Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 29 Bilag 3
Offentligt
Til beslutningsforslag nr.
B 29
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Indenrigsudvalget den 00. maj 2023
1. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om, at kun danske statsborgere skal kunne
stemme til danske valg
[af Nick Zimmermann (DF) m.fl.]
1. Indstillinger
<>
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og Liberal
Alliance
Socialdemokratiets, Venstres, Moderaternes og Liberal
Alliances medlemmer af udvalget bemærker, at S, V, M
og LA afviser Dansk Folkepartis beslutningsforslag om,
at regeringen skal tage aktive skridt til at få ændret Trak-
taten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
så medlemslandene selv kan fastsætte de nationale regler
om valgret og valgbarhed m.v. Dansk Folkeparti ønsker, at
udenlandske borgere i Danmark, der har opnået valgret ved
visse valg, ikke længere skal kunne nyde denne ret. S, V, M
og LA går også ind for en stram udlændingepolitik. Men
stemmeretten er et fundament for det danske demokrati
og gør en positiv forskel for integrationen af udenlandske
borgere i vores samfund. Det giver dem mulighed for at
have indflydelse på det politiske liv i kommunerne og re-
gionerne. Og den samme ret nyder danske statsborgere på
tilsvarende vis i f.eks. de andre EU-lande.
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet
Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens og Alternativets
medlemmer af udvalget bemærker, at SF, EL og ALT vil
stemme nej til Dansk Folkepartis beslutningsforslag ved 2.
behandlingen af B 29.
For det første mener SF, EL og ALT, at stemmeretten og
valgbarheden er med til at styrke den almene dannelse og
dermed demokratiske integration i det danske samfund.
For det andet mener SF, EL og ALT, at disse borgere – i
modsætning til hvad Dansk Folkeparti hævder – har en lige
så stor objektiv interesse i at være med til at præge de lokale
beslutninger: de betaler skat, sender børn i børnehave, skole,
til fodbold, og senere i livet modtager de ofte hjemmehjælp
m.m.
Endelig skal man også huske, at danske statsborgere
har de samme rettigheder i en række andre lande – bl.a.
i EU. Desuden ville gennemførelsen af B 29 kræve en æn-
dring af EU-traktaten og dermed enstemmighed blandt alle
27 EU-medlemslande. En traktatændring af denne karakter
ville derfor kunne være med til at undergrave sammenholdet
i det europæiske fællesskab – et sammenhold som er mere
nødvendigt end nogensinde.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 8. februar 2023 og
var til 1. behandling den 27. april 2023. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigsud-
valget.
DokumentId
Journalnummer