Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 129 Bilag 2
Offentligt
2702122_0001.png
cçfr»
Beskeeftigelses
Folketingets Beskæffigelsesudvalg
1ov(ft.dk
Beskæftigeisesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om høringsnotat og tilretninger i andet lovforslag
om Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
efter ekstern horing
20. april 2023
J.nr. 22/14505
—
2023-2865
Kære medlemmer af beskæffigelsesudvalget
Det andet lovforslag, som udmønter dele af Anden de/aftale om nytænkning afbe
skæftigelsesindsatsen, har været i høring i perioden fra den 28. februar 2023 til den
23. marts 2023. Jeg bemærker, at høringsperioden har været forkortet i forhold til de
vanlige fire uger for at kunne nå fremsættelse den 3. maj med henblik på vedtagelse
i dette folketingsår. Lovforslaget udmønter følgende initiativer i aftalen:
•
Kontaktforløbet for dagpengemodtagere forenkles, og a-kasseme får ansvaret for
kontaktforløbet i de første tre måneder af ledighedsforløbet for dagpengemodta
gere.
Lempelsen af uddannelsespålægget permanentgøres. Dermed vil alle kommuner
fremover kunne tilbyde enjobrettet indsats i stedet for et uddaimelsespålæg til de
uddannelsesparate og aktivitetsparate unge, som kommunen vurderer er i mål-
gruppen for en jobrettet indsats.
Forenkling af kravene til kommunernes vejledning af borgere om rettigheder og
pligter ifl. rådighed og sanktioner.
•
•
Derudover indeholder lovforslaget et forslag om, at direktøren for Styrelsen for Ar
bejdsmarked og Rekruttering (STAR) får mandat til på vegne afbeskæfligelsesmi
nisteren at udpege medlemmer og suppleanter til de regionale arbejdsmarkedsråd
(RAR) i løbet af rådets funktionsperiode. Det er ikke en del af nytænkningsaflalen.
Der er modtaget høringssvar fra i alt 15 høringsparter, hvoraf fem høringsparter ikke
har haft bemærkninger til lovforslaget. Desuden er der modtaget svar fra ni øvrige
organisationer m.v. Høringen har givet anledning til mindre tilretninger i lovforsla
get.
Tilretningeme betyder bla., at lovforslaget er præciseret således, at der i forbindelse
med opgørelsen af perioden med de første tre måneder i a-kassen også forventes
fastsat regler om overgangstidspunktet fra kontaktforløbet i a-kassen til jobcenteret.
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0002.png
Tilretningeme betyder hemdover, at der på baggrund af bemærkninger fra Arikesty
relsen er foretaget en præcisering i lovforslagets
§
4 om kommunernes vejledmngs
pligt, således at det klart kommer til at fremgå, at det er en betingelse for, at kom
munen kan sanktionere i ydelsen, at kommunen har vej ledt personen skriftligt
herom. Ankestyrelsen har således bemærket, at kravet om skriftlighed ved vej led
ningen bør fremgå direkte af lov om aktiv socialpolitik af hensyn til sanktionenng i
ydelsen.
Til jeres orientering harjeg vedlagt det tilrettede lovforslag, høringsnotat og hørings
svar. Lovforslaget forventes fremsat i maj 2023 og træde i kraft den 1. januar 2024.
Den sene fremsættelse og vedtagelse sker af hensyn til IT-understøttelse og imple
mentering i a-kasser ogjobcentre, som kræver mindst seks måneder.
Jeg ser frem til fremsættelsen af lovforslaget i maj måned og den efterfølgende lov-
behandling i Folketinget.
De resterende initiativer fra aftalen, som kræver lovændring, er blevet udmøntet i en
særskilt lov, som trådte i kraft den 22. marts 2023. Det gælder udvidet mulighed for
digitale samtaler, mere målrettede tilbud og reduktion af administrationen i kommu
neme og forenklinger af administrative krav.
Venlig hilsen
Ane
Halsboe-Jørgensen
2
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0003.png
Beskaeftigelses
çdü,
ministeriet
HØRINGSNOTAT
Resume og kommentarer til høringssvar ved-
røre n de andet lovforslag om
Anden de/aftale
om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
‘
29
marts
2023
int.
22/14505
STAR
-
2023-2865
Indledning
Som en del af udmøntningen af “Anden delaftale
om
nytænkning af beskæftigelses
indsatsen” fra den 24. juni 2022, har et udkast til andet lovforslag om aftalen været
sendt i høring. Lovforslaget udmønter følgende dele af aftalen:
•
•
•
A-kasserne
får
ansvaret for kontaktforlobet for dagpengemodtagere i de første tre
måneder, et forenklet kontaktforløb m.v.
Permanentgørelse af et forsøg omjobrettet indsats til unge.
Forenkling af krav til kommunernes vejledning om rådighed og sanktioner.
Derudover indeholder lovforslaget et forslag om, at direktøren for Styrelsen for Ar
bejdsmarked og Rekruttering (STAR) får mandat til, på vegne af beskæftigelsesmi
nisteren, at udpege medlemmer og suppleanter til de regionale arbejdsmarkedsråd
(RAR) i løbet af rådets funktionsperiode. Det er ikke en del af den politiske aftale.
Aftalens elementer om udvidet mulighed for digitale samtaler, mere målrettede til
bud og reduktion af administrationen i kommunerne og forenklinger af administra
tive krav er blevet udmøntet i den første lov om “Anden delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen”, som trådte i kraft den 22. marts 2023.
Lovforslaget
har
været sendt i høring
i
perioden fra den 28. februar 2023 til den 23.
marts 2023.
Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer
m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, ASE, BDO Dan
mark, Bedre Psykiatri, Beskæftigetsesrådet, Business Danmark, Cabi, Danmarks
Frie
Fagforening, Dansk Handicap Forbund. Dansk Socialrådgiverforening, Danske
A-kasser, Danske Erhvei-vsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Dan
ske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler. Data
tilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Randi
capråd, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Fi
nanstilsynet, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Damriark,
Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie, Funktionærer. Frivi 11 igrådet.
FSR danske revisorer, HK Kommunal, Institut for Menneskerettigheder, Kommu
nernes Landsforening, Kristelig Fagbevægelse, LAFS Landsforeningen af fleks
—
—
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0004.png
og skånejobbere, Landsforeningen for Førtidspensionister, Rigsrevisionen. Rådet for
Socialt Udsatte, SiND og Udbetaling Danmark.
Fra de organisationer m.v., som lovforslaget har været sendt i boring hos, er der
modtaget høringssvar fra følgende høringsparter:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Cabi, Dansk Handicap Forbund, Dansk Socialrådgi
verforening, Danske A-kasser, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Datatilsynet,
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Erhvervsstyrelsen, Finans
sektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forhandlingsfællesskabet, Kommu
nernes Landsforening og Rigsrevisionen.
Heraf har Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Finanssektorens Arbejdsgiverfor
ening, Finanstilsynet, Forhandlingsfællesskabet og Rigsrevisionen ikke haft be
mærkninger til lovforslaget.
Derudover er der modtaget svar fra Aarhus Kommune, Akademikerne, Dansk Ar
bej dsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Holstebro Kommune,
Kommunale Velfærdschefer, Københavns Kommune, Lederne og Randers Kom
mune.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Nedenfor gennemgås de væsentligste punkter i de modtagne horingssvar. Beskæfti
gelsesministeriets bemærkninger er anført i kursiv. De fuldstændige høringssvar er
sendt til Beskæftigelsesudvalget.
Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører lov
forslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Det betyder også, at bemærkninger til ele
menterne i “Anden delaftale om nytænkning afbeskæftigelsesindsatsen”, som er ble
vet udmøntet i den første lov ikke indgår i horingsoversigten.
Det bemærkes, at der i forhold til horingsudgaven af lovforslaget af 28. februar 2023
er foretaget visse redaktionelle og lovtekniske ændringer af udkastet til lovforslaget.
1 Generelle bemærkninger
Kommunernes Landsforening (KL) pointerer, at en ændring af den enstrengede
kommunalt forankrede beskæftigelsesindsats er en så principiel ændring, at den efter
KL’s vurdering bør indgå i drøftelserne i reformsporet om nytænkning og reforme
ring af beskæftigelsesindsatsen. Der er i regeringsgrundlaget bl.a. lagt op til, at de
kortvarigt ledige skal have frihed til at vælge den bedste vej, og at a-kasser og private
leverandører skal spille en større rolle i indsatsen for de kortvarigt ledige. Dette er
både fordi en ny arbejdsdeling, løsrevet fra refonnsporet, ikke vil opleves som en
forenkling for hverken borgere, virksomheder eller medarbejdere, og fordi det er
omkostningstungt og bureaukratisk at indføre en ny arbejdsdeling. hvori der mulig
vis skal ske ændringer igen inden for en relativt kort periode.
2
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0005.png
Akademikeme (AC) bemærker, at som det netop motiveres i den politiske aftale om
forenklingen, skaber opdelingen mellem flere aktører i kontaktforløbet uhensigts
mæssige vilkår for de forsikrede ledige, som risikerer at fjerne fokus fra kerneopga
ven i samtaleme med jobsøgning og -formidling. Derfor er den permanente tildeling
af ansvaret til a-kasserne for de første tre måneder af ledighedsforlobet et vigtigt
skridt. Vil man reelt skabe et mere gnidningsfrit kontaktforlob fra et brugerperspek
tiv, bør man dog politisk og fra Beskæftigelsesministeriets side arbejde henimod, at
a-kassernes ansvar udvides til de første seks måneder. I lyset af de politiske ambiti
oner, som regeringen har sat for beskæftigelsesområdet i sit regeringsgrundlag, bør
arbejdet med dette igangsættes, inden den planlagte evaluering er gennemført.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget udmonter dele af “Anden delaf
tale om nytænkning afbeskæftigelsesindsatsen
“fra sommeren 2022. Den nytiltrådte
SVY-regering har efteifolgende
i december 2022 i regi
afregeringsgrttndlaget,
tilkendegivet at ville gennemfore
en
større reform afden sam lede beskæftigelsesind
satsfrein imod 2030. Det indgår heri, atjobcentrene skal nedlægges, og både private
leverandører og ø-kasser skal spille en større rolle.
—
—
Det er endnu ikke ajklaret hvilken proces, der skal lede frem til en sådan reform,
men regeringen har tilkendegivet, at der er brugfor grtmdigforberedelse og behov
for at trække på eksperter ogpraktikere i arbejdet. Selvom derforventeligt vil være
en indholdsmæssig sanunenhæng med den bebudede reform, udmonter Beskæ/tigel
sesministeriet dette lovforslag i overensstemmelse med den indgåede politiske aftale.
De ændringer af beskæftigelsesindsatsen, som følger af dette lovforslag, vil således
være udgangspunktet, når den
nye
reform skal drøftes.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer aflrnforslaget.
Danske A-kasser (DAK) takker STAR for et godt samarbejde forud for høringen om
fastlæggelsen af de nærmere rammer for udmøntningen af”Anden delaftale om ny
tænkning afbeskæftigelsesindsatsen”. DAK ser frem til, at a-kasseme overtager an
svaret for de forsikrede ledige de første tre måneder af et ledighedsforløb fra den 1.
januar 2024. Samtidig ser DAK frem til at understøtte a-kasser ogjobcentre i at blive
klar til at administrere et nyt, forenklet og mere opdelt ledighedsforløb.
Som følge af det ansvar, a-kasserne får for beskæftigelsesindsatsen, ser DAK gerne,
at DAK bliver repræsenteret i Beskæftigelsesrådet (BER) på eget mandat. Beskæf
tigelsesrådet er ministerens rådgivende organ og medvirker i styringen af beskæfti
gelsesindsatsen.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at en repræsentation af DAK i BER på eget
inandat ligger uden for “.1nden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsat
sen Det er fastlagt i
§
23 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel
sesindsatsen mv., at beskæftigelsesministeren nedsætter BER til at rådgive beskæf
tigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken. Sammensætningen af
BER er reguleret i
§
21 i loven til at bestå af 9fra Dansk Arbejdsgiveiforening, 9
fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, i fra Akademikerne, i fra Lederne, 4
fra KL, i fra Danske Region er og i
fra
Danske Handicaporganisationer.
“.
3
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0006.png
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
DAK bemærker, at det fremgår af lovforslagets
§
5, at loven træder i kraft den 1.
januar 2024. Samtidig ophæves lovens
§
193 om a-kasseforsøget, hvilket fremgår af
lovforslagets
§
1, nr. 37.
DAK forudsætter, at personer, som var en del af a-kasseforsøget og ville have haft
deres forløb i a-kassen også efter l.januar 2024 fortsat har deres forløb dér, og at de
har det, indtil de har haft tre måneders ledighed. DAK forudsætter også, at det alene
er de personer, der indpiaceres i dagpengesystemet 1. januar 2024 og frem, der har
deres 3-månedersforløb i a-kassen, og at det deniied ikke er de personer, som er
blevet ledige og indplaceret inden den 1. januar 2024, men endnu ikke har haft tre
måneders ledighed.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (fH) mener, at der i lovforslaget er behov for at
fastsætte overgangsregler i forbindelse med ikrafttræden. Det bør fremgå af lov
forslaget, hvad der skal ske i forhold til medlemmer, som er omfattet af a-kassefor
søget ved lovens ikrafttræden. FH forventer, at forsøgsmedlemmer fortsætter deres
forløb i a-kassen, indtil de når de tre måneders ledighed (481 timer faktisk dagpen
geforbrug).
Lederne bemærker, at det bør præciseres, om de nye regler gælder for alle ledige
eller alene for ledige, som indplaceres eller genindpiaceres fra og med 1. januar
2024, og dermed også, om ledige, som gentilmelder sig uden en ny indplacering,
skal følge de hidtil gældende regler for kontaktforløb. Hvis de nye regler ikke gælder
for ledige,
som
gentilmelder sig uden en ny indplacering, vil det betyde, at der vil
gælde to forskellige regelsæt for kontaktforløbet i en længere periode, hvilket ikke
er hensigtsmæssigt.
Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne til efterretning og bemærker, at mi
nisterietforventer at konkretisere nærmere, hvem lovforslaget omfatter, og herunder
hvordan en evt. overgangsordning skal se ud.
DAK bemærker, at der på side 12 i de almindelige bemærkninger står, at den ledige
frit kan vælge, hvilken a-kasse personen vil melde sig ind i. DAK bemærker, at en
person frit kan melde sig ind i de a-kasser, som den pågældende er optagelsesberet
tiget i, men ikke alle a-kasser optager alle personer. I øvrigt har DAK svært ved at
se konteksten mellem lovforslaget og det frie a-kassevalg eller relevansen lige her.
På baggrund afDAK ‘s lioringssvar og
efter
nærmere overvejelser, er indledningen
i lovforslaget præciseret, så det fremgår heraf at en person frit kan melde sig ind i
de a-kasser, som den pågældende person er optagelsesberettiget i.
Bemærkningerne har givet anledning til ændringer af lovforslagets bemærkninger.
KL bemærker, at der er rekordhøj beskæftigelse og tilsvarende lav ledighed. Set på
resultaterne har det enstrengede system leveret dét, der har været intentionen med
beskæftigelseslovgivningen: Flere ledige er kommet i beskæftigelse, virksomhe
derne modtager en effektiv formidlings- og rekrutteringsbistand og endelig er der
4
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0007.png
etableret stærke synergieffekter ved, at indsatsen for alle ledige har været samlet et
sted.
FH er overordnet set positive over for aftalen, der medfører, at a-kasserne
fr
ansva
ret for indsatsen i de første tre måneders ledighed, og som bidrager til et mere enkelt
beskæftige lsessystem.
Dansk Socialrådiverforening mener helt overordnet, at der er gode takter i de fore
slåede ændringer, som til dels er reelle forenklinger og afbureaukratiseringer, men
som også rejser nogle spørgsmål om, hvordan vi sikrer de mere udsatte borgere både
i forhold til uddannelse og grundlæggende råd og vejledning.
er overordnet set tilfredse med udkastet til lovforslaget.
Advokatrådet finder det som udgangspunkt positivt, at regeringen med lovforslaget
ønsker at forenkle yderligere områder af beskæftigelsesindsatsen. Set ud fra et rets
sikkerhedsmæssigt synspunkt er der i et velfungerende retssamfund behov for, at
borgeren har indsigt i sine rettigheder og ved hvilke pligter det udløser at modtage
hjælp fra det offentlige. Det er her afgørende, at kommunens hjælp ydes på en måde,
hvor den tilrettelægges ud fra et hensyn til borgeren og til gavn for borgerens behov.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet anerkender, at hensigten i lov
forslaget er et udtryk for et politisk ønske om, at borgernes retssikkerhed styrkes og
finder generelt, at der er mange gode intentioner i det fremlagte lovforslag.
Aarhus Kommune (AAK) finder det positivt, at lovforslaget forventes politisk be
handlet i foråret 2023 med forventet ikraffirædelse den 1. januar 2024. AAK håber
hermed, at relevante bekendtgørelser og vej ledninger til de nye regler kan udstedes
i god tid inden ikraffirædelse, så kommunerne har tid til at forberede og implemen
tere de kommende ændringer.
Erhvervsstyrelsen bemærker, at Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at
lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne tit efterretning.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer aflovforslaget.
2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele/emner
2.1. Mere ansvar til a-kasserne og et forenklet kontaktforløb
2.1.1. Ansvaret i det forenklede kontaktforløb
2.1.1.1. Overdragelse af ansvaret for kontaktforløbet til a-kasserne i de
første tre måneder
DAK ser frem til, at a-kasserne overtager ansvaret for de forsikrede ledige de første
tre måneder af et ledighedsforløb fra den I. januar 2024.
FH er positive over for aftalen, fordi a-kasserne
rar
ansvaret for indsatsen i de første
tre måneders ledighed, og det bidrager til et mere enkelt beskæftigelsessystem.
5
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0008.png
AC betragter Jovændringen, som permanent tildeler a-kasserne ansvaret for kontakt-
forløbet i de første tre måneder af ledighedsforløbet for dagpengemodtagere, som en
naturlig del af et forenklet kontaktforløb.
AC henviser til, at det netop motiveres i den politiske aftale om forenklingen, at
opdelingen mellem flere aktører i kontaktforløbet skaber uhensigtsmæssige vilkår
for de forsikrede ledige, som risikerer at fjerne fokus på kerneopgaven i samtaleme
med jobsøgning og -formidling.
Derfor finder AC at den permanente tildeling af ansvaret til a-kasserne for de første
tre
måneder afledighedsforløbet er et
vigtigt
skridt. Akademikerne finder dog også,
at vil man reelt skabe et mere gnidningsfrit kontaktforlob fra et brugerperspektiv bør
man dog politisk og fra Beskæftigelsesministeriets side arbejde hen imod, at a-kas
sernes ansvar udvides til de første 6 måneder.
Lederne kan støtte, at a-kasserne Mr ansvaret for kontaktforløbet i de første tre må
neder, da a-kasseme har det bedste kendskab til medlemmernes arbejdsmarkedssitu
ation og kompetencer.
Dansk Socialrådgiverforening (DS) er enig i forslaget om, at de forsikrede ledige
skal have indsats i deres a-kasse de første tre måneder af deres ledighedsforløb. DS
mener, at det er helt rigtigt at forenkle kontaktforløbet for forsikrede ledige. DS vil
dog samtidig indskærpe, at det er vigtigt for den enkelte ledige, at der i samarbejde
med kommunen reageres og handles på eventtielle tidfordringer ud over ledighed.
Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne til efterretning og bemærker, at
lovforslaget udmonter dele af “Anden delaftale om nytænkning afbeskæftigetsesind
satsen hvorafdet
fremgår,
at den aftalte periode som overdrages til a-kasserne er
tre måneder.
“,
Beskæftigelsesministeriet kan i øvrigt henvise til lovforslagets indledning ipkt. i om
detforenklede kontaktforlob.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer aflovforslaget.
KL anfører, at hvis den ændrede arbejdsdeling gennemføres, bør princippet om sam
menhæng mellem beslutningskompetence og finansieringsansvar fastholdes, så
kommunernes finansieringsansvar for de forsikrede ledige først starter på det tids
punkt, hvor kommunerne får ansvaret for indsatsen for denne målgruppe. KL vil i så
fald forvente at blive inddraget i den konkrete udmøntning af en ny finansierings
model.
IÇI, påpeger, at det fra de lediges perspektiv selvfølgelig vil være en forenkling, at
de nuværende ni samtaler det første halve år samles til seks jobsamtaler. KL bakker
op om den forenkling. Men der er en række forhold som betyder, atjobrejsen for en
del ledige vil blive mere besværlig. KL anfører, at mange vil have langt til nærmeste
a-kasse afdeling, hvilket betyder, at deres mulighed for at vælge fysiske samtaler i
praksis vil være begrænset.
6
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0009.png
Çj. påpeger, at 67% af de nyledige dagpengemodtagere, modtager dagpenge i mere
end 13 uger (2019), og at de derfor skal have et delt forløb med de første tre måneder
i a-kassen og derefter tre måneder i jobcenteret. KL finder derfor, at disse ledige
risikerer et usammenhængende kontaktforlob, med forskellige sagsbehandlere. ind-
satser og fokus. KL finder derudover, at der er lagt op til en væsentlig kompleksitet
for de borgere. der har brug for en tidlig indsats inden for de første tre måneder. Her
skal de sammen med a-kassen skriftligt ansøge jobcenteret om et tilbud, hvorefter
jobcenteret skal træffe beslutning på et ufuldstændigt grundlag. KL finder ikke, at
det er enkelt set fra et borgerperspektiv.
KL bemærker, at der med lovforslaget lægges til grund, at en ændret arbejdsdeling
udløser en besparelse på Ca. 150 mio. kr. (varigt). Dét kan ende med at blive en dyr
besparelse, når man ikke ved, om en ny arbejdsdeling er lige så effektiv, som den
organisering, vi har i dag. Jf. Finansministeriets svar til Folketinget har der været et
mindreforbrug på ordningen ret til tidlig pension. Det kunne tyde på, at finansie
ringsbehovet de første par år er mindre end forventet. Såfremt det er tilfældet, er det
eventuelt muligt at udskyde besparelsen på 150 mio. kr.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder, at A-kasserne er typisk fagligt afgrænsede,
og der derfor er risiko for, at mobiliteten på arbejdsmarkedet bliver svækket ved at
flytte kontakten til de forsikrede ledige fra jobcentrene til a-kasseme.
DA finder desuden, at a-kasserne ikke har et økonomisk incitament til at hurtigst
muligt at få ledige i arbejde og dermed nedbringe de offentlige udgifter til forsør
gelse, da de ikke bærer omkostningerne hertil, hvilket kommunerne i dag gør. Det
kan risikere at svække jobindsatsen for de forsikrede ledige.
DA mener endvidere, at beslutningen om at give a-kasseme ansvaret sker for tidligt.
Initiativet er i store træk en permanentgørelse af det igangværende a-kasseforsøg,
som dermed udbredes til alle a-kasser i hele landet. Da a-kasseforsøget ikke er eva
lueret endnu, er det uklart, om a-kasserne kan løse opgaven.
DA er ikke imod, at a-kasser får en rolle i beskæftigelsesindsatsen, men det skal være
på linje med andre private aktører, og a-kassernes ændrede rolle bør bero på, at man
ved, at de skaber gode resultater. DA mener ikke, at a-kasserne skal have en rolle
uden at stille krav til resultaterne.
Århus Kommune (AAK) mener, på baggrund af egen deltagelse i a-kasseforsøget,
ikke, at overdragelse af dele afkontakïforlobet til a-kasseme er den rigtige vej at gå.
AAK påpeger, at det medfører en unødvendig opsplitning af kontaktforløbet, som
betyder flere overgange og sagsbehandlerskift for borgeren og mere planlægning og
koordination mellem borger, a-kasse ogjobcenter.
Ifølge AAK har Jobcentrene i mange år haft succes med at understøtte arbejdsgivere
og ledige med rekruttering. jobformidling og jobsøgning. Hertil kommer, at a-kas
seforsogets midtvejsevaluering fra maj 2022 kun for en enkelt af de ni deltagende a
kasser kunne påvise en mindre, positiv effekt i forhold til den indsats, borgere mod
tager i jobcenteret. AAK ser derfor ingen faglig begrundelse for at udbrede og per
manentgøre forsøget.
7
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0010.png
Beskæftigetsesministeriet tager bemærkningerne til efterretning og bemærker, at
imforstaget
udmønter dele af ‘Anden
delaftale
om
nytænkning afbeskæftigelsesind
satsen hvori det fremgår, atjobcenteret beholder kompetencen til at beviltige til
bud i den
første periode på tre
måneder
i
kontaktforløbet, hvor
a-kasserne har
an
“,
svaretfor kontaktforløbet. Jobcentrene vilfortsat skulle træffe afgørelse på et fuld
stændigt grundlag, hvilket der ikke er ændret ved.
Det ligger tiden for den politiske aftale at foreslå en anden placering afbevillings
kompetencen, en anden
rollefordeling
i kontaktforlobet
og et
andet ikrafttrædelses
tidspunktfor Imforslaget.
Tit KL ‘s bemærkninger om atfastholde det alment anerkendte og afgørende
princip
om sammenhæng mellem beslutningskompetence ogfinansieringsansvar, bemærker
ministeriet, at dette ligger udenfor “Anden detaftale om nytænkning afbeskæftigel
sesindsatsen Ministeriet bemærker endvidere, at beslutningskompetencen iforh old
til tilbudfortsat ligger ijobcenteret.
“.
Beskæftigelsesministeriet kan i øvrigt henvise tit inc/ledningen ipkt. I om detforenk
lede kontaktforlob.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer aflovforslaget.
2.1.1.2. Opgørelse af de første tre måneder ja-kassen
DAK
bemærker, at man i lovforslaget ikke
har
forholdt sig til, hvordan de tre måne
der, a-kasserne har ansvaret for den lediges forløb, skal opgøres.
DAK
finder det
vigtigt, at opgørelsen af de tre måneder bliver den samme som den opgørelse, der er
i a-kasseforsøget, hvor opgørelsen baserer sig på et faktisk forbrug af dagpenge i et
antal timer, der svarer til tre måneder.
Det er vigtigt for DAK at fastholde, at det også fremadrettet er forbruget af dagpenge,
der er det styrende for opgørelsen. Ellers vil a-kasseme skulle opbygge helt nye tæl
lesystemer, og vej ledningsopgaven i forhold til de ledige bliver langt sværere.
DAK bemærker, at en opgørelse baseret på et faktisk forbrug er til at administrere
og til at automatisere. Systerneme er med a-kasseforsøget allerede bygget til en op
gørelse baseret på et faktisk dagpengeforbrug. Jobcentrene vil med forbmgsdata,
som allerede i dag er tilgængelige for jobcentrene hver måned i dagpengetælleme,
kunne monitorere og dimensionere indsatsen gennem udtræk over, hvor mange le
dige der ved fuld ledighed i den kommende måned må forventes at skulLe over i et
forløb i jobcenteret. STAR vil ligeledes kunne monitorere indsatsen, herunder antal
let af ledige med faktisk overgang mv. STAR vil tillige kunne styre, hvor den ledige
har sit forløb via DFDG. hvis opgørelsen baseret sig
på
et medlems indplacering og
det efterfølgende forbrug, så det ikke som i dag bliver op til a-kassen at “melde ind
og ud af forløb”.
1EH
finder det vigtigt, at de første tre måneder i a-kassen udmøntes i tråd med de
politiske intentioner, så a-kasserne bl.a. har den fornødne tid til at hjælpe deres med
lemmer tilbage ind
på
arbejdsmarkedet og leve op til kravet om de lovpligtige sam
taler i det nye kontaktforløb. Det er FH’s opfattelse, at det vil være i strid med den
8
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0011.png
politiske aftale, hvis opgørelsen af de tre måneder indsats i a-kassen ikke bliver 481
timer.
FH bemærker, at opgørelsen af de tre måneder som 481 timer understøttes af andre
love, hvor netop denne opgorelsesmetode er valgt. Det giver derved
kun mening,
hvis opgorelsesmetoderne er ens på tværs af lovgivninger, så a-kasserne eller øvrige
ikke skal bruge unodige ressourcer på at administrere efter ukendt praksis i et enkelt
tilfælde. FH mener derfor, at overgangen til jobcentret skal ske ved udgangen af den
måned, hvor medlemmet har haft 481 timer faktisk dagpengeforbrug.
KL bemærker, atjobcentrene i a-kasseforsoget har oplevet, at nogen ledige først vi
siteres ved 16-17 ugers ledighed, grundet den måde man opgør tre måneders ledig
hed på (dagpengeforbrug). Da det samlede kontaktforlob for borgeren er seks måne
ders sammenlagt ledighed, har kommunerne i en del tilfælde derfor mindre end tre
måneder til at opfylde både samtalekrav og krav til ret-og-pligt tilbud. Det vanske
liggør kommunernes opgave både i forhold til samtaler, og i forhold til at etablere
relevante ret-og-pligttilbud. For kommunerne er det afgørende, at de har fulde tre
måneder til at opfilde krav til samtaler og tilbud. Men, der er samtidig behov for en
model, der kan forstås af både borgere og medarbejdere i a-kasser ogjobcentre. Der
for opfordrer KL til, at der bliver lagt fleksibilitet ind i
opfølgningen på kommuner
nes indsats.
AC imødeser, at der fastsættes administrative regler, bl.a. navnlig i forhold til, hvor
dan forbruget af tre måneders periode skal opgøres. Det forventes, at STAR fastsæt
ter en smidig og enkel administration.
Aarhus Kommune
(AAK)
bemærker, at det bør præciseres, hvordan man sikrer ret
tidig overdragelse af de ledige, som overgår fra kontaktforløb i a-kassen til jobcen
teret. Erfaringer fra a-kasseforsøget viser, at overdragelsen ofte sker for sent, hvor
vedjobcenteret
far
kortere tid end tre måneder til at overholde forpligtelser om sam
taler og tilbud i kontaktforløbet. AAK efterspørger derfor tydelige rammer for den
rettidige overlevering.
I forlængelse heraf efterspørger AAÇ, en funktion, såjobcenteret kan få orientering,
når en ledig nærmer sig 13 ugers ledighed og dermed overgår til kontaktforløb i job
centeret.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at detfremgår aflovforslaget, at der med hjem
mel i Ç 10, stk. i, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forventes at blive fastsat
nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om opgørelse af
de første tre måneder afkontakrforlobet i a-kassen. Derforventes fastsat regler om,
at opgørelse af ledighed i de første tre måneder af kontaktforlobet i a-kassen sker
efter reglerne
om
dagpengeforbrug i lov om arbejdsloshedsforsi&ing m. v.
Beskæftigelsesministeriet har på baggrund afde indkomne horingssvar og efter nær
mere overvejelser præciseret loiforslaget således, at det fremgår af loijorslaget, at
der også forventes fastsat regler om overgangstidspunktet fra kontaktforlobet i a
kassen tiljobcen teret.
9
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0012.png
Til FH ‘s ønske om, at personen først overgår til jobcentret ved udgangen af den
måned, hvor man har 481 timerfaktiskforbrug, bemærker ministeriet, at det vil be
tyde, at personen vil overgåfra a-kassen tiljobcentret efter, at der er gået mere end
3 måneder, da det vil være 481 timer/tre måneder plus resten afmåneden. Metoden
fra a-kasseforsoget bruger udgangen af den måned, hvor man har haft 410 timer,
fordi det i gennemsnit rammer tæt på 481 timer/tre måneder.
Bemærkningerne har givet anledning til ændringer af lovforslaget.
2.1.2.
Et forenklet kontaktforløb
2.1.2.1. Jobsam taler, cv-samtale og rådighedssam taler
KL bemærker, at en besparelse kan realiseres ved en forenkling af krav til samtaler,
bl.a. ved at antal jobsamtaler til de forsikrede ledige nedsættes fra seks til fire det
første halve år, svarende til de øvrige målgrupper
+
de tre samtaler der afholdes i a
kasserne.
Kommunale Velfærdschefer (KV) foreslår, at reglen om antal samtaler ijobcenteret
ændres, så der kun bliver krav om mindst én individuel jobsamtale i jobcenteret in
den for de seks måneder. Baggrunden for forslaget er, at a-kasserne inden for de
første tre måneder allerede har bistået deres medlemmer med at finde job og bistår
også private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering. Det vil understøtte lov
forslagets intention om, at jobcentrene bruger ressourcerne der, hvor de har størst
effekt og kommer flest ledige til gavn.
Dansk Socialrådgiverforening mener, at det er helt rigtigt at forenkle kontaktforløbet
for forsikrede ledige. Dansk Socialrådgiverforening vil dog samtidig indskærpe, at
det er vigtigt for den enkelte ledige, at der i samarbejde med kommunen reageres og
handles på eventuelle udfordringer ud over ledighed.
Lederne støtter, at kontaktforløbet forenkles, så der kun er én obligatorisk samtale-
type —jobsamtaler. Lederne finder det også positivt, at antallet af samtaler for dag
pengemodtagere reduceres fra ni til seks samtaler i løbet af de første seks måneders
ledighed.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at detfrem går af “Ånden delaftale om nytænk
ning aj beskæftigelsesindsatsen at antallet af samtaler for dagpengemodtagere i
de første 6 måneders ledighed reduceres med aftalen fra
ni
til seks, hvorafa-kassen
afholder de første tre samtaler i løbet af de første tre måneders fuld ledighed, og
jobcentret afholder de sidste tre samtaler i løbet af de følgende tre måneder. Lov
forslaget lægger derfor op til, at a-kassen skal holde mindst tre jobsamtaler i de
første tre måneder, mens jobcenteret herefter, og senest inden personen har været
ledig i seks måneder, skal holde mindst tre jobsamtaler.
“,
En ændring af
kravet
til antallet afobligatoriske jobsamtaler ijobcenteret i deførste
seks måneder ligger derfor uden
fur
“Ånden delaftale om nytænkning af beskæfti
gelsesindsatsen
“.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
10
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0013.png
FH bemærker, at forslaget om, at a-kassen i de første tre måneder, hvor a-kassen har
kontaktforløbet, skal afholde første jobsamtale senest to uger efter medlemmets til
melding somjobsogende er og har været en uhensigtsmæssig og ufleksibel regel.
FH mener, at der bør være mere fleksibilitet for afholdelse af den første jobsamtale,
så a-kasserne undgår at holde jobsamtaler med medlemmer, som f.eks. har et job på
hånden.
—
—
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget lægger op til, at a-kassen senest
to uger efter personens tilmelding som jobsogende skal holde den første jobsamtale
med personen, da det ikke fremgår af “Anden detaftale om nytænkning afbeskæfti
gelsesindsatsen at den
første
samtale skal iykkes. Det er i lighed med de gældende
regler om tidspunktetfor afholdelse afcv-samtalen. Det gælder dog ikke dagpenge-
modtagere, som potentielt er i målgruppen
for
et ttddannelsespälæg, dapersonen vil
overgå til et kontaktforlob ijobcenteret. Det
er
Beskæftigelsesministeriets opfattelse,
at hensigten med kravet er at sikre, at den beskæftigelsesrettede indsats startes hur
tigst mttligt efter tilmeldingen.
“,
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
DAK finder det vigtigt, at det sikres, at en person, som ønsker a-kassens deltagelse
og har valgt den til, også
får
sin a-kasse med til samtalen. DAK bemærker, at det
derfor skal fremgå af lovforslagets bemærkninger, at det forventes, atjobcenteret
hvad end jobcenteret vælger, at en samtale skal selvbookes, eller vælger at indkalde
til samtalen sikrer, at a-kassen har mulighed for at deltage. Det vil a-kassen alene
have, hvis de samtaletider, der lægges ud til selvbooking eller der indkaldes til, er
afstemt/aftalt med a-kassen.
—
—
KL bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at der ved den første jobsamtale i job
centeret skal bygges videre på det forløb, som den ledige har haft i a-kassen, med
henblik på en målrettet jobrettet indsats, hvor borgeren hurtigst muligt formidles til
ordinær beskæftigelse. KL pointerer, at der kan være tilfælde, hvor der ikke er enig
hed om, hvad den hurtigste vej til ordinær beskæftigelse er. Det er vigtigt for kom
munerne, at de kan se alle relevante aktiviteter og aftaler i »Min Plan«, når en ledig
overdrages.
FH bemærker, at fælles jobsamtaler har haft stor værdi for alle parter. I a-kassefor
søget har a-kassen indkaldt og været vært ved første fælles samtale. FH støtter og
bakker kraftigt op
om,
at a-kassen deltager i første samtale i jobcentret, så overdra
gelsen bliver så god som muligt for medlemmet. Det er dog FH’s vurdering, at den
tiltænkte udmøntning af aftalen vil betyde, at a-kasseme de facto ikke kan deltage i
samtaleme. Selvbooking kan vanskeliggøre a-kassens deltagelse, da det er vanske
ligt for a-kasserne at planlægge deltagelse.
Derfor foreslår
fil.
at der foretages en ændring af
§
34, stk. I, 2. pkt., så delen om
selvbooking fjernes helt, eller at der stilles krav til jobcentrene om, at de sikrer sig,
at a-kassen reelt kan deltage i samtalen ved selvbooking. I dag har flere a-kasser og
jobcentre f.eks. en praksis med at aftale bestemte samtaleslots det skal stadig være
muligt.
—
11
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0014.png
AC imødeser, at der fastsættes administrative regler, bl.a. navnlig i forhold til diverse
kommunikationskanaler mellem medlem, a-kasse ogjobcenter og til arbejdsgangen
i forbindelse med overlevering af »Min Plan< og krav til jobsøgning. Det forventes,
at STAR fastsætter en smidig og enkel administration.
Kommunale Velfærdschefer (KV) er enige i lovforslagets intentioner om fokus på
at bygge videre på det forløb, som den ledige har haft i a-kassen, med henblik på en
målrettet jobrettet indsats, hvor borgeren hurtigst muligt formidles til ordinær be
skæftigelse. KV gør dog opmærksom på, at deres foreløbige erfaring med a-kasse
forsøget viser, at der er administrative udfordringer med en god overdragelse til job
centrene.
KV foreslår derfor, at der kommer et skærpet krav til a-kasseme i forbindelse med
overlevering til kommunerne således, at det sikres, at borgerens oplysninger videre-
gives så hurtigt som muligt.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at detfremgår af “Anden delaftale om nytænk
ning af beskæftigelsesindsatsen ‘,at a-kassen kan deltage i den første samtale ijob
centeret, hvis borgeren ønsker det, for at hjælpe med en god overdragelse. Der skat
ved denførste samtale ijobcenteret være fokus på at bygge videre på detforløb, som
den ledige har haft i a-kassen, med henblik på en mnåtrettetjobrettet indsats, hvor
borgeren hurtigst muligt hjælpes i ordinær beskæfiigelse. Loijorslaget lægger der
for op til, at personen vælger, om a-kassen skal deltage i den første jobsamtale med
jobcenteret. Der bør ved den første jobsam tale i jobcenteret være fokuis på at bygge
videre på detforløb, som personen har
haft
i ci-kassen, med henblik på atfå personen
hurtigst muligt ijob, men der er ikke Jåstsat detailregter om præcis, hvordan dette
skal ske.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at både a-kasse ogjobcenter vil kunne se bor
gerens »Min Plan. A-kassen skat udarbejde borgerens »Min Plan’ ved den første
jobsamtale bl.a. på baggrund afpersonens aktuelle situation og arbejdsmarkedets
behov.
Efter
den første jobsamtale opdaterer a-kassen løbende »Min Ftan i de før
ste tre måneder af ledighedsfortøbet. Jobcenteret vil derfor kunne se relevante akti
viteter og aftaler i
»Min
Flantt, når personen overgår til et kontaktforlob ijobcente
ret. Det gælder dog ikke dagpengemodtagere, der potentielt er i mnålgruppen for et
uddannelsespålæg, da de visiteres til et kontaktjbrløb ijobcenteret.
Endvidere lægger lovforslaget op til, atjobcenteret vælger, om dagpengemodtagere
selv skal bookejobsamtaler digitalt, eller omjobcenteret vil indkalde tiljobsam taler,
hvor personen har valgt, at a-kassen skal deltage. Det vil dreje sig om den første
jobsamtale ijobcenteret ogjobsamtalen om en obligatorisk intensiveret indsats, se
nest, når personen har været ledig i 16 mâneder. A-kassen deltager i denførste job-
sam tale ijobcenteret og samtalen om en obligatorisk intensiveret indsats, hvis per
sonen ønsker det, uanset om personen selv bookerjobsamtalen digitalt ellerjobcen
teret indkalder til samtalen.
Det vil indgå i vejledningsmaterialet til lovfors taget, at det ved jobcentrets opsæt
ning afmødetilbud, der kan selvbookes, vil være muligt at opsætte disse tilbud såle
des, at medlemmerne af de enkelte a-kasser kan selvbooke inden for de ti,neslots,
12
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0015.png
som det enkelte jobcenter og den enkelte a-kasse har aftalt. F. eks. således at med
lemmer af a-kasse A kan selvbooke samtaler i jobcentret tit afholdelse om onsdagen
og medlemmer af a-kasse B kan selebooke samtaler ijobcentret til afholdelse man
dage og torsdage.
Aftale om timeslots tit afholdelse afjobsanitaler, hvor både jobcenter og a-kasse kan
deltage, er en praksis, der også hidtil har været anvendt vedfælles samtaler.
Beskæftigelsesministeriet bemærker desa’den, at detfremgår af ‘4nden delaftale om
nytænkning af beskæftigelsesindsatsen at det er vigtigt med en stærk beskæftigel
sesindsats uden unodigt bureaukrati. Det er deifor Beskæftigelsesininisteriets opfat
telse, at der ikke skal fastsættes flere regler heroin, og at både jobcenteret og a
kassen har
et
fælles ansvarfor
at
sikre a-kassens deltagelse i samtalen, når personen
ønsker det. STAR er i dialog med
KL
og
DAKom, hvordan de tre parter sammen kan
understøtte implementeringen afnzere ansvar til a-kasser, feks. med oplæg til
regi
onale samarbejdsaftaler mellem komm ttner og a-kasser omf eks. overdragelse, ‘irk
somhedsservice, jobJbrm idling, modeslots mv.
“,
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
2.1.2.2. Registrering af cv-oplysninger
DAK mener, at formuleringen af
§
23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er
uhensigtsmæssig, og umiddelbart ser ud til at være en markant, formentlig utilsigtet,
stramning af reglerne om sikring af fyldestgørende cv-oplysninger ved den måde,
loven er formuleret. Med lovens formulering fastsættes krav til a-kasser ogjobcen
tre, som ikke findes i dag,
om, at
de ved hver tilmelding og gentilmelding skal sikre
sig, at en persons cv-oplysninger er fyldestgørende. Hvis dette er tilsigtet, ligger der
en meget stor, ny, ekstra administrativ opgave heri.
DAK bemærker, at de forsikrede ledige går som
gruppe
ind og ud af systemet,
hvor de gentagne gange tilmelder sig og afmelder sig. Dette understøttes i høj grad
af regler, som fastsætter, at en person skal afmelde sig i en lang række situationer,
selv om personen måske kun i kort tid er ude af systemet. Cv-oplysningerne vil i
langt de fleste af disse situationer fortsat vise sig fyldestgørende ved en gentilmel
ding. DAK bemærker, at i dag strækker forpligtelsen til at sikre, at en persons cv
oplysninger er fyldestgørende, sig alene til, at det er noget, som a-kasser ogjobcentre
løbende skal påse. Dette fremgår nu også udtrykkeligt af forslaget til
§
23, stk. 6.
—
—
DAK foreslår derfor, at der i lovens
§
23, stk. 1, nr. i, før “tilmelding” indsættes
“første”. DAK foreslår herudover, at der i lovforslagets
§
23, stk. 4 og 5 henvises til
stk. 1, og at 2. punktum i stk. 4 og 5 herefter udgår.
Aarhus Kommune finder det uklart, hvad der i forbindelse med forslagene om cv
oplysninger menes med gentilinelding og spørger, om der her refereres til overgan
gen fra kontaktforlob i a-kasse til jobcenter, eller om der tænkes i situationer, hvor
den ledige har været i ordinær beskæftigelse og herefter melder sig som ledig på ny.
DAK bemærker, at det fremgår af side
22.
atjobcenteret skal påse. at en persons cv
oplysninger er i overensstemmelse med den pågældendes rådighedsforpligtelse efter
13
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0016.png
lov om arbejdsiøshedsforsikring m.v. Dette er DAK ikke enige i. Jobcenteret skal
alene påse, at cv-oplysningerne er korrekte og fyldestgørende.
Beskæftigetsesministeriet har på baggrund afde indkomne horingssvar og efter nær
mere overvejelser præciseret lovforslaget, så det fremgår at a-kassen inden for de
første tre måneder, hvor a-kassen varetager kontaktfortobet, og senest 2 uger efter
en dagpengemodtagers gentilmelding som jobsogende, skal sikre, at cv-oplysnin
gerne er j5’ldestgorende. Samtidig er det præciseret i lovforslaget, at a-kassen og
jobcenteret ikke indenfor 2 ugerfra gentilmeldingen skal sikre, at cv-oplysningerne
erftldestgørende, hvis der er forløbet mindre end tre månederfra personen seneste
afmelding som jobsogende. Med gentitmelding menes, at den ledige har været til
meldt som jobsogende, hvorefter den ledige kommer i ordinær beskæftigelse og her
efter gentilmelder sig som ledig på fly.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at side 22 i hørings udkastet til lovforslaget bl.a.
omhandler de gældende regler om registrering af cv-oplysninger,
jf
afsnit
2.2.1.1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Efter den gældende 23, stk.
4, i tov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal personer omfattet af 23, stk. 1, lø
bende opdatere cv-oplysningerne, og jobcenteret skal løbende påse, at oplysnin
gerne erfrldestgorende. Dagpengemodtagere er omfattet af lovens 23, stk. 1. Det
fremgår bla. af bemærkningerne til bestemmelsen, at for dagpengemodtagere skal
jobcenteret også påse, at oplysningerne er i overensstemmelse med dagpengemod
tagerens rådighedsforpligtelse efter lov om arbejdsioshedsforsikring m. v. Der hen
vises til lovforslag nr. L 209 Forslag til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats frem
sat den 27. marts 2019.
Bemærkningerne har givet anledning tit ændringer af lovforslaget.
Kommunale Velfærdschefer (KV) er enige i forslaget om at afskaffe cv-samtalen og
de to obligatoriske rådighedssamtaler inden for de første 6 måneders ledighed. KV
foreslår også, at reglen om en obligatorisk jobsamtale med a-kassen (efter 16 måne
ders ledighed) udgår. Baggrunden for forslaget er, at der vil ske en forenkling af
reglerne. Derudover er erfaringen, at borgerne ikke ønsker deltagelse afa-kassen ved
16 måneders samtalen, fordi de har haft et længerevarende forløb med deres sagsbe
handler.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at en afskaffelse af den gældende regel om en
jobsam tale om en obligatorisk intensiveret indsats senest, når personen har været
ledig i 16 måneder,
jf
Ç 32, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ligger uden
for “Anden delaftale om nytænkning aj beskæftigetsesindsatsen.
Bemærkningerne har ikke givet anledning tit ændringer aflovforslaget.
FH foreslår, at da dagpengeperioden for dimittender fremadrettet kun er på 12 må
neder, at der iværksættes en særlig indsats for disse dimittender ved at holde en sær
skilt fællessamtale med dem, med henblik på at give dem en styrket indsats gennem
ekstra støtte til
j
obsøgningen og
i
obformidl ing.
14
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0017.png
Beskæftigelsesniinisteriet bemærker, at fH ‘sforslag om en særlig indsats for dimit
tender ligger udenfor “Anden det
aftale om
nytænkning afbeskæftigelsesindsatsen
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer afloforstaget.
KL bemærker, at set fra de lediges perspektiv, vil det selvfølgelig være en forenkling,
at de nuværende ni samtaler det første halve år samles til seks jobsamtaler, hvilket
KL bakker op om. Men der er en række forhold som betyder, at jobrejsen for en del
ledige vil blive mere besværlig. Mange vil have langt til nærmeste a-kasse afdeling,
hvilket betyder, at deres mulighed for at vælge fysiske samtaler i praksis vil være
begrænset.
Beskæftigelsesministeriet
bemærker,
at
reglerne om udvidet ni ulighedfor samtaler
over video eller telefon med jobcentrene og a-kasserne trådte i
kraft
den 22. marts
2023. Reglerne forventes fortsat at gælde efter lovforslagets forventede ikrafttræ
de/se, og betyder, at dagpengemodtagere
kan
vælge,
om
de
vil
holde 2. og 3. sam tale
med a-kassen
over
video, telefon eller
ved
fysisk
fremmøde.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
Holstebro Kommune bemærker, at Beskæftigelsesministeriet er kommet til at lave
en skrivefejl i lovforslagets
§
I, nr. 21 vedrørende forslaget til
§
33, stk. 4, i lov
om
en aktiv beskæftigelsesindsats, om a-kassens deltagelse i fælles jobsamtaler, hvor
der skal stå
§
32,
stk. 2, i stedet for
§
31, stk. 2.
Beskæftigelsesministeriet
bemærker,
at der ikke er tale om en
skrivefejl,
da
§‘
33, stk.
4, i lov om en
aktiv
beskæftigelsesindsats efter vedtagelsen aflov nr. 295 af2O. marts
2023 henviser til de fælles jobsamtaler i
§
31, stk. 2, og
§
32, stk. 2. Lov nr. 295 af
20. marts 2023 trådte i
kraft
den
22. marts
2023.
Lovforslaget ændrer
§
33, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats således, at
a-kassen kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde (video) i de fælles
jobsamtaler efterforslaget til lovens
§
31, stk. 1, 3. pkt., og
§
32, stk. 2, medmindre
personen anmoder om, at a-kassen deltager ved personligt fremmøde sammen med
personen. Det betyder, at a-kassen
kan
deltage over video i de fælles jobsamtaler i
jobcenteret. Det vil dreje sig om
den
første jobsamtale
med
jobcenteret ogjobsam
talen om
en
obligatorisk intensiveret indsats, senest når personen har været ledig i
16 måneder.
forslaget er
en
konsekt’ens af af de to fælles jobsamtaler i de første 6 måneders
afskaffes med Imforslaget, og at ø-kassen
kan
deltage i
den
første jobsam tale
med
jobcenteret.
Bemærkningerne har
ikke givet anledning til ændringer aflrnjorslaget.
2.1.2.3. Selvbooking
Ankestyrelsen henleder opmærksomheden på, at lovforslaget ikke indeholder regler
om
muligheden for at klage over a-kassernes afgørelser om selvbooking efter
§
35 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunernes afgørelser om selvbooking
15
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0018.png
kan påklages til Ankestyrelsen. Som Ankestyrelsen læser lovforslaget, bortfalder
muligheden for at klage over en afgørelse om selvbooking for dagpengemodtagere i
de første tre måneder af ledighedsforløbet med lovforslaget.
Beskæftigelsesministeriet har på baggrund afÅnkestyrelsens høringssvar og efter
nærmere overvejelser præcis eret lovforslaget således, at detfremgår aflovforslaget,
at a-kassens afgørelser efter
§
35 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om atfra
tage en person retten til selvbooking vil kunne påklages til Ankeslyrelsen senest 4
uger efter, at afgørelsen er meddelt. Forslaget omfatter a-kassens afgørelse i defør
ste tre måneder, hvor a-kassen varetager kontaktforlobet.
Bemærkningerne har givet anledning til ændringer af lovforslaget.
2.1.2.3. Ansvar for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i
målgruppen
for uddanneIsespIæg og dagpengemodtagere i risiko for Ian gtidsledighed
Kommunale Velfærdschefer (KV) foreslår, at forslagets regler om, at jobcenteret
fortsat tilrettelægger og gennemfører kontaktforløbet for dagpengemodtagere, som
potentielt er i målgruppen for et tiddannelsespålæg, udgår. Baggrunden herfor er, at
KV ønsker ens og forenklede regler for alle i målgruppen. forslaget flugter også med
lovforslagets intentioner om at forenkle beskæftigelsesindsatsen og ikke lave sær-
regler til bestemte målgrupper. Hertil bemærker KV, at lovforslaget stiller krav om,
atjobcenteret vil skulle holde mindst seks individuelle jobsamtaler med borgeren i
de første 6 måneder. Denne del af forslaget følger således ikke regleme om kontakt-
forløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor der kun er krav om fire mdi
viduellejobsamtaler med borgeren i de første 6 måneder.
KL bemærker, at det fremgår af den politiske aftale, at udmøntningen af arbejdsde
ling i store træk er en videreførelse af a-kasseforsøget. I a-kasseforsøget visiteres
ledige med risiko for langtidsledighed, bl.a. dimittender, til jobcenteret straks der
konstateres behov for tidlig indsats. KL stiller sig derfor undrende overfor, at der i
lovforslaget lægges op til, at alle borgere (undtaget unge med uddannelsespålæg)
skal blive i a-kassen de første tre måneder, uanset risiko for langtidsledighed og be
hov for en tidlig indsats.
KL foreslår, at modellen fra a-kasseforsøget videreføres. Det er særligt vigtigt ved
rørende dimittender med risiko for langtidsledighed, efter at dagpengeperioden er
reduceret fra to til ét år som føLge af den politiske aftale “Hurtigere ijob og et stær
kere arbejdsmarked” (2022).
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at detfremgår af “Ånden delaftale om nytænk
ning af heskæftigelsesindsatsen at a-kasserne får ansvaret for kontaktforløhet for
dagpengemodtagere i de første tre måneder afledighedsforløbet. Lovforslaget læg
ger derfor op til, at a-kassernefår ansvaret for kontaktforløbet i de første tre måne
der af
en
dagpengemodtagers ledighed. A-kasserne skal dog senest 2 uger efter per
sonens tilmelding som jobsøgende visitere dagpengemodtagere, som er under 25 år,
som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke harforsørger-
pligt overfor hjemmeboende børn (‘dagpengemodtagere, som potentielt
er
i målgrup
pen for et uddannelsespålæg), til et kontaktfortøb ijobcenteret.
“,
16
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0019.png
Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at indsatsen for dagpengemodtagere,
som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg, vurderes bedst varetaget i
jobcenteret, idetjobcenteret skal give dem en indsats, og der er tale omfå personer.
Dagpengemodtagere i
må/gruppen
for uddannelsespålæg vil dermed være den ene
ste undermålgruppe, som skal visiteres tiljobcenteret de første tre måneder.
Lovforslaget lægger ikke op til, at a-kasserne kan visitere ledige i risiko for lang
tidsledighed til et kontaktforlob ijobcenteret, hvilket adskiller sigfra a-kasseforsø
get. Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at målgruppen kan håndteres i a
kasserne, da den mest effektive indsats erjobrettede samtaler, som netop er det, a
kasserne skal holde de første tre måneder.
Beskæftigelsesministeriet bemærker også, at detfremgår aj “Anden de/aftale om
tænkning af beskæftigetsesindsatsen at antallet af samtaler for dagpengeniodta
gere i deførste 6 måneders ledighed reduceres med aftalenfra ni til seks. En ændring
af kravet til antal obligatoriske jobsamtaler fra seks til fire i de første 6 måneder
ligger deifor tiden for “Anden de/aftale om nytænkning af beskæftigetsesindsatsen
“,
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
2.1.2.4. Mindre intensiv indsats og
klageadgang
Kommunale Velfærdschefer (KV) ønsker præciseret, hvordan jobcentrene skal for
holde sig, hvis borgeren er vurderet omfattet af mindre intensiv indsats ved overgang
til jobcentrene. KV foreslår, at det præciseres i reglerne, at en sag ikke vil skulle
overleveres til jobcentrene, hvis borgeren er omfattet af mindre intensiv indsats ved
overgangsdatoen. Hvis der efterfølgende efter de tre måneder bliver rejst tvivl
om borgerens generelle rådighed, vil borgerens sag kunne videreføres til jobcen
trene. KV oplyser, at baggrunden for forslaget er, at såfremt borgeren eksempelvis
fritages 2,5 måned inde i kontaktforløbet, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet,
vil det være omstændeligt at oprette en sag i kommunen for 14 dage, hvor borgeren
er vurderet omfattet af mindre intensiv indsats ved overgang til jobcentrene.
—
—
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at detfremgår af “Anden de/aftale om nytænk
ning af beskæftigelsesindsatsen at a-kasserne får ansvaret for kontaktforlobetfor
dagpengemodtagere i de første tre måneder afledighedsforlobet. Det er derfor også
a-kassernes opgave at vztrdere, ln’on’idt den enkelte borger er omfattet af mindre
intensiv indsats, inden borgeren overgår til kontaktforlobet i jobcenteret. Hvis a
kassen i de første tre måneder har vurderet, at en borger er omfattet af mindre in
tensiv indsats, vil sagen være berosat ved overgangen til jobcenteret. Når personen
overgår til et kontaktforlob i jobcenteret, er det op til jobcenteret at vurdere, om
personen fortsat opfrlder betingelserne for at være omfattet af mindre intensiv ind
sats.
“,
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer aflovforslaget.
DAK henviser til, at det fremgår af lovforslagets
§
I, nr. 34 (nu nr. 35), at a-kasserne
fremover mens en person har sit forløb i a-kassen kan træffe afgørelse om. at
personen ikke er omfattet af mindre intensiv indsats, men af den almindelige indsats.
DAK fremhæver herefter, at det fremgår af lovforslagets
§
1, nr. 38 (nu nr. 39). at a
—
—
17
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0020.png
kassernes afgørelser kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg,
jf. §
59
b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. DAK ønsker, at
det fremgår tydeligt af bemærkningerne, at der er direkte klageadgang til Ankesty
relsens Beskæftigelsesudvalg, og at klager over afgørelser, som a-kasserne træffer
efter
§
106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dermed ikke skal behandles af
Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA).
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår afbestemmelsens ordlyd, at de
pågældende afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Af
goretserne vil derfor modsætningsvist ikke kunne indbringes for Center for Klager
om Arbejdsloshedsforsikring (CK4).
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer aflovforslaget.
1JÇ oplyser i forlængelse af bemærkningerne
om
samtaler og indsats i forbindelse
med kontrolaktioner, at der ønskes en stillingtagen til,
om
der skal træffes afgørelse,
når en person omfattes af samtaler og indsats efter
§
38 i lov om en aktiv beskæfti
gelsesindsats, og om der i så fald skal etableres en særskilt klageadgang for afgørel
ser, der træffes af a-kasserne i denne situation. DAK bemærker hertil, at der efter
gældende ret findes en generel adgang til at klage over en kommunes afgørelser efter
loven,
jf. §
204 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men en sådan ikke tilsva
rende findes for a-kassernes afgørelser efter loven.
Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at en indkaldelse til jobsamtale erfak
tiskforvaltningsvirksomhed og dermed ikke er en afgørelse. At der skal indkaldes til
jobsamtaler hver 14. dag over en periode på tre måneder, hvis tvivlen skyldes, at
personen har opholdt sig i udlandet, ændrer ikke på, at selve indkaldelsen til en
jobsamtale efter
§
38, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er faktisk for
valtningsuirksomhed. Ministeriet vurderer derfor ikke, at det er relevant at etablere
en særskilt klageadgang for indkaldelse til jobsamtaler efter
§
38, stk. 1, i loven.
Des tiden lægger lovforslaget op til, at tt-kassen i de første tre måneder, hvor a-kas
sen varetager kontaktforlobet, skal bede jobcenteret sørge for, at personen inden 2
tiger efter den første jobsamtale som led iforlobet
får
et tilbud
efter
kapitel 11-14 i
loven. Det vil derfor være jobcenteret, der vil sktille træffe eventuelle afgørelser om
tilbud.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer aflovforslaget.
2.1.2.5. ]obsamtaler og indsats i forbindelse med kontrolaktioner
DAK henviser til, at det fremgår af 38, stk. I, i lov om en aktiv beskæftigelsesind
sats, atjobcenteret straks skal indkalde en person omfattet af lovens
§
6, nr. 1-3, til
en jobsamtale, når der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om
personens generelle rådighed. Jobsamtalen skal holdes inden for 1 uge fra meddelel
sen fra en anden myndighed er modtaget. Skyldes tvivlen, at personen har opholdt
sig i udlandet, skal jobcenteret herefter holde enjobsamtale hver 14. dag med perso
nen indtil tre måneder efter første jobsamtale. Jobcenteret skal inden for 2 uger efter
jobsamtalen,
jf.
stk. 1, I. pkt., sørge for, at personen får et tilbud efter kapitel 11-14,
jf.
§
lovens 38, stk. 2.
18
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0021.png
DAK gengiver lovforslagets
§
1, nr. 26 og 27 (nu nr. 27 og 28), og henviser til, at
lovens
§
38 i sin tid var tiltænkt kontrolaktioner i f.eks. pizzeriaer, hvor man kunne
antræffe personer. som tydeligvis arbejdede, men som hævdede, at de var blevet an
sat samme dag. DAK henviser desuden til, at bestemmelsen også var tiltænkt perso
ner, hvor der var en formodning om, at vedkommende ikke opholdt sig i Danmark,
men i stedet havde fast eller længerevarende ophold i udlandet.
DAK oplyser, at Lufthavnstilsynet er blevet genindført siden indførelsen af lovens
§
38, og at Lufthavnstilsynet ved kontrolaktioner i forskellige lufthavne antræffer per
soner, som rejser ind i landet efter et udlandsophold af kortere eller længere varig
hed, herunder efter en kort ferie. DAK oplyser videre, at såfremt disse personer er
tilmeldt som ledige og ser ud til at ra udbetalt ydelser, vil deres a-kasse eller kom
mune modtage meddelelse fra Lufthavnstilsynet
om,
at der er rejst tvivl om, hvorvidt
der uberettiget er udbetalt ydelser under udlandsopholdet. A-kassen eller kommunen
skal herefter undersøge sagen og evt, træffe afgørelse om sanktion og tilbagebetaling
af ydelser udbetalt med urette.
DAK mener ikke, at der i den forbindelse skal indkaldes til samtaler hver 14. dag i
tre måneder og sorges for, at der gives tilbud inden for 2 uger.
]jÇ oplyser hertil, at når der rejses tvivl om, hvorvidt der med urette er udbetalt
ydelser under et udlandsophold, er der tale om en alvorlig sag, der skal undersøges.
DAK oplyser, at tvivlen i dette tilfælde i højere grad handler om en eventuel udbe
taling med urette efter en enkeltstående udrejse i modsætning til en tvivl om per
sonens generelle rådighed. Personen er i Danmark antruffet på vej ind i landet, og
der er således ikke rejst tvivl om, hvorvidt den pågældende faktisk opholder sig i
Danmark.
—
1jÇ
oplyser videre, at det på tidspunktet for Lufthavnstilsynets meddelelse om, at
en person er antruffet under en kontrolaktion i lufthavnen, er usikkert, om der over
hovedet er en sag.
PAi
oplyser hertil, at Lufthavnstilsynet i 2021 rejste 543 sager over for a-kasser og
kommuner. Heraf blev de 214 henlagt (ca. 39% af sagerne). 12022 blev der rejst 625
sager. Heraf er 168 indtil videre henlagt (Ca. 27% af sagerne).
DAK henviser til, at det er uhensigtsrnæssigt. hvis alle personer, som antræffes i
kontrolaktioner i lufthavne, skal have samtaler og indsats efter lovens
§
38 i særlig
grad, hvis det viser sig, at der reelt ikke er en sag.
DAK
henviser til, at indsatsen i
sig selv er mistænkeliggorende og indgribende og derfor kun bør iværksættes, hvis
der er et reelt og tilstrækkelig stærkt grundlag til det.
—
DAK ønsker derfor, at det præciseres i bemærkningerne, at der kun skal holdes sam
taler og gives en indsats efter
§
38, hvis der er tvivl om en persons generelle rådighed
efter en kontrolaktion —hvilket ikke er hovedreglen ved kontrol afpersonens indrejse
til landet. DAK ønsker desuden. at det er op til den enkelte kommune og a-kasse
og ikke den meddelende myndighed at vurdere, om der skal iværksættes en indsats
efter lovens
§
38.
—
—
19
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0022.png
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at detfremgår af “Anden de/aftale
om
nytænk
ning af heskæftigelsesindsatsen at a-kasserne fär ansvaretfor kontaktforlahet for
dagpengemodtagere i de første tre måneder af ledighedsforlobet. Lovforslagets §1,
nr. 27, hvorefter a-kassen på tilsvarende vis holderjobsamtalerne indenfor de første
tre måneder, hvor a-kassen varetager kontaktforlobet, er deijor en direkte konse
kvens afaftalepartiernes beslutning om etforenklet kontaktforløb.
“,
Lovforslaget lægger op til, at a-kassen skat indkalde dagpengemodtagere til en job-
samtale, når der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om perso
nens generelle rådighed i de første tre måneder, hvor a-kassen varetager kontakt
forløbet. Jobsam talen skal holdes indenfor] uge
fra
meddelelsen fra en anden myn
dighed er modtaget. Skyldes tvivlen, at personen har opholdt sig i udlandet, skal a
kassen herefter holde en jobsamtale hver 14. dag med personen indtil tre måneder
efterforstejobsamtale. Når personen overgår til et kontaktforlob ijobcenteret, fort
sætterjobcenteretforløbet indtil tre måneder efter foi’stejobsamtale i a-kassen. Sani
tidig skal a-kassen bede jobcenteret sørge for, at personen inden 2 uger efter den
første jobsamtale som led i fortobetfår et tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Ministeriet bemærker desuden, at det fremgår af “Anden delaftale om nytænkning
af beskæftigelsesindsatsen at det er vigtigt med en stærk beskæftigelsesindsats
uden unodigt bu,’eaukrati. Det er derfor ministeriets vurdering, at der ikke borfast
sættes særregler
Ofli
a-kassernes brug afjobsamtaler og indsats i forbindelse med
kontrolaktioner. Ministeriet bemærker desuden, at en ændring afdisse regler ligger
udenfor aftalen.
“,
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer aflovforslaget.
2.1.3. »Min Planx og a-kassens samt personens fælles indstilling af tilbud
m. v. til jobcenteret
KL bemærker generelt, at der med lovforslaget er lagt op til en væsentlig komplek
sitet for de borgere, der har brug for en tidlig indsats inden for de første tre måneder.
Her skal de sammen med a-kassen skriftligt ansøge jobcenteret om et tilbud, hvoref
terjobcenteret skal træffe beslutning på et ufuldstændigt grundlag.
KL bemærker konkret, at der i lovforslaget er lagt op til, at det fortsat erjobcenteret,
der bevilger tilbud i hele ledighedsperioden. Det er KL som udgangspunkt enig i.
Men, der er lagt op til en bureaukratisk arbejdsgang, der kræver både ny IT-udvikling
og nye procesregler.
IL
gør opmærksom på, at jobcentrene skal leve op til en lang række dokumentati
onskrav for lovligt at kunne tildele et tilbud. Det vil i praksis være vanskeligt for
kommunerne at sikre sig, at sagerne er tilstrækkeligt belyst og korrekt dokumenteret
uden en dialog med borgeren. Det kan gøres langt smidigere ved at fastholde ar
bejdsgangen fra a-kasseforsøget, hvor den ledige, som a-kassen vurderer har behov
for et tilbud inden for de første
tre
måneder, visiteres til jobcenteret. Alternativt må
man bygge på det løbende gode samarbejde mellem a-kasser ogjobcentre, og løse
opgaven omkring eventuelle tidlige tilbud ved en ubureaukratisk, ikke-reguleret
kommunikation mellem a-kasser og kommuner.
20
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0023.png
Dansk Socialrådgiverforening mener, at forslaget om a-kassens og personens fælles
indstilling om tilbud til jobcenteret til en vis grad kræver, at a-kassen har en idé om
hvilke tilbud, som kan bevilliges. Herudover må det sammen gøre sig gældende i
forhold til de handicapkompenserede ordninger.
Dansk Socialrådgiverforening finder det meget vigtigt, at der er et godt og løbende
samarbejde mellem a-kasser ogjobcenteret. fordi der vil være nogle af de forsikrede
ledige, som også har problemer ud over ledighed. Hvad angår de ledige, som har
andre udfordringer, er det vigtigt, at de også får råd og vejledning i forhold til andre
indsatser og mulighed for den tværgående hjælp, som der kan være behov for.
Cabi bemærker, at vi ved, at afgangen til job fra ledighed er størst i de første tre
måneder, og derfor er det i disse måneder særligt vigtigt, at der sker en tidlig indsats
med en hyppig opfølgning og smidige arbejdsgange i forhold til bevilling af støt
tende tilbud.
Cabi bemærker også, at der ved den skitserede model er risiko for, at ledige,
som
har
behov for en tidlig virksornhedsvendt indsats, får sværere ved at få en tidlig bevil
ling. Dels kan der være usikkerhed omkring, hvorvidt kommunerne bevilger det, som
a-kasserne foreslår. Sagsbehandlingen og tilhørende mange led i arbejdsgangene på
tværs af a-kasser og jobcentrene kan tage unødig tid i den afgørende tidlige ledig
hedsfase. Dette er kritisk, da a-kasser og medlemmer har ganske kort tid sammen.
Dertil kommer, at den viden, som a-kassen har oparbejdet, kan risikere at gå tabt.
når primær aktor skifter.
Dansk Handicapforbund finder det i forhold til a-kassens og personens fælles ind
stilling om tilbud til jobcenteret afgørende, at det fremgår meget tydeligt, hvilke kri
terier der skal lægges til grund for et egentligt ‘sporskifte’ tilbage fra a-kasse til job-
center eller i samarbejde med jobcenteret. Det afgørende er en hurtig afidaring og en
hurtig, ubureaukratisk bevilling af kompenserende hjælp.
Kommunale Velfærdschefer (KV) foreslår, at reglerne om fælles indstilling af tilbud
m.v. til jobcenteret udgår, og at a-kassen har afgørelseskompetencen og budgettet i
de første tre måneder af ledighedsforløbet. Samtidig foreslår KV, at a-kasserne ikke
skal have en særskilt forklaring fra jobcentrene, såfremt en borger får afslag på et
tilbud, idet borgeren allerede får tilsendt et afgørelsesbrev i forbindelse med ansøg
ningen. Baggrunden for forslaget er, at hvis a-kassen har ansvaret for kontaktforlo
bet, så burde den også få kompetencen til at træffe afgørelse om tilbud og/eller Un
derstøttende indsatser efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Reglen
er således ikke medvirkende til at gennemføre et fleksibelt kontaktforløb. KV mener,
at forslaget også flugter med lovforslagets intentioner om at forenkle beskæftigel
sesindsatsen.
Altemativt foreslår KV, at en fælles indstilling om tilbud ikke skal omfatte øvrig
vejledning og opkvalificering. Baggrunden for dette er, at der ikke skal bruges res
sourcer på vurdering af dette i de først tre måneder afkontaktforlobet ijobcentrene.
fordi tidligere lovforslag har indført en omlægning af en del af indsatsen, der i dag
gives som øvrig vejledning og opkvalificering. Det vil også understøtte lovforslagets
21
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0024.png
intention om, at
j
obcentrene bruger ressourcerne der, hvor de har størst effekt og
kommer flest ledige til gavn.
Herudover foreslår KV også som alternativ, at der laves formkrav til en indstilling
fra a-kassen til jobcenteret således, at det ikke er sagsoplysningen mellem to myn
digheder, der besværliggør vurderingen af tilbuddet. For at skabe en smidigere kom
munikation mellem a-kasserne og jobcentrene foreslår KV, at der stilles en fælles
kommunikationsplatform til rådighed.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at detfremgår af “Anden detaftale
om
nytænk
ning af beskæftigelsesindsatsen at hvis a-kassen sammen med borgeren vurderer,
at dagpengemodtageren vil have gavn afet tilbud, der påbegyndes indenfor deførste
tre måneders ledighed eller igangsættes iforlængelse heraf sender a-kassen en ind
stilling herom tiljobcentret. Såfremtjobcentret afriser a-kassens indstilling, skal det
begrundes overfor medlemmet og a-kassen.
“,
Lovforslaget lægger derfor op til, at hvis jobcenteret har trtffet afgørelse om afslag
på en fælles indstilling fra a-kassen og
personen,
som jobcenteret har modtaget i
den periode, hvor a-kassen har ansvaret for kontaktforløbet, orienterer og begrun
der jobcenteret afslaget overfor a-kassen. Inclstillingen kan omhandle tilbtcd efter
kapitel 11-14 og understottende indsatser efter kapitel 26-28 i lov om en aktiv be
skæftigelses indsats.
Baggrtmden for forslaget er, at hvis a-kassen sammen med personen vurderer, at
personen vil have gavn af et tilbud eller en tmderstottende indsats, der påbegyndes
i de første tre måneder eller igangsættes iforlcengelse heraf vil a-kassen ogperso
nen kunne sende enfælles indstilling herom tiljobcenteret. Detforudsættes medfor
slaget, at a-kassen og personen er enige om indstillingen. Ide tilfælde, hvor a-kassen
og personen er uenige om indstillingen, vil a-kassen ikke skulle sende en indstilling
til jobcenteret. A-kassen vil i disse tilfælde kunne henvise personen til selv at rette
henvendelse tiljobcenteret.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at en visitation af ledige, som a-kassen vurde
rer har behov for et tilbud i de første tre måneder, til jobcenteret ligger tiden for
“Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
Beskæftigelsesministeriet er enig i, at der bor være et løbende godt samarbejde og
en god kommttnikation mellem a-kasser og johcentre. Samtidig bemærker ministe
riet, at jobcentrene godt kan være i dialog med personen og a-kassen om feks. et
konkret tilbud i de første tre måneders ledighed, hvis der er behov herfor, uanset at
a-kasserne har ansvaret for kontaktjbrlobet. Jobcentrene skal i overensstemmelse
med de almindelige forvaltningsretlige regler sørge for, at sagen er tilstrækkeligt
oplyst, før de træffer afgørelse. Hvis oplysningerne i »Min Plan ikke er tilstrække
lige, kan jobcentrene kontakte personen og/eller a-kassen med henblik på at belyse
sagen.
Med hensyn til it-tinderstottelse af kommunikationen mellem jobcenter og a-kasse
om indstilling aftilbud kan dette ske med ganske små it-ændringerfor a-kasser, job
22
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0025.png
centre og for detfælles it-baserede datagrundlag i STAR ved at anvende samme ka
nal som a-kasserne hidtil har anvendt vedfremsendelsen afudkast til »iVlin Plant’ til
jobcentret. Denne koinmunikationsform har
hidtil været administrativt reguleret i
databekendtgørelsen, og det vil tilsvarende
kunne
ske iforhold til kommunikationen
om indstilling af tilbud.
Bemærkningerne har
ikke givet anledning til
ændringer
af lovforslaget.
DAK bemærker til forslaget om jobcenterets orientering og begrundelse af afslag
over for jobcenteret, at
DAK
mener umiddelbart ikke, at man kan have en sådan
regel uden at have en regel andetsteds i loven, som statuerer, at a-kassen og personen
ved fælles indstilling kan bede jobcenteret om et tilbud eller en understøttende ind
sats.
Det
er Beskæftigelsesministeriets vurdering,
at a-kassen allerede i dag kan fore
slå/indstille et tilbud eller
en
tmderstottende indsats tiljobcenteret. Samtidig bemær
ker ministeriet, at det
fremgår
aj
“Anden delaftale om nvtænhiing
aj beskæftigelses
indsatsen at det er vigtigt med en stærk beskæftigelsesindsats uden unødig! bu
reaukrati. Det er derfor også ministeriets opfattelse, at der ikke skalfastsættes yder
ligere særregler herom.
‘,
Bemærkningerne
har
ikke givet
anledning
til ændringer aflovforslaget
2.1.4. A-kassernes bistand
til
jobsøgende
og
arbejdsgivere
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) påpeger, at virksomhederne vil skulle være i kon
takt med
op til
22
forskellige a-kasser. Det vil være en stor administrativ byrde for
virksomhederne, hvis étjobcenter skulle skiftes ud med
22
a-kasser.
Såfremt der er et politisk ønske om, at a-kasseme skal varetage kontakten med de
ledige de første tre måneder, så finder DA, at a-kasserne bør udvikle en løsning, der
effektivt koordinerer virksomhedskontakten, så det ikke ender med, at vejen mellem
virksomhederne og de ledige bliver længere.
DA mener, at lovforslaget
i
praksis vil stille store krav til, at a-kasserne ændrer deres
måde at arbejde på, og at det vil kræve en stærk opfølgning for at sikre, at det faktisk
sker.
DA foreslår, at Beskæftigelsesministeriet monitorerer, hvorvidt a-kasserne deler
jobordrer og følger op på deres og kommunernes evne til at besættejobordrerne. Det
bør også være muligt at opgøre private leverandorers besættelsesgrad.
DA finder, at lovforslaget indeholder den risiko, at jobcentrenes dialog med virk
somhedernes svækkes, fordi jobcenteret ikke længe har kontakt til de forsikrede le
dige de første
tre
måneder. DA påpeger. at det kan medføre. atjobcenteret bliver en
mindre relevant samarbejdspartner for virksomhederne, og at ledige, som er længere
væk fra arbejdsmarkedet. vil
ra
sværere ved at komme i job.
KL henviser til resultaterne
i
forhold til samspillet mellem virksomheder ogjobcen
trene og påpeger, at det enstrengede system har leveret dét. der har været intentionen
23
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0026.png
med beskæftigelseslovgivningen, at flere ledige er kommet i beskæftigelse og at
virksomhederne modtager en effektiv formidlings- og rekmtteringsbistand. KL fin
der, at der er etableret stærke synergieffekter ved, at indsatsen for alle ledige har
været samlet et sted. KL anfører, at de stærke ledige er kommet hurtigere i job og
har været med til at skabe jobåbninger for ledige længere fra arbejdsmarkedet.
IÇ-L noterer sig, at der med lovforslaget alene er fokus på borgerdelen, og at forslaget
ikke forholder sig til beskæftigelsesindsatsens betydning for arbejdsudbuddet og for
virksomhedernes efterspørgsel af arbejdskraft. KL anfører, at KL længe har priori
teret god virksomhedsservice og at det er en grundlæggende præmis for en stærk
aktiv beskæftigelsesindsats, atjobcentrene fortsat har mulighed for at udsøge og for
midle de stærkeste og mest jobparate borgere.
KL anfører, at kun 3E og FOA er til stede i det meste af landet med hhv. 54 og 42
lokalafdelinger, mens 13 a-kasser har mindre end ti lokalafdelinger. KL er både be
kymret for den øgede kompleksitet for arbejdsgiverne, der nu
får
flere indgange til
beskæftigelsessystemet, og for arbejdsudbuddet, hvis der ikke fremadrettet er et
stærkt fokus på brancheskift og bred jobsøgning hos de nyledige dagpengernodta
gere.
KL er bekymret for negative konsekvenser for arbejdsudbuddet og for servicen til
virksomhederne. KL finder i den forbindelse, at kommunerne har et stærkt økono
misk incitament, qua øgede skatteindtægter. til både at sikre, at ledige hurtigst muligt
kommer ijob og at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft.
JÇJ
finder i øvrigt, at det i lovforslaget er uklart
om
a-kasserne forpligtes til at udøve
virksomhedsservice. Kl henviser til, at opgaven med rekruttering i ændringerne til
LAB umiddelbart fremstår som en “kan” opgave, mens det andre steder, f.eks. i
LOB, fremstår som en “skal” opgave.
KL ønsker, at følgende fastslås:
-
-
-
-
-
-
-
Det fortsat er kommunerne, der har hovedansvaret for service til virksomhe
derne.
virksomhederne fortsat vil kunne have deres ene indgang i kommunen
både jobordrer og formidlingsrelevante oplysninger (CV’er), der vedrører
borgeren skal kunne tilgås afjobcentre de første tre måneder med henblik
på at jobcentrene kan udsøge og formidle kandidater til job. uddannelse og
opkval ifl ceringsforløb
a-kassen forpligtes til at informere relevant arbejdsgiver om ny kontaktper
son ijobcenteret i de tilfælde, hvor borgeren er i virksomhedsrettet tilbud og
overgår fra a-kasse til jobcenter
a-kassen forpligtes på at overdrage virksomhedskontakten på evt. igangsatte
jobordrer. hvor en formidlet borger er overgået til kontaktforløb i jobcenteret
der skabes klarhed over, hvem der har ansvar for opfølgning hos virksom
hederne
kommunerne, i evt, udstillinger af resultater, krediteres for jobfonnidling,
opkvaliflcering og ansættelser der er igangsat afjobcenteret, også mens bor
geren har forløb i a-kassen.
24
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0027.png
DAK mener, at man i lovforslaget har lagt sig et passende sted ifl. a-kassemes bi
stand til hhv. jobsogende og arbejdsgivere og ift. et tværgående samarbejde mellem
a-kasser om arbejdsgiveres rekruttering af ledige.
DAK støtter op om, at a-kassemes bistand i form aff.eks. vejledning omjobsøgning
og muligheder for job også til ikke-ledige medlemmer, eksempelvis studerende og
beskæftigede “mellem 2 job”, nu klart hjemles.
DAK
støtter også op om, at a-kas
serne skal bistå egne ledige medlemmer med at finde job og formidle på tværs, når
formidlingen er baseret på et aftalt samarbejde mellem a-kasseme om en konkret
rekruttering til et job hos en arbejdsgiver.
—
DAK har afslutningsvist en række forslag til tekniske ændringer og korrektioner i
lovforslaget vedrørende jobformidli ng til ledige og arbejdsgivere.
FH henviser til. at jobcentret efter
§
11 i lov om en aktiv beskæfligelsesindsats har
til opgave at bistå jobsøgende og uddannelsessøgende tned at finde job. Bestemmel
sen indebærer, at alle jobsøgende kan henvende sig i jobcentret og anmode om bi
stand til at finde et job, herunder også dagpengemodtagere.
FH finder, at der i loven bør indføres en bestemmelse om, atjobcentret skal give a
kassen besked, hvis jobcentret har kontaktet et ledigt medlem, der fortsat er i kon
taktforløb med a-kassen (indenfor tre måneder). Derfor bør der under
§
11 i LAB
indføres en ny bestemmelse som stk. 5., som svarer til
§
8 i bekendtgørelse om forsøg
med mere ansvar til a-kasser.
Aarhus Kommune (AAK) henviser til, atjobcentrene har en mangeårig erfaring med
rekruttering, jobformidling samt opsøgende virksomhedsservice og således har op
bygget et stort kendskab til virksomhedernes behov på tværs af brancher, virksom
hedstyper ogjobfunktioner. AAK peger på, at det derudover er bekvemt for virk
somhederne at have én indgang, også selvom deres rekrutteringsbehov strækker sig
over flere typer afmedarbejdere og opgavetyper. AAK henviser ligeledes til, at KL’s
seneste tilfredshedsundersøgelse viser, at otte ud af ti virksomheder er tilfredse med
den service, de modtager i jobcenteret. AAK ser derfor ikke noget behov for at om
lægge denne succesfulde virksomhedsservice.
AAK finder, at når a-kasserne også skal bistå virksomhederne med rekruttering og
jobforrnidling, får virksomhederne mange indgange at forholde sig til. AAK finder
samtidigt, at a-kasserne ikke dækker lige så bredt, som jobcentrene har mulighed for,
da mange a-kasser er branchespecialiseret. På trods af lovforslagets understregning
af,
at a-kasserne skal servicere virksomhederne på tværs af brancher, er en bekym
ring fra AAK, at lokale virksomheder med dette lovforslag vil opleve en mere frag
menteret virksomhedsseiwice.
ønsker endelig en præcisering så det fremgår tydeligt. atjobcentrene har mu
lighed for at formidle ledige til job, selvom de er i kontaktforlob hos a-kassen. Det
er helt centralt for jobcentrene at kunne formidle ledige til job. Af lovbemærknin
gerne fremgår det ikke tydeligt, finder AAK. at dette også gælder for de ledige, som
har deres kontaktforløb i a-kassen.
25
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0028.png
Cabi foreslår, at der tænkes i bistand til jobcentre og a-kasser i forhold til, hvordan
de kan koordinere deres kontakt til virksomhederne. Cabi peger på faren for, at virk
somhedernes ønsker til samarbejde, hvor de kun ønsker én indgang, når de skal re
kruttere nye medarbejdere og en vel-koordineret kontakt fra og med medarbejderne
i jobcentrene kan blive udfordret.
Cabi er bekymret for, om der er tænkt den nødvendige støtte til opkvalificering af a
kassemedarbejderne ind i det samlede oplæg. Cabi henviser til, at mange a-kasser
har oparbejdet en stor kompetence inden for de specifikke brancher, som de service
rer og at en del ledige allerede på et tidligt tidspunkt har brug for vejledning om
arbejdsmarkedets muligheder på tværs af brancher.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovjotslaget udmonter “Anden delajtale
om
nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
“fra
juni 2022, hvori det
fremgår,
at a-kas
serne skal kunne bistå borgerne med at finde job og bistå arbejdsgiverne med re
kruttering ogjobformidlingpå tværs af virksomhedstyper og brancher.
Iforlængetse af aftalen fremgår det af lovforslaget under afsnit 2.4.2: for at kttnne
bistå ledige borgere med atfindejob og virksomheder med at rekrttttere arbejdskraft
på tværs af virksomhedstyper og brancherforudsættes et samarbejde på tværs af a
kasserne om konkrete rekrutteringer til virksomheder for at kunne målrette en job-
rettet indsats, hvor borgeren hurtigst muligt kommer i ordinær beskæftigelse.
STAR er i dialog med KL og DAK om en række implementeringsaktiviteter i efteråret
2023. Her kan man feks. opfordre til, at koninttner og a-kasser regionalt laver sam
arbejdsaftaler om, hvordan man vil samarbejde om virksomhedsservice ogjobfor
midling. Der lægges med aftalen og lovgivningen ikke op til atfastlægge detailregler
om, hvordan a-kasser ogjobcentre skal samarbejde, heller ikke om virksom hedsser
vice ogjobformidling.
Der ændres ikke påjobcenfrenes mulighedfor at biståjobsogende og arbejdsgivere,
og jobcentrene vil derfor have de samme muligheder for at kunne bistå ledige og
virksomheder som i dag.
fHfinder, at der i loven bør indføres en ny orienteringsbestemmelse om, atjobcen
teret skal give a-kassen besked, hvis jobcentret har kontaktet et ledigt medlem, der
fortsat er i kontaktforlob med a-kassen. Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil,
at det fremgår af “Anden delaftale om nytcenkning af beskæftigetsesindsatsen at
det er vigtigt med en stærk beskæftigelsesindsats uden unodigt bureaukrati. Det er
derfor Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at der ikke skal fastsættes flere regler
herom.
“,
Med hensyn til målinger afjobordrer, fremgår det afaftalen, at “der vil blive udvik
let målinger med henblik på at have overblik over a-kassernes indsats Der er i
lovforslaget ikkeforeslået nærmere regler om, hvordan dette skal foregå. Med hjem
mel i lov om organisering og understøttelse afbeskæftigelsesindsatsen m.v.
§
32, stk.
6, kan der bl. a. fastsættes nærmere regler om jobcentrenes og a-kassernes registre
ring og offentliggørelse afjobordrer. Beskæftigelsesministeriet vil gå i dialog med
DAK og KL om, hvordan dette håndteres bedst henset til aftalens indhold.
“.
26
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0029.png
DAK er kommet med en række lovtekniske præcis eringer i lovtekst og bemærkninger
i relation til a-kassernes bistand til jobsogende og arbejdsgivere, som alle er med
taget i Imforslaget.
for s vidt angår
KLs
bemærkning om, at kommunerne skal krediteres for de
jobordrer ogjobformidlinger de selv har sørget for, bemærker Beskæftigelsesmini
stenet, at aftalen og irnforslaget ikke ændrer herved.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
2.1.4.1 Særligt om bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte nærmere
regler om a-kassernes samarbejde i lovforslagets 2, nr. 4, (Den fore
slåede bestemmelse i Lov om organisering og understøttelse af beskæfti
gelsesindsatsen m.v.,
18 b, stk. 4)
DAK finder, at den nye bemyndigelse i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.. som indsættes ved lovforslagets
§
2, nr. 4 (forslag til
§
I $b. stk. 4), hvorefter ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om a
kassernes samarbejde med hinanden, er for bred og beskrevet for overordnet.
DAK henviser i den forbindelse til, at der af de specielle bemærkninger alene frem
går, at ministeren
rar
mulighed for at fastsætte regler om a-kassemes samarbejde om
feks. rekruttering af ledige til særlige brancher eller geografiske områder med man
gel på arbejdskraft og
DAK
finder på den baggrund at der må lægges nogle mere
snævre rammer ned over bemyndigelsen.
Lederne anfører, at det fremgår, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om a
kassemes samarbejde indbyrdes. Lederne henviser til bemærkningerne til bestem
melsen, hvoraf det fremgår, at ministeren får mulighed for nærmere at fastsætte reg
ler
om
a-kassernes samarbejde om f.eks. rekruttering af ledige til særlige brancher
eller geografiske områder med mangel på arbejdskraft.
Lederne finder, at det er en meget bred bemyndigelse. Der er behov en mere uddy
bende beskrivelse af, hvad bemyndigelsen nærmere indeholder, og hvordan den tæn
kes udmøntet.
Beskæftigelsesministeriet tager horingssvarene til efterretning og har på baggrund
afhoringssvarene og efter nærmere overvejelser ændret lovforslaget således, at be
myndigelsen udgår.
Bemærkningerne har givet anledning til ændringer af lovforslaget.
2.1.4.2 Særligt om implementering af IT-systemer i forbindelse med a
kassernes bistand til jobsøgende og arbejdsgivere
DA mener, at lovforslaget i praksis vil stille store krav til, at a-kasseme ændrer deres
måde at arbejde på og at en stærk opfølgning er afkrævet for at sikre, at denne ar
bejdsændring finder sted.
27
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0030.png
DA bemærker, at det f.eks. vil kræve, at a-kasserne vil dele virksomhedernes
jobordrer mellem sig og med kommunerne, ligesom kommunerne i dag deler
jobordrer mellem sig.
P
påpeger, at det vil kræve udvikling af IT-systemer i a-kassemes fagsystemer, der
kan kobles på det såkaldte Det fælles Datagrundlag. IT-systemerne bør efter DA’s
mening udvikles, så andre private leverandører kan tilgå disse jobordrer.
FH bemærker, at følgende fremgår af lovforslaget: “Det forventes, at a-kassernes
fagsystemer udvikles med hjemmel i
§
32, stk. 6, i LOB, så de rent IT-teknisk inte
grerer med eksisterende funktionalitet i DFDG med henblik på, at a-kasseme via
DFDG kan delejobordrer på tværs af både a-kasser og kommuner. Det forventes, at
de nærmere regler om, hvad der skal registreres og indberettes til DFDG, vil blive
fastsat i databekendtgørelsen.”
FH finder, at bemyndigelsen er meget bred og ikke konkretiseret tilstrækkeligt. Det
er vigtigt, at der ikke fastsættes regler som modvirker, at a-kasserne kan have deres
egne systemer til rekruttering og
j
obforrnidling.
FH finder derudover, at det kun er jobordrer, der skal deles eller samarbejdes ind
byrdes om,
som
skal indberettes til DFDG.
KL bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at det
Jbrventes,
at a-kassemes fagsy
stemer udvikles, så de rent it-tekuisk integrerer med eksisterende funktionalitet i det
fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) med henblik på, at a-kasseme via DFDG
kan dele jobordrer på tværs af a-kasser og jobcentre. KL konstaterer, at der i dag er
a-kasser, som ikke har integration og bemærker hertil, at det må være en forudsæt
ning, at alle a-kasser er fuldt integreret til DFDG den dag lovforslaget træder i kraft,
da det ellers vil få betydning for rekrutterings- og formidlingsopgaven.
DAK bemærker, at det,jf. lovforslagets bemærkninger, forventes, at a-kassemes fag
systemer udvikles med hjemmel i
§
32, stk. 6, i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., for at fagsystememe rent it-teknisk integrerer med
eksisterende funktionalitet i DFDG med henblik på, at a-kasserne via DFDG kan
dele jobordrer på tværs afa-kasser og kommuner.
J2AJ
bemærker hertil, at DAK gerne vil i dialog med
STAR om
i
forhold til den it-tekniske integration, og tidsperspektivet herfor. DAK forudsætter,
at der alene er tale om, at a-kasserne kobler sig på STAR’s jobordremodul.
forventningerne
DAK bemærker, at mange a-kasser i dag har egne it-systemer og arbejdsgange, f.eks.
til administration af opgaver med rekruttering til arbejdsgivere ogjobforrnidling. Det
er afgørende vigtigt, at der ikke stilles krav, som modvirker anvendelsen af allerede
etablerede systemer,
som
evt, deles med forskellige samarbejdspartnere.
DAK ønsker heller ikke, at der stilles krav om bestemte arbejdsgange, eller om ind
beretning fra disse systemer til DFDG eller om datafangst eller datadeling mellem
disse systemer og DFDG.
28
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0031.png
DAK bemærker, at a-kasserne gerne vil koble sig påjobordremodulet og via DFDG
dele jobordrer og formidle ledige på tværs afa-kasser og kommuner til de job, der
oprettes i modulet men tilkoblingen bliver for nogle et supplement til eksisterende
systemer.
—
AC forudsætter, at det med forslaget til LOB
§
18 b, stk. 3 og 4, samt bemærknin
gerne på side 43, ikke er intentionen, at a-kasserne ikke længere kan have egne sy
stemer til rekruttering ogjobforrnidling.
Beskæftigelsesministeriet har noteret sig FH ‘s afgrænsning
af
hvilke jobordrer, der
skal indberettes til DFDG.
Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at det er intentionen, at a-kasserne kan have
egne systemer til
rekruttering
ogjobformidling.
Der har siden decenber 2016 været fastsat regler i databekendtgorelsen om
jobordrer vedrorende forskellige joblyper og senest i bekendtgørelse nr. 257 af 8.
marts 2023 omjobcentrets indberetning afjobordrer til DFDG, hvor det i
§
133, stk.
6, bla. Jålger, at “Jobcentret registrerer og indberetterjobordrer vedrørende Jàr
skelligejobtyper,
jf
stk. 1”.
Det pâtænkes, at bekendtgørelsen tilpasses således, at det indarbejdes, at a-kasserne
fremover skal indberette og registrere jobordrer vedrørende forskellige jobtyper.
Dette kan gøres via a-kassernes egne systemer, der kan koble sig på Det IT-baserede
Fælles Data Grundlag (DFDG], så medarbejderne i a-kasserne kan fortsætte med
et system, de kender, samtidig med, at DFDG understotter, at systemerne taler sam
men på tværs (hvis der feks. er forskellige it-leverandorer. Dette svarer til den
mådejobcentrene i dag arbejder med at kunne delejobordrer på tværs afkommuner.
Det forventes, at tidspunktet for ikrafttrædelse afpligt for a-kasserne tit at kunne
dele jobordrer via DFDG vil blive fastsat efter nærmere drøftelse med KL og DAK
Beskæftigelsesministeriet er enig i KL ‘s ambition om, at integrationen bor være på
plads ved lovforslagets ikrafttrædelse.
FH’s bemærkninger vedrørende bemyndigelsen i lov om organisering og understøt
telse afbeskæftigelsesindsatsen
ni. v.
giver ikke anledning til ændringer, idet der er
tale om en eksisterende bemyndigelse, der ikke er forestået ændret i nærværende
lovforslag.
2.1.4.3. Datatilsynet
Datatilsynet bemærker, at det fremgår af den foreslåede bestemmelse i LAB
§
13,
stk. 4, at hvis en a-kasse samarbejder med andre a-kasser om en konkret rekruttering
til en virksomhed, kan a-kassen “få adgang til formidlingsrelevante oplysninger i det
fælles it-baserede datagrundlag om de andre a-kassers medlemmer”. Datatilsynet be
mærker videre, at det for Datatilsynet er uklart, om der gives en ny adgang til et
datagrundlag, eller om adgangen allerede findes og med lovforslaget reguleres nær
mere.
29
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0032.png
Datatilsynet bemærker, at det fremgår af forslaget til
§
13, stk. 4, at den type oplys
ninger, der kan deles, er “formidlingsrelevante” oplysninger, “herunder cv-oplysnin
ger og oplysninger om personnummer”. Det er endvidere anført, at hjemlen skal fin
des i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og databeskyttelsesloven
§
11, stk. 2, nr. 1. Det er ikke helt klart for Datatilsynet, om der er tilsigtet en udtøm
mende opregning af oplysningstyper, eller
om
det er hensigten, at der skal kunne
behandles andre oplysninger end CV og personnummer. Tilsynet hæfter sig dog ved,
at der med henvisning til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, alene
kan være tale om såkaldte almindelige personoptysninger.
A-kasserne har efter gældende regler,
jf
§
32, stk. 5, 2. pkt., i tov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen in. v. adgang til formidlingsrelevante
oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag om egne medlemmer. Medforsla
get vil a-kasserne i visse situationer også kunne få adgang tilformidlingsrelevante
oplysninger om medlemmer afandre a-kasser. Kommunerne har efter gældende reg
ler adgang lllforinidlingsrelevante oplysninger i detfælles it-baserede datagrundtag
på tværs afkommunegrænser, dvs, for egne borgere ogfor borgere i andre kommu
ner.
Formidlingsrelevante oplysninger er bl. a. cv-oplysninger, oplysninger om adresse
og øvrige kontaktoplysninger. Iforbindelse med udmontningen vil der i samarbejde
med KL og DAK blive udarbejdet nærmere regler, hvori detforventes konkretiseret
hvilke oplysn ingstyper, der betragtes som formidtingsretevante.
Efter omstændighederne kan der være behov for at videregive oplysninger om hel
bredsmæssige begrænsninger registreret af borgerens a-kasse eller jobcenter, da
sådanne kan have betydningfor hvilke arbejdsopgaver eller stillinger en ledig kan
varetage inden for gældende rådighedsregler. Der vil alene skulle videregives op
lysninger om heibredsmæssige begrænsninger, der er nødvendige for, at man kan
lave en jobform idling, der tager hensyn til borgerens forudsætninger.
Behandlingen af sådanne oplysninger vil skulle ske indenfor rammerne afdatabe
skyttelsesforordningens artikel 9 om behandlingen afsærlige kategorier afperson
oplysninger, herunder helbredsoplysninger. Efter databeskyttetsestovens
§
7, stk. 4,
kan behandling af oplysninger omfattet afdatabeskyttelsesforordningens artikel 9,
stk. 1, ske, hvis behandling afoplysninger er nodvendig afhensyn til væsentlige sam
fimdsinteresser, yf databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g. Tilsyns
myndigheden giver tilladelse hertil, hvis behandlingen efter 1. pkt. ikkeforetages for
en offentlig myndighed. Der kan i en tilladelse efter 2. pkt. fastsættes nærmere vilkår
for behandlingen.
Det er Beskæftigelsesininisteriets vurdering, at behandlingen kan finde sted efter da
tabeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g,
jf
databeskyttelseslovens
§
7,
stk. 4. Efter artikel 9, stk. 2, litra g, kan behandlingfinde sted, hvis den er nødvendig
afhensyn til væsentlige samfundsinteresserpå grundlag afEU-retten eller inedlems
staternes nationale ret og står i rimeligtforhold til det mål, derforfølges, respekterer
det væsentligste indhold afretten til databeskvttelse og sikrer passende og specifikke
foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og
interesser.
30
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0033.png
På baggrund afDatatilsynets bemærkningerforeslås, at det titfojes i de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.10, at der efter omstændighederne videregives oplysninger
om
helbredsmæssige begrænsninger, og at denne behandling vurderes at kunne
finde sted,
jf
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g,
jf
databeskyt
telseslovens Ç 7 stk. 4. Det tilføjes desuden, atfor,nålet med at dele disse oplysninger
er, at hjælpe den ledige og arbejdsgivere medjobformidling, i situationer hvor det
er relevant for arbejdsgiveren, at kende helbredsmæssige begrænsninger.
Datatilsynet bemærker, at det fremgår af forslaget til LAB
§
18, stk. 2, at Beskæfti
gelsesministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse af formidlingsrelevante
oplysninger fra en a-kasse til en anden a-kasse. Datatilsynet henviser i den forbin
delse til databeskyttelseslovens
§
2$. hvoraf det fremgår bl.a.. at der også ved udar
bejdelse af bekendtgørelser, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i for
bindelse med behandling afpersonoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Data
tilsynet.
Beskæftigelsesministeriet er bekendt iiied databeskyttelsestovens
§
28, og agter ifor
bindelse med udarbejdelsen af
nærmere
regler dels at inddrage KL og DAK, og dels
at give Datatilsynet mtdighedfor at afgive en udtalelse om de påtænkte regler. Det
foreslås, at det indarhejdes i de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2.2. Bistand til
arbejdsgivere, at Datatilsynet vil få mulighedfor at afgive en ttdtalelse, når der ud
arbejdes nærmere regler
om
videregivelse afformidlingsrelevante oplysninger
fra
en a-kasse til en anden a-kasse.
Datatilsynet bemærker vedr, pkt. 2.10. forholdet til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven i de almindelige bemærkninger, at det ikke er helt klart for
Datatilsynet, om der med beskrivelsen i bemærkningerne vil ktinne ske behandling
af nye oplysningstyper eller ej. Datatilsynet bemærker, at tilsynet har forstået det
sådan, at det under alle omstændigheder er oplysningstyper, som kan behandles efter
databeskyttelsesforordningens artikel 6.
På baggrund aftilsynets bemærkninger foreslås lovforslagets pkt. 2.10. justeret så
ledes, at det fremgår, at de foreslåede ændringer i kontaktforlobet ikke vurderes at
give anledning til registrering eller anden behandling af nye oplysningstyper. Det
vil dog være nyt, at a-kasserne kan dele sådanne oplysninger i mellem sig for at
formidle jobordrer på tværs afa-kasser, hvor det kun er kommunerne, der i dag har
denne mulighed.
Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte,
jf
dog bemærkningerne om formidlingsre
levante oplysninger, at der i alt væsentlighed vil være tale om behandling afoplys
n ingstyper omfattet afdatabeskyttelsesforordningens artikel 6.
For så vidt angår formidlingsrelevante oplysninger, herunder oplysninger om hel
bredsforhold, henvises til
bemærkningerne
vedr, forslaget til L4B
§
13, stk. 4.
31
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0034.png
2.1.5. Overvägning afbeskæftigelsesindsatsen, tilsyn med a-kasserne og
a-kassernes formålsbestemmelse
Lederne bemærker til lovsiagets
§
2, nr. 5: På baggrund af aftalen om nytænkning af
beskæfligelsesindsatsen udvides
§
21 i lov om organisering og understøttelse afbe
skæftigelsesindsatsen m.v. til også at omfatte a-kasser. Med hjemmel i
§
$8 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
(STAR) med udgangspunkt i den nuværende opfølgningsmodel vedrørende kommu
nernes tidlige indsats udvikle en model for opfølgning over for a-kasser i de første
tre måneder af ledighedsforløbet. Det er intentionen, at tilsynet med a-kasseme skal
skabe åbenhed omkring og sikre opfølgning i forhold til de enkelte a-kassers resul
tater. Lederne finder, at det er vigtigt, at modellen bliver gennemskuelig og tager
højde for, at der er forskelle på de enkelte a-kassers ledige medlemmer, når det f.eks.
gælder tidligere stilling, erhvervserfaring, uddannelse og tager højde for regionale
forskelle på arbejdsmarkedet.
AC bemærker, at det imødeses, at der fastsættes administrative regler, navnlig i for
hold STAR’s overvågning af indsatsen.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske aftale “Anden
delaftale om nytænkning af beskæftigetsesindsatsen” under “Et forenklet kontakt
Jårlob at der skal udvikles målinger med henblik på at have overblik over a-kas
sernes indsats. Det følger videre af aftalen, at STAR på den baggrund skatfølge op
på indsatsen med udgangspunkt i lovkravene til den del af indsats en, a-kasserne
overtager, og det eksisterende tilsyn medjobcentrene.
“,
Som ted i styrelsens tilsynsforpligtelse overfor a-kasserne ttdstiller STAR allerede i
dag bla. målinger af a-kassernes afholdelse af og CV- og râdighedssamtaler på
Jobindsats.dk. STAR følger op overfor a-kasser, som i målingerne ikke lever op til
ttdvalgte kriterier, som er beskrevet i offentliggiorte administrationsmodeller.
Tilrettelæggelsen aftilsynet med a-kassernes samtaleafholdelse vil blive fastsat ved
bekendtgørelse og forventes at ligge tæt op ad de principper, der følges i tilsynet
med a-kassernes samtaleafholdelse i dag. Tilsynstiykket overfor a-kasserne vil i den
sammenhæng være ttændret i forhold til det eksisterende tilsyn.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
2.1.6. øget borgerinddragelse
og forenkling
af kommunikationen
mellem
jobcen
tre
og
a-kasser
om
dagpengemodtageres
rådighed
DAK bemærker, at det fremgår af lovforslagets
§
1, nr. 36 (forslag til
§
182, 2. pkt.),
at ministeren fremover bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om involvering af
personer omfattet af 6, nr. 1, i den kommunikation, der sker mellem jobcenteret og
personens a-kasse om den pågældendes rådighed.
DAK
undrer sig over, at man væl
ger meget specifikt og ikke helt i tråd med DAK’s og KL’s ønsker at beskrive,
hvordan man
vil
udnytte den nye bemyndigelse.
DAK
er ikke ubetingede enige i, at
kommunerne skal sende besked til en persons e-boks, hvis kommunen har sendt en
rådighedsunderretning til a-kassen om den pågældende. Der er ikke tale om en afgø
relse, men alene om en besked. Beskeder er der andre kommunikationsveje til end
—
—
32
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0035.png
—
e-boks, f.eks. beskedmodulet på Jobnet, som både jobcenter, a-kasse og den pågæl
dende person har adgang til. A-kasseme har ikke adgang til beskeder sendt til e-boks
og DAK er derfor bekymrede for,
om
kommunikation via den kanal vil give merad
ministration og gøre personen til informationsbærer mellem jobcenter og a-kasse.
Det er alt andet end hensigtsmæssigt og sender ikke et signal til personen om, at
aktoreme i systemet taler sammen, hvilket bl.a. er hensigten med at sende en besked.
DAK
mener derfor ikke, at man i dette lovforslag skal lægge sig fast på kommuni
kationsform og kanal, men at dette er noget, man skal aftale i det samarbejde, der er
etableret mellem STAR, KL og DAK om et nyt UPH-system hvilket vel også op
rindeligt var intentionen.
—
—
AC bemærker også, at det imodeses, at der fastsættes administrative regler i forhold
til diverse kommunikationskanaler mellem medlem, a-kasse ogjobcenter.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der med forslaget fremover skal ske en sy
stematisk in volvering afdagpengemodtagere i forbindelse gned underretninger mel
lem jobcenteret og a-kassen om dagpengemodtageres ,ådighed. Allerede i dag an
vender kommunerne digital kommunikation med bl.a. dagpengemodtagere. Der er
bl.a.fastsat regler om, at komnmnunerne skal sende afgørelser om tilbud og indkalde!
ser til samtaler til dagpengemodtagere ved brug afDigital Post efter tov om Digital
Postfra offentlige afsendere. Kravet om, atjobcenteret skal sende en besked til dag
pengemodtageren, når der sendes en underretning til a-kassen om vedkommendes
rådighed ved brug afDigital Post, svarer dermed tit måden, som jobeenteret i øvrigt
kommunikerer med dagpengemodtagere i dag. Der henvises til kapitel 19 i bekendt
gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesministeriet er opmærksom på den bekymring, DAK tilkendegiver om,
at a-kassen ikke har adgang til den digitale post, som jobcenteret sender til dagpen
gem odtageren. Ministeriet er enig med DAK i, at den ledige ikke skal være informa
tionsbærer mellem jobcenter og a-kasse. For at sikre fuld ensartet viden hos dag
pengemodtageren og a-kassen vil der på bekendtgorelsesniveau blive fastsat nær
mere regler om, atjobeenteret parallelt skal give besked til a-kassen. Herafvil også
fremgå, at den besked, den ledige modtager fra jobcenteret i forbindelse med en
underretning, som jobcenteret sender til a-kassen, skal svare til den besked, jobcen
teret sender til a-kassen. Såvel DAK som KL vil blive inddraget i den nøjagtige ud
formning af de beskeder, sontjobcenteret skal sende til dagpengemodtageren og a
kassen.
Beskæftigelsesmninisteriet bemærker, at den øvrige udmontning afanbefatingerne om
forenkling af it-tmderstottelsen af den digitale kommunikation mellem jobcentre og
a-kasser gennemføres administrativt ved at tilpasse bekendtgorelsen om det fælles
it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet
og bekendtgørelse om en aktiv beskæftige/ses indsats.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer afloiforslaget.
33
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0036.png
2.2. Permanentgørelse af lempelse af uddannelsespålægget
DA, fH, KL, Aarhus Kommune, Lederne og Dansk Socialrådgiverforening er posi
tive over for permanentgørelse af lempelse afuddannelsespålægget, som giver kom
munerne mulighed for at tilbyde en jobrettet indsats for unge, som ikke er motiveret
for en uddannelse.
FH mener, at det er vigtigt, at et kortsigtet beskæftigelsesmål ikke skal være et fra-
valg af uddannelse, og at der fortsat skal være et tydeligt uddannelsessigte, hvorjob
erfaring kan bidrage til aficiaring og motivation for et fremtidigt uddannelsesvalg.
FH og Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at det er vigtigt, at vi som samfund
sikrer, at det jobrettede fokus ikke kommer til at betyde, at de mest udsatte unge ikke
far
en uddannelse, da man ved, at uddannelse i højere grad kan sikre de unge en fast
og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. fH og Dansk Socialrådgiverforening er
enige om, at der bør følge en forpligtelse til at hjælpe de unge til en uddannelse på
trods afdenjobrettede indsats. En del af de unge, som er på uddannelseshjælp, har
brug for særlig støtte og hjælp for at komme i gang med en uddannelse og fastholde
uddannelsesforløbet.
Beskæftigetsesministeriet skal henvise til, at del fremgår aflovbemærkningerne, at
muligheden for at tilbyde en jobrettet indsats ikke ændrer på det overordnede mål
om, at den unge skal påbegynde en twldannelse, og at de skal stå til rådighed for
ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse,
jf
formålsbe
stemmelsen i 1, stk. 1, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
§
13, stk.
1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.
‘
Medforslaget er der således ikke ændret på det overordnede formål i lov om en aktiv
beskæftigelses indsats om, at unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende ud
dannelse, skal have en indsats med henblik på, at den unge kan gennemføre en stu
die- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår.
Bemærkningerne fra FH og Dansk $ocialrådgiverforening har givet anledning til,
at det i lovbemærkningerne er blevet præciseret, atfor uddannelses- og aktivitetspa
rate unge, der omfattes afdenjobrettede indsats, skal kommitnen tilrettelægge ind
satsen med henblik på at understøtte, at den unge på sigt kan påbegynde en uddan
nelse.
Bemærkningerne har givet anledning til ændringer af lovforslaget.
Dansk Arbejdsgiverforening bemærker, at forslaget også bør indebære, at de rele
vante unge får en pligt til at være aktivt jobsøgende, ligesom jobparate.
Aarhus Kommune bemærker, at den foreslåede
§
30 a, stk. 3, gør det uklart, om
personen i jobrettet indsats kan/skal sanktioneres, hvis ikke personen følger »Min
Plan«. Hvis en person uden rimelig grund ikke følger )>Min Plan«, må det forstås
sådan, at personen ikke deltager i det jobrettede tilbud, som personen har fået. Aar
hus Kommune spørger videre, om konsekvensen da er en sanktion, og samtidig en
34
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0037.png
vurdering af, hvorvidt personen i stedet for en jobrettet indsats skal have et uddan
nelsespålæg.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det ikke er en del af den politiske aftale at
ændre på rådighedsforpligtelsen for uddannelses- og aktivitetsparate uddannelses
hjætpsmodtagere omfattet afdenjobrettede indsats.
Uddannelses- og aktivitetsparate tinge, der får en jobrettet indsats, skal efter gæl
dende regler ikke være aktivt jobsogende, men skal stå til rådighedfor uddannelse
eller en uddannelsesrettet indsats.
Deifor medfører forslaget, at kommunerne ikke kan sanktionere unge, der ikke op
frlder betingelserne om cv-oplysninger eller følger de aftaler, der
fremgår af »Min
Plan, feks. aftale omjobsogningsaktivitet.
Som detfrenigår afbemærkningerne til luiforslaget, skaljobcenteret i stedet vurdere
om unge, der ikke opfrlder betingelserne om at registrere cv-oplysninger m.v. eller
ikkefolger de aftaler, derfremgâr af »Min Plan’,Jbrtsat er motiveretfor enjobrettet
indsats, eller om personen i stedet skal have et ttddannelsespålæg.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer aflovforslaget.
Dansk Socialrådgiverforening mener, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvad
der danner grundlag for visitationen både i forhold til målgruppe og for den konkrete
vurdering
af,
om den unge skal have en jobrettet indsats, da forslaget ikke omfatter
de åbenlyst uddannelsesparate.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der ikke ændres på grundlagetfor visitation
til åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate uddannelses
hjælpsmodtagere.
Bemærkningerne fra Dansk Socialrådgiverforening har imidlertid givet anledning
til, at det i lovbemærkningerne er blevet præciseret, atjobcenteret kan tilbyde den
tinge enjobrettet indsats, hvis det vurderes, at den tinge vil have gavn afenjobrettet
indsats, feks. ved at den unge opnår joberjaring, som på sigt kan bidrage til aJkla
ring og motivation for etfremtidigt tiddannelsesvalg.
Vurderingen af om den unge er i målgruppen for den jobrettede indsats, vil blive
yderligere beskrevet i vejledning om visitation for uddannelseshjælpsmodtagere.
Bemærkningerne har givet anledning til ændringer af lovforslaget.
2.3. Forenkling af kravene til kommunernes vejledning af personer om
rettigheder og pligter i forhold til r&Iighed og sanktioner.
Mkest’yTelsen bemærker, at Ankestyrelsen forstår bemærkningerne til lovforslaget
således. at selvom vejledningsforpligtelsen i
§
35, stk. i, i lov om aktiv socialpolitik
ophæves, skal det fortsat være en gyldighedsbetingelse for kommunens ret til at
sanktionere en borger, at kommunen forinden har vej ledt om, hvilke forhold, der kan
have betydning for borgerens hjælp. Der henvises således i lovforslaget tit, at det i
retssikkerhedslovens
§
12, nr. 4, fremgår, at kommunen skal give borgeren skriftlig
35
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0038.png
besked om. hvilke ændringer, der kan have betydning for hjælpen. og at denne regel
skat ses i sammenhæng med
§
11, stk. 2, i retssikkerhedstoven om borgerens pligt til
at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.
Det erAnkestyrelsens umiddelbare opfattelse, at retssikkerhedslovens
§
12 ikke i
sig
selv kan anvendes som gyldighedsbetingelse for, at kommunen kan sanktionere en
borger efter aktivlovens bestemmelser. Spørgsmålet om, hvorvidt kommunen har
vejledt i overensstemmelse med retssikkerhedslovens
§
12, vil alene indgå som et
element i vurderingen
af,
om borger mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysnings-
pligt eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget en ydelse.
Det er på den baggrund Ankestyrelsens vurdering, at lovforslaget bør præciseres.
Advokatrådet bemærker, at det som udgangspunkt er positivt, at regeringen med lov
forslaget ønsker at forenkle yderligere områder af beskæftigelsesindsatsen, men at
det er nødvendigt med et skærpet krav til kommunens vejledning forud for en ind-
gribende foranstaltning, som en sanktion i hjælpen er, samt når reglerne på området
er komplicerede.
Advokatrådet bemærker endvidere, at hvis lovforslaget gennemføres, vil der fortsat
være en vejledningspligt efter retssikkerhedslovens område (samt efter forvaltnings
loven), men at der ikke længere vil være en klar hjemmel i loven til, at borgeren skal
være vejledt om sine rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner for
bundet med ydelsen
som
betingelse for sanktionering.
Advokatrådet finder, at man ved helt at ophæve de pågældende bestemmelser, der er
et værn mod at blive pålagt sanktioner mv. uden vejledning, væsentligt forringer
borgernes retssikkerhed. På den baggrund foreslår Advokatrådet, at man i stedet for
at ophæve bestemmelserne om vejledning, forenkler vejledningspligten og gør den
mere fleksibel, således at kommunens medarbejdere kan overholde vej ledningsplig
ten samtidig med, at borgerne bibeholder det klare retssikkerhedsmæssige værn mod
at blive pålagt sanktioner mv. uden vejledning.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at Ånkestyrelsens og Advokatrådets bemærk
ninger, er taget til efterretning og 35, stk. 1,
§
69 a, stk. 1,
§
69 1, stk. 1, og
§
75 a,
stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik
om
kommunernes vejledningspligt, foreslås nyaf
fattet således, at det kommer tit at
fremgå,
at det er en betingelse for, at kommunen
kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør afydelsen efter
§S
3 6-40 a, at
kommunen har vejledt
personen
skrflhigt herom. Det medfører, at der ud over kravet
om skrtfthighed ikke stilles yderligere for,nelle
krav
til vejledningen. Pligten til at
vejlede shrflligt er et minimttmskrav. Ud over kravet om skrfthighed, skal
kommunen
vurdere, om der er behovfor yderligere vejledning,f
eks.
mundtligt eller digitalt,for
kommunens
vejledningspligt kan anses for tilstrækkelig opft’ldt. Det kan feks. være
i forhold til udsatte borgere
som
kan have vanskeligt ved at forstå
kommunens vej
ledning. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2. samt til bemærkningerne til bestemmel
serne i loven.
Ankestyrelsen anfører, at Ankestyretsen vurderer, at lovforslaget vil medføre et øget
timeforbrug på I time pr. sanktionssag.
36
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0039.png
Efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse vil den nye affattetse af vejledningsreg
lerne formodentlig ikke føre til, at Ankestvrelsen skal bruge mere tidpâ sanktions
sagerne, da de nye regler forventes at betyde, at der vil være færre sager, der skat
om
gøres eller hjemvises alene på proceskrav.
Kommunernes Landsforening (KL) kvitterer for, at der er blevet lyttet til kommu
nerne angående forenkling af kravene til kommunernes vejledning af personer om
rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner. KL har længe efterspurgt
dette, og ser denne del af lovforslaget som et rigtigt skridt i retningen mod mindre
bureaukrati. KL opfordrer til, at ministeriet (gerne i dialog med KL) vejleder kom
munerne om, hvorledes der fremover sikres en korrekt vejledning af borgerne om
rettigheder og pligter, s det sikres, at kommunernes vejledning lever op til Anke
styrelsens krav.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at STAR
vil indgå i dialog med KL og Ankesty
relsen
om
understottelse af implementeringen afforslaget
on
forenkling af vejled
ningspligten i lov
om
aktiv socialpolitik.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kan støtte ambitionen om at frigøre ressourcer, så
de i højere grad kan fokusere på indholdet i samtalen og dermed bestræbelserne på
at fade ledige ijob. DA mener dog ikke, at lovforslaget realiserer dette i tilstrækkelig
grad og foreslår, at vej ledningsreglerne forenkles markant, så borgeren kun bliver
vej ledt i forbindelse med, at borgeren påbegynder en ledighedsperiode. DA finder,
at borgeren stadig vil blive vejledt i større omfang end på andre områder, hvor det
forventes at borgeren overholder lovgivningen.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at en del afde borgere, som er omfattet afreg
lerne i lov om aktiv socialpolitik, kan være udsatte borgere, som ikke i fornødent
omfang vil kunne handle på en vejledning, der alene er givet på tidspunktetfor an-
sogn ingen af hjælp. Endvidere er kontanthjælpssystemet det underste økonomiske
sikkerhedsnet, der skal sikre, at staten
opj5dder sin
grttndlovsforpligtelse til at for
sørge de borgere, der ikke har mulighedfor anden .forsorgelse. Der er derfor behov
for, at denne grttppe vejledes på en måde, så de ikke mister deres forsørgelsesgrund
lag i en længere periodefr i forbindelse med en sanktion om udeblivelse fra en job-
samtale, hvor sanktionen først ophører, når borgeren henvender sig tiljobcenteret.
Bemærkningerne giver på den baggrund ikke anledning til yderligere ændringer i
lovforslaget end de, der er ændret
som følge afAnkestyrelsens og Advokatrådets
bemærkninger.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (ER) og Dansk Socialrådgiverforening (DS) be
mærker begge. at vejledning af borgerne i dag er blevet for rigid, tidkrævende og
ødelæggende for et godt samarbejde mellem borgeren og kommunen og tilslutter sig
derfor forslaget om, at de formelle krav til vejledningen afskaffes.
FH og DS mener, at man i fremtiden skal være meget opmærksom på. at vej lednings
pligten ikke kun overholdes via vej ledningsreglerne i lov om retssikkerhed og admi
nistration af på det sociale område og forvakningslovens regler om vejledning samt
god forvaltningssldk. men at der reelt gøres en ekstra indsats i forhold til de borgere.
37
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0040.png
som kan have sværere ved at forstå og leve op til reglerne, så de ikke uretmæssigt
sanktioneres, fordi det formelt er muligt. Det kan f.eks. være ved, at borgeren ved
ydelsesstart sikres bred rådgivning og vejledning og herefter alene vej ledes specifikt
i forhold til f.eks. deltagelse i tilbud eller anmodning om lægeerklæring mv.
Beskæftigelsesministeriet har på baggrund afAnkestyretsen og Ådvokatrådets be
mærkninger nyaffattet bestemmelserne om vejledning. Der henvises til Beskæftiget
sesministeriet bemærkninger i forhold til Ankestyrelsens og Advokatrådets harings
svar.
Der henvises endvidere til bemærkninger til
§
4, stk. i, i lovforslaget, hvorfølgende
fremgår:
“For modtagere afhjælp efter lov om aktiv socialpolitik skal der vejtedes om konse
kvenserne af manglende overholdelse afrådighedsforpligtelsen i §,S’ 8 a, 13 og 13 a
i lov om aktiv socialpolitik, idet den manglende overholdelse afrådighedsforpligtel
sen, feks. ved udeblivelse fra enjobsamtale tiden rimelig grund vilfd konsekvenser
for ydelsen i form afsanktioner efter
§,S’
3 6-40 a i lov om aktiv socialpolitik.
Ud over kravet om at vejledningen skal være skriftlig, skat kommunen herudover
vttrdere, om der er behovfor yderligere vejledningf eks. mundtligt eller digitalt. Det
kan feks. være relevantfor udsatte borgere, som kan have svært ved atforstå kom
munens skriftlige vejledning om rettigheder og pligter iforhold til rådighed og sank
tioner. Kommunens vejledning vil skulle tage hensyn til den enkelte borge rsforhold,
herunder at borgeren kan forstå vejledningen. Hvis kommunen i forbindelse med
tildeling afhjælp eller ved en senere opfølgning vurderer, at borgeren ikke kanforstå
den skriftlige vejledning om rådighed og sanktioner eller ikke vil være i stand til
senere at reagere på situationen, bør kommunen overveje, om der er
grundlag
for at
træffe andre foranstaltninger i forhold til vejledning om rådighedsforpligtelsen.
Dettefølger afprincipperne i retssikkerhedsloven, forvaltningsloven og godforvalt
ningsskik.
Bemærkningerne giver på denne baggrund ikke anledning til at ændre forslaget, og
der henvises til Beskæftigelsesministeriets bemærkninger til Ankestyrelsens hørings
svar.”
Den Uvildige Konsulentordning
på
Handicapområdet
(DUKH)
har bemærket, at det
fremgår af Folketingets Ombudsmands beretning for året 2002, at
§
5 i retssikker
hedsloven ikke blot en lovfæstelse af
§
7
i forvaltningsloven, men også et udtryk for,
at vejledningspligten er skærpet på det sociale område. Endvidere at vejlednings
pligten skal ses i sammenhæng med retssikkerhedslovens
§
12, nr. 4
om
kommunens
pligt til at give borgeren skriftlig besked om, hvilke ændringer, der kan have betyd
ning for hjælpen og borgerens oplysningspligt efter retssikkerhedslovens
§
11, stk.
2.
DUKH anfører, at den information,
som
kommunerne skal give, skal være tilstræk
keligt til, at borgeren ikke senere med rette kan hævde at have handlet i god tro. Det
bør således
i
forbindelse med lovforslaget tydeliggøres, at vejledningen skal gives
med udgangspunkt i borgers situation og forudsætninger. For udsatte borgere, som
38
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0041.png
kan have svært ved at forstå en skriftlig vej ledning om rettigheder og pligter i forhold
til rådighed og sanktioner, skal kommunen tage hensyn til den enkelte borgers for
hold og sikre sig, at borgeren kan forstå vejledningen. For nogle borgere vil det altså
ikice være tilstrækkeligt, blot at give vejledningen skriftligt som beskrevet i Anke
styrelsens principafgørelse 86-14. Endvidere at det er kommunerne, der skal kunne
dokumentere, at borgeren har fået tilstrækkelig vejledning med udgangspunkt i den
enkelte borgers forhold og forudsætninger.
For at hensigten med lovforslaget opnås, således at borgernes retssikkerhed styrkes,
opfordrer DUKH derfor til, at reglerne tydeliggøres, så praksis i forhold til at en
skriftlig vejledning vurderes at være tilstrækkelig i de tilfælde, hvor den er givet
tilstrækkeligt præcist, ikke længere bør kunne stå alene, som det ses i afgørelserne
5-11,
6-11, 143-11 og 86-14 fra Ankestyrelsen som knytter sig til den skriftlige vej
ledning i reglerne gældende forud for 1. januar 2020. Det er således afgørende, at
kommunens vejledning også kan omfatte borgere med udfordringer i det skriftlige
sprog (fx ordblinde mv.).
Beskæftigelsesministeriet har pâ
baggrund af horingssvaret
fra
bl. a. Ankestyretsen
og Advokatrådet nyaffattet
§‘
35,
stk. 1, Ç 69
a, stk. 1,
§
69
i,
stk. 1, og
§
75 a, stk. 1,
i
lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til Beskæftigelsesministeriets bemærhiin
ger til Ankestyrelsens og Advokatrådets horingssvar samt
tit
bemærkningerne til
fHs og DS’ horingssvar.
Bemærkningerne er imødekommet ved nyaffattelsen af bestemmelserne
i
forslagets
§4,
nr. 1-4.
Randers Kommune (RK) anfører, at
§
35, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik også har
udgangspunkt i retssikkerhedsloven, og at det vurderes langt mere hensigtsmæssigt
at omformulere
§
35, stk. 1, så vejledningsreglerne imødekommer de udfordringer
STAR har konstateret. RK anbefaler derfor, at lovforslaget udmønter en sammenfat
ning af bestemmelserne i retssikkerhedsloven, forvaltningsloven og de erfaringer,
STAR har
gjort
sig.
RK vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt, at kommunerne fremover skal vejlede
efter retssikkerhedsloven uden, at der er en eksplicit henvisning hertil i lov om aktiv
socialpolitik. RK finder, at lovforslaget generelt ikke er tilstrækkeligt præciseret. Der
er en iboende risiko for, at kommunerne vil vejlede forskelligt, herunder at vejled
ningen ikke vil være tilstrækkelig. Herudover er der generelt mange usikkerhedsmo
menter og uldarheder i lovforslaget. Den praktiske implementering og forvaltning af
forslaget vurderes derfor ikke tilstrækkeligt præciseret.
RK peger på, at det fremgår af lovforslaget, at kommunen i henhold til retssikker
hedslovens
§
12, nr. 4, har pligt til skriftligt at oplyse modtagere af hjælp om konse
kvenserne i hjælpen i fonn af sanktioner. Ifølge retssildcerhedsvejledningen, pkt.
177, er der ikke tale om en skal-bestemmelse, hvorfor det bør fremgå eksplicit af
lovgivningen at kommunen har en decideret pligt.
39
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0042.png
RI
ser gerne, at det fortsat bør fremgå eksplicit af lovgivningen, at vejledningen
stadig skal ske under hensyn til personens situation og forudsætninger, og at vejled
ningsforpligtelsen ved ydelses- og målgruppeskift præciseres.
RK finder det uklart, om STAR fortsat vil udarbejde vejledningsmateriale, og om
kommunen stadig kan udsende STAR’s vejledningspjecer til borgerne.
RK spørger, hvordan det sikres, at der sanktioneres ved udeblivelse fra den første
jobsamtale efter henvendelse om hjælp, og kan der i forbindelse med den første job-
samtale efter henvendelse om hjælp derfor blot stadig vej ledes skriftligt i indkaldel
sesbrevet?
spørger endvidere, om det vil være fyldestgørende, at vejledning om rettigheder
og pligter i forhold til rådighed og sanktioner følger samme principper som før 1.
januar 2020, og hvornår der skal vejledes første gang, herunder hvilke pligter m.v.
der skal vejledes om.
RK har herudover stillet spørgsmål til den skriftlige vejledning, digital ansøgning
om hjælp, videovej ledning og brug af fortrykt blanket som dokumentation for, at der
er vejledt om borgerens oplysningspligt.
Beskæftigelsesministeriet henviser til bemærkningerne til Ankestyrelsens og Advo
katrådets høringssvar samt til bemærkningerne tit FHs og D$’ høringssvar.
Tit bemærkningerne om, at den praktiske implementering og forvaltning afforslaget
ikke vurderes tilstrækkeligt præciseret, skal ministeriet bemærke, at STAR vil indgå
i dialog med KL og Ankestyrelsen om understøttelse afimplementeringen afforsla
get om forenkling afvejledningspligten i lov om aktiv socialpolitik.
Til bemærkningen om, at vejtedningsforpligtelsen ved ydelses- og målgruppeskift
bør præciseres og spørgsmålene om STAR ‘s vejledningsmateriale og de øvrige
spørgsmål om de nærmere rammer og indhold afvejtedningspligten, skat ministeriet
bemærke, at følgende fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger:
“Pligten til at vejlede skr’ftligt er et minimumskrav. Kommunen vælger selv,
om
kom
munen vil vejlede om alle regler om rådighed og sanktioner på en gang, eller om
kommunen vil vejlede i forhold til den konkrete aktivitet, som borgeren bliver ind
kaldt tilf eks. vejledning om, hvad der sker, hvis borgeren ikke møder i et tilbud. Det
vigtige er, at kommunen vejleder om de regler, der er relevante for borgeren i den
konkrete situation. Kommunen vil også i indkaldelsen til 1. jobsamtale kunne vejlede
om, at hvis borgeren ikke møder op, vil kommunen
træffe
afgørelse om en sanktion,
med mindre borgeren havde en rimelig grtind til ikke at møde til samtalen feks.
sygdom.”
Aarhus Kommune bemærker, at kommunen finder det positivt, at lovforslaget op
hæver den bureaukratisk tunge vejledningsprocedure. Kommunen kvitterer for det
praksistjek, som STAR har gennemført i bl.a. Aarhus Kommune, som har tydelig
gjort,
at de gældende krav til vejledning er en unaturlig del af samtalen og kan have
en negativ indvirkning på samtalen med borgeren. Herudover anfører kommunen, at
40
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0043.png
det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at detaljeringsgraden af den vejled
ning kommunen skal give afhænger af, hvilken ydelse borgeren søger om. Kommu
nen vil gerne have præciseret. hvad der forstås hermed. Endelig ønsker kommunen
oplyst, om kommunen i de situationer, hvor en borger er i stand til at forstå mundtlig
dansk men ikke skriftlig dansk, kan vejlede borgeren mundtlig og notere dette på
sagen.
På baggrund af de indkomne horingssvar har Beskæftigelsesministeriet i stedet for
en afskaffelse afvejledningsreglerne i lov om aktiv socialpolitikforeslået nvaffattelse
afÇ 35, stk. 1,
§
69 a, stk. 1,
§
691, stk. 1, ogÇ 75 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik
om kommunernes vejledningspligt. Der henvises til Beskæftigelsesministeriet be
mærkninger til Ankestyrelsens og Advokatrådets horingss var samt til bemærknin
gerne til fHs og DS’ h@ringssvar.
Der henvises endvidere til Beskæftigelsesministeriets bemærkninger til Randers
Komm tines horingssvar vedr. vejledn ingens indhold i forhold til målgrupper.
Bemærkningerne giver på denne baggrund ikke anledning til at ændre yderligere
forslaget.
Købehavns Kommune bemærker, at kommunen ser frem til, at bestemmelsen om
vejledningen ophæves, og at kommunen værdsætter, at der er lyttet til praktikere fra
kommunerne. Kommunen forslår dog. at lovændringen træder i
kraft
tidligere end 1.
januar 2024.
På baggrund afden tidsmæssige behandling af lovforslaget, vil det ikke være muligt
at lovjårslaget træder i kraft tidligere end den 1. januar 2024.
2.4. Kompetence fordeling ved udpegning af medlemmer og suppleanter
til de regionale arbejdsmarkedsråd
Lederne finder det fornuftigt, at direktøren for STAR rar mandat til
at udpege med
lemmer af de regionale arbejdsmarkedsråd eller suppleanter for medlemmerne på
vegne afbeskæfligelsesministeren i de situationer, hvor medlemmerne eller supple
anterne fratræder i løbet af rådets funktionsperiode.
Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne til efterretning.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer afloforslaget.
41
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0044.png
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0045.png
Ankestyrelsen
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København ø
23. marts 2023
Ankestyrelsens svar til høring om forslag til lov om ændring af lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik
jeres j.nr. 22/ 14505
—
].nr. 23-18864
Klik her for at angive
tekst,
Ankestyreisen
7998 Statsservice
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved mail af 23. februar
2023 bedt Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af høring om
lovforslag, der udmønter Anden delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Ankestyrelsens bemærkninger til de foreslåede ændringer af lov om en
aktiv socialpolitik
Ankestyrelsen har følgende bemærkning til lovforslagets
Tel +45 3341 1200
ast©ast.dk
sikkermaii©ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
§
4, nr. 1:
Ankestyrelsen forstår bemærkningerne til lovforslaget således, at
selvom vejledningsforpligtelsen i
§
35, stk. i, i lov om aktiv socialpolitik
ophæves, skal det fortsat være en gyldighedsbetingelse for kommunens
ret til at sanktionere en borger, at kommunen forinden
har vejledt om, hvilke forhold, der kan have betydning for borgerens
hjælp.
Der henvises i lovforslaget til, at det i retssikkerhedslovens
§
12, nr.
4, fremgår, at kommunen skal give borgeren skriftlig besked om, hvilke
ændringer, der kan have betydning for hjælpen. Kommunerne vil derfor
fortsat have pligt til skriftligt at oplyse modtagere af hjælp om
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0046.png
konsekvenserne af ikke at overholde, idet den manglende overholdelse
kan f konsekvenser i hjælpen i form af sanktioner, og at denne regel
skal ses i sammenhæng med
§
11, stk. 2, i retssikkerhedsloven. Efter
11, stk. 2 i retssikkerhedsloven har borgeren pligt til at oplyse om
ændringer, der kan have betydning for hjælpen.
Det er vores umiddelbare opfattelse, at retssikkerhedslovens
sanktionere en borger efter aktivlovens bestemmelser.
Vi bemærker i den forbindelse, at det heller ikke er en
gyldighedsbetingelse for kommunens ret til at kræve tilbagebetaling
efter aktivloven, at en borger er vejledt efter retssikkerhedslovens
med retssikkerhedslovens
§
§
12 ikke i
sig selv kan anvendes som gyldighedsbetingelse for, at kommunen kan
§
12.
Spørgsmlet om, hvorvidt kommunen har vejledt i overensstemmelse
§
12, vil alene indgå som et element i
vurderingen af, om borger mod bedre vidende har tilsidesat sin
oplysningspligt eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget en
ydelse.
Det er p den baggrund vores vurdering, at lovforslaget bør præciseres.
Hvis ovenstående giver anledning til behov for uddybning, deltager vi
gerne i en drøftelse herom.
økonomiske bemærkninger
Ankestyrelsen vurderer, at lovforslaget vil medføre et øget timeforbrug
p 1 time pr. sanktionssag.
Det skyldes, at der med lovforslaget bliver metodefrihed for
kommunerne i forhold til vejledning af borgerne. Der vil derfor skulle
foretages en mere omfattende undersøgelse og vurdering i hver enkelt
sag om, hvorvidt borger er tilstrækkeligt vejledt. Dette kan endvidere
medføre et behov for indhentelse af yderligere oplysninger fra
kommunerne i større omfang end i dag, hvor vi p forhånd ved, hvad der
skal foreligge af dokumentation for vejledning af borger i den enkelte
sag.
2
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0047.png
Ankestyrelsen behandlede i fra 2020-2022 ca. 930 sanktionssager årligt.
P den baggrund forventes en meromkostning for Ankestyrelsen p 0,7
mio. kr. rIigt, varigt fremadrettet.
Ankestyrelsens bemærkninger til de foreslåede ændringer af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats
Vi skal henlede jeres opmærksomhed p, at lovforslaget ikke indeholder
regler om muligheden for at klage over a-kassernes afgørelser om
selvbooking efter
§
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kommunerenes afgørelser om selvbooking kan pklages til
Ankestyrelsen. Som vi læser lovforslaget, bortfalder muligheden for at
klage over en afgørelse om selvbooking for dagpengemodtagere i de
første tre måneder af ledighedsforløbet med lovforslaget.
Venlig hilsen
Elisabeth Haxthausen
3
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0048.png
ERHVERVSSKOLER
OG -GYMNASIER
Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering
Vermundsgade 38,
2100 København
Ø
Den 23. 09 2023
Høringssvar vedr. Høring om lovforslag, der udmønter Anden delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har ingen bemærkninger til ovenstående høring.
På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Thomas Kurz Ankersen
Chefkonsulent -jura & organisation
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0049.png
Kære modtager i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., lov om arbejdsløshedsforsikring
rn.v. og lov om aktiv socialpolitik
Fasttrackssvar vedrørende Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsiøshedsforsikring m.v. og lov om aktiv
socialpolitik
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.
Administrative konsekvenser:
OBR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har dermed
ikke yderligere kommentarer.
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Freya Leschly Jørgensen
Student
Tlf. direkte: 35 29 14 33
E-post: [email protected]
Med venlig hilsen
Annette Pia Andersen
ERHVERVSSTYRELSEN
Bedre Regulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291653
E-mail: anianerst.dk
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og
lovgrundlag for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0050.png
Kære Josina
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) takket for høringsmuligheden og har ingen bemærkninger til
lovforslaget i. Nr. 22/14505.
-
Med venlig hilsen
David Luxhøj-Pedersen
Advokatfuldmægtig
E: [email protected]
M: +45 33 38 16 23
Amaliegade 7
1256 København K
p
F
I
NANSSEKTQR ENS
ARSEJDSGIVERFOFENING
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0051.png
Kære jer
Finanstilsynet har ingen bemærkninger til denne høring.
Med venlig hilsen
Natasha Holsoe Duncker
Fuldmægtig
Kontoret for EU-sager, Ledelses- og Ministerbetjening
FINANSTILSYNET
Strandgade 29, 1401 København K
Tlf.: +45 33 55 82 82
Direkte tlf.: +45 61 93 07 40
mailto:[email protected]
www.finanstilsynet.dk
Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler
dine personoplysninger på vores hjemmeside https:I/wwwSinanstilsynet.dk)KontakUPrivatlivsoolitik
Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede fler er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en
fejl, bedes du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at
hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være
ulovlig.
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0052.png
Forhandlings
fællesskabet
Til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att. Hinna Anwar, Søren Windfeldt Nissen og STAR
Sendt pr. mail til: [email protected], [email protected] og
star(I)star.dk
Aktivitetsnr.: 22-0174.21.
EA
Direkte tlf.nr.: 3347 0615
20. marts 2023
Vedr.: Horing om lovforslag, der udmonter ‘Anden delaftale om nytænkning af beskæfti
gelsesindsatsen’ m.v.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i høring af 23. februar 2023 bedt om forhand
lingsfællesskabets bemærkninger til lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesind
sats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsløs
hedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolititik med frist vor eventuelle bemærkninger 23.
marts 2023 kl. 12.00. Lovforslaget udmønter dele af ‘Anden delaftale om nytænkning af beskæf
tigelsesindsatsen’.
forhandlingsfællesskabet har ikke bemærkninger til høringen, idet det ikke skønnes at have løn-
og ansættelsesmæssige konsekvenser for ansatte i kommuner og regioner.
Forhandlingsfællesskabet henviser til eventuelle høringssvar fra fagbevægelsens Hovedorgani
sation og Akademikerne samt fra Forhandlingsfællesskabets medlemsorganisationer.
Med venlig hilsen
9
Eva Age
ft&r
Helle Basse
Forhandlingsfællesskabet, Løngangstræde 25, 1., 1468 København K, tlf.: 3311 9700
www.forhandlingsfællesskabetdk [email protected]
-
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0053.png
S vidt jeg kan se, er I kommet til at lave en skrivefejl
star:
21. I
lovforslagets
§
1 punkt 21, hvor der
§
33, stk. 4, ændres
»5
31, stk. 2, til:
§
33, stk. 4 star:
»
31, stk. 1, 3. pkt.,«
I den nuværende
“Arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde
i
den fælles
jobsamtale efter
stk. 2, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager
ved personligt fremmøde sammen med personen.”
Der skal således i stedet for
Venlig hilsen
Karen Mølgaard
Konsulent
Telefon 9611 3868
•
§
31, stk. 2 st
§
32, stk. 2.
Mobil 9354 3255
.
UH’
Holstebro Kommune
Kultur, Erhverv og Arbejdsmarked
www.holstebro.dk
I
Kultur, Erhverv og Arbejdsmarked Sekretariat
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0054.png
, Den
Uvildige
Konsu Ientordn ing
på Handicapområdet
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København
Ø
Høri ngssva r om lovforslag, der ud mønter “Anden
delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”
mv.
Den Uvildige konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) takker for
muligheden for at afgive høringssvar og har følgende bemærkninger til
Forenkling af krav om vejledning
DUKH anerkender at hensigten
i
lovforslaget er et udtryk for et politisk ønske
om, at borgernes retssikkerhed styrkes og finder generelt, at der er mange
gode intentioner i det fremlagte lovforslag.
Som det fremgår af Folketingets Ombudsmands beretning for året 2002, er
§
5 i retssikkerhedsloven ikke blot en lovfæstelse af
§
7
i
forvaltningsloven,
men også et udtryk for at vejledningspligten er skærpet på det sociale
område. Endvidere at vejledningspligten skal ses i sammenhæng med
retssikkerhedslovens
§
12, nr. 4 om kommunens pligt til at give borgeren
skriftlig besked om, hvilke ændringer, der kan have betydning for hjælpen og
borgerens oplysningspligt efter retssikkerhedslovens § 11, stk. 2.
Den information, som kommunerne skal give, skal være tilstrækkeligt til, at
borgeren ikke senere med rette kan hævde at have handlet i god tro. Det bør
således i forbindelse med lovforslaget tydeliggøres, at vejledningen skal gives
med udgangspunkt i borgers situation og forudsætninger. For udsatte
borgere, som kan have svært ved at forstå en skriftlig vejledning om
rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner, skal kommunen
tage hensyn til den enkelte borgers forhold og sikre sig, at borgeren kan
forstå vejledningen. For nogle borgere vil det altså ikke være tilstrækkeligt,
blot at give vejledningen skriftligt som beskrevet i Ankestyrelsens
principafgørelse 86-14. Endvidere at det er kommunerne, der skal kunne
dokumentere, at borgeren har fået tilstrækkelig vejledning med
udgangspunkt i den enkelte borgers forhold og forudsætninger.
For at hensigten med lovforslaget opnås, således at borgernes retssikkerhed
styrkes, opfordrer DUKH derfor til, at reglerne tydeliggøres, så praksis i
Den Uvildige Konsulentordning
på Handicapområdet
Jupitervej 1
I
6000 Kolding
T7630 1930
mailcdukh.dk
[email protected]
www.dukh.dk
22.03.2023
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0055.png
, Den
Uvildige
Konsulentordning
på Handicapomtådet
forhold til at en skriftlig vejledning vurderes at være tilstrækkelig i de
tilfælde, hvor den er givet tilstrækkeligt præcist, ikke længere bør kunne stå
alene, som det ses i afgørelserne 5-11, 6-11, 143-11 og 86-14 fra
Ankestyrelsen som knytter sig til den skriftlige vejledning i reglerne gældende
forud for 1. januar 2020.
Med andre ord, er det afgørende at kommunens vejledning også kan omfatte
borgere med udfordringer i det skriftlige sprog (fx ordblinde mv.).
Venlig hilsen
Ditte Lindegaard
Juridisk konsulent
DKH
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet
Jupitervej
1
I
6000
Kolding
I
Tlf.
76 30 19 30
I
Læs mere om os på: https://www.dukh.dk/
Sådan behandler vi dine personoplysninger
2
[.
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0056.png
Kommunale
Velfærdschefer
Til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 3$
2100 København
Ø
24/3 2023
Att: Hinna Anwar ([email protected])
Søren Wind-feldt Nissen ([email protected])
Høringssvar fra foreningen af Kommunale Velfærdschefer til lovforslag, om ændring af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. (nytænkning.) udmøntning af Anden delaftale om
nytænkning af beskæftigelsesindsatsen m.v.
-
Sendt til: Hinna Anwar ([email protected])
Søren Wind-feldt Nissen ([email protected])
Foreningen for Kommunale Velfærdschefer (KV) takker for muligheden for at indgive høringssvar
på sagen, og har følgende bemærkninger til initiativerne i lovforslaget, der omhandler:
1. Et forenklet kontaktforlØb, herunder at a-kasserne får ansvaret for kontaktforløbet i de første 3
måneder af ledighedsforløbet for dagpengemodtagere.
2. Lempelse af uddannelsespålægget gøres permanent.
3. Forenkling af kravene til kommunernes vejledning af personer om rettigheder og pligter
i
forhold til rådighed og sanktioner.
Kommunale Velfærdschefers bemærkninger til lovforslaget oplistes nedenfor.
Jobsamtaler reduceres fra tre til én (forenklet kontaktforløb)
Vi foreslår, at reglen om antal samtaler i jobcenteret ændres. Forslaget er, at der kun bliver krav
om mindst en individuel jobsamtale i jobcenteret inden for de 6 måneder.
Baggrunden for forslaget er, at arbejdsløshedskasserne inden for de første 3 måneder allerede har
bistået deres medlemmer med at finde job, herunder krav til jobsøgning, CV, jobmål og første
udgave af Min Plan.
Arbejdsiøshedskasserne bistår også private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering, herunder
jobformidling af egne ledige medlemmer mv. Borgerne har således været gennem et veltilrettelagt
og gennemført fleksibelt kontaktforløb for dagpengemodtagere i form af individuelle jobsamtaler
under hensyn til personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov.
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0057.png
I
Kommunale
Velfærdschefer
Jobcentrene forventer på den baggrund at modtage borgere, der gennem arbejdsiøshedskasserne
er blevet klædt på inden for de første 3 måneder af ledighedsforløbet. Der ses således ikke et
behov for, at jobcenteret skal afholde mindst tre individuelle jobsamtaler med borgeren. Hvis der
er behov for mere end en individuel jobsamtale, vil det som vi kender reglerne i dag, være
jobcenterets og borgerens vurdering af behovet for jobsamtaler.
Ændringen til mindst en jobsamtale vil også understøtte lovforslagets intention om, at jobcentrene
bruger ressourcerne der, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn, herunder at
indsatsen skal rettes mod borgere, der har større udfordringer med at finde et job. De skal
i
stedet
omfattes af mere værdige indsatser med større effekt.
Vi bemærker hertil, at forslagets bestemmelse om at dagpengemodtageren selv kan vælge, om
arbejdsløshedskassen skal deltage i den første jobsamtale med jobcenteret, fortsat kan
gennemføres med en regel om minimum en jobsamtale i jobcenteret.
En samtaletype jobsamta ler
Vi er enige i forslaget om at afskaffe cv-samtalen og de to obligatoriske rådighedssamtaler inden
for de første 6 måneders sammenlagte ledighed.
-
Vi foreslår i den forbindelse også, at reglen om en obligatorisk jobsamtale med
arbejdsløshedskassen (efter 16 måneders ledighed) udgår. Reglen findes i dag i § 32, stk. 2 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Ved behov skal det fortsat være muligt, at afholde en
fællessamtale, hvor begge myndigheder er repræsenteret.
Baggrunden for forslaget er, at der vil ske en forenkling af reglerne, som vil bidrage til at fjerne
overflødige opgaver i kontaktforlØbet, fordi borgerne kun skal have dialog med en myndighed.
Derudover er erfaringen, at borgerne ikke ønsker deltagelse af arbejdsløshedskassen ved 16
måneders samtalen, fordi de har haft et længerevarende forløb med deres sagsbehandler.
Målgruppen for et uddannelsespålæg skal ikke have særforløb
Vi foreslår, at forslagets regler om at jobcenteret fortsat tilrettelægger og gennemfører det
fleksible kontaktforløb for dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for et
uddannelsespålæg, udgår.
Baggrunden for det er, at vi ønsker ens og forenklede regler for alle i målgruppen. Det foreslås
derfor, at arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder af ledighedsforløbet også skal
tilrettelægge og gennemføre det fleksible kontaktforløb for dagpengemodtagere, som potentielt
er i målgruppen for et uddannelsespålæg.
Forslaget flugter også med lovforslagets intentioner om at forenkle beskæftigelsesindsatsen og
ikke lave særregler til bestemte målgrupper.
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0058.png
I-“.I
Kommunale
Velfærdschefer
Hertil bemærkes det, at i lovforslagets bemærkninger stilles krav om, at jobcenteret vil skulle
holde mindst seks individuelle jobsamtaler med borgeren inden for de første seks måneder. Denne
del af forslaget følger således ikke de almindelige regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Kapitel 7 om kontaktforlØbet m.v. Her er der kun krav om fire individuelle jobsamtaler med
borgeren inden for de første seks måneder. Der vil således ikke være tale om en forenkling af
beskæftigelsesindsatsen.
Overgangsproblematik
Vi er enige i lovforslagets intentioner om fokus på at bygge videre på det forløb, som den ledige
har haft
i
a-kassen, med henblik på en målrettet jobrettet indsats, hvor borgeren hurtigst muligt
formidles til ordinær beskæftigelse.
Vi gør dog opmærksom på, at vores foreløbige erfaring med a-kasseforsøget viser, at der er
administrative udfordringer i forbindelse med en god overdragelse til jobcentrene.
Vi vil således foreslå, at der kommer et skærpet krav til arbejdsiøshedskasserne i forbindelse med
overlevering til kommunerne således, at det med en lovregel sikres, at borgerens oplysninger
videregives så hurtigt som muligt.
Det kunne være en regel om, at sagen skal være overleveret til kommunen seneste 5 hverdage før
overgangsdatoen.
Baggrunden for forslaget er, at det kan være vanskeligt for kommunen at overholde lovens øvrige
sagsbehandlingsregler, hvis ikke jobcentrene modtager de nødvendige oplysninger rettidigt. Det
gælder fx reglerne om CV og jobsamtaler.
Mindre intensiv indsats
Vi har et ønske om, at det bliver præciseret, hvordan jobcenteret skal forhold sig, hvis borgeren er
vurderet omfattet af mindre intensiv indsats ved overgang til jobcentrene.
Forslaget er, at det bliver præciseret i reglerne, at der ikke skal overleveres en sag til jobcentrene,
hvis borgeren er omfattet af mindre intensiv indsats ved overgangsdatoen.
Hvis der efterfølgende, altså efter de tre måneder, bliver rejst tvivl om borgerens generelle
rådighed, så kan borgerens sag videreføres til jobcentrene.
Baggrunden for forslaget er, at hvis borgeren f.eks. bliver fritaget 2,5 måned inde
i
kontaktforlØbet, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, vil det være omstændeligt
at oprette en sag
i
kommunen for 14 dage, hvor borgeren er vurderet omfattet af mindre intensiv
indsats ved overgang til jobcentrene.
Fælles indstilling af tilbud m.v. til jobcenteret
Vi foreslår, at reglerne om fælles indstilling af tilbud m.v. til jobcenteret udgår, og at
arbejdsløshedskassen har afgørelseskompetencen og budgettet i de første
3
måneder af
ledighedsforløbet. Samtidig foreslås det at a-kasserne ikke skal have en særskilt forklaring fra
jobcentrene, såfremt en borger får afslag på et tilbud, idet borgeren allerede får tilsendt et
afgørelsesbrev i forbindelse med ansøgningen.
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0059.png
I AI
Kommunale
Velfærdschefer
Jobcenteret skal også have mulighed for at give en borger afslag på et opkvalificeringskursus, hvis
der ikke er flere puljemidler.
Baggrunden for forslaget er, at hvis arbejdsløshedskassen har ansvaret for kontaktforlØbet, så
burde den også få kompetencen til at træffe afgørelse om tilbud efter lovens kapitel 11 om
virksomhedspraktik, kapitel 12 om ansættelse med løntilskud, kapitel 13 om nytteindsats og
kapitel 14 om vejledning og opkvalificering i loven og/eller understøttende indsatser efter kapitel
26-28
i
loven, herunder mentorstøtte og tilskud til hjælpemidler.
Reglen er således ikke medvirkende til at gennemføre et fleksibelt kontaktforlØb for borgeren
i
ledighedsforløbet.
Forslaget flugter også med lovforslagets intentioner om at forenkle beskæftigelsesindsatsen, fordi
det er arbejdsløshedskassen, der sammen med borgeren vurderer, at borgeren vil have gavn af et
tilbud, og/eller en understøttende indsats. Det vil derfor være unødigt bureaukratisk, hvis der
iværksættes en proces hos jobcenteret, hvor der skal laves sagsoplysning samt laves en afgørelse
med begrundelse for tilkendelse eller afslag.
Alternativt foreslås det, at fælles indstilling af tilbud ikke skal omfatte Øvrig vejledning og
opkvalificering.
Baggrunden for dette er, at der ikke skal bruges ressourcer på vurdering af dette
i
de først 3
måneder af kontaktforløbet i jobcentrene, fordi tidligere lovforslag har indført en omlægning af en
del af indsatsen, der i dag gives som øvrig vejledning og opkvalificering. Indsatsen i a-kasserne skal
således være i retning af ordinære løntimer, ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud.
Det vil også understøtte lovforslagets intention om, at jobcentrene bruger ressourcerne der, hvor
de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn, herunder at indsatsen skal rettes mod borgere,
der har større udfordringer med at finde et job.
Herudover foreslås det også som alternativ, at der laves formkrav til en indstilling fra
arbejdsløshedskassen til jobcenteret således, at det ikke er sagsoplysningen mellem to
myndigheder, der besværliggøre vurderingen af tilbuddet. Det er f.eks. de oplysninger, som lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats kræver ved etablering af virksomhedspraktik mv.
For at skabe en smidigere kommunikation mellem a-kasserne og jobcentrene foreslår vi, at der
stilles en fælles kommunikationsplatform til rådighed.
Med venlig hilsen
Jakob Bigum Lundberg, formand KV
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0060.png
I
Kommunale
Velfærdschefer
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0061.png
PLADS TL FLERE
I ARBEJDE
Heringssvar vedr. lovforslag, der udmønter Anden delaftale omnytænk
ning af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Afsender:
Organisation:
Cabi, Aaboulevarden
70,
Sooo Aarhus C
Kontaktperson:
Annette Juul Jensen, aje®cabiweb.dk
Generelle bemærkninger:
Cabi bifalder, atjobrettet indsats for uddannelseshjælpsmodtagere permanentgøres. Det gavner
både den enkelte unge, virksomhederne, der aktuelt har rekrutteringsudfordringer, og samfundet
som et hele.
Med delaftalen kommer der et endnu stærkere fokus på samarbejdet mellem virksomheder og
jobcentre, hvilket vii Cabi, anser som et positivt greb i den samlede beskæftigelsesindsats. Med
delaftalen, bliver også a-kasserne en tydelig samarbejdspartner i forhold til virksomhederne. I den
forbindelse finder vi anledning til at bidrage med den erfaring, vi harfra samtaler med virksomhe
derne. Det virksomhederne ofte er tydelige på i deres ønsker til samarbejdet er, at der kun er én
indgang, når de skal rekruttere nye med arbejdere, lige som en velkoordineret kontakt fra og med
medarbejderne i jobcentrene, er et gennemgående ønske fra virksomhederne. Forventer vii en
fremtid, hvor både jobcentre og a-kasser har brug for intensivt at kunne samarbejde med virksom
hederne, er der således fare for, at virksomhedernes behov for én indgang og en velkoordineret
kontakt udfordres. Cabi foreslår derfor, at dertænkes i bistand til jobcentre og a-kasser i forhold
til, hvordan de kan koordinere deres kontakt til virksomhederne.
Cabi ser endvidere forventningsfuldt frem til at A-kasserne overtager kontaktforløbet de første
måneder af ledighedsforløbet. Dog er Cabi bekymret for, om der er tænkt den nødvendige støtte
til opkvalificering af a-kassemedarbejderne ind i det samlede oplæg. Mange a-kasser har oparbej
det en stor kompetence inden for de specifikke brancher som de servicerer. Dog vil en del ledige
allerede på et tidligt tidspunkt have brug for vejledning om arbejdsmarkedets muligheder på tværs
af brancher. Fx i de tilfælde, hvor der er brug for brancheskift i forbindelse med fysisk eller psykisk
nedslidning. Her er et absolut brancheskift ofte afgørende for at genvinde fodfæstet på arbejds
markedet. En tidlig screening i forhold til det brede arbejdsmarked og behovet for eksempelvis
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0062.png
ca’
PLADS TIL FLERE
I ARBEJDE
handicapkompenserende ordninger, kan for disse borgere og medlemmer være absolut nødvendig
for at afværge, at ledigheden bliver langvarig og kompleks. Cabi ser derfor et behov for at sikre, at
a-kasserne har adgang til den nødvendige opkvalificering i forhold til at foretage denne risikovur
dering, samt at kende til det brede arbejdsmarked og mulighederne i de handicapkompenserende
ordninger.
Tekstnære bemærkninger:
Paragraf!
tekst:
Punkt
;6.
Ç
30
a
-
Kommen-
tar.
Varighed af virksomhedspraktik og løntilskud
Der står i bemærkningerne til lovforslaget, at Den jobrettede indsats for den
unge skal tilrettelægges udfra en individuel vurdering af, hvordan den unge på
bedst mulig vis hjælpes videre ijob. For nogle unge vil virksomhedspraktik eller
tøntilskud være vejen til at opnå ordinærtjob.
Det er Cabis erfaring, at en større andel unge vil have brug for en længere
indkøringsperiode for at få fodfæste og udvikle sig i en praktik på en fly ar
bejdsplads. Dette er særligt med tanke på, at mange afde unge, dereri mål-
gruppen for en jobrettet indsats frem for uddannelse, vil være uden arbejds
markedserfaring og samtidigt have en række andre udfordringer af varierende
sværhedsgrad.
Vi bemærker, at derikke medfølger ændringer i regler om tilbud, hvilket på
sigt kan vise sig uhensigtsmæssigt, hvis man skal skabe bæredygtige forløb
for disse unge.
Det betyder, at et tilbud om virksomhedspraktik kan have en varighed på op
til fire uger. I bemærkningerne peges på, atjobcentrene med fordel i tilrette
læggelsen af den jobrettede indsats kan lade sig inspirere afJobFirst-meto
den. I JobFirst har det netop vist sig, at man igennem en virksomhedspraktik
i kombination med lønnede timer kan oparbejde sig kompetencer, der med
fører flere lønnede timer på virksomheden. Denne proces vil for mange unge
ikke kunne lykkes på fire uger, trods at man forventer1 at de vil kunne
komme ijob eller uddannelse indenfor det kommende år.
Forslag til
ændring:
Derfor ses der et behov for, at man i de særlige jobrettede forløb for personer i
målgruppe 6.4 sidestiller borgerne med målgruppe 6.5 i relation til varigheden af
2
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0063.png
PLADS TIL FLERE
i ARBEJDE
virksomhedspraktik og løntilskud. Dette for at understøtte, at unge, der har be
hov for en lidt længere løbebane til at kunne nå mål med jobbet, også får den
mulighed.
Paragraf!
tekst:
Tidlig virksomhedsrettet indsats via praktik eller løntilskud.
Fremgår afaftaleteksten.
Kommen-
tar:
A-kasserne får med lovforslaget ansvaret for kontaktforløbet i de første 3
måneder af ledighedsforløbet for dagpengemodtagere.
Af aftaleteksten fremgår det at Jobcentret bevarer retten til bevilling aftil
bud i de første måneder af ledighedsperioden.
Vi ved, at afgangen til job fra ledighed er størst i de første tre måneder, og
derfor er det i disse måneder særligt vigtigt, at der sker en tidlig indsats med
en hyppig opfølgning og smidige arbejdsgange i forhold til bevilling afstøt
tende tilbud.
Det bemærkes, at der ved den skitserede model er risiko for, at ledige, som
har behov for en tidlig virksomhedsvendt indsats, som fx løntilskud eller virk
somhedspraktik, får sværere ved at få en tidlig bevilling. Dels kan der være
usikkerhed omkring, hvorvidt kommunerne bevilger det, som a-kasserne fo
reslår. Sagsbehandlingen og tilhørende mange led i arbejdsgangene på
tværs af A-kasser ogjobcentrene, kan tage unødig tid i den afgørende tidlige
ledighedsfase. Dette er kritisk, da A-kasser og medlemmer har ganske kort
tid sammen. Dertil kommer, at den viden, som a-kassen har oparbejdet, kan
risikere at gå tabt, når primær aktør skifter.
Forslag til
ændring:
Det foreslås at A-kasserne overtager bevillingen aftilbud i ledighedsperio
dens første måneder. Alternativt foreslås, atjobcentrets godkendelse af
indstilling om tilbud fra A-kassen, bliver af ren formel karaktér, sådan som vi
ser det ved selvfunden virksomhedspraktik.
3
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0064.png
j
Ï
PLAt5
TL FLERE
I ARBEJDE
4
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0065.png
Advokatradet
ADVOKAT
J
SAMFUNDET
KRONPRINSESSEGADE 2$
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 3396979$
DATO: 23.
marts
2023
SAGSNR.: 2023
IDNR.: 901687
-
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Hinna Anwar ([email protected]),
Søren Windfeldt Nissen ([email protected]) [email protected].
1091
Hønng Lovforslag om ændring af lov om en
aktiv
beskæffigelsesindsats
-
m.v. (nytænkning)
-
22/14505
Ved mafl 28. februar 2023 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte forslag.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Som udgangspunkt er det positivt, at regeringen med lovforslaget ønsker at
forenkle yderligere områder af beskæftigelsesindsatsen, herunder at afskaffe
unødigt bureaukrati og sikre borgerens retssikkerhed. Set ud fra et
retssikkerhedsmæssigt synspunkt er der i et velfungerende retssamfund behov for,
at borgeren har indsigt i sine rettigheder og ved hvilke pligter det udløser at
modtage hjælp fra det offentlige. Det er her afgørende, at kommunens hjælp ydes
på en måde, hvor den tilrettelægges ud fra et hensyn til borgeren og til gavn for
borgerens behov.
Når det drejer sig om kommunens vejledningspligt, herunder vejledning forud for
en indgribende foranstaltning, som en sanktion i hjælpen er, samt når reglerne på
området er komplicerede, er det nødvendigt med et skærpet krav til kommunens
vejledning om indhold og omfang af hjælpen. Det medfører et krav til kommunen
om at foretage en konkret vurdering af den enkelte borgers mulighed for at forstå
omfanget af rettigheder og pligter, det udløser at modtage hjælpen.
Hvis
der ikke
foretages en konkret vurdering, er der risiko for at sårbare borgere, eller borgere
med særlige problemstillinger, ikke bliver inddraget og vejledt ud fra deres
forudsætning og behov.
www.advokatsamfundet.dk
[email protected]
.
1
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0066.png
Advokatradet
Øh
ADVOKAT
SAMFUNDET
I lovforslaget lægges der op til at ophæve bestemmelserne i lov om aktiv
socialpolitik § 35, stk. 1, § 69 a, stk. 1, § 691, stk. 1, og § 75 a, stk. 1, som indeholder
bestemmelser om en vejledningspligt på forskellige områder, som forudsætning
for at pålægge borgeren sanktioner mv.
Hvis lovforslaget gennemføres vil der fortsat være en vejledningspligt efter lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område (samt efter
forvaitningsloven), hvor det fastslås, at kommunen skal behandle alle
ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder der findes for
at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning.
Imidlertid vil der ikke længere være en klar hjemmel i loven, hvoraf det følger, at
det er en forudsætning for at pålægge borgeren sanktioner mv., at denne er vejledt
om sine rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med
ydelsen.
Det fremgår af lovforslaget, at baggrunden for ophævelsen af bestemmelserne til
dels skyldes, at kommunerne har udfordringer med at overholde
vejledningsforpligtelsen.
Advokatrådet har forståelse for ønsket om at forenkle vejledningspligterne i lov
om aktiv socialpolitik, som fremstår omfattende og formalistiske, men finder, at
man ved helt at ophæve de pågældende bestemmelser, der er et værn mod at blive
pålagt sanktioner mv. uden vejledning, væsentligt forringer borgernes
retssikkerhed, idet den direkte lovbestemmelse herom ophæves.
På den baggrund skal Advokatrådet foreslå, at man i stedet for at ophæve
bestemmelserne om vejledning som forudsætning for at pålægge borgerne
sanktioner mv. forenkler vejledningspligten og gør den mere fleksibel, således
at kommunens medarbejdere kan overholde vejledningspligten samtidig med, at
borgerne bibeholder det klare retssikkerhedsmæssige værn mod at blive pålagt
sanktioner mv. uden vejledning.
—
—
/1
Med ve/1yf1iIsen
AndreW Hjulér Crichton
Generalsekretær
www.advokatsamfundet.dk [email protected]
-
2
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0067.png
Taastrup, den 22. marts 2023/ SO/jsk
Dansk Handicap Forbund
—
et tiv med lige mutigheder
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade38
2100 København ø
starstar.dk
Att.: Hinna Anwar
—
hiastar.dk / Søren Windfeldt Nissen
—
swn(âstar.dk
Høringssvar om Lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Dansk Handicap Forbund takker for muligheden for at komme med høringssvar.
Dansk Handicap Forbund arbejder aktivt med at fremme beskæftigelse bl.a. gennem STAR-
projekter og konsulentydelser, som har medført samarbejde med mere end 33 kommuner.
Herigennem har vi stor indsigt i forhold, som har stor betydning for at understøtte mennesker med
funktionsnedsæftelser på den bedst mulige måde.
Vores høringssvar tager derfor afsæti den viden, vi harfra de borgernære indsatser. På baggrund
af disse afgiver vi nogle generelle anbefalinger, men har ikke foretaget en lovteknisk gennem
gang.
Vores bemærkninger kan med fordel adresseres i lovbemærkninger og det kommende
vejledningsmateriale til loven.
Bemærkninger
Med lovforslaget flyttes ansvaret for de forsikrede ledige de første tre måneder fra jobcentrene til
a-kasserne. Det er i den forbindelse helt afgørende at have fokus på, at der i Danmark er cirka
200.000 mennesker med funktionsnedsættelser, som er fuldtidsforsikrede ledige, og som
arbejder i ordinær beskæftigelse. Herudover ved vi fra Marselisborgs-evaluering af STAR-
indsatsen “Det rummelige arbejdsmarked II”, at der blandt de forsikrede ledige vurderes at være
18 %, som har funktionsnedsættelser, hvoraf en del er skjult eller ikke erkendt af borgeren selv.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne gruppe kan have udfordringer, som de ikke selv
er opmærksomme på, men som kan have betydning for deres evne til at fungere i jobbet. Uden
en tidlig kompenserende indsats risikerer de at få problemer, som dels kan gøre det svært at klare
sig i jobbet og samtidig risikerer at nedslide dem i en grad, så de over tid ikke vil kunne arbejde
på ordinære vilkår eller måske falde helt ud af arbejdsmarkedet.
Det kræver særlig viden at spotte disse behov i samarbejde med borgene. En viden, som i dag
er til stede i jobcentrene, men som ikke findes i a-kasserne. Som forslaget er formuleret, har vi
en bekymring for, om der efter overflytning til a-kasserne vil mangle specialviden i forhold til at
afdække og kompensere for funktionsnedsættelser.
Dansk Handicap Forbund anbefaler, at det tydeliggøres, at a-kasserne skal opgradere pâ
Blekinge Boulevard 2
DK-2630 Taastrup
Telefon +45 39 29 35 55
•
•
E-mail [email protected]
www.danskhandicapforbund.dk
CVR 55 26 98 15
Danske Bank, reg.nr. 4180 kontonr. 600 3435
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0068.png
Dansk Handicap Forbund
—
et liv med lige mutigheder
specialviden om, hvordan man afdækker eventuelle funktionsnedsæftelser i samtalen med
borgeren.
Når en funktionsnedsættelse er afdækket, er det helt afgørende, at man hurtigt og ubureaukratisk
kan iværksætte kompensationsforanstaitninger, uden at det stopper eller sinker muligheden for
at komme i job.
Dansk Handicap Forbund anbefaler, at a-kasserne forpligtes til at opgradere på special
viden om de kompenserende ordninger, så de hurtigt kan sættes i værk.
Det fremgår, “at hvis a-kassen sammen med borgeren vurderer, at dagpenge-
modtageren vil have gavn af et tilbud, der påbegyndes inden for de første tre
måneders ledighed eller igangsættes i forlængelse heraf, sender a-kassen en
indstilling herom til jobcentret”. Det er afgørende, at det fremgår meget tydeligt, hvilke
kriterier der skal lægges til grund for et egentligt ‘sporskifte’ tilbage fra a-kasse til
jobcenter eller i samarbejde med jobcenteret. Det afgørende er en hurtig afklaring
og en hurtig ubureaukratisk bevilling af kompenserende hjælp.
Dansk Handicap Forbund anbefaler meget tydelige kriterier for samarbejde og
skift imellem a-kasse og jobcenter.
Det fremgår,
at der åbnes for øget
anvendelse af dig itale møder. I den forbindelse er
det vores erfaring, at netop borgere, som har kendte eller skjulte funktions
nedsættelser, ofte kan opleve barrierer ved denne mødeform, som gør, at de risikerer
at falde fra. Hertil kommer, at det ofte er i det fysiske møde, at den opmærksomme
medarbejder vil spotte særlige behov.
Dansk Handicap Forbund anbefaler, at øget anvendelse at digitale møder går
hånd i hånd med indledende fysiske møder, hvor man har mulighed for at
afdække barrierer og deres betydning for et jobmatch i dybden.
Med venlig hilsen
Susanne Olsen
landsformand
Side 2 af 2
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0069.png
]]SGIVERF0RENING
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att.: [email protected], Hinria Anwar ([email protected]), Søren Wind
feldt Nissen ([email protected])
Høringssvar om anden delaftale om nytænk-
ning af beskæftigelsesindsatsen
Dansk Arbejdsgiverforening har den 28. februar 2023 modtaget høring om
lovforslag, der udmønter anden delaftale om nytænkning af beskæftigel
sesindsatsen m.v.
Lovforslaget udmønter dele af den politiske aftale om beskæftigelsesind
satsen, som blev indgået den 24. juni 2022. Lovforslaget udmønter føl
gende initiativerne i aftalen:
•
A-kasserne får ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneder af
ledighedsforløbet for dagpengemodtagere.
Lempelse af uddannelsespålægget permanentgøres.
Forenkling af kravene til kommunernes vejledning af personer om ret
tigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.
23marts2023
Dok ID: 205425
•
•
DA har følgende bemærkninger til lovudkastet:
Kontakiforløbet de første 3 måneder hos a-kasserne
Lovforslaget lægger op til, at a-kasseme fra 1. januar 2024 får ansvaret for
kontaktforløbet i de første tre måneder af ledighedsforløbet for dagpen
gemodtagere. Begrundelsen for dette initiativ er uklar.
A-kasserne er typisk fagligt afgrænsede, og der er derfor risiko for, at mo
biliteten på arbejdsmarkedet bliver svækket ved at flytte kontakten til de
forsikrede Ledige fra jobcentrene til a-kasseme.
Desuden har a-kasserne ikke et økonomisk incitament til at hurtigst mu
ligt at få ledige i arbejde og dermed nedbringe de offentlige udgifter til
forsørgelse, da de ikke bærer omkostningerne hertil, hvilket kommunerne
i
dag gør. Det kan risikere at svække jobindsatsen for de forsikrede ledige.
Vester Voldgade 113
1552 København V
Tlf.: 33389000
CVR 16834017
dada.dk
da.dk
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0070.png
Dertil kommer, at virksomhederne vil skulle være i kontakt med op til 22
forskellige a-kasser. Det vil være en stor administrativ byrde for virksom
hederne, hvis ét jobcenter skulle skiftes ud med 22 a-kasser. Er der et po
litisk ønske om, at a-kasseme skal varetage kontakten med de ledige de
første tre måneder, så bør a-kasserne udvikle en løsning, der effektivt ko
ordinerer virksomhedskontakten, så det ikke ender med, at vejen mellem
virksomhederne og de ledige bliver længere.
DA mener desuden, at lovforslaget i praksis vil stille store krav til, at a
kasserne ændrer deres måde at arbejde på, og at det vil kræve en stærk
opfølgning for at sikre, at det faktisk sker. Fx vil det kræve, at a-kasserne
vil dele virksomhedernes jobordrer mellem sig og med kommunerne li
gesom kommunerne i dag deler jobordrer med hinanden. Det vil kræve
udvikling af IT-systemer i a-kassemes fagsystemer, der kan kobles på det
såkaldte Det Fælles Datagrundlag. IT-systemerne bør efter DA’s mening
udvikles, så andre private leverandører kan tilgå disse jobordrer. DA fo
reslår, at Beskæftigelsesministeriet monitorerer, hvorvidt a-kasserne deler
jobordrer og følger op på deres og kommunernes evne til at besætte
jobordrerne. Det bør også være muligt at opgøre private leverandørers
besættelsesgrad.
—
Side 2/3
DA mener endvidere, at beslutningen om at give a-kasseme ansvaret sker
for tidligt. Initiativet er i store træk en permanentgørelse af det igangvæ
rende a-kasseforsøg, som dermed udbredes til alle a-kasser i hele landet.
Da a-kasseforsøget ikke er evalueret endnu, så det er uklart, om a-kas
serne rent faktisk kan løse opgaven, og om det vil skabe bedre resultater i
beskæftigelsesindsatsen.
DA er ikke på forhånd imod, at a-kasser får en rolle i beskæftigelsesind
satsen, men det skal være på linje med andre private aktører, og a-kasser
nes ændrede rolle bør bero på, at man ved, at de skaber gode resultater.
DA mener ikke, at a-kasserne skal have en rolle uden at stille krav til re
sultaterne.
DA mener endeligt, at lovforslaget indeholder den risiko, at jobcentrenes
dialog med virksomhedernes svækkes, fordi jobcenteret ikke længe har
kontakt til de forsikrede ledige de første 3 måneder. Det kan medføre, at
jobcenteret bliver en mindre relevant samarbejdspartner for virksomhe
derne, hvilket også vil føre
til
at ledige, som er længere væk fra arbejds
markedet, også vil få sværere ved at komme i job.
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0071.png
Lempelse af uddannelsespålægget permanentgøres
Med forslaget lempes uddannelsespålægget, så kommunerne får mulig
hed for at hjælpe uddannelseshjælpsmodtagerne, der ikke er motiveret
for uddannelse, til at få et job, i stedet for at have være fokus på en ud
dannelse, som pågældende unge ikke ønsker. DA kan støtte forslaget.
Dog bør forslaget også indebære, at de relevante unge bliver erklæret
jobparate, og dermed bl.a. får en pligt til at være aktivt jobsøgende.
Side 3/3
Forenkling af kravene til kommunernes vejledning af personer om
rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner
Lovforslaget afskaffer særreglerne om vejledning om rådighed og sankti
oner, som fremgår af lov om aktiv socialpolitik. Det vil i stedet være vej
ledningsreglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, forvaltningslovens regler om vejledning samt god forvaitnings
skik, der skal anvendes. Hensigten er at frigøre ressourcer hos jobcenter
medarbejdere.
DA kan støtte ambitionen om at frigøre ressourcer, så de i højere grad kan
fokusere på indholdet i samtalen og dermed bestræbelserne på at få de
ledige i job. DA mener dog ikke, at lovforslaget realiserer dette i tilstræk
kelig grad. DA foreslår, at vejledningsreglerne forenkles markant, så bor
geren alene har krav på at blive vejledt om rettigheder og pligter i forhold
til rådighed og sanktioner i forbindelse med, at borgeren påbegynder en
ledighedsperiode. På den måde vil borgeren stadig blive vejledt i større
omfang end på andre områder, hvor det forventes at borgeren overholder
lovgivningen.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Erik Simonsen
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0072.png
Notat. Høringssvar
Dato 22. marts 2023
Dansk Socia1rådiverfurening
faglig handlekraft
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Høringssvar vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv
socialpolitik. fArbejdsløshedskasserne får ansvaret for kontaktforløbet i de første tre
måneder, et forenklet kontaktforløb m.v., permanentgørelse afforsøg omjobrettet
indsats til unge, forenkling af krav til vejledning m.v.)
Dansk Socialrådgiverforening (DS) vil gerne takke for muligheden for at afgive
høringssvar. DS mener helt overordnet, at der er gode takter i de foreslåede
ændringer, som til dels er reelle forenklinger og afbureaukratiseringer, men som også
rejser nogle spørgsmål om, hvordan vi sikrer de mere udsatte borgere både i forhold
til uddannelse og grundlæggende råd og vejledning.
Arbeidsløshedskasserne får ansvaret for kontaktforløbet i de første tre måneder
DS er enig i forslaget om, at de forsikrede ledige fremover skal have indsats i deres a
kasse de første tre måneder af deres ledighedsforløb. Samtidig mener vi, at det er
helt rigtigt at forenkle kontaktforløbet for forsikrede ledige. DS vil dog samtidig
indskærpe, at det er vigtigt for den enkelte ledige, at der i samarbejde med
kommunen reageres og handles på eventuelle udfordringer ud over ledighed.
DS mener, at det er positivt, at samtalerne forenkles og at der fremover kun afholdes
rådighedssamtaler, hvis det vurderes relevant.
Vedr. tilbud i a-kassens periode
Det fremgår, at “hvis a-kassen sammen med borgeren vurderer, at
dagpengemodtageren vil have gavn af et tilbud, der påbegyndes inden for de første
tre måneders ledighed eller igangsættes i forlængelse heraf, sender a-kassen en
indstilling herom til jobcenteret. Såfremt jobcenteret afviser a-kassens indstilling, skal
det begrundes over for medlemmet og a-kassen.”
DS mener, at det til en vis grad kræver, at a-kassen har en idé om hvilke tilbud, som
kan bevilliges. Herudover må det sammen gøre sig gældende i forhold til de
handicapkompenserede ordninger.
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0073.png
Side2af3
Samarbejde mellem jobcenter og a-kasse
DS mener, at det er meget vigtigt, at der er et godt og løbende samarbejde mellem a
kasser og jobcenteret, fordi der vil være nogle af de forsikrede ledige, som også har
problemer ud over ledighed. Hvad angår de ledige, som har andre udfordringer, er
det vigtigt, at de også får råd og vejledning i forhold til andre indsatser og mulighed
for den tværgående hjælp, som der kan være behov for.
Permanentgørelse af forsøg om fobrettet indsats til unge
DS mener i udgangspunktet, at det er godt, at kommunerne får mulighed for at give
en jobrettet indsats til uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke er motiveret for
uddannelse.
Det er altid vigtigt, at borgerne kan få den indsats, som vurderes at være den rette
for den enkelte i forhold til at nærme sig beskæftigelse eller uddannelse, og derfor
mener DS også, at det er godt, at uddannelsespålægget lempes, hvis det vurderes, at
borgere vil drage bedre nytte at en jobrettet indsats. Men erfaringerne med
visitering, f.eks. i forhold til om den unge er åbenlyst uddannelsesparat,
uddannelsesparat eller aktivitetsparat, er meget blandende. Med den foreslåede
ændring kommer det til at have afgørende betydning for de unge, om de bliver
visiteret til at være åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat. Derfor mener
vi, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvad der danner grundlag for både
visitationen til målgruppe og for den konkrete vurdering af, om den unge skal have
en jobrettet indsats.
Men selv om den unge ikke er motiveret for uddannelse og har behov for en mere
jobrettet indsats, mener DS dog samtidig ikke, at vi må opgive dem, som ikke er
åbenlyst uddannelsesparate. Vi skal som samfund sikre, at det ikke kommer til at
betyde, at de mest udsatte unge ikke får en uddannelse, som vi ved i højere grad kan
sikre dem en fast tilknytning til arbejdsmarkedet i fremtiden.
Det er almindelig kendt, at der i fremtiden er mindre og mindre arbejde at få, hvis
man er ufaglært. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund insisterer på, at alle får en
uddannelse, og for en stor del af dem, som er på uddannelseshjælp, kræver det en
særlig støtte.
DS mener derfor, at der bør følge en forpligtelse til at hjælpe de unge til uddannelse
på trods af en jobrettet indsats. En del af de unge, som er på uddannelseshjælp, har
brug for særlig støtte og insisterende hjælp for at komme i gang med en uddannelse
og fastholde uddannelsesforløbet. Den mulighed forpasses, hvis den unge kommer i
job, medmindre der sikres en hjælp til den unge, hvis denne mister jobbet.
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0074.png
Side 3 af3
Vedr. forenkling af krav til vejledning
DS er enig i, at praksis vedr, vejledning af borgerne i dag er blevet for rigid,
tidkrævende og ødelæggende for et godt samarbejde mellem borger og
sagsbehandler, og mener derfor, at det er en rigtig god idé, at de formelle krav til
vejledningen af borgerne i forhold til rådighed og sanktioner foreslås afskaffet.
DS mener dog, at man i fremtiden skal være meget opmærksom på at
vejledningspligten ikke kun formelt overholdes via vejledningsreglerne i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, forvaltningslovens regler om
vejledning samt god forvaltningsskik, hvor kommunen formelt kan dokumentere, at
borgeren har fået opfyldt sin vejledningspligt via et underskrevet dokument. Men
også reelt, hvor der gøres en ekstra indsats i forhold til de borgere, som kan have
sværere ved at forstå og leve op til reglerne, så de ikke uretmæssigt sanktioneres,
fordi det formelt er muligt. Det kan f.eks. være ved, at borgeren ved ydelsesstart
sikres bred rådgivning og vejledning og herefter alene vejledes specifikt om feks.
deltagelse i tilbud eller anmodning om lægeerklæring.
Med venlig hilsen
Signe Færch
Forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0075.png
Lederne
-
en verden
til
forskel
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
att.: [email protected], [email protected], [email protected]
Ledernes høringssvar til lovforslag, der udmønter Anden delaf-
tale om nytænkning af beskæftïgelsesindsatsen m.v.
Lederne har den 28. februar 2023 modtaget ovennævnte lovforslag i hØring.
Lovforslaget udmønter følgende initiativer fra Anden de/aftale om nytænk
ning af beskæftigelsesindsatsen:
•
Et forenklet kontaktforløb, herunder at a-kasserne får ansvaret for
kontaktforløbet i de første 3 måneder af ledighedsforløbet for dag
pengemodtagere.
Lempelse af uddannelsespålægget permanentgøres.
Forenkling af kravene til kommunernes vejledning af personer om
rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.
København
den 23. marts 2023
•
•
Lederne kan støtte, at a-kasserne får ansvaret for kontaktforlØbet i de første
tre måneder, da a-kasserne har det bedste kendskab til medlemmernes ar
bejdsmarkedssituation og kompetencer.
Ledere kan ligeledes støtte, at kontaktforlØbet forenkles, så der kun er en
obligatorisk samtaletype —jobsamtaler. Lederne finder det også positivt, at
antallet af samtaler for dagpengemodtagere reduceres fra ni til seks samta
ler i løbet af de første seks måneders ledighed.
Lederne
Lederne bakker op om, at lempelsen af uddannelsespålægget gøres perma
nent, så unge som ikke er åbenlyst uddannelsesparate efter en konkret
vurdering kan få en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet.
—
—
Vermlandsgade 65
2300 København 5
Telefon 3283 3283
www.Iederne.dk
Mange unge på uddannelseshjælp har oplevet nederlag på nederlag i folke-
skolen og måske senere i uddannelsessystemet. De er derfor ikke
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0076.png
lederne
-
en
verden til forskel
motiverede for mere uddannelse her og nu, men skal først og fremmest ud
på arbejdspladserne og have et job eller snuse til et job også selv om det
er få timer. For mange unge på uddannelseshjælp er en jobrettet indsats
derfor den rigtige vej til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet og måske se
nere gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse.
—
Lederne har følgende konkrete bemærkninger til lovforslaget.
Til lovforslagets § 2, nr. 4, § 18 b, stk. 4:
Det fremgår, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsløs
hedskassernes samarbejde indbyrdes, I bemærkningerne til bestemmelsen
(side 106) fremgår det, at ministeren får mulighed for nærmere at fastsætte
regler om arbejdsløshedskassernes samarbejde om f.eks. rekruttering af le
dige til særlige brancher eller geografiske områder med mangel på arbejds
kraft. Lederne finder, at det er en meget bred bemyndigelse. Der er behov
en mere uddybende beskrivelse af, hvad bemyndigelsen nærmere indehol
der, og hvordan den tænkes udmøntet.
Til lovsiagets § 2, nr. 5:
På baggrund af aftalen om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen udvides
§ 21 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
til også at omfatte arbejdsløshedskasser.
Med hjemmel i § 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering med udgangspunkt i den nuværende opfølg
ningsmodel vedrørende kommunernes tidlige indsats udvikle en model for
opfølgning over for arbejdsløshedskasser i de første tre måneder af ledig
hedsforløbet. Det er intentionen, at tilsynet med a-kasserne skal skabe
åbenhed omkring og sikre opfølgning
i
forhold til de enkelte a-kassers resul
tater.
Lederne finder, at det er vigtigt, at modellen bliver gennemskuelig og tager
højde for, at der er forskelle på de enkelte a-kassers ledige medlemmer, når
det f.eks. gælder tidligere stilling, erhvervserfaring, uddannelse og tager
højde for regionale forskelle på arbejdsmarkedet.
Til lovforslagets § 5 om ikrafttræden:
Som lovforslagets § 5 er formuleret, træder bestemmelsen i kraft 1. januar
2024. Det bør præciseres, om de nye regler gælder for alle ledige eller alene
for ledige, som indplaceres eller genindplaceres fra og med 1. januar 2024,
og dermed også, om ledige, som gentilmelder sig uden en ny indplacering,
skal følge de hidtil gældende regler for kontaktforløb. Hvis de nye regler ikke
gælder for ledige, som gentilmelder sig uden en ny indplacering, vil det
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0077.png
Lederne
-
en verden til forskel
betyde, at det vil gælde to forskellige regelsæt for kontaktforløbet i en læn
gere periode. Det er ikke hensigtsmæssigt.
Lederne finder det fornuftigt, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering få mandat til at udpege medlemmer af de regionale arbejds
markedsråd eller suppleanter for medlemmerne på vegne af beskæftigelses
ministeren i de situationer, hvor medlemmerne eller suppleanterne fratræ
der
i
løbet af rådets funktionsperiode.
Med venlig hilsen
Kim Møller Laursen
Lederne
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0078.png
Akademiker
Høringssvar vedr, andet lovforslag om nytænkning af be-
skæftigelsesïndsatsen
Akademikerne har fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
modtaget høring vedr, udkast til anden del af lovændringerne, som ud-
mønter anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (juni
2022)
Den23.marts2O23
Sagsnr.
Dok.nr. D-2023-13380
rr/
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Akademikerne er overordnet set tilfredse med udkastet til lovforslaget,
og skal p baggrund af høring blandt medlemsorganisationerne og de
akademiske a-kasser anføre nedenstående bemærkninger.
Nørre Voldgade 106, 1. sal
Et forenklet kontaktforløb
Akademikerne betragter lovændringen, som permanent tildeler a
kasserne ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneder af ledig-
hedsforløbet for dagpengemodtage, som en naturlig del af et forenklet
kontaktforløb.
Beskæftigelsesindsatsen bør have de lediges behov i centrum, og form
let bør entydigt være at styrke lediges faglighed og motivation, under
støtte en hurtig vej i relevant beskæftigelse, uddannelse eller aktivering
samt bringe dem tættere p virksomheder med åbne stillinger og uløste
opgaver. Behovene er imidlertid ikke ens for alle ledige, og derfor skal
beskæftigelsesindsatsen væk fra en ‘one size fits all’-tænkning og i ste
det udvikle et behovsorienteret system, hvor flere offentlige midler an
vendes p den gruppe af ledige, som er langt fra arbejdsmarkedet,
mens de stærke, forsikrede ledige stilles værktøjer til rådighed og tid til
jobsøgning og virksomhedskontant.
Kommunerne er gode til at møde de lokale behov, og det skal de blive
ved med herunder især have øget fokus p gruppen af aktivitetsparate
og særligt de udsatte unge. Men for de stærke ledige, som er medlem af
et fagligt netværk og har et eget sprog om deres del af arbejdsmarke
det, er næste job ikke en borgernær opgave. Danskere pendler gerne
over regionale afstande, og vi har behov for at skubbe endnu mere til
den geografiske mobilitet for at styrke sammenhængskraften og fast
holde et dynamisk arbejdsmarked i hele Danmark.
—
DK
-
1358
København K.
1
E
W
+4533694040
acac.dk
www.ac.dk
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0079.png
Som det netop motiveres den politiske aftale om forenklingen, skaber
opdelingen mellem flere aktører i kontaktforløbet uhensigtsmæssige
vilkår for de forsikrede ledige, som risikerer at fjerne fokus p kerneop
gaven i samtalerne med jobsøgning og -formidling. Derfor er den per
manente tildeling af ansvaret til a-kasserne for de første 3 måneder af
ledighedsforløbet et vigtigt skridt. Vil man reelt skabe et mere gnid
ningsfrit kontaktforløb fra et brugerperspektiv bør man dog politisk og
fra Beskæftigelsesministeriets side arbejde hen imod, at a-kassernes
ansvar udvides til de første 6 måneder.
I lyset af de politiske ambitioner, som regeringen har sat for beskæfti
gelsesomrdet i sit regeringsgrundlag, bør arbejdet med dette igang-
sættes, inden den planlagte evaluering er gennemført.
Forenkling af kravene til kommunernes vejledning af personer om ret
tigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner
I forhold til LOB
§
18b, stk. 3 og 4, samt bemærkningerne p side 43,
bemærkes det, at det forudsættes, at det ikke er intentionen med lov
forslaget, at a-kasserne ikke længere kan have egne systemer til rekrut
tering og jobformidling.
Hvad angår den annoncerede ændring af formlsbestemmelsen i
§
30 i
lov om arbejdsløshedsforsikring, er det fornuftigt at f hjemlen til at
foretage beskæftigelsesrettede indsatser ind i bestemmelsen i stedet for
at hente den i
§5
1-4 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
Herudover imødeses det, at der fastsættes administrative regler, navnlig
i forhold STAR’s overvgning af indsatsen og i forhold til diverse kom
munikationskanaler mellem medlem, a-kasse og jobcenter og til ar
bejdsgangen i forbindelse med overlevering af Min Plan og krav til job-
søgning, og ikke mindst hvordan forbruget af 3 måneders periode skal
opgøres.
Det forventes, at STAR fastsætter en smidig og enkel administration.
Side 2af 2
Med venlig hilsen
Rasmus Rue
D: 30289464
E: [email protected]
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0080.png
E
FAGBEVÆGELSENS
HOVEDORGANISATION
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Sendt pr. mail til:
Sagsnr. 23-0935
Vores ret. ENE/bho
Den 21. marts 2023
[email protected], [email protected] og [email protected].
[Postir.
Bemærkninger til høring vedr, lovforslag om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsloshedsforsikring og forskellige andre
love
FH Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden tor at afgive høringssvar til
lovændringen, som udmønter dele af “Anden delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen”, som blev indgået den 24. juni 2022.
—
FH er overordnet set positive over for aftalen, der medfører, at arbejdsløshedskasserne får
ansvaret for indsatsen i de første tre måneders ledighed og som bidrager til et mere enkelt
beskæftigelsessystem.
I forhold til det lovforslag, der er i høring, noterer FF1 sig, at der er elementer fra aftalen, som i
lovforslaget i sin nuværende form ikke lever op til.
Høringssvaret indeholder i det følgende bemærkninger og forslag til disse hovedpunkter:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Opgørelsen af 3 måneders-perioden i a-kassen
A-kassens deltagelse ved første samtale i jobcentret
Afholdelse af første jobsamtale i a-kassen
Jobcentrets jobformidling af ledige med kontaktforløb i a-kassen
Indsats for dimittender
A-kassernes bistand til virksomheder
Ikrafttræden
Permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats til unge
Vedr. forenkling af krav til vejledning
Opgørelsen af 3 måneders
perioden
i a-kassen
Af den politiske aftale fremgår det, at
a-kassen afholder de første tre samtaler iløbetaf de
føite tre måneders fuld Iedighed’ med andre ord lægges der fra politisk side vægt på,
at det er de første fulde 3 måneders ledighed og ikke mindre. I den fremsendte høring
fremgår det, at “der forventes at blive fastsat nærmere reg/er i bekendtgøre/sen om en aktiv
beskæftielsesindsats om opgørelse af de første tre måneder afkontaktforløbet i
arbejdsløshedskassen”. Dermed lægges der op til en udmøntning af, hvordan perioden med 3
måneders indsats i a-kassen opgøres, fastlægges senere hen på bekendtgørelsesniveau.
“...
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0081.png
EH mener, at det er vigtigt, at perioden udmøntes i tråd med de politiske intentioner, så a
kasserne bla. har den fornødne tid til at hjælpe deres medlemmer tilbage ind på
arbejdsmarkedet og leve op til kravet om de lovpligtige samtaler det nye kontaktforløb. I a
kasseforsøget sker overgangen til jobcentret ved 410 timer, hvilket ikke svarer til 3 måneders
dagpengeforbrug, som opgøres til 481 timer. Det er FH’s opfattelse, at det vil være i strid med
den politiske aftale, hvis opgørelsen af de 3 måneder indsats i a-kassen ikke bliver 481 timer.
Opgørelsen af de 3 måneder, som 481 timer understøttes ligeledes af andre love, hvor netop
denne opgørelsesmetode er valgt. Det giver derved kun mening, hvis opgørelsesmetoderne er
ens på tværs af lovgivninger, så a-kasserne eller øvrige ikke skal bruge unødige ressourcer på
at administrere efter ukendt praksis i et enkelt tilfælde. Se bl.a. §48, stk. lii L173 Lov om
ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, §7,
stk. 9 i Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie eller
§
7 stk.
3 i Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
EH mener derfor, at overgangen til jobcentret skal ske ved udgangen af den måned, hvor
medlemmet har haft 481 timer faktisk dagpengeforbrug, hvilket er i tråd med den politiske
aftale og øvrig lovgivning.
A-kassens deltagelse ved første samtale i jobcentret
Siden 2015 har medlemmer, jobcenter og a-kasser afholdt fælles jobsamtaler, som har haft
stor værdi for alle parter. I a-kasseforsøget har a-kassen indkaldt og været vært ved første
fællessamtale. Fællessamtalen har haft stor værdi, både fordi indsatsen i a-kassen kan danne
grundlag for en videreudvikling af medlemmets plan for tilbagevenden på arbejdsmarkedet, og
fordi samtalen indeholder en vigtig og god sparring mellem jobcenter og a-kasse, som hver
især har specifikke kompetencer og roller.
I aftalen, som nærværende lovforslag udmønter, står der, at “der lægges op til, ata-kassen
kan de/tage i den første samtale ijobcentret, hvis borgeren ønsker
det, for at hjælpe
med en
god overdragels&’.
FH støtter og bakker kraftigt op om, at a-kassen deltager i første samtale i jobcentret, så
overdragelsen bliver så god som muligt for medlemmet. Det er dog FH’s vurdering, at den
tiltænkte udmøntning af aftalen vil betyde, at a-kasserne de facto ikke kan deltage i
samtalerne. I lovforslaget fremgår det, at jobcenteret vælger, om dagpengemodtagere selv
skal booke jobsamtaler digitalt, eller om jobcenteret vil indkalde til jobsamtaler, hvis
arbejdsløshedskassen skal deltage. Selvbooking kan vanskeliggøre a-kassens deltagelse, da
det er vanskeligt for a-kasserne at planlægge deltagelse.
Derfor foreslår FH, at der foretages en ændring af
§
34, stk. 1, 2. pkt., så delen om
selvbooking fjernes helt, eller at der stilles krav til jobcentrene om, at de sikrer sig, at a
kassen reelt kan deltage i samtalen ved selvbooking. I dag har flere a-kasser og jobcentre fx
en praksis med at aftale bestemte samtaleslots det skal stadig være muligt.
—
Afholdelse af første jobsamtale i a-kassen
Af lovforslaget fremgår det, at a-kassen i de første tre måneder, hvor a-kassen har
kontaktforløbet, skal afholde første jobsamtale senest to uger efter medlemmets tilmelding
som jobsøgende. Det svarer til gældende praksis med CV-samtalen i dag.
Dette er dog
—
og har været
—
en uhensigtsmæssig og ufleksibel regel.
Side 2 af 4
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0082.png
FH mener, at der bør være mere fleksibilitet for afholdelse af den tørste jobsamtale, så a
kasserne undgår at holde jobsamtaler med medlemmer, som fx har et job på hånden.
Derudover gør sygdom og andet lovligt fravær (fx ansættelsessamtale på dagen) det svært at
overholde 14 dages fristen, da fristen er opgjort på kalenderdage, og ikke ledighedsdage,
hvorfor datoen ikke rykker sig i forbindelse med at medlemmet er afmeldt fra dagpenge.
Mange a-kasser har desuden såkaldte ‘før ledigheds indsatser” og flere medlemmer kan derfor
have et job på hånden, når ledighedsperioden begynder.
Jobcentrets jobformidling at ledige med kontaktforløb i a-kassen
Efter
§
lii lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har jobcentret til opgave at bistå
jobsøgende og uddannelsessøgende med at finde job. Bestemmelsen indebærer, at alle
jobsøgende kan henvende sig i jobcentret og anmode om bistand til at finde et job, herunder
også dagpengemodtagere.
Det bør i loven indføres en bestemmelse om, at jobcentret skal give a-kassen besked, hvis
jobcentret har kontaktet et ledigt medlem, der fortsat er i kontaktforløb med a-kassen
(indenfor 3 måneder). Derfor bør der under
§
lii
LAB
indføres en ny bestemmelse som stk.
5., som tilsvarer §8 i Bekendtgørelse om forsøg med mere ansvar til arbejdsiøshedskasser.
A-kassernes bistand til virksomheder
Det fremgår at lovforslaget, at “Det forventes, at a-kassernes fagsystemer udvikles med
hjemmel i
§
32, stk. 6, i LOB, så de rent IT-teknisk integrerer med eksisterende funktionalitet i
DFDG med henblik på, at a-kasserne via DFDG kan dele jobordrer på tværs af både a-kasser
og kommuner. Det forventes, at de nærmere regler om, hvad der skal registreres og
indberettes til DFDG, vil blive fastsat i databekendtgørelsen.”
EH mener, at bemyndigelsen er meget bred og ikke konkretiseret tilstrækkeligt. Det er vigtigt,
at der ikke fastsættes regler som modvirker, at a-kasserne kan have deres egne systemer til
rekruttering og jobformidling. Derudover mener FH, at det kun er jobordrer, der skal deles
eller samarbejdes indbyrdes om, som skal indberettes til DFDG.
Ikrafttræden
Det fremgår at lovforslaget, at forslaget træder i kraft den 1. januar 2024. her ophæves også
alle regler om a-kasseforsøget. Der er ikke i lovforslaget fastsat overgangsreglerne i
forbindelse med ikrafttræden, hvilket FH mener, der er behov for.
FH mener, at det bør fremgå af lovforslaget, eller som minimum af bemærkningerne, at hvad
der skal ske ift. medlemmer, som er omfattet af a-kasseforsøget ved lovens ikrafttræden. FH
forventer, at forsøgsmedlemmer fortsætter deres forløb i a-kassen, indtil de når de 3
måneders ledighed (481 timer faktisk dagpengetorbrug).
Indsats for dimittender
Da dagpengeperioden for dimittender fremadrettet kun er på 12 måneder, foreslås det derfor,
at der iværksættes en særlig indsats for disse dimittender ved at holde en særskilt
fællessamtale med dem med henblik på at give dem en styrket indsats gennem ekstra støtte
til jobsøgningen og jobtormidling.
Side 3 at 4
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0083.png
Permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats til unge
FH mener i udgangspunktet, at det er godt, at kommunerne får mulighed for at give en
jobrettet indsats til uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke er motiveret for uddannelse. Det er
dog vigtigt, at et kortsigtet beskæftigelsesmål ikke skal være et fravalg af uddannelse. EH
mener, at der fortsat skal være et tydeligt uddannelsessigte, men joberfaring kan bidrage til
afklaring og motivation for et fremtidigt uddannelsesvalg.
Vi skal som samfund sikre, at det nye jobrettede fokus ikke kommer til at betyde, at de mest
udsatte unge ikke får en uddannelse, som vi ved i højere grad kan sikre dem en fast og varig
tilknytning til arbejdsmarkedet i fremtiden.
Det er almindelig kendt, at der i fremtiden er mindre og mindre arbejde at få, hvis man er
ufaglært. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund insisterer på, at alle får en uddannelse og
for en stor del af dem, som er på uddannelseshjælp, kræver det en særlig støtte.
FH mener derfor, at der bør følge en forpligtelse til at hjælpe de unge til uddannelse på trods
af en jobrettet indsats. En del af de unge, som er på uddannelseshjælp, har brug for særlig
støtte og insisterende hjælp i forhold til at komme i gang med en uddannelse og fastholde
uddannelsesforløbet.
Vedr, forenkling af krav til vejledning
EH er enig i, at praksis vedr, vejledning af borgerne i dag er blevet for rigid, tidkrævende og
ødelæggende for et godt samarbejde mellem borger og sagsbehandler, og mener derfor, at
det er en rigtig god idé, at de formelle krav til vejledningen af borgerne i forhold til rådighed
og sanktioner foreslås afskaffet
EH mener dog, at man i fremtiden skal være meget opmærksom på, at vejledningspligten ikke
kun formelt overholdes via vejledningsreglerne i lov om retssikkerhed mv., men der også reelt,
gøres en ekstra indsats i forhold til de borgere, som kan have sværere ved at forstå og leve op
til reglerne, så de ikke uretmæssigt sanktioneres, fordi det formelt er muligt.
Det kan f.eks. være ved, at borgeren ved ydelsesstart sikres bred rådgivning og vejledning og
herefter alene vejledes specifikt i forhold til, f.eks. deltagelse i tilbud eller anmodning om
lægeerklæring mv.
Med venlig hils n
Nanna Højlund
Side 4af4
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0084.png
DATATI LSYN ET
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København ø
20.
marts
2023
J.nr.2023-11-0974
Dok.nr. 573671
Sendt til: hiastar.dk, swnstar.dk og starstar.dk
Kopi til: imfm.dk
ian
Lam
Datatilsynets bemærkninger til høring over forslag til lov om
ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v., lov om
arbejdsiøshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik
1.
Ved e-mail af 28. februar 2023 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anmodet
om eventuelle bemærkninger til ovenstående udkast til lovforslag.
Datatilsynet har primært forholdt sig til
§
1, nr. 4,
(
13, stk. 4, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats) og det anførte
i
den forbindelse under lovforslagets bemærkninger.
2. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i
§
13, stk. 4, at hvis en arbejdsløshedskasse
samarbejder med andre arbejdsiøshedskasser om en konkret rekruttering til en virksomhed,
kan arbejdsløshedskassen “få adgang til formidlingsrelevante oplysninger i det fælles it-base
rede datagrundlag om de andre arbejdsløshedskassers medlemmer”.
Det er for Datatilsynet uklart, om der gives en ny adgang til et datagrundlag, eller om adgangen
allerede findes og med lovforslaget reguleret nærmere.
Det er i lovforslaget anført, at den type oplysninger, der med forslaget i
§
13 stk. 4, kan deles,
er “formidlingsrelevante” oplysninger, “herunder cv-oplysninger og oplysninger om person-
nummer”. Det er endvidere anført, at hjemlen skal findes i databeskyttelsesforordningens ar
tikel 6, stk. 1, litra e, og databeskyttelsesloven
§
11, stk. 2, nr. 1.
Det er ikke helt klart for Datatilsynet, om der er tilsigtet en udtømmende opregning af oplys
ningstyper, eller om det er hensigten, at der skal kunne behandles andre oplysninger en CV
og personnummer. Tilsynet hæfter sig dog ved, at der med henvisning til databeskyffelsesfor
ordningens artikel 6, stk. 1, litra e, alene kan være tale om såkaldte almindelige personoplys
ninger.
Datatilsynet har herudover noteret sig, at det fremgår af lovforslaget, at det er Beskæftigelses
ministeriet vurdering, at den nævnte behandling af personoplysninger er i overensstemmelse
med de grundlæggende behandlingsprincipper i databeskyttelsesforordningens artikel 5.
Tilsynet har herefter ikke umiddelbart bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i
§
13,
stk. 4.
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynetdk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0085.png
3. Under pkt. 2.10 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår bla. følgende:
‘De foreslåede ændringer i kontaktforløbet, hvor arbejdsløshedskassen for dag
pengemodtagere har ansvaret for kontaktforløbet inden for de første 3 måneder og
ændringer i anvendelsen af samtaletyper i arbejdsløshedskasserne vil ikke
i
væ
sentligt omfang give anledning til registrering af nye oplysningstyper.”
Samtidig fremgår det, at der er tale om “oplysningstyper som jobcentre og arbejdsløshedskas
ser også behandler efter gældende regler”, og det er derfor ikke helt klart for Datatilsynet, om
der i ikke væsentligt omfang vil kunne ske behandling af nye oplysningstyper eller ej. Datatil
synet bemærker dog, at tilsynet har forstået det sådan, at det under alle omstændigheder er
oplysningstyper, som kan behandles efter databeskyttelsesforordningens artikel 6.
Tilsynet har derfor ikke umiddelbart bemærkninger til det anføre.
4. Afslutningsvis bemærker Datatilsynet, at det fremgår af lovforslagets
§
1, nr. 5
(
18, stk.
2), at Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse af formidlingsre
levante oplysninger fra en arbejdsløshedskasse til en anden arbejdsløshedskasse.
Datatilsynet henviser i den forbindelse til databeskyttelseslovens
§
28, hvoraf det fremgår bla.,
at der også ved udarbejdelse af bekendtgørelser, der har betydning for beskyttelsen af privat
livet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Data
tilsynet.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets lovafdeling til orientering.
Side i af 2
Med venlig hilsen
Delaram Ostadian-Lam
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0086.png
Danske
A-
Kasser
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
Hinna Anwar (hia(ästar.dk),
Søren
Windfeldt
Nissen (swn(star.dk)
HØRINGSSVAR
HØRING
OM
LOVFORSLAG, DER UDMØNIEP
ANDEN
DELAFTALE
OM NYTÆNKNING
AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN M.V.
(ARBEJDSLØSHEDSKASSERNE EÄR ANSVARET FOR
VONTAKTFOPLØBET DE FØRSTE 3 MÄNEDER, ET FORENK LET
KONIAKTFORLØB MV., PEPMANENTGØRELSE AF FORSØG
OM
JOBREITËT INDSATS
TIL UNGE, FORENKLING AF
KRAV TIL
VEJLEDNING M.V.).
23marts2023
Ref.nr.
22/14505
Danske A-kasser takker for denne høring.
Vi takker samtidig STAR for godt samarbejde forud for høringen om fastlæggelsen af de nærmere
rammer for udmøntningen af delaftale II om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. Vi ser et godt
samarbejde
som fremmende for en
god udmøntning.
Vi harfølgende generelle bemærkninger tit lovforslaget:
Danske A-kasser ser frem til, at a-kasserne overtager ansvaret for de forsikrede ledige de første 3
måneder af et ledighedsforløb fra den 1. januar 2024.
Vi ser samtidig frem til i samarbejde med STAR og KL at understøtte a-kasser ogjobcentre
i
at
blive klartil at administrere et nyt, forenklet men også mere opdelt forløb for de ledige. Vi vil
herudover understøtte et fortsat tæt samarbejde mellem jobcentre og a-kasser og fokusere på den
fælles opgave, det også fremover er for jobcentre og a-kasser at få de ledige tilbage i arbejde.
—
—
—
Fra årsskiftet bliver a-kasserne en aktør i beskæftigelsesindsatsen med et særskilt ansvar for at
tilrettelægge og holde samtaler, vejlede og støtte de ledige ijobsøgningen og gå i dialog med
jobcentrene om dem, der har behov for noget mere i indsatsen for at komme tilbage i arbejde og
endelig levere jobformidling til arbejdsgivere, som mangler arbejdskraft, herunder også jobformidling
på tværs afjobcentre og a-kasser.
—
Med det ansvar, der gives til a-kasserne for beskæftigelsesindsatsen, ser vi gerne, at Danske A-kasser
bliver repræsenteret i Beskæftigelsesrådet på eget mandat. Beskæftigelsesrådet er ministerens
rådgivende organ og medvirker i styringen af beskæftigelsesindsatsen bl.a. ved at give indstilling til
ministeren om større beskæftigelsespolitiske udspil, om opfølgningen på beskæftigelsesindsatsen og
om love og anden regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område, herunder også det
regelområde som a-kasserne fremover bliver underlagt.
—
I dag er arbejdsmarkedets parter (DA, FH, AC og LH) repræsenteret i rådet. Det samme er KL, der,
som organisation, repræsenterer kommunerne som aktør i beskæftigelsesindsatsen. Herudover er
Danske Regioner og Danske Handicaporganisationer repræsenteret.
Telefon: 3586 6600
CVR: 4218 5116
dakdanskeakasser.dk
www.danskeakasser.dk
Staunings Plads 3, 2.
1790 København V
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0087.png
Danske A-kasser repræsenterer a-kasserne og derfor mener vi, at det kun er naturligt, at vi
fremover også tildeles en plads i Beskæftigelsesrådet, så vi kan medvirke i rådgivningen af ministeren
i forskellige spørgsmål om beskæftigelsespolitikken for de forsikrede ledige og om
beskæftigelsesindsatsen for disse ledige ijobcentre/kommuner og a-kasser.
—
Beskæftigelsesrådets sammensætning er fastlagt i
§
24, stk.2, i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen. I et nyt stk. 2, nr. 8 vil man kunne fastsætte, at der også udpeges i
medlem af rådet fra Danske A-kasser.
Vi har herudoverfølgende bemærkninger til de enkelte etementer i lovforslaget:
Ansvaret i detforenktede kontaktfortøb
I.
Opgørelsen af de 3 måneder
I lovforslaget har man ikke forholdt sig til, hvordan de 3 måneder, a-kasserne har ansvaret for den
lediges forløb, skal opgøres. Nærmere regler om opgørelsen vil blive fastsat i
i bekendtgørelse om
en aktiv beskæftigelsesindsats, med hjemmel i
§
10, stk. i, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I bemærkningerne til lovforslaget er beskrevet, at det forventes, at opgørelsen vil skulle ske efter
reglerne om de lediges dagpengeforbrug.
Danske A-kasser mener, at det er vigtigt, at opgørelsen af de 3 måneder bliver den samme som den
opgørelse, der er i a-kasse-forsøget, hvor opgørelsen baserer sig på et faktisk forbrug af dagpenge i et
antal timer, der svarer til 3 måneder. I forsøget er de 3 måneder fastsat til 410 timer. Herefter er der
overgang til kommunen ved udgangen af den måned, hvori den 410. time er udbetalt. Dette vil være
en videreførelse af opgørelsen fra a-kasse-forsøget.
Det erfor de ledige klart det mest enkle, at ansvaret for indsatsen som altovervejende hovedregel
overgår fra akasse til jobcenter ved udgangen af en måned. Så ved de ledige, hvad de har at forholde
sig til. De ledige præsenteres månedligt for, hvor de er i deres dagpengeforbrug, og hvis overgangen
er knyttet op på forbruget, bliver den dermed også til for jobcentre og a-kasser— at vejlede de
ledige om.
—
Det er vigtigt at fastholde, at det også fremadrettet er forbruget af dagpenge, der er det styrende for
opgørelsen, og ikke noget andet end dagpengeforbruget. Ellers vil a-kasserne skulle opbygge helt
nye tællesystemer—og vejledningsopgaven ift. de ledige blive langt sværere.
En opgørelse baseret på et faktisk forbrug er til at administrere, og til at automatisere.
Systemerne er med a-kasse-forsøget allerede bygget til en opgørelse baseret på et faktisk
dagpengeforbrug. ]obcentrene vil med forbrugsdata, som allerede i dag er tilgængelige for
jobcentrene hver måned i dagpengetællerne, kunne monitorere og dimensionere indsatsen gennem
udtræk over, hvor mange ledige der ved fuld ledighed
i
den kommende måned må forventes at skulle
over i et forløb ijobcenteret. STAR vil ligeledes kunne monitorere indsatsen, herunder antallet af
ledige med faktisk overgang mv. STAR vil tillige kunne styre, hvor den ledige har sit forløb via DFDG,
hvis opgørelsen baserer sig på et medlems indplacering og det efterfølgende forbrug, så det ikke som
i dag bliver op til a-kassen at “melde ind og ud af forløb”.
Der er derfor samlet set meget, der taler for at videreføre 3-månedersopgørelsen fra a-kasseforsøget.
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0088.png
Etforenktet
kontaktfortøb
Lovforslagets Ji, nr. 6 (om cv-oplysninger i lovens 23)
I.
Følgende fremgår af forslaget til 23, stk. 4:
“Stk. 4. For personer omfattet afstk. 1, nr. 2, skat arbejdsløshedskassen inden for deførste 3 måneder,
hvor arbejdsløshedskassen varetagerkontaktfortøbet,jf 27, stk. 2, senest 2 uger efter personens
tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne erfyldestgørende. Efter deførste 3 måneder skat
/obcenteretfor personer omfattet af stk. 1, nr. 1, senest
2
uger efter personens gentitmelding som
/obsøgende sikre, at cv-oplysningerne erfyldestgørende.”
Noget tilsvarende fremgår af forslaget til
§
23, stk. 5, bare ift. de unge under 25 år.
Vi mener, at formuleringen af 23 er uhensigtsmæssig. Umiddelbart ser det ud til, at der sker en
markant, formentlig utilsigtet, stramning af reglerne om sikring af fyldestgørende cv-oplysninger ved
den måde loven er formuleret. Med lovens formulering fastsættes krav til a-kasser ogjobcentre, som
ikke findes i dag, om at de ved
hvertitmelding og gentitmelding
skal sikre sig, at en persons cv
oplysninger er fyldestgørende.
Hvis dette ertil5igtet, ligger der en meget stor, ny, ekstra administrativ opgave heri.
De forsikrede ledige går som gruppe ind og ud af systemet, tilmelder sig, afmelder sig, tilmelder
sig og afmelder sig igen. Og igen. Dette understøttes i høj grad af regler, som fastsætter, at en person
skal afmelde sig i en lang række situationer, selv om personen måske kun i kort tid er ude af systemet.
CV-oplysningerne vil i langt de fleste af disse situationer fortsat vise sig fyldestgørende ved en
gentilmelding.
—
—
I dag strækker forpligtelsen til at sikre, at en persons cv-oplysninger er fyldestgørende, sig alene til, at
det er noget, som a-kasser ogjobcentre
løbende skat påse.
Dette fremgår nu også udtrykkeligt af forslaget til 23, stk. 6.
Forpligtelsen strækker sig ikke til, at sikringen skal ske ved hvertilmelding eller gentilmelding.
Vi vil derfor foreslå, at der
i
lovens 23, stk. 1, nr. 1, før “tilmelding” indsættes “første”. Vi vil
herudover foreslå, at deri lovforslagets 23, stk. 4 og 5, henvises til stk. 1, og at 2. punktum i stk. 4 og
5, herefter udgår.
II.
Lovforslagets Ç1, nr. 22 (om samtaler med a-kassedettagetse)
Det fremgår af lovforslagets 1, nr. 17 (forslag til lovens 31, stk. 1), at en person vælger, om a
kassen skal deltage i den første jobsamtale ijobcenteret efter, at ansvaret for personens forløb er
overgået hertil. Af lovforslagets 1, nr. 22 (forslag til lovens 34), fremgår, at det erjobcenteret, der
vælger, om personen selv booker dejobsamtaler, der holdes med a-kassedeltagelse, eller om
jobcenteret indkaldertil disse samtaler. Det samme gør sig gældende ift. den samtale med a
kassedeltagelse, der holdes ved 16 måneders ledighed efter lovens
§
32, stk. 2.
Vi mener, at det er vigtigt, at det sikres, at en person, som ønsker a-kassens deltagelse og har valgt
den til, også får sin a-kasse med til samtalen.
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0089.png
Derfor mener vi også, at det skal fremgå af lovforslagets bemærkninger, at det forventes, at
jobcenteret hvad end jobcenteret vælger, at en samtale skal selvbookes, eller vælger at indkalde til
samtalen sikrer, at a-kassen har mulighed for at deltage. Det vil a-kassen alene have, hvis de
samtaletider, der lægges ud til selvbooking eller der indkaldes til, er afstemt/aftalt med a-kassen.
—
—
Ill.
Lovforslagets
f
,
nr. 26 og 27 (samtaler og indsats iforbindetse med kontrolaktioner)
Det fremgår af gældende lovs
5
38, atjobcenteret straks skal indkalde en person omfattet af
5
6, nr. 1-3, til en jobsamtale, når der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rej5t tvivl om
personens generelle rådighed [vores fremhævningj. Jobsamtalen skal holdes inden fori uge fra
meddelelsen fra en anden myndighed er modtaget. Skyldes tvivlen, at personen har opholdt sig i
udlandet, skal jobcenteret herefter holde enjobsamtale hver 14. dag med personen indtil 3 måneder
efter første jobsamtale. Jobcenteret skal inden for 2 uger efter første jobsamtale, der er holdt, sørge
for, at personen får et tilbud efter kapitel 11-14.
I lovforslagets
5
1, nr. 27 og 28 lægges der op til, at a-kassen skal indkalde til og afholde samtaler, hvis
a-kassen, mens a-kassen har ansvaret for en persons forløb, modtager meddelelse om tvivl om
rådighed fra en anden myndighed efter en kontrolaktion. A-kassen skal desuden bede jobcenteret
om at sørge for, at personen får et tilbud, hvis tvivlen skyldes, at personen har opholdt sig i udlandet.
Hvis personen overgårtil jobcenteret, skal jobcenteret holde de samtaler, der ikke er holdt ja-kassen.
Lovens 538 er i sin tid tænkt til kontrolaktioner i fx pizzeriaer, hvor man kunne antræffe personer,
som tydeligvi5 arbejdede, men som hævdede, at de var blevet ansat samme dag. Og den var tænkt til
personer, som man havde en formodning om ikke opholdt sig
i
Danmark, men i stedet havde fast eller
længere ophold
i
udlandet.
Sidens 538 kom til, er også STAR’s lufthavnstilsyn kommet til. Lufthavnstilsynet antræffer ved
kontrolaktioner i forskellige lufthavne personer, som rejser ind i landet efter et udlandsophold af
kortere eller længere varighed, herunder efter en kort ferie. Hvis disse personer er tilmeldt som ledige
og ser ud til at få udbetalt ydelser, vil deres a-kasse eller kommune modtage meddelelse fra
lufthavnstilsynet om, at der er rejst tvivl om, hvorvidt der er udbetalt ydelser med urette under
udlandsopholdet. A-kassen eller kommunen skal derfor undersøge sagen og evt, træffe afgørelse om
tilbagebetaling af ydelser udbetalt med urette og sanktion over for personen.
Men skal de også indkalde til samtaler hver 14. dag i 3 måneder og sørge for, at der bliver givet et
tilbud inden for 2 uger?
Det mener vi ikke.
At der rejses tvivl om, hvorvidt der er udbetalt ydelser med urette under et udlandsophold, er
alvorligt og skal selvfølgelig undersøges. Men den tvivl, der rejses, handler mere om en eventuel
udbetaling med urette efter en enkeitstående udrejse, end om tvivl om personens generelle rådighed.
Personen en Danmark, antruffetpå vejinditandet—derersåledes ikke rejsttvivlom, hvorvidtden
pågældende faktisk opholder sig her.
—
På tidspunktet for lufthavn5tilsynets meddelelse af, at en person er antruffet under en kontrolaktion i
lufthavnen, er det ganske usikkert, om der overhovedet er en sag. Det er der i en række tilfælde ikke.
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0090.png
I 2021 rejste lufthavnstilsynet 543 sager over for a-kasser og kommuner. Heraf blev de 214 henlagt.
Det svarer til Ca. 39% af sagerne, I 2022 blev der rejst 625 sager. Heraf er 168 indtil videre henlagt,
svarende til ca. 27% af sagerne. Flere henlæggelser vil kunne komme til, da ikke alle sager endnu er
endeligt behandlet.
Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis alle personer, som antræffes i kontrolaktioner i lufthavne, skal have
samtaler og indsats efter
5
38. Og da slet ikke, hvis det viser sig, at der ikke er noget i sagerne.
Indsatsen i sig 5eIv er mistænkeliggørende og indgribende og skal derfor kun iværksættes, hvis der
er et reelt og tilstrækkelig 5tærkt grundlag at iværksætte den på.
—
Vi ser derfor gerne, at det i bemærkningerne præciseres, at det kun er, hvis der rejses sager om tvivl
om en persons generelle rådighed efter en kontrolaktion hvilket ikke er hovedreglen ved kontrol af
personens indrejse tit landet—at der skal holdes samtaler og gives en indsats efter
5
38. Og at det er
op til kommuner og a-kasser, ikke den meddelende myndighed, at vurdere, om der ertale om, at der
er rejst en så generel tvivl, at en
5
38-indsats skal sættes i værk. Det er således i kommunerne og a
kasserne, at kompetencen ligger.
—
IV.
Lovforslagets Ç 1, nr. 38 (om mindre intensiv indsats og ktageadgang)
Det fremgår af lovforslagets 51, nr. 34 (forslag til 5106, stk. 3, 2. pkt.), at a-kasserne fremover— mens
en person har sit forløb i a-kassen kan træffe afgørelse om, at personen ikke er omfattet af mindre
intensiv indsats, men af den almindelige indsats. Det fremgår af lovforslagets
5
1, nr. 38, at a-kassens
afgørelse kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg,jf.
5
59b i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (forslag til § 207, stk. 2).
—
Vi ser gerne, at det fremgår tydeligt af bemærkningerne, at der er direkte klageadgang til
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og at klager over afgørelser, som a-kasserne træffer efter
lovens
5
106, dermed ikke skal behandles af Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA).
I forlængelse af vores bemærkninger ovenfor om samtaler og indsats i forbindelse med
kontrolaktioner, ser vi gerne, at man forholder sig til, om der skal træffes afgørelse over en person om
samtaler og indsats efter 538—og i så fald om der skal etableres en særskilt klageadgang for
afgørelser, der træffes afa-kasserne her. Der findes i dag i lovens 5204 en generel adgang til at klage
over en kommunes afgørelser efter loven, men en sådan findes ikke tilsvarende for a-kassernes
afgørelser efter loven.
“Min Plan” og indstilling af tilbud m.v. titjobcenteret
Af lovforslagets
5
1, nr. 35 (forslag til
5
180, stk. 2), fremgår, at har jobcenteret truffet afgørelse om
afslag på en fælles indstilling fra a-I<assen og personen, som jobcenteret har modtaget i den periode,
hvor a-kassen har ansvaret for personens forløb, orienterer og begrunderjobcenteret afslaget over
for a-kassen.
Vi mener ikke umiddelbart, at man kan have en sådan regel uden at have en regel andetsteds i loven,
som statuerer, at a-kassen og personen ved fælles indstilling kan bede jobcenteret om et tilbud eller
en understøttende indsats. Vi mener derfor, at en regel om den fælles indstilling må indsættes et
tidligere sted i loven.
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0091.png
Den begrundede orientering, der skal gives til a-kassen ved jobcenterets afslag, ser vi gerne givet ved
kopi af den afgørelse, der sendes til personen, sendt gennem beskedmodulet eller lign, tilgængelig
kanal.
Formuleringen af lovens 180 har vi ikke noget til. Dog flugter bemærkningerne (fx s. 37) ikke med
formuleringen i loven. Af bemærkningerne fremgår således, at “harjobcenteret truffet afgørelse over
for en person om afslag på en fælles indstilling” “i den periode”, hvor a-kassen har forløbet,
orienterer og begrunderjobcenteret afslaget. Loven begrænser sig imidlertid ikke til den situation,
hvor det kun er, mens personen harsitfortøb ja-kassen, atjobcenteret skal orientere og begrunde
afslaget over for a-kassen. Orienteringen vil således også skulle gives, hvis jobcenteret først træffer
afgørelse, efter personens overgang fra a-kassen til et forløb ijobcenteret.
...
A-kassernes bistand titjobsøgende og arbejdsgivere
Vi mener, at man i lovforslaget har lagt sig et passende sted ift. a-kassernes bistand til hhv.
jobsøgende og arbejdsgivere og ft. et tværgående samarbejde mellem a-kasser om arbejdsgiveres
rekruttering af ledige.
—
Vi støtter op om, at a-kassernes bistand i form af fx vejledning omjobsøgning og mulighederforjob
også til ikke -tedige medlemmer, eksempelvis studerende og beskæftigede “mellem 2job”, nu klart
hjemles. Vi støtter også op om, at a-kasserne skal bistå egne ledige medlemmer med at finde job og
formidle på tværs, når formidlingen er baseret på et aftalt samarbejde mellem a-kasserne om en
konkret rekruttering til et job hos en arbejdsgiver.
—
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det forventes, at a-kassernes fagsystemer udvikles
med hjemmel i 32, stk. 6, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
så de rent it-teknisk integrerer med eksisterende funktionalitet
i
DFDG med henblik på, at a-kasserne
via DFDG kan dele jobordrer på tværs af a-kasser og kommuner.
Vi vil gerne i dialog med STAR om, hvad det nærmere er, der forventes og tidsperspektivet i det.
Vi forudsætter, at der alene er tale om, at a-kasserne kobler sig på STAR’s jobordremodul.
—
Mange a-kasser har i dag egne it-systemer og arbejdsgange, fx til administration af opgaver med
rekruttering til arbejdsgivere ogjobformidling. Det er afgørende vigtigt, at der ikke stilles krav, som
modvirker anvendelsen af allerede etablerede systemer, som evt, deles med forskellige
samarbejdspartnere, ej heller at der stilles krav om bestemte arbejdsgange, eller om indberetning fra
disse systemer til DFDG eller om datafangst eller datadeling mellem disse systemer og DFDG.
A-kasserne vil gerne koble sig på jobordremodulet og via DFDG dele jobordrer og formidle ledige på
tværs af a-kasser og kommuner til de job, der oprettes i modulet men tilkoblingen bliver for nogle et
supplement til eksisterende systemer.
—
I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. indsættes ved lovforslagets
2, nr. 4 (forslag til 18b, stk. 4) en ny og meget bred bestemmelse, hvorefter ministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om a-kassernes samarbejde med hinanden.
Vi mener, at bemyndigelsen er for bred—og beskrevet for overordnet.
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0092.png
Hvad som helst kan nærmest fastsættes under bestemmelsen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt,
særligt henset til, at a-kasserne ikke er offentlige myndigheder, men medlemsorganisationer, som
agerer i et marked, og som er ejet og finansieret af medlemmerne selv. Derfor må der gælde noget
særligt, når man stiller krav til et samarbejde mellem a-kasser. Af de specielle bemærkninger fremgår
alene, at ministeren får mulighed for at fastsætte regler om a-kassernes samarbejde om fx
rekruttering af ledige til særlige brancher eller geografiske områder med mangel på arbejdskraft.
Vi mener således, at der må lægges nogle mere snævre rammer ned over bemyndigelsen.
Overvågning, tilsyn og formål
Det fremgår af lovforslagets 1, nr. 36 (forslag til 182, 2. pkt.), at ministeren fremover bemyndiges
til at fastsætte nærmere regler om involvering af personer omfattet af 6, nr. i, i den
kommunikation, der sker mellem jobcenteret og personens a-kasse om den pågældendes rådighed.
Vi undrer os over, at man vælger meget specifikt og ikke helt i tråd med Danske A-kassers og KL’s
ønsker— at beskrive, hvordan man vil udnytte den nye bemyndigelse. Vi er ikke ubetingede enige i, at
kommunerne skal sende besked til en persons e-boks, hvis kommunen har sendt en
rådighedsunderretning til a-kassen om den pågældende. Der er ikke tale om en afgørelse, men alene
om en besked. Beskeder er der andre kommunikationsveje til end e-boks, fx beskedmodulet på
Jobnet, som både jobcenter, a-kasse og den pågældende person har adgang til. A-kasserne har ikke
adgang til beskeder sendt til e-boks og vi er derfor bekymrede for, om kommunikation via den kanal
vil give meradministration og gøre personen til informationsbærer mellem jobcenter og a-kasse. Det
er alt andet end hensigtsmæssigt og sender ikke et signal til personen om, at aktørerne i systemet
taler sammen, hvilket bl.a. er hensigten med at sende en besked.
—
—
—
Vi mener derfor ikke, at man i dette lovforslag skal lægge sig fast på kommunikationsform og kanal,
men at dette er noget, man skal aftale i det samarbejde, der er etableret mellem STAR, KL og DAK
om et nyt UPH-system hvilket vel også oprindeligt var intentionen.
—
Ikrafttræden
Det fremgår af lovforslagets
§
5, at loven træder i kraft den 1. januar 2024. Samtidig ophæves lovens
193 om a-kasseforsøget, hvilket fremgår af lovforslagets 1, nr. 37.
Vi forudsætter, at personer, som var en del af a-kasseforsøget og ville have haft deres forløb i
kassen også efter 1. januar 2024, fortsat har deres forløb dér den 1. januar 2024— og at de har det,
indtil de har haft 3 måneders ledighed. Men vi kan ikke se det ud af lovforslaget.
Vi forudsætter også, at det alene er de personer, der indplaceres i dagpengesystemet 1. januar 2024
og frem, der har deres 3-månedersforleb i a-kassen og at det dermed ikke er de personer, som er
blevet ledige og indpiaceret inden den 1. januar 2024, men endnu ikke har haft 3 måneders ledighed.
Heller ikke det kan vi dog se ud af lovforslaget.
—
Tekniske bemærkninger
Vi har afslutningsvist en række tekniske bemærkninger til lovforslaget.
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0093.png
Det fremgår af lovforslagets
§
1, nr. 2 (forslag til
§
11, stk. 4), at a-kassen skal bistå egne ledige
medlemmer med at finde job.
Vi ser gerne, at der efter “job” tilføjes et jf. stk. 2”, så der også for a-kasserne henvises til, hvori
bistanden består. Der er i øvrigt fejl i parallelteksten til
§
11, stk. 4, hvor ordet “ledige” er faldet ud af
forslaget til fly affattelse af bestemmelsen (i højre kolonne).
“,
Det fremgår af lovforslagets
§
1, nr. 4 (forslag til
§
13, stk. 3), at a-kasserne kan bistå private og
offentlige arbejdsgivere med rekruttering, herunderjobformidling af egne ledige medlemmer. Viser
gerne, at der efter “medlemmer” tilføjes et jf. stk. 2”, så der også for a-kasserne henvises til, hvori
bistanden kan bestå.
“,
På side 12 i de almindelige bemærkninger står, at den ledige frit kan vælge, hvilken a-kasse personen
vil melde sig ind i. Vi bemærker, at en person frit kan melde sig ind i de a-kasser, som den
pågældende er optagelsesberettiget i, men ikke alle a-kasser optager alle personer. I øvrigt har vi
svært ved at se konteksten mellem lovforslaget og det frie a-kassevalg eller relevansen lige her.
På side 22 står, atjobcenteret skal påse, at en persons cv-oplysninger er i overensstemmelse med den
pågældendes rådighedsforpligtelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette er vi ikke enige i.
Jobcenteret skal alene påse, at cv-oplysningerne er korrekte og fyldestgørende.
På side 33 står følgende: “Det betyder, at der i hele ledighedsperioden kun vil være
rådighedssamtaler, når arbejdsløshedskassen vurderer, at der er behov for det, jf. gældende
§
41, stk.
2, i rådighedsbekendtgørelsen.” Den gældende
§
41, stk. 2, handler om, hvornår der skal holdes
rådighedssamtaler efter 6 måneders ledighed. Vi går ud fra, at reglen vil blive rettet til inden
1. januar 2024, men der kan ikke korrekt henvises til reglen som den gældende.
På side 40 står følgende: “Når jobcenteret yder en håndholdt bistand i form aff.eks. bistand til at
understøtte et målrettet og effektivt match eller henvisning til konkrete job, er der tale om henvisning
af ledige [vores fremhævning]. Dette er vi ikke helt enige
i.
Der er kun tale om henvisning af ledige,
hvis betingelserne i lovens
§
11, stk. 2, nr. 3, er opfyldt. Atjobcenteret fx leverer håndholdt bistand i
form afjobformidling med målrettede og effektive match er ikke henvisning. Netop reglerne om
henvisning er der en del usikkerhed om, hvorfor det er vigtigt, at lovforslaget er ret præcist her.
Med venlig hilsen
KAREN LOUISE RIIS
Vicedirektør
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0094.png
Kære Søren Windfeldt Nissen og Hinna Anwar
STAR har den 23. februar 2023 sendt et udkast til lovforslag, der udmønter anden delaftale om nytænkning
af beskæftigelsesindsatsen mv. (lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov
om aktiv socialpolitik.
Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen tBIF) har følgende bemærkning til
udkastet til bekendtgørelsen:
Det fremgår af udkastets
§
4, nr. 1, at
§
35 stk. i ophæves. BIF ser meget frem til, at bestemmelsen om
vejledningen ophæves, og vi værdsætter, at I har lyttet til de mange praktikere fra kommunerne. Det
fremgår af lovforslaget, at det vil træde i kraft den 1. januar 2024. Vi vil foreslå, at
§
4 i lovforslaget træder i
kraft tidligere end i. januar 2024. Dette på grund af de mange udfordringer, der stadig er med
bestemmelsen.
Med venlig hilsen
Liselotte Jensen
Chefkonsulent, Jurist
Center for Drift, Tilsyn og Jura
KØBENHAVNS KOMMUNE
Beskæftigelses- og Integrationsforvaitningen
Bemstorffsgade 17, 145
1577 København V
Mobil 2053 6999
E-mail fl71(Wkk.dk
EAN 579800971017$
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0095.png
1(1.
NOTAT
Høringssvar Lovforslag, der udmønter Anden
delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
mv.
—
Dato 23
SagsiD SAG.2022-03232
Dok ID 3317145
E-mail TRBOkLdk
Direkte 3370 3641
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
ww
KL har den 28. februar 2023 modtaget høring vedrørende udkast til forslag til
lov, der udmønter Anden delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen, dvs, ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen mv., lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov
om aktiv socialpolitik (Arbejdsløshedskasserne får ansvaret for
kontaktforløbet i de første 3 måneder, et forenklet kontaktforløb m.v.,
permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats til unge, forenkling af krav
til vejledning mv.).
KL kommer her med bemærkninger til de tre centrale temaer, der udmøntes
i dette lovforslag. De tre temaer er:
Forenkling af krav til vejledning
Permanentgørelse af mulighed for jobrettet indsats til unge
Et forenklet kontakiforløb
—
—
kl dk
Side i afG
—
Indledningsvis vil KL pointere, at en ændring af den nuværende enstrengede
kommunalt forankrede beskæftigelsesindsats er en så principiel ændring, at
den efter KL’s vurdering bør indgå i drøftelserne i reformsporet om
nytænkning og reformering af beskæftigelsesindsatsen. Der er således i
regeringsgrundlaget bla. lagt op til, at de kortvarigt ledige skal have frihed til
at vælge den bedste vej, og at a-kasser og private leverandører skal spille
en større rolle i indsatsen for de kortvarigt ledige. Både fordi en ny
arbejdsdeling, løsrevet fra reformsporet, ikke vil opleves som en forenkling
for hverken borgere, virksomheder eller medarbejdere, og fordi det er
omkostningstungt og bureaukratisk at indføre en ny arbejdsdeling, hvori der
muligvis skal ske ændringer i igen indenfor en relativt kort periode.
Hvis den ændrede arbejdsdeling alligevel gennemføres, går KL ud fra, at det
alment anerkendte og afgørende princip om sammenhæng mellem
beslutningskompetence og finansieringsansvar fastholdes, således at
kommunernes finansieringsansvar for de forsikrede ledige først starter på
det tidspunkt, hvor kommunerne får ansvaret for indsatsen for denne
målgruppe. KL vil i så fald forvente at blive inddraget i den konkrete
udmøntning af en ny finansieringsmodel.
Forenkling af krav til vejledning
KL vil gerne kvittere for, at der er blevet lyttet til kommunerne angående
forenkling af kravene til kommunernes vejledning af personer om rettigheder
og pligter i forhold til rådighed og sanktioner. KL har længe efterspurgt dette,
og ser denne del af lovforslaget som et rigtigt skridt i retningen mod mindre
bureaukrati. KL opfordrer til, at ministeriet (gerne i dialog med KL) vejleder
kommunerne om, hvorledes der fremover sikres en korrekt vejledning til
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0096.png
I(1
NOTAT
borgerne om rettigheder og pligter, så det sikres, at kommunernes
vejledning lever op til Ankestyrelsens krav.
Mulighed for jobreftet indsats til unge
KL hilser det også velkomment, at der lægges op til en permanentgørelse af
muligheden for at fravige uddannelsespålægget for unge, så de unge kan
tilbydes en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats. KL ser
frem til videre drøftelser om en mere gennemgribende forenkling af “unge-
reglerne”, når hele beskæftigelsesområdet skal reformeres og nytænkes.
Et forenklet kontakiforløb
Der er rekordhøj beskæftigelse og tilsvarende lav ledighed. Selv
langtidsledigheden har aldrig været lavere. Og i Europa er Danmark hurtigst
til at få folk tilbage i arbejde inden for tre måneder. Når man spørger
virksomhederne om samspillet med jobcentrene svarer 73 pct., at de er
tilfredse eller meget tilfredse med jobcentrets evne til at finde en egnet
kandidat. Set på resultaterne har det enstrengede system leveret dét, der
har været intentionen med beskæftigelseslovgivningen: Flere ledige er
kommet i beskæftigelse, virksomhederne modtager en effektiv formidlings
og rekrutteringsbistand og endelig er der etableret stærke synergieffekter
ved, at indsatsen for alle ledige har været samlet et sted. De stærke ledige
er kommet hurtigere i job og har været med til at skabe jobåbninger for
ledige længere fra arbejdsmarkedet.
Med lovforslaget lægges til grund, at en ændret arbejdsdeling, der også
inkluderer en reduktion fra ni til seks samtaler i kontaktforløbet, udløser en
besparelse på Ca. 150 mio. kr. (varigt). Dét kan ende med at blive en dyr
besparelse, når man ikke ved om en ny arbejdsdeling er lige så effektiv, som
den organisering, vi har i dag. Hvis den strukturelle ledighed ender med at
stige med bare I pct., koster det 8 mia. kr. årligt. Jf. Finansministeriets svar
til Folketinget har der været et mindreforbrug på ordningen ret til tidlig
pension. Det kunne tyde på, at finansieringsbehovet de første par år er
mindre end forventet. Såfremt det er tilfældet, er det eventuelt muligt at
udskyde besparelsen på 150 mio. kr. Alternativt kunne besparelsen
realiseres ved en forenkling af krav til samtaler, bl.a. ved at antal jobsamtaler
til de forsikrede ledige nedsættes fra seks til fire det første halve år,
svarende til de øvrige målgrupper
+
de tre samtaler der afholdes i a
kasserne, I lovforslaget nedsættes det samlede antal samtaler fra ni til seks.
KL noterer sig, at der med lovforslaget alene er fokus på borgerdelen, og at
forslaget ikke forholder sig til beskæftigelsesindsatsens betydning for
arbejdsudbuddet og for virksomhedernes efterspørgsel af arbejdskraft.
Kommunerne har over en lang periode både lokalt og tværkommunalt
prioriteret udviklingen af god virksomhedsservice. Det melder
virksomhederne positivt tilbage om: 8 ud af 10 er tilfredse med samarbejdet.
En service, der alt andet lige står til at blive forringet med den nye
arbejdsdeling, der lægges op til. Det er en grundlæggende præmis for en
stærk aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcentrene fortsat har mulighed for at
udsøge og formidle de stærkeste og mest jobparate borgere. Det er
nødvendigt for at understøtte arbejdskraft til virksomhederne og for at sikre
de samarbejder, der er med til at skabe jobåbninger for de ledige, der er
længst fra arbejdsmarkedet.
-
-
Dato 23
n,arts
2023
Sags ID SAG-2022-03232
Dok. ID 3317145
E-mail: TRBOkI dk
Direkte 33/0 3641
Weideksmpsgade 10
Postboks 3370
2300 København 5
www
kIdk
Side 2 sf6
.1.
I dag har jobcentrene allerede gode samarbejder med a-kasserne, som en
del af indsatsen, men for virksomhederne betyder den foreslåede nye
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0097.png
I(I.
NOTAT
arbejdsdeling et brud med én indgang til beskæftigelsessystemet, fordi de
udover at være i dialog med det lokale jobcenter (kommunerne koordinerer
pa tværs via tværkommunale rekrutteringsfælleskaber) ogsa skal være
i
dialog med potentielt 22 forskellige a-kasser med en meget forskellig lokal
struktur. Kun 3F og FOA er til stede i det meste af landet med hhv. 54 og 42
lokalafdelinger, mens 13 a-kasser har mindre end ti lokalafdelinger, se
vedlagte bilag. KL er både bekymret for den øgede kompleksitet for
arbejdsgiverne, der nu får flere indgange til beskæftigelsessystemet, og for
arbejdsudbuddet i fald der ikke også fremadrettet er er stærkt fokus
brancheskift og bred jobsøgning hos de nyledige dagpengemodtagere.
Set fra de lediges perspektiv, vil det selvfølgelig være en forenkling, at de
nuværende ni samtaler det første halve år samles til seks jobsamtaler. KL
bakker op om den forenkling. Men der er en række forhold som betyder, at
jobrejsen for en del ledige vil blive mere besværlig. Mange vil have langt til
nærmeste a-kasse afdeling, hvilket betyder, at deres mulighed for at vælge
fysiske samtaler i praksis vil være begrænset.
67% af de nyledige dagpengemodtagere, modtager dagpenge i mere end 13
uger (2019), og skal derfor have et delt forløb med de første tre måneder i a
kassen og derefter tre måneder i jobcenteret. De vil derfor risikere et
usammenhængende kontaktforløb, med forskellige sagsbehandlere,
indsatser og fokus. Derudover er der lagt op til en væsentlig kompleksitet for
de borgere, der har brug for en tidlig indsats indenfor de første tre måneder.
Her skal de sammen med a-kassen skriftligt ansøge jobcenteret om et tilbud,
hvorefter jobcenteret skal træffe beslutning på et ufuldstændigt grundlag. Fra
et borgerperspektiv er dette ikke enkelt.
Endelig skal det påpeges, at der er en særlig udfordring for borgere, der
sygemeldes fra ledighed og som skal skifte fra a-kasse til kommune, når de
sygemelder sig og tilbage fra kommune til a-kasse, når de raskmelder sig.
Samlet set ser KL ikke en forenkling i forslaget om et forenklet kontaktforløb,
men derimod øget bureaukrati og administration.
KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.
Uddybende bemærkninger til lovforslaget om et forenklet kontakiforløb
Hvis forslaget til den ændrede arbejdsdeling fastholdes, har KL en række
mere detaljerede bemærkninger til lovforslaget, der følger herunder:
Til lovforslagets alm. bestemmelser 2.2. Et forenklet kontaktforløb, 2.2.1.1.2
CV-samtale og CV-oplysninger samt 2.4.2.7. Bistand til arbejdsgivere
Virksomhedsservice og formidling
Som pointeret ovenover er KL bekymret for negative konsekvenser for
arbejdsudbuddet og servicen til virksomhederne. Kommunerne har et stærkt
økonomisk incitament, qua øgede skatteindtægter, til både at sikre, at ledige
hurtigst muligt kommer i job og at virksomhederne har adgang til kvalificeret
arbejdskraft.
I udkastet til lovforslaget er det uklart om a-kasserne forpligtes til at udøve
virksomhedsservice. I ændringerne til LAS fremstår opgaven med
rekruttering umiddelbart som en kan opgave, mens det andre steder fx i LOS
fremstår som en skal opgave.
Dato 23 marts 2023
Sags ID. SAG 2022-03232
Dok iD
3317145
E-maii:
TRBO@kI
dk
Direkte 33i0 3641
weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København 5
kl dk
Side 3 at 6
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0098.png
1(1.
—
—
—
NOTAT
KL antager, at der i fald det besluttes at gå videre med arbejdsdelingen,
fastslås at:
Det fortsat er kommunerne, der har hovedansvaret for service til
virksomhederne.
virksomhederne fortsat vil kunne have deres ene indgang i kommunen.
bade jobordrer og formidlingsrelevante oplysninger (CV er), der vedrører
borgeren skal kunne tilgås afjobcentre de første tre måneder med henblik
på at jobcentrene kan udsøge og formidle kandidater til job uddannelse
og opkvaliflceringsforløb.
lediges CV’er og Min Plan fra starten af forløbet i a-kassen skal være
rettet mod det brede arbejdsmarked, herunder med flere jobmål, for at
sikre at der fokus på den brede jobsøgning og evt. brancheskift. Det er
KL’s vurdering, at der i forbindelse med forberedelse af implementeringen
er behov for fælles kompetenceudvikling bla. om hvordan man arbejder
med CV-oplysninger, der understøtter formidling og jobmatch.
a-kassen forpligtes til at informere relevant arbejdsgiver om ny
kontaktperson i jobcenteret i de tilfælde, hvor borgeren er i
virksomhedsrettet tilbud og overgår fra a-kasse til jobcenter
a-kassen forpligtes på at overdrage virksomhedskontakten på evt.
igangsatte jobordrer, hvor en formidlet borger er overgået til kontaktforløb
i jobcenteret.
der skabes klarhed over, hvem der har ansvar for opfølgning hos
virksomhederne
kommunerne, i
evt,
udstillinger af resultater, krediteres for jobformidling,
opkvalificering og ansættelser der er igangsat afjobcenteret, også mens
borgeren har forløb i a-kassen.
—
Dato 23 marts 2023
Sags ID SAG.2022-03232
Dok ID 3317145
E-mail TRBOkI dk
Direkte 33,0 3641
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www kl Uk
Side 4 af 6
—
—
—
—
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at det fo,ventes, at
arbejdsløshedskassernes fagsystemer udvikles, så de rent it-teknisk
integrerer med eksisterende funktionalitet i det fælles it-baserede
datagrundlag (DFDG) med henblik på, at arbejdsløshedskasserne via DFDG
kan dele jobordrer på tværs af arbejdsløshedskasser og med jobcentre.
Der er i dag a-kasser, der ikke har integration.
—
Det må være en forudsætning, at alle a-kasser er fuldt integreret til DFDG
den dag lovforslaget træder i kraft, da det ellers vil få betydning for
rekrutterings- og formidlingsopgaven.
Til lovforslagets alm. bestemmelser 2.3. “Min Plan” og
arbejdsløshedskassens samt personens fælles indstilling af tilbud m. v. til
jobcenteret, samt
2.2.2.7. En samtaletype -jobsamtaler
Ledige med risiko for Ian gtidsledighed
I den politiske aftale fremgår det, at udmøntningen af arbejdsdeling i store
træk er en videreførelse af det a-kasseforsøg, som blev igangsat fra 2020 i
forlængelse af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats (2018).
I a-kasseforsøget visiteres ledige med risiko for langtidsledighed, bla.
dimittender, til jobcenteret straks der konstateres behov for tidlig indsats. KL
stiller sig derfor undrende overfor, at der I lovforslaget lægges op til, at alle
borgere (undtaget unge med uddannelsespålæg) skal blive i a-kassen de
første tre måneder, uanset risiko for langtidsledighed og behov for en tidlig
indsats.
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0099.png
(I..
NOTAT
KL foreslår, at modellen fra a-kasseforsøget videreføres. Det er særligt
vigtigt vedrørende dimittender med risiko for langtidsledighed, efter at
dagpengeperioden er reduceret fra to til ét år som følge af den politiske
aftale “Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked” (2022).
Tilbud
Der er endvidere i lovforslaget lagt op til, at det fortsat er jobcenteret, der
bevilger tilbud i hele ledighedsperioden. Det er KL som udgangspunkt enig i.
Men, der er lagt op til en bureaukratisk arbejdsgang, der kræver både ny IT-
udvikling og nye procesregler.
Udgangspunkter i lovforslaget er, at såfremt a-kassen sammen med
borgeren vurderer, at dagpengemodtageren vil have gavn af et tilbud, der
påbegyndes inden for de første tre måneders ledighed eller igangsættes i
forlængelse heraf, skal a-kassen sende en indstilling herom til jobcenteret.
Såfremt jobcenteret afviser a-kassens indstilling, skal det begrundes over for
medlemmet og a-kassen.
KL mener, at man her er ved at indføre en ny helt unødig bureaukratisk
sagsgang, hvor borgeren bliver kastebold mellem to instanser. Vi har ikke
brug for mere bureaukrati i beskæftigelsesindsatsen, KL vil i den
sammenhæng gøre opmærksom på, at jobcentrene skal leve op til en lang
række dokumentationskrav for lovligt at kunne tildele et tilbud. Ankestyrelsen
har flere gange peget på, at kommunerne skal sikre sig at tilbuddet er
relevant, og knytter an til formål og jobmål. I en virksomhedspraktik skal
kommunen f.eks. også vurdere om de konkrete opgaver understøtter
jobmålet. Det vil i praksis være vanskeligt for kommunerne at sikre sig, at
sagerne er tilstrækkeligt belyst og korrekt dokumenteret uden en dialog med
borgeren.
Det kan gøres langt smidigere ved at fastholde arbejdsgangen fra a
kasseforsøget, hvor den relativt lille andel ledige, som a-kassen vurderer,
har behov for et tilbud indenfor de første tre måneder, visiteres til
jobcenteret. Alternativt må man bygge på det løbende gode samarbejde
mellem a-kasser og jobcentre, og løse opgaven omkring eventuelle tidlige
tilbud ved en ubureaukratisk ikke-reguleret kommunikation mellem a-kasser
og kommuner.
Overgange
Det fremgår af de alm. bemærkninger, at der ved den første jobsamtale i
jobcenteret skal bygges videre på det forløb, som den ledige har haft i a
kassen, med henblik på en målrettet jobrettet indsats, hvor borgeren hurtigst
muligt formidles til ordinær beskæftigelse. KL vil gerne pointere, at der kan
være tilfælde, hvor der ikke er enighed om, hvad den hurtigste vej til ordinær
beskæftigelse er. Særligt i situationer, hvor der er behov for en bred
vejledning om jobmuligheder på tværs af brancher.
Det er vigtigt for kommunerne, at de kan se alle relevante aktiviteter og
aftaler i Min Plan, når en ledig overdrages.
Til lovforslagets alm. bestemmelser 2.7 Ansvaret i det forenklede
kontaktforløb og 2.7.7.7 Beskæftigelsesministeriets oveivejelser og den
foreslåede
ordning.
Dato 23 marts 2023
Sags ID S,G-2022-03232
Dok. ID 331’145
E.mail TRBO@kl dk
Direkte 3370 3641
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København 5
wwkIdk
Side 5 sf6
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0100.png
I(fl1
NOTAT
Opgørelse af tidsperiode
Jobcentrene har i a-kasseforsøget oplevet, at nogen ledige først visiteres
ved 16-17 ugers ledighed grundet den måde man opgør tre måneders
ledighed på (dagpengeforbrug). Da det samlede kontaktforløb for borgeren
er seks måneders sammenlagt ledighed, har kommunerne i en del tilfælde
derfor mindre end tre måneder til at opfylde både samtalekrav og krav til ret-
og-pligt tilbud. Det vanskeliggør kommunernes opgave både i forhold til
samtaler, og i forhold til at etablere relevante ret-og-pligttilbud. Sidstnævnte
udfordres yderligere af, at det fremadrettet alene er virksomhedsrettede
indsatser og ordinær uddannelse, der tæller som ret-og-pligt tilbud.
Det fremgår af de alm. bem. til lovforslaget, at en kommende
bekendtgørelse vil fastsætte regler for, hvordan de første tre måneder i a
kassen opgøres, og at dette sker med udgangspunkt i gældende regler om
opgørelse af dagpengeforbrug. Det lyder enkelt, men er desværre
kompliceret. For kommunerne er det afgørende, at de har fulde tre måneder
til at opfylde krav til samtaler og tilbud. Men, der er samtidig behov for en
model, der kan forstås af både borgere og medarbejdere i a-kasser og
jobcentre. Derfor opfordrer KL til, at der bliver lagt fleksibilitet ind i
opfølgningen på kommunernes indsats.
Med venlig hilsen
Claus ørum Mogensen
Trine Bolwijn
Dato 23.
marts
2023
Sags ID SAG-2022-03232
Dok. ID 3317145
Email: TRBO@kI dk
Direkte 3370 3641
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København 5
www
kl Uk
Side 6 sf6
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0101.png
Kl
NOTAT
A-kasser og kommuner: lokalafdelinger
Nedenstående viser, hvor mange lokalafdelinger den enkelte a-kasse har
A-kasse
3F
FOA
Metalarbejderfle
FAK
HK
Ase
Krifa
Fødevareforbundet NNF
BUPL-A
Socialpædagogerne
Det Faglige Hus
FTFa
Min A-kasse
Akademikerne
CA
Lærerne
Sundhedsfaglige
Frie
MA
Teknikerne
AJKS
Lederne
Antal lokalafdelinger
54
42
37
25 (inklusive lokalafdelinger i fagforbundene)
23
14
14
12
11
9
9
6
6
6
5
5
4
3+ 9 mødested er
3
3
2
1+20 lokalkontorer (ikke fysisk repræsentation)
Dato 23. marts 2023
Sags ID SAG-2022-03232
Dok ID 3317148
E.rnait TRBOSkI,dk
Direkte. 3370 3641
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København 5
sww kI.dk
Side i af 4
Data er indsamlet via a-kassernes hjemmesider i perioden 2022-2023. Der
tages forbehold for ændringer eller ikke retvisende tilgængelige oplysninger.
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0102.png
‘ti
NOTAT
Nedenstående viser, hvor mange a-kasser der er repræsenteret i hver kom
mune
Albertslund Kommune
Allerød Kommune
Assens Kommune
Ballerup Kommune
Billund Kommune
Bornholms Regionskommune
Brøndby Kommune
Brønderslev Kommune
Dragør Kommune (Tårnby varetager indsats)
Egedal Kommune
Esbjerg Kommune
Fanø Kommune
Favrskov Kommune
Faxe Kommune
Fredensborg Kommune
Fredericia Kommune
Frederiksberg Kommune
Frederikshavn Kommune
Frederikssund Kommune
Furesø Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Gentofte Kommune
Gladsaxe Kommune
Glostrup Kommune
Greve Kommune
Gribskov Kommune
Guldborgsund Kommune
Haderslev Kommune
Halsnæs Kommune
Hedensted Kommune
Helsingør Kommune
Herlev Kommune
Herning Kommune
Hillerød Kommune
Hjørring Kommune
Holbæk Kommune
Holstebro Kommune
Horsens Kommune
Hvidovre Kommune
Høje-Taastrup Kommune
Hørsholm Kommune
Ikast-Brande Kommune
Ishøj Kommune
Jammerbugt Kommune
Kalundborg Kommune
0
0
0
4
I
10
0
3
1
0
13
0
0
I
0
8
2
5
2
0
0
I
0
I
0
0
4
I
0
i
i
0
11
11
5
6
6
5
1
2
0
0
0
0
2
Dato: 23.
marts
2023
Sags 1D SAG-2022-03232
Dok. ID. 3317148
Ernail: TRBO©kI dk
Direkte: 3370 3641
Weidekarnpsgade 10
Postboks 3370
2300 København $
www,kI.dk
Side 2 at4
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0103.png
NOTAT
Ifl
Kerteminde Kommune
Kolding Kommune
Københavns Kommune
Køge Kommune
Langeland Kommune
Lejre Kommune
Lemvig Kommune
Lolland Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune
Læsø Kommune
Mariagerfjord Kommune
Middelfart Kommune
Morsø Kommune
Norddjurs Kommune
Nordfyns_Kommune
Nyborg Kommune
Næstved Kommune
Odder Kommune
Odense Kommune
Odsherred Kommune
Randers Kommune
Rebild Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ringsted Kommune
Roskilde Kommune
Rudersdal Kommune
Rødovre Kommune
Samsø Kommune
Silkeborg Kommune
Skanderborg Kommune
Skive Kommune
Slagelse Kommune
Solrød Kommune
Sorø Kommune
Stevns Kommune
Struer Kommune
Svendborg Kommune
Syddjurs Kommune
Sønderborg Kommune
Thisted Kommune
Tønder Kommune
Tårnby Kommune
Vallensbæk_Kommune
Varde Kommune
Vejen Kommune
Vejle Kommune
Vesthimmerlands Kommune
Viborg Kommune
0
Dato 23
marts
2023
Sags ID: SAG-2022-03232
Dok. ID 331714$
E-mail
Direkte
TRBOkI Uk
3370 3641
12
18
3
0
0
2
4
i
0
4
3
0
3
1
i
7
0
18
3
6
0
2
6
5
0
2
0
5
3
3
7
0
0
0
0
5
0
3
i____________
i
0
i
i
4
i
7
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
wisw.kI.dk
Side 3 af 4
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0104.png
Ifl
NOTAT
Vordinqborçj Kommune
Ærø Kommune
Aabenraa Kommune
Aalborg Kommune
Aarhus Kommune
5
Dato: 23. marts 2023
Sags ID. SAG-2022-03232
Dok. ID: 3317146
Einaii: [email protected]
Drekte 3370 3641
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
wav.kLdk
Side 4 at 4
0
8
19
20
Data er indsamlet via a-kassernes hjemmesider i perioden 2022-2023. Der
tages forbehold for ændringer eller ikke retvisende tilgængelige oplysninger.
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0105.png
Antallet af A-kasse lokalafdelinger
fordelt på kommune
0-5
A-Kasser So Kommuner
-
5-1
o
A-Kasser
-10
kommuner
A-kasser -4 kommuner
Ä-kasser -4 kommuner
22
10-15
15-20
I ingen af
kninmunerne
har alle
lakalafdeling
A-kasser
Læsø
Tårnb
Samsø
Fanø
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0106.png
Hermed fremsendes bemærkninger til lovforslagets § 4, om ophævelse af
§
35, stk. i i Lov om aktiv
socialpolitik, på vegne afSanktionsgruppen
på
Jobcenter Randers
De nuværende regler i
§
35, stk. i i Lov om aktiv socialpolitik, har også udgangspunkt
i
Retssikkerhedsloven.
Selvom
§
35, stk. i forslås ophævet, skal kommunen stadig vejlede om rettigheder, pligter og sanktioner.
Det vurderes derfor langt mere hensigtsmæssigt at
§
35, stk. i i stedet blev omformuleret, så
vejledningsreglerne imødekommer de udfordringer STAR har konstateret, bl.a. via kommunenetværk,
Ankestyrelsens praksisundersøgelse, og det gennemførte praksistjek.
Det kan derfor anbefales, at lovforslaget udmønter en sammenfatning af bestemmelserne i
Retssikkerhedsloven, Forvaltningsloven og ovennævnte erfaringer, på en måde der iagttager
udfordringerne i den nuværende bestemmelse, som blot foreslås ophævet.
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at kommunerne fremover skal vejlede efter bestemmelserne i
Retssikkerhedsloven, uden der er en eksplicit henvisning hertil i Lov om aktiv socialpolitik.
Lovforslaget synes generelt ikke tilstrækkeligt præciseret.
Der er en iboende risiko for, at kommunerne vil vejlede forskelligt, herunder at vejledningen ikke vil være
tilstrækkelig.
Der er generelt mange usikkerhedsmomenter og uklarheder i lovforslaget, og herunder fremgår der flere
gange “f.eks.” og “kan”, dvs, der umiddelbart implicit er andre muligheder som ikke fremgår af lovforslaget.
Den praktiske implementering og forvaltning af forslaget vurderes derfor ikke tilstrækkeligt præciseret.
Det fremgår af lovforslaget, at kommunen i henhold til Retssikkerhedslovens
§
12, nr. 4, har pligt til
skriftligt at oplyse modtagere af hjælp om konsekvenserne i hjælpen i form af sanktioner.
Det skal hertil bemærkes, at det af Vejledningen til Retssikkerhedsloven, punkt 177, fremgår at”
Myndighederne bør også oplyse om konsekvenserne af manglende overholdelse af
betingelserne/forudsætningerne for hjælpen, f.eks. overholdelse af rådighedsforpligtelsen i aktivlovens
§
13, idet den manglende overholdelse, f.eks. ved udeblivelse uden rimelig grund kan få konsekvenser for
ydelsen”.
Der er således umiddelbart ikke for nuværende tale om en skal-bestemmelse, hvorfor det bør fremgå
eksplicit af lovgivningen at kommunen har en decideret pligt.
Vejledningen skal stadig ske under hensyn til personens situation og forudsætninger, hvilket fortsat bør
fremgå eksplicit af lovgivningen.
Det fremgår af forslaget, at hvor detaljeret kommunens information om de relevante ændringer skal være,
afhænger af, hvilken ydelse borgeren søger om.
Det er uklart hvad der reelt menes hermed.
Det vurderes tillige ikke at detaljegraden af kommunens information udelukkende afhænger af den ydelse
borger søger om, men det iagttager forslaget ikke, jf. at det på tidspunktet for ansøgning om hjælp ikke er
vurderet om personen erjobparat/uddannelsesparat eller aktivitetsparat.
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0107.png
Vejledningsforpligtelsen ved ydelses- og målgruppeskift kunne med fordel præciseres.
Det er uklart om STAR fortsat vil udarbejde vejledningsmateriale, eller er det op til de enkelte kommuner at
udarbejde det skriftlige vejledningsmateriale, med de risici det indebærer.
Der fremgår af lovforslaget, at der kan sendes en særskilt skrivelse til borgeren i forbindelse med afgørelsen
om ydelse.
Betyder det at kommunerne så alligevel stadig kan fremsende den nuværende målgruppespecifikke
vej led ni ngs pjece?
Hvordan sikres det at der kan sanktioneres ved udeblivelse fra den første jobsamtale efter henvendelse om
hjælp, jf. forslaget om at borgeren underskriver en blanket som dokumentation for at vedkommende har
forstået vejledningen, samt muligheden for at kommunen opfylder sin oplysningspligt i forbindelse med
afgørelsen om hjælp.?
Der kan henvises til at den første jobsamtale skal holdes senest i uge fra første henvendelse til kommunen
om hjælp, hvorimod der typisk afgives meddelelse om bevilling af hjælp efter mere end en uge.
Kan der
i
forbindelse med den første jobsamtale efter henvendelse om hjælp, derfor blot stadig vejledes
skriftligt i indkaldelsesbrevet?
Vil det være fyldestgørende, at vejledning om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner
følger samme principper som før 1. januar 2020?
Det vil sige at der ikke nødvendigvis hver gang skal vejledes om alle rettigheder og pligter m.v., men at
vejledningen er situationsbestemt, forstået på den måde, at for de fleste pligter, vejledes i forbindelse med
pligtens indtræden. Der er dog en uafklaret udfordring i forhold til vejledning vedrørende bl.a. CV,
tilmelding som jobsøgende, samt pligten til selvbooking (kræver vejledningstekst på Jobnet).
Skal den skriftlige vejledning fremover sendes digitalt, eller er det tilstrækkeligt at udlevere den?
Kommunen skal kunne dokumentere at der er vejledt, herunder dokumentere vejledningens indhold
Det kan umiddelbart kun ske ved skriftlig vejledning, så lovforslaget giver vel umiddelbart ikke anledning til
ændringer i den henseende?
Skal den skriftlige vejledning altid omfatte alle pligter og konsekvenser, eller er det for relevante pligter
tilstrækkeligt at der vejledes hver gang pligten indtræder?
Det fremgår ikke tydeligt af lovforslaget hvornår der skal vejledes første gang, herunder hvilke pligter m.v.
der skal vejledes om.
Det foreslås, at borgeren underskriver en fortrykt blanket som dokumentation for at vedkommende har
forstået vejledningen. Dette kan dog medføre visse udfordringer.
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0108.png
Hvordan skal kommunen forholde sig ved eventuelle undladelser og udeblivelser inden blanketten
underskrives?
Hvor længe er en underskrift gældende?
Hvordan sikres det
i
praksis, at borgeren er bekendt med hvad der skrives under på, så borgeren ikke
efterfølgende kan påstå det modsatte?
Det fremgår at vejledningen forudsætter at kommunen i forvejen er i kontakt med borgeren.
Betyder det så, at der f.eks. ikke kan vejledes i forbindelse med en digital ansøgning om hjælp?
Det er uklart hvordan det skal dokumenteres at personen burde kunne forstå vejledningen.
“Burde” er umiddelbart en noget subjektiv vurdering.
Der foreslås en mulighed for videovejledning, hvilket indebærer en række udfordringer.
Hvordan kan det dokumenteres at der er givet videovejledning?
Hvordan dokumenteres indholdet af videovejledningen, f.eks. overfor Ankestyrelsen?
Er muligheden for videovejledning udelukkende tænkt som et supplement til skriftlig vejledning?
Kan videovejledning tillægges beviskraft, og, i givet fald, i hvilket omgang?
Venlig hilsen
Sten Drotten
Specia list/Fagkonsu le nt
Randers Kommune
Jobcenter
Regimentvej lOD Indgang H, lokale 1.105
8930 Randers NØ
29265027
[email protected]
www.randers.dk
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0109.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 28. februar 2023 sendt lovforslag om ændring af lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats mv. i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven,
§
7 og 10
(Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have
betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold
i
staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venhg hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
FOLKETINGET
s-
RIGSREVISIONEN
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf
+45 33 92 64 00
Dir.
+45 33 92 85 73
memrigsrevisionendk
wwwrigsrevisionen dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger her
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0110.png
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, star(star.dk
Att. Hinna Anwar, hiastar.dk og Søren Windfeldt Nissen, swnstar.dk
Aarhus Kommunes horingssvar angående lovforslag to underAn
den Delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
Hermed fremsendes Aarhus Kommunes høringssvar til andet lovforslag, som
udmønter Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.
Bidraget centrerer sig om de elementer i lovforslaget, som er af politisk betyd
ning for Aarhus Kommune. Vedlagt som bilag er Aarhus Kommunes fagspe
cifikke bemærkninger til lovforslaget.
lndledningsvist bemærkes, at Aarhus Kommune finder det positivt, at lov
forslaget forventes politisk behandlet i foråret 2023 med forventet ikrafttræ
delse den 1. januar 2024. Aarhus Kommune håber hermed, at relevante be
kendtgørelser og vejledninger til de nye regler kan udstedes i god tid inden
ikraffirædelse, så kommunerne har tid til at forberede og implementere de
kommende ændringer.
A-kassernes overtagelse af kontakiforløbets tre første måneder
Med erfaring fra egen deltagelse i a-kasseforsøget, mener Aarhus Kommune
grundlæggende ikke, at overdragelse af dele af kontaktforløbet til a-kasserne
er den rigtige vej at gå. Dels medfører det en unødvendig opsplitning af kon
takiforløbet, som betyder flere overgange og sagsbehandlerskift for borgeren.
Dels medfører det mere planlægning og koordination mellem borger, a-kasse
og jobcenter. Jobcentrene har i mange år haft succes med at understøtte ar
bejdsgivere og ledige med rekruttering, jobformidling og jobsøgning. Hertil
kommer, at a-kasseforsøgets midtvejsevaluering fra maj 2022 kun for en en
kelt af de ni deltagende a-kasser kunne påvise en mindre, positiv effekt i for
hold til den indsats, borgere modtager i jobcenteret. Aarhus Kommune ser
derfor ingen faglig begrundelse for at udbrede og permanentgøre forsøget.
Konsekvens for den brede job formidling og rekruttering
Jobcentrene har en mangeårig erfaring med rekruttering, jobtormidling samt
opsøgende virksomhedsservice og har således opbygget et stort kendskab til
virksomhedernes behov på tværs af brancher, virksomhedstyper og jobfunk
tioner. Derudover er det bekvemt for virksomhederne at have én indgang,
også selvom deres rekrutteringsbehov strækker sig over flere typer af medar
bejdere og opgavetyper. KL’s seneste tilfredshedsundersøgelse viser, at otte
ud af ti virksomheder er tilfredse med den service, de modtager i jobcenteret.
Aarhus Kommune ser derfor ikke noget behov for at omlægge denne succes-
fulde virksomhedsservice.
Når a-kasserne også skal bistå virksomhederne med rekruttering og jobfor
midling, får virksomhederne mange indgange at forholde sig til. Samtidigt
dækker a-kasserne ikke lige så bredt, som jobcentrene har mulighed for, da
mange a-kasser er branchespecialiseret. På trods af lovforslagets understreg
ning af, at a-kasserne skal servicere virksomhederne på tværs af brancher, er
22. marts 2023
Side 1 af 3
Sociale Forhold og Beskæf
tigelse
Fagligt sekretariat
Aarhus Kommune
FAS Faglig Service
Jægergården, Værkmestergade 15
B
8000 Aarhus C
Direkte telefon: 89 40 30 37
Direkte e-mail:
kiriar(äaarhus.dk
btackaarhus.dk
mokrnaarhus.dk
Sag: EMN-2023-003143
Sagsbehandler:
Kirsten Larsen
Birgitte Täck
Mona Kræmmer Nielsen
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0111.png
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, star(star.dk
Att. Hinna Anwar, hiastar.dk og Søren Windfeldt Nissen, swnstar.dk
)
4
en bekymring fra Aarhus Kommune, at lokale virksomheder med dette lov-
forslag vil opleve en mere fragmenteret virksomhedsservice.
Permanentgørelse af forsøg om jobreftet indsats til uddannelseshjælps
modtagere
Aarhus Kommune ser positivt på permanentgørelsen af muligheden for at til
byde en jobrettet indsats til unge, som aktuelt ikke er motiveret for eller har en
realistisk mulighed for at gennemføre en uddannelse. Målet vil oftest fortsat
være uddannelse. Men jobcentrene får mulighed for at arbejde med den en
kelte unge ud fra dennes motivation og forudsætninger her og nu. Dette er en
stor styrke, idet tilgangen da tager udgangspunkt i tillid frem for tvang. Måske
kan en jobrettet indsats for nogle unge modne dem til at påbegynde et uddan
nelsesforløb på et senere tidspunkt.
22. marts 2023
Side 2 af 3
Aarhus Kommune hilser derfor velkomment, at der med lovforslaget lægges
op til, at jobcentrene også efter forsøgsperiodens udløb har mulighed for at
tilbyde denne gruppe af unge en jobrettet indsats, frem for at skulle arbejde
med et uddannelsespålæg, som ikke giver mening
i
den konkrete situation.
Forenkling af vejledningsproceduren
I Aarhus Kommune har vi mange eksempler på, at borgeren føler det intimi
derende, at de allerede ved første møde med jobcenteret skal have gennem
gået, udleveret og tilsendt en pjece på fires sider om pligter i forhold til rådig
hed og sanktioner, samt at denne vejledning skal gentages hvert halve år.
Aarhus Kommune finder det derfor positivt, at lovforslaget ophæver den bu
reaukratisk tunge vejledningsprocedure, som pt. er en forudsætning for at
sanktionere borgerne i kontanthjælpssystemet. Aarhus Kommune kvitterer
for, at forslaget lægger op til mere fleksible rammer for kommunens vejledning
af borgerne, da dette vil give bedre samtaler samt bedre forståelse af reglerne.
Aarhus Kommune kvitterer desuden for, at det praksistjek, som Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering gennemførte i Aarhus Kommune blandt andre
i september 2022, har udmøntet sig i en forenkling af vejledningsreglerne på
området. Praksistjekket har tydeliggjort, at de aktuelle lovkrav til vejledning
opleves som en unaturlig del af samtalen og kan have en negativ indvirkning
på samtalen med borgeren. Herudover har praksistjekket påvist en oplevelse
af, at de omfattende vejledningskrav tager tid fra kerneopgaven med at hjælpe
borgerne i arbejde. Vi finder det konstruktivt, at fundene i praksistjekket brin
ges i spil og nu danner baggrund for en reel regelforenkling for kommunerne.
I forlængelse heraf hilser vi i Aarhus Kommune samarbejde på tværs af myn
dighederne velkomment, fordi sammenhængskraften mellem myndighederne
skaber værdi for borgerens behov for hjælp. Et godt eksempel på dette er
netop praksistjekket, udført at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0112.png
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, starstar.dk
Att. Hinna Anwar, hia(ästar.dk og Søren Windfeldt Nissen, swnstar.dk
Med håbet om, at ovenstående og vedhæftede bemærkninger tages i betragt-
ning i den videre behandling af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Rådmand Anders Winnerskjold
Sociale Forhold og Beskæftigelse
Aarhus Kommune
22. marts 2023
Side 3 af 3
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0113.png
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, startstar.dk
AU. Hinna Anwar, hiatstar.dk og Søren Wndfeldt Nissen, swnstar.dk
Bilag: Aarhus Kommunes fagspecifikke høringssvar til andet lov
forslag under Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelses
indsatsen
Af dette
bilag fremgår Aarhus Kommunes fagspecifikke bemærkninger til an
22. marts 2023
Side 1 at 3
det lovforslag, der udmønter Anden delaftale om nytænkning afbeskæftigel
sesindsatsen.
m.v.
A-kassernes overtagelse af de tre første måneder af
kontakiforløbet
Jobcenterets mulighed for job formidling
Der ønskes en præcisering, så det fremgår tydeligt, at jobcentrene har mulig
hed for at formidle ledige til job, selvom de er i kontaktforløb hos a-kassen.
Det er helt centralt for jobcentrene at kunne formidle ledige til job. Af lovbe
mærkningerne fremgår det ikke tydeligt, at dette også gælder for de ledige,
som har deres kontaktforløb i a-kassen.
Rettidig overdragelse til jobcenteret
Sociale Forhold og Beskæf
tigelse
Fagligt sekretariat
Aarhus Kommune
FAS Faglig Service
Jægergården, Værkmestergade 15
B
8000 Aarhus C
Direkte telefon: 89 40 30 37
Direkte e-mail:
kirIaraarhus.dk
btackaarhus.dk
mokrnaarhus.dk
Sag: EMN-2023-003143
Sagsbehandler:
Kirsten Larsen
Birgitte Täck
Mona Kræmmer Nielsen
Det bør præciseres, hvordan man sikrer rettidig overdragelse af de ledige,
som overgår fra kontakiforløb
i
a-kassen til jobcenteret. Erfaringer fra a-kas
seforsøget viser, at overdragelsen ofte sker for sent, hvorved jobcenteret får
kortere tid end tre måneder til at overholde forpligtelser om samtaler og tilbud
i kontakiforløbet. Aarhus Kommune efterspørger derfor tydelige rammer for
den rettidige overlevering, så opgørelse af ledighed, forsinkelser og andre for
hold ikke bevirker, at jobcenteret får for kort tid til at nå at give en rettidig og
meningsfuld indsats til den ledige.
I forlængelse heraf efterspørges en funktion, såjobcenteret kan få orientering,
når en ledig nærmer sig 13 ugers ledighed og dermed overgår til kontaktforløb
i jobcenteret. Med en sådan ordning vil jobcenteret få mulighed for at indkalde
borger til samtale i tide og i øvrigt være bedre stillet i forhold til at overholde
forpligtelserne i kontaktforløbet.
Behov for begrebsafklaring
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår af side 28:
I forlængelse heraf foreslås det, at arbejdsløshedskassen i de første 3 måneders le
dighed, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, senest 2 uger efter dag-
pen gemodtageres tilmelding som jobsøgende sikrer, at cv-oplysningerne er fyldestgø
rende. Efter de første 3 måneder er det jobcenteret, der senest 2 uger
efter
personens
gentilmelding som jobsøgende sikret, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.
Det er uklart, hvad der menes med
gen-tilmelding
i denne sammenhæng. Re
fereres her til overgangen fra kontaktforløb i a-kasse til jobcenter? Eller tæn
kes der i situationer, hvor den ledige har været i ordinær beskæftigelse og
herefter melder sig som ledig på ny? Dette er uklart og ønskes uddybet.
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0114.png
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, starstar.dk
Att. Hinna Anwar, hiastar.dk og Søren Windfeldt Nissen, swn(star.dk
Lempelse af uddannelsespålægget
Konsekvenser af manglende rådighed i den jobrettede indsats
22. marts 2023
Side 2 af 3
Af lovbemærkningernes pkt. 2.7.2.9. (side 56) fremgår:
Med permanentgørelsen ændres ikke på de gældende regler om rådighed og sanktio
ner for personer, der modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse i lov om aktiv
socialpolitik. Derfor kan der som efter gældende regler med den foreslåede ordning
ikke sanktioneres formanglende /obsøgningsaktivitet, eller hvis personen ikke opfylder
betingelserne om cv-oplysninger og “Min Plan
«
[vores fremhævelse] efter den foreslå
ede30a, stk. 3.
-
-
Den foreslåede
§
30 a, stk. 3:
Stk. 3. Hvis personen ikke opfylder betingelserne om cv-oplysninger i
§
22, stk. 7, og
§
23, stk. 3, eller følger »Min Plan,
jf §
47, skal jobcenteret vurdere, om personen
fortsat er motiveret for en indsats efter stk. 7 eller skal have et uddannelsespålæg efter
§
30.
Formuleringen i ovenstående Iovbemærkning gør det uklart, hvorvidt perso
nen i jobrettet indsats kan/skal sanktioneres, hvis ikke personen følger Min
Plan. Hvis en person uden rimelig grund ikke følger Min Plan, må det forstås
sådan, at personen ikke deltager i det jobreffede tilbud, som personen har
fået. Er konsekvensen da en sanktion, og samtidig en vurdering af, hvorvidt
personen i stedet for en jobreftet indsats skal have et uddannelsespålæg? Der
ønskes en nærmere præcisering af dette.
Forenkling af krav til vejledning
Vejledning om borgerens oplysningspligt
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at detaljeringsgraden af den
information, kommunen giver borger, afhænger af hvilken ydelse borger søger
om.
Det er uklart, hvad der konkret lægges op til her. Aarhus Kommune opfordrer
derfor til en uddybning af forskellen på detaljeringsgraden
i
forhold til de for
skellige ydelser. Det ønskes derfor præciseret, om det er op til lokal udmønt
ning
i
kommunen, eller om der er særlige ydelser, som udløser højere/lavere
detaljeringsgrad.
Opfyldelse af kommunens oplysningspligt
Af lovbemærkningerne side 114 fremgår følgende om kommunens oplys
ningspligt:
Kommunen skal ved sagens behandling notere i sagen, hvis kommunen vurderer, at
borgeren har svært ved at overskue sin situation eller omfanget af oplysningspligten.
Der kan være særlig grund til at være omhyggelig med informationen og dokumen
tation for, at den er givet hvis borgeren kommer fra udlandet og ikke forstår dansk,
-
-
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0115.png
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, starstar.dk
AU. Hinna Anwar, hiastar.dk og Søren Windfeldt Nissen, swnstar.dk
hverken skriftligt eller mundtilgt. Det vil i visse tilfælde være nødvendigt at give infor-
mationen på et andet sprog end dansk.
22. marts 2023
Side 3 af 3
Af det fremhævede afsnit udledes, at kommunen skal vejlede på andet sprog
end dansk, hvis ikke borger er i stand til at forstå dansk, hverken skriftligt eller
mundtligt. I praksis har vi mange borgere, som er i stand til at forstå mundtlig
dansk, men ikke skriftlig. Der ønskes derfor en stillingtagen til, om kommunen
i disse situationer kan vejlede borgeren mundtligt og notere i sagen, at denne
vejledning er fundet sted.
Muligheden for at vejlede mundtligt på dansk for de borgere, der er i stand til
at forstå mundtlig dansk, men ikke skriftlig, vil betyde en administrativ lettelse
samt en mere naturlig vejledning i samtalen med borgeren. Disse borgere vil
ofte være til samtale hos jobcenteret uden tolk. Men hvis vejledningen skal
gives skriftligt, er det nødvendigt at rekvirere en tolk udelukkende for vejled
ningen. Det vil betyde høje udgifter til tolkning samt en unødvendig forstyrrelse
i samtalen.
 (Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Samlet Følgebrev, høringssvar og høringsnotat
2702122_0116.png