Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 62 Bilag 2
Offentligt
2688811_0001.png
København, 23-03-2023
Til folketingets sundhedsudvalg
Vedrørende beslutningsforslag B62
I lyset af beslutningsforslag B62, der med baggrund i nogle bedagede videnskabelige artikler fra
forrige århundrede foreslår et stop for enhver sundhedsfaglig hjælp til børn og unge ved
kønsidentitetsforhold, henleder vi folketingets partier til nyere forskning på området, der viser
generelt gode erfaringer med kønsbekræftende behandling fra dygtige sundhedsprofessionelle, til de
der har behov for det [1].
Desuden mener vi at beslutningsforslaget må bero på en misforståelse, da det ikke er i transkønnede
borgeres interesse at blive frataget muligheden for sundhedsfaglig hjælp til og rådgivning om
kønsbekræftende behandlinger. Et lovforslag der i stedet ville give mening for denne gruppe af
borgere, ville være at lovsikre børn og unges selvbestemmelse over egen krop, så de selv i højere
grad kan give samtykke til en ønsket medicinsk behandling, eller afvise den, hvis de ikke føler det er
det rigtige for dem.
Da man ændrede metoden til at afgøre kønsligt ubehag fra at iagttage menneskets adfærd og
kønslige udtryk, til at tage udgangspunkt i det enkelte menneskes egen oplevelse af køn, kunne man
afvise tidligere tiders påstande om at 80% der oplever kønsligt ubehag i puberteten senere vil vokse
fra det [2].
Endvidere har man fundet at børn og unge der bliver mødt med anerkendelse, støtte, korrekt og
relevant sundhedsfaglig hjælp fra kyndige specialister, har lettere ved at finde sig til rette i egen krop
og sind, samt oplever bedre mental sundhed [3]–[8].
Det er blandt andet derfor man i både danske og internationale sundhedsfaglige vejledninger
anbefaler at udfører grundige udredninger og basere eventuelle behandlinger på indikation af den
sundhedssøgende unges oplevede kønslige ubehag i et samarbejde mellem psykologer og dygtige
læger inden for pædiatri, endokrinologi og hvor det giver mening også psykiatri[9]–[13]. Selvom det
stadig er et sundhedsfagligt felt i bevægelse, har man ret gode erfaringer med at hjælpe både de
børn, unge og voksne der oplever et kønsligt ubehag med sundhedsfaglig hjælp der er målrettet
dem. Derfor anbefaler internationale sundhedsprofessionelle inden for området at øge den tidlige
sundhedsfaglige indsats for børn og unge, der tydeligt vedholdende og insisterende udtrykker et
behov for kønsbekræftende behandling, samtidigt med at man hele tiden bliver bedre til at opdage
og udrede for kontraindikatorer [14]. Mennesker er forskellige og kan have behov for forskellige
sundhedsfaglige løsninger, målrettet netop deres sundhedsfaglige tilstand.
Vi bemærker at beslutningsforslag B62 specifikt nævner kirurgi for transkønnede børn og unge.
Denne mulighed, der er nævnt i sundhedsstyrelsens vejledning for sundhedsfaglig hjælp ved
kønsidentitetsforhold[15] er en teoretisk mulighed, hvor et multidisciplinært team af læger i yderst
sjældne tilfælde kan henvise en ung, der ønsker det og har brug for det til brystreducerende kirurgi.
Faktisk er den mulighed så sjælden at der endnu ikke er henvist en eneste ung til kirurgi under den
vejledning. I det hele taget er det langt fra alle unge der opsøger sundhedsfaglig hjælp der opnår den.
www.fstb.dk
[email protected]
@foreningenFSTB
@fstb_dk
83379
Side 1
B 62 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 23/3-23 fra FSTB - Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn
2688811_0002.png
Vi anbefaler derfor at følge internationale retningslinjer og erfaringer fra andre lande og øge
tilgængeligheden af udredning og relevant sundhedsfaglig hjælp til de unge der måtte efterspørge
den i det tempo, der giver mening for den enkeltes samlede sundhedstilstand, således at de med
eget og forældremyndighedsindehavers samtykke og tydelig lægefaglig indikation kan opnå den
sundhedsfaglige hjælp de efterspørger og har behov for.
Vi anbefaler folketingets politikere at støtte op om borgernes ønske om selvbestemmelse, når det
kommer til sundhedsfaglig behandling inden for kønsidentitet eller udtryk, således at de børn og
unge der ønsker og har behov for behandling, kan opnå den, mens de der ikke ønsker den eller ikke
har behov for den kan blive beskyttet imod den. Vi erklærer os således enige i de interkønnedes
ønske om at forbyde unødvendig kønskorrigerende behandlinger ved interkønsforhold på borgere
der ikke ønsker det, mens vi samtidigt anbefaler at øge tilgængeligheden af kønsbekræftende
behandlinger ved kønsidentitetsforhold, for de der ønsker det og har behov for det.
www.fstb.dk
[email protected]
@foreningenFSTB
@fstb_dk
83379
Side 2
B 62 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 23/3-23 fra FSTB - Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn
2688811_0003.png
[1]
D. C. Call, M. Challa, and C. J. Telingator,
“Providing
Affirmative Care to Transgender and
Gender Diverse Youth: Disparities, Interventions, and Outcomes,”
Curr. Psychiatry Rep.,
vol.
23, no. 6, Jun. 2021.
K. R. Olson,
“Prepubescent
Transgender Children: What We Do and Do Not Know,”
Journal of
the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry,
vol. 55, no. 3, Elsevier Inc., pp. 155-
156.e3, 01-Mar-2016.
L. Durwood
et al.,
“Retransitioning:
The experiences of youth who socially transition genders
more than once,”
Int. J. Transgender Heal.,
vol. 23, no. 4, pp. 409–427, Oct. 2022.
G. R. Bauer, A. I. Scheim, J. Pyne, R. Travers, and R. Hammond,
“Intervenable
factors
associated with suicide risk in transgender persons: A respondent driven sampling study in
Ontario, Canada Health behavior, health promotion and society,”
BMC Public Health,
vol. 15,
no. 1, Jun. 2015.
L. Simons, S. M. Schrager, L. F. Clark, M. Belzer, and J. Olson,
“Parental
support and mental
health among transgender adolescents,”
J. Adolesc. Heal.,
2013.
L. Durwood, K. A. McLaughlin, and K. R. Olson,
“Mental
Health and Self-Worth in Socially
Transitioned Transgender Youth,”
J. Am. Acad. Child Adolesc. Psychiatry,
2017.
A. Pullen Sansfaçon, D. Medico, D. Riggs, A. Carlile, and F. Suerich-Gulick,
“Growing
up trans in
Canada, Switzerland, England, and Australia: access to and impacts of gender-affirming
medical care,”
J. LGBT Youth,
vol. 0, no. 0, pp. 1–19, 2021.
P. T. Cohen-Kettenis
et al.,
“Puberty
Suppression in a Gender-Dysphoric Adolescent: A 22-Year
Follow-Up,”
Arch Sex Behav,
vol. 40, pp. 843–847, 2011.
W. C. Hembree
et al.,
“Endocrine
treatment of gender-dysphoric/ gender-incongruent
persons: An endocrine society∗clinical practice guideline,”
J. Clin. Endocrinol. Metab.,
vol. 102,
no. 11, 2017.
S. Mahfouda
et al.,
“Gender-affirming
hormones and surgery in transgender children and
adolescents,”
The Lancet Diabetes and Endocrinology,
vol. 7, no. 6. 2019.
S. E. E. Schagen, P. T. Cohen-Kettenis, H. A. Delemarre-van de Waal, and S. E. Hannema,
“Efficacy
and Safety of Gonadotropin-Releasing Hormone Agonist Treatment to Suppress
Puberty in Gender Dysphoric Adolescents,”
J. Sex. Med.,
2016.
D. E. Shumer, N. J. Nokoff, and N. P. Spack,
“Advances
in the Care of Transgender Children and
Adolescents,”
Adv Pediatr,
vol. 63, no. 1, pp. 79–102, 2016.
D. Pilgrim and K. Entwistle,
“GnRHa
(‘Puberty Blockers’) and Cross Sex Hormones for Children
and Adolescents: Informed Consent, Personhood and Freedom of Expression,”
New Bioeth.,
Jul. 2020.
E. Coleman
et al.,
“Standards
of Care for the Health of Transgender and Gender Diverse
People, Version 8,”
Int. J. Transgender Heal.,
vol. 23, no. sup1, pp. S1–S259, Aug. 2022.
Sundhedsstyrelsen,
“Sundhedsfaglig
hjælp ved kønsidentitets-forhold,” 2018.
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
www.fstb.dk
[email protected]
@foreningenFSTB
@fstb_dk
83379
Side 3