Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3440
Doknr.
708430
Dato
23-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 11. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 68
(L 93) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 68:
Vil ministeren oplyse, hvorfor ministeren på ministerens Facebookside den 14.
april 2023 omtaler visse nøgletal såsom antal af børn, der bliver voldtaget af
deres forældre/værge som ”fakta”, samt under 1. behandlingen af L 93 -
Barnets lov den 14. april 2023 som fakta sagde følgende: ”Okay, men der er 2
pct. af børnene, der bliver udsat for voldtægt af deres forældre eller værge – for
voldtægt af deres forældre eller værge, altså grove seksuelle krænkelser. Der
har vi jo så ikke talt dem med, der bliver udsat for andre typer af seksuelle
krænkelser af voksne i nærheden af forældrene. Der er 2 pct. af børnene,
dobbelt så mange, der bliver udsat for voldtægt af deres forældre eller værge,
end der er børn, vi anbringer.”, når de tal, ministeren henviser til, reelt kun er
usikre estimerede tal, tal fra spørgeskemaundersøgelser, samt tal baseret på
én videnskabelig artikel?
Svar:
Resultaterne i den omtalte videnskabelige artikel vedrørende seksuelle
overgreb i barn- og ungdommen bygger på en interviewundersøgelse blandt
ca. 3.000 repræsentativt udvalgte personer født i 1984. Den videnskabelige
artikel er trykt i et fagligt tidskrift og er fagfællebedømt af forskere inden for
samme felt (peer reviewed). Kilderne fremgår af notatet fra Social-, Bolig- og
Ældreministeriet, som blev oversendt til Socialudvalget d. 1. maj (vedlagt).
Det er helt almindelig praksis i forskningsmæssig sammenhæng, at man bruger
repræsentative stikprøver til at måle forskellige karakteristika hos børn og
unge. Det er særligt relevant, når oplysningerne ikke kan findes via nationale
registre.
Dog er der beklageligvis en mindre formidlingsmæssig fejl i den videnskabelige
artikel, hvilket jeg også tidligere har gjort rede for i et brev til Socialudvalget d.
1. maj (vedlagt). Fejlen vedrører, at det eksempelvis også kan være andre
familiemedlemmer, som står bag overgrebene. Hvis man alene ser på voldtægt
begået af forældre eller stedforældre, vil andelen således være lavere end 2
pct.
Jeg vil runde af med at citere én af forskerne bag den videnskabelige artikel,
Ask Elklit, der på baggrund af Berlingskes kritiske artikler sendte nedenstående
læserbrev, som blev bragt i Berlingske d. 8. maj:
1