Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 69 Bilag 1
Offentligt
2678846_0001.png
Fra:
Nete Bennike [mailto:[email protected]]
Sendt:
17. marts 2023 11:22
Til:
Thea Halse <[email protected]>
Cc:
Allan Søndergaard <[email protected]>; Joachim Molvær Lauritsen
<[email protected]>; Jacqueline Lindmark Boye <[email protected]>; Cathrine
Torgersen <[email protected]>
Emne:
Anmodning om foretræde for Skatteudvalget
Kære Thea
Noreco, der er Danmarks andenstørste producent af olie og gas, vil gerne anmode om foretræde for
Skatteudvalget vedrørende solidaritetsbidraget, der skal finansiere aftalen om inflationshjælp. I den
sammenhæng er forudsigelighed nødvendig for alle parter, og derfor har Norecos foretrædeanmodning og
bemærkninger til lovforslaget til formål at skabe det sikreste fundament for implementeringen af
solidaritetsbidraget i Danmark. På foretrædet ønsker Noreco at sætte fokus på en række punkter, herunder:
1.
Noreco anerkender, at det kan være nødvendigt at indføre særlige foranstaltninger, der kan afbøde de
voldsomme konsekvenser af den energikrise, som man har oplevet på europæisk plan i løbet af 2022.
Noreco finder det kun rimeligt, at aktører bidrager solidarisk, hvis de har profiteret ekstraordinært på, at
prisen på ressourcer som naturgas stiger til hidtil usete niveauer foranlediget af krig.
2.
Det er nødvendigt, at indgreb, som skal indfange eventuelle overnormale profitter, virker og
implementeres på en proportional og balanceret måde, hvor der tages hensyn til nationale forhold,
Nordsøaktiviteternes særlige karakter og hensynet til fremtidige egenforsyning af naturgas. Det er
Norecos overordnede opfattelse, at lovforslaget ikke i tilsikrer den proportionalitet, der ellers synes at
være grundlæggende i forordningen.
3.
Referenceperioden i
årene
2018-2021 indfanger ikke nødvendigvis den overnormale profit, da den
risikerer ikke at afspejle samme virksomhed, som drives i 2023. Sammenligningsindkomsten bør knytte
sig til den samme bevilling til efterforskning og indvinding af kulbrinter mv., som selskaberne varetager i
dag.
4.
Modsat forordningens formål vil en forværring af energikrisen kunne medføre, at solidaritetsbidraget
reduceres pga. lagerværdiprincippet. Der bør derfor indarbejdes en bestemmelse, der sikrer, at gevinst
og tab på fastprisaftaler opgøres efter et realisationsprincip. Dette vil desuden fjerne den væsentlige
uforudsigelighed, der er omkring størrelsen af det forventede provenu, der skal gå til inflationshjælp.
5.
Forslaget er forbundet med stor usikkerhed. Afhængig af markedets udvikling kan Noreco stå i en
situation, hvor der slet ikke skal betales solidaritetsbidrag, men der kan også opstå en situation, hvor
skattebetalingen bliver uproprotionalt stor i forhold til forordningens formål om at indfange overnormal
indtjening. I en sådan situation kan Noreco ikke udelukke at se sig nødsaget til at gøre krav på
kompensation efter kompensationsaftalen fra 2003
en absolut sidste udvej, der ikke er ønskelig.
Vedlagt finder du vores høringssvar til lovforslaget, som I er velkomne til at omdele til udvalget i tillæg til
foretrædeanmodningen.
Med venlig hilsen
Nete Bennike
Head of Tax
L 69 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Henvendelse af 17/3-23 fra Noreco om foretræde om solidaritetsbidraget
2678846_0002.png
Mobile
E-mail
Web
+45 29264862
[email protected]
noreco.com