Fremsat den 8. februar 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Loven finder anvendelse på Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark (foreningen).

§ 2. Kapitel 2 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse for denne lov.

Stk. 2. Artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber finder tilsvarende anvendelse for denne lov.

Kapitel 2

Foreningens formål og virksomhed

§ 3. Foreningen har til formål at yde lån og finansiel leasing inden for rammerne af de regler, som indenrigs- og boligministeren fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning. Foreningen kan herudover tilbyde sine låntagere de hertil knyttede finansielle ydelser som nærmere bestemt i foreningens vedtægter.

Stk. 2. Foreningen driver sin virksomhed under navnet KommuneKredit.

Stk. 3. Foreningen skal til enhver tid have et sæt vedtægter, der nærmere regulerer foreningens forhold, og som er godkendt af Finanstilsynet.

§ 4. Foreningen kan yde de ydelser, der er nævnt i § 3, stk. 1, til

1) kommuner, regioner og kommunale fællesskaber og

2) andre kommunale eller regionale formål, der opfylder betingelserne i stk. 2.

Stk. 2. Det er en betingelse for at yde lån og finansiel leasing til andre kommunale og regionale formål efter stk. 1, nr. 2, at en eller flere kommuner eller regioner stiller selvskyldnerkaution for lånet eller den finansielle leasingkontrakt, eller at lånet ydes til eller at den finansielle leasingkontrakt indgås med selskaber m.v., der har vedtægter, hvoraf det følger, at deltagerne hæfter solidarisk for de optagne lån eller de indgåede leasingkontrakter, og hvori en eller flere kommuner eller regioner er interessent eller deltager.

Stk. 3. Foreningen kan endvidere yde lån og finansiel leasing til grønlandske og færøske kommuner og visse grønlandske og færøske kommunale enheder mod fuld garanti fra den danske stat.

§ 5. Enhver kommune og region, der har optaget lån hos eller indgået finansiel leasingkontrakt med foreningen eller hæfter for lån eller en finansiel leasingkontrakt som anført i § 4, stk. 1, er medlem af foreningen.

Stk. 2. Grønlandske og færøske kommuner, der har optaget lån hos eller indgået finansiel leasingkontrakt med foreningen som anført i § 4, stk. 3, er ikke medlem af foreningen.

§ 6. Foreningen finansierer sig ved optagelse af lån på penge- og kapitalmarkeder og indgåelse af finansielle instrumenter til afdækningsformål.

Stk. 2. Foreningen kan optage efterstillet kapital med Finanstilsynets godkendelse.

§ 7. Medlemmerne hæfter direkte solidarisk for alle foreningens forpligtelser. Et medlem udtræder først af foreningen, når skyldforholdet er afviklet og medlemmet er frigjort for det solidariske ansvar i henhold til foreningens vedtægter.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter indstilling fra Finanstilsynet godkende, at medlemmerne ikke hæfter for den efterstillede kapital, som foreningen optager, jf. § 6, stk. 2.

§ 8. Foreningen kan udøve virksomhed gennem datterselskaber efter forudgående godkendelse fra Finanstilsynet.

Stk. 2. Foreningen kan fusionere med godkendte datterselskaber, jf. stk. 1, efter forudgående godkendelse fra Finanstilsynet.

Kapitel 3

Ledelse og styring

§ 9. Foreningens bestyrelse og direktion forestår ledelsen af foreningens anliggender.

Stk. 2. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed. Blandt bestyrelsens medlemmer skal mindst to være uafhængige.

Stk. 3. Direktionen skal varetage den daglige ledelse af foreningen.

§ 10. § 64, stk. 1-3, § 64 e, stk. 1, §§ 65, 70, 71 og 72 a, § 72 c, § 75, stk. 1 og 2, § 75 a, stk. 1 og 2, og § 75 b i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på foreningen.

Kapitel 4

Kapitalforhold

§ 11. Foreningens egenkapital skal til enhver tid udgøre mindst 1 pct. af foreningens samlede forpligtelser.

Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge foreningen at foretage nedskrivninger af aktiver m.v.

Stk. 3. Hvis egenkapitalen bliver nedbragt til under det krævede niveau, jf. stk. 1, skal foreningen indkræve det beløb, som behøves for at bringe egenkapitalen i overensstemmelse med egenkapitalkravet. Beløbet skal indkræves fra foreningens medlemmer efter retningslinjer fastsat i foreningens vedtægter. De indbetalende medlemmer skal godtgøres de indkrævede beløb med tillæg af en rente, så snart dette kan ske, dog således at foreningen fortsat opfylder kravet i stk. 1.

Kapitel 5

Finansielle risici, likviditet og markeds- og modpartsrisiko

§ 12. Foreningens bestyrelse skal fastsætte en politik for styring af finansielle risici og brug af finansielle instrumenter, som straks efter godkendelse skal sendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan pålægge foreningen at ændre i denne politik.

§ 13. Artikel 411, artikel 412, stk. 1-3, artikel 413, stk. 1, artikel 414, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 416, stk. 1-4, 6 og 7, artikel 417, 418 og 420, artikel 421, stk. 1, 2, 4 og 5, artikel 422, stk. 1-9, artikel 423 og 424, artikel 425, stk. 1-5 og 7-9, og artikel 427-428 az i del 6 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber finder tilsvarende anvendelse på foreningen.

Stk. 2. Kommissionens delegerede forordning (EU) om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter finder tilsvarende anvendelse på foreningen.

Stk. 3. Artiklerne 1-4, 16 og 17, og bilagene 12, 13, 24 og 25 i Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår institutters indberetning med henblik på tilsyn finder tilsvarende anvendelse på foreningen.

§ 14. Foreningens bestyrelse skal fastsætte en politik for markeds- og modpartsrisici, som indeholder rammer for, hvilke typer af markeds- og modpartsrisici i og uden for handelsbeholdningen foreningen må påtage sig, samt niveauet for de enkelte risici.

Stk. 2. Det skal fremgå af foreningens politik for markeds- og modpartsrisici, hvordan markeds- og modpartsrisici identificeres, opgøres og afrapporteres.

Stk. 3. Politikken, jf. stk. 1, og væsentlige ændringer hertil, der omfatter nye markeds- og modpartsrisici, væsentlige ændringer af de gældende rammer for markeds- og modpartsrisici, væsentlige ændringer til opgørelse af markedsrisici eller væsentlige ændringer til begrænsningen af modpartsrisici, skal godkendes af Finanstilsynet.

§ 15. Foreningens rammer for markedsrisici, jf. § 14, stk. 1, må ikke give anledning til, at de samlede markedsrisici overstiger 25 pct. af egenkapitalen.

Stk. 2. Foreningen skal løbende sammenholde de opgjorte markedsrisici med rammerne i foreningens politik for markeds- og modpartsrisici, jf. § 14, stk. 1, og rammen nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Foreningen skal snarest nedbringe eller afdække markedsrisici, hvis de samlede markedsrisici på noget tidspunkt overstiger 25 pct. af egenkapitalen, jf. stk. 1. Foreningen skal straks give Finanstilsynet meddelelse om sådanne overskridelser.

§ 16. Det skal fremgå af foreningens politik for markeds- og modpartsrisici, jf. § 14, stk. 1, hvilken kreditvurdering udstedere af finansielle instrumenter, som foreningen ønsker at investere i, som minimum skal have på erhvervelsestidspunktet.

Stk. 2. Det skal fremgå af foreningens politik for markeds- og modpartsrisici, jf. § 14, stk. 1, hvilken kreditvurdering modparter i handler med afledte finansielle instrumenter, som foreningen ønsker at indgå aftale med, som minimum skal have på indgåelsestidspunktet.

Kapitel 6

Videregivelse af fortrolige oplysninger

§ 17. § 117 og § 118, stk. 1, 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 7

Regnskab og revision

§ 18. Foreningen skal udarbejde årsrapport efter de af Europa-Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder.

Stk. 2. § 183, stk. 1, 2 og 6, §§ 184-196, §§ 198 og 199, og § 200, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på foreningen.

Stk. 3. Med henblik på at sikre, at foreningens årsrapport er i overensstemmelse med reglerne i § 18, stk. 1 og 2, og de regler der er udstedt i medfør af heraf, kan Finanstilsynet

1) yde vejledning,

2) påtale overtrædelser og

3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.

Stk. 4. Ud over den revision, der vælges i overensstemmelse med stk. 2, jf. § 199 i lov om finansiel virksomhed, udpeger erhvervsministeren efter indstilling fra foreningen yderligere en revisor. Den udpegede revisor påser bl.a., at foreningens långivning er i overensstemmelse med de gældende regler om kommunernes og regionernes låntagning, jf. § 3, stk. 1, 1. pkt., og den afgrænsning af foreningens kundegruppe, der er fastsat i § 4.

Stk. 5. Revisoren udpeget i henhold til stk. 4, 1. pkt., orienterer erhvervsministeren samt Finanstilsynet om sine observationer og konklusioner.

Kapitel 8

Ophør

§ 19. Vurderer Finanstilsynet, at kreditorernes sikkerhed væsentligt forringes, og har foreningen ikke foretaget fornødne foranstaltninger for at imødegå dette inden for en frist, som fastsættes af Finanstilsynet, kan Finanstilsynet standse foreningens virksomhed eller foranstalte, at dens bo bliver taget under skiftebehandling.

§ 20. Ophører foreningen med at drive virksomhed, anvendes reserverne bortset fra hensættelser til pension, og efter at alle krav på foreningen er afviklet, efter bestyrelsens nærmere bestemmelse.

Kapitel 9

Tilsyn m.v.

§ 21. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven, bortset fra § 3, stk. 1, 1. pkt., § 4 og § 20.

§ 22. § 346, stk. 1-3, § 347, stk. 1-6, §§ 347 a, 354, 354 a, 354 g og 355, og § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på foreningen.

§ 23. Finanstilsynet kan på foreningens bekostning foranledige, at der foretages en undersøgelse af forhold, som vedrører foreningen.

Kapitel 10

Kommunikation

§ 24. Kapitel 2 a i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på foreningen.

Kapitel 11

Straffebestemmelser

§ 25. Overtrædelse af § 10, jf. § 64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 65, stk. 1, § 75, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, § 11, stk. 1 og 3, § 15, §17, jf. § 117, og § 118, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, og § 18, stk. 2, jf. § 194, § 195, stk. 1 og 2, og § 200, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Overtrædelse af § 10, jf. § 64, e, stk. 1, § 70, stk. 1-4, § 71, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, § 12, § 13, stk. 1, jf. artikel 412, stk. 1 og 2, og artikel 415, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, §§ 14 og 16, og § 18, stk. 2, jf. § 183 stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 3, og stk. 4, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., §§ 189 og 190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 198, stk. 1, § 199, stk. 2 og 6, i lov om finansiel virksomhed, straffes med bøde.

Stk. 3. I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 5. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Forældelsesfristen er dog 10 år for overtrædelse af § 10, jf. § 70, stk. 1-4, § 71, stk. 1, og § 75, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, § 13, jf. artikel 412, stk. 1 og 2, og artikel 415, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, og § 18, stk. 2, jf. § 183, stk. 5, §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 199, stk. 2 og 6, og § 200, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.

Kapitel 12

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse

§ 26. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 2. Lov nr. 383 af 3. maj 2006 om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark ophæves.

Stk. 3. § 18 har ikke virkning for regnskabsåret 2023. For regnskabsåret 2023 finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Kapitel 13

Ændringer i anden lovgivning

§ 27. I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 354, stk. 6, indsættes som nr. 49:

»49) Indenrigs- og Boligministeriet vedrørende oplysninger om KommuneKredits overholdelse af § 3, stk. 1, 1. pkt. i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark.«

2. I § 361 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:

»Stk. 11. KommuneKredit betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet på 850.000 kr.«

Stk. 11 bliver herefter stk. 12.

3. I § 361, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »1-10« til: »1-11«.

Kapitel 14

Territorialbestemmelser

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

I forbindelse med regeringsdannelsen i 2019 blev det ved kongelig resolution af 27. juni 2019 besluttet at overføre ressortansvaret for KommuneKredit fra det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium til Erhvervsministeriet. Erhvervsministeren har i forlængelse heraf besluttet, at Finanstilsynet skal forestå tilsynet med KommuneKredit.

Formålet med lovforslaget er derfor at styrke de regulatoriske rammer for KommuneKredit og fastsætte rammerne for det tilsyn, som Finanstilsynet skal føre med KommuneKredit.

Det betyder, at KommuneKredit skal omfattes af nogle af de krav og tilsynsrammer, som gælder for øvrige kreditinstitutter, dog således at rammerne tilpasses KommuneKredits særlige virksomhed og de afgrænsede risici, som KommuneKredit påtager sig.

Med lovforslaget indføres bl.a. opdaterede og mere detaljerede regler om ledelse, end de regler som gælder for KommuneKredit i dag i medfør af lov om en kreditforening af kommuner og regioner i Danmark. De nye regler udspringer af lov om finansiel virksomhed, som foreslås at finde tilsvarende anvendelse for KommuneKredit. Herudover gøres det fremadrettet til et lovkrav, at bestyrelsen skal bestå af mindst to uafhængige medlemmer.

Lovforslaget indebærer ingen ændringer til det kapitalkrav, som KommuneKredit i dag skal opfylde. Der foreslås dog indført en mulighed for Finanstilsynet til at kræve nedskrivning på aktiver mv.

Med lovforslaget indføres tilsvarende krav til KommuneKredits likviditet, som i dag gælder for kreditinstitutter. Konkret betyder det, at foreningen fremover skal leve op til de såkaldte LCR- og NSFR-krav, som har til formål at styre og begrænse både de kort- og langsigtede likviditetsrisici.

Endvidere indføres krav om, at foreningen skal vedtage en politik med specifikke regler om identificering, opgørelse, afrapportering og begrænsning af de markeds- og modpartsrisici, som foreningen kan påtage sig. Der foreslås bl.a. også indsat en begrænsning i loven for KommuneKredits markedsrisici.

Med lovforslaget indføres også regler fra lov om finansiel virksomhed om videregivelse af fortrolige oplysninger, som ledelse og ansatte i KommuneKredit modtager som led i udførelsen af deres hverv for KommuneKredit.

På regnskabsområdet foreslås det, at KommuneKredit fremover skal aflægge års- og delårsrapporter efter tilsvarende regler, som gælder for kreditinstitutter, jf. kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed, dog tilpasset KommuneKredits særlige virksomhed. Der indføres således også en bestemmelse om, at KommuneKredit skal udarbejde årsrapport efter de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder. Det vil i praksis betyde, at KommuneKredit kan fortsætte med at aflægge årsregnskab efter IFRS.

Det betyder også, at der fremover kun vil være et krav om mindst én statsautoriseret revisor mod det gældende krav om mindst to statsautoriserede revisorer. KommuneKredit vil dog selv kunne vælge at fortsætte med to revisorer.

Den gældende ordning med en revisor, der udpeges af den ansvarlige minister, og som skal påse, at KommuneKredit overholder de kommunale og regionale låneregler, foreslås videreført.

Som følge af at Finanstilsynet bliver tilsynsmyndighed for KommuneKredit, indføres der med lovforslaget en ny bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, der fastsætter en pligt for KommuneKredit til at betale en årlig afgift til Finanstilsynet, som svarer til omkostningerne ved det tilsyn, som Finanstilsynet vil skulle føre med KommuneKredit. Tilsvarende gælder for øvrige virksomheder under Finanstilsynets tilsyn.

Den gældende bestemmelse om tilsynsmyndighedens mulighed for at pålægge KommuneKredit tvangsbøder foreslås afløst af straffebestemmelser, der svarer til dem, der gælder i medfør af lov om finansiel virksomhed.

Foruden fastsættelse af en styrket regulatorisk ramme for KommuneKredit foreslås det, at KommuneKredits virksomhedsområde udvides således, at KommuneKredit fremover får mulighed for at yde lån og finansiel leasing til grønlandske og færøske kommuner og visse grønlandske og færøske kommunale enheder mod fuld garanti fra den danske stat.

Endvidere foreslås indført en mulighed for, at erhvervsministeren kan godkende, at KommuneKredit kan optage efterstillet kapital som f. eks. hybrid kernekapital, som kommunerne og regionerne ikke hæfter for. Det skal være med til at understøtte den højest mulige kreditvurdering for KommuneKredit og mindske risikoen for en nedjustering af foreningens kreditvurdering

Lovforslaget indebærer ikke i øvrigt ændringer af foreningens rettigheder og forpligtelser, herunder i forhold til allerede indgåede låneaftaler, der fortsætter uændret under den nye lov.

2. Lovforslagets baggrund

Ved lov nr. 35 af 19. marts 1898 om Begunstigelser for en Kreditforening af Kommuner i Danmark blev der skabt hjemmel til oprettelsen af en kreditforening af kommuner i Danmark. Foreningen er i dag organiseret under navnet KommuneKredit.

Lovgrundlaget for foreningen blev moderniseret ved lov nr. 383 af 3. maj 2006 om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, således at det på det tidspunkt gav et retvisende og mere detaljeret billede af foreningens virksomhed.

I forbindelse med regeringsdannelsen i 2019 blev det ved kongelig resolution af 27. juni 2019 besluttet at overføre ressortansvaret for KommuneKredit fra det hidtidige Økonomi- og Indenrigsministerium til Erhvervsministeriet. Erhvervsministeren har i forlængelse heraf besluttet, at Finanstilsynet skal forestå tilsynet med KommuneKredit. Med den foreslåede lov for KommuneKredit vil opgaven med at føre finansielt tilsyn med KommuneKredit derfor fremover skulle påhvile Finanstilsynet.

I den forbindelse er der som nævnt ovenfor fundet behov for at opdatere de regulatoriske rammer for og det afledte finansielle tilsyn med KommuneKredit.

2.1 KommuneKredit er undtaget fra EU-reguleringen af kreditinstitutter

Formelt set er KommuneKredit et kreditinstitut, således som dette er defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD). Det er dog i direktivets artikel 2, stk. 5, nr. 4, fastslået, at direktivet ikke finder anvendelse på blandt andet KommuneKredit. Der er således fra EU's side taget stilling til, at KommuneKredit er et særligt kreditinstitut, hvis virksomhed ikke gør det påkrævet, at KommuneKredit automatisk omfattes af EU-reguleringen af kreditinstitutter i CRD og hermed heller ikke af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR).

KommuneKredit har været på denne undtagelsesliste siden 2006. I 2006 var kreditinstitutter reguleret af det såkaldte 2. bankharmoniseringsdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut). Det var ligeledes i dette direktivs artikel 2 fastslået, at det ikke fandt anvendelse på blandt andet KommuneKredit.

KommuneKredit blev optaget på direktivets undtagelsesliste på baggrund af en anmodning til EU-Kommissionen fra Økonomimisteriet og Indenrigsministeriet.

I Danmark er også EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Skibskredit A/S på undtagelseslisten.

Med lovforslaget ændres ikke ved den status, KommuneKredit har på undtagelseslisten eller i forhold til EU-reguleringen i CRD og CRR. Lovforslaget indebærer dog, at der indføres nationale regler for KommuneKredit, som fastsætter, at dele af EU-reguleringen for kreditinstitutter i CRR finder tilsvarende anvendelse på KommuneKredit. KommuneKredit vil heller ikke automatisk være omfattet af de gennemførelsesforordninger, der udstedes med hjemmel i CRR eller CRD.

2.2. KommuneKredit og de kommunale og regionale låneregler

Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark danner grundlag for foreningens virksomhed. Loven begrænser foreningens udlånsmuligheder. Foreningen må yde lån til og indgå finansielle leasingkontrakter med kommuner, regioner og kommunale fællesskaber, eller mod at en eller flere kommuner eller regioner yder garanti herfor. Herudover må foreningen yde lån til eller indgå finansielle leasingkontrakter med selskaber m.v., hvis en eller flere kommuner eller regioner er interessent eller deltager, og det følger af vedtægterne for selskabet m.v., at deltagerne hæfter solidarisk for de optagne lån eller indgåede finansielle leasingkontrakter. Der er således også mulighed for at yde lån til datterselskaber af kommuner, regioner og kommunale fællesskaber mod garanti fra en eller flere kommuner eller regioner.

Lånene eller leasingen må kun ydes inden for rammerne af de regler, som indenrigs- og boligministeren fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning.

Det foreslås, at Finanstilsynet som tilsynsmyndighed ikke skal påse, at KommuneKredit kun yder lån eller finansiel leasing til kommuner og regioner, eller at udlånet sker inden for de kommunale og regionale lånerammer. Ordningen med den udpegede revisor, der blandt andet påser overholdelse af de kommunale og regionale lånerammer, foreslås dog videreført.

Der foreslås ingen ændringer i de kommunale og regionale låneregler som følge af lovforslaget.

2.3. KommuneKredit og statsstøttereglerne

KommuneKredit skal sikre, at udlån og leasing er i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler og praksis. Der er tale om en selvstændig forpligtelse, som på det daværende Økonomi- og Indenrigsministeriums foranledning blev skrevet ind i KommuneKredits vedtægter i 2015. KommuneKredit foretager således en konkret statsstøtteretlig vurdering af anmodninger om lån og leasing i lyset af den løbende udvikling i regler og praksis inden for dette regelsæt.

KommuneKredit anses i relation til EU's statsstøtteregler for et "særligt kreditinstitut", jf. EU-Kommissionens konkrete beslutninger i sagerne State Aid N 209/2001 - Ireland (Guarantee for borrowings of the Housing Finance Agency), State Aid N 89/2004 - Ireland (Guarantee in favour of the Housing Finance Agency (HFA), Social housing schemes funded by the HFA), State Aid N 179/2004 - Finland (Finnish municipal guarantees), State Aid N 395/2005 - Ireland (Loan Guarantee for social infrastructure schemes funded by the Housing Finance Agency) om afgrænsningen af sådanne "særlige kreditinstitutters" virksomhed.

Det er alene EU-Kommissionen, der har kompetence til at afgøre, hvorvidt der er tale om statsstøtte, som strider imod EU's statsstøtteregler (TEUF art. 107). Eventuelle klager over overtrædelser af disse regler skal derfor rettes til EU-Kommissionen. Kommissionens afgørelser kan indbringes for EU-Domstolen. I relation til overholdelse af konkurrencelovens § 11 a er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen rette klagemyndighed. Konkurrencelovens § 11 a giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen beføjelse til at udstede påbud om, at statsstøtte skal bringes til ophør eller tilbagebetales, når støtten har til formål eller til følge at forvride konkurrencen og ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering. Finanstilsynet skal således ikke føre tilsyn med, at statsstøttereglerne overholdes.

Der foreslås ingen ændringer i forhold til ansvaret for overholdelse af statsstøttereglerne som følge af lovforslaget.

2.4. KommuneKredits virksomhed

KommuneKredit må alene yde lån og finansiel leasing til kommuner og regioner samt visse andre kommunale og regionale formål jf. ovenfor punkt 2.2. Kommuner og regioner, der har optaget lån hos eller indgået finansielle leasingkontrakter med foreningen eller hæfter for lån eller finansielle leasingkontrakter ydet af foreningen, er automatisk medlem af KommuneKredit.

For tiden er alle 98 kommuner og fem regioner medlemmer af foreningen. KommuneKredit er således tæt forbundet med den kommunale og regionale sektor i Danmark.

Medlemmerne hæfter solidarisk for foreningens forpligtelser. Sikkerhedsgrundlaget for foreningens virksomhed er således den samlede kommunale og regionale sektors økonomi. Foreningen har i lyset af sikkerhedsgrundlaget en meget høj kreditværdighed, som afspejles i de lånevilkår, der kan tilbydes.

Med lovforslaget åbnes der op for, at KommuneKredit kan yde lån og finansiel leasing til de grønlandske og færøske kommuner og visse kommunale enheder mod en fuld garanti fra den danske stat. De grønlandske og færøske kommuner bliver ikke medlemmer af foreningen, og kommer derfor ikke til at hæfte for KommuneKredits forpligtelser. De rammer, der gælder for KommuneKredits udlånsvirksomhed til danske kommuner og regioner, jf. § 4, stk. 1 og 2, skal ikke gælde for KommuneKredits udlånsvirksomhed til grønlandske og færøske kommuner. De grønlandske og færøske kommuner er ikke omfattet af de regler, som indenrigs- og boligministeren fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning. I stedet vil rammerne for disse lån være reguleret i en rammeaftale om statsgarantien, som indgås mellem KommuneKredit, de danske myndigheder og Grønlands Selvstyre eller de færøske myndigheder. Rammeaftalen vil blandt andet regulere forholdet og ansvarsfordelingen mellem parterne. Rammeaftalen vil endvidere afgrænse, hvilke andre grønlandske og færøske kommunale enheder statsgarantien omfatter. Den vil desuden fastsætte, på hvilke betingelser disse lån og finansielle leasingaftaler kan ydes, samt ansvarsfordelingen mellem de danske m yndigheder, Grønlands Selvstyre/de færøske myndigheder og foreningen. Den ministerudpegede revisor, jf. lovforslagets § 18, stk. 4, vil påse, at foreningen har sikret sig den fornødne dokumentation for, at lånene ydes til den låneberettigede kundegruppe, som nærmere fastlagt i rammeaftalen om statsgaranti. Finanstilsynet vil ikke skulle påse, at KommuneKredit lever op til sine forpligtelser i rammeaftalen.

Med lovforslaget foreslås der herudover ikke ændringer i reglerne om KommuneKredits virksomhed og medlemmer.

Foreningen er ikke et fælleskommunalt selskab i medfør af den kommunale styrelseslov og varetager ikke på statens eller kommunernes vegne nogen form for myndighedsudøvelse eller offentlig forvaltning.

Gældende ret forudsætter, at der for foreningen er fastlagt statutter, som kræver indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse. Disse er nedfældet i vedtægterne for foreningen, hvor foreningens forhold, herunder aktiviteter, er nærmere reguleret. Fremadrettet vil det være Finanstilsynet, der skal godkende foreningens vedtægter. Finanstilsynet kan høre relevante parter herunder Indenrigs- og Boligministeriet og Erhvervsstyrelsen i forbindelse med godkendelse af en vedtægtsændring.

2.5. KommuneKredit og finansielt tilsyn

Når KommuneKredit underlægges Finanstilsynets tilsyn, vurderes det hensigtsmæssigt, at KommuneKredit ligeledes omfattes af visse af de krav og tilsynsrammer, som gælder for øvrige kreditinstitutter. Rammerne skal dog tilpasses KommuneKredits særlige virksomhed og de afgrænsede risici, som KommuneKredit påtager sig. Det er ikke meningen, at KommuneKredit skal underlægges alle de tilsvarende regler, der gælder for kreditinstitutter.

Finanstilsynet fører traditionelt tilsyn med, at de finansielle virksomheder overholder den finansielle lovgivning. Det overordnede formål med Finanstilsynets tilsyn med de finansielle virksomheder er at sikre den finansielle stabilitet og beskytte indskyderne og investorerne. Det finansielle tilsyn har fokus på egenkapital- og solvensreglerne samt på de risikoområder, den enkelte virksomhed påtager sig. Risikoområderne kan normalt inddeles i kreditrisiko, markedsrisiko, likviditetsrisiko samt IT-sikkerhedsrisiko og andre operationelle risici.

Den finansielle lovgivning regulerer derfor blandt andet kapital- og solvenskravene samt søger at begrænse og styre de enkelte risici, som de finansielle virksomheder påtager sig. Herudover findes en række regler om virksomhedernes ledelsesmæssige struktur (governance regler), der går på tværs af de enkelte risikoområder.

Flere af reglerne i den finansielle lovgivning indeholder et proportionalitetsprincip. Det vil sige, at kravene til virksomheden stiger i takt med blandt andet virksomhedens størrelse og kompleksitet eller størrelsen af de risici, som virksomheden påtager sig. Et sådan proportionalitetsprincip vil også gælde i relation til reglernes tilsvarende anvendelse på KommuneKredit.

Med lovforslaget foreslås ingen ændringer i reglerne om KommuneKredits egenkapital og solvens. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at medlemmerne fortsætter med at hæfte solidarisk for foreningens forpligtelser, bortset fra muligheden for, at erhvervsministeren kan godkende, at medlemmerne ikke skal hæfte for efterstillet kapital.

KommuneKredit yder alene lån og finansiel leasing til kommuner og regioner samt visse andre kommunale og regionale formål samt til grønlandske og færøske kommuner mod en fuld garanti fra den danske stat. I den finansielle lovgivning anses udlån til staten samt kommuner og regioner som risikofri. Det vil sige, at et udlån eller en finansiel leasing til en kommune eller region ikke anses for at indebære nogen kreditrisiko. I lyset af at KommuneKredit alene yder lån og finansiel leasing til kommuner og regioner samt visse andre kommunale og regionale formål, er det Erhvervsministeriets vurdering, at der ikke er behov for at underlægge KommuneKredit regler, der svarer til de regler i den finansielle lovgivning, der vedrører begrænsning og styring af kreditrisici. Finanstilsynet vil derfor ikke føre tilsyn med KommuneKredits kreditrisiko.

KommuneKredit er i kraft af sin virksomhed udsat for markeds-, likviditets- samt IT-sikkerhedsrisici og andre operationelle risici. KommuneKredit har allerede selv valgt i vidt omfang at følge centrale principper i den finansielle regulering og indrettet sin virksomhed herefter, herunder for markeds-, modparts-, likviditets-, IT-sikkerhedsrisici og andre operationelle risici på governanceområdet.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at de overordnede rammer for disse risici bør fastsættes i reguleringen for KommuneKredit. Med lovforslaget indføres således regulering af markedsrisiko, modpartsrisiko, likviditetsrisiko samt IT-sikkerhedsrisiko og andre operationelle risici på governanceområdet.

KommuneKredit har allerede fastsat en politik for finansielle risici, der indeholder konkrete rammer for, hvilken risiko foreningen må tage inden for kategorierne af markedsrisici. KommuneKredits overordnede princip for begrænsning af likviditetsrisikoen er fastlagt i politik for likviditet, mens de specifikke likviditetsrammer fremgår af politik for finansielle risici.

KommuneKredit har endvidere allerede i dag en IT-strategi og IT-sikkerhedspolitik, ligesom KommuneKredit har en politik for operationelle risici.

Det er hensigten, at de relevante dele af bekendtgørelse nr. 1254 af 11. juni 2021 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.v. (ledelsesbekendtgørelsen) efterfølgende skal sættes i kraft for KommuneKredit.

Finanstilsynet forventer, at der vil blive behov for mindre ændringer eller justeringer i KommuneKredits ledelsesmæssige struktur, politikker, kontroller og processer, når Finanstilsynet gennemfører sine inspektioner af KommuneKredit. Dette er ikke usædvanligt i forbindelse med inspektioner i finansielle virksomheder. Finanstilsynet forventer, at disse mindre ændringer eller justeringer i KommuneKredits ledelsesmæssige struktur ikke vil kræve store forandringer eller medføre væsentligt større byrder for KommuneKredit.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. KommuneKredits virksomhed

3.1.1. Gældende ret

Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark (lov nr. 383 af 3. maj 2006), at KommuneKredit har til formål at yde lån og finansiel leasing inden for rammerne af de regler, som indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning, herunder de hertil knyttede finansielle ydelser som nærmere bestemt i foreningens vedtægter.

Den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, afgrænser foreningens forretningsområde til at omfatte lån og finansiel leasing, herunder de hertil knyttede finansielle ydelser, som er nærmere bestemt i foreningens vedtægter.

Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmelsen i § 1, stk. 1, at de lån, som foreningen yder, skal respektere de regler, som er fastlagt for kommunernes og regionernes låntagning, jf. bekendtgørelse nr. 1102 af 12. december 2002 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. med senere ændringer (i dag bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 med senere ændringer), jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5065.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, at finansiel leasing anses som en finansiel transaktion, der kan sammenlignes med lån. Ved finansiel leasing forstås en leasingaftale/lejeaftale, hvor alle væsentlige risici og fordele, som er forbundet med ejendomsretten til et aktiv, er overført fra leasingselskabet til leasingtager. Der foregår inden for leasingbranchen en løbende produktudvikling, der indebærer, at sondringen mellem forskellige leasingformer bliver mindre klar. Det er indholdet af leasingaftalen, herunder særligt om den er indgået af finansieringsmæssige årsager, der er afgørende for klassifikationen af leasingaftalen som finansiel leasing.

Med tilknyttede finansielle ydelser forstås ifølge bemærkningerne til bestemmelsen depotfunktion for foreningens egne obligationer, afdækning af lån med finansielle instrumenter og rådgivning i forbindelse med lån, finansiel leasing eller afledte finansielle instrumenter til afdækning af lån.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, at foreningen er organiseret under navnet KommuneKredit.

Bestemmelsen er indsat i loven med henblik på at præcisere, at foreningen, som loven omhandler, er KommuneKredit.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, at foreningen til enhver tid skal have et sæt vedtægter, der nærmere regulerer foreningens forhold, og som er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren.

Bestemmelsen er en videreførelse af lov nr. 35 af 19. marts 1998 om Begunstigelser for en Kreditforening af Kommuner i Danmark, hvor det forudsattes, er der var fastlagt statutter for foreningen, som krævede indenrigsministerens godkendelse.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, at foreningen kan yde lån og finansiel leasing samt de finansielle ydelser, som knytter sig hertil, til kommuner, regioner og kommunale fællesskaber samt til andre kommunale og regionale formål, hvor betingelserne i § 2, stk. 2, er opfyldt. I den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, angives betingelserne for, at foreningen kan yde lån og finansiel leasing til andre kommunale og regionale formål ud over lån og finansiel leasing til kommuner, regioner og kommunale fællesskaber. Disse betingelser er, at én eller flere kommuner eller regioner yder garanti for lånebeløbet, eller at lånet ydes til selskaber m.v., hvor det følger af selskabets vedtægter, at deltagerne hæfter solidarisk for de optagne lån, og hvori én eller flere kommuner eller regioner er interessent eller deltager.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, at foreningens medlemmer er enhver kommune og region, der har modtaget lån hos eller indgået finansielle leasingkontrakter med foreningen eller hæfter for lån eller finansielle leasingkontrakter som anført under § 2. En kommune eller region bliver medlem af foreningen, når den optager et lån hos eller indgår en finansiel leasingkontrakt med foreningen, garanterer for et lån optaget hos eller en finansiel leasingkontrakt indgået med foreningen, eller deltager i et solidarisk hæftende interessentselskab, der har optaget lån hos eller har indgået en finansiel leasingkontrakt med foreningen.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 4, at foreningen kan fremskaffe udlånsmidler ved optagelse af lån på penge- og kapitalmarkeder med tilhørende finansielle instrumenter.

Bestemmelsen indebærer, at udlånsmidler ikke kun kan tilvejebringes ved obligationsudstedelse.

Foreningen finansierer i dag de traditionelle obligationslån ved udstedelse af obligationer på Nasdaq Copenhagen, mens finansieringen af aftalelån tilvejebringes på det danske kapitalmarked eller på udenlandske kapitalmarkeder, afhængig af hvor foreningen kan opnå de bedste relative vilkår. Finansieringen her sker i form af udstedelse af kortfristede eller langfristede værdipapirer, låneaftaler med individuel dokumentation og banklån. Derudover anvendes finansielle instrumenter, herunder swaps, til afdækning af risici. En swap er en aftale mellem to parter om at bytte betalinger, f.eks. rente- eller afdragsbetalinger, på aftalte vilkår over en aftalt periode.

Formuleringen i bestemmelsen giver mulighed for visse tilpasninger i takt med samfundsudviklingen og udviklingen på kapitalmarkederne. Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed kan pålægge foreningen at ændre foreningens brug af finansielle instrumenter, jf. den gældende § 9, stk. 3.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, at medlemmerne hæfter solidarisk for alle foreningens forpligtelser. Sikkerhedsgrundlaget for foreningens virksomhed er således den samlede kommunale sektors økonomi, herunder kommunernes selvstændige skatteudskrivningsret. Foreningen har i lyset af sikkerhedsgrundlaget en meget høj kreditværdighed, som afspejles i de lånevilkår, der kan tilbydes. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at medlemskab af foreningen ophører, når alle lån er tilbagebetalt, og medlemmet på vedtægtsmæssig måde er frigjort for det solidariske ansvar.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, at foreningen kan udøve virksomhed gennem datterselskaber efter forudgående godkendelse fra indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed. Foreningen har tidligere udøvet virksomhed gennem et datterselskab under navnet KommuneLeasing A/S, som tilbød finansiel leasing til kommuner og kommunale fællesskaber i overensstemmelse med reglerne, som er fastlagt for kommunernes låntagning. KommuneLeasing blev i 2012 fusioneret ind i KommuneKredit. KommuneKredit driver i dag ikke virksomhed i datterselskabsform. Begrebet datterselskab skal forstås i overensstemmelse med definitionen i selskabslovens § 7. Det fremgår endvidere af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 2, at foreningen kan fusionere med datterselskaber som nævnt i § 6, stk. 1, efter forudgående godkendelse fra indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 7, at foreningen, inden for rammer fastsat af tilsynsmyndigheden, kan opkræve bidrag til administration. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5074, at der hermed er mulighed for at foretage visse tilpasninger af foreningens bidragssatser i lyset af samfundsudviklingen. Således kan det bestemmes, at nogle typer af lån ikke skal pålægges et administrationsbidrag, såfremt dette ikke er normalt i forhold til den pågældende type af lån uanset størrelsen af de konkrete administrationsomkostninger, der er forbundet med de pågældende lån.

3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt at videreføre de gældende bestemmelser i §§ 1-6 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, der regulerer foreningens formål og til hvem, foreningen kan tilbyde sine ydelser, hvem der er medlem af foreningen, hvorledes foreningen finansierer sine udlån, medlemmernes hæftelsesansvar for foreningens forpligtelser og foreningens muligheder for at udøve virksomhed gennem et datterselskab.

Regeringen har herudover i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget besluttet, at de grønlandske og færøske kommuner og visse grønlandske og færøske kommunale enheder mod en fuld garanti fra den danske stat fremover skal kunne optage lån og finansiel leasing i KommuneKredit. Erhvervsministeriet finder det derfor nødvendigt at indføre en bestemmelse i lovforlagets § 4, stk. 3, der sikrer det nødvendige lovgrundlag herfor. De grønlandske og færøske kommuner bliver ikke medlemmer af foreningen og kommer derfor ikke til at hæfte for KommuneKredits forpligtelser.

Det er hensigten, at der i forbindelse med lovforslaget vil blive indgået en rammeaftale om statsgarantien mellem KommuneKredit, de danske myndigheder og Grønlands Selvstyre eller de færøske myndigheder, som nærmere regulerer forholdet og ansvarsfordelingen mellem parterne. Rammeaftalen vil endvidere afgrænse, hvilke andre grønlandske og færøske kommunale enheder statsgarantien omfatter. De grønlandske og færøske kommuner er ligeledes ikke omfattet af de regler, som indenrigs- og boligministeren fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning. I stedet vil rammeaftalen fastsætte, på hvilke betingelser disse lån og finansielle leasingaftaler kan ydes, samt ansvarsfordelingen mellem de danske myndigheder, Grønlands Selvstyre/de færøske myndigheder og foreningen. Den ministerudpegede revisor, jf. lovforslagets § 18, stk. 4, vil påse, at foreningen har sikret sig den fornødne dokumentation for, at lånene ydes til den låneberettigede kundegruppe, som nærmere fastlagt i rammeaftalen om statsgaranti. Finanstilsynet vil ikke skulle påse, at KommuneKredit lever op til sine forpligtelser i rammeaftalen.

Som en konsekvens af at det fremover skal være Finanstilsynet, der fører tilsyn med KommuneKredit, er det i øvrigt nødvendigt, at Finanstilsynet indtræder som kompetent myndighed til at godkende foreningens vedtægter i stedet for indenrigs- og sundhedsministeren, der i dag har denne kompetence, jf. den gældende § 1, stk. 3.

Det er i den forbindelse hensigten, at Finanstilsynet i sin vurdering af en vedtægtsændring bl.a. skal sammenligne med tilsvarende vedtægtsbestemmelser og risici i sammenlignelige finansielle virksomheder. Foretages en vedtægtsændring, der har relation til KommuneKredits udlånsvirksomhed, herunder særligt hvis ændringen har relation til de regler, som er fastlagt for kommunernes og regionernes låntagning samt visse andre kommunale og regionale formål, kan Finanstilsynet vælge at høre Indenrigs- og Boligministeriet i sagen. Det kan også være relevant at høre Erhvervsstyrelsen, hvis ændringen vedrører foreningsretlige spørgsmål.

Som nævnt ovenfor foreslås det, at KommuneKredit kan yde lån og finansiel leasing til grønlandske og færøske kommuner og visse kommunale enheder mod fuld garanti fra den danske stat. Det er ikke hensigten, at de grønlandske og færøske kommuner som følge heraf skal blive medlemmer af foreningen med heraf følgende hæftelse for foreningens forpligtelser. Dette foreslås præciseret i lovforslagets § 5, stk. 2.

Endvidere finder Erhvervsministeriet det hensigtsmæssigt at indføre mulighed for, at erhvervsministeren kan godkende, at KommuneKredit kan optage efterstillet kapital som f.eks. hybrid kernekapital, som kommunerne og regionerne ikke hæfter for. Baggrunden herfor er, at selve muligheden for at kunne udstede efterstillet kapital uden medlemmernes hæftelse i sig selv understøtter den højest mulige kreditvurdering og mindsker risikoen for en nedjustering af foreningens kreditvurdering.

KommuneKredit har i dag den højest mulige kreditvurdering (rating) - på samme niveau som den danske stat. En høj kreditvurdering er en forudsætning for, at foreningen fortsat kan optage lån på kapitalmarkederne på favorable vilkår og dermed sikre billigst mulig finansiering for kommuner og regioner og andre låntagere med lånegaranti. Skulle der opstå et uventet behov for ekstra kapital, f.eks. som følge af en ændret opfattelse af tilstrækkelig kapital hos ratingbureauerne, er et umiddelbart alternativ til at udstede efterstillet kapital i dag at øge egenkapitalen via øget indtjening, hvilket vil fordyre finansieringen for låntagerne. Med lovforslaget sikres således de bedst mulige rammer, for at KommuneKredit fortsat vil kunne tilbyde den billigst mulige finansiering.

Endelig finder Erhvervsministeriet det hensigtsmæssigt ikke at videreføre den gældende § 7 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, om at tilsynsmyndigheden skal godkende det administrationsbidrag, som foreningen opkræver af låntager. Foreningens medlemmer er repræsenteret i foreningens bestyrelse og kan herigennem påvirke administrationsbidragets størrelse. Derfor finder Erhvervsministeriet ingen tungtvejende grunde til at fortsætte med en ordning, hvor tilsynsmyndigheden skal godkende administrationsbidragets størrelse.

3.2. Ledelse og styring

3.2.1. Gældende ret

De gældende bestemmelser i §§ 10-12 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark fastætter regler om foreningens ledelse, herunder fastsættelse af arbejdsdeling mellem bestyrelse og direktion, tegningsregler og vederlag til bestyrelsesmedlemmer.

Det følger af den gældende § 10, stk. 1, at ledelsen af foreningens anliggender forestås af foreningens bestyrelse og direktion, og at bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed, mens direktionen skal varetage den daglige ledelse af foreningen. Bestemmelser, der regulerer forhold vedrørende valg til bestyrelsen, bestyrelsens sammensætning, beslutningsdygtighed og mødefrekvens fremgår i dag af foreningens vedtægter. Derudover regulerer vedtægterne forhold vedrørende direktionens ansættelse og arbejdsopgaver.

Det følger af den gældende § 10, stk. 2, at foreningens bestyrelse skal udfærdige skriftlige retningslinjer for foreningens væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges.

Det følger videre af den gældende § 10, stk. 3, at foreningen skal sende et eksemplar af de skriftlige retningslinjer, som skal udarbejdes i medfør af § 10, stk. 2, til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som også skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer i disse retningslinjer. Bestemmelsen er med til at sikre et fyldestgørende tilsyn med foreningen.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, at foreningen tegnes af bestyrelsens formand eller næstformand i forening med en direktør eller af to direktører i forening. Foreningen tegnes desuden af et medlem af direktionen i forening med en dertil af bestyrelsens formand særlig bemyndiget medarbejder eller af to således bemyndigede medarbejdere i forening. Formålet med bestemmelsen er at klarlægge, hvem der kan forpligte foreningen udadtil, for eksempel i forbindelse med optagelse af lån.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, at vederlag til bestyrelsesmedlemmer skal godkendes af indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed, og at disse vederlag ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt at videreføre den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, der vedrører foreningens ledelse ved bestyrelsen og direktionen.

Regler vedrørende valg til bestyrelsen, bestyrelsens sammensætning, beslutningsdygtighed og mødefrekvens fremgår af foreningens vedtægter. Bestyrelsen består i dag af 10 medlemmer, hvoraf 8 er medlemsvalgte, heraf 6 kommunalbestyrelsesmedlemmer og 2 regionsrådsmedlemmer. Det fremgår af vedtægterne, at ud over de medlemsvalgte medlemmer af bestyrelsen, vælger bestyrelsen yderligere to medlemmer, der er uafhængige af foreningen. Disse to medlemmer skal besidde kvalifikationer inden for regnskabsvæsen, revision, økonomi- eller risikostyring. Det er i den forbindelse Erhvervsministeriets vurdering, at det er et væsentligt karakteristikum ved foreningens bestyrelse, at den blandt andet består af to uafhængige medlemmer. Det er derfor også Erhvervsministeriets vurdering, at dette bør sikres som et lovkrav for KommuneKredit. Erhvervsministeriet foreslår derfor, at der indsættes et nyt punktum herom i lovforslagets § 9, stk. 2, der viderefører den gældende § 10, stk. 1.

De krav, der følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 2 og 3, og som fastsætter, at foreningens bestyrelse skal udfærdige skriftlige retningslinjer for foreningens væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges, og at et eksemplar af retningslinjerne skal sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer, foreslås ikke videreført. Baggrunden herfor er, at tilsvarende krav følger af bestemmelsen i § 71 i lov om finansiel virksomhed og af bekendtgørelse nr. 1254 af 11. juni 2021 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. (ledelsesbekendtgørelsen), der bl.a. er udstedt med hjemmel i § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Med lovforslaget foreslås det, at disse regler finder tilsvarende anvendelse på foreningen, jf. lovforslagets § 11.

Erhvervsministeriet finder det ikke nødvendigt at videreføre den gældende § 11, der fastsætter, hvem der kan tegne foreningen. En tilsvarende bestemmelse fremgår i dag af foreningens vedtægter, som fremover kun vil kunne ændres med Finanstilsynets godkendelse.

Erhvervsministeriet vurderer, at den gældende bestemmelse i § 12, der fastsætter, at vederlag til bestyrelsesmedlemmer skal godkendes af indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed, og at disse vederlag ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, ikke længere er formålstjenstlig. Normalt er det bestyrelsen, der under ansvar over for dem, der har valgt bestyrelsen, fastlægger honoraret til bestyrelsen. Erhvervsministeriet vurderer i den forbindelse, at der ikke er nogen tungtvejende grunde til at fortsætte med en ordning, hvor bestyrelsens honorar skal godkendes af indenrigs- og sundhedsministeren eller andre tilsynsmyndigheder. Der eksisterer i øvrigt ikke tilsvarende regler i den finansielle regulering for finansielle virksomheder.

Vigtigheden af god ledelse for finansielle virksomheder er blevet tydeligere i årenes løb, og kravene i den finansielle lovgivning til god selskabsledelse er blandt andet i lyset heraf løbende blevet præciseret, udbygget og skærpet. For kreditinstitutter fremgår de væsentligste ledelsesbestemmelser af kapitel 8 i lov om finansiel virksomhed og af ledelsesbekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel heri. I forbindelse med at tilsynsansvaret for KommuneKredit overgår fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Finanstilsynet, finder Erhvervsministeriet det derfor også hensigtsmæssigt, at udvalgte ledelsesmæssige bestemmelser i kapitel 8 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse for KommuneKredit. Efterfølgende er det hensigten også at sætte udvalgte dele af ledelsesbekendtgørelsen og bekendtgørelse nr. 877 af 12. juni 2020 om outsourcing for kreditinstitutter (outsourcingbekendtgørelsen) i kraft for KommuneKredit. Dette forventes at ske ved en kommende ændring af disse bekendtgørelser.

Erhvervsministeriet vurderer det hensigtsmæssigt, at bestemmelserne i § 64, stk. 1-3, § 64 e, stk. 1, §§ 65, 70, 71 og 72 a, § 72 c, § 75, stk. 1 og 2, § 75 a, stk. 1 og 2, og § 75 b i kapitel 8 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på foreningen. Bestemmelserne indeholder bl.a. krav til egnethed og hæderlighed for medlemmerne af bestyrelse og direktion, krav til bestyrelsens overordnede og strategiske funktion, krav om effektive former for virksomhedsstyring, krav ved outsourcing af opgaver samt krav om at have en whistleblowerordning og beskyttelse af whistleblowere. Endelig indeholder bestemmelserne bemyndigelse til at fastsætte de regler, der fremgår af ledelsesbekendtgørelsen og outsourcingbekendtgørelsen.

Fordelen ved at lade de omtalte udvalgte bestemmelser finde tilsvarende anvendelse på foreningen er, at der er tale om et veludviklet regelsæt, som allerede anvendes i praksis, og som løbende tilpasses udviklingen. Både KommuneKredit og Finanstilsynet kender regelsættet, hvilket har betydning for foreningens retssikkerhed og for Finanstilsynets mulighed for at udføre den bedst mulige forvaltning af tilsynsopgaven.

Det er i øvrigt et grundlæggende princip i ledelsesbekendtgørelsen, at virksomhederne skal træffe foranstaltninger til en betryggende ledelse, der er proportionale i forhold til virksomhedens konkrete forhold. Det gælder bl.a. i forhold til virksomhedens forretningsmodel, størrelse, struktur og ydelser. Dette proportionalitetsprincip vil også skulle gælde for KommuneKredit.

Derimod vurderes det ikke relevant at lade bestemmelserne i ledelsesbekendtgørelsen om fastsættelse af solvensbehov, om kreditpolitik, om gearingsrisiko, om godkendelse af interne modeller til opgørelse af virksomhedens solvens, om compliancefunktionen for virksomheder, der er værdipapirhandlere, og om risici forbundet med securitisering i kraft for KommuneKredit. Herudover vurderes bekendtgørelsens bilag om kreditområdet og om risikoen for overdreven gearing heller ikke at være relevante at sætte i kraft for foreningen.

For KommuneKredit er der således en række områder, hvor foreningen adskiller sig fra traditionelle kreditinstitutter og derfor ikke nødvendigvis behøver at leve op til helt samme krav som andre kreditinstitutter på disse områder. Det skyldes, at KommuneKredit er en forening, der fungerer som indkøbsforening for medlemmerne, at medlemmerne alene er danske kommuner og regioner, at foreningen ikke indgår aftaler med forbrugere, at medlemmerne hæfter solidarisk for foreningens forpligtelser, bortset fra muligheden for at erhvervsministeren kan godkende, at medlemmerne ikke hæfter for efterstillet kapital jf. lovforslagets § 7, stk. 2, at foreningen ikke skal udbetale udbytte eller lignende til medlemmerne, at foreningen reelt ikke påtager sig kreditrisici, og at foreningen har et relativt begrænset virksomhedsområde.

Finanstilsynet forventer alene, at der kan opstå behov for mindre ændringer eller justeringer i KommuneKredits nuværende ledelsesmæssige struktur, politikker, kontroller og processer, når Finanstilsynet gennemfører sine inspektioner af KommuneKredit. Dette er ikke usædvanligt i forbindelse med inspektioner i finansielle virksomheder.

Det er Finanstilsynets forventning, at sådanne mindre ændringer eller justeringer i KommuneKredits ledelsesmæssige struktur ikke vil kræve store forandringer eller medføre væsentlig større byrder for KommuneKredit.

3.3. KommuneKredits kapitalforhold

3.3.1. Gældende ret

Det følger af den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at foreningens egenkapital til enhver tid skal udgøre mindst 1 pct. af foreningens samlede forpligtelser.

Det fremgår af bemærkningerne til den gældende bestemmelse, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5075, at foreningens samlede forpligtelser opgøres som den regnskabsmæssige værdi af foreningens passiver, eksklusiv egenkapitalen.

Egenkapitalkravet på 1 pct. opgjort efter det gældende princip i § 8, stk. 1, skal ses i lyset af det særlige sikkerhedsgrundlag for foreningens virksomhed, hvor medlemmerne hæfter solidarisk for foreningens forpligtelser, og hvor sikkerhedsgrundlaget for foreningens virksomhed er den samlede kommunale sektors økonomi, herunder kommunernes selvstændige skatteudskrivningsret.

Det følger af den gældende § 8, stk. 2, at hvis egenkapitalen måtte blive nedbragt under 1 pct. af foreningens samlede forpligtelser, skal der fra medlemmerne, og efter retningslinjer fastsat i foreningens vedtægter, indkræves det beløb, som behøves for at bringe egenkapitalen op på et niveau, som er i overensstemmelse med egenkapitalkravet, jf. stk. 1. Det indkrævede beløb, med tillæg af en af tilsynsmyndigheden godkendt rente, skal godtgøres de indbetalende medlemmer, så snart dette kan ske, uden at bringe egenkapitalen ned på et niveau, som ikke er i overensstemmelse med egenkapitalkravet, jf. stk. 1.

Det fremgår af bemærkningerne til den gældende bestemmelse, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5075, at bestemmelsen ikke lagde op til praksisændringer, da en tilsvarende bestemmelse fremgik af foreningens vedtægter. Dog forudsatte bestemmelsen som noget nyt, at renten ved tilbagebetalingen af indkrævede beløb bliver godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed.

Endelig fremgår det af bemærkningerne til den gældende lov, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5075, at renten forudsættes fastsat på et passende niveau i forhold til det generelle renteniveau på det pågældende tidspunkt.

3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at egenkapitalkravet i § 8, stk. 1, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark videreføres i dette lovforslag. Det er fortsat tilfældet, at foreningen har et særligt sikkerhedsgrundlag, hvor medlemmerne hæfter solidarisk for foreningens forpligtelser bortset fra muligheden for, at erhvervsministeren kan godkende, at medlemmerne ikke hæfter for efterstillet kapital, og hvor sikkerhedsgrundlaget for foreningens virksomhed er den samlede kommunale sektors økonomi, herunder kommunernes selvstændige skatteudskrivningsret.

Erhvervsministeriet finder det også hensigtsmæssigt, at kravet i den gældende § 8, stk. 2, der fastsætter, at foreningen om nødvendigt skal indkræve det beløb, som behøves for at bringe egenkapitalen op på et niveau, som er i overensstemmelse med egenkapitalkravet, videreføres ved dette lovforslag. Erhvervsministeriet finder det i samme forbindelse hensigtsmæssigt at fastholde kravet om, at de indbetalende medlemmer skal godtgøres de indkrævede beløb med tillæg af en rente, så snart dette kan ske, dog således at foreningen fortsat opfylder egenkapitalkravet. Erhvervsministeriet finder det dog ikke hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet skal godkende den tillagte rente, da en sådan opgave ligger uden for Finanstilsynets normale arbejdsområde. Det foreslås derfor, at godkendelseskravet i bestemmelsen ikke videreføres ved dette lovforslag.

Det forudsættes fortsat, at renten skal fastsættes på et passende niveau i forhold til det generelle renteniveau på det pågældende tidspunkt, dvs. markedskonform rente. KommuneKredit kan vælge at regulere dette forhold nærmere i sine vedtægter.

Finanstilsynet har for så vidt angår penge- og realkreditinstitutter mulighed for at pålægge disse at foretage nedskrivninger af aktiver m.v. til brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget, jf. lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 5. Dette er et af de væsentlige værktøjer i tilsynet med penge- og realkreditinstitutter, som Finanstilsynet kan benytte sig af for at sikre, at virksomhederne har opgjort kapitalgrundlaget retvisende. Nedskrivning af aktiver m.v. vil have en afsmittende effekt på egenkapitalen, da reducering af et aktiv, på grund af den regnskabsmæssige balance mellem aktiver og passiver, alt andet lige vil medføre en reducering af egenkapitalen.

Det er i den forbindelse Erhvervsministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt i tilsynet med KommuneKredit at der fastsættes en tilsvarende mulighed for, at Finanstilsynet kan pålægge KommuneKredit, at foretage nedskrivning af aktiver. En sådan ordning vil være i overensstemmelse med Finanstilsynets almindelige kompetencer og fremgangsmåder. Erhvervsministeriet foreslår derfor med lovforslagets § 11, stk. 2, at Finanstilsynet tildeles kompetence hertil. Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede bestemmelse til forskel fra den tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed ikke inkluderer ordlyden "til brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget". Dette skyldes, at KommuneKredit ikke er omfattet af krav om solvensbehovsopgørelse.

3.4. KommuneKredit og finansielle risici

3.4.1. Gældende ret

I henhold til den gældende § 9, stk. 1, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark reguleres foreningens mulighed for låneoptagelse uden umiddelbart genudlån, såkaldt mismatch, af indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed (nu indenrigs- og boligministeren).

Bestemmelsen medfører, at tilsynsmyndigheden kan give foreningen mulighed for at optage lån uden øjeblikkeligt genudlån med henblik på at forbedre foreningens likviditetsberedskab. I det omfang foreningen optager lån uden umiddelbart genudlån, medfører det en markedsrisiko, idet provenuet fra låneoptagelsen skal placeres for eksempel som indskud i et kreditinstitut eller ved investering i værdipapirer.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5075, at foreningens låneoptagelse uden øjeblikkeligt genudlån dog ikke må have et omfang, som ikke kan begrundes set i forhold til foreningens almindelige udlånsvirksomhed. Med bestemmelsen kan indenrigs- og boligministeren således også fastsætte regler om, at lån uden øjeblikkeligt genudlån ikke må overstige det budgetterede bruttoudlån plus refinansieringsbehovet for eksisterende udlån inden for en nærmere defineret periode. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til den gældende § 9, stk. 1, at reglerne for styring af finansielle risici, jf. den gældende § 9, stk. 3, skal sikre, at midler som følge af låneoptagelse uden øjeblikkeligt genudlån kan opgøres, og at risikoen forbundet med låneoptagelse uden øjeblikkeligt genudlån minimeres.

Det følger af den gældende § 9, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren (nu indenrigs- og boligministeren) som tilsynsmyndighed kan fastsætte regler for foreningens likviditet. Bestemmelsen medfører, at indenrigs- og boligministeren bl.a. kan fastsætte regler om, at KommuneKredit til enhver tid skal have en samlet positiv overskudslikviditet inden for en nærmere defineret periode, ligesom der kan fastsættes regler om den maksimale størrelse af foreningens samlede finansieringsbehov som følge af løbetidsforskelle mellem ydede og optagne lån. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med foreningens muligheder for at optage lån uden øjeblikkeligt genudlån, jf. § 9, stk. 1, og udformningen af regler for styring af finansielle risici, jf. § 9, stk. 3.

Bestemmelsen i den gældende § 9, stk. 3, indebærer, at KommuneKredit skal udarbejde regler for styring af finansielle risici, herunder for kredit-, rente- og valutarisici, samt for brug af finansielle instrumenter. Reglerne skal sendes til Indenrigs- og Boligministeriet. Indenrigs- og boligministeren kan som tilsynsmyndighed pålægge foreningen at ændre disse regler.

De gældende lovregler sætter således ingen specifikke begrænsninger for foreningens mulighed for at påtage sig likviditetsrisici eller mismatch. Tilsynsmyndigheden kan som nævnt regulere foreningens mulighed for låneoptagelse uden umiddelbart genudlån (mismatch), ligesom tilsynsmyndigheden kan fastsætte regler for foreningens likviditet, jf. § 9, stk. 1 og 2. Dette er sket ved brev af 25. januar 2007 og ændring heraf ved brev af 22. november 2012 fra det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium, som med hjemmel i § 9, stk. 1 og 2, har pålagt krav til KommuneKredit, for så vidt angår overskudslikviditet og grænser for mismatch mellem den optagne finansiering og de ydede lån.

Det daværende Indenrigs- og Sundhedsministeriums krav til overskudslikviditet indebærer, at et fremtidigt likviditetsunderskud, som følge af at udbetalingerne (til investorerne), der overstiger indbetalingerne (fra låntagerne), ikke må overstige KommuneKredits egenkapital. Kravet sikrer, at der på lang sigt altid vil være tilstrækkelig likviditet via indbetalinger og egenkapital til at dække KommuneKredits udbetalinger.

Kravet vedr. mismatch i finansiering er fastsat således, at forskellen mellem den samlede finansiering og udlånet ikke må udgøre mere end 25 pct. af det samlede udlån. Samtidig har det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium sat en grænse for, hvor meget renterisiko KommuneKredit må påtage sig. Kravet begrænser KommuneKredits mulighed for f.eks. at forhåndsudstede obligationer, men kravet begrænser ikke traditionelle likviditetsrisici.

De interne regler for styring af finansielle risici og brug af finansielle instrumenter, som KommuneKredit har vedtaget i henhold til § 9, stk. 3, udmønter blandt andet de krav, det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium har stillet til foreningen for så vidt angår overskudslikviditet og mismatch mellem den optagne finansiering og de ydede lån.

Ud over de ovennævnte begrænsninger, som det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium har meddelt KommuneKredit, sætter de gældende lovregler dog ingen specifikke begrænsninger for foreningens mulighed for at påtage sig markedsrisici. Dette er alene begrænset i KommuneKredits interne regler for styring af finansielle risici og brug af finansielle instrumenter, som er godkendt af tilsynsmyndigheden. På markedsrisikoområdet har KommuneKredit i de interne regler sat rammer for markeds- og modpartsrisici, ligesom der er fastsat retningslinjer for, hvorledes markeds- og modpartsrisiko skal identificeres, opgøres og rapporteres.

3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

KommuneKredit er i kraft af sin virksomhed udsat for finansielle risici, herunder likviditets-, markeds- og modpartsrisici. Med den gældende lovgivning er det KommuneKredit selv, der beslutter, hvor store finansielle risici, foreningen ønsker at påtage sig, idet tilsynsmyndigheden dog skal godkende denne beslutning. KommuneKredit har allerede selv valgt i vidt omfang at følge centrale principper i den finansielle regulering, herunder for likviditets-, markeds- og modpartsrisiko, men KommuneKredit er altså ikke i dag lovmæssigt forpligtet til at følge disse principper og rammer.

Det er hensigten med lovforslaget, at tilsynet med KommuneKredit fremover skal påhvile Finanstilsynet. I den forbindelse finder Erhvervsministeriet behov for at opdatere de regulatoriske rammer for KommuneKredits finansielle risici og tilpasse disse rammer til den øvrige tilsynsramme, som Finanstilsynet allerede i dag opererer indenfor i sit tilsyn med finansielle virksomheder.

Erhvervsministeriet finder det derfor nødvendigt, at KommuneKredit underlægges visse af de samme krav, som gælder for øvrige kreditinstitutter, så der fremover bliver lovfastsatte rammer for KommuneKredits påtagelse af finansielle risici. Ved fastsættelsen af hvilke konkrete bestemmelser i den finansielle lovgivning som skal finde tilsvarende anvendelse på KommuneKredit, er der taget hensyn til KommuneKredits særlige virksomhed og de afgrænsede risici, som KommuneKredit påtager sig, herunder at KommuneKredit alene låner ud til kommuner og regioner, og dermed reelt ikke påtager sig kreditrisiko.

Flere af reglerne i den finansielle lovgivning er i øvrigt formuleret således, at de indeholder et proportionalitetsprincip. Det vil sige, at kravene til virksomheden stiger i takt med blandt andet virksomhedens størrelse og kompleksitet eller størrelsen af risici, som virksomheden påtager sig. Et sådan proportionalitetsprincip vil også gælde i relation til de foreslåede regler om finansielle risici for KommuneKredit.

Helt konkret finder Erhvervsministeriet det hensigtsmæssigt, at visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber om likviditet med senere ændringer, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter med senere ændringer, samt tekniske standarder udstedt af Kommissionen, jf. lovforslagets § 13, finder tilsvarende anvendelse på KommuneKredit.

Med denne bestemmelse i lovforslaget tilsigtes det, at lovgivningen fremover begrænser KommuneKredits kortsigtede og langsigtede likviditetsrisici i modsætning til i dag, hvor lovgivningen ikke specifikt adresserer likviditetsrisiko. Tilsvarende anvendelse af den regulering på KommuneKredit, som også gælder for almindelige kreditinstitutter, vil herudover lette Finanstilsynets løbende likviditetstilsyn med KommuneKredit og samtidig understøtte transparens i forhold til KommuneKredits investorer og andre markedsaktører.

Det skal bemærkes, at KommuneKredit allerede i dag opgør og overholder de likviditetskrav, som med lovforslaget foreslås at finde tilsvarende anvendelse på KommuneKredit. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at det ikke vil kræve ændringer af KommuneKredits nuværende likviditetspolitik eller vil få væsentlig økonomisk effekt på KommuneKredit.

Som følge af den foreslåede § 13 i lovforslaget vurderer Erhvervsministeriet, at den gældende § 9, stk. 2, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, der bemyndiger tilsynsmyndigheden til at fastsætte regler for foreningens likviditet, ikke bør videreføres.

Erhvervsministeriet finder det også hensigtsmæssigt, at der i lovforslagets §§ 14-16 fastsættes konkrete rammer, der regulerer KommuneKredits påtagelse af markeds- og modpartsrisici. Det er således Erhvervsministeriets vurdering, at rammerne for markeds- og modpartsrisici bør reguleres specifikt i loven, og ikke alene ved begrænsninger sat af tilsynsmyndigheden og i KommuneKredits interne regler for styring af finansielle risici og brug af finansielle instrumenter, som det er tilfældet i dag.

Som følge af de foreslåede bestemmelser i §§ 14-16 i lovforslaget, der sætter begrænsninger for, hvor stor markedsrisiko KommuneKredit må påtage sig, vurderer Erhvervsministeriet, at der ikke er behov for at videreføre bestemmelsen i den gældende § 9, stk. 1, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, der giver tilsynsmyndigheden adgang til at regulere foreningens mulighed for låneoptagelse uden umiddelbart genudlån.

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at den gældende § 9, stk. 3, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, der bestemmer, at Kommunekredit skal udarbejde regler/en politik for styring af finansielle risici og brug af finansielle instrumenter, videreføres i lovforslagets § 12. Det er en forudsætning, at denne interne politik skal holde sig inden for de rammer, som KommuneKredit i øvrigt foreslås at skulle omfattes af for så vidt angår likviditets-, markeds- og modpartsrisici. Den interne politik skal afspejle den risikotagning, som bestyrelsen ønsker, at direktionen kan påføre KommuneKredit som led i den daglige drift, således at politikken kan anvendes som et aktivt styringsværktøj.

Erhvervsministeriet bemærker i samme forbindelse, at Finanstilsynet i det lovforberedende arbejde har set på KommuneKredits interne regler for styring af finansielle risici. Finanstilsynet vurderer i den forbindelse, at KommuneKredit allerede i dag i sine interne regler for styring af finansielle risici og brug af finansielle instrumenter holder sig betryggende inden for de grænser, som KommuneKredit foreslås at skulle omfattes af med lovforslaget.

3.5. Videregivelse af fortrolige oplysninger

3.5.1. Gældende ret

Den gældende lov om KommuneKredit indeholder ikke særlige regler om adgangen for ledelsen og ansatte mv. til at videregive og udnytte fortrolige oplysninger, som disse modtager som led i udførelsen af deres hverv for KommuneKredit.

Kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed indeholder regler om finansielle virksomheders videregivelse og udnyttelse af fortrolige oplysninger.

Hovedbestemmelsen om videregivelse og udnyttelse af fortrolige oplysninger findes i § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og angiver, at personer knyttet til en finansiel virksomhed eller finansiel holdingvirksomhed skal hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til under udførelsen af deres hverv. Bestemmelsen omhandler alle former for kundeoplysninger, dvs. oplysninger om fysiske og juridiske personer.

Bestemmelsen beskytter for det første mod videregivelse af fortrolige oplysninger om virksomheden selv, først og fremmest forretnings- og driftshemmeligheder. Bestemmelsen svarer på dette punkt til selskabslovens § 132, jf. lovbekendtgørelse nr. 1952 af 11. oktober 2021. Den finansielle virksomheds bestyrelse kan beslutte, at oplysninger, der alene vedrører den finansielle virksomhed og ikke dens kunder, kan videregives.

For det andet beskytter bestemmelsen den finansielle virksomheds kunder mod videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger. For fysiske personer supplerer bestemmelsen de regler, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger ("herefter databeskyttelsesforordningen") og i lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (herefter "databeskyttelsesloven").

Bestemmelsen fastslår, at videregivelse eller udnyttelse alene kan ske, hvis det anses for "berettiget". Ved vurderingen af om en videregivelse er berettiget, skal der foretages en konkret afvejning af den finansielle virksomheds interesse i at kunne videregive oplysninger over for kunders berettigede forventning om, at oplysningerne hemmeligholdes. Bestemmelsen beskytter også mod uberettiget udnyttelse af oplysninger, og vurderingen af, om der er tale om berettiget udnyttelse, svarer til den vurdering, som foretages i videregivelsestilfælde.

Efter § 117, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er oplysninger modtaget efter stk. 1 omfattet af tavshedspligten i stk. 1, hvorfor der skal foreligge en berettigelse til at videregive eller udnytte oplysningerne. Det har betydning i de situationer, hvor modtageren af oplysninger ikke i forvejen er pålagt tavshedspligt efter den finansielle lovgivning.

Det følger af § 118 i lov om finansiel virksomhed, at en finansiel virksomhed kan videregive sædvanlige oplysninger om kundeforhold til brug for varetagelse af administrative opgaver. Bestemmelsen er en undtagelse til § 117, stk. 1. Det er kun de fortrolige oplysninger, som er nødvendige for administrationens varetagelse, der må videregives efter § 118, stk. 1. Bestemmelsen giver mulighed for at outsource opgaver til en anden virksomhed og i den forbindelse videregive sædvanlige kundeoplysninger. Ved bekendtgørelse nr. 816 af 27. juni 2007 om sædvanlige kundeoplysninger i finansielle virksomheder har Finanstilsynet i henhold til § 118, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed fastsat, hvad der udgør sædvanlige kundeoplysninger.

Det følger af § 118, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at den, der modtager oplysninger i forbindelse med outsourcing af administrative opgaver, pålægges tavshedspligt. Det har betydning i de situationer, hvor modtageren af oplysninger ikke i forvejen er pålagt tavshedspligt efter den finansielle lovgivning.

Databeskyttelsesforordningen fastlægger de grundlæggende regler for behandling af oplysninger om fysiske personer, som foretages af offentlige myndigheder og private virksomheder m.fl. Videregivelse og udnyttelse af fortrolige oplysninger om fysiske personer, der er kunder i finansielle virksomheder, er også reguleret i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, der supplerer databeskyttelsesforordningen.

I databeskyttelsesforordningen er der hjemmel i artikel 6, stk. 2 og 3, til at fastsætte eller opretholde særregler med forrang for databeskyttelsesloven for behandling af personoplysninger. For følsomme oplysninger er der hjemmel hertil i artikel 9, stk. 4. Det følger af disse regler, at der er mulighed for særregler i relation til behandlingen af personoplysninger, og at disse særregler har forrang i forhold til databeskyttelsesloven. Hjemlen til at fastsætte eller opretholde særregler findes i artikel 6, stk. 2 og 3, i databeskyttelsesforordningen, og for følsomme oplysninger i artikel 9, stk. 4. Det fremgår af artikel 6, stk. 3, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af denne forordnings bestemmelser med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, litra c og e.

Det er en forudsætning, at de nationale særregler har hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter behandlingen skal være nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige. Alternativt skal den nationale særregel have hjemmel i forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

De gældende videregivelsesregler i lov om finansiel virksomhed for så vidt angår fysiske personer er udtryk for særregler i relation til databeskyttelsesreglerne.

Datatilsynet fører ifølge § 27 i databeskyttelsesloven tilsyn med enhver behandling, der er omfattet af databeskyttelsesloven, databeskyttelsesforordningen og anden lovgivning, som ligger inden for databeskyttelsesforordningens rammer for særregler om behandling af personoplysninger. Datatilsynet udøver sine funktioner i fuld uafhængighed. Det indebærer, at Datatilsynet både er tilsynsmyndighed i forhold til databeskyttelsesreglerne og reglerne om videregivelse af kundeoplysninger i den finansielle lovgivning. Finanstilsynet udfører et supplerende tilsyn i forhold til Datatilsynets tilsyn med regler, der er udstedt som særregulering i henhold til databeskyttelsesforordningen.

3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt at indføre regler om KommuneKredits ledelses og ansattes muligheder for at videregive fortrolige oplysninger, de modtager som led i udførelsen af deres hverv for KommuneKredit. Tilsvarende regler gælder for de finansielle virksomheder, som Finanstilsynet også fører tilsyn med. På denne måde sikres KommuneKredits låntagere (medlemmerne) den samme fortrolighed, som hvis de var låntagere i et almindeligt pengeinstitut, ligesom KommuneKredit sikres mod uberettiget videregivelse af oplysninger om KommuneKredit.

Det foreslås i lovforslagets § 17 at lade § 117 og § 118, stk. 1 og 5-6, i lov om finansiel virksomhed om videregivelse af fortrolige oplysninger finde tilsvarende anvendelse i forhold til KommuneKredit.

Det er hensigten efterfølgende at sætte de relevante dele af bekendtgørelsen om sædvanlige kundeoplysninger i kraft for KommuneKredit. Dette forventes at ske ved en kommende ændring af bekendtgørelsen.

3.6. Regnskabs- og revisionsregler

3.6.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 1, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at foreningen for hvert regnskabsår udarbejder en årsrapport efter retningslinjer fastsat i foreningens vedtægter. Der kan således fastsættes nærmere retningslinjer for udarbejdelse af årsrapporten i foreningens vedtægter. Det fremgår af KommuneKredits gældende vedtægter, at årsrapporten skal indeholde en resultatopgørelse, en balance, en ledelsespåtegning, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, og oversigt over bevægelserne i egenkapitalen og en revisionspåtegning. Årsregnskabet er fra og med regnskabsåret 2007 aflagt efter de internationale regnskabsstandarder (herefter "IFRS"). Endvidere fremgår det af vedtægterne, at det beløb, hvormed indtægterne ved den årlige regnskabsafslutning efter fornøden henlæggelse til pension overstiger udgifterne, henlægges efter bestyrelsens nærmere bestemmelse til foreningens reserver.

Det følger endvidere af § 13, stk.1, at et eksemplar af årsrapporten skal sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu Indenrigs- og Boligministeriet).

Videre følger det af § 13, stk. 2, at årsrapporten skal revideres af mindst to revisorer, hvoraf mindst den ene skal være statsautoriseret.

Det følger af den gældende § 14 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at bestyrelsen vælger en eller to revisorer, som skal være statsautoriserede. Tilsynsmyndigheden, udpeger yderligere en revisor. Bestemmelsen indebærer, at der kan være op til tre revisorer for foreningen.

Det fremgår af bemærkningerne til den gældende § 15, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5077, at den af tilsynsmyndigheden udpegede revisor bl.a. løbende fører tilsyn med, at foreningens långivning er i overensstemmelse med de gældende regler om kommunernes og regionernes låntagning og den afgrænsning af foreningens kundegruppe, der er fastsat i loven.

KommuneKredit er udsteder af omsættelige værdipapirer (obligationer), der er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. KommuneKredit er derfor omfattet af kapitalmarkedsloven (lovbekendtgørelse nr. 2014 af 1. november 2021 om kapitalmarkeder). Begrebet omsættelige værdipapirer skal forstås i overensstemmelse med § 4, stk. 1, nr. 1, i kapitalmarkedsloven. Erhvervsstyrelsen udøver i øjeblikket regnskabskontrollen med KommuneKredits årsrapporter, da KommuneKredit er en udsteder, som ikke er under tilsyn af Finanstilsynet, jf. § 213, stk. 8, i kapitalmarkedsloven.

3.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med nærværende lovforslag kommer KommuneKredit under tilsyn af Finanstilsynet. Det vil herefter være Finanstilsynet, der udøver regnskabskontrollen med KommuneKredits årsrapporter i stedet for Erhvervsstyrelsen.

KommuneKredit kan i dag selv vælge, efter hvilket regelsæt foreningen vil aflægge årsrapport (årsregnskab). KommuneKredit har valgt at aflægge årsregnskab i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder i IFRS.

Erhvervsministeriet vurderer, at der bør være større klarhed om, efter hvilket regelsæt KommuneKredit skal udarbejde års- og delårsrapporter. Erhvervsministeriet vurderer også, at det vil være hensigtsmæssigt, at KommuneKredit skal fortsætte med at anvende de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder ved udarbejdelse af års- og delårsrapporter. Dette skyldes, at KommuneKredit har omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i lande uden for Danmark, hvor investorerne betrygges ved, at der aflægges regnskaber efter de kendte internationale standarder.

Erhvervsministeriet foreslår derfor, at KommuneKredit skal fortsætte med at aflægge års- og delårsrapporter efter de internationale regnskabsstandarder også kaldet IFRS.

Erhvervsministeriet foreslår derudover, at KommuneKredit bliver omfattet af relevante bestemmelser i kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed, som indeholder generelle regler om årsrapport og revision for finansielle virksomheder. Kapitel 13 fastslår bl.a., hvem der er ansvarlig for at aflægge årsrapporten, underskriftsregler og grundlæggende forudsætninger for årsrapportens udarbejdelse. Da bestemmelserne i kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed udgør grundlaget for udarbejdelsen af årsrapporten og valg af revisor, bør KommuneKredit blive omfattet af disse bestemmelser, dog tilpasset KommuneKredits særlige forhold.

For at sikre et tilsvarende regelgrundlag for regnskabsaflæggelse, som gælder for kreditinstitutter, foreslår Erhvervsministeriet også, at KommuneKredit skal kunne blive omfattet af bekendtgørelse nr. 1306 af 16. december 2008 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed (IFRS-bekendtgørelsen for finansielle virksomheder) samt bekendtgørelse nr. 281 af 5. september 2014 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (regnskabsbekendtgørelsen), der er udstedt med hjemmel i lov om finansiel virksomhed. Det er således hensigten, at de relevante dele af disse bekendtgørelser skal sættes i kraft for KommuneKredit. Dette forventes at ske ved en kommende ændring af bekendtgørelserne.

Erhvervsministeriet vurderer i øvrigt, at det er hensigtsmæssigt, at kravene til foreningens revision i § 199 og § 200, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed skal finde tilsvarende anvendelse for KommuneKredit, dog tilpasset KommuneKredits særlige forhold. De krav, der gælder for revisionen i § 199 og § 200, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, og som bl.a. omhandler valget af revisor og revisorens meddelelsespligt til Finanstilsynet, har tæt tilknytning til de krav, der gælder om årsrapporter i kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed. Det er derfor naturligt, at årsrapport- og revisionsreglerne følges ad for KommuneKredit.

For at sikre et tilsvarende regelgrundlag for revision, som også gælder for kreditinstitutter, vurderer Erhvervsministeriet tillige, at KommuneKredit skal kunne omfattes af bekendtgørelse nr. 1912 af 22. december 2015 om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner (revisionsbekendtgørelsen), samt bekendtgørelse nr. 284 af 18. april 2018 om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer (certificeringsbekendtgørelsen), der er udstedt med hjemmel i henholdsvis § 199, stk. 12 og 13, i lov om finansiel virksomhed. Det er således hensigten, at de relevante dele af disse bekendtgørelser skal sættes i kraft for KommuneKredit. Dette forventes at ske ved en kommende ændring af bekendtgørelserne.

Som følge af at det foreslås, at KommuneKredit skal omfattes af tilsvarende regnskabs- og revisionsregler, som gælder for kreditinstitutter, videreføres ikke den gældende § 13 og § 14, stk. 1, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark.

Erhvervsministeriet vurderer det dog hensigtsmæssigt, at kravet i den gældende § 14, 2. pkt., hvorefter tilsynsmyndigheden skal udpege yderligere en revisor, foreslås videreført med mindre justeringer. Det foreslås således, at den udpegede revisor skal udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra foreningen. Erhvervsministeren kan vælge at høre Finanstilsynet i forbindelse hermed. Den udpegede revisor har blandt andet løbende ført tilsyn med, at foreningens långivning er i overensstemmelse med de gældende regler om kommunernes og regionernes låntagning og den afgrænsning af foreningens kundegruppe, der er fastsat i loven.

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at det præciseres i lovens § 18, stk. 4, at dette er den udpegede revisors opgaver, ligesom det foreslås, at det præciseres i loven, at den udpegede revisor skal orientere erhvervsministeren samt Finanstilsynet om sine observationer og konklusioner.

3.7. Ophør

3.7.1. Gældende ret

Det følger af den gældende § 20 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at såfremt tilsynsmyndigheden skønner, at kreditorernes sikkerhed væsentligt forringes, og foreningen ikke inden udløbet af en frist, stillet af tilsynsmyndigheden, har foretaget det fornødne til imødegåelse heraf, kan tilsynsmyndigheden standse foreningens virksomhed eller foranstalte, at dens bo tages under skiftebehandling. Bestemmelsen gælder, uanset på hvilken måde tilsynsmyndigheden er kommet i besiddelse af de oplysninger, der fører til, at tilsynsmyndigheden skønner, at kreditorernes sikkerhed væsentligt forringes.

Det følger endvidere af § 21 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at såfremt foreningen ophører med at drive virksomhed, anvendes reserverne, bortset fra hensættelser til pension, og efter at alle krav på foreningen er afviklet, efter bestyrelsens nærmere bestemmelse. Anvendelsesmåden skal godkendes af tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark. Bestemmelsen gælder, uanset om foreningen ophører med at drive virksomhed på eget initiativ eller som følge af, at tilsynsmyndigheden har standset foreningens virksomhed i medfør af § 20 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark.

3.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt at videreføre den gældende § 20 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark. Af bestemmelsen, der foreslås videreført ved § 19 i lovforslaget, vil det fremgå, at Finanstilsynet fremover er tilsynsmyndighed for foreningen.

Erhvervsministeriet finder det også hensigtsmæssigt at videreføre den gældende § 21 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark. Dette foreslås derfor ved § 20 i lovforslaget. Erhvervsministeriet finder det dog ikke passende, at Finanstilsynet vil skulle godkende anvendelsesmåden af reserverne ved foreningens ophør, da en sådan opgave ligger uden for Finanstilsynets normale arbejdsområde. Dette krav foreslås derfor udtaget.

3.8. Tilsyn m.v., kommunikation og afgifter

3.8.1. Gældende ret

Det følger af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at indenrigs- og sundhedsministeren (nu indenrigs- og boligministeren) som tilsynsmyndighed påser overholdelsen af loven og af de regler, der er udstedt i medfør af loven. Indenrigs- og boligministerens tilsyn er først og fremmest baseret på indberetninger fra foreningen. Det er indenrigs- og boligministeren som tilsynsmyndighed, der fastsætter, hvad KommuneKredit skal indberette af oplysninger jf. nærmere herom i § 16 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark nedenfor.

Tilsynsmyndigheden påser KommuneKredits overholdelse af lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, blandt andet overholdelse af egenkapitalkravet i lovens § 8, stk. 1, og fører ligeledes tilsyn med, at foreningen overholder rammerne for foreningens låneoptagelse uden øjeblikkeligt genudlån, der er udstedt i medfør af lovens § 9, stk. 1, regler for likviditet udstedt i medfør af lovens § 9, stk. 2, samt overholdelse af retningslinjer for finansielle risici og brug af finansielle instrumenter, jf. § lovens 9, stk. 3.

Den revisor, der er udpeget af tilsynsmyndigheden, jf. § 14, 2. pkt., i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fører herudover blandt andet løbende tilsyn med, at foreningens långivning er i overensstemmelse med de gældende regler om kommunernes og regionernes låntagning og den afgrænsning af foreningens kundegruppe, der er fastsat i § 2 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark.

Tilsynsmyndigheden kan i medfør af den gældende § 15, stk. 2, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark pålægge medlemmer af foreningens bestyrelse og direktion daglige eller ugentlige tvangsbøder, hvis de undlader at overholde deres forpligtelser efter lovens § 8 (kapitalkrav), § 9 (mulighed for låneoptagelse uden umiddelbart genudlån), § 10, stk. 2 og 3, (bestyrelsens udfærdigelse af retningslinjer for aktivitetsområder og indmeldelse af disse til tilsynsmyndigheden), § 13, stk. 1, (krav om årsrapport) og § 16 (fremsendelse af oplysninger til tilsynsmyndigheden) eller regler udstedt i medfør af loven.

Det fremgår af bemærkningerne til den gældende lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at formålet med anvendelsen af tvangsbøder er at fremtvinge opfyldelsen af en handlepligt for bestyrelsen og direktionen, men ikke er en straf for en forseelse. Det er en betingelse for anvendelse af tvangsbøder, at ulovligheden af bestyrelsens og direktionens undladelse af at udføre en foranstaltning, som den efter loven har pligt til at udføre, fremtræder med den fornødne klarhed. Det vil sige, at der for at anvende tvangsbøder ikke må være rimelig tvivl om, at loven er tilsidesat. Desuden er det en betingelse for anvendelsen af tvangsbøder, at disse skal være påkrævet frem for mindre indgribende sanktioner.

KommuneKredit sender i henhold til den gældende § 16 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark de oplysninger, som tilsynsmyndigheden ønsker, til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Oplysningerne skal sendes inden udløbet af en frist, som tilsynsmyndigheden stiller. Foreningen indberetter i dag kvartalsvise oplysninger til Indenrigs- og Boligministeriet. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5078, at oplysninger ud over regnskabsoversigter for eksempel kan være dokumentation for overholdelse af regler for foreningens låneoptagelse uden øjeblikkeligt genudlån udstedt i medfør af § 9, stk. 1, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, dokumentation for overholdelse af regler for foreningens likviditet udstedt i medfør af lovens § 9, stk. 2, samt dokumentation for overholdelse af retningslinjer for finansielle risici og brug af finansielle instrumenter, jf. lovens § 9, stk. 3. Endvidere følger det af bemærkningerne, at lovens § 16 indebærer, at indenrigs- og boligministeren som tilsynsmyndighed frit kan fastsætte frekvensen for indberetning af de ønskede oplysninger.

Den gældende § 17 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark pålægger medlemmer af foreningens bestyrelse, direktion eller revision at oplyse Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu Indenrigs- og Boligministeriet) af egen drift om forhold af særlig væsentlig betydning for foreningen, og som kan bevirke, at foreningen ikke kan opfylde sine forpligtelser i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5079, at indberetningspligten eksempelvis indebærer, at medlemmer af foreningens bestyrelse, direktion eller revision, som formoder, at foreningen ikke opfylder egenkapitalkravet, jf. § 8, stk. 1, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, er forpligtede til straks at meddele dette til tilsynsmyndigheden.

Det følger af den gældende bestemmelse § 18 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at tilsynsmyndigheden på foreningens bekostning, kan foranledige, at der foretages en undersøgelse af forhold, som vedrører foreningen. Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5079, fremgår det, at det eksempelvis indebærer, at tilsynsmyndigheden kan foranstalte en ekstraordinær revision af foreningen, hvor foreningen pålægges at betale for udførelsen af denne revision.

Endelig følger det af den gældende bestemmelse i § 19, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at tilsynsmyndigheden kan pålægge foreningen at betale et bidrag til afholdelse af udgifter forbundet med tilsynet.

3.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Da tilsynet med KommuneKredit overgår til Finanstilsynet, finder Erhvervsministeriet det hensigtsmæssigt at ændre i en række af tilsynsbestemmelserne i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark.

Den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark foreslås ændret, så det i stedet kommer til at følge, at Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og de regler, der er udstedt i medfør af loven, jf. lovforslagets § 21.

Da der ikke længere er sammenfald mellem den myndighed, der har tilsyn med KommuneKredit, og den myndighed, der er øverste tilsynsmyndighed for kommuner og regioner, vurderer Erhvervsministeriet dog også, at der er behov for afklaring af, hvilke dele af loven som Finanstilsynets tilsyn omfatter.

Erhvervsministeriet foreslår derfor, at det med lovforslaget fastsættes, at Finanstilsynet ikke fører tilsyn med overholdelsen af lovforslagets § 3, stk. 1, 1. pkt., og § 4. Den udpegede revisor, jf. lovforslagets § 18, stk. 4, vil fortsat påse, at KommuneKredits långivning er i overensstemmelse med de gældende regler om kommunernes og regionernes låntagning, jf. § 3, stk. 1, 1. pkt., og den afgrænsning af foreningens kundegruppe, der er fastsat i § 4. Finanstilsynet skal dog fremadrettet føre tilsyn med lovforslagets § 3, stk. 1, 2. pkt., om foreningens adgang til at tilbyde andre finansielle ydelser, end dem der er nævnt i § 3, stk. 1, 1. pkt. Finanstilsynet skal således påse, at KommuneKredit alene yder finansielle ydelser i overensstemmelse med vedtægterne.

De gældende bestemmelser i § 15, stk. 2 og 3, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark vedrører tvangsbøder. Erhvervsministeriet finder ikke behov for at videreføre disse bestemmelser. Erhvervsministeriet vurderer, at det i stedet er hensigtsmæssigt, at Finanstilsynets muligheder for reaktioner og straf overfor KommuneKredit svarer til de muligheder, som Finanstilsynet også har overfor finansielle virksomheder. Der henvises til afsnit 3.9 nedenfor.

For at Finanstilsynet kan føre tilsyn med KommuneKredit inden for de grundlæggende rammer, som Finanstilsynet fører tilsyn med finansielle virksomheder, finder Erhvervsministeriet det hensigtsmæssigt, at en række generelle tilsynsbestemmelser i lov om finansiel virksomhed skal finde tilsvarende anvendelse i forhold til KommuneKredit. Derfor foreslås det med lovforslagets § 22, at reglerne i § 346, stk. 1-3, (gennemførelse af inspektioner), § 347, stk. 1-6, (oplysningspligt overfor Finanstilsynet), § 347 a (offentliggørelse af Finanstilsynets vurdering af virksomheden), § 354 (Finanstilsynets tavshedspligt), § 354 a (pligten til offentliggørelse af principielle afgørelser), § 354 g (videregivelse af oplysninger om en person, der har indberettet om overtrædelse af loven), § 355 (partsstatus) og § 372, stk. 1, (klageadgang) i lov om finansiel virksomhed skal finde tilsvarende anvendelse på KommuneKredit.

Erhvervsministeriet påtænker ikke en praksisændring i forhold til KommuneKredits oplysningsforpligtelse til tilsynsmyndigheden. KommuneKredit er således allerede i dag underlagt en oplysningspligt overfor Indenrigs- og Boligministeriet, jf. den gældende § 16 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, hvorefter KommuneKredit skal tilvejebringe ønskede oplysninger. Ved at lade § 347, stk. 1-6, i lov om finansiel virksomhed finde tilsvarende anvendelse for KommuneKredit fastsættes imidlertid mere præcise oplysningsregler, som også gælder for kreditinstitutter. De oplysninger, Finanstilsynet kan kræve efter § 347, stk. 1-6, er f.eks. statistiske oplysninger og oplysninger til brug for tilsynet med likviditets-, markeds- og modpartsrisici.

Ligeledes foreslås det, at oplysningsforpligtelsen for KommuneKredits bestyrelse, direktion og revision i den gældende § 17 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark til af egen drift at meddele tilsynsmyndigheden oplysninger om forhold, der er af særlig betydning, bliver erstattet af en tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 75, stk. 1-2, jf. lovforslagets § 10. Erhvervsministeriet vurderer ikke, at lovændringen vil få praktisk betydning for foreningen, men finder det hensigtsmæssigt og mere gennemskueligt, at KommuneKredit underlægges de samme oplysningsforpligtelser, som gælder for finansielle virksomheder.

Erhvervsministeriet finder ikke behov for at ændre i den gældende § 18 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, om at tilsynsmyndigheden på KommuneKredits bekostning kan foranledige, at der foretages en undersøgelse af forhold, som vedrører foreningen. Denne bestemmelse foreslås derfor videreført ved lovforslagets § 23.

Erhvervsministeriet foreslår også, at kapitel 2 a i lov om finansiel virksomhed om kommunikation finder tilsvarende anvendelse på foreningen, jf. § 24 i lovforslaget. Erhvervsministeren har udnyttet hjemlen i kapitel 2 a i lov om finansiel virksomhed til at fastsætte regler om digital kommunikation ved bekendtgørelse nr. 677 af 21. juni 2011 om digital kommunikation. Bekendtgørelsen gør digital kommunikation med Finanstilsynet obligatorisk. Lovforslaget vil medføre, at KommuneKredit kan omfattes af bekendtgørelsen om digital kommunikation. Det er hensigten efterfølgende at sætte bekendtgørelsen om digital kommunikation i kraft for KommuneKredit. Dette forventes at ske ved en kommende ændring af bekendtgørelsen.

Som konsekvens af at KommuneKredit fremover underlægges Finanstilsynets tilsyn, finder Erhvervsministeriet det i øvrigt nødvendigt, at den gældende § 19 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, der giver tilsynsmyndigheden mulighed for at pålægge foreningen at betale et bidrag til afholdelse af udgifter forbundet med tilsynet, udgår. I stedet foreslår Erhvervsministeriet, at KommuneKredit omfattes af afgiftsbestemmelsen i § 361 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 27, nr. 2.

Afgiften for KommuneKredit foreslås fastsat til et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på 850.000 kr. i 2016-niveau. Beløbet indeksreguleres hvert år. For 2022-niveau forventes det at udgøre ca. 1.300.000 kr. Beløbet svarer til Finanstilsynets forventede årlige omkostninger ved at føre tilsyn med KommuneKredit. KommuneKredit vil blive opkrævet afgift første gang, efter loven er trådt i kraft, hvilket forventes at være i 2. halvår 2023.

3.9. Straffebestemmelser

3.9.1. Gældende ret

Den gældende bestemmelse i § 15, stk. 2, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark medfører, at tilsynsmyndigheden kan pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder til medlemmer af foreningens bestyrelse og direktion, hvis de undlader at overholde deres forpligtelser efter § 8, § 9, § 10, stk. 2 og 3, § 13, stk. 1, og § 16 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark eller regler udstedt i medfør af disse bestemmelser. Tvangsbøder efter stk. 2 kan inddrives ved udpantning, jf. § 15, stk. 3, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at tvangsbøder ikke er en straf for en forseelse. Formålet med tvangsbøder er ifølge bemærkningerne til bestemmelsen at fremtvinge opfyldelsen af en handlepligt, og tvangsbøder kan ikke anvendes til gennemtvingelse af pligter, der påhviler det enkelte medlem af bestyrelsen og direktionen.

Gældende ret indeholder således ikke regler om straf for KommuneKredit eller dets ledelsesmedlemmers, udover hvad der ellers følger af straffeloven m.v.

I lov om finansiel virksomhed er overtrædelse af en række angivne bestemmelser strafbelagt. Virksomheder, der er omfattet af lovens anvendelsesområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 5, jf. § 1, vil derfor kunne straffes for overtrædelse af disse bestemmelser. For overtrædelse af lov om finansiel virksomhed kan visse overtrædelser straffes med bøde eller fængsel op til 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, eller med bøde, jf. § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

3.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Da tilsynet med KommuneKredit overgår til Finanstilsynet, finder Erhvervsministeriet det hensigtsmæssigt, at der foretages ændringer i tilsynsbestemmelserne i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark. Erhvervsministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at Finanstilsynets muligheder for reaktioner og straf overfor KommuneKredit og foreningens ledelsesmedlemmer svarer til de muligheder, som Finanstilsynet også har overfor finansielle virksomheder.

Erhvervsministeriet finder ikke behov for at videreføre bestemmelserne i § 15, stk. 2 og stk. 3, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark om tvangsbøder. Lovforslaget betyder, at en række bestemmelser vil blive pålagt tilsvarende strafansvar med mulighed for bøde eller fængsel, som gælder for finansielle virksomheder i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 25. Erhvervsministeriet vurderer, at der ikke længere vil være behov for tvangsbøder for at fremtvinge opfyldelsen af en handlepligt for foreningens bestyrelse og direktion, fordi Finanstilsynet med lovforslaget får andre midler til at sikre lovens overholdelse.

De gældende bestemmelser i § 15, stk. 2 og 3, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark foreslås at udgå. I stedet foreslås det med nærværende forslag, at en række af de bestemmelser, der er strafbelagt i lov om finansiel virksomhed, også strafbelægges for KommuneKredit, så foreningen kan straffes på lige fod med øvrige parter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed.

Derfor foreslås det med lovforslagets § 25, stk. 1, at indsætte straffehjemmel for overtrædelse af lovforslagets § 10, § 11, stk. 1 og 3, § 15, § 17 og § 18, stk. 2. Det foreslås, at strafferammen for disse overtrædelser fastsættes til bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Dette svarer til den strafferamme, der gælder for bestemmelserne i medfør af § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Tilsvarende foreslås det med lovforslagets § 25, stk. 2, at indsætte straffehjemmel for overtrædelse af lovforslagets § 10, § 12, § 13, stk. 1, §§ 14 og 16, og § 18, stk. 2. Det foreslås, at strafferammen for disse overtrædelser fastsættes til bøde. Dette svarer til den strafferamme, der gælder for bestemmelserne i medfør af § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet, som følge af at Finanstilsynet fremover vil skulle føre tilsyn med KommuneKredit. Udgifterne hertil vil blive pålagt KommuneKredit.

Baseret på erfaringerne fra Finanstilsynets opgaver over for finansielle virksomheder af tilsvarende størrelse og erfaringen fra tilsynet med andre særegne finansielle virksomheder, f.eks. Danmarks Skibskredit og ATP, estimerer Finanstilsynet ressourcebehovet ved et finansielt tilsyn med KommuneKredit til 1,4 årsværk.

Det foreslås, at omkostningerne hertil finansieres ved, at KommuneKredit pålægges en årlig afgiftspligt, ligesom det er tilfældet for øvrige finansielle virksomheder, der er omfattet af Finanstilsynets tilsyn. Afgiften for KommuneKredit foreslås fastsat til et årligt grundbeløb på 850.000 kr. i 2016-niveau. Beløbet indeksreguleres hvert år, og i 2022-niveau forventes det at udgøre ca. 1.300.000 kr. Beløbet svarer til Finanstilsynets årlige omkostninger til 1,4 årsværk. KommuneKredit vil blive opkrævet afgift første gang, efter loven er trådt i kraft, hvilket forventes at være i 2. halvår 2023.

Ud over afgiftspligten estimerer KommuneKredit, at lovforslaget vil medføre meromkostninger for KommuneKredit på ca. 3.500.000 kr. om året. Omkostningerne udspringer dels af, at KommuneKredit underlægges mere detaljerede og styrkede ledelsesregler, dels af at KommuneKredit underlægges et styrket tilsyn med likviditetsrisici. Omkostningerne omfatter således udvikling og drift af IT-system til brug for likviditetsindberetninger samt omkostninger til tre fuldtidsansatte.

De samlede meromkostninger for KommuneKredit vil indebære forhøjede administrationsudgifter i KommuneKredit. KommuneKredits omkostninger skal alt andet lige dækkes af den rentemarginal, KommuneKredit beregner sig overfor sine låntagere. Det kan derfor ikke udelukkes, at KommuneKredits øgede omkostninger vil medføre tilsvarende øgede omkostninger for KommuneKredits låntagere, dvs. kommuner og regioner.

4.1 Digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslaget er vurderet i forhold til principperne om digitaliseringsklar lovgivning.

Lovforslaget indeholder enkle og klare regler derved, at KommuneKredit på flere områder underlægges tilsvarende regler og tilsynsramme, som også gælder for øvrige kreditinstitutter. Lovforslaget er således med til at sikre en mere ensartet reguleringsmæssig ramme.

Lovforslaget indeholder også regler, som understøtter brug af digital kommunikation. Med lovforslaget foreslås det, at kapitel 2 a i lov om finansiel virksomhed om kommunikation skal finde tilsvarende anvendelse på KommuneKredit. Erhvervsministeren har udnyttet bemyndigelserne i kapitel 2 a i lov om finansiel virksomhed til at fastsætte regler om digital kommunikation ved bekendtgørelse nr. 677 af 21. juni 2011 om digital kommunikation. Lovforslaget indebærer således, at det kan blive obligatorisk for KommuneKredit at kommunikere digitalt med Finanstilsynet.

Lovforslaget indebærer, at KommuneKredit pålægges nye indberetningskrav til brug for tilsynet. Dette gælder særligt i forhold til tilsynet med likviditetsrisici. Lovkravene indebærer, at KommuneKredit skal udarbejde og indberette nye data, der ikke er identisk med de data, som KommuneKredit allerede i dag udarbejder og indberetter.

Endelig er lovforslaget med til at styrke princippet om tryg og sikker databehandling derved, at KommuneKredit bliver underlagt krav til behandling af fortrolige oplysninger, som medfører, at KommuneKredits låntagere sikres den samme fortrolighed, som hvis de var låntagere i et almindeligt kreditinstitut.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget indeholder ikke erhvervsrettet regulering eller regulering, der indirekte påvirker erhvervslivet. Lovforslaget medfører derfor heller ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Erhvervsstyrelsens Område for bedre Regulering (OBR) har tillige vurderet dette og har på den baggrund ikke afgivet bemærkninger til lovforslaget.

5.1. Agil erhvervsrettet regulering

Lovforslaget er ikke erhvervsrettet, hvorfor OBR ikke har vurderet principperne for agil erhvervsrettet regulering. Principperne er dog tænkt ind i lovforslaget.

Det vurderes i den forbindelse, at lovforslaget ikke indebærer hindringer for f.eks. brug af nye teknologier. Lovforslaget er ikke teknologineutralt, idet der kan stilles krav om, at kommunikationen med Finanstilsynet skal foregå digitalt. Dette foreslås for at gøre tilsynsarbejdet mere effektivt for Finanstilsynet og kommunikationen lettere for både KommuneKredit og Finanstilsynet. Lovforslaget er herudover helhedstænkende, idet KommuneKredit underlægges en tilsvarende regulering og tilsynsramme, som gælder for almindelige kreditinstitutter. Det gælder f.eks. KommuneKredits likviditetsindberetninger til Finanstilsynet, som skal ske via allerede etablerede kanaler og på samme måde som for almindelige kreditinstitutter.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Som det fremgår af pkt. 2.1. ovenfor, er KommuneKredit formelt set et kreditinstitut, således som dette er defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber. Det er dog i direktivets artikel 2, stk. 5, nr. 4, fastslået, at direktivet ikke finder anvendelse på blandt andet KommuneKredit. KommuneKredit er således på den såkaldte undtagelsesliste og har været det siden 2006. Med lovforslaget ændres ikke ved den status

Lovforslaget indebærer dog, at der indføres nationale regler for KommuneKredit, som fastsætter, at dele af EU-reguleringen for kreditinstitutter om likviditet og likviditetsoverdækning skal finde tilsvarende anvendelse på KommuneKredit. Dette gælder relevante regler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter og Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2021/451 af 17. december 2020. Disse er nærmere behandlet ovenfor i lovforslagets pkt. 3.4. og bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2, og § 13.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Udkast til lovforslaget har i perioden 25. maj 2022 til 1. juli 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Akademikerne, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, Capital Law CPH, CBS, CEPOS, Computershare, DAFINA, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Iværksætter forening, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Management Råd, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Det nationale netværk af virksomhedsledere, Den Sociale Retshjælp, Det økonomiske råds sekretariat (DØRS), Drivkraft Danmark, e-nettet, Ejendomsforeningen, Experian, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FDFA - Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugsforeningen, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/ Jesper Siddique Olsen, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for platformsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen v/ Direktør Flemming Kosakewitsch, Frivilligrådet, FSR - danske revisorer, Garantiformuen, HK, Horesta Arbejdsgiverorganisation, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Intertrust (Denmark), ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Komiteen for god selskabsledelse, Kromann Reumert, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsdækkende banker, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Mastercard Payment Services Denmark A/S, Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S, Nets A/S, Nokas Kontantservice P/S, Nordic Blockchain Association, Oxfam IBIS, Parcelhusejernes Landsforening, Penneo A/S, Postnord Juridiske afdeling, Revisornævnet, Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Udbetaling Danmark, VISA, VP Securities A/S, Western Union, Thomson Reuters Nordic, Transparency International Danmark, Ældre sagen, Ørsted, Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Boligministeriet, Justitsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsmisteriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for udviklingssamarbejde og Ministeriet for nordisk samarbejde, Skatteministeriet, Social- og Ældreministeriet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Transportministeriet og ministeriet for ligestilling, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen (hvidvaskteam), Erhvervsstyrelsen (Nationale høringer), Erhvervsstyrelsen (EU-høringer), Finansiel Stabilitet, Forbrugerombudsmanden, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Datatilsynet, Nævnenes Hus, Økonomistyrelsen, Færøernes landsstyre via Rigsombudsmanden på Færøerne og Naalakkersuisut via Rigsombudsmanden i Grønland.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Der findes i dag ikke en formel bestemmelse i den gældende lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, der direkte angiver, at loven finder anvendelse på KommuneKredit. Dette følger implicit af loven.

Det foreslås i lovforslagets § 1, at loven finder anvendelse på Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark (foreningen).

Bestemmelsen vil tydeliggøre lovens anvendelsesområde. Dette er praksis i dag for nye love.

Til § 2

Den gældende lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark indeholder ikke i dag bestemmelser om definitioner.

Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 1, at kapitel 2 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse for denne lov.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §§ 10, 17, 18, 22 og 24, hvori det foreslås, at en række bestemmelser i lov om finansiel virksomhed skal finde tilsvarende anvendelse på KommuneKredit. I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt, at definitionerne i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse for denne lov. Bestemmelsen vil medføre dette.

Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 2, at artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, finder tilsvarende anvendelse for denne lov.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, hvori det foreslås, at en række bestemmelser i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber med senere ændringer vil skulle finde tilsvarende anvendelse på KommuneKredit. I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt, at definitionerne i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber med senere ændringer finder tilsvarende anvendelse for denne lov. Bestemmelsen vil medføre dette.

Til § 3

Det følger af den gældende § 1, stk. 1, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at foreningen har til formål at yde lån og finansiel leasing inden for rammerne af de regler, som indenrigs- og sundhedsministeren (nu indenrigs- og boligministeren) fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning, herunder de hertil knyttede finansielle ydelser som nærmere bestemt i foreningens vedtægter.

Det følger endvidere af den gældende § 1, stk. 2, at foreningen er organiseret under navnet KommuneKredit.

Endelig følger det af den gældende § 1, stk. 3, at foreningen til enhver tid skal have et sæt vedtægter, der nærmere regulerer foreningens forhold, og som er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren (nu indenrigs- og boligministeren).

Det foreslås i lovforslagets § 3, stk. 1, at foreningen har til formål at yde lån og finansiel leasing inden for rammerne af de regler, som indenrigs- og boligministeren fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning. Foreningen kan herudover tilbyde sine låntagere de hertil knyttede finansielle ydelser som nærmere bestemt i foreningens vedtægter.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, idet "indenrigs- og sundhedsministeren" dog foreslås ændret til "indenrigs- og boligministeren". Endvidere foreslås bestemmelsen opdelt i to punktummer for at tydeliggøre, at de finansielle ydelser, som foreningen herudover kan tilbyde, ikke reguleres af de regler, som indenrigs- og boligministeren fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning, men følger af foreningens vedtægter, som Finanstilsynet skal godkende. Ændringerne i bestemmelsen vil ikke have materiel betydning for KommuneKredits virke og aktiviteter.

Det foreslås i lovforslagets § 3, stk. 2, at foreningen driver sin virksomhed under navnet KommuneKredit.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 1, stk. 2, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark.

Det foreslås i lovforslagets § 3, stk. 3, at foreningen til enhver tid skal have vedtægter, der nærmere regulerer foreningens forhold, og som er godkendt af Finanstilsynet.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse. Dog foreslås "indenrigs- og sundhedsministeren" ændret til "Finanstilsynet", der fremover bliver tilsynsmyndighed for KommuneKredit. Det er i den forbindelse hensigten, at Finanstilsynet i sin vurdering af en vedtægtsændring for KommuneKredit bl.a. skal sammenligne med tilsvarende vedtægtsbestemmelser og risici i sammenlignelige finansielle virksomheder. Har vedtægtsændringen relation til KommuneKredits udlånsvirksomhed, herunder særligt hvis ændringen har relation til de regler, som er fastlagt for kommunernes og regionernes låntagning, samt visse andre kommunale og regionale formål, vil Finanstilsynet kunne vælge at høre Indenrigs- og Boligministeriet i sagen. Det vil også kunne være relevant at høre Erhvervsstyrelsen, hvis ændringen vedrører foreningsretlige spørgsmål.

Til § 4

Det følger af den gældende § 2, stk. 1, at foreningen kan yde de i § 1, stk. 1, nævnte ydelser til:

1) kommuner, regioner og kommunale fællesskaber,

2) andre kommunale eller regionale formål, for hvilke betingelserne efter stk. 2 er opfyldt.

Det følger videre af den gældende § 2, stk. 2, at det er en betingelse for at yde lån og finansiel leasing til andre kommunale og regionale formål efter stk. 1, nr. 2, at en eller flere kommuner eller regioner yder garanti for lånebeløbet, eller at lånet ydes til selskaber m.v., ifølge hvis vedtægter deltagerne hæfter solidarisk for de optagne lån, og hvori en eller flere kommuner eller regioner er interessent eller deltager.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at foreningen kan yde de ydelser, der er nævnt i § 3, stk. 1, til

1) kommuner, regioner og kommunale fællesskaber og

2) andre kommunale eller regionale formål, der opfylder betingelserne i stk. 2.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark. Bestemmelsen vil indebære, at KommuneKredit fortsat begrænses til alene at yde lån, finansiel leasing eller hertil knyttede finansielle ydelser, der følger af KommuneKredits vedtægter, til kommuner, regioner og kommunale fællesskaber, samt til andre regionale formål, der opfylder betingelserne i bestemmelsens stk. 2.

Det foreslås i lovforslagets § 4, stk. 2, at det er en betingelse for at yde lån og finansiel leasing til andre kommunale og regionale formål efter stk. 1, nr. 2, at en eller flere kommuner eller regioner stiller selvskyldnerkaution for lånet eller den finansielle leasingkontrakt, eller at lånet ydes til eller at den finansielle leasingkontrakt indgås med selskaber m.v., der har vedtægter, hvoraf det følger, at deltagerne hæfter solidarisk for de optagne lån eller de indgåede leasingkontrakter, og hvori en eller flere kommuner eller regioner er interessent eller deltager.

Bestemmelsen er grundlæggende en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, idet det dog præciseres, at når KommuneKredit yder lån og finansiel leasing til andre kommunale og regionale formål, er det en betingelse, at en kommune eller region hæfter som selvskyldnerkautionist for lånet eller den finansielle leasingaftale (eller at lånet ydes til eller at den finansielle leasingkontrakt indgås med selskaber m.v., der har vedtægter, hvoraf det følger, at deltagerne hæfter solidarisk for de optagne lån eller de indgåede leasingkontrakter, og hvori en eller flere kommuner eller regioner er interessent eller deltager). Det er en præcisering, at kommunen eller regionen hæfter som selvskyldnerkautionist, i modsætning til den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, hvoraf det fremgår, at en kommune eller region garanterer for lånebeløbet. I praksis har KommuneKredit som hovedregel krævet, at kommunerne opfylder deres garantiforpligtelse ved at stille en selvskyldnerkaution. Ændringen forventes derfor ikke at få materiel betydning.

Det foreslås i lovforslagets § 4, stk. 3, at foreningen endvidere kan yde lån og finansiel leasing til grønlandske og færøske kommuner og visse grønlandske og færøske kommunale enheder mod fuld garanti fra den danske stat.

Bestemmelsen indebærer, at KommuneKredit fremover kan tilbyde lån og finansiel leasing til grønlandske og færøske kommuner på tilnærmelsesvis samme måde, som KommuneKredit tilbyder til danske kommuner og regioner. Der vil blive indgået en rammeaftale om statsgarantien mellem de danske myndigheder, Grønlands Selvstyre eller de færøske myndigheder og foreningen, som nærmere regulerer forholdet og ansvarsfordelingen mellem parterne. Rammeaftalen vil endvidere afgrænse, hvilke andre grønlandske og færøske kommunale enheder statsgarantien omfatter. De grønlandske og færøske kommuner er ikke omfattet af de regler, som indenrigs- og boligministeren fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning. Rammeaftalen vil derfor også fastsætte, på hvilke betingelser disse lån og finansielle leasingaftaler kan ydes, samt ansvarsfordelingen mellem de danske myndigheder, Grønlands Selvstyre/de færøske myndigheder og foreningen.

Til § 5

Det følger af den gældende § 3 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at medlem af foreningen er enhver kommune og region, der har optaget lån hos eller indgået finansielle leasingkontrakter med foreningen eller hæfter for lån eller finansielle leasingkontrakter som anført i § 2.

Det foreslås i lovforslagets § 5, stk. 1, at enhver kommune og region, der har optaget lån hos eller indgået finansiel leasingkontrakt med foreningen eller hæfter for lån eller en finansiel leasingkontrakt som anført i § 4, stk.1, er medlem af foreningen.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 3 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark.

Det foreslås i lovforslagets § 5, stk. 2, at grønlandske og færøske kommuner, der har optaget lån hos eller indgået finansiel leasingkontrakt med foreningen som anført i § 4, stk. 3, ikke er medlem af foreningen.

Bestemmelsen er ny og præciserer indholdet til stk. 1, således at det kun vil være kommuner og regioner omfattet af lovens § 4, stk. 1, der kan blive medlemmer af foreningen. Præciseringen skal sikre, at det fortsat kun er danske kommuner og regioner, der kan blive medlemmer af foreningen.

Som nævnt ovenfor, jf. lovforslagets § 4, stk. 3, foreslås det, at KommuneKredit kan yde lån og finansiel leasing til grønlandske og færøske kommuner og visse kommunale enheder mod fuld garanti fra den danske stat. Det er ikke hensigten, at de grønlandske og færøske kommuner, der vil kunne optage lån eller finansiel leasing i KommuneKredit som følge heraf, skal blive medlemmer af foreningen med heraf følgende hæftelse for foreningens forpligtelser, jf. lovforslagets § 7, stk. 1.

Til § 6

Det følger af den gældende § 4 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at foreningen finansierer sig ved optagelse af lån på penge- og kapitalmarkeder med tilhørende finansielle instrumenter.

Det foreslås i lovforslagets § 6, stk. 1, at foreningen finansierer sig ved optagelse af lån på penge- og kapitalmarkeder og indgåelse af finansielle instrumenter til afdækningsformål.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 4 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, idet der dog bliver tilføjet, at anvendelsen af finansielle instrumenter skal ske til afdækningsformål. Tilføjelsen vil være en kodificering af den allerede gældende retstilstand, hvor KommuneKredit alene anvender tilhørende finansielle instrumenter til afdækningsformål. Bestemmelsen vil indebære, at KommuneKredit ikke må anvende finansielle instrumenter til andet end afdækningsmæssige formål. Hermed begrænses de risici, KommuneKredit kan påtage sig.

Det foreslås i lovforslagets § 6, stk. 2., at foreningen kan optage efterstillet kapital med Finanstilsynets godkendelse.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, stk. 2, hvori det foreslås, at erhvervsministeren efter indstilling fra Finanstilsynet kan godkende, at medlemmerne ikke hæfter for den efterstillede kapital, foreningen optager.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at foreningen kan optage efterstillet kapital, som f.eks. hydrid kernekapital, der er med til at styrke foreningens kapitalgrundlag. Efterstillet kapital er kendetegnet ved, at den kan nedskrives, såfremt egenkapitalen i foreningen ikke er tilstrækkelig. Ved at få muligheden for at optage efterstillet kapital bliver foreningen bedre stillet i forhold til at opretholde den højst mulige kreditvurdering hos ratingbureauerne i alle tænkelige scenarier.

KommuneKredit har i dag den højst mulige kreditvurdering (rating) - på samme niveau som den danske stat. En høj kreditvurdering er en forudsætning for, at foreningen fortsat kan optage lån på kapitalmarkederne på favorable vilkår og dermed sikre billigst mulig finansiering for kommuner og regioner og andre låntagere med lånegaranti. Skulle der opstå et uventet behov for ekstra kapital, f.eks. som følge af en ændret opfattelse af tilstrækkelig kapital hos ratingbureauerne, er et umiddelbart alternativ til at udstede efterstillet kapital at øge egenkapitalen via øget indtjening. Selve muligheden for at kunne udstede efterstillet kapital uden medlemmernes hæftelse vurderes i sig selv at understøtte den højest mulige kreditvurdering og vil mindske risikoen for en nedjustering af foreningens kreditvurdering.

Endelig indeholder bestemmelsen en betingelse om, at Finanstilsynet vil skulle godkende, at KommuneKredit optager efterstillet kapital. Betingelsen indebærer, at KommuneKredit vil skulle søge Finanstilsynet om forudgående tilladelse, inden foreningen optager efterstillet kapital.

Til § 7

Det følger af den gældende § 5 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at medlemmerne hæfter direkte solidarisk for alle foreningens forpligtelser. Et medlem udtræder først af foreningen, når skyldforholdet er afviklet, og medlemmet på vedtægtsmæssig måde er frigjort for det solidariske ansvar.

Det foreslås i lovforslagets § 7, stk. 1, at medlemmerne hæfter direkte solidarisk for alle foreningens forpligtelser. Et medlem udtræder først af foreningen, når skyldforholdet er afviklet, og medlemmet er frigjort for det solidariske ansvar i henhold til foreningens vedtægter.

Bestemmelsen viderefører den gældende bestemmelse i § 5 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark.

Dog foreslås det at ændre bestemmelsens ordlyd, så udtrykket "på vedtægtsmæssig måde" erstattes af "i henhold til foreningens vedtægter". Ændringen vil være uden materiel betydning, således at medlemskab af foreningen fortsat først vil kunne ophøre, når alle lån er tilbagebetalt, og medlemmet er frigjort for det solidariske ansvar i henhold til foreningens vedtægter.

Det foreslås i lovforslagets § 7, stk. 2, at erhvervsministeren efter indstilling fra Finanstilsynet kan godkende, at medlemmerne ikke hæfter for den efterstillede kapital, foreningen optager jf. § 6, stk. 2.

Bestemmelsen hænger sammen med lovforslagets § 6, stk. 2., hvori det foreslås, at foreningen kan optage efterstillet kapital med Finanstilsynets godkendelse.

Til § 8

Det følger af den gældende § 6, stk. 1, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at foreningen kan udøve virksomhed gennem datterselskaber efter forudgående godkendelse fra tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1.

Det følger endvidere af den gældende § 6, stk. 2, at foreningen kan fusionere med de i stk. 1 godkendte datterselskaber efter forudgående godkendelse fra tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. l.

Det foreslås i lovforslagets § 8, stk. 1, at foreningen kan udøve virksomhed gennem datterselskaber efter forudgående godkendelse fra Finanstilsynet.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, idet det dog foreslås, at "tilsynsmyndigheden, jf. stk. 1" ændres til "Finanstilsynet". Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås, at Finanstilsynet fremadrettet skal være tilsynsmyndighed for foreningen.

Bestemmelsen vil fortsat indebære, at KommuneKredit kan tilrettelægge sin virksomhed, så en konkret aktivitet, f.eks. finansiel leasing, vil kunne udøves i et datterselskab.

Det foreslås i lovforslagets § 8, stk. 2, at foreningen kan fusionere med godkendte datterselskaber, jf. stk. 1, efter forudgående godkendelse fra Finanstilsynet.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 2, idet det dog foreslås, at "tilsynsmyndigheden, jf. stk. 1" ændres til "Finanstilsynet". Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås, at Finanstilsynet fremadrettet skal være tilsynsmyndighed for foreningen.

Til § 9

Det følger af den gældende § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at foreningens bestyrelse og direktion forestår ledelsen af foreningens anliggender. Af bestemmelsens andet pkt. følger det, at bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed. Endelig følger det af bestemmelsens tredje pkt., at direktionen varetager den daglige ledelse af foreningen.

Den gældende lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark indeholder ikke regler om bestyrelsens sammensætning. Dette er i dag alene reguleret ved foreningens vedtægter. Vedtægterne for KommuneKredit bestemmer i dag, at bestyrelsen skal bestå af 10 medlemmer, hvoraf 8 er medlemsvalgte, heraf 6 borgmestre og 2 regionsrådsmedlemmer. Det fremgår af vedtægterne, at ud over de medlemsvalgte medlemmer af bestyrelsen, vælger bestyrelsen yderligere to medlemmer, der er uafhængige af foreningen. Disse to medlemmer skal besidde kvalifikationer inden for regnskabsvæsen, revision, økonomi- eller risikostyring.

Det foreslås i § 9, stk. 1, at foreningens bestyrelse og direktion forestår ledelsen af foreningens anliggender.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 10, stk. 1, 1. pkt., og vil således indebære, at ansvaret for ledelsen af KommuneKredits anliggender fortsat placeres hos bestyrelsen og direktionen. Dette overordnede ledelsesansvar for KommuneKredit foreslås i øvrigt suppleret af lovforslagets § 10, hvori det foreslås, at en række ledelsesregler fra lov om finansiel virksomhed vil skulle finde tilsvarende anvendelse for KommuneKredit.

Det foreslås i § 9, stk. 2, 1. pkt., at bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 10, stk. 1, 2. pkt., i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark. Bestemmelsen vil derfor indebære, at det fortsat påhviler KommuneKredits bestyrelse at sørge for en forsvarlig organisation af KommuneKredit. Dette overordnede ledelsesansvar foreslås i øvrigt suppleret af lovforslagets § 10, hvori det foreslås, at en række ledelsesregler fra lov om finansiel virksomhed vil skulle finde tilsvarende anvendelse for KommuneKredit.

Det forslås i lovforslagets § 9, stk. 2, 2. pkt., at blandt bestyrelsens medlemmer skal mindst to være uafhængige.

Bestemmelsen er ny, men afspejler foreningens nuværende vedtægter i forhold til sammensætningen af KommuneKredits bestyrelse. Af vedtægterne fremgår det således allerede i dag, at bestyrelsen skal vælge to medlemmer, der er uafhængige af foreningen. Den foreslåede bestemmelse vil derfor indebære, at vedtægternes krav om to uafhængige bestyrelsesmedlemmer fremover bliver et lovkrav, der ikke kan ændres ved en eventuel vedtægtsændring. Med den foreslåede bestemmelse tilsigtes ikke en ændring af bestyrelsens sammensætning i forhold til i dag.

Ved udtrykket "uafhængige" forstås, at de to medlemmer ikke må være kommunalbestyrelsesmedlemmer eller regionsrådsmedlemmer, ligesom de heller ikke må være ansat i foreningen.

Det foreslås i lovforslagets § 9, stk. 3, at direktionen skal varetage den daglige ledelse af foreningen.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 10, stk. 1, 3. pkt., i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, idet ordet "varetager" dog foreslås ændret til "skal varetage". Der er tale om en sproglig præcisering uden materiel betydning. Bestemmelsen vil derfor indebære, at det fortsat påhviler KommuneKredits direktion at varetage den daglige ledelse af foreningen.

De krav, der følger af de gældende § 10, stk. 2 og 3, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, og som fastsætter, at foreningens bestyrelse skal udfærdige skriftlige retningslinjer for foreningens væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges, og at et eksemplar af retningslinjerne skal sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu Indenrigs- og Boligministeriet), der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer, foreslås ikke videreført. Baggrunden herfor er, at tilsvarende krav følger af bestemmelsen i § 71 i lov om finansiel virksomhed og af bekendtgørelse nr. 1254 af 11. juni 2021 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., der bl.a. er udstedt med hjemmel i § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. KommuneKredit foreslås i stedet at skulle omfattes af disse regler med dette lovforslag, jf. lovforslagets § 10.

Til § 10

Den gældende lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark indeholder ikke i dag udførlige krav til ledelsen af foreningen.

Det følger dog af den gældende § 10, stk. 1, at foreningens bestyrelse og direktion forestår ledelsen af foreningens anliggender, at bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed, og at direktionen varetager den daglige ledelse af foreningen.

Herudover følger det af den gældende § 10, stk. 2, at foreningens bestyrelse skal udfærdige skriftlige retningslinjer for foreningens væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges. Disse retningslinjerne skal sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer, jf. den gældende § 10, stk. 3.

Med lovforslaget tilsigtes det at styrke ledelsesreglerne for KommuneKredit ved at lade udvalgte bestemmelser i kapitel 8 i lov om finansiel virksomhed finde tilsvarende anvendelse for KommuneKredit.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 10, at § 64, stk. 1-3, § 64 e, stk. 1, §§ 65, 70, 71, 72 a og 72 c, § 75, stk. 1 og 2, § 75 a, stk. 1 og 2, og § 75 b i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på foreningen.

De foreslåede bestemmelser, som vil skulle finde tilsvarende anvendelse for KommuneKredit, indeholder bl.a. krav til egnethed og hæderlighed for medlemmerne af bestyrelse og direktion, krav til bestyrelsens overordnede og strategiske funktion, krav om effektive former for virksomhedsstyring, krav ved outsourcing af opgaver samt krav om at have en whistleblowerordning og beskyttelse af whistleblowere. Endelig indeholder bestemmelserne bemyndigelse til at fastsætte de regler, der fremgår af bekendtgørelse nr. 1254 af 11. juni 2021 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. (ledelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 877 af 12. juni 2020 om outsourcing for kreditinstitutter (outsourcingbekendtgørelsen).

Bestemmelsen i § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder krav til egnethed og hæderlighed for medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion. Lovforslaget vil derfor medføre, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen fremover skal opfylde tilsvarende krav og godkendes af Finanstilsynet. Kravet vil gælde for nye medlemmer af bestyrelsen eller direktionen, der vælges eller ansættes efter lovens ikrafttræden.

Herudover indeholder § 64, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed en pligt for medlemmer af bestyrelsen eller direktionen til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres indtræden i den finansielle virksomheds ledelse og om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-6, hvis forholdene efterfølgende ændres. Lovforslaget vil derfor medføre, at KommuneKredits bestyrelses- og direktionsmedlemmer underlægges en tilsvarende oplysningspligt overfor Finanstilsynet.

Endelig indeholder § 64, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed et krav om, at den finansielle virksomhed påser overholdelsen af § 64, stk. 1. KommuneKredit vil således tilsvarende fremover blive forpligtet til at påse, at medlemmer af KommuneKredits bestyrelse og direktion opfylder egnethed- og hæderlighedskravene.

Bestemmelsen i § 64 e, stk. 1, fastsætter, at bestyrelsen for den finansielle virksomhed skal sikre, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter og de hermed forbundne risici. Bestyrelsens sammensætning skal afspejle en tilstrækkelig bred erfaring. Lovforslaget medfører derfor, at KommuneKredits bestyrelse vil skulle efterleve tilsvarende kompetence- og erfaringskrav.

Det tiltænkes konkret, at KommuneKredits bestyrelse kan opfylde kravet i § 64 e, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved, at de to uafhængige medlemmer af bestyrelsen skal besidde kvalifikationer inden for regnskabsvæsen, revision, økonomi- eller risikostyring. KommuneKredit stiller allerede i dag disse kompetencekrav til de to uafhængige medlemmer i sine vedtægter. Det er derfor Finanstilsynets vurdering, at dette nye lovkrav ikke vil kræve ændringer i sammensætningen af KommuneKredits bestyrelse.

Bestemmelsen i § 65 i lov om finansiel virksomhed indeholder krav om, at bestyrelsen skal fastsætte en forretningsorden om udførelsen af sit hverv, samt en bemyndigelse for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler til forretningsordenens indhold. Bemyndigelsen er udnyttet ved ledelsesbekendtgørelsen. Lovforslaget vil derfor medføre, at KommuneKredits bestyrelse tilsvarende vil skulle fastsætte en sådan forretningsorden for sit hverv i overensstemmelse med de regler, der vil blive fastsat for KommuneKredit i ledelsesbekendtgørelsen.

Bestemmelsen i § 70 i lov om finansiel virksomhed indeholder krav til bestyrelsens overordnede og strategiske funktion. Det gælder bl.a. krav om, at bestyrelsen skal fastlægge virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter og risikoprofil, fastlægge politikker for styringen af aktiviteterne og de tilknyttede risici, give direktionen retningslinjer om bl.a. risikostyringen samt vurdere, om direktionen varetager sine opgaver med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslinjer. Herudover indeholder § 70, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed bemyndigelse for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen. Bemyndigelsen er udnyttet ved ledelsesbekendtgørelsen. Lovforslaget vil derfor medføre, at KommuneKredits bestyrelse vil skulle efterleve krav til bestyrelsens overordnede og strategiske funktion svarende til kravene i § 70 i lov om finansiel virksomhed og efterleve de regler herom, der vil blive fastsat for KommuneKredit i ledelsesbekendtgørelsen.

Bestemmelsen i § 71 i lov om finansiel virksomhed indeholder krav om effektive former for virksomhedsstyring. Heri ligger bl.a. krav om, at virksomheden skal have en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling, skriftlige forretningsgange for alle væsentlige aktivitetsområder samt effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive udsat for. Herudover indeholder § 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed bemyndigelse for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som skal træffes for at have effektive former for virksomhedsstyring. Bemyndigelsen er udnyttet ved ledelsesbekendtgørelsen. Lovforslaget vil derfor indebære, at KommuneKredit vil skulle efterleve krav om effektiv virksomhedsstyring svarende til kravene i § 71 i lov om finansiel virksomhed og efterleve de regler herom, der vil blive fastsat for KommuneKredit i ledelsesbekendtgørelsen.

Ledelsesbekendtgørelsen er som ovenfor nævnt udstedt med hjemmel i § 65, stk. 2, § 70, stk. 6, og 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Lovforslaget vil således medføre, at KommuneKredit kan omfattes af de relevante bestemmelser i ledelsesbekendtgørelsen. Det er hensigten i forbindelse med lovforslaget at sætte udvalgte dele af ledelsesbekendtgørelsen i kraft for KommuneKredit. Dette forventes at ske ved en kommende ændring af bekendtgørelsen.

Det er et grundlæggende princip i ledelsesbekendtgørelsen, at virksomhederne skal træffe foranstaltninger til en betryggende ledelse, der er proportionale i forhold til virksomhedens konkrete forhold. Det gælder bl.a. i forhold til virksomhedens forretningsmodel, størrelse, struktur og ydelser. Dette proportionalitetsprincip vil også skulle gælde for KommuneKredit.

For KommuneKredit er der en række områder, hvor foreningen adskiller sig fra traditionelle kreditinstitutter, og derfor ikke behøver at blive pålagt samme krav som andre kreditinstitutter. Det skyldes, at KommuneKredit er en forening, der fungerer som indkøbsforening for medlemmerne, at medlemmerne alene er danske kommuner og regioner, at foreningen ikke indgår aftaler med forbrugere, at medlemmerne hæfter solidarisk for foreningens forpligtelser, at foreningen ikke skal udbetale udbytte eller lignende til medlemmerne, at foreningen reelt ikke påtager sig kreditrisici, og at foreningen har et relativt begrænset virksomhedsområde.

Finanstilsynet forventer, at der kan opstå behov for mindre ændringer eller justeringer i KommuneKredits ledelsesmæssige struktur, politikker, kontroller og processer, når Finanstilsynet gennemfører sine inspektioner af KommuneKredit. Dette er ikke usædvanligt i forbindelse med inspektioner i finansielle virksomheder. Det er Finanstilsynets forventning, at sådanne mindre ændringer eller justeringer i KommuneKredits ledelsesmæssige struktur ikke vil kræve store forandringer eller medføre væsentligt større byrder for KommuneKredit.

Bestemmelsen i § 72 a i lov om finansiel virksomhed giver i medfør af stk. 1 og 2 bl.a. kreditinstitutter mulighed for at outsource en proces, en tjenesteydelse eller en aktivitet til en leverandør, men samtidig også Finanstilsynet kompetence til at kræve en outsourcingaftale til ophør, hvis denne ikke opfylder de regler, der er fastsat i medfør af bestemmelsens stk. 3. Bestemmelsens stk. 3 indeholder en bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes outsourcing. Bemyndigelsen er udnyttet ved outsourcingbekendtgørelsen. Med lovforslaget vil KommuneKredit blive omfattet af regler svarende til § 72 a i lov om finansiel virksomhed, og det er i samme forbindelse også hensigten at sætte outsourcingbekendtgørelsen i kraft for KommuneKredit. Dette forventes at ske ved en kommende ændring af bekendtgørelsen.

Bestemmelsen i § 72 c i lov om finansiel virksomhed medfører, at kravene til outsourcing udstedt i medfør af § 72 a, stk. 3, ikke gælder for virksomhedernes autentifikation af brugere ved anvendelse af MitID-løsningen, jf. lov om MitID og NemLog-in. Det indebærer, at outsourcingreglerne ikke skal gælde for KommuneKredits autentifikation af brugere ved anvendelse af MitID-løsningen. Det er således reglerne i lov om MitID og NemLog-in og regler udstedt i medfør heraf, der fastsætter rammerne for juridiske enheders og erhvervsbrugeres anvendelse af MitID.

Bestemmelsen i § 75, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed indeholder bl.a. krav om, at virksomheden og de enkelte medlemmer af bestyrelsen og direktionen straks skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er afgørende for virksomhedens fortsatte drift. Ligeledes forpligtes virksomheden og de enkelte medlemmer af bestyrelsen og direktionen til hurtigst muligt at meddele Finanstilsynet oplysninger, der er af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn.

Oplysninger af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn vil være oplysninger, der ikke umiddelbart truer virksomhedens fortsatte drift. Det kan f.eks. være oplysninger om nye forretningsområder, der medfører, at virksomheden får en anden risikoprofil, eller oplysninger om, at virksomheden er ved at komme i økonomiske vanskeligheder.

Lovforslaget vil medføre, at KommuneKredit og de enkelte medlemmer af KommuneKredits bestyrelse og direktion vil blive pålagt en oplysningspligt tilsvarende den, der følger af § 75 i lov om finansiel virksomhed.

Bestemmelsen i § 75 a i lov om finansiel virksomhed indeholder krav om, at virksomheden skal have en whistleblowerordning for sine ansatte, hvor dens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden. Bestemmelsen stiller desuden krav om, at virksomheden skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan virksomheden har fulgt op på indberetningerne. Lovforslaget vil derfor medføre, at KommuneKredit tilsvarende vil skulle have en whistleblowerordning, der efterlever kravene i § 75 a i lov om finansiel virksomhed, og at KommuneKredit vil skulle følge op på og dokumentere indberetninger til ordningen.

Bestemmelsen i § 75 b i lov om finansiel virksomhed indeholder krav om, at virksomheden ikke må udsætte en whistleblower for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som følge af, at denne har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til virksomhedens whistleblowerordning. Endvidere fastsætter bestemmelsen en godtgørelsesret for whistleblowere, som har været udsat for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger. Lovforslaget vil således medføre, at KommuneKredit pålægges en tilsvarende beskyttelsespligt og godtgørelsespligt for whistleblowere, som følger af § 75 b i lov om finansiel virksomhed.

Det bemærkes i øvrigt i tilknytning til bestemmelserne i 75 a og b i lov om finansiel virksomhed, at KommuneKredit fortsat også vil være omfattet af reglerne i lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere.

Til § 11

Det følger af § 8, stk. 1, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at foreningens egenkapital til enhver tid skal udgøre mindst 1 pct. af foreningens samlede forpligtelser.

Det følger videre af den gældende bestemmelse i § 8, stk. 2, at måtte foreningens egenkapital blive nedbragt til under 1 pct. af foreningens samlede forpligtelser, skal der fra medlemmerne, og efter retningslinjer fastsat i foreningens vedtægter, indkræves det beløb, som behøves for at bringe egenkapitalen op på et niveau, som er i overensstemmelse med egenkapitalkravet, jf. stk. 1. Det indkrævede beløb, med tillæg af en af tilsynsmyndigheden godkendt rente, skal godtgøres de indbetalende medlemmer, så snart dette kan ske uden at bringe egenkapitalen ned på et niveau, som ikke er i overensstemmelse med egenkapitalkravet, jf. stk. 1.

Det foreslås i lovforslagets § 11, stk. 1, at foreningens egenkapital til enhver tid skal udgøre mindst 1 pct. af foreningens samlede forpligtelser.

Bestemmelsen er en videreførelse af § 8, stk. 1, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark. Egenkapitalkravet for KommuneKredit vil således blive fastholdt uændret.

Det foreslås i lovforslagets § 11, stk. 2, at Finanstilsynet kan pålægge foreningen at foretage nedskrivninger af aktiver m.v.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, stk. 2, er ny. Der findes ikke i dag regler for, at tilsynsmyndigheden kan pålægge KommuneKredit at foretage nedskrivninger af aktiver.

Bestemmelsen vil medføre, at Finanstilsynet kan pålægge KommuneKredit at nedskrive værdien af et aktiv, som regnskabsmæssigt kan medføre en reduktion af KommuneKredits egenkapital. Nedskrivning af aktiver m.v. vil have en afsmittende effekt på egenkapitalen, da reducering af et aktivs værdi - på grund af den regnskabsmæssige balance mellem aktiver og passiver - alt andet lige vil medføre en reducering af egenkapitalen. En korrekt opgørelse af aktivernes værdi er således med til at sikre, at kapitalgrundlaget opgøres retvisende. Bestemmelsen vil i praksis kunne benyttes, hvis KommuneKredit har opgjort f. eks. et udlån eller et værdipapir til en for høj værdi.

Det foreslås i lovforslagets § 11, stk. 3, at hvis egenkapitalen bliver nedbragt under det krævede niveau, jf. stk. 1, skal foreningen indkræve det beløb, som behøves for at bringe egenkapitalen i overensstemmelse med egenkapitalkravet. Beløbet skal indkræves fra foreningens medlemmer efter retningslinjer fastsat i foreningens vedtægter. De indbetalende medlemmer skal godtgøres de indkrævede beløb med tillæg af en rente, så snart dette kan ske, dog således at foreningen fortsat opfylder kravet i stk. 1.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 8, stk. 2, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark og pålægger således fortsat KommuneKredit at indkræve beløb fra sine medlemmer, hvis KommuneKredits egenkapital nedbringes til under 1 pct. af foreningens samlede forpligtelser. Bestemmelsen er dog ændret derved, at der ikke længere vil være et krav om, at rentetillægget ved tilbagebetaling til medlemmerne skal godkendes af tilsynsmyndigheden. Det forudsættes dog fortsat, at renten skal fastsættes på et passende niveau i forhold til det generelle renteniveau på det pågældende tidspunkt, dvs. markedskonform rente. KommuneKredit vil kunne vælge at regulere dette forhold nærmere i sine vedtægter.

Til § 12

Det følger af den gældende § 9, stk. 3, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at KommuneKredit skal udarbejde regler for styring af finansielle risici, herunder for kredit-, rente- og valutarisici, samt for brug af finansielle instrumenter. Reglerne skal sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu Indenrigs- og Boligministeriet). Indenrigs- og boligministeren kan som tilsynsmyndighed pålægge foreningen at ændre disse regler.

Det foreslås i lovforslagets § 12, at foreningens bestyrelse skal fastsætte en politik for styring af finansielle risici og brug af finansielle instrumenter, som straks efter godkendelse skal sendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan pålægge foreningen at ændre i denne politik.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12 er en videreførelse af den gældende § 9, stk. 3, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark med enkelte sproglige tilpasninger. Udtrykket "regler" erstattes således med "en politik", og Finanstilsynet indsættes i stedet for "Indenrigs- og Sundhedsministeriet", da Finanstilsynet med lovforslaget bliver tilsynsmyndighed for KommuneKredit.

Bestemmelsen vil medføre, at foreningen fortsat skal udarbejde en politik for styring af finansielle risici, at denne som hidtil skal godkendes af bestyrelsen og indsendes til tilsynsmyndigheden, og at tilsynsmyndigheden fortsat kan forlange ændringer i politikken.

Til § 13

Det følger af den gældende § 9, stk. 2, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1, kan fastsætte regler for foreningens likviditet.

Bestemmelsen indebærer, at tilsynsmyndigheden bl.a. kan fastsætte regler om, at KommuneKredit til enhver tid skal have en samlet positiv overskudslikviditet inden for en nærmere defineret periode, ligesom der kan fastsættes regler om den maksimale størrelse af foreningens samlede finansieringsbehov som følge af løbetidsforskelle mellem ydede og optagne lån. Den gældende lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark adresserer hverken den kortsigtede eller den langsigtede likviditetsrisiko.

Loven indeholder altså ingen konkrete regler for KommuneKredits likviditetsstyring, men giver tilsynsmyndigheden mulighed for at fastsætte sådanne regler.

Det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium anvendte som tilsynsmyndighed lovens bemyndigelse til at fastsætte regler ved brev af 25. januar 2007 og ændring heraf ved brev af 22. november 2012. Heri pålagde det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium KommuneKredit et krav om overskudslikviditet, der indebærer, at et fremtidigt likviditetsunderskud, som følge af at udbetalingerne (til investorerne), der overstiger indbetalingerne (fra låntagerne), ikke må overstige KommuneKredits egenkapital. Kravet sikrer, at der på langt sigt altid vil være tilstrækkelig likviditet via indbetalinger og egenkapital til at dække KommuneKredits udbetalinger.

Desuden pålagde det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium KommuneKredit et krav om, at forskellen mellem den samlede finansiering og udlånet ikke må udgøre mere end 25 pct. af det samlede udlån. Samtidig har det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium sat en grænse for, hvor meget renterisiko KommuneKredit må påtage sig. Grænserne for forskellen mellem den samlede finansiering og udlånet og for renterisikoen begrænser KommuneKredits mulighed for f.eks. at forhåndsudstede obligationer, men kravet begrænser ikke traditionelle likviditetsrisici.

Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at artikel 411, artikel 412, stk. 1-3, artikel 413, stk. 1, artikel 414, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 416, stk. 1-4, 6 og 7, artikel 417, 418 og 420, artikel 421, stk. 1, 2, 4 og 5, artikel 422, stk. 1-9, artikel 423 og 424, artikel 425, stk. 1-5 og 7-9, og artikel 427-428 az i del 6 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber finder tilsvarende anvendelse på KommuneKredit.

Bestemmelsen vil medføre, at KommuneKredit bliver underlagt LCR- og NSFR-kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR) med senere ændringer, som også gælder for øvrige kreditinstitutter. CRR er efterfølgende ændret ved Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 af 20. maj 2019 (CRR II) om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.

LCR-kravet adresserer de kortsigtede likviditetsrisici og indebærer, at KommuneKredit skal holde en vis mængde højlikvide aktiver af høj kvalitet, som kan anvendes til at modgå kortsigtede perioder med likviditetsstress. LCR-kravet er baseret på opgørelser af hhv. højlikvide aktiver og forventede ind- og udgående pengestrømme i et stressscenarie og dækker over en 30-dages tidshorisont. KommuneKredits kortsigtede likviditetsrisici relaterer sig primært til handlen på derivatmarkeder samt byggekreditter. LCR-kravet for KommuneKredit vil derfor være et krav, der sikrer, at KommuneKredit har en tilstrækkelig mængde højlikvide aktiver til at dække de potentielle pengestrømme relateret til derivater og byggekreditter de næste 30 dage i et stressscenarie.

NSFR-kravet adresserer de langsigtede likviditetsrisici og indebærer et krav til forholdet mellem KommuneKredits tilgængelige stabile finansiering og KommuneKredits nødvendige stabile finansiering. Den tilgængelige stabile finansiering opgøres som en vægtning af poster i passivsiden i balancen, mens den nødvendige stabile finansiering opgøres som en vægtning af aktivsiden i balancen. NSFR-kravet er således baseret på regnskabstal og dækker over en 1-årig tidshorisont. KommuneKredits langsigtede likviditetsrisici relaterer sig til løbetiden på finansieringen (passivsiden) relativt til løbetiden på udlånet (aktivsiden). NSFR-kravet vil for KommuneKredit derfor være et krav, der sikrer, at KommuneKredit har en forsvarlig finansiering af sine udlån det kommende år.

Artikel 412 sætter LCR-kravet i kraft. Artikel 416, stk. 1-4, og stk. 6 og 7, artikel 417, 418 og 420, artikel 421, stk. 1, 2, 4 og 5, artikel 422, stk. 1-9, artikel 423 og 424, og artikel 425, stk. 1-5 og 7-9, definerer LCR-kravet nærmere.

Artikel 413 sætter NSFR-kravet i kraft. Artikel 427-428 az i del 6 definerer NSFR-kravet nærmere.

Artikel 414 vil pålægge KommuneKredit at underrette Finanstilsynet ved brud på et af kravene, mens artikel 415 vil pålægge KommuneKredit løbende at indberette kravene til Finanstilsynet.

Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 2, at Kommissionens delegerede forordning (EU) om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter finder tilsvarende anvendelse på KommuneKredit.

Bestemmelsen vil medføre, at Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 med senere ændringer, der definerer LCR-kravet yderligere, også vil finde anvendelse for KommuneKredit.

Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 3, at artikel 1-4, 16 og 17, samt bilag 12, 13, 24 og 25 i Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår institutters indberetning med henblik på tilsyn finder tilsvarende anvendelse på KommuneKredit.

Artikel 1-4, 16 og 17 i Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2021/451 af 17. december 2020 specificerer de overordnede indberetningskrav (f.eks. frekvens, opgørelsesstandard og frister). Bilag 12 og 13 er hhv. de indberetningsskemaer og dertil hørende instrukser og indberetningsskemaer, der anvendes til indberetning af NSFR-kravet. Bilag 24 og 25 er hhv. de indberetningsskemaer og dertil hørende instrukser og indberetningsskemaer, der anvendes til indberetning af LCR-kravet.

KommuneKredit opgør løbende LCR- og NSFR-kravene i overensstemmelse med CRR. Bestyrelsen for KommuneKredit har i "Politik for finansielle risici" fastsat supplerende rammer for likviditetsrisikoen, idet både LCR og NSFR skal overholdes med 10 procentpoint over det lovkrav (100 pct.), der gælder for kreditinstitutter. Bestyrelsen har hermed sat supplerende rammer for både den kortsigtede og den langsigtede likviditetsrisiko. LCR- og NSFR-opgørelserne offentliggøres i KommuneKredits årsrapportering.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 13 vil medføre, at KommuneKredit fremover vil skulle overholde LCR- og NSFR-kravene og indberette disse til Finanstilsynet, som tilsynsmyndighed for KommuneKredit.

Den foreslåede bestemmelse vil have begrænsede effekter for KommuneKredit, da KommuneKredit allerede opgør og overholder LCR og NSFR. KommuneKredit vil dog skulle tilpasse sine IT-systemer, så de kan indberette via Finanstilsynets og Nationalbankens fælles indberetningssystem.

Til § 14

Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 3, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at foreningen skal udarbejde regler for styring af finansielle risici og brug af finansielle instrumenter. Bestemmelsen videreføres i lovforslagets § 12. Bestemmelsen indeholder dog ikke krav om, at foreningens politik herom specifikt skal forholde sig til markeds- og modpartsrisici.

Det foreslås i lovforslagets § 14, stk. 1, at foreningens bestyrelse skal fastsætte en politik for markeds- og modpartsrisici, som indeholder rammer for, hvilke typer af markeds- og modpartsrisici i og uden for handelsbeholdningen foreningen må påtage sig, samt niveauet for de enkelte risici.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det fastsættes som lovkrav, at KommuneKredit skal have en politik for styring af foreningens markeds- og modpartsrisici, og at denne politik skal angive niveauerne for de enkelte markedsrisici.

KommuneKredit vil kunne vælge, at denne politik bliver en del af KommuneKredits overordnede politik for styring af finansielle risici og brug af finansielle instrumenter, som KommuneKredit vil skulle udarbejde, jf. forslagets § 12.

Markedsrisici omfatter grundlæggende renterisiko, kreditspændsrisiko, valutarisiko, aktierisiko og råvarerisiko. Rammerne for de enkelte markedsrisici i politikken vil skulle fastsættes således, at det sikres, at den samlede markedsrisiko ligger inden for lovens ramme på 25 pct. af egenkapitalen, jf. forslaget til § 15, stk. 1. Samtidig skal rammerne afspejle den risikotagning, som bestyrelsen ønsker, at direktionen kan påføre KommuneKredit som led i den daglige drift, således at politikken kan anvendes som et aktivt styringsværktøj.

Det foreslås i lovforslagets § 14, stk. 2, at det skal fremgå af foreningens politik for markeds- og modpartsrisici, hvordan markeds- og modpartsrisici identificeres, opgøres og afrapporteres.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det stilles som et lovkrav til politikken, at denne eksplicit tager stilling til, hvordan markeds- og modpartsrisici identificeres, opgøres og afrapporteres. Bestemmelsen vil ligeledes indebære, at det som udgangspunkt vil være KommuneKredit, der skal tage stilling til, hvordan markeds- og modpartsrisici identificeres, opgøres og afrapporteres, jf. dog bestemmelsens stk. 3 nedenfor.

Det foreslås i lovforslagets § 14, stk. 3, at politikken, jf. stk. 1, og væsentlige ændringer hertil, der omfatter nye markeds- og modpartsrisici, væsentlige ændringer af de gældende rammer for markeds- og modpartsrisici, væsentlige ændringer til opgørelse af markedsrisici eller væsentlige ændringer til begrænsningen af modpartsrisici skal godkendes af Finanstilsynet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Finanstilsynet skal godkende politikken og væsentlige ændringer af rammer, opgørelsesmetoder eller begrænsninger af markeds- og modpartsrisici. Ved væsentlige ændringer menes ændringer i opgørelsesmetoder eller rammer, som giver anledning til nye eller ændrede risici eller opgørelse af risici. Ikke væsentlige ændringer vil kunne notificeres til Finanstilsynet, men der stilles ikke krav herom.

Finanstilsynet vil vurdere, hvorvidt ændringer i opgørelsesmetoder medfører uacceptable risici for KommuneKredits finansielle stilling. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis metoderne ikke tager højde for væsentlige risikoparametre, eller hvis KommuneKredit ønsker at tage risici, som KommuneKredit ikke har tilstrækkelige ressourcer eller kompetencer til at håndtere. Finanstilsynet vil endvidere vurdere, hvorvidt den samlede ramme afspejler den risikotagning, som bestyrelsen ønsker, at direktionen kan påføre KommuneKredit som led i den daglige drift, og hvorvidt dette ligger inden for lovens fastsatte rammer. Finanstilsynet vil også vurdere, hvorvidt de metoder, der anvendes for opgørelse af risici, er tilstrækkelig dækkende for de risici, der tages. Finanstilsynets stillingtagen vil ske med udgangspunkt i internationale og nationale standarder samt vejledninger.

Til § 15

Det følger af den gældende § 9, stk. 3, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at foreningen skal udarbejde regler for styring af finansielle risici og brug af finansielle instrumenter. Bestemmelsen videreføres i lovforslagets § 12. Bestemmelsen indeholder dog ikke specifikke krav om rammer for markedsrisici.

Det foreslås i lovforslagets § 15, stk. 1, at foreningens rammer for markedsrisici, jf. § 14, stk. 1, ikke må give anledning til, at de samlede markedsrisici overstiger 25 pct. af egenkapitalen.

Bestemmelsen vil medføre, at KommuneKredit ikke må have rammer, som muliggør en markedsrisiko, der overstiger 25 pct. af egenkapitalen, når markedsrisiciene opgøres efter de metoder, der fremgår af KommuneKredits politik, jf. lovforslagets § 14.

Den foreslåede grænse for KommuneKredit for markedsrisicienes andel af den samlede egenkapital er fastsat relativt højere end det observerede niveau for andre finansielle virksomheder. Dette skal ses i lyset af, at KommuneKredits risiko næsten udelukkende består af markeds- og modpartsrisici, idet foreningen ikke har væsentlig kreditrisiko.

Det foreslås i lovforslagets § 15, stk. 2, at foreningen løbende skal sammenholde de opgjorte markedsrisici med rammerne i foreningens politik for markeds- og modpartsrisici jf. § 14, stk. 1, og rammen nævnt i stk. 1.

Bestemmelsen vil medføre, at KommuneKredit løbende vil skulle opgøre sine markedsrisici efter de metoder og opgørelsesmetoder, som fremgår af foreningens politik for markeds- og modpartsrisici, og at KommuneKredit vil skulle sammenholde disse med de fastsatte rammer i politikken og den lovpligtige ramme på 25 pct. af egenkapitalen.

Frekvensen for opgørelse og sammenholdelse af markedsrisici vil afhænge af, hvor tæt den gældende eksponering er på den fastsatte ramme i politikken og loven. Det vil uanset eksponeringens størrelse dog forventes, at KommuneKredit foretager en månedlig opgørelse af markedsrisici og sammenholdelse. Ved eksponering tæt på politikkens og lovens ramme vil der forventes en mere hyppig frekvens. I lyset af beholdningens størrelse vil det være naturligt at fortage daglige opgørelser af markedsrisiciene og intradag-opgørelser på stikprøvebasis, hvis eksponeringen er tæt på politikkens og lovens ramme.

Der foreslås i lovforslagets § 15, stk. 3, at foreningen snarest skal nedbringe eller afdække markedsrisici, hvis de samlede markedsrisici på noget tidspunkt overstiger 25 pct. af egenkapitalen, jf. stk. 1. Foreningen skal straks give Finanstilsynet meddelelse om sådanne overskridelser.

Bestemmelsen vil medføre en pligt for KommuneKredit til snarest at nedbringe eller afdække markedsrisici, der overskrider den lovpligtige ramme på 25 pct. af egenkapitalen, og en pligt til straks at meddele Finanstilsynet om overskridelsen. Der gælder tilsvarende forpligtelse for øvrige finansielle virksomheder i henhold til den finansielle regulering.

Med formuleringen "snarest" tiltænkes det, at KommuneKredit vil skulle nedbringe eller afdække sin markedsrisiko hurtigst muligt og senest 7 dage efter, overskridelsen har fundet sted. Hvis overskridelsen ikke overstiger lovens ramme, men dog overstiger den af bestyrelsen fastsatte ramme, vil KommuneKredit skulle rapportere og reagere som beskrevet i KommuneKredits politik for markeds- og modpartsrisici.

Til § 16

Det følger af § 9, stk. 3, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at foreningen skal udarbejde regler for styring af finansielle risici og brug af finansielle instrumenter. Bestemmelsen videreføres i lovforslagets § 12. Bestemmelsen indeholder dog ikke specifikke krav om rammer for modpartsrisici.

Det foreslås i lovforslagets § 16, stk. 1, at det skal fremgå af foreningens politik for markeds- og modpartsrisici, jf. § 14, stk. 1, hvilken kreditvurdering udstedere af finansielle instrumenter, som foreningen ønsker at investere i, som minimum skal have på erhvervelsestidspunktet.

Bestemmelsen vil indebære, at KommuneKredits bestyrelse skal stille krav til, hvilken kreditvurdering udstedere af finansielle instrumenter skal have på erhvervelsestidspunktet, før KommuneKredit kan investere i deres finansielle instrumenter. Disse krav vil skulle fremgå af KommuneKredits politik for markeds- og modpartsrisici. Bestyrelsen vil f.eks. kunne fastsætte, at udstederen skal have en bestemt minimumsrating fra et givent ratingbureau.

Det foreslås i lovforslagets § 16, stk. 2, at det skal fremgå af foreningens politik for markeds- og modpartsrisici, jf. § 14, stk. 1, hvilken kreditvurdering modparter i handler med afledte finansielle instrumenter, som foreningen ønsker at indgå aftale med, som minimum skal have på indgåelsestidspunktet.

Bestemmelsen vil indebære, at KommuneKredits bestyrelse skal stille krav til, hvilken kreditvurdering modparter i handler med afledte finansielle instrumenter, som foreningen ønsker at indgå aftale om, skal have på indgåelsestidspunktet. Disse krav vil skulle fremgå af KommuneKredits politik for markeds- og modpartsrisici. Bestyrelsen vil f.eks. kunne fastsætte, at modparten skal have en bestemt minimumsrating fra et givent ratingbureau.

Forslagets § 16, stk. 1 og 2, vil betyde, at KommuneKredit vil blive underlagt krav for at sikre udstederes og modparters soliditet, lignende de krav som i dag stilles til finansielle virksomheder i henhold til den finansielle lovgivning.

Til § 17

Den gældende lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark indeholder ikke regler om adgangen for ledelsen og ansatte mv. til at videregive og udnytte fortrolige oplysninger, som disse modtager som led i udførelsen af deres hverv for KommuneKredit.

Den gældende § 117 i lov om finansiel virksomhed indeholder hovedreglen om, at personer knyttet til en finansiel virksomhed eller dennes holdingvirksomhed, ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med. Bestemmelsen beskytter fortrolige oplysninger om virksomheden selv og om virksomhedens kunder, hvorved forstås både private og juridiske personer.

I § 118, stk. 1, og stk. 5-6, i lov om finansiel virksomhed findes en modifikation til den gældende videregivelsesregel i § 117 i lov om finansiel virksomhed. Efter § 118, stk. 1, kan en finansiel virksomhed videregive sædvanlige kundeoplysninger til brug for varetagelse af administrative opgaver. Det følger videre af § 118, stk. 5, at oplysninger modtaget efter § 118, stk. 1, er underlagt tavshedspligt efter bestemmelsen i § 117, stk. 1. § 118, stk. 6, giver bemyndigelse til at udstede nærmere regler om, hvilke oplysninger der er sædvanlige kundeoplysninger efter § 118, stk. 1. Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 816 af 27. juni 2007 om sædvanlige kundeoplysninger i finansielle virksomheder.

Det foreslås i lovforslagets § 17, at § 117 og § 118, stk. 1, 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse.

Formålet med bestemmelsen er at beskytte fortrolige oplysninger om KommuneKredit og dets medlemmer/kunder på tilsvarende måde, som det i dag gælder for finansielle virksomheder og deres kunder.

Bestemmelsen vil medføre, at personer knyttet til KommuneKredit ikke må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som det gennem virksomhedsudøvelsen får kendskab til. Det omfatter både oplysninger om KommuneKredit selv og om KommuneKredits medlemmer/kunder.

Bestemmelsen vil bl.a. omfatte KommuneKredits bestyrelse samt øvrige ansatte, herunder direktionen. Det er som udgangspunkt afgørende, at den pågældende person har et ansættelsesforhold med KommuneKredit eller er medlem af bestyrelsen. Personer, der ikke har en ansættelsesretlig relation f.eks. konsulenter, vil kun have adgang til fortrolige oplysninger i det omfang, det er berettiget at videregive oplysninger til disse. De vil i så fald være bundet af den tavshedspligt, der følger af § 117, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Begrebet »fortrolige oplysninger« skal forstås bredt og omfatter alle oplysninger, som ikke er offentlig tilgængelige. Hvis oplysningerne er offentlig tilgængelige, kan de ikke anses for fortrolige og er dermed ikke omfattet af bestemmelsen.

Der vil foreligge en videregivelse af oplysninger, når oplysningerne overlades til andre. Det vil således være videregivelse, når oplysningerne forlader KommuneKredit. Det er ikke en forudsætning for, at der foreligger videregivelse, at disse læses af modtageren.

Det følger af § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at videregivelse eller udnyttelse kun kan ske, hvis det er berettiget. Ved vurdering af, hvorvidt en videregivelse eller udnyttelse er berettiget, skal der foretages en konkret afvejning af foreningens interesse i at kunne udnytte eller videregive oplysninger over for medlemmets/kundens berettigede forventning om, at oplysningerne hemmeligholdes.

En udnyttelse eller videregivelse vil altid være berettiget, hvis der foreligger et samtykke fra medlemmet/kunden.

En videregivelse vil endvidere være berettiget, hvis videregivelsen sker på baggrund af en retlig forpligtelse. Det vil således være berettiget at videregive oplysninger, hvis det følger af et krav i lovgivningen om at videregive de pågældende oplysninger. Det kan eksempelvis være videregivelse af fortrolige oplysninger til Finanstilsynet i henhold til denne lov. Tilsvarende gælder, hvis pligten til at give oplysningerne ikke følger direkte af lovgivningen, men hvor varetagelse af opgaver pålagt i medfør af lovgivningen forudsætter videregivelse af de pågældende oplysninger.

Videregivelse af fortrolige oplysninger vil endvidere kunne ske til brug for politimæssig efterforskning af en sag. Videregivelse af fortrolige oplysninger til brug for politimæssig efterforskning kan ske, hvis hensynet til at opklare strafferetlige forhold vejer særligt tungt. Det forudsættes i den forbindelse, at der alene videregives oplysninger af relevans for en sag, som politiet undersøger eller kan undersøge. Dette betyder bl.a., at politiet som led i almindelig politimæssig efterforskning kan få adgang til oplysning om en eller flere af KommuneKredits medlemmer/kunder.

Efter 117, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er den, som modtager oplysninger efter stk. 1, omfattet af tavshedspligten i stk. 1. Bestemmelsen har betydning i de situationer, hvor modtageren af oplysningerne ikke i forvejen er pålagt tavshedspligt i medfør af den finansielle lovgivning. Modtageren vil herefter alene kunne videregive oplysningerne, hvis videregivelsen er berettiget i henhold til stk. 1.

Den omstændighed, at tavshedspligten følger oplysningerne ved videregivelse, indebærer ikke, at berettiget videregivelse kan ske i videre omfang end ellers.

Det vil påhvile KommuneKredit som led i en forsvarlig drift af foreningen at sikre sig, at den, der modtager fortrolige oplysninger, er bevidst om den tavshedspligt, der følger med. Det kan f.eks. ske ved, at der i en aftale om outsourcing gøres opmærksom på den nævnte tavshedspligt for modtageren.

Ved at lade § 118, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed finde tilsvarende anvendelse for KommuneKredit foreslås det endvidere, at KommuneKredit kan videregive sædvanlige kundeoplysninger til brug for varetagelse af administrative opgaver. Videregivelsen vil kunne ske til såvel potentielle datterselskaber som til øvrige virksomheder.

Administrative opgaver skal forstås bredt. I den virksomhed, der skal løse den administrative opgave, er det dog alene de medarbejdere, som skal varetage den pågældende opgave, der må have adgang til oplysningerne.

Ved at lade § 118, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed finde tilsvarende anvendelse for KommuneKredit foreslås det, at modtageren af sædvanlige kundeoplysninger til brug for varetagelse af administrative opgaver omfattes af samme tavshedspligt som KommuneKredit. Det vil indebære, at hvis KommuneKredit overlader varetagelsen af administrative opgaver til andre, bliver KommuneKredit ansvarlig for, at dette sker forsvarligt. Ledelsen i KommuneKredit vil derfor i givet fald skulle sikre sig, at dette er tilfældet, herunder at modtageren af fortrolige oplysninger er bekendt med den tavshedspligt, som følger oplysningerne.

Til § 18

Det følger af den gældende § 13 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at foreningen for hvert regnskabsår udarbejder en årsrapport efter retningslinjer fastsat i foreningens vedtægter. Der kan således fastsættes nærmere retningslinjer for udarbejdelse af årsrapporten i foreningens vedtægter.

KommuneKredits gældende vedtægter fastsætter i forlængelse heraf, at årsrapporten skal indeholde en resultatopgørelse, en balance, en ledelsespåtegning, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, og oversigt over bevægelserne i egenkapitalen og en revisionspåtegning. Årsregnskabet er fra og med regnskabsåret 2007 aflagt efter de internationale regnskabsstandarder (herefter "IFRS"). Endvidere fremgår det af vedtægterne, at det beløb, hvormed indtægterne ved den årlige regnskabsafslutning efter fornøden henlæggelse til pension overstiger udgifterne, henlægges efter bestyrelsens nærmere bestemmelse til foreningens reserver.

Det følger af den gældende § 13, stk. 1, 2. pkt., i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at et eksemplar af årsrapporten skal sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu Indenrigs- og Boligministeriet).

Det følger videre af den gældende § 13, stk. 2, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at årsrapporten skal revideres af mindst to revisorer, hvoraf mindst den ene skal være statsautoriseret.

Endelig følger det af den gældende § 14 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at bestyrelsen vælger en eller to revisorer, som skal være statsautoriserede. Tilsynsmyndigheden udpeger yderligere en revisor.

Det uddybes i bemærkningerne til den gældende § 15 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5077, at den af tilsynsmyndigheden udpegede revisor blandt andet løbende fører tilsyn med, at foreningens långivning er i overensstemmelse med de gældende regler om kommunernes og regionernes låntagning og den afgrænsning af foreningens kundegruppe, der er fastsat i loven.

Det foreslås i lovforslagets § 18, stk. 1, at foreningen skal udarbejde årsrapport efter de af Europa-Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder.

Den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 1, vil indebære, at det nu fremgår af loven, at KommuneKredit skal aflægge regnskab efter IFRS. KommuneKredit aflægger dog allerede i dag regnskab efter IFRS, og bestemmelsen vil derfor indebære en fortsættelse heraf.

I forlængelse af kravet om, at KommuneKredit skal aflægge regnskab efter IFRS, foreslås det dog også, at relevante regler om regnskabsaflæggelse og revision i kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed skal supplere kravene i IFRS og finde tilsvarende anvendelse for KommuneKredit, jf. nedenfor til lovforslagets § 18, stk. 2. Herunder tiltænkes det også, at KommuneKredit skal omfattes af de relevante regler, der følger af bekendtgørelse nr. 1306 af 16. december 2008 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed (IFRS-bekendtgørelsen for finansielle virksomheder), samt bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2014 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. med senere ændringer (regnskabsbekendtgørelsen), der er udstedt med hjemmel i henholdsvis § 186, stk. 3, og bl.a. § 196 i lov om finansiel virksomhed. Det er således hensigten, at de relevante dele af disse bekendtgørelser skal sættes i kraft for KommuneKredit, så KommuneKredit omfattes af et tilsvarende regelgrundlag for regnskabsaflæggelse, som gælder for kreditinstitutter, dog tilpasset KommuneKredits særlige forhold. Dette forventes at ske ved en kommende ændring af bekendtgørelserne.

Ligeledes er det hensigten, at KommuneKredit i forhold til regler om revision skal omfattes af et tilsvarende regelgrundlag, som gælder for kreditinstitutter, dog tilpasset KommuneKredits særlige forhold. KommuneKredit vil derfor også skulle omfattes af relevante dele af bekendtgørelse nr. 1912 af 22. december 2015 om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner med senere ændringer (revisionsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2084 af 18. april 2018 om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer (certificeringsbekendtgørelsen), jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 18, stk. 2, nedenfor.

Det foreslås i lovforslagets § 18, stk. 2, at § 183, stk. 1, 2 og 6, §§ 184-196, §§ 198 og 199, og § 200, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på foreningen.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 18, stk. 2, er ny og erstatter de gældende §§ 13 og 14. Bestemmelsen vil medføre, at de regler i kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed om årsrapporter og revision, der er relevante for KommuneKredit, skal finde tilsvarende anvendelse for KommuneKredit.

Af § 183, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fremgår det, at en årsrapport skal indeholde en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse, anden totalindkomst, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis og en oversigt over bevægelserne i egenkapitalen. Revisionspåtegningen indgår også i årsrapporten. Lovforslaget indebærer derved, at KommuneKredit fremover vil skulle udarbejde en årsrapport, der indeholder disse elementer svarende til § 183, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Af § 183, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, fremgår det, at årsrapporten skal udarbejdes efter reglerne i kapitel 13 "Årsrapport, revision og anvendelse af årets overskud" i lov om finansiel virksomhed, samt de regler, der er udstedt i medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed. Lovforslaget indebærer derved, at KommuneKredit fremover vil blive omfattet af kravet om at udarbejde sin årsrapport efter de regler i kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed, som skal finde tilsvarende anvendelse for KommuneKredit, samt de regler, der er udstedt i medfør af § 196, og som KommuneKredit vil skulle omfattes af. Finanstilsynet har i medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed udstedt bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2014 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. med senere ændringer (regnskabsbekendtgørelsen). Det er hensigten, at KommuneKredit vil skulle omfattes af denne bekendtgørelse.

§ 183, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte oplysningskrav for de virksomheder, der følger de i § 183, stk. 3, nævnte standarder. Med de nævnte standarder forstås de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder. Finanstilsynet har i medfør af § 183, stk. 6, udstedt bekendtgørelse nr. 1306 af 16. december 2008 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed (IFRS-bekendtgørelsen for finansielle virksomheder). Med lovforslaget vil KommuneKredit derved kunne omfattes af reglerne i IFRS-bekendtgørelsen for finansielle virksomheder. Det er hensigten, at KommuneKredit vil skulle omfattes af denne bekendtgørelse.

Det følger af § 184, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at bestyrelsen og direktionen skal aflægge årsrapport for virksomheden. Lovforslaget indebærer, at det er bestyrelsen og direktionen i KommuneKredit, som vil skulle aflægge årsrapporten for foreningen.

Det følger af § 184, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Desuden har hvert enkelt ledelsesmedlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister. Lovforslaget medfører således, at hvert enkelt ledelsesmedlem i KommuneKredit fremover vil have ansvar for, at disse krav overholdes svarende til § 184, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Ansvaret for indsendelse af årsrapporten inden for de fastsatte frister påhviler dog alene hvert enkelt bestyrelsesmedlem. På nuværende tidspunkt skal KommuneKredit ikke aflægge koncernregnskab, men KommuneKredit kan få godkendelse af Finanstilsynet til at oprette et datterselskab, jf. lovforslagets § 8, stk. 1. Får KommuneKredit en godkendelse til at oprette et datterselskab, vil bestemmelserne for koncernregnskab også blive relevante for KommuneKredit.

Det følger af § 185, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at alle medlemmer af bestyrelsen og direktionen, når årsrapporten er udarbejdet, skal underskrive årsrapporten og datere underskriften. Ledelsen skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til selskabet er tydeligt angivet, og hvori de erklærer sig om en række specifikt fastsatte forhold. Disse forhold er bl.a., at årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og evt. vedtægter eller aftaler, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab giver et retvisende billede af aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat, og at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer. Lovforslaget indebærer, at bestyrelsen og direktionen i KommuneKredit fremover vil skulle underskrive den udarbejdede årsrapport og erklære sig om de specifikke forhold nævnt i § 185, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. På nuværende tidspunkt skal KommuneKredit ikke aflægge koncernregnskab, men efter lovforslagets § 8, stk. 1, vil KommuneKredit kunne få godkendelse af Finanstilsynet til at oprette et datterselskab. Får KommuneKredit godkendelse til at oprette et datterselskab, vil reglerne for koncernregnskab også blive relevante for KommuneKredit.

Det følger af § 185, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at såfremt årsrapporten underskrives digitalt, jf. § 6 b i lov om finansiel virksomhed, så bortfalder kravet i § 185, stk. 1, om, at underskriften og underskriftens datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Underskriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen. Lovforslaget indebærer derved, at hvis bestyrelsen og direktionen i KommuneKredit fremover underskriver årsrapporten digitalt, bortfalder kravet om underskrifternes tilknytning til ledelsespåtegningen, hvilket svarer til indholdet af § 185, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Det følger af § 185, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at medlemmerne af bestyrelsen og direktionen skal erklære i ledelsespåtegningen, hvorvidt en evt. supplerende beretning i årsrapporten giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. Lovforslaget indebærer, at medlemmerne af KommuneKredits bestyrelse og direktion fremover skal erklære sig om evt. supplerende beretninger svarende til § 185, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

Det følger af § 185, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvist uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmer ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegning. Med lovforslaget vil medlemmerne af KommuneKredits bestyrelse blive omfattet af disse krav om underskrift af den udarbejdede årsrapport svarende til § 185, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Det følger at § 186, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler. Med lovforslaget vil KommuneKredit fremover blive omfattet af kravet om et retvisende billede af årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab samt en retvisende redegørelse for ledelsesberetningen. På nuværende tidspunkt skal KommuneKredit ikke aflægge koncernregnskab, men efter lovforslagets § 8, stk. 1, vil KommuneKredit kunne få godkendelse af Finanstilsynet til at oprette et datterselskab. Får KommuneKredit godkendelse til at oprette et datterselskab, vil bestemmelserne for koncernregnskab også blive relevante for KommuneKredit.

Det følger af § 186, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at hvis anvendelse af bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed eller regler udstedt i medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed ikke er tilstrækkeligt til at give et retvisende billede som krævet i § 186, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, så skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet henholdsvis koncernregnskabet. Med lovforslaget vil KommuneKredit fremover være omfattet af kravet om at give yderligere oplysninger med henblik på et retvisende billede. Det indebærer, at hvis anvendelse af de bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, der skal finde anvendelse for KommuneKredit, eller regler udstedt i medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed, ikke er tilstrækkelige til et give et retvisende billede, så skal KommuneKredit give yderligere oplysninger i årsregnskabet samt i et evt. koncernregnskab.

Det følger af § 186, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at hvis anvendelse af bestemmelserne i kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed eller regler udstedt i medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed i særlige tilfælde vil stride mod kravet i § 186, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed om det retvisende billede, så skal bestemmelserne fraviges, så dette krav opfyldes. Fravigelsen skal hvert år oplyses i noterne ledsaget af en konkret og fyldestgørende begrundelse med oplysninger om, hvilken indvirkning fravigelsen har på virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Lovforslaget indebærer, at KommuneKredit fremover vil kunne fravige de bestemmelser i kapitel 13 i lov om finansiel virksomheder, som KommuneKredit er omfattet af, med henvisning til det retvisende billede svarende til bestemmelsen i § 186, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

Det følger af § 187, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at for at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, så skal kravene i bestemmelsens efterfølgende stk. 2 og stk. 3 opfyldes. Det fastsættes i § 187, stk. 2 og stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at årsrapporten skal udarbejdes, så den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. Bestemmelserne definerer årsrapportens regnskabsbrugere, samt hvad de omhandlede beslutninger som minimum skal vedrøre. Desuden fastsættes, at årsrapporten skal udarbejdes, så den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, og at oplysningerne skal være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer. Med lovforslaget vil KommuneKredit fremover blive omfattet af disse krav til årsrapporten som støtte til regnskabsbrugere i deres økonomiske beslutninger for opfyldelse af det retvisende billede svarende til kravene i § 187 i lov om finansiel virksomhed. På nuværende tidspunkt skal KommuneKredit ikke aflægge koncernregnskab, men KommuneKredit kan få godkendelse af Finanstilsynet til at oprette et datterselskab, jf. lovforslagets § 8. Hvis KommuneKredit får godkendelse til at oprette et datterselskab, vil også bestemmelserne for koncernregnskab blive relevante for KommuneKredit.

Det følger af § 188, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at årsrapporten skal udarbejdes efter en række grundlæggende forudsætninger. Disse er klarhed, substans, væsentlighed, going concern, neutralitet, periodisering, konsistens, bruttoværdi og formel kontinuitet. Bestemmelsen indeholder en nærmere definition af de grundlæggende forudsætninger. Med lovforslaget vil KommuneKredit fremover blive omfattet af kravet om at udarbejde årsrapporten efter de grundlæggende forudsætninger.

Det følger videre af § 188, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed ikke må ændres fra år til år (reel kontinuitet). Reel kontinuitet kan dog fraviges under visse omstændigheder, som bestemmelsen behandler nærmere, herunder hvis ændringen er nødvendig som følge af nye regler udstedt i medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed. Med lovforslaget vil KommuneKredit fremover blive omfattet af kravet om at udarbejde årsrapporten efter reel kontinuitet samt undtagelserne hertil. Finanstilsynet har i medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed udstedt bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2014 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (regnskabsbekendtgørelsen). Det er hensigten, at KommuneKredit vil skulle omfattes af denne bekendtgørelse.

Det følger af § 188, stk. 3 og stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om pligt til modregning. Videre fastsættes det, at visse af de grundlæggende forudsætninger i § 188, stk. 1, og bestemmelserne i § 188, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, om bl.a. opstilling og klassifikation kan fraviges i særlige tilfælde. Ved fravigelse finder oplysningskravene i § 186, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed tilsvarende anvendelse. Med lovforslaget vil KommuneKredit fremover blive omfattet af bestemmelserne om fravigelse af visse grundlæggende forudsætninger i særlige tilfælde med heraf afledte oplysningskrav til følge samt af eventuelle regler om pligt til modregning svarende til kravene i § 188, stk. 3 og stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Det følger af § 189 i lov om finansiel virksomhed, at aktiver og forpligtelser som udgangspunkt skal måles til dagsværdi, medmindre Finanstilsynet har fastsat andet i medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen fastlår videre, at aktiver og forpligtelser op- og nedskrives i overensstemmelse hermed, og op- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed. Med lovforslaget vil Kommunekredit fremover blive omfattet af kravet om dagsværdi som udgangspunkt for måling og den heraf afledte regnskabsmæssige behandling svarende til kravet i § 189 i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet har som ovenfor nævnt endvidere i medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed udstedt regnskabsbekendtgørelsen. Det er hensigten, at KommuneKredit vil skulle omfattes af denne bekendtgørelse.

Det følger af § 190, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, at supplerende beretninger skal give en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. Supplerende beretninger er f.eks. videnregnskaber, grønne regnskaber, sociale regnskaber og etiske regnskaber. Bestemmelsen fastsætter videre, at supplerende beretninger skal opfylde de grundlæggende forudsætninger i § 188, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed samt kvalitetskravene i § 187, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed med de lempelser, der følger af forholdets natur. Af de supplerende beretninger skal også fremgå de metoder og målegrundlag, som de er udarbejdet efter. Med lovforslaget vil KommuneKredit fremover være omfattet af kravene til supplerende beretninger om retvisende redegørelse og oplysning om metoder og målegrundlag samt kvalitetskravene om relevans og pålidelighed svarende til § 190, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.

Det følger af § 191 i lov om finansiel virksomhed, at regnskabsåret skal følge kalenderåret, og at første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder. Bestemmelsen pålægger også moder- og dattervirksomheder pligt til at sikre, at dattervirksomheden har samme regnskabsår som modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af moder- og dattervirksomhedens kontrol. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet om, at regnskabsåret skal følge kalenderåret. Med lovforslaget vil KommuneKredit fremover blive omfattet af kravene til regnskabsår. På nuværende tidspunkt har KommuneKredit ikke et datterselskab, men KommuneKredit vil efter lovforslagets § 8, stk. 1, kunne få godkendelse af Finanstilsynet til at oprette et datterselskab. Hvis KommuneKredit får godkendelse til at oprette et datterselskab, vil bestemmelserne for dattervirksomheders regnskabsår gælde for KommuneKredit.

Det følger af § 192 i lov om finansiel virksomhed, at indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner eller euro. Videre fastsætter bestemmelsen, at Finanstilsynet i medfør af § 196 kan fastsætte regler, så beløbene anføres i andre fremmede valutaer. Med lovforslaget vil KommuneKredit fremover blive omfattet af kravene om anvendelse af danske kroner eller euro som monetær enhed ved indregning, måling og oplysning. Finanstilsynet har som ovenfor nævnt endvidere i medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed udstedt regnskabsbekendtgørelsen. Det er hensigten, at KommuneKredit vil skulle omfattes af denne bekendtgørelse.

Det følger af § 193, i lov om finansiel virksomhed, at årsrapporten skal revideres af virksomhedens eksterne revisorer, jf. § 199 i lov om finansiel virksomhed. Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og eventuelle supplerende beretninger. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Lovforslaget indebærer, at KommuneKredit vil blive omfattet af kravet om ekstern revision af årsrapporten og om udtalelse vedrørende ledelsesberetningen.

Det følger af § 194, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at årsrapporten i den form, hvori den er forelagt og godkendt af bestyrelsen, skal indsendes til Finanstilsynet ved digital kommunikation uden ugrundet ophold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten er endeligt godkendt. Med lovforslaget vil KommuneKredit fremover blive omfattet af kravet til indsendelse af den bestyrelsesgodkendte årsrapport.

Det følger af § 194, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at ekstern revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten, samt for virksomheder med intern revisor tillige intern revisionschefs revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten, skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1, jf. stk. 2. Lovforslaget indebærer derved, at KommuneKredit vil blive omfattet af kravet om, at KommuneKredits eksterne revisors revisionsprotokollater vedrørende årsrapporten indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af årsrapporten.

Det følger af § 195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse og senest fire måneder efter regnskabsårets afslutning. Virksomheder, der har pligt til at udarbejde delårsrapport, skal ligeledes indsende den udarbejdede delårsrapport til Erhvervsstyrelsen senest tre måneder efter delårsperiodens afslutning. Med lovforslaget vil KommuneKredit blive omfattet af kravet om at indsende årsrapporten til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse og senest fire måneder efter regnskabsårets afslutning. Ligeledes vil KommuneKredit skulle indsende delårsrapport til Erhvervsstyrelsen senest tre måneder efter delårsperiodens afslutning.

Det følger af § 195, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at den indsendte årsrapport i det mindste skal indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde revisionspåtegning. Herudover fastsætter bestemmelsen, at virksomheden for at få offentliggjort supplerende beretninger skal indsende disse sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«. Lovforslaget indebærer derved, at KommuneKredit fremover vil blive omfattet af tilsvarende krav til årsrapportens indhold med fuld revisionspåtegning ved indsendelse samt krav til offentliggørelse af supplerende beretninger.

Det følger af § 195, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet efter forhandling med Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om indsendelse og offentliggørelse af årsrapporter og delårsrapporter, herunder regler om at indsendelse og kommunikation i forbindelse hermed skal ske digitalt. Med lovforslaget vil KommuneKredit fremover kunne blive omfattet af bekendtgørelse om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen for virksomheder omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder, som er udstedt i medfør af bl.a. § 195, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Det er hensigten, at KommuneKredit bliver omfattet af denne bekendtgørelse.

Det følger af § 196, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning. Videre bemyndiges Finanstilsynet i § 196, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, til at fastsætte regler for, hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab, herunder hvilke selskaber koncernregnskabet skal omfatte. Endelig bemyndiges Finanstilsynet i § 196, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed til at fastsætte regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end årsrapporten.

Bemyndigelserne i § 196 i lov om finansiel virksomhed er i dag udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2014 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., med senere ændringer (regnskabsbekendtgørelsen). Med lovforslaget vil bemyndigelserne i § 196 i lov om finansiel virksomhed finde tilsvarende anvendelse på KommuneKredit, således at Finanstilsynet vil kunne fastsætte nærmere regler om de i § 196 i lov om finansiel virksomhed omhandlede forhold for KommuneKredit.

Det er hensigten, at KommuneKredit i lighed med andre kreditinstitutter, der aflægger årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, skal omfattes af relevante dele af regnskabsbekendtgørelsen. Det vil bl.a. betyde, at KommuneKredit omfattes af krav om, at KommuneKredits årsrapport bl.a. skal indeholde en ledelsesberetning, en femårsoversigt med hoved- og nøgletal, oplysninger om personaleudgifter, honorar til den revisionsvirksomhed, som udfører den lovpligtige revision, m.m. KommuneKredit vil også blive omfattet af krav om at udarbejde og offentliggøre en halvårsrapport.

Det følger af § 198, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med skemaer og vejledninger hertil udfærdiget af Finanstilsynet. Indberetningerne skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form. Med lovforslaget vil KommuneKredit fremover blive omfattet af kravet om at foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet.

Det følger af § 198, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan dispensere fra kravet i § 198, stk. 1, 2. pkt., om, at indberetningerne skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form. Med lovforslaget vil KommuneKredit fremover være omfattet af denne dispensationsmulighed.

Det følger af § 199, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal have mindst én statsautoriseret revisor, og denne skal, såfremt der er tale om revision af pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber, tillige være certificeret af Finanstilsynet. Vælges mere end én revisor eller udpeges en revisor efter 3. pkt., skal de yderligere valgte eller udpegede revisorer være statsautoriserede, og såfremt der er tale om revision af pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber, skal den eller de underskrivende revisorer tillige være certificeret af Finanstilsynet. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er valgt af generalforsamlingen.

Med lovforslaget vil KommuneKredit blive omfattet af tilsvarende krav, der vil indebære, at KommuneKredit skal have mindst én statsautoriseret revisor, der tillige skal være certificeret som revisor for penge- og realkreditinstitutter af Finanstilsynet. Yderligere valgte eller udpegede revisorer i KommuneKredit vil også skulle være statsautoriserede, og den eller de underskrivende revisorer skal tillige være certificeret som revisor for penge- og realkreditinstitutter af Finanstilsynet. Finanstilsynet vil ligeledes i særlige tilfælde kunne udpege en yderligere revisor, der fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er valgt af generalforsamlingen.

Det følger af § 199, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at revisorerne i en finansiel virksomhed, i en finansiel holdingvirksomhed eller i en forsikringsholdingvirksomhed tillige skal være revisorer i virksomhedens dattervirksomheder. Er dattervirksomheden et pengeinstitut, realkreditinstitut eller et forsikringsselskab, skal de valgte underskrivende revisorer endvidere være certificerede af Finanstilsynet til at revidere denne type virksomhed. Det er dog tilstrækkeligt, at de tilsammen er certificerede til at revidere de enkelte typer af finansiel virksomhed i koncernen. Med lovforslaget vil revisorerne i KommuneKredit således tillige skulle være revisorer i eventuelle dattervirksomheder, som KommuneKredit måtte oprette, og eventuelt være certificerede til at revidere typen af virksomhed.

Det følger af § 199, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at stk. 2 ikke finder anvendelse på modervirksomheder og dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark. Med lovforslaget vil revisorerne i KommuneKredit blive undtaget fra kravet om også at være revisorer for KommuneKredits eventuelle dattervirksomheder, såfremt disse ikke er hjemmehørende i Danmark.

Det følger af § 199, stk. 4, at Finanstilsynet kan fratage en revisor dennes certificering, jf. § 199, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, og dermed retten til at revidere den konkrete type af finansiel virksomhed og i stedet udpege en anden revisor, jf. § 199, stk. 1, 3. pkt., indtil nyt valg er foretaget, såfremt revisor ikke inden for en af Finanstilsynet fastsat frist kan dokumentere, at denne opfylder kravene til certificering, eller Finanstilsynet finder, at revisor helt eller delvist ikke har fungeret tilfredsstillende, og hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage revisionen på forsvarlig måde. Med lovforslaget vil Finanstilsynet få tilsvarende beføjelse i forhold til certificerede revisorer i KommuneKredit.

Det følger af § 199, stk. 5, at revisorer, der i henhold til § 199, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed får frataget certificeringen, kan forlange Finanstilsynets afgørelse indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende revisor under sagens behandling kan opretholde sit hverv som revisor for den konkrete type af finansiel virksomhed. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Med lovforslaget vil disse muligheder og regler for prøvelse af Finanstilsynets afgørelser finde tilsvarende anvendelse for revisorer i KommuneKredit.

Det følger af § 199, stk. 6, at ved revisorskifte skal virksomheden og afgående revisor senest 1 måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold. Lovforslaget vil derfor indebære, at KommuneKredit og en afgående revisor i KommuneKredit tilsvarende vil skulle afgive en redegørelse til Finanstilsynet, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Det følger af § 199, stk. 7, at Finanstilsynet kan pålægge revisor og for virksomheder med intern revisor tillige intern revisionschef at give oplysninger om forholdene i en finansiel virksomhed, i en finansiel holdingvirksomhed, i en forsikringsholdingvirksomhed eller i sådanne virksomheders dattervirksomheder. Lovforslaget vil medføre, at Finanstilsynet kan pålægge KommuneKredits revisorer og eventuelle interne revisionschef en tilsvarende oplysningsforpligtelse om forholdene i KommuneKredit eller eventuelle datterselskaber.

Det følger af § 199, stk. 8, at Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i en finansiel virksomhed, i en finansiel holdingvirksomhed, i en forsikringsholdingvirksomhed eller i sådanne virksomheders dattervirksomheder. Den finansielle virksomhed kan pålægges at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse. Med lovforslaget vil Finanstilsynet tilsvarende kunne foranstalte en ekstraordinær revision i KommuneKredit og pålægge KommuneKredit at betale for dennes udførelse.

Det følger af § 199, stk. 9, at §§ 144-149 i selskabsloven om revision finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder, der ikke er aktieselskaber. Med lovforslaget vil §§ 144-149 i selskabsloven om revision således også med fornødne tilpasninger finde tilsvarende anvendelse for KommuneKredit.

Det følger af § 199, stk. 10, at bestyrelsen ikke kan tillade, jf. § 80, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at interne revisions- og vicerevisionschefer udfører andet arbejde end revisionsopgaver i virksomheder inden for koncernen eller i virksomheder inden for samme administrationsfællesskab. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt. Med lovforslaget vil eventuelle interne revisions- og vicerevisionschefer i KommuneKredit blive omfattet af tilsvarende begrænsninger, således at disse ikke må udføre revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen eller udføre andet arbejde end revisionsopgaver indenfor koncernen. KommuneKredit har ikke i dag en intern revision, men omfattes af kravet i § 199, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed, da KommuneKredit vil kunne vælge at oprette en intern revision eller på sigt vil kunne blive pålagt at oprette en intern revision efter reglerne i § 17, stk. 3, i revisionsbekendtgørelsen.

Det følger af § 199, stk. 11, at bestyrelsen ikke kan tillade, jf. § 80, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der i medfør af revisorloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden finder anvendelse for eksterne revisorer for virksomheder af interesse for offentligheden. Med lovforslaget vil eventuelle interne revisions- og vicerevisionschefer i KommuneKredit blive omfattet af tilsvarende begrænsninger, således at disse ikke må påtage sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der i medfør af revisorloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden finder anvendelse for eksterne revisorer for virksomheder af interesse for offentligheden. KommuneKredit har ikke i dag en intern revision, men omfattes, da KommuneKredit vil kunne vælge at oprette en intern revision eller på sigt vil kunne blive pålagt at oprette en intern revision efter reglerne i § 17, stk. 3, i revisionsbekendtgørelsen.

Det følger af § 199, stk. 12, at Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder, i finansielle holdingvirksomheder, i forsikringsholdingvirksomheder og i sådanne virksomheders dattervirksomheder. Herunder kan Finanstilsynet fastsætte bestemmelser om intern revision og om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.

Bemyndigelserne i § 199, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed er i dag udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1912 af 22. december 2015 om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner med senere ændringer (revisionsbekendtgørelsen). Med lovforslaget vil bemyndigelserne i § 199, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed finde tilsvarende anvendelse på KommuneKredit, således at Finanstilsynet vil kunne fastsætte nærmere regler om de i § 199, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed omhandlede forhold for KommuneKredit.

Det er hensigten, at KommuneKredit i lighed med andre kreditinstitutter skal omfattes af relevante dele af revisionsbekendtgørelsen. Det forventes, at det bl.a. vil betyde, at KommuneKredit omfattes af de generelle krav i kapitel 1 om anvendelsesområde og definitioner, kapitel 2 om den eksterne revision, kapitel 3 om den interne revision, kapitel 4 om revisionspåtegningen, kapitel 5 om fælles bestemmelser og kapitel 12 om strafbestemmelser og ikrafttræden.

Det følger af § 199, stk. 13, at Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om certificering af revisorer, jf. stk. 1 og 4. Bemyndigelsen er i dag udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 2084 af 18. april 2018 om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer (certificeringsbekendtgørelsen). Med lovforslaget vil bemyndigelserne i § 199, stk. 13, i lov om finansiel virksomhed finde tilsvarende anvendelse på KommuneKredit, således at Finanstilsynet vil kunne fastsætte nærmere regler om certificeringen af revisorerne, jf. § 199, stk. 1 og 4, i lov om finansiel virksomhed, for KommuneKredit.

Det er hensigten, at revisorerne for KommuneKredit i lighed med revisorer for penge- og realkreditinstitutter skal omfattes af relevante dele af certificeringsbekendtgørelsen. Det vil bl.a. betyde, at KommuneKredits revisorer omfattes af krav om erfaring og debiterbare timer, efteruddannelseskrav, ansøgningskrav og regler om fratagelse af certificeringen m.v.

Det følger af § 200, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at en ekstern revisor og en intern revisionschef straks skal meddele Finanstilsynet ethvert forhold og enhver beslutning vedrørende den finansielle virksomhed, som revisoren bliver vidende om under udøvelsen af hvervet som revisor, og som kan 1) udgøre en væsentlig overtrædelse af lovbestemmelser eller forskrifter, som fastsætter betingelserne for meddelelse af tilladelse, eller som særligt vedrører virksomhedens aktiviteter, 2) påvirke virksomhedens fortsatte drift eller 3) føre til nægtelse af at påtegne regnskabet eller til, at konklusionen modificeres. Med lovforslaget vil disse krav om meddelelse til Finanstilsynet finde tilsvarende anvendelse for KommuneKredits eksterne revisorer og en eventuel intern revisionschef.

Det følger af § 200, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at meddelelsespligten tillige omfatter ethvert forhold og enhver beslutning omfattet af stk. 1, som den eksterne revisor og en intern revisionschef bliver vidende om som revisor for en virksomhed, der har snævre forbindelser med den finansielle virksomhed. Med lovforslaget vil meddelelsespligten for KommuneKredits eksterne revisorer og en eventuel intern revisionschef tilsvarende omfatte sådanne forhold, som denne bliver vidende om som revisor for en virksomhed, der har snævre forbindelser med den finansielle virksomhed, herunder eventuelle datterselskaber til KommuneKredit.

Det foreslås i lovforslagets § 18, stk. 3, at Finanstilsynet kan, yde vejledning, påtale overtrædelser og påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser bringes til ophør, med henblik på at sikre, at foreningens årsrapport er i overensstemmelse med reglerne i § 18, stk. 1 og 2, og de regler, der er udstedt i medfør heraf.

Bestemmelsen tydeliggør, at det er Finanstilsynet, der får kompetence til at give reaktioner, hvis KommuneKredits aflæggelse af årsrapport ikke efterlever de regler, der gælder herfor. Bestemmelsen svarer til, hvad der også gælder for finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder, jf. § 197 i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen foreslås eksplicit anført for KommuneKredit, så regelgrundlaget for KommuneKredit bliver ensartet med det, der følger af lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i lovforslagets § 18, stk. 4, at ud over den revision, der vælges i overensstemmelse med stk. 2, jf. § 199 i lov om finansiel virksomhed, udpeger erhvervsministeren efter indstilling fra foreningen yderligere en revisor. Den udpegede revisor påser bl.a., at foreningens långivning er i overensstemmelse med de gældende regler om kommunernes og regionernes låntagning, jf. § 3, stk. 1, 1. pkt., og den afgrænsning af foreningens kundegruppe, der er fastsat i § 4.

Bestemmelsens 1. pkt. er i hovedtræk en videreførelse af den gældende § 14, 2. pkt., idet revisoren dog fremover udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra foreningen. Erhvervsministeren kan vælge at høre Finanstilsynet i forbindelse med udpegningen af denne revisor. Herudover præciseres det i 2. pkt., at den udpegede revisor blandt andet påser, at foreningens långivning er i overensstemmelse med de gældende regler om kommunernes og regionernes låntagning, jf. § 3, stk. 1, 1. pkt., og den afgrænsning af foreningens kundegruppe, der er fastsat i § 4. Dette svarer til de opgaver, den udpegede revisor hidtil har udført. Der er ikke med den forslåede bestemmelse tiltænkt nogen ændringer af materiel betydning.

Det foreslås i lovforslagets § 18, stk. 5, at revisoren udpeget i henhold til stk. 4, 1. pkt., skal orientere erhvervsministeren samt Finanstilsynet om sine observationer og konklusioner.

Det er for kreditinstitutter et krav, at revisorerne skal indsende deres revisionsprotokoller til Finanstilsynet, jf. lov om finansiel virksomhed § 194, stk. 2, som sættes i kraft for foreningen, jf. lovforslagets § 18, stk. 2. Hvis Finanstilsynet herved modtager oplysninger om KommuneKredits manglende overholdelse af § 4, om hvem KommuneKredit må yde lån og finansiel leasing til eller § 3, stk. 1, 1. pkt., ifølge hvilken foreningen skal yde lån og finansiel leasing inden for rammerne af de regler, som indenrigs- og boligministeren fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning, kan Finanstilsynet videregive disse til Indenrigs- og Boligministeriet.

Til § 19

Det følger af den gældende § 20 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at såfremt kreditorernes sikkerhed, som skønnet af tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1, væsentligt forringes, og foreningen ikke inden udløbet af en af tilsynsmyndigheden stillet frist har foretaget det fornødne til imødegåelse heraf, er tilsynsmyndigheden berettiget til at standse foreningens virksomhed eller foranstalte dens bo taget under skiftebehandling.

Det foreslås i lovforslagets § 19, at vurderer Finanstilsynet, at kreditorernes sikkerhed væsentligt forringes, og har foreningen ikke foretaget fornødne foranstaltninger for at imødegå dette inden for en frist, som fastsættes af Finanstilsynet, kan Finanstilsynet standse foreningens virksomhed eller foranstalte, at dens bo bliver taget under skiftebehandling.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse, idet ordet "tilsynsmyndigheden" dog ændres til "Finanstilsynet". Herudover foreslås sproglige forbedringer af bestemmelsen. Ændringerne tiltænkes ikke materiel betydning.

Den foreslåede bestemmelse skal finde anvendelse, uanset på hvilken måde Finanstilsynet er kommet i besiddelse af de oplysninger, der efter Finanstilsynets skøn beviser, at kreditorernes sikkerhed er væsentligt forringet.

Til § 20

Det følger af den gældende § 21 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at såfremt foreningen ophører med at drive virksomhed, anvendes reserverne, bortset fra hensættelser til pension, og efter at alle krav på foreningen er afviklet, efter bestyrelsens nærmere bestemmelse. Anvendelsesmåden skal godkendes af tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1.

Det foreslås i lovforslagets § 20, at ophører foreningen med at drive virksomhed, anvendes reserverne bortset fra hensættelser til pension, og efter at alle krav på foreningen er afviklet, efter bestyrelsens nærmere bestemmelse.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelses 1. punkt. Den gældende bestemmelses 2. pkt., foreslås ikke videreført, da det ikke vurderes hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet skal godkende anvendelsen af reserverne ved foreningens ophør. En sådan opgave ligger uden for Finanstilsynets normale tilsynskompetence. Det indebærer, at foreningens bestyrelse, ved foreningens ophør, fremover vil skulle bestemme, hvorledes reserverne, efter hensættelser til pension, og efter at alle krav på foreningen er afviklet, skal anvendes, uden at dette vil skulle godkendes af Finanstilsynet eller af nogen anden myndighed. Bestemmelsen vil gælde, uanset om foreningen ophører med at drive virksomhed på eget initiativ eller som følge af, at Finanstilsynet har standset foreningens virksomhed i medfør af § 19.

Til § 21

Det fremgår af § 15, stk. 1, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at indenrigs- og sundhedsministeren (nu indenrigs- og boligministeren) som tilsynsmyndighed påser overholdelsen af loven og af de regler, der er udstedt i medfør heraf.

Det foreslås med lovforslagets § 21, at Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven, bortset fra § 3, stk. 1, 1. pkt., § 4 og § 20.

Bestemmelsen vil medføre, at det fremover vil være Finanstilsynet, der skal føre tilsyn med KommuneKredit i stedet for indenrigs- og boligministeren. Konsekvensen af dette bliver, at KommuneKredit grundlæggende vil blive underlagt de samme tilsynsrammer som øvrige kreditinstitutter, Finanstilsynet fører tilsyn med. Finanstilsynet vil dog ikke føre tilsyn med lovforslagets § 3, stk. 1, 1. pkt., § 4 og § 20. Disse bestemmelser vedrører rammerne for foreningens långivning og finansiel leasing til kommuner og regioner m.v., samt anvendelse af foreningens reserver ved evt. ophør. Den særligt udpegede revisor, jf. forslagets § 18, stk. 4, vil fortsat bl.a. påse, at foreningens långivning er i overensstemmelse med de gældende regler om kommunernes og regionernes låntagning, jf. § 3, stk. 1, 1. pkt., og den afgrænsning af foreningens kundegruppe, der er fastsat i § 4.

Til § 22

Den gældende bestemmelse i § 16 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark giver tilsynsmyndigheden ret til at kræve oplysninger af foreningen. Efter bestemmelsen skal foreningen sende de af tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1, ønskede oplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu Indenrigs- og Boligministeriet) inden udløbet af en af tilsynsmyndigheden stillet frist.

Finanstilsynets tilsynsvirksomhed reguleres i kapitel 21 i lov om finansiel virksomhed.

Da KommuneKredit fremover skal underlægges Finanstilsynets tilsyn, er det nødvendigt, at udvalgte bestemmelser i kapitel 21 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse i forhold til tilsynet med KommuneKredit. Det gælder bl.a. i forhold til Finanstilsynets mulighed for at kræve oplysninger fra KommuneKredit, men omfatter også andre aspekter af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.

Det foreslås i lovforslagets § 22, at § 346, stk. 1-3, § 347, stk. 1-6, §§ 347 a, 354, 354 a, 354 g og 355, og § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal finde tilsvarende anvendelse på foreningen.

Bestemmelserne fastlægger regler om Finanstilsynets tilsyn, som skal finde tilsvarende anvendelse i tilsynet med KommuneKredit.

Det følger af § 346, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet skal undersøge de finansielle virksomheders forhold, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner i den enkelte virksomhed. Den foreslåede bestemmelse vil derfor medføre, at dette også gælder for tilsynet med KommuneKredit.

En tilsvarende anvendelse af § 346, stk. 2, betyder for KommuneKredit, at der efter en inspektion af KommuneKredit skal afholdes et møde med deltagelse af foreningens bestyrelse, direktion og eksterne revisor, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i KommuneKredit. For KommuneKredits vedkommende vil der ikke, som forudsat i bestemmelsen, være krav om deltagelse fra en intern revisionschef eller ansvarshavende aktuar, da foreningen ikke benytter sådanne funktioner. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.

En tilsvarende anvendelse af § 346, stk. 3, vil medføre, at væsentlige konklusioner efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til foreningens bestyrelse, direktion og eksterne revisor.

Det følger af § 347 i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet har adgang til at kræve oplysninger fra finansielle virksomheder mv., samt adgang til at møde op på virksomheden for at undersøge, om virksomheden overholder den finansielle lovgivning.

En tilsvarende anvendelse af § 347, stk. 1, vil medføre, at foreningen samt dennes eventuelle leverandører og underleverandører skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

En tilsvarende anvendelse af § 347, stk. 2, vil medføre, at foreningen samt dennes eventuelle leverandører og underleverandører, der har afgivet oplysninger efter stk. 1, har pligt til hurtigst muligt at berigtige oplysningerne over for Finanstilsynet, hvis denne efterfølgende konstaterer, at oplysningerne ikke har været korrekte på tidspunktet for afgivelsen, eller at oplysningerne på et senere tidspunkt er blevet misvisende.

En tilsvarende anvendelse af § 347, stk. 3, vil medføre, at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse kan få adgang til foreningen med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner. Bestemmelsen i § 347, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed har baggrund i en redegørelse, som Justitsministeriet og Miljø- og Energiministeriet afgav til Folketinget den 17. december 1996 om bl.a. udviklingen i forvaltningsmyndigheders adgang til fast ejendom uden retskendelse, og følger de i redegørelsen fastlagte retningslinjer herfor. Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg er omfattet af undtagelsen i grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed. Finanstilsynet har derfor som udgangspunkt udelukkende adgang til forretningslokaler. Finanstilsynet må kun skaffe sig adgang til en virksomheds forretningslokaler uden retskendelse, hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksomhed. Det er en betingelse, at formålet ikke kan opnås ved brug af mindre indgribende foranstaltninger som f.eks. tvangsbøder. Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af den finansielle lovgivning, finder retsplejelovens regler om ransagning anvendelse.

En tilsvarende anvendelse af § 347, stk. 4, vil medføre, at Finanstilsynet kan indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke foreningen har særlig direkte eller indirekte forbindelse, i det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af foreningens økonomiske stilling.

En tilsvarende anvendelse af § 347, stk. 5, vil medføre, at Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af bestemmelserne i denne lov.

En tilsvarende anvendelse af § 347, stk. 6, vil medføre, at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse kan få adgang til en leverandør eller underleverandør med henblik på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.

Med en tilsvarende anvendelse af § 347, stk. 1-6, i lov om finansiel virksomhed, i forhold til KommuneKredit, er der ikke påtænkt nogen praksisændring ift. de nuværende regler i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, idet bestemmelsen erstatter den gældende § 16 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, som pålægger foreningen en tilsvarende oplysningspligt til tilsynsmyndigheden. De oplysninger, Finanstilsynet kan kræve efter § 347, stk. 1-6, er både løbende indberetninger og specifikke oplysninger, f.eks. statistiske oplysninger, samt oplysninger til brug for tilsynet med likviditets-, markeds- og modpartsrisici.

En tilsvarende anvendelse af § 347 a i lov om finansiel virksomhed vil medføre, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om foreningens pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af foreningen og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før foreningen. Ministeren har med hjemmel i bestemmelsen udstedt bekendtgørelse nr. 1567 af 23. december 2014 om finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Bekendtgørelsen fastsætter virksomhedens og Finanstilsynets pligt til at offentliggøre en redegørelse om Finanstilsynets væsentligste konklusioner efter en inspektion i virksomheden. Efterfølgende er det hensigten at sætte denne bekendtgørelse i kraft for KommuneKredit. Dette forventes at ske ved en kommende ændring af bekendtgørelsen.

En tilsvarende anvendelse af § 354 i lov om finansiel virksomhed vil medføre, at Finanstilsynet underlægges samme skærpede tavshedspligt i forhold til tilsynet med KommuneKredit som for andre finansielle virksomheder. Bestemmelsen fastsætter i stk. 1, at Finanstilsynets ansatte, under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e, er forpligtede til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsyns- og afviklingsvirksomheden, og fortrolige oplysninger, som de får kendskab til fra Finansiel Stabilitet. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Af § 354, stk. 2-16, følger en række undtagelser og modifikationer til udgangspunktet i § 354, stk. 1, herunder, at fortrolige oplysninger kan videregives til administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet, jf. § 354, stk. 6, nr. 4. Disse vil ligeledes finde anvendelse for foreningen.

En tilsvarende anvendelse af § 354 a i lov om finansiel virksomhed vil medføre, at reaktioner givet efter § 345, stk. 12, nr. 4, (reaktioner besluttet af Finanstilsynets bestyrelse i sager af principiel karakter og i sager, der har videregående betydelige følger), eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til foreningen skal offentliggøres med angivelse af foreningens navn. KommuneKredit vil skulle offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest tre hverdage efter at foreningen har modtaget underretning om reaktionen, jf. stk. 1. Der følger en række undtagelser og modifikationer til dette udgangspunkt i § 354 a, stk. 2-6, som ligeledes vil finde anvendelse for foreningen.

En tilsvarende anvendelse af 354 g i lov om finansiel virksomhed vil i forhold til KommuneKredit medføre, at Finanstilsynets ansatte ikke må videregive oplysninger om en person, hvis vedkommende har indberettet en virksomhed (herunder foreningen) eller en person til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den finansielle regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Der følger enkelte undtagelser og modifikationer til dette udgangspunkt i § 354 g, stk. 2-4, som ligeledes vil finde anvendelse for foreningen.

En tilsvarende anvendelse af § 355 i lov om finansiel virksomhed vil medføre, at foreningen anses som part i forhold til Finanstilsynet, når Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse over for foreningen i medfør af lov om finansiel virksomhed eller forskrifter fastsat i medfør af lov om finansiel virksomhed. Bestemmelserne i § 355, stk. 2-7, vil ligeledes skulle finde anvendelse for foreningen og vedrører, hvem der tillige kan opnå partsstatus i forhold til Finanstilsynets afgørelser.

En tilsvarende anvendelse af § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed vil medføre, at afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), samt forordninger og regler udstedt i medfør af (CRR), kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt KommuneKredit.

Det er grundlæggende tiltænkt, at de ovenstående regler i lov om finansiel virksomhed skal forstås på samme vis for foreningen som for de øvrige omfattede kreditinstitutter, om end reglerne skal tilpasses foreningens konkrete forhold, således at det f.eks. ikke bliver et krav, at foreningen skal have en intern revisionschef eller ansvarshavende aktuar ifølge § 346, stk. 2, lov om finansiel virksomhed.

Til § 23

Det følger af den gældende § 18 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1, på foreningens bekostning kan foranledige, at der foretages en undersøgelse af forhold, som vedrører foreningen. Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5079, fremgår det, at det eksempelvis indebærer, at tilsynsmyndigheden kan foranstalte en ekstraordinær revision af foreningen, hvor foreningen pålægges at betale for udførelsen af denne revision.

Det foreslås i lovforslagets § 23, at Finanstilsynet på foreningens bekostning kan foranledige, at der foretages en undersøgelse af forhold, som vedrører foreningen.

Bestemmelsen viderefører den gældende bestemmelse i § 18 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark. Bestemmelsen foreslås dog ændret således, at "Finanstilsynet" indsættes i stedet for "Tilsynsmyndigheden", og at "jf. § 15, stk. 1" udgår.

Ændringen er en konsekvens af, at tilsynet med KommuneKredit foreslås at overgå til Finanstilsynet.

Til § 24

Den gældende lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark indeholder ingen regler om skriftlig kommunikation mellem KommuneKredit og tilsynsmyndigheden.

Det foreslås i lovforslagets § 24, at kapitel 2 a i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på foreningen.

Kapitel 2 a i lov om finansiel virksomhed omfatter §§ 6, 6 a og 6 b.

Det følger af § 6, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet, erhvervsministeren og Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller regler udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed, skal foregå digitalt. Det følger videre af § 6, stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende. Erhvervsministeren har udnyttet denne bemyndigelse til at udstede bekendtgørelse nr. 677 af 21. juni 2011 om digital kommunikation mellem borgere og virksomheder på den ene side og Finanstilsynet på den anden side. Efterfølgende er det hensigten at sætte denne bekendtgørelse i kraft for KommuneKredit. Dette forventes at ske ved en kommende ændring af bekendtgørelsen.

Det følger af § 6 a, i lov om finansiel virksomhed, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Det fremgår af § 6 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at hvor det i lov om finansiel virksomhed eller i regler udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end en myndighed, jf. § 6, stk. 1, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Det følger videre af § 6 b, stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

Til § 25

Det følger af den gældende § 15, stk. 2, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at tilsynsmyndigheden kan pålægge medlemmer af foreningens bestyrelse og direktion daglige eller ugentlige tvangsbøder, hvis de undlader at overholde deres forpligtelser efter § 8, § 9, § 10, stk. 2 og 3, § 13, stk. 1, og § 16 i denne lov eller regler udstedt i medfør af disse bestemmelser. Det fremgår dog af bemærkningerne til bestemmelsen, at tvangsbøder ikke er en straf for en forseelse. Gældende ret indeholder således ikke regler om straf for KommuneKredit eller dets ledelsesmedlemmer, udover hvad der ellers følger af straffeloven m.v.

Den foreslåede § 25 fastsætter, hvilke bestemmelser der kan strafpålægges.

Det foreslås i § 25, stk. 1, at overtrædelse af § 10, jf. § 64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 65, stk. 1, § 75, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, § 11, stk. 1 og 3, § 15, §17, jf. § 117, og § 118, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, og § 18, stk. 2, jf. § 194, § 195, stk. 1 og 2, og § 200, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtrædelse af en af de bestemmelser, der er nævnt i bestemmelsen.

Indsættelse af strafhjemlen for overtrædelse af § 10, § 17 og § 18, stk. 2, indebærer, at overtrædelse af de nævnte bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, som finder tilsvarende anvendelse for KommuneKredit, og som er strafbelagte ifølge § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, tilsvarende strafbelægges i denne lov. Konsekvensen af bestemmelsen bliver således, at strafferammen for KommuneKredits overtrædelse af de ovennævnte bestemmelser svarer til strafferammen for øvrige virksomheder, der er omfattet af bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed. For en nærmere beskrivelse af de enkelte bestemmelsers ansvarssubjekter og handlepligter/forbud henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Indsættelsen af straffehjemlen for overtrædelse af § 11, stk. 1 og 3, i denne lov medfører, at der vil kunne pålægges strafansvar, hvis foreningens egenkapital ikke mindst udgør 1 pct. af foreningens samlede forpligtelser mv. Bestemmelsen svarer til § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter pengeinstitutter kan straffes, hvis instituttet overtræder § 124, stk. 1, 2 og 5, om kapitalgrundlagskravet i lov om finansiel virksomhed. Ansvarssubjektet for overtrædelsen er foreningen. Det betyder, at foreningen og/eller dets ledelse kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Indsættelsen af straffehjemlen for overtrædelse af § 15 i denne lov medfører, at der vil kunne pålægges strafansvar, hvis foreningens rammer for markedsrisici giver anledning til, at foreningens samlede markedsrisici overstiger 25 pct. af egenkapitalen mv., eller hvis foreningen undlader snarest at nedbringe eller afdække markedsrisici, hvis de samlede markedsrisici på noget tidspunkt overstiger 25 pct. af egenkapitalen. Ansvarssubjektet for overtrædelsen er foreningen. Det betyder, at foreningen og/eller dens ledelse kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås i § 25, stk. 2, at overtrædelse af § 10, jf. § 64, e, stk. 1, § 70, stk. 1-4, § 71, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, § 12, § 13, stk. 1, jf. artikel 412, stk. 1 og 2, og artikel 415, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, §§ 14 og 16, og § 18, stk. 2, jf. § 183 stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 3, og stk. 4, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., §§ 189 og 190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 198, stk. 1, § 199, stk. 2 og 6, i lov om finansiel virksomhed, straffes med bøde.

Straf efter stk. 2 forudsætter, at der er begået en overtrædelse af en af de bestemmelser, der er nævnt i bestemmelsen.

Indsættelse af strafhjemlen for overtrædelse af § 10 og § 18, stk. 2, indebærer, at overtrædelse af de nævnte bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, som finder tilsvarende anvendelse for KommuneKredit, og som er strafbelagt med bøde ifølge § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, tilsvarende strafbelægges med bøde i denne lov. Konsekvensen af bestemmelsen bliver således, at strafferammen for KommuneKredits overtrædelse af de ovennævnte bestemmelser svarer til strafferammen for øvrige virksomheder, der er omfattet af bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed. For en nærmere beskrivelse af de enkelte bestemmelsers ansvarssubjekter og handlepligter/forbud henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Indsættelsen af straffehjemmel ift. §§ 12, 14 og 16 i lovforslaget betyder, at der vil kunne pålægges strafansvar for overtrædelse af reglerne om, at foreningen skal udarbejde en politik for styring af finansielle risici og brug af finansielle instrumenter, jf. lovforslagets § 12. Bestyrelsen skal godkende den politik, som foreningen skal udarbejde. Strafansvar kan også pålægges for overtrædelse af lovforslagets § 14, hvorefter foreningens bestyrelse skal fastsætte en politik for markeds- og modpartsrisici, rammer for modpartsrisici, samt hvordan markeds- og modpartsrisici identificeres, opgøres og afrapporteres. Væsentlige ændringer hertil kræver Finanstilsynets godkendelse, jf. stk. 3. Lovforslagets § 16 stiller konkrete krav til indholdet af politikken. Dette svarer i praksis til, at der straffes for de samme forhold, som der efter den gældende retsstilling kan gives tvangsbøder for, jf. § 15, stk. 2, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, dvs. for overtrædelse af § 9, stk. 3, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark. Ansvarssubjektet for overtrædelsen af bestemmelserne er foreningen. Det betyder, at foreningen og/eller dens ledelse kan straffes med bøde.

Indsættelse af strafhjemlen for overtrædelse af § 13, stk. 1, indebærer, at overtrædelse af de nævnte bestemmelser i CRR, som finder tilsvarende anvendelse for KommuneKredit, og som er strafbelagt med bøde ifølge § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, tilsvarende strafbelægges med bøde i denne lov. Konsekvensen af bestemmelsen bliver således, at strafferammen for KommuneKredits overtrædelse af de ovennævnte bestemmelser svarer til strafferammen for øvrige virksomheder, der er omfattet af bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed.

Bestemmelserne i § 25, stk. 1 og 2, er subsidiære i forhold til straffelovens regler. Bestemmelserne får derfor betydning ved overtrædelser, der ikke er strafsanktioneret i øvrigt. Bestemmelsen får derudover den betydning, at også overtrædelser, der sker ved uagtsomhed, der ikke straffes efter straffeloven, medmindre det er særskilt anført, jf. straffelovens § 19, kan straffes.

De strafbelagte bestemmelser er enten bestemmelser, som indeholder konkrete handlepligter for foreningen eller fysiske personer, eller bestemmelser, som indeholder forbud for eksempelvis foreningens og foreningens ledelse, ansatte eller rådgivere.

Da det ikke vurderes at være påkrævet at indføre særlige bestemmelser, der hjemler straf for forsøg, er forsøg ikke specifikt anført som en strafbar handling og kan således ikke straffes efter loven, jf. straffelovens § 21, stk. 3.

Det foreslås i lovforslagets § 25, stk. 3, at der i regler udstedt i medfør af loven kan fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Bestemmelsen vil indebære, at der kan fastsættes straf for overtrædelse af regler, der er udstedt på baggrund af de bemyndigelsesbestemmelser i lov om finansiel virksomhed, og som finder tilsvarende anvendelse for KommuneKredit i henhold til denne lov. Bestemmelsen svarer således til bestemmelsen i § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i lovforslagets § 25, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det følger af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere personer, knyttet til den juridiske person, eller den juridiske person som sådan.

I de tilfælde hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler pligter og forbud for foreningen, er de mulige ansvarssubjekter ved overtrædelse af bestemmelserne foreningen og/eller en eller flere personer med tilknytning til foreningen. Det vil oftest være ledelsen. Der vil kunne rejses tiltale mod foreningen alene eller mod både foreningen og en eller flere personer med tilknytning til foreningen. Ved valg af ansvarssubjekt er det udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til - ud over tiltalen mod den juridiske person - tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Der bør som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod underordnede ansatte.

Det foreslås i lovforslagets § 25, stk. 5, at forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller bestemmelser i forordninger, hvor der i denne lov er fastsat regler om strafansvar, skal være fem år, jf. dog stk. 6.

Det følger af straffelovens § 93, stk. 1, at forældelsesfristen, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i et år for overtrædelsen, er to år, og at forældelsesfristen, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i fire år, er fem år.

Det følger af lovforslaget, at strafferammen for overtrædelse af bestemmelserne er foreslået til bøde eller fængsel i indtil fire måneder, jf. § 25, stk. 1, og bøde, jf. § 25, stk. 2. Den foreslåede forældelsesfrist er længere end den generelle forældelsesfrist, der følger af straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.

Den forlængede forældelsesfrist er begrundet i, at en række overtrædelser først opdages ved undersøgelser, og at Finanstilsynets undersøgelser ofte sker med mere end to års intervaller, og der derfor kan være indtruffet forældelse ved opdagelsen af disse overtrædelser.

Det foreslås i lovforslagets § 25, stk. 6, at forældelsesfristen skal være 10 år for overtrædelse af § 10, jf. § 70, stk. 1-4, § 71, stk. 1, og § 75, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, § 13, jf. artikel 412, stk. 1 og 2, og artikel 415, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, og § 18, stk. 2, jf. § 183, stk. 5, §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 199, stk. 2 og 6, og § 200, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed. .

Fælles for de anførte bestemmelser i bestemmelsen i lovforslagets § 25, stk. 6, er, at deres overtrædelse kan have alvorlige økonomiske konsekvenser for foreningen eller medlemmerne m.v., eller at bestemmelserne er karakteriseret ved, at de er alvorlige og vanskelige for Finanstilsynet af føre et effektivt tilsyn med. En konstatering af en overtrædelse vil ofte kræve gennemgang af omfattende materiale og længerevarende undersøgelser.

Det er således hensigten, at den foreslåede forældelsesfrist skal medvirke til at sikre en øget og styrket håndhævelses- og sanktioneringsmulighed over for både grove overtrædelser, men også overtrædelser, som isoleret set ikke nødvendigvis er meget alvorlige, men som kan være vanskelige for Finanstilsynet at føre et effektivt tilsyn med.

Til § 26

Det foreslås i lovforslagets § 26, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Det foreslås i lovforslagets § 26, stk. 2, at lov nr. 383 af 3. maj 2006 om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark ophæves.

Det foreslås i lovforslagets § 26, stk. 3, at § 18 ikke har virkning for regnskabsåret 2023. For regnskabsåret 2023 finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Forslaget om den senere virkningsdato for § 18 skyldes, at denne vedrører regnskabsforhold. Det følger af § 18, at § 183, stk. 1, 2 og 6, §§ 184-196, §§ 198 og 199, og § 200, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed om årsrapport og revision skal finde tilsvarende anvendelse på foreningen. Da årsrapporten følger kalenderåret, vil det være uhensigtsmæssigt, hvis KommuneKredit ikke er omfattet af de samme regnskabsregler hele 2023.

Bestemmelsen vil medføre, at regnskabsreglerne i lov om finansiel virksomhed først skal have virkning for KommuneKredit fra og med 2024. For 2023 vil KommuneKredits regnskab og revision fortsat skulle ske efter reglerne i §§ 13 og 14 i den gældende lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark.

Til § 27

Til nr. 1

Det følger af lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 1, at Finanstilsynets ansatte er forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsyns- og afviklingsvirksomheden. § 354, stk. 6, indeholder en række undtagelser til bestemmelsen, som giver Finanstilsynets ansatte mulighed for at videregive oplysninger til de i bestemmelsens nr. 1-45 nævnte myndigheder og personer mv.

Det foreslås, at der i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed efter nr. 48 indsættes et nyt nr. 49, der affattes således: »49) Indenrigs- og Boligministeriet vedrørende oplysninger om KommuneKredits overholdelse af § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark. «

Bestemmelsen vil medføre, at Finanstilsynet får mulighed for at videregive oplysninger, som Finanstilsynets ansatte får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden med KommuneKredit om KommuneKredits overholdelse af § 3, stk. 1, 1. pkt., til Indenrigs- og Boligministeriet. Efter § 3, stk. 1, 1. pkt., skal foreningen yde lån og finansiel leasing inden for rammerne af de regler, som indenrigs- og boligministeren fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning. Finanstilsynet påser ikke overholdelsen af lovens § 3, stk. 1, 1 pkt., jf. § 22, stk. 1. Finanstilsynet vil typisk få kendskab til oplysninger herom gennem modtagelse af rapportering fra den udpegede revisor, som særligt påser overholdelsen af, at foreningen yder lån og finansiel leasing inden for rammerne af de regler, som indenrigs- og boligministeren fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 19 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1, kan pålægge foreningen at betale et bidrag til afholdelse af udgifter forbundet med tilsynet.

Den gældende § 361, stk. 1-10, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, hvilke virksomheder under Finanstilsynets tilsyn der skal betale et årligt grundbeløb til Finanstilsynet, samt størrelsen på de grundbeløb, de enkelte virksomheder skal betale.

Den gældende § 361, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at grundbeløb, jf. stk. 1-10, er angivet i 2016-niveau og reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven.

I forbindelse med at tilsynet med KommuneKredit overgår til Finanstilsynet, er det hensigten med lovforslaget, at KommuneKredit skal betale tilsynsafgift på samme måde som øvrige virksomheder under Finanstilsynets tilsyn.

Det foreslås derfor i § 361 i lov om finansiel virksomhed, at der efter stk. 10 indsættes et nyt stk. 11, der fastsætter, at KommuneKredit årligt skal betale et grundbeløb til Finanstilsynet på 850.000 kr.

Bestemmelsen vil medføre, at KommuneKredit fremover skal betale en fast årlig afgift til afholdelse af udgifter forbundet med tilsynet, der vil være lovfastsat som et grundbeløb. Det årlige grundbeløb angivet i 2016-niveau foreslås for KommuneKredit at udgøre 850.000 kr. Beløbet indeksreguleres hvert år. Reguleret til 2021-niveau forventes det at udgøre ca. 1.300.000 kr. KommuneKredit vil første gang blive opkrævet afgift, efter loven er trådt i kraft, dvs. for 2. halvår 2023.

Til nr. 3

Den gældende § 361, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at grundbeløb, jf. stk. 1-10, er angivet i 2016-niveau og reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven.

Det foreslås, at henvisningen i § 361, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed, der bliver stk. 12, ændres fra »1-10« til »1-11«.

Ændringen foreslås som en konsekvens af lovforslagets § 27, nr. 2, hvorefter det foreslås at indsætte en ny afgiftsbestemmelse for KommuneKredit og samtidig rykke den gældende § 361, stk. 11.

Til § 28

Det følger af den gældende § 24 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det foreslås i lovforslagets § 28, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 24 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, og vil således ikke indebære ændringer af lovens territoriale afgrænsning.