B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
B 64
Offentligt

Offentligt ejet landbrugsjord: forpagtning og

driftsform 2020

Rådgivningsrapport fra DCA – National Center for Fødevarer og Jordbrug

Af Birger Faurholt Pedersen og Eva Overby Bach

Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Datablad

Titel:

Forfatter(e):

Fagfællebedømmelse:

Kvalitetssikring, DCA:

Rekvirent:

Offentligt ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform 2020

Akademisk medarbejder Birger Faurholt Pedersen, it-medarbejder Eva Overby

Bach, Institut for Agroøkologi, AU

Akademisk medarbejder Mette Balslev Greve, Institut for Agroøkologi, AU

Specialkonsulent Lene Hegelund, DCA Centerenheden, AU

Landbrugsstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM)

Dato for bestilling/levering: 15.09.2021/ 12.11.2021

Journalnummer:

Finansiering:

2021-0221109

Besvarelsen er udarbejdet som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening” indgået mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

(FVM) og Aarhus Universitet under ID nr. 5.19 ”Opgørelse over offentlige økologiske

arealer” i Ydelsesaftale Planteproduktion 2021-2024.

Nej.

Nej

Rapporten er en opfølgning på rapporten ”Offentlig

ejet landbrugsjord: forpagt-

ning og driftsform 2014-2019”.

Metodevalg mv. er uændret i forhold til den tidli-

gere rapport, men med den nuværende rapport er opgørelsen udvidet med data

fra 2020 og dertil beskrives som nyt arealanvendelsen af de ikke-landbrugsrelate-

rede offentligt ejede arealer.

Ekstern kommentering:

Eksterne bidrag:

Kommentarer til bestilling:

Kommentarer til besvarelse:

Rapporten præsenterer resultater, som ved rapportens udgivelse ikke har været i

eksternt peer review eller er publiceret andre steder. Ved en evt. senere publice-

ring i tidsskrifter med eksternt peer review vil der derfor kunne forekomme ændrin-

ger.

Citeres som:

Pedersen BF, Bach EO.

2021. Offentligt ejet landbrugsjord: forpagtning og drifts-

form 2020. 43 sider. Rådgivningsrapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer

og Jordbrug, Aarhus Universitet, leveret: 12.11.2021.

Læs mere på https://dca.au.dk/raadgivning/

Rådgivning fra DCA:

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Indhold

1. Baggrund

............................................................................................................................... 4

2. Metodebeskrivelse

................................................................................................................ 4

3. Samlede opgørelser

.............................................................................................................. 8

4. Staten

.................................................................................................................................... 12

5. Afgrøder

................................................................................................................................ 14

6. Geografi................................................................................................................................

7. Jordbundstyper

.................................................................................................................... 20

8. Arealanvendelse

................................................................................................................. 22

9. Konklusion

........................................................................................................................... 25

10. Referencer

......................................................................................................................... 26

Bilag 1

.......................................................................................................................................27

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

1. Baggrund

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Landbrug er i en bestilling fra Landbrugsstyrelsen (LBST)

blevet bedt om at opdatere rapporten ”Offentligt ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform,

2014-19” udarbejdet i 2020 (Pedersen og Bach, 2020) med data for 2020.

Nærværende rapport omfatter derfor opgørelser over offentligt ejede arealer for hvert af årene

2014-2020, og er i al væsentlighed udarbejdet efter samme metode som Pedersen og Bach (2020).

Oplysningerne for 2020 vil blive mere detajleret beskrevet, idet de ikke tidligere har været publiceret.

I nærværende opdatering har LBST endvidere ønsket et overblik over og fordeling af såvel statslige

som folkekirkelige arealer på kommuneniveau. Endelig som noget helt nyt tillige et overblik over

arealanvendelsen på de øvrige ikke landbrugsrelaterede offentligt ejede arealer.

2. Metodebeskrivelse

Analysen er foretaget efter den samme metode som analysen vedr. 2014-2019 (Pedersen og Bach,

2020). Datatabellerne fra 2014-2019 vil blive gengivet og tilføjet eller erstattet af data fra 2020 i

nærværende opgørelse. Det vil sige, at analysen er baseret på et udtræk af oplysninger for hvert år i

perioden 2014-2020 angivet via det generelle landbrugsregister (GLR) i ansøgning om grundbetaling,

det centrale virksomhedsregister (CVR), ejendomsstamregistret (ESR) samt ejendomsoplysninger i

matriklen. Dataudtrækket for 2020 er modtaget fra LBST i januar 2021.

I ESR er angivet oplysning om ejendommens ejer. De offentligt ejede ejendomme findes via CVR

numre for offentligt ejede virksomheder og CVR numre for ejer. Den enkelte mark kan således

tilknyttes oplysning om, hvilken offentligt ejet enhed der ejer denne.

I forbindelse med ansøgning om grundbetaling angiver ansøger, hvilke arealer der rådes over, hvilke

afgrøder der dyrkes, hvilken ejendom arealerne tilhører, hvorvidt arealerne er ejede eller

tilforpagtede, samt hvorvidt afgrøder regnes for omdrifts eller permanente afgrøder. Fra 2014

dækker det digitale markkort mere end 99% procent af markerne. Det er derfor muligt at foretage

en meget præcis analyse ved at sammenstille markkortet med ejendomstemaet fra matriklen.

Herved kan fastlægges, hvilken ejendom den enkelte mark tilhører. Ejerskabet til de enkelte

ejendomme fremgår dog ikke af matriklen.

De ansøgte marker, hvor det ejendomsretlige tilhørsforhold ikke kan afgøres, indgår ikke i analysen.

Dette areal har før 2014 ligget på 10.000-12.000 ha, da data normalt er modtaget fra Landbrugs-

styrelsen, inden sagsbehandlingen er 100% afsluttet. Ved at koordinere udtrækkene af de forskellige

tabel- og GISdata fra ansøgning om grundbetaling mv. samt implementering af den nye klausul

, om

at kun indtegnede marker kan opnå arealstøtte, er dette tal nu blevet væsentligt formindsket. I 2020

er alle marker således indtegnet i markpolygontemaet.

Fra virksomhedsregistret hentes oplysning om CVR numre på offentlige enheder. I virksomhedsregi-

stret er angivet virksomhedernes navn og virksomhedstype. Virksomhedstyperne er opdelt i stats-

ligt administrative, folkekirkelige, primærkommunale og regionale virksomheder. Endvidere er der

en gruppe ”Øvrige virksomheder”, der kan relateres til alle ovenstående virksomhedstyper. Af disse

https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Tilskud/Arealtilskud/Direkte_stoette_-

_grundbetaling_mm/2015/Ikke_gyldig_Vejledning__endelig_udgave_januar_2015__30._januar.pd

f afsnit 6.1.

Indtegning og anmeldelse af marker

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

kan de statlige styrelser rimeligt let udskilles. De statslige virksomheder kan således findes under to

virksomhedstyper, henholdsvis ”statslig administrativ enhed” og ”øvrige virksomheder”. I forbindelse

med analysen er virksomhederne grupperet på ministerium, som bl.a. vist i Bilag 1, Tabel 8a.

Der er i 2020 mere end 2.000 ha landbrugsjord fordelt på 87 virksomheder i kategorien ”øvrige

virksomheder”, som ikke umiddelbart kan relateres til enkeltkommuner, regioner, folkekirken eller

ministerier. Det drejer sig fortrinsvis om uddannelsesvirksomheder, herunder landbrugsskoler,

produktionsskoler, efterskoler og tekniske skoler. I perioden 2014-2018 har arealet for denne

kategori været mellem 975 og 1.500 ha, mens det samlede areal altså nu overstiger 2.000 ha.

Arealerne har hidtil ikke været analyseret nærmere og indgår derfor heller ikke i nærværende

analyse.

De kommunale virksomheder findes i virksomhedsregistret under primærkommuner. De kirkelige

virksomheder findes under folkekirkelige institutioner. De regionale myndigheder ejer en meget lille

del, og er kun medtaget under hovedopgørelserne.

Fra ansøgning om grundbetaling kendes CVR nummer på bedriften. Herved kan det afgøres, om CVR

nummeret på bedriften og CVR nummeret på ejeren af ejendommen er det samme. I denne

opgørelse betragtes arealer ikke som bortforpagtet såfremt den offentlige enhed, der ejer og driver

jorden, tilhører samme hovedenhed. Det vil sige samme kommune, region, folkekirkelige institution

eller ministerium. Arealer, der ejes af Miljø- og Fødevareministeriet eller en af dennes enheder

betragtes således ikke som bortforpagtet såfremt de drives af en anden enhed under ministeriet,

f.eks. NST Vestjylland.

Ansøgning om grundbetaling indeholder oplysning om bedriftens driftsform i form af en kode for

økologisk drift samt omlægningsår for de enkelte marker. I denne opgørelse er der sat som

betingelse, at der er angivet et omlægningsår på markniveau og en øko-autorisationskode på

bedriftsniveau for at de enkelte marker medtælles som økologiske.

Opgørelsen foretaget på markniveau indeholder både afgrøde og driftsform for den enkelte mark og

giver mulighed for at opgøre omfanget af forskellige afgrøder på de offentligt ejede arealer. Hermed

er det muligt også at opgøre, hvor stor en del af omdriftsarealet, der drives økologisk. De anvendte

oplysninger på markniveau og fremkomsten heraf er vist i Tabel 1.

Tabel 1 Anvendte oplysninger på markniveau samt kilde.

Kilde

Grundbetalingsordning

Oplysning pr. mark

Afgrøde

Bedriftsnummer

Driftsform (økologisk/konventionel)

CVR-nummer for bedriften

Grundbetalingsordning + CVR

GIS via markkort og matrikelkort (tema jordstykke)

ESR

ESR + CVR

GIS via markkort og kommunekort

Offentlig enhed bedrift

Ejendomsnummer

CVR-nummer på ejer

Offentlig enhed ejer

Kommune, hvor marken er beliggende

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Vurdering af kvalitet og rækkevidde af datagrundlag

Det har hidtil været antaget, at datagrundlaget, som er modtaget fra LBST i de årlige udtræk, er

fuldstændige og retvisende. Som Hansen, Hansen og Hulegaard (2021) beskriver kan det være

problematisk, hvis offentlige data anvendes til andet end deres oprindelige formål. I forbindelse med

opgørelsen over de øvrige ikke landbrugsrelaterede offentligt ejede jorder er kvaliteten og

rækkevidden af udtrækket fra LBST derfor undersøgt nærmere.

For det første er et udtræk af samtlige ejendomsnumre som fremgår af matrikelkortet (jordstykke)

fra januar 2021 sammenlignet med ESR ejendomsdatatabellen, som er modtaget fra LBST. Samlet set

er ca. 38.000 km

matrikelregistreret i de data som AU/AGRO har fået stillet til rådighed af LBST,

svarende til ca. 90% af Danmarks areal. De resterende 10% af landets areal er fortrinsvis arealer i de

store byer navnlig hele hovedstadsområder samt vej- og øvrige trafikarealer. Figur 1 viser de arealer,

der ikke er inkluderet i data modtaget fra LBST i januar 2021.

Figur 1. Arealer der ikke er inkluderet i data modtaget fra LBST januar 2021.

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

For det andet er undersøgt om det modtagne datagrundlag fra LBST er tilstrækkeligt til at bestemme

ejerskabet af alle landbrugsarealer. Her viser det sig, at der mangler ejendoms- og ejeroplysninger

for ca. 12.000 ha ud af de ca. 2,65 mio. ha ansøgte arealer i 2020. Af disse 12.000 ha er de ca. 750 ha

ansøgt af offentlige virksomheder, mens ejerskabet ikke umiddelbart kan fastslås ud fra det

modtagne datamateriale fra LBST. Det må dog antages, at de ca. 750 ha også er offentligt ejede.

For det tredje er ejendomsforholdene undersøgt, bl.a. ved at de enkelte parametre i tilvejebringelsen

af ejeroplysninger om de enkelte marker (og øvrige arealer) er nærmere analyseret, dvs. oplysninger

om CVR, ESR_EJDNR og ejerinfo i ESR (herunder relation mellem CVR og ESR_EJDNR).

For at finde ejendomsforholdene (herunder forpagtning) på de enkelte marker opdeles oplysninger i

hhv. en brugerdel og en ejerdel. Brugerdelen (ansøgningsdata) hvor det undersøges, om CVR er

ophørt og om CVR er offentlig virksomhed. Hvis ikke CVR er offentlig virksomhed anses marken som

brugt af en ”ikke-offentlig” virksomhed.

Ejerdelen relateres til matrikeldata og LBST markpolygondata. Først findes udsnittet af ejendomsdata

med marker og derefter findes ejerskab af disse ejendomme ved krydsreference med ESR (og CVR)

data. Her undersøges det, om der er angivet en aktuel ejer, dernæst om det er en offentlig

virksomhed eller ej. Hvis der ikke findes bevis for at det er en offentlig virksomhed, der står som ejer,

er marken ikke relevant for opgørelsen.

Det har som skrevet ovenfor hidtil været antaget, at oplysningerne i det modtagne datagrundlag fra

LBST har været fyldestgørende og 100% dækkende for en korrekt opgørelse af ejerforholdene. I såvel

CVR som ESR tabellerne er der imidlertid akkumulerede tabeller med start- og slutdato for de enkelte

oplysninger. Det viser sig, at en hel del CVR står som ophørt på forskellige datoer i mellem 2010 og

2019 i CVR tabellen selvom virksomhederne fortsat eksisterer og oplysningerne i øvrigt stemmer

overens med de oplysninger, der kan findes ved opslag i på CVR.dk.

Alt andet lige vil de nævnte fejl og mangler i datagrundlaget medføre, at færre arealer medtages i

opgørelsen over de offentligt ejede arealer. Det er ikke umiddelbart muligt at få verificeret disse

oplysninger uden et omfattende antal enkeltopslag i diverse tabeller og kort, hvilket er udenfor

omfanget af nærværende analyse.

Kort over arealanvendelse

Til opgørelsen over de øvrige offentlige arealers arealanvendelse er brugt Basemap03 fra 2018 (Levin,

2019). Basemap er et nationalt kort over arealanvendelse / arealdække, som kombinerer offentligt

tilgængelige geografiske informationer til et samlet arealkort. Basemap er et rasterkort med en

cellestørrelse på 10 x 10 meter. Basemap blev første gang udarbejdet i 2011.

I 2017 udarbejdede DCE-Aarhus Universitet en opdateret udgave af Basemap for Danmarks Statisktik,

baseret på inputdata fra 2016 (Basemap02) og i 2019 udarbejdede DCE-Aarhus Universitet en

opdateret udgave af Basemap for Danmarks Statistik, baseret på inputdata fra 2018 (Basemap03).

Basemap er det mest aktuelle nationale kort over arealanvendelse og arealdække og bliver anvendt

af en række forskellige aktører inden for forskning og myndighedsbetjening samt private

virksomheder. Det forventes, at et Basemap04 bliver tilgængeligt i 2022.

Ud fra ejendoms- og ejeroplysningerne i ESR, CVR mv. findes de offentligt ejede ejendomme og via

det aktuelle matrikelkort fra januar 2021 dannes et ejendomspolygonlag. Der udføres herefter en

overlapsanalyse mellem Basemap03 og ejendomspolygonlaget.

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

3. Samlede opgørelser

I 2020 udgør det offentligt ejede areal 70.471 ha, svarende til 2,7 procent af det samlede

landbrugsareal, jf. Tabel 16 i Bilag 1.

Fordeling af ejerskabet for disse offentligt ejede arealer på hhv. folkekirke, kommuner, regioner og

stat i perioden 2014-2020 kan ses i Tabel 2. Resultatet viser en stigning i det samlede offentligt ejede

areal på 8,7% fra 2014 til 2020. Det statsligt ejede landbrugsareal er steget i hele perioden, mens

arealet for både folkekirke, kommune og region er faldet fra 2017 til 2020, således at det samlede

offentligt ejede landbrugsareal nu er nogenlunde stabilt på ca. 70.000 ha.

Tabel 2. Sammenligning af det samlede offentligt ejede areal opgjort på baggrund af GIS analyse

af, hvilken ejendom marken tilhører.

2014

Areal

(ha)

Folkekirken

Kommuner

Regioner

Stat

I alt

2015

Areal

(ha)

2016

Areal

(ha)

2017

Areal

(ha)

2018

Areal

(ha)

2019

Areal

(ha)

2020

Areal

(ha)

8.219

22.961

33.519

64.797

8.474

24.128

182

35.658

68.442

8.324

23.748

123

36.963

69.158

8.322

23.931

163

38.768

71.184

8.275

23.128

141

39.073

70.617

8.095

23.063

140

39.143

70.441

7.896

22.943

138

39.494

70.471

I Tabel 3 er opgjort hvor store arealer der er i omdrift, bortforpagtet og økolologisk drevet for hhv.

folkekirke, kommuner, region og stat i 2019 og 2020. Dertil er der lavet en opgørelse over de samlede

offentligt ejede jorde for 2017-2020.

Tabel 3 Hovedtal for folkekirke, kommuner, region og stat i 2019 og 2020 samt forskel ift. 2017.

Alle

arealer

8.095

23.063

140

39.143

7.896

22.943

138

39.494

71.184

70.617

70.441

70.471

-713

Arealer i

omdrift

7.148

14.998

122

9.788

6.978

14.500

115

9.321

32.521

30.639

32.056

30.914

-1.607

Bort-

forpagtet

(ha)

Folkekirken 2019

Kommune 2019

Region 2019

Stat 2019

Folkekirken 2020

Kommune 2020

Region 2020

Stat 2020

Offentligt ejet i alt 2017

Offentligt ejet i alt 2018

Offentligt ejet i alt 2019

Offentligt ejet i alt 2020

Forskel 2020-2017

7.956

21.227

123

32.556

7.762

21.091

121

29.406

62.994

62.656

61.862

58.379

-4.615

1.188

7.147

16.046

1.215

7.322

16.786

22.249

24.097

24.411

25.353

3.104

88,3%

65,0%

87,1%

25,0%

88,4%

63,2%

83,1%

23,6%

45,7%

43,4%

45,5%

43,9%

-1,8%

Økologisk

drevet

Arealer

i om-

drift

Bort-

forpagtet

(procent)

98,3%

92,0%

87,8%

83,2%

98,3%

91,9%

87,3%

74,5%

88,5%

88,7%

87,8%

82,8%

-5,7%

14,7%

31,0%

21,4%

41,0%

15,4%

31,9%

21,5%

42,5%

31,3%

34,1%

34,7%

36,0%

4,7%

Økologisk

drevet

Enhed

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

I Tabel 8 i Bilag 1 ses det samlede areal og areal i omdrift ejet af henholdsvis staten, kommunerne,

regionerne og folkekirken opgjort på driftsform og forpagtningsstatus for hvert år i perioden 2014 til

2020. Af tabel 8 kan ligeledes udledes nedenstående Figur 1 over udviklingen i andel af offentligt

ejede landbrugsjorde der er i omdrift, er bortforpagtet og er økologisk drevet, i perioden 2014 til

2020.

Andel af arealet der er omdrift

100%

80%

60%

40%

20%

2014

2015

2016

2017

Kommuner

Off. Ejet

2018

2019

2020

Folkekirken

Stat

Region

DK i alt

Andel af arealet der er bortforpagtet

100%

90%

80%

70%

60%

50%

2014

2015

2016

Kommuner

2017

2018

2019

Stat

2020

Off. Ejet

Folkekirken

Region

Andel af arealet der er dyrket økologisk

50%

40%

30%

20%

10%

2014

2015

2016

2017

Kommuner

Off. Ejet

2018

2019

2020

Folkekirken

Stat

Region

DK i alt

Figur 2. Udviklingen i andele af hhv. omdrifts-, bortforpagtede og økologiske offentligt ejede

landbrugsjorder i perioden 2014 til 2020.

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Af Tabel 3 og Figur 2 ses, at den økologiske drevne andel af de offentligt ejede landbrugsjorder er

steget fra 24% i 2014 til 36 % i 2020. Den økologisk drevne andel af statens landbrugsjord er steget

fra 31% til 43%, kommunernes er steget fra 19% til 32% og folkekirkens er steget fra 10% til 15%. Til

sammenligning er de økologisk drevne arealer for alle landets bedrifter steget fra 7% i 2014 til 11,9%

i 2020, jfr Tabel 16 i bilag 1.

Andelen af bortforpagtede arealer var svagt stigende fra 83% i 2014 til 88% i 2019, men er faldet igen

til 83% i 2020. Arealet i omdrift er nogenlunde stabilt med en andel på omkring 45%. Andelen af

arealer i omdrift for de offentligt ejede landbrugsarealer er omtrent halv så stor som for alle landets

bedrifter, jf Figur 6. De offentlige ejede landbrugsjorder har derved en langt større andel af

permanente afgrøder end landbrugsjorderne på resten af landets bedrifter.

Af Tabel 3, og tabellerne 9b og 10b i Bilag 1 kan ejerskabet for de offentlig ejede arealer udledes (jf.

Figur 3). Tallene er opgjort for 2020, og det fremgår, at omkring halvdelen (56%) af arealerne ejes af

staten, kommunerne ejer ca. en tredjedel (33%), mens folkekirken ejer 11%. Regionernes andel er

under 1%. Hvis der udelukkende ses på omdriftsarealer skifter billedet, her er kommunernes andel

størst og udgør omkring halvdelen (47%), mens statens andel er 30% og folkekirkens andel 23%.

Staten og kommunerne har før 2016 ejet stort set lige store andele af de bortforpagtede arealer, men

nu er statens andel væsentlig forøget til 50%, mens kommunernes andel er 36%, og folkekirken ejer

de resterende 13%. Kommunerne er dominerende når der ses på bortforpagtede arealer i omdrift.

Af disse ejes 49% af kommunerne. Statens andel er 27%, mens folkekirkens andel også udgør omkring

en fjerdedel (24%) (Figur 3).

Offentligt ejet areal fordelt på ejer

100%

80%

60%

40%

20%

Alle arealer

Stat

Region

Kommune

Folkekirken

56%

33%

11%

Arealer i omdrift

30%

47%

23%

Bortforpagtet alle

arealer

50%

36%

13%

Bortforpagtet i omdrift

27%

49%

24%

Figur 3. Offentligt ejet areal fordelt på ejer opgjort for alle arealer, arealer i omdrift og

bortforpagtede arealer i 2020.

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

I 2020 er det samlede offentligt ejede økologisk drevne areal på 25.353 ha, svarende til 36% af det

offentligt ejede areal (Tabel 3). Heraf var 9.810 ha (39%) i omdrift (jf. Tabel 10 i Bilag 1). De

bortforpagtede arealer udgør i 2020 samlet 58.379 ha, hvoraf 20.135 ha blev drevet økologisk,

svarende til 34% (Tabel 9b i Bilag).

De statsejede arealer har den største økologiske andel med 43% drevet økologisk (Tabel 3). Af de

kommunalt ejede arealer drives nu 32% økologisk, mens 15% af folkekirkens arealer drives økologisk.

Billedet er det samme, hvis der ses på økologiske arealer i omdrift (Figur 3). Statens andel er 2-3

procentpoint højere og kommunernes andel 2-3 procentpoint lavere sammenlignet med ’alle

arealer’, mens der ingen ændring er for folkekirkens arealer. Den samme fordeling genfindes i de

bortforpagtede økologiske arealer i omdrifter, bortset fra de statsejede arealer, hvor andelen af

bortforpagtede økologisk drevne arealer i omdrift er omkring 39%.

Andel økologisk drevet fordelt på ejer

50%

40%

30%

20%

10%

Alle arealer

Folkekirken

Kommune

Stat

Offentligt ejet i alt

15%

32%

43%

36%

Arealer i omdrift

15%

30%

46%

32%

Bortforpagtet alle

arealer

16%

33%

41%

34%

Bortforpagtet i omdrift

15%

30%

39%

29%

Figur 4. Andel af offentligt ejede arealer, der er drevet økologisk i 2020.

Set i forhold til 2017 er den økologiske andel samlet set steget en del fra 31% til 36% (Figur 4 ). Statens

andel der er drevet økologisk er steget fra 38% til 43%, kommunernes er steget fra 27% til 32% og

folkekirkens andel er steget fra 11% til 15% (Figur 3 vs. Pedersen og Bach, 2020). Til sammenligning

var 11,9% af alle arealer i hele landet økologisk drevne i 2020 (Bilag 1, Tabel 16) mod 8,7% i 2017

(Pedersen og Bach, 2020).

Fordelingen af de kommunalt, folkekirkelige og statsligt ejede landbrugsjorder fremgår af Bilag 1

(Tabel 15a-15c) og viser de anmeldte arealer, bortforpagtede arealer, arealer i omdrift og økologisk

drevne arealer samt den samlede ændring i de enkelte kommuners ejerskab af landbrugsjorder fra

2019 til 2020.

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

4. Staten

De statsejede arealer er fordelt på ministerier og statsvirksomheder under de enkelte ministerier,

som det fremgår af Tabel 8a, Tabel 8b og Tabel 8c i Bilag 1. I opgørelsen anvendes såvidt muligt

sidstkendte navn på virksomheder/styrelser og ministerier, da disse kan skifte ressort i forbindelse

med regeringsændringer mv.

I Figur 5 er vist de statsejede arealer i grundbetalingsordningen fordelt på ministerier i 2020, hvor det

fremgår, at langt størstedelen af arealerne (86%) ejes af Miljø- og Fødevareministeriet. De øvrige

arealer tilhører bl.a. Forsvarsministeriet (6%), Transportministeriet (4%) og Justitsministeriet (3%),

mens de resterende ministerier tilsammen ejer omkring 1% af de anmeldte arealer.

Hvis der udelukkende ses på omdriftsarealer, falder Miljø- og Fødevareministeriets andel til (70%)

efterfulgt af Transport- og Boligministeriet (14%), Justitsministeriet (9%), og Forsvarsministeriet (5%).

De øvrige ministerier ejer under 1% af omdriftsarealerne.

Statsejet areal fordelt på ministerier

100%

80%

60%

40%

20%

Alle arealer

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Transportministeriet

Ministeriet for Sundhed og

Forebyggelse

Miljø- og

Fødevareministeriet

Kulturministeriet

Justitsministeriet

Forsvarsministeriet

86%

Arealer i

omdrift

14%

70%

Bortforpagt

et alle

arealer

87%

Bortforpagt

et i omdrift

17%

75%

Figur 5. Statsejede arealer i grundbetalingsordningen fordelt på ministerier i 2020.

Af Tabel 13b i Bilag 1 fremgår afgrødefordelingen fordelt på enkelte ministerier i 2020.

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

I Tabel 4a og 4b er vist hovedtal for de arealmæssigt største ministerier. Detaljerede oplysninger

findes i Bilag 1 (Tabel 8 - 12), som viser det samlede areal og areal i omdrift, opdelt på ministerium,

driftsform og forpagtningsstatus for samtlige ministerier med areal i grundbetalingsordningen.

Tabel 4a. Hovedtal for ministerierne i 2019.

Alle are-

aler

2.515

1.333

33.375

1.757

39.144

Arealer

i om-

drift

448

897

6.780

1.556

9.788

Bortfor-

pagtet

1.961

189

28.549

1.754

32.556

Økolo-

gisk

drevet

1.816

1.289

12.656

212

16.046

Bortfor-

pagtet

(procent)

18%

67%

44%

20%

79%

89%

100%

25%

78%

14%

15%

86%

100%

83%

72%

97%

100%

38%

12%

41%

Økolo-

gisk

drevet

Ministerium

Forsvarsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Transport- og Boligministeriet

Uddannelses- og Forskningsministe-

riet

Statsejet i alt

Omdrift

(ha)

Tabel 4b. Hovedtal for ministerierne i 2020.

Alle are-

aler

2.515

1.341

33.966

1.509

39.494

Arealer

i om-

drift

461

881

6.538

1.335

9.321

Bortfor-

pagtet

2.122

214

25.462

1.506

29.406

Økolo-

gisk

drevet

1.889

1.290

13.328

206

16.786

Bortfor-

pagtet

(procent)

18%

66%

44%

19%

79%

88%

100%

24%

84%

16%

15%

75%

100%

74%

75%

96%

100%

39%

14%

43%

Økolo-

gisk

drevet

Ministerium

Forsvarsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Transport- og Boligministeriet

Uddannelses- og Forskningsministe-

riet

Statsejet i alt

Omdrift

(ha)

Tabel 4c. De største forskelle mellem 2019 (Pedersen, 2020 og Bach) og 2019.

Øko-

logisk

dre-

vet

672

-6

740

Ministerium

Miljø- og Fødevareministeriet

Transport- og Boligministeriet

Øvrige ministerier

Statsejet i alt

Alle area-

ler

591

-248

350

Arealer i

omdrift

(ha)

-242

-221

-4

-467

Bortfor-

pagtet

-3.087

-248

185

-3.150

Omdrift

-1%

Bortfor-

pagtet

(procent)

-11%

-9%

Økolo-

gisk

drevet

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Det fremgår af Tabel 4a og Tabel 4b, at der er stor variation i de forskellige ministeriers anvendelse

af bortforpagtning, andel af arealer i omdrift og valg af driftsform. De økologisk drevne arealer

varierer således fra 0% i Uddannelses- og Forskningsministeriet til 97% i Justitsministeriet og 100% i

Kulturministeriet. Miljø- og Fødevareministeriet ejer langt den største part af de statsligt ejede

landbrugsarealer og har fra 2019 til 2020 øget det økologisk drevne areal med 672 ha (Tabel 4c) til

nu 39% (Tabel 4b).

I forhold til 2019 er det statsligt ejede landbrugsjord øget med 350 ha i 2020, som det fremgår af

Tabel 4c. Det er især i Miljø- og Fødevareministeriet, at der rokeres rundt med anvendelsen af

landbrugsjorden mellem 2019 og 2020. Færre arealer er nu i omdrift og bortforpagtede og andelen

af økologisk drevne arealer er forøget. For de øvrige ministerier er den samlede ændring fra 2019 til

2020 meget beskeden. Samlet set for staten har ændringerne fra 2019 til 2020 resulteret i en

forøgelse i andelen af økologisk drevne arealer med 2%.

5. Afgrøder

I Figur 6. er vist afgrøder fordelt på ejerskab. I Tabel 12-14 i Bilag 1 er vist de anmeldte afgrøder opdelt

på hovedtyper, samt de bortforpagtede arealer fordelt på driftsform og afgrødetype. De offentligt

ejede arealer har generelt en afgrødesammensætning med en betydelig større andel af vedvarende

græs (braklægning med græs, 33%) end landsgennemsnittet (8%).

Afgrødetype fordelt på ejer

100%

80%

60%

40%

20%

Andet

Skov

Udyrket, vildtagre, naturlignende

Braklægning med græs

Græs permanent

Græs omdrift

Øvrige markafgrøder omdrift

Folkekirken

10%

11%

75%

Kommune

28%

15%

46%

Stat

29%

41%

13%

10%

Offentlig ejet

19%

33%

13%

29%

Hele landet

11%

75%

Figur 6. Afgrøder fordelt på ejerskab i 2020.

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Andelen af øvrige markafgrøder i omdrift (inkl. kornafgrøder) er tilsvarende lav på de offentlig ejede

arealer (29%), ca. halvt så stort som landsgennemsnittet på 75%. Samlet set er 42% af de offentligt

ejede arealer i omdrift (heraf græs i omdrift, 13%). Omdriftsarealet udgør samlet 86% på landsplan.

Andelen af udyrkede arealer, skov o.l. er fortsat 2-3 gange større end landsgennemsnittet.

Ændringen i afgrødesammensætningen er analyseret nærmere. Ansøgte arealer for de otte mest

anvendte afgrødekoder for de offentligt ejede jorder er vist i Tabel 5. Desuden er de fire afgrødetyper

med hhv. størst fald og stigninger fra 2019 til 2020 angivet særskilt.

Som det fremgår af Tabel 5 er det samlede areal med permanent græs (afgrødekoder 252, 254 og

276) nogenlunde ens i perioden 2016-2020. Til gengæld er arealerne med braklægning med græs

(afgrødekoder 318) steget med godt 3.500 ha i samme periode.

Tabel 5. De arealmæssigt største afgrødekoder i 2015 - 2020 samt de største fald og stigninger fra

2017 til 2019 for alle offentligt ejede landbrugsjorder.

Kode

Afgrødetekst

Afgrødekategori

Græs permanent

Øvrige markafgr. omdrift

Græs omdrift

Græs permanent

2015

17.039

2.396

6.791

6.030

5.458

2.899

3.766

2016

10.695

8.066

6.536

6.484

4.846

3.367

2.322

3.173

2017

11.204

8.740

5.795

6.044

5.064

3.293

2.797

3.316

2018

11.714

10.706

5.999

7.590

2.693

3.154

2.502

2.631

2019

11.751

10.871

5.819

5.037

4.388

3.237

2.946

2.751

2020

12.169

11.645

6.097

5.498

3.465

3.278

2.475

2.189

Areal i ha

254 Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N)

252 Perm. græs med normalt udbytte

1 Vårbyg

11 Vinterhvede

247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift

276 Perm. græs og kløvergræs uden kvote

318 Miljøtilsagn uden udtag - ikke landbrug Braklægning med græs

260 Kløver/ lucerne < 50 % kløver (omdrift) Græs omdrift

Største fald 2019-2020 alle offentligt ejede landbrugsjorder

Kode

Afgrødetekst

Afgrødekategori

Areal

2019

4.388

1.262

2.751

2.946

Areal

2020

3.465

511

2.189

2.475

Forskel

2019-

2020

-923

-751

-562

-471

276

247

Vinterhvede

Vinterrug Stauderug

Perm. græs og kløvergræs uden kvote

Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift

Øvrige markafgrøder omdrift

Græs permanent

Græs omdrift

Største stigninger 2019-2020 alle offentligt ejede landbrugsjorder

Kode

Afgrødetekst

Afgrødekategori

Areal

2019

10.871

1.196

5.037

Areal

2020

11.645

1.810

506

5.498

Forskel

2019-

2020

774

614

506

461

318

576

Miljøtilsagn uden udtag - ikke landbrug

Havre

Skovrejsning (Statslig)-forbedr af vandmiljø

Vårbyg

Braklægning med græs

Øvrige markafgrøder omdrift

Skov

Øvrige markafgrøder omdrift

Totalt set udgør de offentligt ejede landbrugsjorder med ansøgte arealer 2,7% af samlede ansøgte

areal. En del afgrødekategorier har dog langt større andel af det samlede ansøgte areal, som de

fremgår af Tabel 16 i Bilag 1.

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Fra 2015 til 2016 var der store ændringer i afgrødesammensætningen for de statsejede græsarealer,

mens ændringerne i året efter var mere afdæmpede. Der er dog stadig en årlig variation i den

anmeldte afgrødetype. Fra 2017 til 2020 er der fortsat en tendens til at permanent græs afløses af

miljøgræs og miljøbevarende tilskudsordninger samt skovrejsning. Fordelingen af arealet af de otte

største afgrødetyper for de statsejede landbrugsjorder kan ses i Tabel 17a-17c i Bilag 1. Desuden er

vist de fire afgrødetyper med hhv. de største fald og stigninger fra 2018 til 2020.

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Andelen af de offentligt ejede økologisk drevne arealer er ujævnt fordelt over landet, som illustreret

på Figur 7, der viser tallene fra 2020, jf tabel 15a-15c i Bilag 1. I nogle kommuner er der en forholdsvis

høj andel af økologiske arealer (fx flere kommuner i hovedstadsområdet), mens der i andre

kommuner slet ikke findes økologisk drevne offentlige landbrugsarealer (fx Fredericia, Struer og

Faxe).

6. Geografi

Figur 7. Andel af økologisk drevne marker for hele landet (venstre) og de offentligt ejede arealer

(højre) i 2020.

Figur 8. Andel af bortforpagtede offentligt ejede landbrugsarealer i 2020.

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Figur 9. Stat (øverst), kommuner (midt) og folkekirkes (nederst) andel af (venstre:) det økologisk bortfor-

pagtede offentligt ejede landbrugsareal og (højre:) de offentligt ejede landbrugsarealer i 2020.

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

En årsag til den ujævne fordeling kan være den ligeledes meget ujævne anvendelse af

bortforpagtning og forskelle i forpagternes valg af konventionel eller økologisk jordbrug. Den

offentlige anvendelse af bortforpagtning af de ejede jorder fremgår af Figur 8.

Det bortforpagtede offentligt ejede landbrugsareal udgør 88% (Bilag, Tabel 8) af det offentligt ejede

landbrugsareal, men Figur 8 viser at der er stor variation mellem landets kommuner. Mens mere end

92% af de kommunalt og folkekirkeligt ejede jorder er bortforpagtede, er kun 83% af de statsligt

ejede jorder bortforpagtet (Bilag 1, Tabel 8). Denne forskel kan ses på Figur 9, der også viser hhv.

statens, kommuners og folkekirkens andel af de offentligt ejede landbrugsarealer.

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

En del af de offentligt ejede marker ligger på kulstofholdig lavbundsjord. De kulstofholdige jorder

fremgår af Tekstur2014-kortet (Greve, Pedersen og Greve, 2019)

Modelleringen af Tekstur2014 er

dog behæftet med en del usikkerhed, der gør det svært at opgøre præcise arealstørrelser.

En sammenligning (overlapsanalyse) mellem markpolygonlaget og Tekstur2014 kortet viser, at i alt

ca. 7.000 ha landbrugsjord i 2020 var beliggende på lavbundsjorder med mere end 6% kulstof

(herefter kulstofareal) og ejet af det offentlige, se Figur 10.

7. Jordbundstyper

Figur 10. Offentligt ejede arealer på lavbundsjorder med >6% C, 2020.

Miljø- og Fødevareministeriet (navnlig Naturstyrelsen) tegner sig for 4.200 ha af kulstofarealet i 2020.

På nær knap 100 ha med kornafgrøder og knap 100 ha med skov er resten af arealerne ejet af Miljø-

og Fødevareministeriet udelukkende med græs, natur eller brak, se Tabel 6. Af de ca. 7.000 ha dyrkes

de ca. 2.900 ha (41%) økologisk. De ca. 7.000 ha udgør knap 10% af det totale offentligt ejede

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

landbrugsareal. På landsplan viser sammenligningen mellem de to korttemaer endvidere, at der i

2020 var ca 171.000 ha landbrugsjord beliggende på kulstofareal svarende til ca. 6,4% af det totale

landbrugsareal, jf tabel 6. Det fremgår også af tabel 6, at de offentligt ejede arealer har langt mindre

andel af omdriftsarealer på kulstofarealer end for landet som helhed.

Tabel 6. De offentligt ejede afgrøder på lavbundsjorder fordelt på areal(ha), afgrødetype og myn-

dighed 2020.

Myndighed

Folkekirken

Kommunerne

Regioner

Forsvarsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

Miljø- og Fødevare-

min.

Sundheds-og Ældre-

ministeriet

Transport- og Bolig-

ministeriet

I alt

Landbrugsareal i alt

(2020)

Landbrugsjord på

lavbund, >6%C

(2020)

Andel landbrugsjord

på lavbund, af det

totale landbrugs-

areal (2020)

Andel offentligt ejet

landbrugsjord på

lavbund, >6%

(2020)

Andet

37.911

1.806

Braklæg-

ning med

græs

369

1.148

1.613

69.696

14.655

Græs om-

drift

119

297

456

990

285.711

30.809

Græs per-

manent

166

824

140

2.370

3.599

221.785

52.259

Skov

22.373

1.105

Udyrket

102

197

Øvrige

markaf-

grøder

omdrift

I alt (ha)

2020

554

1.681

258

230

4.223

6.995

2.654.440

171.199

220

121

499

16.316 2.000.647

3.663

66.902

4,8%

21,0%

10,8%

23,6%

4,9%

22,5%

3,3%

6,4%

0,3%

11,0%

3,2%

6,9%

8,4%

5,4%

0,7%

4,1%

Tallene i Tabel 6 er ca. tal, da modelleringen af kulstof ikke berettiger den præcision, der er angivet

tabellen. Herudover er Tekstur2014 et rasterkort med 30,4m*30,4m, som i overlapsanalysen med

markpolygonlaget giver mange meget små markpolygondele beliggende på kulstofareal. Tallene i

Tabel 6 er således summen af alle markpolygondele beliggende på kulstofareal. Mange marker har

uendeligt lidt kulstofareal, mens det er langt færre marker, der har mere end 100 m

kulstofareal.

På landsplan er der 584.000 marker (2020-tal). Af disse omfatter 173.000 marker (857.000 ha)

kulstofarealer af forskellig størrelse. 100.000 af markerne har mindre end 100 m

kulstofareal, mens

de resterende 73.000 marker (328.000 ha) har et samlet kulstofareal på 128.000 ha. Tilsvarende

findes de 7.000 ha offentligt ejede kulstofarealer på i alt 24.000 ha markareal. Heraf udgøres ca.

10.000 ha af marker med mindre end 100 m

kulstofareal.

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

I rapporten vedrørerende perioden 2014-19 (Pedersen og Bach, 2020) blev det analyseret, hvor stor

omsætning af landbrugsjord det offentlige har samt til hvilket formål landbrugsjorden erhverves. I

nærværende rapport er det ønsket at se på arealanvendelsen af hele det offentligt ejede areal for

2020.

I metodebeskrivelsen i afsnit 2 er beskrevet, hvordan Basemap03 er anvendt til at bestemme areal-

anvendelsen for de offentligt ejede ejendomme, der fremgår af datamaterialet fra LBST. Resultatet

af overlapsanalysen kan overordnet ses af Tabel 7a og detaljeret af Tabel 7b. Det ses af Tabel 7a, at

ikke-landbrugsdelen er meget stor.

Tabel 7a. Overordnet fordeling af de offentligt ejede jorder 2020.

Tekst

Folkekirkelige Institutioner

Øvrige virksomhedsformer

Statslig administrativ enhed

Primærkommune

Region

Selvstændig offentlig virksom-

hed

I alt

Areal (ha)

12.395

15.341

224.881

63.973

475

187

317.252

Heraf landbrug (ha)

7.823

3.775

37.889

22.444

119

123

72.039

Ikke landbrug (ha)

4.572

11.565

186.992

41.529

356

245.078

8. Arealanvendelse

Inddelingen i virksomhedstyper er den samme som i rapporten i øvrigt. Under ”Øvrige virksomheds-

former” findes således bl.a. Naturstyrelsens distrikter. Herudover er medtaget ”Selvstændig offentlig

virksomhed”, hvor både DSB (mens Banestyrelsen findes under ”Statslig Administrativ Enhed”) og

Energinet findes.

Figur 11. Offentligt ejede arealer 2020 - udsnit af Tønder kommune.

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Udvidelsen af rapporten medfører også, at der foruden markpolygonerne skal inddrages matrikelop-

lysninger. Rundt omkring i landet, fortrinsvis langs kysterne, er der flere steder, hvor de dyrkbare

arealer ikke umiddelbart flugter med de matrikulære arealer. Det kan bl.a. ses på udsnittet for Tønder

kommune Figur 11, hvor det fremgår, at en del af bl.a. Vadehavet indgår i ejendomsarealet/matrikel-

arealet. Det er dog i al væsentlighed landarealer, som er omfattet af de offentligt ejede jorder.

Tabel 7b. Detaljeret fordeling af de offentligt ejede jorder 2020.

110000 Bygning

121000 Lav bebyggelse

121110 Lav bebyggelse; Bygning

122000 Høj bebyggelse

122110 Høj bebyggelse; Bygning

123000 Bykerne

123110 Bykerne; Bygning

124000 Andet bebyggelse

124110 Andet bebyggelse; Bygning

125000 Erhverv

125110 Erhverv; Bygning

126000 Lufthavn / landingsbane

126110 Lufthavn / landingsbane; Bygning

130000 Rekreativt område / sportsanlæg

130110 Rekreativt område / sportsanlæg; Bygning

141000 Vej, befæstet

142000 Vej, ikke befæstet

150000 Jernbane

150110 Jernbane; Bygning

160000 Råstofudvinding

211000 Landbrug, intensivt, midlertidige afgrøder

212000 Landbrug, intensivt, permanente afgrøder

220000 Landbrug, ekstensivt

230000 Landbrug, ikke klassificeret

311000 Skov

312000 Skov, våd

321000 Natur, tør

321220 Natur, tør; Landbrug, ekstensivt

322000 Natur, våd

322220 Natur, våd; Landbrug, ekstensivt

411000 Sø

412000 Vandløb

420000 Hav

800000 Ikke kortlagt

999999 Tyskland

Ikke landbrug i alt

Landbrug

I alt

Arealanvendelse

Kirke

364

Øvrig

310

322

162

487

Stat

381

Kommune

2.098

186

154

343

119

3.773

1.327

1.344

122

2.469

1.228

840

16.654

150

1.706

170

2.238

317

1.694

551

138

3.713

41.529

22.444

63.973

Region Selvstændig

I alt

Pct

0,0%

1,0%

0,1%

0,0%

0,2%

0,0%

0,1%

0,0%

0,1%

0,0%

1,6%

0,0%

0,9%

2,2%

0,1%

0,0%

0,1%

1,3%

0,0%

0,5%

0,3%

40,6%

0,1%

13,4%

0,4%

4,9%

0,4%

3,8%

0,6%

2,9%

1,4%

0,0%

77,3%

22,7%

100,0%

126

102

166

269

2.403

183

443

100

104

111

4.572

7.823

12.395

150

7.796

754

411

436

195

11.565

3.775

15.341

349

215

736

1.367

5.059

240

1.335

178

101.898

39.779

1.133

12.282

954

9.961

1.312

9.083

337

186.992

37.889

224.881

356

119

475

123

187

3.186

383

514

425

344

4.981

2.985

7.064

310

172

4.244

1.567

1.029

128.837

191

42.422

1.362

15.408

1.365

12.197

2.055

9.272

4.406

245.078

72.174

317.252

Af Tabel 7b fremgår den detaljerede fordeling af de offentligt ejede jorder 2020. Det ses bl.a. at land-

brugsarealet ikke flugter helt med det totale tal, som fremgår af rapportens mange tabeller. Det skyl-

des, at sumtabellerne kun omfatter de anmeldte arealer og tallene i Tabel 7b er de indtegnede mark-

arealer. Det ses også at skovarealerne udgør over 40% af det offentliges ejendomme i 2020, mens

landbrug kun udgør knap 23% og naturarealer knap 20% af det samlede offentligt ejede areal. Data

fra tabel 7b kan illustreres på Figur 12.

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Figur 12. Offentligt ejede arealer 2020.

Vurdering af ejendomsdatagrundlaget

Da hele 38.000 km

ud af Danmarks ca. 43.000 km

areal findes i matrikelregistret i de data, som er

modtaget fra LBST, kunne det se ud til, at næsten alle arealerne med. Men efter krydstjek med Den

Offentlige Informationsserver, (OIS)

af kendte offentlige bygningsparceller viste det sig, at der er en

hel del offentligt ejede arealer, som ikke indgår i datagrundlaget fra LBST. Omfanget af manglerne er

kort undersøgt.

Via OIS modtog AU/AGRO i første omgang et aktuelt temalag med ”statslige” ESR_EJDNR, men uden

yderligere informationer om ejerskab. Dette temalag blev sammenholdt med ejendomstemalaget

https://ois.dk/

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

baseret på oplysningerne fra LBST og de nye statslige områder blev tjekket via OIS.dk og SDFE Skærm-

kort

mv. Dette tjek samt yderligere undersøgelser af Kort10 og FOT-data

førte til udarbejdelse af

eksempellisten i Tabel 7c.

Tabel 7c. Eksempel på manglende offentligt ejede jorder 2020.

Virksomhedstype

Folkekirkelige Institutioner

Eksempler (ikke udtømmende)

Kirkegårde (kun 80 ha ud af ca. 2.400 ha i Kort10 temalaget findes

i LBST data)

Øvrige virksomhedsformer Naturarealer tilhørende Naturstyrelsens distrikter

Slotte og slotsparker (Fredensborg, Amalienborg m.fl.)

Militære øvelsesterræner og kaserner mv.

Politistationer, Brandstationer, Beredskabsstyrelsens distriktskon-

Statslig administrativ enhed torer

Museer

Universiteter og andre uddannelsesinstitutioner

Vej-, sti og baneterræner

Skoler, fritidsområder, idrætsfaciliteter

Byggemodnede industri- og beboelseskvarterer

Primærkommune

Veje, stier mv.

Sommerhusområder

Region

Supersygehuse

Anslået manglende offentligt

ejet areal (ha)

2.400

10.000

25.000-30.000

500

Hvor mange offentligt ejede arealer, der ikke er omfattet af det benyttede datagrundlag fra LBST og

derfor mangler i opgørelsen i Tabel 7b er meget usikkert. Ved at sammenligne det aktuelle temalag

fra OIS med kortet som fremgår af Figur 12 mangler i hvert fald mellem 25.000 og 50.000 ha for de

statsligt ejede arealer, mens det kan være samme areal, der mangler for de kommunalt ejede arealer.

Herudover mangler som nævnt i Tabel 7c. ca. 2.400 ha med kirkegårdsarealer i det opgjorte folkekir-

kelige areal. Tilsammen er det manglende areal altså mindst 50.000 – 60.000 ha eller måske op til

over 100.000 ha.

De alternative muligheder for at finde aktuelle ejendomsdata kunne i givet fald gå via Datafordeler

hvor samtlige relevante grunddata formentlig kan hentes, eller dette kan evt. ske via en OIS datadi-

stributør. Den mindst komplicerede metode ved at medtage evt. manglende offentlige jordbesiddel-

ser ville derfor være, at disse blev inkluderet i datagrundlaget fra LBST. Men det fremgår også

, at

ESR ejendomsnummeret snart udfases som led i igangsætningen af det fællesoffentlige grunddata-

program ESR (Ejendom Stam Register) - EJENDOMSINFO, hvilket kan komplicere en anvendelse af

disse alternative data, da der så skal inddrages et andet dataformat.

Det anbefales derfor, at der for fremtidige opgørelser afsøges muligheder for at etablere et komplet

ejendomsdatasæt.

Det vigtigste resultat af analysen vedr. offentligt ejet landbrugsjord for perioden 2014-2020 er, at

den økologiske andel samlet set er steget en del fra 24% i 2014 til 36 % i 2020. Den andel af statens

jorde der er drevet økologisk er steget fra 31% til 43%, kommunernes andel er steget fra 19% til 33%

9. Konklusion

https://kortviseren.dk/side/omskaermkort.html

https://www2.dmu.dk/atmosphericenvironment/mapsamples/Samples_Vektor.html

https://datafordeler.dk/dataoversigt/?emne=fast%20ejendom

https://ejendomsinfo.dk/ois-esr

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

og folkekirkens andel er steget fra 10% til 15%. Til sammenligning er de økologisk drevne arealer for

alle landets bedrifter øget fra 7% i 2014 til 12% i 2020.

De bortforpagtede offentligt ejede arealer udgør i 2020 samlet 58.379 ha, hvoraf 20.135 ha blev

drevet økologisk svarende til 34%. Andelen af det offentligt ejede areal der bortforpagtes er efter en

svag stigning fra 83% i 2014 til 88% i 2019 igen faldet til 83% i 2020.

Cirka 44% af de offentlig ejede arealer er i omdrift i 2020, hvilket er nogenlunde uændret i forhold til

2014. Dette er omtrent halv så stor andel som for alle landets bedrifter. Det er især anvendelsen af

den statsejede landbrugsjord, der trækker andelen af omdriftsarealer ned, idet kun godt 20% af de

statsligt ejede jorder er omdriftsarealer, mens de landbrugsarealer der ejes af Folkekirken og

regionerne har samme andel omdriftsarealer, som landets samlede landbrugsarealer.

Udvidelsen af den årlige opgørelse til også at omfatte de øvrige offentligt ejede jorder viser, dels at

det modtagne datagrundlag fra LBST ikke er tlstrækkeligt til en fuldstændig opgørelse, dels at

landbrugsarealerne kun udgør op til en fjerdedel af det samlede offentligt ejede areal ifølge det

modtagne datarundlag. Størsteparten af det offentligt ejede areal er således skov- og naturarealer.

Det anbefales at der fremskaffes et bedre og mere fyldestgørende ejendomsdatagrundlag, således

at opgørelsen kan blive mere retsvisende.

10. Referencer

Ortofotos og andre grunddata benyttet i rapporten: Copyright grundkort© Geodatastyrelsen / DDO®

Greve, M.H., Pedersen, B.F. og Greve M.B. (2019). Kortlægning af jordens kulstofindhold i Danmark.

Redegørelse for metode og usikkerheder:

https://pure.au.dk/portal/files/172171967/Jordens_kulstofindhold_metode_og_usikkerhed_Oktober_

2019.pdf

Hansen, T., Hansen L. og Hulegaard, B. (2021). Behovsdrevet forbedring af retlige geodata – opfølgning og

uddybning.

https://www.epaper.dk/landinspekt%C3%B8rforeningen/landinspekt%C3%B8ren-fra-

2008-fagbladet/2021-5/

p. 14 ff.

Kristensen, I. T. (2012). Offentligt ejet landbrugsjord – Forpagtning, driftsform og afgrødetyper. DCA-rapport

015, p. 16. DCA – Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer.

http://web.agrsci.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1149

Kristensen, I. T. (2015). Offentligt ejet landbrugsjord – Forpagtning og driftsform 2014. DCA levering af

bestillingen ’Opgørelse af andelen af offentlig ejede arealer som drives økologisk’, 8. maj 2015.

https://pure.au.dk/portal/files/95164009/Offentligt_ejede_ko_arealer080515.pdf

Levin, G (2019). BASEMAP03 Technical documentation of the method for elaboration of a land-use and

landcover map for Denmark Technical Report no 159 from DCE – Danish Centre for Environment and

Energy. https://dce2.au.dk/pub/TR159.pdf

Pedersen, B. F og Bach, M.B. (2020). Offentligt ejet landbrugsjord: forpagtning og dyrkningsform 2014-19:

https://pure.au.dk/portal/files/200980696/Opg_relse_over_offentligt_ejede_arealer_2019_1611_202

0.pdf

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Bilag 1

Enhed

Folkekirken

Tabel 8. Hovedtal for folkekirke, kommuner, region og stat 2014-2020.

årstal

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Kommune

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Region

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Stat

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Offentligt ejet i alt

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Alle arealer

8.091

8.474

8.324

8.322

8.275

8.095

7.896

22.524

24.128

23.748

23.931

23.128

23.063

22.943

182

123

163

141

140

138

32.206

35.658

36.963

38.768

39.072

39.143

39.494

62.917

68.442

69.158

71.184

70.617

70.441

70.471

Arealer i

omdrift

7.342

7.396

7.251

7.262

7.177

7.148

6.978

16.475

15.735

15.418

15.572

14.490

14.998

14.500

163

103

143

120

122

115

7.316

6.829

8.846

9.544

8.852

9.788

9.321

31.215

30.123

31.618

32.521

30.639

32.056

30.914

Bortforpag-

tet

8.050

8.428

8.207

8.205

8.144

7.956

7.762

21.429

22.917

22.312

22.326

21.507

21.227

21.091

164

105

145

123

121

22.350

25.645

27.820

32.317

32.882

32.556

29.406

51.908

57.154

58.444

62.994

62.656

61.862

58.379

Økologisk

drevet

774

919

969

953

1.123

1.188

1.215

4.121

5.376

5.260

6.490

7.030

7.147

7.322

9.936

11.855

13.298

14.789

15.917

16.046

16.786

14.834

17.670

19.530

22.249

24.097

24.411

25.353

Omdrift

90,7%

87,3%

87,1%

87,3%

86,7%

88,3%

88,4%

73,1%

65,2%

64,9%

65,1%

62,7%

65,0%

63,2%

84,4%

89,6%

83,7%

87,7%

85,1%

87,1%

83,1%

22,7%

19,2%

23,9%

24,6%

22,7%

25,0%

23,6%

49,6%

44,0%

45,7%

43,4%

45,5%

43,9%

Bortforpag-

tet

99,5%

98,6%

98,4%

98,3%

95,1%

95,0%

94,0%

93,3%

93,0%

92,0%

91,9%

82,3%

90,1%

85,4%

89,0%

87,2%

87,9%

87,3%

69,4%

71,9%

75,3%

83,4%

84,2%

83,2%

74,5%

82,5%

83,5%

84,5%

88,5%

88,7%

87,8%

82,8%

Økologisk

drevet

9,6%

10,8%

11,6%

11,5%

13,6%

14,7%

15,4%

18,3%

22,3%

22,1%

27,1%

30,4%

31,0%

31,9%

4,2%

2,2%

3,3%

10,4%

19,9%

21,4%

21,5%

30,9%

33,2%

36,0%

38,1%

40,7%

41,0%

42,5%

23,6%

25,8%

28,2%

31,3%

34,1%

34,7%

36,0%

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Tabel 8a. Liste over statsvirksomheder, der ejer landbrugsjord, som indgår i en ansøgning om

grundbetaling, arealer i ha for de enkelte år 2014-2020 med navn og ressortministerium som i 2020

eller seneste oplyste år.

2014

Ministerium

CVR_NR

Styrelsesnavn

Forsvarsministeriet

16287180

Forsvarskommandoen

25775635

Forsvarsministeriet, Departementet

Justitsministeriet

22507915

Justitsministeriet, Departementet

53383211

Kriminalforsorgen

Kulturministeriet

82269118

Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup

22139118

Nationalmuseet

34072191

Styrelsen for Slotte og Kulturejendom

Miljø- og fødevareministerierne

36876115

Kystdirektoratet

22506919

Departementet

20814616

Landbrugsstyrelsen

33157274

Naturstyrelsen

28422881

Nst Blåvandshuk

28422741

Nst Bornholm

28422857

Nst Fyn

28422903

Nst Hovedstaden

28422717

Nst Kronjylland

28422814

Nst Midtjylland

28422938

Nst Storstrøm

28422725

Nst Søhøjlandet

28422768

Nst Thy

28422954

Nst Trekantsområdet

28422830

Nst Vadehavet

28422865

Nst Vendsyssel

28422733

Nst Vestjylland

28422806

Nst Vestsjælland

28422873

Nst Østsjælland

11916910

Skov- og Naturstyrelsen

37606030

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Sundheds- og ældreministeriet

46837428

Statens Serum Institut

Transport- og Boligministeriet

18632276

Bane Danmark

58182516

Bygningsstyrelsen

27186386

Trafikstyrelsen

60729018

Vejdirektoratet

Uddannelses- og forskningsministeriet

57607556

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

16805408

Departementet

34042012

Styrelse for Videregående Uddannelse

20453044

Undervisningsministeriet

31119103

Aarhus Universitet

I alt statens styrelser

2015

2016

2017

Areal i ha

2.202

160

1.196

3.141

18.789

1.081

400

187

385

7.242

640

532

354

190

36.963

2.481

162

1.195

2.612

23.385

404

187

406

5.868

1.100

510

38.768

2018

2019

2020

1.876

159

1.113

143

3.044

15.111

945

353

185

249

352

323

7.696

587

439

316

33.519

2.071

161

1.153

2.983

16.865

981

397

187

124

389

7.731

429

958

440

240

35.658

2.457

161

1.168

2.818

24.275

424

194

418

5.180

1.082

507

39.094

2.515

231

1.101

2.569

26.541

628

266

100

418

2.429

264

1.104

590

39.143

2.515

230

1.110

2.225

29.976

624

276

112

434

168

1.015

434

39.494

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Tabel 8b. Styrelsernes areal i ha 2020 fordelt på total, økologisk, bortforpagtet og omdrift.

Areal i ha

Bortfor-

Økologi

pagtet

1.889

230

1.059

348

12.177

246

258

148

232

112

296

168

126

16.786

1.015

431

37.605

900

376

9.321

2.023

29.976

616

1.106

5.021

145

111

2.122

230

150

Andel i pct.

Omdrift

461

157

725

Økologi Bortforpagtet

75,1%

100,0%

95,4%

100,0%

0,0%

15,7%

40,6%

39,4%

14,3%

58,4%

93,3%

100,0%

41,5%

0,0%

34,0%

0,0%

11,3%

0,0%

12,4%

100,0%

13,4%

0,0%

42,5%

84,4%

100,0%

13,5%

0,0%

100,0%

90,9%

100,0%

98,7%

96,8%

0,0%

84,2%

100,0%

68,3%

0,0%

100,0%

99,3%

100,0%

95,2%

Omdrift

18,3%

68,0%

65,3%

51,9%

0,0%

2,9%

100,0%

49,7%

16,8%

23,2%

53,8%

57,4%

40,3%

15,7%

12,9%

0,0%

8,7%

0,0%

19,4%

79,0%

98,0%

88,6%

100,0%

86,6%

100,0%

23,6%

Styrelse

Forsvarskommandoen

Justitsministeriet, Departementet

Kriminalforsorgen

Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup

Nationalmuseet

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme

Kystdirektoratet

Naturerhvervstyrelsen

Naturstyrelsen

Nst Bornholm

Nst Fyn

Nst Hovedstaden

Nst Kronjylland

Nst Thy

Nst Trekantsområdet

Nst Vendsyssel

Nst Vestjylland

Nst Vestsjælland

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Statens Serum Institut

Banedanmark

Bygningsstyrelsen

Trafikstyrelsen

Vejdirektoratet

Uddannelses- og forskningsministeriet, departementet

I alt statens styrelser

Total

2.515

230

1.110

2.225

29.976

624

276

112

434

168

1.015

434

39.494

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Tabel 8c. Styrelsernes areal i ha 2020 fordelt på afgrødegruppe.

Braklægning

med græs

Græs

omdrift

Græs

permanent

Udyrket, vildt-

agre, naturlign

Øvrige markaf-

grøder omdrift

Styrelse

Andet

Skov

I alt

Forsvarskommandoen

Justitsministeriet, Departm.

Kriminalforsorgen

Dansk Lbr-museum Gl. Estrup

Nationalmuseet

Slotte og Kulturejendomme

Kystdirektoratet

Naturerhvervstyrelsen

Naturstyrelsen

Nst Bornholm

Nst Fyn

Nst Hovedstaden

Nst Kronjylland

Nst Thy

Nst Trekantsområdet

Nst Vendsyssel

Nst Vestjylland

Nst Vestsjælland

Vand- og Naturforvaltning

Statens Serum Institut

Banedanmark

Bygningsstyrelsen

Trafikstyrelsen

Vejdirektoratet

Udd.- og Forsk.min departm

I alt statens styrelser

254

179

584

401

348

1.340

198

112

371

2.515

230

1.110

2.225

29.976

624

276

112

1.379

959

803

1.483

700

9.469

249

239

3.380

11.259

111

176

4.971

444

13.126

207

132

270

128

16.193

1.585

1.162

691

303

4.069

434

168

1.015

434

39.494

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Tabel 9a. Det samlede areal ejet af staten, kommunerne og folkekirken og anmeldt i

grundbetalingsordningen, opdelt på driftsform og forpagtningsstatus i 2019.

Ejer

Ikke bortforpagtet

Folkekirken

Primærkommune

Region

Stat

Ikke bortforpagtet i alt

Bortforpagtet

Folkekirken

Primærkommune

Region

Stat

Bortforpagtet i alt

Samlet

Folkekirken

Primærkommune

Region

Stat

Offentligt ejet i alt

Økologisk

Konventionel

(ha)

139

1.444

3.653

2.588

6.768

14.500

106

19.444

40.818

6.907

15.916

111

23.096

46.029

I alt

Procent øko-

logisk drevet

421

2.934

1.531

1.188

6.727

13.112

21.043

1.188

7.147

16.046

24.412

139

1.836

6.587

4.119

7.956

21.227

123

32.556

61.862

8.095

23.063

140

39.143

70.441

23%

75%

45%

37%

15%

32%

13%

40%

34%

15%

31%

21%

41%

35%

Procent bort-

forpagtet

98%

92%

87%

83%

84%

Tabel 9b. Det samlede areal ejet af staten, kommunerne og folkekirken og anmeldt i

grundbetalingsordningen, opdelt på driftsform og forpagtningsstatus i 2020.

Ejer

Ikke bortforpagtet

Folkekirken

Primærkommune

Region

Stat

Ikke bortforpagtet i alt

Bortforpagtet

Folkekirken

Primærkommune

Region

Stat

Bortforpagtet i alt

Samlet

Folkekirken

Primærkommune

Region

Stat

Offentligt ejet i alt

Økologisk

Konventionel

(ha)

132

1.444

5.292

6.874

6.546

14.177

104

17.416

38.244

6.680

15.621

109

22.708

45.118

I alt

Procent øko-

logisk drevet

408

4.796

5.218

1.215

6.914

11.990

20.135

1.215

7.322

16.786

25.353

132

1.852

10.088

12.092

7.762

21.091

121

29.406

58.379

7.896

22.943

138

39.494

70.471

22%

76%

48%

43%

16%

33%

14%

41%

34%

15%

32%

21%

43%

36%

Procent bort-

forpagtet

98%

92%

87%

74%

83%

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Tabel 10. Areal i omdrift ejet af staten, kommunerne og folkekirken og anmeldt i grundbetalingsordningen,

opdelt på driftsform og forpagtningsstatus i 2020.

Ejer

Ikke bortforpagtet

Folkekirken

Primærkommune

Region

Statslig administrativ enhed

Ikke bortforpagtet i alt

Bortforpagtet

Folkekirken

Primærkommune

Region

Stat

Bortforpagtet i alt

Samlet

Folkekirken

Primærkommune

Region

Stat

Offentligt ejet i alt

Økologisk

Konventionel

(ha)

281

323

649

I alt

Procent øko-

logisk drevet

169

1.338

1.518

450

1.662

2.167

38%

91%

81%

70%

Procent bort-

forpagtet

99%

97%

90%

82%

93%

1.048

4.251

2.982

8.292

1.048

4.420

4.320

9.810

5.887

9.799

4.678

20.455

5.930

10.080

5.001

21.104

6.935

14.050

103

7.659

28.747

6.978

14.500

115

9.321

30.914

15%

30%

12%

39%

29%

15%

30%

20%

46%

32%

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Tabel 11. Det samlede areal, ejet af staten og anmeldt i grundbetalingsordningen, opdelt på ministerium,

driftsform og forpagtningsstatus i 2020.

Procent

økologisk

drevet

Ministerium

Ikke bortforpagtet

Forsvarsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Transport- og Boligministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Ikke bortforpagtet i alt

Bortforpagtet

Forsvarsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Transport- og Boligministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Bortforpagtet i alt

Samlet

Forsvarsministeriet

Justitsministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

riet

Kulturministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Transport- og Boligministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

I alt, 2020

I alt, 2019

Forskel mellem 2019 og 2020

Økologisk Konventionelt I alt

(ha)

1.116

3.618

4.796

392

4.886

5.292

392

1.126

8.504

10.088

99%

100%

43%

53%

Procent bort-

forpagtet

84%

16%

15%

75%

100%

74%

1.889

174

9.710

206

11.990

233

15.752

1.300

17.416

2.122

214

25.462

1.506

29.406

89%

81%

100%

38%

14%

40,77%

1.889

1.290

135

13.328

206

16.786

16.046

740

626

945

20.638

1.303

22.708

23.096

-388

2.515

1.341

1.080

33.966

1.509

39.494

39.143

351

Andel af sta-

tens arealer

75%

96%

13%

100%

39%

14%

43%

41%

86%

100%

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Tabel 12. Areal i omdrift, ejet af staten og anmeldt i grundbetalingsordningen, opdelt på ministerium,

driftsform og forpagtningsstatus i 2020.

Økolo-

gisk

Konventionelt I alt

(ha)

751

555

1.338

266

323

751

821

1.662

Procent

økologisk

drevet

Ministerium

Ikke bortforpagtet

Forsvarsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Transport- og Boligministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Ikke bortforpagtet i alt

Bortforpagtet

Forsvarsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Transport- og Boligministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Bortforpagtet i alt

Samlet

Forsvarsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Transport- og Boligministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

I alt, 2020

I alt, 2019

Forskel mellem 2019 og 2020

100%

68%

93%

Procent bort-

forpagtet

88%

15%

87%

100%

82%

Andel af sta-

tens arealer

70%

14%

100%

334

109

2.371

168

2.982

3.346

1.164

4.678

407

130

5.717

1.332

7.659

82%

83%

100%

41%

13%

39%

334

860

2.926

168

4.320

4.328

-8

127

3.612

1.167

5.001

5.460

-459

461

881

6.538

1.335

9.321

9.788

-467

72%

98%

100%

45%

13%

46%

44%

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Tabel 13a. Afgrøder fordelt på ejerskab i 2020 (ha).

Udyr-

ket,

vildt-

agre,

natur-

lign

361

1.585

1.728

1.405

323

1.162

1.550

1.348

202

Øvrige

mark-

afgrø-

I alt

der

2019

om-

I alt

drift

2020

5.936

7.896

8.095

10.570

4.069

20.655

21.422

-767

22.943

138

39.494

70.471

70.441

23.063

140

39.143

70.441

Ejer

Folkekirken

Kommune

Region

Stat

Offentligt ejet 2020 i alt

I alt, 2019

Forskel mellem 2019 og 2020

Brak-

læg-

ning

Græs

med

om-

perma-

Andet

græs

drift

nent

Skov

215

873

801

254

336

289

2.054

11.259

13.537

12.749

788

3.328

4.971

9.197

9.695

-498

6.457

16.193

23.469

23.533

-64

128

For-

skel

2019-

2020

-199

-120

-2

351

Tabel 13b. Afgrøder fordelt på ministerier i 2020 (ha).

Ministerium

Forsvarsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Sundheds- og ældreministeriet

Transport- og Boligministeriet

Udd.- og forskningsministeriet

I alt 2020

Andet

192

254

Braklæg-

ning med

græs

584

10.577

11.259

3.900

236

4.971

Græs

om-

drift

401

425

Græs

Udyrket,

Øvrige

perma-

vildtagre, na- markafgrø- I alt

nent

Skov

turlign

der omdrift 2020

1.340

2.515

261

14.409

131

16.193

1.585

1.162

1.396

121

1.075

451

2.415

1.045

4.069

1.341

33.966

1.509

39.494

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Tabel 14. Offentligt ejede bortforpagtede arealer (ha) fordelt på driftsform og afgrøde i 2020.

Drifts-

form

Folkekir-

ken

170

514

605

5.205

6.546

316

153

730

1.215

182

830

758

5.936

7.762

Kom-

mune

1.182

1.806

3.611

126

7.415

14.177

346

1.201

2.084

187

3.044

6.914

1.528

3.007

5.694

314

10.459

21.091

Offentligt

ejet i alt

122

6.778

4.355

11.562

293

15.102

38.244

3.121

3.618

7.711

198

785

4.667

20.135

158

9.899

7.972

19.273

229

1.078

19.770

58.379

Miljø- og

Fødevare-

ministe-

riet

244

5.362

1.802

7.031

132

1.361

15.959

2.505

1.651

4.214

530

720

9.710

247

7.866

3.453

11.245

115

663

2.080

25.669

Afgrødetype

Stat

5.417

2.027

7.334

145

2.408

17.416

2.763

2.090

5.473

152

593

892

11.990

8.180

4.117

12.808

182

738

3.300

29.406

Region

104

121

Konventionel

Andet

Braklægning med græs

Græs omdrift

Græs permanent

Skov

Udyrket, vildtagre, natur-

lign

Øvrige markafgrøder om-

drift

Konventionel i alt

Økologisk

Andet

Braklægning med græs

Græs omdrift

Græs permanent

Skov

Udyrket, vildtagre, natur-

lign

Øvrige markafgrøder om-

drift

Økologisk i alt

Samlet

Andet

Braklægning med græs

Græs omdrift

Græs permanent

Skov

Udyrket, vildtagre, natur-

lign

Øvrige markafgrøder om-

drift

Bortforpagtet i alt

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Tabel 15a. Kommunalt ejede arealer (ha) anmeldt i grundbetalingsordningen 2020.

Areal i

omdrift

Økologisk

drevet

Tilvækst

2019 til

2020

Kommune nr. Kommune navn

Anmeldt areal Bortforpagtet

Hovedstaden

101

147

151

153

155

157

159

161

163

165

167

169

173

175

183

185

187

190

201

210

217

219

223

230

240

250

260

270

400

Midtjylland

615

657

661

665

671

706

707

710

727

730

740

741

746

751

756

760

766

779

791

Københavns

Frederiksberg

Ballerup

Brøndby

Dragør

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Herlev

Albertslund

Hvidovre

Høje-Taastrup

Lyngby-Taarbæk

Rødovre

Ishøj

Tårnby

Vallensbæk

Furesø

Allerød

Fredensborg

Helsingør

Hillerød

Hørsholm

Rudersdal

Egedal

Frederikssund

Halsnæs

Gribskov

Bornholm

Horsens

Herning

Holstebro

Lemvig

Struer

Syddjurs

Norddjurs

Favrskov

Odder

Randers

Silkeborg

Samsø

Skanderborg

Århus

Ikast-Brande

Ringkøbing-Skjern

Hedensted

Skive

Viborg

224

123

215

110

135

213

295

201

146

226

126

133

183

598

1.023

321

147

215

213

309

146

571

288

154

1.589

253

258

302

202

469

224

123

118

110

172

288

146

189

112

174

566

1.009

321

147

215

213

309

146

420

276

154

1.563

253

258

302

202

441

136

121

197

173

103

440

552

203

190

126

258

128

360

155

125

1.108

212

157

256

121

264

210

109

209

126

387

116

111

211

116

725

-2

-4

-1

-0

-1

-15

-2

-0

-1

-52

-0

-7

-36

-0

-22

-16

-0

-9

-24

-2

-9

-14

-8

-33

-13

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Nordjylland

773

787

810

813

820

825

840

846

849

851

860

Sjælland

253

259

265

269

306

316

320

326

329

330

336

340

350

360

370

376

390

Syddanmark

410

420

430

440

450

461

479

480

482

492

510

530

540

550

561

563

573

575

580

607

621

630

Middelfart

Assens

Faaborg-Midtfyn

Kerteminde

Nyborg

Odense

Svendborg

Bogense

Langeland

Ærø

Haderslev

Billund

Sønderborg

Tønder

Esbjerg

Fanø

Varde

Vejen

Aabenraa

Fredericia

Kolding

Vejle

Greve

Køge

Roskilde

Solrød

Odsherred

Holbæk

Faxe

Kalundborg

Ringsted

Slagelse

Stevns

Sorø

Lejre

Lolland

Næstved

Guldborgsund

Vordingborg

Morsø

Thisted

Brønderslev

Frederikshavn

Vesthimmerland

Læsø

Rebild

Mariagerfjord

Jammerbugt

Aalborg

Hjørring

257

339

304

298

132

147

564

352

279

219

305

103

164

125

326

109

493

283

208

235

145

228

129

615

108

152

557

350

461

430

990

214

333

292

576

239

502

615

257

339

258

291

132

147

530

292

279

219

305

103

154

125

326

109

485

221

152

158

142

228

129

580

108

152

544

218

461

430

959

333

292

573

206

502

556

146

272

136

167

104

225

179

251

154

141

122

106

239

442

247

128

146

105

171

118

284

416

218

261

325

492

252

244

421

130

336

343

164

111

136

322

130

180

379

105

108

380

390

215

299

-12

-2

-8

-6

-28

-3

-22

-10

-19

-33

-20

-12

-1

-18

-5

-37

-2

-49

-13

-10

-2

-4

-11

-2

-1

-11

-10

-34

-26

-59

-3

-12

-6

-38

-54

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Tabel 15b. Folkekirkeligt ejede arealer (ha) anmeldt i grundbetalingsordningen pr. kommune 2020.

Areal i

omdrift

Økologisk

drevet

Tilvækst

2019 til

2020

Kommune nr. Kommune navn

Anmeldt areal Bortforpagtet

Hovedstaden

101

147

151

153

155

157

159

161

163

165

167

169

173

175

183

185

187

190

201

210

217

219

223

230

240

250

260

270

400

Midtjylland

615

657

661

665

671

706

707

710

727

730

740

741

746

751

756

760

766

779

791

Københavns

Frederiksberg

Ballerup

Brøndby

Dragør

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Herlev

Albertslund

Hvidovre

Høje-Taastrup

Lyngby-Taarbæk

Rødovre

Ishøj

Tårnby

Vallensbæk

Furesø

Allerød

Fredensborg

Helsingør

Hillerød

Hørsholm

Rudersdal

Egedal

Frederikssund

Halsnæs

Gribskov

Bornholm

Horsens

Herning

Holstebro

Lemvig

Struer

Syddjurs

Norddjurs

Favrskov

Odder

Randers

Silkeborg

Samsø

Skanderborg

Århus

Ikast-Brande

Ringkøbing-Skjern

Hedensted

Skive

Viborg

-0

164

165

247

322

100

214

164

165

247

305

100

211

152

159

242

287

194

-0

-4

-0

-16

-0

-11

-1

-4

-41

-14

-1

115

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Nordjylland

773

787

810

813

820

825

840

846

849

851

860

Sjælland

253

259

265

269

306

316

320

326

329

330

336

340

350

360

370

376

390

Syddanmark

410

420

430

440

450

461

479

480

482

492

510

530

540

550

561

563

573

575

580

607

621

630

Middelfart

Assens

Faaborg-Midtfyn

Kerteminde

Nyborg

Odense

Svendborg

Bogense

Langeland

Ærø

Haderslev

Billund

Sønderborg

Tønder

Esbjerg

Fanø

Varde

Vejen

Aabenraa

Fredericia

Kolding

Vejle

Greve

Køge

Roskilde

Solrød

Odsherred

Holbæk

Faxe

Kalundborg

Ringsted

Slagelse

Stevns

Sorø

Lejre

Lolland

Næstved

Guldborgsund

Vordingborg

Morsø

Thisted

Brønderslev

Frederikshavn

Vesthimmerland

Læsø

Rebild

Mariagerfjord

Jammerbugt

Aalborg

Hjørring

131

339

117

128

119

185

118

134

162

173

213

113

485

252

638

330

188

107

326

166

217

131

339

117

128

119

185

118

126

162

173

213

113

485

252

638

330

120

107

326

166

191

126

284

111

110

176

101

125

158

203

105

432

237

508

247

145

100

289

151

165

-11

-9

-0

-29

-2

-12

-9

-2

-7

-6

-11

-0

-8

-0

-7

-80

-0

-8

153

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Tabel 15c. Statsligt ejede arealer (ha) anmeldt i grundbetalingsordningen pr. kommune 2020.

Areal i

omdrift

Økologisk

drevet

Tilvækst

2019 til

2020

Kommune nr. Kommune navn

Anmeldt areal Bortforpagtet

Hovedstaden

101

147

151

153

155

157

159

161

163

165

167

169

173

175

183

185

187

190

201

210

217

219

223

230

240

250

260

270

400

Midtjylland

615

657

661

665

671

706

707

710

727

730

740

741

746

751

756

760

766

779

791

Københavns

Frederiksberg

Ballerup

Brøndby

Dragør

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Herlev

Albertslund

Hvidovre

Høje-Taastrup

Lyngby-Taarbæk

Rødovre

Ishøj

Tårnby

Vallensbæk

Furesø

Allerød

Fredensborg

Helsingør

Hillerød

Hørsholm

Rudersdal

Egedal

Frederikssund

Halsnæs

Gribskov

Bornholm

Horsens

Herning

Holstebro

Lemvig

Struer

Syddjurs

Norddjurs

Favrskov

Odder

Randers

Silkeborg

Samsø

Skanderborg

Århus

Ikast-Brande

Ringkøbing-Skjern

Hedensted

Skive

Viborg

187

334

1.013

333

106

124

252

496

149

258

300

429

836

716

649

470

1.277

265

224

268

419

249

177

193

370

2.510

328

643

1.431

272

223

104

230

134

124

139

269

349

276

153

112

121

106

175

200

221

883

311

103

106

254

399

154

303

124

416

219

300

422

825

448

506

398

306

160

164

224

356

249

107

100

336

1.964

249

568

1.426

-0

-3

-7

-1

-20

-0

-1

123

-6

127

-227

-114

105

-11

148

-29

-2

-48

122

-6

-268

409

137

1.197

152

127

234

135

213

1.498

131

448

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Nordjylland

773

787

810

813

820

825

840

846

849

851

860

Sjælland

253

259

265

269

306

316

320

326

329

330

336

340

350

360

370

376

390

Syddanmark

410

420

430

440

450

461

479

480

482

492

510

530

540

550

561

563

573

575

580

607

621

630

Middelfart

Assens

Faaborg-Midtfyn

Kerteminde

Nyborg

Odense

Svendborg

Bogense

Langeland

Ærø

Haderslev

Billund

Sønderborg

Tønder

Esbjerg

Fanø

Varde

Vejen

Aabenraa

Fredericia

Kolding

Vejle

Greve

Køge

Roskilde

Solrød

Odsherred

Holbæk

Faxe

Kalundborg

Ringsted

Slagelse

Stevns

Sorø

Lejre

Lolland

Næstved

Guldborgsund

Vordingborg

Morsø

Thisted

Brønderslev

Frederikshavn

Vesthimmerland

Læsø

Rebild

Mariagerfjord

Jammerbugt

Aalborg

Hjørring

268

2.404

592

567

550

1.292

664

153

1.845

161

447

113

259

472

241

506

146

157

192

521

190

1.053

675

566

228

112

311

100

813

589

520

2.314

706

158

2.275

516

239

743

214

2.329

574

199

264

1.128

610

141

1.695

146

284

225

407

232

446

109

144

170

411

137

543

673

447

112

230

100

656

139

441

1.556

633

155

1.108

416

131

743

220

150

177

164

331

149

129

1.073

347

546

360

164

392

977

253

112

233

199

112

105

140

-61

-33

-1

-161

-84

167

-22

-35

-3

-0

-10

-48

-1

-2

-95

-0

-2

-11

118

266

101

355

270

159

379

210

394

168

525

461

184

756

168

158

1.778

484

B 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om staten ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om regeringen vil afvikle driften til fordel for natur

Tabel 16. Afgrødetyper med størst andel af offentlige ejere i 2020. Kun afgrøder med mere end 400 ha an-

meldt areal er medtaget.

Kode

Afgrødetekst

Afgrødekategori

I alt

(ha)

Off. ejet

(ha)

Off. Andel

(%)

576

586

318

907

254

321

171

247

580

266

Skovrejsning (Statslig) -forbedr vandmiljø

Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 2

Miljøtilsagn uden udtag, ikke landbrug

Økologiske naturarealer

Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N)

Vinterspelt

Miljøtiltag, ej landbrugsarealer

Lucerne til slæt

Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift

Skovdrift, alm.

Græs/kløvergræs <50 % kløver - lav udbytte

Totalt anmeldt areal

Heraf økologisk drevet

Andel økologisk drevet

Skov

Braklægning med græs

Udyrket, vildtagre, naturlign

Græs permanent

Øvrige markafgrøder omdrift

Braklægning med græs

Øvrige markafgrøder omdrift

Græs omdrift

Skov

Græs omdrift

507

578

32.022

3.717

50.439

703

4.920

854

19.775

5.523

1.347

2.658.480

316.535

11,9%

506

575

11.645

1.050

12.169

156

1.000

120

2.475

585

130

70.471

25.353

36.0%

100%

99%

36%

28%

24%

22%

20%

14%

13%

11%

10%

2,7%

8,0%

Tabel 17a. De arealmæssigt største afgrødekoder i 2017, 2018 og 2019

Kode

Afgrødetekst

Afgrødekategori

Græs permanent

Braklægning med græs

Græs permanent

Græs omdrift

Græs permanent

Græs omdrift

Øvrige markafgrøder omdrift

Braklægning med græs

Areal 2018

9.992

9.442

2.804

2.146

1.789

1215

1.351

1.222

Areal 2019

(ha)

254 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), perman

318 MVJ ej udtagning, ej landbrugsareal

252 Permanent græs, normalt udbytte

247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrif

276 Permanent græs og kløvergræs uden n

260 Græs med kløver/lucerne, under 50 %

1 Vårbyg

321 Miljøtiltag, ej landbrugsarealer

9.896

9.478

2.733

2.558

1.892

1.302

955

1.010

10.178

10.020

2.978

2.078

1.490

1.352

1.085

997

Areal 2020

Tabel 17b. De arealmæssigt største stigninger fra 2018 til 2020 for de statsligt ejede landbrugsjorder.

Kode

Afgrødetekst

Afgrødekategori

Areal 2018

Areal 2020

(ha)

318

576

254

263

MVJ ej udtagning, ej landbrugsareal

Skovrejsning (statslig) - forbedr af vandmil

Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), permanent

Græs uden kløvergræs (omdrift)

Braklægning med græs

Skov

Græs permanent

Græs omdrift

9.442

9.992

436

10.020

506

10.178

622

Forskel

2018-2020

(ha)

577

506

186

Tabel 17c. De arealmæssigt største fald fra 2018 til 2020 for de statsligt ejede landbrugsjorder

Kode

Afgrødetekst

Afgrødekategori

Areal 2018

Areal 2020

Forskel

2018-2020

(ha)

1.490

1.085

997

896

299

267

225

161

(ha)

276 Permanent græs og kløvergræs uden n

1 Vårbyg

321 Miljøtiltag, ej landbrugsarealer

251 Permanent græs, lavt udbytte

Græs permanent

Øvrige markafgrøder omdrift

Braklægning med græs

Græs permanent

1.789

1.351

1.222

1.057