Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 105 Bilag 1
Offentligt
2684824_0001.png
København, 20. marts 2023,
Folketinget
AMNESTY
INTERNATIONAL
DANSK AFDELING
Gammeltorv 8, 5.sal
1457 København K.
T: 33456565
F: 33456566
Amnesty International Danmarks bemærkninger til høring over udkast til lovændring af
straffeloven om udvidelse af anvendelsesområdet for tildækningsforbuddet
Folketinget har ved en e-mail den 23. februar 2023 anmodet Amnesty International Danmark (herefter
Amnesty) om en udtalelse angående vedlagte udkast til lovændring af straffeloven om udvidelse af
anvendelsesområdet for tildækningsforbuddet. Amnesty takker for denne anmodning og har følgende
bemærkninger, der er uddybet under nedenstående overskrifter:
•
•
•
•
•
•
Brud på menneskerettighederne og kvinders frihedskamp
Mangel på evidensbaseret viden og bekymring for retstilstanden.
Integration og sameksistens
Styrkelse af sikkerheden
Omfanget
Effekten af tildækningsforbuddet
Brud på menneskerettighederne og kvinders frihedskamp
Lovudkastet lægger op til yderligere indskrænkelser af frihedsrettigheder, da der er tale om en udvidet
ændring af straffelovens § 134 c ansvarsområde om tildækningsforbud. Udvidelsen omfatter et
tildækningsforbud i grundskolen, på ungdomsuddannelser, på videregående uddannelser og på
voksenuddannelser, som alle ikke er offentlige steder. Amnesty opfordrer til, at enhver indskrænkning af
frihedsrettigheder bør understøttes af evidensbaseret viden, der kan redegøre for, at et sådan indgreb i
frihedsrettighederne er nødvendigt. Indskrænkelser bør leve op til proportionalitetsprincippet i den
Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er inkorporeret i dansk ret. En afvejning ses ikke at gøre
sig gældende i det fremsendte lovudkast, hvilke uddybes neden for.
Religionsfriheden, retten til privatliv og ytringsfriheden er alle frihedsrettigheder som er hjemlet i FN’s
Verdenserklæring om Menneskerettigheder, artikel 18 og 19, samt og i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention artikel 8, 9 og 10. Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance,
herunder retten til at bestemme sin fysiske fremtræden (påklædning). Efter artikel 9, stk. 1, har enhver ret til
at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne bestemmelse omfatter også retten til at bære
religiøst begrundet beklædning m.v. Efter artikel 10, stk. 1, har enhver ret til ytringsfrihed. At bære bestemte
religiøst betingede klæder kan ses som en religiøs ytring.
 L 105 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar
2684824_0002.png
I lovforslaget omtales tildækningsforbuddet som en frihedskamp for kvinder. Det er yderst vigtigt at kæmpe
for kvinders rettigheder og ligestillingen, men et tildækningsforbud, hvor bl.a. burka og niqab er forbudt,
bidrager ikke til kvinders ret til at bestemme over egen krop og frihed. .. Kvinder skal have ret til selv at
bestemme, hvilken påklædning, de ønsker at bære, og det bør staten ikke gøre indgreb i.
Generel mangel på vidensbaseret fakta og brug af kilder
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at Marcus Knuth udtalte;
”Hvis man kigger på
integrationsdelen, føler jeg, at der er en berøringsangst over for f.eks. muslimske tørklæder. Vi har en
folkeskole, som ifølge folkeskoleloven skal hvile på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Og når man ser helt
små, somaliske piger, der er viklet ind i tørklæder og ikke må være med til det ene eller det andet, strider det
lodret mod mit syn på den åndsfrihed, der skal være i folkeskolen.”
og yderligere
”Allerhelst så Marcus
Knuth, at skolerne selv valgte at regulere spørgsmålet. Men personligt ville han også være parat til at gribe
ind.”
Amnesty efterspørger i bemærkningerne henvisninger, der ikke baserer sig på subjektive holdninger.
Der henvises til udtalelserne; ”(…) føler jeg (…)” og yderligere ”(…) personligt ville han (…)”. Udtalelsen
henviser også til tørklæde, som ikke vedrører lovudkastets indhold.
Det fremgår også af lovforslagets baggrund og formål, at. ”…hvor
der forud for vedtagelsen af
tildækningsforbuddet ofte var blæst i medierne, fordi mange gik med burka og niqab, er debatten næsten helt
forstummet efter vedtagelse af loven, hvorfor det er nærliggende at antage, at der er en sammenhæng. Med
andre ord: Tildækningsforbud det virker.”
Det er en stor misforståelse, at man kan drage konklusioner på
denne måde. Amnesty efterspørger derfor også her fagligt funderet forskningsdata, der kan redegøre for
nødvendigheden i indskrænkningen på ikke offentlige steder. Der henvises også til vurderinger såsom
”antage”. Mediers dækning af et emne kan ikke alene danne grundlag for en samlet vurdering af en
samfundstilstand og henvisningen må anses for uvidenskabelig.
Desuden fremgår det i lovforslaget at: ”Det
skal gøres tydeligt for enhver, at enhver form for ekstremisme er
uacceptabel i Danmark. Det, som eksempelvis burkaen og niqabben symboliserer, er uforeneligt med dansk
kultur, herunder dansk åbenhed og dansk tolerance over for medmennesker.”
Amnesty efterspørger fortsat et
grundlag for denne tolkning af burkaen og niqabben, da det fremstår yderst subjektiv, hvilket strider imod
lovgivningsmæssige principper om objektivitet. Desuden signalerer et forbud mod at bære burka eller niqab
netop det modsatte af åbenhed og tolerance over for mennesker.
Ud fra ovenstående gennemgang af lovudkastets grundlag, vil Amnesty gerne påtale den højst bekymrende
mangel på evidensbaserede kilder og fakta. Dette lovforslag fremstår som udelukkende baseret på holdninger
og synsniger. De danske love skulle gerne baseres på fakta og videnskabelige undersøgelser og ikke på
subjektive holdninger og meninger.
Integration og sameksistens
Af lovforslagsændringen fremgår det at: ”Forslagsstillerne
mener, at beklædningsgenstande som burka og
niqab er hæmmende for integrationen”.
Undersøgelser fra både Danmark og Frankrig viser dog, at et forbud
mod at bære burka og niqab er hæmmende for integrationen, da flere kvinder holder sig hjemme og dermed
ikke kan deltage aktivt i samfundet.
1
I lovforslaget står der ligeledes, at: ”Tildækningsforbuddet
har således nærmere bestemt til formål at fremme
og lette den sociale interaktion og sameksistens, der er afgørende i et samfund, ved at bidrage til, at man i
Danmark møder hinanden på en ordentlig måde.”
Desværre har forbuddet den modsatte effekt, eftersom det
hindrer mennesker i at gå klædt, som de ønsker, og dermed ikke respekterer det enkelte menneskes frihed.
https://www.justiceinitiative.org/uploads/86f41710-a2a5-4ae0-a3e7-37cd66f9001d/after-the-ban-experience-
full-face-veil-france-20140210.pdf
&
https://www.dr.dk/nyheder/indland/burkaforbud-jeg-har-ikke-taget-offentlig-
transport-i-aar
1
 L 105 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar
2684824_0003.png
Forbuddet kan betyde, at især kvinder trækker sig fra det offentlig rum og fra samfundet. I Amnesty arbejder
vi for, at integration bygger på selvbestemmelse, religionsfrihed, samt friheden til at ytre og udtrykke sig.
2
Det fremgår ydermere, at: ”Loven
gælder naturligvis også for andre end eleverne eller de studerende, der
færdes på skolen eller uddannelsesinstitutionen. Det vil sige, at ansatte og besøgende også er omfattet af
tildækningsforbuddet.”
At loven også kommer til at gælde for besøgende, er et bekymringspunkt for
Amnesty, da dettekan resultere i, at mødre bliver udelukket fra skolearrangementer.
Omfanget
Lovforslaget læner sig bl.a. op ad tidligere udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes (S) kronik i
Jyllands Posten, hvori han bl.a. skriver at
”Ekstrem islamisme splitter samfundet og saboterer
integrationen”.
Mens denne udtalelse er rigtig, vil Amnesty gerne minde om omfanget af mennesker, der i
Danmark bæger burka og niqab. Der foreligger ikke præcise tal på dette, men en undersøgelse fra 2009 af
Margit Warburg, professor i religionssociologi ved Københavns Universitet, viser, at mindre end 0,2 % af de
muslimske kvinder i landet bærer niqab eller burka. Der er altså tale om ca. 150 kvinder ud af et land med
5,7 mio.
3
Med dette omfang, mener Amnesty ikke at der er tale om et samfundsproblem, der splitter
samfundet eller saboterer integrationen.
Af lovforslaget fremgår det yderligere at: ”En
række borgerhenvendelser til forslagsstillerne har imidlertid
gjort opmærksom på, at tildækningsforbuddet ikke gælder for elever i folkeskolen eller for studerende på
uddannelsesinstitutioner, da disse steder ikke er offentligt tilgængelige steder, hvilket falder flere lærere,
medstuderende og borgere for brystet.”
Amnesty efterspørger igen med henvisning til første afsnit, en
redegørelse af omfanget af børn, der tildækker deres ansigter på skoler, uddannelser osv., før der lovgives
herom.
Effekten af tildækningsforbuddet
I lovforslaget påstås det at
: ”
Tildækningsforbuddet har haft sin effekt på offentlige steder. 3 �½ år efter at
tildækningsforbuddet trådte i kraft, er det småt med sigtelser
.”
At der har været få sigtelser, er ikke
ensbetydende med, at tildækningsforbuddet har haft en virkning efter hensigten. Som nævnt, er der for det
første utroligt få, som bæger niqab og burka, og dermed få at sigte for en overtrædelse af dette i første
omgang. For det andet, kan loven have forårsaget, at nogle af de meget få kvinder, der bæger niqab og burka,
har holdt sig mere hjemme end tidligere, og det altså dermed ikke har haft den ønskede virkning. Som der
rigtig nok står i lovforslaget, så: ”...findes
[der] ikke forskningsdata, der kan påvise en sammenhæng mellem
det lave antal sigtelser og tildækningsforbuddet”.
Derfor kan man jo netop ikke påstå, at det er bevist, at
tildækningsforbuddet har haft en effekt.
Amnesty International Danmark anbefaler:
•
•
•
2
At lovudkastet ikke vedtages, og at der dermed ikke foretages en udvidelse af
anvendelsesområdet for tildækningsforbuddet
Samt at tildækningsforbuddet fjernes, da dette er i strid med FN’s Verdenserklæring om
Menneskerettigheder artikel 18 og 19. og den Europæiske Menneskerettighedskonvention
artikel 8, 9 og 10
4
At der værnes om frihedsrettighederne, der er fundamentale i det demokratisk samfund.
https://www.justiceinitiative.org/uploads/86f41710-a2a5-4ae0-a3e7-37cd66f9001d/after-the-ban-experience-
full-face-veil-france-20140210.pdf
&
https://www.dr.dk/nyheder/indland/burkaforbud-jeg-har-ikke-taget-offentlig-
transport-i-aar
3
https://time.com/5356136/denmark-burqa-ban-protest/
4
https://amnesty.dk/wp-content/uploads/media/3968/amnesty-hoeringssvar-tildaekningsforbud.pdf
 L 105 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar
2684824_0004.png
•
•
•
At danske reguleringer i dansk lovgivning, herunder straffeloven, lever op til vores
internationale forpligtelser, og sikre en kvalitetsbaseret lovgivning med fagligt funderet
grundlag.
At der skabes videnskabelig dokumentation, der viser de faktiske tal på omfanget af brugen af
burka og niqab i Danmark, såvel som blandt de danske elever og studerende.
At der laves en vidensbaseret undersøgelse af, hvad effekten af gældende lov om
tildækningsforbuddet har været.
Venlig hilsen
Vibe Klarup, Generalsekretær
Amnesty International
 L 105 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar
2684824_0005.png
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Den 17. 03 2023
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Udvidelse af anvendelsesområdet
for tildækningsforbud)
Indledningsvis takker Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) for muligheden for at afgive høringssvar.
Som udgangspunkt mener DEG, at bestemmelsen fuldt ud i sin nuværende form tilgodeser lovgivers hensigt
med bestemmelsen.
Ungdomsuddannelsesinstitutioner, herunder erhvervsuddannelsesinstitutioner er i dag at betegne som et
offentligt sted. Der er tale om statslige selvejende institutioner i forskellige varianter, og derfor er vi
omfattet af bestemmelsen i forvejen.
Dertil kommer, at det er fastsat i vores standard ordensregler for skolerne, at vi skal sikre inklusion af alle
elever, studerende og medarbejdere, der er på vores institutioner, hvorfor DEG finder den ønskede
ændring af straffelovens bestemmelse i § 134 c, stk. 1 overflødig.
Endelig medfører ændringen af bestemmelsen et udvidet ansvar for institutionens ledelse. Når man
indsnævrer det offentlige rum specifikt, medfører det, at ledelsen nu kan blive direkte ansvarlige for, at alle
personer lokalt på institutionen efterkommer forbuddet hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Thomas Kurz Ankersen
Chefkonsulent - jura & organisation
 L 105 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar
2684824_0006.png
[email protected]
 L 105 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar
2684824_0007.png
Folketinget
Udvalgssekretariatet
28-02-2023
EMN-2020-01679
1611439
Helene Burmeister Tejsner
Høring over udkast til lovforslag om ændring af straffeloven
(tildækningsforbud)
Danske Regioner har ingen bemærkninger hertil.
Venlig hilsen
Helene Tejsner
Teamleder, Team Jura, Center for Sundheds- og Socialpolitik, Danske Regioner
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
[email protected]
REGIONER.DK
 L 105 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar
2684824_0008.png
2023-03-20
Høringssvar til lov om ændring af straffeloven
Danske Skoleelever vil gerne takke for muligheden, for at give høringssvar til det foreliggende
udkast.
Udvidelse af anvendelsesområdet for tildækningsforbuddet
Danske Skoleelever forholder sig meget kritisk til forslaget om at udvide tildækningsforbuddet
til at indbefatte uddannelsesinstitutioner.
Danske Skoleelever går ind for, at alle elever skal have mulighed for at udtrykke deres
personlighed og religion gennem deres påklædning. Det skal derfor stå enhver elev fra en
hvilken som helst skole i Danmark frit for at iklæde sig et tørklæde.
Ændring af straffeloven så anvendelsesområdet for tildækningsforbuddet vil blive udvidet til
grundskoleområdet, vil være i strid med elevernes ønske om påklædningsfrihed. Derfor er
Danske Skoleelever grundlæggende imod denne ændring.
På vegne af Danske Skoleelever
Marie Holt Hermansen, formand.
Side
1
af
1
 L 105 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar
2684824_0009.png
Udvalgssekretariatet
Christiansborg
Att. Rikke Abildgaard Ryberg
15. MARTS 2023
J.NR. 23/1002105
LL
SIDE 1/1
Høring over udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (tildæk-
ningsforbud)
Danske Universiteter takker for ovennævnte udkast, som er modtaget i høring fra
Udvalgssekretariatet (Folketinget) den 23. februar 2023.
Udkastet har været sendt i høring hos universiteterne.
Danske Universiteter har modtaget svar fra Københavns Universitet (vedhæftet).
Danske Universiteter
har ikke
kendskab til, at studerendes påklædning har givet
anledning til problemer i forhold til indlæring eller deltagelse i undervisning.
Danske Universiteter bemærker, i overensstemmelse med KU’s høringssvar, at der
ikke er nogen faglige bevæggrunde til at udvide den eksisterende lovgivning på om-
rådet.
Med venlig hilsen
Jesper Langergaard
Direktør
Danske Universiteter
 L 105 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar
2684824_0010.png
KU er ikke bekendt med, at studerendes påklædning har nogen større betydning for
indlæring eller mulighed for at deltage i undervisning.
Der kan være særlige krav til påklædning i forbindelse laboratorieforsøg mv. Heller ikke
her er det KUs vurdering, at det giver anledning til nævneværdige problemer.
KU ser dermed ikke nogen faglige bevæggrunde til at udvide den eksisterende lovgivning
på området.
Mvh Tine
Tine Klovborg Schou
Fuldmægtig
Cand.mag
Københavns Universitet
Uddannelsesstrategi & Analyse
Frue Plads 1
1168 København K
DIR 35 33 14 69
[email protected]
 L 105 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar
2684824_0011.png
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
Udvalgssekretariatet
Christiansborg
1240 København K
Sendt på email til
[email protected]
MOBIL 91325656
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 23/00621-2
20. MARTS 2023
HØRINGSSVAR VEDR. UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM
ÆNDRING AF STRAFFELOVEN (UDVIDELSE AF
ANVENDELSESOMRÅDET FOR TILDÆKNINGSFORBUDDET)
Forslagsstillerne Alex Ahrendtsen, Pia Kjærsgaard, Peter Kofoed,
Morten Messerschmidt og Nick Zimmermann har ved e-mail af 23.
februar 2023 anmodet om Institut for Menneskerettigheders
eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af
straffeloven (udvidelse af anvendelsesområdet for
tildækningsforbuddet).
Med udkastet til lovforslag foreslås det, at forbuddet mod på offentligt
sted at bære en beklædningsgenstand, der skjuler ansigtet, skal udvides
til at gælde i folkeskolen og på andre uddannelsesinstitutioner.
Instituttet har en række bemærkninger til udkastet.
FORBUDDET RAMMER SÆRLIGT MUSLIMSKE PIGER OG KVINDER
Instituttet skal bemærke, at det må forventes, at den foreslåede
udvidelse af tildækningsforbuddet særligt vil ramme muslimske piger og
kvinder, der er under uddannelse og som af religiøse årsager tildækker
deres ansigt. Det fremgår således af det første afsnit i lovforslaget, at
beklædningsgenstande som burka og niqab er hæmmende for
integrationen, og at de derfor ikke skal være en del af det offentlige
rum, ligesom lovforslaget indeholder et længere afsnit om det
muslimske tørklæde.
En udvidelse af tildækningsforbuddet, vil udgøre et indgreb i disse piger
og kvinders ret til selvbestemmelse og privatliv såvel som deres ret til
religionsudøvelse efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 og 9.
Tildækningsforbuddet vil endvidere kunne være i strid med forbuddet
mod diskrimination i artikel 14, fordi forbuddet må antages at ramme
 L 105 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar
muslimske piger og kvinder særligt hårdt. Om forbuddet kan anses for
diskriminerende, afhænger af, om det forfølger et
anerkendelsesværdigt formål fx hensynet til den offentlige orden eller
andres rettigheder og friheder, og om forbuddet er proportionalt.
MENNESKERETTIGHEDSDOMSTOLENS PRAKSIS
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har i en række
sager taget stilling til staternes mulighed for at indføre forbud mod
religiøse symboler og beklædning i skoler og på uddannelsessteder. I
disse sager har forbuddet været baseret på statens ønske om et
sekulært samfund. Ifølge EMD kan det være et anerkendelsesværdigt
formål at friholde skoler og uddannelsesinstitutioner for religiøse
udtryk med henvisning til princippet om sekularisering.
Der har dog i Danmark historisk været en tradition for at give plads til
religiøse udtryk, herunder også på uddannelsesinstitutioner. Således
har fx alle danske universiteter tilknyttet studenterpræster, ligesom
mange uddannelsesinstitutioner markerer kristne højtider ved fx
salmesang og gudstjeneste.
Med venlig hilsen
Tine Birkelund Thomsen
CHEFKONSULENT
2/2
 L 105 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar
2684824_0013.png
RETSPOLITISK FORENING
HØRINGSSVAR
Til Udvalgssekretariatet, Christiansborg
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Udvidelse af anvendelsesområdet for
tildækningsforbud)
Modtaget ved høringsbrev den 23. februar 2023 med svarfrist 20. marts 2023.
Svar fremsendt pr. mail til
[email protected]
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Som svar på høringsanmodningen af den 23. februar 2023 vedr. udkast til forslag til lov om ændring af
straffeloven (Udvidelse af anvendelsesområdet for tildækningsforbud) skal Retspolitisk Forening hermed
oplyse, at vi ikke kan anbefale vedtagelse af lovforslaget.
Lovforslaget søger en udvidelse af anvendelsesområdet for det gældende tildækningsforbud i straffelovens §
134c til også at omfatte tildækning på diverse uddannelsesinstitutioner, herunder uddannelsesinstitutioner for
voksne.
Retspolitisk Forening bemærker i den forbindelse:
Der er tale om rent symbolsk lovgivning, da der er ingen empiri, som understøtter, at der skulle være et
problem med studerende eller elever i offentlige uddannelsesinstitutioner, som møder tildækkede til
undervisning. Skulle der være problemer med elevers påklædning i de enkelte institutioner, løses disse i øvrigt
bedst af skolerne selv og ikke fra centralt hold fra Christiansborg.
Derudover bidrager forslaget på trods af dets symbolske karakter til en negativ diskurs omkring islam i
samfundet, der risikerer yderligere at stigmatisere muslimske medborgere. Ligesom forslaget i lighed med
det oprindelige tildækningsforbud er endnu et eksempel på lovgivning, der formuleres i et tilsyneladende
neutralt sprog, for ikke at komme i konflikt med bestemmelser om ikke-diskrimination og religionsfrihed i
grundlovens § 70 og § 67 og i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9 og 14, der jo er
inkorporeret i dansk ret ved lov. Men de-facto er de, hvad der klart fremgår af forslagets bemærkninger, alene
rettet mod muslimsk trosudøvelse.
 L 105 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar
2684824_0014.png
Derudover risikerer forslaget at åbne for en fornyet debat om et egentligt tørklædeforbud i skolerne, sådan
som det blandt andet har været foreslået af den såkaldte ”Kommission for den glemte kvindekamp”. Et sådant
forslag vil efter foreningens opfattelse være meget skadeligt, for praktiserende muslimske piger og unge
kvinders adgang til at deltage i undervisningen - og vil uden tvivl at have en direkte negativ effekt på
integrationen. Det bemærkes i øvrigt, at det at bære tørklæde ikke på nogen tænkelig måde forhindrer en elev
eller studerende i deltage aktivt i undervisningen, hvorfor et tørklædeforbud ville være ren chikane af
muslimske studerende og i øvrigt have en betragtelig kønsmæssig slagside, idet det må antages alene at ville
ramme praktiserende kvindelige muslimer.
At imødegå undertrykkelse og negativ social kontrol er en både agtværdig og nødvendig opgave i et
demokratisk samfund, men det her foreslåede middel risikerer at medføre mere skade end gavn. Foreningen
har hæftet sig ved følgende passage i forslagets bemærkninger:
”Det skal gøres tydeligt for enhver, at enhver form for ekstremisme er uacceptabel i Danmark.”
Efter vores vurdering, er forslaget imidlertid selv et klart udtryk for en form for anti-islamisk ekstremisme.
I en anden passage hedder det:
”… lovforslagets overordnede formål er at værne om respekten for fællesskabet, værdierne og
sammenhængskraften i det danske samfund.”
Realiteten er, at forslaget i sig selv modarbejder dette erklærede formål ved at vise total mangel på respekt
for en række for fællesskabet helt basale rettigheder: friheden til at klæde sig, som man selv vil, trosfriheden
og tankefriheden, der ellers er sikret alle mennesker i vores samfund.
Forslaget giver i øvrigt en lejlighed til igen at pege på, at der mangler og derfor snarest bør vedtages en
handleplan mod racisme i Danmark. En sådan vil formentlig også gavne integrationen langt mere end et
endnu et symbolpolitisk straffebud som det foreslåede.
København, den 19. marts 2023
Bjørn Elmquist
Formand
Søren Verdoner
Bestyrelsesmedlem
Marianne Olsen
 L 105 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar
2684824_0015.png
20. marts 2023
Til forslagsstillerne
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven
(Udvidelse af anvendelsesområdet for tildækningsforbud)
Skolelederforeningen vil indledningsvist takke for muligheden for at afgive høringssvar
vedr. udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Udvidelse af anvendelsesområdet
for tildækningsforbud).
Vi ser ikke grund til at ændre straffeloven ift. en udvidelse af anvendelsesområdet for
tildækningsforbud, da folkeskolerne ikke oplever problemer ift. dette.
Hvis skolen får meldinger om eller oplever social kontrol af eleverne, eksempelvis i
forbindelse med tildækning, så laves der en underretning til de sociale myndigheder.
Med venlig hilsen
Claus Hjortdal
Formand
SKOLELEDERFORENINGEN
Snaregade 10 A · 1205 København K · Tlf. 7025 1008 · CVR 25062825 · [email protected]
 L 105 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar
2684824_0016.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Folketinget
Christiansborg Slot 1
1218 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
Sagsbehandler: Lars B Olesen
27. februar 2023
J.nr.: 23/11536-2
Folketinget har ved brev af 23. februar 2023 anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over
udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Udvidelse af anvendelsesområdet for
tildækningsforbud).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
 L 105 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar
2684824_0017.png
Østre Landsret
Præsidenten
Folketinget
Christiansborg Slot 1
1218 København K
28. februar 2023
J.nr.: 23/11384-1
Sendt på mail til [email protected]
Sagsbehandler: Rikke Søndergaard
Larsen
Folketinget har ved brev af 23. februar 2023 anmodet om eventuelle bemærkninger til lovudkast om
ændring af straffeloven (Udvidelse af anvendelsesområdet for tildækningsforbud).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214