så siger vi tak til ministeren og spørgeren.

Vi går videre til den næste i rækken, som er fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten, og det er med spørgsmål til transportministeren.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)