Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 21 Bilag 1
Offentligt
2651039_0001.png
NOTAT
Dato: 1. juli 2022
Sag: 21/09957-60
Sagsbehandler: /LTM
Hørte myndigheder og organisationer mv.
Udkast til lovforslag sendes i perioden fra 1. juli til 18. august 2022 i hø-
ring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
KONKURRENCE- OG
FORBRUGERSTYRELSEN
ERHVERVSMINISTERIET
3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademikernes Central-
organisation, AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP - Arbejdsmar-
kedets Tillægs Pension, Autobranchen Danmark, Banedanmark, Bilbran-
chen, Bryggeriforeningen, Børnerådet, CBS - Copenhagen Business
School, CEPOS, Cevea, CO-Industri, Danmarks Aktive Forbrugere, Dan-
marks Nationalbank, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Stati-
stik, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bil-
brancheråd, Dansk Byggeri, Dansk e-Mobilitet, Dansk Erhverv, Dansk
IT, Dansk Markedsføring, Dansk Mobilitet, Dansk Standard, Danske Ad-
vokater, Danske Medier, Danske Regioner, Danske Universiteter, Data-
etisk Råd, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den Danske Dommer-
forening, Det Kriminalpræventive Råd, DI Digital og Dansk Industri, Di-
gitalt Ansvar, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fagbe-
vægelsens Hovedorganisation, FDM - Forenede Danske Motorejere, Fi-
nans og Leasing, Finans Danmark, Finanstilsynet, Forbrugerombudsman-
den, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Interaktive Medier,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, For-
eningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Færøernes Landsstyre,
HK Danmark, Institut for Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen,
IT-Politisk Forening, ITU - IT-Universitetet i København, Journalistfor-
bundet, Justitia, KL – Kommunernes Landsforening, KOMBIT, Kreativi-
tet & Kommunikation (KreaKom), Kriminalforsorgsforeningen, Køben-
havns Byret, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landssty-
ret via Rigsombudsmanden på Færøerne, Naalakkersuisut, Politiforbun-
det i Danmark, Prosa (tidl. Forbundet af IT-Professionelle), Radio- og
TV-nævnet, Retspolitisk forening, Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup,
Retten i Helsingør, Retten i Herning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring,
Retten i Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i Kolding,
Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing F., Retten i Næstved, Retten i
Odense, Retten i Randers, Retten i Roskilde, Retten i Svendborg, Retten i
Sønderborg, Retten i Viborg, Retten i Aalborg, Retten i Aarhus, Retten på
Bornholm, Retten på Frederiksberg, Rettighedsalliancen, Rigsadvokaten,
Rigspolitichefen, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, RUC - Roskilde Universi-
tet, Rådet for digital sikkerhed, SDU - Syddansk Universitet, Selvstyret
via Rigsombudsmanden i Grønland, Sex og Samfund, SMV Danmark,
 L 21 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet,
Team effektiv regulering, Teleindustrien, Vestre Landsret, Østre Lands-
ret, Aalborg Universitet, Aarhus BSS.
2
 L 21 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2651039_0003.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Sendt på mail til [email protected], [email protected] og
[email protected]
Den 18. august 2022
Høring over udkast til lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til be-
skyttelse af forbrugernes interesser
Dansk Erhverv har ved mail af 1. juli 2022 fået ovenstående udkast til lov i høring og jeg skal her-
med komme med Dansk Erhvervs bemærkninger
Generelle bemærkninger
Der er allerede i dag i dansk ret mulighed for at anlægge gruppesøgsmål og med dette lovforslag
kommer der nu et ekstra regelsæt, der alene gælder for sager vedrørende overtrædelser af en lang
række EU-direktiver, når der er tale om beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser.
Dansk Erhverv hilser det meget velkomment, at der i lovforslaget lægges op til, at gruppesøgsmål
efter det nye regelsæt alene kan anlægges som opt-in søgsmål, hvor den enkelte forbruger aktivt
skal tilmelde sig søgsmålet for at blive omfattet af det. Dog synes der i søgsmål vedrørende påbud
at være lagt op til, at sagerne kan anlægges uden, at der er forbrugere, der aktivt har tilmeldt sig
søgsmålet.
Dansk Erhverv er klar over, at det kan være væsentligt sværere at få forbrugere, der ikke har lidt
nogen økonomisk skade, til at tilmelde sig et påbudssøgsmål, og finder det derfor rimeligt, at
denne type sager kan anlægges uden, at der er forbrugere, der aktivt har tilmeldt sig. Det bør dog
fremgå meget tydeligt af lovforslaget, at der i denne type af sager ikke vil kunne tages stilling til
erstatning, afhjælpning eller lignende.
Derudover noterer vi også med tilfredshed, at der stilles en lang række krav til godkendelsen af de
myndigheder og især organisationer, der får adgang til at anlægge gruppesøgsmål efter de nye
regler.
I forhold til lovforslagets § 7 foreslår vi, at 1) ændres fra
”De gruppesøgsmål, som myndigheden
eller organisationen påtænker at
anlægge efter denne lov”
til
”De gruppesøgsmål, som
myndig-
heden eller organisationen har besluttet at anlægge efter denne lov”.
Dels vil denne ændring
ordlydsmæssigt bringe bestemmelsen i overensstemmelse med formuleringen i direktivet og dels
vil det sikre, at myndigheder eller organisationer ikke kan oplyse om en række gruppesøgsmål,
der så efterfølgende aldrig bliver anlagt. Sidstnævnte ville have en række uhensigtsmæssige kon-
sekvenser som nærmere uddybet i de specifikke bemærkninger.
[email protected]
BDA
Side 1/3
 L 21 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
DANSK ERHVERV
Dansk Erhverv er enig i, at de normale regler i retsplejeloven vedrørende sagsomkostninger også
skal finde anvendelse på sager, der anlægges efter den nye lov således, at den tabende part kan
pålægges at betale sagsomkostninger til den vindende part. En fastholdelse af dette fundamentale
princip vil også være med til at sikre, at der ikke anlægges grundløse eller chikanøse sager efter de
nye regler.
Afslutningsvist skal det bemærkes, at mens det er vigtigt, at forbrugerne får adgang til at hånd-
hæve deres rettigheder, er det ligeledes vigtigt, at reglerne ikke udhuler virksomhedernes retssik-
kerhed eller giver organisationer mulighed for at anlægge grundløse og chikanøse sager. Det er
umiddelbart Dansk Erhvervs opfattelse, at man såvel i direktivet som det danske lovforslag har
fundet en fornuftig balance mellem de to hensyn.
Specifikke bemærkninger
§ 3, stk. 1
Det fremgår af bemærkninger til § 3, stk. 1, at gruppesøgsmål efter loven alene kan føres som til-
meldingsgruppesøgsmål (opt-in), hvilket vil sige, at forbrugerne aktivt skal tilmelde sig et konkret
søgsmål for at blive omfattet af det.
Samtidig fremgår det dog af § 14, stk. 2 og anføres ligeledes i bemærkningerne til § 14, stk. 3, der
omhandler gruppesøgsmål om påbud, at det ikke er en betingelse for en afgørelse om påbud, at
berørte individuelle forbrugere har tilmeldt sig søgsmålet.
Dansk Erhverv har forståelse for, at det i gruppesøgsmål om påbud og måske endda i sager om
påbud vedrørende en påtænkt praksis, kan være svært at finde forbrugere, der aktivt vil tilmelde
sig søgsmålet og vi har derfor som udgangspunkt ikke et problem med, at denne type af sager kan
anlægges uden, at der er forbrugere, der aktivt har tilmeldt dig det. Det bør dog understreges, at
sagen så alene kan vedrøre påbud og ikke genopretning, hvilket altid vil kræve en aktiv tilmeldelse
fra forbrugerne.
§ 3, stk. 2
Dansk Erhverv bakker op om de krav, der stilles til organisationer, der ønsker at kunne anlægge
sager efter de nye regler. Det er som nævnt vigtigt, at også virksomhedernes retssikkerhed respek-
teres og ved at stille krav til, hvem der kan anlægge gruppesøgsmål efter de nye regler, er det
Dansk Erhvervs håb, at det alene er seriøse sager, der vil blive anlagt.
§7
Denne bestemmelse implementer direktivets artikel 13, men der er efter Dansk Erhvervs vurde-
ring væsentlig forskel på kravene i direktivet og i den danske implementering.
Direktivets artikel 13 taler om
”de gruppesøgsmål, som de har besluttet at
anlægge ved en retsin-
stans eller en forvaltningsmyndighed”,
mens den danske § 7 bruger formuleringen
”De
gruppe-
søgsmål, som myndigheden eller organisationen
påtænker at anlægge efter denne lov”.
Side 2/3
 L 21 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
DANSK ERHVERV
Dansk Erhverv anbefaler, at den danske lovgivning afspejler formuleringen i direktivet og at der
således kun skal informeres om gruppesøgsmål, der er besluttet. Baggrunden for dette er blandt
andet, at virksomheder ikke
risikerer at blive ”hængt ud” på en liste over påtænkte gruppesøgs-
mål, der efterfølgende viser sig aldrig at blive anlagt. Derudover er det rimeligt for forbrugerne at
de ved, om de gruppesøgsmål, der fremgår af myndighedernes eller organisationernes hjemmesi-
der også rent faktisk gennemføres.
§ 19
Det fremgår af afsnit 3.6.4.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at retsplejelovens al-
mindelige regler om sagsomkostninger også vil finde anvendelse på sager, der anlægges efter den
nye lov.
Dansk Erhverv har i hele arbejdet med dette regelsæt peget på det vigtigt i, at princippet om at
”taberen betaler” også blev oprethold i sager om gruppesøgsmål. Baggrunden for dette er, at
for at
undgå grundløse eller chikanøse sager er det nødvendigt, at sagsøgeren ved, at der kan være øko-
nomiske risici forbundet med at anlægge sagerne og at sagerne derfor bliver grundigt vurderet in-
den et sagsanlæg.
Med venlig hilsen
Bo Dalsgaard
Chefkonsulent
Side 3/3
 L 21 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2651039_0006.png
18. august 2022
LAHJ
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Att: Lea Ørum Molsted og Kristina Agerbæk Ri-
ber
Sendt pr. mail til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Høring over udkast til lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til
beskyttelse af forbrugernes interesser
Generelle bemærkninger
DI bemærker indledningsvist, at der allerede i gældende dansk ret er mulighed for at anlægge
gruppesøgsmål. Med det foreslåede lovforslag vil der komme et ekstra regelsæt, der alene gæl-
der for sager om overtrædelse af en lang række EU-direktiver, når der er tale om beskyttelse
af forbrugernes kollektive interesser.
DI støtter, at gruppesøgsmål efter det nye regelsæt alene kan anlægges som opt-in søgsmål,
hvor den enkelte forbruger aktivt skal tilmelde sig søgsmålet for at blive omfattet. Det bemær-
kes dog, at der i søgsmål om nedlæggelse af påbud synes at være lagt op til, at sagerne kan
anlægges uden, at forbrugere aktivt har tilmeldt sig søgsmålet. DI anerkender, at det kan være
svært at få forbrugere, der ikke har lidt nogen økonomisk skade, til at tilmelde sig et påbuds-
søgsmål. DI finder det derfor ikke urimeligt, at denne type sager kan anlægges uden at forbru-
gere aktivt har tilmeldt sig. Det bør dog fremgå tydeligt af lovforslaget, at der i denne type
sager ikke vil kunne tages stilling til erstatning, afhjælpning eller lignende.
DI støtter også, at der stilles en lang række krav til godkendelsen af de myndigheder og især
organisationer, der får adgang til at anlægge gruppesøgsmål efter de nye regler.
DI lægger stor vægt på, at retsplejelovens sædvanlige regler om sagsomkostninger også finder
anvendelse på sager, der anlægges efter de nye regler, således at den tabende part kan pålæg-
ges at betale sagsomkostninger til den vindende part. En fastholdelse af dette fundamentale
princip er med til at sikre, at der ikke anlægges grundløse eller chikanøse sager.
Endeligt bemærkes, at ligesom det er vigtigt, at forbrugerne har adgang til at håndhæve deres
rettigheder, er det vigtigt, at reglerne ikke udhuler virksomhedernes retssikkerhed eller giver
organisationer mulighed for at anlægge grundløse og chikanøse sager.
Specifikke bemærkninger
§ 3, stk. 1
Det fremgår af lovbemærkningerne, at gruppesøgsmål kun kan føres som tilmeldings-gruppe-
søgsmål (opt-in), hvorved forbrugerne aktivt skal tilmelde sig for at være omfattet.
�½
 L 21 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2651039_0007.png
Samtidig fremgår det dog af § 14, stk. 2, og anføres ligeledes i bemærkningerne til § 14, stk. 3,
der omhandler påbuds-gruppesøgsmål, at det ikke er en betingelse for en afgørelse om påbud,
at berørte individuelle forbrugere har tilmeldt sig søgsmålet. Som nævnt i de generelle be-
mærkninger har DI forståelse for denne sondring, men DI savner, at det præciseres i lovbe-
mærkningerne, at sagen så alene kan vedrøre påbud og ikke genopretning, hvilket altid vil
kræve en aktiv tilmelding fra forbrugerne.
§ 3, stk. 2
DI støtter de krav, der stilles til organisationer, som ønsker at kunne anlægge sager efter de
nye regler. Det er således vigtigt, at virksomhedernes retssikkerhed respekteres, og at der ind-
føres forskellige safeguards, der beskytter imod grundløse eller chikanøse søgsmål. Det må
aldrig kunne betale sig at anlægge et grundløst gruppesøgsmål for at presse en erhvervsdri-
vende til at indgå forlig for at undgå en lang, dyr retssag.
§7
Denne bestemmelse implementer direktivets artikel 13, men der er væsentlig forskel på kra-
vene i direktivet og i den foreslåede danske implementering:
Direktivet taler om
”de gruppesøgsmål, som de har besluttet at anlægge ved en retsinstans
eller en forvaltningsmyndighed”,
mens den danske § 7 bruger formuleringen
”De gruppesøgs-
mål, som myndigheden eller organisationen påtænker at anlægge efter denne lov”
(egen
fremhævning).
DI mener, at den danske implementering bør følge formuleringen i direktivet, således at der
kun skal informeres om gruppesøgsmål, der er besluttet. Ellers risikerer virksomheder at blive
hængt ud på en liste over påtænkte gruppesøgsmål, der efterfølgende viser sig aldrig at blive
anlagt. Desuden er der et hensyn til forbrugerne, som bør kunne stole på, at de gruppesøgsmål,
der fremgår af myndigheders eller organisationers hjemmesider, rent faktisk gennemføres.
§ 19
Det fremgår af afsnit 3.6.4.3. i de almindelige bemærkninger, at retsplejelovens almindelige
regler om sagsomkostninger vil finde anvendelse på sager, der anlægges efter den nye lov. DI
bakker kraftigt op om, at dette grundlæggende princip fastholdes, idet det både er rimeligt og
er nødvendigt for at gardere imod grundløse eller chikanøse retssager.
Med venlig hilsen
Lars Frolov-Hammer
Seniorchefkonsulent
2
 L 21 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2651039_0008.png
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Att.
Lea Ørum Molsted ([email protected])
Kristina Agerbæk Riber ([email protected])
Søren Boisen Westh ([email protected])
Dok. 237149
08. august 2022
Høringssvar om lovudkast vedr. gruppesøgsmål
Forbrugerrådet Tænk har modtaget høring over udkast til lovforslag om adgang til anlæggelse af gruppe-
søgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser.
Vi er glade for, at der nu i EU er krav om, at der skal åbnes op for muligheden af at føre gruppesøgsmål i
alle medlemsstater, ligesom vi hilser det velkomment med tilfredshed, at der kommer forbedrede mulighe-
der for at føre grænseoverskridende gruppesøgsmål.
Men vi finder det ærgerligt, at regeringen går efter en så snæver implementering som muligt af EU -direkti-
vet om gruppesøgsmål. I flere andre europæiske lande er gruppesøgsmål et vigtigt redskab til at sikre
håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne. Det kunne det også blive i Danmark, hvis mulighederne for
at føre sådanne blev væsentligt forbedret. Det lægger lovforslaget desværre ikke op til , udover den udvi-
dede adgang til at føre grænseoverskridende søgsmål.
Regeringen kunne anvende denne lejlighed til at forbed re håndhævelsen på forbrugerområdet ved at
styrke rammerne for at føre gruppesøgsmål. Når lovudkastet ikke er mere ambitiøst i forhold til at gøre
gruppesøgsmål til en væsentlig del af håndhævelsesindsatsen i Danmark, mister vi en oplagt mulighed for
at forbedre forbrugerbeskyttelsen i Danmark.
Derudover har vi følgende bemærkninger:
Der bør kun være ét regelsæt om gruppesøgsmål
Adgangen til gruppesøgsmål efter frameldingsmodellen bør udvides
Erstatninger bør kunne anslås skønsmæssigt
Erstatninger bør kunne dømmes indbetalt til en fond
Der bør være støttemuligheder til grænseoverskridende gruppesøgsmål
Den erhvervsdrivende kan pålægges aktiv rolle i information til berørte forbrugere
Virksomhedspåbud og erstatningskrav bør kunne behandles i en retssag
Berørte forbrugere bør kunne tilmelde sig et gruppesøgsmål også efter, at det er gået gang
Der bør være mærkbare sanktioner ved overtrædelser
Disse punkter uddybes i det følgende.
Der bør kun være ét regelsæt om gruppesøgsmål
Lovudkastet lægger op til, at der fremover vil være to forskellige regelsæt for gruppesøgsmål – dels det
allerede gældende efter retsplejelovens kapitel 23a, og dels det regelsæt der nu foreslås. Det betyder, at
Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, w w w .taenk.dk
 L 21 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2651039_0009.png
berørte forbrugere – eller mere nærliggende den organisation, der kan anerkendes som deres repræsen-
tant – i hvert enkelt tilfælde må afdække hvilket regelsæt, der vil give det højeste niveau af forbrugerbe-
skyttelse, hvilket næppe altid vil være helt enkelt.
Det fremgår alene om dette spørgsmål i lovbemærkningerne, at ”hvorvidt et søgsmål er anlagt efter denne
lov, vil fremgå af stævningen” (side 71). Dette kan muligvis være tilstrækkelig rådgivning af de virksomhe-
der, der kan blive sagsøgt, men det er ikke til meget hjælp for de forbrugerrepræsentanter, der sk al vælge
retsgrundlag.
Det havde derfor set med Forbrugerrådet Tænks øjne været at foretrække, at de to regelsæt var blevet
sammenskrevet til et enkelt regelsæt, der implementerede EU-reglerne uden at indskrænke forbrugerbe-
skyttelsen i allerede gældende regler.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at lovudkastet med fordel kunne have givet den almindelige læser
en klarere forklaring på sondringen mellem de gruppesøgsmål, der kan gennemføres efter retsplejelovens
kapitel 23a, og de gruppesøgsmål, som lovforslaget giver adgang til. Netop dette illustrerer, at det havde
været ønskeligt med ét samlet regelsæt for gruppesøgsmål, snarere end to adskilte regelsæt, hvor det for
de fleste vil være svært at afkode, hvornår man bør følge det ene eller det andet og hvad konsekvenserne
af valget er.
Lovforslag får ikke altid topkarakter for pædagogisk formidling, men man kunne godt have ønsket sig at
lovforslaget gav et bedre udgangspunkt for en oplyst politisk debat om indholdet og ikke mindst om dette
forhold. Vi skal bl.a. helt konkret opfordre til, at lovforslagets bilag vedr. det EU -direktiv, som implemente-
res, også kommer til at omfatte direktivets Bilag I, der redegør for hvilke EU -retlige bestemmelser, som
gruppesøgsmål efter lovforslaget kan vedrøre, samt meget gerne, at der også medtages en oversigt over
hvilken dansk lovgivning det drejer sig om.
Adgangen til gruppesøgsmål efter frameldingsmodellen bør udvides
Vi finder det stærkt kritisabelt, at lovforslaget alene åbner op for gruppesøgsmål efter tilmeldingsmodellen
(opt-in), jf. § 17, stk. 1. Det betyder, at sager på vegne af alle danske forbrugere også fremover alene kan
føres af Forbrugerombudsmanden efter retsplejelovens kapitel 23a. Forbrugerombudsmanden har imidler-
tid begrænsede ressourcer og anvender sin søgsmålskompetence efter en skarp prioritering af hvilke sa-
ger der anses for væsentlige.
Der er da også en stigende erkendelse i EU af, at der er behov for at inddrage forbrugerorganisationerne i
håndhævelsesopgaverne om forbrugerbeskyttelse. Det skyldes, at forbrugerorganisationerne har andre
muligheder for at være i direkte dialog med forbrugerne samt et andet blik for hvilke sager, der fylder i for-
brugernes hverdag, end myndighedernes typisk mere rent juridiske blik på sagerne. Endelig vil myndighe-
derne ofte være mere optagede af at sikre reglernes overholdelse, end af at varetage de berørte forbruge-
res interesser i de pågældende sager. Så uanset at håndhævelse af gældende lovgivning principielt er en
myndighedsopgave, er virkeligheden den, at der er en række tilfælde, hvor myndighederne ikke løfter op-
gaven.
Side 2 / 5
 L 21 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2651039_0010.png
Helst ser vi, at organisationer, der bliver godkendte enheder til at føre gruppesøgsmål, selv kan vælge om
de vil føre det efter tilmeldings- eller frameldingsmodellen. Lovforslaget bør i hvert fald åbne op for mulig-
heden af, at de omfattede gruppesøgsmål også kan føres efter frameldingsmodellen (opt-out). Denne mu-
lighed vil med fordel kunne udvides til også at omfatte bl.a. Forbrugerrådet Tænk, der i nogle tilfælde vil
have et andet syn på hvilke sager, hvor der er behov for en retlig afklaring af retstilstanden, og hvor en
virksomhed efter vores opfattelse har haft en uretmæssig indtjening på forbrugernes bekostning, men
uden at beløbet for den enkelte har en størrelse, der gør søgsmål individuelt interessant eller nødvendigvis
opfylder netop Forbrugerombudsmandens væsentlighedskriterier.
Erstatninger bør kunne anslås skønsmæssigt
Efter gældende ret skal forbrugere kunne opgøre deres tab præcist for at gøre det gældende i en retssag.
Det er imidlertid ikke altid muligt, og specielt ikke i den type af sager, hvor netop gruppesøgsmål er veleg-
net.
Da Nets for eksempel for ca. ti år siden blev påbudt af Konkurrence - og Forbrugerstyrelsen at sænke sine
gebyrer på kortbetalinger ved nethandel, var der ingen tvivl om , at Nets i en periode havde haft priser, der
var højere end de måtte være. Det var også muligt nogenlunde at skønne antallet af årlige gebyrpålagte
handler, ligesom man kunne gange dette beløb med den påbudte gebyrsænkning. Men det var forbundet
med usikkerhed præcis hvor stor merprisen havde været i forhold til, hvad den burde h ave været, for en
længere årrække. Og hvilke forbrugere der havde hvilke beløb til gode, ville ligeledes være forbundet med
store problemer. Bl.a. af disse årsager blev der aldrig ført en retssag om erstatning, selv om det var afgjort,
at Nets havde haft en uretmæssig merindtjening, efter alt at dømme på et trecifret millionbeløb.
I denne situation ville det have været rimeligt at opgøre en skønsmæssig erstatning for alle danske forbru-
gere under et, vel vidende at der ikke var tale om et eksakt beløb.
Det er ikke ukendt, at en dom fastsætter en skønsmæssig erstatning, men det er under forudsætning af, at
sagsøgeren fører sagen på basis af et eksakt opgjort tab. Det er denne forudsætning, der får den helt uri-
melige konsekvens, at selv i situationer, hvor der hævet over enhver tvivl er basis for at kræve erstatning,
kan der ikke tilkendes nogen erstatning i en retssag.
Vi skal derfor opfordre til, at det tydeliggøres i lovforslaget, at det i sager, hvor det er fastslået, at en
gruppe forbrugere har lidt et tab, er tilstrækkeligt med en skønsmæssig opgørelse af det samlede krav.
Erstatninger bør kunne dømmes indbetalt til en fond
En sådan løsning ville imidlertid samtidig forudsætte, at det blev muligt at påbyde den erhvervsdrivende, at
erstatningen skulle indbetales til en statslig fond, i stedet for til de enkelte skadelidte forbrugere, der hver
især måske kun havde nogle meget små beløb til gode og kunne være svære at identificere præcist.
En sådan konstruktion kendes fra andre lande, fx Israel eller Canada, hvor den pågældende fond har til
formål at finansiere nye gruppesøgsmål.
Side 3 / 5
 L 21 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2651039_0011.png
Dels giver en sådan fondsbetaling mening i de tilfælde, hvor de individuelle erstatninger er så små, at de
ikke har interesse for den enkelte, samtidig med at det samlede be løb er betragteligt. Dels ville en sådan
fond løse problemet med finansiering af gruppesøgsmål.
Ganske vist har vi i Danmark mulighed for at søge fri proces. Men organisationer, der ønsker at anlægge
gruppesøgsmål, skal løbe risikoen for at hænge på udgifterne i de tilfælde, hvor der ikke opnås fri proces.
En fond ville have mulighed for at styrke forarbejdet frem til den endelige beslutning om at føre gruppe-
søgsmål og søge om fri proces og mindske risikoen for en betragtelig udgift i tilfælde af, at der i kke opnås
fri proces.
Der bør være støttemuligheder til grænseoverskridende søgsmål
Det er en bekostelig affære at føre gruppesøgsmål, og forbrugerorganisationerne vil formentlig ofte være
afhængig af økonomisk støtte for at kunne gennemføre sagerne. Derfor bør de danske regler om fri proces
også suppleres af en hjemmel til at opnå økonom isk støtte ved grænseoverskridende søgsmål, eventuelt i
det omfang et andet medlemsland ikke dækker omkostningerne gennem egne regler. Etablering af en fond
som nævnt ovenfor, ville kunne indgå i finansieringen af de grænseoverskridende gruppesøgsmål.
Den erhvervsdrivende kan pålægges aktiv rolle i information til berørte forbrugere
Det fremgår af lovudkastets § 21, at de forbrugere, der er berørt af et igangværende gruppesøgsmål, skal
underrettes om det med henblik på at give dem mulighed for at tilmelde sig. Det er vi helt enige i. Men vi
finder, at loven med fordel kunne give hjemmel til at pålægge den erhvervsdrivende for egen regning ikke
alene at orientere berørte forbrugere om den endelige afgørelse om genopretning (§ 21, stk. 2), men at
den erhvervsdrivende også burde kunne pålægges at foretage underretningen om det igangværende
gruppesøgsmål til alle relevante forbrugere.
Erfaringerne fra vores europæiske søsterorganisationer er, at netop orienteringen af alle forbrugere kan
være en yderst bekostelig affære for en forbrugerorganisation. Mens en forbrugerorganisation i sagens
natur kun kan være sikker på at ramme en tilstrækkeligt stor andel af de berørte forbrugere ved offentlig
annoncering i en bred del af medierne, vil den erhvervsdrivende i mang e tilfælde sidde inde med en kla-
rere information om præcis hvilke forbrugere, der kan være berørt af søgsmålet.
Virksomhedspåbud og erstatningskrav bør kunne behandles i en retssag
Lovudkastet sondrer mellem gruppesøgsmål om påbud og om genopretning (ers tatning, afhjælpning mv.).
Det ville imidlertid oftest være en fordel, om en retssag på en gang både kunne tage stilling til et krav om
påbud og et krav om genopretning. Retssager om de emner, hvor gruppesøgsmål er en relevant mulighed,
er ofte meget langvarige, og skal der først foreligge en endelig, ikke anket dom om påbud, før der kan an-
lægges en ny retssag om genopretning, kan det betyde, at forbrugerne skal vente mange år, før der er af-
sagt en endelig dom om genopretning.
Vi er opmærksomme på, at lovudkastets § 15 fastsætter, at gruppesøgsmål om påbud skal behandles hur-
tigst muligt, men med det nuværende pres på domstolene kan vi frygte, at virkeligheden alligevel vil blive
et langvarigt forløb. Det er da også svært for os at se, hvad der skulle tale imod i en og samme retssag at
tage stilling til både påbud og genopretning, da det er det samme forhold, som sagen vedrører.
Side 4 / 5
 L 21 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2651039_0012.png
Berørte forbrugere bør kunne tilmelde sig et gruppesøgsmål også efter, at det er gået gang
Det fremgår af § 17, stk. 2, at retten skal fastsætte en frist for tilmelding, og undtagelsesvis kan tillade se-
nere tilmelding.
Efter Forbrugerrådet Tænks opfattelse bør det være reglen snarere end undtagelsen, at det tillades be-
rørte forbrugere at tilmelde sig også efter, at retssagen er gå et i gang. Forudsætning for at samle krav i et
gruppesøgsmål er jo, at de er tilstrækkelig ensartede til at det giver mening. Det burde derfor ikke kompli-
cere sagsgangen, at kredsen af deltagere udvides undervejs, uden at det ændrer substansen i sagen, eller
krav til proceduren.
Dette gælder så meget desto mere, når lovforslaget alene opererer med gruppesøgsmål efter tilmeldings-
modellen. Det indebærer nemlig, at sager, der efter deres natur ville have været velegnede til at føre efter
frameldingsmodellen, fordi de vedrører et forhold, der har berørt et meget stort antal af forbrugerne, i ste-
det må føres efter tilmeldingsmodellen. I disse tilfælde burde hensynet til forbrugernes retssikkerhed til-
sige, at det bliver så let som muligt at udvide kredsen af deltagere, også undervejs i forløbet.
Der bør være mærkbare sanktioner ved overtrædelser
Det fremgår af § 22, at en forsætlig overtrædelse af et påbud eller en dom, kan medføre en bøde eller
fængsel.
Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at der på dette punkt kommer sanktionsniveauer, der er tilstrækkeligt
mærkbare til at have en reel effekt og tjene et forebyggende formål.
Med venlig hilsen
Uffe Rabe Krag
Politisk chef
Vagn Jelsøe
Chefkonsulent
Side 5 / 5