L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
L 96 Bilag 1
Offentligt

Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)

Lovforslag nr.

L 96

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Fremsat den 29. marts 2023 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)

Forslag

til

Lov om Kulturens Analyseinstitut

Kapitel 1

Formål og opgaver

§ 1.

Kulturens Analyseinstitut er et uafhængigt institut,

som har til formål at skabe overblik over og indsigt i kunst-

og kulturområdet for kunstnere, organisationer, institutioner,

øvrige ansatte på kunst- og kulturområdet m.v.

§ 2.

Kulturens Analyseinstitut har med afsæt i evidens- og

faktabaserede undersøgelser til opgave at:

1) Skabe opmærksomhed om og indsigt i sammenhængen

mellem kunst og kultur og samfund ud fra et lokalt,

nationalt og internationalt perspektiv.

2) Bidrage til den kulturpolitiske debat om kunstens og

kulturens tilstand og udvikling ud fra et lokalt, natio-

nalt og internationalt perspektiv.

3) Skabe overblik over og perspektivere aktuel national

og international forskning på området.

4) Vurdere rækkevidden af kulturpolitiske initiativer.

5) Gennemføre uafhængige udredninger, analyser, under-

søgelser og evalueringer af betydning for kunstens og

kulturens udvikling.

6) Stille resultater, spørgeskemaer, data m.v. frit til rådig-

hed for offentligheden, så der kan sikres gratis adgang

til viden om kultur, jf. dog § 5, stk. 1, 2. pkt.

7) Formidle indsigt og viden til offentligheden på en til-

gængelig og relevant måde.

8) Give kunstens og kulturlivets aktører, medierne, forske-

re og beslutningstagere inspiration og værktøjer til at

arbejde med kunstens og kulturens sociale og økonomi-

ske aspekter.

9) Fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem

kunstens og kulturlivets aktører.

§ 3.

Kulturens Analyseinstitut skal årligt sikre involvering

af og dialog med kunstens og kulturlivets aktører, f.eks. ved

etablering af netværksforum eller afholdelse af dialogbase-

rede arrangementer.

Kapitel 2

Rammer og økonomi

§ 4.

Kulturens Analyseinstitut er en offentlig selvejende

institution.

Stk. 2.

Staten yder et årligt tilskud til drift af instituttet.

§ 5.

Kulturens Analyseinstitut kan ud over sine opgaver

efter § 2 modtage yderligere indtægter ved rekvirerede op-

gaver, som falder inden for instituttets formål efter § 1 og er

foreneligt med varetagelsen af instituttets øvrige opgaver. §

2, nr. 6, finder ikke anvendelse ved rekvirerede opgaver

efter 1. pkt.

Stk. 2.

Instituttet kan under hensyntagen til sin uafhængig-

hed modtage yderligere indtægter, herunder gaver fra fonde,

indtjening ved udgivelser, deltagerbetaling ved konferencer

m.v. Indtægter efter 1. pkt. skal anvendes til opfyldelse af

instituttets formål efter § 1.

Stk. 3.

Indtægter fra rekvirerede opgaver, jf. stk. 1, skal

være regnskabsmæssigt adskilt fra instituttets opgaver, jf. §

Kapitel 3

Bestyrelse, rådgivende panel og direktør

§ 6.

Kulturens Analyseinstitut ledes af en bestyrelse på

ni medlemmer, som alle udpeges af kulturministeren. Kul-

turministeren udpeger blandt disse en bestyrelsesleder.

Stk. 2.

Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig

periode. Bestyrelsen beskikkes forskudt, således at halvde-

len af medlemmerne beskikkes hvert andet år. Et bestyrel-

sesmedlem kan genbeskikkes for én periode. Udtræder et

medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsespe-

riode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for den

resterende del af perioden.

Stk. 3.

Ved udpegningen af bestyrelsesmedlemmerne skal

der lægges vægt på, at bestyrelsens medlemmer skal have

en særlig indsigt i kulturlivet. Bestyrelsen skal repræsente-

re kompetencer inden for ledelse, økonomi, dansk og inter-

DokumentId

Journalnummer

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

national kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, viden om

psykologi, sociologi og lignende, forskning samt statistik.

Stk. 4.

Bestyrelsen skal udarbejde instituttets vedtægter,

som skal godkendes af Kulturministeriet. Ændring af ved-

tægterne skal godkendes af Kulturministeriet.

§ 7.

Bestyrelsen skal etablere et bredt sammensat rådgi-

vende panel bestående af repræsentanter for kulturlivet, her-

under kunstnere, institutioner og organisationer. Instituttet

inviterer løbende og mindst to gange årligt det rådgivende

panel til at indgå i en dialog om instituttets virksomhed.

§ 8.

Bestyrelsen ansætter og afskediger instituttets direk-

tør, som varetager den daglige ledelse af Kulturens Analyse-

institut.

Stk. 2.

Direktøren har ansvaret for den daglige drift i over-

ensstemmelse med institutionens vedtægter og bestyrelsens

instruktioner.

Stk. 3.

Direktøren ansætter og afskediger instituttets øvri-

ge personale i overensstemmelse med statens løn- og perso-

naleregler.

Kapitel 4

Nedlæggelse af Kulturens Analyseinstitut

§ 9.

I tilfælde af, at Kulturens Analyseinstitut nedlægges,

overgår instituttets nettoformue til staten eller til et formål,

der er godkendt af Kulturministeren.

Kapitel 5

Ikrafttræden

§ 10.

Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 2.

Ved ikrafttræden ophæves tekstanmærkning nr. 240

til § 21 i Finansloven for 2023.

Kapitel 6

Territorialbestemmelser

§ 11.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at fastsætte regler om Kultur-

ens Analyseinstitut. Med lovforslaget foreslås det, at der

fastsættes bestemmelser om instituttets formål, instituttets

opgaver, de økonomiske og administrative rammer, bestem-

melser for bestyrelsen samt bestemmelser for etablering af

et rådgivende panel og netværk. Desuden foreslås det, at

der fastsættes bestemmelser for den daglige ledelse samt

bestemmelse for en eventuel nedlæggelse af instituttet.

Kulturens Analyseinstitut etableres som et uafhængigt insti-

tut, der skal skabe overblik over og indsigt på kunst og kul-

turområdet, herunder for skabende og udøvende kunstnere,

organisationer, institutioner og øvrige ansatte på kunst- og

kulturområdet. Kulturens Analyseinstitut skal via analyser

og formidling fremme og facilitere en dialog mellem kultur-

områdets aktører.

Ved tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022 blev

kulturministeren bemyndiget til at stifte en selvejende insti-

tution ved navn Kulturens Analyseinstitut, hvorefter Kultur-

ens Analyseinstitut blev oprettet.

Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi-

ge bevillingslov for finansåret 2023.

Det fremgår af aktstykket, at Kulturministeriet har igangsat

udarbejdelse af ny Lov om Kulturens Analyseinstitut, som

skal erstatte tekstanmærkningen på finansloven.

I flere år har der har blandt kulturlivets aktører, fonde, kom-

muner mfl. været et ønske om oprettelse af et kulturens

analyseinstitut, bl.a. med inspiration fra Idrættens Analyse-

institut (IDAN), som blev oprettet i 2004.

På finansloven for 2022 afsatte partierne bag finanslovsafta-

len (den daværende regering (Socialdemokratiet), Radikale

Venstre, Enhedslisten, SF, Alternativet og Kristendemokra-

terne) 4,0 mio. kr. i 2022 og 8,0 mio. kr. (2022-pl) årligt

i perioden 2023-2025 til etablering og drift af Kulturens

Analyseinstitut.

Aftalepartierne fastsatte efterfølgende rammerne for Kultur-

ens Analyseinstitut i "Grundlag for Kulturens Analyseinsti-

tut", som blev offentliggjort den 11. maj 2022. Af grundla-

get fremgår bl.a. mission, vision, værdier og opgaver for

Kulturens Analyseinstitut.

2. Baggrund

Om vision (formål) for Kulturens Analyseinstitut fremgår

det af ”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”, at Kultur-

ens Analyseinstitut med afsæt i evidens- og faktabaserede

undersøgelser har til formål at

– skabe opmærksomhed om og indsigt i sammenhængen

mellem kunst og kultur og samfund lokalt, nationalt og

internationalt,

– bidrage til den kulturpolitiske debat om kunstens og kul-

turens tilstand og udvikling lokalt, nationalt og internati-

onalt,

– skabe overblik over og perspektivere aktuel forskning på

området nationalt og internationalt og vurdere rækkevid-

den af kulturpolitiske initiativer,

– gennemføre uafhængige udredninger, analyser, undersø-

gelser og evalueringer af betydning for kunstens og kul-

turens udvikling,

– stille resultater, spørgeskemaer, data mv. frit til rådighed

for offentligheden, så der kan sikres gratis adgang til vi-

den om kultur (kravet gælder ikke rekvirerede opgaver),

– formidle indsigt og viden til offentligheden på en tilgæn-

gelig og relevant måde,

– give kunstens og kulturlivets aktører, medierne, forskere

og beslutningstagere inspiration og værktøjer til at arbej-

de med kunstens og kulturens sociale og økonomiske

aspekter, og

– fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem kun-

stens og kulturlivets aktører.

Om værdier for Kulturens Analyseinstitut fremgår det af

”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”, at instituttets ar-

bejde vil være baseret på:

–

Uafhængighed:

Instituttets arbejde må ikke være bundet

af politiske hensyn eller særinteresser. Kun derved sikres

uantastelighed og troværdighed.

–

Faglighed:

Instituttets arbejde skal være baseret på en

høj grad af faglighed kombineret med en evne til at

formidle. Kun derved sikres den nødvendige saglighed.

–

Relevans:

Instituttets arbejde skal have væsentlig betyd-

ning for kunstens og kulturlivets aktører og kulturområ-

dets udvikling. Kun derved sikres aktualitet og dynamik.

–

Gennemslagskraft:

Instituttet skal være i stand til at for-

midle resultaterne af dets arbejde til offentligheden på

en tilgængelig og interessevækkende måde. Kun derved

kan instituttet præge den kulturpolitiske dagsorden.

Om Kulturens Analyseinstituts opgaver fremgår det af

”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”, at instituttet skal

være i stand til at sammenfatte, bearbejde og formidle aktu-

el og relevant forskning og viden fra ind- og udland, og

samtidig skal instituttet have kapacitet til selv at gennemfø-

re analyser, udredninger og undersøgelser. Det forudsættes,

at instituttet opbygger et tæt samarbejde med øvrige viden-

sproducenter på kulturområdet, herunder universiteterne og

øvrige relevante analyse- og forskningsmiljøer. Instituttet

skal fremme og facilitere en dialog og et samarbejde med

kunstens og kulturlivets aktører, relevante offentlige institu-

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

tioner, uddannelserne ved universiteterne og andre relevante

forskningsmiljøer. Endvidere fremgår det af grundlaget, at

instituttet har mulighed for at anvende en tværvidenskabelig

og flerfaglig tilgang.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Instituttets formål og opgaver

3.1.1. Gældende ret

Ved tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022 blev

kulturministeren bemyndiget til at stifte en selvejende insti-

tution ved navn Kulturens Analyseinstitut.

Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi-

ge bevillingslov for finansåret 2023. Tekstanmærkningen in-

deholder ikke materielle bestemmelser om instituttets formål

og opgaver. Der eksisterer således ikke i dag lovgivning, der

beskriver Kulturens Analyseinstituts formål og opgaver.

3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”, som blev tiltrådt

af aftalepartierne bag finansloven (den daværende regering

(Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venst-

re, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne) i maj

2022 beskriver instituttets formål og opgaver. Det fremgår

af grundlaget, at Kulturens Analyseinstitut etableres som

et uafhængigt institut, som skal understøtte mere viden om

kulturbranchens forhold og kulturens betydning for borger-

nes trivsel, bl.a. med afsæt i evidens- og forskningsbaserede

undersøgelser.

Med lovforslaget foreslås det, at der fastsættes bestemmel-

ser, som beskriver formålet med instituttets arbejde. Det er

hensigten med formålsbestemmelsen at tydeliggøre, hvad

instituttets formål skal være, nemlig at skabe overblik over

og indsigt i kunst- og kulturområdet, og at instituttet i sit

formål skal favne både kunstnere, organisationer, institutio-

ner, øvrige ansatte på området m.v.

Med lovforslaget foreslås det også, at der fastsættes bestem-

melser om, hvilke opgaver instituttet skal løfte. Den fore-

slåede bestemmelse om instituttets opgaver er detaljeret

beskrevet for at tydeliggøre, hvilke opgaver som vil være

centrale for instituttet at løse med henblik på at opfylde de

forventninger til instituttet, der er givet udtryk for fra såvel

politisk som fra kulturaktørernes side.

Med lovforslaget foreslås det, at instituttet skal sikre årlig

involvering af og dialog med kunstens og kulturens aktører.

Dertil forudsættes det med lovforslaget, at bestyrelsen og

direktøren vil skulle udarbejde en handleplan for instituttet,

der udpeger relevante satsningsområder for instituttets akti-

viteter, som det følger af ”Grundlag for Kulturens Analyse-

institut”.

3.2. Rammer og økonomi

3.2.1. Gældende ret

Ved tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022 blev

kulturministeren bemyndiget til at stifte en selvejende insti-

tution ved navn Kulturens Analyseinstitut. Det følger også

af tekstanmærkningen, at institutionen omfattes af forvalt-

ningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.

Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi-

ge bevillingslov for finansåret 2023.

På finansloven for 2022 er er afsat 4,0 mio. kr. i 2022 og 8,0

mio. kr. årligt i perioden 2023-2025 (2022-pl) til etablering

og drift af Kulturens Analyseinstitut. Denne bevilling skal

finansiere de grundlæggende analyser og udredninger i hen-

hold til instituttets egen arbejds- og handlingsplan. Bevillin-

gen skal også sikre den løbende drift af instituttets grund-

læggende funktioner, dvs. husleje, administration, evt. bibli-

otek, opdatering og bearbejdning af national og international

forskning, formidling, kommunikation m.v.

Det må forventes, at instituttet i opbygningsfasen inddra-

ger eksisterende viden og kompetencer hos øvrige viden-

sproducenter på kulturområdet. I de første 2-3 år vil det

således være forventeligt, at instituttet trækker på ekstern

bistand. Der kan anvendes driftsmidler til denne videns- og

kompetenceopbygning.

Kulturens Analyseinstitut er som modtager af driftstilskud

fra Kulturministeriet omfattet af lov om økonomiske og ad-

ministrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kul-

turministeriet, jf. § 1, stk. 1, i lov nr. 1531 af 21. december

2010 om økonomiske og administrative forhold for mod-

tagere af driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudslo-

ven).

Driftstilskudsloven fastsætter bl.a. krav til selvejende insti-

tutioners vedtægter, og det følger af loven, at der kan ind-

gås aftale om opfyldelse af formålet med tilskudsmodtagers

virke.

Kulturens Analyseinstitut er desuden omfattet af rigsrevisor-

loven, jf. § 2, stk. 1, nr. 2. og 3, i lovbekendtgørelse nr. 101

af 19. januar 2012.

Det findes i dag ikke regler om, at instituttets bestyrelse og

ledelse skal sikre regnskabsmæssig adskillelse.

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Med lovforslaget foreslås det, at Kulturens Analyseinstitut

er en offentlig selvejende institution. Det indebærer, at Kul-

turens Analyseinstitut anses for at være en del af den offent-

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

lige forvaltning, og at forvaltningsloven og offentlighedslo-

ven vil gælde for den virksomhed, som udøves af instituttet.

Det foreslås med forslaget til lov om Kulturens Analysein-

stitut, at staten yder et årligt tilskud til drift af instituttet.

Af aftalegrundlaget fremgår, at tilskuddet skal finansiere

de grundlæggende analyser og udredninger i henhold til

instituttets egen arbejds- og handlingsplan. Bevillingen skal

også sikre den løbende drift af instituttets grundlæggende

funktioner, dvs. husleje, administration, evt. bibliotek, op-

datering og bearbejdning af national og international forsk-

ning, formidling, kommunikation m.v. Det fremgår ligeledes

af aftalegrundlaget, at instituttet kan anvende driftsmidler til

videns- og kompetenceopbygning ved at trække på ekstern

bistand ifm. etableringen af instituttet.

Desuden foreslås det i lovforslaget, at instituttet ud over

sine opgaver, som beskrevet i lovforslagets § 2, vil kunne

modtage yderligere indtægter ved rekvirerede opgaver, der

falder inden for instituttets formål, eksempelvis forskning,

analyser, udredninger, evalueringer m.v. Desuden foreslås

det i lovforslaget, at instituttet kan modtage yderligere ind-

tægter, herunder gaver fra fonde, indtjening ved udgivelser,

deltagerbetaling ved konferencer m.v.

Med instituttets mulighed for at opnå yderligere finansiering

end de til enhver tid ydede tilskud fra Kulturministeriet

bliver der givet mulighed for en bredere udnyttelse af insti-

tuttets kompetencer og viden. At instituttet gives mulighed

for yderligere finansiering, der kan understøtte instituttets

formål, vil desuden være i overensstemmelse med ”Grund-

lag for Kulturens Analyseinstitut”.

For at sikre, at der ikke sker krydssubsidiering, vil institut-

tets bestyrelse og ledelse skulle sikre klar adskillelse, regn-

skabsmæssigt og i praksis, af eventuelle rekvirerede opga-

ver, der ydes mod betaling, fra de almennyttige oplysende

og formidlende samfundsopgaver, som er instituttets kerne-

opgaver, der er beskrevet i lovforslagets § 2.

3.3. Bestyrelse, rådgivende panel og daglig ledelse

3.3.1. Gældende ret

Ved tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022 blev det

i forhold til bestyrelse og daglig ledelse fastsat, at kulturmi-

nisteren udpeger en bestyrelse på syv medlemmer (inklusiv

formand), der har det overordnede ansvar for instituttet og

dets virke. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig

periode. Ved den første beskikkelse af bestyrelsen udgør

perioden dog alene 2 år for 3 af medlemmerne. Genbeskik-

kelse kan finde sted for én periode. Udtræder et medlem af

bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foreta-

ges en beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del

af perioden.

Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi-

ge bevillingslov for finansåret 2023.

Det er yderligere fastsat i tekstanmærkningen, at bestyrel-

sen udarbejder instituttets vedtægter, som godkendes af kul-

turministeren. Instituttets daglige ledelse varetages af en

direktør. Bestyrelsen ansætter og afskediger instituttets di-

rektør. Direktøren har ansvaret for den daglige drift i over-

ensstemmelse med institutionens vedtægter og bestyrelsens

instruktioner. Direktøren ansætter og afskediger instituttets

øvrige personale i overensstemmelse med statens løn- og

personaleregler.

Derudover fremgår det af de materielle bestemmelser i

tekstanmærkningen, at bestyrelsen skal etablere et bredt

sammensat rådgivende panel bestående af repræsentanter

for kulturlivet, herunder både kunstnere, institutioner, orga-

nisationer m.v. Det rådgivende panel inviteres løbende og

mindst to gange årligt til at indgå i en dialog om instituttets

virksomhed.

Bestemmelser for bestyrelsen og den daglige ledelse i øvrigt

er fastsat i driftstilskudsloven. Herunder bemærkes det, at

det også følger af driftstilskudslovens § 3, hvilke bestem-

melser der som minimum skal være indeholdt i instituttets

vedtægter.

Det følger af driftstilskudslovens § 3, stk. 2, at hvis ved-

tægterne for en selvejende institution ikke er godkendt i

henhold til anden lovgivning, skal den offentlige hovedtil-

skudsyder godkende vedtægterne.

3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det foreslås med lovforslaget at videreføre de materielle be-

stemmelser fra tekstanmærkningen, dog med den ændring,

at bestyrelsen udvides fra syv til ni medlemmer. Ændringen

fra syv til ni medlemmer er begrundet i et ønske om at

styrke bestyrelsen og konsolidere den kompetenceprofil, der

fastlægges med loven. Desuden foreslås formuleringen af

den forskudte beskikkelse af bestyrelsen ændret, således at

det fremgår, at halvdelen af medlemmerne skal beskikkes

hvert andet år. Endelig bliver det i lovforslaget præciseret, at

kulturministeren udpeger bestyrelseslederen blandt bestyrel-

sens medlemmer.

Der er i lovforslaget bestemmelser om, at der vil blive stillet

krav til, at bestyrelsen skal have en særlig indsigt i kulturli-

vet, og det er præciseret, hvilke kompetencer bestyrelsen vil

skulle repræsentere.

Bestyrelsens kompetencer er beskrevet i "Grundlag for Kul-

turens Analyseinstitut", og foreslås fremhævet i loven, da de

vurderes centrale for opfyldelse af de forventninger, der er

til instituttet fra både kulturaktørernes side og fra politisk

hold.

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

For så vidt angår stk. 5 i tekstanmærkningen foreslås det i

lovforslaget at ændre formuleringen til, at det er Kulturmini-

steriet frem for kulturministeren, der godkender instituttets

vedtægter. Dette er i tråd med aftalegrundlagets formulering,

ligesom det følger af driftstilskudslovens § 3, stk. 2, at hvis

vedtægterne for en selvejende institution ikke er godkendt

i henhold til anden lovgivning, skal den offentlige hovedtil-

skudsyder godkende vedtægterne.

Hvilke bestemmelser der som minimum skal være indeholdt

i vedtægterne følger af § 3 i driftstilskudsloven.

Af tekstanmærkningens materielle bestemmelse fremgår

også, at bestyrelsen skal sammensætte et rådgivende pa-

nel. Denne bestemmelse videreføres med lovforslaget.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Der er på finansloven for 2022 fastsat et statsligt tilskud

til Kulturens Analyseinstitut på 4,0 mio. kr. i 2022 og 8,0

mio. kr. årligt 2023-25 (2022-pl) på § 21.11.23.18 Kulturens

Analyseinstitut.

Lovforslaget forventes ikke at have nogle økonomiske kon-

sekvenser eller implementeringskonsekvenser for staten,

kommuner eller regioner.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke rele-

vante for dette lovforslag.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-

gerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-

ser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra 3. februar 2023 til

3. marts 2023 været sendt i høring hos følgende myndighe-

der og organisationer m.v.:

A. P. Møllerfonden, Advokatrådet, Akademiet for de Tekni-

ske Videnskaber, Akademikerne, Akademiraadet, Amatører-

nes Kunst og Kultur Samråd, Amatørmusik Danmark, Ap-

plaus, Arbejdstilsynet, Arkitektforbundet, Arkitektforenin-

gen, Arkivarforeningen, Art Music Denmark (SNYK), AS-

SITEJ Denmark / Teatercentrum, Augustinusfonden, Autor

(tidl. DJBFA – Komponister og Sangskrivere), Biblioteks-

chefforeningen, Bikubenfonden, Billedkunstnernes Forbund,

Bog og litteraturpanelet, Boghandlerforeningen, Brancherå-

det for Scenedans i Danmark, Børne- og Kulturcheffor-

eningen, C. L. Davids Fond og Samling, Cirkusdirektør-

foreningen, Copydan Arkiv, Copydan AVU-medier, Copy-

dan KulturPlus, Copydan Tekst og Node, Copydan Ver-

dens TV, Copydan Visda, Danish Association of Zoos and

Aquaria (DAZA), Danmarks Biblioteksforening, Danmarks

Billedkunstlærere, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks

Kulturarvsforening, Danmarks Statistik, Danmarks Teater-

foreninger, Dansk Amatørteater og Scenekunst – DATS,

Dansk Artist Forbund, Dansk Bibliotekscenter, Dansk Blin-

desamfund, Dansk Design Center, Dansk Erhverv, Dansk

Filmfotograf Forbund, Dansk Folkeoplysnings Samråd –

DFS, Dansk Forfatterforening, Dansk Fotografisk Forening,

Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kapelme-

sterforening, Dansk Komponistforening, Dansk Kulturliv,

Dansk Kunstnerråd, Dansk Live, Dansk Magisterforening,

Dansk Musiker Forbund, Dansk Musikpædagogisk Fore-

ning, Dansk Organist og Kantorsamfund, Dansk Skuespil-

lerforbund, Dansk Solistforbund, Dansk Sprog- og Littera-

turselskab, Dansk Sprognævn, Dansk Teater, Dansk Ung-

doms Fællesråd DUF, Danske Advokater, Danske Agenters

Sammenslutning, Danske A-Kasser, Danske Arkitektvirk-

somheder, Danske Billedautorer, Danske Billedkunstneres

Fagforening, Danske Biografer, Danske Bladtegnere, Dan-

ske Dramatikeres forbund, Danske Egnsarkiver, Danske En-

sembler, Orkestre og Operainstitutioner – DEOO,Danske

Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker, Danske Film-

instruktører,Danske Forlag, Danske Galleriers Sammenslut-

ning, Danske Handicaporganisationer, Danske Koncert- og

Kulturhuse, Danske Kulturbestyrelser, Danske Kunsthånd-

værkere & Designere, Danske Mediedistributører, Danske

Medier, Danske Museumsforeninger (SAMMUS), Danske

Musik- og Kulturskoler, Danske Populær Autorer, Danske

Regioner, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Stude-

rendes Fællesråd (DSF), Danske Tegneserieskabere, Danske

Universiteter, Datatilsynet, DBC (Dansk BiblioteksCenter),

De Danske Danseskoler, De Frie Koreografer, De Frivil-

lige Kulturelle Samråd, Den Danske Filmskole, Den Dan-

ske Scenekunstskole, Den Jyske Kunstfond – bestyrelse,

Den Obelske Familiefond, DEOO - Danske Ensembler, Or-

kestre og Operainstitutioner, Departementet for Uddannel-

se, Kultur, Forskning og Kirke (Grønland), Designskolen

Kolding, Det Danske Akademi, Det Danske Filminstitut

DFI, Det Danske Kulturinstitut, Det Digitale Folkebibliotek,

Det Frivillige Kulturelle Samråd, Det Fynske Kunstakade-

mi, Det Informationsvidenskabelige Akademi [Nu: Institut

for Kommunikation], Det Jyske Kunstakademi, Det Jyske

Musikkonservatorium, Det Kgl. Bibliotek, Det Kgl. Teater,

Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Det konge-

lige danske musikkonservatorium, Det Københavnske Tea-

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

tersamarbejde, Digitaliseringsstyrelsen, DJBFA – Komponi-

ster og Sangskrivere, Domstolsstyrelsen, Egmont Fonden,

Erhvervsstyrelsen, FAF (Film- og tv-arbejderforeningen),

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Filmfyn, Folkehøjsko-

lernes Forening i Danmark, Forbundet Arkitekter og De-

signere, Forbundet Kultur og Information, Foreningen af

Daghøjskoler i Danmark, Foreningen af Danske Dramatur-

ger, Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter, Foreningen

af Danske Sceneinstruktører, Foreningen af Filmudlejere i

Danmark, Foreningen af Kunsthaller i Danmark, Forenin-

gen Digitalt Ansvar, Forfatternes Forvaltningsselskab, For-

fatterskolen, Forlæggerforeningen, FSR – danske revisorer,

GRAKOM, Gramex, HI (Brancheorganisationen for leden-

de medarbejdere inden for idræts-, kultur-, og fritidssekto-

ren), ICOM Danmark (International Council of Museums),

Idrættens Analyseinstitut, Institut for Menneskerettigheder,

Jazz Danmark, Knud Højgaards Fond, Koda, Kommunernes

Landsforening (KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Kreativitet og Kommunikation, Kulturelle Samråd i Dan-

mark, Kulturens Analyseinstitut, Kulturhusene i Danmark,

Kulturværdiudvalget, Kunstakademiets Billedkunstskoler,

KUR – Kulturministeriets rektorer, KVINFO, Landsforenin-

gen for Bygnings- og Landskabskultur, Live Nation, Manu-

skriptskolen for Børnefiktion, Medierådet for Børn og Unge,

Museumsformidlere i Danmark (MiD), Museumstjenesten,

Music Export Denmark, Musikforlæggerne, Musikselska-

bernes brancheorganisation (IFPI), Nationalmuseet, Nordea-

fonden, Nordisk Konservatorforbund – Danmark (NKF-dk),

Nota, Ny Carlsbergfondet, Nye Medier, Oplysningsforbun-

denes Fællesråd, Organisationen af Danske Arkiver (ODA),

Organisationen Danske Museer (ODM), Producent Rettig-

heder Danmark, Producentforeningen, Realdania, Rektor-

kollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

(RKU), RettighedsAlliancen, Rigsarkivet, Rigsrevisionen,

ROSA, Rytmisk Musikkonservatorium, Rådet for Etniske

Minoriteter, Salling fondene, Samarbejdsforum for Danske

Lytter- og Seerorganisationer, SAML, Sammenslutningen

af Danske Scenografer, Sammenslutningen af Lokalarkiver,

Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark (SMiD),

Samrådet for Ophavsret, Scenit, Slots- og Kulturstyrelsen,

SMVdanmark, Solistforeningen af 1921, Speaker- og Ind-

læserforeningen, Statens Museum for Kunst, Super 16,

Syddansk Musikkonservatorium, Tegnerforbundet af 1919,

Tempi, The Animation Workshop, Tuborgfonden, Tænke-

tanken Fremtidens Biblioteker, Uafhængige Scenekunstnere,

Udvalget for Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed, Udvalget

Til Beskyttelse Af Videnskabeligt Arbejde, UNESCO Natio-

nalkommissionen, Videncenter for Folkeoplysning (VIFO),

Videnscenter om handicap, VIVE - Det Nationale Forsk-

nings- og Analysecenter for Velfærd, Værkstedsrådet - Sta-

tens Værksteder for Kunst, Aage og Johanne Louis-Hansens

Fond, Aarhus Arkitektskole, Aarhus Universitet, Center for

Kulturevaluering.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Der er på finansloven for 2022 fastsat et

statsligt tilskud til Kulturens Analyseinstitut

på 4,0 mio. kr. i 2022 og 8,0 mio. kr. årligt

2023-25 (2022-pl)

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konse- Ingen

Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering/Over-

NEJ

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

implementering af EU-retlige mi-

nimumsforpligtelser

overblik over eksisterende forskning og opfølgning på kul-

turpolitiske initiativer. Det lægges til grund, at instituttet

skal være i stand til at sammenfatte, bearbejde og formidle

aktuel og relevant forskning og viden fra ind- og udland,

som beskrevet i ”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”.

Det foreslås i

§ 2, nr. 5,

at Kulturens Analyseinstitut skal

gennemføre uafhængige udredninger, analyser, undersøgel-

ser og evalueringer af betydning for kunstens og kulturens

udvikling.

Det foreslås i

§ 2, nr. 6,

at Kulturens Analyseinstitut skal

stille resultater, spørgeskemaer, data m.v. frit til rådighed for

offentligheden, så der kan sikres gratis adgang til viden om

kultur, jf. dog § 5, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i

§ 2, nr. 7,

at Kulturens Analyseinstitut skal

formidle indsigt og viden til offentligheden på en tilgænge-

lig og relevant måde.

De foreslåede bestemmelser vil indebære, at instituttet er

forpligtet til selv at gennemføre analyser, udredninger og

undersøgelser, samt til at sikre en god formidling af insti-

tuttets egen produktion af viden og indsigter. Instituttet

skal gratis stille viden og data til rådighed for offentlighe-

den. Dog gælder dette ikke ved rekvirerede opgaver, jf. lov-

forslagets § 5, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i

§ 2, nr. 8,

at Kulturens Analyseinstitut skal

give kunstens og kulturlivets aktører, medierne, forskere og

beslutningstagere inspiration og værktøjer til at arbejde med

kunstens og kulturens sociale og økonomiske aspekter.

Det foreslås i

§ 2, nr. 9,

at Kulturens Analyseinstitut skal

fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem kunstens

og kulturlivets aktører.

De foreslåede bestemmelser vil indebære, at instituttet er

forpligtet stille inspiration og værktøjer til rådighed for kul-

turlivets aktører, forskere og beslutningstagere samt fremme

og facilitere dialog med og mellem aktørerne. Det er således

nødvendigt, at instituttet opbygger et bredt samarbejde med

kunstens og kulturlivets aktører, medier, forskere og beslut-

ningstagere.

Samlet set vil instituttet skulle levere almennyttige, uafhæn-

gige analyser og data i tæt tilknytning til kultur og kulturelle

aktiviteter, som vil blive stillet gratis til rådighed for kultur-

livets aktører, beslutningstagere og borgere.

Til § 3

Det foreslås i

§ 3,

at Kulturens Analyseinstitut årligt skal

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i

§ 1,

at Kulturens Analyseinstitut er et uafhæn-

gigt institut, som har til formål at skabe overblik over og

indsigt i kunst- og kulturområdet for kunstnere, organisatio-

ner, institutioner, øvrige ansatte på kunst- og kulturområdet

m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Kulturens Ana-

lyseinstituts formål defineres som at understøtte mere vi-

den om kulturbranchens forhold og kulturens betydning,

som også beskrevet i "Grundlag for Kulturens Analysein-

stitut". Instituttet skal i sit formål favne både kunstnere,

organisationer, institutioner, øvrige ansatte på kunst- og kul-

turområdet m.v.

Til § 2

Det foreslås i

§ 2,

hvad Kulturens Analyseinstitut med afsæt

i evidens- og faktabaserede undersøgelser har til opgave at

gøre.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Kulturens Ana-

lyseinstitut for at leve op til sit formål skal tage afsæt i

evidens- og faktabaserede undersøgelser i opgavevaretagel-

sen. Det lægges til grund, at instituttet samtidig har mu-

lighed for at anvende en tværvidenskabelig og flerfaglig

tilgang, som beskrevet i ”Grundlag for Kulturens Analysein-

stitut”.

Det foreslås i

§ 2, nr. 1,

at Kulturens Analyseinstitut skal

skabe opmærksomhed om og indsigt i sammenhængen mel-

lem kunst og kultur og samfund ud fra et lokalt, nationalt og

internationalt perspektiv.

Det foreslås i

§ 2, nr. 2,

at Kulturens Analyseinstitut skal bi-

drage til den kulturpolitiske debat om kunstens og kulturens

tilstand og udvikling ud fra et lokalt, nationalt og internatio-

nalt perspektiv.

Det foreslås i

§ 2, nr. 3,

at Kulturens Analyseinstitut skal

skabe overblik over og perspektivere aktuel national og in-

ternational forskning på området.

Det foreslås i

§ 2, nr. 4,

at Kulturens Analyseinstitut skal

vurdere rækkevidden af kulturpolitiske initiativer.

De foreslåede bestemmelser vil indebære, at instituttet er

forpligtet til at skabe synlighed og indsigt i sammenhængen

mellem kunst og kultur og samfund, og derved bidrage

til den kulturpolitiske debat, samt sikre, at der skabes et

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

sikre involvering af og dialog med kunstens og kulturlivets

aktører, f.eks. ved etablering af netværksforum eller afhol-

delse af dialogbaserede arrangementer.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet år-

ligt vil skulle involvere og indgå i dialog med kunstens og

kulturlivets aktører. Dette kan f.eks. gøres ved etablering

af netværksforum eller gennem arrangementer, der sikrer

mulighed for direkte dialog, såsom konferencer, seminarer

eller møder. Den foreslåede bestemmelse vil understøtte in-

stituttets opgave med at fremme og facilitere en kontinuerlig

dialog mellem kunstens og kulturlivets aktører, jf. lovforsla-

gets § 2, nr. 9.

Til § 4

Det foreslås i

§ 4, stk. 1,

at Kulturens Analyseinstitut er en

offentlig selvejende institution.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Kulturens Ana-

lyseinstitut vil anses som en del af den offentlige forvalt-

ning, og at den virksomhed, der udøves af instituttet, vil

være omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlig-

hedsloven med undtagelse af denne lovs §§ 11-12 og §§

15-17, jf. forvaltningslovens § 1, stk. 2, nr. 1, og offentlig-

hedslovens § 3, stk. 1, nr. 1.

Det bemærkes, at Kulturens Analyseinstitut ligeledes vil

omfattes af reglerne i bl.a. arkivloven, idet arkivloven har

samme anvendelsesområde som forvaltningsloven og offent-

lighedsloven, jf. § 1, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1201

af 28. september 2016 med senere ændringer. Endvidere

vil Kulturens Analyseinstitut være omfattet af reglerne for

offentlige myndigheder i lov om ligestilling mellem kvinder

og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 19. december

2022.

Af bestemmelsens

stk. 2

fremgår, at staten yder et årligt

tilskud til drift af instituttet.

Instituttet er omfattet af. driftstilskudsloven, jf. lovens § 1,

stk. 1. Driftstilskudsloven fastsætter bl.a., hvilke bestemmel-

ser der som minimum skal være i vedtægterne, og hvilke an-

svar og opgaver hhv. bestyrelsen og den daglige ledelse har,

og at der kan indgås aftale om opfyldelse af formålet med

tilskudsmodtagers virke. Driftstilskudsloven giver endvidere

Kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for

tilskudsmodtagers budget, regnskabsaflæggelse og revision

samt nærmere regler om tilsyn.

Kulturens Analyseinstitut er desuden omfattet af rigsrevisor-

lovens § 2, stk. 1, nr. 2. og 3. Kulturministeren og rigsre-

visor kan aftale, at Kulturens Analyseinstituts årsregnskab

revideres af en godkendt revisor, jf. rigsrevisorlovens § 9.

Til § 5

Det foreslås i

§ 5, stk. 1,

at Kulturens Analyseinstitut ud

over sine opgaver efter § 2 kan modtage yderligere indtæg-

ter ved rekvirerede opgaver, som falder inden for instituttets

formål efter § 1 og er foreneligt med varetagelsen af insti-

tuttets øvrige opgaver. Lovforslagets § 2, nr. 6, finder ikke

anvendelse ved rekvirerede opgaver efter 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet vil

kunne opretholde yderligere indtægter ved rekvirerede opga-

ver, som falder inden for instituttets formål. Rekvirerede

opgaver kan eksempelvis være rekvireret forskning, analy-

ser, udredninger, evalueringer og udgivelser. Opgaverne vil

skulle ligge inden for instituttets formål, jf. lovforslagets §

1, og må ikke være i modstrid med eller forhindre udførelse

af instituttets opgaver, som fremgår af lovforslagets § 2.

Dertil vil den foreslåede bestemmelse indebære, at lovfor-

slagets § 2, nr. 6, ikke finder anvendelse ved rekvirerede

opgaver efter 1. pkt.

Efter det foreslåede

stk. 2

vil Kulturens Analyseinstitut

under hensyntagen til sin uafhængighed kunne modtage

yderligere indtægter, herunder gaver fra fonde, indtjening

ved udgivelser, deltagerbetaling ved konferencer m.v. Ind-

tægter efter 1. pkt. skal anvendes til opfyldelse af instituttets

formål efter § 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet vil

kunne modtage indtægter såsom gaver fra fonde, indtjening

ved udgivelser, deltagerbetaling ved konferencer m.v. Det

forudsættes, at der kun vil være tale om begrænset deltager-

betaling. Indtægter efter stk. 2 skal bruges til opfyldelse af

instituttets formål, som det fremgår af § 1. Samtidig kan

indtægter efter stk. 2 kun modtages under hensyntagen til

instituttets uafhængighed af politiske hensyn eller særinte-

resser.

Med instituttets mulighed for at opnå yderligere finansiering

end de til enhver tid ydede tilskud fra Kulturministeriet,

gives der mulighed for en bredere udnyttelse af instituttets

kompetencer og viden. At instituttet gives mulighed for

yderligere finansiering, der kan understøtte instituttets for-

mål, er desuden i overensstemmelse med ”Grundlag for

Kulturens Analyseinstitut”.

Efter det foreslåede

stk. 3

fremgår det, at indtægter fra re-

kvirerede opgaver, jf. stk. 1, skal være regnskabsmæssigt

adskilt fra instituttets kerneopgaver, jf. § 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det er institut-

tets bestyrelses og ledelses ansvar at sikre klar adskillelse af

indtægter fra rekvirerede opgaver, jf. stk. 1, fra instituttets

opgaver, som er beskrevet i lovforslagets § 2. Hvis indtægter

efter stk. 2 anvendes til rekvirerede opgaver, jf. stk. 1, skal

der også ske regnskabsmæssig adskillelse af disse fra insti-

tuttets kerneopgaver i § 2. Den klare adskillelse af indtægter

fra eventuelle rekvirerede opgaver, der ydes mod betaling,

fra de almennyttige oplysende og formidlende samfundsop-

gaver, som er kerneopgaverne, som beskrevet i lovforslagets

§ 2, skal sikre, at der ikke sker krydssubsidiering af økono-

misk aktiviteter.

Det er ikke påkrævet, at den separate opgørelse over ind-

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

tægter m.v. fra rekvirerede opgaver fremgår af et særskilt

regnskab. Den separate opgørelse kan således fremgå af ét

samlet årsregnskab for Kulturens Analyseinstitut, hvis insti-

tuttets ledelse og bestyrelse foretrækker dette.

Baggrunden for kravet om regnskabsmæssig adskillelse er,

at driftstilskuddet til Kulturens Analyseinstitut gives til al-

mennyttige uafhængige forsknings- og formidlingsaktivite-

ter på kulturområdet, som stilles gratis til rådighed for kul-

turlivets aktører, beslutningstagere og borgere. Driftstilskud-

det udgør dermed ikke økonomisk aktivitet i modsætning til

indtægt fra eventuelle rekvirerede opgaver.

Til § 6

Det følger af stk. 3 i tekstanmærkning på akt 279 af den

9. juni 2022, at kulturministeren udpeger en bestyrelse på

7 medlemmer (inklusiv formand), der har det overordnede

ansvar for instituttet og dets virke. Af stk. 4 følger det, at

bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode,

samt at ved den første beskikkelse af bestyrelsen udgør

perioden dog alene 2 år for 3 af medlemmerne. Genbeskik-

kelse kan finde sted for én periode. Udtræder et medlem af

bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foreta-

ges en beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del

af perioden. Og af stk. 5 i tekstanmærkningen følger det, at

bestyrelsen udarbejder instituttets vedtægter, som godkendes

af kulturministeren.

Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi-

ge bevillingslov for finansåret 2023.

Det følger det af driftstilskudslovens § 4, stk. 3, at bestyrel-

sen er ansvarlig for institutionens samlede virksomhed.

Med lovforslagets

§ 6, stk. 1,

foreslås det, at Kulturens

Analyseinstitut ledes af en bestyrelse på ni medlemmer, som

alle udpeges af kulturministeren. Kulturministeren udpeger

blandt disse en bestyrelsesleder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en bestyrelse

på ni medlemmer vil lede Kulturens Analyseinstitut, og

at Kulturministeren vil udpege alle bestyrelsesmedlemmer,

og blandt disse vil kulturministeren udpege en bestyrelses-

leder. Bestemmelsen er en justering i forhold til stk. 3 i

tekstanmærkningen, således at antallet af medlemmer i be-

styrelsen forhøjes med to.

Med

stk. 2

foreslås det, at bestyrelsesmedlemmerne beskik-

kes for en 4-årig periode. Bestyrelsen beskikkes forskudt,

således at halvdelen af medlemmerne beskikkes hvert andet

år. Det foreslås videre, at et bestyrelsesmedlem kan gen-

beskikkes for én periode. Endelig foreslås det, at hvis et

medlem udtræder af bestyrelsen inden udløbet af sin beskik-

kelsesperiode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for

den resterende del af perioden.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget vil indebære, at

bestyrelsen beskikkes for en 4-årig periode. Det foreslås,

at bestyrelsen beskikkes forskudt, således at halvdelen af

medlemmerne i princippet beskikkes hvert andet år (op til

fem medlemmer hvert andet år). Hensigten er at sikre konti-

nuitet i bestyrelsen. Der er her sket en justering i forhold til

den materielle bestemmelse i tekstanmærkningen, hvor det

fremgik, at ved den første beskikkelse af bestyrelsen udgør

perioden dog alene 2 år for 3 af medlemmerne.

Den foreslåede bestemmelse vil videre indebære, at hvert

bestyrelsesmedlem kan genbeskikkes for én periode, og at

der foretages en beskikkelse af et nyt medlem for den re-

sterende del af perioden, hvis et medlem skulle udtræde af

bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode.

Det bemærkes, at den første bestyrelse for instituttet, der

er beskikket i august 2022, kun er beskikket frem til 31.

december 2025, da finansloven for 2022 kun har fastsat

finansiering frem til og med 2025. Såfremt der fastsættes

finansiering på finansloven ud over 2025 forlænges de re-

levante fire bestyrelsesmedlemmers beskikkelse for den re-

sterende del af den samlede periode på 4 år (dvs. til august

2026), hvorefter de fire pladser genbesættes, som det følger

af den foreslåede bestemmelse.

Det bemærkes desuden, at da den første bestyrelse blev

beskikket i august 2022, skete det efter stk. 3 i tekstanmærk-

ning på akt 279 af den 9. juni 2022, hvorfor bestyrelsen

blev nedsat med syv medlemmer. Ved lovens ikrafttræden

vil der blive beskikket yderligere to medlemmer af bestyrel-

sen, således at bestyrelsen består af ni medlemmer. Disse to

medlemmer vil beskikkes for fire år, dog således at de kun

er beskikket frem til 31. december 2025, da finansloven for

2022 kun har fastsat finansiering frem til og med 2025. Så-

fremt der fastsættes finansiering på finansloven ud over

2025, forlænges de pågældende to bestyrelsesmedlemmers

beskikkelse for den resterende del af den samlede periode

på 4 år (dvs. potentielt op til medio 2027), hvorefter de

to pladser genbesættes, som det følger af den foreslåede

bestemmelse.

Med

stk. 3

foreslås det, at der ved udpegningen af bestyrel-

sesmedlemmerne skal lægges vægt på, at bestyrelsens med-

lemmer har en særlig indsigt i kulturlivet. Bestyrelsen skal

repræsentere kompetencer inden for ledelse, økonomi, dansk

og international kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, vi-

den om psykologi, sociologi og lignende, forskning samt

statistik.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der ved udpeg-

ningen vil skulle lægges vægt på særlig indsigt i kulturlivet

blandt alle bestyrelsesmedlemmerne. Desuden skal bestyrel-

sen samlet set repræsentere kompetencer inden for ledelse,

økonomi, dansk og international kulturpolitik, kultur- og

kunstfaglighed, viden om psykologi, sociologi og lignende,

forskning samt statistik. Bestyrelsens kompetenceprofil skal

blandt andet understøtte instituttets formål.

Med

stk. 4

foreslås det, at bestyrelsen udarbejder instituttets

vedtægter, som skal godkendes af Kulturministeriet. Æn-

dring af vedtægterne skal godkendes af Kulturministeriet.

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at bestyrelsen

udarbejder vedtægter for instituttet, der, ligesom eventuel-

le vedtægtsændringer, skal godkendes af Kulturministeri-

et. Hvilke bestemmelser vedtægterne som minimum skal

indeholde følger af driftstilskudslovens § 3.

Det bemærkes, at det i stk. 5 i tekstanmærkningen er anført,

at kulturministeren skal godkende vedtægterne, men dette

foreslås ændret med lovforslaget til, at Kulturministeriet

godkender vedtægterne, hvilket er i overensstemmelse med

aftalegrundlaget i ”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”.

Til § 7

Det følger af stk. 7 i tekstanmærkningen på akt 279 af den

9. juni 2022, at bestyrelsen skal etablere et bredt sammensat

rådgivende panel bestående af repræsentanter for kulturlivet,

herunder både kunstnere, institutioner, organisationer m.v.

Det rådgivende panel inviteres løbende og mindst to gange

årligt til at indgå i en dialog om instituttets virksomhed.

Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi-

ge bevillingslov for finansåret 2023.

Det foreslås i

§ 7, stk. 1,

at bestyrelsen skal etablere et bredt

sammensat rådgivende panel bestående af repræsentanter for

kulturlivet, herunder kunstnere, institutioner og organisatio-

ner. Instituttet inviterer løbende og mindst to gange om året

det rådgivende panel til at indgå i en dialog om instituttets

virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet for-

pligtes til etablere et bredt sammensat rådgivende panel be-

stående af repræsentanter for kulturlivet. Hvordan det rådgi-

vende panel sammensættes, besluttes af bestyrelsen. Institut-

tet forpligtes videre til at indgå i dialog med det rådgivende

panel mindst to gange årligt. Herigennem understøttes insti-

tuttets opgave med at fremme og facilitere en kontinuerlig

dialog mellem kunstens og kulturlivets aktører, som følger

af lovforslagets § 2, nr. 9.

Til § 8

Det følger af stk. 6 i tekstanmærkning på akt 279 af den

9. juni 2022, at instituttets daglige ledelse varetages af en

direktør, at bestyrelsen ansætter og afskediger instituttets

direktør, og at direktøren har ansvaret for den daglige drift i

overensstemmelse med institutionens vedtægter og bestyrel-

sens instruktioner. Det følger også af stk. 6, at direktøren

ansætter og afskediger instituttets øvrige personale i over-

ensstemmelse med statens løn- og personaleregler.

Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi-

ge bevillingslov for finansåret 2023.

Dette videreføres med lovforslagets § 8.

Det bemærkes, at driftstilskudsloven indeholder yderligere

bestemmelser om den daglige ledelses ansvar og rammer.

Det foreslås med lovforslagets

§ 8, stk. 1,

at bestyrelsen

ansætter og afskediger instituttets direktør, som varetager

den daglige ledelse af Kulturens Analyseinstitut.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at bestyrelsen

ansætter og afskediger direktøren for Kulturens Analysein-

stitut, samt at det fastlægges, at det er direktørens opgave at

varetage instituttets daglige ledelse.

Med

stk. 2

foreslås det, at direktøren har ansvaret for den

daglige drift i overensstemmelse med institutionens vedtæg-

ter og bestyrelsens instruktioner.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det vil være

direktøren, som skal varetage den daglige drift af instituttet,

samt at dette skal ske i overensstemmelse med vedtægterne

og bestyrelsens instruktioner.

Med

stk. 3

foreslås det, at det er direktøren, der ansætter og

afskediger instituttets øvrige personale efter statens løn- og

personaleregler.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det er direktø-

rens opgave at ansætte og afskedige instituttets øvrige perso-

nale på instituttet. Det bemærkes, at det er et skærpet krav

ift. Kulturministeriets budgetvejledning, at medarbejdere og

personale ansættes og afskediges i overensstemmelse med

statens løn- og personalevilkår.

Til § 9

Det foreslås i

§ 9,

at i tilfælde af, at Kulturens Analyseinsti-

tut nedlægges, overgår instituttets nettoformue til staten eller

til et formål, der er godkendt af Kulturministeren.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttets net-

toformue ved eventuel nedlæggelse af instituttet vil skulle

overgå til staten eller til et af Kulturministeren godkendt for-

mål. Der vil i forbindelse med overdragelsen af nettoformu-

en skulle tages højde for eventuelle særskilte økonomiske

forpligtelser, der måtte påhvile instituttet, og som kan have

en sådan karakter, at forpligtelsen ikke kan overdrages.

Kulturens Analyseinstitut kan kun nedlægges ved lov, da det

er oprettet ved lov. Ved manglende statslig bevilling vil en

naturlig følge være nedlæggelse af instituttet.

Til § 10

Det foreslås i

§ 10, stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli

2023.

Med

stk. 2

foreslås det, at ved ikrafttræden ophæves tekstan-

mærkning nr. 240 til § 21 i Finansloven for 2023.

Ophævelsen af det anførte sker som led i, at den heri anførte

regulering flyttes fra finansloven og over i dette lovforslag.

Til § 11

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-

land, idet Færøerne og Grønland har overtaget området.

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren