Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 65
Offentligt
2720047_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. juni 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 7 (L 65) af 27. marts 2023
stillet efter ønske fra Mona Juul (KF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange penge regeringen har afsat til klimaområdet på
henholdsvis finanslovsforslaget og i regeringsgrundlaget og samtidig oplyse, hvor
mange penge hvert enkelt regeringsparti har lovet væk til klimaområdet frem mod
2030 i udspillene
”DK2030 – et grønnere, sikrere og stærkere Danmark 2030” (S),
”Et grønt landbrug der indfrier klimamålene” (S), ”Venstres 2030-plan” (herunder
Venstres grønne 2030-plan)
og ”Grøn konsekvens” (M)?
Svar
Der findes ingen entydig måde at opgøre, hvor mange midler der er afsat til klima-
området. Det er muligt at lave en vurdering af alle konti på udgiftssiden af finans-
loven. Opgørelsen vil dog kun vise en delmængde af tiltagene på klimaområdet på
finansloven, da en stor del af klimapolitikken omfatter tiltag på indtægtssiden. På
finansloven opgøres indtægterne fra hver skat dog samlet, og de enkelte tiltag
fremgår derfor ikke altid eksplicit af finansloven.
For de politiske aftaler på klimaområdet fremgår derimod både prioriterede midler
på udgifts- og indtægtssiden. Der er derfor udarbejdet en oversigt over priorite-
rede midler i aftaler, der bidrager til at gennemføre den grønne omstilling,
jf. tabel
1.
Opgørelsen er afgrænset til store klimaaftaler og finanslove, som er indgået ef-
ter aftalen om Danmarks klimalov fra december 2019. Der er således midler til
grønne tiltag som led i øvrige aftaler, som ikke indgår i opgørelsen, herunder afta-
ler på miljøområdet eller landbrugsområdet, som ikke har reduktionsvirkning. Der
kan ligeledes være grønne udgifter fra aftaler indgået før aftale om klimaloven i
december 2019, som ikke indgår i oversigten. Det skal bemærkes, at opgørelsen af
prioriterede midler til klimaaftaler indeholder afledt afgiftstab og evt. administrati-
onsomkostninger. Der vil således også være en del af udgifterne i opgørelsen som
ikke er forbundet med CO
2
e-reduktioner.
De prioriterede midler er opgjort frem til 2030 for at sikre konsistens med anden
del af spørgsmålet, hvor der efterspørges en opgørelse af udgifter på politiske ud-
spil frem mod til 2030.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om, hvor mange penge regeringen har afsat til klimaområdet på henholdsvis finanslovsforslaget og i regeringsgrundlaget
2720047_0002.png
Side 2 af 4
Der er i alt prioriteret 91,9 mia. kr. til klimaaftaler 2023-2030. Ser man alene på
det indeværende finansår og de tre kommende budgetår, er der prioriteret hhv.
11,5 mia. kr. i 2023, 11,9 mia. kr. i 2024, 12,2 mia. kr. i 2025 og 11,6 mia. kr. i
2026 i de oplistede politiske aftaler (2023-priser).
Tabel 1
Prioriterede midler til klimaaftaler 2023-2030
2023-2030
Mia. kr. (2023-PL)
Aftale om finansloven for 2020 (S, SF, RV og EL)
Grøn boligaftale 2020 (S, V, DF, RV, SF, EL, K, ALT og UFG)
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (S,
V, RV, SF, EL, K, LA og ALT)
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 (S, V, DF, RV, SF,
EL, K, LA og ALT)
Aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøens
(S, V, DF, RV, SF og K)
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten (S, SF, RV, EL)
Aftale om finansloven for 2021 og Aftale om stimuli og grøn
genopretning (S, SF, RV, EL og ALT)
Aftale om grøn skattereform (S, V, RV, SF og K)
Dansk deltagelse i et "vigtigt projekt af fælleseuropæisk inte-
resse" (IPCEI) vedr. brint (S, V, DF, SF, RV, EL, K, LA, ALT)
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug (S, V, DF, SF,
RV, EL, K, NB, La og KD)
Aftale om finansloven for 2022 og Delaftale om Investeringer i
et fortsat grønnere Danmark (S, SF, RV, EL, ALT og KD)
Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstof-
fer (S, V, SF, RV, K, DF, LA og ALT)
Grøn skattereform for industri mv. (S, V, SF, RV, og K)
Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler (S, RV, SF og
EL)
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 (S, V, SF, RV, EL,
K, DF, LA, ALT og KD)
Omprioriteringer mellem aftaler
Total
3,8
-*
-
20,3
0,8
19,5
0,8
2,6
0,2
25,0
2,2
0,8
14,4
-
2,6
-1,2
91,7
Anm.: Inkl. afledt afgiftstab, evt. administrationsomkostninger, men uden indtægter fra afgiftsforhøjelser. Der er
korrigeret for pris- og lønudviklinger med det generelle PL-indeks. *Opgørelsen indeholder ikke Grøn
Boligaftale, hvor der blev prioriteret 30 mia. kr. fra Landsbyggefonden (2019-PL).
Kilde: Egne beregninger.
Foruden ovenstående prioriteringer, er der med diverse aftaler bl.a.
Energiaftale af
22. marts 2012
mellem den daværende SRSF-regering, Venstre, Dansk Folkeparti,
Enhedslisten og det Konservative Folkeparti og
Energiaftale af 29. juni 2018
mellem
den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedsli-
sten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti vedtaget en række
støtteordninger til vedvarende energi. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
fremskriver udgifterne til VE-støtten ifm. de faste vurderinger i Økonomisk Rede-
gørelse og Konvergensprogrammet til EU.
Jf. tabel 2
skønnes der samlet VE-støt-
teudgifter for i alt 27,0 mia. kr. i 2023-2030. Skønnene er behæftet med væsentlig
usikkerhed og ændres løbende, da støtteudgifterne bl.a. afhænger af energipri-
serne.
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om, hvor mange penge regeringen har afsat til klimaområdet på henholdsvis finanslovsforslaget og i regeringsgrundlaget
2720047_0003.png
Side 3 af 4
Skønnet for biogasstøtte i
tabel 2
indeholder ikke biogasordningen fra Klimaaftale
for energi og industri mv. 2020 samt ny pulje til VE på mindre tilgængelige arealer
og udgifter til regulering af metantab fra biogasproduktion fra Klimaaftale for
grøn strøm og varme 2022, da disse udgifter indgår i økonomiskitsen for de to af-
taler og derfor indgår i opgørelsen i
tabel 1.
Tabel 2
Skønnet støtte til vedvarende energi i 2023-2030
2023-2030
Mia. kr. (2023-PL)
Tilskud vedr. biogas
Tilskud vedr. havvind
Tilskud vedr. landvind
Tilskud vedr. vind diverse
Tilskud vedr. solceller
Tilskud vedr. biomasse
Total
22,4
-2,7
1,0
0,5
0,1
5,4
26,6
Anm.: De skønnede støtteudgifter er behæftet med væsentlig usikkerhed. Skønnet for biogasstøtte indeholder ikke
biogasordningen fra Klimaaftale for energi og industri mv (KEI20) samt ny pulje til VE på mindre
tilgængelige arealer og udgifter til regulering af metantab fra biogasproduktion fra Klimaaftale om grøn
strøm og varme, idet disse udgifter indgår i aftaleøkonomien for hhv. KEI20 og Klimaaftale om grøn strøm
og varme
jf. tabel 1.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Regeringsgrundlaget indeholder en række ambitiøse initiativer på klimaområdet,
herunder nye klimamål, en ny helhedsplan for landbruget, en havplan, en skovplan
og en stor udbygning af vedvarende energi mm. For en mere udførlig oplistning af
tiltag for miljø, klima og grøn energi i regeringsgrundlaget, se også
svar på Klima-,
Energi- og Forsyningsudvalgets spm. 164 af 28 marts 2023.
Det er ikke muligt at opgøre,
hvor mange midler, der er afsat til klimaområdet i regeringsgrundlaget, da de sam-
lede udgifter vil afhænge af den endelige indretning af fremtidige politiske aftaler,
herunder hvilke konkrete tiltag, der iværksættes. Ift. den kommende skovplan vil
niveauet af statslige udgifter bl.a. afhænge af forholdet mellem privat og offentlig
skovrejsning. Ift. en ny helhedsplan for landbruget vil niveauet af statslige udgifter
bl.a. afhænge af den konkrete indretning af en klimaafgift på landbruget og derfor
også af konklusionerne fra Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform som præ-
senteres ultimo 2023.
Ift. midler
til klimaområdet i den tidligere regerings udspil ”DK2030 –
et grøn-
nere, sikrere og stærkere Danmark” fra september 2022 er der ud over de allerede
besluttede klimaaftaler,
jf. tabel 1,
reserveret 54,8 mia. kr. frem mod 2040 (2023-
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om, hvor mange penge regeringen har afsat til klimaområdet på henholdsvis finanslovsforslaget og i regeringsgrundlaget
Side 4 af 4
PL) i et grønt råderum til finansiering af den grønne omstilling. Ses der udeluk-
kende på perioden 2023-2030 er der efter aftale om
Grøn skattereform for industri mv.
og en række andre politiske aftaler reserveret 16,6 mia. kr. i det grønne råderum.
I udspillet ”Et grønt landbrug der indfrier klimamålene” foreslog Socialdemokra-
tiet bl.a., at der prioriteres 1 mia. kr. årligt fra det grønne råderum til at understøtte
den grønne omstilling af landbruget. Derudover foreslog Socialdemokratiet i ud-
spillet, at der indføres en klimaafgift på landbruget, hvor provenuet anvendes til at
investere i en grøn omstilling af landbrugssektoren. Finansministeriet har ikke fo-
retaget en samlet vurdering af udgifter til klimaområdet i udspillet, da en vurdering
af provenuvirkningen af det samlede udspil kræver yderligere konkretisering af en
række af initiativerne.
Udspillet ”Venstres 2030-plan” indeholder en række initiativer på klimaområdet.
Herunder foreslog Venstre bl.a., at der afsættes 100 mio. kr. årligt til et løft af
Danske Regioners opgave med jordforurening, at der afsættes 4 mia. kr. til rejs-
ning af 330.000 ha. skov frem mod 2030, at ambitionerne og hastigheden i udbyg-
ning af vedvarende energi øges, at der afsættes 3 mia. kr. yderligere til CCS frem
mod 2030, at der afsættes 10 mia. kr. til statslig medfinansiering af klimatilpasning
samt en række andre initiativer. Venstre foreslog bl.a., at initiativerne finansieres
ved et frasalg af Ørsted og ved et træk på det grønne råderum. Finansministeriet
har tidligere udarbejdet en vurdering af provenuvirkning initiativerne i udspillet,
jf.
svar på Finansudvalgets spm. 64 (alm. del.) af 23. januar 2023.
Der er dog ikke foretaget
en samlet vurdering af udgifter til klimaområdet i udspillet, da en vurdering af
provenuvirkningen af det samlede udspil kræver yderligere konkretisering af en
række af initiativerne.
I udspillet ”Grøn Konsekvens” foreslog Moderaterne bl.a., at der nedsættes en ek-
spertgruppe til at udvikle en model, der kan belyse Danmarks internationale kli-
maaftryk, at der indføres et obligatorisk CO
2
-mærke, at det offentliges indkøbs-
kraft bruges til at understøtte grønne løsninger, og at der indføres en CO
2
-afgift i
en kommende skattereform. Finansministeriet har ikke foretaget en samlet vurde-
ring af udgifter til klimaområdet i udspillet, da en vurdering af provenuvirkningen
af det samlede udspil kræver yderligere konkretisering af en række af initiativerne.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister