Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 65 Bilag 3
Offentligt
2680740_0001.png
Det Internationale Sekretariat
Notat om Økonomisk Redegørelse marts 2023
Sammenfatning
Økonomisk Redegørelse præsenteres for Finansudvalget den 23. marts kl.
14. I dette notat foreslår de økonomiske konsulenter 16 vinkler, der kan
danne udgangspunkt for spørgsmål på mødet eller efterfølgende stilles
skriftligt:
Vinkel 1: Er der igen medregnet et flerårigt bidrag fra kompensationsord-
ninger, der er ophørt to år tidligere, i den et-årige finanseffekt for 2023?
Vinkel 2: Hvorfor har økonomiministeren ikke valgt at foretage en dekom-
ponering af finanseffekten, som det ellers har været kutyme?
Vinkel 3: Er der ikke en risiko for, at finanspolitikken kommer til at virke
procyklisk, givet det lille positive outputgab i 2024?
Vinkel 4: Er der forskel på kapacitetspresset i DK i forhold til euroområdet?
Vinkel 5: Har ministeriet anvendt de sædvanlige modeller til beregningen
af størrelsen af kapacitetspresset (beskæftigelsesgabet)?
Vinkel 6: Er der tale om en permanent eller midlertidig opjustering af den
strukturelle beskæftigelse?
Vinkel 7: Hvorledes vil det påvirke den strukturelle beskæftigelse og saldo,
hvis de fordrevne fra Ukraine ikke vender tilbage i 2024?
Vinkel 8: Hvorfor har I opjusteret den strukturelle saldo mindre end den
faktiske saldo?
Vinkel 9: Hvorfor har økonomiministeren ikke har opjusteret udgiftslofterne
med forbedringen af den strukturelle saldo?
Vinkel 10: Hvor mange midler vil I afsætte til den kommende overens-
komstperiode?
Vinkel 11: Hvorfor har regeringen ikke valgt at fremlægge en ny opdateret
mellemfristet fremskrivning, der kan danne grundlag for fastsættelsen af
udgiftslofterne i det nye fjerde år?
Vinkel 12: Var væksten i det offentlige forbrug sidste år nok til at dække
det demografiske træk?
Vinkel 13: Økonomiministeren forventer, at størstedelen af reallønstabet vil
blive indhentet i løbet af prognoseperioden – men burde der ikke have væ-
ret en reallønsfremgang?
23. marts 2023
Birgitte Smith Lange
Økonomisk
specialkonsulent
[email protected]
+45 3337 3323
Kathrine Lange
Økonomisk
chefkonsulent
[email protected]
+45 3337 3323
Side 1 | 9
L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680740_0002.png
Vinkel 14: Er Økonomiministeriet for optimistiske mht. vurderingen af infla-
tionspresset?
Vinkel 15: Hvorfor er udbetalingerne til kompensation af minkavlere blevet
lavere end forudsat?
Vinkel 16: Hvad er aktivitetsvirkningen af aftalen om inflationshjælp?
Nedenfor gives et kort referat og samtidigt begrundes og motiveres de 16
vinkler.
Kort referat af Økonomisk Redegørelse marts 2023
Prognosen afspejler en forventning om en blød landing i dansk økonomi. Ef-
ter dansk økonomi har haft en pæn vækst i BNP de seneste to år, forventer
Økonomiministeriet nu en periode med svagere økonomisk vækst. Således
skønnes BNP at vokse beskedent med 0,2 pct. i år og stige moderat med 1,5
pct. i 2024. Udsigten til en midlertidig vækstafmatning ventes at føre til et fald
i beskæftigelsen på knap 30.000 personer fra 2022 til 2024. Den svagere
vækst sker fra et højt aktivitetsniveau og en historisk høj beskæftigelse. Såle-
des forventer Økonomiministeriet stadig et vist kapacitetspres i økonomien
og et forholdsvis stramt arbejdsmarked på trods af den afdæmpede vækst.
Der ventes altså aktuelt ikke en egentlig lavkonjunktur i dansk økonomi i
prognoseperioden til og med 2024.
Herhjemme er der ifølge prognosen flere tegn på, at en opbremsning er un-
dervejs. Husholdningerne har reduceret deres forbrug, og virksomhederne
melder i stigende grad om mangel på efterspørgsel. På boligmarkedet er der
allerede sket et markant omslag i form af færre handler og faldende priser,
hvilket både afspejler tilpasning efter et højt handelsniveau under coronapan-
demien og stigende renter.
Selvom risici i forhold til blandt andet energiforsyning er mindsket siden efter-
året 2022, er der ifølge Økonomiministeriet fortsat stor usikkerhed om forlø-
bet for den økonomiske udvikling. Det gælder blandt andet i forhold til, hvor
hurtigt inflationen (dvs. stigningstakten i priserne) kommer ned.
Prognosen bygger på en forventning om, at der ikke opstår en prisløn-spiral,
som i væsentlig grad og i en længere periode vil kunne holde inflationen
oppe. Dette på trods af at de aftalte lønstigninger i forbindelse med overens-
komstforhandlingerne trækker i retning af tydeligt højere lønstigningstakter i
2023 og 2024, hvilket isoleret set kan lede til et yderligere prispres.
De offentlige finanser
Side 2 | 9
L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680740_0003.png
Prognosen indebærer en opjustering af såvel den faktiske som den struktu-
relle saldo
1
i forhold til Finansministeriets sidste fremskrivning fra i Økono-
misk Redegørelse august 2022 (ØR august 22). Således opjusteres den fak-
tiske saldo med 0,8 pct. af BNP i 2023 svarende til knap 23 mia. kr., mens
den strukturelle saldo opjusteres med 0,3 pct. af BNP svarende til godt 8 mia.
kr., jf. tabel 1
Tabel 1. Opjustering af såvel den faktiske som den strukturelle saldo
Pct. af BNP
Faktisk saldo
Marts 2023
August 2022
Forskel
Strukturel saldo
Marts 2023
August 2022
Forskel
1,2
0,3
0,9
0,7
0,4
0,3
0,6
2,9
1,2
1,7
1,6
0,8
0,8
0,8
2022
2023
2024
Økonomiministeriet forklarer opjusteringen af skønnet for den strukturelle
saldo i forhold til skønnet i ØR august 2022 i en tabel på side 168 i Økono-
misk Redegørelse marts 2023 (ØR marts 2023). Her fremgår det, at opjuste-
ringen af den strukturelle saldo i 2023 primært skyldes en opjustering af
skønnet for den strukturelle arbejdsstyrke
2
(med ca. 15.000 personer), der
især kan tilskrives en høj tilgang af arbejdskraft fra udlandet. Hertil kommer
en opjustering af de statslige indtægter. I modsat retning trækker etablerin-
gen af Ukrainefonden, der belaster den strukturelle saldo med 0,2 pct. af
BNP i 2023. Den ekstraordinære forbedring af den strukturelle saldo i 2022
skyldes derudover et lavere offentligt forbrug end forudsat i august 2022.
Finanspolitikkens stramningsgrad
Den såkaldte finanseffekt måler om den aktivt – besluttede – finanspolitik er
stram eller slap
3
. En positiv finanseffekt afspejler, at finanspolitikken isoleret
set øger kapacitetspresset, mens en negativ effekt afspejler, at finanspolitik-
ken mindsker kapacitetspresset.
1
Den strukturelle saldo er et mål for, hvad saldoen ville være i en hypotetisk situation, hvor Dan-
mark hverken befinder sig i en høj- eller lavkonjunktur, og saldoen heller ikke er påvirket af
visse midlertidige forhold. Den strukturelle saldo er således en beregnet størrelse.
Den strukturelle arbejdsstyrke og beskæftigelse er ligeledes et mål for, hvad de to størrelser
ville være i en hypotetisk situation, hvor Danmark hverken befinder sig i en høj- eller lavkon-
junktur.
Finanseffekten afspejler alene effekten af den aktive politik og afspejler dermed ikke virkningen
af de såkaldt automatiske stabilisatorer, dvs. at udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse ek-
sempelvis går ned i tilfældet af en højkonjunktur.
2
3
Side 3 | 9
L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680740_0004.png
Den et-årige finanseffekt afspejler, om finanspolitikken strammes eller lem-
pes i forhold til året før. Økonomiministeriet skønner, at den ét-årige finansef-
fekt i 2023 er -0,9 pct. af BNP og 0,1 pct. af BNP i 2024, jf. tabel 1.1 fra ØR
marts 2023. Det afspejler, at finanspolitikken i 2023 strammes med 0,9 pct. af
BNP i forhold til 2022, og at finanspolitikken i 2024 lempes i forhold til 2023.
Vinkel 1: Er der igen medregnet et flerårigt bidrag fra
kompensationsordninger, der er ophørt to år tidligere i den
et-årige finanseffekt for 2023?
Den ét-årige finanseffekt i 2023 bør som udgangspunkt kun afspejle ændrin-
ger i forhold til året forinden i 2022. Økonomiministeriet nævner dog i en note
på side 184 i ØR marts 23, at de for nogle tiltag medregner en flerårig effekt i
den ét-årige effekt. Det er uklart, hvilke flerårige effekter fra før 2022, der
medregnes i den ét-årige finanseffekt i 2023.
I forlængelse af den tidligere regerings seneste økonomiske redegørelse
fra august sidste år var der imidlertid også en del debat om dette. Vismæn-
dene kritiserede i deres efterårsrapport fra sidste år, at Finansministeriet
medregnede et stort negativt aktivitetsbidrag i den ét-årige finanseffekt for
2023 (-0,6 pct. af BNP) fra kompensationsordninger, der ophørte i 2021 –
dvs. at ministeriet i princippet sammenblandende flerårige og ét-årige finans-
effekter: Ophøret af kompensationsordninger i 2021 har ingen betydning for
vurderingen af den ét-årige finanseffekt i 2023, da der ikke sker nogen reduk-
tion fra 2022 til 2023, jf. De Økonomiske Råd (2022): Dansk Økonomi, efterår
2022. Udvalget kunne bede økonomiministeren forholde sig til vismændenes
kritik.
Vinkel 2: Hvorfor har økonomiministeren ikke valgt at
foretage en dekomponering af finanseffekten, som det ellers
har været kutyme?
Af ØR august 2022 på side 187 tabel 8.11 fremgik det, at det var ophøret af
midlertidige tiltag samt strukturpolitikkens indvirkning på kapaciteten, der sik-
rede en negativ finanseffekt i 2023. Ses der bort fra effekten af disse tiltag,
var den ét-årige finanseffekt omtrent neutral i 2023.
Det er slet ikke muligt at se, hvad der ligger bag den etårige finanseffekt på
-0,9 pct. af BNP i 2023 i den nye udgave af ØR fra marts 2023. Det skyldes,
at regeringen ikke har foretaget en dekomponering af finanseffekten. Det er
således uklart, om finanspolitikken i 2023 er omtrent neutralt målt med den
ét-årige finanseffekt, når der ses bort fra midlertidige forhold m.m., eller om
den er negativ og dermed kontraktiv. Udvalget kunne spørge ind til dette og
eventuelt bede om en dekomponering.
Side 4 | 9
L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680740_0005.png
Vinkel 3: Er der ikke en risiko for, at finanspolitikken
kommer til at virke procyklisk, givet det lille positive
outputgab i 2024?
Forsinkelse i virkningen af finanspolitikken fordrer, at finanspolitiske beslut-
ninger træffes på baggrund af en prognose for den økonomiske udvikling
over de kommende år og ikke et øjebliksbillede. Når der skønnes et forholds-
vis mindre positivt outputgab i 2024 (1,2 pct. af BNP), kan man argumentere
for, at der er risiko for, at en opstramning i finanspolitikken i 2023 svarende til
-0,9 pct. af BNP målt ved den ét-årige finanseffekt kan virke procyklisk, når
tiltaget har effekt på den økonomiske aktivitet med en vis forsinkelse. Det er
dog her forudsat, at en væsentlig del af opstramningen ikke skyldes ophøret
af midlertidige kompensationsordninger i 2021 som tidligere i ØR fra august
sidste år og kritiseret af vismændene, jf. ovenfor.
Vinkel 4: Er der forskel på kapacitetspresset i DK i forhold
til euroområdet?
Forskelle i konjunktursituationen mellem Danmark og euroområdet bør lede
til en forskel på finanspolitikkens stramhedsgrad, jf. Danmarks Nationalbank
(oktober 2022): Penge- og finanspolitik i Danmark. Forklaringen er, at såfremt
finanspolitikken for euroområdet som helhed er lempelig, så vil det under-
støtte aktivitet og inflation. En mere lempelig finanspolitik i euroområdet vil
derfor umiddelbart tilskynde ECB til at føre en strammere pengepolitik, som
via fastkurspolitikken også vil føre til højere renter i Danmark. Det gør alt an-
det lige, at finanspolitikken i Danmark skal være mere lempelig end ellers.
Ved tilrettelæggelsen af den hjemlige finanspolitik er det således relevant at
skele til finanspolitikken i euroområdet.
Vinkel 5: Har ministeriet anvendt de sædvanlige modeller til
beregningen af størrelsen af kapacitetspresset
(beskæftigelsesgabet)?
Økonomiministeriet skønner, at den faktiske beskæftigelse ligger over den
strukturelle, dvs. at vi har et positivt beskæftigelsesgab. I en normal højkon-
junktur vil det betyde, at reallønnen stiger, og at lønmodtagerne dermed kan
købe flere vare for deres lønninger. I den nuværende situation leder inflatio-
nen imidlertid til det omvendte: Lønnen er blevet mindre værd, og reallønnen
er direkte faldet 2022. På den baggrund vurderer de økonomiske konsulen-
ter, at det må være vanskeligt at vurdere, hvor dansk økonomi befinder sig i
konjunkturcyklen herunder kvantificere størrelsen af kapacitetspresset, dvs.
beskæftigelses- og outputgabet på baggrund af udviklingen i lønningerne og
ved hjælp af de sædvanlige modeller.
Side 5 | 9
L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680740_0006.png
Udvalget kunne spørge ind til dette, herunder hvilke parametre, der indgår i
den model, som Økonomiministeriet anvender, når de beregner den struktu-
relle beskæftigelse: Er det reallønnen eller den nominelle løn? Lægger mini-
steriet vægt på forbrugerprisudviklingen eller den såkaldte kerneinflation
(eksklusive energipriser)? Samtidig, når Økonomiministeriet sammenholder
lønvæksten og ledighedsniveauet, inkluderer ministeriet så de fordrevne fra
Ukraine i opgørelsen af ledigheden?
Vinkel 6: Er der tale om en permanent eller midlertidig
opjustering af den strukturelle beskæftigelse?
Opjusteringen af den strukturelle saldo kan blandt andet henføres til højere
skøn for den strukturelle beskæftigelse. Forøgelsen af den strukturelle be-
skæftigelse skal blandt andet ses i sammenhæng med, at der i 2022 har væ-
ret en ekstraordinær stor nettoindvandring og dermed tilgang af udenlandsk
arbejdskraft. Økonomiministeriet skriver side 167, at de skønner, at løftet af
arbejdsstyrken varer ved frem til 2024. Det taler for, at løftet af den struktu-
relle beskæftigelse alene er midlertidigt.
På den anden side skriver ministeriet også, at de har opdateret skønnet for
efterlønsordningen, som peger på færre efterlønsmodtagere, hvilket også bi-
drager til at øge den strukturelle beskæftigelse. Samtidig fremgår det af boks.
5.2 side 109, at en forbedret arbejdsmarkedsdeltagelse for ikke-vestlige ind-
vandrere ikke bare skyldes konjunkturelle forhold men også politik. I lyset af
dette kunne udvalget spørge Økonomiministeriet, om de forventer en perma-
nent forbedring af den strukturelle beskæftigelse og dermed også af den
strukturelle saldo og det finanspolitiske råderum.
Vinkel 7: Hvorledes vil det påvirke den strukturelle
beskæftigelse og saldo, hvis de fordrevne fra Ukraine ikke
vender tilbage i 2024?
I prognosen forudsætter Økonomiministeriet, at de fordrevne fra Ukraine
gradvist vil vende hjem igen i 2024, når særloven, under hvilken de er tildelt
midlertidig opholdstilladelse, ophører.
Vinkel 8: Hvorfor har I opjusteret den strukturelle saldo
mindre end den faktiske?
Prognosen indebærer en større opjustering af den faktiske saldo end af den
strukturelle saldo, jf. tabel 1 ovenfor. Finansudvalget kunne spørge ind til
dette. Det må blandt andet hænge sammen med, at ministeriet ikke vurderer,
at merindtægterne er permanente (strukturelle).
Side 6 | 9
L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680740_0007.png
I forlængelse af dette, kunne udvalget spørge, hvorfor ministeriet har nedju-
steret skønnet for det strukturelle selskabsskatteprovenu i 2023. Det struktu-
relle niveau for selskabsskatten i 2023 skønnes således at udgøre 2,5 pct. af
BNP, jf. side 201, hvor det i ØR august 2022 var 2,6 pct. af BNP i 2023, jf.
side 203 ØR august 2022. Dette på trods af, at det af tabel 8.2 side 166 i ØR
marts 2022 fremgår, at det faktiske niveau for selskabsskatten i 2023 blev
opjusteret fra august 2022 til marts 2023.
Vinkel 9: Hvorfor har økonomiministeren ikke har
opjusteret udgiftslofterne med forbedringen af den
strukturelle saldo?
En af hensigterne med budgetreglerne er, at der skal være begrænsninger
på mulighederne for at justere udgiftslofterne for på denne måde at sikre en
bedre udgiftsstyring. Når en ny regering tiltræder, kan denne fremsætte et
forslag til nye udgiftslofter for de næste fire år. Derefter vedtages løbende ud-
giftslofter for det nye kommende fjerde år i forbindelse med finanslovene.
Således indeholdt finanslovforslaget for 2023, eksempelvis forslaget om det
udgiftsloft, der skal gælde for 2026. Den overordnede tankegang bag budget-
loven er, at der efter vedtagelsen af et udgiftsloft for et givent år, som jo sker
fire år før, jf. ovenfor, ikke som udgangspunkt samlet set kan foreslås yderli-
gere udgifter indenfor lofterne. Efterfølgende vil der dog kunne flyttes rundt
på midlerne mellem de enkelte udgiftslofter, ligesom den samlede ramme
også kan ændres i særlige tilfælde. Udgiftslofterne kan eksempelvis forøges,
såfremt Folketinget har finansieret udgifterne via væsentlige diskretionære
stigninger i statens indtægter (dvs. væsentlige skattestigninger).
Budgetlovens udgiftslofter medfører en bias i retning af at prioritere udgifter
udenfor udgiftslofterne herunder skattelettelser og investeringer. Når regerin-
gen således undlader at løfte udgiftslofterne med overskuddet på den struk-
turelle saldo, betyder det, at overskuddet – som udgangspunkt – ikke senere
kan besluttes anvendt til offentligt forbrug og indkomstoverførsler (indenfor
loft). Budgetloven hindrer derimod ikke, at overskuddet senere besluttes an-
vendt til skattelettelser eller investeringer, jf. evt. diskussionen i De Økonomi-
ske Råd (2019): Dansk Økonomi, efterår 2019.
Vinkel 10: Hvor mange midler vil I afsætte til den
kommende overenskomstperiode?
Økonomiministeriet skriver på side 121, at budgetvirkningen af den offentlige
lønudvikling ikke er et udtryk for rammerne for de offentlige lønstigninger i
den kommende overenskomstperiode. Men når udgiftslofterne først ligger
fast, er der vel grænser for de midler, der kan afsættes til offentlige lønstig-
ninger?
Side 7 | 9
L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680740_0008.png
Vinkel 11: Hvorfor har regeringen ikke valgt at fremlægge en
ny opdateret mellemfristet fremskrivning, der kan danne
grundlag for fastsættelsen af udgiftslofterne i det nye fjerde
år?
Der plejer at blive udarbejdet en mellemfristet fremskrivning i august, som of-
fentliggøres parallelt med finanslovforslaget, og som ligger til grund for fast-
læggelsen af det nye fjerde udgiftsloftsår. Hvis opjusteringen af skønnet for
den strukturelle saldo for 2023 og 2024 er mere permanent, kan man argu-
mentere for, at det ville være hensigtsmæssigt at lade en opjusteret vurdering
af den offentlige økonomi danne grundlag for fastlæggelse af det nye fjerde
udgiftsloft for 2026.
Vinkel 12: Var væksten i det offentlige forbrug sidste år nok
til at dække det demografiske træk?
Den daværende regerings seneste økonomiske redegørelse fra august sidste
år indeholdt en vurdering af, om den offentligt forbrugsvækst var større end
væksten i det demografiske træk. ØR marts 2023 indeholder derimod ikke en
sådan vurdering. Samtidig fremgår det, at forbrugsvæksten i 2022 har været
mindre end forventet. Udvalget kan spørge ind til, om væksten i det offentlige
forbrug i 2022 korrigeret for ekstraordinære udgifter relateret til covid-19 var
tilstrækkelig til at dække væksten i det demografiske træk i 2022.
Vinkel 13: Økonomiministeriet forventer, at størstedelen af
reallønstabet vil blive indhentet i løbet af prognoseperioden
– men burde der ikke have været en reallønsfremgang?
Kombinationen af meget høj forbrugerprisinflation og en relativt afdæmpet
lønudvikling medførte en markant nedgang i reallønnen på 3,8 pct. i 2022. I
2023 ventes en svagt stigende realløn, mens mere afdæmpede prisstigninger
sammen med højere lønstigninger i 2024 betyder, at reallønnen stiger med
2,4 pct. Dermed forventer Økonomiministeriet, at størstedelen af reallønsta-
bet vil blive indhentet i løbet af prognoseperioden. Udvalget kunne spørge
om det betyder, at reallønnen i 2024 stort set vil være uændret i forhold til
2021? Skal der ikke tages højde for, at lønmodtagerne i en normal situation
ville have opnået en egentlig reallønsfremgang i perioden? Er det relevante
sammenligningsscenarium ikke et scenarium med en positiv vækst i realløn-
nen og ikke et nul-vækstscenarium?
Vinkel 14: Er Økonomiministeriet for optimistiske mht.
vurderingen af inflationspresset?
Prognosen bygger på en forventning om, at der ikke opstår en prisløn-spiral,
som i væsentlig grad og i en længere periode vil kunne holde inflationen
Side 8 | 9
L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680740_0009.png
oppe. Dette på trods af: 1) At de aftalte lønstigninger i forbindelse med over-
enskomstforhandlingerne trækker i retning af tydeligt højere lønstigningstak-
ter i 2023 og 2024, hvilket isoleret set kan lede til et yderligere prispres, og 2)
At den såkaldte kerneinflation (dvs. inflationen ekskl. energi og uforarbejdede
fødevarer) endnu ikke bøjet af, jf. side 69.
Vinkel 15: Hvorfor er udbetalingerne til kompensation af
minkavlere blevet lavere end forudsat?
Økonomiministeriet skriver side 166, at de faktiske udbetalinger til erstatnin-
ger til minkavlere i 2022 har været lavere end beregningsteknisk forudsat i
august-vurderingen.
Vinkel 16: Hvad er aktivitetsvirkningen af aftalen om
inflationshjælp?
Regeringen har i februar sammen med et bredt flertal i Folketinget indgået en
aftale om inflationshjælp, som giver målrettet hjælp til udvalgte grupper i lyset
af den høje inflation. Økonomiministeriet skriver side 163, at aftalen om infla-
tionshjælp er fuldt finansieret og derfor ikke vurderes at øge inflationen.
Nationalbanken har en anden vurdering i deres seneste prognose fra marts
2023. Her skriver Nationalbanken, at den seneste aftale om ny inflations-
hjælp formentlig ikke er aktivitetsneutral, selvom forslaget er fuldt finansieret.
Det skyldes, at beskatningen af overnormale profitter må formodes at have
lavere aktivitetsvirkning end udbetalinger til likviditetsbegrænsede hushold-
ninger. Udvalget kunne bede økonomiministeren kommentere Nationalban-
kens vurdering.
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-
lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter
Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-
der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at
yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-
ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.
Side 9 | 9