L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
L 97 Bilag 1
Offentligt

Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Fremsat den 29. marts 2023 af Kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

under Kulturministeriet, lov om scenekunst og lov om Statens Kunstfonds

virksomhed (Ny styringsform på institutionerne, udpegning til Det Kongelige

Teaters bestyrelse og digitale ansøgninger)

§1

lov

videregående

kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016, som ændret ved

lov nr. 435 af 8. maj 2017, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, § 4, stk. 1,

§ 5, stk. 1,

udgår »højere«.

§ 2, stk. 2,

indsættes efter »og kan«: », hvor det er

relevant,«.

§ 3, stk. 2,

ændres »Den Danske Filmskole kan« til:

»Den Danske Filmskole skal« og efter »og kan« indsættes:

», hvor det er relevant,«.

§ 4, stk. 2,

indsættes efter »og kan«: », hvor det er

relevant,«.

§ 5, stk. 2,

ændres »og skal« til: »og kan, hvor det er

relevant,«.

Overskriften

til kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Uddannelser og videngrundlag«.«

§ 11

udgår »Uddannelsesinstitutioner, der driver kunst-

nerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirk-

somhed eller forskning, «, og i stedet indsættes: »Uddannel-

sesinstitutionerne«.

§ 15

ophæves.

§ 16

ophæves, og i stedet indsættes:

»Bestyrelse

§ 16.

Den Danske Scenekunstskole, Den Danske Film-

skole, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Dan-

ske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Dan-

ske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium

og Syddansk Musikkonservatorium er statsinstitutioner, hvis

overordnede ledelse varetages af en bestyrelse.

Stk. 2.

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for institu-

tionens drift og strategi, herunder dens økonomi og udvik-

ling.

Stk. 3.

Bestyrelsen består af fire eksterne medlemmer og

tre interne medlemmer, heraf en studerende, en underviser

og en teknisk-administrativ medarbejder fra uddannelsesin-

stitutionen.

Stk. 4.

Medlemmerne af bestyrelsen skal tilsammen have

1) viden og erfaring inden for ledelse, strategi og udvik-

ling,

2) indsigt i og kunstnerisk erfaring fra det kunstfelt og de

brancher, som den pågældende institution skal uddanne

til og bredere viden om kulturlivet i Danmark og inter-

nationalt,

3) viden om og erfaring inden for udvikling og drift af

uddannelsesinstitutioner og

4) viden og erfaring inden for økonomi, jura, personalea-

dministration og lignende

Stk. 5.

Kulturministeren udpeger de fire eksterne besty-

relsesmedlemmer. Kulturministerens udpegning af eksterne

medlemmer sker efter offentlig annoncering. Kulturministe-

ren udpeger bestyrelseslederen blandt de eksterne bestyrel-

sesmedlemmer.

Stk. 6.

Det bestyrelsesmedlem, der skal være studerende,

jf. stk. 3, vælges af og blandt de studerende på uddannelses-

institutionen.

DokumentId

Journalnummer

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

Stk. 7.

Det bestyrelsesmedlem, der skal være underviser,

jf. stk. 3, vælges af og blandt underviserne på uddannelses-

institutionen.

Stk. 8.

Det bestyrelsesmedlem, der skal være teknisk-ad-

ministrativ medarbejder, jf. stk. 3, vælges af og blandt

det teknisk-administrative personale på uddannelsesinstituti-

onen.

Stk. 9.

De fire eksterne medlemmer udpeges for en perio-

de på fire år med mulighed for forlængelse i yderligere én

periode. Det bestyrelsesmedlem, der skal være student jf.

stk. 6, vælges for to år med mulighed for ét genvalg. De

bestyrelsesmedlemmer, der skal være medarbejdere, jf. stk.

7 og 8, vælges for fire år med mulighed for ét genvalg. Stu-

denter- og medarbejderrepræsentanter vælges efter regler,

der fastsættes af bestyrelsen for den enkelte institution.

Stk. 10.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler

om valg af bestyrelsesmedlemmer, der er studerende og

medarbejdere samt om annoncering, udpegning og honore-

ring af eksterne medlemmer efter stk. 5.

§ 16 a.

Kulturministeren kan beslutte, at bestyrelsen skal

træde tilbage, hvis ministeren vurderer, at bestyrelsen ikke

lever op til sit ansvar, jf. § 16, stk. 2. I så fald beskikkes en

ny bestyrelse efter reglerne i § 16.

Bestyrelsens opgaver

§ 16 b.

Bestyrelsen skal selv fastsætte sin forretningsor-

den, som godkendes af Kulturministeriet.

§ 16 c.

Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor.

Stk. 2.

Bestyrelsen fastsætter retningslinjer for rektors

virksomhed.

§ 16 d.

Bestyrelsen indgår aftaler med Kulturministeriet

om institutionens mål og opgaver.

§ 16 e.

Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor

institutionens budget, herunder fordelingen af ressourcerne

og principperne for ressourcernes anvendelse.

§ 16 f.

Bestyrelsen godkender studieordninger efter ind-

stilling fra studienævnene, jf. § 16 h, stk. 1, for de uddannel-

ser, som institutionen udbyder.

Stk. 2.

Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende

studieordningerne.

Rektor

§ 16 g.

Rektor er ansvarlig for institutionens daglige

drift og ledelse herunder undervisning, kunstnerisk praksis,

kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed, forsk-

ning, kunst- og kulturinstitutionsvirksomhed, administra-

tion, økonomi og regnskab.

Stk. 2.

Rektor ansætter og afskediger medarbejdere og

ledere på institutionen.

Kollegiale organer og aftagerinddragelse

§ 16 h.

Bestyrelsen skal nedsætte et eller flere studie-

nævn, som afgiver indstilling til bestyrelsen eller på besty-

relsens delegation til rektor, jf. § 16 f, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

studienævnenes opgaver og sammensætning m.v.

§ 16 i.

Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor oprette

andre kollegiale organer på uddannelsesinstitutionen.

§ 16 j.

Bestyrelsen skal sikre inddragelse af uddannelses-

institutionens aftagere med henblik på at sikre uddannelser-

nes kvalitet, relevans og udvikling.

Stk. 2.

Bestyrelsen fastsætter efter indstilling fra rektor

nærmere regler om aftagerinddragelse på uddannelsesinsti-

tutionerne.

Andre bestemmelser

§ 16 k.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om

styrelse af uddannelsesinstitutionerne.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om

kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlot-

tenborg Slot, jf. § 5, stk. 3, herunder om kunsthallens styrel-

sesforhold.«

§2

I lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af 18.

marts 2020, foretages følgende ændring:

§ 3,

indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7.

Bestyrelsens medlemmer, der udpeges af kultur-

ministeren efter stk. 2, beskikkes forskudt, således at halv-

delen af de ministerudpegede medlemmer beskikkes hvert

andet år.«

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.

§3

I lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds

virksomhed som ændret ved §25 i lov nr. 628 af 8. juni

2016 foretages følgende ændringer:

Efter § 10 indsættes før overskriften før § 11:

»Digital kommunikation

§ 10 a.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

krav om digital kommunikation, herunder om anvendelse

af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digitale

ansøgninger, afrapportering mv., til brug for administration

af kunststøtte efter § 3, stk. 1.«

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 15. juni 2023.

Stk. 2.

Regler udstedt i medfør af § 15, stk. 5 og 6, i lov

nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneri-

ske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet med de

ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 411 af 11. maj 2016,

forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler

udstedt i medfør af § 16 k, stk. 1 og 2, i lov nr. 1362 af 16.

december 2014 om videregående kunstneriske uddannelses-

institutioner under Kulturministeriet med de ændringer, der

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

følger af § 5 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, som ændret ved

denne lovs § 1, nr. 9.

Stk. 3.

Når de fire eksterne medlemmer af bestyrelserne,

jf. § 16, stk. 5, som er fattet ved denne lovs § 1, nr. 9,

skal udpeges første gang, udpeges to af medlemmerne uden

mulighed for forlængelse uanset § 16, stk. 9 i lov nr. 1362 af

16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannel-

sesinstitutioner under Kulturministeriet med de ændringer,

der følger af § 5 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, som ændret i

denne lovs § 1, nr. 9.

Stk. 4.

Når de medlemmer af bestyrelserne, der er stude-

rende eller medarbejdere ved institutionerne, jf. § 16, stk.

6-8, som er fattet ved denne lovs § 1, nr. 9, skal udpeges

første gang, fastsætter de nuværende skoleråd/konservatorie-

råd regler herom uanset § 16, stk. 10, i lov nr. 1362 af 16.

december 2014 om videregående kunstneriske uddannelses-

institutioner under Kulturministeriet med de ændringer, der

følger af § 5 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, som ændret i

denne lovs § 1, nr. 9.

Stk. 5.

Når medlemmer af Det Kongelige Teaters bestyrel-

se, der udpeges af kulturministeren, beskikkes første gang

efter lovens ikrafttræden, beskikker kulturministeren tre af

de seks medlemmer for en periode af to år, uanset § 3, stk. 6,

1. pkt., i lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af

18. marts 2020.

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Styrkelse af de kunstneriske videregående uddannel-

ser

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ledelse og organisering af de kunstneriske uddan-

nelser

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

3.2. Uddannelsesstruktur og videngrundlag

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

3.3. Det Kongelige Teaters bestyrelse

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3.4. Digital kommunikation med Statens Kunstfond

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

skole, Den Danske Scenekunstskole, Det Jyske Musikkon-

servatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billed-

kunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium,

Rytmisk Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonser-

vatorium er vigtige uddannelses- og kulturinstitutioner, som

bidrager til et rigt dansk kunst og kulturliv. Der lægges i

aftalen vægt på, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner

skal have klare rammer, så der er fokus på, at de kan udføre

deres hovedopgave, som er at uddanne kunstnere på højeste

niveau. Det indebærer, at der skal indføres en ny ledelses-

struktur på uddannelsesinstitutionerne med bestyrelser, der

skal være uafhængige og fagkyndige, og det forudsætter, at

uddannelserne fokuserer på kunstnerisk praksis og kunstne-

risk udviklingsvirksomhed. Aftalen bygger på en rapport fra

udvalget for reform og udvikling af de kunstneriske uddan-

nelser (Strukturudvalget).

Med lovforslaget skabes det lovgivningsmæssige grundlag

for at indføre bestyrelser og en mere fleksibel intern sty-

ringsstruktur, der passer til den enkelte institution. For så

vidt angår videngrundlaget, indføres der med lovforslaget

samme krav for alle de kunstneriske uddannelsesinstitutio-

ner med hensyn til kunstnerisk praksis, kunstnerisk udvik-

lingsvirksomhed og forskning. Den forskningsforpligtelse,

der i den nuværende lov er pålagt Det Kongelige Dan-

ske Kunstakademis Billedkunstskoler, bortfalder, således at

Kunstakademiet lige som de øvrige uddannelsesinstitutioner

kan forske, hvor det er relevant, men ikke er forpligtet til

det.

Lovforslaget medfører ligeledes ændringer på scenekunst-

området og for Statens Kunstfonds virksomhed.

For så vidt angår scenekunstområdet skabes det lovgiv-

ningsmæssige grundlag for at indføre forskudt udpegning til

Det Kongelige Teaters bestyrelse, så halvdelen af bestyrel-

sesmedlemmerne udpeget af kulturministeren, udpeges hvert

andet år og fortsat beskikkes for fire år. Formålet er at sikre

større kontinuitet i teatrets øverste ledelse ved, at hele besty-

relsen ikke udskiftes på én gang.

For så vidt angår Statens Kunstfonds virksomhed indføres

der med lovforslaget hjemmel til, at kulturministeren kan

stille krav om, at al kommunikation med Statens Kunstfond,

herunder ansøgninger, skal ske digitalt.

1. Indledning

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 48

(folketingsåret 2022-23, 1. samling), der blev fremsat af den

tidligere regering (Socialdemokratiet) den 5. oktober 2022,

jf. Folketingstidende 2022-23, A, L 48 som fremsat. Lovfor-

slag nr. L 48 bortfaldt ved udskrivelsen af valg til Folketin-

get.

Formålet med lovforslaget er at udmønte "Aftale om styrkel-

se af de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet af

22. december 2021." Aftalen er indgået mellem den tidligere

regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti,

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det

Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, De Frie Grønne,

Alternativet, og Kristendemokraterne. I aftalen fastslås, at

de kunstneriske uddannelsesinstitutioner Den Danske Film-

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Styrkelse af de kunstneriske videregående uddannel-

ser

I foråret 2021 blev Udvalget for reform og udvikling af

de kunstneriske uddannelser (Strukturudvalget) nedsat af

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

kulturministeren for at undersøge og komme med anbefa-

linger til ledelse og strukturer på de kunstneriske uddannel-

ser, muligheden for at indføre og indrette bestyrelser, og

at styrke uddannelsernes praksisbasering og de studerendes

trivsel. Udvalget var sammensat af Kulturministeriet samt

rektorer, undervisere, studerende og aftagere med faglig til-

knytning til og viden om de kunstneriske uddannelser.

Udvalget afgav den 29. november 2021 en rapport til kultur-

ministeren med en række anbefalinger funderet på udvalgets

vurdering af de aktuelle behov og udfordringer på de kunst-

neriske uddannelsesinstitutioner.

På baggrund af rapporten fra Strukturudvalget blev der

den 22. december 2021 indgået ”Aftale om styrkelse af

de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet” mel-

lem den tidligere regering (Socialdemokratiet) og Venstre,

Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,

Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance,

Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.

Aftalen bygger på en fælles forståelse af, at de kunstneri-

ske uddannelser under Kulturministeriet bidrager til et rigt

kunst- og kulturliv i Danmark. Aftalepartierne lægger vægt

på, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner skal have

klare rammer for at udføre deres hovedopgave, som er at ud-

danne kunstnere på højeste niveau. Dette forudsætter klare

ledelsesstrukturer med bestyrelser, der skal være uafhængige

og fagkyndige, god studentertrivsel og evalueringskultur,

samt at uddannelserne fokuserer på kunstnerisk praksis og

kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

Dette lovforslag implementerer de indsatser fra aftalen, der

kræver en ændring af lov om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016 med senere ændrin-

ger. Dette gælder aftalens punkter om bestyrelser, forskning,

interne råd og kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

Derudover indeholder aftalen også en række indsatser ved-

rørende forbedring af rammerne for de studerendes trivsel,

forenkling og afbureaukratisering af akkrediteringskonceptet

for de kunstneriske uddannelser og styrkelse af uddannelser-

nes fokus på et bæredygtigt arbejdsliv, der gennemføres ved

ændringer i bekendtgørelser for institutionerne på baggrund

af eksisterende hjemmel i den gældende lov, gennem et

samarbejde mellem ministeriet og institutionerne og gennem

samarbejde institutionerne imellem.

Det har længe været et ønske fra Det Kongelige Teater at

få mere kontinuitet i teatrets bestyrelse, så ikke alle medlem-

mer skiftes ud på samme tid.

Med lovforslaget indføres der forskudt udpegning af de mi-

nisterudpegede medlemmer af Det Kongelige Teaters besty-

relse, med henblik på at sikre kontinuitet i sammensætnin-

gen af bestyrelsen.

Ifølge gældende lov om Statens Kunstfonds virksomhed er

der mulighed for at ansøge om tilskud til Kunstfonden via

brev såvel som digitalt. Dog har der siden 2013 været øns-

ke og intention om at ændre denne praksis, således at der

kun kan ansøges digitalt. Lovforslaget indfører derfor en

hjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at

ansøgninger til Statens Kunstfond skal ske digitalt.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ledelse og organisering af de kunstneriske uddan-

nelser

3.1.1. Gældende ret

De kunstneriske uddannelsesinstitutioner er i medfør af lo-

vens § 1 statsinstitutioner.

Ifølge § 15, stk. 1 i lov om videregående kunstneriske ud-

dannelsesinstitutioner under Kulturministeriet ledes de vide-

regående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kul-

turministeriet i dag af en rektor, som ansættes af kulturmi-

nisteren, og som er uddannelsesinstitutionens øverste leder

med samlet ansvar for institutionen. Et eller flere kollegiale

organer (konservatorie- eller skoleråd) drøfter og afgiver ud-

talelse til rektor om blandt andet uddannelsesinstitutionens

budget, struktur, organisation og langsigtede virksomhed, jf.

§ 15, stk. 4. Denne bestemmelse fastsætter ligeledes en for-

pligtelse til, at uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale

organ inddrages i sager, der vedrører uddannelsesinstitutio-

nens overordnede interesser som kunstnerisk uddannelsesin-

stitution, og medvirker ved fastlæggelsen af retningslinjer

for dens langsigtede virksomhed og udvikling.

Efter lovens § 15, stk. 5, kan kulturministeren fastsætte nær-

mere regler for styrelse af uddannelsesinstitutionerne. Kul-

turministeren kan desuden fastsætte nærmere regler for af-

tagerpaneler ved uddannelsesinstitutionerne, jf. lovens §

16. Disse regler fremgår således i bekendtgørelse nr. 1484

af 1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørel-

se nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske

Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476

af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaaka-

demiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober 2020 om

Den Danske Scenekunstskole.

3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

På baggrund af Strukturudvalgets rapport og den politiske

aftale ændres styrelsesformen på de kunstneriske uddannel-

sesinstitutioner fra den nuværende model, hvor en rektor

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

ansat af Kulturministeriet varetager den øverste ledelse på

institutionen, til en model, hvor bestyrelsen varetager den

øverste ledelse og ansætter rektor. Dette vil ske ved, at lo-

vens kapitel 5 revideres, så uddannelsesinstitutionerne frem

over ledes af en bestyrelse, som ansætter rektor.

Strukturudvalget vurderer i sin rapport, at bestyrelser vil

styrke uddannelsesinstitutionernes evne til at agere strate-

gisk og foretage relevante langsigtede prioriteringer. Dertil

har udvalget også vurderet, at bestyrelser kan være med

til at styrke ledelseskraften på institutionerne, skabe øget

armslængde mellem ministeriet og institutionerne samt un-

derstøtte repræsentation og forankring af studerende og per-

sonale i ledelsen af de kunstneriske uddannelser. Udvalget

lægger i rapporten vægt på, at bestyrelsen etableres som et

strategisk stærkt ledelsesorgan, der kan sætte langsigtet ret-

ning for institutionen. Beslutninger vedrørende den daglige

drift og uddannelsernes indhold delegeres til rektor, evt. med

inddragelse af et skole- eller konservatorieråd. Udvalget

lægger også vægt på, at der etableres en enkel struktur med

en forholdsvis lille bestyrelse, som kan sikre beslutnings-

dygtigheden, og at bestyrelsen fokuserer på de overordnede

strategiske beslutninger og den ledelsesmæssige sparring

med rektor.

På den baggrund foreslås det, at Den Danske Scenekunst-

skole, Den Danske Filmskole, Det Jyske Musikkonservatori-

um, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstsko-

ler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk

Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium

frem over ledes af en bestyrelse, som ansætter rektor.

Bestyrelserne vil blive sammensat således, at bestyrelsen på

den enkelte institution består af syv medlemmer i alt med

et flertal af eksterne medlemmer. Fire eksterne medlemmer

vil blive udpeget af kulturministeren efter offentlig annonce-

ring. Derudover vil et bestyrelsesmedlem blive valgt af og

blandt de studerende på uddannelsesinstitutionen, et besty-

relsesmedlem vil blive valgt af og blandt underviserne på

uddannelsesinstitutionen, og et bestyrelsesmedlem vil blive

valgt af og blandt det teknisk-administrative personale på

uddannelsesinstitutionen. Der skal desuden i udpegningen

af bestyrelsesmedlemmer tages højde for, at bestyrelser og

andre kollektive ledelsesorganer i institutioner og virksom-

heder inden for den statslige forvaltning i medfør af lige-

stillingslovens § 11 bør have en ligelig sammensætning af

kvinder og mænd.

De eksterne bestyrelsesmedlemmer vil blive udpeget med

baggrund i en kompetenceprofil for bestyrelsen som samlet

enhed. Kompetenceprofilen for den samlede bestyrelse skal

understøtte bestyrelsernes brede kunstfaglige profil, bran-

cheforankring, uafhængighed og fagkundskab. Det indebæ-

rer, at bestyrelserne skal være sammensat af kompetencer

inden for

– ledelse, strategi og udvikling,

– indsigt i og kunstnerisk erfaring fra det kunstfelt og de

brancher, som den pågældende institution skal uddanne

til, og gerne bredere viden om kulturlivet i Danmark og

internationalt,

– erfaring med og viden om udvikling og drift af uddan-

nelsesinstitutioner, og

– kompetencer inden for økonomi, jura og HR.

Bestyrelsen på den enkelte institution vil, jf. den foreslåe-

de § 16, stk. 2, varetage den overordnede og strategiske

ledelse af institutionen og har det overordnede ansvar for

institutionens drift og strategi, herunder dens økonomi og

udvikling. Hvis bestyrelsen ikke lever op til sit ansvar for at

overholde institutionens bevillinger på finansloven eller ud-

viser grov økonomisk uansvarlighed, kan kulturministeren

beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, jf. bemærkninger-

ne til lovforslagets § 16 a.

Det foreslås, at det fremover er bestyrelsen, som ansætter

rektor på den enkelte institution, og at rektor ansætter og

afskediger institutionens øvrige personale.

For så vidt angår uddannelsesinstitutionernes kollegiale or-

ganer foreslås det, at det er bestyrelsen, som skal nedsætte

et eller flere studienævn. Studienævnene vil skulle afgive

indstilling til bestyrelsen eller, hvis bestyrelsen bemyndiger

rektor hertil, til rektor om studieordninger for de uddannel-

ser, som institutionen udbyder.

Forslaget indebærer samtidig en afskaffelse af den hidtidi-

ge forpligtelse til at inddrage institutionens øverste kolle-

giale organ (der f.eks. kan være konservatorie- eller skole-

råd) i sager, der vedrører uddannelsesinstitutionens overord-

nede interesser som kunstnerisk uddannelsesinstitution og

fastlæggelsen af retningslinjer for institutionens langsigtede

virksomhed og udvikling, da disse sager fremover vil blive

forankret i bestyrelsen. Samtidig gives der med forslaget

mulighed for, at uddannelsesinstitutionerne fortsat vil kunne

oprette kollegiale organer, som for eksempel skole- eller

konservatorieråd, med henblik på at sikre en dialog mellem

forskellige parter på uddannelsesinstitutionen.

Med lovforslaget vil uddannelsesinstitutionernes pligt til at

etablere aftagerpaneler blive afskaffet. I stedet bliver institu-

tionerne pålagt selv at fastsætte regler for aftagerinddragelse

med henblik på at sikre uddannelsernes kvalitet, relevans og

udvikling, jf. den foreslåede § 16 j, stk. 2. Med ændringen

vil uddannelsesinstitutionerne få frihed til selv at vælge en

model for tilrettelæggelse af aftagerinddragelsen, som pas-

ser til institutionens behov.

3.2. Videngrundlag

3.2.1. Gældende ret

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

I lovens kapitel 2 om uddannelsesinstitutionernes formål er

der fastsat rammer for den uddannelse og videnproduktion,

der foregår på uddannelsesinstitutionerne.

Lovens § 5, stk. 2, fastlægger, at Det Kongelige Danske

Kunstakademis Billedskoler er forpligtet til at bedrive forsk-

ning, mens de andre uddannelsesinstitutioner kan forske in-

den for deres respektive fagområder, jf. lovens §§ 2-4.

Lovens §§ 2-5 fastlægger, at institutionerne, med undtagel-

se af Den Danske Filmskole, er forpligtede til at udøve

kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Kunstnerisk udviklings-

virksomhed (KUV) tager udgangspunkt i et kunstnerisk

værk og en kunstnerisk praksis og handler om at placere

dette i forhold til et fagområde. KUV skal kunne formidles

til og bedømmes af fagfæller med henblik på, at der sker en

vidensopbygning på institutionen. Værket skal ledsages af

en refleksion, som kan være skriftlig eller have form af lyd,

billede, performance mv.

I medfør af lovens § 4, stk. 2, har musikkonservatorier-

ne pligt til at udøve pædagogisk udviklingsvirksomhed

(PUV). Der findes ikke en fælles definition af PUV. I prak-

sis anses det af musikkonservatorierne som et felt, der rela-

terer sig til nye didaktiske og metodiske tilgange samt ma-

terialer inden for musikpædagogik, og som bl.a. formidles

i den ordinære undervisning i instrumental- og holdpædago-

gik, samt i den supervision underviserne udøver i forhold

til de studerendes undervisningspraktik. I PUV er der også

fokus på videndeling og dokumentation, således at den vi-

den, der genereres, kommer andre til gode såvel inden for

som uden for institutionerne. Med hjemmel i lovens § 4, stk.

2, kan konservatorierne ligeledes på videnskabeligt grund-

lag bedrive forskning inden for deres område, herunder i

musikpædagogik. Forskning i musikpædagogik er en vigtig

del af konservatoriernes virksomhed og væsentligt for deres

aktiviteter og videngrundlag, da der stort set ikke bedrives

denne type forskning på universiteterne eller professionshøj-

skolerne.

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Kunstnerisk praksis og KUV er centrale elementer i videng-

rundlaget for Kulturministeriets videregående kunstneriske

uddannelser. I rapporten fra Strukturudvalget fremgår en

gennemgang af ECTS-vægtningen i studieordningerne sam-

menholdt med underviserprofiler og udvalgte stillingsop-

slag. Denne gennemgang tegner et billede af, at langt stør-

stedelen af videngrundlaget på institutionerne i dag udgøres

af kunstnerisk praksis og KUV. Blandt andet er det primært

kunstnere med et aktivt virke, der ansættes som undervise-

re på uddannelsesinstitutionerne, heriblandt mange eksterne

undervisere fra de respektive kunstneriske brancher, der un-

derviser som timelærere, afholder masterclasses mv., eller

som indgår i censorkorpsene på uddannelserne.

De foreslåede ændringer omkring videngrundlag indføres

som følge af Aftale om styrkelse af de kunstneriske uddan-

nelser under Kulturministeriet mellem den tidligere regering

(Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Sociali-

stisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Kon-

servative Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alterna-

tivet, og Kristendemokraterne og på baggrund af arbejdet

i Udvalg for reform og udvikling af de kunstneriske uddan-

nelser.

Med dette forslag vil reglerne for de kunstneriske uddannel-

sesinstitutioner blive ensrettet, så der stilles de samme krav

for alle institutioner med hensyn til kunstnerisk udviklings-

virksomhed og videnskabelig forskning som en del af deres

videngrundlag. Konkret vil det blandt andet betyde, at den

forskningsforpligtelse, der i den nuværende lov er pålagt

Det Kongelige Danske Kunstakademi, bortfalder. Kunstaka-

demiet vil således fortsat kunne bedrive forskning, men in-

stitutionen får mulighed for selv at skønne, hvornår det er

relevant. Ligeledes vil bestemmelserne for de øvrige institu-

tioner blive ændret, så det i loven vil blive understreget,

at Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelser

skal have fokus på relevansen for deres fagområde, når det

besluttes, om der bedrives videnskabelig forskning på insti-

tutionerne. Dertil kommer, at bestemmelsen for Den Danske

Filmskole vil blive ændret, så institutionen på linje med de

øvrige institutioner skal bedrive kunstnerisk udviklingsvirk-

somhed. Dette gøres i forlængelse af Strukturudvalgets vur-

dering af, at KUV har tilført uddannelserne et udviklingsfo-

kus og kvalitetsløft samt et øget fokus på at lagre og samle

viden i institutionerne, så viden ikke kun er båret af enkelt-

personer.

Med de foreslåede ændringer vil alle videregående kunstne-

riske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet få den

samme forpligtelse i forhold til kunstnerisk udviklingsvirk-

somhed, mens kravet om videnskabelig forskning bortfalder

for Kunstakademiet og erstattes af en forskningsmulighed

på lige fod med de øvrige videregående kunstneriske uddan-

nelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Det vil give alle

institutionerne samme muligheder for at styrke kunstnerisk

praksis som det centrale bærende element i videngrundla-

get. Ved at stille de samme krav til institutionerne understre-

ges det, at kunstnerisk praksis udgør omdrejningspunktet

for undervisningen på alle Kulturministeriets videregående

kunstneriske uddannelser.

Derudover indebærer forslaget, at betegnelsen »højere vi-

deregående uddannelser« erstattes konsekvent med »vide-

regående uddannelser«. Betegnelsen »højere videregående

uddannelser« er udgået af brug for uddannelser både

under Kulturministeriet samt på det øvrige uddannelsesom-

råde. Derfor foretages denne opdatering af betegnelsen af

uddannelserne i forbindelse med dette forslag til ændring af

loven.

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

3.3. Det Kongelige Teaters Bestyrelse

3.3.1. Gældende ret

I scenekunstlovens kapitel 2 er der i §§ 3-4 a fastsat rammer

for Det Kongelige Teaters øverste ledelse i form af teatrets

bestyrelse, teaterchefen og de kunstneriske chefer. Bestem-

melser om udpegning af bestyrelsen for Det Kongelige Te-

ater findes i § 3, hvor det blandt andet er fastlagt, at besty-

relsen består af indtil otte medlemmer, heraf seks inklusiv

formand og næstformand udpeget af kulturministeren, at to

medlemmer kan udpeges af Det Kongelige Teaters medar-

bejdere, og at alle medlemmerne beskikkes for en periode på

fire år og kan genbeskikkes én gang.

3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Siden den første bestyrelse for Det Kongelige Teater blev

beskikket pr. 1. januar 1992, har bestyrelsen bestået af 8

medlemmer, hvilket vurderes at være passende under hensyn

til teatrets størrelse og kompleksitet. Seks medlemmer af be-

styrelsen udpeges af kulturministeren, mens to medlemmer

vælges af Det Kongelige Teaters medarbejdere.

Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at der løbende sker

en fornyelse af medlemmerne i bestyrelsen. Derfor er en

begrænsning af den periode, som de enkelte medlemmer kan

indgå i bestyrelsen, ønskelig. Der er samtidig et behov for at

sikre kontinuitet i bestyrelsens arbejde.

Dette hensyn er søgt tilgodeset ved at give mulighed for, at

medlemmer af bestyrelsen kan genbeskikkes én gang. Imid-

lertid har praksis for udpegningerne udviklet sig i retning

af, at alle ministerudpegede bestyrelsesmedlemmer udskiftes

ved hver udpegning. Derved er der opstået en mangel på

kontinuitet i teatrets bestyrelse, som gør en mere langsigtet

planlægning vanskelig.

Det foreslås derfor at indføre en forskudt udpegning af

bestyrelsens medlemmer, så bestyrelsens medlemmer, der

udpeges af kulturministeren efter § 3, stk. 2, i lov om

scenekunst, beskikkes forskudt, således at halvdelen af de

ministerudpegede medlemmer beskikkes hvert andet år.

Ved at ændre udpegningsreglerne, så halvdelen af de mini-

sterudpegede medlemmer af Det Kongelige Teaters bestyrel-

se udpeges hvert andet år for en fireårig periode, vil der

komme en indbygget kontinuitet i bestyrelsen.

Tilrettelæggelsen af valg af medarbejderrepræsentanter er en

omfattende administrativ opgave. For ikke at fordoble Det

Kongelige Teaters opgave med tilrettelæggelse og gennem-

førelse af valg af medarbejdere til teatrets bestyrelse væl-

ges begge medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fortsat

samtidigt hvert fjerde år.

3.4. Digital kommunikation med Statens Kunstfond

3.4.1. Gældende ret

Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at

hvor der i lovgivningen ikke er fastsat særlige formkrav, har

borgerne som udgangspunkt ret til at henvende sig til for-

valtningen i den form, de selv ønsker. Borgerne kan derfor

ikke uden hjemmel i lov pålægges pligt til at anvende digital

kommunikation, herunder digitale selvbetjeningsløsninger, i

forbindelse med deres henvendelser til myndighederne.

Der er ikke i den gældende lov om Statens Kunstfonds virk-

somhed hjemmel til at kræve, at borgerne anvender digital

kommunikation med Statens Kunstfond, herunder at det er

obligatorisk at anvende en digital selvbetjeningsløsning ved

ansøgning om tilskud.

Efter § 15 i lov nr. 622 af 12. juni 2013 om ændring af

forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser,

anmodninger, meddelelser og erklæringer til offentlige myn-

digheder, blev der i den gældende lov om Statens Kunst-

fond, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 14. januar 2011, som

ændret ved § 12 i lov nr. 458 af 8. maj 2013, indsat en

bestemmelse i § 2 a, hvorefter ansøgning om tilskud fra

Statens Kunstfond skulle indgives ved anvendelse af den

digitale løsning, som Statens Kunstfond stiller til rådighed

(digital selvbetjening). Loven trådte i kraft den 1. december

2013.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 622 af 12. juni

2013, at der forventedes ”vedtaget et lovforslag, hvorefter

Statens Kunstråd og Statens Kunstfond bliver samlet under

navnet Statens Kunstfond. Det er hensigten, at loven på

kunststøtteområdet træder i kraft i januar 2014. I forbindel-

se hermed forventes det, at de relevante bestemmelser om

digital ansøgning om kunststøtte bliver udvidet med en be-

stemmelse, der angår den nye Statens Kunstfond. ” Det var

således hensigten, at bestemmelsen om digital selvbetjening

også skulle udvides til den nye lov om Statens Kunstfonds

virksomhed, som blev vedtaget ved lov nr. 458 af 8. maj

2013.

Ved lov nr. 458 af 8. maj 2013 blev lov om Statens Kunst-

fond, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 14. januar 2011, imid-

lertid ophævet fra den 1. januar 2014. Dermed var hjemlen

til at kræve obligatorisk selvbetjening i § 2 a i lov om

Statens Kunstfond alene gældende fra den 1. december 2013

til den 1. januar 2014.

Reglen bortfaldt som følge af en fejl og ønskes derfor

genindført i den gældende lov, således at kulturministeren

kan fastsætte regler i bekendtgørelse om, at Statens Kunst-

fond igen vil kunne stille krav om, at ansøgninger indgives

via den digitale løsning, som Statens Kunstfond stiller til

rådighed (digital selvbetjening). Slots- og Kulturstyrelsen,

som forvalter tilskudsadministrationen på vegne af Statens

Kunstfond, anvender en digital platform og digital kommu-

nikation i forbindelse med tilskud, som tildeles efter lovens

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

§ 3, stk. 1, og § 10. Det foreslås derfor, at kravet om digi-

tal ansøgning indføres på ny i lov om Statens Kunstfonds

virksomhed, jf. lov nr. 458 af 8. maj 2013 som en hjemmels-

bestemmelse til kulturministeren.

3.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

De gældende regler om kunststøtte findes i lov om Statens

Kunstfond samt i lovene for de enkelte kunstområder. Sta-

tens Kunstfond fik sin nuværende organisering ved lov nr.

458 af 8. maj 2013. I forarbejderne til lov nr. 458 af 8.

maj 2013 lægges det til grund, at forvaltningsloven, offent-

lighedsloven og ligestillingsloven gælder for Statens Kunst-

fonds virksomhed.

Efter § 3 i lov om Statens Kunstfonds virksomhed træffer

Statens Kunstfond endelige administrative afgørelser om

kunststøtte. Efter § 7, stk. 2, i lov om Statens Kunstfonds

virksomhed administrerer Statens Kunstfonds udvalg de

midler, der er tillagt disse. Kulturministeriet stiller sekreta-

riatsbistand til rådighed for Statens Kunstfond. Sekretaria-

tsbetjeningen af Statens Kunstfond varetages af Slots- og

Kulturstyrelsen.

Det foreslås, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse

om, at kulturministeren kan stille krav om digital kommuni-

kation, herunder digitale ansøgninger, afrapportering m.v.,

til brug for administration af kunststøtte efter § 3, stk. 1, i

lov om Statens Kunstfonds virksomhed. Reglerne fastsættes

i en bekendtgørelse.

Det er hensigten, at reglerne i bekendtgørelsen skal regule-

re Statens Kunstfonds adgang til at stille krav om digitale

ansøgninger mv, herunder adgang til at afvise ansøgninger

om kunststøtte m.v., der ikke er indgivet ved anvendelse af

den digitale selvbetjeningsløsning, Statens Kunstfond stiller

til rådighed.

Samtidig er det hensigten, at bekendtgørelsen skal regulere,

hvilke undtagelser der skal gælde til hovedreglen om, at

ansøgning mv. skal indgives digitalt. Det vil blandt andet

fremgå af bekendtgørelsen, at borgere, der er fritaget for Di-

gital Post i medfør af reglerne om Digital Post, er fritaget for

kravet om digital ansøgning af kunststøtte. En sådan frita-

gelse skal anses som et objektivt kriterium, hvorfor Statens

Kunstfond for disse ansøgninger ikke skal foretage en kon-

kret vurdering. Personkredsen for denne fritagelse vil alene

komme til at omfatte fysiske personer. Juridiske personer,

såsom enkeltmandsvirksomheder og andre virksomheder,

som defineret i lov om Det Centrale Virksomhedsregister,

vil derfor ikke falde under denne fritagelse.

Det foreslås yderligere, at bestemmelsen i § 2 a, fra 2013 ju-

steres i overensstemmelse med aftale om digitaliseringsklar

lovgivning gældende fra den 16. januar 2018. Aftalen bety-

der, at ny lovgivning så vidt muligt bør udformes, så den

understøtter en hel eller delvis digital administration samt

anvendelse af ny teknologi, som kan understøtte en bedre

og mere effektiv offentlig opgaveløsning. Kravene gælder

for lovforslag, som fremsættes fra og med folketingsåret

2018/19. Følgeligt omfattes også virksomheder af bekendt-

gørelsens regler i medfør af den foreslåede bestemmelse i

§ 10 a. En stor del af ansøgere på kunststøtteområdet søger

gennem den enkelte kunstners cvr.nr., og ved at give hjem-

mel til, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at også

virksomheder vil omfattes af kravet om digital ansøgning,

vil reglerne leve op til kravet i digitaliseringsklar lovgivning

om en mere ensartet administration og digital understøttelse

for alle ansøgere.

Det vil fremgå af bekendtgørelsen, at hvis der skønnes at

foreligge særlige forhold for borgere eller virksomheder,

vil Statens Kunstfond kunne acceptere, at en ansøgnings

anmeldelse, afrapportering, m.v. indgives på en anden måde

end digitalt. Det vil endvidere fremgå, at Statens Kunstfond

i særlige tilfælde kan undlade at afvise en ansøgning, der

ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra

en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele

for Statens Kunstfond ved at modtage ansøgningen på anden

måde end digitalt.

Det er hensigten, at reglerne i bekendtgørelsen også skal re-

gulere afrapportering m.v., der indgives som led i afrappor-

tering eller anden sagsbehandling i forbindelse med tildeling

af støtte ydet efter lovens § 3, stk. 1. Udover ansøgninger,

er en væsentlig del af administrationen af tildelt kunststøtte

at modtage afrapporteringer om anvendelse af de tildelte

midler.

Efter forslaget kan kulturministeren fastsætte nærmere reg-

ler om, hvornår en ansøgning, afrapportering, m.v. anses

for at være kommet frem til Statens Kunstfond. Det vil i

bekendtgørelsen reguleres, at en ansøgning mv. anses for

at være kommet frem, når den er tilgængelig for Statens

Kunstfond, det vil sige fra det tidspunkt, hvor Statens

Kunstfond har mulighed for at behandle eller læse ansøgnin-

gen, anmeldelsen, afrapporteringen, m.v.

Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i

it-systemet. En ansøgning, afrapportering, m.v., der først er

tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget

den dag, ansøgningen, afrapporteringen m.v. er tilgængelig.

En ansøgning, afrapportering m.v., der er tilgængelig i it-sy-

stemet, eksempelvis klokken 23:59 den 30. november, er

således kommet frem den 30. november, uanset at der ikke

fysisk sidder en medarbejder i sekretariatet og gør sig be-

kendt med ansøgningen m.v. på dette tidspunkt, der ligger

uden for normal arbejdstid/åbningstid. Det kan med digital

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

selvbetjening præcist registreres, hvornår en ansøgning, an-

meldelse, afrapportering mv. er kommet frem.

Kulturministeren kan efter bestemmelsen fastsætte regler

om, at såfremt modtagelsestidspunktet for en digital ansøg-

ning ikke kan fastlægges som følge af problemer med det

it-system, der stilles til rådighed, eller andre lignende pro-

blemer, må ansøgningen anses for at være kommet frem

på det tidspunkt, hvor ansøgningen blev afsendt, hvis der

kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestids-

punktet. Det er hensigten, at det således ikke skal komme

borgeren eller virksomheden til skade, at en ansøgning eller

afrapporteringen mv. modtages efter fristens udløb, hvis det-

te skyldes systemnedbrud mv. Der bør fra Statens Kunstfond

eller sekretariatets side udvises fleksibilitet i forhold til at

udsætte frister en rimelig tid, hvis it-problemerne opstår tæt

på fristen for indgivelse af en ansøgning.

digitale selvbetjeningsløsning, som stilles til rådighed af

Slots- og Kulturstyrelsen som led i sin sekretariatsbetjening

af Statens Kunstfond og om fritagelse fra obligatorisk digital

ansøgning.

Efter princip 3 bør lovgivningen understøtte, at administrati-

onen af lovgivningen kan ske helt eller delvist digitalt og

under hensyntagen til borgernes og virksomhedernes retssik-

kerhed. Kulturministeriet vurderer, at lovforslaget lever op

til princippet, idet sagsbehandling ikke er underlagt generel

automatisering. Der indføres alene regel om digital selvbe-

tjening. Behandling af ansøgninger foretages fortsat efter en

konkret individuel vurdering. Der er mulighed for, at den

digitale løsning kan videreudvikles til at benytte machine

learning på baggrund af objektive kriterier.

Efter princip 4 bør fagministeriet overveje, om der i stedet

for at indføre nye indberetningskrav kan trækkes på data

fra eksisterende offentlige registre som grundlag for admi-

nistrationen af lovgivningen. Efter princippet bør begreber

og data så vidt muligt genbruges på tværs af myndighe-

der. Fsva. genanvendelse af data fra andre myndigheder

vurderes dette ikke relevant for indeværende lovforslag. År-

sagen herfor er, at alle ansøgninger til Statens Kunstfond be-

handles individuelt, hvorfor det ikke giver mening at trække

samledata fra registre. Kulturministeriet vurderer herudfra,

at lovforlaget er udformet i overensstemmelse med princip

Efter princip 5 forudsætter en høj grad af digitalisering, at

datasikkerhed prioriteres højt af myndighederne.

Statens Kunstfonds behandler data gennem sin portal på

Kunst.dk, der varetages af Slots- og Kulturstyrelsen. Slots-

og Kulturstyrelsen indsamler og behandler en række person-

oplysninger, som styrelsen er dataansvarlig for. Behandling

af oplysningerne sker i henhold til de krav, der fremgår af

databeskyttelseslovgivningen.

Efter princip 6 bør offentlige myndigheder i det omfang,

det er muligt og hensigtsmæssigt, anvende eksisterende of-

fentlig infrastruktur, så der sikres størst muligt genbrug og

sammenhæng på tværs. Kulturministeriet vurderer, at lovfor-

slaget er i overensstemmelse med dette princip, da Slots-

og Kulturstyrelsen kan anvende den til enhver tid gældende

nationale eID-løsning for adgang til den digitale selvbetje-

ningsløsning.

Efter princip 7 bør der ved udarbejdelse af lovgivningen

tages højde for muligheden for efterfølgende kontrol samt

forebyggelse af svig. Brugen af den til enhver tid gælden-

de, nationale eID-løsning, og efterfølgende udbetaling til

Nemkonto, sikrer identifikation og dermed viden om hvor

midlerne går hen. Der udføres efterfølgende kontrol og

yderligere stikprøvekontrol på baggrund af kriterierne for

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for

kommuner, regioner eller staten.

Lovforslagets forventes at medføre implementeringskonse-

kvenser for de berørte uddannelsesinstitutioner, idet de skal

etablere nye arbejdsgange m.m. for at betjene en ny besty-

relse. Dette kan fx indbefatte behov for at ansætte ekstra

årsværk på de enkelte institutioner. Merudgifter i forbindelse

med de nye bestyrelser afholdes inden for de bevillinger, der

er afsat til uddannelsesinstitutionerne.

Det er Kulturministeriets vurdering, at indførelsen krav om

digital kommunikation med Statens Kunstfond som foreslået

i § 10 a i videst muligt omfang lever op til principperne for

digitaliseringsklar lovgivning.

Efter princip 1 bør lovgivningen være enkel og klar, så den

er let at forstå for borgere og virksomheder. Kulturministeri-

et vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med dette

princip, da forslaget bl.a. har til formål at give klarere regler

fsva. ansøgninger om tilskud til Statens Kunstfond. Dette

kommer bl.a. til udtryk ved, at der med lovforslaget skabes

et gennemsigtigt administrationsgrundlag og ved, at begre-

ber bliver anvendt entydigt og konsistent.

Efter princip 2 skal lovgivningen understøtte, at der kan

kommunikeres digitalt med borgere og virksomheder. Kul-

turministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstemmel-

se med dette princip, da der med lovforslaget vil blive indsat

bestemmelser i lov om Statens Kunstfonds virksomhed om

anvendelse af den digitale løsning som stilles til rådighed

i forbindelse med ansøgninger om tilskud fra Statens Kunst-

fond, herunder at Statens Kunstfond kan kræve brug af den

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

tildelingen, hvilket bidrager til at forebygge svig. Dette vil

lovforslaget ikke ændre på. Kulturministeriet vurderer der-

for, at lovforslaget lever op til princip 7.

Der vil til stadighed være et antal ansøgninger fra udlændin-

ge og udenlandske juridiske personer, der ikke har MitID. I

det omfang der tillige er etableret digitale ansøgninger uden

obligatorisk brug af MitID eller OCES signaturer, vil ansøg-

ninger i denne form også anses for at være omfattet af

hovedbestemmelsen.

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra 2. februar 2023 til

2. marts 2023 været sendt i høring hos følgende myndighe-

der og organisationer m.v.:

Danske Filminstruktører, Assitej Danmark, Brancherådet for

Scenedans i Danmark, Danmarks Teaterforeninger, Dansk

Artistforbund, Dansk Kunstnerråd, Dansk Skuespillerfor-

bund, Dansk Teater, Danske Dramatikere, De Frie Koreo-

grafer, Det Kongelige Teater, Foreningen af Danske Scene-

instruktører, Foreningen af Danske Sceneinstruktører, Sam-

menslutningen af Danske Scenografer og Uafhængige Sce-

nekunstnere, SCENIT, Teatercentrum, Uafhængige Scene-

kunstnere, Dansk Artistforbund, AUTOR, Danske Musik-

og Kulturskoler og Dansk Musikpædagogisk Forening, Dan-

ske Populærautorer, Dansk Komponistforening, Dansk Li-

ve, Dansk Musikerforbund, Danske Ensembler, Orkestre

og Operainstitutioner, Billedkunstnernes Forbund, Danske

Kunsthåndværkere og Designere, Danske Gallerier, Aka-

demiraadet, Amatørernes Kunst & Kultur Samråd, Dan-

ske Skønlitterære Forfattere, Dansk Forfatterforening, For-

eningen af Kunsthaller i Danmark og Organisationen Dan-

ske Museer, Unge Kunstnere og Kunstformidlere, Dansk

Kunstnerråd, Organisationen Danske Museer, Dansk Ung-

domsfællesråd, Dansk Erhverv (tidligere Danske Mediers

Arbejdsgiverforening), Statens Kunstfond, De regionale

Kunstfonde, ODM Organisationen Danske Museer, Kom-

munernes Landsforening (KL), Rigsrevisionen, Danske Re-

gioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for

borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konse-

kvenser.

9. Forholdet til EU-retten

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

gifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Ingen

Lovforslagets forventes at medfø-

re implementeringskonsekvenser for

de berørte uddannelsesinstitutioner,

idet de skal etablere nye arbejdsgan-

ge m.m. for at betjene en ny besty-

relse. Dette kan fx indbefatte behov

for at ansætte ekstra årsværk på de

enkelte institutioner. Merudgifter i

forbindelse med de nye bestyrelser

afholdes inden for de bevillinger,

der er afsat til uddannelsesinstitutio-

nerne.

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for stat,

kommuner og regioner

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

Økonomiske konsekvenser for er-

Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er-

Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for bor- Ingen

Ingen

gerne

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper for im-

plementering af erhvervsrettet EU-regu-

NEJ

lering/Overimplementering af EU-retli-

ge minimumsforpligtelser

uddannelsesinstitutioner" lige som Den Danske Filmsko-

le. Hermed indføres samme betegnelse for de syv kunstneri-

ske uddannelsesinstitutioner.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om videregående kunstneri-

ske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, at Den

Danske Scenekunstskole som højere videregående uddan-

nelsesinstitution har til opgave på kunstnerisk og, hvor det

er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i

scenekunst indtil det højeste niveau.

Det følger af lovens § 3, stk. 1, at Den Danske Filmskole

som videregående uddannelsesinstitution har til opgave at

give kunstnerisk og teknisk uddannelse i film-, tv- og com-

puterspilsproduktion.

Det følger af lovens § 4, stk. 1, at Musikkonservatorierne

som højere videregående uddannelsesinstitutioner har til op-

gave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt

grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og

tilgrænsende fagområder indtil det højeste niveau.

Det følger af lovens § 5, stk. 1, at Det Kongelige Danske

Kunstakademis Billedkunstskoler som højere videregående

uddannelsesinstitution har til opgave på kunstnerisk og vi-

denskabeligt grundlag at give uddannelse i maler-, billed-

hugger- og grafisk kunst med tilgrænsende kunstarter indtil

det højeste niveau.

Det fremgår af den foreslåede ændring, at i

§ 2, stk. 1, § 4,

stk. 1,

§ 5, stk. 1,

udgår »højere«.

Ændringen vil medføre, at Den Danske Scenekunstskole,

musikkonservatorierne og Kunstakademiets Billedkunstsko-

ler fremover vil blive benævnt "videregående kunstneriske

Formålet med ændringen er, at betegnelsen for uddannelses-

institutionerne bliver mere tidssvarende og i overensstem-

melse med praksis på det øvrige uddannelsesområde.

Til nr. 2

Lovens § 2, stk. 1 fastsætter, at Den Danske Scenekunstsko-

le har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, vi-

denskabeligt grundlag at give uddannelse i scenekunst indtil

det højeste niveau.

Lovens § 2, stk. 2, fastsætter, at Den Danske Scenekunstsko-

le har pligt til at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed,

og at institutionen kan drive videnskabelig forskning inden

for sine fagområder.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.

3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i lovens

§ 2, stk. 2,

at der efter »og kan« indsæt-

tes: », hvor det er relevant,«.

Formålet med ændringen er, at institutionens forskning be-

grænses til relevante områder.

Bestemmelsen medfører, at institutionen fremadrettet skal

vurdere, om det vil være relevant at forske i et givent områ-

de, inden forskningsprojektet sættes i værk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2, i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 3

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

Lovens § 3, stk. 1 fastsætter, at Den Danske Filmskole har

til opgave at give kunstnerisk og teknisk uddannelse i film-,

tv- og computerspilsproduktion.

Lovens § 3, stk. 2, fastsætter, at Den Danske Filmskoles kan

udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og at institutionen

kan drive videnskabelig forskning inden for sine fagområ-

der.

Det foreslås i

§ 3, stk. 2,

at "kan" udgår, og der i stedet

indsættes "skal”, og at der efter "kan" indsættes ", hvor

det er relevant," således at det fremgår, at Den Danske Film-

skole skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og at

institutionen, hvor det er relevant, kan drive forskning på

videnskabeligt grundlag inden for sine fagområder.

Formålet med ændringen er at indføre samme forpligtelse

for Den Danske Filmskole, som i dag er gældende for de

øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner, til at udøve

kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

Ændringen vil medføre en ny forpligtelse for Den Danske

Filmskole til at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed,

hvilket før var valgfrit for uddannelsesinstitutionen. Forsk-

ning vil, lige som på de øvrige kunstneriske uddannelses-

institutioner, blive begrænset til relevante områder. Dette

medfører, at institutionen fremadrettet skal vurdere, om det

vil være relevant at forske i et givent område, inden forsk-

ningsprojektet sættes i værk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 4

Lovens § 4, stk. 1 fastsætter, at musikkonservatorierne har

til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, på vi-

denskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musik-

pædagogik og tilgrænsende fagområder indtil det højeste

niveau.

Lovens § 4, stk. 2, fastsætter, at musikkonservatorierne skal

udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og

kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for

deres fagområder.

Det foreslås i lovens

§ 4, stk. 2,

at der efter »og kan« indsæt-

tes: », hvor det er relevant, «.

Forslaget vil medføre, at musikkonservatorierne skal udøve

kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og at de, hvor det er re-

levant, kan drive forskning på videnskabeligt grundlag inden

for sine fagområder.

Formålet med ændringen er, at musikkonservatoriernes

forskning begrænses til relevante områder.

Dette medfører, at institutionen fremadrettet skal vurdere,

om det vil være relevant at forske i et givent område, inden

forskningsprojektet sættes i værk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 5

Lovens § 5, stk. 1 fastsætter, at Det Kongelige Danske

Kunstakademis Billedkunstskoler har til opgave på kunstne-

risk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i maler-,

billedhugger- og grafisk kunst med tilgrænsende kunstarter

indtil det højeste niveau.

Lovens § 5, stk. 2 fastsætter, at Det Kongelige Danske

Kunstakademis Billedkunstskoler skal udøve kunstnerisk

udviklingsvirksomhed og skal på videnskabeligt grundlag

drive forskning inden for billedkunsten.

Det foreslås i den nuværende

§ 5, stk. 2,

at »og skal« ændres

til »og kan, hvor det er relevant,«, således at Det Kongelige

Danske Kunstakademis Billedkunstskoler kan udøve kunst-

nerisk udviklingsvirksomhed, og at institutionen, hvor det

er relevant, kan drive forskning på videnskabeligt grundlag

inden for billedkunsten.

Forslaget vil medføre, at det ikke længere er en forpligtelse

for institutionen at drive forskning på videnskabeligt grund-

lag, men at den lige som de øvrige kunstneriske uddannel-

sesinstitutioner kan drive forskning, hvor det er relevant.

Formålet med ændringen er at ophæve den hidtil gælden-

de forpligtelse for Det Kongelige Danske Kunstakademis

Billedkunstskoler til at drive forskning, således at det frem-

over vil være valgfrit for institutionen at drive forskning

på relevante områder lige som for de øvrige kunstneriske

uddannelsesinstitutioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 6

Overskriften til kapitel 3 i lov nr. 1362 af 16. december

2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutio-

ner under Kulturministeriet er ”Uddannelser, kunstnerisk

udviklingsvirksomhed og forskning m.v.”

Det foreslås at ændre

overskriften

til kapitel 3 til ”Uddannel-

ser og videngrundlag”.

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

Ændringen af overskriften til kapitel 3 i loven medfører ikke

en ny retstilstand, men er en følge af den politiske aftale om

styrkelse af de kunstneriske uddannelser under Kulturmini-

steriet, og ændringen har alene til formål at skabe sproglig

klarhed.

Til nr. 7

Ifølge lovens § 11 træffer uddannelsesinstitutioner, hvor

der drives kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk

udviklingsvirksomhed eller forskning, selv beslutning om,

hvilken kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk ud-

viklingsvirksomhed eller forskning, der skal drives på in-

stitutionen. Bestemmelsen giver, jf. Folketingstidende, den

enkelte kunstnerisk-videnskabeligt ansatte frihed til at dri-

ve forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædago-

gisk udviklingsvirksomhed inden for sit faglige ansættelses-

område med de forpligtelser, der følger af ansættelsesforhol-

det.

Det foreslås i lovens

§ 11,

at ordene »Uddannelsesinstituti-

oner, der driver kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædago-

gisk udviklingsvirksomhed eller forskning,« udgår, og at der

i stedet indsættes: »Uddannelsesinstitutionerne«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at uddannelsesinstitu-

tionerne fortsat selv træffer beslutning om, hvilken kunstne-

risk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksom-

hed eller forskning, der skal drives på institutionen, men at

der ikke længere vil skulle skelnes mellem uddannelsesinsti-

tutioner, der skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed

og andre. Den foreslåede ændring af § 11 er en følge af, at

uddannelsesinstitutionerne med de foreslåede ændringer af

lovens §§ 2-5, jf. lovforslagets § 1, nr. 1-5, vil få ens regler

vedrørende videngrundlag.

Til nr. 8

Det fremgår af lovens § 15, stk. 1-3, at de kunstneriske

uddannelsesinstitutioner ledes af en rektor, der ansættes og

afskediges af kulturministeren. Rektor træffer, jf. § 15, stk.

2, afgørelser i alle sager på institutionen, der ikke ved

lov er henlagt til ministeriet eller institutionens kollegiale

organer. Det fremgår af lovens § 15, stk. 4, 2. pkt., at insti-

tutionernes øverste kollegiale organ inddrages i sager, der

vedrører institutionens overordnede interesser og medvirker

ved fastlæggelsen af retningslinjer for dens langsigtede virk-

somhed og udvikling. Et eksempel på disse organer er fx et

skoleråd, som drøfter og afgiver udtalelse til rektor om stu-

dieordninger, undervisningsplaner m.m. Ifølge lovbemærk-

ningerne til § 15, stk. 4, fastsætter kulturministeren nærmere

regler om sammensætningen og størrelsen af de kollegiale

organer i de enkelte uddannelsesinstitutioners eller fagom-

råders styrelsesbekendtgørelser samt nærmere regler om,

at uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ inddra-

ges i sager, der vedrører uddannelsesinstitutionens overord-

nede interesser som uddannelsesinstitution, og medvirker

ved fastlæggelse af retningslinjer for uddannelsesinstitutio-

nens langsigtede virksomhed og udvikling. Uddannelsesin-

stitutionens øverste kollegiale organ kan for eksempel afgive

udtalelse til rektor om skolens budget, struktur, organisation

og langsigtede virksomhed. Det øverste kollegiale organ er

således kun rådgivende, mens beslutningsretten og -pligten

er placeret hos rektor.

Det fremgår af lovens § 15, stk. 5, at kulturministeren fast-

sætter nærmere regler om institutionernes styrelse.

Bemyndigelsen er anvendt til i bekendtgørelse nr. 1484 af 1.

oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørelse nr.

1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunst-

akademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476 af 1.

oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet

og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober 2020 om Den

Danske Scenekunstskole at

fastsætte regler om ansættelse og opgaver for rektor og pro-

rektor og om sammensætning og opgaver for skoleråd/kon-

servatorieråd, studienævn og aftagerpaneler.

Det fremgår af lovens § 15, stk. 6, at kulturministeren fast-

sætter nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstil-

lingsbygningen ved Charlottenborg Slot, jf. lovens § 5, stk.

3, herunder om kunsthallens styrelsesforhold.

Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr.

1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunst-

akademis Billedkunstskoler, hvor der i kapitel 15 findes reg-

ler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved

Charlottenborg Slot, og kunsthallens styrelsesforhold, der

blandt andet omfatter regler for ansættelse af kunsthalsdi-

rektøren samt kunsthalsdirektørens beføjelser og kvalifikati-

oner.

Det foreslås, at § 15 ophæves.

Dette skyldes, at § 15, stk. 1-4, der vedrører rektors og

kollegiale organers ansvar, ikke længere er relevante, da der,

jf. lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås oprettet bestyrelser og

fastsat nye regler om rektors ansættelse og opgaver og om

de kollegiale organers opgaver. Reglerne i § 15, stk. 5-6,

der omhandler kulturministerens bemyndigelse til at fastsæt-

te nærmere regler om henholdsvis institutionernes styrelse

og om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved

Charlottenborg Slot, jf. gældende lovs § 5, stk. 3, foreslås

flyttet til en ny § 16 k, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 9

Lovens § 16 fastsætter, at kulturministeren kan fastsætte

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

nærmere regler om aftagerpaneler ved uddannelsesinstitutio-

nerne.

Det foreslås, at § 16 ophæves, og i stedet indsættes nye

bestemmelser om uddannelsesinstitutionernes styrelse, her-

under om bestyrelsernes ansvar, sammensætning, udpegning

og opgaver, om rektors ansvar og opgaver samt om kollegia-

le organer og aftagerinddragelse.

Til § 16

Det følger af den foreslåede

§ 16, stk. 1,

at Den Danske Sce-

nekunstskole, Den Danske Filmskole, Det Jyske Musikkon-

servatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billed-

kunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium,

Rytmisk Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonser-

vatorium er statsinstitutioner, hvis overordnede ledelse vare-

tages af en bestyrelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 1, vil medføre, at

den overordnede ledelse på uddannelsesinstitutionerne, som

efter den gældende lov varetages af rektor, fremover vil

blive varetaget af en bestyrelse.

Det følger af den foreslåede

§ 16, stk. 2,

at bestyrelsen har

det overordnede ansvar for institutionens drift og strategi,

herunder dens økonomi og udvikling.

Bestyrelsens ansvar omfatter både bestyrelsens forvaltning

af de statslige bevillinger og andre tilskud samt uddannel-

sesinstitutionens samlede varetagelse af opgaverne inden for

institutionens formål, jf. §§ 2-5. Bestyrelserne bliver således

ansvarlige for institutionens samlede virksomhed og for de

bestemmelser, der er fastsat for institutionens virke f.eks.

i rammeaftaler, jf. § 16 d der indgås med Kulturministeri-

et. Disse ansvarsområder er tidligere tilfaldet institutioner-

nes rektorer.

Vedrørende rammeaftaler se yderligere de specielle bemærk-

ninger til den foreslåede

§ 16 d.

Det følger af den foreslåede

§ 16, stk. 3,

at bestyrelsen

består af fire eksterne medlemmer samt af én studerende,

én underviser og én teknisk-administrativ medarbejder fra

uddannelsesinstitutionen.

Bestemmelsen vil medføre, at institutionernes bestyrelser

sammensættes af dels interne medlemmer, der vælges repræ-

sentativt på institutionerne af studerende og personale, og

som vil kunne bidrage med et kendskab til de lokale forhold

på uddannelsesinstitutionen, dels af eksterne medlemmer

der udpeges af ministeren, og som vil udgøre bestyrelsens

flertal.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at bestyrelsen sam-

mensættes med i alt syv medlemmer, hvoraf et flertal på

fire er eksterne medlemmer, mens et mindretal på tre er hen-

holdsvis en studerende, en underviser og en teknisk-admini-

strativ medarbejder, dvs. tre interne medlemmer, som har

kendskab til de lokale forhold på uddannelsesinstitutionen.

Det følger af den foreslåede

§ 16, stk. 4,

at medlemmerne

af bestyrelsen tilsammen skal have viden og erfaring om

henholdsvis ledelse, strategi og udvikling, indsigt i og kunst-

nerisk erfaring fra det kunstfelt og de brancher, som den på-

gældende institution skal uddanne til og gerne bredere viden

om kulturlivet i Danmark og internationalt, erfaring med og

viden om udvikling og drift af uddannelsesinstitutioner, og

økonomi, jura, personaleadministration m.v.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at bestyrelsen sam-

let besidder en kompetenceprofil, der dækker de i stk. 4

nævnte områder, og at kulturministeren i sin udpegning af

eksterne bestyrelsesmedlemmer, jf. den foreslåede § 16, stk.

5, er forpligtet til at sikre, at de i § 16, stk. 4, nævnte

kompetencer skal være til stede i bestyrelsen som samlet

enhed. Ved vurderingen af, om bestyrelsen opfylder den

foreslåede fælles kompetenceprofil, indgår de valgte interne

bestyrelsesmedlemmer også i vurderingen.

Det følger af den foreslåede i § 16, stk. 5,

1. pkt.,

at kultur-

ministeren udpeger de fire eksterne bestyrelsesmedlemmer.

Det følger af den foreslåede i § 16, stk. 5,

2. pkt.,

at kul-

turministerens udpegning af eksterne medlemmer sker efter

offentlig annoncering.

Formålet med bestemmelsen er, at annonceringen skal sikre,

at branche- og lønmodtagerorganisationer, studenterorgani-

sationer m.fl. kan indgive forslag til ministeren. Annonce-

ringen offentliggøres på Kulturministeriets offentlige kana-

ler. Indgivelse af forslag til bestyrelsesmedlemmer bliver

således gjort tilgængeligt for hele offentligheden.

Det følger af den foreslåede i § 16, stk. 5,

3. pkt.,

at kul-

turministeren udpeger bestyrelseslederen blandt de eksterne

bestyrelsesmedlemmer, jf. 1. pkt.

Efter den foreslåede § 16,

stk. 6,

vil det bestyrelsesmedlem,

der skal være studerende, skulle vælges af og blandt de

studerende på uddannelsesinstitutionen.

Efter den foreslåede § 16,

stk. 7,

vil det bestyrelsesmedlem,

der skal være underviser, skulle vælges af og blandt undervi-

serne på uddannelsesinstitutionen.

Efter den foreslåede § 16,

stk. 8,

vil det bestyrelsesmedlem,

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

der skal være teknisk-administrativ personale, skulle vælges

af og blandt det teknisk-administrative personale på uddan-

nelsesinstitutionen.

Det følger af den foreslåede § 16,

stk. 9, 1. – 3. pkt.,

at de

eksterne medlemmer af bestyrelsen udpeges af kulturmini-

steren for en periode på fire år med mulighed for ét genvalg,

at studenterrepræsentanten vælges for to år med mulighed

for ét genvalg, og at medarbejderrepræsentanter vælges for

fire år med mulighed for ét genvalg.

Det følger af den foreslåede § 16, stk. 9,

4. pkt.,

at studen-

ter- og medarbejderrepræsentanter vælges efter regler, der

fastsættes af bestyrelsen for den enkelte institution.

Bestemmelsen vil medføre, at det medlem af bestyrelsen,

der skal være studerende, vælges af og blandt de studerende,

og at to medlemmer vælges af og blandt medarbejderne for

henholdsvis det teknisk/administrative og det undervisende

personale. De vælges repræsentativt på institutionerne efter

regler, der fastsættes af bestyrelserne for den enkelte institu-

tion med henblik på, at de studerende og underviserne på

uddannelsesinstitutionen høres, samt at der sikres repræsen-

tative og demokratiske valg af studerende og medarbejdere

til bestyrelsesposterne. Reglerne kan indeholde bestemmel-

ser om valg af suppleanter for studenter- og medarbejderre-

præsentanter, hvis det skønnes relevant for at sikre kontinui-

tet i bestyrelsesarbejdet.

Når der første gang skal vælges studenter –og medarbejder-

repræsentanter til bestyrelserne, gælder særlige bestemmel-

ser. Se nærmere i lovforslagets § 2 samt tilhørende bemærk-

ninger.

Det følger af den foreslåede § 16,

stk. 10,

at kulturministe-

ren kan fastsætte nærmere regler om valg af bestyrelsesmed-

lemmer, der er studerende og medarbejdere, dvs. interne

bestyrelsesmedlemmer, samt om annoncering, udpegning og

honorering af eksterne medlemmer efter stk. 5.

Formålet med bestemmelsen er, at kulturministeren gives

hjemmel til at fastsætte nærmere regler om valg af interne

bestyrelsesmedlemmer på institutionerne og om offentlig

annoncering af eksterne bestyrelsesmedlemmer f.eks. i for-

hold til frister, proces for indstilling, mv.

Der vil også kunne fastsættes regler om kriterier for udpeg-

ning af eksterne bestyrelsesmedlemmer med henblik på at

sikre medlemmernes uafhængighed og bestyrelsens optima-

le sammensætning. Endelig vil det fremgå, at de eksterne

medlemmer, herunder bestyrelseslederen, vil modtage et ho-

norar for deres bestyrelseshverv, der fastsættes af Kulturmi-

nisteriet, men udbetales af institutionerne.

Til § 16 a

Det følger af den foreslåede

§ 16 a,

at kulturministeren kan

beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, hvis ministeren

vurderer, at bestyrelsen ikke lever op til sit ansvar, jf. § 16,

stk. 1-2. I så fald beskikkes en ny bestyrelse efter reglerne i

§ 16, stk. 5-8.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at kulturministeren

i tilfælde af, at bestyrelsen udviser økonomisk uansvarlig-

hed, hvorved institutionen sættes under skærpet tilsyn af

Kulturministeriet, eller i tilfælde af at bestyrelsen træffer

beslutninger, der bringer institutionens overlevelse i fare,

kan afbeskikke bestyrelsen inden udløbet af beskikkelsespe-

rioden og beskikke en ny bestyrelse.

Til § 16 b

Det følger af den foreslåede

§ 16 b,

at bestyrelsen selv

fastsætter sin forretningsorden, som godkendes af Kulturmi-

nisteriet.

Den foreslåede bestemmelse § 16 b vil medføre, at bestyrel-

serne skal udfærdige udkast til forretningsorden, der sendes

til godkendelse i Kulturministeriet. En sådan forretningsor-

den kan f.eks. indeholde retningslinjer for arbejdsdeling

mellem rektor og bestyrelsen, procedure for stillingtagen

til institutionens administration og organisering, procedure

for opfølgning på aktivitetsudvikling, planer, budgetter samt

procedure for gennemgang af perioderegnskaber og lignen-

de herunder vurdering af afvigelser m.m.

Bestemmelsen indebærer også, at Kulturministeriet skal

godkende, hvis en bestyrelse på et senere tidspunkt ønsker at

foretage ændringer i en godkendt forretningsorden.

Til § 16 c

Det følger af den foreslåede § 16 c,

stk. 1,

at bestyrelsen

ansætter og afskediger rektor.

Det følger af den foreslåede § 16, stk. 2, at bestyrelsen

fastsætter retningslinjer for rektors virksomhed.

Bestyrelsen skal følge de regler, som Kulturministeriet og/

eller Finansministeriet fastlægger eller aftaler for løn, ansæt-

telse og pension i forbindelse med ansættelse af rektorer.

Institutionernes bestyrelser skal følge de gældende overens-

komster, ansættelsesregler og -vilkår ved ansættelse rekto-

rer, der er gældende i staten for ansættelse af ledere i

sammenlignelige funktioner. Kulturministeriet inddrages i

forbindelse med rektoransættelser for at afklare rammerne

for løn, vilkår m.v.

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

Bestyrelserne vil selv fastlægge nærmere proces for ansæt-

telsen, f.eks. i forhold til nedsættelse af ansættelsesudvalg

m.v.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 c, stk. 2, vil medføre,

at bestyrelserne vil skulle fastlægge retningslinjer for rek-

tors virksomhed. Dette kan eksempelvis indebære en defi-

nition af rektors ansvarsområder og arbejdsdeling mellem

rektor og bestyrelse. Retningslinjerne skal være en skriftlig

instruks.

Til § 16 d

Det følger af den foreslåede

§ 16 d,

at bestyrelsen indgår

aftaler med Kulturministeriet om institutionens mål og op-

gaver.

Bestemmelsen vil medføre, at det fremover vil være be-

styrelsen, som øverste ledelse af institutionen, der indgår

og underskriver eksempelvis rammeaftaler med Kulturmini-

steriet. Denne opgave har tidligere været varetaget af rek-

tor. Bestyrelsen vil fortsat skulle samarbejde med rektor og

institutionens øvrige daglige ledelse om indgåelse af aftaler

med Kulturministeriet om institutionens mål og opgaver.

Til § 16 e

Det følger af den foreslåede

§ 16 e,

at bestyrelserne efter

indstilling fra rektor godkender institutionens budget, herun-

der fordelingen af ressourcerne og principperne for ressour-

cernes anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 e vil medføre, at besty-

relsen som den øverste ledelse af den kunstneriske uddan-

nelsesinstitution gives indsigt i og indflydelse på institutio-

nernes økonomi og anvendelse af bevillingen. De nærmere

rammer og processer for dette fastlægges i bestyrelsens for-

retningsorden, jf. den foreslåede § 16 b, og bestyrelsens

retningslinjer for rektors virksomhed, jf. den foreslåede § 16

c, stk. 2.

Til § 16 f

Det følger af den foreslåede § 16 f,

stk. 1,

at bestyrelsen

godkender studieordninger efter indstilling fra studienævnet,

jf. § 16 h, stk. 2, for de uddannelser, som institutionen

udbyder.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 f, stk. 1, vil medføre,

at bestyrelserne som den øverste ledelse for institutionen

fremover godkender studieordninger efter indstilling fra stu-

dienævn.

Det følger af den foreslåede § 16 f,

stk. 2,

at bestyrelsen kan

bemyndige rektor til at godkende studieordningerne.

Bestemmelsen vil medføre, at bestyrelserne kan delegere

godkendelsen af studieordninger, jf. den foreslåede § 16 f,

stk. 1, til rektor, hvilket også er praksis på sammenligneli-

ge uddannelsesområder. Dette kan gøres af hensyn til at

fokusere bestyrelsens arbejde på strategiske spørgsmål og

institutionens udvikling. De nærmere rammer og processer

for en sådan delegation skal fastlægges i bestyrelsens for-

retningsorden, jf. den foreslåede § 16 b, og bestyrelsens

retningslinjer for rektors virksomhed, jf. den foreslåede § 16

c, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 16 g

Det fremgår af lovens § 15, stk. 1, at de kunstneriske uddan-

nelsesinstitutioner ledes af en rektor, der ansættes og afske-

diges af kulturministeren. Det fremgår af lovens § 15, stk.

2, at rektor træffer afgørelser i alle sager på institutionen,

der ikke ved lov er henlagt til ministeriet eller institutionens

kollegiale organer.

Det følger af den foreslåede

§ 16 g, stk. 1,

at rektor er

ansvarlig for institutionens daglige drift og ledelse herunder

undervisning, kunstnerisk praksis, kunstnerisk og pædago-

gisk udviklingsvirksomhed, forskning, kunst- og kulturinsti-

tutionsvirksomhed, administration og økonomi.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 g, stk. 1, vil, i sammen-

hæng med den foreslåede § 16, stk. 2 om at bestyrelsen har

det overordnede ansvar for institutionens drift og strategi,

herunder dens økonomi og udvikling, medføre, at rektor i

sager vedrørende institutionens langsigtede udvikling, øko-

nomi, regnskab og budget, struktur og organisering og regler

for valg til kollegiale fora vil skulle referere til bestyrelsen,

der træffer beslutning efter indstilling fra rektor. De nær-

mere rammer for rektors arbejde beskrives i bestyrelsens

instruks.

Det følger af den foreslåede

§ 16 g, stk. 2,

at rektor ansætter

og afskediger medarbejdere og ledere på institutionen.

Dette medfører, at rektor uafhængigt af bestyrelsen ansætter

og afskediger medarbejdere og ledere på institutionen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 16 h

Ifølge den gældende lovs § 15, stk. 4, har uddannelsesinsti-

tutionerne pligt til at nedsætte et eller flere kollegiale orga-

ner. Dette omfatter bl.a. studienævn. De nærmere regler om

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

studienævnenes opgaver og sammensætning er fastsat, jf.

den gældende lovs § 15, stk. 5 og fremgår i dag af kapitel 13

i bekendtgørelse nr. 1484 af 1. oktober 2020 om Den Dan-

ske Filmskole, bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020

om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstsko-

ler, bekendtgørelse nr. 1476 af 1. oktober 2020 om musik-

konservatorierne og Operaakademiet og bekendtgørelse nr.

1475 af 1. oktober 2020 om Den Danske Scenekunstskole.

Af de nævnte bekendtgørelser fremgår det, at der under

hvert studienævn placeres en eller flere uddannelser. Det

fremgår også, at rektor træffer beslutning om oprettelse og

nedlæggelse af studienævn efter udtalelse fra konservatorie-

rådet. Der fremgår regler om antal undervisere og studeren-

de i studienævnet, samt den periode de kan være repræsente-

rede i studienævnene, regler om valg af formand og næstfor-

mand, samt at rektor, vicerektor og prorektor ikke kan være

medlemmer af studienævn.

Der fremgår tillige regler om, hvornår studienævnene er

beslutningsdygtige, regler om mødekadencer og forretnings-

orden.

Endvidere fremgår det, at studienævn er ansvarlige over for

rektor for undervisningens faglige niveau og tilrettelæggel-

se, at studienævn afgiver indstilling til rektor i sager om

dispensation fra de af institutionen fastsatte studieordninger,

og studienævnet afgiver udtalelse til rektor om beskikkelse

af eksterne censorer.

Det følger af den foreslåede § 16 h,

stk. 1,

at bestyrelsen

skal nedsætte et eller flere studienævn, som afgiver indstil-

ling til bestyrelsen eller til rektor, jf. § 16 f, stk. 1-2, om

studieordninger for de uddannelser, som institutionen udby-

der.

Det følger af den foreslåede § 16 h,

stk. 2,

at kulturministe-

ren kan fastsætte nærmere regler for studienævnenes opga-

ver og sammensætning m.v.

Formålet med bestemmelsen er, at kulturministeren som i

dag, i medfør af den gældende lovs § 15, stk. 4, kan fast-

sætte nærmere regler for studienævnenes opgaver og sam-

mensætning, jf. de ovenfor nævnte bekendtgørelser. Disse

regler vil blive udmøntet i de enkelte bekendtgørelser, som

allerede i dag regulerer forholdene på uddannelsesinstitutio-

nerne. De vil således indeholde regler om studienævnets

opgaver, sammensætning m.m.

Til § 16 i

Ifølge den gældende lovs § 15, stk. 4, har uddannelsesin-

stitutionerne pligt til at nedsætte et eller flere kollegiale

organer. Derudover har institutionerne pligt til, jf. lov om

arbejdsmiljø (Lov nr. 2062 af 16. november 2021) og Cirku-

lære nr. 9944 af 18. november 2021 om samarbejde og sam-

arbejdsudvalg i staten, pligt til at oprette samarbejdsudvalg

og arbejdsmiljøudvalg. Da § 15 ophæves, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 8, og der samtidig er brug for, at der på uddannelses-

institutionerne kan nedsættes andre kollegiale organer end

studienævn, jf. § 16 h, indføres der i § 16 i en adgang

for bestyrelsen til at nedsætte andre kollegiale organer på

institutionerne.

Det følger af den foreslåede

§ 16 i,

at bestyrelsen efter

indstilling fra rektor kan oprette andre kollegiale organer på

uddannelsesinstitutionen.

Formålet med bestemmelsen er at give bestyrelserne på de

enkelte uddannelsesinstitutioner hjemmel til, efter indstilling

fra rektor, at oprette de kollegiale organer, som institutionen

har behov for.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 i indebærer, at det ikke

længere er obligatorisk for uddannelsesinstitutionerne at op-

rette andre kollegiale organer end studienævnene, jf. den

foreslåede § 16 h, men at bestyrelsen efter indstilling fra

rektor kan oprette de kollegiale organer, som institutionen

har behov for. Ud over studienævnene, jf. nærmere den fore-

slåede § 16 h, og de kollegiale organer, som institutionerne i

medfør af anden lovgivning er forpligtede til at oprette, kan

bestyrelsen med den foreslåede bestemmelse oprette andre

kollegiale organer, der f.eks. kan være en videreførelse af

de nuværende skole- eller konservatorieråd. Er der tale om

interne organiseringer med deltagelse af personale og stude-

rende vil deltagelse ikke være honorarbelagt. Er der derimod

tale om kollegiale organer med ekstern deltagelse, som fx

aftagerinddragelse, kan bestyrelsen beslutte at udbetale ho-

norar, jf. cirkulære om betaling til medlemmer af kollegiale

organer i staten, CIR nr. 9418 af 4. juli 2013. Takst fastsæt-

tes efter godkendelse fra Kulturministeriet, således at det

sikres, at taksterne på tværs af Kulturministeriets område er

samstemmende. Bestyrelsen vil ligeledes være ansvarlig for

at fastsætte regler for valg af medlemmer til andre kollegiale

fora, der nedsættes på institutionen.

Til § 16 j

Det fremgår af lovens § 16, at kulturministeren kan fastsætte

nærmere regler om aftagerpaneler ved uddannelsesinstitutio-

nerne.

Følgende bekendtgørelser indeholder regler om aftagerpane-

ler med hjemmel i bestemmelsen: Bekendtgørelse nr. 1484

af 1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørel-

se nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske

Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476

af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaaka-

demiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober 2020 om

Den Danske Scenekunstskole.

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

Af kapitel 14 i bekendtgørelserne fremgår det, at aftagerpa-

nelets opgave er at rådgive rektor om uddannelsernes kvali-

tet og relevans for samfundet samt om udvikling af nye og

eksisterende uddannelser og udvikling af nye undervisnings-

og prøveformer, og at rektor skal drøfte alle væsentlige

spørgsmål om uddannelsernes kvalitet, relevans og udvik-

ling med aftagerpanelet. Det fremgår endvidere, at kultur-

ministeren udpeger formanden for aftagerpanelet, at rektor

for den relevante uddannelsesinstitution og formanden for

aftagerpanelet udpeger de øvrige medlemmer efter drøftelse

med Kulturministeriet. Det fremgår også, at aftagerpanelet

skal bestå af 5-7 eksterne medlemmer, som repræsenterer af-

tagerne af de færdiguddannede, at medlemmerne tilsammen

skal have erfaring med og indsigt i den pågældende insti-

tutions uddannelsesområde og de ansættelsesområder, som

uddannelsesområdet giver adgang til, og at medlemmerne

udpeges på grundlag af deres erfaring med og viden om det

pågældende arbejdsmarked, herunder - hvis det er muligt -

det internationale arbejdsmarked m.m.

Det følger af den foreslåede

§ 16 j, stk. 1,

at bestyrelsen

skal sikre inddragelse af uddannelsesinstitutionens aftagere

med henblik på at sikre uddannelsens kvalitet, relevans og

udvikling.

Det følger af den foreslåede

§ 16 j, stk. 2,

at bestyrelsen

efter indstilling fra rektor fastsætter nærmere regler om afta-

gerinddragelse på uddannelsesinstitutionerne.

Bestemmelsen vil medføre, at rektor kan indstille regler

vedrørende aftagerinddragelse på den enkelte uddannelses-

institution, herunder om der skal nedsættes aftagerpaneler,

eller om aftagerinddragelsen skal foregå på en anden måde.

Den foreslåede § 16 j træder i stedet for den nuværende §

16, som ophæves.

Formålet med bestemmelsen er, at der etableres en pligt

for institutionerne til at sikre aftagerinddragelse efter regler

fastsat af bestyrelsen med henblik på at sikre uddannelsernes

kvalitet, relevans og udvikling.

Den foreslåede bestemmelse giver uddannelsesinstitutioner-

ne frihed til selv at tilrettelægge aftagerinddragelsen, så den

passer til institutionens behov. Der vil således fortsat være

mulighed for at opretholde et aftagerpanel, hvis institutionen

skønner dette mest anvendeligt, men aftagerinddragelsen vil

også kunne tage andre former.

Som konsekvens af den foreslåede bestemmelse vil kapitel

14 i følgende bekendtgørelser blive ophævet: Bekendtgørel-

se nr. 1484 af 1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole,

bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongeli-

ge Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørel-

se nr. 1476 af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne

og Operaakademiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober

2020 om Den Danske Scenekunstskole.

Til § 16 k

Det fremgår af lovens § 15, stk. 5, at kulturministeren fast-

sætter nærmere regler om styrelse af uddannelsesinstitutio-

nerne.

Bemyndigelsen er anvendt til i bekendtgørelse nr. 1484 af 1.

oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørelse nr.

1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunst-

akademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476 af 1.

oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet

og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober 2020 om Den

Danske Scenekunstskole at fastsætte regler om ansættelse

og opgaver for rektor og prorektor og om sammensætning

og opgaver for skoleråd/konservatorieråd, studienævn og af-

tagerpaneler.

Det fremgår af lovens § 15, stk. 6, at kulturministeren fast-

sætter nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstil-

lingsbygningen ved Charlottenborg Slot, herunder om kunst-

hallens styrelsesforhold, jf. lovens § 5, stk. 3, hvorefter Det

Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler driver

kunsthalsvirksomhed i udstillingsbygningen ved Charlotten-

borg Slot.

Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr.

1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunst-

akademis Billedkunstskoler, hvor der i kapitel 15 findes reg-

ler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved

Charlottenborg Slot, og kunsthallens styrelsesforhold, der

blandt andet omfatter regler for ansættelse af kunsthalsdi-

rektøren samt kunsthalsdirektørens beføjelser og kvalifikati-

oner.

Det følger af den foreslåede

§ 16 k, stk. 1,

at kulturministe-

ren fastsætter nærmere regler om styrelse af uddannelsesin-

stitutionerne.

Formålet med bestemmelsen er at videreføre den nuværende

bemyndigelse i lovens § 15, stk. 5, da der fortsat vil være

behov for, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler

om rektors og prorektors opgaver, og om kollegiale organers

sammensætning og opgaver.

Det følger af den foreslåede § 16 k, stk. 2, at kulturministe-

ren fastsætter nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i

udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, jf. § 5, stk. 3,

herunder om kunsthallens styrelsesforhold.

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

Formålet med bestemmelsen er at videreføre den nuværende

bemyndigelse i lovens § 15, stk. 6.

Til § 2

Til nr. 1

Regler om udpegning af Det Kongelige Teaters bestyrelse

fremgår af § 3 i gældende lov om scenekunst. Her er det

fastlagt i stk. 1, at bestyrelsen består af indtil otte medlem-

mer som beskikkes af kulturministeren, i stk. 2, at seks

af medlemmerne udpeges af kulturministeren, i stk. 3, at

to medlemmer kan udpeges af Det Kongelige Teaters med-

arbejdere, i stk. 4, at kulturministeren fastsætter nærmere

regler for medarbejdernes valg af bestyrelsesmedlemmer, i

stk. 5, at kulturministeren udpeger formand og næstformand,

og i stk. 6, at medlemmerne beskikkes for en periode på fire

år og kan genbeskikkes én gang. I stk. 7, er det fastlagt, at

et nyt medlem udpeges for resten af beskikkelsesperioden i

de tilfælde, hvor et medlem udtræder. I stk. 8, er det fastlagt,

at bestyrelsen tegnes af formanden og i dennes fravær af

næstformanden.

Det følger af det foreslåede

§ 3, stk. 7,

at bestyrelsens med-

lemmer, der udpeges af kulturministeren efter stk. 2, beskik-

kes forskudt, således at halvdelen af de ministerudpegede

medlemmer beskikkes hvert andet år.

Den foreslåede ændring vil medføre, at udpegningen af de

seks ministerudpegede medlemmer af Det Kongelige Tea-

ters bestyrelse fremover sker forskudt, så tre af de minister-

udpegede medlemmer beskikkes hvert andet år. Beskikkel-

serne vil jf. § 3, stk. 6, i gældende lov om scenekunst, gælde

for fire år.

Den foreslåede ændring påvirker ikke medarbejdernes ud-

pegning af to medlemmer til bestyrelsen for Det Kongelige

Teater, jf. gældende lovs § 3, stk. 3. Disse to medlemmer

udpeges samtidigt og beskikkes af ministeren for en periode

på fire år. Det medfører, at teatrets medarbejdere kan gen-

nemføre valg til bestyrelsen hvert fjerde år frem for hvert

andet år, hvilket vil begrænse den belastning af teatret, som

tilrettelæggelse og gennemførelse af valget udgør.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der skiftevis med to

års mellemrum udpeges henholdsvis tre og fem medlemmer

til Det Kongelige Teaters bestyrelse. Ved den første udpeg-

ning efter lovens ikrafttræden udpeges alle otte medlemmer

samtidigt, dog beskikkes tre af de seks ministerudpegede

medlemmer, jf. denne lovs § 4, stk. 5, kun for to år.

Bestemmelsen skal medvirke til, at der på længere sigt bli-

ver en større kontinuitet i den samlede bestyrelse.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af § 3, stk. 1, i gældende lov om Statens Kunst-

fonds virksomhed, at Statens Kunstfond yder tilskud, garan-

tier m.v. til kunstneriske formål, herunder de formål, som er

nævnt i kapitel 2 i lov om litteratur, kapitel 1, 2 og 2 b i

lov om musik, kapitel 8 i lov om scenekunst, kapitel 4 a i

lov om film og §§ 2-4 i lov om billedkunst og kunstnerisk

formgivning.

Efter almindelige forvaltningsretlige principper har borgerne

som udgangspunkt ret til at henvende sig til forvaltningen

i den form, de selv ønsker, medmindre andet er fastsat ved

lov. Borgerne kan derfor ikke uden lovhjemmel pålægges

pligt til at anvende digital kommunikation, herunder digitale

selvbetjeningsløsninger, i forbindelse med deres henvendel-

ser til myndighederne.

Med den foreslåede

§ 10 a,

kan kulturministeren fastsætte

regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse

af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digitale

ansøgninger, afrapportering mv., til brug for administration

af kunststøtte efter § 3, stk. 1.

Forslaget giver hjemmel til, at digital ansøgning om kunst-

støtte kan gøres obligatorisk for ansøgere. Kravene om digi-

tal ansøgning vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, som

vil indeholde nærmere regler om, at en ansøgning, som

ikke er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetje-

ningsløsning, som Statens Kunstfond stiller til rådighed,

som udgangspunkt skal afvises af Statens Kunstfond samt

at Statens Kunstfonds sekretariat varetager behandlingen af

ansøgninger m.m. Foreligger der efter Statens Kunstfonds

vurdering særlige forhold, kan ansøgeren imidlertid anmode

om at blive fritaget for kravet om digital ansøgning.

Den foreslåede

§ 10 a,

vil ikke omfatte kunststøtte, der

ikke administreres af Statens Kunstfond, for eksempel bibli-

oteksafgiften. Støtte, som administreres i samme sekretariat

som støtte ydet af Statens Kunstfond, men som enten har

andre tilskudsgivere, eller som ikke tildeles efter opfordrede

ansøgninger, vil derfor heller ikke være omfattet af § 10

a. Det samme gælder driftstilskud til museer, teatre og orke-

stre samt tilskud af tipsmidler til idræt, almennyttige formål

og folkeoplysning mv.

Det er hensigten, at reglerne i bekendtgørelsen, som indfø-

res i medfør af den foreslåede § 10 a, skal fastsætte, at

borgere, der er fritaget for Digital Post, efter anmodning

skal kunne fritages for krav om digital kommunikation og

ansøgning. En sådan fritagelse vil ikke bero på en konkret

vurdering, idet fritagelse efter reglerne om Digital Post an-

ses som et objektivt kriterium.

Det er ligeledes hensigten, at reglerne i bekendtgørelsen skal

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

fastsætte, at ansøgere, som ikke kan få elektroniske signatu-

rer, MitID eller lign. også er fritaget for krav om digital

kommunikation og ansøgning. Såfremt MitID eller den til

enhver tid gældende nationale eID-løsning implementeres

på alle tilskudsordninger, og der ikke bliver indført mulighe-

der for identifikation af ansøgere uden personnummer, vil

denne bestemmelse blive relevant for det ikke ubetydelige

antal ansøgere om kunststøtte, herunder udenlandske ansø-

gere.

Det er intentionen, at bekendtgørelsen endvidere skal inde-

holde regler om, at når der foreligger særlige forhold, der

gør, at ansøgeren ikke kan, eller ikke må forventes at kun-

ne, anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal Statens

Kunstfond kunne tilbyde ansøgeren, at ansøgning m.v. kan

indgives på anden måde. Statens Kunstfond fastsætter, hvor-

dan en ansøgning omfattet af undtagelsen indgives, herunder

om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale

om ansøgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-

sisk funktionsnedsættelse samt demens. Ligeledes for ansø-

gere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsat-

te ansøgere, ansøgere med psykiske lidelser, ansøgere med

sprogvanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra

Statens Kunstfond side konkret vurderes ikke at være en

egnet løsning. Der vil således kunne være tale om, at der

foreligger særlige forhold for nogle af de nævnte ansøgere,

der gør, at ansøgeren ikke kan ansøge om kunststøtte digi-

talt. Tilsvarende vil der være ansøgere fra de nævnte grup-

per, der kan ansøge digitalt og derfor skal ansøge digitalt.

Statens Kunstfond skal derudover kunne undlade at afvise

en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,

hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare

fordele for Statens Kunstfond ved at modtage ansøgningen

på anden måde end digitalt.

For at sikre, at bestemmelsen i § 10 a, lever op til digi-

taliseringsklar lovgivning, er bestemmelsen justeret i over-

ensstemmelse hermed, sådan at der i bekendtgørelse kan

fastsættes, at Statens Kunstfond kan kræve, at ansøgninger

m.v. håndteres via den digitale selvbetjeningsløsning, der

stilles til rådighed af Statens Kunstfond, og hvor selvbetje-

ningsløsningen forudsætter, at dialog med ansøger foregår

via den digitale selvbetjeningsløsning, herunder ved brug af

MitID eller den til enhver tid gældende eID-løsning. Det er

Slots- og Kulturstyrelsen, der gennem sin sekretariatsbetje-

ning stiller samme digitale platform til rådighed for Statens

Kunstfond, og som anvendes ved styrelsens øvrige tilskud-

sadministration.

På Statens Kunstfonds hjemmeside vejledes om, hvordan

ansøgere kan anmode om at blive undtaget fra kravet om at

anvende den digitale selvbetjeningsløsning.

Udover særlige forhold hos ansøgeren kan der også helt eks-

traordinært forekomme situationer, hvor omstændighederne

ved ansøgningen eller Statens Kunstfonds forhold gør, at

der ikke kan ansøges digitalt. Der kan eksempelvis være

tale om, at Statens Kunstfonds digitale selvbetjeningssystem

ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsva-

rende vil Statens Kunstfond eksempelvis kunne anvise ansø-

geren en anden måde at ansøge på, hvis Statens Kunstfonds

selvbetjeningssystem er ude af drift. Der vil i sådanne tilfæl-

de være tale om, at der ud fra en samlet vurdering er klare

økonomiske fordele ved at modtage ansøgningen ikke-digi-

talt. Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor

under afsnit 3.4.2.

Statens Kunstfond vil efter de nye regler være forpligtet til

at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighed

for ansøgerne.

Det digitale system, som Statens Kunstfond stiller til rådig-

hed for ansøgning, afrapportering, kommunikation m.v., er

indrettet på en sådan måde, at Statens Kunstfond kan identi-

ficere, hvem der har indgivet ansøgningen svarende til krav

om anvendelse af en sikker identifikation af borger eller

virksomhed i form af den digitale signaturer som eksempel-

vis MitID eller digitale signaturer med et sikkerhedsniveau

svarende til OCES-standarden eller højere.

Statens Kunstfond vil efter den foreslåede ændring kunne

tilrettelægge proceduren i forbindelse med indgivelse af an-

søgning om kunststøtte i de særlige tilfælde, som undtages

fra kravet om digital ansøgning ved brug af den digitale

selvbetjeningsløsning, herunder fastsætte krav om, at ansøg-

ningen fremsættes mundtligt eller skriftligt, jf. bemyndigel-

sesbestemmelsen i § 10 a.

Det forudsættes, at ansøgninger fra flere personer i fælles-

skab, for eksempel et orkester eller en forening, skal indgi-

ves digitalt, hvis blot en af de deltagende personer er i stand

til at ansøge digitalt.

Endeligt foreslås det, at kulturministeren kan fastsætte nær-

mere regler om, hvornår en digital ansøgning, afrapporte-

ring, m.v. anses for at være modtaget. Det er hensigten,

at dette i medfør af bekendtgørelsen vil være tilfældet, når

dokumenterne er tilgængelige for Statens Kunstfond, som

er det tidspunkt, hvor Statens Kunstfond har adgang til at

behandle eller læse ansøgningen m.v.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juni 2023.

Det foreslås i

stk. 2,

at de nuværende regler fastsat i medfør

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

af lovens § 15, stk. 5 og 6, forbliver i kraft, indtil de ophæ-

ves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af lovens §

15, stk. 1 og 2, jf. dennes lovs § 1, nr. 8.

De gældende regler i lovens § 15, stk. 5 og 6, ophæves,

jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Reglen i stk. 5 indeholder en

bemyndigelse til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere

regler om styrelse af uddannelsesinstitutionerne. Reglen i

stk. 6 indeholder en bemyndigelse til, at kulturministeren

kan fastsætte nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i

udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot.

Det er nødvendigt at sikre, at reglerne fastsat i medfør af

den gældende lovs § 15, stk. 5 og 6, forbliver i kraft, indtil

de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af

lovens § 15, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Det foreslås i

stk. 3,

at når de fire eksterne medlemmer af

bestyrelserne, jf. den foreslåede § 16, stk. 5, skal udpeges

første gang, udpeges to af medlemmerne uden mulighed for

forlængelse.

Formålet med bestemmelsen er at sikre forskudt kontinuitet

i udskiftningen af eksterne bestyrelsesmedlemmer, således

at to medlemmer skal udskiftes fra 2027, og de to andre

medlemmer kan genudpeges til bestyrelsen for yderligere

fire år.

Det foreslås i

stk. 4,

at, når medarbejder- og studenterrepræ-

sentanter til bestyrelserne, jf. de foreslåede §16, stk. 6-8,

skal udpeges første gang, sker det efter regler fastsat af de

nuværende skoleråd/konservatorieråd.

På denne måde sikres, at udpegningen sker efter de interne

regler, som gælder på den enkelte institution.

Det foreslås i

stk. 5,

at når medlemmer af Det Kongelige

Teaters bestyrelse, der udpeges af kulturministeren, beskik-

kes første gang efter lovens ikrafttræden, beskikker kultur-

ministeren tre af de seks medlemmer for en periode af to

år, uanset § 3, stk. 6, 1. pkt., i lov om scenekunst jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 246 af 18. marts 2020.

Det foreslåede medfører, at når bestyrelsen for Det Kongeli-

ge Teater, jf. § 3, stk. 7, i lov om scenekunst, skal udpeges

første gang efter lovens ikrafttræden pr. 1. januar 2024, vil

tre af de seks ministerudpegede medlemmer af bestyrelsen

blive beskikket for to år, mens resten af bestyrelsens med-

lemmer, vil blive beskikket for fire år. Ved de efterfølgende

udpegninger vil beskikkelsen være fire år for alle medlem-

mer af bestyrelsen jf. § 3, stk. 6, og den ønskede forskyd-

ning i udpegningerne vil være på plads.

Det fremgår af gældende § 3, stk. 6, i lov om scenekunst, at

genbeskikkelse til Det Kongelige Teaters bestyrelse kun kan

finde sted én gang. Det medfører, at medlemmer, som indgår

i bestyrelsen før udpegningen efter lovens ikrafttræden, der

genudpeges til en periode for to år, ikke kan udpeges en

tredje gang.

Formålet med bestemmelsen er at indfase forskudt udpeg-

ning af ministerudpegede medlemmer til Det Kongelige Te-

aters bestyrelse.

Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet

lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

under Kulturministeriet, lov om scenekunst og lov om Sta-

tens Kunstfonds virksomhed ikke gælder for Færøerne og

Grønland.

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 14.

juni 2016, som ændret ved lov nr. 435 af 8. maj 2017,

foretages følgende ændringer:

§ 2.

Den Danske Scenekunstskole har som højere videregå-

ende uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og,

hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddan-

nelse i scenekunst indtil det højeste niveau.

§ 4.

Musikkonservatorierne har som højere videregående

uddannelsesinstitutioner til opgave på kunstnerisk og, hvor

det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse

i musik og musikpædagogik og tilgrænsende fagområder

indtil det højeste niveau.

§ 5.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstsko-

ler har som højere videregående uddannelsesinstitution til

opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give

uddannelse i maler-, billedhugger- og grafisk kunst med til-

grænsende kunstarter indtil det højeste niveau.

Stk. 2.

---

§ 2.

---

Stk. 2.

Den Danske Scenekunstskole skal udøve kunstnerisk

udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag

drive forskning inden for sine fagområder.

§ 3.

---

Stk. 2.

Den Danske Filmskole kan udøve kunstnerisk udvik-

lingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive

forskning inden for sine fagområder.

§ 4.

---

Stk. 2.

Musikkonservatorierne skal udøve kunstnerisk og

pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt

grundlag drive forskning inden for deres fagområder.

§ 5.

---

Stk. 2.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunst-

skoler skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og skal

på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for billed-

kunsten.

Stk. 3.

---

§ 5, stk. 2,

ændres »og skal« til: »og kan, hvor det er

relevant,«.

§ 3, stk. 2,

ændres »Den Danske Filmskole kan« til:

»Den Danske Filmskole skal« og efter »og kan« indsættes:

», hvor det er relevant,«.

§ 2, stk. 2,

indsættes efter »og kan«: », hvor det er

relevant, «

§ 2, stk. 1

udgår »højere«.

I § 4, stk. 1

udgår »højere«.

I § 5, stk. 1

udgår »højere«.

§ 4, stk. 2,

indsættes efter »og kan «: », hvor det er

relevant, «

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

Kapitel 3

Uddannelser, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning

m.v.

§ 11.

Uddannelsesinstitutioner, der driver kunstnerisk udvik-

lingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller

forskning, træffer selv beslutning om, hvilken kunstnerisk

udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed

eller forskning der skal drives på institutionen.

§ 15.

Uddannelsesinstitutionerne ledes hver især af en rek-

tor, som har det overordnede ansvar for institutionens virk-

somhed.

Stk. 2.

Rektor træffer afgørelse i alle sager, som ikke ved lov

er henlagt til kulturministeren eller til institutionens kollegi-

ale organer.

Stk. 3.

Kulturministeren ansætter og afskediger rektor ved

hver enkelt uddannelsesinstitution.

Stk. 4.

På uddannelsesinstitutionerne nedsættes et eller flere

kollegiale organer. Uddannelsesinstitutionens øverste kolle-

giale organ inddrages i sager, der vedrører uddannelsesinsti-

tutionens overordnede interesser som kunstnerisk uddannel-

sesinstitution, og medvirker ved fastlæggelsen af retnings-

linjer for dens langsigtede virksomhed og udvikling.

Stk. 5.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om styrel-

se af uddannelsesinstitutionerne.

Stk. 6.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om kunst-

halsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlotten-

borg Slot, jf. § 5, stk. 3, herunder om kunsthallens styrelses-

forhold.

§ 16.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om af-

tagerpaneler ved uddannelsesinstitutionerne.

Overskriften

til kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Uddannelser og videngrundlag«

§ 11

udgår »Uddannelsesinstitutioner, der driver kunst-

nerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirk-

somhed eller forskning, «, og i stedet indsættes: »Uddannel-

sesinstitutionerne«.

§ 15

ophæves.

§ 16

ophæves, og i stedet indsættes:

»Bestyrelse

§ 16.

Den Danske Scenekunstskole, Den Danske Filmsko-

le, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Dan-

ske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Dan-

ske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium

og Syddansk Musikkonservatorium er statsinstitutioner, hvis

overordnede ledelse varetages af en bestyrelse.

Stk. 2.

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for institutio-

nens drift og strategi, herunder dens økonomi og udvikling.

Stk. 3.

Bestyrelsen består af fire eksterne medlemmer og tre

interne medlemmer, heraf en studerende, en underviser og

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

en teknisk-administrativ medarbejder fra uddannelsesinstitu-

tionen.

Stk. 4.

Medlemmerne af bestyrelsen skal tilsammen have

viden og erfaring inden for ledelse, strategi og udvik-

ling,

2) indsigt i og kunstnerisk erfaring fra det kunstfelt og de

brancher, som den pågældende institution skal uddanne

til og bredere viden om kulturlivet i Danmark og inter-

nationalt,

viden om og erfaring inden for udvikling og drift af

uddannelsesinstitutioner og

4) viden og erfaring inden for økonomi, jura, personalea-

dministration og lignende

Stk. 5.

Kulturministeren udpeger de fire eksterne bestyrel-

sesmedlemmer. Kulturministerens udpegning af eksterne

medlemmer sker efter offentlig annoncering. Kulturministe-

ren udpeger bestyrelseslederen blandt de eksterne bestyrel-

sesmedlemmer.

Stk. 6.

Det bestyrelsesmedlem, der skal være studerende, jf.

stk. 3, vælges af og blandt de studerende på uddannelsesin-

stitutionen.

Stk. 7.

Det bestyrelsesmedlem, der skal være underviser, jf.

stk. 3, vælges af og blandt underviserne på uddannelsesinsti-

tutionen.

Stk. 8.

Det bestyrelsesmedlem, der skal være teknisk-admi-

nistrativ medarbejder, jf. stk. 3, vælges af og blandt det tek-

nisk-administrative personale på uddannelsesinstitutionen.

Stk. 9.

De fire eksterne medlemmer udpeges for en periode

på fire år med mulighed for forlængelse i yderligere én

periode. Det bestyrelsesmedlem, der skal være student jf.

stk. 6, vælges for to år med mulighed for ét genvalg. De

bestyrelsesmedlemmer, der skal være medarbejdere, jf. stk.

7 og 8, vælges for fire år med mulighed for ét genvalg. Stu-

denter- og medarbejderrepræsentanter vælges efter regler,

der fastsættes af bestyrelsen for den enkelte institution.

Stk. 10.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

valg af bestyrelsesmedlemmer, der er studerende og medar-

bejdere samt om annoncering, udpegning og honorering af

eksterne medlemmer efter stk. 5.

§ 16 a.

Kulturministeren kan beslutte, at bestyrelsen skal

træde tilbage, hvis ministeren vurderer, at bestyrelsen ikke

lever op til sit ansvar, jf. § 16, stk. 2. I så fald beskikkes en

ny bestyrelse efter reglerne i § 16.

Bestyrelsens opgaver

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

§ 16 b.

Bestyrelsen skal selv fastsætte sin forretningsorden,

som godkendes af Kulturministeriet.

§ 16 c.

Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor.

Stk. 2.

Bestyrelsen fastsætter retningslinjer for rektors virk-

somhed.

§ 16 d.

Bestyrelsen indgår aftaler med Kulturministeriet om

institutionens mål og opgaver.

§ 16 e.

Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor

institutionens budget, herunder fordelingen af ressourcerne

og principperne for ressourcernes anvendelse.

§ 16 f.

Bestyrelsen godkender studieordninger efter indstil-

ling fra studienævnene, jf. § 16 h, stk. 1, for de uddannelser,

som institutionen udbyder.

Stk. 2.

Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende

studieordningerne.

Rektor

§ 16 g.

Rektor er ansvarlig for institutionens daglige drift og

ledelse herunder undervisning, kunstnerisk praksis, kunstne-

risk og pædagogisk udviklingsvirksomhed, forskning, kunst-

og kulturinstitutionsvirksomhed, administration, økonomi og

regnskab.

Stk. 2.

Rektor ansætter og afskediger medarbejdere og ledere

på institutionen.

Kollegiale organer og aftagerinddragelse

§ 16 h.

Bestyrelsen skal nedsætte et eller flere studienævn,

som afgiver indstilling til bestyrelsen eller på bestyrelsens

delegation til rektor, jf. § 16 f, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

studienævnenes opgaver og sammensætning m.v.

§ 16 i.

Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor oprette

andre kollegiale organer på uddannelsesinstitutionen.

§ 16 j.

Bestyrelsen skal sikre inddragelse af uddannelsesin-

stitutionens aftagere med henblik på at sikre uddannelsernes

kvalitet, relevans og udvikling.

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

Stk. 2.

Bestyrelsen fastsætter efter indstilling fra rektor nær-

mere regler om aftagerinddragelse på uddannelsesinstitutio-

nerne.

Andre bestemmelser

§ 16 k.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om sty-

relse af uddannelsesinstitutionerne.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om kunst-

halsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlotten-

borg Slot, jf. § 5, stk. 3, herunder om kunsthallens styrelses-

forhold.«

§2

I lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af 18.

marts 2020, foretages følgende ændring:

§ 3.

---

Stk. 7.

I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den

resterende del af perioden.

Stk. 8.

Bestyrelsen tegnes af formanden og i dennes fravær

af næstformanden.

§3

I lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksom-

hed foretages følgende ændringer:

Efter

§ 10

indsættes før overskriften før § 11:

»Digital

kommunikation

§ 10 a.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

krav om digital kommunikation, herunder om anvendelse

af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital an-

søgning, afrapportering mv., til brug for administration af

kunststøtte efter § 3, stk. 1.«

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 15. juni 2023.

Stk. 2.

Regler udstedt i medfør af § 15, stk. 5 og 6 i lov nr.

1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet med de æn-

dringer, der følger af § 5 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, forbli-

ver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i

medfør af § 16 k, stk. 1 og 2 i lov nr. 1362 af 16. december

2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

under Kulturministeriet med de ændringer, der følger af § 5 i

lov nr. 411 af 11. maj 2016, som ændret ved denne lovs § 1,

nr. 9.

I § 3,

indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:»

Stk. 7.

Besty-

relsens medlemmer beskikkes forskudt, således at tre af de

ministerudpegede medlemmer beskikkes hvert andet år.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.«

L 97 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

Stk. 3.

Når de fire eksterne medlemmer af bestyrelserne,

jf. § 16, stk. 5, skal udpeges første gang, udpeges to af

medlemmerne uden mulighed for forlængelse uanset § 16,

stk. 9 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeri-

et med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 411 af 11. maj

2016, som ændret i denne lovs § 1, nr. 9.

Stk. 4.

Når de medlemmer af bestyrelserne, der er studeren-

de eller medarbejdere ved institutionerne, jf. § 16, stk. 6-8,

skal udpeges første gang, fastsætter de nuværende skole-

råd/konservatorieråd regler herom uanset § 16, stk. 10 i lov

nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneri-

ske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet med de

ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 411 af 11. maj 2016,

som ændret i denne lovs § 1, nr. 9.

Stk. 5.

Når medlemmer af Det Kongelige Teaters bestyrel-

se, der udpeges af kulturministeren, beskikkes første gang

efter lovens ikrafttræden, beskikker kulturministeren tre af

de seks medlemmer for en periode af to år, uanset § 3, stk. 6,

1. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 246 af 18. marts 2020.