Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 14
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 09-03-2023
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPMSMJ
Sagsnr.: 2301006
Dok. nr.: 2584266
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 til B 14 (Forslag til folketingsbeslutning
om, at sundhedsvæsenet også skal indebære tandbehandling), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 22. februar 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Torsten Gejl
(ALT).
Spørgsmål nr. 5:
”Sundhedsministeren
har tilkendegivet, at det ikke er økonomisk muligt at tilbyde
gratis tandpleje. Det bliver for dyrt. I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvad
en ordning, hvor alle med en personlig årsindtægt på under 350.000 kr. får vederlags-
fri tandpleje/behandling, og at der derefter betales 1 pct. af tandlægeudgiften pr.
5.000 kr. årsindtægten stiger, vil koste. Udgangspunktet for beregningen kan være, at
70 pct. af befolkningen vil benytte sig af ordningen.”
Svar:
De nøjagtige udgifter ved at indføre den forslåede ordning kendes ikke. Det skyldes
bl.a., at der er stor usikkerhed knyttet til de adfærdsændringer, det vil medføre at
indføre den forslåede ordning, og at der mangler data om danskernes tandlægeudgif-
ter på individniveau. Det er derfor ikke muligt at svare præcist på spørgsmålet. Udvik-
lingen af en regnemodel, som vil kunne estimere offentlige udgifter inklusive ad-
færdseffekter ved at indføre vederlagsfri tandpleje, vil kræve et betydeligt udviklings-
arbejde og særskilt finansiering.
Ministeriet kan dog opstille en mekanisk model, der kan give et groft skøn over de of-
fentlige merudgifter til tandpleje, såfremt der indføres en ordning lignende spørgers
forslåede ordning. Det er en afgørende forudsætning for læsning af tallene at være
opmærksom på, at der i tallene ikke er indregnet adfærdseffekter som følge af for-
bedret tilgængelighed ved øget offentlig støtte til tandpleje. Modellen tager udgangs-
punkt i en gennemsnitsudgift pr. borger over 20 år baseret på et estimat fra Dan-
marks Statistik vedr. den samlede brugerbetaling på tandpleje (8,3 mia. kr. i 2021).
Både gennemsnitsprisen pr. borger og det samlede estimat for den samlede bruger-
betaling er behæftet med betydelig usikkerhed, hvorfor modellen alene er indikativ
for udgifterne ved at indføre vederlagsfri tandpleje for hele eller dele af befolkningen.
Af nedenstående tabel 1 fremgår en model over de offentlige merudgifter ved indfø-
relse af vederlagsfri tandpleje for alle borgere over 20 år med en personlig årsind-
komst på under 350.000 kr. samt et gradvist faldende offentligt tilskud på 10 procent-
point for hver 50.000 kr. årsindtægten overstiger 350.000 kr. Tabellen viser, at de år-
lige offentlige merudgifter ved at indføre vederlagsfri tandpleje for borgere med en
personlig årlig indkomst på under 350.000 kr. med betydelig usikkerhed skønnes at
være ca. 4,5 mia. kr. For borgere med en personlig årlig indkomst på over 350.000 kr.
skønnes de offentlige merudgifter med betydelig usikkerhed at være ca. 2,3 mia. kr.