Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93
Offentligt
2712297_0001.png
Sagsnr.
2023 - 3897
Doknr.
702644
Dato
01-05-2023
Notat - Nøgletal om udsatte børn og unge
Dette notat beskriver udvalgte nøgletal om udsatte børn og unge. Notatet har
følgende underoverskrifter:
1) Børn udsat for vold i hjemmet
2) Anbragte børn og unge
3) Børn af forældre, der er alkoholikere
4) Børn og unge udsat for seksuelle overgreb
1) Børn udsat for vold i hjemmet
Omfanget af børn, der vokser op med vold i hjemmet, er afdækket i flere
forskellige undersøgelser og kan variere efter opgørelsesmetode. Fx vil
andelen, der har været udsat for fysisk vold, være markant højere, når der
medtages handlinger i form af at være blevet skubbet eller rusket, end hvis der
fx ses på, om barnet er blevet slået.
En spørgeskemaundersøgelse af Børns Vilkår fra 2022 viser, at blandt 1.156
elever i 8. klasse er der 22 pct., der svarer, at de har været udsat for fysisk vold
fra deres forældre, stedforældre eller plejeforældre i løbet af det seneste år.
Det indebærer fx at være blevet skubbet/rusket, nevet, slået og revet i håret.
Der er 9 pct., der har været udsat for grovere fysisk vold i form af slag med flad
hånd, slag med knyttet hånd, slag med genstande og spark af deres forældre,
stedforældre eller plejeforældre i løbet af det seneste år.
Undersøgelsen viser også, at 23 pct. af børnene svarer, at de har været udsat
for psykisk vold af deres forældre, stedforældre eller plejeforældre inden for det
seneste år, fx ved gentagne gange at blive kaldt noget, der gjorde barnet ked
af det, at blive udelukket med tavshed, eller at blive truet med at blive smidt ud
hjemmefra. Der er blandt andet 6 pct. af børnene, der er blevet udelukket med
tavshed, og 4 pct. er blevet truet med noget voldsomt.
1
En anden undersøgelse af VIVE viser, at blandt 52.010 børn på hhv. 9
måneder, 2 år og 3 år, har ca. 12 pct. oplevet dask, rusk, smæk eller er blevet
slået af deres forældre i løbet af de sidste to måneder. Opgørelsen er baseret
på svar fra forældre i perioden 2017-2018.
2
2) Anbragte børn og unge
I 2021 var omkring 13.500 børn og unge i alderen 0-17 år anbragt uden for
hjemmet. Det svarer til ca. 1 pct. af alle 0-17-årige børn og unge i befolkningen.
3) Børn af forældre, der er alkoholikere
Der findes ikke præcise opgørelser af, hvor mange børn og unge, der vokser
op i familier med alkoholmisbrug. Det skyldes blandt andet, at misbruget i
mange familier holdes skjult for omverdenen.
1
2
Børns Vilkår (2022): Vold mod børn i Danmark – Analyse af fysisk og psykisk vold i hjemmet
VIVE (2021): SPOR – Børns udvikling og trivsel gennem livet – Præsentation af undersøgelsen og udvalgte
resultater fra første dataindsamling 2017/2018
1
L 93 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om, hvilke videnskabelige rapporter ministeren referer til under behandlingen af barnets lov
2712297_0002.png
Sundhedsstyrelsen har i 2008 skønnet, at 122.000 børn og unge i alderen 0-18
år er vokset op med alkoholproblemer i familien
3
. Skønnet baserer sig på en
spørgeskemaundersøgelse besvaret af 4.015 personer. Og i en undersøgelse
fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2015 svarede 19,3 pct. af de
adspurgte, som var mellem 18 og 64 år, at de i deres barndom og ungdom
havde boet sammen med en voksen, der drak for meget.
4
4) Børn og unge udsat for seksuelle overgreb
Det er i en videnskabelig artikel fra 2013 estimeret med en vis usikkerhed, at
ca. 2 pct. af en årgang har været udsat for grove seksuelle overgreb som barn
eller ung i form af voldtægt af forældre eller værger. Det svarer til 1.200 børn
og unge i en gennemsnitsårgang på 60.000 personer.
5
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har efter førstebehandlingen af Barnets Lov
været i dialog med to af forskerne bag den videnskabelige artikel, som tallene
er baseret på. De har oplyst pr. mail til ministeriet, at der er en
formidlingsmæssig fejl i den videnskabelige artikel. Fejlen vedrører, at det
eksempelvis også kan være andre familiemedlemmer, som står bag
overgrebene. Hvis man alene ser på voldtægt begået af forældre eller
stedforældre, vil andelen således være lavere end 2 pct.
3
Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed (2008): Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og
holdning til alkoholpolitik.
4
Statens Institut for Folkesundhed (2016): “Alkohol I Danmark 2015. Vaner, skader på andre og holdninger”.
5
Mogens N. Christoffersen, Cherie Armour, Mathias Lasgaard, Tonny E. Andersen and Ask Elklit (2013). The
prevalence of Four Types of childhood Maltreatment in Denmark
2