Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 13 Bilag 4
Offentligt
Til beslutningsforslag nr.
B 13
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 14. marts 2023
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om sorgberedskab til familier med
hjemmeboende børn, som pludseligt og tragisk mister mor eller far
(borgerforslag)
[af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter
Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Helene Liliendahl
Brydensholt (ALT), Peter Seier Christensen (NB), Peter Kofod (DF) og Aaja Chemnitz (IA)]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne,
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti og Nye Borgerlige
Et flertal i udvalget (S, V, M, DD, LA, KF og NB) er eni-
ge i beslutningsforslagets intention om at sikre, at forældre
og børn, der pludseligt mister en pårørende, bliver grebet
tidligt og får den rigtige hjælp. Flertallet er ligeledes enige
i, at forløbet, der ligger til grund for forslaget, viser, at
indsatsen i dag ikke altid er god nok.
Flertallet noterer sig, at der de seneste år er taget en
række forskellige initiativer, der skal være med til at løfte
området, bl.a. ved at opbygge kompetencer og udbrede vi-
den. Det er afgørende, at de fagprofessionelle medarbejde-
re, der møder pårørende i deres mest sårbare tid, er klædt
ordentligt på til at håndtere psykiske reaktioner på f.eks.
dødsfald. Det er en kerneopgave for alle fagprofessionelle
medarbejdere at hjælpe de pårørende bedst muligt og hjælpe
med at få hjælp til psykologisk rådgivning f.eks. via prakti-
serende læge eller via kontakt til kommunen med henblik på
yderligere støtte til barnet.
Der er dog ikke på nuværende tidspunkt klarhed over
forslagets økonomiske konsekvenser, eller hvordan et sorg-
beredskab til familier med hjemmeboende børn, som pludse-
ligt mister en forælder, nærmere skal organiseres.
Det er endvidere vigtigt, at en eventuel ordning ikke kun
løser udfordringerne på området for en snæver målgruppe,
ligesom også organisationer som Det Nationale Sorgcenter
og foreningen Forældre og Sorg har advaret mod, at der
laves lovgivning og indsatser, der er baseret på enkeltsager
og ikke er baseret på forskning og ekspertviden.
Endelig blev der som opfølgning på Folketingets behand-
ling af beslutningsforslag nr. B 23 om retten til hjælp
til børn som pårørende (folketingsåret 2021-22) nedsat en
tværfaglig arbejdsgruppe. Den skal komme med anbefalin-
ger til initiativer, herunder eventuelt ny lovgivning, på om-
rådet og foretage en afdækning af de økonomiske konse-
kvenser heraf. Anbefalingerne, der er rettet mod børn som
pårørende, forventes i vid udstrækning også at være rele-
vante for indsatsen over for børn og unge, der mister en
forælder. Flertallet finder derfor, at Folketinget bør afvente
dette arbejde.
Flertallet kan på den baggrund ikke støtte forslaget.
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
Et mindretal i udvalget (SF og EL) mener, at borgerfor-
slaget, som er baggrunden for dette beslutningsforslag, er
både rigtigt og vigtigt. Men SF og EL er for så vidt også in-
teresseret i at gå længere end det. I 2021 fremsatte SF et be-
slutningsforslag, der forpligtede os på at reducere risikofak-
torerne hos børn, hvis pårørende i hjemmet dør eller rammes
af kritisk sygdom, alvorlig skade, rusmiddelafhængighed el-
ler psykisk lidelse. Det gjorde SF, fordi vi ved, at det ikke
kun er dødsfald, der kan have langsigtede konsekvenser for
børnene. Forslaget blev desværre ikke stemt igennem, men
et stort flertal blev enige om en beretning, som skulle ned-
sætte en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, som skal komme
med bud på løsninger på sorgberedskab. Som det fremgår
af ministerens svar på forslaget, er arbejdsgruppen nedsat,
idet vi dog afventer løsningsforslag. Det er SF’s og EL�½s
AX028426