L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 77 Bilag 1
Offentligt

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Karin Kjær Madsen

[email protected]

forslag til ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum

5. september 2022 10:14:13

Til rette vedkommende

På Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab takker jeg for muligheden for at blive hørt over

forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum (Begrænsning af ikke-statslige

større raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande)

Videnskabernes Selskab har ikke bemærkninger til forslaget.

Med venlig hilsen

Karin Kjær Madsen

Sekretariatschef

THE ROYAL DANISH ACADEMY OF SCIENCES AND LETTERS

M +45 6177 3006

H.C. ANDERSENS BOULEVARD 35 | 1553 KØBENHAVN V

www.royalacademy.dk

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

[email protected]

SV: Høring: Forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum

6. september 2022 11:09:27

image001.png

FRI takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående høring.

Vi har ingen bemærkninger til den, da den ikke direkte påvirker rammebetingelserne for

rådgivende ingeniørvirksomheder.

Med venlig hilsen

Ulrik Ryssel Albertsen

Erhvervspolitisk Chef

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Fra:

Søren Lauritzen <[email protected]>

Sendt:

25. august 2022 16:48

Til:

Advoksamfundet <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; UFM FP DEP-

FIJI-DFIR <[email protected]>; UFM FP UFS-FVI-DFF - Danmarks Frie Forskningsfond <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; epost <[email protected]>; Danmarks

Naturfredningsforening <[email protected]>; Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Danske Erhvervsakademier

<[email protected]>; Danske Professionshøjskoler <[email protected]>; Danske

Regioner <[email protected]>; [email protected]; Danske Universiteter <[email protected]>;

[email protected]; Datatilsynet <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Foreningen af Rådgivende Ingeniører <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

NFA Hovedpostkasse <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]

Emne:

Høring: Forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum

Uddannelses- og Forskningsministeriet sender hermed udkast til forslag til lov om ændring af lov

om aktiviteter i det ydre rum i høring. Der henvises til vedhæftede bilag.

Lovudkastet og høringslisten er ligeledes offentliggjort på Høringsportalen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til

lovudkastet senest

Den 22. september 2022, kl. 12.00.

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Høringssvar bedes sendt til

[email protected]

med angivelse af ”Forslag til ændring af lov om

aktiviteter i det ydre rum” i emnefeltet.

Med venlig hilsen

Søren Lauritzen

Fuldmægtig

Jura

Direkte telefon: +45 7231 8048

E-mail:

[email protected]

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Departementet

Postboks 2135 DK-1015 København K

Telefon: +45 3392 9700

E-mail:

[email protected]

www.ufm.dk

Besøgsadresse:

Børsgade 4

DK-1215 København K

Læs om

ministeriets behandling af personoplysninger

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

[email protected]

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum

7. september 2022 08:48:08

Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 25. august 2022 sendt forslag til lov om ændring af

lov om aktiviteter i det ydre rum i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10

(Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan

have betydning for Rigsrevisionens opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller

regnskabsforhold i staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir.+45 33 92 85 73

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger

her

Fra:

Søren Lauritzen <[email protected]>

Sendt:

25. august 2022 16:48

Til:

Advoksamfundet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

UFM FP DEP-

FIJI-DFIR <[email protected]>; UFM FP UFS-FVI-DFF - Danmarks Frie Forskningsfond <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

epost <[email protected]>; Danmarks

Naturfredningsforening <[email protected]>; Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected];

Danske Erhvervsakademier

<[email protected]>; Danske Professionshøjskoler <[email protected]>; Danske

Regioner <[email protected]>;

[email protected];

Danske Universiteter <[email protected]>;

[email protected];

Datatilsynet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

[email protected];

Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Kommunernes

Landsforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

NFA Hovedpostkasse

<[email protected]>;

[email protected];

Rigsrevisionen <[email protected]>;

[email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]

Emne:

Høring: Forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum

Uddannelses- og Forskningsministeriet sender hermed udkast til forslag til lov om ændring af lov

om aktiviteter i det ydre rum i høring. Der henvises til vedhæftede bilag.

Lovudkastet og høringslisten er ligeledes offentliggjort på Høringsportalen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til

lovudkastet senest

Den 22. september 2022, kl. 12.00.

Høringssvar bedes sendt til

[email protected]

med angivelse af ”Forslag til ændring af lov om

aktiviteter i det ydre rum” i emnefeltet.

Med venlig hilsen

Søren Lauritzen

Fuldmægtig

Jura

Direkte telefon: +45 7231 8048

E-mail:

[email protected]

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Departementet

Postboks 2135 DK-1015 København K

Telefon: +45 3392 9700

E-mail:

[email protected]

www.ufm.dk

Besøgsadresse:

Børsgade 4

DK-1215 København K

Læs om

ministeriets behandling af personoplysninger

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Mette Hansgaard

[email protected]

Peter Davidsen

Høringssvar - Besvarelse fra Space Inventor Aps

9. september 2022 11:05:35

Besvarelse af Høringsbrev - UFM. vedr. - Google Docs.pdf

Kære Søren Lauritzen, Jura kontoret.

Hermed fremsendes i PDF vores besvarelse til høring over udkast til forslag til lov

om ændring af lov om aktiviteter i det

ydre rum (Begrænsning af ikke-statslige større raketopsendelser og ikke- statslige

opsendelser af

rumgenstande).

Mvh

Mette Hansgaard

Nordic Business Developer and P.A. for Karl Kaas

Tel: +45 42 68 09 00

Space Inventor ApS

Vingårdstræde 21,

1.tv.

1070 København K.

Denmark

Tel: +45 42680900

www.space-inventor.com

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Den 9. september 2022

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Att: Søren Lauritzen

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Høringssvar vedr. Lovændring

Tak for jeres brev vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum i høring

fremsendt den 25. August 2022.

Her fremsendes vores svar vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

aktiviteter i det ydre rum (Begrænsning af ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-

statslige opsendelser af rumgenstande).

I lyset af at vi ikke opsender rum genstande fra Danmark, og at lovændringen gælder for dansk

territorium, og at vi primært sender op via autoriserede opsendelses faciliteter i udlandet, har vi ikke

yderligere bemærkninger til lovændringen.

Med venlig hilsen

Mette Hansgaard

Nordic Business Developer

[email protected]

Space Inventor ApS

Vingårdstræde 21, 1.tv.

1070 København K.

Danmark

1#1

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Joanna Djurhuus

[email protected]

[email protected]; Pól Edvard Egholm

Forslag til ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum

12. september 2022 13:47:19

image001.png

Høringsbrev.pdf

Høringsliste.pdf

Udkast til lovforslag.pdf

Til Uddannelses- og Forskningsministeriet

Færøernes landsstyre har ingen bemærkninger til forslag til ændring af lov om aktiviteter i det

ydre rum.

Med venlig hilsen

Jóanna Djurhuus, rådgiver

Jóanna Djurhuus

Ráðgevi / Senior Advisor

Umhvørvis- og vinnumálaráðið / Ministry of Environment, Industry and Trade

Tel. +298 55 60 84

[email protected] •

www.uvmr.fo

Fra:

Rigsombuddet <[email protected]>

Sendt:

31. august 2022 08:21

Til:

VMR-Journal <[email protected]>

Emne:

Hoyring.: Færøernes landsstyre - høring vedr. forslag til ændring af lov om aktiviteter i det

ydre rum (RIGS-FO Sagsnr.: 2015 - 827)

Elsa Maria L. Østergaard

Chefkonsulent

Amtmansbrekkan 6

FO-100 Tórshavn

Tlf.: +298 201200

E-mail:

[email protected]

www.rigsombudsmanden.fo

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Rigsombudsmanden på Færøerne ([email protected])

Søren Lauritzen ([email protected])

Færøernes landsstyre - høring vedr. forslag til ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum

25-08-2022 18:22

Til Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden anmodes om at fremsende høring vedrørende forslag til lov om

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum til udtalelse hos de færøske myndigheder.

Lov om aktiviteter i det ydre rum, og dermed også lovforslaget i høring, gælder ikke for

Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne.

Foruden lovforslaget vedhæftes høringsbrev samt høringsliste.

Eventuelle bemærkninger til lovforslaget bedes sendt til

[email protected]

med

angivelse af ”Forslag til ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum” i emnefeltet senest

den 22. september 2022, kl. 12.00.

Med venlig hilsen

Søren Lauritzen

Fuldmægtig

Jura

Direkte telefon: +45 7231 8048

E-mail:

[email protected]

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Departementet

Postboks 2135 DK-1015 København K

Telefon: +45 3392 9700

E-mail:

[email protected]

www.ufm.dk

Besøgsadresse:

Børsgade 4

DK-1215 København K

Læs om

ministeriets behandling af personoplysninger

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Joachim Finkielman

[email protected]

Forslag til ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum

21. september 2022 12:15:09

image001.png

Høringssvar DI vedr. lovforslag om opsendelse af civile raketter.pdf

Hermed fremsendes DI’s høringssvar til forslag til ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum.

Med venlig hilsen

Joachim Finkielman

Underdirektør, Forsvar og sikkerhed

(+45) 3377 3673

(+45) 6187 1540 (Mobil)

[email protected]

di.dk/di-fos

Læs, hvordan DI behandler og beskytter

persondata i

DI’s Privatlivspolitik

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

21. september 2022

JOFI

DI-2022-13421

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Dansk Industri takker for muligheden for at blive hørt om udkast til forslag til lov om

ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum (Begrænsning af ikke-statslige større raket-

opsendelser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande).

Det er generelt vores opfattelse, at et forbud, som der lægges op til, hæmmer erhvervsli-

vets muligheder for at drive innovation og udvikling på et område, som er og bliver stadigt

mere betydningsfuldt i fremtiden.

Dernæst har vi naturligvis forståelse for, at begrænsede aktiviteter, som kan have store

sikkerhedsmæssige konsekvenser og ikke mindst betydelige administrative og praktiske

omkostninger for staten nøje må overvejes og afvejes. Såfremt det påviseligt er sikker-

hedsmæssige overvejelser, der ligger til grund for forslaget, må vi naturligvis i Industrien

acceptere dette.

Imidlertid er rumområdet stærkt voksende både i forskningssammenhæng, erhvervsmæs-

sigt og ikke mindst sikkerhedspolitisk. Derfor lægger DI vægt på, at staten forsøger at

støtte initiativer til at udvikle danske teknologier og kompetencer på området og teste

disse. Dette bør fremgå af lovforslaget. Hvis fremtidige test henvises til udlandet er det

vores opfattelse, at staten bør støtte disse aktiviteter i videst mulige omfang. Det kan ek-

sempelvis være gennem bilaterale aftaler med de pågældende lande om anvendelse af test-

faciliteter, økonomisk støtte til at fremme muligheden for praktisk at kunne gennemføre

disse tests og/eller at støtte aktørerne med at søge støttemidler i EU eller ved andre finan-

sieringskilder til at afvikle tests.

DI er naturligvis klar til at drøfte ovenstående muligheder og noterer os i øvrigt, at lov-

forslaget lægger op til en revurdering af forbuddet, hvis udviklingen i området tilsiger det.

Det kunne være nyttigt med en proces omkring dette evt. årligt.

Med venlig hilsen

Joachim Finkielman

Underdirektør, Forsvar og sikkerhed

*SAG*

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

[email protected]

på vegne af

Julie Skals. JULSK

[email protected]

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Forslag til ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum

22. september 2022 10:32:07

image001.png

image002.png

Høringsbrev fra Esbjerg.pdf

Til Uddannelses- og Forskningsministeriet

Hermed høringssvar fra projektet Space Campus Esbjerg.

Venlig hilsen

Julie Skals

Erhvervsplaymaker

SSP Forebyggelse & Vejledning

Børn & Kultur

Mobil 20 33 13 95

Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Jonas Langeland Pedersen

[email protected]

dkuni-med

Høring Forslag til ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum

22. september 2022 10:35:22

image001.png

Høringsvar angående udkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum HOF.docx

Til Uddannelses- og Forskningsministeriet

Den 22. september 2022

J.nr. 22/1012214

JLP

Danske Universiteter takker for muligheden for at afgive høringssvar. Danske Universiteter har

modtaget høringssvar fra Købehavns Universitet, Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske

Universitet. Hørringssvaret fra Københavns Universitet er vedhæftet.

Aalborg Universitet:

” Vi takker for at blive invitereret med i denne høring.

Vi har ingen kommentarer eller indvendinger til de foreslåede ændringer”

Danmarks Tekniske Universitet skriver:

”Vi mener grundlæggende, at det er forkert og ødelæggende med et generelt forbud, der blokerer

for forretningsmæssig udvikling, forskning samt forsvars- og sikkerhedsmæssige anvendelser.

Vi mener, at amatørprojekterne fortjener mulighed for at gennemføre opsendelser, da det tjener

om inspiration og kan føre til fx kommercielle projekter og øget interesse for teknik og

naturvidenskab.

Det må være muligt at definere rammer for disse aktiviteter og finde en passende lokation, så de

kan gennemføres på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.”

Mvh.

Jonas

Jonas Langeland Pedersen

Specialkonsulent, Ph.d.

Fiolstræde 44, 1. th.

DK 1171 København K

Mobil +45 93510681

www.dkuni.dk

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

KØBENHAVNS UNIVERSITET

DET JURIDISKE FAKULTET

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Jura

Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700

Att. Sagsbehandler Søren Lauritzen Tel. 7 231 80 48

[email protected]

Ref.-nr. 334871

Høringssvar angående udkast til forslag til lov om ændring af lov om

aktiviteter i det ydre rum (Begrænsning af ikke-statslige større

raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande)

På globalt plan vokser andelen af rumaktiviteter der initieres og kontrolleres

af ikke-statslige aktører. De mange nye ikke-statslige og ofte kommercielle

rumaktiviteter udfordrer national og international lovgivning. Ny eller

opdateret lovgivning er nødvendig for at sikre en bæredygtig, sikker og

effektiv rumsektor, i Danmark, Europa og globalt, herunder for

raketopsendelse. I det lys er det glædeligt at se at der arbejdes med

opdatering af den danske rumlov.

Regulering af raketopsendelser

Mange lande har i dag nationale rumlovgivninger der i forskellig

udstrækning regulerer ikke-statslige raketopsendelser. Regulering af

raketopsendelser er vigtigt, dels fordi aktiviteten i sig selv er farlig og dels

fordi mange lande, som Danmark, på grund af traktatforpligtelser (Outer

Space Treaty, art. 6 og Liability Convention, art. 2-4) er internationalt

ansvarlige for skader forvoldt af ikke-statslige aktørers rumaktiviteter.

Derfor stiller mange lande strenge krav til forsikring og sikkerhed for

raketopsender. Dog har ingen andre lande taget den radikale tilgang det er at

forfølge et fuldstændigt og kategorisk forbud.

Lande vi normalt sammenligner os med, herunder de andre skandinaviske

lande, arbejder i dag på at opdatere deres rumlovgivning, blandt andet med

det formål at styrke ikke-statslige aktørers muligheder for kommerciel brug

af rummet. Der er mange grunde til at andre lande søger at skabe bedre

vilkår for rumindustrien, herunder tiltrækning af højt kvalificerede

arbejdspladser, investering i forskning, styrket interesse for

naturvidenskabelige og ingeniør-faglige uddannelser og opbygning af

national sikkerhedskapacitet. Et absolut og ukvalificeret opsendelsesforbud

som foreslået, vil stå i modsætning hertil.

20. SEPTEMBER 2022

REF: HOF

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Brud på proportionalitetsprincippet

Målsætningen om at begrænse sikkerhedsmæssige risici og gener fra ikke-

statslige raketopsendelser fra den danske stat, der motiverer lovforslaget er

selvfølgelig legitim. Andre lande, herunder England, Sverige og Norge,

sikrer sikkerhedsmæssigt forsvarlige opsendelser via de krav der stilles til

operatører i forbindelse med den lovpligtige opsendelseslicens. Danmark

ville på samme måde kunne opnå sikkerhed, uden at standse vækst,

innovation og forskning, ved at stille strenge krav til ikke-statslige

opsendelser. Inspiration til hvordan en detaljeret proces for licensudstedelse

for sikker raketopsendelse kan se ud kan for eksempel findes i

Storbritanniens nyligt opdaterede ”Space Industry Regulations 2021”.

De danske myndigheders manglende kompetencer til at vurdere

sikkerhedsniveauet ved en planlagt opsendelse, vil kunne afhjælpes ved

brug af rådgivere fra ESA, DTU eller andre, med omkostningen hertil

dækket af den ikke-statslige aktør der søger om licens. På sigt vil det lede til

national kapacitetsopbygning.

Det totale forbud, der ikke levner mulighed for at myndighederne kan

vurdere en planlagt opsendelses baseret på fakta, forekommer ikke

proportionelt, når målet om sikkerhed kan opfyldes med en fornuftig

godkendelsesproces, som i andre lande.

Tilhørsforhold

Dette høringsvar er afgivet i min kapacitet som forsker i rumlovgivning ved

Juridisk Fakultet på Københavns Universitet. For at sikre fuld

gennemsigtighed, vil jeg også nævne at jeg rådgiver danske rumrelaterede

start-ups og virksomheder. Herunder en af de danske virksomheder hvis

fremtidige vækst vil begrænses betydeligt hvis det foreslåede totalforbud

gennemføres.

Jeg uddyber og besvarer gerne spørgsmål om ovenstående svar.

Med venlig hilsen

Hjalte Osborn Frandsen

Phd Stipendiat & Forsker

M.Sc., LL.M.

DIR +45 2628 2193

[email protected]

SIDE 2 AF 2

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Jens Woeste

[email protected]

Høringssvar vedr. “Forslag til ændring af rumloven”

22. september 2022 11:21:37

Høringssvar - rumlov.pdf

Bilag 1 - Analyse af og kommentarer til arbejdsgruppens rapport.pdf

Bilag 2 PTS_EDU_EuRoC_ST_000763_LOG_v01.pdf

Bilag 3 PTS_EDU_EuRoC_ST_000455_DTEG_v03.pdf

Bilag 4 PTS_EDU_EuRoC_ST_000454_R&R_v03.pdf

Til rette vedkommende.

Vedlagt forefindes høringssvar på vegne af DTU DanStar, DARK (Dansk Amatør Raket Klub), samt

Copenhagen Suborbitals.

Desuden vedlægges Bilag 1-4 der henvises til i høringssvaret.

Med venlig hilsen

Jens Woeste

Copenhagen Suborbitals

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

DTU DanSTAR

DARK

Copenhagen Suborbitals

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Postboks 2135

1015 København K

Sendt per mail til: [email protected]

v/Jens Woeste

Lillevang 72

7190 Billund

Telefon: 2973 6226

Mail: [email protected]

Billund den 22. September 2022

Høringssvar vedr.

“Forslag

til ændring af

rumloven”

På vegne af DTU DanStar, DARK (Dansk Amatør Raket Klub) samt

Copenhagen Suborbitals (herefter benævnt høringsparterne) afgives

der hermed høringssvar i forbindelse med fremsendt udkast til

“forslag

til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre

rum”.

Indledningsvist skal det bemærkes, at en ændring af loven generelt

hilses velkommen af høringsparterne, idet det vil medføre en ønsket

simplificering af regler og love, der danner grundlag for arbejdet

med ikke-statslige raketopsendelser i Danmark i fremtiden.

Høringsparterne er imidlertid stærkt optaget af at det også

fremadrettet skal være muligt for ikke-statslige operatører at

foretage opsendelser af

”større”

raketter fra Danmark end udkastet

til lovændringen lægger op til, så længe dette sker på et fagligt og

sikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag.

Dette høringssvar er i store træk en gentagelse af høringssvar afgivet

i januar 2020 i forbindelse med sidste gang lovforslaget (L125/2019-

2020) blev fremsat. Ved høringen i 2020 valgte man at udlade

væsentlige dele af høringssvaret i sammenfatningen

(høringsnotatet) der blev sendt videre til folketinget i forbindelse

med fremsættelsen. Ministeriets kommentarer i høringsnotatet

adresserede ikke kritikken af konklusionerne i den tværministerielle

rapport, der ligger til grund for anbefalingen om indførsel af et

forbud.

Vi har af den årsag som bilag vedlagt en teknisk gennemgang af

fejlkonklusionerne i den tværministerielle rapport, samt relativeret

denne til faktiske forhold (Bilag 1). Der er desuden en redegørelse

for hvilke operationelle elementer, der praktisk indgår i en raket

opsendelse (baseret på erfaring og ikke gætteri), herunder regelsæt,

sikkerhedstiltag samt organisering.

Dette høringssvar adresserer de fremførte begrundelser, der skulle

tale for et totalt forbud, belyser de mest åbenlyse konsekvenser ved

et totalt forbud, samt skitserer en mulig løsningsmodel for hvorledes

en national godkendelsesmodel for ikke-statslige operatørers

opsendelse af

”større”

raketter i Danmark, fra danske fartøjer, af

danske juridiske personer eller af danske operatører, kunne se ud.

Det bemærkes endvidere at den tværministerielle rapport ikke er

blevet forelagt hverken uddannelsesinstitutioner (hvor vi rent

Side 1/7

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Høringssvar

faktisk har yderst fagligt kompetente personer siddende med

relevant indsigt), eller andre eksperter for en kommentar.

Copenhagen Suborbitals har siden sidste fremsættelse stillet faglig

og operationel ekspertise til rådighed overfor det Portugisiske

Rumagentur i forbindelse med den årlige EuRoC konkurrence

(opsendelse af 20 større ikke statslige raketter i 2021, planlagt

opsendelse af 25 større ikke statslige raketter i 2022) fra et millitært

øvelesesområde ca 100km fra Lissabon.

Vi har derfor til inspiration vedlagt operationel manual for

opsendelsesfaciliteter, dokumentationskrav, risikoanalyser,

sikkerhedsvurderinger (samlet udgørende den nationale

Portugisiske godkendelsesmodel) anvendt i denne forbindelse (Bilag

2,3 og 4).

Det bemærkes, at EuRoC konkurrencen indtil videre har en

maksimal flyvehøjde på 10km, hvilket står mål med den

(nuværende) gennemsnitlige ekspertise for universitetsstuderende

på tværs af Europa, men at dette i sig selv ikke er et udtryk for en

begrænsning ved selve godkendelsesmodellen.

Godkendelsesmodellen og dens generelle godkendelsesproces er

således også fuldt ud anvendelig ved flyvehøjder over ti kilometer,

når blot omfang og kvalitet af dokumentationen står mål med

opsendelsesprojektets ambition og ydelse.

For overvejelser omkring en yderligere simplificering af en dansk

godkendelsesmodel, så foreslås det at fjerne den kunstige grænse

mellem

”mindre”

”større”

ikke-statslige raketter. Det anbefales at

lade sig inspirere af det amerikanske NFPA 1127 regelsæt, som med

sin glidende overgang, fra de mindste til de største raketter, løbende

definerer sikkerhedsafstande, publikumsafstande, foranstaltninger,

m.m. Den Portugisiske godkendelsesmodel tager da også

udgangspunkt i NFPA 1127, der med en historik på snart 40 år og et

utal af opsendelser i USA, stadig ikke har medført dødsulykker.

Side 2/7

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Høringssvar

Fremførte begrundelser for et forbud:

“Den

tværministerielle arbejdsgruppe om regulering og

myndighedsorganisering af civile (ikke-statslige)

raketaktiviteter”

har tre overordnede begrundelser for et forbud mod større

raketopsendelser fra dansk territorium:

•

Fraværet af egnede opsendelsessteder

•

Risici i forhold til fly- og skibstrafik

•

Manglende kompetencer til faglig evaluering af

opsendelsesaktiviteter

Fraværet af egnede opsendelsessteder:

Dette kan tilbagevises med et konkret eksempel: Copenhagen

Suborbitals har i de seneste 10 år foretaget opsendelser fra det

militære øvelsesområde ESD138/139 i farvandet øst for Bornholm.

Dette område benyttes jævnligt af forsvaret, er velkendt (markeret i

søkort mm) samt har en veldefineret proces for varsling/afspærring

(EFS, ATC Malmö, mm). Da man derved har mulighed for at

opretholde en sikkerhedszone på henved 2500 km2 (et af de største

i Europa) er området særdeles velegnet til opsendelse af

”større”

raketter.

Det bemærkes at dette område (stadig) udelades i argumentationen

omkring fraværet af egnede opsendelsessteder. At forsvaret ikke

benytter området som skydeområde ændrer ikke ved dets

karakteristika.

Risici i forhold til fly- og skibstrafik:

For såvidt angår de risici forbundet med fly- og skibstrafik fremfører

den tværministerielle arbejdsgruppes rapport et såkaldt

“øjebliksbillede”

af flytrafikken i rapportens kortmateriale. Det

præsenterede

”øjebliksbillede”

er en optegning af flytrafik registreret

over et helt døgn. En tilsvarende fremstilling af skibstrafiktætheden

i danske farvande får det danske søterritorie og luftrum til at

fremstå som uegnet til opsendelsesaktiviteter. Havde man i den

tværministerielle arbejdsgruppe i stedet valgt at analysere et reelt

øjebliksbillede, såsom AIS information fra skibstrafikken samt

tilsvarende for lufttrafikken, så ville man i stedet have kunnet

konkludere, at det på tidspunkter for tidligere opsendelser har været

muligt at have fuldt forsvarlige opsendelsesvinduer på 30-60

minutter. Eksempelvis er den reelle fly- og skibstrafik for det

præcise opsendelses-minut for Nexø 2 i 2018 dokumenteret i

vedhæftede rapport.

Manglende kompetencer til faglig evaluering af

opsendelsesaktiviteter:

Rapporten fremfører, at ministeriet ikke råder over egnede

kompetencer til faglig evaluering af opsendelsesplaner, og at

tilvejebringelse af sådanne kompetencer vil være uforholdsmæssigt

omkostningstungt. I den forbindelse har man udeladt at afsøge

muligheden for at udnytte den veludviklede kompetencebase der

eksisterer ved en række af landets førende uddannelsesinstitutioner

og som vil kunne aktiveres ved myndighedsbetjening i relation til en

fremtidig godkendelsesmodel. Denne model anvendes ellers

Side 3/7

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Høringssvar

almindeligevis for andre fagområder, hvor myndighederne ikke

internt råder over de fornødne faglige kompetencer.

I takt med opbygningen af europæiske raketkompetencer og

godkendelsesmodeller vil europæisk ekspertise omkring faglig

evaluering af opsendelsesaktiviteter blive udbygget tilsvarende. Det

Portugisiske rumfartsagentur benytter sig allerede nu af et blandet

nationalt og internationalt hold på omkring 20 medlemmer, med

baggrund i internationale tekniske universiteter, det Portugisiske

rumfartsagentur, det portugisiske forsvar, forsvarsindustrien, folk

med baggrund i det Europæiske Rumfartsagentur (ESA), de

Portugisiske luftfartsmyndigheder, samt internationale

branchespecialister og operatører.

Danmark er, i erkendelse af vores nationale ekspertise,

repræsenteret ved tre pladser i dette stærke internationale hold.

Lovforslagets indvirkning og effekt på Danmarks rolle som

fremtidig

”upstream”

rumteknologileverandør.

I Danmark er der, jf. den publicerede Rumstrategi fra 2016, cirka

150 danske virksomheder, der beskæftiger sig med det danske rum-

erhverv.

En sektor med en omsætning på 4,4 mia. kr

•

90% på downstream (udnyttelse af rumdata og -tjenester)

•

10% på upstream (satellit-, raket- og opsendelsesteknologi)

60% heraf er eksport, hvor:

•

60% downstream eksporteres

•

90% upstream eksporteres

Det bemærkes, at ud af de 10% danske upstream aktiviteter, udgør

eksporten til udlandet ca 90%. Derudover bemærkes at upstream

branchens omsætningsandel på 250 mio. kr vidner om et område

med et uforløst potentiale for et højteknologisamfund som det

danske.

Omkostningsniveauet øges betragteligt gennem den

foreslåede lovændring:

Mens den tværministerielle arbejdsgruppe anbefalinger om

regulering skal ligge indenfor ministeriernes eksisterende

økonomiske rammer (kommissoriet), så bemærker rapporten kun

kortfattet at en af ulemperne ved henvisningsmodellen er at,

“Omkostningerne

og de logistiske implikationer ved opsendelse af

større raketter fra

autoriserede opsendelsesfaciliteter

vil være

væsentligt større for aktørerne end opsendelse fra dansk territorium

eller fra aktørernes egne havbaserede

opsendelsesplatforme.”

En prisforespørgsel hos et af de i rapporten anbefalede

opsendelsessteder (Andøya) giver et overslag på omkostninger i

størrelsesordenen 4-6 millioner norske kroner for en opsendelse af

en suborbital raket i stand til at nå kanten af rummet i en højde af

100 km over havoverfladen. Dertil skal medregnes omkostninger til

logistik, transport af materiale og personel.

Selvom mindre raketter (sammenlignelige med EuRoC raketterne)

vil være billigere at opsende fra disse

autoriserede

opsendelsesfaciliteter,

så har høringsparterne ingen grund til at tro

Side 4/7

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Høringssvar

at eventuelle statslige støtteordninger til opsendelsesaktiviteter fra

autoriserede opsendelsesfaciliteter

stiger tilsvarende i takt med

dansk ekspertise og ambitioner indenfor området.

Det bemærkes at en eventuel dansk støtteordnings begrænsede

midler (i givet fald fundet indenfor ministeriernes eksisterende

økonomiske rammer, ifølge kommissoriet) er væsentligt bedre

udnyttet ved at muliggøre myndighedsbetjening i forbindelse med

godkendelser udarbejdet under en national godkendelsesmodel,

sammenlignet med at betale en

autoriseret opsendelsesfacilitet

for

at forestå arbejdet med godkendelse, klargøring og opsendelse af en

raket.

Man får således flere opsendelser og mere udvikling, for færre

penge.

Til sammenligning koster en opsendelse af Copenhagen Surborbitals

største raketter i underkanten af 100.000 kr. Det lave

omkostningsniveau skyldes dels andelen af frivillige, der deltager

ulønnet, dels at havopsendelse er ekstremt omkostningseffektivt. I

forbindelse med havopsendelse skønnes et ressourceforbrug

svarende til ca 120 mande-dage eller et halvt årsværk.

Perspektiveret lidt anderledes, så betyder indførelse af et regelværk

bestående alene af en henvisningsmodel (og forbud mod opsendelse

fra danske områder, danske maritime fartøjer og af danske aktører),

at Danmark afskærer sig for fremtidige aktiviteter på upstream-

området, omhandlende raket- og opsendelsesteknologi. Denne

teknologi kan kun udvikles og slutteligt kommercialiseres ved

løbende og tiltagende mere ambitiøse testflyvninger.

Det vil være et tab for Danmark, hvis man afskærer sig selv fra

muligheden for at forfølge dette højteknologiske marked i kraftig

vækst, specielt nu når vi i vores relativt lille land (såvel som i resten

af Europa) er ved at aflive fejlopfattelsen af at

”(løfte)raketter

er kun

noget store lande kan

realisere”.

Hvis et dansk forbud (og en dansk henvisningsmodel) alene bunder

i et argument om sikkerhed ved opsendelser, så forekommer det

pragmatisk at lave en tilføjelse til lovforslaget, hvor de

sikkerhedsmæssige aspekter kan evalueres og adresseres sagligt, så

en national dansk godkendelsesmodel og tilladelse til opsendelse

”større”

danske ikke-statslige raketter forbliver en mulighed.

Da danske pionerer startede deres eksperimenter med vindmøller til

elproduktion i

1970’erne,

og fik deres første beskedne prototyper op

at køre i slutningen af årtiet, havde ingen kunne forudsige hvor langt

vindmølleindustrien ville nå i løbet af de efterfølgende 40 år.

Det kan dårligt forbigå nogens opmærksomhed, hvor meget aktivitet

der er inden for

”New Space”

og hvor stort et marked, det er ved at

blive. Vores nabolande kappes om at være forrest i denne

rumudvikling (bl.a. Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien og

Spanien). Omvendt er vi i Danmark med det nuværende lovforslag

ved at slå fuldt bak i forhold til vores naboer (og resten af Europa).

Side 5/7

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Høringssvar

Lovforslagets indvirkning på STEM (Science, Technology,

Engineering & Math) hos børn og unge:

For 50 år siden sad verdenen foran

Tv’et

og så Neil Armstrong og

Buzz Aldrin gå på månen, og det var med til at inspirere børn til at

ville blive astronauter og ingeniører; og for 10 år siden viste SpaceX

at et privatejet firma kunne bygge raketter og sende den i omløb om

jorden, og siden har New

Zealand’ske

Rocket Lab gjort det samme.

Hvor inspirerende disse ting end måtte være, så kan det virke som

en drøm der er meget langt væk.

En måde til for alvor inspirere børn og unge her i landet inden for

STEM, er at vise, at vejen fra folkeskolen til ægte rumfart er kortere,

end man skulle tro, og at fag som umiddelbart kan virke kedelige og

ikke særligt brugbare, har en meget bred anvendelse.

Det er her, almennyttige foreninger som Copenhagen Suborbitals

kommer ind. En gruppe entusiaster, som for beskedne midler sigter

mod et mål om at sende et menneske ud rummet.

Gennem de sidste 12 år har Copenhagen Suborbitals holdt et stort

antal foredrag rundt omkring i landet, har været en del af Unge

Forskere i Forum i flere år, har haft indlæg og praktisk leg for Gifted

Children, har deltaget med udstillinger på Roskilde Air Show flere

gange. Arrangementer som disse giver en stor mulighed for at tale

med børn og unge i øjenhøjde og vise at fag som fysik, kemi eller

matematik ikke behøver at være kedelige, de kan også bruges til at

bygge små rumraketter. Ved alle tidligere opsendelsesforløb har der

været overordentlig stor mediebevå- genhed fra radio og tv medier,

den trykte presse samt fra internettet hvor tusindevis verden over

har fulgt live streams fra østersøen.

Ved at have udbudt specialkurser og afsluttende projekter har

Copenhagen Suborbitals ikke kun fokuseret på børn og unge, men

også været med til at uddanne fremtidens ingeniører og forskere fra

universiteter i Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig og Singapore.

Desuden har Copenhagen Suborbitals inspireret

universitetsstuderende til at starte studieprojekter om raketbyggeri

og opsendelse.

Hvis

Ændringer af lov om aktiviteter i det ydre rum

bliver vedtaget

som foreslået vil Copenhagen Suborbitals ikke længere være i stand

til troværdigt at foretage denne formidlingsopgave.

Da der i de kommende år vil være stor mangel på bl.a. ingeniører, vil

en nedlagt Copenhagen Suborbitals risikere at betyde at færre ville

blive inspireret til at læse STEM uddannelser. Det samme gælder

DanSTAR, der også har betydelige outreach aktiviteter for skolebørn

mv.

Side 6/7

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Høringssvar

Forslag til godkendelsesmodel:

Det foreslås, at ministeren i medfør af loven får hjemmel til at

meddele tilladelse til opsendelse på baggrund af en proces, hvor

raketoperatøren udarbejder teknisk dokumentation, risikoanalyse

samt operativ dokumentation der i mål og omfang, der svarer til

projektets størrelse og ambition, og som muliggør en grundig

evaluering af den ønskede opsendelsesaktivitet. Evalueringen kan

foretages af et uvildigt råd bestående af repræsentanter fra relevante

uddannelses- og forsknings institutioner (myndighedsbetjening)

samt andre relevante organisationer og myndigheder. Rådets

medlemmer foretager en teknisk og operativ evaluering af

dokumentationen og afgiver på baggrund heraf anbefaling til

Ministeren i forhold til meddelelse om godkendelse til

opsendelsesaktiviteten. En godkendelse til opsendelse kan være

betinget af endelig godkendelse eller varsling af relevante statslige

og private aktører i henhold til eksisterende procedurer (eg.

Forsvaret, Air Traffic Control, Søfartsstyrelsen, mfl.), indeholdende

meddelelse om indskrænkning af missionsparametre (flyvehøjde,

vejrlig mm.), samt stille konkrete krav om øvrige forhold som

eksempelvis forsikring af den samlede opsendelsesaktivitet. Den

nationale godkendelsesmodel fra Portugal er allerede en Europæisk

defacto-standard efter to år, da alle europæiske

universitetsrakethold ønsker at konkurrere mod hinanden i

Portugal, så der er både økonomiske og operationelle fordele i at

adoptere den nationale Portugisiske godkendelsesmodel, inklusiv

den løbende opdaterede tilhørende dokumentation.

På vegne af DTU DanStar, DARK og Copenhagen Suborbitals,

Jens Woeste

Konsulent, Copenhagen Suborbitals

Bilag:

Bilag 1: Analyse af og kommentarer til arbejdsgruppens rapport.pdf

Bilag 2: Bilag 2 PTS_EDU_EuRoC_ST_000763_LOG_v01.pdf (Launch

Operations Guide)

Bilag 3: Bilag 3 PTS_EDU_EuRoC_ST_000455_DTEG_v03.pdf (Design,

Test & Evaluation Guide)

Bilag 4: Bilag 4 PTS_EDU_EuRoC_ST_000454_R&R_v03.pdf ( Rules &

Regulations)

Side 7/7

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Nicolas Kristoffersen

[email protected]

Forslag til ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum

22. september 2022 11:56:41

EuroSpaceport-Hoeringssvar_OK-202209221155s.pdf

Til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Hermed høringssvar fra EuroSpaceport ApS.

Alle spørgsmål er velkomne.

Med venlig hilsen

Nicolas

------

Nicolas Kristoffersen

CEO, EuroSpaceport ApS

[email protected]

+45 2022 0044

www.eurospaceport.com

CVR / Company Registration: DK-41765739

-----

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

København, 22.09.2022

EURO

SPACE

PORT

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4, Postboks 2135

1015 København K

[email protected]

HØRINGSSVAR:

”Forslag til ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum“

Dette er EuroSpaceport’s høringssvar angående udkast til forslag til lov om ændring af lov om aktivi-

teter i det ydre rum.

Om EuroSpaceport

• EuroSpaceport er en dansk virksomhed stiftet i 2020. Virksomhedens formål er at udvikle bære-

dygtig og fleksibel infrastruktur til rumfart.

• EuroSpaceport er i gang med at etablere mulighed for raketopsendelser fra Nordsøen i samarbejde

med større virksomheder i Esbjerg.

• EuroSpaceport har konkrete planer om raketopsendelser i 2023 eller 2024 i samarbejde med raket-

fabrikanter fra andre EU-lande.

• EuroSpaceport arbejder for at Danmark med vindenergi via power-to-x på sigt kan gennemføre

-neutrale raketopsendelser til rummet fra Nordsøen som nogle af de første i verden.

Udfordringer i forbindelse med forslaget til ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum

EuroSpaceport anerkender behovet for at skabe bedre lovgivningsmæssige rammer for raketopsen-

delser i Danmark. Vi mener dog ikke, at lovforslaget er hensigtsmæssigt for dansk erhvervsliv, uddan-

nelse og for Danmark generelt.

Vi mener, at forslaget er for vidtgående og påvirker Danmarks muligheder for at deltage i væsentlige

dele af udviklingen af rumfartsindustrien. Forslaget vil reelt forhindre private virksomheder og orga-

nisationer i at gennemføre raketaktiviteter i Danmark eller fra danske skibe og platforme.

Vedtages lovforslaget i sin nuværende form, forventes EuroSpaceport’s aktiviteter i Danmark at blive

minimeret. Dette indebærer, at planer om konkrete opsendelser fra Nordsøen i de kommende år bliver

aflyst. EuroSpaceport’s langsigtede planer i Danmark vil blive udskudt på ubestemt tid, da de ikke

lader sig gennemføre i sin nuværende form.

EuroSpaceport ApS

Linnésgade 25, 1361 København K

+45 2022 0044

www.spaceport.eu

CVR: 41765739

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

EURO

SPACE

PORT

Planerne involverer opbygning af permanente services til raketopsendelser for europæiske fabrikanter

fra Nordsøen. Planerne tager udgangspunkt i danske virksomheders store erfaring med sikre offshore-

aktiviteter. Disse vil, hvis lovforslaget vedtages, ikke kunne anvendes til raketopsendelser fra havet,

hvorved Danmark potentielt går glip af en forretningsmulighed i et område i stor vækst.

Danmark kan med vedtagelse af lovforslaget gå glip af en unik mulighed for at gennemføre en af

verdens første CO

-neutrale raketopsendelser til rummet med brændstof skabt via dansk power-to-x-

teknologi med strøm fra danske vindmøller.

De samlede konsekvenser af en vedtagelse af lovforslaget vil således være betydelige og på sigt

potentielt særdeles væsentlige for Danmark.

Den tværministerielle rapport

Lovforslaget bygger på en tværministeriel rapport fra 2019. Rapportens gennemgang af nuværende

lovgivning er grundig, og vi støtter rapportens konklusion om, at der er behov for en opdatering af

lovgivningen, således at der kan opnås en gennemskuelig og sikker regulering af området.

Vi er dog uenige i flere af rapportens øvrige konklusioner. Vi mener ikke, at det er hensigtsmæssigt,

at raketaktiviteter skal forbydes i den danske stat og fra danske fartøjer. Vi mener, at en godkendel-

sesmodel er mere hensigtsmæssig. Godkendelsesmodellen skal sikre, at opsendelser af større raketter

alene kan ske efter forudgående myndighedsgodkendelse. Vi anbefaler derfor, at der indføres lovgiv-

ning, der er sammenlignelig med den svenske, norske, britiske eller anden lignende lovgivning.

Staten vil på baggrund af denne kunne godkende raketaktiviteter med hjælp fra eksterne specia-

lister fra fx. Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, European Space Agency eller svenske

specialister. Udgifterne kan staten lade ansøger afholde helt eller delvist.

Nedenfor uddybes argumentationen på de områder, hvor vi ikke er enige i konklusionerne i den tvær-

ministerielle rapport.

Afstand

Raketopsendelser fra landområder er ikke hensigtsmæssige i Danmark på grund af befolkningstæt-

heden. I farvandene omkring Danmark er det dog muligt at finde lokationer, der har væsentlig større

afstand til beboelse og infrastruktur end eksisterende godkendte opsendelsesfaciliteter i vores nabo-

lande og i USA.

Afstanden fra opsendelsesramperne ved Kennedy Space Center i USA til byen Titusville med 46.000

indbyggere er 21 km. Fra Esrange Space Center i Sverige til byen Kiruna med 22.000 indbyggere er

afstanden 35 km. Afstanden fra Andøya Space Center i Norge til byen Andenes med 2.500 indbyggere

er blot ca. 5 km.

EuroSpaceport planlægger opsendelser fra en lokation i Nordsøen, hvorfra afstanden til almindelige

boliger er mere end 100 km. Afstanden til nærmeste olieboreplatform eller vindmølle er mere end

50 km. Opsendelse fra Nordsøen vil således ske i væsentlig større afstand til mennesker og infrastruk-

tur end ved mange godkendte opsendelsesfaciliteter i andre lande.

EuroSpaceport ApS

Linnésgade 25, 1361 København K

+45 2022 0044

www.spaceport.eu

CVR: 41765739

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

EURO

SPACE

PORT

Trafik på havet og i luften

I Florida og Californien gennemføres raketopsendelser i områder med ganske høj flyaktivitet. Det er

således ikke ualmindeligt, at flytrafikken skal flyve uden om et afgrænset område i et afgrænset tids-

rum i forbindelse med raketaktiviteter. Dette sker i øvrigt også i Danmark i forbindelse med fx. militære

øvelser. Sikkerheden for skibs- og flytrafikken opnås ved formaliserede procedurer for koordinering af

aktiviteter på havet og i luftrummet.

Selve flyvningen i forbindelse med en raketopsendelse varer mindre end 20 minutter. Lukningen af

luftrummet i et afgrænset område vil typisk ikke vare mere end nogle få timer, hvor fly følger en alter-

nativ rute. Det område, som EuroSpaceport’s opsendelser planlægges i, ligger i en del af Nordsøen,

der har forholdsvis begrænset skibstrafik. Området er netop valgt for at forstyrre skibstrafikken mindst

muligt samt højne sikkerheden.

I lande, hvorfra der allerede nu foretages mange raketopsendelser, lukkes luftrummet og havområder

jævnligt for at muliggøre sikre raketopsendelser. Der bør således ikke været noget til hinder for, at et

land som Danmark, der har høj flysikkerhed og stor erfaring med operationer på havet, kan håndtere

sådanne opgaver effektivt og sikkert.

Sikkerhed

Ved professionel opsendelse af raketter er redundante sikkerhedsmekanismer indarbejdet adskillige

steder i både procedurer og teknologi. Hver del testes og verificeres, så sandsynligheden for fejl i hver

enkelt del er meget lav.

Den værst tænkelig situation, hvor en raket falder ukontrolleret ned uden for sikkerhedsområdet, kan

kun opstå, hvis alle sikkerhedssystemer fejler på samme tid. Sandsynligheden for dette er lavere end

sandsynligheden for mange andre alvorlige ulykker, når de rette sikkerheds- og godkendelsesproces-

ser implementeres. En af de væsentligste opgaver i forbindelse med godkendelser af raketopsendelser

er, at dokumentere, at disse sikkerhedsmekanismer er tilstrækkeligt gode.

Sammen med fokus på sikkerheden i selve systemerne vil en moderne certificering af risiko-mana-

gement-roller øge sikkerheden. Dette ses blandt andet i den britiske og den svenske lovgivning for

raketopsendelser.

Det er således vanskeligt at se, at raketopsendelser i Danmark vil udgøre en særlig høj risiko i forhold

til andre steder, hvis sikkerheds- og godkendelsesprocedurerne er hensigtsmæssige.

Statslige udgifter

Rapporten bag lovforslaget fremhæver, at det vil være dyrt for staten at opbygge de nødvendige

kompetencer til at understøtte en godkendelsesmodel. Vi mener ikke, at det er nødvendigt for staten

at råde over fastansatte med disse kompetencer.

En godkendelsesmodel i Danmark kunne administreres af fx. Trafikstyrelsen eller Sikkerhedsstyrelsen

og trække på faglige kompetencer hos DTU, ESA eller hos vores nabolande. Udgifterne til godkendel-

sesprocessen kunne helt eller delvist opkræves hos ansøger.

EuroSpaceport ApS

Linnésgade 25, 1361 København K

+45 2022 0044

www.spaceport.eu

CVR: 41765739

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

EURO

SPACE

PORT

Vi foreslår, at man lægger den danske lovgivningen op ad den svenske, norske, britiske eller lignende

lovgivning, således at man kan anvende andre landes eksperter.

Der synes således at kunne opsættes en godkendelsesproces, som både anvender dygtige europæi-

ske eksperter og samtidig ikke kræver nævneværdig kompetenceopbygning i staten eller giver staten

nævneværdige udgifter.

Muligheder for den danske uddannelsessektor

I den svenske by Kiruna nord for polarcirklen har man på byens tekniske universitet i det seneste årti

oplevet en hastig stigning i antallet af studerende med fokus på rumfart. Dette skyldes angiveligt, at

Kiruna har en unik kombination af uddannelse, forskning, industri og raketopsendelsesmuligheder.

På Aalborg Universitet Esbjerg arbejder 5 studerende allerede nu på projekter relateret til EuroSpace-

port’s planer om raketopsendelser fra Nordsøen. Projekterne skal styrke samarbejdet mellem univer-

sitetet og de erhvervsvirksomheder i Esbjerg, der er involveret i planerne om raketopsendelser. Der

har ligeledes i 2021 med succes været afholdt en Space Science Camp for unge i alderen 13 til 19 år på

Rybners Gymnasium. Campen var et samarbejde mellem Science Center Esbjerg, Aalborg Universitet

og EuroSpaceport.

Hvis der bliver etableret raketopsendelsesmuligheder fra Nordsøen med base i Esbjerg, kan Esbjerg

på samme måde som Kiruna blive et europæisk uddannelsescenter for rumfart og raketopsendelser.

En dansk universitetsby med særlige gunstige forhold for studerende inden for raketopsendelser vil

være en gevinst for hele Danmark. Syddansk Universitet og Aalborg Universitet er allerede repræ-

senteret i Esbjerg. Andre uddannelsesinstitutioner som fx. Danmarks Tekniske Universitet kunne må-

ske med fordel åbne en afdeling af DTU Space udenfor Københavnsområdet i Esbjerg, så tre danske

universiteter kan samarbejde om udvikling af teknologi til, og viden om, raketopsendelser; herunder

juridiske aspekter.

Hvis lovforslaget vedtages, vil projekterne indenfor raketteknologi på Aalborg Universitets afdeling i

Esbjerg med stor sandsynlighed stoppe, og forhåbningerne om at Esbjerg og Danmark kan tiltrække

særligt dygtige studerende til rumfartsuddannelser vil ikke være realistiske, fordi byen ikke har opsen-

delsesmuligheder og derfor ikke differentierer sig væsentligt fra andre uddannelsesbyer.

Erhvervsmuligheder

Rumfart er globalt set en af de hurtigst voksende brancher i disse år. Raketopsendelser er en funda-

mental del af rumfart, da intet kan sendes i omløb uden disse. Derfor ses i disse år en hastig udvikling

af raketter til rumaktiviteter.

Europa investerer store beløb i opbygning af raketopsendelseskapacitet ved at støtte private raketfa-

brikanter i primært Tyskland. Dette skyldes blandt andet at rummet også har geostrategisk betydning.

Det er ikke hensigtsmæssigt at Danmark og Europa ikke har tilstrækkelig raketopsendelseskapacitet.

Flere raketfabrikanter i EU-lande har vist interesse for raketopsendelser fra Nordsøen. Danmark har

visse fordele i forhold til andre opsendelsessteder:

EuroSpaceport ApS

Linnésgade 25, 1361 København K

+45 2022 0044

www.spaceport.eu

CVR: 41765739

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

EURO

SPACE

PORT

• Danmark er i modsætning til Storbritannien og Norge medlem af EU.

• I sammenligning med opsendelsesstederne i Norge og Sverige ligger Esbjerg og Nordsøen væ-

sentligt tættere på det centrale Europa, hvor hovedparten af raketterne og andet udstyr til den

europæiske rumfartsindustri udvikles.

• Esbjerg Havn og byens maritime virksomheder har årtiers erfaring med at udføre operationer sik-

kert på havet.

• Esbjerg er i kraft af sin størrelse og industrielle status i stand til at levere en stor del af de nødven-

dige komponenter og den nødvendige ekspertise til offshore-delen af raketopsendelser fra havet.

• Danmark er et foregangsland inden for grønne teknologier som vindkraft og power-to-x. Danmark

kan derfor potentielt tilbyde grønt raketbrændstof til CO

-neutrale raketopsendelser.

Fire større offshore-industrivirksomheder på Esbjerg Havn har sammen med EuroSpaceport planer

om at gennemføre to konkrete testopsendelser i samarbejde sammen med en europæisk raketpro-

ducent i 2023 eller 2024. Såfremt disse tests går som forventet, vil dette kunne føre til etablering af en

offshore opsendelsesfacilitet baseret i Esbjerg. Herfra skal raketter kunne testes og opsendes fra

Nordsøen, hvilket vil kunne skabe nye forretningsmuligheder og arbejdspladser.

Raketopsendelser fra Nordsøen vil kræve både faglært og højt speciliseret arbejdskraft. Da det over-

ordnede mål er, at skabe CO

-neutrale opsendelser, vil dette samtidig kunne skabe efterspørgsel efter

grønne brændstoftyper fra power-to-x og dermed potentielt fremme investeringen i dette.

Hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil disse planer ikke kunne gennemføres i Esbjerg.

EuroSpaceport vil derfor blive nødt til at stoppe aktiviteterne eller flytte dem til en lignende by i ud-

landet.

Bæredygtighed

Billeder fra satellitter er en vigtig kilde til overvågning af udviklingen i jordens klima. Rumfartens

betydning for klimaet er derfor betydelig.

Opsendelse af raketter er dog energikrævende, fordi raketten skal undslippe jordens tyngdefelt. Udvik-

ling af grønt raketbrændstof er derfor en væsentlig del af planerne for en dansk opsendelsesfacilitet.

Danmark har med sin store viden om vindenergi og med udvikling af power-to-x-teknologien en unik

mulighed for at opsende nogle af de første CO

-neutrale raketter. Derved kan danske raketopsendelser

potentielt medvirke til, at satellitter ikke i fremtiden vil bidrage til at forværre klimaudfordringerne i

sig selv.

Raketopsendeler er i hastig fremdrift andre steder i verden. Hvis Danmark udvikler CO

-neutrale

brændstoftyper til raketopsendelser, kan dette både gavne klimaet og blive en eksportmulighed.

EuroSpaceport ApS

Linnésgade 25, 1361 København K

+45 2022 0044

www.spaceport.eu

CVR: 41765739

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

EURO

SPACE

PORT

Vores konklusion og anbefaling

Vi anerkender væsentligheden af rapporten, der ligger til grund for lovforslaget. Vi er dog ikke enige i

alle konklusionerne og anbefalingerne. Vi mener, at raketaktiviteter kan gennemføres både sikkert og

økonomisk forsvarligt fra dansk farvand ved anvendelse af en godkendelsesmodel.

Vi mener derfor at lovforslaget er for vidtgående i sin indgriben i både forskning, uddannelse og er-

hvervsliv. Forslaget vil medføre en række negative konsekvenser for erhvervsliv, de tekniske og natur-

videnskabelige uddannelser, forskning og udvikling. Lovforslaget vil med stor sandsynlighed betyde,

at Danmark efterlades uden mulighed for at udvikle og teste væsentlige teknologier og dermed også

tiltrække dygtige studerende til Danmark inden for visse felter.

En vedtagelse af lovforslaget vil betyde, at samarbejdet mellem EuroSpaceport og fire større industri-

virksomheder om planlægningen af to konkrete testopsendelser af en raket fra et andet EU-land ikke

længere kan fortsætte.

En vedtagelse vil ligeledes påvirke undervisningsprojekter, der allerede er igangsat på Aalborg Univer-

sitet i Esbjerg. Den vil ligeledes sætte en stopper for bestræbelserne på at gennemføre en af verdens

første CO

-neutrale raketopsendelser til rummet med brændstof skabt via power-to-x med strøm fra

danske vindmøller.

Vedtages forslaget vil EuroSpaceport som udgangspunkt være tvunget til at lukke sine nuværende

aktiviteter i Danmark. Videreføres planerne i andre lande vil Esbjergs offshore-industri ikke længere

kunne indgå som en del af planerne.

EuroSpaceport anbefaler at lovforslaget ændres, så det bygger på en godkendelsesmodel, hvor raket-

aktiviteter kan gennemføres efter forudgående myndighedsgodkendelse.

Alle spørgsmål til EuroSpaceport’s aktiviteter er i øvrigt velkomne.

Nicolas Kristoffersen

Direktør, EuroSpaceport ApS

EuroSpaceport ApS

Linnésgade 25, 1361 København K

+45 2022 0044

www.spaceport.eu

CVR: 41765739

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Til:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Bilag:

Høringssvar ([email protected])

Sekretariatet for DFIR ([email protected])

DFiR Høringssvar: Forslag til ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum (DFIR Id nr.: 3211)

22-09-2022 12:02

Høringssvar Forslag til ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum.docx;

Kære Søren Lauritzen

Jeg fremsender hermed DFiRs høringssvar vedrørende Forslag til ændring af lov om aktiviteter i det ydre

rum

Med venlig hilsen

Signe Bodil Nipper Nielsen

Chefkonsulent

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds Sekretariat

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat

Modtager(e)

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Danmarks Forsknings og Innovationspolitiske Råd (DFiR) takker for muligheden

for at blive hørt i forbindelse med Forslag til ændring af lov om aktiviteter i det ydre

rum, som rådet har modtaget til høring 25. august 2022.

Rådet har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd

22. september 2022

Med venlig hilsen

Frede Blaabjerg

Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd

Forsknings- og Innovationspolitik

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Rådsformand

Sagsbehandler

Signe Bodil Nipper Nielsen

Tel. 72 31 83 33

[email protected]

Ref.-nr.

3211

Side 1/1

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

FAK-LS-LES06 Mohammadkhani-Ghiasvand, Saeideh

[email protected]

Forslag til ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum [RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION]

26. august 2022 15:04:36

RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION

Høringssvar vedrørende Uddannelses-og Forskningsministeriets udkast til forslag til lov

om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum (Begrænsning af ikke-statslige større

raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande):

Forsvarsakademiet har ingen bemærkninger til sagen.

Med venlig hilsen / Kind regards

Saeideh Ghiasvand.

Fuldmægtig / Policy Officer, Security and Defence, MSc.

GDPR POC.

FORSVARSAKADEMIET / ROYAL DANISH DEFENCE COLLEGE

Ledelsesstøttesektionen.

Ledelses- og Styringsafdelingen, bygning 10.

Ryvangs Allé 1, 2100 København Ø.

Telefon: +45 72 81 76 85 / Mobil +45 24 78 83 93

Email:

[email protected]

/ Fiin:

[email protected].

RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION