B 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Beretning afgivet den 14. marts 2023

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 13 Bilag 4
Offentligt

Til beslutningsforslag nr.

B 13

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 14. marts 2023

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om sorgberedskab til familier med

hjemmeboende børn, som pludseligt og tragisk mister mor eller far

(borgerforslag)

[af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter

Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Helene Liliendahl

Brydensholt (ALT), Peter Seier Christensen (NB), Peter Kofod (DF) og Aaja Chemnitz (IA)]

1. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne,

Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative

Folkeparti og Nye Borgerlige

Et flertal i udvalget (S, V, M, DD, LA, KF og NB) er eni-

ge i beslutningsforslagets intention om at sikre, at forældre

og børn, der pludseligt mister en pårørende, bliver grebet

tidligt og får den rigtige hjælp. Flertallet er ligeledes enige

i, at forløbet, der ligger til grund for forslaget, viser, at

indsatsen i dag ikke altid er god nok.

Flertallet noterer sig, at der de seneste år er taget en

række forskellige initiativer, der skal være med til at løfte

området, bl.a. ved at opbygge kompetencer og udbrede vi-

den. Det er afgørende, at de fagprofessionelle medarbejde-

re, der møder pårørende i deres mest sårbare tid, er klædt

ordentligt på til at håndtere psykiske reaktioner på f.eks.

dødsfald. Det er en kerneopgave for alle fagprofessionelle

medarbejdere at hjælpe de pårørende bedst muligt og hjælpe

med at få hjælp til psykologisk rådgivning f.eks. via prakti-

serende læge eller via kontakt til kommunen med henblik på

yderligere støtte til barnet.

Der er dog ikke på nuværende tidspunkt klarhed over

forslagets økonomiske konsekvenser, eller hvordan et sorg-

beredskab til familier med hjemmeboende børn, som pludse-

ligt mister en forælder, nærmere skal organiseres.

Det er endvidere vigtigt, at en eventuel ordning ikke kun

løser udfordringerne på området for en snæver målgruppe,

ligesom også organisationer som Det Nationale Sorgcenter

og foreningen Forældre og Sorg har advaret mod, at der

laves lovgivning og indsatser, der er baseret på enkeltsager

og ikke er baseret på forskning og ekspertviden.

Endelig blev der som opfølgning på Folketingets behand-

ling af beslutningsforslag nr. B 23 om retten til hjælp

til børn som pårørende (folketingsåret 2021-22) nedsat en

tværfaglig arbejdsgruppe. Den skal komme med anbefalin-

ger til initiativer, herunder eventuelt ny lovgivning, på om-

rådet og foretage en afdækning af de økonomiske konse-

kvenser heraf. Anbefalingerne, der er rettet mod børn som

pårørende, forventes i vid udstrækning også at være rele-

vante for indsatsen over for børn og unge, der mister en

forælder. Flertallet finder derfor, at Folketinget bør afvente

dette arbejde.

Flertallet kan på den baggrund ikke støtte forslaget.

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten

Et mindretal i udvalget (SF og EL) mener, at borgerfor-

slaget, som er baggrunden for dette beslutningsforslag, er

både rigtigt og vigtigt. Men SF og EL er for så vidt også in-

teresseret i at gå længere end det. I 2021 fremsatte SF et be-

slutningsforslag, der forpligtede os på at reducere risikofak-

torerne hos børn, hvis pårørende i hjemmet dør eller rammes

af kritisk sygdom, alvorlig skade, rusmiddelafhængighed el-

ler psykisk lidelse. Det gjorde SF, fordi vi ved, at det ikke

kun er dødsfald, der kan have langsigtede konsekvenser for

børnene. Forslaget blev desværre ikke stemt igennem, men

et stort flertal blev enige om en beretning, som skulle ned-

sætte en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, som skal komme

med bud på løsninger på sorgberedskab. Som det fremgår

af ministerens svar på forslaget, er arbejdsgruppen nedsat,

idet vi dog afventer løsningsforslag. Det er SF’s og EL�½s

AX028426

B 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Beretning afgivet den 14. marts 2023

opfattelse, at intentionerne i nærværende beslutningsforslag

kan indeholdes i det beredskab, som arbejdsgruppen skal

komme med svar på. Med det udgangspunkt stemmer SF og

EL også for beslutningsforslaget.

Radikale Venstre

Et mindretal i udvalget (RV) deler borgerforslagsstiller-

nes ønske om at hjælpe familier i sorg. Vi kommer til at

holde øje med, at regeringens beslutning om at afvente ar-

bejdsgruppen ikke ender som en syltekrukke.

Dansk Folkeparti

Et mindretal i udvalget (DF) støtter beslutningsforslaget

om, at der oprettes et sorgberedskab, der har til formål at

støtte, rådgive og vejlede i den meget svære situation, det

er for familien, når et barn pludseligt mister en eller begge

forældre. Særlig i den første fase efter et sådant tab er det

vigtigt, at der bliver sat ind med den rette hjælp, netop for

at man kan håndtere det traume, det er, hvis man som barn

mister en eller begge forældre, eller for at man som familie

evner at være der bedst muligt for de efterladte børn og den

efterladte forældre. Det er en indsats, som er vigtigt bliver

ydet hurtigst muligt af fagprofessionelle, der har kompeten-

cerne til at håndtere situationen. Vi er særligt forpligtede

som samfund til at yde al mulig støtte til børn, som så

pludseligt kommer i eksistentiel krise, når de mister en for-

ælder. Derfor opfordrer DF til, at regeringen hurtigst muligt

igangsætter arbejdet med at få oprettet et sådant krisesorgbe-

redskab, og DF kan derfor støtte beslutningsforslaget. DF

finder ikke, at det skal være et økonomisk argument, der

gør, at man ikke kan stemme for et forslag, som handler om

at hjælpe, beskytte og vejlede familier, herunder børn, som

står i den akutte krise, det er, når børn pludseligt mister en

forældre.

Alternativet

Et mindretal i udvalget (ALT) støtter beslutningsforslaget

om, at der oprettes et sorgberedskab, der kommer på hjem-

mebesøg, når hjemmeboende børn pludseligt mister en for-

ælder. At miste en forælder pludseligt er noget af det mest

forfærdelige, et barn kan opleve, og det kan være et kæmpe

chok for den efterladte forælder, der både skal tage hånd om

sin egen sorg og barnets eller børnenes sorg. Det vil nok alle

forældre kunne forestille sig. Når børn og familier mister,

er der forskel på, hvor godt et netværk familien har til at

hjælpe dem igennem den måske sværeste tid, de kommer til

at opleve i deres liv. Der er også forskel på, hvilke indsatser

den pågældende kommune, som familien bor i, har at byde

på.

Et pludseligt dødsfald vil i de fleste tilfælde kræve akut

hjælp fra professionelle fagpersoner, men sådan en hjælp får

alle familier, der pludseligt mister en forælder, ikke altid i

dag. Det har hovedstilleren bag borgerforslaget desværre op-

levet på egen krop og har derfor en meget konkret erfaring

med, hvad der skal til i den akutte situation, hvor det er

svært at tænke klart. Der er brug for, at hjælpen kommer til

dig – og at den kommer i tide.

Et flertal i udvalget kan ikke støtte forslaget, fordi det

ikke er beskrevet, hvordan hjælpen skal organiseres eller

finansieres. Flertallet peger også på, at der er nedsat en tvær-

faglig arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til

initiativer, som er rettet til en bredere målgruppe end denne.

Alternativet mener ikke, at dette gode og velskrevne for-

slag om sorgrådgivning i det første døgn af et sorgforløb

skal afvente arbejdsgruppens anbefalinger. Der er brug for,

at der handles nu for at forhindre varig mental mistrivsel

og traumer, og derfor bør ministeren allerede nu iværksætte

en klarlægning af, hvordan forslaget kan føres ud i livet

bedst muligt – og så hurtigt som muligt. Det skylder vi de

mange borgere, der har skrevet under på borgerforslaget, og

det skylder vi ikke mindst de børn, der oplever pludseligt at

miste en forælder.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med politiske bemærkninger i beretningen.

2. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. januar 2023 og

var til 1. behandling den 7. februar 2023. Beslutningsforsla-

get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sund-

hedsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og

dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med

udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget

på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslut-

ningsforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig

henvendelse om beslutningsforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-

tion, der mundtligt har redegjort for deres holdning til be-

slutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 8 spørgsmål

til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse,

som ministeren har besvaret.

P.u.v.

Rasmus Lund-Nielsen

formand