Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 14 Bilag 3
Offentligt
Til beslutningsforslag nr.
B 14
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. marts 2023
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om, at sundhedsvæsenet også skal indebære
tandbehandling
(borgerforslag)
[af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),
Peter Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV),
Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Peter Seier Christensen (NB), Peter Kofod (DF) og Aaja Chemnitz (IA)]
1. Indstillinger
<>
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance,
Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige
Et flertal i udvalget (S, V, M, LA, KF og NB) er enige
i beslutningsforslagets intention om at sikre, at alle har råd
til at gå til tandlæge. Hvis alle borgere skal kunne gå til
tandlæge uden at betale et vederlag, vil der imidlertid skulle
findes et betydeligt milliardbeløb til finansiering. Flertallet
bemærker, at forslaget ikke er finansieret, og kan på den
baggrund ikke støtte forslaget.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter op
om borgerforslaget om gratis tandlægebehandling.
SF mener, at det er uretfærdigt, ulogisk og gammeldags,
at sundhedssystemet er indrettet således, at man har en skarp
opdeling mellem sundhedsydelser, der omhandler tænderne,
og så f.eks. et brækket ben. Der er ingen gode argumenter
for at fastholde brugerbetalingen på tandbehandlinger, og
tandområdet er hverken mere eller mindre selvforskyldt end
andre sundhedsydelser uden brugerbetaling.
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil SF opfordre til, at af-
skaffelsen af brugerbetalingen indfases over en årrække, og
SF vil ligeledes opfordre til, at afskaffelse af brugerbetaling
sikrer, at de mest udsatte får adgang til ydelsen først.
Brugerbetalingen på tandpleje er en enorm ulighedsmotor
i vores samfund, og en totalt uforskyldt tandlægeregning
kan sagtens vælte udsatte og fattige borgeres budget. Derfor
giver det mening, at der prioriteres socialt ansvarligt i den
periode, hvor ordningen endnu er begrænset.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. januar 2023 og
var til 1. behandling den 7. februar 2023. Beslutningsforsla-
get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sund-
hedsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i [3] møder.
DokumentId
Journalnummer