Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 16
Offentligt
Folketingets Klima,- Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
15. juni 2023
Svar på Klima,- Energi- og Forsyningsudvalgets spørgsmål nr. 1
(B 16 om Forslag til folketingsbeslutning om varig bevilling til
Klimarådets understøttelse af klimaloven) af 18. april 2023 stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren udarbejde en oversigt over, hvilke tilsyn, råd m.v. der har varige be-
villinger på finansloven eller ved anden stabil finansiering f.eks. fastlagt i lovgiv-
ning?
Svar
Der afsættes ikke varige bevillinger på finansloven, idet finansloven er gældende
for det pågældende finansår. På finansloven opføres derudover budgetoverslagsår
(BO-år) tre år frem efter finansåret.
Der er udarbejdet en oversigt over tilsyn, råd og nævn med bevillinger i F-året og
samtlige BO-år på finansloven for 2023,
jf. bilag 1.
Afgrænsningen skal ses i lyset af, at der ikke findes en entydig definition af stabil
finansiering. Der kan således være tilsyn, råd og nævn, der med en given definition
har stabil finansiering, men som ikke fremgår af oversigten. Det er bl.a. en række
tilsyn, råd og nævn, hvis aktiviteter og ansvarsområder er fastlagt i materiel lovgiv-
ning men som ikke har særskilt bevilling på finansloven, men hvor udgifter til fx
sekretariatsbetjening mv. finansieres af statslige driftsbevillinger.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Fg. finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K